FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER
|
|
- Edvard Bertelsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MEDARBEJDERKOMPETENCER MARTS 2018 MEDARBEJDERKOMPETENCER FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER NÅR ARBEJDSLIVET BLIVER MERE OG MERE DIGITALT I KOMMUNERNE
2 KL 1. udgave, 1. oplag 2018 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk: Rosendahls a/s Foto: Colourbox KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN ISBN pdf
3 Indhold 3 INDHOLD FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER... 4 OM KOMPETENCEHJULET... 5 ANVENDELSESKOMPETENCER... 6 Brugerkompetencer... 6 Dataanvendelseskompetencer... 7 Data- og informationssikkerhed... 7 KOMPETENCER TIL TEKNOLOGIFORSTÅELSE... 8 Teknologi, faglighed og mennesker... 8 Kompetencer til teknologivurdering... 9 KOMPETENCER TIL FORMIDLING OG KOMMUNIKATION Digital kommunikation 1:mange Digital kommunikation 1: Formidling til borgere og kolleger UDVIKLING OG IMPLEMENTERING Implementering og anskaffelse Udviklingskompetencer Innovation UNDERLIGGENDE KOMPETENCER Retssikkerhed og etik... 9
4 4 Fremtidens digitale kompetencer FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER Samtlige ansatte i kommunerne oplever, at deres opgaver ændrer sig som følge af digitale og teknologiske løsninger. Det gælder både for ansatte på de administrative områder og på samtlige velfærdsområder. Eksemplerne er mange, fx entreprenørenheder, der modtager digitale indberetninger fra borgere om huller i veje, lærere, der anvender digitale læremidler, halinspektører, der skal indarbejde digital pladsbooking i det daglige arbejde, dataunderstøttede beslutninger på socialområdet og indførelse af velfærdsteknologi som vasketoiletter, sensorer mv. i hjemmepleje og på plejehjem. Der tales ofte om digitale kompetencer, uden at der sættes yderligere ord på, hvad der menes med dette. Der findes ikke klare definitioner på digitale kompetencer, og derfor er kompetencehjulet KL s bud på, hvad digitale kompetencer består af. De digitale kompetencer er søgt beskrevet som en række af mere eller mindre adskilte kompetencer, man som medarbejder og leder i kommunerne skal være opmærksomme på at sikre. Det er ikke alle medarbejdere, der skal have alle kompetencer, og derfor skal hver enkelt medarbejder og leder forholde sig til, hvilke kompetencer der er relevante for netop de opgaver, udfordringer eller forandringer, som man står over for på den enkelte arbejdsplads og naturligvis på hvilke teknologier og digital understøttelse, der er tilstede ift. de pågældende opgaver. LÆS MERE Læs mere om de generiske digitale kompetencer og det klikbare digitale kompetencehjul på
5 Om Kompetencehjulet 5 OM KOMPETENCE- HJULET Kompetencehjulet indeholder en række kompetencedimensioner inddelt i del- og underkompetencer. Kompetencehjulet er generisk, det vil sige, at det i princippet skal dække digitale kompetencer for alle medarbejdergrupper. Det betyder, at de enkelte dimensioner er beskrevet relativt bredt og generelt, at der er dimensioner, som er relevante for nogle, men ikke for andre medarbejdergrupper, og at der er kompetencer, som nogle medarbejdere vil skulle mestre til fulde, mens andre kan nøjes med et mere basalt niveau. Det er derfor vigtigt, at håndtering og beskrivelse af de enkelte kompetencer tilpasses de specifikke forhold og behov, der hvor de anvendes. I den lokale tilpasning kan man blandt andet definere mere konkrete kompetenceprofiler, der beskriver hvad og hvor meget, man skal kunne i bestemte roller og funktioner. Afsættet for udviklingen af kompetencehjulet er KL s program Digitalt kompetente kommuner, der er en del af den fælleskommunale digitaliseringsstrategi ( ). Formålet med programmet er at søge at støtte kommunerne i at udvikle de nødvendige kompetencer hos medarbejderne til at agere i fremtidens langt mere digitaliserede kommunale virkelighed. Kompetencehjulet og beskrivelserne af de digitale kompetencer er udarbejdet af Rambøll for KL. Medarbejderkompetencerne har fokus på den digitale og teknologiske udvikling og på konsekvenserne af de nye muligheder for opgaveløsningen i kommunerne. Fokus er på samspillet mellem faglighed og digitalisering og ikke på it-specialistkompetencer som fx it-arkitekter, it-projektledere, contract managers osv. Formålet med kompetencehjulet er at identificere de generiske kompetencer, som vil have betydning for fremtidens medarbejdere i en mere digitaliseret hverdag. Samtidig skal hjulet bidrage til at skabe et fælles sprog til: At tale om og arbejde med udviklingen af medarbejderes digitale kompetencer Dialogen med udbydere af kompetenceudvikling At skabe mulighed for at udarbejde konkrete kompetenceprofiler for enkelte faggrupper og roller lokalt eller nationalt. Kompetencehjulet beskriver kompetencer, der er praksis- og anvendelsesorienteret, og digitale kompetencer som noget, der ikke blot er snævert forbundet med anvendelsen af teknologi, men som er kompetencer til et arbejdsliv gennemsyret af digitalisering og teknologi. Hjulet og det tilhørende katalog er et udspil, og ingen medarbejdergruppe vil skulle kunne alt det, kataloget beskriver. Hjulet er tænkt som et udgangspunkt for dialog og ikke som en facitliste.
