AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet

Transkript

1 AARHUS UNIVERSITET Det Humanistiske Fakultet Studieordning for KANDIDATUDDANNELSE I L I T T E R A T U R H I S T O R I E September 2001 Senest revideret september

2 Kapitel 1: Formål 1. Kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Litteraturhistorie, Studienævnet for Litteraturhistorie. 2. Den humanistiske kandidatuddannelse skal på grundlag af en bacheloruddannelse udbygge de studerendes faglige viden og øge deres selvstændighed i arbejdet med fagets teori og metode. 3. Uddannelsen kvalificerer på videregående niveau de studerendes grundlæggende kundskaber, færdigheder og metoder inden for faget litteraturhistories forskningsområder: litteratur, litteraturog kritikhistorie, litteraturhistoriografi, litterær analyse, litteratur- og kulturteori samt litteraturformidling. I tæt sammenhæng hermed er det uddannelsens formål at videreudvikle de analytiske, metodiske og teoretiske samt fremstillingsmæssige færdigheder, som bibringer de studerende videnskabelige og formidlingsmæssige kvalifikationer på højt niveau. Uddannelsen kvalificerer til videre studier og selvstændig forskning på en humanistisk forskeruddannelse eller til at varetage funktioner i nationale og internationale sammenhænge som fx forsknings- og undervisningsopgaver, editionsvirksomhed, forlagsredaktion, kulturjournalistik, funktioner i litteratur- og kulturformidlende institutioner, samt offentlig og privat konsulent- og kommunikationsvirksomhed. Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og adgangskrav 4. En kandidatuddannelse i Litteraturhistorie er normeret til 2 årsværk og består af linjerne A bestående af 2 årsværk inden for kandidatfaget, B bestående af 1 årsværk inden for kandidatfaget kombineret med 1 årsværk uden for kandidatfaget, eller med et årsværk af perspektiverende karakter inden for kandidatfaget. 5. Forudsætning for optagelse på kandidatuddannelsen i Litteraturhistorie er en bestået bacheloruddannelse (se herom i 6 og 7). 6. Adgangskravet til kandidatuddannelsens A-linje er en bacheloruddannelse med 2 års studier i Litteraturhistorie kombineret med 1 års studier uden for bacheloruddannelsens grundfag. stk. 2. Studerende med en af følgende fagkombinationer kan optages på kandidatuddannelsens A- linje i Litteraturhistorie: En bestået bacheloruddannelse med to års BA-studier i et humanistisk fag eller i Religionsvidenskab, samt den et-årige Suppleringsuddannelse i Litteraturhistorie (se ordning herfor). 7. Adgangskravet til kandidatuddannelsens B-linje er en bacheloruddannelse i Litteraturhistorie bestående af 3 års studier i Litteraturhistorie. 2

3 Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 8. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 9. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Litteraturhistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 10. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og en eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og en eller flere ministerielt beskikkede censorer. 11. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7-trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 12. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 13. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 14. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. En skriftlig opgavebesvarelse kan normalt højst udarbejdes af 5 studerende. 15. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 16. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, meritoverføres som dele af uddannelserne. Ved meritoverførsel af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 17. Årsværkspoint (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 18. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Beviset skal ud over at indeholde oplysninger om indehaverens navn og den udstedende myndighed som minimum angive: 1) de uddannelseselementer, der er aflagt prøve i 1) de opnåede bedømmelser 3

4 2) de på anden vis dokumenterede uddannelseselementer 3) den andel af uddannelsen, de enkelte uddannelseselementer, i hvilke der er aflagt prøve, udgør af den samlede uddannelse 4) meritoverførte prøver 5) eksamenssproget, hvis prøven er aflagt på et fremmedsprog 6) den betegnelse uddannelsen giver ret til 7) uddannelsens delelementer og samlede betegnelse oversat til engelsk. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 19. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: én ns = 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). Opgavers anførte omfang må variere med +/- 10%. Omfangsangivelsen er inkl. noter og ekskl. forside, bibliografi og eventuelle bilag. 20. Studienævnet for Litteraturhistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 21. Ved bedømmelse af samtlige skriftlige opgaver herunder specialet skal bedømmelse af staveog formuleringsevnen indgå. Det faglige indhold vægtes tungest i den samlede bedømmelse, mens stave- og formuleringsevnen kan indgå modificerende. Kapitel 5: Undervisningsformer 22. Undervisningen kan foregå under varierede former, fx holdundervisning, kollokvium, selvstudium, projektarbejde, vejledning og forelæsninger. Der vil i undervisningen blive anvendt mundtlige og skriftlige oplæg af såvel undervisere som deltagere. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 23. Studiet forudsætter læsefærdighed i engelsk, tysk og et tredje ikke-nordisk fremmedsprog. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 24. A-linjen Uddannnelsen består af 90 point inden for flg. prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse Moderne litterær kultur intern 15 7-trinsskala Tekstanalyse/teori II intern 15 7-trinsskala Feltstudium intern 15 7-trinsskala 4

