Fjernvarmeforsyning af Håstrup

Transkript

1 FFV Energi & Miljø A/S og Håstrup Udviklingsråd Fjernvarmeforsyning af Håstrup Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven Januar 2011

2 FFV Energi & Miljø A/S og Håstrup Udviklingsråd Projektforslag iht. Varmeforsyningsloven Januar 2011 Dokument nr. P Revision nr. 1 Udgivelsesdato 18.januar 2011 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt FJE PLA PLA

3 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Projektets baggrund Rapportens formål Afgrænsning af forsyningsområdet Indstilling Tilknyttede projekter Organisatoriske forhold Projektets gennemførelse 6 2 Forhold til lovgivning og planlægning Varmeplanlægning Fysisk planlægning Styringsmidler Anden lovgivning Arealafståelser og servitutpålæg 9 3 Redegørelse for projektet Varme- og effektbehov Forsyningsmæssige forhold Anlægsomfang Anlægsomkostninger Forhandling med berørte parter Jordbundsundersøgelser 15 4 Konsekvensberegninger Beregningsmetode Beregningsforudsætninger Samfundsøkonomi Energi og miljø Virksomhedsøkonomi Forbrugermæssige forhold 23

4 2 5 Konklusion 24 Bilagsfortegnelse Bilag 1 Forudsætninger Bilag 2 Samfundsmæssige konsekvenser Bilag 3: Virksomhedsøkonomi Bilag 4: Forbrugerøkonomi Bilag 5: Sammenstilling af beregningsresultater Bilag 6: Forsyningsområde Bilag 7: Placering af værk

5 3 1 Indledning Denne rapport omfatter et projektforslag efter Varmeforsyningsloven for etablering af fjernvarmeforsyning i Håstrup baseret på varme fra en ny biomassekedel. Da området i dag har status som gasområde, medfører projektforslaget en ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgassen og fjernvarmen. Projektet omfatter etablering af en biomasse fyret kedelcentral samt fjernvarmenet, stikledninger og husinstallationer i Håstrup. Projektforslaget omfatter: 1. Konvertering fra individuel til fjernvarmeforsyning af Håstrup inklusiv etablering af biomasse fyret kedelcentral, distributionsnet, stikledninger og husinstallationer i Håstrup. 2. Ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgassen og fjernvarmen. 1.1 Projektets baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Håstrup om at etablere en miljøvenlig og CO 2 -neutral varmeforsyning i Håstrup. Projektet er dermed i tråd med Faaborg-Midtfyn Kommunes Klimaplan. Projektet støttes af Håstrup Udviklingsråd og der er etableret en lokal arbejdsgruppe med repræsentanter for Håstrup Udviklingsråd, Dansk Træemballlage og FFV Energi & Miljø A/S. Målet er at etablere et forbrugerejet fjernvarmeselskab - Håstrup Varmeværk a.m.b.a., der skal stå for etablering af fjernvarmesystemet i Håstrup. Biomassekedelanlægget i Håstrup vil kunne forsyne Håstrup med miljøvenlig varme suppleret med varme fra oliefyret reservelastkedel. I det efterfølgende belyses konsekvenserne af projektet efter Varmeforsyningslovens retningslinier (Bekendtgørelse af lov om Varmeforsyning, nr. 347 af 17. maj 2005).

6 4 1.2 Rapportens formål Rapporten har til formål at belyse muligheder og konsekvenser og således danne grundlag for myndighedsbehandling og godkendelse af projektforslaget i henhold til Varmeforsyningsloven. Endvidere skal rapporten orientere de parter (forsyningsselskaber), der berøres af projektet, og som skal have projektet til høring. Rapporten er udarbejdet efter retningslinjerne i Bekendtgørelse om godkendelse af projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, Energistyrelsens Bekendtgørelse nr af 13. december Afgrænsning af forsyningsområdet Afgrænsning af forsyningsområdet for Håstrup Varmeværk er vist på det efterfølgende kort. Figur 1. Forsyningsområde. Kort over forsyningsområdet er vedlagt i bilag Indstilling Det indstilles til Faaborg-Midtfyn Kommune at gennemføre myndighedsbehandling for projektforslaget efter Varmeforsyningslovens retningslinjer. Indstillingen baseres på en god samfunds- og brugerøkonomi i forhold til referencen. Faaborg-Midtfyn kommunalbestyrelse ansøges om at godkende projektforslaget iht. Varmeforsyningslovens bestemmelser.

