Status på samarbejdet med de almene boligorganisationer indenfor rammerne af den socialt bæredygtige by

Transkript

1 Status på samarbejdet med de almene boligorganisationer indenfor rammerne af den socialt bæredygtige by BILAG 1 BESLUTNING Socialudvalget tog orienteringen om initiativer til det fremtidige samarbejde mellem boligorganisationerne og kommunen til efterretning, drøftede forslag til rammeaftale med Boligselskabernes Landsorganisation, og udpegede Pernille Høxbro og Michael Vindfeldt til møde i Boligforum INDSTILLING Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og By- og Miljøområdet indstiller, at orienteringen om initiativer til det fremtidige samarbejde mellem boligorganisationerne og kommunen tages til efterretning, udvalgene drøfter forslag til rammeaftale med Boligselskabernes Landsorganisation, og udvalgene udpeger deltagere til møde i Boligforum. Beskrivelse af sagen Der planlægges inden udgangen af januar 2015 afholdt møde på politisk niveau med de almene boligorganisationer i Frederiksberg Kommune, hvor der skal drøftes status for samarbejdet mellem kommunen og den almene sektor, herunder en ny rammeaftale vedr. kommunal anvisning, fleksibel udlejning m.v. Arbejdet med en socialt bæredygtig by i Frederiksberg Kommune består af en lang række indsatser. Socialudvalget har senest gjort status 26. marts 2014 med sag 26 vedr. social bæredygtighed og boligsociale indsatser aktuelle indsatsområder i Frederiksberg Kommune (bilagt). Mange indsatser løftes ofte i samarbejde med de almene boligorganisationer. Det gælder særligt de boligsociale indsatser, men også brugen af kommunal anvisningsret og indgåelse af aftaler om fleksibel udlejning med de almene boligorganisationer. Den kommunale anvisning skal sikre, at der er boliger til de borgere, der ikke ved egen hjælp kan skaffe sig en bolig. Kommunen har som udgangspunkt anvisningsret til 25% af de ledige lejemål i den almene boligmasse, men der kan aftales større anvisningsret. Boliganvisning indgår sammen med bl.a. beboersammensætningen i de enkelte boligområder som et af fokuspunkterne i den årlige styringsdialog mellem kommunen og de enkelte almene boligorganisationer, som i 2013 er blevet udbygget gennem etableringen af det såkaldte Boligforum med deltagelse af alle almene boligorganisationer med afdelinger på Frederiksberg. Udvalgene tog 11. marts 2013 en sag vedr. styrket strategisk samarbejde med de almene boligorganisationer til efterretning (bilagt). Med denne sag gives en aktuel status på dette arbejde, herunder status vedr. aftaler for anvisning og fleksibel

2 udlejning. Endvidere orienteres om det videre arbejde i Boligforum. Dette forum har hidtil mødtes på administrativt niveau. Fremover foreslås dette suppleret af f.eks. årlige møder med politisk deltagelse fra hhv. boligorganisationerne og Kommunalbestyrelsen. Aktuel status Minimum én gang om året mødes Frederiksberg Kommune (BMO, der varetager tilsynsopgaven, og SSA, der varetager den boligsociale indsats m.v.) med hver enkelt boligorganisation for at gøre status på udfordringer og fremtidige planer (den såkaldte styringsdialog ). Emnerne på møderækken har været af driftsorienteret karakter med gennemgående temaer indenfor boligsocialt samarbejde og udmøntning af kommunens hjemløsestrategi. På baggrund af et fælles ønske fra Frederiksberg Kommune og de store boligorganisationer i Frederiksberg Kommune er etableret et Boligforum mhp et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem boligorganisationerne og kommunen. I dette Boligforum, kan der sættes fokus på, at boligområdernes og kommunens udfordringer løses i samarbejde,, og på at de almene boligorganisationers afdelinger i kommunen i større grad indgår i opfyldelsen af de mål, som er fastlagt i blandt andet Frederiksbergstrategien og Kommuneplanen. Der