5 Essayistik intern 15 7-trinsskala A-forløb ekstern 20 7-trinsskala B-forløb intern 15 7-trinsskala Selvstuderet emne intern 15 7-trinsskala C-forløb intern 10 best./ikke-best. D-forløb intern 5 best./ikke-best. Seminar intern 5 best./ikke-best. Litteraturhistoriografi ekstern 20 7-trinsskala Derudover: Speciale ekstern 30 7-trinsskala 25. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 26. Spredningskrav på kandidatuddannelsens A-linje: Der skal indgå minimum Moderne litterær kultur, Tekstanalyse/teori II eller B-forløb. Enten Essayistik eller Felstudium skal indgå. Herudover skal enten Litteraturhistoriografi eller A-forløb indgå. Der kan højst indgå ét D-forløb og ét Seminar. Den studerende sammensætter i løbet af kandidatuddannelsens A-linje et studieprogram, der senest i forbindelse med indlevering af specialetitel skal indleveres til studienævnets godkendelse. Studieprogrammet skal omfatte en fortegnelse over foretagne litteraturhistoriske tilvalg, samt aflagte prøver i disse. 27. B-linjen B-linje med suppleringsuddannelse Uddannelsen består af 30 point inden for flg. prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse A-forløb ekstern 20 7-trinsskala C-forløb intern 10 best./ikke-best. D-forløb intern 5 best./ikke-best. Seminar intern 5 best./ikke-best. Litteraturhistoriografi ekstern 20 7-trinsskala Derudover: Speciale ekstern 30 7-trinsskala Stk. 2. B-linje med perspektiverende år Uddannelsen består af 30 point inden for flg. prøver: prøvens navn censur vægtning bedømmelse A-forløb ekstern 20 7-trinsskala C-forløb intern 10 best./ikke-best. D-forløb intern 5 best./ikke-best. 5

6 Seminar intern 5 best./ikke-best. Litteraturhistoriografi ekstern 20 7-trinsskala Derudover Det perspektiverende år: Praktik intern 30 7-trinsskala Analyse intern 15 7-trinsskala Formidling intern 15 best./ikke-best. Derudover Speciale ekstern 30 7-trinsskala 28. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. 29. Spredningskrav på kandidatuddannelsens B-linje: Litteraturhistoriografi eller A-forløb skal indgå. Der må højst indgå et D-forløb og et Seminar. Den studerende sammensætter i løbet af kandidatuddannelsens B-linje et studieprogram, der senest i forbindelse med indlevering af specialetitel skal indleveres til studienævnets godkendelse. Studieprogrammet skal omfatte en fortegnelse over foretagne litteraturhistoriske tilvalg, samt aflagte prøver i disse. Kapitel 8: Undervisningen 30. Undervisningen på kandidatuddannelsen udbygger og videreudvikler litteraturfaglige grundlagskompetencer. Den studerende foretager selv valg inden for det samlede udbud af discipliner og sammensætter derigennem sin kandidatuddannelse. Undervisningen på Kandidatuddannelsen finder sted med henblik på følgende prøver, hvoraf en større eller mindre del alt efter det foretagne linjevalg indgår i den færdige uddannelse (jf. reglerne herfor i 24-29): 1. Moderne litterær kultur 2. Tekstanalyse/teori II 3. Feltstudium 4. Essayistik 5. A-forløb 6. B-forløb 7. Selvstuderet emne 8. C-forløb 9. D-forløb 10. Seminar 11. Litteraturhistoriografi 12. Det perspektiverende år praktik 13. Det perspektiverende år analyse 14. Det perspektiverende år formidling 15. Speciale 6

