Ekstraordinært Indblik Administration viser hele Odense Kommunes udgifter til hovedkonto 6 på mio. kr.

Transkript

1 Ekstraordinært Indblik - Administration Ekstraordinært Indblik Administration viser hele s udgifter til på mio. kr Endelig udgave Januar 2018

2 Indledning 1 Fælles formål ( ) 6 Kommunalbestyrelsesmedlemmer ( ) 7 Kommissioner, råd og nævn ( ) 8 Valg mv. ( ) 9 Administrationsbygninger ( ) 10 Sekretariat og forvaltninger ( ) 11 Fælles IT og telefoni ( ) 12 Jobcentre ( ) 13 Miljøbeskyttelse ( ) 14 Byggesagsbehandling ( ) 15 Voksen-, ældre- og handicapområdet ( ) 16 Det specialiserede børneområde ( ) 17 Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark ( ) 18 Turisme ( ) 19 Innovation og anvendelse af ny teknologi ( ) 20 Løn- og barselspuljer ( ) 21 Tjenestemandspensioner ( ) 22 Interne forsikringspuljer ( ) 23 Generelle reserver ( ) 24 Øvrige funktioner 25 Appendiks. Alternative tilgange til at opgøre administrative udgifter 26

3 Indledning Et indblik i kommunens administrative område I denne publikation vises en opgørelse over s administrative udgifter på fordelt på enkelte funktioner. Hver funktion vil blive udfoldet og belyst på en side hver. Administrationsudgifter bruges oftest som den brede definition omkring alle de udgifter, der konteres på Fællesudgifter og Administration. Her konteres bl.a. udgifterne til forvaltnings- og sekretariatsbetjening, myndighed- og sagsbehandling indenfor det specialiserede børneområde, voksen-, ældre- og handicapområdet, jobcentre, fælles IT og telefoni, vækstinitiativer, miljøbeskyttelse, byggesagsbehandling og administrationsbygninger. Herudover konteres også udgiftsposter, som er mere låste, såsom tjenestemandspension, interne forsikringspuljer og administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. I tabel 1 er en oversigt over funktioner på samt konkrete nøgletal for for Tabel 1: Oversigtstabel for funktionerne på Funktion/Instrumentbræt Budget i kr. Placering, landsplan kr. pr. indb. 6-by, vægtet gns. Hele landet Afvigelse, kr. pr. indb. ift. landsplan Fælles formål (politisk organisation) Kommunalbesty relsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Diverse indtægter og udgifter efter forskellige lov e Vækstfora Turisme Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation og ny teknologi Erhv ervsservice og iværksætteri Udvikling af yder- og landdistriktsområder Lønpuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer Generelle reserver I alt HK I alt HK6 - ekskl. låste m idler*

4 Kommunens samlede driftsudgifter udgør mio. kr. i budget 2018, hvoraf udgifterne til Fællesudgifter og administration (Hovekonto 6) udgør 1,563 mia. kr., svarende til 13,0 %. Hvis der tages udgangspunkt i de områder, som kan påvirke, dvs. eksklusiv de midler reelt ikke kan påvirke (jf. note i tabel 1), så kan det af tabel 1 ses, at samlet set ligger på 42. pladsen ud af landets 98 kommuner. budgetterer med at anvende kr. pr. indbygger på de administrative funktioner under til sammenligning anvender 6-byerne i gennemsnit kr. pr. indbygger og på landsplan anvendes i gennemsnit kr. pr. indbygger. har dermed en samlet merafvigelse på 140 kr. pr. indbygger i forhold til landsplan, svarende til i alt 28,4 mio. kr. I forhold til 6-byerene er der en merafvigelse på 402 kr. pr. indbygger, svarende til i alt 81,2 mio. kr. Ses der ned i de enkelte funktioner varierer afvigelsen meget. Der er funktioner, hvor ligger relativt højt det gælder eksempelvis tjenestemandspensioner, innovation og teknologi, miljøbeskyttelse, det specialiserede børneområde samt voksen-, ældre- og handicapområdet. Omvendt er der også områder, hvor ligger lavt eksempelvis på sekretariat og forvaltninger og udgifterne til Byråd. Af oversigten i tabel 1 fremgår også, at områderne har meget forskellig volumen. Sekretariat og forvaltning er den funktion med størst volumen på 544,3 mio. kr. i 2018, hvilket dog er et fald på ca. 5,8 mio. kr., svarende til 1,1 %, siden regnskab 2016 (jf. tabel 2 i appendiks). Herudover er fælles IT og telefoni, jobcentre og tjenestemandspension også områder med en stor volumen. Derimod er der også en række funktioner, som - i lighed med mange andre kommuner kun har et meget lille budget på, og enkelte funktioner er der slet ikke noget budget på. I et prioriteringsøjemed er det derfor relevant at sammenholde både volumen og afvigelser for der er områder med en høj afvigelsesprocent i forhold til landsplan kombineret med en meget lille volumen, så kan der ikke flyttes så mange penge rundt dermed ikke sagt, at områder med lille volumen er uinteressante i et prioriteringsøjemed. Omvendt er der også områder med en lav afvigelsesprocent i forhold til landsplan kombineret med en meget høj volumen, hvilket alt andet lige kan betyde, at der større effektiviseringsmuligheder. Konteringsforskelle imellem kommunerne gør, at det kan være svært at sammenligne på tværs. Det er derfor vigtigt, at instrumentbrætterne ikke ukritisk benyttes til f.eks. at fastslå størrelsen på et økonomisk potentiale på et givent område. Dette uddybes i sidste afsnit i indledningen. I appendiks til denne publikation er præsenteret en række andre analysetilgange til administrationsområdet. 2

