15. Vækstforum Hovedstaden a. Samarbejde med Vækstforum b. Formandskabets møde med Vækstforums formandskab den 31. maj

Transkript

1 Mødet afholdes i Pharmacon Konferencecenter, Milnersvej 42, 3400 Hillerød Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. fra møde i RAR den 20. marts 2017 Punkter til drøftelse/beslutning 3. Tema Opkvalificeringsindsatsen 4. Valg af første næstformand og udpegning af medlem til Sagsudvalget 5. Analyse af privat service 6. Proces for revision af Positivlisten, gældende fra 1. oktober Udviklingen på arbejdsmarkedet a. Rekrutteringssituationen b. Halvårlig brugerundersøgelse og formidlinger c. Meldinger om mangel på arbejdskraft 8. Status på projekter vedr. mangelsituationen a. Status på RAR projekter b. Status på chaufførprojekt 9. Status på reformer og indsats 10. Flygtningeindsatsen 11. Evaluering af RAR arbejdet 12. Opsamling på RARs seminar med kommunerne 13. på RARs strategi- og udviklingsplan 14. Kommende møder og drøftelser i rådet Punkter til orientering 15. Vækstforum a. Samarbejde med Vækstforum b. Formandskabets møde med Vækstforums formandskab den 31. maj 16. RAR formandskabets møde med KKR formandskabet den 19. april 17. Orientering fra sagsudvalg (FORTROLIGT) 18. Status på KLV 19. Meddelelser fra uddannelsesområdet, herunder orientering om ungeguide 20. Eventuelt 1

2 1. Godkendelse af dagsorden Ordinært møde i RAR. Det indstilles, at dagsordenen godkendes. - - Ingen bilag til punktet Dagsordenen blev godkendt. 2

3 2. af møde i RAR den 20. marts 2017 Der udarbejdes referat af rådets møder. et udsendes senest en uge efter mødets afholdelse. et betragtes som godkendt, hvis der ikke har været indsigelser inden for den fastsatte tidsfrist. Til orientering et underskrives. af møde i RAR den 20. marts er udsendt den 27. marts På baggrund af bemærkninger fra Akademikerne er revideret referat udsendt 4. april Bemærkningerne ændrede ikke ved mødets konklusioner. et er offentliggjort på RARs hjemmeside. et kan findes på rådets hjemmeside et underskrives og journaliseres. 3

4 3. Opkvalificeringsindsatsen for dagpengemodtagere i perioden Rådet har tidligere besluttet at have en temadrøftelse af opkvalificeringsindsatsen i jobcentrene på mødet den 19. juni om opkvalificeringsindsatsen af dagpengemodtagerne. Drøftelsen indledes med et oplæg fra a-kasseleder Lene Lolk (3F) om, hvordan man i a- kasserne arbejder med at motivere de ledige til at deltage i kurser. Formandskabet indstiller til rådet, at rådet drøfter, hvordan jobcentre og a-kasser kan sætte yderligere fokus på brugen af uddannelsesmulighederne målrettet mangelområder, herunder motivation af de ledige til at benytte uddannelsesmulighederne. Pointer fra Rådets temadrøftelse omtales i Rådets nyhedsbrev. Arbejdsmarkedskontoret har i vedlagte notat samlet eksisterende data om opkvalificeringsindsatsen for dagpengemodtagerne i perioden 2015 til Notatet beskriver udviklingen i samt rammerne for henholdsvis 6 ugers jobrettet uddannelse, den regionale uddannelsespulje og puljen til uddannelsesløft. Samlet set sker der en stigende anvendelse af kursusmulighederne i beskæftigelsesreformen. Der er imidlertid fortsat registreringsudfordringer i flere jobcentre, som betyder, at opgørelserne ikke er fuldstændige, men antal registrerede forløb stiger. Ordningen vedr. uddannelsesløft af ufaglærte til faglærte er den ordning, der anvendes mindst. Fælles for jobcentre, der har en lav eller negativ udvikling i brugen af kursusmulighederne er, at de forventer en øget brug af mulighederne bl.a. ved et større ledelsesmæssigt fokus og forbedret registreringspraksis. Fællestræk for jobcentre, der ligger med en positiv udvikling i brugen af kursusmulighederne er, at der er ledelsesmæssig fokus på at bruge mulighederne, og at jobcentret generelt bevilger kurser til ledige, der efterspørger uddannelse ud fra en vurdering af, at de ledige dermed er motiverede for at gennemføre kurset og efterfølgende kommer i job. - Notat om opkvalificeringsindsatsen for dagpengemodtagerne i perioden fra RAR drøftede opkvalificeringsindsatsen på baggrund af indledende oplæg fra Lene Lolk (3F) samt det udsendte materiale. Der er enighed i RAR om vigtigheden af målrettet opkvalificering, herunder, at der er behov for en koordineret tidlig indsats samt et kvalificeret grundlag for be- 4

5 slutning om hvilken opkvalificering der skal til for at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft. RAR besluttede, at de muligheder, der er for en indsats i opsigelsesperioden via varslingspuljemidlerne, skal nævnes i Nyhedsbrevet Fra oplæg og drøftelse: Lene Lolk, 3F, indledte med at fortælle om 3Fs arbejde med opkvalificering og a-kassens arbejde med at motivere de ledige til uddannelse. (Oplægget lægges på RARs hjemmeside). Lene Lolk pointerede bla. vigtigheden af, at viden om mulighederne flyder mellem systemerne og aktørerne, samt at der sættes tidligt ind gerne allerede i opsigelsesperioden.vurderede endvidere, at der er et godt samarbejde med medarbejderne i jobcentrene om indsatsen, men at der er forskel på, hvor meget opkvalificering prioriteres økonomisk i de enkelte kommuner. De vigtigste barrierer for opkvalificering er ofte: Økonomien hos den enkelte. Manglende tro på, at det virker Det der skal feje tvivlen væk er udsigt til job i den anden ende. Så jo mere konkret man kan formidle job-muligheden jo bedre. LO Det bør være fokus på en tidlig indsats ift. opkvalificering gerne allerede i opsigelsesperioden, men endnu bedre før det kommer så vidt. I nogle fag er der meget kort opsigelsesperiode, så nødvendig opkvalificering bør ske, mens man er i beskæftigelse. Det er velkendt, at det efter 6 mdrs. ledighed vil være sværere at opnå effekt af en indsats. Man skal sætte ind, mens der er en tro på, at det kan virke. Det er nedslående, at Ekspertudvalget på efteruddannelsesområdet ikke nævner tidlig indsats. Godt at der gennemføres kurser for både a-kasse- og jobcentermedarbejdere, der bl.a. styrker samarbejdet om opkvalificering af de ledige. Men man bør stadig se på, om det fungerer lige godt i alle kommuner. Opkvalificeringen kan enten være o virksomhedsspecifik, o almen opkvalificering i en branche (fx rigtig vigtig indenfor bygge- og anlæg) o målrettet brancheskift og her skal der helst være et konkret job fra starten af. En tidlig indsats handler altid om at få folk i job men en hurtigt afklaring om det er realistisk og hvad der skal til for at gøre det muligt. Fx opkvalificering. Det er fortsat en barriere, at arbejdsgivere vil have folk med erfaring. Det viser sig ofte at læring ikke er nok. Selvom det ligger uden for RARs regi at tale opkvalificering før ledighed, ligger der nogle muligheder med Varslingspuljemidlerne, som RAR skal sikre er kendt og bliver brugt. Der er fortsat behov for flere og bedre input til positivlisten vedr. konkrete kurser og kvalifikationsbehov DA Når der sættes ind med kurser og uddannelse, bør det være målrettet mangelområder. Opkvalificeringen skal være jobrettet. Tidlig indsats er vigtig men ikke kun opkvalificering. Tidlig indsats kan også bestå i at sikre sig et godt CV, afklaring i form af en realkompetencevurdering o.a. 5