7 5 Godkendelsen omfatter: 1. Konvertering fra individuel til fjernvarmeforsyning af Håstrup inklusiv etablering af biomasse fyret kedelcentral, distributionsnet, stikledninger og husinstallationer i Håstrup. 2. Ændring af områdeafgrænsningen mellem naturgassen og fjernvarmen. 1.5 Tilknyttede projekter Der er ikke planlagt andre projekter i tilknytning til dette projektforslag. 1.6 Organisatoriske forhold Håstrup Varmeværk a.m.b.a. etableres som et forbrugerejet fjernvarmeselskab der finansierer, ejer og driver den biomassefyrede kedelcentral i Håstrup. FFV Energi & Miljø A/S vil stå for investering og drift af fjernvarmedistributionsnettet i Håstrup. De ansvarlige for projektet er: Håstrup Udviklingsråd Kontaktperson: Niels Peter Ellegaard FFV Energi & Miljø A/S Sundvænget Faaborg Kontaktperson: Claus Mogensen Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup 5600 Faaborg Kontaktperson: Peter Jensen Projektforslaget er udarbejdet af: COWI A/S Jens Chr. Skous Vej Århus C Kontaktperson: Frands Kjær Jepsen

8 6 1.7 Projektets gennemførelse Så snart dette projektforslag er godkendt af Faaborg-Midtfyn Kommune og forhold omkring kompensation til Naturgas Fyn er afklaret - igangsættes markedsføring af projektet overfor borgerne i Håstrup inklusiv eventuelt borgermøde. Når den nødvendige tilslutning er opnået kan selskabet etableres. Derefter kan projektet med etablering af nyt varmeværk og distributionsnet opstartes. Stikledninger etableres i takt med at forbrugerne tilmeldes.

9 7 2 Forhold til lovgivning og planlægning 2.1 Varmeplanlægning Varmeforsyningsloven er affattet i "Bekendtgørelse af lov om Varmeforsyning", nr. 347 af 17. maj Retningslinjerne for udarbejdelse og myndighedsbehandling af projektforslag er affattet i "Bekendtgørelse om varmeplanlægning og godkendelse af anlægsprojekter for kollektive varmeforsyningsanlæg", Energistyrelsens Bekendtgørelse nr af 13. december Ændring af områdeafgrænsningen I henhold til bekendtgørelse nr. 1295, er der i relation til ændring af områdeafgrænsningen taget udgangspunkt i 7: 7. Projekter for naturgasdistributionsnet og fjernvarmedistributionsnet kan kun godkendes af kommunalbestyrelsen, hvis projektet ud fra en konkret vurdering er samfundsøkonomisk fordelagtigt, og hvis projektet ikke ændrer områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyningen og fjernvarmeforsyningen, jf. dog stk Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1, dog godkende projekter, der er omfattet af stk. 1, og som ændrer områdeafgrænsningen, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og hvis områdeafgrænsningen kan ændres, uden at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentlig, jf. dog stk. 3. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan, uanset stk. 1 og 2, ikke godkende etablering af naturgasforsyning i eksisterende mindre bysamfund uden for kollektivt forsynede områder. Disse byer skal friholdes til biomassebaseret fjernvarme, kraftvarme eller tilsvarende miljøvenlig forsyning. Samlet set betyder 7at det er tilladt at godkende ændring af områdeafgrænsningen, hvis samfundsøkonomiske hensyn taler imod at opretholde områdeafgrænsningen, og hvis områdeafgrænsningen kan ændres, uden at de berørte forsyningsselskabers økonomiske forhold forrykkes væsentlig.