5 Administrative effektiviseringer perspektiver fremadrettet Det er er et rammevilkår, at der skal effektiviseres ikke bare for, men for hele den offentlige sektor, hvilket ikke vil ændre sig de kommende år. Senest er der fra 2018 og frem indlagt et effektiviserings- og moderniseringsprogram, som årligt reducerer kommunernes udgifter. Effektiviseringer er derfor kommet for at blive, og som udgangspunkt er det også et sundt økonomistyringsprincip at holde hus med pengene og bruge borgernes skattekroner mest effektivt, dvs. prioritere og optimere kommunens drift. har, trods arbejdet med at reducere de administrative udgifter i de forgangne år, fortsat et højt udgiftsniveau på det administrative område set i forhold til andre kommuner. Der er derfor behov for, at der arbejdes vedvarende og systematisk med at få nedbragt udgiftsniveauet på det administrative område. Politiske prioriteringer på det administrative område Til trods for ambitionen om at nedbringe udgifterne til det administrative område, så er det samtidig vigtigt at være opmærksom på, at der også prioriteres midler på udvalgte områder under ud fra det perspektiv, at nogle områder kræver investering og prioritering for på længere sigt at kunne nedbringe udgiftsniveauet. Nedenfor beskrives et eksempel på tiltag fra Budget 2018, der øger udgiftsniveauet på det administrative område. I disse år trækker området for forsørgelses- og sikringsydelser store veksler på kommunens økonomi midler, som kunne være brugt på de øvrige service- og velfærdsområder. Det er entydigt den største udfordring i lige nu. Derfor er der besluttet, at der investeres i flere investeringsmodeller, der vedrører beskæftigelsesindsatserne. Investeringen i beskæftigelsesindsatsen er en investering, der skal give afkast i form af lavere ledighed og færre udgifter til overførselsindkomster på sigt og bedre livskvalitet til byens borgere. Disse initiativer på beskæftigelsesområdet vil typisk ligge indenfor. Ovenstående eksempler tydeliggør, at politiske prioriteringer kan have direkte indflydelse på udgiftsniveauet på i form af et højere niveau på udvalgte administrative områder. Læsevejledning opbygning af instrumentbrætterne Ekstraordinært Indblik Administration følger den autoriserede kontoplan, hvor hver funktion på 3. niveau har hvert sit instrumentbræt. Instrumentbrættet udgør én side, der skal give et indblik i de vigtigste informationer inden for området. Områderne følger derfor ikke den normale organisering i kommunen, hvilket betyder, at udgifterne til et område godt kan ligge i flere forvaltninger. For at give et helhedsbillede af hele er det bagerste instrumentbræt en samling af alle de funktioner, som ikke konterer på, men som andre kommuner i mere eller mindre omfang anvender. Hvert instrumentbræt er opbygget med et sidehoved, en sidefod og en midtersektion. Indholdet i sidehovedet og sidefoden er ens for alle områder, mens indholdet i midtersektionen kan variere fra område til område. 3

6 Sidehoved I sidehovedet er det beskrevet og defineret, hvilken funktion på, som området dækker. Derudover er det vist i en figur, hvor stor en andel området udgør af kommunens samlede budget på. Der er lavet en sammenligning af udgifterne pr. indbygger for, 6-byerne og hele landet sorteret efter højeste udgiftsniveau i Midtersektion I midtersektionen er vist, hvorledes budgettet fordeler sig på udvalgsniveau. Endvidere er udgifterne på funktionen vist i perioden Herudover varierer indholdet fra område til område. Sidefod I sidefoden er kommunens placering på landsplan set i forhold til de budgetterede udgifter til området for 2018 samt en angivelse af et vurderet prioriteringsmulighed på en skala fra %. Kilder og forudsætninger Hvor kommer data i instrumentbrættet fra? Instrumentbrætterne er lavet på et så objektivt grundlag som muligt med inddragelse af alle forvaltninger. Konteringspraksis på administrationsområdet er ikke ensartet kommunerne imellem. Dette skyldes, at definitionen i den autoriseret kontoplan fra Økonomi- og Indenrigsministeriet ikke er præcis i sine konteringsanvisninger og giver rum til fortolkning, hvorfor det det kan være problematisk at sammenligne kommunernes udgiftsniveauer. Et eksempel på dette er, at kommuner, som har decentraliseret de administrative udgifter typisk har færre udgifter på end de kommuner, som har centraliseret de administrative udgifter uagtet at udgifterne er det samme. Årsagen er, at udgifterne i stedet konteres på andre hovedkonti. Konkret kommer de økonomiske data fra kommunens økonomisystem samt Danmarks Statistik. For er der anvendt regnskabstal for 2015 og 2016, og korrigeret budget for 2017 og 2018 (pr. 2/1-2018). For de øvrige kommuner er anvendt samme tilgang, dog er 2017 og 2018 de vedtagne budgetter. Udgifter er opgjort i 2018-priser med mindre andet er anført. Endelig er alle udgifter opgjort som udgifter pr. indbygger. Indbyggertal er opgjort pr. 1. kvartal i det angivne år. I lighed med andre kommuner sker der en udkontering af IT og telefoniordningen i kommune. Dette dækker arbejds-pc ere, telefoner, samt medarbejdere. Det er IT og Digitalisering i Borgmesterforvaltningen, der administrerer denne ordning. Ordningen blev 4