7 Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 31. Eksamen Reglerne for uddannelsens enkelte prøver er opstillet nedenfor. Der skelnes mellem faglige mål, dvs. de indholdsmæssige krav ved prøven, og eksamensbestemmelser, dvs. retningslinjerne for prøvens afholdelse og bedømmelse. 32. Moderne litterær kultur Disciplinbeskrivelse Med verdenslitteraturen som udgangspunkt afsøger disciplinen Moderne litterær kultur nyere tendenser inden for litteraturens kulturelle, institutionelle og vidensmæssige kontekster, og der behandles og diskuteres teoretiske og praktiske indgangsvinkler til problemstillinger vedr. kulturog diskursanalyse. Forholdet mellem litteraturen og dens kontekster diskuteres således i en tværfaglig optik, og undervisningen kan omfatte tværinstitutionelle og tværfaglige relationer og samarbejder. I undervisningen kan indgå projektarbejde, der særligt tager udgangspunkt i og videreudvikler de studerendes selvstændige indgange til disciplinens specifikke optik. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal vise kendskab til og evne til at behandle og diskutere problemstillinger vedr. litteraturens forhold til dens kulturelle, institutionelle og vidensmæssige kontekster, herunder demonstrere evne til at analysere litteratur gennem en kulturanalytisk optik. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen, afvikles prøven som en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 20 ns. per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøven kan aflægges helt eller delvist i andre medier end det skriftlige. Hvis opgaven skrives af flere studerende i samarbejde og ved hel eller delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele, der lader sig bedømme individuelt. b) Alternativt udarbejder den studerende en beskrivelse af et projekt, der i omfang svarer til ét semesters undervisning. Projektet præsenterer et emne inden for Moderne litterær kulturs studieområde. Beskrivelsen af projektet forelægges studienævnet til godkendelse. Studienævnet udpeger en underviser som eksaminator. Beskrivelsen af projektet omfatter: 1) en generel beskrivelse af det valgte emne, 2) 6 for projektet repræsentative (litterære eller teoretisk-filosofiske) hovedværker, der ikke er indgået i tidligere prøver, samt i tilknytning hertil sekundærværker eller -tekster i et omfang på ca ns. 7

8 Prøven består af to dele, der bedømmes som en helhed: 1) en bunden, skriftlig hjemmeopgave i et emne med tilknytning til det beskrevne projekt og de opgivne hovedværker. Omfang 25 ns. 2) En bunden, mundtlig opgave der gives i tilknytning til den oprindelige projektbeskrivelse og den skriftlige opgave. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe alle hjælpemidler. Varighed af 1: 14 dage Forberedelsestid til 2: 40 min. Varighed af 2: 30 min. inkl. censur Ved karaktervægtning vil den skriftlige prøve vægte 2/3 og den mundtlige prøve vægte 1/3 33. Tekstanalyse/teori II Disciplinbeskrivelse Disciplinen Tekstanalyse/teori II formidler kendskab til et udvalgt litteraturteoretisk og -kritisk område, hvorudfra der på et videregående niveau analyseres udvalgte værker eller grupper af værker fra litteraturhistorien fra antikken til i dag. De udvalgte litteraturteoretiske og -kritiske problemstillinger behandles i dybden, og samspillet mellem litterære og teoretiske tekster betones. I undervisningen kan indgå projektarbejde, der særligt tager udgangspunkt i og videreudvikler de studerendes selvstændige indgange til disciplinens specifikke optik. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal vise kendskab til specifikke problemstillinger inden for litteraturteori og -kritik, evne til at behandle samspillet mellem litterære og teoretiske tekster, samt færdighed i selvstændigt og gennem en specifik, teoretisk synsvinkel at analysere litterære værker. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen, afvikles prøven ved en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 20 ns. per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. b) Alternativt udarbejder den studerende en beskrivelse af et projekt, der i omfang svarer til ét semesters undervisning. Projektet præsenterer et emne inden for Tekstanalyse/teori II s studieområde. Beskrivelsen af projektet forelægges studienævnet til godkendelse. Studienævnet udpeger en underviser som eksaminator. Beskrivelsen af projektet omfatter: 1) en generel beskrivelse af det valgte emne, 2) 6 for projektet repræsentative (litterære og teoretisk-filosofiske) 8

9 hovedværker, der ikke er indgået i tidligere prøver, samt i tilknytning hertil sekundærværker eller tekster i et omfang på ca ns. Prøven består af to dele, der bedømmes som en helhed: 1) en bunden, skriftlig hjemmeopgave i et emne med tilknytning til det beskrevne projekt og de opgivne hovedværker. Omfang 25 ns. 2) En bunden, mundtlig opgave der gives i tilknytning til den oprindelige projektbeskrivelse og den skriftlige opgave. Til forberedelsen må eksaminanden medbringe alle hjælpemidler. 34. Feltstudium Varighed af 1: 14 dage Forberedelse til 2: 40 min Varighed af 2: 30 min inkl. censur Ved karaktervægtning vil den skriftlige prøve vægte 2/3 og den mundtlige prøve vægte 1/3 Disciplinbeskrivelse Gennem forelæsninger, seminarer, selvstudium og praktik-/studieophold giver feltstudiet et teoretisk og praktisk grundlag for beskrivelse og analyse af udvalgte kultur- eller uddannelsesinstitutioner i Danmark og/eller i udlandet. Undervisning: Instituttet arrangerer regelmæssigt, evt. i samarbejde med andre institutter og i et samlet omfang på ca. 15 timer, en række forelæsninger og seminarer vedr. beskrivelse og analyse af fortrinsvis litteraturformidlende kultur- og uddannelsesinstitutioner. Heri indgår en række af følgende emner og aspekter: institutions-, organisations- og forvaltningsteori, institutionshistorie og -analyse, national og international kulturlovgivning og -politik, administration og økonomi, og evt. didaktik. Forelæsninger og seminarer kan være placeret både før og efter feltstudieopholdet. Deltagelse kan erstattes ved selvstudium. Feltstudieophold: Den studerende opholder sig ved og arbejder/studerer i en udvalgt institution i et omfang svarende til min. 1 måneds fuldtidsbeskæftigelse; i forbindelse med studieophold ved en videregående uddannelsesinstitution i udlandet er varigheden som regel længere. Det er, støttet af instituttet, den studerendes opgave at kontakte den udvalgte institution og at indgå de fornødne aftaler. Studienævnet forhåndsgodkender gennem en faglærer den udvalgte institution efter skriftligt tilsagn fra denne. Institution tages i vid betydning og kan omfatte: 1) litteraturformidlende institutioner som skoler, højskoler, forfatterskoler og oplysningsforbund, 2) forsknings- og undervisningsinstitutioner som universiteter og højere læreanstalter, herunder udvekslingsprogrammer og internationale netværk, 3) kulturorganiserende og formidlende institutioner som kulturhuse, informationscentre, biblioteker og arkiver, 4) kommercielle og ikkekommercielle litteraturinstitutioner som forlag, bogklubber, tidsskrifter og udgiverselskaber, 5) litteratur- og kulturformidlende massemedier, 6) offentlig og privat konsulent- og kommunikationsvirksomhed. 9

