Du skal fortsat være meget opmærksom på snegle. I vinterrapsen anbefaler vi at udlægge sneglekorn straks efter såning i risikomarker.

Transkript

1 AfgrødeNyt NR august 2015 INDHOLD Aktuelt Pas på nyt frøgræsudlæg Rajgræs i renbestand Efterafgrøder Hvedesorters modtagelighed overfor aksfusarium Sikker og lovlig transport af halm Vigtige datoer Aktuelt i marken Det er en travl uge i marken. Der skal høstes, sås efterafgrøder, sås og eventuelt ukrudtssprøjtes raps. Heldigvis tyder vejrudsigten på godt vejr i denne uge. Der er ualmindeligt mange skulpesnudebiller overalt og desværre også i nogle marker med nyfremspirede raps og olieræddike. Billerne gnaver huller i kimplanterne ligesom rapsjordloppen. Væksten af kimplanten hæmmes, og i værste fald dør kimplanten. I olieræddike er der ingen lovlige bekæmpelsesmuligheder, men i raps og sennep er 0,2 kg Karate 2,5 WG pr. ha godkendt. Bejdsemidlerne har ingen effekt på angrebene af skulpesnudebillerne, så du skal holde øje med rapsen fra fremspiring. Har du ikke selv tid til det, kan du stadig nå at tilmelde dig rapsovervågning. Du skal fortsat være meget opmærksom på snegle. I vinterrapsen anbefaler vi at udlægge sneglekorn straks efter såning i risikomarker. Hvis du har meget græsukrudt, så husk at det er bedst at lade stubben ligge urørt så længe som muligt. Den eneste undtagelse er gold hejre, hvor det er en fordel med en let harvning lige efter høst. Hvis din plov ikke er indstillet korrekt, vil det være svært at opnå jævne og pæne marker, og slitage på materiellet samt brændstofforbruget vil være alt for stort. Hvis du har brug for hjælp til at indstille ploven, så kontakt planteavlskonsulent Aksel Nielsen på tlf Kun ca. hver femte plov er indstillet korrekt. Express SX og Trimmer 50 SG er blevet godkendt til mindre anvendelse imod kæmpebjørneklo. Inden anvendelsen skal du huske at printe vejledningen, for det pågældende middel, ud fra Middeldatabasen, da du skal være i besiddelse

2 af den. Du kan finde mere om bekæmpelse af kæmpebjørneklo i AfgrødeNyt nr. 14. HUSK at ændringer til pligtige efterafgrøder kan indberettes til og med 31. august. Siden ansøgningsfristen i april er brak kommet med som alternativ til pligtige efterafgrøder. Det betyder, at vi skal indsende en ændring, hvis du har brak og ønsker at medtage den som pligtig efterafgrøde. Et andet alternativ til pligtige efterafgrøder er vintersæd sået senest d. 7. september. Tidligt sået vintersæd kan indberettes frem til 10. september. Hvis du sender dine sprøjtedata fra sæson 2014/15 til os inden d. 31. august, så indberetter vi dem for dig med 25 % rabat. Det gælder også, hvis du i MarkOnline har anført alle behandlinger og giver os besked senest d. 31. august. Pas på nyt frøgræsudlæg Et perfekt frøgræsudlæg er udgangspunktet både for et højt udbytte i næste års frømark, samt for konkurrence imod en række betydende ukrudtsarter. Året og sommervejret har skubbet høstdatoen for dæksæden et stykke i kalenderen. Mange har endnu ikke høstet. Det betyder, alt andet lige, at dagene er kortere, når udlægget skal til at gro for alvor. Mindre lys betyder mindre vækst. Halm, der skal fjernes, skal derfor være en absolut topprioritet, så snart marken er høstet. Sæt gerne lav stub eller puds marken af umiddelbart efter, at halmen er væk. Der er heldigvis masser af fugt i jorden, så hvis der ellers er lys og kvælstof til rådighed, så har udlægget gode muligheder, selvom høsten er noget senere end sidste år. Har dæksæden været meget kraftig og nærmest kvalt udlægget, så græsplanterne er meget små, skal marken tildeles kg N hurtigst muligt. Hvis planterne helt mangler, skal der tages stilling til, om udlægget skal pløjes om. For svinglerne er der en grov tommelfingerregel, der siger: Hvis du sætter din store støvlehæl på den ene græsplante, så skal støvlespidsen kunne nå den næste. Der er naturligvis lidt med, om det er med udløbere eller ej, men det giver god mening at gå marken over og prøve denne metode. Så har man også et indtryk af, hvor tæt udlægget er, når man rådfører sig med frøkonsulenten om markens fremtid. Rajgræs i renbestand Den sene høst reducerer muligheden for at udlægge rajgræs i renbestand rettidigt. Sildige sorter og diploide typer af rajgræs skal sås i august måned. Tetraploide sorter kan sås indtil 10. september. Det vil ikke lykkes for ret mange at nå at bekæmpe spildkorn i stubben. Derfor skal der pløjes ekstremt omhyggeligt inden såning, så kernerne fra forfrugten gemmes ned i furen. Vær meget opmærksom på at tildele sneglegift lige efter såning på lerede pletter, langs hegn og ved skovkanter. Sneglene er der! Kvælstof tildeles ved eller hurtigst muligt efter såning. Der gives kg N pr. ha. Højeste mængde, hvis såning er til den sene side. Sidste år blev Agil også godkendt i alm. rajgræs udlagt i renbestand. Godkendelsen lyder på 0,1 l Agil pr. ha + Agropol. De 0,1 l pr. ha kan bekæmpe spildkorn af vårbyg med 1-2 blade, men ikke de øvrige kornarter. Da rajgræs er følsom overfor Agil, er det vigtigt at overholde den angivne dosering, samt først at sprøjte, når rajgræsset har min. 2 blade. 2