7 centraliseret for få år siden. har derfor en budgetandel på flere af instrumentbrætterne, hvilket derfor kan henføres til IT og telefoniordningen. På de følgende sider vil hver funktion vil blive præsenteret og udfoldet, således læserne gerne skulle få en øget indsigt og forståelse af, hvad er for en størrelse. 5

8 Fælles formål Funktion: ,7 mio. kr. 0,0% Hele landet På denne funktion registreres udgifter og indtægter, der ikke kan fordeles på funktionerne , f.eks. partitilskud, modtagelse af delegationer m.v. 100% Der gives partistøtte til de politiske partier fordelt efter antallet af stemmer. I 2017 blev der udbetalt kr. til det mindste parti og kr. til det største. Fælles formål Pct. af 0,0% 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,1% 0,1% I lov om økonomisk støtte til politiske partier mv. er bekendgjort, at politiske partier kan søge om tilskud ved bl.a. kommunen til støtte af det politiske arbejde. Støtte fra kommunen forudsætter, at kandidatlister, der ønsker at modtage tilskud, skal indgive ansøgning herom til kommunalbestyrelsen, der afgør, om betingelserne for at yde tilskud er opfyldt. Ansøgning om tilskud indgives for hvert kalenderår, hvor til der ønskes udbetalt tilskud Volumen på denne funktion er ganske lille, og endvidere er der ingen prioriteringsmulighed, da udgiften er lovbestemt. -1 kr. pr. indb. -23,3 6

9 Kommunalbestyrelsesmedlemmer Funktion: ,3 mio. kr. 0,8% Hele landet På denne funktion registreres alle udgifter vedrørende kommunalbestyrelsesmedlemmer, herunder vederlag, erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser, diæter, rejseudgifter, udgifter til kurser, møder og repræsentation samt pension og efterløn til borgmestre m.v. 3% 1%1% 1% 94% I er stort set hele udgiften placeret under. Der udbetales vederlag til kommunalpolitikere efter gældende regler. Disse udgifter kontrolleres fast, og er for få år siden blevet korrigeret efter pris og løn skøn. Herudover er udvalgspeciffike udgifter som eksempelvis udvalgsstudieture og specifik uddannelse. Kommunalbestyrelsesmedlemmer Pct. af 0,8% 0,8% 0,9% 0,8% 0,9% 0,9% 0,9% Ifølge styrelsesloven skal medlemstallet i en kommunalbestyrelse være ulige. I kommuner med flere end indbyggere skal der være mindst 19 og højst 31 medlemmer. Byråd består af 29 medlemmer, der vælges efter reglerne i den kommunale valglov. Vederlagskommisionen vedtog i år nye regler for udbetaling af vederlag til borgmestre gældende fra næste valg kr. pr. indb. -59,4 Mulighederne for at ændre ved de variable udgifter skal findes ved billigere licenser og abonnementer, samt ved at sænke aktivitetsniveauet, eller tilbagerulning af tidligere besluttet vederlagsstigning. Eftersom der er valg i 2017 vil årene 2017 og 2018 indeholde væsentlige startsomkostninger, der gør potentialet meget lille. På sigt kan der være et økonomisk potentiale ved at justere på antallet af kommunalbestyrelsesmedlemmer. 7

10 Kommissioner, råd og nævn Funktion: ,0 mio. kr. 0,1% Hele landet På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommissioner, råd og nævn, herunder valg af disse. -1% 31% 68% Under Byråd findes der en række udvalg og nævn, hvoraf de fleste ikke arbejder politisk, men stadig har en vigtig funktion i. Kommissioner, råd og nævn Pct. af 0,1% 0,1% 0,2% 0,1% 0,1% 0,1% 0,1% Nedenfor er en liste over råd og nævn under Byråd: Ældrerådet og lokalrådene ( 18-udvalget) Handicaprådet Sundhedsudvalget ( 17, stk. 4-udvalg) Mangfoldighedsråd Bæredygtighedsudvalget ( 17, stk. 4-udvalg) Grønt råd Ny tænkningsudvalget ( 17, stk. 4-udvalg) Rådet for Socialt Udsatte Folkeoplysningsudvalget Bæredygtighedsråd Bevillingsnævnet Volumenog potentialet er kun ganske lille på denne funktion. Umiddelbart er det svært at sikre en eventuel besparelse, da det typisk er eksterne parter,der definerer omfanget af aktivitet for det enkelte nævn. -10 kr. pr. indb. -67,3 8

11 Valg m.v. Funktion: ,6 mio. kr. 0,3% Hele landet På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende valg til Folketinget, EUparlamentet og kommunalbestyrelser, samt folkeafstemninger m.v. Nogle kommuner budgetterer slet ikke med udgifter til valg - derfor er regnskabstal (2015) for de år, hvor der har været valg, i højere grad interessant ift. en sammenligning på tværs af kommunerne. 100% I er alle udgifter til valg hjemmehørende under. Budgettet er beregnet ud fra en gennemsnitsbetragtning af antallet af valghandlinger over årerne. Valg m.v Pct. af 0,4% 0,0% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% 0,3% Kommunerne er ansvarlig for gennemførsel af valghandlingerne. Der er store udsvingninger mellem forskellige år. Der er kommunalvalg hvert 4. år, ogder var kommunalvalg i Herudover kommer folketingsvalg og eventuelle andre valg. Udgifterne dækker både systemer og driftsudgifterne i forbindelse med valgdagen. Eksemplerpå driftsudgifterne er forplejning, diæter til valgtilforordnede, overtidsbetaling til ansatte og SMS-service. I er der pt. 30 valgsteder En variabel, som der kan justeres på, er antallet af valgsteder, størrelse på diæter samt øvrige tiltag, såsom SMS-service. Volumen på området samt potentiale og prioriteringsmulighed er imidlertid kun ganske lille. 12 kr. pr. indb. 119,8 9