er i dette forum tale om mere brede emner omkring fælles udfordringer vedr. anvisning, boligsocialt arbejde, områdefornyelse, fælles dokumentation osv. Ny rammeaftale vedr. kommunal anvisning, fleksibel udlejning mv. Kommunens anvisning Den kommunale anvisning skal sørge for, at der er boliger til de borgere, der ikke ved egen hjælp kan anskaffe sig en sådan. Den kommunale anvisning gør det muligt, at tage hånd om de sårbare borgeres boligsituation. Det kan fx dreje sig om boliger til udsatte og psykisk syge, som ikke skal have botilbud, og som ikke kan skaffe sig en bolig ved egen hjælp, flygtninge, veteraner med tilknytning til Frederiksberg, sårbare unge, enlige som løslades fra fængselsophold, unge hjemløse, gadesovere, personer med langtidsophold på herberg m.v. Kommunen har som udgangspunkt anvisningsret til 25% af de ledige lejemål i den almene boligmasse. Der kan efter lovgivningen aftales større anvisningsret. Fleksibel udlejning Et særligt redskab i arbejdet med social bæredygtighed gennem boliganvisningen er brug af aftaler om såkaldt fleksibel udlejning. Dette er aftaler, som indgås mellem kommunen og en boligorganisation om udlejning efter særlige kriterier af almene familieboliger i en boligafdeling. Aftalen om fleksibel udlejning gælder en andel af de ledige familieboliger, som ikke er omfattet af kommunens anvisningsret. Mindst 10 % af de ledige boliger skal dog udlejes efter ventelisten. Den måde hvorpå boliger bliver tildelt på, kan udgøre et styringsredskab i forhold til at ændre eller bibeholde beboersammensætningen. Fleksibel udlejning gør det muligt at lade bestemte grupper springe køen til boligerne over. Der er i dag individuelle aftaler med de enkelte boligorganisationer. Tilbagemeldingen fra dialogen med boligorganisationerne er, at det er et meget effektivt redskab, hvis beboersammensætningen skal ændres og den voksende koncentration af sociale udfordringer i enkelte boligafdelinger skal imødegås. Det mest anvendte kriterium for at få en lejlighed gennem den fleksible anvisning er tilknytning til arbejdsmarkedet.

3 I oplægget til en ny rammeaftale, der skal indgås med interesse- og brancheorganisationen for almene boligorganisationer BL, Danmarks Almene Boliger på vegne af boligorganisationerne, beskrives ønsket om at kunne gennemføre balancerede vurderinger af hvorvidt det er gennem ændret anvisning eller brug af fleksibel udlejning, at den sociale bæredygtighed understøttes bedst muligt i det enkelte boligområde og i kommunen under et. Dette giver mulighed for på tværs af Frederiksberg Kommune at fastholde eller sænke anvisningen til visse områder og øge anvisningen til andre boligområder. Dette betyder at anvisningsomfanget kan tilrettelægges med fleksibilitet ift. fx boligorganisationer med mange afdelinger på Frederiksberg eller situationer med sammenhængende boligområder under forskellige boligorganisationer, andre ejerformer mv. (jv. fx muligheden for at henvise til boliger efter sociale kriterier i Frederiksberg Boligfond, sag 53 i Socialudvalget 26. maj 2014). Forarbejdet til rammeaftalen tager udgangspunkt i kommunens egen viden om beboersammensætning mv., som det bl.a. fremgår af de nye statistiske opgørelser, jv. også bilag. Det er formelt set Boligselskabernes Landsorganisation, kreds 1 (omfatter Kbh. og Frb. Kommune) aftalen skal indgås med. Det nærmere indhold af de fleksible udlejningsaftaler og anvisning skal efterfølgende fastlægges i individuelle aftaler i samarbejde med samtlige boligorganisationer i Boligforum i respekt for den fælles aftale. De konkrete hovedpunkter i det drøftede oplæg - som ikke er færdigbehandlet på administrativt niveau, er: Den kommunale anvisningsprocent fastsættes til 33% i alle afdelinger, dog således, at den kommunale anvisning aldrig udgør mere end 25% af kommunens samlede antal