6 6 Anvendelseskompetencer ANVENDELSES- KOMPETENCER Anvendelseskompetencer er en generel kompetence, som er relevant for langt de fleste medarbejdere i kommunerne. Det er meget forskelligt, hvilke systemer og data de enkelte fagområder benytter sig af, men fælles er det, at medarbejderne skal have gode anvendelseskompetencer. Anvendelseskompetencer har tre dele: Brugerkompetencer handler om at mestre de digitale løsninger og redskaber, der er nødvendige i ens faglige hverdag. Dataanvendelse handler om at have overblik over, hvor de data man skaber indgår, hvordan man som medarbejder skaber data, og hvad god data er. Kompetencer omkring Data- og Informationssikkerhed handler om at medarbejdere skal kunne omgås data på en god og forsvarlig måde. BRUGERKOMPETENCER Digitalt udstyr, digitale platforme og programmer er nødvendige for udførelsen af arbejdet i kommunerne. Brugerkompetencer handler om effektivt at kunne bruge og kende til de centrale fagsystemer inden for ens område. Effektivt brug og godt kendskab til allerede eksisterende fagsystemer og udstyr skaber også et bedre fundament for at indarbejde nye digitale redskaber. Flere superbrugere i eksisterende fagsystemer kan betyde øget fokus på udfordringer i brugen af systemer, hvilket kan forbedre indkøbsprocesser for nye systemer. For de medarbejdere, der har borger-/virksomhedskontakt som en væsentlig del af deres arbejde, kan det desuden være vigtigt at kende, de løsninger, borgerne og virksomheder skal anvende, så de har et godt udgangspunkt for at forstå de problemer, de måtte have med teknologien og for at hjælpe dem med at anvende den. Foruden de teknologier, som allerede er nødvendige i hverdagen, kommer der også nye til. Som medarbejder kan den hurtigt udviklende teknologi betyde anderledes måder og metoder at blive kompetent bruger i nye systemer og versioner på. Fælles for fagområderne er det dog, at hvis nye digitale løsninger skal understøtte fagligheden bedst, så skal medarbejdere have gode brugerkompetencer i allerede eksisterende systemer. Eksempler på digitalt udstyr og programmer det kan være relevant at være kompetent bruger i: Fagsystemer, ESDH-systemer, tekstbehandlingsprogrammer, mailsystemer, digitale møderedskaber, velfærdsteknologi, digitale interfaces, ipads, borgerløsninger og meget andet.
7 Anvendelseskompetencer 7 DATAANVENDELSES- KOMPETENCER Data er helt grundlæggende information bearbejdet af og/eller lagret i en computer. Data kan være alt muligt: Tal, tekst, billeder, tale, grafik, film, 3Dmodeller, oplysninger i en sag, en video, der skal dokumentere en pædagogisk indsats, statistik om brug af idrætshaller og observationer af en dement borgers adfærd er alt sammen data. Data skabes hver dag i kommunerne, og data har potentialet til at skabe bedre oplevelser for borgeren, mere velinformerede beslutninger og processer. God data kan indgå i andre dele af forretningen. Har kommunale medarbejdere overblik over, hvornår data bliver skabt, og hvori data indgår, kan man som medarbejder skabe en dataunderstøttet faglighed til gevinst for kerneopgaven, borgeren og fagligheden. Datakompetencer er også den trygge brug af data, hvad enten det er selvstændig behandling, formidling eller forståelse af data. Gode datakompetencer er også medarbejderens kritiske sans, der er vigtig, når data i stadig større grad understøtter fagligheden. Data er en stor del af digitaliseringen, og kommuner skal have kompetencerne til at udvikle fagligheden med brug af data. Eksempler på dataanvendelseskompetencer er: Kompetencerne til at skabe god data, kompetencer til at efterspørge data, vurdere data, og kompetencer til at formidle data, til at behandle data samt kompetencer til at forstå data. DATA- OG INFORMATIONSSIKKERHED Data får stadig større betydning i såvel samfundet som i kommunerne. Data kommunikeres på stadig flere kanaler og anvendes på stadig flere apparater. Samtidig er kravene til borgernes samtykke, og indsigt/kontrol med brugen af data skærpet og sanktionerne, hvis man bryder reglerne, er skærpet. Det samme er truslen om ulovlig indtrængning i itsystemerne og misbrug og ødelæggelse af data. Sikker omgang med data er centralt for borgernes tillid til kommunerne og her handler det ikke blot om data i itsystemer, men også om omgangen med alle typer af borgerinformation på alle kanaler også i det fysiske rum. Kompetencer omkring data- og informationssikkerhed handler om viden om pligter og rettigheder ift. data og færdigheder i at omgås og anvende de data og informationer, man kommer i berøring med i sit arbejde. Dette på en sikker, forsvarlig og lovlig måde, men også det at kunne sikre datas integritet, fortrolighed og tilgængelighed. Kompetencer indenfor data- og informationssikkerhed er noget, alle skal kende til og mestre. Eksempler på kompetencer omkring dataog informationssikkerhed er: Viden om hvilke data man som medarbejder må se og anvende, hvornår databrug kræver samtykke fra borgeren, viden om hvornår man er databehandler, hvordan man sikrer, at uvedkommende ikke får adgang til data og kompetencer ift. ikke at reagere på hacking eller phishingmails.