6 Vigtigt med overvejelser om individuel indsats, fx kan det ift. nogle være nok med en digital kontakt/indsats, mens der i andre tilfælde er brug for en håndholdt indsats. Hvis man er skarp på den forskel, kan det frigøre ressourcer til den håndholdte indsats, når det er nødvendigt. Vigtigt at RAR har fokus på den viden om virksomhedernes efterspørgsel, der skal til, for at rådet kan udarbejde en god positivliste. Det vil sige arbejdsmarkedsbalancen ift. hvor der er mangel på arbejdskraft og konkret viden om, hvilke kurser der er relevante for de konkrete stillingsbetegnelser. Men derudover ligger der en logistisk opgave for beskæftigelsessystemet i at indsamle viden fra virksomhederne om arbejdskraftbehov og at koordinere på tværs af kommuner og uddannelsesinstitutioner og ad den vej sikre at der er de nødvendige kursustilbud til rådighed. RAR skal fortsat blive mere skarpe på de input, der kommer til positivlisten. Afgangsopgørelsen viste, at RAR halter bagefter ift, effekten af kurser. RAR skal have fokus på opkvalificering af de ledige. Efteruddannelse af beskæftigede ligger uden for RARs opgavefelt. KKR Det er fortsat et problem, at kursushold ikke oprettes, fordi der ikke er nok ledige til at fylde et hold. Der er behov for mere fleksibilitet og der skal ses på incitamentet for uddannelsesinstitutionerne til at gennemføre et kursushold uanset, at det ikke er fyldt helt op Hvis den ledige skal uddannes til brancheskift, er det vigtigt, at der er jobgaranti. Der skal også være fokus på efteruddannelse til de beskæftigede AC Akademikerne er motiveret for efteruddannelse, og det er et problem, at jobcentrene ikke har fokus på denne gruppe. En længerevarende uddannelse er ikke det samme, som at man ikke har behov for efteruddannelse for at holde sit fag ved lige. Det er ofte de ældre akademikere, der afskediges, og her er efteruddannelse et vigtigt redskab til at komme tilbage i job. FTF De ledige skal have fokus på de kompetencer de har med sig og det skal ske tidligt i ledighedsperioden eller i opsigelsesperioden. AMK Øst nævnte, at det har været svært at skabe samarbejde og koordination om kursuskøb men det udvikler sig positivt. Der er efterhånden gode eksempler på, at det kan lade sig gøre. Fx har HRS og NRS udarbejdet et årshjul for kurser inden for bygge-anlæg, og flere områder er på vej. Ift. incitamenter for uddannelsesinstitutionerne til at oprette og gennemføre kursushold ligger det uden for Beskæftigelsesministeriets regi. Det er Undervisningsministeriets område. AMK Øst nævnte endvidere, at RAR inviterer til inspirationsdag den 30. august om indsatser for at modvirke rekrutteringsudfordringer. Invitationen er sendt til kommuner, a-kasser og erhvervsskoler i RAR s område. 6

7 4. Valg af første næstformand og udpegning af medlem til sagsudvalget Valg af ny første næstformand i RAR samt udpegning af nyt medlem af sagsudvalget, da Leif Elken er udtrådt af rådet. Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at 1. rådet vælger første næstformand for perioden frem til juni rådet udpeger medlem til sagsudvalget Valg af næstformand nævnes i nyhedsbrevet, og oplysninger vedr. formandskab og sagsudvalg på hjemmesiden opdateres. Første næstformand for RAR Rådets nuværende første næstformand Leif Elken (DA) er udtrådt af rådet. RAR skal derfor udpege ny første næstformand. Udpegningen gælder frem til juni Den nye næstformand bliver en del af formandskabet der består af formand og 2 næstformænd der repræsenterer arbejdsgiverside, lønmodtagerside samt kommunerne. Formandskabet forbereder bl.a. rådets møder og afholder møder med rådets samarbejdspartnere. Næste møde i RAR formandskabet holdes den 1. september. Medlem af Sagsudvalget Efter Leif Elkens udtrædelse af RAR er der en vakant plads i RARs sagsudvalg. I sagsudvalget sidder to repræsentanter fra henholdsvis arbejdsgiverside, lønmodtagerside samt kommunerne. Der skal derfor udpeges en DA repræsentant fra RAR til Sagsudvalget. Sagsudvalget varetager rådets forvaltningsmæssige opgaver som fx sager vedr. arbejds- og opholdstilladelser samt ansøgninger om dispensationer fra rimelighedskravet ifm. Nytteindsats. Udvalget holder 4 møder om året, og næste møde er planlagt til den 28. august. Link: Forretningsorden for Det regionale Arbejdsmarkedsråd, Kommissorium for formandskabet, Kommissorium for Sagsudvalget Rådet valgte Jørgen Bang-Petersen som første næstformand og som nyt medlem af sagsudvalget. DA oplyste, at der er tale om en foreløbig udpegning, da det forventes, at DA-gruppen efter sommerferien vil genoverveje fordelingen af poster. 7