ledige almene familieboliger. Den højere anvisningsprocent anvendes til mere strategisk anvisning således, at anvisningen i perioder standses eller nedsættes i enkeltafdelinger, når andelen af beboere med lav arbejdsmarkedstilknytning mv. er høj. I dag er hovedreglen 25% anvisning, mens Stjernen er omfattet af 33% anvisning. Kommunen får kun tilbudt små og billigere boliger. Der stilles 45 mindre boliger til rådighed for kommunen til brug for særboliger boliger med særlige støtteforanstaltninger. Boligerne tildeles kommunen permanent. Fleksible aftaler kan kun give fortrinsret til personer med arbejdsmarkeds- eller studietilknytning. Den første drøftelse på administrativt niveau i Boligforum af dette forslag til rammeaftale gav anledning til enkelte bemærkninger og ønsker om præciseringer, herunder behov for en nærmere distriktsafgrænsning ift. brug af data, mv. samt påpegning af at princippet om, at kommunen primært anvises de små og billige boliger, vil være problematisk, og at der skal arbejdes videre med at afklare dette spørgsmål. Der var en grundlæggende fælles tilslutning til de overordnede principper omkring anvisning, fleksible aftaler mv. I denne sammenhæng blev også rejst ønske om et møde i den politiske overbygning i Boligform, jv. nedenfor. Udvalgenes drøftelse af nærværende sag danner grundlag for deltagelsen i det første møde med politisk deltagelse i boligforum. På baggrund heraf aftales et endeligt udkast til rammeaftale med Boligselskabernes Landsforening, der forelægges til politisk godkendelse. Samarbejde i Boligforum på politisk niveau Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget har senest 11. marts 2013 behandlet, hvorledes koordinationen i forhold til samarbejdet mellem Frederiksberg Kommune og beboerdemokratiet i de almene boligorganisationen kunne varetages af Boligforum, herunder en politisk overbygning med deltagelse fra kommunalbestyrelsen samt

4 bestyrelserne for boligorganisationerne. Der er nu gennem samarbejdet på administrativt niveau skabt et udgangspunkt for et møde i den politiske overbygning i Boligforum. Et sådant første møde foreslås hensigtsmæssigt at tage udgangspunkt i en dialog mellem parterne med udgangspunkt i arbejdet med den socialt bæredygtige by og herunder med særlig vægt på det forslag til rammeaftale, der nu foreligger. Af hensyn til det videre arbejde med rammeaftalen, der ønskes fremmet mest muligt, bør mødet i Boligforum afholdes tidligst muligt og inden udgangen af januar Det foreslås, at der i Boligforum deltager Borgmesteren, udvalgsformændene fra henholdsvis Socialudvalget og Bolig- og Ejendomsudvalget samt endnu et udvalgsmedlem fra hvert udvalg. Boligorganisationerne forventes at deltage med formændene fra deres organisationsbestyrelser samt en repræsentant fra BL s 1.kreds, som er boligorganisationernes interesseorganisation for Storkøbenhavn og Frederiksberg (og den koordinerende part for så vidt angår indgåelse af rammeaftale). Endvidere deltager de administrative deltagere. Det forudsættes, at Boligforum fremover også mødes uden politisk udpegede deltagere, f.eks. to gange årligt. Rytmen vil således være tre årlige møder i Boligforum, heraf ét med politisk deltagelse. Forvaltningens vurdering: Boligforum har været et konstruktivt samarbejdsforum, hvortil alle boligorganisationer med afdelinger på Frederiksberg har været inviteret. Deltagelse i dette Boligforum har indtil nu været på direktør- /forretningsførerniveau, og samarbejdsformen og mødeemner har været aftalt mellem deltagerne. Der blev på mødet i september 2014 udtrykt ønske fra boligorganisationerne om at få inddraget det politiske niveau på næstkommende møde for at drøfte den nye rammeaftale om fleksibel udlejning og kommunal anvisning. Det er forvaltningens vurdering, at det vil være i Frederiksberg Kommunes interesse på kort og langt sigt at deltage i et samarbejde på politisk niveau med de almene boligorganisationer. ØKONOMI Indstillingen har ikke økonomiske konsekvenser Borgmesterpåtegning Ingen Behandling Socialudvalget

