Mål og Midler

Transkript

1 Mål og Midler

2 Indholdsfortegnelse - Mål og Midler Udvalg/politikområder Side Udvalg/politikområder Side Økonomiudvalget 1 Teknisk udvalg 159 Politisk organisation 2 Grønne områder 160 Administrativ organisation 12 Trafikområdet 167 Ejendomsvedligeholdelse 25 Kommunale ejendomme 178 Børne- og Ungdomsudvalget 32 Klima- og Miljøudvalget 186 Skoler 34 Forsyning 187 Dagtilbud 45 Plan-, natur- og miljøområdet 200 Ungdomsskoler 53 Tandpleje 60 Beredskabskommissionen 209 Familieområdet 67 Beredskabsområdet 210 BUU s overførselsområde 75 Ældre- og Sundhedsudvalget 81 Ældreområdet 82 Sundhedsområdet 93 Social- og Arbejdsmarkedsudvalget 101 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet 103 Beskæftigelsestilbud 113 Voksenhandicapområdet 121 Pensioner og boligstøtte 129 Kulturudvalget 136 Kultur 137 Folkeoplysning og idrætsanlæg 146

3 Mål og Midler Økonomi- og Erhvervsudvalget Økonomi- og Erhvervsudvalget har i 2014 et samlet nettodriftsbudget på 542,4 mio. kr. tet udgør 10 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) Vision 30,2 450,9 61,2 Politisk organisation Administrativ organisation Ejendomsvedligeholdelse Visionen Viborg Kommune Vilje, Vækst og Velfærd er, at: Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg Kommune er et af Jyllands stærke vækstområder. Væksten bliver skabt af aktive borgere, erhvervslivet og foreningslivet. Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Derfor er kommunen også attraktiv for nye borgere og virksomheder. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. jf. Visionen for Viborg Kommune. Politikker Vedtagelse af målsætninger for politikområdet, Politisk Organisation, sker blandt andet i forbindelse med formulering af tværgående politikker. Økonomi- og Erhvervsudvalget har udarbejdet forslag til følgende tværgående politikker, som er godkendt af Byrådet: Handicappolitik Politik for boligområdet Fælles Erhvervspolitik Politik for internationalisering Der er ikke vedtaget sektorpolitikker for politikområderne administrativ organisation og ejendomsvedligeholdelse. Der er imidlertid formuleret målsætninger, som er en del af budgettet. Disse målsætninger er gengivet i Mål og Midler for de enkelte politikområder. Herudover har Byrådet i 2013 vedtaget den nye Kommuneplan , som indeholder en række målsætninger for den fysiske udvikling af kommunen. 1

4 Mål og Midler Politisk Organisation Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Introduktion af nyt byråd Efter kommunalvalget den 19. november 2013 skal der i den resterende del af 2013 og i 2014 ske en introduktion af det nye byråd, så Byrådet er klædt bedst muligt på til den kommende 4-årige funktionsperiode. Introduktionen dækker bredt fra praktiske forhold (f.eks. adgang til rådhuset, vederlag, it og telefoni) til faglige emner (f.eks. kommunens økonomi, kommuneplan og introduktion til de enkelte politikområder). Introduktionsprogrammet tilrettelægges bl.a. på baggrund af en evaluering i efteråret 2013 i form af fokusgruppeinterviews blandt medlemmer af det afgående byråd. Revidering og sanering af Byrådets politikker jfr. den nye styringsmodel. Byrådet vedtog den 20. marts 2013 en ny styringsmodel. Gennem dialogbaseret aftalestyring knytter styringsmodellen Byrådets politikker tættere til budgettet, og de politiske målsætninger bliver i dialog omsat til mål for de decentrale enheder. Styringsmodellen sikrer derved en tæt opfølgning på de politiske målsætninger. I 2014 vil Byrådet vurdere behovet for at revidere og sanere de politikker, der gennem tiden er udarbejdet for dels at sikre, at de politiske målsætninger er aktuelle, og at der er overskuelighed over de målsætninger, der indgår i styringsmodellen. Samspil mellem den administrative og politiske organisation Med tiltrædelse af et nyt byråd 1. jan er der behov for at have fokus på samspillet og kompetencefordelingen mellem det nye byråd og administrationen. Der vil derfor være behov for en tæt dialog mellem byrådsmedlemmerne og administrationen, så der laves det mest hensigtsmæssige samspil for arbejdet i de kommende 4 år. 2

5 Mål og Midler Politisk Organisation Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Der udarbejdes ikke effektmål på politikområdet. 3

6 Mål og Midler Politisk Organisation ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Politisk organisation Tilskud m.v Puljer I alt

7 Mål og Midler Politisk Organisation Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder 24% 32% 44% Politisk organisation Tilskud m.v. Puljer Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Stigningen i udgifterne fra regnskab 2012 til budget 2013 skyldes, at der er afsat en pulje på til særlige problemstillinger på 25 mio. kr. i Desuden var 13 mio. kr. af udviklingspuljen ikke disponeret ved budgetvedtagelsen i Faldet i budgettet fra 2013 til 2014 skyldes hovedsageligt, at puljen til særlige problemstillinger er nedsat fra 25 mio. kr. i 2013 til 15 mio. kr. i Hovedårsagen til stigningen fra 2014 og årene frem er, at der er afsat en pulje til demografiregulering på ældreområdet. 5

8 Mål og Midler Politisk Organisation forudsætninger Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Kulturel virksomhed Politik - Fælles formål Kommunalbestyrelsesmedlemmer Kommissioner, råd og nævn Valg Diverse tilskud mv Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Puljer I alt Forklaring af budgetforudsætninger Udviklingspuljen under Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Puljen har tidligere været afsat på investeringsoversigten (anlæg) men fra og med 2012 blev puljen overført til driftsbudgettet. Udviklingspuljen er afsat til projekter, som kan tiltrække nye borgere og virksomheder til kommunen eller på anden vis sikre, at der er økonomisk mulighed for at igangsætte tiltag af udviklende karakter. Projekter, som på forhånd er godkendt finansieret af denne pulje er som udgangspunkt afsat som særskilte projekter på drifts- eller anlægsbudgettet under de respektive politikområder. Der er i budgettet for 2014 en ikke disponeret andel af puljen på 9,2 mio. kr. af den oprindelige pulje på 20 mio. kr. Til sammenligning udgjorde den ikke disponerede andel i 2013 budgettet 13 mio. kr. Pulje til særlige problemstillinger Der er i budgettet for 2014 afsat en pulje til særlige problemstillinger på 15 mio. kr. Til sammenligning udgjorde puljen i 2013 budgettet 25 mio. kr. 6

9 Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) - Kulturel virksomhed Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Tilskud Midtjysk Filmfond Tilskud, præmiering af smukke bygninger Tilskud kunstindkøb Tilskud Hærvejsmarchen Tilskud til Filmfestival Projekt breddeidræt ved Hærvejen Internationalisering I alt Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) Politik Fælles formål Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Tilskud til politiske partier Midler til klimapolitik Udgifter ifm. vielser I alt

10 Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) Kommunalbestyrelsesmedlemmer Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Vederlag Pension til borgmester Uddannelse, møder, rejser og repræsentation Kontohold, telefoni, IT m.v Byrådets markedsføringspulje Borgmesterrådgiver/ombudsmandsfunktion Rammeregulering I alt Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) Kommissioner, råd og nævn Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Huslejenævn Folkeoplysningsudvalg Ældreråd og klageråd Beboerklagenævn Samrådet for domfældte udviklingshæmmede Hegnsyn og Fredningsnævn Integrationsrådet Handicaprådet Fattigdomsrådet I alt

11 Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) Valg Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Valgforberedelse, -lister, stemmebokse m.v Folketingsvalg Kommunale valg I alt Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) Diverse tilskud mv. Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Ungbo Viborg Flyveplads Kommnal revy Bevaringsfonden Disponibel tilskudspulje Byjubilæum i Bjerringbro 150 år Lakseyngel Diverse I alt

12 Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) Erhvervsudvikling, turisme og landdistrikter Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Viborg Turistbureau Naturvidenskabernes Hus Forprojekt vedr. BioCluster Foulum ViborgEgnens Erhvervsråd Ydeler ifm. internationale aktiviteter Bidrag til fælleskommunalt regionalt EUkontor Karakteranimationsuddannelsen Væksthuse Tilskud til innovationskonkurrence "Arsenalet" kreativt væksthus for animation og nye medier Fremtidens produktion i Danmark The Animation Workshop, medfinansiering af videnscenter Hærvejen - en international destination for cykel- og vandreturisme Kapitaltilførsel, Karup Lufthavn Udviklingspulje I alt

13 Mål og Midler - Bilag Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) Puljer Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Pulje til særlige problemstillinger buffer I alt

14 Mål og Midler Administrativ organisation Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Sagsbehandlingstider Der er allerede for 2013 vedtaget mål for sagsbehandlingstider. Bl.a. borgerrådgiverens årsberetning for 2012 viser, at der fortsat er behov for at følge op på sagsbehandlingstiderne. Målsætningen videreføres derfor i 2014, og indsatsen i 2013 / 2014 er herudover at sikre, at der kan ske systemmæssig understøttelse af opfølgningen på sagsbehandlingstiderne (f.eks. via kommunens elektroniske dokumenthåndteringssystem). Digital selvbetjening I Viborg Kommunes Service- og kanalstrategi er der fremhævet to væsentlige pejlemærker: hvor kommunikationen kan, skal den foregå digitalt hvor borgerne kan, skal de betjene sig selv I 2014 fokuseres der i den forbindelse på en optimal udnyttelse af Viborg Kommunes nye hjemmeside til digital kommunikation med borgere og virksomheder anskaffelse og implementering af selvbetjeningsløsninger på de serviceområder, som er/bliver udpeget til 2. og 3. bølge i den obligatoriske digitale selvbetjening henholdsvis 1. december 2013 og 1. december 2014 implementering af obligatorisk digital post til borgere pr. 1. november Konkurrenceudsættelse Viborg Kommune har fokus på effektivisering og vækst. En af måderne Viborg Kommune kan opnå effektiviseringer på, er ved at skabe en konkurrencesituation om de kommunale driftsopgaver. Der vil derfor fortsat være et stærkt fokus på de igangværende og fremtidige konkurrenceudsættelsesprojekter. Viborg Kommune vurderer derfor løbende om yderligere opgaver skal konkurrenceudsættes. I 2014 gennemføres den sidste af de politisk vedtagne konkurrenceudsættelser, og der skal derfor drøftes hvilke nye områder, der ønskes konkurrenceudsat. Direktionens strategiplan "Den dobbelte ambition" Strategiplanen fokuserer på både effektivisering og vækst. Effektivisering og vækst er gensidigt afhængige: Vækst i samfundet er fundamentet for finansiering af fremtidens velfærdsydelser. Effektivisering af den kommunale opgaveløsning er en forudsætning for at kunne håndtere den demografiske udvikling og den løbende omstilling for at kunne skabe et økonomisk råderum, der gør det muligt at investere i vækstinitiativer. I Direktionens strategiplan er der formuleret en række målsætninger og defineret en række områder, hvor der vil blive igangsat effektiviserings- og vækstinitiativer, herunder blandt andet: - Radikale innovationsprojekter - Udnyttelse af civilsamfundets ressourcer - Udvikle rammevilkårene for vækst i antal arbejdspladser og antallet af indbyggere - Styrke kendskabet til Viborg Kommune Innovation Viborg Kommune har sat innovation på dagsordenen. Med udgangspunkt i den vedtagne innovationsstrategi og direktionens strategi- og handleplan er det målet, at man gennem innovation, kan imødegå nogle af de udfordringer kommunen står over for. Innovationsarbejdet står på to ben. Det ene er hverdagsinnovation, hvor det er intentionen at ledere og medarbejdere skal skabe små og store forbedringer til gavn for både borgerne og kommunens økonomi ved at gøre tingene smartere, hurtigere og bedre end i dag. Det andet ben er radikal innovation, hvor målet er at skabe helt nye løsninger, som kan give markante besparelser samtidig med serviceniveauet højnes. Det sker i forhold til tre politisk udpegede temaer: Børn og unges vej til voksenlivet, alt det administrative bøvl og flest mulig i arbejde. Rammen for det radikale innovationsarbejde er projekt MIR, som er et forskningssamarbejde mellem Viborg Kommune og Aalborg Universitet. 12

15 Mål og Midler Administrativ organisation Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Der er ikke vedtaget en sektorpolitik for den administrative organisation. Principperne for administrative organisering, ledelsesgrundlaget, de personalepolitiske værdier og MED-aftalen angiver pejlemærker, grundholdninger og bærende værdier for den administrative organisation. 13

16 Mål og Midler Administrativ organisation Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet IKU ens (Indikator for KonkurrenceUdsættelse) størrelse 26 % 26 % 26 % 26 % I Service- og kanalstrategien har Viborg Kommune tilsluttet sig Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi. Herfra er målet, at 30 % af alle henvendelser fra borgerne til kommunen er digitale i 2012 stigende til 50 % i Mål forventes opfyldt At de opstillede maksimale sagsbehandlingstider overholdes Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse Se i øvrigt uddybende forklaringer til effektmålene i bilag 4 til Økonomiudvalgets dagsorden den 12. juni 2013 Løbende målopfyldelse Løbende målopfyldelse 14

17 Mål og Midler Administrativ organisation ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Forvaltninger Administrationsbygninger Tjenestemandspension Øvrige Administrativ organisation Anm.: (-) er lig mindreforbrug/indtægt 15

18 Mål og Midler Administrativ organisation Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder 1% 12% 2% Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Forvaltninger Tjenestemandspension 85% Administrationsbygninger Øvrige Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Der er set over perioden sket et markant fald i udgifterne. Den væsentligste årsag hertil er, at der løbende er sket tilpasning af det administrative personale i takt med effektiviseringstiltag. Forskellen på forbruget i 2012 og budget 2013 skyldes delvis et mindreforbrug i 2012 i forhold til budgetteret samt en pulje i 2013 på 20. mio. kr. som buffer til manglende indtægter ved salg af kommunale bygninger. Faldet fra 2013 til 2014 forklares bl.a. med ovennævnte buffer på 20 mio. kr. kun i 2013 samt besparelser fra 2014 på 4,3 mio. kr. i forbindelse med digitalisering og 4,4 mio. kr. vedrørende effektiv administration. Modsat er der i 2014 tilført et budget på 7,3 mio. kr. af mindreforbruget i 2012, som ligeledes har indflydelse på faldet fra 2014 til Der er yderligere besparelser vedrørende effektiv administration på 4 mio. kr. fra 2015 og 8 mio. kr. fra

