%j& ^WWWWWw^ DBSf(/flMieSTJER«fE NR. 1 JANUAR ÅRGANG

Transkript

1 %j& ^WWWWWw^ DBSf(/flMeSTJER«fE NR. 1 JANUAR ÅRGANG

2 verden, værdfulde..... løssalg DET INSPIRERENDE BUDSKAB AF PRÆSIDENT N. ELDON TANNER Anden rådgver Det første Præsdentskab Mange hævder, at v kke kan være ærlge og konkurrere, at v kke kan elske vore medmennesker som os selv, uden at de benytter sg af det, og at v kke kan anvende Evangelets prncpper, når v har med andre natoner at gøre. Der er også nogle, som påstår, at Evangelet er gammeldags, at menneskene gennem vdenskabelg udvklng blver mere og mere selvtlstrækkelge og kke behøver at sætte deres ld tl Gud. Andre hævder, at Evangelet er altfor begrænsende, at det tager vor frhed bort, og at v kke kan nyde fordelene ved en omfattende uddannelse, acceptere vdenskabelge sandheder og deltage samfunds-aktvteter. Dette passer bare kke. V ved, at Herren har gvet os jorden og alt, hvad der fndes på den, for at v kan bruge den og have gavn af den. V har fået at vde, at v skal underkaste os jorden. Som medlemmer af Krken opmuntres v tl at skaffe os en uddannelse, lære alt hvad v kan, forberede os tl at ndtage vore pladser og bdrage efter vor bedste evne tl menneskehedens lykke og gavn. DEN STJERNE Organ for JESU KRISTI KIRKE AF SIDSTE DAGES HELLIGE Nr. Januar Arg. Udgvet af Den danske Msson af Jesu Krst Hellge Krke af Sdste Dages Don L. Chrstensen, mssonspræsdent, ansvarshavende redaktør Nyheder: Mary Kaser, redaktør INDHOLD Hvorfor uddannelse? Af Præsdent Davd O. McKay... 3 Et budskab tl forældrerne. Af Don L. Chrstensen 5 Ezekas's tunnel. Af Doyle L. Green. Nauvoo's restaurerng. 7 Af dr. J. LeRoy Kmball 12 Vær trøstet. Af Maron D. Hanks Herren kan regne med Don. Fra det Præsderende Bskopråd. Hjælpeforenngen. 18 Orkdéer køkkenet. Af Else Sm Hansen Et stykke legetoj, han vl sætte prs på. Af June F. Krambule 21 Ungdomssderne Tro på Gud. Af Loye Wrght Blnd. Af Suzanne Eyestone Søndagsskole Den gyldne regel" undervsnngen. Af Peter J. Dyson 26 Nadververs for januar måned. 26 Skal skal kke? Af Laurence Lyon. 28 En lærers ansvar. Af Præsdent Davd O. McKay Børnenes Sder Man kan aldrg være skker på kålorme. Af Helen Roney Satter 1 Koordnator: Evy J. Smonsen Den danske Stjerne udkommer den 1. hver måned. Abonnementsprsen (nkl. porto) er Danmark kr pr. halvår, kr for et helt år, $ udlandet 3.- pr. halvår, $ 5.- for et helt år. I kr pr. nummer. Betalng ved check udstedt tl Den danske Stjerne, Prorvej 12, København K, eller gennem postgro tl Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge. (De nævnte prser er nklud. moms.) Vort omslag: Dette bllede af kunstneren Dale Klbourn vser Profeten Esajas (som holder en fakkel) og kong Ezekas dybt nede en tunnel under Jerusalem, medens de ser på en håndværker, som lægger sdste hånd på det, der skulle blve kendt som Sloam-nskrptonen, som fortæller hstoren om, hvorledes tunnellen blev gravet. Læs hele hstoren på sde 7. Tryk: Paul Gese KG, Offenbach/M., Deutschland Layout og llustratoner: PBO-Layout-Center, Frankfurt

3 det samme dette det uvdenhed." denne : det handlng, højeste hjertet, HVORFOR UDDANNELSE? AF PRÆSIDENT DAVID O. MCKAY En af Krkens fundamentale lærdomme er, at frelse afhænger af kundskab, for det er umulgt for et menneske at blve frelst (L. & P ). om et menneske lv ved fld og lydghed vnder mere kundskab og ntellgens end en anden, så vl fordelen forhold være på hans sde tlkommende lv." (L. & P. 130:19). Jesu Krst Krke af Sdste Dages Hellge går nd for uddannelse. Selve formålet med dens organsaton er at udbrede sandheden blandt menneskene. Krkens medlemmer formanes tl at erhverve sg lærdom ved studum og også ved tro og bøn, og at søge efter alt, hvad der er dydgt, elskelgt, hvad der har godt lov eller er prsværdgt. I søgen efter sandheden er de kke begrænset tl snævre dogmatske grænser eller trosbekendelser, men er frt stllet tl at begve sg nd uendelges rger. At opnå vden er én tng, og at anvende den noget andet. Vsdom er den rette anvendelse af kundskab tl at udvkle en ædel og gudlgnende karakter. Et menneske kan måske være besddelse af ndgående vden om hstore og matematk; han er måske en autortet nden for fysolog, bolog eller astronom. Han ved måske alt, hvad der nogensnde er blevet opdaget angående almndelg vdenskab og naturvdenskab, men hvs han kke, med denne vden, har den sjælens ædelhed, som tlskynder ham tl at omgås retfærdgt med sne medmennesker og tl at udvse dyd og ærlghed, er han kke et vrkelgt uddannet menneske. Formålene med uddannelse er at udvkle en tankestruktur og forbedre menneskelge forhold. Formålet med uddannelse er at udvkle sådanne hjælpeklder hos den, der studerer, at det vl bdrage tl hans velbefndende så længe lvet varer, ja endda evge lv. Hensgten med uddannelse er også at udvkle evnen tl selvbeherskelse, således at den der studerer, aldrg vl blve slave af nydelse eller andre svagheder, og at udvkle stærk manddom og smuk kvndelghed. I sandhed, et folks største aktv er dets pletfr manddom og rene kvndelghed. Hvad er da sand uddannelse? Det er at vække kærlghed tl sandheden, at udvkle den rette sans for plgt, at åbne sjælens øjne for lvets store formål og slutnng. Det er kke så meget at gve ord som tanker, kke blot grundsætnnger så meget som lvsprncpper. Det er kke at lære den enkelte at elske det gode for sn egen skyld; det er at lære ham at elske det gode for det godes egen skyld, at være dydg ford han er det og at elske og tjene Gud grad, kke af frygt, men af glæde over Hans fuldendte karakter. Karakteren er målet for sand uddannelse, og vdenskab, hstore og ltteratur er blot mdler, der

4 I opnå * søger lvet der bøgerne, Krken: skolen, bruges tl at nå det ønskede mål. Karakter er kke resultatet af tlfældgheder, men af vedvarende retskaffen tænkemåde og handlemåde. Sand uddannelse søger at gøre mænd og kvnder kke blot tl gode matematkere, dygtge sprogforskere, grundge vdenskabsmænd, eller strålende ltterære lys, men også tl ærlge mennesker med dydghed, mådeholdenhed og broderlg kærlghed. Den søger at skabe mænd og kvnder, som prser sandheden, retfærdgheden, vsdommen, godgørenheden og selvbeherskelsen som de bedste tng man kan opnå et succesrgt lv. Jeg ser på alle dem, der tager mod sand uddannelse, som personer og grupper, der udstråler en ndflydelse som gør uvdenhedens, mstænksomhedens, hadets, bgotterets, grskhedens og begærlghedens mørke, som vedblver at ndhylle menneskenes lv mørke, mndre tæt og uvrksomt. Uddannelse er en nvesterng, kke en udgft. Den kan blve en nvesterng kke blot for td, men også for evghed. Alt, hvad v dette lv opnår på ntellgensens område, skal følge med os opstandelsen." (L &P. 130:18). Menneskenes lv blver vejvsere for os, vser os den vej som enten fører tl et nyttgt og lykkelgt lv eller tl et egenkærlgt og elendgt lv. Det er derfor vgtgt, at v, både og søger de bedste og ædleste mænds og kvnders selskab. Mne unge venner, I studerer Vælg det allerstørste formål med sand uddannelse, og må det, når I jeres uddannelse gymnaset eller det unverstet I selv vælger! 996? V trænger tl barmhjertghed så lad os være barmhjertge. V trænger tl næstekærlghed, så lad os vse næstekærlghed. V trænger tl tlgvelse? så lad os tlgve. Lad os gøre mod andre, som v vl, at de skal gøre mod os. Lad os byde det nye år velkommen og ndve det tl vore største bestræbelser, vor mest loyale tjeneste, vor kærlghed og barmhjertghed mod næsten, og yde vor støtte tl hele menneskehedens lykke og velfærd. Præsdent Joseph F. Smth Måske er vor allervgtgste nytårstanke den at udvde vor egen synskreds og anmere vore egne ambtoner. Skkert er det, at ethvert nyt år bør benyttes bedre end det foregående. Det nytår, der netop fødes nu, bør ndeholde de stærkeste udfordrnger tl os og dermed de mest grbende mulgheder. Gud har gvet os den uvurderlge mulghed for altd og under alle forhold at kunne yde vort bedste. Hvlket vældgt prvlegum er det kke, at v er fre: fre tl at arbejde, tl at opnå resultater, fre tl at elske, tl at le og tl at leve et nteressant og formålstjenlgt lv! Sterlng W. Sll ********************************

5 befalngen Mssonspræsdentskabet jeres Zon I Lære vort de dag, Fra Præsdentskab ET BUDSKAB TIL FORÆLDRENE Mssonens DON L. CHRISTENSEN Nu, da endnu et år er gået, kan v tænke med taknemmelghed på de velsgnelser v har modtaget, men med endnu større taknemmelghed på det prvlegum v har tl at erkende vor svaghed, og beslutte os tl at gøre vort lv bedre dag for dag. V vl gerne formane jer tl at begynde hjem at forbedre jeres lv. Det er jeres plgt hver torsdag at holde famleaften, således som Herren har befalet det, for at opbygge stærke vdnesbyrd hos jeres børn og brnge enghed nd jeres hjem. Det er Krkens tro, at I forældre skal lære jeres børn at tro på Jesu Krst Evangelum. At være ærlge, dydge, venlge, kærlge og påldelge. V må lære dem at ære hnanden så vel som ære deres forældre. Der kan kke være nogen msforståelse med hensyn tl menngen med Herrens ord tl os: Om forældre eller nogle af dens organserede stave har børn og de kke undervser dem læren om omvendelse, tro på Krstus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Hellgånds gave gennem håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal synden hvle på forældrenes hoved. For dette skal være en lov for OS, og de skal også lære deres børn at bede og at vandre retskaffent for Herren. Og Zons ndbyggere skal også holde sabbatsdagen hellg." (Se L & P. 68:25, 26, 28, 29). Da Herren gav denne befalng tl Profeten Joseph Smth, sagde Han: Jeg, Herren, er kke tlfreds med ndbyggerne." Hvorledes står du og jeg dag? Er Herren tlfreds med den måde v belærer vor famle på? Der kan kke være nogen tvvl noget medlems snd om, at den eneste effektve og skre måde hvorpå v kan belære vore børn således, som Herren formaner os, er ved vort eksempel. Den måde v taler og handler på, har ndflydelse på vore børns adfærd og fastsætter det rgtge mønster. V vser dem hvordan man skal blve enten god eller dårlg. Ærlg eller uærlg. Doven eller flttg. Hvs en fader eller moder har en negatv følelse over for en eller anden fase af Krkens arbejde eller over for dens ledere, så føler børnene det og det vser sg v er deres opførsel. Hvad slags forældre hjem, genspejles hos vore børn. Forældre er sat som et mellemled mellem vor Fader Hmlen og børnene. Gode forældre er af lvsvgtg betydnng, hvs et retskaffent samfund skal overleve. og Pagter meddeler Herren os, at Satan har kke fået magt tl at frste små børn." (L. & P. 29:47.) Heraf kan en klog fader eller moder se, hvor nødvendgt det er uudslettelgt at ndprente Herrens veje børnenes snd og hjerte, medens de er små, så v bedre får mulghed for at holde dem fast tl jernstangen. Det er den td deres lv hvor v skal belære dem, medens Lucfer kke har magt tl at frste dem. Benjamn Bloom udtaler: Det vser sg, at almndelg ntellgens udvkler sg lge så meget af det man opfatter ndtl man blver fre år, som den gør det 14 år fra 4 tl 18." Som sdste dages hellge har v utallge fordele på grund af vore dages åbenbarng. Herren har gvet os Hjemmeaften-programmet tl at støtte os det ansvar v som forældre har for at belære vore børn. V har også fået Hjemmelærer-programmet, som bør være en velsgnelse for enhver sdste dages hellg famle. En vrkelg hjemmelærer bør være så hjælpsom, at forældrene kan være skre på, at de blver velsgnet med mndst et besøg hver måned. Hjemmelæreren er den nspratonsklde, der vrker på grenspræsdentens vegne og udfører Herrens vlje. Penge og rgdom vl kun være af megen llle værd, når man forlader denne skrøbelge verden, men v takker vor Skaber ford Han har gvet os den kostelgste af alle gaver, vore børn. Ja, værden af en sjæl, der blver frelst vor Faders Rge, vl brnge evg lykke, og dette vl høj grad blve bestemt af, hvordan du og jeg lever, elsker og arbejder for en bedre dag bedre famlelv. ja, et

6 Danmark, Amerka mange krkerne Odense verden. de Krken, Transmsson fra Generalkonferencen Endnu en gang havde v den store oplevelse og glæde, at en del af Generalkonferencen Salt Lake Cty blev transmtteret tl Danmark. Vor tds fantastske teknk har gjort det mulgt, at v her og andre lande uden for Amerka, kan høre Generalkonferencen omtrent samtdg med, at søskende overværer den. Va telefon og rado fk v to tmers taler og sang fra Tabernaklet søndag den 1. oktober på Prorvej København og og Århus. Præcs kl. 13 blev udsendelsen ntroduceret, og så»overværede«v mødet Tabernaklet. Mødet blev ledet af Præsdent Hugh B. Brown fra Det Første Præsdentskab, som først fortalte, at Præsdent Davd O. McKay, som nu går st 95. år, af sn læge var rådet tl kke at overvære Generalkonferencen, og han sendte søskendes hlsener og gode ønsker tl vor elskede Profet. Efter at mødet var ndledet med sang af Tabernakelkoret og bøn, talte Præsdent N. Eldon Tanner fra Det Første Præsdentskab over emnet bon. Den første bøn, v hører om, fndes begyndelsen af I.Mosebog, og alle profeter har gennem alle tder bedt om vejlednng gennem bøn. Da Amerkas Forenede Stater blev grundlagt, var det også efter bøn tl Herren. Også Frelseren selv bad tl sn Fader om nspraton og vejlednng. Og v som sdste dages hellge bør ofte bede, og sær fremhævede præsdent Tanner famlebønnens store betydnng. Efter endnu en sang af Tabernakelkoret talte ældste Maron D. Hanks af De Halvfjerds' Første Råd om, hvad v kan forvente af den yngre generaton. Vor egen generaton har tldels skylden for, hvordan den unge generaton er, og derfor er det af meget stor betydnng, hvlken ndflydelse v har på de unge, og v har et stort ansvar for, hvordan de blver. Efter en sang af forsamlngen talte ældste Rchard L. Evans af De Tolvs Råd. Han omtalte bl. a. Tabernaklets 100 års jublæum, det blev taget brug ved Generalkonferencen oktober Tabernakelkoret og Det Talte Ord er sden 1929 hver uge blevet udsendt over radoen fra Tabernaklet, om kort td vl udsendelse nr kunne høres! Tl trods for, at Tabernakelkoret har sunget bedste koncertsale over hele verden, har der blandt dsse sale aldrg været nogen, der var så god som Tabernaklet, hvlket vser, at arktekter og øvrge teknkere, som opførte det for 100 år sden, var langt forud for deres td. Ældste Evans omtalte den stærke tro og overbevsnng, som folket havde, da de rejste over sletterne for at slå sg ned Saltsødalen. De vdste allerede den gang, at uddannelse er af vtal betydnng, og det samme gælder gode standarder og dealer. Også famlelvet er vgtgt. Den sdste taler, v hørte, var ældste Gordon B. Hnckley af De Tolvs Råd, som talte om Hellgånden og dens betydnng. V behøver Hellgånden, når v undervser og v behøver den ude Vort store program og vore mange aktvteter er mere end en samfundsopgave, det er mdlet tl at udføre Guds formål og forudsætnngen for, at v kan opnå evgt lv. V skal gve nærng tl sjælen, og tl lederne sagde han: Søg altd Herrens nspraton og den Hellgånds vejlednng. Lad os mætte Guds børn med det brød, som aldrg forgår, og lad os prædke Evangelet ved Ånden. V behøver den Hellgånds vejlednng tl at styrke og fremme hjemmets ndflydelse. Talerne var oversat tl dansk og ndtalt af henholdsvs Rchard Gregersen, Julus Andersen, Peter Olsen og Orson. B.West, og samtdg med, at v hørte talerne, så v de pågældende Generalautorteter på lysblleder. Programmet blev udsendt over ca. 300 rado- og TV-statoner over hele verden, og på mange forskellge sprog. M. K.