3 Efterafgrøder Både de pligtige og MFO efterafgrøderne skal være sået senest d. 20. august. Efterafgrøderne samler ca. 2 kg kvælstof pr. ha mere op for hver dag, de bliver sået tidligere. Ved sen såning af efterafgrøderne er der derfor en begrænset kvælstofeffekt, og du kan overveje, om der skal sås korn, som samler mindre kvælstof end korsblomstrede, men som er billigere at etablere. Husk at der skal sås to arter i blanding. Hvis det kan nås, er etablering efter høst en langt mere sikker metode end udspredning før høst. Evt. kan du sprede korn før høst og så harve let, når afgrøden er høstet, hvis kornet endnu ikke har rodspire. Vi har hørt, at kontrollen af efterafgrøder i år er udskudt, så den først starter d. 15. september. Vi forventer, at efterafgrøder skal dække ca. 20 % i midten af september for at blive godkendt jo senere en eventuel kontrol kommer, jo mere skal efterafgrøden dække. Der er nu givet mulighed for at søge dispensation for sådato af efterafgrøder. Det vil dog kun være meget få, der kan få glæde af denne mulighed, da der ikke kan gives dispensation, hvis der er høstet en anden mark, hvor der kunne etableres efterafgrøde. Dvs. er der f.eks. høstet vinterbyg, så er der en mulighed for at etablere efterafgrøde her, selvom planen var at så raps. En dispensation kræver desuden, at der har været tale om usædvanlige vejrforhold. Natur-Erhverv vil senere på ugen komme med et kort, der viser, hvor der generelt er tale om usædvanlige vejrforhold. ca. kr pr. ha manglende efterafgrøde, der skal bruges til at dække kravet om MFO. Dette gælder, hvis dine betalingsrettigheder har standardværdi og ikke er tillagt f.eks. sukker- eller kvægpræmier. Herudover kommer der et fratræk i kvælstofkvoten i 2016, hvis efterafgrøderne også skulle dække de pligtige efterafgrøder. Overvej allerede nu, hvordan efterafgrøde kravet skal dækkes til næste år. Skal brak indgå? Brak kan nu både opfylde kravet om de pligtige efterafgrøder og MFO, hvis der sås græs i. En anden mulighed, der ikke stresser i høst, er græsudlæg i korn. Tag en snak med din planteavlskonsulent om mulighederne. Bliver dine efterafgrøder ikke godkendt ved en kontrol, vil det koste 3