8 8 Kompetencer til teknologiforståelse KOMPETENCER TIL TEKNOLOGI- FORSTÅELSE De digitale teknologier gør noget ved det, vi digitaliserer, og teknologierne fungerer bedst, når man forstår, hvad der sker i samspillet mellem teknologierne, fagligheden, kerneopgaven, processerne og de mennesker, der anvender eller berøres af teknologierne. Denne forståelse er vigtig, når man skal vurdere, hvor og hvornår og i forhold til hvem teknologierne giver mening og hvornår de ikke gør. Teknologiforståelsen er også vigtig for at forstå de udfordringer, teknologien skaber og bidrage til at løse dem. Teknologiforståelsen er ydermere vigtig, hvis medarbejdere skal se de muligheder, teknologien giver, for at løse opgaverne på nye måder. Teknologiforståelse har tre underdele: Teknologi, faglighed og mennesker handler om at have kompetencer til at vurdere digitaliseringen iht. faglighed og de mennesker, der møder ens faglighed. Teknologivurdering handler om at have kompetencer til på baggrund af faglighed at vurdere den teknologi, der kunne være relevant for ens område. Retssikkerhed og etik handler om at kunne se de retsmæssige og etiske perspektiver i det som teknologier medfører. TEKNOLOGI, FAGLIGHED OG MENNESKER Medarbejdere skal forstå samspillet mellem teknologi, faglighed og mennesker. I en kommunal hverdag er en af styrkerne samspillet mellem medarbejderens faglighed og borgeren. Teknologien ændrer professionen, fagligheden og opgaveløsningen. Og medarbejderen skal kunne kende og forstå dette vilkår ift. de kerneopgaver, man er med til at løse. Der er størst udbytte af teknologi, når det spiller godt sammen med eller understøtter fagligheden. Derfor er medarbejderens forståelse af mulighederne i en given teknologi afgørende for, at den styrker løsningen af kerneopgaven. Det kræver altså dels, at medarbejdere har fagligt styr på en opgave, og med de teknologiske briller på kan se, hvordan teknologien kan styrke borgerens oplevelse af kerneydelsen, altså at kommunen opfylder de behov borgeren har, men muligvis med teknologi i stedet for fysisk tilstedeværelse. Kan medarbejdere anskue teknologiens plads i fagligheden kvalificeret, skaber det en forståelse for, hvordan borgere møder fagligheden i en digital tidsalder. Eksempler på kompetencer til teknologi, faglighed og mennesker er: Medarbejdere, der dygtigt finder anvendelse for velfærdsteknologiske løsninger, der understøtter borgerens behov for at kunne klare sig selv, eller medarbejdere, der støtter borgere til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger.
9 Kompetencer til teknologiforståelse 9 KOMPETENCER TIL TEKNOLOGIVURDERING Det er en medarbejderkompetence at kunne vurdere, hvor og hvornår det giver mening og værdi for borgeren at anvende de digitale teknologier. Kommuners håndtering af kerneopgaver er altid under udvikling. Og her er borgerens perspektiv helt centralt ift. serviceudvikling og nye løsninger. Digitale muligheder kræver, at man kritisk tænker teknologi med ind i udviklingen af kerneopgaven. Teknologi kan ofte bidrage positivt til løsning af kerneopgaven. Men der er også områder, og dele af nogle opgaver, der ikke egner sig til en fuldt teknologisk løsning. Teknologivurdering handler også om, at medarbejderen skal kunne give sin faglige vurdering i udviklingsfasen af digitale løsninger på baggrund af en teknologiforståelse. Det kan give organisationen en bedre forståelse for, hvornår og i hvilke tilfælde en digital løsning for borgeren er mindre gavnligt. Eksempler på kompetencer til teknologivurdering er: Kendskab til forskellige grupper af borgeres forudsætninger for digitale løsninger, kendskab til servicedesign, godt kendskab til processen for kerneopgaven. RETSSIKKERHED OG ETIK Anvendelsen af digitale og teknologiske løsninger kan have betydning for borgernes retssikkerhed og deres muligheder for at følge med i, forstå, tage del i og få indflydelse på deres sag. Digitaliseringen kan styrke borgerne og gøre dem bedre informeret. Digitalisering kan understøtte fagligheden og de faglige mål. For samtlige positive vinkler, kan digitalisering og teknologi også gøre det modsatte. Brugen af data kan bidrage til at sikre en bedre sagsbehandling og bedre afgørelser, men kan også give et ufuldstændigt og skævt billede af borgeren og hans eller hendes situation. Derfor er medarbejderes forståelse for de retssikkerhedsmæssige og etiske konsekvenser af digitaliseringen vigtig, hvis man skal medvirke til at sikre, at digitaliseringen bidrager positivt til opgaveløsningen og til borgerens oplevelse. Eksempler på kompetencer omkring retssikkerhed og etik er: Kompetencer til at forudse etiske og retssikkerhedsmæssige brud, kendskab til relevant it og datalovgivning inden for relevant fagområde, kendskab til borgeres og virksomheders rettigheder, hvad angår data.
10 10 Kompetencer til formidling og kommunikation KOMPETENCER TIL FORMIDLING OG KOMMUNI- KATION Kommunikation sker i stadig stigende grad via digitale platforme i kommunerne. Samtidig udgår meget kommunikation fra medarbejdere, der ikke er specialiseret i kommunikation. Derfor er kompetencer omkring digital kommunikation og formidling nødvendige at fokusere på. Formidlings- og kommunikationsdimensionen handler grundlæggende om at kunne kommunikere digitalisering og teknologiske muligheder til borgere. Det handler om at kunne kommunikere, hvordan digitale løsninger skal anvendes, om at kunne anvende digital kommunikation og om at kunne vurdere de forskellige muligheder for almindelig kommunikation vha. digitale løsninger. Denne del af kompetencehjulet er derfor ikke nødvendigvis en, som er generel for alle medarbejdere, men stort set alle vil skulle mestre dele af kompetencerne omkring formidling og kommunikation. Formidling & kommunikation omfatter tre delområder: Kompetencer til at formidle det, digitalisering kan, gør og er. Kompetencer til at kommunikere en til en med borgere og virksomheder via forskellige digitale kanaler som fx digital post, chat og video. Kompetencer til at kommunikere til mange borgere fx via hjemmeside, Facebook eller Twitter. DIGITAL KOMMUNIKATION 1:MANGE Digitaliseringen skaber nye muligheder for kommunikation til mange borgere på en gang. Medarbejdere skal besidde kompetencer til at kommunikere til mange borgere på en gang vha. digitale løsninger, så der sikres god formidling, hvor budskabet bliver leveret til dem, der skal bruge det og på den måde, som brugerne har behov for. Alt efter en medarbejders fagområde og hvilken målgruppe, der skal modtage beskeden, kan man vælge forskellige platforme for kommunikation. Digital kommunikation fra en til mange handler derfor også om kompetencerne til at kunne målrette kommunikationen. Eksempler på kompetencer inden for digital kommunikation fra en til mange er: Viden om forskellige grupper af virksomheder og borgere og deres foretrukne kommunikationskanaler, kompetencer til at tilrettelægge indhold og formidling ud fra målgruppens forudsætninger, kompetencer til at producere, tilpasse og publicere visuelle informationselementer, have kendskab til ophavsret forbundet med at anvende indhold produceret af andre, viden om digital netværkskommunikation med borgere fx til inddragelse og samskabelse.