19 Mål og Midler Administrativ organisation forudsætninger Nettoudgifter(1.000 kr., 2014 P/L Fagfovaltninger og Stabe Pris (nettoudgift) i kr. Mængde (antal medarbejdere) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab Fagforvaltninger og stabe - løn* Fagforvaltninger og stabe - øvrige udgifter** Tjenestemandspensioner Løbende bidrag til aktive tjenestemænd Tjenestemandspension Reservepulje til merudgift vedr. pension til tidlligere amtslige tjenestemænd mv Tjenestemandspensioner, som afregnes til staten Øvrige nettoudgifter I alt *Den gn. pris (lønudgift) pr. medarbejder i 2012 er beregnet som den totale lønudgift i 2012 divideret med antal medarbejdere i 2012 (omregnet til 2014 niveau). I 2013 og 2014 er antallet af medarbejdere beregnet ved at dividere den budgetterede løn med den beregnede gn. pris pr. medarbejder. **Uddannelse, rejseudgifter, øvrige personaleudgifter, møder, kontorartikler, IT, inventar mv. (gn. udgift pr. medarbejder er beregnet ved at dividere totale udgifter med antal medarbejdere) 17

20 Mål og Midler Administrativ organisation Øvrige nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Administrationsbygninger Fælles administrationsudgifter Øvrige administrative udgifter Puljer og overførte administrationsomkostninger Diverse indtægter Diverse udgifter I alt Forklaring af budgetforudsætninger Forvaltninger og Stabe - løn Der skal reduceres i administrationen i form af effektivisering og digitalisering. Fra budget 2013 skal der reduceres med 4 mio. kr. på effektiv administration, hvilket stiger til 8,4 mio. kr. i 2014, 12,4 mio. kr. i 2015 og 16,4 i 2016 og frem. Vedrørende digitalisering skal der spares 4,3 mio. kr. fra Besparelsen i 2014 på 8,4 mio. kr. er indtil videre placeret på en rammereguleringskonto under puljer mv. og er således endnu ikke reduceret i budgettet til forvaltninger og stabe. Fælles administrationsudgifter Leasing På grund af forskydninger i udgifterne til afdrag på leasing af IT-udstyr er et mindreforbrug i 2012 på 7,3 mio. kr. tillagt budgettet i

21 Mål og Midler Bilag Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) - Fagforvaltninger og stabe løn Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Direktionen Stabene under Kommunaldirektørens område Økonomi- & Personalestaben Børn & unge Teknik & Miljø Job & Velfærd Kultur, Service & Events Diverse I alt Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) - Fagforvaltninger og stabe øvrige udgifter Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Direktionen Stabene under Kommunaldirektørens område Økonomi- & Personalestaben Børn & unge Teknik & Miljø Job & Velfærd Kultur, Service & Events Diverse I alt

22 Mål og Midler Bilag Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) - Fælles administrationsudgifter Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Arbejdsskadeforsikring, AES-bidrag m.v Uddannelse m.v Ny teknologi og kompetenceudvikling Kontorhold Porto Telefoni Tryk - Digisource IT-systemer Ramme til nye IT-tiltag Personaleblad og intranettet Markedsføring af virksomheden Konkurrenceudsættelser Leasing af IT-udstyr Abonnementer Kontingenter (KL m.v.) Fælles inventar, rådhuset Arkivering I alt

23 Mål og Midler Bilag Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) - Øvrige administrative udgifter Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Revision Lægeerklæringer Tolkning Advokatomkostninger Fleksible lønpakker Udbetaling Danmark Kommunens kort Byggesagsarkiv Risikostyring Betalingssystem, ind- og udbetalinger Flagning Liveudsendelser fra byrådsmøder Diverse I alt

24 Mål og Midler Bilag Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) - Puljer og overførte administrationsomkostninger Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Forapuljer / Særlig AKUT-bidrag (1-øres puljen) Lønpuljer Barselsudligningsordningen Direktionens pulje Interne forsikringspuljer Rammeregulering Buffer manglende salgsindtægter mv Overførsel af administrationsomkostninger Overførsel af overhead, Sprogskolen Overførsel af overhead, Madservice I alt

25 Mål og Midler Bilag Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) - Diverse indtægter Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Nyt sygesikringsbevis/lægeskift Adresseoplysninger Byggesagsbehandling Salg af attester (BBR, vurderings- og ejd.skattebillet) Ejendomsoplysningsskema (salg af ejd.) Sagsbehandling ifm. Støttet byggeri Gebyrindtægter for adm. af tillidsmandsarbejde Rykkergebyr Adm. af Skorstensfejerbidrag Hyrevognsbevillinger Stadeafgifter Parkeringsbilletordning I alt

26 Mål og Midler Bilag Nettoudgifter (1.000 kr., 2014 P/L) - Diverse udgifter Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Eventuelle ejendomskøb Driftssikring af boligbyggeri Danmarks Miljøportal Juleudsmykning Støtte til frivilligt socialt arbejde Digitale byskilte Indkøb, kommunalt samarbejde, udbud Lokal IT-netværksagent i Viborg Tilskud til afholdelse af Grøn Temadag Helhedsplan for Viborg Baneby Radikal innovation - samarbejdsaftale I alt

27 Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse Fokusområder i 2014 Udbud af vedligeholdelsesopgaver Forvaltningen vil fortsat have fokus på at sikre optimal konkurrence på de vedligeholdelsesopgaver, der sendes i udbud, og forvaltningen vil derudover gennemføre et pilotprojekt med servicepartnerskab i tilknytning til en afgrænset del af vedligeholdelsesopgaverne. Servicepartnerskab er et af de elementer, der indgår i samarbejdsmodellen offentligprivat samarbejde. Partnerskabsaftalen vil omfatte et samlet udbud af en række service- og vedligeholdelsesopgaver, fordelt på et antal institutioner, over f.eks. 4 år. Formålet med servicepartnerskabsmodellen er: at forbedre konkurrencesituationen. at optimere vedligeholdelsesarbejdet. at rationalisere arbejdet med udbud. Energibesparende foranstaltninger Forvaltningen vil, inden for rammerne af givne bevillinger, fortsat have fokus på at nedbringe energiforbruget (el, vand og varme) i kommunens bygninger. Prioriteringen af energibesparende tiltag vil primært tage udgangspunkt i gældende energimærker, hvor opgaverne som hovedregel prioriteres efter tilbagebetalingstiderne, men hvor også andre parametre i forhold til den løbende drift også vil kunne indgå. Institutionernes driftsbudget vil fra 2015 blive reduceret med et beløb svarende til nedgangen i energiudgifterne. Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. 25

28 Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Der er ikke vedtaget en sektorpolitik for politikområdet, Ejendomsvedligeholdelse. Viborg Byråd godkendte den 23. juni 2010 et forslag om Reorganisering af kommunale ejendomsopgaver. I den forbindelse er politikområdet Ejendomsvedligeholdelse oprettet med følgende målsætninger for indsatsen: Viborg Kommune skal inden for de økonomiske rammer, bedst og billigst muligt, stille velbeliggende, velindrettede og velfungerende lokaler til rådighed og så tidssvarende som muligt matche udviklingen i brugernes behov: Kvaliteten af de kommunale bygninger optimeres ved, at der årligt laves en prioritering af vedligeholdelsesmidlerne på tværs af udvalgsområderne, og ved at Økonomiudvalget prioriterer ud fra en samlet behovsvurdering. Stordriftsfordelene ved centralisering af ejendomsvedligehold realiseres. Dette gøres ved at udbyde vedligeholdelsesopgaverne i større udbud. Prioritering af vedligeholdelsesmidlerne skal ske på baggrund af en rullende tilstandsvurdering af kommunens ejendomme og ud fra en samlet behovsvurdering. Opgaverne udbydes og efterfølgende registreres alle udbud. Der udarbejdes nøgletal for udbud og det deraf afledte rationale (stordriftsfordele). 26

29 Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Der er ikke udarbejdet effektmål for politikområdet. 27

30 Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Vedligeholdelse af kommunale bygninger* Vedligeholdelse af bygninger på uddannelsesområdet Vedligeholdelse af bygninger på det sociale område Vedligeholdelse af bygninger på det administrative område I alt

31 Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder 3% Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) % 31% % Vedligeholdelse af kommunale bygninger* Vedligeholdelse af bygninger på uddannelsesområdet Vedligeholdelse af bygninger på det sociale område Vedligeholdelse af bygninger på det administrative område Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Dette politikområde er oprettet i 2011, som følge af centralisering af planlagt og periodisk vedligeholdelse. I 2011 og 2012 har der været afsat beløb på anlæg til at gennemføre energibesparende foranstaltninger. Dette beløb tilbageføres til driften fra og med

32 Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Ejendomsvedligeholdelse Øvrige nettoudgifter I alt Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Ejendomsvedligeholdelse Planlagt vedligeholdelse: Byudvikling, bolig- og miljøforanstaltninger Transport og infrastruktur 27 Undervisning og kultur Sociale opgaver og beskæftigelse Fællesudgifter og administration 347 Øvrige nettoudgifter I alt

33 Mål og Midler Ejendomsvedligeholdelse Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Der er ca. 400 ejendomme som skal vedligeholdes. Disse er fordelt med ca. 125 på Børn og Ungeområdet, ca. 60 på Kultur og Service, ca. 115 på Job og Velfærd og ca. 100 under Teknik og Miljø. Forbruget på de enkelte områder følger behovet og de tildelte midler. Øvrige bemærkninger Midlerne fordeles og anvendes hvor de største behov for vedligeholdelsesopgaver træder frem. Arbejder på klimaskærmen har højeste prioriteret. Det skal sikre, at bygningerne er tætte og at der ikke sker følgeskader på grund af regn og fugt. Niveauet udgjorde 16,3 mio. kr. i 2012 og de 11,2 mio. kr. er i forbindelse med budgetvedtagelsen af budget tilbageført til driftsbudgettet. I ændringsforslag til budget er de sidste 5.1 mio. kr. tilbageført til driftsbudgettet. Det er dog en forudsætning, at disse 5.1 mio. kr. stadig anvendelse på energibesparende foranstaltninger i Der budgetteres med en besparelse på kr. som efterfølgende fordeles på de politikområder hvor de energibesparende foranstaltninger er foretaget. Væsentlige ændringer i budgettet Der har tidligere været afsat midler på anlægsbudgettet (investeringsoversigten) til investeringer i energibesparende foranstaltninger. Midlerne til energibesparende foranstaltninger er oprindelige taget ud af politikområdes driftsramme, for at skabe styring og fokus på disse arbejder. 31

34 Mål og Midler Børne- og Ungdomsudvalget Børne- og Ungdomsudvalget har i 2014 et samlet nettodriftsbudget på 1.551,0 mio. kr. tet udgør 30 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) 15,3 34,2 416,6 227,5 Skoler Dagtilbud 16,9 Ungdomsskoler Tandpleje Familieområdet B&U's overførselsområde 840,6 Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for kommunens tilbud til børn og unge: Med visionen vil vi skabe børnenes og børnekulturens kommune. Det gør vi ved at tilbyde børn og unge en sammenhængende ramme om en tryg, god og indholdsrig opvækst fra vugge og frem til de erhvervsforberedende uddannelser. Det sker ved at have en folkeskole i særklasse og ved at udvikle aktivitets- og kulturtilbuddene til børn., jf. Visionen for Viborg Kommune. Politikker Byrådet har den 23. juni 2010 godkendt Lys i øjnene hos børnene, de unge og de voksne. Lys i øjnene består af et fælles værdisæt og nogle tværgående målsætninger og indsatsområder, som omfatter alle fagområder indenfor børne- og ungeområdet. Disse suppleres af målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for de enkelte fagområder. Tværgående målsætninger Barnet/den unge Det er Byrådets mål, at børn og unge mødes med anerkendelse og er aktive i sunde fællesskaber at dialog og samarbejde er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at alle børn og unge tilbydes relevante indsatser og tilbud i nærmiljøet at der er helhed og sammenhæng i børn og unges liv at børn, unge og voksne har gode relationer Forældre Det er Byrådets mål, at dialog og samarbejde med forældre og netværk er en naturlig del af arbejdet med børn og unge at samarbejdet mellem forældre og fagpersoner er gensidigt forpligtende og med en tydelig ansvarsfordeling Forebyggelse Det er Byrådets mål, at en hurtig og relevant indsats sikrer, at udsatte børn og unge har en tryg, god og indholdsrig opvækst at sundhedsfremme og forebyggelse bidrager til, at børn og unge træffer sunde valg De professionelle Det er Byrådets mål, at udvikling tager udgangspunkt i dokumenteret viden om det, der virker at evaluering og dokumentation bruges aktivt i arbejdet med børn og unge at Viborg Kommune bidrager til udvikling af ny viden på børne- og ungeområdet 32

35 Mål og Midler Børne- og Ungdomsudvalget Indsatsområder Barnet/den unge Alle medarbejdere understøtter børn og unges deltagelse i sunde fællesskaber og fremmer deres forståelse af fællesskabets betydning Løbende tilpasning og udvikling af lokale tilbud til børn og unge i Viborg Kommune Udvikling af nye metoder til inklusion Forældre Udvikling af nye metoder til forpligtende samarbejde med forældrene Forebyggelse KRAM (kost, rygning, alkohol og motion), kropsbevidsthed og seksuel sundhed indarbejdes i indsatsen Fortsat udvikling af den sundhedsfremmende indsats De professionelle Fælles kompetenceudvikling for alle medarbejdere i temaerne inklusion og anerkendelse Udvikling af enkle og overskuelige kvalitetsplaner på alle områder 33