12 Administrationsbygninger Funktion: ,5 mio. kr. 2,7% Hele landet På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende administrationsbygninger, dvs. vedligeholdelse og rengøring, vagter, husleje, el, vand, varme, forsikringer, ejendomsskatter m.v. Udsving mellem årene skyldes skæv profil af besparelsen vedr. Vores Bygninger. 3% 16% 1% 79% I er 79% af budgettet til administrationsbygninger placeret under By- og Kulturudvalget, som afholder udgifter til kommunens administrationsbygninger med undtagelse af eksterne lejemål finansieret under henholdsvis, (BSU) og eks. Tolderlundsvej under BSU. Administrationsbygninger Pct. af 4,0% 2,6% 1,4% 2,7% 2,7% 2,8% 2,9% Administrationsbygninger Indtægter Beløb: -2,2 mio. kr. Udgifter Beløb: 43,7 mio. kr. Indtægter kan henføres til huslejeindtægter. Udgifter kan henføres til drift af kommunens administrationsbygninger herunder husleje, vedligehold, rengøring, forbrugsafgifter, ejendomsskat, m.v ligger allerede lavt på denne funktion sammenlignet med de øvrige 6-byer. Udgiften til området vil falde i takt med at der i regi af Vores Bygninger gennemføres lokaleoptimeringer. Der er prioriteringsmuligheder samten vis volumen på funktionen, dog skal dette ses i lyset af det arbejde, som pågår med Vores Bygninger. -36 kr. pr. indb. -15,1 10

13 Sekretariat og forvaltninger Funktion: ,3 mio. kr. 34,8% Hele landet % 1% 11% 27% 35% Dette er funktionen, som man i daglig tale taler om, når der nævnes "administration". På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende kommunalbestyrelsens sekretariat, borgmester- og rådmandskontor, forskellige stabsfunktioner i alle forvaltninger samt udgifter og indtægter vedrørende kommunens centrale administration. Her registreres endvidere kommunale udgifter i forbindelse med etablering og drift af borgerservicecentre. På funktionen registreres ligeledes fællesudgifter for administrationen - f.eks. revision, kantinedrift, trykning og kopiering og porto. På funktionen registreres også konsulentvirksomhed, organisationsanalyser m.v., der afløser eller supplerer en varetagelse af ovenstående opgaver. Sekretariat og forvaltninger Pct. af 40,5% 38,4% 38,2% 34,8% 34,2% 34,6% 34,9% Området dækker over de generelle understøttende stabsfunktioner, såsom lønadministration, HR, jura, kommunikation, økonomi, byplanlæggere samt understøttelse af borgmester og rådmænd. Herudover afholdes under Beskæftigelses-og (BSU) også udgifter, der vedrører eksempelvis lønninger til ansatte i kommunale fleksjob og lægeerklæringer samt uudmøntede midler og besparelser, der vedrører hele forvaltningen. Alt efter hvordan en kommune er organiseret kan der være stor forskel på, hvor meget budget det ligger på denne funktion. Kommuner som har en meget central styring vil som regel ligge højere på denne funktion, hvor kommuner som har en mere decentral styring kan have en del af denne slags udgifter liggende på andre funktioner. Ældre-og Handicapforvaltningen konterer jf. konteringsvejledning fra Økonomi og Indenrigsministeriet største delen af deres udgifter til sekretariat og forvaltning på funktionen voksen, ældre og handicap ( ) kr. pr. indb. -2, Funktionen har en væsentlig volumen. Prioriteringsmulighederne ligger inden for styreform, organisering samt er tæt knyttet til serviceniveau. For at skabe større gennemsigtighed på tværs af kommunens forvaltninger bliver der arbejdet på, at skabe et bedre sammenligningsgrundlag i udvalgenes budgettal og budgetbemærkninger til budget

14 Fælles IT og telefoni Funktion: ,8 mio. kr. 9,0% Hele landet Her registreres udgifter til IT og telefoni, der besluttes centralt, f.eks. udgifter til anskaffelse, udvikling og drift af den centrale tekniske itinfrastruktur. Endvidere konteres lønudgifter til til centralt ansatte IT-medarbejdere på denne funktion. 40% 3% 12% 45% Borgmesterforvaltningen er ansvarlig for den centrale koordinering af IT i. Herunder er der afsat midler til implemtering af nye systemer under monopolbruddet. Udgifterne er afhængig af tidsplanerne for området. I fagforvaltningerne kan udgifterne primært henføres til fagsystemer. Fælles IT og telefoni Pct. af 9,9% 11,5% 11,2% 9,0% 9,4% 9,6% 9,8% Hovedparten af området består af basis IT-drift og systemer, som bl.a. omfatter netværk, fællesprogrammer samt fagsystemer. Indeholdt i budgettet for 2017 er overførsler fra 2016 på 4 mio. kr. samt midler til implemtering og tidsforskydning indenfor monopolbruddet på 14 mio. kr. Besparelser fra effektanalysen på IT kontrakt- og levereandørstyring er lagt ind i det fremtidige budget med gennemsnitlig 12,5 mio kr. fra Der er dog en væsetlig risiko indenfor monopolbruddet, da forsinkelserne påvirker økonomien negativt. har ikke beslutningskompetancen herfor Funktionen har en væsentlig volumen samt mulighed for prioritering, hvilket skal ses i sammenhæng til serviceniveauet. -2 kr. pr. indb. -0,3 12

