Fokusering og kvalificering af indkomne idéer og forslag til tilbud Idé til nyt eller revideret tilbud

Transkript

1 Fokusering og kvalificering af indkomne idéer og forslag til tilbud Hvilke alternative tilbud anvendes i dag i fht. at løse problemet? Hvilke eksisterende tilbud vil kunne aflastes, hvis det foreslåede tilbud etableres? Familieklasser. Børn i alderen 6 til 16 år (0.-9. kl.), som ikke får tilstrækkelig udbytte af deres undervisningstilbud og som generelt har svært ved at gå i skole og ikke har mulighed for at få hjælp hjemmefra. Familieklasser er et tilbud til de børn, der ikke udnytter deres kompetencer og potentiale fuldt ud. Trin 1-4 Individuelle ordninger på den enkelte skole. Specialklasser eller specialgrupper. Forældre deltager i børnenes undervisning for at forbedre børnenes skolegang og for helt grundlæggende at lære eleverne "at gå i skole". Tilbuddet er baseret på frivillig forældredeltagelse i børnenes undervisning med udgangspunkt i barnets behov. Metoden bag Familieklasse konceptet stammer oprindeligt fra England, men er blevet fortolket i en dansk kontekst primært i Helsingør Kommune, som meget aktivt anvender metoden i deres skolesystem for at fremme inklusion af adfærdsvanskelige børn og unge. Modellen går kort fortalt ud på at forbedre elevens trivsel, både fagligt, socialt og emotionelt gennem et samarbejde mellem skole og hjem. Det eneste forældrene skal sige ja til er, at de gerne vil hjælpe deres barn til at blive en bedre skoleelev. Forældreklasserne består af et tidsbegrænset kursusforløb på 12 uger, hvor forældrene aktivt indgår 1-2 dage à 3 timer. Forældrene skal tage hånd om og være ansvarlige for deres barns adfærd både i undervisningen og i pauserne. Barnet kan således kun komme i Familieklassen, hvis en forælder deltager. Der arbejdes med at få gjort barnet ansvarlig for egen adfærd. Elevens arbejdspunkter i forhold til ændring af adfærd bedømmes dagligt i hver lektion af de implicerede lærere og evalueres i Familieklasserne. Disse mål er udarbejdet i fællesskab mellem eleven, forældrene, klasselæreren og personalet i Familieklassen. Elevens ændrede adfærd gøres målbart via skemaer. Familieklasserne er et system, der styrker: - forældrenes autoritet - børnenes position som elever - familiens hierarki. Beskriv kort det faglige indhold i tilbuddet Familieklasserne bevarer dog samtidigt elevens tilknytning til egen klasse - får barnet og forældrene aktiveret og ansvarliggjort for egen forandring

2 - giver respekt og tydeliggørelse af normer - gør forandringer målbare (bl.a. gennem skemaer m.m.) - giver forældrene mulighed for at udøve medansvar for deres barns forandring i skolen. Helsingør Kommune har kørt projekt Familieklasser siden 2006 og har oparbejdet mange gode erfaringer med metoden. Der er ikke foretaget decideret effektmåling af klasserne, men over halvdelen af de ca. 150 elever, som har gået i familieklasserne i tidsrummet , kommer ud og fungerer på normale vilkår efterfølgende. Hvilken viden er der om tilbuddets effekt? På hvilken måde kan tilbuddet bidrage til at mindske behovet for mere indgribende Hvad er mindsteskalaen for at tilbuddet kan drives fagligt og økonomisk effektivt? Skive Kommune har også med stor succes etableret Familierklasser på 4 skoler. Det er er forvaltningens hensigt at besøge Skive Kommune mhp. at indsamle erfaringer og inspiration til det videre arbejde med metoden. Besøg tænkes planlagt efter sommerferien Tilbuddet kan skabe tættere forældre-barn relation og forebygge, at problemer i skolen og hjemmet eskalerer. I Familieklasserne arbejdes der ud fra en systemisk tænkning og således arbejdes der ud fra viden om, at når man ændrer et sted i et system (her menes i familien), så medfører dette ændringer i andre forhold i familien, eksempelvis i familiens indbyrdes relationer. Modellen er baseret på empati, observation, analyse og intervention i en professionel kontekst (både når forældrene er sammen med deres børn og når forældrene er i forældregruppen). Familieklasserne anses som en reelt forebyggende foranstaltning, der kan være medvirkende til at undgå, at yderligere foranstaltninger er påkrævet. Desuden undgår familierne at blive klientgjort, da der ikke skal henvises fra de sociale myndigheder til Familieklasserne, men visiteres via egen klasselærer. Familieklasserne kan startes op på en enkelt skole og derefter udvides.