10 Biomasse fyret kedelanlæg Projektforslaget indebærer etablering af et biomasse fyret kedelanlæg. I henhold til bekendtgørelse nr. 1295, er der taget udgangspunkt i 6, 9, 10 og 16: 6. Kommunalbestyrelsen skal for projekter for kollektive varmeforsyningsanlæg, der er omfattet af 3, anvende forudsætningerne i dette kapitel, herunder bl.a. sørge for, at projektet, i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsbestemmelse, ud fra en konkret vurdering er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige projekt, jf Kommunalbestyrelsen kan kun godkende projekter for produktionsanlæg med en varmekapacitet over 1 MW, hvis projekterne indrettes som kraftvarmeanlæg. Det er dog en forudsætning, at denne produktionsform er samfundsøkonomisk fordelagtig. Hvis et varmeproducerende anlæg er samfundsøkonomisk mere fordelagtigt, kan der etableres et varmeanlæg. Stk. 2. Et projektforslag efter stk. 1 skal normalt dimensioneres til en dækningsgrad på 90 pct. af værkets samlede årlige varmeproduktion, medmindre andre dækningsgrader er samfundsøkonomisk mere fordelagtige. 10. Kommunalbestyrelsen skal ved godkendelse af projekter for eksisterende biomassebaserede fjernvarmeanlæg stille krav om, at disse anlæg omstilles til biomassebaseret kraftvarme, såfremt omstillingen ud fra en teknisk og økonomisk vurdering vil være hensigtsmæssig, herunder at varmeprisen på biomassekraftvarme ikke adskiller sig væsentligt fra varmeprisen på den forsyning, som fjernvarmeværket har adgang til. 16. Ved projekter for varmeproduktionsanlæg til levering af varme til et fjernvarmenet, der ikke forsynes med naturgasbaseret kraftvarme eller varme, kan kommunalbestyrelsen kun godkende brændslerne 1) biomasse, 2) biogas, lossepladsgas og anden forgasset biomasse eller 3) affald. Samlet set, betyder 6, 9, 10 og 16 at det er tilladt at godkende et biomasse fyret kedelanlæg, såfremt dette samfundsøkonomisk set er mere fordelagtig end referencesituationen (individuel olie- og gasopvarmning) samt mere fordelagtig end biomassebaseret kraftvarme. I kapitel 4 er der udført samfundsøkonomiske konsekvensberegninger for Projektet, Referencen samt Alternativet med etablering af et biomassebaseret kraftvarmeanlæg. 2.2 Fysisk planlægning Kommunalbestyrelsens godkendelse af dette projektforslag indebærer, at gasselskabet ikke længere har forsyningspligten, men dog kan fortsætte på frivillig basis. Godkendelsen indebærer at Håstrup Varmeværk overtager forsyningspligten af området og at Håstrup i fremtiden skal fjernvarmeforsynes. Eksisterende bygninger i det nye forsyningsområde tilsluttes på frivillig basis. Eventuelt nybyggeri i området skal fremover fjernvarmeforsynes. Områdets status som individuelt naturgasområde skal således ændres til fjernvarmeområde i Faaborg-Midtfyns Varmeplan.

11 9 2.3 Styringsmidler Projektet forudsætter ikke påbud eller anvendelse af andre styringsmidler for gennemførelsen. Tilslutning af eksisterende bygninger i forsyningsområdet sker på frivillig basis. Det forudsættes, at inden ny bebyggelse tages i brug, skal der være etableret tilslutning til fjernvarmeforsyningen, såfremt der i den aktuelle bygningsenhed er behov for opvarmning af rum, samt varmt brugsvand. 2.4 Anden lovgivning Byggelovgivningen: Etablering af varmeværket kræver ansøgning om byggetilladelse hos Faaborg- Midtfyn Kommune. Miljøansøgning: Miljøansøgning med anmodning om miljøgodkendelse af det nye værk vil blive fremsendt til Faaborg-Midtfyn Kommune. Lokalplan: Varmeværket vil blive placeret ved Banevej i Håstrup. Det er p.t. ikke klarlagt, om der skal udarbejdes ny lokalplan for området hvor varmeværket placeres. Projektet udføres i øvrigt efter gældende normer og standarder. 2.5 Arealafståelser og servitutpålæg Projektet omfatter etablering af en biomasse fyret kedelcentral som etableres ved Banevej i Håstrup. Grunden er i dag ejet af FFV Energi & Miljø A/S. Anlægsarbejdet vedrørende etablering af distributionsnet frem til de enkelte parceller forventes at ske på og i arealer, der er offentligt ejet. Der skønnes ikke behov for placering i private grundarealer. Hvis dette bliver tilfældet vil Håstrup Varmeværk kontakte berørte lodsejere med henblik på eventuel arealafståelse, ydelse af normal afgrøde- og servituterstatning samt tinglysning af servitutpålæg.