7 Bbelen hstoren klpperne dag forbndelse I sandhed,.. snde en Udsgt over den sydøstlge del af Jerusalem, taget fra syd. Højdedraget foroven blledet er Olebjerget. Davds By, så vel som den by Jesus kendte, lgger begravet under århundreders murbrokker. Ezekas's tunnel løber under denne del af byen fra Kedron Dalen tl Tyropoon Dalen. Ezekas's tunnel AF DOYLE L. GREEN chefredaktør for The Improvement Era Neden under den hellge by Jerusalem fndes mange underjordske gange og andre udgravnnger, som har spllet vgtge roller den gamle bys lange og ndholdsrge hstore. En af dsse udgravnnger er kendt som Ezekas's tunnel eller Sloans tunnel. Den leder vandet fra den berømte Ghons klde, også kaldet Jomfruklden, tl Sloa Dammen. Hstoren om gravnngen af denne gamle tunnel og de omstændgheder der knytter sg hertl, er fascnerende for enhver, der nteresserer sg for Det gamle Testamentes folk og tder. Hstorkere sger, at klden forsynede Jerusalem med vand så langt tlbage som år 3000 f. Kr. Vandet strømmede ud af en revne et kvantum, som af nogle anslås tl omkrng 1 mllon lter om dagen. Klden omtales første gang med salvelsen af Salomon, efter at Adonja havde forsøgt at overtage tronen. (1 Kong. 1:38-39.) Lad os gå tlbage 700 år før Krst fødsel. tl profeten Esajas's td, Ezekas, en efterkommer af Davd, var konge over Juda. Ulg sn fader, kong Akaz, fulgte kong Ezekas Herrens veje, og søgte og modtog ofte guddommelg vejlednng gennem Esajas. Under hans regerng blev templet repareret og genåbnet, påsken blev ndført gen, og hedenske altre blev revet ned. I tale tl levterne sagde kong Ezekas: Hellger nu eder selv og hellger Herrens, eders fædres Guds hus og få det urene ud af hellgdommen.*. Men nu har jeg at slutte en pagt med Herren, Israels Gud, for at hans glødende vrede må vende sg fra os." (2 Krøn. 29:5, 10.) Herrens vrede syntes at være over Judas folk under den onde kong Akaz's regerng, for de blev efter tur slået af hære fra Syren, Israel og Edom. (Se 2 Krøn. 28:5,17.) Men Ezekas befrede Juda fra deres erobreres åg: Tl Herren, Israels Gud, satte han sn ld, og hverken før eller sden fandtes hans lge blandt alle Judas konger. Han holdt fast ved Herren og veg kke fra Ham, og han overholdt de bud, Herren havde gvet Moses. Og Herren var med ham; alt, hvad han tog sg for, havde han lykken med sg. Ham gjorde oprør mod assyrerkongen og vlle kke stå under ham." (2 Kong. 18:5-7.) Det var besværlge tder for Palæstnas folk. I det

8 I de denne det svare "'': :M I mellemtden byen.. ' s \ \ 10..;# 3 1««^*** ^v '" * \> 1 Olebjerget 2 Kedrons Dal 3 Tempelpladsen 4 Nuværende bymur 5 Tyropoon-Dalen 6 Davdsbyen 7 Ghon Klden fjerde år af Ezekas's regerng førte assyrerkongen Salmanassar sne hære mod den nordlge del af kongerget Israel og tog mange tl fange. 8 Ezekas tunnel år som fulgte angreb assyrske hære Judas befæstede byer og ndtog dem en for en, ndtl 46 byer var faldet. Den store by Jerusalem syntes at være vet tl undergang. Ezekas prøvede at stfte fred, og den nye assyrerkonge, Sankerb, forlangte skat. For at prøve at mødegå hans krav og bevare freden gav Ezekas kke blot skattene fra st eget hus, men også alt sølvet og guldet fra templet, og fjernede endog det kostbare metal fra dørene og pllerne hellge hus. Og allgevel truede assyrerkongen Jerusalem med tlntetgørelse, hvs byen kke overgav sg. I store prøvelsens td vendte Ezekas sg tl Profeten Esajas for at få vejlednng, og sendte sne tjenere tl profeten for at fortælle ham om den knbe de var. Da kong Ezekas's folk kom tl Esajas, sagde han tl dem:.således skal I eders herre: Så sger Herren: Frygt kke for de ord, du har hørt, som assyrerkongens trælle har hånet mg med! Se, jeg vl ndgve ham en ånd, og han skal få en tdende at høre, så han vender tlbage tl st land, og hans eget land vl jeg fælde ham med sværdet!'" (2 Kong. 19:5-7.) Med denne forskrng nægtede Ezekas at opgve byen. Tl st folk sagde han: Vær frmodge og stærke; frygt kke og forfærdes kke for assyrerkongen og hele den menneskemængde, han har med sg; th en større er med os end med ham! Med ham er en arm af kød, men med os er Herren vor 9 Ezekas' Jerusalem 10 Klppetemplet Gud, der vl hjælpe os og føre vore krge..." (2 Krøn. 32:7-8.) Sankerb var mdlertd en mester ntrger; han sendte folk nd for at prøve at få folket tl at vende sg mod deres konge og overgve sg. Det budskab, han bragte, var: Mon kke Ezekas lokker eder t! at dø af hunger og tørst, når han sger: Herren vor Gud vl frelse os af assyrerkongens hånd!. Lad derfor kke Ezekas vldlede eder og lokke eder på den måde! Tro ham kke, th kke eet eneste folks eller rges Gud har kunnet frelse st folk af mn hånd eller af mne fædres hånd; hvor meget mndre kan da eders Gud frelse eder af mn hånd!" (2 Krøn. 32:11, 15.) Han frstede også folket med løfter om et bedre lv, hvs de vlle overgve sg tl ham. (Se Esajas 36.) Da denne taktk kke havde nogen vrknng, sendte Sankerb et brev tl Ezekas og forlangte at han overgav sg. Efter først at have taget brevet med tl Esajas og derefter tl templet, lagde Ezekas sagen frem for Herren og spurgte hvad han skulle gøre. Atter talte Herren tl Esajas og sagde tl ham, at han skulle lade kongen vde, at Han havde hørt hans bøn og kke vlle lade assyrerne ndtage byen. havde Ezekas gvet sg tl at forstærke Jerusalems befæstnnger. En af hans største bekymrnger må have været vandforsynngen. Han var klar over, at da Ghons klde lå uden for bymuren, vlle assyrerne, hvs de angreb, kke blot kunne afskære vandforsynngen tl byen, men kunne også bruge den tl deres egne formål. Derfor kaldte Ezekas sne hærførere og tapre folk" 8

9 dag. en samråd højden form rette dammen Kedrons dag, I dag Frelserens gamle nogenlunde Jerusalems nveau tunnellen mere sammen, og det blev foreslået, at der skulle graves en tunnel gennem bjerget fra klden Dal tl Tyropoons Dal, så det kostbare vand fra Ghon kunne blve ledet nd byen. Det var et drstgt og vovelgt forslag, og man kan forestlle sg den hede dskusson, der må have fundet sted, sær da det blev foreslået, at på grund af den begrænsede td skulle to hold starte fra hver sn sde af bjerget og grave mod hnanden. Var ngenørens beregnnger rgtge? Kunne de grave så langt gennem massve klpper med deres prmtve redskaber? Vlle de to hold nogensnde mødes? Vlle de få tunnellen færdg tde? Kunne de konstruere den, så vandet vlle flyde gennem den? Ezekas må have truffet den endelge beslutnng, måske med Esajas, og der blev gvet ordre tl at skrde tl værket al hast. I td mødtes de to hold vrkelg, tunnellen blev færdg, vandet blev ledet nd Jerusalem, og Ghon dammen blev dækket tl, så de assyrske hære kke kunne fnde den. V havde læst om Ezekas's tunnel, men den havde aldrg bevæget vor fantas, før v fk lejlghed tl at udforske den sammen med andre deltagere en grupperejse tl de bbelske lande, arrangeret af Brgham Young Unverstetet sommeren Vor lokale fører havde været gennem den nogle år tdlgere og sagde, at v måtte være forberedt på at vade, da vandet vlle være omkrng 30 cm dybt. Efter at have skaffet lys gk v ned ad de 34 brede stentrn, der fører ned tl Ghons klde, prøvede det kolde vand med tæerne og trådte ud for at bane os vej over tl tunnellen. Eventyret vste sg at være en fantastsk oplevelse. Tunnellen er omkrng 550 meter lang, og vore tynde lys var næsten brændt ned, da v nåede den anden ende. Da v undersøgte tunnellen var v forbløffede over det arbejde, som dsse oldtdsfolk havde udrettet. Hver eneste meter af tunnellen går gennem massv klppe. Ingen stvere af nogen slags blev brugt. Arbejdernes værktøj må have været prmtve hakker og mejsler og hammere. De havde bestemt kke noget dynamt eller bor som v har Alle klppestumper må være blevet båret ud kurve på arbejdernes skuldre. Enhver, som nogensnde har arbejdet mne, vl spekulere på, hvordan de skaffede sg frsk luft. V var mponerede over deres dygtghed tl at konstruere. Som sktsen vser, har tunnelen mange snonnger og drejnnger og har form omtrent som et S. V spekulerede over, at det vlle have været vanskelgt nok for dsse mennesker at have begyndt den ene ende og gravet sg vej gennem bjerget tl et forud bestemt sted uden de redskaber og den vden, som v har men selve den tanke, at de startede fra begge sder og mødtes på mdten, var så bemærkelsesværdg, at v næppe kunne fatte det. Tunnellen varerer meget og størrelse, men de fleste steder er den omkrng 40 tl 60 cm bred forneden og skråner udad tl omkrng 1 meter og sommetder 1 ^meter. Tunnellen er fra måske knap to meter tl nogle 34 råt-tlhuggede, brede stentrn fører ned tl den berømte Ghonklde. Gennem hundreder af år samlede lvet Jerusalem sg om Ghons kølge vand. I tdlgere tder er det sandsynlgt, at vandoverfladen har været nveau med det omlggende land. steder så meget som 4 5 meter. Bunden er forholdsvs glat hele vejen, men nogle steder dækkes den af klppestykker af forskellg størrelse, og det var kke overraskende, at nogle af selskabet dukkede op med forslåede fødder og blødende tæer. V var end en tme, og da lysene var ved at brænde ned og v kke kunne se enden af tunnellen på grund af kurverne, stvede v os af med at synge Kom, Kom, Guds folk." Men tl sdst dukkede v frem fra gangen og nd Sloa dammen. Det er et sted Jerusalem, som v kke havde besøgt før, men v havde glædet os meget tl at se det, ford det er en dam, som er nært knyttet tl en vgtg begvenhed lv. Tl denne dam sendte Jesus den mand, som havde været blnd fra fødslen, for at han kunne tvætte sg, efter at Mesteren havde salvet ham med dynd; og da manden gjorde det, blev han helbredt. (Se Johs. 9:1-7.) Dammen selv er omkrng 3 1 /2 rn bred og 15 m lang. Den summede af aktvtet. En masse kvnder sad på hug på bredden og vaskede tøj, en halv snes børn eller flere svømmede og badede, og der var mange tlskuere. Måske lå dammen dage mere med det omgvende land; lgger den omkrng 10 meter under overfladen og man kan kun komme derhen ad en stentrappe. betragtnng af det storslåede ved gravnngen af denne tunnel og dens betydnng hstore, synes det ldt overraskende at Bbelens forfattere behandler den på en så tlsyneladende tlfældg måde. Anden Krønkebog sger:

10 Judas bjerget, den den byen, Sloas den I dag, Dette fotograf blev taget omtrent halvvejs gennem tunnellen, hvor de to arbejdshold, som gravede fra begge sder af bjerget, må have mødtes. På blledet ses Mrs. Ells T. (Oda) Rasmussen, som deltog en tur tl de bbelske lande, arrangeret af Brgham Young Unverstetet. Sloa-nskrptonen, som fortæller hstoren om gravnngen af tunnellen. Med hebraske skrfttegn blev den hugget nd væggen. Kong Ezekas's arbejdere gravede 550 meter gennem massv" klppe for at lede Ghons vand nd byen. Meget af tunnellen er ganske råt tlhugget. Tunnellens form varerer meget. Samme Ezekas tlstoppede Ghons øvre klde og ledede vandet mod vest nedad tl Davdsbyen..." (2 Krøn. 32:30.) Da Ezekas så, at Sankerb kom, og at han havde snde at angrbe Jerusalem, rådførte han sg med sne hærførere og tapre folk om at stoppe for vandet klderne uden for byen, og de tlsagde ham deres hjælp. Så samledes en mængde folk, og de stoppede for alle klderne og for bækken, som løber mdt gennem landet, det man sagde: Hvorfor skulle assyrerkongerne fnde rgelgt vand, når de kommer?" (2 Krøn. 32:2-4.) Anden Kongebog hentyder kun ganske kort tl denne store begvenhed: Hvad der ellers er at fortælle om Ezekas og hans heltegernnger, og hvorledes han anlagde vanddammen og vandlednngen og ledede vandet nd står jo optegnet Kongers Krønke." (2 Kong. 20:20.) Beretnngen om, hvorledes kong Ezekas's ngenører og arbejdere startede på tunnellen fra begge sder og mødtes dybt nde blev kke opdaget før året En dag var der to drenge, som legede dam, som udfordrede hnanden tl at gå nd mørke tunnel. Længere og længere nd gk de, uden noget lys, og følte sg forsgtgt vej med hænderne langs sderne. Omkrng 250 m nde tunnelen følte en af drengene en glattere overflade på muren, med noget, der syntes at være skrfttegn ndgraveret på den. Da han kom tlbage fra tunnelen skyndte han sg tl sn lærer jødske London-mssons drengeskole og fortalte om sn oplevelse. De vendte tlbage tl tunnellen, forsynet med fakler, gk nd og fk opdagelsen bekræftet. Den nu berømte ndskrft er kendt som Sloa-nskrptonen. Eksperter fortæller os, at det er et eksempel på den ældste kendte hebraske skrft. oversættelse lyder den: Se på udgravnngen. Her er hstoren om udgravnngen. Medens arbejderne stadg løftede deres hakker, hver sær mod sn sdemand, og der endnu var omkrng en meter at grave ud, hørtes der en røst fra en mand, der kaldte på sn sdemand... og efter at arbejderne havde slået hakke mod hakke, oven over hnanden, flød vandet fra klden tl dammen på en stræknng af 550 meter." Man vl forgæves søge efter nskrptonen tunnellen da den for længe sden er blevet mejslet ud af muren af tyve og ført ud af landet. Den fndes nu Istanbul Museet for det Gamle Orenten. Der er en efterskrft, som burde føjes tl hstoren om Ezekas. Så stor var hans tro og så gode hans gernnger, at han fk en velsgnelse, som formodentlg kun er blevet få mennesker tl del. Han blev meget syg; ja, skrften sger, at han blev dødssyg", så profeten Esajas kom tl ham og foreslog, at han satte st hus orden, for han skulle dø. Men Ezekas følte, at hans værk kke var endt. Måske var tunnellen endnu kke blevet færdg. Måske vdste han, at folket havde brug for hans styrke og lederskab. I st værk Antqutes of the Jews sger den jødske hstorker Flavus Josephus: Endnu medens han (Ezekas) var meget ndkær og flttg tl at dyrke Gud, blev han snart efter alvorlgt syg, ja, så meget at lægerne opgav ham, og kke ventede noget godt udfald af sygdommen, og det gjorde hans venner heller kke; og foruden selve 10