3 Fokusering og kvalificering af indkomne idéer og forslag til tilbud Hvilke tilbud anvendes i dag i fht. at løse problemet? Udvikling af åben anonym rådgivning Forældre, børn og unge, der oplever at have behov for råd og vejledning over korterevarende forløb (max. 3 samtaler) i relation til en problemstilling, der ikke vurderes at høre hjemme i de øvrige etablerede systemer. 1-4 Frontteamet i Familieafdelingen samt Sundhedspleje, PPR, Dagbehandling og SSP m.fl. yder rådgivning til ovenstående målgruppe. Kort om åben anonym rådgivning i Viborg Kommune Gratis og anonym rådgivning i meget bred forstand i relation til familier/forældre med børn samt unge under 18 år. Formålet med rådgivningen er at forebygge sociale problemer og at hjælpe borgeren over øjeblikkelige vanskeligheder. På længere sigt er formålet at sætte borgeren i stand til at løse opståede problemer ved egen hjælp. Rådgivningen kan spænde over vidt forskellige problematikker, fx tvivlsspørgsmål ifbm. børneopdragelse, forældrerolle, skilsmisse, konflikter i familien eller imellem forældrene, familieplanlægning, ensomhed og mangel på trivsel hos den unge, teenageproblematikker, kriminalitet, misbrugsproblemer og andre emner, som optager børn, unge og deres forældre. Udvikling af rådgivningstilbuddet Hensigten med en udvikling af Viborg Kommunes åbne anonyme rådgivning er i første omgang at se nærmere på alle de forskellige rådgivningstilbud, som forvaltningen allerede har både på familie-, special- såvel som på almenområdet. Dette for at få et samlet overblik over den rådgivning, som der tilbydes. Samtidigt skal der laves en kortlægning af de forskellige tilbud, som de lokale og landsdækkende foreninger gratis eller med økonomisk tilskud tilbyder borgerne i Viborg. Dette for at undgå overlap i fht. forvaltningens egen praksis, således at der ikke opstartes nye rådgivningstilbud, som udbydes andre steder i kommune eller i foreningslivet. Samtidigt kan en del af de borgere, som henvender sig til Familieafdelingens frontteam med fordel modtage rådgivning fra andre instanser i forvaltningen eller eksternt, således at Familieafdelingen undgår involvering i sager, der reelt set ikke er i målgruppen for deres kerneydelser. Når denne kortlægning er på plads skal styregruppen for tilpasning af tilbudsviften vurderer om rådgivningstilbuddene kommunalt såvel som i foreningsregi er fyldestgørende eller om hvorvidt der mangler en bestemt type rådgivning. Efterfølgende inddrages Børne- og Ungdomsudvalget, der skal træffe endelig Beskriv kort det faglige indhold i tilbuddet afgørelse om i hvilken udstrækning rådgivningen skal udvides. Hvilken viden er der om tilbuddets effekt? Tilbuddet er lovpligtigt, jf. SEL kap