36 Mål og Midler Skoler Fokusområder i 2014 Kompetenceudvikling Skoleområdets fortsatte udfordring er fremover at styrke almenskolerne, så de kan fortsætte progression i udviklingen af nye læringsfællesskaber. Målet er at reducere den procentvise del af elever i specialtilbud. Derfor vil udvikling af medarbejdernes kompetencer i forhold til inklusion fortsat have høj prioritet. Der satses derfor fortsat på det centralt styret kompetenceløft for alle personaler Lær i egen praksis. Specialstruktur På specialområdet er der taget konsekvensen af det faldende elevtal i specialundervisning som følge af inklusionsindsatsen, og der er sat gang i et arbejde med at tilpasse strukturen i forhold til nuværende og forventede fremtidige elevtal. Denne proces forløber i 2 etaper, hvor den første omhandler kommunes specialafdelinger og den anden kommunens specialskoler. Den første etape udmøntes 1/ og den anden etape forventes udmøntet 1/ Struktur klubber Der sker en stadig tilpasning på klubområdet i forhold til ændringerne i antallet af børn der bruger de forskellige klubber og ungdomsklubber. I 2012 har der været stor succes med at slå klubber sammen under fælles ledelse. Dette har styrket sammenhængskraften og optimeret på økonomien. Denne udvikling vil fortsætte. Tildelingsmodel Til budgetforliget for 2012 blev Viborgs Byråd enige om en ny ressourcetildelingsmodel, som skal være en afgørende forudsætning for fremtidig budgetoverholdelse. Grundprincippet er, at pengene bedst forvaltes på den enkelte skole. Dermed vises der tillid til ledelsen lokalt, ligesom ansvaret også lægges dér. Erfaringerne med modellen viser, at den bidrager til budgetoverholdelse, og der arbejdes derfor videre med at tilpasse denne til den kommende specialstruktur. Skolereform Regeringen har i 2012 barslet med en skolereform under overskriften: Gør en god skole bedre. Reformen læner sig op af følgende visioner: Børnene skal blive så dygtige de kan Udbyttet af undervisningen er uafhængig af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre Det skal være spændende at gå i skole Børnene skal trives Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse Lærerne skal nyde respekt Skolereformen forventes at betyde signifikante ændringer for især SFO og klubber. Det endelige omfang bliver først klarlagt når reformen er vedtaget. Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Anlæg Der har hen over vinteren 2012/2013 været gennemført et analysearbejde for at afdække status for anlægsbehov på skole- og klubområdet. Ungdomsklubberne Ungdomsklubberne vil, i årene der kommer, få langt mere fokus på både den forebyggende og den dannende indsats. I tæt samarbejde med relevante samarbejdspartnere vil dette område forventes udviklet og tilpasset. Trivsel Et centralt fokus på skoleområdet i 2014 bliver trivsel. Som en del af det nye fokus i skolernes kvalitetsrapport, hvor benchmarkingen sker på progression fremfor status, vil der blive foretaget trivselsmålinger hos børnene. Fokus bliver på børnenes oplevede sociale og faglige trivsel. Målet skal ses i forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion. Som et af parametrene for trivsel sættes der også fokus på elevfremmødet -specifikt på den del, der handler om ulovligt fravær. Et centralt fokus på klubområdet i 2014 bliver trivsel. Fokus bliver på børnenes oplevede sociale trivsel. Målet skal ses som en forlængelse af tidligere års målsætning om inklusion. 34

37 Mål og Midler Skoler Pædagogik I takt med at inklusionen slår igennem på skoleområdet, forventes det, at også klubberne møder denne virkelighed. Det betyder, at pædagogikken og aktiviteterne fortsat forventes udviklet og tilpasset det nye fællesskab. Klubbernes personale deltager derfor i det kompetenceløft som kører i Skoler: Lær i egen praksis. Forældresamarbejdet I relation til Lys i øjnene sættes der fokus på forældretilfredsheden. Igen her vil der være fokus på progression i forældrenes oplevede tilfredshed med skole/hjemsamarbejdet. På klubområdet vil udgangspunktet være forældrenes egen oplevelse af inddragelsen. Faglig Progression Centralt i inklusionsindsatsen er, at alle børn skal lære så meget, som de kan. Der sættes derfor fokus på, at skolerne formår at skabe faglig progression for alle børn. Med afsæt i nationale test og afgangsprøverne måles på, om skolerne formår at skabe faglig progression målt på egen skole. Der ud over vil der være et særligt fokus på den svageste del af eleverne målt på resultaterne i nationale test, og et særligt fokus på skolernes progression i scoren Tekstforståelse og Matematik i anvendelse i nationale test. 35

38 Mål og Midler Skoler Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet på forsiden for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Skoler og klubber, fremgår nedenfor: På skoleområdet vedtager Byrådet årligt en kvalitetsrapport, der beskriver de pædagogiske processer på skolerne og de opnåede resultater. MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at børn og unge dannes og uddannes, så de mestrer deres liv ud fra deres individuelle forudsætninger at børn og unge opnår det højest mulige faglige niveau at alle børn og unge får udfordringer i forhold til deres potential at der anvendes forskellige læringsrum og forskellige læringspartnere, så børn og unge fortsat har lyst til at lære og uddanne sig at skolens SFO-tilbud bidrager til børn og unges udvikling dels ved egne aktiviteter og dels i samspil med skolens undervisningstilbud at skolen er inkluderende, så flest mulige børn og unge kan undervises i almenundervisningen at børn og unge, der ikke kan profitere at almenundervisningen, tilbydes specialiserede tilbud i deres nærmiljø at styrke børnenes og de unges kreative, sociale og innovative kompetencer at børn og unge bliver fortrolige med andre kulturer og er i stand til at begå sig i en globaliseret verden, både fysisk og virtuelt at alle børn og unge tilbydes samvær med andre børn og unge i sociale fællesskaber i fritiden at børn og unge indgår i demokratiske processer, hvor indflydelse og medbestemmelse medvirker til, at de kan tage medansvar og være med til at strukturere deres fritid at børn og unge udfordres og styrker deres sociale kompetencer og relationer gennem fælles oplevelser Udvikling Det er Byrådets mål, at skolerne løbende vurderer og inddrager nye forskningsresultater i undervisningen at skolerne har øje for best future practice at skolerne indgår i partnerskaber med andre skoler i Viborg Kommune, Danmark og/eller udlandet om skoleudviklingsprojekter at understøtte videndeling mellem skolerne at klubberne i deres lokalt forankrede arbejde er opsøgende overfor børn og unge, der ikke indgår i andre fællesskaber, og som kan profitere af et klubtilbud at det forebyggende og tværfaglige samarbejde med skoler, SSP (Skole, Socialforvaltning og Politi) og øvrige institutioner udvikles og styrkes at udbuddet af klubtilbud afspejler de lokale behov Ramme Det er Byrådets mål, at sikre relevante, differentierede og kvalificerede undervisningstilbud til alle at de strukturelle rammer løbende justeres efter behov, så de enkelte skoler og deres tilbud er pædagogisk og økonomisk bæredygtige at skolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed at skolens rammer giver let adgang til at udnytte de teknologiske muligheder 36

39 Mål og Midler Skoler at sikre gode fysiske rammer, der giver mulighed for at lave aktiviteter, som tilgodeser de unges interesser og udviklingsbehov at klubstrukturen tilpasses efter behov INDSATSOMRÅDER Samarbejdsaftaler med skoler i og uden for kommunen om udvikling Forsøgsprojekter i partnerskaber mellem skoler og eksterne læringsmiljøer Afprøvning af nye veje til at øge andelen af børn, der går i almenskolen Etablering af egne kommunale tilbud til elever med autismespektrum forstyrrelser Udvikling af en plan for, hvordan den internationale dimension praktiseres på hver skole Afprøvning af teknologiens muligheder i forhold til undervisningsmidler, kommunikation og samarbejde Fortsat udvikling af helhedsskolen Tiltag, der bidrager til, at 95 % af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse Udvikle nye metoder til inklusion, så det er attraktivt for alle børn og unge at komme i klubberne Samarbejde både på tværs af klubområdet og på hele børne- og ungeområdet om den pædagogiske udvikling Udbygge og udvikle det opsøgende arbejde i forhold til børn og unge, der har behov for et klubtilbud 37

40 Mål og Midler Skoler Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejde og inddragelse i klubben Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjemsamarbejdet og positiv oplevelse af klubbens forældreinddragelse stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Elevtrivsel Den oplevede sociale trivsel stiger. Der måles med værktøjet Klassetrivsel.dk, der tilpasses Viborg Kommune. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Faglig progression i læsning i de nationale test I de nationale test handler en af delmålingerne om Tekstforståelse. Andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier klart under middel og under middel falder. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2012/13. Faglig progression i matematik i de nationale test I de nationale test handler en af delmålingerne om Matematik i anvendelse. Andelen af elever med resultater i de to laveste kategorier klart under middel og under middel falder. Der tages udgangspunkt i målingen fra 2012/13. 2 % 5 % 5 % Der udvikles et værktøj og første måling gennemføres. Tilpasning af værktøj og gennemførsel af første måling. Klart under middel falder med ½ %. Under middel falder med 2 %. Klart under middel falder med ½ %. Under middel falder med 2 %. 2 %. Der er en fortsat positiv udvikling 2 % Klart under middel fastholdes som minimum. Under middel falder med 3 %. Klart under middel falder med 1 %. Under middel falder med 4 %. Klart under middel fastholdes som minimum. Under middel falder med 4 %. Klart under middel falder med 1½ %. Under middel falder med 6 %. Klart under middel fastholdes som minimum. Undermiddel fastholdes som minimum. Klart under middel fastholdes som minimum. Under middel falder med 7 %. 38

41 Mål og Midler Skoler ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Folkeskoler Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Klubber Øvrige I alt

42 Mål og Midler Skoler Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2014 P/L) 0,3% 2% 4% 7% Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) % 11% 7% 66% Folkeskoler Skolefritidsordninger Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomsskoler Klubber Øvrige Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Stigningen i udgifterne fra 2008 til 2009 skyldes, at politikområde special blev nedlagt til budget 2009 og ca. 155 mio. kr. blev flyttet til Skoler. Herudover var der i 2009 et merforbrug i forhold til budgettet på 36,9 mio. kr. 40

43 Mål og Midler Skoler forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (Pris pr. elev/barn) (Antal elever/børn) Skole Folkeskoler Specialklasser Skolebibliotek Skolefritidsordninger Fripladser Søskenderabat Befordring af elever i grundskolen Kommunale specialskoler/sfo Specialundervisningstilbud i anden kommune/sfo Bidrag til statslige og private skoler Efterskoler og ungdomskostskoler Klub Fritidsklubber SFO-klubber Øvrige nettoudgifter I alt

44 Mål og Midler Skoler Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Folkeskoler - centrale konti Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Skolefritidsordninger Specialundervisning i regionale tilbud Kommunale specialskoler - centrale kon Fritidshjem Klubber Idrætsfaciliteter for børn og unge Sekretariat og forvaltninger Teatre Servicejob I alt Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v.: området er fra 2013 flyttet til politikområde Familieområdet og er medtaget i oversigten der. 42

45 Mål og Midler Skoler Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Beløbene på skole og sfo er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dette skyldes, at ressourcemodellen beregner en sum penge til budget pr. skole/sfo og først senere fordeles budgettet mellem skole og sfo. Vedrørende befordring er der usikkerhed omkring antallet af børn i 2014, da der fortsat udstedes buskort. Væsentlige ændringer i budgettet Rammen er reduceret med 9,8 mio. kr. i forbindelse med konkurrenceudsættelse på rengøring. I forbindelse med vedtagelsen af regnskab 2012 blev det besluttet, at overføre 4,5 mio. kr. af mindreforbruget i 2012 til Rammen er forhøjet med 7,1 mio. kr., som kommer fra ikke anvendte midler i forbindelse med lockouten på skoleområdet i april Mellem politikområderne: Der er flyttet 2,0 mio. kr. til politikområde dagtilbud vedr. 0,25% pulje til tværgående forebyggende indsatser og foranstaltninger. forlig: Udvidelser: Rammen er forhøjet med 5,9 mio. kr. vedrørende demografireguleringen (flere børn i skolesøgende alder). Rammen er forhøjet med 5,2 mio. kr. til implementering af skolereformen. Rammen er forliget forhøjet med 3,8 mio. kr. som følge af udviklingen i demografien (flere børn i skolesøgende alder). Rammen er forhøjet med 1,0 mio. kr. til folkeskolens 200 års jubilæum Reduktioner/prioriteringskatalog: Rammen er reduceret med 3,0 mio. kr. som følge af forventede mindreudgifter til befordring af skolebørn. Rammen er reduceret med 1,0 mio. kr. i forbindelse med ny struktur på specialundervisningsområdet. Rammen er reduceret med 1,0 mio. kr. som følge af mindreudgifter på det mellemkommunale område. Tværgående rammebesparelse på 1,7 mio. kr. Demografiregulering Befolkningsprognosen er udgangspunktet for beregningen af demografireguleringen. Reguleringen foretages pr. person i aldersgruppen 6 til 16 årige på baggrund af enhedsbeløbene i tilskuds- og udligningssystemet. Prognosen for udviste et forventet antal personer i 2014 i aldersgruppen 6 til 16 årige på Prognosen for udviser nu et forventet antal personer på Altså en stigning på 92 personer. Der er derfor foretaget en positiv regulering på 5,9 mio. kr. Ressourcetildelingsmodel Skoler Ved udarbejdelse af budget 2012 blev der godkendt en ny ressourcemodel på området. Modellen vil til budget 2014 blive korrigeret med opdaterede antal elever pr. 1/ samt gennemsnittet af antal børn i sfo. Forudsætninger og principper for ressourcetildelingsmodellen på skoleområdet: Enkelhed, frem for millimeterretfærdighed Dækkende både almen- og specialområdet Som udgangspunkt elevtalsbaseret, men uden efterfølgende reguleringer af elevtal/mængder 43

46 Mål og Midler Skoler Lønsumsstyring ingen lønfaktor Proces med inddragelse af alle interessenter Overordnet princip for ressourcetildelingsmodellen: at resursetildelingsmodellen giver den enkelte skole råderet over hele budgettet, hvor dette er foreneligt med enkel administration og gennemskuelighed. Understøttende principper: at der på det centrale budget afsættes midler til kendt drift, som dækker alle skoler at der centralt herudover afsættes midler til at neutralisere udsving, så der sikres mulighed for overførselsadgang mellem årene at der tildeles resurser for et helt budgetår uden efterreguleringer at tildelingen skal sikre, at alle skoler kan løse opgaven at der på hver skole reserveres et beløb til særlige inkluderende tiltag, herunder til samarbejde skolerne imellem samt med eksterne partnere såsom klubber, daginstitutioner mm. at lokale tiltag kvalitetssikres i trivselsteamet at der fastlægges takster for de enkelte specialtilbud Skolerne skal på baggrund af ressourcetildelingsmodellen tilbyde eleverne det vejledende timetal. Klubber Ved udarbejdelse af budget 2012 blev der godkendt en ny ressourcemodel på området. Modellen er til budget 2014 blevet korrigeret med opdaterede antal tilmeldte i klubtilbuddene. Tildelingen fastsættes hvert år den 1/9 med udgangspunkt i det antal børn/unge, der det seneste år har benyttet sig af tilbuddet. Beregningen for kommende års budget er således foretaget ud fra et gennemsnit af antallet af tilmeldte børn/unge de sidste 12 måneder. For de Fritidsklubber, der også driver Ungdomsklub, beregnes normeringen ud fra, at det forventes, at 30 % af de årige i klubbens område (skoledistrikt) benytter sig af tilbuddet. De overordnede principper for tildelingen er: Enkelthed frem for millimeterretfærdighed Tildelingen følger budgetår og gælder for et år med virkning fra 1/1-14 At pengene bedst forvaltes i den enkelte klub/områdeklub Få centrale konti Kriterier for budgettal skal være kendte Forskel i åbningstid i SFO- og Fritidsklub 30 % af områdets unge i ungdomsklub Ingen normbeløb Tid til ledelse er indeholdt i normeringen dog ikke tid til områdeledelse, som fastsættes centralt Ressourcetildelingen opererer med følgende Grundtildeling børnetakst - til SFOog Fritidsklubber. Yderligere takst til Fritidsklubberne, idet disse har ugentlig åbningstid på 26 timer hvor SFO-klubberne kun har en ugentlig åbningstid på 18 timer. Samtidig har Fritidsklubberne også til huse i egne huse. Udgifterne til dette er indregnet i den ekstra tildeling. Ungdomsklubtakst til de Fritidsklubber der udover fritidsklub også driver ungdomsklub. 44