11 færd hu,. en årenes Præsdent McKay's tlld tl ungdommen. sygdommen var der en meget sørgelg omstændghed, som bekymrede kongen, nemlg tanken om, at han var barnløs og skulle dø og forlade st hus og st rge uden en efterfølger af st eget kød og blod; derfor var han bekymret ved tanken om denne tlstand, og jamrede og bønfaldt Gud om, at Han vlle forlænge hans lv ldt, tl han fk nogle børn, og kke lade ham forlade dette lv, før han blev fader." (p. 301.) Skrften bekræfter kke denne beretnng, men hvert tlfælde bad Ezekas tl Herren med dsse ord: Ak, Herre, kom dog hvorledes jeg har vandret for dt åsyn oprgtghed og med helt hjerte og gjort, hvad der er godt." dne øjne. Gennem Esajas modtog Ezekas budskabet: Så sger Herren, dn fader Davds Gud: Jeg har hørt dn bøn, jeg har set dne tårer! Se, jeg vl lægge femten år tl dt lv, og udfr dg og denne by af assyrerkongens hånd og værne om denne by!" (Se Es. 38:1-6; 2. Kong. 20:1-6.) Som tegn fk Herren solen tl at bevæge sg t streger tlbage. (Se 2 Kong 20:8-11; Es. 38:7-8.) Sand mod st løfte forlængede Herren Ezekas's lv og beskyttede byen Jerusalem. Kong Sankerb angreb aldrg byen, men forlod kort efter Palæstna og vendte tlbage tl Nnve. Senere dræbte to af hans egne sønner ham med sværd, medens han var med at dyrke sn hedenske Gud. Måske skulle man kke se efter fysske bevser som hjælp tl at understøtte skrftens sanddruhed. Ikke desto mndre er sådanne bevser" nteressante. Af alle de arkæologske bevser på Det gamle Testamentes sandhed, som v har set under vore eventyrlge ture gennem. Det hellge Land, synes ngen at brnge skrften nærmere eller gve den mere menng og vrkelghed end Ezekas's tunnel gør. Davds by selv er blevet forandret, ødelagt og genopbygget utallge gange løb. Måske fndes der slet ngen bygnnger tlbage, af dem som Esajas eller Ezekas kendte. Tyropoon Dalen er blevet fyldt med klppestykker højde af 10 tl 20 meter, Kedron Dalen er kke så dyb som den var, overfladen af det meste af byen selv er omkrng 8 10 meter højere end den var tdlgere tder. Men denne underjordske gang, bygget af Ezekas's arbejdere og hvorgennem vandet har flydt 2,700 år, er stadg uforandret, og hjælper tl at levendegøre hstoren om profeten Esajas og Ezekas og deres td, og føjer ny menng, betydnng og vrkelghed tl denne del af Det gamle Testamente. Præsdent McKays tlld tl ungdommen. Præsdent Davd O. McKay har for nogen td sden afgvet følgende ærklærng: Jeg har stor tlld tl nutdens unge mennesker. Det er sandt, at v fra td tl anden hører om nogen, som har svgtet Krkens standarder, men det er et meget llle mndretal. Størstedelen af vore unge mennesker elsker sandheden og er fyldt af ønsket om at holde dens standarder. Jeg har tlld tl dem. Hvlken glæde at arbejde sammen med dem. Der er ngen større lykke dette lv end det prvlegum det er for lærere, funktonærer og ledere Krken at have ndflydelse på og at arbejde sammen med vore unge mennesker. Hvs v beder ungdommen om at gøre noget, vl v for det meste få et glad og vllgt svar, og jeg fryder mg over deres vllghed tl at tjene Herren med enhver evne, kke kun G.U.F., men også Søndagsskolen og det offentlge lv. De er netop så modtagelge og netop så vrge efter sandheden, som Krkens folk altd har været. Jeg beder Herren velsgne dem. Herren velsgner jer drenge og pger, og I unge mænd og kvnder, som har ansvaret for at støtte dem G.U.F. og andre steder." Fra ungdommen af dag kommer morgendagens ledere. Hvlket velsgnet kald at arbejde Krkens store ungdomsorgansaton G.U.F. 11

12 øjeblkket dag stand NAUVOO'S RESTAURERING Et ntervew Improvement Era med. dr. J. LeRoy KmbalL (Forkortet) Lge sden sne første studeår som medcnsk studerende Chcago, hvorfa han ofte rejste tl Nauvoo, har dr. J. LeRoy Kmball næret et håb om at restaurere det engang så smukke Nauvoo som et monument over profeten Joseph Smth og Krken. I 1954 erhvervede han sg Heber C. Kmball, hans oldefars hus, og hans personlge projekt fk snart hele Krkens nteresse. Br. Kmball har nu af Det første Præsdentskab fået overdraget hvervet som præsdent og formand for bestyrelsen A/S Nauvoo's Restaurerng. Tegnng af Nauvoo af John Schroeder, fundet på et kort over Hancock Amt fra På dette tdspunkt var Nauvoo beboet af mange fransk-karer, tysk-schwezske ndbyggere. Spørgsmål: Hvad drejer Nauvoo's restaurerng, kort fortalt, sg egentlg om? Svar: A/S Nauvoo's Restaurerng er et kke-kommercelt selskab, der drves af Krken med det formål at erhverve, bevare og restaurere dele af Nauvoo's gamle bydel, hvor de hellge boede før udvandrngen mod vest. V håber at skaffe et vrkelg autentsk mljø Nauvoo, der vl skabe fornyet offentlg nteresse. Vore planer omfatter også opbyggelse af vartegn og attraktoner af hstorsk nteresse langs den mormonske rejserute og ved andre steder af krkehstorsk nteresse. Spørgsmål: Hvor meget har De været tl at erhverve af det gamle Nauvoo? Svar: I har v ca. 90 % af det område, Det første Præsdentskab bestemte var af størst hstorsk nteresse. Spørgsmål: Fndes der mange af de bygnnger bevarede, som de Sdste Dages Hellge byggede? Svar: Det er noget meget bemærkelsesværdgt ved Nauvoo det er vrkelg en stor hstorsk by. Der er ca. 40 af de hellges orgnale huse tlbage; nogle af dem er kke den allerbedste stand, og af andre er kun det oprndelge fundament tlbage. Følgende mænds huse er alle fn stand: Brgham Young, Heber C. Kmball, Wlford Woodruff, Wnslow Farr, Orson Hyde, James Ivns-Elas Smth, Erastus Snow, Nathanel Ashby, Jonathan Brownng, Joseph B. Noble, Davd Yearsley, Joseph Cooldge, samt avsen Tmes and Seasons bygnng. Spørgsmål: Hvad tager De først fat på, når De har erhvervet en ejendom? Svar: Meget af vort nuværende arbejde er af hstorsk og arkæologsk art. De hstorske undersøgelser ledes af dr. T. Edgar Lyon, en af Krkens førende hstorkere. Før v påbegynder restaurerngen af en ejendom, må v vde hvem, der boede der, hvornår og hvorlænge samt bygnngens oprndelge udseende, byggematerale og op- 12

13 de øjeblkket Nauvoo huset. toppen de dag bygnng. V må vde hvlken slags redskaber, værktøj, møbler og klæder, der blev brugt det pågældende hjem. Dsse oplysnnger nødvendggør omhyggelge undersøgelser gamle dagbøger, bøger, notater, mkroflm, breve, blleder og tegnnger fra alle mulge klder. Dr. Lyon er bestandgt optaget af at fremskaffe nye oplysnnger om Nauvoo. Spørgsmål: Hvordan klarer De møblerngen af et restaureret hus? Svar: Først foretager v omhyggelge undersøgelser for at fnde ud af, hvad der var v os Derefter sætter forbndelse med efterkommere, eller håber på, at de kontakter os, og så vdt det er mulgt, ndsamler v fra dem de oprndelge genstande fra huset. Hvs kke det er mulgt for os at fremskaffe det oprndelge udstyr, erhverver v autentske dele fra den perode. Spørgsmål: Vl De genopbygge huse, som kun er fundamenter? Svar: Ja, en af vor arktekts opgaver er at genskabe dsse huse, som de engang var. V har mange blleder og tegnnger af huse, forretnnger og andre af Nauvoos bygnnger. Det er kke hensgten at genopbygge alle de bestående huse som museer eller udstllngshuse, men de skal genopbygges udadtl, således at de danner rammen om et udsnt af byen, der som et hele vl præsentere byen Nauvoo. Spørgsmål: Hvlke planer er der for Nauvoo Templet og dets grund? Svar: Det er kke endelg afgjort endnu. Et af forslagene går ud på delvs at restaurere det, måske blot genopbygge et afsnt af bygnngen med tårnet. Det vl gøre det mulgt for folk at få et begreb om templets storhed og gve dem lejlghed tl at komme op og se den smukke udsgt over Msssspp floden og landskabet, hvorom både så mange besøgende såvel som hellge har skrevet. Spørgsmål: I hellges td spllede trafkken på Msssspp floden en betydende rolle. Er der nogle planer med hensyn tl floden? Svar: På Nauvoo's td ejede og brugte de hellge adskllge hjuldampere og heste-både" (både, der blev trukket op ad floden ved hjælp af heste o. a.). Floddamperne var Mad of Iowa" og dampsket Nauvoo". V håber at kunne kopere dsse både og oprette kortere ture for Luftbllede, der vser Nauvoo's gamle gader, nuværende bygnnger og byens tresdede flodgrænse. The Homestead" var profeten Joseph Srnth's hjem 1839 tl august 1843 Nauvoo fra dem, der ønsker en behagelg afslapnng og en duft af fortden. De hellge havde også en færgerute, som v har planer om at genoprette. I er den nærmeste færgerute ved Nauvoo 160 km borte, og der er et overraskende stort antal turster, der ønsker den enestående oplevelse at blve færget over floden. Spørgsmål: Vl byen leve op med en duft af fortden, eller vl det blve en stlle by, mere som et museum? Svar: Den store mulghed lgger at gve lv tl byen. De restaurerede bygnnger, der kke anvendes tl museer eller udstllngsbygnnger, vl blve benyttet tl beboelse. V ønsker også at fylde forretnngerne og værkstederne med håndværkere, der vl arbejde forskellge professoner, der blev udført for 100 år sden. Nogle af Wlford Woodruff, Krkens 4. præsdents hjem blver restaureret og genmøbleret. 13

14 hvor byen, Kmball's I mange butkerne vl blve selvejede og hjælpe med tl at bære omkostnngerne ved genopbygnngsprojektet. V stræber kke alene efter genskabelsen af en del af byen, som den engang var, men også at engagere guder tl at vse turster rundt gennem hjemmene og fortælle dem hstoren om de mormoner, der boede her og deres lvsmåde. Spørgsmål: Vl De også skaffe underholdnng? Svar: Der er mange mulgheder her, lge fra en parade med Nauvoo legonen tl en dramatsk opførelse, fortællende Nauvoo's hstore. Nede ved floden fndes et naturlgt amfteater, der nemt kan rumme 1000 mennesker. Det er vort håb, at få skrevet en dramatsk-muskalsk forevsnng, der vl appellere tl tursterne og som vl vse den dramatske hstore om Nauvoo's opståen og fald. For det andet blver jeg mere og mere begejstret over Nauvoo's mulgheder og det forbløffende er, at alle eksperter, der lærer vort projekt at kende, eller alle, som v har bedt om hjælp, også blver begejstrede. Forstår De, Nauvoo's storslåede hstore er aldrg rgtgt blevet fortalt, end kke af Sdste Dages Hellge. Mormonernes udvandrng er den eneste udvandrng, hvor et helt samfund flyttede og medtog deres ndustrer, nsttutoner, relgon, skoler og poltske og kulturelle begreber tl det fjerne vest. Det er den eneste amerkanske udvandrng, der gk begge veje, det vl sge, at v gentagne gange sendte mssonærer tlbage over sletterne for at hente vore folk. Medens alle andre hovedsagelg rejste vestpå på grund af økonomske spekulatoner, medbragte Mormonerne deres m> && Kmball's hjem før restaurerngen blev påbegyndt. Soveværelset møblerne er antkke. hjem. De fleste af Kmball's hjem som det nu ser ud, restaureret og åbnet for besøg. Spørgsmål: I et mssonærredskab? stor udstræknng vl Nauvoo blve Svar: Krken vl få et center hvor besøgende vl få lejlghed tl at tale med mssonærer, dskutere læresætnnger og modtage andre oplysnnger. De guder, der er Nauvoo, er gode, veluddannede studerende, som for de flestes vedkommende har mssonærerfarnger. De fortæller den hstorske beretnng om Nauvoo, om de mennesker, der boede her, deres tro og hvad de udførte, på en måde, der er tltrækkende for turster. V har en henvsnngsservce for dem, der ønsker at høre mere om Krken. Fra tdlgere erfarnger ved v, at en stor del af tursterne gerne vl vde mere, og nogle er blevet omvendt. Talrge besøgende er kommet gen og gen. Sdste år blev mere end mennesker regstreret vort nformatonscenter og udstllngsbygnng. Spørgsmål: Hvad er Deres personlge følelser over for dette projekt? Svar: Der er to tanker, jeg gerne vl gve udtrykt for. For det første ønsker jeg, at alle Sdste Dages Hellge skal vde, at Krken kke forplgter sg tl noget, der vl medføre fantastske udgfter. Det fuldstændge restaurerngsprogram er anlagt således, at v kan standse ved hvlket som helst afsnt af vort t-trns udvklngsprogram og kke tabe derved. Hver del kan stå alene og tl en vs grad tlfredsstlle besøgende. tro, deres famler, deres fattge og deres syge og oprettede et samfund, der er fuldstændg uafhænggt. år tjente Utah som det mellem-amerkanske forsynngspunkt for dem, der skulle tl Oregon og Calfornen. Hstoren er blevet fortalt som set med Krkens øjne, men dens plads amerkansk hstore og dens store bdrag tl de vestlge forenede staters kolonsaton er aldrg blevet tlstrækkelgt oplyst. Det er en af grundene tl, at så mange kke-mormoner er begejstrede for vort arbejde. Nauvoo er et stort center, hvorfra der kan fortælles mange beretnnger. Mormonernes Nauvoo hstore, hstoren om udvandrngen af alle de mennesker, der drog vestpå, Msssspp flodens trafk og handelshstoren, samt den altd fornøjelge oplevelse af, hvordan et folk fra en anden td levede. Jeg tror vrkelg, at Nauvoo årene der kommer vl blve en af de store hstorske attraktoner Amerka og et mndesmærke for profeten Joseph Smth. 14