10 Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal kunne beskrive og analysere en kultur- eller uddannelsesinstitution med hensyn til dens baggrund, struktur og funktion, herunder inddrage erfaringer med egne faglige kompetencers funktion inden for institutionen. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Der aflægges en prøve, som består af 2 dele: en skriftlig rapport og en bunden, mundtlig prøve. 1. Rapporten er en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 20 ns. (plus eventuelle bilag) per studerende. Rapporten kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af rapporten, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse (højst tre studerende per opgave). Rapporten skal omfatte: 1) beskrivelse af de(n) udvalgte institution(er), 2) formulering af én eller flere problemstillinger i tilknytning hertil, 3) redegørelse for erfaringer i forbindelse med feltstudiet, herunder samspillet mellem de(n) udvalgte institution(er) og den studerendes rolle og baggrund, 4) analyse og perspektivering af udvalgte problemstillinger. Den udvalgte institutions dokumentation for studieopholdets varighed og omfang skal vedlægges rapporten. Den skriftlige rapport (plus eventuelle bilag) kan efter aftale med faglærer helt eller delvis affattes i andre medier. 2. I tilknytning til rapporten aflægges en bunden, mundtlig prøve. Prøven afvikles ved at eksaminanden på baggrund af den stillede opgave og rapporten giver et 10 min. oplæg til diskussion, fulgt af dialog med eksaminator og censor. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. 35. Essayistik Forberedelsestid til 2: 40 min. Varighed af 2: 30 min. inkl. censur Ved karaktervægtning vil den skriftlige prøve vægte 2/3 og den mundtlige prøve 1/3 Disciplinbeskrivelse Disciplinen giver indsigt i det litteraturkritiske og litteraturhistoriske essays traditionelle og aktuelle former. Der indføres i essaygenrens historie, retorik, refleksionsform og udveksling med andre litterære og ikke-litterære genrer. Der erhverves grundlag for beskrivelse og analyse af udvalgte essays og artikler med hensyn til: 1) elementær viden om de særlige retoriske virkemidler, som finder anvendelse ved udfærdigelsen af et litteraturkritisk eller litteraturhistorisk essay, 2) essayets reflektoriske egenart, 3) forståelse af den redaktionelle virksomhed, som publikationen indgår i. Der formidles gennem workshops og skriveøvelser færdighed i essayistisk fremstilling og gennem mindre prøveforedrag færdighed i mundtlig præsentation af et litteraturkritisk eller litteraturhistorisk emne. 10

