Social bæredygtighed og boligsociale indsatser - aktuelle indsatsområder i Frederiksbe...

Transkript

1 Side 1 af 8 BORGER VIRKSOMHED BY OG KULTUR POLITIK OG DEMOKRATI OM KOMMUNEN Dagsordener og referater Åbenhed Kommunalbestyrelsen Udvalg Politikker og strategier Få indflydelse Budget Råd og nævn Valg Om dagsordener og referater Abonnement Kommunalbestyrelsen Social bæredygtighed og boligsociale indsatser - aktuelle indsatsområder i Frederiksberg Kommune Magistraten Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Bolig- og Ejendomsudvalget Børneudvalget ««Tilbage til oversigt «Forrige punkt Næste punkt» 26. Social bæredygtighed og boligsociale indsatser - aktuelle indsatsområder i Frederiksberg Kommune By- og Miljøudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Socialudvalget Sundheds- og Omsorgsudvalget Undervisningsudvalget Socialudvalget drøftede indsatsområderne og tiltrådte, at der i april/maj 2014 forelægges konkrete sager om de aktuelle indsatsområder. Det noteres, at Mette Bang Larsen oplyste, at hun er valgt af beboerne til bestyrelsen i Frederiksberg Boligfond og at Flemming Brank oplyste, at han er udpeget af Kommunalbestyrelsen til bestyrelsen i Frederiksberg Boligfond og valgt som formand for bestyrelsen. Det noteres, at tabelmaterialet vedr. Lindevangskvarteret rettes i kommende sag.

2 Side 2 af 8 Arbejdsmarkedsudvalget - før 2014 Beskrivelse af sagen Drift- og Forsyningsudvalget Referater fra 2010 til 21. februar 2011 I forbindelse med introduktionen til Socialudvalgets sagsområder i januar 2014 fremgik det, at arbejdet omkring den socialt bæredygtige by omfatter flere sager, som har fokus på udvikling af de boligsociale indsatser i samarbejde med boligorganisationerne, frivillige foreninger og virksomheder. Disse indsatser skal overordnet ses i lyset af Frederiksbergstrategien. Her er et af de strategiske temaer Det levende byområde, der understøtter borgernes livskvalitet og sundhed i hverdagen, og det fremhæves, at Frederiksberg vil være en socialt bæredygtig by, der kan inkludere alle borgere og giver plads til alle livsformer. Derfor skal der ske en løbende udvikling af byens boliger, byrum og offentlige servicetilbud, og den sociale bæredygtighed skal bl.a. understøttes gennem en stærk integrationsindsats og ved at gennemføre områdefornyelse, boligsociale indsatser og helhedsplanlægning i byområder, hvor der er brug for særlig opmærksomhed for at skabe en positiv udvikling og opnå et bedre bymiljø. I udmøntningen af disse temaer indgår en række initiativer og aktiviteter, som er forankret på Socialudvalgets område. Denne sag indeholder en præsentation af de forskellige sagsspor, som er indbyrdes forbundet, men som har forskellige omdrejningspunkter: A) Det løbende boligsociale arbejde ( basisaktiviteterne ) i boligområderne B) Samarbejdsaftale med Lejerbo/FfB i forlængelse af tidligere helhedsplan C) Partnerskaber om konkrete bæredygtigheds- og boligsociale projekter D) Data og dokumentation E) Boliganvisning og udlejningsaftaler Der er under de enkelte sagsområder nedenfor angivet dels sager, der er på vej til Socialudvalget, herunder sager til forventet forelæggelse i april/maj 2014, dels konkrete udvalgsbehandlinger i Afslutningsvis er der refereret til regeringens boligsociale udspil og KL s anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i udsatte by- og boligområder. Ad A) Det boligsociale arbejde i boligområderne Der er syv boligområder i Frederiksberg Kommune, som vurderes at have særlige sociale udfordringer. Fire af dem er almene boligområder, mens to er en blanding af almene og kommunale boliger, og et område har både almene, kommunale og private boliger: Område: Almen boligorganisation Boliger Beboere Danmarksgården Lejerbo Flintholm Allé Kommunens egne Stjernen AKB/KAB

