Synopsis: Dette speciale omhandler arealerhvervelsesmetoderne jordfordeling og ekspropriation ved nyanlæg af kommunale veje.

Transkript

1

2

3 Institut for planlægning Landinspektøridenskab Rendsburggade Aalborg Telefon: Titel: Arealerherelse til nyanlæg af kommunale eje jordfordeling og ekspropriation Speciale: 4. semester Land Management Kandidatspeciale Specialeperiode: Fra den 05/ Til den 08/ Specialedeltagere: Jakob Mortensen Morten Gade Oergaard Peter Lillienskjold Elimar Vejleder: Esben Munk Sørensen Oplagstal: Udgiet elektronisk Antal sider: 126 sider Bilagsantal: 3 bilag, 17 sider incl. edlagt zip-mappe Afsluttet: Afleeret den 07/ Synopsis: Dette speciale omhandler arealerherelsesmetoderne jordfordeling og ekspropriation ed nyanlæg af kommunale eje. Specialet tager i dets foranalyse udgangspunkt i de to arealerherelsesmetoders generelle anendelse ed arealerherelse til kommunale ejanlæg. Dernæst fokuserer foranalysen på at opstille nogle sammenligningsparametre, hor de to metoder kan sammenlignes. Dette fører tilsammen til specialets problemformulering: Hordan anendes jordfordeling og ekspropriation ed nyanlæg af kommunale eje i praksis, og hordan adskiller fremgangsmåderne sig i henhold til de opstillede sammenligningsparametre? Hilke styrker, sagheder, muligheder og trusler forefindes ed jordfordeling og ekspropriation ed arealerherelsen til kommunale ejanlæg? Efter præsentationen af specialets problemformulering analyseres fire forskellige cases ud fra de opstillede sammenligningsparametre. Herefter udarbejdes en komparati analyse med baggrund i caseanalyserne. Ved at undersøge arealerherelsesmetodernes ligheder og forskelle med afsæt i sammenligningsparametrene, blier det muligt at fremdrage her metodes styrke, saghed, mulighed og trussel i en diskussion. Disse kan en kommune tage i betragtning, når de skal ælge en arealerherelsesmetode til et kommunalt ejprojekt. Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangielse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4 Abstract This Masters thesis deals with two land acquisition methods; land consolidation and expropriation to be used for the construction of new municipal roads. In the preliminary analysis the two land acquisition methods for land acquisition to municipal roads is analyzed on a general leel. Next, the pre-analysis focuses on ways to compare the two methods by setting a ariety of parameters upon which the methods can be compared. This leads to the thesis problem formulation: How is land consolidation and expropriation used when acquiring land to new municipal roads in practice, and how do the methods differ according to the comparison parameters established? Which strengths, weaknesses, opportunities and threats exist in land consolidation and expropriation through land acquiring for municipal roads? After the presentation of the thesis problem formulation, it is sought to analyze four different cases based on the comparison parameters presented in the pre-analysis. The four cases are hereafter compared as the comparatie parameters presented in the preliminary analysis prescribe. By considering the similarities and differences between the two land acquisition methods based on the comparison parameters it is possible to assess the strengths, weaknesses, opportunities and threats in a discussion. The findings can be used by a municipality to take into consideration when choosing a land acquisition method for a municipal road project. i

5 Forord Dette er et speciale udarbejdet af tre landinspektørstuderende på 4. semester på kandidatretningen Land Management, Aalborg Uniersitet. Specialet udarbejdes i oerensstemmelse semesterbeskrielsen, jf. [Aalborg Uniersitet, 2018]. Specialegruppen il gerne sende en stor tak til ores ejleder Esben Munk Sørensen for konstrukti ejledning gennem specialets udarbejdelse. Derudoer il specialegruppen gerne takke de respondenter, der har illet sig lade interiewe samt udleere materiale til specialets udarbejdelse. Respondenterne udgør: Projektleder Grenaa Omfartsej Norddjurs Kommune Henrik Bjerring Poulsen Jordfordelingsplanlægger LG98 Henning Elmstrøm Ciilingeniører ed By- og Landskabsforaltningen Aalborg Kommune, Charlotte Kragh- Pedersen og Laura Sand Pedersen samt Gitte Fogedgaard fra Aalborg Kommunes juridiske afdeling Jordfordelingsplanlægger Orbicon Jan Nymark Thaysen Chefjurist Horsens Kommune Claus Rindahl Hansen Uden ejleder og respondenterne ille udarbejdelsen af specialet ikke hae æret muligt.