5 Notat vedrørende etablering af et BOLIGFORUM for samarbejde om boligstrategiske temaer mellem Frederiksberg Kommune og boligorganisationerne Baggrund Den såkaldte Styringsreform, der er blev gennemført ved Folketingets vedtagelse af ændringen af almenboligloven i 2009, var en del af en større reform af den almene sektor. Reformen havde bl.a. til formål at sikre et tættere samarbejde mellem kommunerne og boligorganisationerne under overskriften ændring fra detailstyring til aftalestyring. Opprioriteringen af samarbejdet mellem boligorganisationerne og kommunerne indebar ikke nogen væsentlig ændring af kommunens tilsynsforpligtelser. Det er et formelt krav, at kommunerne som minimum én gang årligt mødes med boligorganisationerne for at gøre status på boligorganisationernes udfordringer og fremtidige planer ( Styringsdialogen ). Hovedtemaerne er beskrevet som boligområdets fysiske rammer, beboersammensætningen herunder udlejning, boligsocial indsats og administrationen I Frederiksberg Kommune er styringsdialogmøderækken, i form af et årligt møde med hvert enkelt boligorganisation med afdelinger i Frederiksberg, gennemført på forvaltningsniveau med deltagelse af Byggeri og Arkitektur, der varetager tilsynsopgaven, og SSA-området. Emnerne på møderækken har været af driftsorienteret karakter med gennemgående temaer indenfor boligsocialt samarbejde og udmøntning af kommunens hjemløsestrategi. Under den første møderække i Styringsdialogen i efteråret 2011 fremkom der ønske om et samarbejdsforum mellem Frederiksberg Kommune og de store boligorganisationer i Frederiksberg Kommune, med emner af helhedsorienteret og strategisk tilsnit. Dette ønske er helt i overensstemmelse med intentionerne i Frederiksberg Strategien kommunen ønsker at bringe byens ressourcer i spil via dialog og samarbejde med borgere, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger m.fl. om udvikling af byområder, offentlig service, demonstrationsprojekter mv. Disse intentioner er senest kommet til udtryk i budget 2012 og 2013, hvor der er fokus på social bæredygtighed, og hvor bæredygtigheden bl.a. skabes gennem samarbejdet med de almene boligorganisationer om boligsocialt arbejde, anvisning af boliger, fleksible lejeaftaler mv. Baggrunden for disse prioriteringer er blandt andet sag om kommunens anvisningsmuligheder forelagt for Socialudvalget den 6. februar Særligt for 2013 er inddragelse af civilsamfundet og partnerskaber med frivillige vigtige elementer i udviklingen af det boligsociale arbejde. Dette er baggrunden for ønsket om at etablere et tættere og mere formaliseret samarbejde mellem boligorganisationerne og kommunen et boligforum, hvorved der kan sættes fokus på, at boligområdernes udfordringer skal løses i samarbejde. Endvidere skal de almene boligorganisationers afdelinger i kommunen i større grad indgå i opfyldelsen af de mål, som Frederiksberg Kommunalbestyrelse har fastlagt i blandt andet Frederiksberg Strategi og Kommuneplan GE Side 1

6 Social bæredygtighed er et vigtigt tema i Frederiksbergstrategien og har også været fokusområde i budget 2012 og Boligforum bliver en potentiel arena for samarbejde om løsning af de udfordringer, Frederiksberg Kommune står overfor herunder finansieringen af indsatsen i Derfor vil der blive arbejdet mod en politisk forankring (i Frederiksberg Kommune og i beboerdemokratiet i de almene boligorganisationer) af de strategiske temaer, som det nye forum beskæftiger sig med. Dette vil senere, fx i forbindelse med en afrapportering fra første møde i Boligforum, blive afklaret. Én mulighed er et fællesmøde for organisationsbestyrelserne