3 Side 3 af 8 Lindevangskvarteret Blandet, inkl. Frederiksberg Boligfond (privat) GENVEJE Søndermarken FfB Solbjerg Have FfB Finsenshave/Havremarken Kommunens egne og FfB Der er en række fælles karakteristika for disse boligområder: der er mange børn, og samtidig har mange familier kun én forsørger, der er i alle områderne flere på overførselsindkomster end gennemsnitligt i kommunen, og de har en beboersammensætning med flere beboere med anden etnisk baggrund end resten af kommunen. Det er samtidig et i inklusionsmæssigt henseende positivt kendetegn, at disse boligområder på Frederiksberg i modsætning til flere ghettoområder i andre kommuner ikke ligger isoleret eller afsondret, men midt i byen, tæt på det KL omtaler som den kommunale kernedrift, og dermed er de også som udgangspunkt en integreret del af byens daglige liv. De boligsociale indsatser spænder bredt, og som følge af beboersammensætningen indgår integrationsaspektet som et centralt element, ligesom såvel sundhedsindsatser som frivillige aktiviteter er af stor betydning i arbejdet. Alle de nævnte boligområder har boligsociale medarbejdere, som bl.a. forestår en lang række netværksaktiviteter i områderne. I et par af boligområderne er disse finansieret af kommunen, mens der i de øvrige er delt finansiering. I de almene boligområder har der i en årrække været såkaldte boligsociale helhedsplaner, medfinansieret af Landsbyggefonden, men jf. nedenfor er disse nu ophørt eller under udfasning. Som det fremgår nedenfor under D vil der i en efterfølgende sag blive redegjort nærmere for de enkelte boligområder og deres karakteristika. Der skal desuden her henvises til, at der i forbindelse med Socialudvalgets besøgsprogram 2014 er planlagt en cykeltur den 27. august til udvalgte boligområder med fokus på integrations- og boligsociale indsatser. 13/2-12: Status for nye boligsociale helhedsplaner som led i den socialt bæredygtige by 11/6-12: Indstilling om boligsocialt arbejde - status og fremtiden Ad B) Samarbejdsaftale med Lejerbo/FfB Udviklingen på hele det boligsociale område er aktuelt kendetegnet ved nogle ændrede rammebetingelser, hvor de tidligere boligsociale helhedsplaner, som var baseret på ansøgninger fra de almene boligselskaber til Landsbyggefonden, og oftest med kommunal medfinansiering, afløses af

4 Side 4 af 8 lokalt initierede og finansierede samarbejdsprojekter med kommunen og boligselskaberne som centrale aktører. De ændrede rammebetingelser betyder for Frederiksberg Kommunes vedkommende, at der fra 2012 ikke længere er lokale boligselskaber/boligområder, der modtager støttetilsagn fra Landsbyggefonden til boligsociale helhedsplaner. Dette skyldes, at Landsbyggefonden nu prioriterer boligområder med massive problemer på den såkaldte ghettoliste, som ikke omfatter boligområder i Frederiksberg Kommune. Dette har konkret medført, at der på kommunens budget for hvert af de tre år fra er blevet afsat 0,75 mio. kr. til videreførelse af et igangværende boligsocialt samarbejdsprojekt med Lejerbo og FfB i boligområderne Danmarksgården (Lejerbo) og Solbjerg Have (FfB), som begge tidligere har haft helhedsplaner med støtte fra Landsbyggefonden. Der forventes forelagt en sag herom for Socialudvalget den 28. april, hvor der vil blive redegjort for såvel de to boligområder som de påtænkte boligsociale aktiviteter og de lokale medaktører inden for rammen af denne samarbejdsaftale. 10/6-13: Social bæredygtighed boligsocialt samarbejde med Lejerbo og FfB Ad C) Partnerskaber om konkrete bæredygtigheds- og boligsociale projekter Der er desuden på budgettet for afsat 0,5 mio. årligt til bl.a. med udgangspunkt i viden og erfaringer fra ovenstående samarbejdsprojekt at iværksætte et udviklingsprojekt for samtlige de syv udsatte boligområder på Frederiksberg med inddragelse af alle boligorganisationerne, inkl. Frederiksberg Boligfond, samt lokale virksomheder og frivillige organisationer i et strategisk partnerskab. Et sådant strategisk partnerskab forventes også at ville have mulighed for og potentiale til at tiltrække ekstern finansiering gennem fondsmidler o. lign. Heri indgår også, at det boligsociale arbejde tænkes tættere sammen med civilsamfundsstrategi, nye fremskudte sundheds- og beskæftigelsesindsatser m.v. Et af fokuspunkterne vil her være indsatser over for de unge i boligområderne, som har behov for særlig opmærksomhed og/eller støtte i overgangen fra børne-og ungelivet til voksenlivet. I forlængelse af sagen om samarbejdsprojektet med Lejerbo/FfB vil der blive forelagt en sag om dette udviklingsprojekt. Herudover besluttede Socialudvalget den 28. oktober 2013 at indgive en ansøgning til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters pulje til helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder med henblik på et boligsocialt projekt i AKB Stjernen, som er vurderet som et af de udsatte boligområder på Frederiksberg. Ministeriet har bevilget kr. i 2014 og 2015 til dette projekt og har samtidig forudsat, at der indgås en partnerskabsaftale herom mellem kommunen, boligselskabet AKB og ministeriet.

