Referat af. Ekstraordinært møde i Akademisk Råd for det Naturvidenskabelige Fakultet Onsdag den 4. maj, 2016 kl

Transkript

1 Ref.: tel Ref-AR Referat af Ekstraordinært møde i Akademisk Råd for det Naturvidenskabelige Fakultet Onsdag den 4. maj, 2016 kl Lokale: FAK-SEK projektlokale Dagsorden Tid Pkt. Emne Formål 14:30-14:35 1 Meddelelser fra formanden og dekanen 14:35-15:10 2 Strategiske tilvalg 15:10-15:40 3 Ny budgetmodel NAT Se bilag 3.1, udkast ny budgetmodel Se bilag 3.2, modelberegning Udkastet til NATs budgetmodel er lavet med udgangspunkt i SDU s nye budgetmodel. Find yderligere information om denne her Evt. Deltagere: Martin Zachariasen, Jesper Wengel, Rolf Fagerberg, Finn Kirpekar, Ronnie Glud, Kristian Severin Rasmussen, Sanne Lindgaard Hedemann, Susanne Juhl Hansen, Heidi Grøn Jensen, Tina Ellehuus Larsen (referent). Afbud: Birgitte H. Kallipolitis, Jacob Kongsted Fraværende uden afbud: Stina Pochinda Funder, Jon Kingo Christensen, Næste møde: 16. juni kl

2 Ref.: tel Ref-AR Meddelelser fra formanden og dekanen - Dekanen orienterede om, at udmøntning af budgetstrategi har fyldt meget på det seneste, og at medarbejderne orienteres yderligere i uge 19. Akademisk Råd efterspurgte en udmelding om fagområder. Dekanen fortalte, at det først kan ske på et senere tidspunkt af hensyn til den enkelte, berørte medarbejder. 2. Strategiske tilvalg Dekanen understregede, at det bilag, som Akademisk Råd modtog før mødet, udelukkende er fakultetets strategiske indspil til Direktionen, og at er forslagene derfor ikke besluttet endnu. Af den grund vedlægges bilaget heller ikke til referatet, men i stedet nævnes nedenfor overskrifter fra Dekanens præsentation til Akademisk Råd. Tilvalgene er udvalgt på baggrund af institutternes faglige udviklingsplaner og fakultetets strategiske kurs Synlig og værdifuld Naturvidenskab. Dekanen gennemgik fakultetets og institutternes tilvalg og orienterede kort om baggrunden for drøftelsen. Direktionens strategiske pulje vil stige til 50 mio. kr. i 2019, og processen for fordeling af de første af disse strategiske tilvalg blandt fakulteterne er som følger: 1. Fakultetets ledelsesgruppe drøfter tilvalgene frem mod den 18. maj 2. Ledelsesgruppen indstiller fakultetets forslag til Direktionen 3. Direktionen drøfter de samlede tilvalg for SDU i slutningen af maj 4. Direktionen indstiller SDU s tilvalg til Bestyrelsen den 3. juni. Forslag til fakultetstilvalg: - Forbedret optagelse af studerende (best match) - Forbedret employability for fakultetets kandidater (især life science uddannelser) - Fakultetets bidrag til Danish IAS - Styrket innovationsindsats - SDU Open Data Experimentarium Forslag til instituttilvalg: - Eksperimentel fysik (FKF) - Analytisk kemi (FKF) - Statistik (IMADA) - Machine learning / data mining (IMADA) - Miljøteknologi, herunder droner og robotics (BI) - Functional genomics (BMB) - Computational biology / proteomics (BMB) - Strukturel ændring af laboratorieinfrastruktur (BMB) Akademisk Råd fremkom med følgende kommentarer til tilvalgsforslagene:

3 Ref.: tel Ref-AR Danish IAS: Der bør snarest muligt komme en udmelding fra Rektor om indhold og plan for initiativet. Dekanen forklarede, at de afsatte midler til Danish IAS er tiltænkt som lønmidler til ansættelse af postdocs/ph.d. er på fakultetet. o Det blev diskuteret, om tiltrækning af seniorforskere bør indgå i Danish IAS. - Innovationsindsats: Skal skabe en kobling til virksomhederne, især inden for IT-området. Det vil primært dreje sig om konsulentbistand til virksomhederne (fx gennemført af ph.d-studerende). Akademisk Råd anbefaler, at dette forslag samtænkes med TEK-Innovation og evt. SDU Erhverv. Dekanen tilføjede, at udgiften ikke nødvendigvis vil ligge entydigt på fakultetet, da det mest er IMADA, som har udtrykt ønske om of behov for etablering af innovationsenheden. Endvidere forventes initiativet at være selvfinansierende på den lange bane. - Der bør reserveres midler til nye faglige tiltag på hele fakultetet. - Akademisk Råd støtter op om, at dekanen går videre med, at Direktionens strategiske pulje kunne inkludere medfinansiering af DG-centre Formanden gennemgik kort VIP/TAP fordelingen fra 2006/2010/2015, da tilvalgene evt. vil betyde en mindre øgning i den administrative stab (blandt andet best match og employability). Akademisk Råd fandt opgørelsen fyldestgørende, og besluttede derfor, at der ikke var behov for yderligere undersøgelse af tallene. 3. Ny budgetmodel NAT Det blev besluttet at udskyde en grundig behandling af ny budgetmodel NAT til næste møde. Rolf Fagerberg kommenterede dog, at den såkaldte grundbevilling består af to elementer sikring af forskningsdækningen og udligning. Bør der være et princip for forskningsdækningen? Grundbevillingen kunne deles op i de to delelementer. Efter en kortvarig diskussion blev yderligere drøftelse udsat til møde i Akademisk Råd til juni. Tina Ellehuus Larsen udsender budget-regneark til AR inden da. 4. Evt. Ingen kommentarer hertil.

4 Bilag MZ UDKAST Ny budgetmodel for Det Naturvidenskabelige Fakultet Dette dokument indeholder en række principielle overvejelser om den interne fordeling af indtægter til institutterne ved Det Naturvidenskabelige Fakultet også kaldet fakultetets budgetmodel (i modsætning til SDUs budgetmodel, som fordeler midlerne imellem fakulteterne). Desuden beskrives et konkret forslag til en ny budgetmodel. I teksten herunder er der en række henvisninger til det nyeste budgethæfte for fakultetet ( Budget og rammeberegning ). Budgetmodellen vedrører kun fordelingen af fakultetets uddannelsesbevilling (afsnit 8.1), forskningsbevilling (afsnit 8.2), den historiske del af de særlige tilskud (afsnit ) og centrale poster (afsnit ). Fordelingen af øvrige indtægter er uændret. Dette betyder bl.a. at institutterne fortsat vil modtage det fulde overhead fra eksterne bevillinger og samtidig skal finansiere projektafgiften på 10% (se afsnit og 5.4.4). Principielle overvejelser For at vurdere om en budgetmodel er hensigtsmæssig kan man vurdere den ud fra en række kriterier. Jeg vil her nævne tre kriterier, som jeg anser som vigtige. 1. Forudsigelighed: En budgetmodel bør være forudsigelig i den forstand at (strategiske) handlinger bør have en forudsigelig økonomisk effekt. Dette hænger også sammen med budgetmodellens enkelhed eller kommunikerbarhed. 2. Incitamentsbåret: En budgetmodel bør understøtte de (strategiske) handlinger som vi ønsker. Resultater og økonomisk effekt bør være forbundne på et forståeligt konkret og principielt niveau. 3. Stabilitet: En budgetmodel bør ikke være alt for følsom, dvs. ændre de økonomiske vilkår for institutterne for drastisk fra år til år. Ud fra disse kriterier kan man karakterisere den nuværende budgetmodel således: Uddannelsesbevillingen er incitamentsbåret idet institutterne modtager en andel af de taxameterindtægter, som de producerer. Dog er modellen ikke forudsigelig, idet den procentvise andel som institutterne modtager varierer fra år til år og har været faldende de seneste år (se bilag 17). Forskningsbevillingen er stabil, idet den baserer sig på antallet af fastansatte VIP på instituttet. Til gengæld er den ikke forudsigelig, idet VIP- taxameteret har varieret fra år til år (se igen bilag 17). Endelig er den ikke incitamentsbåret, idet instituttets performance grundlæggende ikke påvirker instituttets forskningsbevilling. 1