11 Kompetencer til formidling og kommunikation 11 DIGITAL KOMMUNIKATION 1:1 Borgeres relation og tillid til kommunen skabes ofte i mødet mellem den kommunale medarbejder og borgeren en til en. Digitaliseringen skaber nye muligheder for en til en kontakt og dermed også behov for kompetencer. Hvis digitale kommunikationsredskaber ikke bliver udnyttet kompetent, kan det være på bekostning af borgere og virksomheders oplevelse af nærvær og empatisk kontakt. Derfor er det en væsentlig kompetence at kunne håndtere en til en kommunikation via de forskellige muligheder, der findes og at kunne vælge den rette form, så den digitale kommunikation er effektiv og meningsfuld. Eksempler på kompetencer til kommunikation 1:1 er: Viden om de forskellige kommunikationskanalers styrker og svagheder, viden om hvilken kommunikationskanal der egner sig bedst til en given borger, virksomhed og situation (fx chat, , sms, videokommunikation), kunne skabe nærvær, dialog og gensidig forståelse gennem digitale kanaler (eks. gennem videomøder, træning/coaching via video, sundhedsarbejde via video, videotolkning osv.). FORMIDLING TIL BORGERE OG KOLLEGER Ofte vil kommunale medarbejdere skulle kommunikere med borgere om anvendelse af digitale løsninger eller teknologi som fx selvbetjeningsløsninger eller velfærdsteknologi. Det sker i samspil med faglighed og mennesker. Det samspil kræver kompetencer til at kunne formidle viden, udfordringer og oplevelser med anvendelsen af løsninger. Formidlingskompetencer handler om at have den fornødne indsigt i borgeres præferencer, behov, strategier og udfordringer i forbindelse med anvendelsen af digitale teknologier. Igennem den indsigt kan medarbejdere skabe bedre formidling og dermed bistå borgere og virksomheder i at få teknologier til at give mening og værdi og støtte borgere i at være selvhjulpne. Udvikling af kerneopgaven via teknologi og digitalisering kræver nogle af de samme kompetencer, når man skal vidensdele med kolleger eller sikre formidling til kolleger om nye muligheder, der understøtter faglighed og nye løsninger. Eksempler på kompetencer til formidling til borgere og kolleger er: Viden om behov og forudsætninger hos forskellige borgergrupper og kompetencerne til at kortlægge dette, kompetencer til løbende at kunne følge med i hvilke teknologier borgere og virksomheder anvender, viden om værktøjer, der kan hjælpe borgere og virksomheder med brugen af digitale løsninger, kompetencer til at kunne hjælpe borgere og kolleger med at anvende løsninger og platforme, kompetencer til at kunne motivere og skabe mening ift. teknologien, pædagogiske kompetencer til at kunne gøre borgere trygge og selvhjulpne omkring anvendelsen af de digitale teknologier.
12 12 Udvikling og implementering UDVIKLING OG IMPLE- MENTERING De fleste medarbejdere bliver jævnligt involveret i implementering af digitale løsninger og teknologier. Og alle har andel i at bidrage til at drive den forandring, som udvikling og implementering af ny teknologi tilfører. Tidlig og løbende inddragelse af medarbejdere, borgere og andre interessenter i udvikling, planlægning og implementering er ofte vigtig for løsningers kvalitet, accept og effektivitet. Nogle medarbejdere deltager og bidrager med, deres faglige viden og indsigt. Og andre medarbejdere indgår mere specifikt i styringen af udvikling og implementering. Behovet for kompetencerne i denne del af hjulet afhænger derfor af ens faglige position og rolle ift. ny teknologi og digitalisering. Udvikling og implementerings kompetencerne har tre underdele: Implementering og anskaffelse handler om, at medarbejdere skal kende tilstrækkeligt til de metoder, man anvender i anskaffelsesprocesser og implementeringsprocesser for at kunne indgå meningsfuldt i dem. Udvikling handler om kompetencerne hos medarbejdere, der har en aktiv og styrende rolle i udviklings- og implementeringsprocesser, og som har behov for mere specifikke kompetencer, rettet mod udvikling og implementering. Innovation handler mere generelt om medarbejderes kompetencer til at bidrage og til at drive den forandring, som udviklingen og implementeringen af de digitale løsninger fører til. IMPLEMENTERING OG ANSKAFFELSE Digitaliseringen i kommuner sker på faglighedens præmisser. Derfor skal medarbejdere kunne indgå i dele af eller hele processen omkring udvikling, anskaffelse og implementering af digitale løsninger. Udviklingen af digitale løsninger skal ske i interaktion med fagligheden og de mennesker, der skal anvende dem. Her er den enkelte medarbejders faglighed og erfaringer med de borgere eller kolleger, der skal benytte løsningerne værdifuld for processen. Derfor kan det være relevant for nogen medarbejdere at have forståelse for indkøbsprocesser og implementering af digitale løsninger, så de effektivt kan deltage og bringe egen faglighed i spil. På den måde opnås samskabelse i udviklingen og implementeringen af de digitale løsninger, der skal understøtte fagligheden. Eksempler på kompetencer til deltagelse i anskaffelses- og implementeringsprocesser er: Viden om indkøbsprocesser, kompetencer til at bringe sin faglighed i spil på tværs af områder, kompetencer til at viderebringe fagligt forankret viden og erfaring med borgere og virksomheder.