4 Hvedesorters modtagelighed overfor aksfusarium Dyrkning af hvedesorter, der er mindre modtagelige overfor aksfusarium, er især vigtigt ved forfrugt korn og samtidig reduceret jordbearbejdning, da smittetrykket her er højest. Forfrugt majs giver et meget højt smittetryk, og hvededyrkning efter majs frarådes derfor. I 2015 har hvedesorternes modtagelighed overfor aksfusarium været test både i et forsøg med naturlige angreb fra smittede kerner og i et forsøg med smitte fra en sporeopløsning. Der har været god overensstemmelse mellem de to forsøg, hvorfor angivelsen i figuren er en sammenvejning af bedømmelserne fra de to forsøg. Der har været de kraftigste angreb i sorterne Oakley, Ritmo, Torp, KWS Cleveland og Nuffield. Mindst angreb er der i Toras, Substance, Ohio, Elixer og Benchmark. Angreb af aksfusarium, vægtning af procent angrebne aks fra to forsøg med angivelse af graden af angrebne aks. LSD værdien er 7,0. I tabellen er sorterne indgrupperet i 3 modtagelighedsklasser på baggrund af resultater fra i år og tidligere år. Der findes ingen sorter, som har fuldstændig resistens overfor fusarium, men der findes sorter med moderat til god resistens. De fleste af de dyrkede sorter kategoriseres til at have moderat til høj modtagelighed. På linje med sidste år har Torp, KWS Cleveland og Nuffield haft lige så kraftige angreb som de to referencesorter Ritmo og Oakley, som er kendt for stor modtagelighed. Benchmark, Substance, Elixer, Toras og Ohio har i årets forsøg vist relativt lave angreb, hvilket også er tilfældet for den kun lidt modtagelige referencesort Skalmeje. Benchmark har nu været med i to års forsøg og har i begge år vist sig kun at være lidt modtagelig. Elixer, Toras og Ohio har kun været med i et år, og data er derfor lidt mere usikre. Substance har vist lave angreb i årets forsøg, og ligeledes ret lave angreb i forsøgene fra 2013 og 2014, hvilket er årsagen til, at sorten placeres som lidt modtagelig. For at sikre imod infektioner af gulrust i akset har fusariumforsøgene været sprøjtet to gang med Comet i 2015 for at holde sorterne fri for gulrustangreb, som kan give usikre fusariumbedømmelser. Det er velkendt, at rangordningen af sorter kan variere noget fra år til år, især for de sorter der ligger i mellemgruppen. Creator har f.eks. vist ret god, men dog noget svingende resistens hvilket bl.a. kan skyldes, at det er en senere sort. Indgruppering af sorternes modtagelighed mod aksfusarium Lidt modtagelig Moderat til høj modtagelighed Meget modtagelig Benchmark, Elixer, Ohio,Substance, Skalmeje, Toras Bussard, Creator, Genius, Hereford, JB Asano, Jensen, KWS Dacanto, KWS Magic, Mariboss, Nakskov, Panacea, Pistoria, Sheriff, Tobak Oakley, Ritmo, Torp, KWS Cleveland, Nuffield 4

5 Sikker og lovlig transport af halm Transport af halm Der er omkostninger forbundet med transport af halm. Halmballerne skal læsses på traktortrukket halmvogn eller lastbilen, de skal køres en given strækning, og de skal læsses af igen. Håndtering og transport af halm foregår mest effektivt, når halmen er presset i baller med stor vægtfylde. Den mest udbredte balletype er de såkaldte bigballer eller storballer. De måler 1,2 m i bredden, 1,30 m i højden og typisk 2,4 m i længden. For 20 år siden vejede en bigballe i gennemsnit 523 kg, i dag vejer den typisk 563 kg. Vægtforøgelsen skyldes, at ballerne nu presses hårdere og har større vægtfylde end tidligere. Jo større vægtfylde, desto flere kg halm er der i en balle, og desto flere ton halm kan der fragtes. Typisk er der 24 bigballer med en samlet vægt på ca. 13,5 ton halm på et lastvognstræk bestående af forvogn og anhænger. Bigballer er så høje, at der kun er plads til, at de kan ligge i to lag på lastvognsladet. Den maksimalt tilladelige højde på lastbiler er 4 meter. Med en ladhøjde på 1,2 m på lastbilen og to lag bigballer er den samlede højde cirka 3,8 meter, hvorfor der ikke er plads til et tredje lag. Lastvognstræk med 24 bigballer. Inden for de senere år er der fremkommet halmpressere, som laver bigballer med en reduceret højde - eksempelvis en balle på 0,9 m. Det giver mulighed for at lægge et ekstra lag på lastbilen, således at der er tre lag med i alt 36 baller. Den nævnte type balle på 0,9 m i højden vejer næsten det samme som en almindelig bigballe, selv om volumenet er ca. 30 pct. mindre. Med en vægt på ca. 500 kg pr. stk. er den samlede lastvægt for 36 baller ca. 18 tons. I forhold til den almindelige bigballe er det en forøgelse på 4,5 tons eller 33 pct. Aflæsningskranerne på de store kraftvarmeværker i Danmark kan ikke håndtere den lavnormale bigballe, hvorfor den pågældende balletype endnu ikke har opnået synderlig udbredelse herhjemme trods de åbenlyse fordele. Sikring af læsset Som det ses på billedet af lastbilen, er det rigtigt godt at sikre alle de læssede halmballer med seler/ stropper og evt. net ellen anden form for dertil tilpasset konstruktion på halmvognen. Du risikerer bøde eller frakendelse af kørekortet, hvis halmballerne ikke er læsset tilstrækkeligt sikkert. Der kan ikke altid regnes med en transport uden pludselig opståen behov for en undvige manøvre eller hård opbremsning. I sådanne tilfælde kan halmballer med en vægt på 500 kg og en faldhøjde fra 2 m have fatale følger.