15 klasser en sådanne samme vore læren Zon skrften, nogle Vær trøstet MARION D. HANKS af de Halvfjerds' første Råd For nogle få dage sden, da jeg spekulerede på denne artkel, kom der et brev fra en ængstelg fader, hvs barn var kommet på gale veje og var blevet ndvklet alvorlge vanskelgheder. Omtrent samtdg kom en telefonoprngnng med en bøn om hjælp fra en moder, under lgnende omstændgheder. I weekend cterede Church Secton" artkel et brev fra en anden sønderknust moder, hvs lovende søn var blevet ødelagt af narkotka. Erfarngen vser mange af den slags sager. Hver enkelt af de forældre, som var ndblandet dsse sager, havde alvorlgt prøvet at gøre deres plgt, havde selv levet et hæderlgt, hengvent lv, havde opdraget deres børn godt, havde elsket og fundet meget at rose hos det barn, som havde truffet forkerte afgørelser. Ikke desto mndre havde barnet truffet den forkerte afgørelse. Ud over den ængstelse, der forårsages af det forvldede barn tlfælde, kommer der ofte en yderlgere byrde, nemlg dadel fra naboer og selvfordømmelse, når der og møder og dskussoner blver læst fra skrften eller henvst tl den. Hvad har Krken at sge tl en hæderlg fader eller moder, der, lgesom alle forældre, har gjort fejl, men som vrkelg har prøvet kun for at barnet har neglgeret deres lærdomme og eksempel og har valgt en anden kurs? Mulgvs fndes der kke noget emne, der blver oftere og mere alvorlgt behandlet Krkens nstruktoner og formannger og programmer dage, end forældrenes ansvar over for deres børn. Alle, som har forbndelse med de unge og famlerne, kender vgtgheden af at der lægges så stærk vægt på det, og ngen kan betvvle dsse bestræbelsers gyldghed. Uden for Krken føler oprgtgt nteresserede og gode mennesker det samme og søger de samme mål. Der er kun få formannger der er tydelgere eller stærkere end dem, der står forbndelse med forældres og andre voksnes ansvar over for deres børn og andre unge. Hvs v skulle vælge et skrftsted, som der måske henvses oftere tl end noget andet af talere og lærere, vlle v være skre, hvs v valgte det 68. afsnt Lære og Pagter, hvor der er nedskrevet en velkendt nstrukton fra Herren tl Hans børn. Vsse råd og nstruktoner, som brødrene modtog tl almndelg anvendelse, var ndbefattet. Blandt de særlg udvalgte drektver fra Herren er dette vers: Og atter: Om forældre eller af dens organserede stave har børn, og de kke undervser dem om omvendelse, tro på Krstus, den levende Guds Søn, og om dåb og den Hellgånds gave gennem håndspålæggelse, når de er otte år gamle, skal synden hvle på forældrenes hoved." (L & P. 68:25) Åbenbarngen lærer os, at forældreskab ndbefatter det ansvar at lære deres børn at bede og at vandre retskaffent for Herren." (V. 28.) Mt formål dag er at udtrykke mn dybeste påskønnelse af dsse nstruktoners gyldghed og anvendelghed, og at sge at jeg tror og anerkender dem som Herrens ord. Men der er en anden sde ved denne hstore, som fortjener opmærksomhed og omhyggelg overvejelse. V er alle klar over, at hjemmets og forældrenes og andre voksnes ndflydelse på børnenes lv er af overordentlg stor betydnng. Da jeg for nogle år sden fra denne talerstol sagde noget om forholdet mellem den voksne og 15

16 de overensstemmelse et Israels skrften? deres henhold vore Bbelen. barnet, bemærkede jeg, at blandt andre tng gælder der følgende: 1. Børn er tlbøjelge tl at blve som deres forældre og de hjem, som de kommer fra. 2. Børn blver også påvrket af kammerater, som kommer fra andre hjem, og blver derfor påvrket af atmosfæren andre hjem og de forældre, som lever dem. 3. Andre voksne og andre omgvelser har stor ndflydelse på unge mennesker. 4. Unge mænd og kvnder opdager snart sandheden om forældre eller andre voksne, hvs lv ved den måde de lever på kke er med den overbevsnng de gver udtryk for. Det er rgtgt, at der fndes mange eksempler på dejlge unge mennesker, som hæver sg op over deres hjemlge omgvelser og deres undervsnng og det eksempel den voksne generaton gver dem. På en eller anden måde fnder de selv vejen, og når de sætter sg høje mål, vser de beslutsomhed og mod og evner tl at gennemføre dem. Der er også eksempler på den anden sde af medaljen, og det er om dette jeg gerne vl tale et øjeblk. Hvad med de alvorlge, oprgtge forældre, som gør deres bedste for at opdrage deres børn retskaffenhed og hengvenhed, blot for at se et barn (eller flere børn) vælge de veje, som fører tl skæbner, som får forældrenes hjerter tl at brste? Lgesom andre forældre har denne fader og moder, klare over deres svagheder og begrænsnnger, alvorlgt prøvet på at opdrage deres børn under Herrens formannger. Når de hører andres taler og vdnesbyrd og lægger mærke tl hvor heldge de naboer er, hvs børn følger den afstukne vej, brster deres hjerter og deres mod falder. De er syge af at få spørgsmål de kke kan besvare, krtske over for sg selv, hjulpet egen selvkrtk ved andres sommetder ubetænksomme dom. Hvad skal man sge tl sådanne nedbrudte forældre? Fndes der nogen opmuntrng tl dem Hvad har profeterne sagt? Ezekel var en profet under Israels fangenskab. Han prædkede for et folk, for hvem det var trøstende at tlskrve deres øjeblkkelge problemer tdlgere generatoners synder. De havde den vane at ctere en profet: Fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme." (Ez. 18:2.) Der er naturlgvs en grad af sandhed dette ordsprog, hvad enhver fader og moder eller en, der nøje lægger mærke tl menneskelg erfarng, ved. Vore børn lder vrkelg på mange måder på grund af vore fejl og forsømmelser, akkurat som de går fremad gennem vor passende belærng og vor kærlghed og gode eksempel. Da Ezekel formanede Israel, sagde han dsse ord, som er nedskrevet det 18. kaptel Ezekel: Herrens ord kom tl mg således: Hvor tør I bruge det mundheld land: Fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme. Så sandt jeg lever, lyder det fra den Herre Herren: Ingen skal mere bruge dette mundheld Israel." (Ez. 18:1-3.) Som jeg forstår beretnngen undervurderede Ezekel kke den sørgelge påvrknng barns lv, hvs det berøves sandheden eller føres på afveje ved en faders eller moders vantro. Ezekel understregede endnu engang over for Israel den store betydnng, som det personlge ansvar over for Gud har, og Guds uhldethed over for ethvert menneske tl dets egen karakter. Hør Herrens ord gennem profeten, umddelbart efter Hans nstrukton om, at de kke mere må bruge (eller msbruge) ordsproget Israel: Se, alle sjæle er mne; både faderens sjæl og sønnens sjæl er mne; den sjæl, der synder, den skal dø." (V. 4.) Herren tlføjede, det Han gentog de sdste ord: Den sjæl, der synder, den skal dø": Søn skal kke bære faders msgernng, ej heller fader søns. Over den retfærdge skal hans retfærdghed komme, over den gudløse hans gudløshed." (V. 20.) Ezekel opmuntrede derefter tl omvendelse og lydghed, det han bemærkede, at den angrende synder kan undgå de evge følger af sn gernng gennem Herrens tlgvelse. Et ondt menneske, som omvender sg og blver retfærdgt, skal leve. Et retfærdgt menneske, som blver ondt, skal dø, Ethvert menneske må stå foran Gud og svare tl sne egne valg og sn egen karakter. Hvad Ezekel sagde tl det gamle Israel tror jeg v må forstå og anvende dages Israel. Hvor hjem og hjerter blver adsklt ved de dårlge valg, et barn træffer vrede eller oprør, og barnet er ansvarlgt og har truffet sne egne stædge afgørelser, som går mod forældrenes hensgter deres egensndghed, forstår Gud og fordømmer kke ærlge forældre. Jeremas cterede og modbevste det samme ordsprog: I hne dage skal man kke mere sge: Fædre åd sure druer, og børnenes tænder blev ømme. Nej, enhver skal dø for sn egen brøde; enhver, der æder sure druer, får selv ømme tænder." (Jer. 31:29-30.) Der fndes nogen lndrng for det sorgfulde hjerte, når man tænker på den første famle Trofaste forældre, som oprgtgt søgte at leve lydgt henhold tl deres kundskab om godt og ondt, prøvede at belære deres børn. Den ene søn forstod og ofrede et antagelgt offer tl Gud. Den anden søn forstod kke eller vlle kke forstå. Gud havde ngen respekt for ham og hans offer. Så alvorlg var hans msforståelse og hans reakton, at han rejste sg mod sn broder og slog ham hjel. Hvad med den første famle Mormons Bog? Opdraget af den samme moder og fader, det samme hjem, var der nogle af brødrene, som elskede Gud og fulgte deres forældres råd. De var loyale mod deres arv og deres mulgheder. Andre sønner fulgte den modsatte kurs. De var vrede og oprørske og umodtagelge for deres faders og moders belærnger og eksempel og påvrknnger. Gentagne gange fulgte de deres egen egensndge vlje, tl sorg for deres forældre og tl deres egen endelge ødelæggelse. Hvs der behøves mere bevs på dette problems omfattende natur og Faderens dybe kærlghed tl dem, som lder ved det, så se på en anden famle, hvor den ene udvalgte søn ydmygt tog mod sn faders råd og plan henhold tl sn faders vlje; medens en anden søn, også 16

17 BØRNENES SIDER. skole Man kan aldrg? være skker på kålorme AF HELEN RONEY SATTLER Lnda søgte omhyggelgt sn baghave. Hun havde et bekymret udtryk ansgtet. Har du tabt noget, Lnda?" spurgte gamle hr. Olsen. Lnda så op. Hendes nabo lænede sg over stakttet. Åh, god morgen hr. Olsen. Nej, jeg har kke tabt noget. Jeg ser efter et eller andet at tage med tl vor naturhstoreundervsnng. Frk. West sagde, at v skulle komme med noget dag." Det ser da ellers ud tl, at du har fundet noget." Hr. Olsen pegede på et glas hendes hånd. Nej, det er kun en væmmelg gammel orm, som jeg opdagede spste af volerne", sagde Lnda, det hun holdt den op, så han kunne se den. Men hvad forkert er der at tage den med?" spurgte hr. Olsen og så på den tornede llle sorte larve med de gule pletter. Åh, jeg kan kke komme med den hæslge gamle tngest", sagde Lnda med en grmasse. Alle vl le af mg." Jeg kan kke se hvorfor. For mg ser det ud, som var det vrkelg en god tng at tage med." Men alle andre kommer med så mange pæne tng", udbrød Lnda. Bll kommer med et drosselæg, Gregers kommer med en fuglerede. Susanne har muslngeskaller, og Jmmy har en stensamlng." 1

18 løbet I det hjørnet, Na sådan, du synes kke at den tngest er lge så god?" Lnda rystede på hovedet. V skal vse det frem og fortælle om det på fredag. Jeg vlle ønske, jeg kunne fnde en humleb eller en sommerfugl." samme kaldte hendes mor. Lnda, du skal afsted nu." Men jeg har endnu kke noget tl vor naturhstore", råbte Lnda. Det er for sent nu", sagde hendes mor, Du kommer for sent." Hvorfor kke tage dn kålorm med", spurgte hr. Olsen. Selvom den kke ser ud af ret meget og er grm, er den bedre end slet gentng. Lad os gve den et par volblade og et par huller låget, for at holde den form. Man kan aldrg være skker på kålorme. De har en måde at forvandle sg på sml. af natten." Lnda takkede ham med et llle Hr. Olsen er rar", tænkte hun, da hun langsomt gk tl skole. Men han kan kke forstå noget." Hun gjorde sg umage for at undgå at møde nogle af sne kammerater. Hun ønskede kke at vse nogen sn grmme llle kålorm. Da Lnda nåede skolen, lstede hun stlle nd. Hun stllede glasset med den llle kålorm langt tlbage et hjørne på bordet. Klokken rngede, og Lnda glemte alt om kålormen tl frkvarteret. Da flokkedes alle børnene omkrng naturhstorebordet for at se på de nye tng. Åh, se på den gamle kålorm, en eller anden er kommet med", hvnede Susanne, det hun løftede glasset op. Åh, hvem vlle dog komme med den", spurgte Mary. Det er et held, at den er det glas, ellers vlle mne akvarefsk æde den", sagde Mkael. Alle lo med undtagelse af Lnda. Lnda følte allermest lyst tl at løbe sn vej og gemme sg, men hun huskede, hvad hr. Olsen havde sagt. Så hun sagde: Nå, ja, man kan aldrg være skker på kålorme". Efter den første dag var det kke så slemt. Alle havde glemt den llle kålorm, gemt tlbage hvor det var svært at få øje på den. Og så blev det fredag. Om fredagen skulle alle vse, hvad man var kommet med og fortælle klassen om det. fredag. Lnda ønskede kke at gå skole Hr. Olsen havde den foregående aften spurgt hende, hvordan det gk med kålormen, og hun fortalte ham, hvordan de andre børn havde leet, og hun havde kke set noget tl ham sden. Hr. Olsen vnkede nu: Vent blot.