4 På hvilken måde kan tilbuddet bidrage til at mindske behovet for mere indgribende Se ovenfor. Fokusering og kvalificering af indkomne idéer og forslag til tilbud Hvilke alternative tilbud anvendes i dag i fht. at løse problemet? Hvilke eksisterende tilbud vil kunne aflastes, hvis det foreslåede tilbud etableres? Beskriv kort det faglige indhold i tilbuddet Hvilken viden er der om tilbuddets effekt? På hvilken måde kan tilbuddet bidrage til at mindske behovet for mere indgribende ØKONOMI OG AKTIVITET Hvor hyppigt vil tilbuddet være relevant? Gruppeforløb for børn og unge med vanskeligheder Der overvejes forløb for følgende målgrupper: 1. Overvægtige børn (niveau 4 og 5 i den tværfaglige model) 2. Børn som mistrives pga. forældrenes skilsmisse 3. Piger i alderen år (temaer: Identitet, egne grænser, forældrerelationer, venner/veninder og kæreste relationer, skoleproblemer, fremtidige ønsker for livet) 4. Vilde drenge 5. Forældre, der er i krise/sorg, pga. at deres barn er handicappet og/eller har en psykiatrisk lidelse 6. Motion til voksne, der har depression eller er i en depressionslignende tilstand Trin 4-5 (målgruppe 1) Trin 1-4 (målgruppe 2-6) Viborg Kommune tilbyder i dag børnegrupper for børn, der har forældre med alkoholmisbrug eller psykiatriske problematikker. Ligeledes er der gruppeforløb i De Utrolige År og fredagsgrupper for voksne kvinder, der har været i behandling i Dagbehandlingen. Desuden er der tilbud, som drives af frivillige organisationer bl.a. sorggrupper v/kræftens Bekæmpelse. Gruppeforløb vil kunne erstatte og/eller aflaste individuelle foranstaltninger: fx Ophold på julemærkehjem, støtte til børn efter endt ophold på julemærkehjem, kontaktpersonordninger, individuelle samtaler, familiesamtaler, behov for ekstra støtte i skole/sfo Via samtaler er det formålet at give børn og unge mere viden om deres vanskeligligheder. Samtidigt er det et væsentligt element, at deltagerne møder andre børn og unge, som er i samme situation. De skal dele oplevelser og tanker samt mærke, at de ikke er alene om at have det pågældende problem. Der anvendes en række metoder, som tilpasses den alder og udvikling, som deltagerne i den aktuelle gruppe har. Der findes flere evalueringer med positive resultater af gruppeforløb. Gruppeforløb vil kunne aflaste mange forskellige typer af indsatser jf. eksemplerne ovenfor ved, at børnene og de unge rustes til at mestre og håndtere deres udfordringer. Ca. 40 børn og unge løbende

5 Hvor stort et volumen vil der kunne forventes i tilbuddet? Hvad er mindsteskalaen for at tilbuddet kan drives fagligt og økonomisk effektivt? Dagbehandlingen har kapacitet til at tilbyde yderligere to gruppeforløb løbende, jf. målgruppe 3-6. Grupperne kan oprettes, når der er nok deltagere til et forløb. Tilbud til målgruppe 1 og 2 kan være et tværfagligt initiativ med deltagelse fra sundhedsplejen, skolen og Dagbehandlingen. Omfanget/kapaciteten skal afklares. Grupper kan etableres for 5-8 deltagere. Grupperne mødes en eller to gange ugentligt alt efter forløbstype.

6 Fokusering og kvalificering af indkomne idéer og forslag til tilbud Udvidelse af De utrolige år Hvilke alternative tilbud anvendes i dag i fht. at løse problemet? Hvilke eksisterende tilbud vil kunne aflastes, hvis det foreslåede tilbud etableres? Tilbuddet er målrettet både den forebyggende indsats i familien og børn med begyndende eller alvorlige adfærdsvanskeligheder. 1-5 (forebyggelsesprogrammer) 5 (behandlingsprogrammer) Der anvendes i dag individuel familiebehandling i forhold til behandlingsprogrammet. Der tilbydes ikke alternativer i forhold til forebyggelsesprogrammet i dag. Såfremt BASIC forebyggelsesprogrammet etableres, samt at School Age programmet tilbydes forebyggende - vil dette kunne aflaste mere indgribende foranstaltninger, der er omfattet af Servicelovens 52. Viborg Kommune tilbyder pt. ved Dagbehandlingen forældreprogrammet Basic, der er målrettet børn fra 3-6 år. Skolebørn fra 6-12 år bliver omfattet af Basic fra august Der er tale om behandlingsprogrammer. Der overvejes følgende yderligere udvidelser af De Utrolige År: Forældreprogrammet Basic (behandlingsprogrammet) udvides med et forebyggelsesprogram, så det kan omfatte børn, der kun har haft vanskeligheder i kortere tid Børneprogrammer for børn i alderen 4-8 år Skole- og børnehaveprogrammet, der er rettet mod personale i børnehave, SFO er og skoleklasser til og med 3. kl. Beskriv kort det faglige indhold i tilbuddet Hvilken viden er der om tilbuddets effekt? På hvilken måde kan tilbuddet bidrage til at mindske behovet for mere indgribende ØKONOMI OG AKTIVITET Hvor stort et volumen vil der kunne forventes i tilbuddet? Hvad er mindsteskalaen for at tilbuddet kan drives fagligt og økonomisk effektivt? De Utrolige År giver forældre, børn, lærere og pædagoger grundlæggende kompetencer i at praktisere nye måder at være sammen på. Et af de grundlæggende principper i De Utrolige År er at fokusere på det positive i samværet med barnet. De Utrolige År er gruppebaseret. Det vil sige, at programmet gennemføres med en gruppe børn, en gruppe forældre eller en gruppe lærere/pædagoger. Programmet er evidensbaseret. De Utrolige År er en evidensbaseret programserie. Det betyder, at det er et veludviklet og velbeskrevet program, hvor uddannet personale benytter bestemte metoder overfor en præcist afgrænset målgruppe. Opstart af 4 hold i Basicprogrammet årligt. Volumen i børneprogrammer og skole- og børnehaveprogrammet skal afklares. Mindsteskalaen svarer til det nuværende niveau, hvor der er 4 uddannede gruppeledere.