47 Mål og Midler Dagtilbud Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Inden for dagtilbud er der følgende fokusområder i 2014: TOPI Fortsat implementering af TOPI (Tidlig Opsporing Og Indsats) så redskaber og værktøjer bruges af alle ansatte i Dagplejen, vuggestuer og børnehaver Barnet i centrum - forskningsprojekt Deltagelse i forskningsprojektet Barnet i centrum. Et forskningsprojekt med deltagelse af 18 kommuner, hvor der sættes særlig fokus på pædagogik og indsats på 0 3 årsområdet. Igangsat 2013 Tusindben - kompetenceudviklingsprojekt Kompetenceudviklingsprojekt Tusindben med udgangspunkt i evaluering af lærerplanerne for Indsatsen sætter fokus på krop, hjerne, kultur og natur og er igangsat i 2013 Sprogindsats Fokuseret sprogindsats med udgangspunkt i uddannelsesforløbet i Kapacitetsstyring Tilpasning af antallet af vuggestuepladser der modsvarer efterspørgslen 45

48 Mål og Midler Dagtilbud Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Dagtilbud, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at alle børn udvikler sig både fysisk, intellektuelt og socialt at børn trives i en tryg og genkendelig hverdag at børn bliver anerkendt og indgår i ligeværdige fællesskaber at børn bliver medinddraget i en dagligdag, hvor mangfoldighed og forskellighed respekteres at forældre tager ansvar for, at barnet er en del af sociale fællesskaber at børn bliver fortrolige med andre kulturer Udvikling Det er Byrådets mål, at ny viden om pædagogiske tilgange og metoder bliver anvendt i den pædagogiske praksis at etablere en praksis for videndeling mellem dagtilbuddene i pædagogiske netværk Rammer Det er Byrådets mål, at de fysiske rammer tilgodeser et spændende og udviklende læringsmiljø at der er fleksible tilbud, som tilgodeser forældrenes ønsker og behov for pasning og som samtidig tilgodeser den pædagogiske praksis at dagtilbud kan udvikle deres faglige profil med forskellige fokusområder INDSATSOMRÅDER Fortsat udvikling og implementering af områdestrukturen Løbende udvikling af specialgrupper og institutioner med hensyn til struktur og fagligt indhold. Skabe fagligt og økonomisk bæredygtige institutionsenheder Indsats for, at forældre tager aktiv del i og ansvar for arbejdet med fællesskaber og anerkendelse Udbrede kendskabet til nye initiativer på Dagtilbudsområdet Udvikle den sundhedsfremmende og forebyggende indsats 46

49 Mål og Midler Dagtilbud Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Tusindbenet. Udgangspunktet for målingerne er en evaluering af læreplanerne (FCCERS og ECCERS), hvor det har vist sig, at emnerne krop, hjerne, kultur og natur er emner, der arbejdes mindre med end de øvrige læreplanstemaer. Evaluering af læreplanerne skal vise en forbedring af scoren på læreplanstemaerne Krop og bevægelse og Kulturelle udtryksformer. Udgangspunktet for målingen er evalueringen af læreplaner fra Barnet i centrum Et forskningsprojekt hvor pædagoger, dagplejere og forskere udvikler det pædagogiske område for de 0-3 årige. Der udveksles erfaringer og refleksioner i laboratorier, hvor eksisterende praksis italesættes og udviklingsprocesser sættes i gang. Andelen af 3 årige fra de involverede institutioner og dagplejere, der ifølge sprogvurdering indstilles til en fokuseret indsats formindskes. Der tages udgangspunkt i måling fra Sprogindsats Alle dagplejere og pædagoger i vuggestuer deltager i kurser vedr. sprog og der udpeges en sprogvejleder på hver institution. De børn, der i dagligdagen vurderes til at have behov for en sprogindsats, sprogvurderes når de bliver 3 år og igen, når de bliver 5 år. Et fald i andelen af de 3 årige børn, der bliver vurderet til at have behov for en Fokuseret indsats ved 5 års screeningen. 2 % 5 % 5 % 10 %. 10% 2 % 3%. 20% (Udgangspunkt 3 årige i 2013) 30% (Udgangspunkt 3 årige i 2014) 47

50 Mål og Midler Dagtilbud ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Folkeskoler Fælles formål* Dagpleje Vuggestuer, integrerede inst., børnehaver Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til puljeordninger m.m I alt

51 Mål og Midler Dagtilbud Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2014 P/L) 1% 2% 7% 14% Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) % % Folkeskoler Fælles formål* Dagpleje Vuggestuer, integrerede inst., børnehaver Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til puljeordninger m.m Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Stigningen i udgifterne fra 2008 til 2009 skyldes, at politikområde Special blev nedlagt til budget 2009 og ca. 29 mio. kr. blev flyttet til Dagtilbud. Herudover var der i 2009 et merforbrug i forhold til budgettet på 11,7 mio. kr. rammen falder fra 2013 til 2014 bl.a. som følge af mindre lønfremskrivning på 5,0 mio. kr. og reduktion på 2,9 mio. kr. som følge af rengøringsudbuddet. 49

52 Mål og Midler Dagtilbud forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (Pris pr. barn) (Antal børn) Dagpleje Vuggestue/børnehave/integr. inst Fripladser dagplejen Fripladser institutioner Tilskud til forældre der vælger privat pasning Specialinstitutioner Private institutioner Fripladser private institutioner Øvrige nettoudgifter I alt Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Folkeskoler Fælles formål Dagpleje Vuggestuer Børnehaver Integrerede daginstitutioner Specialpædagogisk bistand Særlige dagtilbud og særlige klubber Tilskud til puljeordninger m.m I alt

53 Mål og Midler Dagtilbud Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Der forventes færre børn i pasning både i dagplejen og i institutionerne. Som følge heraf er rammen reduceret med 7,4 mio. kr. Prisen pr. barn i institutioner stiger fra 2012 til Dette skyldes, at der er afsat 2,0 mio. kr. til kompetenceudvikling, til styrkelse af kvalitet i dagtilbud, herunder sund kost er der afsat 2,5 mio. kr. og endelig af der afsat yderligere 1,0 mio. kr. til indvendig vedligeholdelse. Fra 2013 til 2014 sker et lille fald, hvilket skyldes en reduktion af rammen som følge af rengøringsudbuddet. Væsentlige ændringer i budgettet Rammen er reduceret med 2,9 mio. kr. i forbindelse med konkurrenceudsættelse på rengøring Mellem politikområderne: forlig: Udvidelser: Der er flyttet 2,6 mio. kr. til politikområde dagtilbud fra skoler og familieområdet vedr. 0,25% pulje til tværgående forebyggende indsatser og foranstaltninger. Det samlede budget til puljen er nu 3,6 mio. kr. Rammen er forhøjet med 5,0 mio. kr. til styrkelse af normeringer i dagtilbud. Rammen er nedsat med 1,6 mio. kr. som følge af rationale ved ændret ledelsesstruktur. Rammen er nedsat med 7,4 mio. kr. som følge af forventet lavere pasningsprocent. Reduktioner/prioriteringskatalog: Tværgående rammebesparelse på 0,9 mio. kr. Demografiregulering Befolkningsprognosen er udgangspunktet for beregningen af demografireguleringen. Reguleringen foretages pr. person i aldersgruppen 0 til 6 årige på baggrund af enhedsbeløbene i tilskuds- og udligningssystemet. Prognosen for udviste et forventet antal personer i 2014 i aldersgruppen 0 til 6 årige på Prognosen for udviser nu et forventet antal personer på Derfor er der stort set ikke tale om nogen ændring i demografiregulering på området. Ressourcetildelingsmodel Ved beregning af antallet af børn i 2014 i de forskellige pasningstilbud er der taget udgangspunkt i pasningsbehovet i 2013 som det blev vurderet i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 30. september 2013 sammenholdt med forventninger for Ressourcetildelingen til dagplejen har udgangspunkt i, at hver dagplejer i gennemsnit passer 3,52 børn. Der er således taget højde for afholdelse af ferie, sygdom og andet fravær blandt dagplejerne. Til kørsel og kursusmidler, er der afsat kr. årligt for hver fuldtidsansat medarbejder. Til beskæftigelsesmaterialer, inventar og aktiviteter er der afsat et årligt normbeløb pr. barn i dagplejen på kr. Ressourcetildelingen til vuggestuer og børnehaver omfatter: Årlig lønsum til pædagogisk personale inkl. ledelse: Alm. børnehavepladser: barn Ude-/skovbørnehaver: barn Vuggestuer: barn kr. pr kr. pr kr. pr. Der er 3 ugers sommerferielukning i daginstitutionerne (de samme som i SFO-erne). Der er feriepasning i enkelte institutioner, så de børn, der har behov for det, kan få tilbud om pasning. 51

54 Mål og Midler Dagtilbud Puljer til udvikling, projekter eller lignende samt sygdom/langtidssygdom og barsel m.m. skal finansieres inden for ovenstående ressourcetildeling. Kørsel og kursusmidler pr. fuldtidsansat kr. årligt Normbeløb til beskæftigelsesmaterialer, inventar og aktiviteter m.v.: Børnehave kr. pr. barn årligt Vuggestue kr. pr. barn årligt Til el, vand og varme har kommunens energikonsulent udarbejdet beregninger på, hvad der skal afsættes i budget til de enkelte institutioner, bl.a. ud fra de seneste års forbrug. Til enkelte institutioner er der tildelt med 158 kr. pr. m2. 52

55 Mål og Midler Ungdomsskoler Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Skolereform Regeringen har i 2012 barslet med en skolereform under overskriften: Gør en god skole bedre. Reformen læner sig op af følgende visioner: De unge skal blive så dygtige de kan Udbyttet af undervisningen er uafhængig af, hvor man bor, eller hvem der er ens forældre Det skal være spændende at gå i skole De unge skal trives Lærerne skal have uddannelse og efteruddannelse Lærerne skal nyde respekt Det forventes at reformen får signifikant betydning for ungdomsskolen fremover. Det endelige omfang bliver først klarlagt når reformen er vedtaget. Dette forventes at ske inden sommeren Specialstruktur Som en konsekvens af ændringerne på specialstrukturen vil Ungdomsskolens tilbud for elever med Socioemotionelle vanskeligheder ændres til et såkaldt heltidstilbud under ungdomsskolelovens 4. 10CV Lige som for ungdomsskolen som helhed, så forventes den kommende skolereform også at have signifikant betydning for udformningen af 10. klasse. Det endelige omfang bliver først klarlagt når reformen er vedtaget. Dette forventes at ske inden sommeren I takt med, at inklusionen slår igennem på skoleområdet, forventes det, at også at karaktern af elevgruppen på 10 CV ændres og udvikles. Det betyder, at pædagogikken og aktiviteterne fortsat forventes udviklet og tilpasset det nye fællesskab. 10 CV s personale deltager derfor i det kompetenceløft som kører i Skoler: Lær i egen praksis. Elevernes oplevede faglige og sociale trivsel samt forældrenes oplevelse af skole/hjem samarbejdet vil have et fokus, ligesom overgangen til ungdomsuddannelser. Fritidsundervisning De unges fællesskaber og måder at være sammen på og lære på ændres til stadighed. Der arbejdes derfor kontinuerligt med at tilpasse fritidsundervisningen, således at den giver et meningsfuldt bidrag til de unges fællesskaber. 53

56 Mål og Midler Ungdomsskoler Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Ungdomsskoler, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at unge får mulighed for at uddybe og udvide deres alsidige kompetencer at unge udvikler deres sociale, kreative og innovative potentiale at unge får øget indhold i deres tilværelse i kraft af, at de forstår samfundslivet og dygtiggør sig til det at unge udvikler deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund at unge lærer at tage ansvar for egen uddannelse at ungdomsskolen yder en særlig indsats for at gøre unge i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse at unge udvikler deres internationale perspektiv og dannelse Udvikling Det er Byrådets mål, at Ungdomsskolen udvikler læringsmiljøer, hvor den unge lykkes med at udvikle sine kompetencer Rammer Det er Byrådets mål, at Ungdomsskolen fremstår som et attraktivt og dynamisk ungdomsmiljø at Ungdomsskolen har de nødvendige tidssvarende undervisningsmidler og faciliteter til rådighed INDSATSOMRÅDER Styrke samarbejdet med skolerne og øvrige uddannelsesinstitutioner for at lette overgangen mellem uddannelser Etablere nye undervisningsmiljøer med afsæt i analyser og undersøgelser af unges behov og interesser Udvikle det internationale perspektiv i ungdomsskolen Styrke den pædagogiske mangfoldighed i forhold til ungdomsskolens forskellige målgrupper Særlige tiltag, der bidrager til, at 95 procent af en ungdomsårgang får en ungdomsuddannelse Tiltag, der sikrer, at Ungdomsskolen til stadighed er en aktiv medspiller i udviklingen af Viborg Kommunes ungeindsats 54

57 Mål og Midler Ungdomsskoler Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Forældrenes oplevelse af skole- hjemsamarbejdet på 10 CV Forældre, der har en positiv oplevelse af skole- hjemsamarbejdet, stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Elevtrivsel på ungdomsskolen (uden fritidsdelen) Den oplevede sociale trivsel stiger. Der måles med værktøjet Klassetrivsel.dk, der tilpasses Viborg Kommune. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Deltagelse i ungdomsskolens fritidstilbud Andelen af unge fra og med 7. klasse til det fyldte 18. år, der benytter ungdomsskolens fritidstilbud, stiger. Der tages udgangspunkt i målinger fra 2013 Der udvikles et værktøj og første måling gennemføres. Tilpasning af værktøj og gennemførsel af første måling. TOPI implementeres på overbygningen 2 %. Der er en fortsat positiv udvikling 2 % 1 % 1 % 1 % 5 % 55

58 Mål og Midler Ungdomsskoler ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Fællesformål Ungdomsskolevirksomhed Ungdomsskoler

59 Mål og Midler Ungdomsskoler Nøgletal Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Udsvingene i budget 2013 til 2017 skyldes, at budgettet periodiseres efter hvordan udgifterne falder til Musicaltalentskolen 57