12 10 3 Redegørelse for projektet 3.1 Varme- og effektbehov Varmeforsyningen i Håstrup dækkes i dag hovedsageligt af individuelle gas- og oliefyr samt el-varme. I nedenstående tabeller ses det aktuelle antal huse og nettovarmebehov fordelt på boliger, erhverv og offentlige bygninger. Der er endvidere foretaget en opdeling mellem bygninger med oliefyr, gasfyr og el-opvarmning. Bygninger med anden opvarmning end oliefyr, gasfyr og el-opvarmning, er ikke medtaget i tabellerne nedenfor. En samlet opgørelse af bygninger og opvarmningsform er vedlagt i bilag 1. Antal bygninger: Olie Naturgas Elvarme I alt Bolig Erhverv Offentlig I alt Tabel 1. Antal bygninger i forsyningsområdet. Varmebehov - MWh: Olie Naturgas Elvarme I alt Bolig Erhverv Offentlig I alt Tabel 2. Nettovarmebehov i forsyningsområdet. Det samlede nettovarmebehov er opgjort til MWh pr. år. Opgørelsen af bygningstal og nettovarmebehov er baseret på kommunens BBR-register. Der forudsættes følgende start- og sluttilslutning til Håstrup Varmeværk: Starttilslutning: Olie Naturgas Elvarme Bolig 70 % 60 % 20 % Erhverv 90 % 30 % 10 % Offentlig 80 % 70 % 30 %

13 11 Sluttilslutning (efter 10 år i 2020) Olie Naturgas Elvarme Bolig 90 % 90 % 40 % Erhverv 95 % 75 % 20 % Offentlig 100 % 100 % 60 % Det forudsættes, at Dansk Træemballage A/S tilsluttes fra første driftsår og at træpillekedlen på Dansk Træemballage A/S stopper driften. Tabellen nedenfor viser Håstrup Varmværks varme- og effektbehov i år Fjernvarmeforsyning Varmebehov MWh Nettovarme-/effektbehov Effektbehov MW Nettab i distributionsnet og stik 732 Produktion ab værk ,7 Tabel 1. Varme- og effektbehov i år Bilag 1 indeholder en oversigt over forudsætninger. 3.2 Forsyningsmæssige forhold Nedenfor beskrives de forudsatte forsyningsmæssige forhold i referencesituationen og i projektsituationen Reference Håstrup by varmeforsynes i referencesituationen med individuelle gas- og oliefyr samt el-varme. Det giver følgende fordeling af varmeproduktionen for Håstrup by i 2020 Oliekedler Gaskedler Elvarme I alt MWh MWh 136 MWh MWh Projekt Håstrup varmeforsynes i projektsituationen fra den nye biomasse fyret kedelcentral ved Banevej, suppleret med varme fra en gasoliefyret reservelastkedel. Kedlen fyres med en kombination af træaffald, tørt flis, savsmuld og spåner snittet halm eller træpiller. En del af dette træaffald kan leveres af Dansk Træemballage A/S i Håstrup.

14 12 Varmeproduktionen er simuleret i programmet Energy Pro. Simuleringen resulterer i, at ca. 98 procent af varmebehovet produceres på biomassekedlen. Den resterende varmeproduktion leveres af gasoliekedlen. Det giver følgende fordeling af varmeproduktionen for Håstrup by i 2020 Biomassekedel Gasoliekedel I alt MWh 56 MWh MWh Alternativ Håstrup varmeforsynes i alternativsituationen fra et nyt flisfyret kraftvarmeanlæg (ORC-anlæg) ved Banevej, suppleret med varme fra en gasoliefyret reservelastkedel. Kedlen til ORC-anlægget fyres med træflis. Varmeproduktionen er simuleret i programmet Energy Pro. Simuleringen resulterer i, at ca. 98 procent af varmebehovet produceres på ORC-anlægget. Den resterende varmeproduktion leveres af gasoliekedlen. Det giver følgende fordeling af varmeproduktionen for Håstrup by i 2020 ORC-anlæg Gasoliekedel I alt MWh 56 MWh MWh 3.3 Anlægsomfang Reference I referencesituationen udskiftes alle olie- og gaskedler med nye kedler i samme takt som de tilsluttes fjernvarmen i projektsituationen Projekt Forsyningsområdet fremgår af vedlagte bilag 6. Projektet omfatter etablering af et varmeværk med et 1,6 MW biomasse fyret kedelcentral samt en 1,6 MW gasoliekedel. Kedelanlægget vil blive etableret med nødvendigt lager, transportsystem, røggasrensning og aske håndtering. Varmeværket vil blive placeret på en grund ved Banevej i Håstrup. Placeringen er indtegnet på vedlagte bilag 7. Værket er dimensioneret til at forsyne hele Håstrup by. Fjernvarmenettet fra værket er udlagt til at kunne forsyne hele Håstrup. Forsyningsområdet fremgår som tidligere nævnt af bilag 6.