samt repræsentanter fra Frederiksberg Kommunes kommunalbestyrelse mindst én gang om året. Den forvaltningsbaserede styringsdialog gennemføres af forvaltningen sideløbende med, at arbej- det i de skitserede samarbejdsfora sættes i værk. Struktur for samarbejdet med de almene boligorganisationer Indhold og arbejdsform for Boligforum Der etableres et forum (Boligforum) for dialog mellem Frederiksberg Kommune og boligorganisationer med afdelinger i Frederiksberg. Deltagelse på ledelses-/forretningsførerniveau og med en tydelig fastlæggelse af arbejdsopgaver og samarbejdsform i form af en aftale eller forretningsorden. Det vurderes, at det vil være af værdi, at samarbejdet omfatter alle de boligorganisationer, der har afdelinger på Frederiksberg, uanset størrelse og uanset om organisationen har en anden kommune som tilsynskommune og kun har afdelinger på Frederiksberg. Boligforum skal som udgangspunkt mødes to gange om året. Dagordenerne for møderne fastlægges i samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og boligorganisationerne. Formandskabet varetages af Frederiksberg Kommune som delt formandskab mellem By og Miljøområdet og Social-, Sund- hedsog Arbejdsmarkedsområdet. Øvrige områder deltager ad hoc afhængigt af mødeemner. Se- GE Side 2

7 kretariatsopgaven varetages af Frederiksberg Kommune, dog således at oplæg til de konkrete mø- depunkter tilvejebringes i samarbejde mellem boligorganisationerne og Frederiksberg Kommune. Det skal indgå i aftalen / forretningsordenen, at såvel Frederiksberg Kommunes forvaltninger som boligorganisationerne forpligter sig til at arbejde for at gennemføre de beslutninger, der træffes på samarbejdsmøderne herunder fremlægge beslutningsoplæg til politisk behandling i Frederiksberg Kommune og i boligorganisationerne. Ansvaret for varetagelsen af sekretariatsopgaven i Frederiksberg Kommune er placeret i By- og Miljøområdet, som skal sørge for den praktiske mødetilrettelæggelse, udsendelse af dagsordener og mødemateriale m.v. Fastlæggelse af dagsordener og udarbejdelse af kommunens bidrag til mødemateriale og oplæg udarbejdes i samarbejde mellem Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet og By- og Miljøområdet. Boligselskabernes Landsforening inddrages i mødeforberedelsen og deltager i møderne efter konkret aftale forud for møderne, afhængigt af mødets temaer. Uændret obligatorisk styringsdialog De obligatoriske årlige styringsdialogmøder fortsætter uændret som led i kommunens udførelse af det lovpligtige tilsyn på baggrund af de forretningsordener, der er aftalt mellem boligorganisationerne og Frederiksberg Kommune. Styringsdialogmøderne afholdes af By- og Miljøområdet, hvor tilsynsopgaven er placeret. Afhængigt af emnerne deltager andre forvaltninger, fortrinsvis Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i styringsdialogen herunder i fastlæggelsen af emner til møderne. Emner for samarbejdet i Boligforum Frederiksberg Kommune har en væsentlig interesse i den almene boligsektor i Frederiksberg Kom- mune. De almene boligorganisationer bidrager med ca. 10 % af boligmassen i Frederiksberg Kom- mune og indgår i væsentligt omfang i løsningen af boligsociale udfordringer i Kommunen. Visionen for Frederiksberg Kommune Frederiksberg skal være det sunde pulserende og grønne hjerte i Hovedstaden udgør den overordnede ramme for samarbejdet med de almene boligorgani- sationer. Af Frederiksbergstrategiens handlepunkter har følgende særlig relevans for arbejdet i Boligforum: Social bæredygtighed - Udvikle by- og boligkvaliteten Udvikle gode rammer for et aktivt hverdagsliv og levende bymiljøer med mange forskellige byfunktioner i byudviklingsområder sammen med private investorer, boligselskaber m.v. Styrke udvalgte bykvarterer ved at gennemføre områdefornyelser, der løfter kvartererne fysisk og socialt, understøtte disse projekter med målrettet byfornyelse og ved at fremme boligsociale helhedsplaner i områderne. Et nyt områdefornyelsesprojekt igangsættes omkring Nordre Fasanvej / Bispeengbuen. GE Side 3