8 5. Analyse af den private servicesektor i og på Sjælland RAR har i samarbejde med RAR Sjælland fået udarbejdet en analyse af den private servicesektor i og på Sjælland. På rådsmødet den 20. marts 2017 havde Rådet en temadrøftelse om analysen. Rådet besluttede, at analysen skulle på rådsmødet igen i juni, før endelig stillingtagen til, om analysen skal offentliggøres. Formandskabet indstiller, at analysen ikke offentliggøres men, at analysens resultater kan anvendes som intern baggrundsviden. Såfremt Rådet vælger at offentliggøre analysen, vil den blive lagt på RAR hjemmesiden og der vil blive udarbejdet en pressemeddelelse, hvis Rådet ønsker det. Såfremt Rådet vælger ikke at offentliggøre analyse, vil denne ikke blive offentliggjort. Rådet vil fortsat kunne bruge analysens konklusioner i arbejdet med bl.a. positivlisterne. COWI har for RAR og RAR Sjælland udarbejdet en analyse af den private servicesektor i og på Sjælland. På rådsmødet i marts var der en temadrøftelse af analysen. Arbejdsmarkedskontor Øst inviterede i forlængelse heraf repræsentanter for både RAR og RAR Sjælland til en drøftelse af analysen. På baggrund af dette møde er der udarbejdet et notat, der trækker analysens væsentligste punkter frem og gengiver rådenes vurdering af fremskrivningen samt forklarer, hvorfor nogle af fremskrivningsanalysen resultater ikke forventes at blive realiseret. Hvis de to råd vælger at offentliggøre analysen, er papiret tænkt som en del af offentliggørelsen. Analysen kan kun offentliggøres, såfremt begge råd ønsker den offentliggjort, da det er en fælles analyse. Formandskabet har drøftet notatet på møde den 31. maj og indstiller, at analysen ikke offentliggøres. Notat med Rådets bemærkninger til analysen af den private servicesektor Analysen (udsendt som bilag til rådsmøde den 20. marts 2017)- RAR besluttede, at analysen af Privat Service lægges på RARs hjemmeside, inkl. notat med rådets bemærkninger. Formandskabet vil på kommende møde drøfte hvilke temaer, RAR eventuelt skal arbejde videre med som følge af analysens konklusioner. 8

9 Bemærkninger fra drøftelsen: LO - LOs skepsis ift. Analysen er ikke begrundet i, at man er uenig i analysens konklusioner. Problemet består i, at analysens konklusioner peger i forskellige og modstridende retninger. Endvidere er der usikkerhed om metoden, og om hvorvidt datagrundlaget holder vand. CO- WIs præsentation på rådsmødet i marts fjernede ikke den usikkerhed. - Analysen skabte forvirring på nogle områder, bl.a. dens brug af begrebet ufaglært med studentereksemanen var problematisk. KKR - Analysen bør ikke holdes tilbage, men gøres tilgængelig for interesserede på hjemmesiden. DA - Der ligger et fortolkningsnotat, som kan offentliggøres med analysen, så med mindre AMK siger, at analysen ikke er ok, så bør den kunne offentliggøres. - Analysen indeholder nogle pointer og konklusioner, der er værd at arbejde videre med. Pointen om at og Sjælland er et sammenhængende arbejdsmarked, og at ubalancer kan løses på tværs af de to regioner er vigtig og kalder på beskæftigelsespolitiske løsninger. Analysen præsenterer 4-5 udfordringer, som RAR bør arbejde videre med AC Analysen bør kunne offentliggøres, da RARs forbehold og kommentarer fremgår af notatet. AMK oplyste, at AMK inviterede repræsentanter fra de to råd til et møde i maj for at drøfte analysen og det udsendte notat. Datagrundlaget for analysen er i orden, men fremskrivningsmetoden kan diskuteres, og netop derfor er der udarbejdet et notat med RARs vurderinger og forbehold offentliggøres med analysen. Det er AMKs vurdering, at man fremover hvis rådene igangsætter en større analyse bør nedsætte en referencegruppe med deltagelse af rådsrepræsentanter. 9

10 6. Proces for revision af positivlisten, gældende fra 1. oktober 2017 Rådet besluttede den 20. marts 2017 en positivliste for den Regionale uddannelsespulje, gældende frem til den 30. september Rådet skal nu drøfte en evt. revision af gældende positivliste med virkning fra 1. oktober 2017 og frem til 31. marts Revisionen af positivlisten sker med udgangspunkt i den nye arbejdsmarkedsbalance, der offentligøres 1. juli Formandskabet indstiller til rådet: At revisionen af positivlisten gældende fra 1. oktober består i, - at tage stilling til, om listen over stillingsbetegnelser, der ligger til grund for positivlisten, skal udvides med stillingsbetegnelser, hvor den nye arbejdsmarkedsbalance peger på, at der er eller forventes mangel på arbejdskraft indenfor de kommende 6 måneder - at supplere positivlisten med kurser, der opkvalificerer til at varetage de nye stillingsbetegnelser - at der i øvrigt ikke foretages yderligere ændringer af listen At Rådet giver mandat til Formandskabet til at beslutte hvilke stillingsbetegnelser, positivlisten evt. skal suppleres med - med udgangspunkt i arbejdsmarkedsbalancen og forudgående drøftelser i RAR s Positivlisteudvalg den 21. august 2017 At input om hvilke kurser, der er størst behov for i forhold til at opkvalificere ledige til at kunne varetage job inden for de nye stillingsbetegnelser, kommer fra uddannelsesinstitutionerne, hvad angår de offentligt udbudte kurser, og jobcentrene og a-kasserne, hvad angår de privat udbudte kurser, At Rådet på mødet den 18. september 2017 beslutter en revideret positivliste, gældende fra 1. oktober 2017 På baggrund af Rådets beslutning om processen for revision af positivlisten, udarbejder AMK Øst en indstilling til formandskabet om evt. nye stillingsbetegnelser. Efter formandskabets beslutning gennemfører AMK Øst en skriftlig høring af uddannelsesinstitutionerne om offentligt udbudte kurser og jobcentre og a-kasser om privat udbudte kurser. Den aktuelle regionale positivliste skal revideres pr. 1. oktober I lighed med revisionen af positivlisten i 2015 og 2016 foretages en mindre revision, som indbefatter, at kurserne på den gældende liste bevares og evt. suppleres med kurser, som kvalificerer til stillingsbetegnelser, hvor den nye arbejdsmarkedsbalance peger på, at der er mangel eller forventes mangel på arbejdskraft inden for de kommende 6 måneder. 10

11 Baggrunden for en mindre omfattende revision er, at både jobcentre og skoler derved har en længere planlægningshorisont ved etablering af visitation til kurserne på positivlisten. Dette har vist sig nyttigt i forbindelse med, at flere jobcentre bl.a. i regi af Uddannelsesforaene har udarbejdet et årshjul for fælleskøb af uddannelse med det formål at sikre, at holdforløbene planlægges i god tid. Et årshjul for fælleskøb har vist sig særligt anvendeligt i forhold til de forløb, der er målrettet opkvalificering indenfor sæsonbetonede brancher som bygge- og anlæg og hotel- og restaurationsområdet, hvor skolerne har vanskeligt ved efterkomme efterspørgslen efter forløb, hvis det er med kort varsel og samtidig er højsæson for opkvalificering af både beskæftigede og ledige. Rådets positivlisteudvalg mødes i august måned for at drøfte spørgsmålet om evt. nye stillingsbetegnelser til positivlisten, herunder om bogholder og teknisk designer skal medtages som stillingsbetegnelser som grundlag for den reviderede positivliste. Rådet besluttede på mødet den 20. marts 2017, at HK/Finansforbundet og Teknisk Landsforbund - såfremt bogholder og teknisk designer skal ligge til grund for den justerede positivliste - fremskaffer et vidensgrundlag og dokumentation for, at der er mangel på arbejdskraft til at varetage stillingsbetegnelserne, og at kortere kurser kan opkvalificere til at varetage disse stillinger. Drøftelserne i Rådets positivlisteudvalg danner grundlag for en høring af formandsskabet vedrørende en evt. udvidelse af positivlisten. - Ingen bilag RAR godkendte, at revision af positivlisten følger processen som beskrevet i indstillingen. KKR bemærkede, at der et ønske fra kommunerne om, at man ser på tværs af regioner. Fx kunne kurser målrettet offshore-branchen også være relevante for ledige i. 11