15 Jobcentre Funktion: ,8 mio. kr. 11,5% Hele landet Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af jobcentre. Herunder administrative udgifter til andre aktører, bl.a. udgifter til administrative medarbejdere. 1% 99% I er praktisk taget hele budgettet placeret under, hvorunder administration af jobcentre hører til organisatorisk. Jobcentre Pct. af 8,6% 9,8% 11,1% 11,5% 11,4% 11,1% 11,2% Indtægter Beløb: 0 mio. kr. Udgifter kan primært henføres til lønninger. Jobcentre Udgifter Beløb: 178,7 mio. kr kr. pr. indb. 10, Der er i løbet af 2017 investeret i alt 72 mio. kr. fordelt på 14 investeringsprojekter, der alle skal bidrage til at nedbringe kommunens samlede ledighed. Midlerne er omprioriteret fra Forsørgelsesog Sikringsydelser til Service med en forventelig samlet gevinst på 114 mio. kr. over perioden Gevinsten udmøntes på Forsørgelses-og Sikringsydelser. Der er en væsentlig volumen på denne funktion, men prioriteringsmulighederne skal ses i sammenhæng med de igangsatte tiltag, og den aktuelle høje ledighed i. 13

16 Miljøbeskyttelse Funktion: ,2 mio. kr. 1,9% Hele landet Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af miljøbeskyttelsesopgaver. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere. 98% 2% I er 98% af budgettet til miljøbeskyttelse placeret under, som afholder alle kommunens mijøbeskyttelsesudgifter. Udgifter kan henføres til den udførende funktion for miljøbeskyttelse samt administrationen heraf. Miljøbeskyttelse Pct. af 1,6% 1,7% 2,1% 1,9% 2,1% 2,2% 2,2% Under miljøbeskyttelse hører vurderinger, tilsyn, godkendelser, klager, tilladelser, planlægning og udvikling inden for følgende områder: Støj, røg, lugt og affald Jord, vand, spildevand og forurening Miljø og bæredygtighed generelt VVM Erhverv og byggeri Varme Klimatilpasning Landbrug og øvrige dyrehold Gartnerier Råstofgravning Tanke til olie og kemikalier Jordvarmeanlæg Grundvandsbeskyttelse kr. pr. indb. 56,9 På funktionen er der forskellig konteringspraksis kommunerneimellem, hvorfor nogle af de øvrige 6-byer konterer udgifter på miljøfunktionen (0.52.8x) fremfor på konto 6. I følge s revisor er kommunens kontering korrekt. Der er en prioriteringsmulighed, hvilke dog skal ses i sammenhæng med serviceniveauet. 14

17 Byggesagsbehandling Funktion: ,8 mio. kr. 0,6% Hele landet På denne funktion registreres udgifterne til sagsbehandling af byggesager. Her registreres endvidere gebyrer for byggesagsbehandling og anmeldelser i henhold til byggelovgivningen. 1% 99% I er hele budgettet til byggesagsbehandling placeret under By- og Kulturudvalget, som afholder alle kommunens udgifter til byggesagsbehandling. Byggesagsbehandling Pct. af 0,8% 1,1% 0,7% 0,6% 0,7% 0,7% 0,7% Byggesagsbehandling Indtægter Beløb: 0 mio. kr. Udgifter Beløb: 9,8 mio. kr. Servicemål for godkendelse af byggesager: For godkendelse af byggesager differentieres der i forhold til byggeriets kompleksitet, således at mere komplekse byggesager har et servicemål på imellem dage, mens mindre kompliceret byggeri har et servicemål på 40 dage kr. pr. indb. -29, Byggesagsgebyreter blevet afskaffet i 2014, hvilket kunne genindføres, men dette vil ikke harmonere med vækststrategien. Tidligere havde en indtægt på ca. 7 mio. kr. årligt. Der er prioriteringsmulighed,dels ift. evt. genindførsel af byggesagsgebyret, og dels ift. at regulere servicemål på sagsbehandlingstid, hvilke begge vil påvirke serviceniveauet. 15

18 Voksen-, ældre- og handicapområdet Funktion: ,1 mio. kr. 5,4% Hele landet Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af voksen-, ældre og handicapområdet. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere. 22% 4% 74% På funktionen er der forskellig konteringspraksis kommunerne imellem, hvorfor nogle af de øvrige 6-byer konterer udgifter på hovedkonto 5 i stedet. Voksen-, ældre- og handicapområdet Pct. af 8,7% 7,2% 5,6% 5,4% 5,9% 6,0% 6,2% ÆHU: har en andel påca. 62,9 mio.kr. (74% af de samlede udgifter på funktionen), hvilke vedrører myndighedsbehandling. Vedrører primært lønninger til administration på voksen-, ældre-og BSU:har en andel på ca. 18,4 mio. kr. (22% af de samlede udgifter på funktionen) ØKU:har en andel på ca. 3,8 mio. kr. (4% af de samlede udgifter på funktionen) Vedrører primært lønninger til administration på det sociale område. Dette vedrører udgifter til IT-og telefoniordning Området har en vis volumen, hvoraf en del er lovbestemt, men der er også en andel, hvor der er en vis prioriteringsmulighed inden for delområde staben. Prioriteringsmuligheden skal dog ses i sammenhæng med dels serviceniveauet, og dels at der pågår en effektsanalyse, Sammenhængende Borgerforløb, på området. 87 kr. pr. indb. 25,9 16