6 Bagkofanger Skal være monteret på alle vogne taget i brug fra 1. oktober 1996, hvis: Bagerste nederste punkt overstiger 40 cm fra bagerste hjul (A). For veksellad (krog-/wirehejs) tillades op til 70 cm (A). Bagkofangeren skal være placeret: Højst være 55 cm over vejbanen m/u læs (B). Være mindst 10 cm høj (C). Bredden skal være 2,35-2,55 m uanset hjulenes bredde (D). Skal ikke være monteret på arbejdsredskaber som gyllevogne, snittervogne mv. Manglende bagkofanger medfører betinget frakendelse af kørekortet Krav til bremser Mindst 50% af et traktorvogntogs faktiske totalvægt skal hvile på bremsende hjul. Traktorbremser skal muliggøre en deceleration på 3,0 m/s² (svarende til 12 m ved 30 km/t / 21 m ved 40 km/t). Lastbiler skal bremse med en deceleration på 5,0 m/s² (svarende til 7 m ved 30 km/t / 12 m ved 40 km/t). Vognbremser skal kunne yde en bremsekraft på 30 % af vognens faktiske totalvægt. For vogne med stiv trækstang 30 % af vognens faktiske bogielast Bredde Som udgangspunkt må intet køretøj være bredere end 2,55 m målt på de længst udragende dele. I landbrugsregi må bredden overstige 2,55 m: Hvis der køres med løst læsset hø, halm eller utærsket sæd. Hvis der køres med motorredskab, arbejds- eller påhængsredskab særligt indrettet til landbrugsarbejde, skovbrugsarbejde eller vejarbejde. Bredden må kun overstige 3,30 m, såfremt der køres mellem gård og mark, mellem ejendomme, der har køretøjerne i fælleseje, eller mellem maskinstationer og kunder. Traktorer og vogne må være 3,00 m brede, hvis overskridelse af 2,55 m alene skyldes hjul samt hjulafskærmning, og såfremt der køres med landbrugsrelaterede produkter mellem gård og mark, mellem ejendomme, der har køretøjerne i fælleseje, mellem en maskinstation og dens kunder, samt til og fra syn. Ved levering af halm til halmvarmeværk, korn til grovvaren og lignende er trækkets tilladte bredde kun 2,55 m. Bemærk også, at en traktors dækmontering kun må overstige 3,00 m, hvis der køres med et redskab. Ved kørsel med brede køretøjer eller læs på smalle veje skal maskinføreren udvise særlig forsigtighed og agtpågivenhed over for den øvrige færdsel. Han skal om nødvendigt standse så langt til højre som muligt, og lade andre køretøjer passere. Længde Et vogntog må være 18,75 m lang. For lastbil med sættevogn gælder 16,50 m. Der måles på de længst udragende dele. I landbrugsregi tillades en vogntogslængde på 22,00 m, hvis ét af følgende forhold overholdes: Vogntoget består af en traktor med højst to vogne eller én vogn og ét redskab, hvis bredde ikke overstiger 3,00 m. Den samlede ladlængde må ikke overstige 15,65 m. Vogntoget består af traktor eller motorredskab med ét påhængskøretøj, og der transporteres et arbejdsredskab med tilknytning til det trækkende køretøjs funktion. 6