12 7. Udviklingen på arbejdsmarkedet 7a. Rekrutteringssituationen Rådet får på hvert møde en kort status for udviklingstendenserne og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet i RAR s område. Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at Rådet drøfter udviklingen på arbejdsmarkedet, herunder rekrutteringssituationen. Notat med nøgletal offentliggøres på RARs hjemmeside. Data vedr. rekrutteringssituationen sendes til jobcentre, a-kasser og asylcentre i regionen. Der er fortsat positive udviklingstendenser på arbejdsmarkedet i. Beskæftigelsen og arbejdsstyrken er fortsat stigende samtidig med, at jobomsætningen er stor på langt de fleste erhvervsområder. Ledigheden er samlet set steget i det seneste år, en stigning der hovedsageligt skyldes, at mange integrationsydelsesmodtagere nu vurderes jobparate fremfor aktivitetsparate. For de forsikrede ledige er ledigheden også steget for nogle a-kasser hvor Lærernes, Akademikernes, Journalisternes m.fl står for de største absolutte stigninger. Både El-faget og NNF har også haft stigning i ledigheden, hvilket dog dækker over relativt få ledige (henholdsvis 17 og 8 personer). De fleste a-kasser har dog fortsat faldende ledighed. Frem til udgangen af 2018 forventes fortsat positiv udvikling i såvel beskæftigelsen som ledigheden. Fremskrivningen viser, at der hovedsageligt vil være øget beskæftigelse inden for Bygge & Anlæg (+5,3 pct.), Privat Service (+3,5 pct.) samt Industri (+2,2 pct.). Den største absolutte stigning vil være inden for privat service, hvor knap forventes at komme i job. Rekrutteringssituationen Der ses indikationer på, at rekrutteringssituationen i Hovedstadsregionen aktuelt er stabiliseret. Den stabiliserede rekrutteringssituation ses bl.a. i forholdet mellem antal nyopslåede stillinger og udviklingen i arbejdskraftreserven på forskellige erhvervsområder, jf. røde markeringer i de sidste kolonner i tabel 1 nedenfor 1. I forhold til samme periode sidste år (jan.-marts16) ses en mindre stigning i antal nyopslåede stillinger på 1 pct. og et samlet fald i arbejdskraftreserven på 1 pct. Inden for en del erhvervsgrupper er der stadig mange ledige i arbejdskraftreserven og mange opslåede stillinger 2. 1 Rød: Vanskeligere rekrutteringssituation, Gul: Uændret, Grøn: lettere rekrutteringssituation. Tendenskolonnen viser ikke niveauet for, hvor store rekrutteringsudfordringer der er inden for den pågældende erhvervsgruppe. 2 Brancher i den offentlige sektor vil ofte have relativt flere opslåede stillinger, da det er et krav, at offentlige arbejdsgivere skal opslå ledige stillinger. 12

13 TABEL 1: Erhvervsgrupper med forgæves rekrutteringer, opslåede stillinger og arbejdskraftreserven. Udvikling i 3 mdrs periode fra jan.- marts 16 til jan. marts 17 Forgæves rekrutt. Nyopslåede stillinger Arbejdskraftreserven "Jobratio" jobopslag/arb.reserven Udvikling seneste år Udvikling seneste år Udvikling seneste år Udvikling seneste år 2016E Jan-Mar 16 Jan-Mar 17 Jan-Mar 16 Jan-Mar 17 Jan-Mar 16 Jan-Mar 17 Udvikling Antal (gns. Antal (gns. Antal (gns. Antal (gns. Erhvervsgruppe Antal pr. mnd.) pr. mnd.) Antal i pct. pr. mnd.) pr. mnd.) Antal i pct. Akademisk arbejde % % 0,19 0,14-0,05 Bygge og anlæg % % 0,23 0,26 0,03 Design, formgivning og grafisk arbejde % % 0,01 0,01 0,00 Hotel, restauration, køkken, kantine % % 0,09 0,09 0,00 Industriel produktion % % 0,03 0,03 0,01 It og teleteknik % % 0,13 0,14 0,02 Jern, metal og auto % % 0,19 0,15-0,04 Kontor, administration, regnskab og finans % % 0,06 0,09 0,03 Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrep % % 0,09 0,07-0,02 Ledelse % % 0,14 0,16 0,02 Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning % % 0,04 0,03-0,01 Nærings- og nydelsesmiddel % % 0,09 0,07-0,02 Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde % % 0,16 0,19 0,04 Rengøring, ejendomsservice og renovation % % 0,04 0,05 0,00 Salg, indkøb og markedsføring % % 0,12 0,13 0,01 Sundhed, omsorg og personlig pleje % % 0,45 0,46 0,01 Tekstil og beklædning % % 0,01 0,01 0,00 Transport, post, lager- og maskinførerarbejde % % 0,05 0,06 0,01 Træ, møbel, glas og keramik % % 0,03 0,07 0,04 Undervisning og vejledning % % 0,16 0,14-0,01 Vagt, sikkerhed og overvågning % % 0,32 0,31-0,01 I alt % % 0,24 0,24 0,00 Tendens Fra jan-mar16 - jan-mar17 Beskæftigelse og ledighed Beskæftigelsen er steget med ca personer (1,9 pct.) fra 4. kvt til 4. kvt Bygge- & Anlæg, Handel & Transport, Information & Kommunikation samt Erhvervsservice trækker fortsat beskæftigelsesstigningen. Ledigheden er samlet set steget (+1,1 pct.) fra april 2015 april De fleste a-kasser oplever fortsat faldende ledighed, men 8 a-kasser og de jobparate kontanthjælpsmodtagere har haft stigninger i ledigheden. I forhold til sidstnævnte skyldes det primært, at integrationsydelsesmodtagere nu skal vurderes jobparate, jf. ovenfor. Aktiviteter I har Rådet igangsat særlige projekter/aktiviteter inden for IT, Revisorassistent, Rengøring og Transportområdet 3, ligesom der er forskellige aktiviteter inden for Bygge & Anlæg. - Nøgletal for arbejdsmarkedet, RAR, juni Oversigt over initiativer, der forebygger og afhjælper mangel på arbejdskraft, 6. juni 2017 Rådet drøftede Rekrutteringssituationen. Bemærkninger fra drøftelsen DA nævnte stigningen i arbejdskraftreserven indenfor erhvervsgruppen Akademisk arbejde, herunder arbejdsmarkedssituationen for bachelorer, og at det kan give udfordringer fremadrettet. 3 Se punkt 8. 13