7 Forslag til fremtidigt tilbud/indsats overfor sårbare gravide og mødre/familier med børn under 1 år. Nedenstående forslag er udarbejdet i et samarbejde mellem Familieafdelingen og Sundhedsplejen og skal ses som et alternativ til mor-barn ophold på døgninstitution i henhold til servicelovens 52, stk. 3, nr. 4. Målgruppen er sårbare gravide og forældre med børn op til 1 år, hvor der er usikkerhed om hvorvidt de kommende forældre/forældrene kan tage vare på deres barn, typisk grundet forældrenes vanskeligheder og en deraf affødt formodning om, at der er grund til bekymring for det kommende barns trivsel og udvikling. Indsatsen skal primært ses som en understøttelse/kvalificering af forløbet i en undersøgelse iht. SEL 50, der gør det muligt at sikre en forholdsvis hurtig afdækning af forældrenes ressourcer set i relation til barnets behov. Der vil dog samtidig være elementer af støtte i indsatsen, men det primære formål er at sikre en hurtig afklaring af behovet for fremtidig indsats. Da der således er tale om en indsats der retter sig mod afklarings-/undersøgelsesfasen, forankres tilbuddet organisatorisk i Familieafdelingen. Organisering og tilrettelæggelse: Det vurderes, at denne type sager fagligt bedst afdækkes gennem en kombination af flere fagligheder. Den sundhedsfaglige, der har fokus på observation af barnets udvikling og trivsel og forældrenes evner til at varetage barnets behov barnet i familien. Den pædagogisk observerende vinkel, der har fokus på hele familien med hovedvægt på forældrenes ressourcer og barrierer i forhold til at varetage barnets behov. Mulighed for at kombinere ovenstående med en psykologfaglig vurdering i nogle tilfælde behov for en egentlig psykologisk undersøgelse af forældrenes kompetencer. Der vurderes at være behov for stor opmærksomhed på den tidlige indsats, børn i alderen 0-1 år i forhold til den tidlige tilknytning, og dermed barnets muligheder for at klare sig bedre i livet. Der findes flere eksempler på sager, hvor der burde være grebet ind tidligere, og hvor det vurderes svært at imødekomme barnets behov for støtte, idet den manglende intervention har medført skader på barnets følelsesmæssige trivsel og udvikling. Endvidere har der i årene været et betydeligt forbrug af mor-barn institutioner (i gennemsnit ca. 2 mio. kr. årligt), hvor udbyttet ikke har stået mål med udgifterne der er forbundet med netop denne foranstaltningstype. På den baggrund indebærer forslaget, at tilbuddet fremadrettet vil bestå af 2 pædagoger, 1 sundhedsplejerske og ½ psykolog Der skal arbejdes videre med en afklaring af behovet for et midlertidig døgndækket tilbud af få dages varighed, således at der gives mulighed for at se mødrene/ familierne i en døgnrytme. Det kunne evt. organiseres i samarbejde med Familiecentret. Småbørnsteam Det foreslås samtidig at supplere tilbuddet med nedsættelse af et Småbørnsteam, der skal have til opgave i samarbejde med den sagsansvarlige rådgiver at vurdere og koordinere indsatsen overfor alle sager med sårbare gravide/ familier med børn under 1 år, således at der sikres et konsistent fokus på målgruppen og en ensartet indsats. Det foreslås at det nævnte team foruden leder af Familieafdelingen og leder af sundhedsplejen vil bestå af medarbejdere fra det kommende tilbud samt den teamleder der varetager den daglige ledelse af tilbuddet. Der arbejdes fortsat på en mere detaljeret beskrivelse af det nævnte teams opgaver og proceduren herfor.