60 Mål og Midler Ungdomsskoler forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (pris pr. elev) (Antal elever) Ungdomsskolevirksomhed (pris pr. elev) (Antal elever) Ungdomsskolens klubber/fritidstilbud Øvrige nettoudgifter I alt Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Musicaltalentskole I alt

61 Mål og Midler Ungdomsskoler Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Prisen vedrørende ungdomsskolevirksomhed er beregnet på baggrund af antal holdelever. Det vil sige, at hvis elever deltager på flere hold tæller de med for de antal hold de deltager på. På klubområdet medtælles kun antallet af elever. Til budget 2014 er anvendt samme antal elever som i 2013, da det er bedste bud nu og her. Væsentlige ændringer i budgettet rammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner. 59

62 Mål og Midler Tandpleje Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Forebyggelse af huller i tænderne hos de 20 procent af børn og unge, der er mest udsat for at få karies Det er i dag muligt at identificere de børn og unge, der har størst risiko for at udvikle huller i tænderne. Det har imidlertid vist sig vanskeligt at forebygge huller i tænderne hos denne gruppe ved traditionelle metoder som tandbørsteinstruktion, fluorbehandling, lakeringer m.m. I vil der blive afprøvet nye pædagogiske metoder og nye kliniske løsninger, der er målrettet denne gruppe. Nedbringelse af udeblivelser især fra ungdomsgruppen ved at anvende elektronisk indkaldelse og SMS-påmindelse ved alle aftaler. Et nyt modul til det elektroniske bookingsystem giver mulighed for automatisk indkaldelse og sms påmindelse af aftaler. Systemet bliver testet i 2013 og udrulles på alle klinikker til alle aftaler i løbet af Forældreinddragelse Ved anvendelse af en særlig modul til tandplejens journalsystem TK2, kan forældre gives mulighed for at se deres barns journal via et link fra hjemmesiden. Samtidig vil meddelelser til hjemmet ikke længere blive sendt via papirmeddelelser - Tandundersøgelsesbogen -, men resultater af undersøgelser og instruktioner til, hvordan forældre kan hjælpe deres børn med mundhygiejne m.m., vil blive sendt elektronisk med link til de relevante instruksfilm. Det overvejes også at udvikle en app, der altid vil vise vej til nærmeste tandklinik og give instruktion i førstehjælp ved tandskader og tandpine. Udvikling af teknikker til tidlig korrektion af tandstillings anomalier.(viborg modellen) Som et af de første steder i landet er teknikken med tidlig identifikation, opsporing og behandling af tilsyneladende ubetydelige tandstillingsfejl blevet implementeret i Viborg Kommune. I 2014 metoden blive videreudviklet med kompetenceudvikling. Der vil blive lagt vægt på træning i at få det maksimale udbytte af de forskellige teknikker, så behandlingstiden for børnene kan bringes så langt ned som muligt Forstærket indsats mod syreskader på blivende tænder (Erosioner) Fra 2013 registreres alle syreskader på blivende tænder, således, at vi i slutningen af 2013, har et nøjagtigt billede af udbredelse i forhold til alder, køn og geografisk område. Vi ved allerede nu, at skaderne starter i 10 års alderen og er mest udtalt hos drenge. I 2014 vil vi derfor sammen med relevante samarbejdspartnere starte et forebyggende arbejde med henblik på, at nedbringe antallet af syreskader. Materialer udarbejdes og tilrettes efter de målgrupper, vi kan udpege efter 2013 undersøgelsen. 60

63 Mål og Midler Tandpleje Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. De målsætninger og indsatsområder, som er specifikke for, Tandpleje, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet Det er Byrådets mål, at tandplejen giver den bedst mulige individuelle behandling indgår i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde arbejder for, at den enkelte tager vare på egen tandsundhed diagnosticerer og behandler opståede skader og medfødte dentale forstyrrelser, så yderligere sygdom forebygges INDSATSOMRÅDER Faglige indsatsområder Med henblik på at sikre en effektiv forebyggelsesindsats udarbejdes fælles standarder for undervisning, instruktion og motivation, præcise mål for tandsundhedsfremme og handleplaner for forebyggelsesindsatsen på alle klinikker er det målsætningen: At sikre, at alle borgere får lige mulighed for at bevare tænder, mund og kæber sunde og funktionsdygtige At sikre at tandsygdomme diagnosticeres ens i alle dele af den kommunale tandpleje At sikre, at der altid foreligger en diagnose og indikation forud for behandling, samt at behandling udføres i henhold til faglige kriterier. Teknologi, fysisk rammer og kvalitet Der er gennemført en analyse af Den kommunale Tandplejes struktur med henblik på at vurdere behov for ændrede fysiske og organisatoriske rammer, så den kommunale tandpleje lever op til de krav, der stilles til en moderne forebyggende og behandlende tandpleje. Organisatorisk og strukturelt Der foretages en årlig overvågning af, om der er tilbudt differentierede tandplejetilbud på baggrund af en afdækning af de demografiske, kulturelle, sociale og kognitive faktorer der er relevante for tandplejen. Der gennemføres en årlig journalaudit ( kontrol ) vedrørende følgende spørgsmål: Er der dokumentation for, at undersøgelsernes indhold og omfang er i overensstemmelse med de udarbejdede retningslinjer? Der er gennemført årlig journalaudit ( kontrol ) vedrørende følgende spørgsmål: Er der dokumentation for at behandlingerne er udført i overensstemmelse med de udmeldte faglige kriterier?. 61

64 Mål og Midler Tandpleje Effektmål i Her gengives målsætninger fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige målsætninger, der vedtages i forbindelse budgettet Forbedret tandsundhed Målet er færre børn med mange huller. Antallet af 18 årige i Zone 1 og 2, svarende til ingen eller ubetydelig karies stiger til Nedbringelse af antallet af udeblivelser Antallet af udeblivelser falder. Udgangspunktet bliver en måling i % af de 18 årige 59 % af de 18 årige 62 % af de 18 årige 65% af de 18 årige Der udarbejdes en måling af antal udeblivelser 30 % 40 % 50% 62

65 Mål og Midler Tandpleje ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Kommunal Tandpleje Tandpleje

66 Mål og Midler Tandpleje Nøgletal Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget I 2009 var der tale om nogle nødvendige investeringer, bl.a. nyt IT-system samt reparation af dental unit, der bevirkede et merforbrug på 1,2 mio. kr. Merforbruget i 2009 blev indhentet i 2011, hvor der var et tilsvarende mindreforbrug. 64

67 Mål og Midler Tandpleje forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (pris pr. barn) (antal børn) Egne klinikker Samarbejdsklinikker Tandregulering på Tandreguleringsklinikken Øvrige nettoudgifter I alt Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Kommunal tandpleje I alt

68 Mål og Midler Tandpleje Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde De foreliggende tal er præget af en vis unøjagtighed, fordi der i regnskab og budget ikke er skarpe skel mellem bl.a. administrative udgifter til de forskellige tandplejeformer (kommunal/privat). Opgørelsen af mængde på tandreguleringsklinikken er vanskelig at angive, fordi en tandreguleringsbehandling strækker sig over flere år. De angivne tal er tilnærmede gennemsnitstal. Tallene kan derfor ikke tages som et eksakt mål for den gennemsnitlige udgift pr. tandreguleringsbehandling, ligesom forskellen mellem udgift pr. barn/ung på kommunale klinikker og i privat praksis ikke er nøjagtig. Væsentlige ændringer i budgettet rammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner. 66

69 Mål og Midler Familieområdet Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Familieområdet består af: familieafdeling, dagbehandling, døgnområdet, PPR og sundhedsplejen. Sammenhængskraft På Familie- og Rådgivningsområdet er der igangsat større proces omkring sammenhængskraft på tværs af afdelings- og fagområder med det formål at optimere udnyttelsen af de mange kompetencer samt understøtte en helhedsorienteret og koordineret indsats. En proces der vil have et centralt fokus i 2013 og Forebyggelse og sundhedsfremme Familie- og Rådgivnings deltagelse i Tidlig Opsporing og Indsats samt SUF grupper vil have særlig prioritet med henblik på styrkelse af tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats med et tværfagligt udgangspunkt. En prioritering der også omfatter implementering af den reviderede tværfaglige model. Ungeområdet Ungeområdet vil også i 2014 være et strategisk indsatsområde, hvor der igangsættes analyse med henblik på en større samling og koordinering af området. Der sættes fokus på kompetenceudvikling i forhold til inddragende netværksmetoder. Desuden vil der ske afdækning af muligheder og behov for evt. etablering af MST(Multi Systemisk Terapi) lignende tilbud. Der sker tilpasning af MiniBo, hvor 4 af i alt 8 døgnpladser omlægges/erstattes af forbyggende tiltag i form af ambulante tilbud. Sagsbehandling Administrativt vil der på myndighedsområdet ske fortsat udarbejdelse og implementering af en række administrative retningslinjer med henblik på sikring af sagsbehandlingen. Der vil i 2013 ske implementering af ICS (Integratet Childrens System). - En metode til helhedsorienteret sagsbehandling med fokus på barnets udviklingsmæssige behov, forældrekompetencer samt faktorer i familien og omgivelserne. Denne metodeimplementering efterfølges i 2014 af tilslutning til DUBU - en fælles offentlig IT-løsning, som sikrer overblik i sagsbehandlingen, bedre dokumentation og økonomisk styring. Der vil være fortsat fokus på indsatsen i forhold til sager, der vedr. viden eller mistanke om overgreb mod børn og unge. Etablering af forældre- og/eller børnegrupper vil være et særligt indsatsområde. Sundhedsplejen I sundhedsplejen forberedes implementering af Familieiværksætterne også kendt som Leksand modellen, med virkning fra Der er tale om et forældrevejledningsforløb for alle førstegangsfødende samt fædre startende fra 22. graviditetsuge og 15 måneder frem. I sundhedsplejen vil der ske fortsat opkvalificering af indsatsen på 3-6 års området i form af opnormering, der muliggør deltagelse i den tværfaglige model også på dagtilbudsområdet. PPR Udvikling hen i mod efterspørgselsstyring Med det formål at understøtte optimal udnyttelse af ressourcer og kompetencer i PPR og samtidigt tilgodese den efterspørgsel der opleves, arbejdes der med udviklingen af et koncept om temapakker i PPR. Temapakker tænkes som en efterspørgselsstyret indsats, der er konkret og tidsafgrænset omkring et specifikt tema. Temapakkernes indhold udvikles i dialog med Skole og Dagtilbud. Der sættes fremadrettet særlig fokus på PPRs opgaver generelt med det formål at understøtte visionen om at skabe læring for alle børn gennem øget inkluderende praksis i skoler og dagtilbud, og som samtidigt tager særligt sigte på at understøtte Viborg Kommunes omlægning af specialundervisningsstrukturen. Øget rådgivning, koordineret kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs af faggrænser/fagområder, praksisnær indsats (bl.a indenfor de pædagogiske miljøer), samt forebyggende behandlingsarbejde vil være særlige udviklingsområder. 67

70 Mål og Midler Familieområdet Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. Centrale målsætninger på tværs af familieområdet, fremgår nedenfor: MÅLSÆTNINGER Barnet/den unge Det er Byrådets mål, at forberede familierne til familiedannelse, understøtte familiernes ressourcer og styrke forældrene i at kunne handle og tage forældreansvar at den forebyggende indsats understøtter almenområdets arbejde med at fremme inklusion af børn og unge at alle børn og unge støttes til at mestre eget liv, så de opnår de samme muligheder som deres jævnaldrende at den særlige indsats ydes i nærmiljøet Udvikling Det er Byrådets mål, at Viborg Kommunes tilbudsvifte på familieområdet til enhver tid kan opfylde behovet for både forebyggende, foregribende og indgribende foranstaltninger at PPR har en synlig rådgivende rolle i det tværfaglige og forebyggende arbejde at Dagbehandlingen skal være fundamentet for det foregribende arbejde i Børn og Unge at der bliver fulgt op og evalueret på tiltag i alle sager, så det sikres, at indsatsen til enhver tid rettes mod de opstillede mål Rammer Det er Byrådets mål, at der er den nødvendige kapacitet på dag og døgnbehandlingsområdet at sundhedsplejen har åbne, fleksible og let tilgængelige tilbud i lokalområderne SÆRLIGE INDSATSOMRÅDER Omlægning af indsatsen på forebyggelses- og anbringelsesområdet, herunder udbygning og opkvalificering af plejefamilieområdet/kommunale plejefamilier Implementering af tilsynsreformen Styrket indsats på ungeområdet (organisatorisk og fagligt) Tilpasse, udvikle og beskrive ydelser/tilbudsviften Særligt fokus på metodeudvikling og effektmåling, herunder implementering af effektmåling i Dagbehandling Fortsat udvikle og tilpasse egne aflastnings og døgntilbud i nærområdet, som er målrettet kommunens konkrete behov 68

71 Mål og Midler Familieområdet Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Øget sammenhæng i den samlede ungeindsats Tværgående effektmål mellem B&U og J&V. Målet med indsatsen er: - at unge med psykiske vanskeligheder og deres forældre oplever at få den nødvendige sammenhængende og helhedsorienterede støtte fra kommunen. - at de unge i højere grad kan mestre relevante kompetencer (psykiske, kommunikative, sociale) og tage ansvar for eget liv, således at de unge i højere grad formår at blive inkluderet i samfundet. TOPI Tidlig opsporing og indsats Andelen af børn, der i løbet af året flytter sig mod en grøn markering i trivselsundersøgelsen stiger. Der tages udgangspunkt i målingerne fra Implementering af samarbejdsmodel for Overgang fra barn til voksen. Udarbejdelse af tværorganisatorisk analyse af ungeområdet. 2 % 5 % 5 % At unge med psykiske vanskeligheder deltager i uddannelse og job på samme niveau som andre unge. Familieforberedelse og uddannelse I løbet af 2014 etableres tilbud om Familieiværksætterne, et forældreuddannelses forløb til alle nye familier i Viborg Kommune. Tilbuddet indeholder undervisning og er netværksskabende. Førstegangsfødendes behov for besøg af sundhedsplejersken (ud over det lovgivningsbestemte) i perioden 1-6 måneder efter fødslen, falder for de førstegangsfødende der deltager i projektet. 40% Behovet for besøg fastholdes. Behovet for besøg fastholdes. Øget brug af forebyggende tiltag frem for anbringelser Udgiftsfordelingen mellem forebyggende tiltag og anbringelser ændres. 65 % på anbringelser 35 % på forebyggelse. 69