14 LO nævnte, at hvis man skal have et retvisende billede af ledighedsudviklingen inden for bygge-og anlæg skal 3F indgå i opgørelsen. Boks 1 i Nøgletallene med indekseret ledighedsudvikling i 3 a- kasser inden for bygge- og anlæg er ikke anvendelig, når den kun medtager Byggefagenes a-kasse, El-faget og Teknikere AMK oplyste på spørgsmål fra LO, at løntilskudspladser og virksomhedspraktik ikke indgår i opgørelsen af rekrutteringsbehov. AMK orienterede om, at en ny Rekrutteringsundersøgelse fra 1. halvår 2017 offentligøres den 21. juni. De nye tal om forgæves rekrutteringer mv. indarbejdes i de nøgletal der offentliggøres, og undersøgelsen tages op på rådsmødet til september. 14

15 7. Udviklingen på arbejdsmarkedet 7.b. Halvårlig brugerundersøgelse og formidlinger Rådet får to gange årligt - forår og efterår - forelagt STAR s halvårlige virksomhedssurvey om virksomhedernes samarbejde og tilfredshed med jobcentrenes indsats. Derudover har AMK Øst i samarbejde med jobcentrene opgjort antallet af jobordrer og formidlinger i jobcentrene i uge 10 og 11. Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at Rådet tager analyserne til efterretning. - Brugerundersøgelse Undersøgelsen viser, at virksomhederne primært samarbejder med jobcentrene om ledige i løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb eller jobrotation, mens ca. hver tiende virksomhed samarbejder med et jobcenter om rekruttering eller sygemeldte medarbejdere. Generelt er andelen af virksomheder, der samarbejder med et jobcenter lavere, i end i resten af landet. På landsplan er virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets samlede indsats faldet fra 59 pct. i efteråret 2015 til 55 pct. i efteråret I samme periode er andelen af virksomheder i, der har vurderet jobcentrets samlede indsats som god eller meget god steget fra 48 pct. til 49 pct. Pct. Sjælland Pct. Virksomheder, der har samarbejdet med et jobcenter inden for det seneste år 1. Rekruttering af medarbejdere Ledige i løntilskud, virksomhedspraktik, voksenlærlingeforløb eller jobrotation 3. Sygemeldte medarbejdere Virksomhedernes tilfredshed med samarbejdet A. Virksomheder, der vurderer jobcentrets samlede indsats som meget god eller god B. Virksomheder, der har vurderet jobcentrets indsats vedr. behov for rekruttering som meget god eller god Hele landet Pct. Formidlinger Jobcentrene i Region får et pænt antal jobordrer fra virksomheder til besættelse. I uge 10 og fik jobcentrene i RAR-s område tilsammen 536 jobordrer til 15

16 besættelse og det tal er steget til 587 i Antallet af ledige, som efterfølgende er ansat, er steget fra 166 til Undersøgelsen peger samtidig på nødvendigheden af fortsat fokus på de lediges cv er. Jobcentrene bruger nemlig de lediges cv er som udsøgnings-cv, når de besætter ordrer. Selv om der efterfølgende er en proces med samtaler osv, så er det stadig den lediges cv, som er udgangspunktet for udsøgning af ledige til jobbet. Samlet for hele Østdanmark fik jobcentrene 915 ordrer fra 669 virksomheder i uge 10 og 11. Med udgangen af uge 13 var 444 ordrer besat med ledige henvist af jobcentret. Analyse: Virksomhedernes samarbejde med jobcentrene - og tilfredshed med jobcentrenes indsats, maj 2017 Opgørelse af ordinære jobordrer og jobcentrenes formidlinger i uge 10 og 11, 2017 RAR drøftede brugerundersøgelse, herunder rekrutteringsmønstre set i lyset af manglen på arbejdskraft. Bemærkninger fra drøftelsen LO nævnte, at når virksomhederne angiver, at de mangler arbejdskraft kan det undre, at de ikke i højere grad henvender sig til de fagforeninger/a-kasser, der har egne jobdatabaser og tilbyder formidling bla. HK. Det er vigtigt at have fokus på kravene på fremtidens arbejdsmarked og rekrutteringsmønstrene. Det er derfor godt, at RAR får lejlighed til at drøfte det på seminaret til september. DA opfordrede kommunerne til at overveje baggrunden for den lave tilfredshed. bemærkede, at virksomhederne foretrækker one point of entry og ikke er interesserede i flere parallelle jobformidlingssystemer. Rekrutteringsmønstrene ændrer sig flere større virksomheder henvender sig direkte til de unge og har egne databaser med mulig arbejdskraft. De nye generationer på arbejdsmarkedet ændrer også adfærd, og vil hellere henvende sig direkte til store virksomheder og stå i deres databaser end i de generelle jobdatabaser KKR bemærkede, at virksomhedernes tilfredshed med jobcentrene naturligvis giver anledning til overvejelser, og at kommunerne arbejder med dette hele tiden og er i dialog med det lokale erhvervsliv i mange sammenhænge. Man bliver nødt til at se på, i hvilke situationer virk- 4 Med til billedet hører dog, at jobcentrene i år fik to ekstra uger (12 og 13) til at opgøre antallet af ledige, som fik job, så stigningen skal tages med forbehold. 16

17 somhederne bruger jobcentrene. I nogle tilfælde er det i forlængelse af, at virksomheden ikke selv har fundet arbejdskraft, og at det derfor er et svært udgangspunkt for succes. 17

18 7c. Meldinger om mangel på arbejdskraft Rådet orienteres på hvert møde om rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet. Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at Rådet tager status for forgæves rekrutteringer og presseovervågning til efterretning. - Forgæves rekrutteringer I forbindelse med Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings halvårlige survey har virksomheder, der har oplevet forgæves rekruttering, mulighed for at markere, at de gerne vil kontaktes af det lokale jobcenter. 55 virksomheder med i alt 152 forgæves rekrutteringer i s område har ønsket at blive kontaktet af jobcentret. For hele Østdanmark er tallet 70 virksomheder med tilsammen 186 forgæves rekrutteringer. Resultatet af jobcentrenes kontakt til virksomheder i Region Sjælland er: I otte tilfælde er ledige blevet henvist og ansat I yderligere 11 tilfælde er ledige blevet henvist og/eller ansættelsesproceduren ikke afsluttet I fire tilfælde blev en ledig henvist, men ikke ansat I otte tilfælde har jobcentrets henvendelse medført, at virksomhed og jobcenter har indledt et samarbejde fremover I otte tilfælde er stillingen/stillingerne er besat uden jobcentret assistance. Dertil kommer, at Otte virksomheder oplyste, at behovet ikke længere var aktuelt I fem tilfælde har jobcentret har forsøgt, men er ikke kommet i kontakt/dialog med virksomheden. I forhold til de tre sidste virksomheder mangler der endelig tilbagemelding. Meldinger om mangel på arbejdskraft i medierne Der har i perioden 1. januar til 1. juni 2017 været 11 meldinger i medierne om mangel på arbejdskraft i RAR-s område, heraf tre meldinger siden det seneste RAR-møde i marts. Det er fortsat især it-virksomheder, som melder om mangel på arbejdskraft. To af de tre seneste meldinger er på it-området, mens den tredje mangler ingeniører. 18