15 FFV Energi & Miljø A/S og Håstrup Udviklingsråd 13 Ledningsnettet forudsættes udført i twinrør - serie 2. Der etableres i alt ca. 4 kanal km fjernvarmenet. Dertil kommer stikledninger til forbrugerne. Drift og vedligehold af fjernvarmenettet udføres af FFV Energi & Miljø A/S. Stikledninger og husinstallationer etableres i takt med at forbrugerne tilmeldes Håstrup Varmeværk. Kortet nedenfor viser placeringen af varmeværket ved Banevej i Håstrup. Der er p.t. ikke taget stilling til den endelige placering på grunden. Figur 2. Placering af varmeværk Alternativ Alternativet omfatter etablering af et biomassefyret kraftvarmeværk (ORCanlæg). Anlægget består af en biomassefyret kedel og en ORC-enhed. Anlægget har en varmeydelse på kw og en el-ydelse på 240 kw. Endvidere etableres en 1,6 MW gasoliekedel. Kedelanlægget vil blive etableret med nødvendigt lager, transportsystem, røggasrensning og aske håndtering. Øvrigt anlægsomfang er identisk med projektsituationen.

16 Anlægsomkostninger Reference De samlede anlægsinvesteringer i referencesituationen udgør reinvestering i nye individuelle naturgas- og oliekedler hos forbrugerne. Investeringen er præsenteret nedenfor: Uden moms Naturgasfyr, parcelhus kr. Naturgasfyr, storforbruger kr. Oliefyr, parcelhus kr. Oliefyr, storforbruger kr. El-varme 0 kr. Projektering og tilsyn 5 % kr. Uforudsete 2,5% kr. I alt kr Projekt De samlede anlægsinvesteringer i projektsituationen er præsenteret nedenfor: Uden moms Distributionsnet kr. Stik+måler kr. Varmeværk, bygning og grund kr. Øvrige anlægsomkostninger kr. Projektering og tilsyn 5 % kr. Uforudsete 2,5% kr. Kompensation til Naturgas Fyn 0 kr. I alt kr Alternativ De samlede anlægsinvesteringer i projektsituationen er præsenteret nedenfor: Alternativ: Uden moms Distributionsnet kr. Stik+måler kr. ORC-anlæg, bygning og grund kr. Øvrige anlægsomkostninger kr. Projektering og tilsyn 5 % kr. Uforudsete 2,5% kr. Kompensation til Naturgas Fyn 0 kr. I alt kr. Øvrige beregningsforudsætninger er sammenstillet i bilag 1.

17 Forhandling med berørte parter Der har ikke været ført forhandlinger med eksterne parter. 3.6 Jordbundsundersøgelser Der skal foretages geotekniske undersøgelser på grunden i forbindelse med etablering af det nye varmeværk.