72 Mål og Midler Familieområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Kommunal sundhedstjeneste Plejefamilier og opholdssteder m.v Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Indtægter fra den centrale refusionsordning Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for PPR, rådgivning og specialpædagogisk bis Familieområdet

73 Mål og Midler Familieområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2014 P/L) 0% 0% -2% 6% 2% 10% Udvikling i udgifter fra 2007 til 2016 (1.000 kr., 2014 P/L) % 33% % Kommunal sundhedstjeneste Plejefamilier og opholdssteder m.v. Forebyggende foranstaltninger Døgninstitutioner Sikrede døgninstitutioner Indtægter fra den centrale refusionsordning Botilbud for personer med særlige sociale problemer ( ) Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede PPR, rådgivning og specialpædagogisk bistand Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget I 2009 opstod et stort udgiftspres på området, der resulterede i et stort underskud. Forskellige tiltag, bl.a. handlingsplan på området har bevirket, at der i 2012 var et mindreforbrug på 10,6 mio. kr. Fra 2013 er PPR flyttet fra skoleområdet til familieområdet med i alt 22,6 mio. kr. Endvidere er rammen reduceret som følge budgetforliget i forbindelse med vedtagelse af budget 2012, hvor rammen blev reduceret med 5,0 mio. kr. i 2013 og med 10,0 mio. kr. i 2014 og fremover. 71

74 Mål og Midler Familieområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (driftsudgifter pr. barn) (pris pr. barn) (antal helårsbørn) Plejefamilier Opholdssteder for børn og unge Aflastningsordninger Fast kontaktperson for barnet eller den unge Økonomisk støtte til forældremyndighedsindehaveren Døgninstitutioner for børn og unge Sikrede døgninstitutioner m.v Afløsning og aflastning (pris pr. sag) (antal indskrevne sager) Dagbehandling (pris pr. barn) (antal børn) Kommunal Sundhedstjeneste Pædagogisk psykologisk rådgivning m.v Øvrige nettoudgifter Familieområdet I alt

75 Mål og Midler Familieområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger(1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Refusion særligt dyre enkeltsager Specialpædagogisk bistand til børn i førskolealderen Plejefamilier og opholdssteder mv. for børn og unge Forebyggende foranstaltninger for børn og unge Objektiv finansiering m.v Rådgivning og rådgivningsinstitutioner Botilbud for personer med særlige sociale problemer Kontaktperson- og ledsagerordninger Alkoholbehandling og behandlingshjem I alt

76 Mål og Midler Familieområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Målet om øget brug af forebyggende tiltag frem for anbringelser betyder, at der forventes flere børn og unge i aflastningsordninger. Hvor der i 2013 var budgetteret med 89 børn og unge anbragt på opholdssteder, er dette tal nu 51 i forventet Årsagen til den forøgede pris pr. barn i plejefamilie er primært som følge af, at der er færre flygtninge, hvor der er statsrefusion. Dermed forøges nettoudgiften. PPR: PPR er et udtryk for det totale antal oprettede sager. Det giver således ikke et reelt billede af ressourceforbruget på de forskellige faggrupper i PPR. PPRs funktion er at virke for inklusion, således at flest mulige børn bibeholdes i normalregi. Som konsekvens heraf har PPRs praksis gennem de seneste år ændret karakter, således at den er blevet betydeligt mere konsultativ med henblik på at udvikle lærere og pædagogers kompetencer i forhold til at kunne imødekomme barnets behov i normalregi. I tråd med denne udvikling kunne det være relevant, hvis det kunne være muligt at kvantificere PPRs konsultative arbejde, således at denne praksis synliggøres i forhold til mere traditionel udredning og rapportskrivning. Sundhedsplejen: Vedrørende sundhedsplejerskerne er en stor del af deres arbejde en indsats efter faglig vurdering / familiernes særlige behov. De er konsulenter til dagtilbud og skole - primært en indsats på institutionsniveau. Dagbehandling: Vedrørende Dagbehandling er registreringen på området i 2012 overgået fra at registrere på mors cpr. nummer til barnets cpr. nummer, hvilket betyder at tallene er usammenlignelige fra år til år. I den enkelte registrering ligger der forskellige ydelser, eksempelvis kan en registrering indeholde et 11.3 tilbud, et rådgivningstilbud på 7-10 samtaler, eller et familiebehandlingsforløb med samtaler til familien, individuelle samtaler til enkelte familiemedlemmer over en længere periode, op til 1½ til 2 år. Væsentlige ændringer i budgettet rammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner. I forbindelse med vedtagelsen af regnskab 2012 blev det besluttet, at overføre 5,0 mio. kr. af mindreforbruget i 2012 til Mellem politikområderne: Der er flyttet 0,6 mio. kr. til politikområde dagtilbud vedr. 0,25% pulje til tværgående forebyggende indsatser og foranstaltninger. Lov- og cirkulæreprogrammet: forlig: Udvidelser: I forbindelse med vedtagelse af Overgrebspakken(Beskyttelse af børn og unge mod overgreb m.v.) er rammen forhøjet med 1,1 mio. kr. Rammen er forhøjet med 0,3 mio. kr. til behandlingstilbud til børn og unge af misbrugere(tuba) Rammen er forhøjet med 0,6 mio. kr. til særlig indsats for udsatte unge(mst) Rammen er forhøjet med 0,5 mio. kr. til styrkelse af frontteamet Reduktioner/prioriteringskatalog: Tværgående rammebesparelse på 0,5 mio. kr. 74

77 Mål og Midler B&U s overførselsområde Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Overførselsområdet omhandler Servicelovens 41 og 42 (merudgifter og tabt arbejdsfortjeneste ifm børn og unges funktionsnedsættelse). Området er organisatorisk tilknyttet Familie og Rådgivning. For uddybende beskrivelse af særlig fokus og indsatsområder, henvises derfor til politikområde: Familieområdet. Servicestandarder Med indførelse af servicestandarder på området vil der blive mere tydelighed om kommunens ydelser og serviceniveau. Tværfaglig model Handicapområdet vil, i højere grad, være en del af den tværfaglige model i Viborg Kommune. Netværk Der vil desuden være fokus på, hvordan man kan være kompenserende for barnets handicap gennem øget inddragelse af netværk. 75

78 Mål og Midler B&U s overførselsområde Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Viborg Kommunes Børne- og Ungdomspolitik Lys i Øjnene indeholder nogle tværgående målsætninger og indsatsområder som gælder for alle politikområder under Børneog Ungdomsudvalget. Disse er gengivet i Mål og Midler for Børne- og Ungdomsudvalget. Der er ikke vedtaget særskilte målsætninger og indsatsområder for B&U s overførselsområde, hvorfor der henvises til Familieområdet. 76

79 Mål og Midler B&U s overførselsområde Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Øget sammenhæng i den samlede ungeindsats Tværgående effektmål mellem B&U og J&V. Målet med indsatsen er: - at unge med psykiske vanskeligheder og deres forældre oplever at få den nødvendige sammenhængende og helhedsorienterede støtte fra kommunen. - at de unge i højere grad kan mestre relevante kompetencer (psykiske, kommunikative, sociale) og tage ansvar for eget liv, således at de unge i højere grad formår at blive inkluderet i samfundet Implementering af samarbejdsmodel for Overgang fra barn til voksen. Udarbejdelse af tværorganisatorisk analyse af ungeområdet. At unge med psykiske vanskeligheder deltager i uddannelse og job på samme niveau som andre unge. 77

80 Mål og Midler B&U s overførselsområde ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Sociale formål Overførelsesområdet

81 Mål og Midler B&U s overførselsområde Nøgletal Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Området er flyttet til Børne- og Ungdomsudvalget i Som følge af mindreudgifter i 2012 er det vurderet, at niveauet vil være tilsvarende lavere i 2013 og budgetrammen for 2013 og fremefter er derfor reduceret med 3,6 mio. kr. i forhold til

82 Mål og Midler B&U s overførselsområde forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (pris pr. barn) (antal børn) Overførselsområdet Øvrige nettoudgifter I alt Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde rammen er blevet løn- og prisfremskrevet samt korrigeret for vedtagene budgetkorrektioner Væsentlige ændringer i budgettet Der budgetteres med 204 børn færre, primært vedrørende udgifter til tabt arbejdsfortjeneste vedrørende børn med nedsat funktionsevne. Rammen er af den grund reduceret fra 2013 til

83 Mål og Midler Ældre- og Sundhedsudvalget Ældre- og Sundhedsudvalget har i 2014 et samlet nettodriftsbudget på 1.031,7 mio. kr. tet udgør 20,0 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) 365,3 666,4 Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser. Politikker Tværgående politikker Byrådet vedtog den 31. august 2011 en revideret 2. udgave af Forebyggelses- og sundhedspolitikken. Sektorpolitikker På Ældre- og Sundhedsudvalgets område er der ikke vedtaget sektorpolitikker. Ældre- og Sundhedsudvalget har vedtaget strategiplaner for udvikling af de enkelte fagområder i perioden 2011 til Året 2014 vil således blive præget af implementering af de indsatsområder, der er vedtaget i strategiplanerne. Ældreområdet Sundhedsområdet Kvalitetsstandarder De lovbestemte kvalitetsstandarder udgør rammen for tildeling af en række ydelser inden for Ældreområdet og beskriver det politisk besluttede serviceniveau. Vision Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for indsatsen på socialområdet:, jf. Visionen for Viborg Kommune: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. I kvalitetsstandarderne har alle borgere således mulighed for at se, hvilke tilbud Viborg Kommune leverer samt hvilke rettigheder og pligter de har som borgere. Strategiplaner 81

84 Mål og Midler Ældreområdet Fokusområder i 2014 Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. Den demografiske udvikling og ressourcetildeling Det er velkendt, at vi står over for en demografisk udfordring. De næste mange år vil der blive flere ældre og særligt antallet af +80-årige vil blive øget markant. Gruppen af 80+ årige vokser med ca personer i Viborg, hvilket svarer til en stigning på ikke mindre end 60 % over de næste 15 år. I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev der besluttet en ny beregningsmetode, for tildeling af demografimidler, der tager højde for den stigende levealder og den tilsvarende forventede forbedring i sundhedstilstanden. Ældreområdet kan allerede nu mærke det øgede behov for demografimidler. På trods af mange forskellige tiltag for at reducere adgangen til og tildelingen af hjælpen, falder antallet af borgere i systemet ikke og kun i begrænset omfang tildeles der mindre hjælp. Uden de beregnede demografimidler vil Ældreområdet på trods af de mange tiltag og initiativer ikke umiddelbart kunne opretholde det nuværende serviceniveau. I implementeres ledelsesinformationssystem, der vil kunne hjælpe med at afdække effekter af vores forskellige tiltag samt afdække efterspørgslen efter hjælp. Neurorehabilitering Toftegården I neurorehabiliteringen på Toftegården yder vi en helhedsorienteret indsats hvor neuropædagogiske aktiviteter, socialt liv og medborgerskab vægtes højt. Indsatsen tager udgangspunkt i en helhedsorienteret individuel proces ud fra anvisninger i forløbsprogrammerne, MTV rapporten, sundhedsaftalerne, Den Danske Kvalitetsmodel, samt ICF klassifikationer Der er etableret et stærkt netværk bl.a. med Universiteter, uddannelsesinstitutioner, regionale tilbud samt private aktører. Fremadrettet vil der være fokus på forøgelse af nye borgere samt oprettelse af et dagtilbud, kompetenceudvikling samt stort forskningsprojekt vedrørende hjernemad. Der er udarbejdet kompetencekort/effektmåling af kompetenceudvikling, og der vil være fortsat fokus på effektmåling af neurorehabilitering. I 2014 vil ombygningen af Valmuevej og Syrenvej stå færdig og dermed vil kapaciteten være udvidet fra 8 pladser til 13 pladser på Neurorehabilitering Toftegården. Den fremtidige ældrebolig I Strategiplanen for Sundhed & Omsorg har man følgende målsætning vedrørende temaet Boformer: Der skal sikres et differentieret og fleksibelt udbud af tidssvarende boliger, der afspejler borgernes forskellige behov og ønsker, bl.a. udfra nærhedsprincippet og mestring af eget liv. Sammen med boligselskaberne har Viborg Kommune med udgangspunkt i en innovativ proces fokus på mulighederne for at mindske presset på nye ældre- og plejeboliger på sigt. Målet er bl.a. at en større gruppe af ældre borgere ønsker og kan blive boende (længere) i de almene boliger og dermed reducere presset på nye boliger. Kodeordene er i den forbindelse fleksibilitet, indretning og tilgængelighed. Arbejdet har bl.a. resulteret i en Social Partnerskabsaftale mellem Socialudvalget og boligselskaberne. Aftalen vil løbende blive justeret med nye tiltag og projekter. Demens Der arbejdes på en afdækning af behovet for 84 tilbud, set i forhold til behovet for midlertidige og aflastningspladser. I øjeblikket ses en øgning af søgningen på 84 pladserne, svarende til den forventede stigning af antallet af borgere med demens. Afdækning skal dels afklare behovet for pladser, deres geografiske placering samt hvordan vi kan lave fleksible løsninger, som også udnytter ressourcerne bedst muligt. I forhold til Demenscentret, arbejdes der med organiseringen, set i forhold til adskillelsen fra Liselund, samt den fortsatte udvikling af Demenscenter Viborg, herunder kompetence udvikling, teknologi, pårørende skoler og fo- 82

85 Mål og Midler Ældreområdet kus på organiseringen samt styrkelse af nøglepersonerne. Endvidere arbejdes der med en afdækning af behovet for midlertidige demenspladser fremadrettet, ligesom der arbejdes med at etablere et specialiseret demenstilbud for særligt udadreagerende borgere. Aktivt Hverdagsliv Der er i 2013 taget de første skridt til at tænke hverdagsrehabilitering ind på plejecentrene specielt i forhold til de allerede igangsatte initiativer med implementering af levebo-miljø og træningsprojekt. Fremadrettet er der fokus på at alle medarbejdere indenfor hjemmeplejen kan anvende en borgercentreret tankegang i opgaveløsningen. Der er i hvert distrikt udpeget en gruppe medarbejdere, der arbejder som hjemmetrænere i forhold til de rehabiliterende indsatser. Endvidere skal der sikres rammer så den samlede indsats koordineres på tværs af de strategiske ledelsesområder. Velfærdsteknologi I Viborg Kommune investeres der aktivt i velfærdsteknologi og i perioden har Byrådet afsat 30 mio. kr. på investeringsoversigten. Den overordnede målsætning for Viborg Kommune er således en øget anvendelse af IT teknologier og teknologiske hjælpemidler inden for ældreplejen. I øjeblikket implementeres, afprøves og testes forskellige teknologier og hjælpemidler ude på plejecentrene og i borgernes eget hjem. I 2014 har området fokus på selvhjulpenhed og teknologier der kan understøtte borgernes egenmestring. Omsorgsteknologi indenfor ældreområdet er sammentænkt med Handicap, Psykiatri og Udsatte. 83