19 særdeleshed Den der ler sdst ler dog bedst. Man kan aldrg være skker på en kålorm og om en llle grm en." Lnda følte sg nedtrykt, da naturhstoretmen begyndte, og hun hørte kke, hvad Jens fortalte om sne sten, eller hvad Mkael fortalte om sne akvarefsk. Da alle havde vst deres tng, kaldte Frk. West på Lnda. Vl du kke nok vse os, hvad du har med, Lnda?" spurgte hun. Lnda gk langsomt op tl bordet og tog st glas. Jeg har kun denne llle, grmme kålorm med, for det var det eneste, jeg kunne fnde", sagde hun. Vl du kke nok åbne glasset og vse os det?" bad frk. West. Klassen fnste. Lnda var lge ved at græde, men hun tog låget af. Allerførst så hun kke noget, men så så hun en smuk grøngul juvel på låget. Åh", jublede Lnda. Mn kålorm er forvandlet tl en juvel." Hun holdt låget op, så alle kunne se. Bll. Alle måbede af forbavselse. Den må være fortryllet", sagde Ja", sagde frk West, det er en slags fortryllelse. Det er en puppe. Lnda kom med en perlemorskålorm. Den er forvandlet tl denne fne puppe. Snart vl den blve tl en smuk brun og gul sommerfugl med sølvpletter på undersden af sne vnger." Hvem vlle have tænkt, at sådan en grm, gammel kålorm vlle forvandle sg tl en smuk skabnng som den", sagde Susanne. Jeg synes, at Lndas kålorm er det bedste vor samlng", sagde Bll. Alle samtykkede. Lnda smlede lykkelgt. Som hr. Olsen sagde, man kan aldrg være skker på kålorme. Det ved han alt om. Kære bam dn Gub er nær dø, f \)vor bu vandrer bag og nat f og med velbehag Han ser b\g om bu over dyb og ret. Stof pa Herren, ml pa Herren/ ba er fjertet altb let. (Bornene Synger)

20 nærheden skole RUTH DAGGETT LEIHAUSER En hest tl Mark Famlen Kramer, som 1869 flyttede nd på en farm ved Des Monesfloden nærheden af Ottumwa Iowa, havde to gode heste, Jud og Jess, der udgjorde arbejdsspandet. Mark elskede Jud og Jess, men han ønskede en hest for sg selv en sort hest med slanke ben, en stærk, buet hals og en flyvende manke og hale, en hest, som kunne løbe som vnden en hest, som vlle adlyde en venlg kommando og vrnske, når Mark vste sg. En varm eftermddag August sad Mark og Lucy udenfor skyggen af et stort elmetræ af huset. Lucy hæklede frkanter tl et tæppe. Mark lå udstrakt på ryggen og strrede op bladene på det gamle træ. Tl sdst sagde han: Lucy, hvs du kunne få blot ét ønske opfyldt, hvad vlle du så ønske?" At alle mne andre ønsker vlle gå opfyldelse", svarede Lucy rapt. Det er et genalt ønske", sagde Mark. Han holdt nde et øjeblk, så Lucy kunne tale. Da hun kke gjorde det, spurgte han: Skal du kke spørge mg, hvad jeg vlle ønske?" Nej." Hvorfor kke?" Ford jeg ved, hvad du vl ønske. Du vl ønske dg en sort hest helt for dg selv." Ja", sagde Mark og sukkede dybt. Mark", sagde Lucy. Du og jeg skal tl at gå september." Ottumwa tl Jeg ved det", sagde Mark. Ja, men det er kke alt, hvad jeg vl fortælle dg." Hvs det er om skolen, er jeg lgeglad om du fortæller det eller ej", sagde Mark dystert. Han havde aldrg gået skole, og han havde heller kke lyst tl det. Det er kke kun om skolen. Det er om en hest tl at brnge os frem og tlbage tl byen." Hvaf-hvaffor noget?" råbte Mark, det han sprang op. Lucy holdt op med at hækle og så op på ham. Her tl morgen medens du hen-

21 stå tede koen fra marken, sagde far tl mor, at han syntes at han var nødt tl at købe en hest af hr. Prescott, ford han kke kan undvære Jud og Jess hver dag. Han sagde, at han næsten havde besluttet sg tl at købe en anden hest." Sagde han, at han vlle købe en sort en?" Nej, han sagde bare en hest. Men han sagde, at hr. Prescott havde adskllge tl salg." skole. Den kunne tage os begge tl Halvdelen af den er dn." Jeg har besluttet mg tl, at jeg kke vl have mn halvdel", sagde Lucy. Jeg vl gve mn halvdel af den nye hest tl dg." Mener du det?" J.. a. Lucy, en dag vl jeg opfylde et af dne ønsker. Jeg ved kke, hvad det vl være, men det vl være noget rgtgt godt." Det behøver du kke, for det betyder ngentng for mg at gve dg halvdelen af hesten, for jeg er lgeglad med mn halvdel." Nå, men allgevel, jeg vl hvert fald kke drlle dg mere, og en dag vl jeg gve dg en eller anden dejlg M U tng. Næste morgen fortalte hr. Kramer sn famle, at han agtede at se på de heste, hr. Prescott havde tl salg. Hvs han kunne fnde den rgtge hest tl den rgtge prs, vlle han købe den, sagde han. Kunne du tænke dg at komme med, Mark?" spurgte han. Ja-ah", sagde Mark, der rystede af spændng. Hele egnen så anderledes ud for Mark den dag, da han sammen med sn far kørte gennem den. Hr. Prescott bød sne gæster hjertelgt velkommen, det han var lge så opmærksom mod Mark som mod hr. Kramer. Han lyttede, medens hr. Kramer fortalte ham: Jeg har brug for en stærk hest, som kan færdes skkert selv det værste uvejr, og som jeg trygt kan overlade tl børnene uden at være nervøs for deres skkerhed, for de skal selv rde den." En sort hest, råbte Marks hjerte, men han udtalte kke ordene højt, for han vdste, at det kke var høflgt af en dreng at bryde nd de voksne menneskers samtale. Jeg har to gode dyr af den slags, De ønsker", sagde hr. Prescott. De vl hver sær tlfredsstlle Dem." Mark var revnefærdg af utålmodghed efter at se hestene. Da de nåede ndhegnngen, som sklte mark- og staldarealet, var der kke en hest syne. Jeg kalder på dem", sagde hr. Prescott. He-j Boy, he-j Lady. He-j Boy, he-j Lady", råbte han af sne lungers fulde kraft. To rødbrune hopper kom ud fra den llle træklynge og nærmede sg ndhegnngen. Der er ngen sorte, tænkte Mark bedrøvet. Er det dem, De mener? spurgte hr. Kramer, medens han krtsk studerede hopperne. Baby dér er kke noget for Dem. Hun er vld. Lady opfylder betngelserne, men jeg vlle gerne have, at De så Boy, før De bestemmer Dem." Boy kom så ud fra træklyngen, standsede før han nåede hegnet og så alvorlgt på de fremmede. Marks hjerte gk næsten et øjeblk. Boy var en sort hest med slanke ben, en stærk, buet hals og en flyvende manke og hale. Mark vdste, bare ved at se på ham, at han kunne galopere lge så

22 sn ansgtet, hånden, hurtgt som vnden, og at han vlle adlyde det mndste vnk. Mark stllede sg op på en af tremmerne hegnet og rakte sn hånd ud. Kom her, Boy", sagde han blødt. Kom så, Boy." Boy stod stlle, det han kggede på ham. Den llle rødbrune hoppe, Lady, kom hen tl hegnet og gned sn bløde mule mod Marks hånd og vrnskede blødt. Mark klappede hendes hals og talte kærlgt tl hende, ford han elskede alle heste. Kom her, Boy", lokkede han, kom så, kom så, Boy." Den sorte hest kom hen tl ham og trykkede mulen mod hans skulder. Mark lagde sne arme omkrng det sorte hoved og trykkede sg nd tl den. Han har hestetække", sagde hr. Kramer leende, og han og hr. Prescott gk nd stalden for at tale forretnng. Da faderen og hr. Prescott kom ud fra laden, så Mark, at de begge så tlfredse ud. Hr. Prescott havde en tømme og et bdsel så Mark vdste, at de havde lavet en handel om hesten. Hr. Prescott åbnede leddet og gk hen mod hestene. Okay, Lady", sagde hr. Prescott og lagde hovedtøjet over hoppens hoved. Åh, nej, hr!" kaldte Mark skyndngen for at rette hr. Prescott. Det er Boy, v skal have, hr. Prescott." Hr. Prescott standsede med den ene hånd på Ladys hals. Han så på Kramer med et så mærkelg overrasket hr. udtryk at Mark vendte sg mod sn far. Hvad han læste fars øjne, fk ham tl at udbryde med chokeret stemme: Far, v skal da have Boy, skal v kke?" Hr. Kramer svarede langsomt: Mn dreng, den sorte hest koster t dollars mere end hoppen og den er kke bedre tl det, v skal bruge den tl. Jeg vdste samme øjeblk jeg så den sorte, at han var den, du ønskede dg, og jeg vlle meget gerne købe den tl dg, men jeg kan kke undvære de ekstra penge." Mark vdste, hvor meget hårdt arbejde t dollars ndebar. Han gjorde en synkebevægelse: Det er orden. Og hoppen, tja, jeg kan da godt lde den, far." Tårer blændede hans øjne, da han gk væk fra mændene over mod vognen. Han kke engang skævede tl Boy gen. Han hørte hr. Prescott klare stemmen og sge: Det er en god dreng, De har. Jeg kunne da slå ldt på den anden hest, lad os sge to dollars." Den sorte er Deres oprndelge prs værd, og jeg vlle have snydt Dem, hvs jeg betalte mndre for ham." Hele vejen tlbage tl Kramer-farmen gk Lady elegant ved sden af hestevognen med tømmen Marks hænder. Lucy, der ventede hjemme, hørte vognen, da den kom ned ad vejen, og hun løb ud af huset for at åbne det store led nd tl ndhegnngen. Hendes ansgt lyste op, da hun så den kønne hoppe. Jeg tror, at jeg vl komme tl at kunne lde hende", råbte hun, da vognen støjende standsede. Hun ser bld og venlg ud. Åh, Mark, nu har du en hest helt for dg selv. Naturlgvs, hun er kke sort, men hun er smuk. Er du kke glad?" Jo", sagde Mark. Hans svar var fast, men Lucy mærkede, at der var noget galt og så hurtgt fra ham tl faderen. Der var en anden hest, som v kunne lde", sagde hr. Kramer, men af

23 I dé en tanker blandt. den kostede mere end hoppen, og jeg har kke råd tl den." Medens faderen begyndte at tage seletøjet af Jud og Jess, førte Mark hoppen nd ren stald. Lucy fulgte efter ham. Tl sdst sagde hun næsten hvskende: Mark. Den anden den var sort, kke?" Ja." Lucy løb om bag stalden.og græd ldt, for hun vdste, at Mark var meget skuffet. efterfølgende dage tænkte Lucy ofte, at ngen, selv kke Mark, kunne lade være med at holde af Lady. Den llle hoppe vste meget tydelgt, at hun elskede sn nye famle. Lucy holdt af at sdde på den øverste tremme på hegnet og stryge Lady's mule og snakke med hende. Lady blev aldrg træt af at blve kælet for og snakket med. Og Mark tog sg ovenud godt af Lady. En morgen standsede en lukket vogn foran huset. En høj mand steg af vognen og hjalp en kvnde ned. Fru Kramer, som var stoppet op for at se ud, gav et llle henrykt udbrud fra sg og løb ud tl leddet. Hr. og fru Westman, som boede byen, hvor fru Kramers forældre boede, var på vej tl Calfornen. Lucy og Mark havde aldrg før set deres forældre så spændte og glade, som de var den dag. Før de drog afsted, bar hr. Westman gaver nd fra vognen fra fru Kramers forældre, hvor der var et t-dollar guldstykke tl Lucy og et tl Mark. Jeg vl købe et eller andet dejlgt for mn en dag, men lge nu ved jeg kke, hvad det skal være", sagde Lucy lykkelg. Far, er det vrkelg vores egne penge? Må v gøre lge hvad v vl med dem?" spurgte Mark. Selvfølgelg, mn dreng, men glem kke, at det er mange penge." Det gør jeg kke. T dollars er." forskellen mellem Lady og Boy. Åh, nej!" råbte Lucy, og så slog hun hånden for munden, det hun kom om, hvor meget Mark ønskede sg den sorte hest. Du mener, at du vl bytte Lady og Boy og betale dfferencen med dne penge?" J-jeg ja-h, det var hvad jeg tænkte på", stammede Mark. Hvad er der galt med Lady, Mark? Hun ser for mg ud tl at være en god llle hoppe." Det er hun også", sagde Mark hurtgt. Jeg tror kke, at Boy er spor bedre end Lady, men han er han er sort, og han er lge netop, hvad jeg altd har ønsket mg." Mark mærkede, at hans far og mor og Lucy strrede på ham, og han rødmede en smule. Det er dne penge, mn dreng, og det er flere, end du sandsynlgvs nogen snde vl eje gen før du blver voksen."

24 en stand døren, Jeg har tænkt over det. Lge sden den dag, v gk tl hr. Prescott, har jeg prøvet på at fnde ud af, hvordan jeg kunne tjene nok penge tl at købe Boy. Må jeg gøre det morgen?" Lucy ventede kke for at høre faderens svar, for hun vdste, hvad det vlle være. Hun løb ud af huset og ned tl stalden og slyngede sne arme om Lady's hals og græd og græd. Om morgenen, da tden kom for Mark tl at sadle Lady op og rde bort med hende, løb Lucy ned tl flodbredden og satte sg på en stor træstamme. Hun kunne kke holde ud at se Lady blve ført bort fra de mennesker, hun elskede. Mddagsmåltdet var overstået, før Mark vendte tlbage. Lucy, som kke havde været tl at spse en mundfuld, var ved at hjælpe sn mor med opvasken, da de hørte den knagende lyd fra leddet. Det er Mark" sagde hr. Kramer. Han er nok glad nu", sagde fru Kramer, det hun gk hen tl døren, men jeg føler som Lucy, jeg brød mg kke om at se den llle hoppe tage åfsted." Hun stod et øjeblk og så sagde hun forbløffet tone: Mark er på Lady. Han har hende med tlbage." Den sorte hest må være blevet solgt", sagde hr. Kramer. Jeg vl gå ned tl stalden for at se, hvad jeg kan gøre for at lndre Marks skuffelse." Lucy fulgte efter faderen tl stalden. Hun var så ked af det på Marks vegne, at hun havde lyst tl at græde, men hun var så glad for at have Lady tlbage, at hun kunne skrge af glæde. Da de nåede stalden, var Mark ved at sadle Lady. Var hr. Prescott hjemme?" spurgte hr. Ja." Kramer. Var den sorte solgt?" Nej." Vlle hr. Prescott da kke lave byttehandelen?" Jo, far, han var vllg tl at lave handelen." Mark så fra faderen tl Lucy og så deres desorenterede udtryk. Hr. Prescott vlle med glæde lave handelen, han sagde, at han vdste, at jeg hele tden havde ønsket mg den sorte hest, og at han var glad for at jeg kunne få den nu. V gk ned tl folden, og han hjalp mg med at sadle Lady af og sadle Boy. J-jeg troede, at jeg vlle være fuldkommen lykkelg, når jeg satte mg op på Boy, og når jeg vdste, at han var mn egen, men det var jeg slet kke." Boy og jeg startede, og jeg hørte en vrnsken, og jeg så mg tlbage, og der stod Lady ved ndhegnngen og så på mg, hendes ører stod lge så højt op vejret, som hun kunne få dem. Hun vrnskede og vrnskede, og det lød som om hun spurgte mg, hvorfor jeg tog afsted uden hende. Og hun, tja, hun så bedrøvet ud. Lge pludselg var det som om Boy kke var mn egen hest. Jeg ønskede ham kke; jeg vlle have Lady. Det gk op for mg, at hun vrkelg er mn hest, selv om hun kke er sort." Glæden brusede gennem Lucy's hjerte. Hun rakte op for at klappe Lady's mule. Og hr. Prescott var så venlg at lade dg bytte heste gen?" Jep. Han lo og gav mg guldstykket gen. Han sagde, at når et menneske ved, at han har gjort en fejltagelse, er det en god tng at ndrømme det og få tngene bragt orden gen." 8

25 sn hvert Det I at en autortet faders rge, fulgte sn egen egensndge vlje og st lave hovmod, gjorde oprør mod sn fader og hans nstruktoner og, kke tlfreds med dette, fk en trededel af sne søskende tl at gøre oprør mod deres fader og følge sg, tl deres egen sorg og smerte. Hvlken anvendelse man end vl gøre af Ezekels nstruktoner, er der fald følgende opfordrng tl dem, hvs hjem der er fred og glæde og fryd på grund af deres afkom: Vær ydmyge. Vær kærlge og betænksomme og bed for dem, som har den ulykke at have et barn der er faret vld. Tak Gud, våg og bed, og vær ydmyge. Tl dem, tl hvem sorgen over et barn, som kke har reageret på forældrenes belærnger og eksempel, er kommet: Vær trøstet. Gud forstår. Han ved, hvad det betyder at have en oprørsk søn og vldfarne børn. Mange andre forstår det. Lad det gen blve sagt, at der er ngen anlednng tl undervurdere betydnngen af at v gør alt hvad v kan for at lede og styre vore børn og nsprere dem tl lydghed. V kan på tragsk måde påvrke deres lv ved vore fejl. Men lad os også tænke over og være klare over og erkende prncppet handlefrhed hos ansvarlge folk, så de står tl ansvar for de valg de træffer. at Gud forlanger, at v erkender ansvaret for vore personlge afgørelser; Han behandler ethvert menneske efter dets egen karakter. Han har gennem Ezekel lært os, kke alene at ethvert menneske må stå på egne ben og være ansvarlg for sne egne afgørelser, men at Gud ønsker, at alle skal vende sg tl Ham og leve, for Han har ngen glæde af at Hans børn lder for deres synder. et tdsskrft blev det fornylg cteret: I de sdste seks dage af Påskefesten fremsger jøderne en særlg bøn det halve Hallel. Tradtonen sger, at da ægypterne, under forfølgelsen af jøderne, druknede røde Hav, forhndrede Herren englene synge Hans prs, det Han formanede dem: Hvorledes kan I synge hymner, medens mne skabnnger drukner havet?" Gud hjælpe os tl at være ydmyge, hvs v er velsgnet med børn, som følger den vej de har fået anvst. Gud hjælpe os tl at være venlge og kærlge mod dem, hvs erfarnger kke har været så gode. Gud hjælpe de gode forældre, som vrkelg har prøvet, men som har haft hjertesorg, tl at kende Hans kærlghed og Hans varme og den store opmuntrng, som Hans forstående hjerte kan gve dem. # 17