13 Udvikling og implementering 13 UDVIKLINGS- KOMPETENCER Digitale løsninger, der skal understøtte fagligheden bliver bedst udviklet i samarbejde med medarbejdere, der har unik viden om de delelementer, som digitaliseringen påvirker. Det kræver samtidig, at medarbejdere har eller får kompetencerne til at indgå i udviklingsprocesserne. Udvikling kan også være de løbende tilpasninger af service og eksisterende løsninger eller teknologi, der sker på baggrund af erfaringer med anvendelse eller borgerreaktioner. Hvordan en medarbejder skal indgå i udviklingsprocesser afhænger af fagligt område. Det kan være udforskning af brugernes perspektiver, tværfagligt samarbejde, kendskab til kortlægning af arbejdsprocesser, business cases og gevinstrealiseringsplaner. Medarbejderkendskab til sådanne redskaber skaber gode forudsætninger for bedre digitale løsninger, hvor fagligheden er inddraget. Endvidere kan det være relevant, at medarbejdere forstår systemer og deres afhængigheder. Eksempler på udviklingskompetencer er: Kompetencer til at kunne indgå i udforskning af brugernes perspektiver, kompetencer til at kunne indgå i tværfagligt samarbejde og udvikling, kompetencer til at kunne indgå i kortlægningen af arbejdsprocesser og værdistrømme, kunne indgå i udarbejdelsen af business cases og gevinstrealiseringsplaner, kompetencer til designtænkning eller servicedesign. INNOVATION Teknologiske og digitale muligheder ændrer sig i stor hast og der er derfor behov for, at medarbejdere kan bidrage til udviklingen af, hvordan faglighed understøttes af nye muligheder og nytænkning. Det betyder, at medarbejdere skal have kompetencer til at se nye muligheder i teknologien, og at de tør udfordre vanetænkning. Derudover, at medarbejdere har kendskab til, hvad der rører sig inden for eget fagområde i digitale udviklinger og endda måske mere generelt. Gennem gode forudsætninger for at bryde vanetænkning, en forståelse for centrale trends og en generel forandringspositiv indstilling, er der lagt et solidt fundament for at udvikle og implementere bedre digitale løsninger. Eksempler på kompetencer til innovation er: Kompetencer til at kunne se nye muligheder i teknologien og i borgernes hverdag og behov, kendskab til nye teknologiske muligheder og trends, kompetencer til at kunne bidrage til at skabe forandring.
14 14 Underliggende kompetencer UNDERLIGGENDE KOMPETENCER Det digitale kompetencehjulet har fokus på netop digitale kompetencer. Men der er en række underliggende kompetencer, der kan være nødvendige for at man kan begynde at arbejde med de digitale kompetencer. Det er grundlæggende læse- og skrivefærdigheder, sprogkundskaber, matematiske færdigheder og helt grundlæggende evner til at håndtere it. Disse underliggende kompetencer kan være afgørende for udviklingen af den teknologisk understøttede faglighed. Underliggende kompetencer kan have betydning for, hvor let det er at udvikle og praktisere medarbejderkompetencerne i hjulet. For nogle vil manglende underliggende kompetencer være den væsentligste barriere for at arbejde med digitale løsninger og kompetencer. Selv med fremvæksten af talestyrede interfaces, vil det i mange funktioner formodentlig fortsat være vigtigt, at man kan skrive, læse og mestre danske på et vist niveau. I nogle jobfunktioner kan det også være nødvendigt at mestre det danske- eller flere fremmedsprog på et vist niveau, fx for at kunne læse dokumentation, vejledninger etc., som nogle gange kun findes på fremmedsprog. Det er dog vigtigt at huske, at der er forskel på, hvilke underliggende kompetencer, der er relevante i forskellige sammenhænge. Eksempler på underliggende kompetencer er: Læse/skrivefærdigheder, danskkundskaber, relevante fremmedsprog, kompetencer til at rumme og tage del i forandring, kompetencer til at tænke systematisk og kritisk, kompetencer til at være løsningsorienteret og kreativ, kunne håndtere kompleksitet, kunne samarbejde på tværs og deltage i projekter.