86 Mål og Midler Ældreområdet Målsætninger og indsatsområder Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Her gengives de målsætninger og indsatsområder fra Strategiplan for Sundhed & Omsorg, som er aktuelle i Borgeren i centrum fleksibilitet i opgaveløsningen Målsætning: Der skal skabes øget smidighed og sammentænkning af indsatsen for den enkelte borger. Indsatsen skal bygge på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud Integreret samarbejdsmodel fra pilotfase til driftsfase Rehabilitering og Mestringsevne mestring af eget liv i fokus Målsætning: Fokus er at videre udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende indsats for der igennem at sikre, at mestringsevnen hos den ældre borger styrkes og bevares længst muligt Aktivt Hverdagsliv - fokus på at opstille mål med borgeren Ny Omsorgsteknologi Målsætning: Der skal i også i de kommende år sikres fokus på implementering og integration af omsorgsteknologi og teknologiske hjælpemidler i ældreplejen, bl.a. med henblik på større fleksibilitet og mestringsevne hos borgerne samt for at imødegå fremtidens udfordringer omkring arbejdsmiljø og rekruttering nye teknologier implementeres og afprøves i stor stil i driften Den kommunale sundhedsindsats Målsætning: Der skal skabes sammenhæng mellem Servicelov og Sundhedslov for derigennem at sikre en koordineret og sammenhængende indsats i forhold til de kommunale sundhedsopgaver Etablering af nyt og samlet Sundhedscenter, som skal medvirke til at fremme sundhed og livskvalitet for borgerne Ernæring som en integreret del af det samlede tilbud Målsætning: Ernæring skal ses som en integreret del af det samlede tilbud i ældreplejen og herigennem skal ernæring i samarbejde med øvrige tiltag være med til at styrke borgernes generelle sundhedstilstand samt mestringsevne Boformer Implementering af ny kostpolitik Målsætning: Der skal sikres et differentieret og fleksibelt udbud af tidssvarende boliger, der afspejler borgernes forskellige behov og ønsker bl.a. ud fra nærhedsprincippet og mestring af eget liv Implementering af levebo-miljø vil fortsætte i 2014 og 2015 Fokus på demensindsatsen Målsætning: Der skal skabes rammer der kan bidrage til, at kommunens borgere med en demenssygdom får et værdigt liv med udgangspunkt i en styrkelse af den enkeltes ressourcer og kompetencer og, at den enkelte borger kan bevare sin identitet, sine færdigheder samt netværk længst muligt Videnscenter omkring demensindsatsen videreudvikles Den attraktive arbejdsplads Målsætning: Der skal skabes attraktive arbejdspladser i udvikling med god ledelse, kompetente medarbejdere et godt fysisk og fysisk arbejdsmiljø, bl.a. ved kompetenceudvikling og vidensdeling på tværs i organisationen Der er fokus på både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø samt kompetenceudvikling 84

87 Mål og Midler Ældreområdet Effektmål i Der udarbejdes tre til fem effektmål på hvert politikområde. Effektmål er målbare målsætninger, som retter fokus på effekten af kommunens ydelser for borgerne og samfundet. Mindsket behov for hjælp til hjemmeboende borgere Fokus er at udvikle den kompenserende og plejende hjælp til en rehabiliterende indsats for derigennem at sikre, at mestringsevnen hos den ældre borger styrkes og bevares længst muligt. Plejebehovet set i lyset af den demografiske udvikling, nødvendiggør den øgede rehabiliterende indsats. Alle hjemmeboende borgere der modtager personlig og praktisk hjælp, får i dag i gennemsnit 2,93 timers hjælp pr. uge. Målet er at mindske dette gennemsnit i 2014 til 2,8 timer pr. uge ,8 timer Måling af effekten på den fysiske funktionsnedsættelse efter endt neurorehabiliteringsforløb Der forventes en gennemsnitlig forbedring af borgerens funktionsniveau på 25 % i 2014 Tidlig opsporing i forhold til demens for at kunne give den rette indsats Det er vigtigt at personer med demens identificeres så tidlig som muligt i demensforløbet, så der kan ske en tidlig udredning og en iværksættelse af den rigtige behandling og tilbud kan igangsættes. Det forventes at demenskonsulenterne i 2014 har kontakt med 120 borgere 25 % 120 borgere 85

88 Mål og Midler Ældreområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Kommunal genoptræning og vedl. træning Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring Øvrige I alt

89 Mål og Midler Ældreområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (1.000 kr., 2014 P/L) Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Regnskabsresultatet i 2008 afspejler bl.a. konsekvensen af kommunesammenlægningen pr. 1. januar 2007 samt store forskydninger i betalinger til og fra kommuner. Resultatet i 2009 foranlediger et reduktionskatalog, som efterfølgende får virkning fra 2011 og frem. Der er i rammen fra 2014 til 2017 indregnet demografimidler på 10,0 mio. kr. for Samtidig er rammen reduceret med 4,8 mio. kr. i 2014 stigende til 8,0 mio. kr. i Reduktionerne er tværgående rammebesparelser og konsekvens af prioriteringskatalog. Fra 2015 til 2017 er den forventede demografiregulering indregnet i budgettet som en foreløbig pulje under Økonomiudvalget. 87

90 Mål og Midler Ældreområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr Ældreområdet Regnskab Regnskab Regnskab Plejecentre (pris pr. bolig) (antal boliger korr. med belægningspct.) Plejeboliger Levebo Integreret madtilbud Demensboliger Specialområdet (Bytoften, Møllehuset og Åbrinken) Midlertidige pladser Øvrige udgifter på plejecentre Friplejeboliger Hjemmeplejen (pris pr. visiteret time) (antal visiterede timer) Personlig pleje Praktisk hjælp Øvrige driftsudgifter Hjemmeplejen Private leverandører (pris pr. visiteret time) (antal visiterede timer) Personlig pleje hverdag Personlig pleje øvrig tid Praktisk hjælp

91 Mål og Midler Ældreområdet Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr Ældreområdet Regnskab Regnskab Regnskab Mellemkommunal refusion (pris pr. person) (antal personer) Betaling til andre kommuner Betaling fra andre kommuner Friplejeboliger Madservice Viborg (pris pr. kostenhed) (antal kostenheder) Udbringning, udgifter Udbringning, indtægter Plejecentre, udgifter Plejecentre, indtægter Øvrige nettoudgifter I alt

92 Mål og Midler Ældreområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Driftsikring af boligbyggeri (lejetab) Begravelseshjælp Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Omsorgstandpleje Andre sundhedsudgifter Indtægter fra den centrale refusionsordning Ældreboliger Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede Forebyggende indsats for ældre og handicappede Plejehjem og beskyttede boliger Hjælpemidler Plejevederlag og hjælp til sygeartikler o.lign. ved pasning af døende i eget hjem Hjælpemiddelservice Servicejob Øvrige sociale formål I alt

93 Mål og Midler Ældreområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Ved budgetlægningen til 2014 og overslagsårene er regnskabsresultatet fra 2012 og budgetopfølgningen pr. 31. marts 2013 brugt som grundlag ved tilretningen af budgetterne. Plejecentre: Socialudvalget godkendte den 27. november 2012 en plan for udrulning af levebo-miljøer i Viborg Kommune. Planen afspejler sig i en nedgang af antal plejeboliger på 134 boliger og en tilsvarende stigning i boliger med integreret madtilbud. Antallet af friplejeboliger stiger fra 2013 til 2014 med 34 pladser fordelt på 20 pladser på Klejtrup Friplejehjem og 14 pladser på Friplejehjemmet Sct. Kjeldsgården. Det er samlet set en stigning i udgifterne på 14,4 mio. kr. fra regnskab 2012 til forventet udgift i 2014, og en forventet stigning i indtægterne fra andre kommuner på 4,2 mio. kr. i samme periode. Hjemmepleje (privat og kommunal): Der er budgetteret med et samlet fald i visiterede timer på timer og et forventet fald i udgifterne på 9,2 mio. kr. fra regnskab 2012 til forventet udgift i Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen: Der er i budgetrammen foretaget følgende større ændringer: I driften er der budgetudvidelser i forbindelse med nye tiltag: Indførsel af teknologiske hjælpemidler ved levering af ydelsen rengøring implementering af forebyggende tiltag En borger et forløb og konsekvenser af mad og måltidspolitikken Måltidsvenner. Desuden arbejdes der med at tilpasset antallet af social- og sundhedselever efter de nye reducerede takster og ændret personkreds vedrørende præmie og bonus. Efterfølgende er det præciseret fra Kommunernes Landsforening, at der i forbindelse med ansættelser efter 1. januar 2014 ikke udbetales præmie og bonus. Denne udfordring er ikke indarbejdet i budgetrammen. tet til friplejeboliger er forholdsvis øget med 34 pladser. Derudover er et stigende antal timer til private leverandører af personlig og praktisk hjælp og en nettotilgang vedrørende mellemkommunale betalinger ligeledes indarbejdet. tet til lejetab er hævet. De samlede tilretninger indenfor budgetrammen er placeret på en rammereguleringskonto under politikområdet og udgør budgetudfordringer på et merforbrug på 21,1 mio. kr. Mellem politikområderne: Der er samlet set omplaceret 3,8 mio. kr. fra politikområdet Sundhed til politikområdet Ældre. Beløbet er fra 2015 faldende til 1,6 mio. kr.. Lov- og cirkulæreprogrammet: Opgaven omkring høreapparater er overgået til Regionen og politikområdet er i den forbindelse reduceret med 9,8 mio. kr. forlig: Udvidelser: Der er indarbejdet 10,0 mio. kr. til den demografiske udvikling i Det forventede provenu omkring diverse udbud i forbindelse med moderniseringsaftalen til budget 2013 er tilbageført med 2,2 mio. kr. Der er afsat 0,5 mio. kr. i 2014 stigende til 2,0 mio. kr. i 2017 til drift af Rehabiliteringscenter Klosterhaven og Klostertoften. 91

94 Mål og Midler Ældreområdet Samlet er politikområdet forhøjet med 13,6 mio. kr. stigende til 14,2 mio. kr. i Reduktioner/prioriteringskatalog: Rammebesparelser og tværgående besparelser udgør samlet en reduktion af området med 5,0 mio. kr. stigende til 8,2 mio. kr. i Demografiregulering Demografireguleringen tager udgangspunkt i det indeværende års budget, der reguleres for følgende faktorer: Udviklingen i antal ældre. Det skønnes at der til 2014 samlet set bliver en stigning i målgruppen på i alt 477 personer fordelt med årige og 90 personer over 80 år. Udviklingen i plejetyngde blandt de ældre, da de over 80 årige gennemsnitligt kræver mere hjælp end de årige. Ændringen i levealder og forbedret sundhedstilstand. Der tages i beregningen højde for at levealderen stiger, og at tidspunktet for hjælp forventes at ændre sig tilsvarende. Efterregulering. Ved mængdereguleringen af budget 2014 bruges det forventede befolkningstal den 1. januar 2014 ifølge befolkningsprognosen pr Det reelle antal borgere i 2014 kan naturligvis afvige fra befolkningsprognosen. Der foretages derfor en efterregulering. Efterreguleringen for 2014 indarbejdes i demografiberegningen for budget , således budget 2014 ikke ændres midt i budgetåret. Faste udgifter reguleres ikke. Det drejer sig om dele af ledelsen og de fleste varekøb og tjenesteydelser. Ressourcetildelingsmodeller Bestiller-/udfører model for Viborg Kommune BUM-modellen (Bestiller-, Udfører-, Modtag modellen) er en grundlæggende organisationsmodel, hvor myndighedsfunktionen er adskilt fra udførerdelen. BUM-modellen er en visitationsmodel, hvor visitation, styring af ressourcer, kvalitetssikring og tilsyn er i fokus. Hovedopgaverne for henholdsvis myndigheden og udførerdelen i en BUM-model er opsummeret nedenfor: Myndighed: ansvar Visitation, kvalitetssikring og tilsyn Indgåelse af kontrakter Udarbejdelse af kvalitetsstandarder og modtagelse af klager Udførerdel: Driftsansvar Leverancesikkerhed overfor brugerne Planlægning af visiterede ydelser Dokumentation af leverede ydelser 92

95 Mål og Midler Sundhedsområdet Fokusområder i 2014 Overskriften for fokus i 2014 er konsolideringen og fortsat udvikling af det nære sundhedsvæsen med sigte på et kommunalt sundhedsvæsen som et kompetent tredje ben i trekanten bestående af hospital, praktiserende læger og kommuner. Sundhedsområdet er specielt i kommunal økonomisk sammenhæng, idet langt hovedparten af økonomien er knyttet til finansiering/medfinansiering af aktiviteter i det regionale sundhedsvæsen og i den primære sundhedssektor % af budgettet vedrører ydelser disponeret udenfor den kommunale organisation. Samarbejde med sundhedsvæsenet En betydelig udfordring er derfor samarbejdet med hospital, praktiserende læger og øvrige aktører om praksis for henvisninger til ydelser samt et tæt samarbejde om benyttelse af de kommunale sundhedstiltag, som kan forebygge indlæggelse, besøg mv. En særskilt udfordring i samarbejdet med øvrige sundhedsaktører er en manglende sammenhæng i de respektive aktørers økonomiske incitamenter. Dette vanskeliggør en effektiv indsats for at reducere aktivitetsniveau og dermed udgifterne. De operationelle indsatser vil i 2014 i særlig grad været rettet en god start og drift af sundhedscenter og rehabiliteringscenter. Sundhedscenter Sundhedscenteret på Toldboden slår dørene op primo 2014, og dermed dannes en samlet ramme omkring en række af kommunens sundheds- og træningstilbud til borgerne. Med sundhedscenteret og sundhedssatellitterne skabes med afsæt i moderne og indbydende fysiske rammer omkring kendte tilbud om genoptræning, sygepleje, rehabilitering og forebyggelsestilbud en ny - og fælles - platform for at tænke og udvikle nye forebyggelses- og sundhedstilbud. Rehabiliteringscenter Det andet store indsatsfelt vil være Rehabiliteringscenteret på Klosterhaven/Klostertoften, hvor der i et samlet center sammentænkes en tilbudsvifte, som blandt andet rummer trænings- og genoptræningsfunktion, aflastningspladser, akutstuer og stillestuefunktion mv. De to operationelle indsatser illustrerer det særegne forhold omkring sundhedsområdets økonomi, at denne er tæt koblet til politikområdet ældre. Hvor sundhedsområdets økonomi primært finansierer/medfinansierer ydelser disponeret og udført af eksterne aktører, så er den overvejende del af kommunens egne sundhedsinitiativer finansieret på ældreområdet og udført af den kommunale sygepleje, Akut-team, træningsenheden mv. 93