8 Afdække efterspørgslen efter forskellige boligformer og boligstørrelser med henblik på at skabe større variation i boligmassen og tilgodese særlige gruppers behov Vidensby Arbejde for flere gæsteboliger, ungdomsboliger og kollegieboliger og dermed gøre byens campusområder og studiemiljøer mere attraktive for bl.a. udenlandske studerende og forskere. Klimaby På klimaområdet har Frederiksberg Kommune sat ambitiøse mål for CO 2 reduktionen, både i forhold til kommunens egen drift og for byen som helhed. Denne indsats er fortsat højt prioriteret, og omfatter bl.a. følgende handleplanselementer: Fremme af energirenovering og integration af vedvarende energi i den eksisterende bygningsmasse herunder gennemføre demonstrationsprojekter om energirenovering af bevaringsværdige bygninger. Hovedtemaerne for Boligforum kan deles i 3 hovedområder: Social bæredygtig by Beboersammensætning Fastlæggelse af grundlaget for genforhandling af udlejningsaftalerne med udgangs- punkt i evaluering af de gældende anvisningsaftaler (fleksibel udlejning) Kommunal anvisning (25% anvisning og aftalt kommunal anvisning). Boligsociale indsatser og helhedsplaner I Budgetaftalen 2013 indgår det, at den videre udvikling af boligsociale indsatser og helhedsplaner i samarbejde med boligorganisationerne og andre aktører i lokalsamfundet skal understøtte den sociale ansvarlighed, som i høj grad kendetegner Frederiksberg Kommune. Der afsættes i ,9 mio.kr. til i samarbejde med Lejerbo og FfB at fortsætte det boligsociale arbejde i Danmarksgården, Solbjerg have / Finsens Have. Det fremgår endvidere, at der i samarbejde vil blive udviklet nye samarbejdsformer og indsatser med henblik på ny ansøgning til Landsbyggefonden i løbet af Byfornyelse / områdefornyelse. I budgetaftalen 2012 indgår, at byudviklingen omkring Bispeengbuen skal understøt- tes yderligere ved at kombinere den igangværende udvikling af en helhedsplan med tilhørende byggeprojekter med et nyt omfattende områdefornyelsesprojekt. Herved skal sikres en styrket effekt ved at arbejde i overordnede sammenhænge og supple- rende indsatser, herunder mellem byudvikling og fx de boligsociale indsatser. I 2012 har kommunen opnået tilsagn fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter om reser- vation af 13.5 mio. kr. til områdefornyelsesprojekterne i området. Inden februar 2013 skal der udarbejdes et byfornyelsesprogram. GE Side 4

9 Det er hensigten, at områdefornyelsen skal booste de eksisterende og kommende kommunale projekter i området og skabe synergi. Som elementer nævnes - Boligsocialt arbejde i Stjernen - Klimatilpasninger - Integrationsindsats - Byrum - veje og fortove - Erhvervsindsats - Kulturelle indsatser De tre førstnævnte indsatsområder har nær tilknytning til boligorganisationen AKB, Frederiksberg, og der lægges op til, at formanden for afdelingsbestyrelsen i Stjernen og medlem af repræsentantskabet i BLs 1.kreds skal indgå i en kvartergruppe i områdefornyelsesprojektet. Klima-, energi- og miljøtemaer Frederiksberg Kommune vil være en klimaby for fremtiden, og Kommunalbestyrelsen har godkendt en langsigtet klimatilpasningsplan med fokus på håndtering af mere nedbør og skybrud. Det ønskes, at regnvand i større omfang bliver udnyttet som en ressource, og at Frederiksberg bliver en endnu mere grøn og attraktiv by gennem en klimatilpasningsindsats. De almene boliger i Frederiksberg Kommune udgør ca. 10% af den samlede boligmasse på ca boliger. Ejerkredsen for denne store boligmasse er ret homogen og i en koordineret dialog, i form af Boligforum vil det være relevant at formidle kommunens intentioner for gennem