15
16 KL Weidekampsgade København S Tlf kl@kl.dk facebook.com/kommunerne Produktionsnr ISBN ISBN pdf
KOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV
KOMPETENCER TIL ET DIGITAL ARBEJDSLIV INDHOLD 1. Introduktion 2. Hvorfor fokus på digitale kompetencer? 3. Formålet med kataloget 4. Hvordan er kataloget blevet til? 5. Hvad er kompetencer til et digitalt
Læs mereFremtidens digitale kompetencer
9. OKTOBER 2018 Fremtidens digitale kompetencer Pia Færch Kontorchef Digitalisering og Borgerbetjening Take away s Hvorfor du skal forholde dig til digitale kompetencer. KL s bud på nødvendige digitale
Læs mereFREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER Oplæg til HK s konference Fag og Fremtid
FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER Oplæg til HK s konference Fag og Fremtid Jørgen Brolykke Rasmussen, IT- & Digitaliseringschef, og Andreas Simon Frydenlund Rosenberg, opkrævningsmedarbejder, Økonomi & Effekt
Læs mereFREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER KOMPETENCER TIL ET DIGITALT ARBEJDSLIV
FREMTIDENS DIGITALE KOMPETENCER KOMPETENCER TIL ET DIGITALT ARBEJDSLIV TEMAER Hvad er digitale kompetencer? Hvad er udfordringerne i at udvikle de digitale kompetencer? Hvordan kommer man i gang: strategisk
Læs mereKOMPETENCER TIL ET DIGITALT ARBEJDSLIV I KOMMUNERNE GENERISK KOMPETENCEKATALOG
KOMPETENCER TIL ET DIGITALT ARBEJDSLIV I KOMMUNERNE GENERISK KOMPETENCEKATALOG 1.Kompetencertiletdigitaltarbejdsliv Kataloget bygger på et syn på kompetencer som noget praksis- og anvendelsesorienteret,
Læs mereMedarbejderen. Vejledning til kortene. kompetenc. Kort til dialog og fælles refleksion. anvender I på jeres fe
Medarbejderen Kort til dialog og fælles refleksion Det er vigtigt, at I har et fælles sprog til at tale om digitale. Det kan I styrke ved at bruge disse dialogkort til at tale sammen om, hvor I møder digitalisering,
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereDIGITALT KOMPETENTE KOMMUNER
JUNI 2017 DIGITALISERINGSTRÆF DIGITALT KOMPETENTE KOMMUNER Pia Færch, kontorchef, KL s Kontor for Digitalisering og Borgerbetjening Formål med Del 1: Digitalt kompetente kommuner Baggrund for KLs program
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs merePÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD
DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA MARTS 2019 STRATEGI PÅ FORKANT MED FREMTIDENS VELFÆRD STRATEGI FOR KL S ARBEJDE MED DIGITALISERING, NY TEKNOLOGI OG DATA 2 Forord Hvad kan jeg hjælpe dig med? Den digitale
Læs mereRAMMEARKITEKTUR. Den fælleskommunale rammearkitektur
RAMMEARKITEKTUR Den fælleskommunale rammearkitektur Den fælleskommunale rammearkitektur 2. udgave 1. oplag 2017 KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 skar@kl.dk www.kl.dk Tekst: KL Foto:
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereDigitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016
Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereF remtidens Digital Post
F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til
Læs mereBUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")
1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef
Læs mereProgrambeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner
Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner August 2016 1. Formål og baggrund Programmets formål er at understøtte kommunernes arbejde med digital kompetenceudvikling. Det vil i første omgang ske
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereDANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER. Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer
DANSK IT S ANBEFALINGER TIL STYRKELSE AF DANSKERNES DIGITALE KOMPETENCER Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udarbejdet af DANSK IT s udvalg for Digitale kompetencer Udvalget består
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereSESSION 7: LEDER HAR DU ET DIGITALT MINDSET?
LOKALE 207 LEDERTRÆF 2018 SESSION 7: LEDER HAR DU ET DIGITALT MINDSET? Pia Færch, KL Allan Carstensen, Rudersdal Kommune LEDERTRÆF 2018 LEDER HAR DU ET DIGITALT MINDSET? LEDER HAR DU ET DIGITALT MINDSET?
Læs mereIndledning. Mål. Målgruppe
1 2 Indledning I henhold til Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2016-2020 er fire forudsætninger afgørende for, at børn og unge kan begå sig i en digital fremtid 1 : I en tidlig alder at blive
Læs mereOPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI
OPGAVEUDVALG FOR DIGITALISERING OG TEKNOLOGI VIDEN PEJLEMÆRKER POLITISK MODEL Indholdsfortegnelse 1. Hvorfor opgaveudvalg for digitalisering og teknologi side 3 2. Digitalisering i DIS-modellen (digitalisering,
Læs mereProjektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid
Projektbeskrivelse for Fremfærd Bruger Projekt Teknologi og tillid Baggrund for projektet Teknologiske løsninger og digitaliseringen udvikler sig eksponentielt og eksplosivt nu og i fremtiden. Vi ser med
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereN OTAT. Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing. Baggrund
N OTAT Plan for implementering af værktøjer til tidlig opsporing Den 28. juni 2013 Sags ID: SAG-2013-02396 Dok.ID: 1719497 Baggrund KMM@kl.dk Direkte 3370 3489 Mobil 5360 1459 I udmøntningsplanen for den
Læs mereOm erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov
DANSKE ERHVERVSSKOLER KORT OG GODTOG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER DANSKE ERHVERVSSKOLER OG -GYMNASIER KORT OG GODT Om erhvervsskolers arbejde med fremtidens kompetencebehov 1 Indholdsfortegnelse
Læs mereDIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder
DIGITAL SAMMENHÆNG - for borgere og virksomheder Digitaliseringsstrategi 2017-2020 Silkeborg Kommune & Viborg Kommune Indhold Sammen kan vi gøre det bedre 3 Digitalisering skaber sammenhæng på tværs 5
Læs merePædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE
Pædagogisk didaktisk grundlag for TECHCOLLEGE Pædagogisk og didaktisk grundlag er fundamentet for det skole-og studiemiljø som TECHCOLLEGE vil kendes på - en fælles pædagogisk kultur. Grundlaget afspejler
Læs mereMiddelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag
Middelfart Kommune Medarbejder- og ledelsesgrundlag Effektivitet Udvikling Kommunikation Strategi Middelfart Kommune 2015 Oplag: 4.000 stk. Layout og produktion: vielendank.dk MIDDELFART KOMMUNE 2-3 Indhold
Læs mereKL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG,
KL DIGITALISERINGTRÆF LEDELSE AF DIGITALISERING I KOMMUNER SENIOR DIREKTØR ERIK MØBERG, EM@RAMBOLL.COM 19.06.2017 INTRODUKTION TIL RAMBØLL Rambøll Uafhængigt ingeniør-, design- og rådgivervirksomhed Rambøll