96 Mål og Midler Sundhedsområdet Målsætninger og indsatsområder Strategiplanen er udarbejdet ud fra et ønske om at skabe de bedst mulige rammer og vilkår for borgere indenfor Sundhed & Omsorgsområdet i Viborg Kommune. På opstartsseminaret for strategiplanen satte deltagerne ord på de værdier, der skal ligge til grund for de indsatser og tiltag, der skal udvikles indenfor Sundhed & Omsorgsområdet i de kommende år: Borgerne skal i centrum og der skal skabes borgernære løsninger Indsatsen skal bygge på samarbejde, fleksibilitet og individuelt tilpassede tilbud Indsatsen skal sigte mod Rehabilitering og Mestring af eget liv Pårørende og netværk er en vigtig ressource Der skal være rum og mod til nytænkning og innovation Vi skal skabe rammer der styrker den enkelte borgers mestringsevne, bl.a. via øget fokus på omsorgsteknologi og hjælpemidler. Målsætning: Der skal skabes sammenhæng mellem Servicelov og Sundhedslov for der igennem, at sikre en koordineret og sammenhængende indsats i forhold til de kommunale sundhedsopgaver. Styrke og udbygge den kommunale sundhedsindsats, bl.a. via etablering af Sundhedscenter Styrke funktionerne forebyggelse, borgernære tilbud, akutfunktioner og tidlig opsporing Oprettelse af akutpladser, akutteam samt samling af de midlertidige pladser Etablering af kommunal visitation på sygehuset, samt oprettelse af delestillinger med regionen Styrket samarbejde og vidensdeling på tværs af sundhedssektoren, herunder sygehus, praktiserende læger mv. Vi skal altid sætte ind med det mindst indgribende tilbud tilpasset borgerens behov Vi skal sætte fokus på forebyggelse og tidlig indsats I anbefalingerne beskrives bl.a. følgende initiativer: 94

97 Mål og Midler Sundhedsområdet Effektmål i Her gengives mål/indsatsområder fra vedtagne politikker og strategier samt øvrige mål/indsatsområder, der vedtages i forbindelse budgettet. Reduktion af forebyggelige indlæggelser blandt de 65+ årige Reduktion årligt på 10 % i antallet af forebyggelige indlæggelser blandt borgere på 65 år og ældre. (Loftet for antallet af forebyggelige indlæggelser måles med udgangspunkt i 2012 (=1.038 indlæggelser)) Styrkelse af sundhedstilstanden blandt kronikere Styrket af sundhedstilstanden blandt borgere med kronisk sygdom - KOL-, diabetes type II- og hjertekar-sygdomme. (Måles via de praktiserende lægers registrering af værdier på 4 forskellige indikatorer) Borgernes tilfredshed med information i forbindelse med kontakt til det kommunale sundhedsvæsen (Måledesign under udvikling. Sammenligningsgrundlaget er tilsvarende målinger i regionen omkring information ved kontakt med hospitalsvæsnet) Mindre end 841 forebyggelige indlæggelser Viborg Kommune skal være blandt den tredjedel af danske kommuner med de bedste værdier Målet er tilfredshed på niveau eller over den regionale score. Mindre end 756 forebyggelige indlæggelser Mindre end 681 forebyggelige indlæggelser Mindre end 613 forebyggelige indlæggelser 95

98 Mål og Midler Sundhedsområdet ramme ramme fordelt på hovedområder Beløb i kr. og i 2014-priser Resultat Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Øvrig I alt

99 Mål og Midler Sundhedsområdet Nøgletal Nettodriftsudgifter fordelt på hovedområder (i procent) 1% 1% 6% 3% Udvikling i udgifter fra 2008 til 2017 (1.000 kr., 2014 P/L) % Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og vedligeholdelsestræning Vederlagsfri behandling hos en fysioterapeut Sundhedsfremme og forebyggelse Øvrig Bemærkning: er realiseret forbrug er det oprindelige budget Den 1. januar 2012 trådte finansieringsomlægningen på aktivitetsbestemt medfinansiering i kraft (kommunal andel af betaling i forbindelse med bl.a. indlæggelser på sygehuse). Grundbidraget (beløb pr. indbygger) er afskaffet og den kommunale andel af betalingen for sundhedsudgifter er tilsvarende øget. Kort fortalt er udgiften nedsat under Økonomiudvalgets område, renter og bidrag og øget på politikområdet Sundhed. 97

100 Mål og Midler Sundhedsområdet forudsætninger Udvikling i pris og mængde (1.000 kr., 2014 P/L) Pris (nettoudgift) i kr. Mængde Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Regnskab Regnskab (pris pr. udskrivning) (antal udskrivninger) Stationær somatik *Stationær psykiatri (pris pr. besøg) (antal besøg) Ambulant somatik *Ambulant psykiatri (pris pr. ydelse) (antal ydelser) Praksissektoren/sygesikring (pris pr. plan) (antal planer) Genoptræning under indlæggelse (pris pr. genoptræningsplan) (antal genoptræningsplaner) Ambulant specialiseret genoptræning Kommunal og privat genoptræning (pris pr. person) (antal modtagere af fysioterapi) Vederlagsfri fysioterapi Øvrige nettoudgifter I alt *terne i 2013 for stationær og ambulant psykiatri er ikke justeret i forhold til faktiske forhold, hvilket giver nogle store forskydninger i enhedspriserne. terne er tilrettet fra

101 Mål og Midler Sundhedsområdet Øvrige nettoudgifter uden pris-/mængdeforudsætninger (1.000 kr., 2014 P/L) Totale nettoudgifter i kr. Regnskab Fysioterapi - BUR Rammeregulering Administration Fælles kommunale-regionale forsknings- og udviklingsaktiviteter Personbefordring Sundhedsfremme og forebyggelse Psykiatrisk fysioterapi - Daghus Viborg Betalinger fra kommuner I alt

102 Mål og Midler Sundhedsområdet Forklaring af budgetforudsætninger Udvikling i pris og mængde Den 1. januar 2012 trådte finansieringsomlægningen på aktivitetsbestemt medfinansiering i kraft. Grundbidraget (beløb pr. indbygger) er afskaffet og den kommunale andel af betalingen for sundhedsudgifter er tilsvarende øget. Af mængderne kan man se, at sygehusene i øjeblikket arbejder på at flytte patienter fra indlæggelser over til ambulante behandlinger. Det er specielt på psykiatrien, hvor der er en markant ændring. Gennemsnitspriserne for regnskab 2012 fremskrevet til 2014 er anvendt som prisen i 2014 pr. ydelse/indlæggelse. Dette gælder for aktivitetsbestemt medfinansiering (kommunens andel af betaling for indlæggelser og ydelser udført i Regions regi). Øvrige enhedspriser er beregnet ud fra regnskab 2012 og budgetopfølgninger i terne til indlæggelser og ambulante besøg vedrørende psykiatrien er fra budget 2014 tilrettet, så aktivitetsniveauet passer med budgettet. Væsentlige ændringer i budgettet Indenfor budgetrammen: Sundhedshuset er planlagt til at starte aktiviteter 1. januar 2014, og driften af huset er nu budgetlagt. Der er afsat budget til finansiering af styrketræning for +80 i Mellem politikområderne: Der er samlet set omplaceret 3,8 mio. kr. fra politikområdet Sundhed til politikområdet Ældre. Beløbet er fra 2015 faldende til 1,6 mio. kr. I forbindelse med indgåelse af Økonomiaftalen blev der besluttet at indarbejde et løft til sygehusaktiviteten. Viborg Kommunes andel af udvidelsen udgør 5 mio. kr. og er tilført politikområdet Sundhed. forlig: Reduktioner/prioriteringskatalog: Rammebesparelser, tværgående besparelser og prioriteringsforslag udgør samlet en reduktion af området med 2,7 mio. kr. stigende til 4,4 mio. kr. i

103 Mål og Midler Social- og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Arbejdsmarkedsudvalget har i 2014 et samlet nettodriftsbudget på 1.715,9 mio. kr. tet udgør 33,2 % af Viborg Kommune samlede driftsudgifter. Udvalgets nettodriftsudgifter fordelt på politikområder (i mio. kr.) 396,9 Vision 32,9 Beskæftigelsestilbud 1.286,1 Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Voksenhandicapområdet Visionen for Viborg Kommune udpeger nogle pejlemærker for indsatsen på social- og arbejdsmarkedsområdet: jf. Visionen for Viborg Kommune: Viborg er en kommune med gode muligheder for at bo, uddanne sig og arbejde. Viborg er en foregangskommune. Gennem nytænkning, dialog og et levende demokrati går vi nye veje og skaber unikke resultater. Viborg er en kommune, hvor borgerne trives, lever sundt og aktivt med adgang til en mangfoldighed af kultur-, fritids- og naturoplevelser Politikker Tværgående politikker Viborg Byråd har den 25. marts 2009 godkendt Viborg Kommunes handicappolitik, som er en tværgående politik, som skal indtænkes i alle kommunens indsatser. Den tværgående handicappolitik har særlig tæt sammenhæng til Voksenhandicapområdet. Sektorpolitikker På Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets område er der vedtaget følgende sektorpolitikker: Sektorpolitik - Psykiatriområdet (Vedtaget af Byrådet 17. december 2008) Sektorpolitik - Voksenhandicap (Vedtaget af Byrådet 25. juni 2008) Heri beskrives særlige målsætninger og indsatsområder for Viborg Kommunes indsats i forhold til borgere med sindslidelser eller handicap. Kvalitetsstandarder på voksenhandicapområdet De lovbestemte kvalitetsstandarder udgør rammen for tildeling af en række ydelser inden for Voksenhandicapområdet og beskriver det politisk besluttede serviceniveau. I kvalitetsstandarderne har alle borgere således mulighed for at se, hvilke tilbud Viborg Kommune leverer samt hvilke rettigheder og pligter de har som borgere. Beskæftigelsesplan Kommunens beskæftigelsespolitik fremgår af Beskæftigelsesplanen, der udarbejdes årligt (lovbestemt). Beskæftigelsesplanen indeholder beskrivelse af udfordringer, mål og indsatser på beskæftigelsesområdet, og kan dermed sidestilles med en politik på området. Beskæftigelsesplanen omfatter begge politikområder under Beskæftigelsesudvalget. 101

104 Mål og Midler Social- og Arbejdsmarkedsudvalget I forhold til Beskæftigelsesplanen for 2014 har Beskæftigelsesministeren fastsat 4 landsdækkende indsatser og målsætninger: Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension Beskæftigelsesplanen for 2014 er under udarbejdelse og skal godkendes af Byrådet inden udgangen af oktober Udover de centralt fastlagte indsatsområder vil Beskæftigelsesplanen også indeholde en række lokale målsætninger. Disse er dog ikke endeligt formuleret endnu. Derfor er de lokale målsætninger, som præsenteres i Mål og Midler et første bud på en formulering, som endnu ikke er blevet drøftet med Beskæftigelsesregion Midtjylland og ej heller politisk behandlet i Viborg Kommune. Når Beskæftigelsesplanen er endelig politisk behandlet vil de lokale målsætninger blive revideret i tråd hermed. Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. 102

105 Mål og Midler Arbejdsmarkeds- og overførselsområdet Fokusområder i 2014 Demokratisk medborgerskab som ståsted Viborg Kommune har de seneste par år omlagt store dele af den beskæftigelsesrettede indsats med henblik på at styrke kvaliteten i indsatsen samtidig med at ressourceanvendelsen optimeres. Frikommuneforsøget på beskæftigelsesområdet i Viborg har givet mulighed for nye rammer Nyt ståsted demokratisk medborgerskab, som bygger på evne, vilje og muligheder. Forenkling af kontaktforløb og aktivering for alle målgrupper Frit redskabsvalg for borgerne indenfor de afstukne rammer på baggrund af viden om effekter. Forventning om besparelser på sigt! Første trin er via forenklinger at kunne flytte ressourcer fra administration til indsats. Beskæftigelsesplanens indsatser og målsætninger Med udgangspunkt i Job og Velfærdsforvaltningens mission om at skabe sammenhæng mellem mennesker og job og de lokale udfordringer på arbejdsmarkedet udarbejdes hvert år en beskæftigelsesplan som beskriver, hvordan jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer det kommende år. I forhold til Beskæftigelsesplanen for 2014 har Beskæftigelsesministeren fastsat 4 landsdækkende indsatser. Flere unge skal i uddannelse. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet færre personer på førtidspension. Langtidsledigheden skal bekæmpes. En tættere og styrket dialog med de lokale virksomheder. Generelle arbejdsmarkedsudfordringer i Viborg Kommune 2014: Stagnerende arbejdsstyrke og arbejdskraftefterspørgsel = lav vækst Et stort antal borgere udenfor arbejdsstyrken = flere skal forsørges af fællesskabet Større kvalifikationskrav = ufaglærte jobs nedlægges Udover de centralt fastlagte indsatser indeholder Beskæftigelsesplanen en række lokale målsætninger. Da Beskæftigelsesplanen for 2014 er under udarbejdelse er disse ikke fuldt ud defineret endnu, men omdrejningspunktet for disse vil med udgangspunkt i arbejdsmarkedsudfordringerne være: Uddannelse af ufaglærte En styrkelse af samarbejdet med de lokale virksomheder Flere unge skal i job/uddannelse Der vil endvidere være særlige fokusområder for de enkelte overførselsområder: Sygedagpenge: Stigning i antallet af delvise raskmeldinger Nedgang i langvarige sager med en varighed over 52 uger Ledighedsydelse: Implementering af ny fleksjobreform herunder særligt fokus på at flere kommer i fleksjob Nedgang i langvarige sager med en varighed på over 18 mrd. Kontanthjælp: Opprioriteret virksomhedsrettet indsats At medvirke til at så mange kontanthjælpsmodtagere som muligt bliver arbejdsmarkedsparate med udgangspunkt i evidensbaserede arbejdsmarkedsparathedsindikatorer Forsikrede ledige: Opprioriteret virksomhedsrettet indsats Særligt fokus på udfaldstruede ledige Reformer Det forventes endvidere, at 2014 vil blive præget af implementeringen af nye reformer på beskæftigelsesområdet. Det forventes, at såvel en kontanthjælpsreform som en sygedagpengereform vil se dagens lys i løbet af Fokusområder er de faglige og økonomiske mål/indsatsområder, som der sættes særligt fokus på i budgetperioden. De udvælges ud fra politiske målsætninger, ny lovgivning eller aktuelle udfordringer. 103