19 Det specialiserede børneområde Funktion: ,7 mio. kr. 5,9% Hele landet Her registreres udgifter og indtægter vedr. administration af det specialiserede børneområde. Det gælder bl.a. udgifter til administrative medarbejdere. Udgiften på funktion består bla. af løn til myndighedssagsbehandlere i forhold til børn og unge der er handicappede samt socialt udsatte børn og unge. 3% 19% Udgiften i BUF vedrører myndighedssagsbehandling og administration i Børne og Ungerådgivningen i forhold til socialt udsatte børn og unge samt handicappede børn og unge. 78% Udgiften i BSF vedrører myndighedssagsbehandling og administration for enhederne Center for Familier og Unge samt Ungerådgivningen. Endvidere er der udgifter til andel af fælles IT og Telefoni. Det specialiserede børneområde Pct. af 7,0% 6,4% 5,7% 5,9% 6,3% 6,5% 6,6% På funktionen er der forskellig konteringspraksis kommunerne imellem, hvorfor nogle af de øvrige 6- byer konterer udgifter på andre hovedkonti. I forhold til CFU er der politisk besluttet et andet serviceniveau i sammenligning med de øvrige områder fra BUF, hvilket afspejles i et lavere sagstal pr. sagsbehandler end de øvrige områder (sager pr. sagsbehandler - BUF: 38,5 -BSF Ungerådgivningen: 46,9 BSF CFU: 12,6). De øvrige 6-byer har ikke etableret lignende konstruktioner i forhold til arbejdet med (børn, unge og voksne) og enkeltpersoner i komplekse problemstillinger og/eller kriminalitet kr. pr. indb. 26, Området har en vis volumen, men prioriteringsmuligheden skal ses i sammenhæng med dels serviceniveauet, og dels at der pågår en effektsanalyse, Sammenhængende Borgerforløb, samt der er forskellig konteringspraksis på området. Der er med Budget2017 sket en opnomering af til myndighedssagsbehandling i forhold til udsatte børn og unge. Formålet er at sikre, at børn og familier i udsatte positioner modtager en tidlig indsats. 17

20 Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Funktion: ,0 mio. kr. 2,0% Hele landet % Her registreres kommunens administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. I er budgettet til kommunens administrationsbidrag placeret under. 100% I forbindelse med opgaveovergangen fra kommunerne til Udbetaling Danmark indførtes administrationsbidraget. Administrationsbidrag til Udbetaling Pct. af 2,0% 2,2% 2,0% 2,0% 2,2% 2,2% 2,3% Administrationsbidrag Indtægter Beløb: 0,0 mio. kr. Udgifter Beløb: 31,0 mio. kr. Udgifter kan henføres til løsning af de opgaver som kommunerne har overdraget til Udbetaling Danmark bl.a. vedrørende folkepension, førtidspension, boligstøtte, børnetilskud- og børnebidrag og barseldagpenge Administrationsbidraget beregnes på baggrund af kommunens befolkningstal, og der er dermed ikke nogen prioriteringsmulighed, og ej heller et besparelsespotentiale på denne funktion. Det giver ikke mening at fortolke rangordningen af kommunernes udgifter på dette område, da udgifter fordeles efter befolkningsstørrelse. -26 kr. pr. indb. -14,7 18

21 Turisme Funktion: ,0 mio. kr. 0,2% Hele landet På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende turismefremmende aktiviteter. I er budgettet placeret under, og vedrører primært udgifter til turistbureauet. 100% Der har tidligere været midler fra & Co på denne funktion, hvilket kan ses af regnskabstallet for 2015 Turisme Pct. af 3,3% 0,3% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% 0,2% Området dækker budget til lønniger og varekøb inden for turismeområdet. Lønbudgettet udgør 64% af det samlede budget på området og varekøb til Visit udgør 15% af det samlede budget. Den resterende del af budgettet på kr. på denne funktion er et tilskud til Bike Island, hvilket blev besluttet i forbindelse med budgetforliget Området har en mindre volumen, men hele budgettet kan prioriteres -hvilke dog vil påvirke serviceniveauet. -39 kr. pr. indb. -72,7 19

22 Innovation og ny teknologi Funktion: ,7 mio. kr. 3,1% Hele landet På denne funktion registreres udgifter og indtægter vedrørende fremme af innovation og anvendelse af ny teknologi. Tilskud til udviklingsparker. Tilskud til fremme af samarbejde mellem virksomheder og vidensinstitutioner. 100% I kan budgettet på denne funktion henføres til en stor del af Invest in s budget samt Udvikling Fyn. & Co er ansvarlige for vækstinitiativer i kommune. Midlerne er en del af en årlig satsning på 100 millioner om året. hvoraf 10 mio. kr. er afsat til målrettede vækstinitiativer indenfor beskæftigelsesområdet. Innovation og ny teknologi Pct. af 0,0% 3,3% 3,4% 3,1% 3,3% 3,1% 2,9% satser stort på udvikling i byen og herunder innovation og ny teknologi. Dette bevirker også, at er den kommune i landet, som har det største budget pr. indbygger af alle landets 98 kommuner. Budget dækker en lang række af områder, hvor nogle af største er følgende: Væksthuse med et budget på 3,8 mio. kr., Erhvervs-og Aktivitetspuljen med et budget på 4,1 mio. kr., Robotics Start Up Program med et budget på 1,9 mio. kr. og seneste er der med budgetforliget 2018 givet 2, 6 mio. kr. til udvikle, modernisere og digitalisere af s turismearbejde Området har en vis volumen, og hele budgettet kan prioriteres, men en prioriteringskal ses ind i mål og kommunens vækststrategi. 218 kr. pr. indb