19 RAR- har iværksat et mangelprojekt på it-området. Projektet har afholdt et vellykket matcharrangement i Ballerup den 19. april. Erfaringerne fra projektet fremgår af dagsordenens punkt 8. Presseovervågning i perioden 7. marts til 1. juni Rådet drøftede status på forgæves rekrutteringer. Bemærkninger fra drøftelsen KKR Det er positivt, at 55 virksomheder med forgæves rekrutteringer har ønsket at blive kontakten af jobcentret LO Eksemplet med en virksomhed, der har været i medierne om mangel på arbejdskraft, og derefter melder til jobcentret, at de kun vil have erfaren arbejdskraft og ikke har tid til at vente på, at en person bliver opkvalificeret, er sigende. 19

20 8. Status på projekter 8a. Status på RAR s projekter Rådet har over sommeren 2016 igangsat projekter med henblik at imødegå rekrutteringsudfordringer på områderne IT, Rengøring og Revisorassistent. Samtidig har RAR Sjælland igangsat tilsvarende projekter på områderne Bogholderi- og Regnskab, Butiksassistent og Anlægsgartner. Projekterne har samtidig haft til formål at udvikle metoder og modeller til at imødegå rekrutteringsudfordringer. Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at Rådet drøfter status på projekterne på mangelområder. Erfaringer fra projekterne vil blive spredt til alle jobcentre, ligesom AMK Øst vil opfordre jobcentrene til at anvende de produkter (interviewguides og drejebøger), der er udviklet i projekterne, i den fremtidige indsats for at imødegå rekrutteringsudfordringer i jobcentrene. På Rådets Inspirationsdag den 30. august 2017 for jobcentrene om indsatser for at modvirke rekrutteringsudfordringer på arbejdsmarkedet lægges op til drøftelser om at iværksætte nye projekter på mangelområder. De tilsammen 6 projekter er nu afsluttet, og der er lavet en tværgående opsamling af projekterne. Indholdet i projekterne har overordnet set været ens: Indledningsvist er foretaget afdækning af virksomhedernes efterspørgsel efter konkrete faglige kvalifikationer og personlige kompetencer på det respektive erhvervsområde. Efterfølgende er foretaget en gennemgang af de lediges Jobnet-CV er mhp. kvalitetssikring af de angivne informationer. Overordnet er konklusionen, at der er opnået meget god og brugbar viden om virksomhedernes behov for specifikke faglige kvalifikationer på projekternes forskellige erhvervsområder. Generelt er tendensen, at virksomhederne på de faglærte/uddannede områder forudsætter, at det faglige er i orden men virksomhederne er ofte villige til at gå på kompromis med de lediges evt. mangler i de faglige kvalifikationer, hvis de ønskede personlige kompetencer er til stede. Det drejer sig fx om motivation, ønske om at få/fastholde et job, mødestabilitet, serviceminded, samarbejdsevner, teamplayer mv. På de ufaglærte områder er virksomhederne mest fokuserede på de personlige kompetencer. 20

21 Projekterne har givet relativt få direkte match mellem virksomhed og ledig. Der er endnu ikke data på jobeffekterne. IT- og rengøringsprojekterne har CV gennemgang/kvalitetssikring helt op til projektafslutning, og effekterne herfra (målt som nedgang i arbejdskraftreserven) kan først opgøres om nogle måneder. Erfaringerne fra projekterne er også, at der er behov for at arbejde med forskellige projektmodeller, idet der er store forskelle på de forskellige brancheområder dvs. både forskelle i balance-status (mangel, paradoks), kompleksitet i virksomhedernes specifikke kvalifikationsefterspørgsel samt variation i de lediges reelle faglige kvalifikationer og uddannelsesniveau. I forhold til at udvælge mangel-områder til projekter er erfaringen, at når en stillingsbetegnelse er kategoriseret med mangel 5 har jobcentrene reelt ikke haft ledige med de rette kvalifikationer. Når stillingsbetegnelsen er kategoriseret med paradoks 6 bliver det vigtigste i projektet at kvalitetssikre de lediges CV er, herunder hvilken stillingsbetegnelse, den ledige søger job/ står til rådighed for i Jobnet-CV et. I disse projekter, hvor der skal ske en systematisk gennemgang af de lediges CV er med kvalitetssikring og drøftelser om skift af stillingsbetegnelse at søge job som og evt. brancheskift bør a-kasserne være med i projektet. - Tværgående opsamling alle RAR-projekter, juni Afrapportering på Rengøringsprojektet (BER), udarbejdet af Jobcenter Frederiksberg, juni Afrapportering på IT-projektet (BER), udarbejdet af Jobcenter København, juni Afrapportering på Revisorassistent-projektet, udarbejdet af AMK Øst, juni 2017 til Afrapporteringerne kan rekvireres hos Sekretariatet Rådet var ikke beslutningsdygtigt under punktet, da der ikke var mindst halvdelen af rådets medlemmer til stede. De tilstedeværende medlemmer gennemførte drøftelsen af punktet uden at træffe beslutning. AMK orienterede indledningsvist om det nye Jobbarometer på star.dk, som et eksempel på hvordan der kan arbejdes med de lediges CVere set ift. Hvor der er mangel på arbejdskraft. Bemærkninger fra drøftelsen DA bemærkede, at der tydeligvis er en problemstilling i forhold til CVerne og deres anvendelighed. Projekterne viser også, at virksomhederne er parat til at gå på kompromis 5 Stillinger med rekrutteringsproblemer og lav ledighed. Der er mangel på arbejdskraft. 6 Stillinger hvor der samtidig er rekrutteringsproblemer og høj ledighed. 21

22 med det faglige niveau, hvis de personlige kompetencer er i orden. Vilje og lyst er afgørende faktorer. Den arbejdsform der er anvendt i projekterne bør udbredes. DA foreslog, at RAR får et oplæg om et af projekterne på et kommende møde. LO bemærkede, at Pedelmedhjælper i det viste eksempel på jobbarometret står under mindre gode jobmuligheder og ikke desto mindre, er det inden for det område, der oprettes mange løntilskudsjob, praktikker og nytteindsats. 22