18 16 4 Konsekvensberegninger 4.1 Beregningsmetode Der er udført overslagsmæssige beregninger på konsekvenserne af projektet for virksomhedsøkonomi, samfundsøkonomi, forbrugerøkonomi og energi- og miljøforhold. Beregningerne er foretaget i overensstemmelse med Energistyrelsens anvisninger for evaluering af varmeforsyningsprojekter. Beregningerne er foretaget over en 20-årig betragtningsperiode. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet mht. varmeværk, ledningsnet, stikledninger, stophaner og målere. Der regnes på: Projektet - etablering af fjernvarme i Håstrup baseret på varme fra biomassekedel Referencen - individuel opvarmning Endvidere regnes samfundsøkonomi på Alternativet - Biomassebaseret kraftvarme i Håstrup. Resultatet udgøres af forskellen mellem de ovennævnte beregninger. Resultatet viser således i hvilket omfang, der opstår ændringer i økonomi, miljøbelastning m.v. ved gennemførelse af Projektet i forhold til Referencen og Alternativet. Resultatet kan kun bruges til at sammenligne Projektet med Referencen og Alternativet. Bilag 1 indeholder en oversigt over beregningsforudsætninger. Bilag 5 indeholder en sammenstilling af beregningsresultaterne.

19 Beregningsforudsætninger Beregningsforudsætningerne, som er anvendt til beregningerne på driftsøkonomi, samfundsøkonomi, samt miljøkonsekvenser er oplistet i Bilag 1. I Bilag 2 er vedlagt en udskrift af de samfundsøkonomiske konsekvenser for Projektet, Referencen og Alternativet. I Bilag 3 er vedlagt en udskrift af beregningen af de virksomhedsøkonomiske konsekvenser for projektet. I Bilag 4 er vedlagt en udskrift af brugerøkonomien. I Bilag 5 er vedlagt en sammenstilling af beregningsresultater. I Bilag 6 er vedlagt kortbilag over forsyningsområdet. I Bilag 7 er vedlagt kortbilag over placering af varmecentralen.

20 Samfundsøkonomi Samfundsøkonomien opgøres uden statsafgifter og tilskud og uden omkostninger til finansiering af investeringen. De samlede omkostninger år for år tilbagediskonteres med en diskonteringsfaktor på 6 %, hvorved nutidsværdien fremkommer for henholdsvis Projektet, Referencen og Alternativet. De samfundsøkonomiske konsekvensberegninger er udarbejdet i henhold til Energistyrelsens vejledning " Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2005" samt "Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, april 2010". Nedenfor præsenteres resultatet af samfundsøkonomiske konsekvensberegninger for Projektet, Referencen og Alternativet. Beregningerne er foretaget som marginalberegninger og indeholder kun de forhold, som berøres af projektet mht. brændsel, varmeværk, ledningsnet, stikledninger, stophaner og målere. Nedenfor er vist resultaterne af de samfundsøkonomiske konsekvensberegninger. Samfundsøkonomi, nutidsværdi over 20 år Fjernvarme baseret på biomassevarme (projekt) Biomassekraftvarme (alternativ) Individuel opvarmning (reference) Fordel ved projektet i forhold til referencen Fordel ved projektet i forhold til alternativet 31,6 mio. kr. 38,2 mio. kr. 35,9 mio. kr. 4,3 mio. kr. 6,6 mio. kr. Tabel 2. Samfundsøkonomisk resultat over 20 år for projekt, alternativ og reference. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis Projektet og Referencen ses, at der opnås en samfundsøkonomisk fordel på 4,3 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse - svarende til en reduktion på 14 procent. Sammenholdes nutidsværdien af periodens samlede omkostninger for henholdsvis Projektet og Alternativet ses, at der opnås en samfundsøkonomisk fordel på ca. 6,6 mio. kr. over betragtningsperioden ved projektforslagets gennemførelse - svarende til en reduktion på 21 procent. Det ses altså af ovenstående tabel at Projektet opfylder kravet i BEK nr om at være den samfundsøkonomisk mest fordelagtige løsning. Bilag 2 indeholder udskrifter af de samfundsøkonomiske beregninger vedrørende Projektet, Referencen og Alternativet.