23 Lønpuljer Funktion: ,6 mio. kr. 2,7% Hele landet Denne funktion benyttes i kommune til barselsudligningspuljer. I øvrige kommuner kan funktion ligeldes benyttes tiludgifter vedrørende særlige overenskomstmæssige puljer, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse, f.eks. lokal- og cheflønspuljer. Udgifterne overføres til de respektive funktioner, når puljerne fordeles. 100% Udgiften under kan henføres til barselsudligningsfonden. Denne er baseret på vejledningen om ligestilling mellem kønnene der i 2006 lagde retningslinjer for dette. Her får alle institutioner midler svarende til tabet mellem den udbetalte løn og barselsdagpengene. Lønpuljer Pct. af 0,0% -0,1% 2,7% 2,7% 2,9% 3,0% 3,0% Der sker en udkontering fra funktionen,så der ikke sker regnskabsmæssig påvirkning men alene er en budgetpåvirkning, da man kun kender omfanget og ikke hvem der har barsel Derer en vis volumen på området, dog kan der umiddelbart ikke spares på denne funktion. Der forelægger dog den mulighed for, at der kan justeres på den andel arbejdsstedet får dækket ved barselsudlingsfonden. 0 kr. pr. indb. 0,1 21

24 Tjenestemandspension Funktion: ,8 mio. kr. 16,6% Kr. pr. indb. Hele landet R2015 R2016 B2017 B På funktionen konteres udgift til udbetaling af tjenestemandspensioner i kommunen. Udbetalingerne registreres således centralt og skal ikke følge ansættelsesområdet. Dette gælder for udbetaling af alle tjenestemandspensioner i kommunen. 100% Hele budgettet til tjenestemandspensioner er placeret under, som afholder udgifterne til tjenestemandspension til alle kommunens tjenestemænd. er ligesom de øvrige store kommuner selvforsikret på området - det gør, at udgifterne er høje på denne funktion. De kommuner, som er genforsikret har løbende pensionsbidrag under ydelsesfunktionerne priser, i kr. R2015 R2016 B2017 B2018 B2019 Tjenestemandspension Pct. af 17,4% 17,8% 17,4% 16,6% 18,0% B2020 B ,5% 18,9% Tjenestemandspension Indtægter Beløb: -28,7 mio. kr. Udgifter Beløb: 288,5 mio. kr. Indtægter kan henføres til bidrag fra Havn og Renovation samt Statenfor udlånte tjenestemænd. Udgifter kan henføres den forventede pensionsudbetalingtil pensionerede tjenestemænd Området har en væsentlig volumen, dog kan der ikke spares på denne funktion.udgiften hertil vil imidlertid falde støt de næste 30 år, da antallet af pensionerede tjenestemænd vil være faldende, og der ikke i væsentlighed er ansat nye tjenestemænd i efter Afvigelse ift. landsgns. 471 kr. pr. indb. i % 57,8 22

25 Interne forsikringspuljer Funktion: ,8 mio. kr. 0,7% Hele landet Denne funktion benyttes, hvis kommunen har etableret en intern forsikringsordning vedrørende f.eks. arbejdsskader, ejendomme, løsøre m.v. I 2004 blev s forsikringsstrategi udarbejdet. Den er siden løbende blevet revideret. Det primære i forsikringsstrategien er: Vitale risici er centraliseret i Borgmesterforvaltningen. 11% 89% Der en vis mulighed for at opkræve forvaltningerne og institutioner et forsikringsbidrag for biler og bygninger, men dette vil blot flytte udgifter fra administrationsområdet til ydelsesområderne, og ikke give nogen reel besparelse. Interne forsikringspuljer Pct. af -0,1% 0,3% 0,7% 0,7% 0,7% 0,8% 0,8% har følgende forsikringer: Bygningsbrand, løsørebrand, stormskade samt vandskader -> Høj selvrisiko Motorkøretøjsforsikring, kun ansvar og brand Rejseforsikring Katastrofeforsikring, Ulykkesforsikring og bestyrelsesansvarsforsikring -> politikker Øvrige områder er selvforsikret. Forsikringsområdet skal ses i en kobling til risikostyringsindsatsen i kommunen Derer en vis volumen på området, dog kan der umiddelbart ikke spares på denne funktion. Der er en sammenhæng mellem graden af, hvor dygtig kommunen er til at risikostyre kommunens aktiver, og størrelsen af en forsikringspulje, hvorfor der er en prioriteringsmulighed -omend den er ret begrænset. 15 kr. pr. indb. 40,1 23