5 Fordelingen af løntilskud til forskeruddannelse (ph.d.) er forudsigeligt, incitamentsbåret og relativt stabil, idet antallet af ph.d.- indskrivninger er forholdsvis fast fra år til år og løntilskuddet har ikke ændret sig over en årrække. Fordelingen af omstillingspuljen foretages kun delvis på basis af vedtagne principper, og er i praksis en forhandling mellem institutleder(e) og dekan. Fordelingen er delvis incitamentsbåret, idet tiltrækning af eksterne bevillinger eller gode medarbejdere ofte vil medføre medfinansiering fra omstillingspuljen. Fordelingen er dog hverken forudsigelig eller stabil og det er heller ikke sikkert at den nødvendigvis skal være det. Dog er der brug for mere hensigtsmæssige principper til fordeling af omstillingspuljen, således at puljen ikke er en gratis omgang fra det enkelte instituts synspunkt. Fordeling af uddannelsesbevillingen Af de samlede taxameterindtægter, fortrinsvis STÅ og færdiggørelsesbonus, tilbageholder Rektor 30% til finansiering af fællesadministrationen, husleje, bygningsdrift etc. Desuden bruges 3% til finansiering af fire nye uddannelsesincitamenter (se afsnit ). Det foreslås at de nye incitamentsbårne uddannelsesindtægter sendes direkte videre uden beskatning til de institutter, som har optjent dem. Fakultetet modtager således 67% af den samlede taxameterindtægt. Efter beskatning modtager institutterne i dag mindre end 40% af de samlede indtægter som de genererer, og denne andel har været faldende (se Bilag 17). Det foreslås at institutterne fremadrettet modtager en fast andel af de samlede STÅ- taxameterindtægter som de genererer, fx 50%. Den optjente færdiggørelsesbonus uddeles ikke til institutterne, men bruges til at finansiere fakultetets fællesudgifter og omstillingspulje. Dette vil gøre indtægten forudsigelig, incitamentsbåret og mere stabil end i den nuværende budgetmodel. Desuden vil en højere andel bedre kunne finansiere de reelle undervisningsudgifter på institutterne; til gengæld vil forskningsbevillingen alt andet lige blive beskattet højere for at kunne finansiere fakultetets fællesudgifter. Fordeling af forskningsbevillingen Den ordinære forskningsbevilling fordeles til fakulteterne efter tre incitamenter. Den mindste del, BFI- indtægterne, sendes direkte videre til de fakulteter som har optjent dem. I fakultetets nye budgetmodel foreslås det at BFI- indtægterne sendes direkte videre uden beskatning til de institutter, som har optjent dem. Den største del af forskningsbevillingen deles ud til fakulteterne efter to ligevægtige nøgler. Den ene nøgle måler fakulteternes eksterne indtægter, mens den anden understøtter forskningsdækningen af undervisningen. Direktionen har besluttet at fastfryse forskningsdækningsdelen indtil videre, således at det fremadrettet kun er omfanget af eksterne indtægter, som kan ændre forskningsbevillingen. Ud over de nævnte, delvis incitamentsbårne dele af forskningsbevillingen, modtager hvert fakultet en fast omstillingsbevilling, som skal udligne udgangsforskellen mellem den nye og gamle SDU budgetmodel. 2

6 Det foreslås at fakultetets forskningsbevilling fordeles til institutterne således: 1. Den første del fordeles med udgangspunkt i instituttets eksterne indtægter, således at instituttet modtager ordinære indtægter svarende til en fast procentandel af de eksterne indtægter inkl. overhead, fx 15%. De eksterne indtægter beregnes på samme måde som i SDUs budgetmodel som et rullende 3- årigt gennemsnit. 2. Den anden del er et grundbevilling, der både skal understøtte forskningsforankringen af instituttets uddannelser og fungere som en udligningsbevilling i forhold til fakultetets gamle budgetmodel. Grundbevillingen fastsættes 3 år frem ad gangen, og vil ikke nødvendigvis være konstant. Det skal igen bemærkes, at institutterne fortsat vil modtage alt overhead fra eksterne bevillinger og samtidig skal betale projektafgiften på 10% til Rektor. I forslaget ovenfor vil instituttet til gengæld modtage 15% af bevillingens størrelse (inklusive overhead) i yderligere ordinære indtægter. Alt andet lige vil en ekstern bevilling således øge instituttets ordinære indtægter, selv om den eksterne bevilling er uden overhead. Størrelsen på overhead for en ekstern bevilling bør således fremadrettet tages med i betragtning når omfanget af medfinansiering fastsættes men der vil med den foreslåede model altid være plads til medfinansiering. Fordeling af historiske særlige tilskud Institutterne modtager i dag en række faste tilskud, som baserer sig på historiske aftaler (se afsnit ). Det foreslås at disse særlige tilskud nedlægges og fremadrettet fordeles efter den nye budgetmodel. Fordeling af centrale poster Fakultetet finansierer i dag institutternes censoromkostninger og institutlederlønninger krone for krone (se afsnit ). Det foreslås at disse midler fordeles efter den nye budgetmodel og derfor finansieres af institutterne fremadrettet. Fordeling af løntilskud til forskeruddannelse Det foreslås at den nuværende model videreføres. Dette betyder at institutterne modtager finansiering svarende til 1/3 af gennemsnitslønnen for en ph.d.- studerende svarende til omkring kr per ph.d.- indskrivning. For at forenkle administrationen bør det overvejes at gøre tilskuddet til en bonus, der overføres til instituttet det år hvor indskrivningen gennemføres. Måltal for antal ph.d.- indskrivninger forhandles mellem dekan og institutledere, og bør samlet ramme et niveau på ph.d.- indskrivninger per år. Fordeling af fakultetets omstillingspulje Den nuværende anvendelse af fakultetets omstillingspulje fremgår af Bilag 11 og 12. Det fremgår af afsnit at omstillingspuljen samlet (dvs. summen af udmøntet, reserveret og disponibel pulje) udgør næsten 19 mio. i 2016 og godt 17 mio. i Dette er mere end 10% af fakultetets samlede ordinære indtægter. Omstillingspuljens niveau bør falde til omkring 5% fra 2019 og frem, således at en større andel af fakultetets ordinære indtægter kan fordeles til institutterne. Derfor foreslås følgende principper for anvendelse af omstillingspuljen fremadrettet: 1. Omstillingspuljen benyttes kun til at understøtte større initiativer, der kræver et samlet finansieringsbehov på mindst 0,5 mio. 3