21 19 Følsomheder Der er regnet på ændrede forudsætninger, der viser projektforslagets følsomhed over for centrale forudsætninger: Situation 1 Anlægsudgifter øget med 20 %. Situation 2 Samfundsøkonomiske el- og brændselspriser øget 20 %. Situation 3 10 % lavere sluttilslutning I den følgende tabel er resultatet af grundberegningerne og resultatet af følsomhedsberegningerne vist sammenstillet % Grundberegning Anlægsudgift 10 % lavere sluttilslutning El- og brændselspriser + 20% Reference 35,9 mio. kr. 37,4 mio. kr. - 40,5 mio. kr. Projekt 31,6 mio. kr. 34,4 mio. kr. 29,8 mio. kr. 34,3 mio. kr. Alternativ 38,2 mio. kr. 42,7 mio. kr. 34,3 mio. kr. 40,9 mio. kr. Fordel - 4,3 mio. kr. 3,0 mio. kr. - 6,2 mio. kr. projekt/reference Fordel - projekt/alternativ 6,6 mio. kr. 8,3 mio. kr. 4,5 mio. kr. 6,6 mio. kr. Tabel 3 Samfundsøkonomisk resultat over 20 år for Reference, Projekt og Alternativ Ikke-værdisatte virkninger Der kan som regel listes en lang række virkninger af at gennemføre et projekt, og kun en mindre del af dem vil i praksis kunne værdisættes. Blandt de virkninger, der ikke umiddelbart har en værdi, som kan aflæses på et marked, nævner Energistyrelsens vejledning følgende: Forsyningssikkerhed (spredning af energikilderne) Ikke værdisatte miljøvirkninger Andre udslip til luften Andet udslip til vandmiljø Visuelle/landskabelige effekter Lugtgener Afledt teknologiudvikling Arbejdsmiljø, komfort og sundhed Fordelingsvirkninger

22 Energi og miljø Her præsenteres de beregnede konsekvenser for brændselsforbrug og luftemissionen for Projektet og Referencen. For Projektet forudsættes det, at ca. 98 % af varmebehovet dækkes med biomassekedlen og resten produceres på oliefyret reservelastkedel. Ved individuel forsyning forudsættes det, at 60 % er gaskedler, 36 % er oliekedler og 4 % er elvarme. De energi- og miljømæssige konsekvenser over 20 år ved hhv. fjernvarmeforsyning og individuel varmeforsyning af Håstrup er opstillet i den efterfølgende tabel. Biomassefjernvarme (projekt) Individuel forsyning (reference) Fordel ved Projektet Brændselsforbrug MWh MWh MWh Emission CO 2 -ækvivalenter SO 2 NO X 971 tons 9 tons 30 tons tons 4 tons 13 tons tons 5 tons 17 tons Tabel 4. Brændselsforbrug og luftemission over 20 år. CO2-ækvivalenter omfatter CO2 samt CH4 og N2O omregnet til CO2-ækvivalenter. Det ses af tabellen ovenfor, at brændselsforbruget bliver lidt højere ved fjernvarmeforsyning - dels som følge af tabet i ledningsnettet. CO 2 emissionerne bliver til gengæld væsentligt lavere ved gennemførelse af projektet i forhold til individuel forsyning. Bilag 2 indeholder udskrifter af beregningerne på energi og miljø. 4.5 Virksomhedsøkonomi Ved beregning af de virksomhedsøkonomiske konsekvenser betragtes rentabiliteten i fjernvarmeforsyning af projektområdet set fra Håstrup Varmeværks side. Beregningen er udført som en totalbetragtning, hvor der er medtaget de forhold, der berøres ved at fjernvarmeforsyne projektområdet. Beregningen er baseret på de forudsætninger, der er beskrevet i projektet. Forudsætningerne er vedlagt i bilag 1. Beregningen er vedlagt i bilag 3.

23 21 Alle beløb er uden moms Likviditetsvirkning Likviditetsvirkningen er den samlede økonomiske konsekvens for fjernvarmeforsyningen af omkostningerne til anlægsinvesteringer og driftsomkostninger i forhold til indtægterne ved tilslutning og varmesalg i projektområdet. 10,0 9,0 mio. kr. 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Årets likviditetsvirkning Akkumuleret likviditetsvirkning År Figur 3 Akkumuleret likviditet over den 20-årige periode ved gennemførelse af projektet. Likviditetsfordelen i figur 3 fremkommer ved anvendelse af de beskrevne forudsætninger over den 20-årige betragtningsperiode. Det ses at likviditetsvirkningen er positiv i hele perioden. Følsomheder Der er regnet på ændrede forudsætninger, der viser projektforslagets følsomhed over for centrale forudsætninger: Situation 1 Anlægsudgifter øget med 20 %. Situation 2 Brændselspriser øget 20 %. Situation 3 10 % lavere sluttilslutning I den følgende figur er resultatet af grundberegningerne og resultatet af følsomhedsberegningerne vist sammenstillet.