7 Det er en forudsætning, at der køres mellem gård og mark, mellem ejendomme der sammen ejer vogntoget, eller mellem en maskinstation og dens kunder. Ved levering af f.eks. halm til halm-varmeværk eller korn til grovvaren, er den tilladte totallængde kun 18,75 m. Et vogntog bestående af en mejetærsker eller skårlægger med skærebordsvogn må være op til 25 meter, men kun hvis skærebordsvognen har minimum to aksler, og alle aksler er tvangsstyrede. Ellers gælder de førnævnte 22,00 meter. Højde Intet køretøj må være højere end 4,00 m, målt til det højeste punkt. Antenner og rotorblink skal dog ikke medregnes. Vogne med løftbar bogieaksel måles med akslen i den position, der giver størst højde. Ved kørsel under viadukter, ledninger og lignende skal føreren altid sikre sig, at passagen kan foretages uden fare eller ulempe. Lygter og reflekser på landbrugsvogne og påhængsredskaber 1. Afmærkningstrekant (Kun på den bagerste påhængsvogn i et vogntog). 2. To hvide forreflekser. To fremadvendte positionslygter, hvis vognens bredde er større end 1,60 m og taget i brug efter 1. oktober Nr.-pladelygte (kun på registrerede påhængsvogne). 4. To baglygter. To bagudvendte markeringslygter, hvis vognen er bredere end 2,10 m og taget i brug efter 1. oktober To stoplygter. 6. To røde, trekantede bagreflekser. 7. Gule sidereflekser. Der skal desuden være gule sidemarkeringslygter, hvis påhængsvognens længde (inkl. trækstang) overstiger 6 m. Det gælder for registrerngspligtige påhængsvogne registreret efter den 1. april 1995 og for ikke-registreringspligtige påhængsvogne, hvis de er taget i brug efter den 1. oktober Blinklygter En vogn taget i brug før 1. oktober 1996 monteret på en ikke registreringspligtig traktor (eller motorredskab) kan i stedet for fastmonterede lygter forsynes med lygtebom med tilsvarende lygter. Hvis vogntoget består af flere vogne, er der kun krav om lygtebom på den bagerste påhængsvogn. Påhængsredskaber er omfattet af ovenstående regler for vogne, såfremt traktorens lygter og reflekser dækkes af redskabet. I dette tilfælde kan lygter og reflekser eventuelt placeres på en lygtebom. Alle traktorer, motorredskaber, vogne, og redskaber skal være udstyret med en afmærkningstrekant for langsomgående køretøjer (traktortrekant). Trekanten kan have et beslag, så den er flytbar, da kun det bagerste redskab eller den bagerste vogn skal markeres. Anvendelse af rotorblink Når en traktor eller et motorredskab (som en mejetærsker) m/u vogn er bredere end 2,5 m, skal der anvendes rotorblink i lygtetændingstiden. Der skal desuden anvendes rotorblink, når tvillinghjul eller arbejdsredskaber rager mere end 15 cm ud fra traktorens side, 1 m frem fra traktorens forende eller 2 m bagud fra traktorens bagende. Hvis et enkelt rotorblink ikke kan ses fra alle sider af køretøjet, skal der monteres flere rotorblink. Hvis der frivilligt anvendes rotorblink, skal kravene følges. Der ér givet bøder til halmtræk, fordi der kun var et rotorblink. Her var anvendelse ikke lovpligtigt. 7