11 Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal vise kendskab til essayistisk og mundtlig fremstilling og behandling af litteraturkritiske eller litteraturhistoriske emner. Endvidere skal eksaminanden kunne placere litteraturkritiske eller litteraturhistoriske essays og artikler i en publikationssammenhæng. Og endelig skal eksaminanden demonstrere færdigheder i skriftlig og mundtlig fremstilling. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Der aflægges prøve, bestående af to dele i Essayistik: 1. Essay: En skriftlig hjemmeopgave i form af et litteraturkritisk eller litteraturhistorisk essay, som er stilet til et bestemt tidsskrift, aftalt med faglæreren, og af et dertil passende omfang, dog min. 8 ns. og maks. 15 ns. Der kan efter aftale med faglæreren også skrives essays med tilknytning til andre kunstarter end litteraturen. Opgaven skal desuden indeholde et kortere afsnit, i form af en profilanalyse, der kommenterer og argumenterer for essayets relation til den publikation, det stiles til. 2. Foredrag: I tilknytning til essayets emne udarbejdes et offentligt foredrag, der afholdes i instituttets regi. Varighed af 2: Min. 30 min., maks. 45 min. Ved karaktervægtning vil den skriftlige prøve vægte 2/3 og den mundtlige prøve 1/3 36. Tilvalgsfag Tilvalgsfag omfatter A-forløb ( 37), B-forløb ( 38), Selvstuderet emne ( 39), C-forløb ( 40), D- forløb ( 41) og Seminar ( 42) Disciplinbeskrivelse Genstandsområdet for de litteraturhistoriske tilvalgsfag er verdenslitteraturen, samt discipliner og teorier af betydning for forståelsen af området og dets kontekster. Den studerende kan efter godkendelse af studienævnet vælge ikke-litterære emner. A-forløb består af to sammenhængende semestre, hvori en fordybende og undersøgende undervisning kan udfolde sig, bl.a. med særligt henblik på udvikling af studerendes egne projekter inden for forløbets emneramme. B-forløb, C- forløb og D-forløb, samt Selvstuderet emne er alle forløb af ét semesters varighed, hvori der aflægges prøve efter forskellige regler. Undervisningen kan i samråd mellem underviser og studerende tilrettelægges i varierede former, fx kollokvium, forelæsningsrækker og projektundervisning. 37. A-forløb Faglige mål Eksaminanden skal vise evne til selvstændigt og på højt niveau at analysere og diskutere problemstillinger inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt. 11

12 Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen i øvelsesforløb af to semestres omfang, afvikles prøven ved en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 25 ns. per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøven kan helt eller delvis aflægges i andre medier end det skriftlige. Hvis opgaven udarbejdes i et samarbejde mellem flere studerende og ved hel eller delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele, der lader sig bedømme individuelt. To forløb af ét semesters varighed kan i særlige tilfælde og efter studienævnets godkendelse erstatte de to semestres sammenhængende undervisning i A-forløbet. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 20 point b) Alternativt udarbejder den studerende en beskrivelse af et projekt, der i omfang svarer til to semestres undervisning, og hvis emne befinder sig inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt. Beskrivelsen af projektet forelægges studienævnet til godkendelse. Studienævnet udpeger en underviser som eksaminator. Beskrivelsen af projektet omfatter: 1) en generel beskrivelse af det valgte emne, 2) 8-10 for projektet repræsentative (litterære eller teoretisk-filosofiske) hovedværker, der ikke er indgået i tidligere prøver, samt i tilknytning hertil sekundærværker eller tekster i et omfang på ca ns. Prøven er en bunden, skriftlig hjemmeopgave inden for emnet. Omfang 40 ns. Varighed: 1 mdr. Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Vægtning: 20 point 38. B-forløb Faglige mål Eksaminanden skal vise evne til at analysere og diskutere problemstillinger inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. 12

13 a) For studerende, som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen i forløb af ét semesters varighed, afvikles prøven ved en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 15 ns. per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den skriftlige opgave kan helt eller delvis erstattes af en opgave i et andet medium. Hvis opgaven udarbejdes af flere studerende i samarbejde og ved hel eller delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele, der lader sig bedømme individuelt. b) Alternativt udarbejder den studerende en beskrivelse af et projekt, der i omfang svarer til ét semesters undervisning og hvis emne ligger inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt. Beskrivelsen af projektet forelægges studienævnet til godkendelse. Studienævnet udpeger en underviser som eksaminator. Beskrivelsen af projektet omfatter: 1) en generel beskrivelse af det valgte emne, 2) 6 for projektet repræsentative (litterære og teoretisk-filosofiske) hovedværker, der ikke er indgået i tidligere prøver, samt i tilknytning hertil sekundærværker eller tekster i et omfang på ca ns. Prøven er en bunden, skriftlig hjemmeopgave inden for emnet. Omfang 15 ns. Varighed: 7 dage 39. Selvstuderet emne Alternativt til læseplanens tilvalgsfag kan de studerende vælge et selvstuderet emne under vejledning. En gruppe på mindst 3 studerende forelægger efter konsultation med en faglærer et studieprogram for studienævnet. Studieprogrammet omfatter en beskrivelse af studieområdet og dets materiale, samt en studieplan tilsvarende undervisning i ét semester. Studienævnet udpeger en underviser som vejleder og eksaminator. Vejlederen superviserer emne-gruppen ved individuel vejledning, men kan også i begrænset omfang deltage i gruppens studieprogram, fx 2-3 gange under forløbet. Faglige mål Eksaminanden skal vise evne til at analysere og diskutere problemstillinger inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges som fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 15 ns. per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Den skriftlige opgave kan helt eller delvis erstattes af en opgave i et andet medium. Hvis opgaven udarbejdes af flere studerende i samarbejde og ved hel eller delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele, der lader sig bedømme individuelt. Opgaven skal tillige omfatte en rapport (2-5 ns.) om studieforløbet, der 13