24 22 mio. kr. 10,0 9,0 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 Grundforudsætninger Investering øget 20 % Brændselpriser øget 20 % 10 % lavere sluttilslutning År Figur 4 Projektets akkumulerede likviditetsvirkning over den 20-årige periode. Det ses af figur 4, at projektet er mest følsomt overfor stigningen i brændselspriser. Lavere tilslutning og øget investering har næsten samme påvirkning på projektets akkumulerede likviditetsvirkning. Projektet oppebærer således fortsat en attraktiv likviditetsfordel gennem hele perioden.

25 Forbrugermæssige forhold Forbrugerøkonomien er belyst for de forudsatte forbrugertyper ved hhv. individuel olie- og gasfyring samt fjernvarmeforsyning. I økonomien er der indregnet afskrivning og forrentning af omkostningerne til installation af fjernvarmeunit hhv. reinvestering i olie-/gaskedel. I omkostningerne til fjernvarmeforsyning er endvidere indregnet tilslutningsbidrag (investeringsbidrag + stikledningsbidrag) Bilag 4 indeholder udskrifter af beregningerne på forbrugerøkonomien. I forbrugerøkonomien er følgende indregnet: Variabel afgift kr./mwh ekskl. moms Fast afgift - 15 kr/m 2 ekskl. moms Abonnement kr/år ekskl. moms For erhverv er indregnet er rabat på 10 % på forsyningstariffen for gas. Resultaterne er vist i den efterfølgende tabel. Forbruger Parcelhus Rækkehus Storforbruger Areal m Varmebehov MWh 18,0 12,5 90,0 Naturgasfyring DKK/år Naturgasfyring uden kedelskift DKK/år Oliefyring DKK/år Fjernvarme DKK/år Besparelse i forhold til naturgas DKK/år Besparelse i forhold til naturgas (- kedelskift) DKK/år Besparelse i forhold til oliefyr DKK/år Besparelse i forhold til naturgas % 16% 16% 6% Besparelse i forhold til naturgas (- kedelskift) % 1% -4% -2% Besparelse i forhold til oliefyr % 33% 33% 25% Tabel 5. Årlig varmeudgift for de forudsatte forbrugertyper ved hhv. individuel gas- og oliefyring samt fjernvarmeforsyning - inkl. moms. Som det fremgår af tabellen ovenfor, angiver beregningerne på brugerøkonomien, at ved de anvendte forudsætninger vil det være 6-16 % billigere for forbrugerne at blive tilsluttet Håstrup Varmeværk end at forsætte med individuel gasfyring. For forbrugere som i dag har oliefyring vil besparelsen være på %.

26 24 5 Konklusion Beregningerne i afsnit 4.3 viser, at der er en væsentlig samfundsøkonomisk fordel ved at gennemføre projektet i stedet for at fortsætte med individuel varmeforsyning. Beregningerne viser også, at der er en væsentlig samfundsøkonomisk fordel ved at gennemføre projektet frem for at etablere et biomassebaseret kraftvarmeanlæg. Samtidig forrykkes Naturgas Fyns økonomi ikke væsentligt, idet gasdistributionsnettet forventes at være afskrevet på nuværende tidspunkt - idet gasnettet er over 20 år gammelt. Dermed anses kravene i 7.2, 6, 9, 10 (bekendtgørelse nr. 1295) som nævnt i afsnit 2.1 at være overholdt. Projektet vil øge anvendelsen af vedvarende energi og bidrage til et bedre klima. Gennemførelse af projektet vil resultere i, at CO 2 -emissionen fra varmeforsyningen i området reduceres fra ca ton til ca. 52 ton CO 2 pr. år - svarende til en reduktion på 95 %. Projektet vil medføre øget anvendelse af lokale biomasseressourcer der vil bidrage til skabelse af lokale arbejdspladser.

27 25 Bilag 1 Forudsætninger

28 26 Bilag 2 Samfundsmæssige konsekvenser

29 27 Bilag 3: Virksomhedsøkonomi

30 28 Bilag 4: Forbrugerøkonomi

31 29 Bilag 5: Sammenstilling af beregningsresultater

32 30 Bilag 6: Forsyningsområde

33 31 Bilag 7: Placering af værk