8 AUGUST 2015 IPM VÆSELHALE SPREDER SIG EKSPLOSIVT KEMISK BEKÆMPELSE Boxer, Stomp og Atlantis har effekt efterår. Om foråret har Atlantis, Broadway og Monitor nogen, men utilstrækkelig effekt. Udfordring Væselhale spreder med stor hast i hele Danmark og er umulig at bekæmpe med kemiske midler alene. Den er på vej til at blive den største udfordring, vi har med ukrudt. Væselhales biologi Væselhale spirer primært frem om efteråret. Planterne kræver vernalisering, dvs. kuldepåvirkning, for at kunne sætte frø. Væksten i efteråret og det tidlige forår er svag, men planten har en voldsom vækst i løbet af maj - juni. De fleste frø lever kun 2-3 år i jorden. FOTO: POUL HENNING PETERSEN, SEGES Sådan gør du - jo flere tiltag jo bedre Væselhale er nem at kende, fordi alle sidegrene sidder til den ene side. 1. Vælg et sædskifte med flere vårafgrøder. Men effekten forudsætter, at planter, som er spiret frem om efteråret og hen over vinteren, bliver pløjet ned eller nedvisnet med minimum 720 g glyphosat pr. ha. 2. Så vintersæden til den sene side, da væselhale spirer mest villigt ved tidlig såning. Som tommelfingerregel bliver fremspiringen i efteråret halveret for hver 2 uger, såningen udsættes. 3. Du kan regne med, at ca. 70 procent af de frø, der bliver pløjet ned, vil have mistet spireevnen efter et år, og kun få frø kan leve mere end 2-3 år i jorden. Det er effektfuldt at lave et enkelt års pløjning, hvor der ellers dyrkes pløjefrit. Indstil ploven helt optimalt, og kør med moderat hastighed, så overjorden med frøene kommer nederst i plovfuren. 4. Lad frøene ligge urørt i stubben efter høst, så de kan spire, når der kommer fugt. Mange frø vil også blive spist af fugle, mus og insekter eller blive ødelagt af svampe. Derimod vil mange frø gå i spirehvile, hvis de bliver harvet ned. Er det nødvendigt at sprede halm og avner, bør det ske med halmstrigle, der kun skraber overfladisk. FOTO: POUL HENNING PETERSEN, SEGES Væselhale skjuler sig nede i afgrøder. Derfor er det nemmest at få øje på den i sporene, hvor de bløde strå hænger ud. 5. Hold fokus på en god etablering af afgrøderne, så de vokser godt til og yder væselhale konkurrence. 6. Undgå at sprede frøene. Findes væselhale kun i dele af en mark, bør den del høstes for sig. Høst arealet med væselhale først, stop op og kør mejetærskeren helt tom med høje omdrejninger og fuld luft. Høst så resten af marken. Fej eller blæs rester af avner og skidt af aksler, indføring med videre, så frøene ikke flyver af under kørsel på vejen eller i næste mark. Tøm også stenfælden. Ved at høste det inficerede areal først, inden resten af marken, mindsker du risikoen for at sprede væselhale til andre marker. Snit eventuelt halmen, så presseren ikke spreder frøene. Når væselhale først har fået fat, går det hårdt ud over udbyttet, og den er vanskelig at slippe af med igen. KONTAKT Poul Henning Petersen, landskonsulent Planter & Miljø php@seges.dk / FOTO: POUL HENNING PETERSEN, SEGES Læs mere: 8 SEGES P/S Agro Food Park 15 DK 8200 Aarhus N T E info@seges.dk W seges.dk

9 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Karin Nielsen Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Henrik Skovgaard Larsen Tlf nr Mobil nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr

10 VIGTIGE DATOER 1. juni 15. september: græs i omdrift og permanent græs samt almindelige og MFO-randzoner skal slås mindst én gang i perioden. Slåning kan erstattes af afgræsning. 1. juli: brakarealer og MFO-brak, der skal dyrkes med vintersæd må nedvisnes. Fra 1. august må arealerne jordbearbejdes. 31. juli: brakarealer må pløjes, hvis der skal etableres en vinterafgrøde. 1. august 15. september: Brakarealer skal slås mindst én gang i perioden. Arealerne må ikke afgræsses, og det afslåede materiale må ikke fjernes. 20. august: sidste frist for at etablere efterafgrøde både pligtige og MFO 31. august: sidste frist for at ændre efterafgrøder i TastSelv bortset fra tidligt sået vintersæd 31. august: sidste frist for at indberette videresolgt handelsgødning 1. september: tilsagnsperioden begynder for nye aftaler om pleje af græs og naturarealer. 7. september: sidste frist for at så tidligt sået vintersæd som alternativ til pligtig efterafgrøde. 10. september: sidste frist for at indberette tidligt sået vintersæd i TastSelv. 15. september: Der skal være et lavt, tæt plantedække på alle græsarealer.arealerne skal være slået mindst én gang inden 15. september. Afgræsning kan erstatte slåning, hvis arealet bærer præg af afgræsning og mere end 50 % af arealet er under 40 cm højt. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 26. august Med venlig hilsen Planteavlskontoret 10

11 Aktuelle løsninger uge Indhold: Ukrudtsbekæmpelse Svampebekæmpelse Skadedyr 11

12 12