14 samtidig kan fungere som semesterrapport; omfanget af denne del af opgaven skal ikke ganges med antallet af deltagere, hvis opgaven udarbejdes af flere studerende i samarbejde. 40. C-forløb Faglige mål Eksaminanden skal vise evne til at analysere og diskutere problemstillinger inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg som a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltager i undervisningen aflægges prøven ved undervisningsdeltagelse og i tilknytning til undervisningen i form af et mundtligt oplæg af ca. 15 min. varighed. Til oplægget udarbejdes et abstract (ca.1 ns.) med bibliografi. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 10 point b) Alternativt aflægges prøven som en bunden, skriftlig hjemmeopgave, omfang 10 ns. Eksaminanden opgiver til prøven 6 hovedværker inden for et afgrænset, litteraturhistorisk emne, samt ns. sekundærværker eller-tekster. Opgivelserne godkendes af studienævnet. Varighed: 8 dage Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 10 point 41. D-forløb Faglige mål Eksaminanden skal vise kendskab til og evne til at diskutere problemstillinger inden for forløbets genstandsområde. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven i D-forløb aflægges i tilknytning til undervisningen. For studerende som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende deltager i undervisningen i et øvelsesforløb af ét semesters omfang, afvikles prøven i D-forløb ved undervisningsdeltagelse. Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 point 14

15 42. Seminar Faglige mål Eksaminanden skal vise evne til at analysere og diskutere problemstillinger inden for litteraturhistoriefagets genstandsfelt, samt evne til at planlægge, organisere og gennemføre et offentligt seminar. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges undervisningsdeltagelse bestående i deltagelse i planlægning og afholdelse af et seminar (omfang 5-15 timer). Seminarets faglige indhold skal godkendes af studienævnet. Studienævnet udpeger en underviser som ansvarlig for seminaret. Prøveform: Undervisningsdeltagelse, individuel prøve Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået Vægtning: 5 point 43. Litteraturhistoriografi Disciplinbeskrivelse Disciplinen behandler centrale litteraturhistoriografiske tekster og fremstillinger og fokuserer derigennem på litteraturhistorietænkningens grundlagsproblemer. Gennem det litteraturhistoriografiske perspektiv behandles såvel centrale litteraturteoretiske og kritikhistoriske som litteraturhistoriske temaer og problemfelter. Disciplinen lægger gennem sin placering i studiets senere del i høj grad op til, at de studerendes egne faglige profiler og projekter inddrages, og at undervisningen tilrettelægges i kollokvie-form, med præsentationer og oplæg til efterfølgende kritisk diskussion. Der kan således også tilrettelægges projektarbejde, som kvalificerer til videre, selvstændige studier. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal kunne arbejde selvstændigt og videnskabeligt med litteratur- og kritikhistoriske områder under litteraturhistoriografiske synsvinkler. Eksaminanden skal tillige kunne indfri formidlingsmæssige, metodiske og teoretiske krav, som knytter sig til det integrerede samspil i samarbejdet med andre, eventuelt i en projektform. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Prøven aflægges efter eksaminandens valg a) eller b), hvor a) forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i undervisningen. a) For studerende som aktivt, regelmæssigt og tilfredsstillende har deltaget i undervisningen som beskrevet ovenfor, afvikles prøven i to dele: 1) en fri, skriftlig hjemmeopgave, 2) mundtligt forsvar. 1): Omfang 25 ns. per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Prøven kan delvis aflægges i andre medier end det skriftlige. Hvis opgaven udarbejdes af flere studerende i samarbejde og ved hel eller delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele, der lader sig bedømme individuelt. 2): Det mundtlige forsvar tager udgangspunkt i den skriftlige opgave og afvikles som et min. mundtligt oplæg til diskussion, fulgt af dialog med eksaminator og censor. Den mundtlige prøve kan ikke aflægges sammen med 15