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereSocial-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi
Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det
Læs mereBUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING
BUSINESS CASE OG GEVINSTREALISERING Business casen er rygraden i ethvert forretningsprojekt. Om det handler om at købe et nyt IT system, en virksomhed eller om at outsource dele af sin IT-drift, ja, så
Læs mereDigital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav
DANSK IT s anbefalinger til styrkelse af danskernes digitale kompetencer Digital Dannelse er en samfundsopgave der kræver kompetencer fra vugge til grav I Danmark har den digitale teknologi og dens hastige
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereINDHOLDSFORTEGNELSE. Kommunikationsgrundlag for Sygehus Sønderjylland
1 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 BAGGRUND... 3 FORMÅL MED KOMMUNIKATIONSGRUNDLAGET... 3 AFSENDER-MODTAGERFORHOLD... 4 ANSVAR... 4 KOMMUNIKATIONSKANALER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 Kommunikationsgrundlag
Læs mereIT- og mediestrategi på skoleområdet
Dragør kommune IT- og mediestrategi på skoleområdet 2016 2020 Udarbejdet af skoleforvaltningen i samarbejde med IT-afdelingen og skolerne Indholdsfortegnelse 1. Indledning...2 1.2 Sammenhæng...2 2. Brugerportalsinitiativet...3
Læs mereKommentarer til Kanalstrategi som skal ende ud i HØRINGSSVAR
Kommentarer til Kanalstrategi som skal ende ud i HØRINGSSVAR Høringssvaret tager udgangspunkt i drøftelse på Handicaprådsmøde hvor vi havde mange spørgsmål og drøftelser til Kanalstrategien. Det overordnede
Læs mereHVAD ER ET GODT ÆLDRELIV?
KL S DEBATOPLÆG OM ET GODT ÆLDRELIV MARTS 2019 DEBATOPLÆG HVAD ER ET GODT ÆLDRELIV? SAMLING AF DEBATSPØRGSMÅL 2 Forord KL 1. udgave, 1. oplag 2019 Produktion: Kommuneforlaget A/S Design: e-types Tryk:
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereOffentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT
Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer
Læs mereDIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING
DIGITALISERINGS- STRATEGI IBA ERHVERVSAKADEMI KOLDING 2019-2021 STATUS Produktet Denne digitaliseringsstrategi skal ses i forlængelse af IBA s overordnede strategi, Tændt af at lære, og skal således mål-
Læs mereIT og digitalisering i folkeskolen
08:00 100% Aabenraa Kommune Forord Udfordringer Det skal vi lykkes med Tre strategiske spor Rammer Veje ind i digitaliseringen IT og digitalisering i folkeskolen Godkendt af Aabenraa Kommunes Byråd den
Læs mereIndholdsfortegnelse. Service- og kanalstrategi for Brøndby Kommune
Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Definition og afgrænsning 3 3. Borgere og virksomheders brug af kommunikationskanaler 4 4. Hvad er strategien, og hvad betyder det for borgere og virksomheder? 5
Læs mereFælleskommunal digitaliseringsstrategi
Fælleskommunal digitaliseringsstrategi Projektbeskrivelse 1.3: Kanalstrategi, dokumentation og kompetenceudvikling KL, September 2011 Baggrund Kommunerne står midt i en stor opgave med at flytte kommunikationen
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015 Sprogcenter
Den digit@le Digitaliseringsstrategi Vejle 2011-2015 Sprogcenter Ungdomsskolen CSV Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Mission... 2 3. Vision... 2 4. Fokusområder... 2 4.1 Helhed... 2 4.2 Udvikling...
Læs mereSystematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary
Systematiseret tilgang til Virksomhedskontakt - executive summary Jobcenter Randers PricewaterhouseCoopers, CVR-nr. 16 99 42 94, Gentofte 1. Baggrund for projektet Hvert år gør Jobcenter Randers en stor
Læs merePolitik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc
Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken
Læs mereDet nordfynske ledelsesgrundlag
Det nordfynske ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,
Læs mereGeodatastyrelsens strategi 2013 2016
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-
Læs mereKommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereDigitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen
Digitaliseringsstrategi Skole og dagtilbudsafdelingen Indhold Indledning... 3 Mål... 3 Leg, læring og trivsel...5 Professionelle læringsfællesskaber...6 Samarbejde mellem institution og forældre...6 Rammer
Læs mereKONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK
KONFERENCEN OM GEVINSTREALISERING MED FOKUS PÅ DIGITALISERING JOHN CHRISTIANSEN KREDSFORMAND, DANSK SYGEPLEJERÅD KREDS SYDDANMARK DEN FAGLIGE VINKEL PÅ POTENTIALET I SUNDHEDS- OG VELFÆRDSTEKNOLOGI Patientforløb
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereKOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update
KOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update udbydes i samarbejde med: IBG CERTIFICERING Formål Vi ser det som vores vigtigste opgave at sikre, at vores brugere får det fulde udbytte
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereStrategi for digitalisering og teknologi. Lemvig Kommune
Strategi for digitalisering og teknologi Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende
Læs mereDanish Entrepreneurship Award
Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Guide og bedømmelseskriterier Danish Entrepreneurship Award - Videopitchkonkurrencen Er jeres team med i Idékonkurrencen til Danish Entrepreneurship
Læs mereVelfærdsteknologi og socialt arbejde
Velfærdsteknologi og socialt arbejde Ann-Britt Lærkedahl, adjunkt og Nadja Lysen, adjunkt 2015 Hvad skal der ske? Introduktion til VIOL-projektet og arbejdet med velfærdsteknologi på Socialrådgiveruddannelsen
Læs mere1. Kompetenceudviklingsspor og udvikling i UCL
Notat Afdeling/enhed Oprettelsesdato IT, HR og Kommunikation Odense 27-sep-2017 Udarbejdet af SVNA Journalnummer Dokumentnavn Kompetenceudviklingsspor og kompetenceudvikling i UCL Dokumentnummer 1. Kompetenceudviklingsspor
Læs mereBorgerbetjenings- og kanalstrategi
Borgerbetjenings- og kanalstrategi Stevns Kommune 2012-2015 Indledning Borgerbetjenings- og kanalstrategi 2012-15 sætter retning for borgerbetjeningen og de kommunikationskanaler Stevns Kommunes kunder
Læs mereDIGITALISERINGENS BLINDE PLET
DIGITALISERINGENS BLINDE PLET / Resultater fra borgerundersøgelse og medarbejderundersøgelse januar 2016 / 10 pejlemærker for digitalisering med borgeren i centrum Sæt borgeren først / Tag hånd om borgerens
Læs mereFICS brevid. 3306973 1
FICS brevid. 3306973 1 Politik for digitalisering i Lolland Kommune 1. Baggrund Byrådet i Lolland Kommune ønsker at borgere og virksomheder bosiddende i kommunen altid oplever kommunen som en partner der
Læs mereSkoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende.