23 8b. Status på chaufførprojekt RAR besluttede på rådsmødet den 12. december 2016 at igangsætte en indsats på transportområdet med det formål at afhjælpe virksomhedernes behov for kvalificerede chauffører gennem samarbejde mellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer/a-kasser og virksomheder. AMK Øst indstiller, at Rådet tager status på indsatsen til efterretning. AMK Øst fortsætter indsatsen på chaufførområdet. AMK Øst har indtil videre igangsat en indsats på to områder: Styrkelse af virksomhedsinddragelse ifm. ReVUS-projekt i NRS NRS gennemfører i perioden 2015 til 2017 et ReVUS-projekt, der har til formål at styrke efteruddannelsesindsatsen af ledige inden for bl.a. chaufførområdet mhp. at imødekomme virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft. NRS har erfaret, at det er vanskeligt for de ledige at opnå ansættelse i de lokale transportvirksomheder efter endt opkvalificeringsforløb. AMK Øst har på baggrund heraf taget initiativ til at kontakte de største transportvirksomheder i Nordsjælland med henblik på, at lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og a-kasser sammen med de pågældende virksomheder kan drøfte, hvordan de i fællesskab kan afhjælpe rekrutteringsudfordringerne. Kontakten til virksomhederne er sket via jobcentrene i NRS. Af de fire virksomheder, der er kontaktet, har to ikke haft behov for et dialogmøde udover den løbende kontakt, de i forvejen har med det lokale jobcenter. AMK Øst afventer fortsat tilbagemelding om muligheden for besøg hos de to øvrige virksomheder. Transportens Rekrutteringsalliance På initiativ af Transportens Udviklingsfond og Godstransportens Uddannelses- og Udviklingsfond blev Transportens Rekrutteringsalliance dannet i november 2016 som en samarbejdsplatform mellem jobcentre, virksomheder, fagbevægelse og uddannelsesinstitutioner. Formålet med alliancen er at sætte nye standarder for, hvordan man kan samarbejde om rekruttering inden for transportbranchen. AMK Øst er indtrådt i alliancen primo 2017 og er pt. involveret i tre arbejdsgrupper, der arbejder med henholdsvis etablering af geografisk afgrænsede transportnetværk, etablering af en platform der kan sikre én indgang til branchen, og tiltag for at få flere lærlinge og faglærte ind i branchen. Ingen bilag. Rådet var ikke beslutningsdygtigt under punktet, da der ikke var mindst halvdelen af rådets medlemmer til stede. De tilstedeværende medlemmer tog orienteringen til efterretning. 23

24 9. Status på indsats Til hvert rådsmøde gives en status for indsats i RAR s område. Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at RAR drøfter seneste status. Notatet offentliggøres på RARs hjemmeside. Det fremgår af status på den beskæftigelsespolitiske indsats i Region, at en mindre andel af befolkningen i RAR (14,8 %) er på offentlig forsørgelse end samlet for hele landet (19,1 %). Andelen er lavest i Nordsjælland, mens den er størst på den københavnske vestegn. Der har været et fald i antal på offentlig forsørgelse i RAR fra februar 2016 til februar 2017 på 4 % mod et fald på 3,6 % på landsplan. Faldet omfatter de fleste ydelser. Antallet af a-dagpengemodtagere er steget i RAR, mod et fald på landsplan. Men hvis arbejdsmarkedsydelse og kontantydelse medregnes (som i skemaet herunder) er antallet faldet knap 3 % i RAR mod et fald på 8 % på landsplan. Udviklingen for de enkelte målgrupper fremgår af nedenstående skema. Feb Fuldtidspersoner RAR-H Hele Landet A-dagpenge mv. * ,7% -8,0% Efterløn ,6% -12,7% Fleksjob ,9% 7,0% Førtidspension ,6% -2,9% Kontanthjælp mv. ** ,5% -5,6% Ledighedsydelse ,8% 2,5% Ressourceforløb ,2% 22,7% Revalidering/forrevalidering ,3% -13,3% Sygemeldte *** ,1% -0,4% I alt ,0% -3,6% * A-dagpenge, Kontantydelse og Arbejdsmarkedsydelse ** Kontanthjælp, Uddannelseshjælp og Integrationsydelse *** Sygedagpenge og Jobafklaringsforløb Udvikling ift. året før På tværs af reformer og målgrupper er der særligt udfordringer i RAR med at få vendt aktiveringsindsatsen til at være mere virksomhedsrettet, idet denne indsats på tværs af målgrupper har den største effekt. Flere kommuner har sat måltal på forøgelse heraf, mange deltager i projekter med midler fra STAR, der også skal få flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og ressourceforløbsborgere i virksomhedsrettet aktive- 24

25 ring, og nogle kommuner (fx Ballerup, Gladsaxe, Glostrup, Høje Taastrup og Lyngby Taarbæk) har fået ekstra midler til indsatsen i forventning om øget effekt og dermed sparede forsørgelsesudgifter. Samtidig er der set i forhold til landsgennemsnittet et potentiale for at øge samarbejdsgraden mellem jobcentrene og virksomhederne. Endelig er der på alle reformområder store forskelle på indsatsen i de enkelte kommuner, herunder den virksomhedsrettede indsats for borgerne. Særligt vedrørende borgere længst væk fra arbejdsmarkedet På landsplan har mere end borgere været på kontanthjælp, uddannelseshjælp eller integrationsydelse i mere end fem år. Mange af dem har ikke modtaget en aktiv indsats i flere år. På den baggrund afsatte satspuljepartierne 262,5 mio. kr. for perioden til initiativet Flere skal med Formålet er at understøtte, at flest mulige borgere i målgruppen opnår hel eller delvis fodfæste på arbejdsmarkedet i form af ordinære timer Initiativet udmøntes som en pulje, som alle landets kommuner med borgere i målgruppen får mulighed for at få del i De deltagende kommuners indsats vil blive understøttet af STAR og løbende monitoreret på baggrund af tilgængelige data - Status på indsats RAR Rådet var ikke beslutningsdygtigt under punktet, da der ikke var mindst halvdelen af rådets medlemmer til stede. De tilstedeværende medlemmer tog orienteringen til efterretning. 25

26 10. Flygtningeindsatsen Rådet får halvårligt en opfølgning på flygtningeindsatsen herunder opfølgning på aftalepapiret med KKR som resultat af den fælles Flygtningekonference i september Arbejdsmarkedskontoret indstiller, at Rådet drøfter status på flygtningeindsatsen. RAR orienteres hvert halve år om status på indsatsen på flygtningeområdet. Data stilles til rådighed for Rådets samarbejdsparter og lægges på RARs hjemmeside, når de opdateres. Efter Flygtningekonferencen i september 2016, der blev afholdt i et samarbejde mellem RAR, KKR og Vækstforum, blev der udarbejdet et fælles aftalepapir. Aftalepapiret blev drøftet og godkendt på møde den 15. december 2016 i KKR s Embedsmandsudvalg for Vækst, Uddannelse og Beskæftigelse. Det er aftalt med KKR s sekretariat, at opfølgningen på aftalepapiret sker i RAR. For hovedparten af de aftalte initiativer er der fremdrift som planlagt. Antallet af asylansøgere ser ud til at falde igen i Pr. 30. april 2017 var der visiteret 283 flygtninge til kommunerne i RAR i Integrationsydelsesmodtagere, der er omfattet af integrationsprogrammet, visiteres i høj grad jobparate (74 pct.), og andelen, der i løbet af et kvartal er i virksomhedsrettet aktivering, er stigende (51,6 pct. i 1. kvt. 2017). Denne udvikling er i tråd med intentionerne i to- og trepartsaftalerne. Kommunerne i RAR har indgået i alt 97 IGU-aftaler for borgere bosat i kommunen og der er 135 borgere med IGU-aftaler ansat i virksomheder i én af kommunerne i RAR s område. I forhold til at understøtte brugen af IGU (integrationsgrunduddannelse) er der oprettet i alt 9 uddannelsesforløb i Øst i samarbejde med VEU 7. Disse forløb kan bruges på tværs af kommuner og regioner. 7 Se opfølgningsskema punkt 9 for brancheområder 26