16 andre studerende. Såfremt den skriftlige opgave er udarbejdet i samarbejde med andre studerende, må disse ikke være til stede i eksamenslokalet under den mundtlige prøve, før de skal eksamineres eller er blevet eksamineret. Forberedelse til 2: Ingen Varighed af 2: 40 min. inkl. censur Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Ved karaktervægtning vægter den skriftlige prøve 2/3 og det mundtlige forsvar 1/3 Vægtning: 20 point b) Alternativt udarbejder den studerende en beskrivelse af et projekt, der i omfang svarer til ét semesters undervisning, og hvis emne befinder sig inden for Litteraturhistoriografis studieområde. Beskrivelsen af projektet forelægges studienævnet til godkendelse. Studienævnet udpeger en underviser som eksaminator. Beskrivelsen af projektet omfatter: 1) en generel beskrivelse af det valgte emne, 2) 8 for projektet repræsentative (litterære, litteraturhistoriografiske, kritikhistoriske eller litteraturteoretiske) hovedværker, der ikke er indgået i tidligere prøver, samt i tilknytning hertil sekundærværker eller tekster i et omfang på ca ns. Prøven består af to dele, der aflægges i samme eksamenstermin og bedømmes som en helhed: 1) en bunden, skriftlig hjemmeopgave i et emne med tilknytning til det beskrevne projekt og de opgivne hovedværker. Omfang 25 ns. 2) En bunden, skriftlig opgave under tilsyn med hjælpemidler inden for emnet. Varighed af 1: 14 dage Varighed af 2: 8 timer Censur og bedømmelse: Ekstern censur, 7-trinsskala Ved karaktervægtning vægter 1) 2/3 og 2) vægter 1/3 Vægtning: 20 point 44. Perspektiverende år 1 årsværk (60 point) af kandidatuddannelsen kan udgøres af et perspektiverende år rettet mod litteraturfaglige arbejdsfunktoner. Det perspektiverende år giver mulighed for gennem fordybelse og praktisk specialisering at rette sig mod forskellige arbejdsfunktioner og jobfelter inden for det litterære område. Der sigtes mod at tematisere sammenhænge mellem det konkrete, praktiske litteraturfaglige arbejde og overordnede didaktiske, formidlingsmæssige og forvaltningmæssige teorier. Det perspektiverende år retter sig mod arbejdsfunktioner, der på forskellige niveauer og i forskellige medier beskæftiger sig med litteraturkritiske og litteraturhistoriske emner, samt mod igangsættende, ledelsesmæssige og administrative funktioner inden for litterære/kulturelle institutioner og organisationer. Den studerende knyttes til en eller flere undervisere, der er ansvarlige for at vejlede den studerende. I dette forum af den studerende og vejleder(e) tilrettelægges og koordineres studieforløbet. Som grundlag for prøverne under Det perspektiverende år kan der indgå deltagelse i kurser på andre fag eller institutioner. 16

17 45. Praktik Faglige mål Eksaminanden udvælger og kontakter en praktikinstitution. Den studerende indgår selv aftaler for sit praktikophold eller ansættelsesforhold og sørger for, at skriftligt tilsagn for praktikopholdet fremsendes til studienævnets godkendelse. Ligeledes skal praktikforløbet ved dets afslutning evalueres skriftligt af den studerende og en repræsentant for praktikstedet. Denne evaluering bilægges praktikrapporten. På baggrund af en godkendt praktik, der svarer til mindst tre måneders fuldtidsbeskæftigelse, skal eksaminanden under inddragelse af relevante teoridannelser gennemføre en beskrivelse og analyse af de aktiviteter, han/hun har deltaget i. Hvis der i den samlede uddannelse allerede indgår et feltstudium, må Det perspektiverende års praktik ikke afvikles ved eller omhandle den institution, som lå til grund for feltstudiet. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Der aflægges en kombineret prøve. Prøven omfatter: 1) en fri, skriftlig hjemmeopgave i form af en rapport, omfang 25 ns., 2) en bunden, mundtlig prøve med udgangspunkt i den skriftlige opgave. Rapporten skal omfatte: 1) beskrivelse af praktikinstitutionen eller institutionerne, 2) fremstilling af litteraturfaglige, kulturteoretiske og/eller organisationsteoretiske problemstillinger i tilknytning hertil og i overensstemmelse med grenspecialiseringen, 3) redegørelse for egne arbejdsfunktioner og faglig kompetence, som denne er indgået i institutionen under praktikopholdet, 4) perspektiverende analyse af praktikopholdet ud fra én eller flere teoretiske problemstillinger. Rapporten bilægges den skriftlige evaluering, som er udarbejdet af den studerende og en repræsentant for praktikstedet. Rapporten kan delvist afleveres i andre medier end det skriftlige. Den mundtlige prøve afvikles som et oplæg til diskussion på baggrund af den stillede opgave og på baggrund af rapporten (15-20 min.), fulgt af uddybende dialog med eksaminator og censor. Forberedelse til 2: 50 min. Varighed af 2: 40 min. inkl. censur Ved karaktervægtning vurderes de to dele som en helhed Vægtning: 30 point 46. Analyse Faglige mål Eksaminanden skal vise færdighed i at beskrive og analysere et problemfelt af central betydning for Det perspektiverende års studieområde. Der inddrages fx interview- og research-materiale, kulturteori og -analyse, institutionsteori og -analyse, forvaltningsteori, kulturlovgivning og kulturpolitiske redegørelser, organisationsteori og -analyse, didaktiske teori og teorier om litterær formidling. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven er en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang 20 ns. Prøven kan helt eller delvis aflægges i andre medier end det skriftlige. 17