en målrettet indsats at opnå, at klimatilpasningsplanen også kommer til at indgå i de almene boligafdelingers renoverings- og vedligeholdelsesplaner. Fokus på formidling og den målrettede informationsindsats om gennemførelse af klimatilpasningsplanen vil ligeledes med fordel kunne indgå i dialogen og medvirke til, at der skabes grundlag for, at der udarbejdes handlingsplaner og uddannelsesforløb for energibesparende initiativer i forbindelse med driften af de almene boligafdelinger. I finanslovsaftalen 2013 mellem Regeringen og Enhedslisten indgår, at der afsættes 20 mio. kr. til en særlig energisparepulje målrettet den almene boligsektor. Med puljen kan boligorganisationer og -afdelinger søge støtte til udarbejdelse af energihandlings- planer og til forsøgsprojekter vedr. nye måder til at opnå energiforbedringer. Temaer omhandlende vedligeholdelse og byggeri Renovering med støtte fra Landsbyggefonden Der forestår en række større renoveringsopgaver, hvortil der er søgt / søges støtte i Landsbyggefonden. Renoveringen af almene boliger via støtte fra Landsbyggefonden er en vigtig del af regeringens beskæftigelsesindsats. Som led i Regeringens kick-start GE Side 5

10 af dansk økonomi blev Landsbyggefondens ramme til investeringer i renovering fremrykket med i alt 5,5 mia.kr. i Fremrykningen medfører, at rammerne for blev reduceret tilsvarende (Boligaftalen 2011). Med henblik på at understøtte beskæftigelsen yderligere i perioden indgik regeringen og forligskredsen i foråret 2012 endnu en aftale om, at Landsbyggefondens investeringsramme til renovering ekstraordinært skulle forhøjes med 4,1 mia. kr. i Samlet vil Landsbyggefonden i perioden kunne give tilsagn til renovering for omkring 18,5 mia. kr., når der tillægges overført ramme fra Samlet vil der blive investeret for omkring 24 mia. i perioden. Det vil medføre renovering af omkring boliger og give beskæftigelse til i gennemsnit omkring personer om året i en 5-årig periode. For de renoveringsprojekter i Frederiksberg, der opnår støtte, er det relevant at indtænke miljø- og energibesparende initiativer i forbindelse med renoveringsprojekter i de almene boligafdelinger Anvendelse af dispositionsfondsmidler Boligorganisationernes bestyrelser har mulighed for at støtte de enkelte afdelinger økonomisk via opsamlede midler fra dispositionsfond og/eller arbejdskapital. Udvikling af strategi for anvendelse af boligorganisationernes dispositionsfonde som emne kunne indbefatte evt. prioritering af støtte til projekter, der understøtter kommunens klimatilpasningsplan. Ældreboligstrategi Ved behandling af forslag til strategi for fremtidens boliger til ældre (på møde den 16. januar 2012) traf Sundheds- og Omsorgsudvalget beslutning om, - at 1-værelses ældreboliger fortrinsvist anvendes som boliger til sociale mål- grupper, - at den nuværende kapacitet af ældreboliger ikke øges, - at der arbejdes videre med, at målgruppen til fjerdedelsregels-boligerne udvi- des med ældre, der har akut behov for en bolig, - at der stilles krav til boligers indretning og forberedelse til nye teknologiske hjælpemidler med henblik på at kunne fungere som bolig for ældre med fysiske handicaps indgår i kommuneplanarbejdet og i udarbejdelse af konkrete lokal- planer, - at der nedsættes en arbejdsgruppe med ad hoc inddragelse af Ældrerådet og Handicaprådet til at udvikle løsninger og modeller for, hvordan tilgængelighe- den til boligmassen på Frederiksberg bedst fremmes. Udlejningssituationen for ældreboligerne og beskyttede boliger og emnet tilgængelig- hed, herunder etablering af elevatorer i almene boligafdelinger vil med fordel kunne indgå som emner til strategisk samarbejde med boligorganisationerne. Boligforsyning Udlejnings- og ventelistesituationen og behovet for tiltag til imødegåelse af ungdoms- og kollegieboligbehovet. GE Side 6