5 Side 5 af 8 Denne partnerskabsaftale er nu under udarbejdelse, og der forventes fremlagt en sag for Socialudvalget den 28. april om såvel partnerskabsaftalen som det konkrete boligsociale projekt. Der skal desuden henvises til, at der i Socialudvalgets besøgsprogram 2014 er berammet et møde den 17. november med boligorganisationerne Lejerbo, FfB, AKB Stjernen og Frederiksberg Boligfond vedrørende partnerskaber om social bæredygtighed. 11/3-13 : Styrket strategisk samarbejde med de almene boligorganisationer (sammen med By- og Miljøudvalget) 28/10-13: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters pulje til helhedsorienteret boligsocial indsats i udsatte boligområder Ad D) Data og dokumentation Som et centralt element i indsatserne omkring den socialt bæredygtige by arbejdes der på at gøre statistiske data om Frederiksberg Kommunes beboersammensætning til en integreret del af arbejdsgrundlaget, bl.a. for herved at kunne vurdere behov for ændringer i indsatser og prioriteringer. Dette tværgående arbejde er en videreførelse og forbedring af den dataindsamling, som hidtil har fundet sted gennem bl.a de såkaldte KÅSstatistikker, som med 1-1½ års forsinkelse og i låste tabelformater har givet en statistisk beskrivelse af de enkelte boligområder. Nogle af de vigtige parametre er her, jf. oversigten over boligområderne ovenfor, antallet af børn, andel af beboere med ikke-vestlig herkomst, og forsørgelsesgrundlag. Til mere detaljerede analyseformål, særlige indsatser mm. er det muligt at uddybe disse data med informationer om fx aldersfordelinger, køn og forbrug af sundhedsydelser. Med det nye datagrundlag skal der gives mulighed for en både mere dynamisk og bredere opfølgning end hidtil, idet det bl.a. er sigtet at indsamle løbende data til overvågning og måling af effekter af indsatserne. Der vil blive forelagt en sag, som mere detaljeret vil redegøre for dels det foreliggende datamateriale, dels det igangsatte udviklingsarbejde omkring datagrundlag og dokumentation. 10/6-13: Overblik og fremadrettet dokumentation i arbejdet med den socialt bæredygtige by Ad E) Boliganvisning og udlejningsaftaler Kommunens anvisningsmuligheder- og forpligtelser er et andet centralt tema i forhold til udviklingen af en socialt bæredygtig by. Den kommunale anvisning skal sikre, at der er boliger til de borgere, der ikke ved egen hjælp kan skaffe sig en bolig, og at der herved bliver taget hånd om de sårbare borgeres boligsituation. Kommunen har som udgangspunkt anvisningsret til 25% af de ledige lejemål i den almene boligmasse, men der kan aftales større anvisningsret. Generelt har Frederiksberg Kommune den samme store udfordring som andre større byer, nemlig manglen på billige og små lejligheder, og dette er i anvisningsøjemed et problem i forhold til borgere på overførselsindkomst, som især er kendetegnet for de sårbare grupper af borgere.

6 Side 6 af 8 Boliganvisning indgår sammen med bl.a. beboersammensætningen i de enkelte boligområder som et af fokuspunkterne i den årlige styringsdialog mellem kommunen og de enkelte almene boligorganisationer, som i 2013 er blevet udbygget gennem etableringen af det såkaldte Boligforum med deltagelse af alle almene boligorganisationer med afdelinger på Frederiksberg. Forvaltningen forventer i maj måned at forelægge en sag om Boligforum og de erfaringer og muligheder, som dette samarbejde indebærer. Konkret vedrørende anvisningsområdet forventes forelagt sager i foråret om anvisning/udlejning i hhv. almene boliger og anvisning med sociale kriterier i Frederiksberg Boligfond. 6/2-12 : Kommunens anvisningsmuligheder i almene, kommunale og private beboelsesejendomme et led i arbejdet med den socialt bæredygtige by 10/6-13 : Anvisning af boliger status, overblik og fremadrettet udvikling som led i arbejdet med den socialt bæredygtige by 28/10-13: Om Frederiksberg Boligfonds udlejning og samarbejdet med Frederiksberg Kommune Regeringens boligsociale udspil og KL s anbefalinger Regeringens lægger i sit boligsociale udspil fra 2013 :"Udsatte boligområder - de næste skridt" op til, at kommunerne placerer sig for bordenden i forhold til at løse udfordringerne i de udsatte boligområder. I forlængelse heraf har KL primo marts 2014 udsendt et oplæg til alle kommuner med "Anbefalinger til en målrettet kommunal indsats i de udsatte by- og boligområder", som også bygger ovenpå udspillet "Anbefalinger til en bred boligsocial indsats i udsatte by- og boligområder", som KL's bestyrelse vedtog i KL's nye oplæg giver nogle anbefalinger til, hvordan kommunerne - i tæt samarbejde med de almene boligorganisationer og andre samarbejdspartnere - kan sætte dagsordenen og fremme udviklingen på dette område. Oplægget indeholder fem konkrete anbefalinger, som refereres nedenfor, idet der med henvisning til ovenstående sagsfremstilling er anført kommentarer omkring den aktuelle status i Frederiksberg Kommune. KL s anbefalinger 1)Tag politisk ejerskab og lederskab - Kommunalpolitikerne bør sætte sig for bordenden og sætte mål og retning for indsatsen i de udsatte by- og boligområder. Kommunerne har brug for en lokalt forankret helhedsorienteret og målrettet strategi. 2)Styrk den kommunale kernedrift i de udsatte by- og boligområder - Status FK Frederiksbergstrategien angiver de overordnede retningslinjer for byudviklingen og den sociale bæredygtighed, og der er gennem de politisk besluttede indsatsplaner lagt op til udviklingen af en partnerskabsbaseret helhedsplan for alle kommunens boligområder, med kommunen som igangsætter og facilitator Alle borgeres adgang til relevante kommunale tilbud og aktiviteter er