18 Prøveform: Individuel opgave 47. Formidling Faglige mål Eksaminanden planlægger, organiserer og gennemfører et offentligt seminar, hvori litteraturfaglige problemstillinger i tilknytning til Det perspektiverende års studieområde belyses. Eksaminanden skal mundtligt introducere til seminaret og dets foredragsholdere og skal kunne lægge op til og lede en afsluttende diskussion. Stk. 2. Eksamensbestemmelser Prøven bestås ved undervisningsdeltagelse, hvor eksaminanden fremlægger et seminarforslag for studienævnet til godkendelse og er ansvarlig for seminarets tilrettelæggelse og gennemførelse i alle detaljer. Eksaminanden indleder seminaret, præsenterer seminarets foredragsholdere og lægger endelig op til og leder diskussioner. Seminaret kan planlægges, organiseres og afholdes isamarbejde med andre studerende. Prøveform: Undervisningsdeltagelse, individuel prøve Censur og bedømmelse: Intern censur, bestået/ikke-bestået 48. Speciale Disciplinbeskrivelse Specialet er en større, selvstændig afhandling af videnskabelig karakter med et selvvalgt emne. Eksaminanden træffer selv aftale om specialevejledning med en af fagets undervisere. Stk. 2. Faglige mål Eksaminanden skal i en selvstændig afhandling af forskningsmæssig karakter demonstrere evne til at afgrænse og gennemføre en teoretisk reflekteret litteraturhistorisk undersøgelse. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Specialet er en fri, skriftlig hjemmeopgave. Omfang min. 60 ns. og max. 100 ns. per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Studienævnet kan i særlige tilfælde dispensere fra omfangsbestemmelserne. Dele af specialet kan affattes i andre medier end det skriftlige. Hvis opgaven udarbejdes af flere studerende i samarbejde og ved delvis aflæggelse af prøven i et andet medie end det skriftlige skal det aftales med vejleder og fremgå skriftligt, hvilke dele, der lader sig bedømme individuelt. Specialeafhandlingen udarbejdes således, at den studerende inden for et bredere område aftaler et snævrere specialeemne med en vejleder. Emnet afgrænses således, at det samlede specialearbejde kan gennemføres inden for en tidsramme svarende til ½ årsværk. Efter at en specialetitel er endelig aftalt og godkendt, har den studerende en afleveringsfrist på en måned. Vejleder meddeler gennem instituttets sekretariat opgavetitel og afleveringsfrist til eksamenskontoret. 18

19 Specialet skal indeholde et resumé på et fremmedsprog, og specialetitlen skal endvidere oversættes til dette fremmedsprog, og hvis fremmedsproget ikke er engelsk, da også til engelsk. Bedømmelse Censor og eksaminator udarbejder i fællesskab en skriftlig udtalelse, der samtidig med karakteren skal foreligge senest to måneder efter den fastsatte afleveringsdato. I beregningen af de to måneder indgår juli måned ikke. Censur og bedømmelse: Ekstern, 7-trinsskala Vægtning: 30 point Kapitel 10: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 49. Ordningen træder i kraft De enkelte prøver meritoverføres som følger: Kandidatuddannelsen 1998 Kandidatuddannelsen 2001 Moderne litterær kultur Tekstanalyse/teori II Essayistik Feltstudium Analyse af uddannelsesinst. i udlandet Litteraturhistoriografi A-forløb B-forløb C-forløb D-forløb Grenspecialisering, praktik Grenspecialisering, analyse Grenspecialisering, seminar Speciale Moderne litterær kultur Tekstanalyse/teori II Essayistik Feltstudium Feltstudium Litteraturhistoriografi A-forløb B-forløb C-forløb Seminar Det perspektiverende år, praktik Det perspektiverende år, analyse Det perspektiverende år, formidling Speciale GODKENDT AF DET HUMANISTISKE FAKULTETSRÅD JUNI Ikrafttræden 1. september Ændring af 48, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 48, stk. 3 godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september

20 Ændring af 5 godkendt af Dekanen januar Ikrafttræden 1. februar Ændring af 11, 14, 24, 27 stk. 1 og 2, 31, 32 stk. 2 og 3, 33 stk. 2 og 3, 34 stk. 2 og 3, 35 stk. 2 og 3, 37 stk. 1 og 2, 38 stk. 1 og 2, 39 stk. 1 og 2, 40 stk. 1 og 2, 41 stk. 1, 42 stk. 1 og 2, 43 stk. 2 og 3, 45 stk. 1 og 2, 46 stk. 1 og 2, 47 stk. 1 og 2 og 48 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen september Ikrafttræden 1. september