26 Generelle reserver Funktion: ,0 mio. kr. 1,7% ## Denne funktion benyttes til budgettering af udgifter, der ikke kan fordeles ved budgettets vedtagelse. Der kan ikke regnskabsføres på funktionen. De generelle reserver kan maksimalt udgøre 1 % af kommunens øvrige budgetterede nettodriftsudgifter til service Hele landet % By og Kulturudvalget Ældre og Beskæftigelses og Børn og Ungeudvalget For dækker den generelle reserve over de forventede overførsler fra 2017 til Beløbet udkonteres i 2018 på de funktioner, der har mindreforbrug i I hvert af overslagsårene er indlagt den stigende udmøntning af moderniserings og effektiviseringsprogrammet. Generelle reserver Pct. af 0,0% 0,0% -1,8% 1,7% -1,2% -2,5% -3,8% Generelle reserver 2017 Mindreforbrug: 27 mio. kr Overført beløb: 27 mio. kr I anvendes funktionen som en teknisk øvelse ift. kontering af ikke udmøntede overførsler imellem årene. Der er derfor intet potentiale og ej heller et prioriteringsrum på funktionen. -56 kr. pr. indb. -29,7 24

27 Øvrige funktioner Funktion: , , , , , ,1 mio. kr. 0,0% Hele landet Øvrige områder består af: Naturbeskyttelse Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Vækstfora Udvikling af menneskelige ressourcer Erhvervsservice og iværksætteri Udvikling af yder- og landdistriktsområder Øvrige funktioner Pct. af 0,1% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% 0,0% konterer stort set ikke på disse 5 funktioner -for at kunne give et helhedsbillede af i forhold de øvrige 6-byer og hele landet er funktioner summeret og medtaget her I og med,at ikke konterer på disse funktioner er der ingen volumen og dermed ingen prioriteringsmulighed. Der er derfor heller ikke angivet nogen placering kr. pr. indb. -100,2 25

28 Appendiks Alternative tilgange til at opgøre administrative udgifter I Ekstraordinært Indblik Administration er fokus primært på beskrivelse af budgettet på de enkelte funktioner. Der er også alternative tilgange til at opgøre administrationsudgifterne, eksempler herpå er regnskabsmetode, personale, typer (løn, art) eller en kombination af disse. Endvidere er der forskellige måder at opgøre administration på flere steder anvendes kun det mere snævre begreb, hvor administration afgrænses til funktion Sekretariat og Forvaltning. Valg af metodetilgang har betydning for resultatet. Nedenfor er vist eksempler på andre tilgange af, samt hvordan det er grebet an andre steder. Regnskabstilgang Nedenfor i tabel 2 er en oversigtstabel, magen til tabel 1 i indledningen, med alle funktioner på samt konkrete nøgletal for, men her er vist for regnskab Tabel 2: Oversigtstabel for funktionerne på regnskab 2016 (2018-pl) Funktion/Instrum entbræt Regnskab 2016 i kr. (2018 -pl) Placering, landsplan kr. pr. indb. 6-by, vægtet gns. Hele landet Fælles formål (politisk organisation) Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg m.v Administrationsbygninger Sekretariat og forvaltninger Fælles IT og telefoni Jobcentre Naturbeskyttelse Miljøbeskyttelse Byggesagsbehandling Voksen-, ældre- og handicapområdet Det specialiserede børneområde Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark Diverse indtægter og udgifter efter forskellige love Vækstfora Turisme Udvikling af menneskelige ressourcer Innovation og ny teknologi Erhvervsservice og iværksætteri Udvikling af yder- og landdistriktsområder Lønpuljer Tjenestemandspension Interne forsikringspuljer I alt HK I alt HK6 - ekskl. låste m idler* *Låste midler: Fælles formål, Administrationsbidrag til UBD, lønpuljer, tjenestemandspension, interne forsikringspuljer Afvigelse, kr. pr. indb. ift. landsplan 26

29 Sammenholdes tabellen med tabel 1 i indledningen, så kan det ses, at der er sket et fald i udgifterne til sekretariat og forvaltning og fælles IT og telefoni. Dette fald skyldes blandt andet, at der har været fokus på egen konteringspraksis med det formål at kontere så korrekt som muligt. Herudover har der også været lavet effektviseringer indenfor disse områder. På Jobcentre ses en stigning på ca. 39 mio. kr. fra regnskab 2016 til Budget 2018, hvilket primært kan henføres til investeringsprojekter på området for forsørgelses- og sikringsydelser. KL gør i deres nøgletalspublikation Kend din kommune administration op på en anden måde. Dels anvendes regnskabstal, og dels har de afgrænset administration til et mere snævret område, da de kun har funktion 6.45 med, dvs Administrationsbygninger, Sekretariat og forvaltninger, Fælles IT og telefoni, Jobcentre, Miljøbeskyttelse, Byggesagsbehandling, Voksen-, ældre- og handicapområdet, Det specialiserede børneområde og Administrationsbidrag til Udbetaling Danmark. I figuren nedenfor er et udklip fra Kend din kommune, hvilken viser nettodriftsudgifter til administrativ organisation pr. indbygger her ligger i næst laveste interval (5.501 til kr.). Figur 1: Kend din kommune, KL nøgletal Laves samme opgørelse for med budgettal for 2018, så vil nettodriftsudgiften til administrativ organisation pr. indbygger være kr. vil derfor havne i samme interval (5.501 til kr.) Note: 1: Regnskabstal 2016 på alle funktioner under 6.45(2018-pl) 27

30 Personale- og løntilgang En tilgang er at gå mere i dybden ift. lønudgiften og antallet af administrativt personale. Figur 2 + 3: Lønudgifter og administrative personale - fordelt på 6-byer og hele landet Note: Kommunernes og Regionernes løndatakontor Figur 2 og 3 viser, at ligger under landsplan, både hvad angår løn til administrative personaler samt antallet af administrative personaler. 28

31 29