26 st morgen bygnngen løbet sn Fra det Præsderende Bskopråd Herren kan regne med Don Med al den spændng, der var luften, var det svært at forstå, at det blot var kvarterets unger, der spllede deres daglge aftenfodboldkamp. Men det var ved at være mørkt nu, og de var ved at gøre sg klar tl at gå efter Don's sdste afgørende mål. Da de havde fået deres trøjer pa, samledes de om ham og forlod venskabelgt sludrende marken. De nåede først Don's hjem, og da et v ses" var udvekslet, åbnede Don døren og gk nd. Hans far var ved at rnge tl hjemmelærerne kvorum for at aftale et mundtlgt rapportmøde. Don kunne høre sn mor ude køkkenet. Da han kom derud, vendte hun sg om fra vasken og sagde: Davs du. Grenssekretæren, br. Bruun, rngede, medens du var væk og sagde, at grenspræsdenten gerne vl tale med dg på st kontor aften kl. 19. Far og jeg skulle også med." Don blev lettere overrasket og spurgte: Sagde br. Bruun hvad det drejede sg om?" Faderen var mdlertd blevet færdg med at rnge og havde hørt den sdste del af samtalen. Han svarede: Nej, br. Bruun sagde kke hvorfor, men det er mulgt, at Herren har en eller anden opgave, du skal udføre." Don så på sn far et øjeblk, hvorefter han vendte sg om og gk nd på st værelse med en masse tanker farende gennem hovedet. Tanken om den forudgående fodboldkamp og hans sdste afgørende mål, der havde optaget hans snd for et øjeblk sden, var nu væk, og han begyndte at betragte nogle af de tng, der var vgtgere for ham end alt andet. Da han tænkte på det forestående møde med grenspræsdenten, mndedes han den gang for ldt over et år sden, da han mødtes med grenspræsdenten for at blve ntervewetvedrørende hans ønske om at modtage Det aronske Præstedømmes ansvar. Det var for ham den største begvenhed hans lv. Hans forældre havde ofte fortalt ham om Præstedømmets velsgnelser og forplgtelser. Don mndedes, hvad hans far havde sagt, da de fulgtes ad hjem fra deres første fælles Præstedømmemøde. Han havde sagt: Don, jeg ved kke, hvordan en far kan være mere stolt af en søn, end jeg er dag. Du bærer nu Guds Præstedømme. Hvor du end er, eller hvad du end gør, så glem aldrg det." Da Don tænkte på sn fars ord, fyldtes hans øjne med tårer, som de havde gjort det den dag. Han elskede sn far og prøvede at efterleve hans råd. Han havde altd været stolt af at bære Præstedømmet. Efter at Don havde holdt aftenbøn, lå han seng med lgnende tanker. Den næste aften kørte Don og hans forældre over tl krken. De gk nd og satte sg på nogle stole udenfor den lukkede dør tl grenspræsdentens kontor. Kort efter kom grenspræsdenten, br. Walker, ud fra st kontor. Han hlste på Dons forældre, gav så Don hånden og bad ham komme ndenfor. Dons forældre fk besked på, at de vlle blve kaldt nd på kontoret få af nogle mnutter. Da Don kom nd, hlste br. Walkers rådgvere på ham. 18

27 I de aften, grenen. råd Præstedømmet, hans hans næste par mnutter udspurgte br. Walker Don om hans personlge værdghed og hans kærlghed tl Herren. Da grenspræsdenten var tlfreds med hensyn tl Dons fulde kvalfkatoner, sagde han: Don, v har bedt dg komme her ford v ønsker at kalde dg tl et arbejde, Herren ønsker, at du skal udføre." Don følte en rslen ned ad ryggen, medens han lyttede. Br. Walker", sagde han, jeg er vllg tl at gøre alt, Herren ønsker af mg." Grenspræsdenten smlede tl sne rådgvere og vendte sg mod Don og sagde: V var overbevste om, at du vlle tage det sådan. Don, den stllng, v føler os nspreret tl at kalde dg tl, er det vgtgste ansvar, der kan gves en ung mand dn alder." Don, der kunne føle alvoren grenspræsdentens stemme, så spændt på ham. Don, Herren ønsker, at du skal præsdere over dakonernes kvorum Men før du sger ja, så lad mg fortælle dg, hvor vgtgt og betydnngsfuldt et kald, det er." Grenspræsdenten tog Lære og Pagter ned, slog op på afsnt 107, vers 85 og læste langsomt: Og atter, sandelg sger jeg jer. En præsdents plgt over dakonembedet er at præsdere over tolv dakoner og sdde med dem og lære dem deres plgter, at de gensdgt kan opbygge hnanden, som det er gvet følge pagterne." Dn plgt som præsdent for dakonernes kvorum vl være lge netop det Herren sagde at vejlede og belære medlemmerne dt kvorum." Grenspræsdenten tav et øjeblk og sagde så: Don, jeg ved kke, om du helt forstår det store ansvar, som Herren gver en ung 13-års dreng. Måske du bedre forstår det, hvs jeg sammenlgner en dakonkvorum-præsdents ansvar med det ansvar, dn far har som præsdent for ældsternes kvorum. I Lære og Pagter sger Herren dette om det ansvar, som præsdenten for ældsternes kvorum har: vdere påhvler det præsdenten for ældsteme at præsdere over seksoghalvfemsndstyve ældster at sdde råd med dem og undervse dem overensstemmelse med pagterne." (L & P. 107:89.) Forstår du", fortsatte br. Walker, præsdenten for dakonernes kvorum har samme ansvar, som dn far som præsdent for ældsternes kvorum". Grenspræsdenten vendte sg om mod sn andenrådgver og sagde så: Br. Hanks, du har drekte med dakonernes kvorum at gøre, kunne du nævne nogle af de tng, Herren forventer af en præsdent for det kvorum?" står Tja, Don", begydte br. Hanks, de enkelte plgter den håndbog, der gves hver enkelt kvorum-præsdent. Lad mg henvse tl nogle af dem. Sammen med dne rådgvere skulle du præsdere over alle ugentlge kvorummøder. Du skulle besøge de syge og naktve dt kvorum. Som præsdent skulle du mødes med jeres tlsynsførende og planlægge aktvteter, bestemme opgaver og gennemgå hver drengs optegnelser. Kvorum-præsdentskabet skulle også mødes med enhver ny-ordneret dakon og forklare ham om dakonernes plgter og mulghederne for at arbejde og få ham tl at love sg selv at gøre sn plgt og opretholde Krkens standarder, når de er blevet ham forklaret. Don, der er mange andre tng, der hører nd under det ansvar, en præsdent skal opfylde, og hvs du accepterer, vl du være nødt tl at sætte dg omhyggelgt nd håndbogen." Br. Walker smlede og sagde: Don, kan Herren regne med, at du vl påtage dg ansvaret som vor dakonkvorumpræsdent?" Don svarede skkert: Ja, br. Walker, jeg vl modtage kaldet og gøre alt, hvad Herren forventer af mg." Det er vdunderlgt, Don", sagde grenspræsdenten. Lad os så nvtere dne forældre nd." Grenspræsdentskabet rejste sg op, da Dons forældre kom nd og br. Walker sagde: Don har accepteret et kald tl at blve vor dakonkvorum-præsdent, og han har lovet at opfylde alle Herrens forventnnger med hensyn tl denne stllng. V vl lade Don rådføre sg med os om, hvem der skal tjene sammen med ham, og v ønsker, at hans forældre skal støtte og opmuntre ham denne, den vgtgste opgave, der kan komme tl en ung mand." Don følte sn fars arm rundt om skulderen, og hans moder lagde sn hånd på hans. Hans forældre forskrede grenspræsdenten, at de vlle støtte og opmuntre ham, hvorpå de alle forlod kontoret. Don følte som aldrg før, at Det aronske Præstedømme vrkelg var det største hverv, der kunne gves en ung mand alder, og han var besluttet på, at overføre denne forståelse tl enhver dreng dakonkvorum. 19

28 Beth festskrudet", en Orkdéer køkkenet AF ELSIE SIM HANSEN Et tordenvejr sønderflængede hmlen, da jeg kggede ud af mt daglgstuevndue. Det kunne gve sg tl at regne, hvad øjeblk det skulle være, tænkte jeg, og tog et tørklæde om hovedet, nden jeg drstede mg over gaden tl genboens hus for at låne en kop flormels. Da jeg gk nd Jordan's køkken og bad om sukkeret, lagde jeg mærke tl, at hun var ved at stryge, og at hun havde en yndg, hvd orkdé fæstet på skulderen af sn hverdagskjole. Det ser ud tl, at du er sagde jeg smlende, det jeg nkkede retnng af orkdéen. Beth rødmede en llle, btte smule og lo, da hun sagde: Ja, du kan vel kke få andet ndtryk, end at jeg skal tl fest, men jeg skal nu altså ngen steder dag. Randy og jeg havde bryllupsdag går." Det er vel nok en prægtg orkdé. Jeg tror aldrg, jeg har set en så stor hvd orkdé", svarede jeg. Jeg synes også, den er flot", sagde Beth. Det er derfor, jeg kke kunne lde den tanke, at den skulle lægges æske og lukkes nde køleskabet, hvor jeg kke kunne se den eller glæde mg over dens skønhed. Naturlgvs er jeg klar over, at den kke holder så længe, når jeg har den på ldt hver dag, men tl hvken nytte er det at have den lggende et mørkt køleskab? Jeg kan bedre lde den tanke, at jeg får så megen glæde og fornøjelse af den, som det er mulgt." Jeg var tavs et øjeblk, som om jeg prøvede at tlegne mg den tanke. Beth kggede hurtgt hen på mg, da hun sagde: Jeg er vs på, at andre mennesker har pyntet sg med blomster, når de gk derhjemme, men det er jo kke skkert, jeg var kommet på den tanke, hvs jeg kke netop havde hjulpet mn moder at ordne mn bedstemoders sager, da hun for et års td sden døde." Er den tanke en hemmelghed?" spurgte jeg. Og hvad har det at gøre med at bære brystbuketter, når man går derhjemme?" Mn bedstemors hus var fyldt med yndge tng, som folk havde gvet hende; blandt dsse tng var en cedertræskste, der var fyldt tl randen med broderede pudebetræk, vskestykker, bordduge og mange andre tng. Det var altsammen gult af ælde. Mor sagde, at hun flere gange havde spurgt Bedstemor, hvorfor hun kke brugte de tng; men Bedstemor svarede altd, at det havde hun også snde, når der meldte sg en anlednng men den anlednng kom aldrg. Er det svar nok på dt spørgsmål?" Det løb mg koldt ned ad ryggen, det jeg huskede på alle de gaver, jeg selv havde gemt af vejen, så jeg forsvarede mg: Ikke helt, for jeg synes nemlg, det er en god de at have et reservelager af smukt lnned tl særlge lejlgheder." Det synes jeg oså", sagde Beth, men kke på den måde, som Bedstemor gjorde det. Tænk bare på den td og de kræfter, som venner og slægtnnge har anvendt på at lave de yndge tng, de forærede hende. Nu er hun borte, og hun gav kke engang sg selv mulghed for at glæde sg over dem." Måske fandt hun sn glæde blot at vde, at hun havde dem", forsøgte jeg. Beth så skeptsk på mg et øjeblk, så sagde hun: Skrfterne sger: 'Th hvad gavner det et menneske, om man gver ham en gave, og han kke modtager gaven?' Bedstemor lærte øjensynlgt aldrg, hvordan man modtager gaver. Randy og jeg har bestemt, at v vl have så megen glæde og lykke ud af vore gaver nu, dag, som det overhovedet er mulgt." Idet jeg tog koppen fra køkkenbordet tl mg, sagde jeg tankefuldt: Jeg er sandelg glad for, at jeg gk over tl dg dag, Beth. Jeg forstår nu, at det er ved at være på tde både for mg og for mn famle at begynde at glæde os over nogle af vore egne, orkdeer'." 20

29 form en : ' ' I, han vl Et stykke legetøj JUNE F. KRAMBULE -'. ~ JLXI "l Mange tmers fornøjelse blev skabt af Mrs. Ivan Anderson fra Shelley, Idaho, og gvet tl hendes barnebarn, Mchael Anderson, af en bllg, holdbar julegave, en gave, der vl stmulere hans fantas lge så længe, som drenge kan lde bler og flyvemaskner. Det er en Legetøjsby" en slags trylleby storartet tl eller regnvejrsdage lad-nu-være-med-at-snavse-dg-tl-tmer når Mor har nogle ærnder at gå. Dette stykke legetøj er lavet af et stykke groft sækkelærred, ca. 1 y2 x 2 1 /2 m. Derpå har man tegnet en plan over en modeby, der ndeholder alle de bygnnger, Mchael kender, som f. eks. jernbanestaton, skole, krke, hotel, hosptal og supermarked. Man kan gøre byen" større ved at lægge en fabrk tl, hvor der skal bruges varebler og kraner; en zoologsk have, en bondegård og en lufthavn tl at huse de mange btte, små flyvemaskner, der summer og brøler llle drengs hånd, er også spændende. Langs hele ydersden af modelbyen løber et jernbanespor, det er tegnet, lgesom alle omrds af bygnnger og gader, med speedmarkers (hurtgskrvere), der kan fås enhver paprhandel. En kasse med modeltog, dyr tl Zoologsk Have, mange forskellge bler, også ambulancer og mælkevogne, hører tl byplanen og udfylder mange tmer med fantasfuld leg. Husene langs med vejene har garager tl mnature-blerne. De laves som lommer af et eller andet stof, med læg ved kanterne, så en llle, knyttet næve kan skubbe de små bler nd. Huse og andre bygnnger, der er trukket op med hurtgskrvere, kan man farve ganske let med farveblyanter. Har du en llle fyr med fantas dt hjem? Hvorfor så kke tegne ham sådan en legetøjsby og lad ham tlbrnge tden med at køre tl søndagsskole, køre mælken rundt tl folk, køre patenter tl hosptalet med fuld udryknng, lande med sn flyvemaskne eller starte prvatblen og køre ud tl bondegården? Sådan en gave er det nteressant at lave, den er let at sende, nem at pakke sammen og lægge af vejen og den snavser kke tøjet tl. Altsammen noget, de voksne kan lde, og som de små kan have mange fornøjelge tmer med. 21