Punkt 6. IT redegørelse. 2011-30002. Skoleforvaltningen fremsender it redegørelse til Skoleudvalgets orientering. Jan Nymark Thaysen (V) og Per Clausen (Ø) var fraværende. Sagsbeskrivelse Denne redegørelse
Læs mereDigitalisering i Hvidovre Kommune ØU møde 16. nov. 2015
Digitalisering i Hvidovre Kommune 2016 ØU møde 16. nov. 2015 En kort Status Digitalisering i Hvidovre Kommune vil tiltage de næste 5 år Ofte er IT i dag blevet en forudsætning for vores borgernære service
Læs mereVelfærdsteknologi er positivt
Paneldebat: Velfærdsteknologi hvordan kommer vi med på vognen? Velfærdsteknologi er positivt Vi har brug for at tænke anderledes Voksende ældregeneration & færre hænder Etik er vigtigt Overordnet formål,
Læs mereKOMPETENCELØFT. IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update. udbydes i samarbejde med:
KOMPETENCELØFT IBG Certificering IBG Kurser og Workshops IBG Update udbydes i samarbejde med: IBG CERTIFICERING Formål Vi ser det som vores vigtigste opgave at sikre, at vores brugere får det fulde udbytte
Læs mereMellemledere. Indsigt i målgruppe behov og ønsker
Mellemledere Indsigt i målgruppe behov og ønsker Indsigt i målgruppe behov og ønsker I projektet digis har vi i foråret 2019 gennemført work camps og interviews med vores målgrupper. Det har givet viden
Læs mereDen digitale vej til innovation og værdiskabelse
Den digitale vej til innovation og værdiskabelse INDHOLD Indledning... 2 Tema 1: Digitaliseringsprojekter der skaber værdi... 3 Tema 2: Den datadrevne kommune... 4 Tema 3: Implementering i bund... 5 Tema
Læs mereTRIO. en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel AMR
AMR TRIO en daglig aktionsstyrke for opgaveløsning og trivsel Introduktion til samarbejdet mellem leder, tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant Indhold 3 4 6 7 Forord: En daglig aktionsstyrke
Læs merePædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg
Pædagogisk IT-strategi for Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Introduktion Social- og Sundhedsskolen Esbjergs Pædagogiske IT-strategi er gældende for perioden 2014 til 2018. Strategien indeholder: Introduktion
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereKOMPETENCER OG GEVINSTREALISERING
KOMPETENCER OG GEVINSTREALISERING Anders L. Holte, Chefkonsulent, KL Kaare Pedersen, Projektchef, KL Plan for denne session 1. Strategisk baggrund 2. Kompetencer - information 1. Den fællesoffentlige strategi
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereRollebeskrivelser i borgervisitationen
Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mereDIGITAL OMSTILLING. 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk
DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter digital transformation individuelt og organisatorisk Søg om gratis deltagelse på: www.finanskompetencepulje.dk DIGITAL OMSTILLING 3 forløb, som understøtter
Læs mereBusiness Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013
Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereRELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE
RELATIONEL KOORDINERING SAMMEN GØR VI JER ENDNU BEDRE # VI OPLEVER, AT MANGE OFFENTLIGE ORGANISATIONER ER UNDER VOLDSOMT PRES. LAD OS HJÆLPE JER! 2 KOORDINERING AF KOMPLEKSE OG TVÆRGÅENDE ARBEJDSPROCESSER
Læs mereSundhedspersonalets digitale kompetencer - et indsatsområde
LÆRINGS- OG FORSKNINGSHUSET Sygehus Sønderjylland v/ Jan Toft, Udviklingschef Sundhedspersonalets digitale kompetencer - et indsatsområde Oplæg ved budgetseminar 2019 Krav til sundhedspersonalets digitale
Læs mereBehov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet
Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering
Læs mereVIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE
VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition
Læs mereGod ledelse i Haderslev Kommune
God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte
Læs mereDebatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening
Debatmøde 7 Hvordan høstes gevinsterne ved borgernes digitale selvbetjening fredag den 11. januar 2013 Kommunaløkonomisk Forum 2013 10. & 11. januar 2013 I Aalborg Kongres & Kultur Center Konkret i Gribskov
Læs mereIt og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene
It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje
Læs mere