7 Side 7 af 8 Borgerne i de udsatte by- og boligområder bør have nem adgang til relevante kommunale tilbud og aktiviteter, som har så høj kvalitet, at de bidrager til at løfte områdets beboere og tiltrækker nye borgere til området. 3)Styrk samarbejdet med de almene boligorganisationer og helhedsplanerne - Udfordringerne i de udsatte by- og boligområder er et fælles anliggende for kommuner og boligorganisationer. Et tæt samarbejde og fælles mål og strategi er en forudsætning for at skabe resultater. 4)Styrk den tværfaglige organisering og koordinering - Den boligsociale indsats bør forankres bredt i den kommunale forvaltning - både på ledelses- og medarbejderniveau. Alle relevante faggrupper bør forpligtes til at løfte deres del af opgaven og medvirke til at sikre en helhedsorienteret og koordineret indsats. 5)Styrk dokumentation - Kommunalpolitikerne bør kende de udfordringer de står over for i de udsatte by- og boligområder. Kommunen skal sikre relevant ledelsesinformation på det boligsociale område. tilgodeset ved, at alle boligområder er placeret midt i byen, og derudover er lokaliseringen af borgernære tilbud og serviceydelser løbende i fokus i den kommunale planlægning Hele den boligsociale udviklingsstrategi er baseret på samarbejds- og partnerskabsprojekter med boligorganisationer og kommunen som de centrale aktører, men også med tæt inddragelse af andre relevante lokale samarbejdspartnere Arbejdet omkring den socialt bæredygtige by er baseret dels på et tværsektorielt samarbejde, dels på inddragelse af og koordinering mellem social-, sundheds- og beskæftigelsesindsatser Datagrundlag og dokumentation er afgørende for en målrettet indsats, og der arbejdes løbende på at tilvejebringe ajourført ledelsesinformation om såvel udfordringerne og opgaverne i de enkelte boligområder som dokumentation af effekten af indsatserne Det kan på baggrund af ovenstående konkluderes, at temaerne i KL s anbefalinger allerede nu indgår som en integreret del af grundlaget for udviklingen af de brede boligsociale indsatser på Frederiksberg. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser Borgmesterpåtegning Ingen Behandling Socialudvalget Bilag Ingen

8 Side 8 af 8 ««Tilbage til oversigt «Forrige punkt Næste punkt» FREDERIKSBERG KOMMUNE Smallegade Frederiksberg NemID Nyheder fra Frederiksberg Kommune Information in English Følg os på facebook KONTAKT OG ÅBNINGSTIDER BORGER VIRKSOMHED BY OG KULTUR POLITIK OG OM Affald, klima og miljø Arbejde og beskæftigelse Bolig og byggeri Familie og børn Frivillighed Pas og kørekort Skole og uddannelse Affald og miljø Arbejdskraft og uddannelse El, vand, varme, gas og kloak Erhvervslokaler Erhvervsudvikling og netværk Regler og tilladelser Start virksomhed Events Arrangørguide Byens rum Fritidsliv Kend din by Kultursteder Mit Frederiksberg - App Oplev Frederiksberg Tilskudsmuligheder DEMOKRATI Udvalg Politikker og strategier Få indflydelse Budget Råd og nævn Valg KOMMUNEN Dagsordener Nyheder fra og referater Frederiksberg Kommune Åbenhed Kommunalbestyrelsen Presserum Grøn Kommune Job og karriere Kontakt Den administrative organisation Kommunefakta Social og Leverandør til Ny borger Handicap kommunen Sundhed og sygdom Trafik og parkering Ældre Information in English