30 bunden led, V burde have et ønske om og samtdg arbejde på at realsere det at v på vor plgrmsfærd gennem lvet vlle efterlade nogle spor, der vser, at v er kommet her forb. Som en lygtetænder kan et menneskes kurs lvet ses af det lys, han lader bag sg, selv efter at han er drejet om et hjørne. Enhver handlng er en vejvser, der fortæller verden, hvlken vej v følger. Præs. Hugh B. Brown Tro på Gud AF LOYE WRIGHT Når jeg grbes af frygt, vl jeg stole på dg." (Salm. 56:4) Hvad lavede du den 10. jun 1963 om eftermddagen? Sandsynlgvs kan du kke huske det: men det kan Ron Clark. Han vl skkert aldrg glemme det. Han lå fastklemt under en to tons kvægbl af en udtørret flod. Ved sden af ham lå flere af hans bedste venner døde. Rundt om ham sås den blodge ødelæggelse, som var resultatet, da den store bus, med en dyrebar last på 45 mennesker, baglæns styrtede ned fra en afsats. Nu var 12 af dem døde. Andre 20 var sårede. Ron selv var fanget nær ved fodenden af det tunge køretøj, hvor den største vægt hvlede. Hans kæbe var blevet slået alvorlgt af led, da det store køretøj væltede rundt, og hans venstre ben var knust under vognen. Så snart han havde fået sne arme og st højre ben fr, satte Ron sn kæbe så godt han selv formåede mellem alle de sårede, grædende og skrgende passagerer. Den usårede G.U.F. forstander, som havde ledsaget spejderne, for hvem dette havde været en aktvtet, de længe havde set frem tl, gk rundt og var ved at danne sg et overblk over skadens omfang. Da han kom tl Ron og spurgte ham, om han var slemt såret, bøjede den unge mand hovedet. Charle", hans stemme skælvede, jeg har mstet mt ene ben." Han kunne kke mærke det mndste lv st venstre ben, og tanken om en frygtelg fremtd fløj gennem hans hjerne. Tl trods for smerterne og bekymrngen, var det allgevel Ron, som blev ved med at sge tl de andre: Det går nok. De skal nok fnde os og få os væk herfra." 22

31 .. han de Ron var den sdste, der blev befret fra den forulykkede bus. Han blev bragt tl Pangutch Hosptalet, hvortl hans famle ankom fra Provo. Jeg har det godt, Mor", sagde han. Denne 16-års explorer vste et bemærkelsesværdgt mod, og få dage senere fk han lejlghed tl at vse endnu større mod. Han blev sendt hjem, og her måtte han kun få mad gennem et sugerør, på grund af sn forvredne kæbe. Han kunne næppe tale. Han kunne kke synge. For Ron var dette meget slemt. Gennem hele st lv havde han med sn uforlgnelge stemme bragt megen glæde tl andre mennesker. Da han var 12 år gammel, vandt han med sn smukke fremstllng af Lyt, kære lærer" og Når Han kommer gen", hjerterne på alle, der var tl Generalkonference. For kun et år sden havde han sunget koret ved en stavskonference. Hans venner havde sunget med ham de samme, som havde hjulpet med tl at planlægge turen tl det sydlge Utah. Han huskede, hvor glade de alle havde været: Randy Mller, Lynn Merrell, Gary Chrstensen, Gary Rasmussen, Joe Erckson og Gordon Grow, alle hans bedste venner. Det havde været dejlge dage. Nu forestod Gordons begravelse og derefter begravelsen af de fem andre venner. Ron kunne kun gå ldt rundt ved hjælp af krykker, da hans stavspræsdent, Ben E. Lews kaldte ham nd på st kontor. Ronne", sagde han, famlerne vl gerne have dg tl at synge tl begravelsen." Hvordan skulle han kunne det? Hans kæbe var slemt forvredet. Desuden... dette var fem af hans bedste venner. Du vl kunne gennemføre det", lovede præsdent Lews, hvs du vl bede og hvs du vrkelg ønsker det." Han ønskede det vrkelg. De næste dage var han opfyldt af bøn. Han vdste, at kun Herren kunne hjælpe ham tl at udføre dette umulge hverv. Morgenen på begravelsesdagen kunne han kke spse, for hans kæbe var helt stv, og han måtte tale gennem tænderne. At øve sg på forhånd vlle være en fasko. Med dsse sammenbdte tænder kunne han overhovedet kke få en lyd frem. Men han havde gvet st ord. Hans oprgtge bøn fortsatte, lge tl han sammen med sn broder Bob sad på korforhøjnngen Det gamle Provo Tabernakel. Så pludselg et par mnutter før han skulle synge, kom en følelse af altovervældende fred tl ham, og han vendte sg mod sn broder. Jeg kan bevæge mn kæbe!" hvskede han. Det føles, som om den er helt orden." Han samlede sne krykker op, humpede over tl orglet, og med et blegt sml nkkede han tl organsten Byron Jensen. Den unge explorer stod rank og så ned på de blomstermykkede kster, som ndeholdt de afsjælede legemer af hans venner, som han var vokset op sammen med. Hvorden kunne han synge? Så lød hans stemme smuk og ren. Herrens godhed være med dg..".. De klare toner fyldte Tabernaklet og hævede sg tl hmlen på sommerbrsen. Må du drømme søde drømme, glemme alt, hvad er forb.".. Meloden lød rent tl det sdste; men så. kunne kke fortsætte. Han vaklede og hvskede så: tl v ses gen." Tårerne løb ned ad knderne på de femtenhundrede sørgende mennesker, der var forsamlet Tabernaklet tårer, der blev udgydt kke alene for de fem drenge, som var blevet taget bort, men også for den unge spejder med den opsvulmede kæbe, der vste så stort et mod. Med hensyn tl kæben, lukkede den sg gen umddelbart efter sangen og der gk uger, før Ron atter kunne åbne den. Der er ngen, der skal komme og fortælle Ron, at der kke kan ske mrakler. Han har et par gange været farefulde stuatoner sden dengang, men han har nu nået sne ønskers mål en msson østlge stater. Men mrakler sker kke af sg selv. De kræver vrkelg tro, ydmyge bønner og en mængde personlgt mod. I dette tlfælde var alt det forenet tl overflod en meget stærk ung mand. H Mb# I 23

32 en sn dag?" Blnd AF SUZANNE EYESTONE Jolene trak sweateren tættere omkrng sg og så op ad gaden efter bussen. I aftenens tusmørke kunne hun se dens små røde lys arbejde sg gennem trafkken. Hurtgere, hurtgere, hurtgere", sang det hendes bryst. Hun hadede at stå ved busstoppestedet, mens alle mennesker strrede på hende. Ja hun hadede det endnu mere end at køre med bussen. Snart kom pustet fra luftbremserne, og den tunge lugt af deselmotor ndhyllede hende blålg røgsky. Hun havde grebet en mønt pung, dørene havde lydløst foldet sg tlbage, mens chaufføren agttog hvordan hun hastgt lod kantstenen bag sg. Jolene smed sn mønt blletboxen og skulle lge tl at sætte sg ned, da en høj latter vækkede hende. To drenge, som sad henslængt på det sdste sæde, skubbede tl hnanden og lo støjende. Åh, nej!" stønnede hun, og en hektsk rødmen farvede hendes pande og knder. Dan Todd! Åh, nej! Jeg ser så frygtelg ud. Hvorfor netop Hun dukkede hurtgt hovedet og gled nd på et tomt sæde. Hun holdt hovedet bøjet og rettede på st opvaskevandshår, det hun trak det ldt frem, skubbede det derpå tlbage og trak det så frem gen. Drengene støjede rundt, skubbede og kldede hnanden og var så ved at kvæles latter. Ved hvert nyt udbrud krøb Jolene længere ned sædet. En tynd, mdaldrende mand gk uskkert op ad gangen, det han greb for sg med hænderne for at fange metalhåndtagene på sæderne. Han nåede chaufføren og smlede. Er det Frost Street denne gang?" Ja, Mr. Durlany." Chaufføren tøvede et øjeblk og tlføjede så: Det er kke tl at begrbe, hvordan De ved, hvor langt v er kommet." Mennesket ser kke med sne øjne alene, Charle". Den blnde mand lo og gk varsomt ned ad trnene. 24

33 sweateren mørket. Udenfor var solen ved at gå ned bag den hvde bjergkam et purpurfarvet bronzeskær. Da Jolene kkkede op for at se ud gennem vnduet, så hun kun st eget ansgt genspejlet glasset. Hun strrede på det et øjeblk, det hun fulgte sn næses og øjnes slhuet og standsede ved de grmme små stve øjenvpper. Åh, jeg vlle ønske, jeg var smuk, kære Gud", bad hun ndtrængende og stlle. Jeg vlle gve alt, hvad jeg har. Gør mg smuk, gør!" Hun fk øje på drengene vnduesglasset og så, at de pegede på hende. De sdder skkert og taler om, hvor grm jeg er." Jolene opdagede, at hun skulle af næste gang og rakte selvskkert ud efter stopknappen. Det rngede højlydt, da hun trykkede på den, og det gav et sæt hende. Da hun var kommet af bussen, trak hun sweateren tættere om lvet, bøjede sg fremover og dukkede hovedet ned dens bløde uld. Åh, jeg er så grm, så grm, så grm! Der er kke noget at sge tl, at der kke er nogen, der bryder sg om mg. Jeg hader mg selv." Hun krøb længere ned og skyndte sg væk Drengene bussen blev pludselg tavse, da de så skkkelsen, der hastede væk på fortovet. Sg mg Dan, hvem var det? Du opførte dg som om du kendte hende." Åh, det var en pge fra mn klasse." Hun er en sød én, kke?" Jo, det er netop det, der er det gale ved det hun tænker kun på sg selv. Hun er rent ud sagt storsnudet." Bussen arbejdede sg langsomt op ad gaden med de røde, glødende baglygter; så drejede den om et hjørne og forsvandt. Denne hstore, der vandt novellekonkurrence Era of Youth, er skrevet af 18-årge Susan Eyestone fra Ogden Utah. 25

34 I Apostlenes koncertsalen undervsnng? det forvejen, Den gyldne regel" Den gyldne Regel" brydes lge så meget undervsnng som hvlket som helst andet erhverv. Hvad er den gyldne regel" I undervsnngen al enkelthed er den dette: Undervs, som du gerne selv vl undervses. Det vl sge, at som lærere skal v uden hensyn tl vore klassemedlemmers alder prøve at se os selv som personer på det pågældende alderstrn og spørge os selv: Hvad yder denne præsentaton tl mt vdnesbyrd om Jesu Krst Evangelum?" V vl gode råd. følgende gve nogle enkelte, For ca. tre år sden gk mn hustru og jeg hen for at høre en russsk symfon. Det var Ralegh, North Carolna. V kom lge netop for sent, og gk således glp af det førske nummer. Medens v gk og ventede, kom v henad en lang gang, hvor v fra et værelse kunne høre volnspl; det lykkedes os at smutte nd og lytte. Pludselg kggede manden på st ur, tog jakke og slps på og skyndte sg ud af værelset. V fulgte efter, og tl vor store forbavselse gk han nd som gæstesolst. Han havde lært en af de hemmelgheder ved at kunne yde st bedste, der også gælder for undervsnng: Man skal kke optræde uforberedt. Behovet for en opvarmnng" er en af grundene tl, at v holder formøde. Gernnger, 2. kaptel, læser v, at på pnsefestens dag blev folk forbavset over de taler, de hørte. Hvad var det, der gjorde dscplene forskellge fra de fskere, der havde fulgt Jesus, før Han blev korsfæstet? Dsse mænd talte med myndghed. Dette er den anden AF PETER J. DYSON hemmelghed ved at kunne fange opmærksomheden: Man skal tale med overbevsnng. Det er også en af grundene tl, at v får den Hellgånds gave: at den skal hjælpe os tl at få et vdnesbyrd, så v kan tale eller undervse med overbevsnng. Da Krstus talte tl kvnden ved brønden overraskede Han hende ved kke kun at nævne hendes nuvrende mandlge kammerat, men også hendes forrge mænd. Han forhørte hende kke, selv om Han kendte hendes svagheder. Dette er den tredje hemmelghed ved at kunne fange folks opmærksomhed: Man bør gve sg td tl at lære noget om medlemmerne ens klasse. V har her omtalt tre hemmelgheder ved at kunne få gode resultater, hemmelgheder, som egentlg kke er hemmelgheder, for de har været praktseret sden tdernes begyndelse. Ikke engang Adam blev sendt ud af Edens Have uden nstruktoner. Han var forberedt tl en vs grad tl sne nye oplevelser. Hvs v studerer taler med overbevsnng og kender vore klassemedlemmer, så er v klar tl at vække deres opmærksamhed. Men hvad med at bevare den opmærksomhed? Hvordan begynder man en lekte for at få klassens opmærksomhed samlet om en dé? Hvad er det for en tanke, v gerne vl, de skal samle sg om? Der er flere mulgheder, når man skal begynde på en lekte. V nævner et par af dem: 1. Hvem kan fortælle os, hvad det var, v studerede sdste uge? Nadververs for januar måned Senor-Søndagsskolen: Jesus sagde: "Hvs nogen vl gøre Hans vlje, skal han erfare, om læren er fra Gud, eller jeg taler af mt eget." (Johs. 7:17) Junor-Søndagsskolen: Jesus sagde: "Dette er mt bud, at I skal elske hverandre, lgesom jeg har elsket jer." (Johs. 15:12) 26

35 den. de Prmary, en 2. Sdste gang studerede v Dennegang vl v studere 3. Lad os forestlle os, at v Hvorledes vlle I? Den mest almndelge, den mest ubarmhjertge og måske også den dårlgste af de tre, er den første. Den er som at tage låget af Pandoras æske for den, der gerne vl tale, og den får den, som kke var tlstede ved sdste møde, tl at sdde fuldstændg blank" uden at kunne tænke så meget som én postv tanke. Det klassemedlem, som er agtpågvende, fnder snart ud af, at han bare kan kgge på lekten under åbnngsprogrammet, så er han klar tl at tale de første 5 10 mnutter af klasseperoden. Andre klassemedlemmer er tlbøjelge tl at sætte sg godt tlrette og lade Georg klare de paragraffer". Man bør kke lade eleverne komme tl orde, før man har slået tonen an" og har klassen sn hule hånd". Tænke-spørgsmål" er langt bedre ved klassens begyndelse end huske-spørgsmål". For at kunne stlle et tænke-spørgsmål" er det bedst at begynde med at fortælle, hvad lekten dag drejer sg om og gve hvert klassemedlem en rolle at splle Jo mere levende ndlednngen er, des mere levende vl klassemedlemmet kunne se sg selv dentfceret med det spørgsmål eller problem, man præsenterer. Når medlemmerne ser sg selv som rollehavende på scenen, blver nteressen levende. Hvs man ønsker at forbnde sdste uges lekte med 1) sdste uges lvsførelse, 2) denne uges lekte, og 3) næste uges lvsførelse, er det meget nødvendgt, at man planlægger sne åbnngsbemærknger under bøn og megen omtanke. Så vl vore første ord som lærere klnge med myndghed og overbevsnng, nøjagtg lgesom volnstens bue bevæger sg over strengene og frembrnger den rene tone. En tanke, man skal holde fast ved, både under forberedelsen og under præsentatonen af lekten, er elevernes baggrund. Man bør gøre sg så fortrolg med Krkens undervsnngsprogram, så man ved, hvad medlemmerne har lært foregående år. Det vl altså sge, a^man Søndagsskolens senorklasse ved, hvad der er blevet undervst om GUF og Præstedømmets klasser, således at man kan drage fordel af elevernes foregående erfarnger. Hvs man undlader det, rskerer man at komme tl at kede eleverne. Hver gang en lgnelse blver gentaget, bør det gøres på en ny måde, mere dybtgående forhold tl klassens nuværende alder og stuaton. Og endelg må man som lærer lære at slappe af og befnde sg vel. Husk dette, at det vgtgste er kke, at man kommer frem med en hel del tanker lekte, men det er måden, de præsenteres på, der gælder! Måske skulle man stedet for at sge præsentere" sge får fra klassen" ; for det medlem, som kommer frem med sagens kerne" for at få den formet tl anvendelse st lv, går tlfreds hjem fra klassen. Denne dobbelte tlfredshed er belønnngen for at anvende den gyldne regel" undervsnngen. Smplce T s j x TT Darwn K. Wolford rrr ± f r j L±l 27