7 2. Initiativer der fortrinsvis kommer et enkelt institut til gode (fx en start- up pakke til en ny medarbejder) skal finansieres 1:1 af det pågældende institut, dvs. hvis et initiativ koster 2 mio., må instituttet finansiere 1 mio. Instituttets finansiering skal tages over ordinære midler og kan ikke være in- kind. Hvis der er tale om en underskudsgaranti gælder de samme principper. 3. Omstillingspuljen kan som udgangspunkt ikke bruges til at finansiere fastansatte medarbejdere på institutterme dog kan frikøb til et konkret strategisk formål finansieres i en tidsbegrænset periode. 4. Omstillingspuljen er fortrinsvis beregnet til at medfinansiere start- up omkostninger, fastholdelsesomkostninger, forskningsinfrastruktur samt større undervisnings- og forskningssatsninger på tværs af fakultetet. 4

8 Bilag 3.2 Ny budgetmodel for NAT - foreløbig modelberegning for 2016 Beregningsgrundlag IMADA FKF BI BMB I alt Uddannelse Taxameterindtægter (inkl. 30% skat til rektor) Forskning Eksterne indtægter (med overhead) Gammel budgetmodel IMADA FKF BI BMB I alt Uddannelse Deltidsuddannelse (taxameter og deltagerbetaling) Uddannelsesbevilling Beskatning Uddannelsesbevilling i alt Forskning SDU2020, Barsel, Elev, Forskeruddannelse Forskningstilskud (VIP- taxameter) Beskatning Forskningsbevilling i alt Særlig tilskud (historiske) og centrale poster Kemibrug (KIROS) + Science Lab Biler SOS- Frugt, Papirvarer m.v Koordinatorfunktioner NAMADI Studerende i Grønland Proteomics Administrativ bistand Institutledertilskud Censoromkostninger Særlig tilskud (historiske) og centrale poster i alt Særlige tilskud (tidsbegrænsede) Medfinansiering af værksted Adm. SDC Omicsuddannelse Studieleder Censorformand Forskningsråd Adm. MaxO Web- support CP Ph.d. bonus Villum (Komp. for projektafgift) LSUL (Komp. for 5% projektafgift) Særlige tilskud (tidsbegrænsede) i alt Øvrige indtægter Øvrige indtægter fra andre hovedområder Omstillingspulje Øvrige indtægter i alt

9 Andre indtægter ikke på finanslov Salg af varer og øvrige driftsindtægter Indtægter fra eksterne midler Eksterne Ph.d.- taksametre Projektafgift Overhead Andre indtægter ikke på finanslov i alt Samlet bevilling gammel budgetmodel Ny budgetmodel IMADA FKF BI BMB I alt Uddannelse Deltidsuddannelse (deltagerbetaling) Indtægter fra nye incitamenter (3%) Andel af taxameterindtægter 50,0% Uddannelsesbevilling i alt Forskning SDU2020, Barsel, Elev, Forskeruddannelse BFI- indtægter Andel af eksterne indtægter 15,0% Grundbevilling Forskningsbevilling i alt Særlige tilskud (tidsbegrænsede) Medfinansiering af værksted Adm. SDC Omicsuddannelse Studieleder Censorformand Forskningsråd Adm. MaxO Web- support CP Ph.d. bonus Villum (Komp. for projektafgift) LSUL (Komp. for 5% projektafgift) Særlige tilskud (tidsbegrænsede) i alt Øvrige indtægter Øvrige indtægter fra andre hovedområder Omstillingspulje Øvrige indtægter i alt Andre indtægter ikke på finanslov Salg af varer og øvrige driftsindtægter Indtægter fra eksterne midler Eksterne Ph.d.- taksametre Projektafgift Overhead Andre indtægter ikke på finanslov i alt Samlet bevilling ny budgetmodel