27 - Skema med opfølgning på aktiviteter i det fælles aftalepapir om flygtningeindsatsen på beskæftigelsesområdet, Juni Nøgletal for integrationsindsatsen RAR, Juni 2017 Rådet var ikke beslutningsdygtigt under punktet, da der ikke var mindst halvdelen af rådets medlemmer til stede. De tilstedeværende medlemmer gennemførte drøftelsen af punktet uden at træffe beslutning. Bemærkninger under drøftelsen RAR-Formanden orienterede om mødet med KKRs formandskab, hvor IGU og måltal blev drøftet. KKR formandskabet fandt ikke, at det var relevant med måltal, men bakkede op om ordningen og ville tage det op i K29 KKR orienterede efterfølgende om, at IGU i forlængelse af formandskabernes møde har været drøftet i K29, og at der er en skriftlig tilbagemelding på vej til RAR. Hovedbudskabet fra K29 er, at man gerne vil tage et medansvar for ordningen, men at der ikke er behov for måltal. Det er først og fremmest arbejdsgivere og i det hele tage arbejdsmarkedets parter, der skal sikre fortsat brug af ordningen. Men kommunerne vil gerne understøtte indsatsen og gør det allerede. DA bemærkede, at hvis IGU talte med som uddannelsesforløb ifm social klausuler, kunne det være et ekstra incitament for virksomhederne til at bruge ordningen. Endvidere skal man være opmærksom på, at der også er andre redskaber til at integrere flygtninge, som virksomhederne bruger. 27

28 11. Evaluering af RAR Arbejdet i RAR evalueres 1-2 gange i løbet af rådets funktionsperiode. Første evaluering blev gennemført i 1. kvartal RAR godkendte på møde den 20. marts 2017 modellen for evaluering af RAR i Formandskabet indstiller, at RAR godkender spørgsmålene til brug for den interne del af evalueringen af RAR AMK iværksætter evalueringen på bagrund af RARs beslutning. Resultaterne forelægges RAR på mødet den 18. september 2017 RAR har godkendt, at evalueringen i 2017 følger nedenstående model: Der udsendes et spørgeskema til medlemmer, suppleanter og tilforordnede ud fra samme skabelon, som blev anvendt i Spørgsmålene tager udgangspunkt i samme model som blev anvendt ved evalueringen i 1. kvartal 2016, således at det er muligt at følge op på udviklingen. Spørgeskemaet udsendes primo august måned ( med link til spørgeskema) til medlemmer og suppleanter med svarfrist ultimo august. Der er udarbejdet et evalueringsskema, som generelt anvendes i forbindelse med RARs aktiviteter/arrangementer med eksterne. Skemaet er tilføjet konkrete spørgsmål vedr. kendskabet til RAR og vurderingen af samarbejdet med RAR. Evalueringsskemaet anvendes i forbindelse med rådets møder og konferencer, bl.a. seminaret med kommunerne i maj måned om beskæftigelsesindsatsen, jf. punkt 11. Det samlede resultat af evalueringen vil foreligge til RARs møde i september måned Forslag til spørgeskema til RARs medlemmer, suppleanter og tilforordnede Rådet var ikke beslutningsdygtigt under punktet, da der ikke var mindst halvdelen af rådets medlemmer til stede. De tilstedeværende medlemmer gennemførte drøftelsen af punktet uden at træffe beslutning. LO bemærkede, at man ved sidste evaluering havde besluttet at justere evalueringskonceptet fremadrettet. Ift. Rådets synlighed foreslog LO, at formandskabet drøfter om dagsordnerne til rådsmøderne kan være offentlige før mødet. 28

29 AMK oplyste, at ændringen bestod i, at man involverer rådets eksterne samarbejde, herunder samarbejdspartnernes syn på RAR. Resultatet af evalueringen af seminaret med kommunerne i maj, hvor der også blev spurgt til nyhedsbrev, vil derfor indgå i den samlede evaluering. Lignende evaluering gennemføres blandt deltagerne på RARs Inspirationsdag den 30. august, jf. pkt. 3. Den interne del af evalueringen gennemføres umiddelbart efter sommerferien. Resultatet af evalueringerne drøftes på rådsmødet i september Formanden oplyste, at formandskabet på sit kommende møde vil drøfte om rådets dagsorden fremadrettet skal offentliggøres forud for rådsmødets afholdelse. 29

30 12. Opsamling på seminar med kommunerne den 3. maj RAR formandskabet samler op på møde den 3. maj med kommunernes administrative og politiske ledelse på beskæftigelsesområdet. Formandskabet indstiller, at RAR drøfter seminaret den 3. maj, herunder eventuelle tiltag, der kan øge deltagelsen af repræsentanter fra det politiske niveau i kommunerne. Opsamling på seminaret drøftes på rådsmødet den 19. juni. Rådets årlige seminar med kommunerne blev afholdt den 3. maj med deltagelse af knap 60 repræsentanter fra kommunerne og RAR. Emnerne på mødet var: Status på rekrutterings- og mangelsituationen Erfaringer fra Rengøringsprojektet som RAR var med til at igangsætte sidste år Borddrøftelser om brugen af opkvalificeringsmuligheder i beskæftigelsesindsatsen Beskæftigelses Indikator Projektet Oplæggene er tilgængelige på rådets hjemmeside. På seminaret blev RAR opfordret til at sætte yderligere aktiviteter i gang ift. paradoksproblemer. Fx ved at afdække konkrete områder inden for en branche og undersøge muligheder for substitution. Efter seminaret har AMK udsendt inspirationsmateriale til alle jobcentercheferne med en opfordring til, at beskæftigelsesudvalgene drøfter strategi m.m. for anvendelse af den regionale uddannelsespulje. AMK samler op i 4. kvartal Tilbagemeldingerne fra deltagerne, jf. vedlagte evaluering, er generelt positive. Den sidste del af evalueringen omhandler mere generelle spørgsmål om RAR. Besvarelserne af disse vil indgå i RAR-evalueringen til efteråret, jf. pkt 10. Der var relativt få deltagere fra det politiske niveau i kommunerne (under 10 deltagere). Det foreslås derfor, at RAR overvejer, om der skal gøres noget ift. næste års seminar for at fremme større deltagelse. Formandskabet drøftede det på sit seneste møde og foreslår, at RAR sender brev til de nykonstituerede beskæftigelsesudvalg i starten af 2018, bl.a. med invitation til seminar i maj Evaluering af seminar med kommunerne den 3. maj 2017 Rådet var ikke beslutningsdygtigt under punktet, da der ikke var mindst halvdelen af rådets med- 30