36 sangøvelsesperoderne, et. hans klassen, Krken, mt Krken Skalskal kke? V blver ofte stllet over for det spørgsmål, om det er tlladt en sangleder at gve børnene Junor-søndagsskolen lov tl selv at foreslå en af deres yndlngssange tl sangøvelsen. Man påstår nemlg, at man på denne måde lettere holder børnenes nteresse og opmærksomhed fangen og hjælper dem tl at leve med gudstjenesten; man sger desuden, at der på denne måde skabes varaton samt at man derved udnytter tden bedre. Det hævdes også, at børn kan lde at være med hvlket som helst program, og at de synes det er morsomt selv at foreslå deres yndlngssange; de vl ofte vælge sange, som de godt kan lde, men som sanglederen kke har anvendt et stykke td. Ofte må en asssterende sangleder overtage hvervet sdste øjeblk, og så er det den eneste måde, man kan få udnyttet sangøvelsen på. Den skk at lade medlemmer af forsamlngen, det være sg unge eller gamle, spontant vælge en sang, der skal synges tl sangøvelsen, er kke nogen god skk. Det man mster ved en sådan fremgangsmåde overgår langt det, man vnder: 1) Ledelsen af åbnngsprogrammet overgår for sangenes vedkommende tl forsamlngen, selv om det er sanglederens opgave. 2) Man går glp af formålet med sangøvelsen, for stedet for at lære de hellge at synge Zons sange ærbødgt og andagtsfuldt, må sangleder og organst ofte præsentere sange, som andre ønsker at synge, og som synges alt for tt og som måske slet kke passer tl sabbatsdagen. 3) Tlbedesens og ærbødghedens ånd forsvnder under udvekslng af kommentarer mellem sangleder og forsamlng, eller hvor det drejer sg om Junor-søndagsskolen mellem sanglederen og børnene, som meget gerne vl have, at man vælger deres yndlngssange uden hensyn tl, om de passer tl stuatonen. Sangøvelsen er kke et tdspunkt tl sjov" eller tl underholdnngssange. Børnene kommer kke for forvejen at blve underholdt. Hvs sangledere ønsker at bruge yndlngssange, hvorfor så kke forberede dem ved at spørge de enkelte medlemmer hvad de gerne vl synge, og så gøre det på et andet tdspunkt end under søndagsskolens åbnngsprogram, og kun tage de sange, som er mest anvendelge på en sabbatsdag? A. Laurence Lyon. En lærers ansvar.. Jeg beder jer om at tænke på den vrknng, det vl kunne få på samfundet, hvs det kunne lykkes hver eneste værdg lærer, hver eneste, at påvrke blot ét menneske tl at leve det samme rene lv, som han selv gør, tl at have samme kærlghed og samme ønske om at tjene sne medmennesker, som han selv har! Jeg lagde engang mærke tl en ung pge, en teenager, som var særlg nteresseret at komme tl at tale med den llle dreng, som stod ved sden af mg. Jeg kunne se, at hun gerne vlle hlse på ham, og at han blev glad for at se hende og for at hlse på hende. Da v var gået forb hende, spurgte jeg: Hvem er hun?" Det er mn lærernde", svarede han. Hvad hender hun?" Jeg ved kke, hvad hun hedder, men h, hun er super!" Det var kke et helt rgtgt udtryk, han anvendte, men jeg forstod godt, hvad han mente, lgesom jeg jo også kunne læse udtrykket ansgt, og hjerte takkede jeg den unge pge for den ndflydelse, hun havde, over drengen. Hun var kun en teenager, men det, som denne pge vlle sge tl ham vlle han acceptere som evangelsk sandhed; det, som hun foretager sg, vl han efterlgne, og den unge pge vl (sammen med utallge andre lærernder) tl en vs grad have ansvaret for dannelsen af den drengs karakter. Præsdent Davd O. McKay 28

37 forbndelse fuld KIRKEN PÅ MAGLEGAARDS ALLÉ Omkrng 70 medlemmer og mssonærer med præsdent Benny Lnden og præsdent Don L. Chrstensen spdsen samledes efteråret hver mandag morgen kl. 4.30(!) på Maglegaards Allé Søborg for at arbejde på den nye krkebygnng, så den kunne blve færdg tl den udstllng som var planlagt t julen 1967 med krkens færdggørelse, og de møder, som det var håbet at kunne afholde bygnngen julen. Alle de søskende og mssonærer, som så beredvllgt har stllet deres td og arbejdskraft tl rådghed, sger v hjertelg tak og beder Gud velsgne dem med alt hvad de trænger tl fremtden. Medens dsse lner skrves (november 1967) er arbejdet på krkebygnngen gang. Mssonærankomster: Følgende mssonærer er ankommet tl den danske msson: 6. oktober: Lse Petersen fra Vborg, beskkket tl at arbejde Horsens. 19. oktober: Warner Letto Chrstensen og Faun Lund Chrstensen fra Provo, Utah, beskkket tl at arbejde Koldng. Mssonærafløsnnger: Følgende mssonærer er blevet hæderlg afløst fra deres arbejde den danske msson: 20. oktober: Søster Kathlene Beverly fra Salt Lake Cty, Utah, efter Horsens. sdst at have arbejdet Søster Rhea Roberts fra Ontaros, Oregon, efter sdst Randers. at have arbejdet Wllam Rake Lyells fra Ogden, Utah, beskkket tl at arbejde Aarhus. 27. oktober: Mchael Del Woodland fra Idaho Falls, Idaho, beskkket tl at arbejde Aabyhøj. John Powell Rcks fra Rexburg, Idaho, beskkket tl at arbejde Gentofte. Leonard Arthur Hale fra Molalla, Oregon, beskkket tl at arbejde på Bornholm. 29

38 I forbndelse mssonen køkkenet UNGDOMSMISSIONÆRERNE I året 1967 har der været 40 ungdomsmssonærer, som sammen med fuldtdsmssonærerne hver har fuldført en 2-ugers msson. De unge har med ver og begejstrng udført deres opgaver, som har gvet dem en forsmag og prøve på hvad mssonærarbejde er, og været en forberedelse for dem tl engang at blve»rgtge«mssonærer. V sger alle de unge en hjertelg tak for den trofasthed, hvormed de altd tager mod det kald og de opgaver, der blver pålagt dem, og håber at dette ntatv må fortsætte tl gavn og glæde for den danske msson. Blledet vser nogle af de 40 unge. Mssonspræsdentskabet. s u >t FEST I KØBENHAVN NORDRE GREN med grenskonferencen afholdt København Nordre Gren en vellykket festmddag med underholdnng lørdag den 9. september. G. U. F.-salen var smukt pyntet og strålede af levende lys og blomster, da de mange gæster satte sg ved bordene, hvor en dejlg mddag, bestående af aspargessuppe, knessk rsret og s med frugter, serveredes af medlemmer af grenspræsdentskabet og deres hustruer. For hjælperne var en af de bedste tng ved mddagen, at der ngen opvask var, det alt servcet var engangsbestk! Imellem retterne og efter mddagen var der en strålende underholdnng, hvoraf v nævner en kvartet ved Palle Hattng, Ulveungerne som opførte en parod på»rosell og hendes moder«og vakte stormende jubel, vor gode ven Barbaro Ela, som høstede bragende bfald på sne talenske sange, Astr Antonsen som på smukkeste måde læste»svnedrengen«, medens der samtdg blev vst lysblleder, der llustrerede eventyret, og endelg Chrstan Rnghem og Erk Toft, som opførte en komsk sketch. Det var en dejlg fest! Blledet vser et udsnt af gæsterne ved festen. M. K. 30

39 Oakland dag den ORDINATIONER: København Nordre Gren: 10. september: Ole Aarenstrup ordneret tl dakon af broder Hans Blleskov Jansen. Mchael Andersen ordneret tl dakon af broder Erk Andersen. Wlly Block Johansen ordneret tl præst af broder Gary M. Larsen. Svend Aage Jensen ordneret tl lærer af broder Preben Johannessen. 20. september: Svend Wanner-Olsen ordneret tl dakon af broder Hans Blleskov Jansen. 28. september: Svend Wanner-Olsen ordneret tl præst af broder Benny Lnden. 8. oktober: Jørn Ragn ordneret tl dakon af broder Gary M. Larsen. København Gren: 1. oktober: Helge Nørrung ordneret tl præst af mssonspræsdent Don L. Chrstensen. Aalborg: 1. oktober: Kjeld Poulsen ordneret tl præst af broder Lef Kltgaard. Rønne: 1. oktober: Alex Rose ordneret tl dakon af ældste DÅB: Kerry Allen. København Gren: 30. september. Ely Else Søndergaard, døbt af ældste Layne Van Orden, håndspålæggelse ved ældste Steven Fales. 7. oktober: Ole Petersen, døbt af ældste Steve Harrs, håndspålæggelse ved ældste James Woodward. København Nordre Gren: 13. september: Svend Wanner-Olsen, døbt af broder Davd Hermansen, håndspålæggelse ved mssonspræst Don L. Chrstensen. Henrk Wanner-Olsen, døbt af broder Chrstan Rnghem, håndspålæggelse ved ældste Layne Van Orden. 9. september: Jørn Ragn, døbt af ældste Terry Wllams, håndspålæggelse ved broder Zmmerman Petersen. 16. september: Ellen Meyer, døbt af broder Kaj Laurdsen, håndspålæggelse ved ældste Rchard Bell. 7. oktober: Brgtte Gram-Hansen, døbt af broder Erk Andersen, håndspålæggelse ved samme. Skve: 23. september: Llly Trøjelsgård Larsen, døbt af ældste Lee Mortensen, håndspålæggelse ved ældste Doren Sorensen. 8. oktober: Karl Rønholdt Madsen ordneret tl dakon af ældste George Petersen. Randers: 8. oktober: Nels Axel Nøhr ordneret tl lærer af broder Aksel Nøhr. Frederkshavn: 15. oktober: Krsten Tobas Mkael Samuel Jacob Sethsen ordneret tl dakon af ældste Blane Larsen. NYTÅRSHILSEN De bedste ønsker om et godt og velsgnet nytår sendes alle den danske msson. VELSIGNELSER: Slagelse: 8. oktober: Det jydske Dstrktspræsdentskab Jens Brger Madsen og Ulla Blle Lnd Madsens datter, Maranne Blle Madsen, velsgnet af sn fader. København Nordre Gren: 14. september: Svend og Jytte Wanner-Olsens datter, Pernlle Wanner-Olsen, velsgnet af mssonspræsdent Don L. Chrstensen. TEMPELREJSERNE I 1968 Tempelrejserne for de danske søskende vl 1968 fnde sted tl følgende tder: Tempelrejse nr. I: jul Tempelrejse nr. II: august Skal v rejse med fly tl Schwez? Hvert år arrangerer v jo grupperejser med toget tl Schwez, men fra mange forskellge sder er v blevet spurgt, om v kke kan flyve derned stedet for, og derved undgå den lange, trættende rejse med toget. V har tdlgere forsøgt at arrangere en flyverejse, men da der kræves et bestemt antal passagerer for at en flyverejse kan gennemføres, og der kke har været tlslutnng nok, har v kke kunnet realsere planen. V vl gerne gøre et forsøg gen år for at vrkelggøre flyverejsen, men før v ndhenter tlbud vl v gerne vde ldt om, hvor mange passagerer v eventuelt kan regne med, og v beder derfor de søskende, som kunne tænke sg at flyve stedet for at køre med tog eller bl tl Schwez, om så snart som mulgt at sende os et par ord om, hvor vdt de gerne vl flyve. Prsen vl blve ldt højere end med toget, men tl gengæld vl det være bekvemmere og spare FØDSELSDAGE: V sger denne måned tl lykke tl følgende søskende: København Gren: Johannes Strcker, Brøndbyvænge 3, 65 år den 18. januar. Carla Mare Chrstane Lund, 70 år d. 2. januar. Emmy Alvlda Msfeldt Hansen, Vgerslevvej 22, 80 år den 20. januar. Marus Thomas Thomsen, Bogtrykkervej 45, 75 år den 22. januar. Tove Rasmussen, Langagervej 66, 60 år den 30. januar. Amager: Olga Chrstane Carla Andersen, 80 år den 22. januar. Frederkshavn: Jens Marnus Chrstensen, 75 år den 27. januar. BRYLLUP I AMERIKA: Tdlgere mssonær danske msson, Terry Ned Booras, vedes den 6. september Templet tl Mary Elzabeth Whte. Stjernen ønsker hjertelg tl lykke! megen td. V kan endnu kke sge noget helt bestemt om prsen, det den vl afhænge af tlslutnngen. Skrv altså endnu og lad os vde, om De synes om planen (eller eventuelt har noget mod den!) Brevet bedes sendt tl Mary Kaser, Dalgas Boulevard 164, 2000 København F. Mærk venlgst brevet:»tempelrejse«. Meddelelser fra templet: Endowment-sessoner fnder sted hver lørdag tl følgende tder ( vntermånederne): 1. lørdag tysk kl fransk kl lørdag tysk kl lørdag 4. lørdag tysk kl engelsk kl tysk kl tysk kl tysk kl lørdag Sessoner for Præstedømmet på forskellge sprog, efter forudgående tlmeldng. Kun for søskende, som forvejen har fået deres endowment.

40 sproget: sammensætnngen udkanten alles Dommer og Fader vl have med dem, som vælger at leve deres lv lvet -. : \, Mellem nogle hverdagsord fnder v ordet udkant", der som regel bruges udkanten af... f. eks. en skare mennesker". Uden tvvl fndes der udkanter af næsten altng, men med hensyn tl vrkelg præstaton, synes udkant" kke at splle nogen særlg vgtg rolle. Den er der bare. Udtrykket udkanten af" har også andre former på grænsen af", på vppen" og flere andre. Famler har deres udkanter". Klubber og komteer har deres udkanter". Kommuner og lande har deres udkanter". Krker har deres udkanter". Enhver organsaton, enhver nsttuton har medlemmer, som er lge på vppen". De er kke helt ndenfor eller helt udenfor. De hævder at være en del af blledet, når der foregår noget godt, men nægter af være en del af blledet, når der er forplgtelser, der skal overholdes. De ønsker fordelen ved borgerskab uden at påtage sg deres fulde del af arbejdet. De ønsker prvlegerne ved medlemskab uden at mødegå deres mål af forplgtelser. De ønsker famlens kærlghed og loyaltet uden at bære deres fulde del af famlebyrden. De ønsker Krkens velsgnelser og fordele uden selv at yde arbejde eller støtte. De ønster landets frhed, fred, beskyttelse og fremgang uden selv at vse fuld loyaltet eller troskab. Man er sandhed brændemærket, hvs man blot står af gruppen og aldrg helt blver en del af blledet. Og man spekulerer på, hvor megen tålmodghed 00 udkanten, uden at blve en vrkelg funktonalstsk del af blledet. velsgnelser og forjættelser De største (så vel som de mndre, naturlgvs), er forudsagt og betnget af at man udfører noget, tager del, gør et stykke arbejde, efterlever loven, og når v gør, hvad v skal, vl v på en eller anden måde, på et eller andet sted, modtage den forjættede belønnng. Men hvs v med vlje undlader at udføre noget, hvs v med vor gode vlje befnder os udkanten", hvs v kke helt kan blve talt med nde eller ude, vl v gå glp af de belønnnger, som kommer tl dem, som man kan regne med. The Spoken Word" fra Tempelpladsen, udsendt over KSL og Columba Broadcastng System den 19. Marts Copyrght 1967.