6 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar Læseejledning De kilder, der er anendt gennem specialet, kan findes i litteraturlisten angiet i alfabetisk rækkefølge efter forfatters efternan. Kilderne blier gennem specialet angiet ed Harard-metoden. Her angies kilderne ed: [Efternan, År (eentuelt sidetal eller kapitel)], hor "u.d." indikerer: "uden datoangielse". Kilder angiet efter punktum refererer til oenstående afsnit, og kilder angiet før et punktum refererer til sætningen kilden står i. I flere afsnit refereres der til bilag C. Dette bilag er en samlet zip-mappe, der indeholder flere mapper med undermapper. Disse undermapper indeholder en række dokumenter, som gennem specialet blier henist til. De fleste af dokumenterne er ikke tilgængelige ia almindelig kildehenisning, eftersom det ikke er alle dokumenterne, som er offentligt tilgængelige. Dette kan f.eks. ære dokumenter udleeret af specialets respondenter, transskriptionen af de udførte interiew, kortmateriale og lignende materiale, der bruges som empiri igennem specialet. I bilag C il der desuden ære en læseejledning til, hordan de enkelte dokumenter fremfindes. Gennem specialet anendes der citater. Disse er enten direkte fra en kilde, tilsendt materiale eller fra en af specialets respondenters udtalelser i forbindelse med de udførte interiew. I de tilfælde, hor det er muligt at referere direkte til et citat fra en kilde, il citatet refereres efter Harard-metoden, og ellers il citatet fremgå i bilag C. Citater il i specialet fremgå i kursi. His citatet er af længere karakter il det blie centreret i et afsnit for sig, og his det er af kortere karakter, il det fremgå som en del af en sætning. I forbindelse med anendelsen af citater il der ære tilfælde, hor enkelte ord eller en passus udelades fra citatet, hilket il fremgå med: "(...) resten af citatet". Ligeledes il der ære tilfælde, hor det er nødendigt at indsætte et andet ord i citatet end det sagte, da citatet ellers kan ære mangelfuldt i dets kontekst, og derfor isoleret set ikke il gie den rette forståelse for det udtalte. Dette il fremgå med: "citat, der anendes, hor [ord] indsættes i citatet". Specialet tager i dets caseanalyse udgangspunkt i fire cases. En af disse omhandler Aars Omfartsej. Specialegruppemedlemmet, Peter L. Elimar, har beskæftiget sig med denne case gennem sit 9. semester praktikophold ed Orbicon. Gennem specialet il der blie henist til kilden [Elimar, 2017], der er det praktikprojekt, som ble udarbejdet i forbindelse med omtalte praktikophold. Praktikprojektet er edhæftet i bilag C.1.1, eftersom praktikprojektet bl.a. er bleet brugt til idensindsamlingen til forståelse af jordfordeling, jordmobilitetsteori, samt bidraget som empiri til udarbejdelsen af casen edrørende Aars Omfartsej. I [Elimar, 2017] fremgår nane og udtalelser, som Peter L. Elimar loede at hemmeligholde, horfor disse er bleet anonymiseret. For et kortere resume af dette praktikprojekt henises til artiklen [Elimar, 2018, s ] fra Trafik & Veje, også skreet af specialegruppemedlemmet Peter L. Elimar. Gennem specialet nænes kommunen. Når der refereres til kommunen i jordfordelingssammenhæng anerkendes det, at kommunen repræsenterer to forskellige organer; (1) ejmyndigheden, der erherer areal til ejanlægget, og (2) kommunen som helhedsorienteret planlægningsorgan, der indgår i jordfordelingen som lodsejer. Når der refereres til kommunen i ekspropriationssammenhæng repræsenterer kommunen alene den eksproprierende anlægsmyndighed. I forbindelse med logennemgangen af LoOV benænes ejmyndigheden, da dette er LoOV s definition af den eksproprierende myndighed. I specialet il der blie anendt lonane. Disse er bleet defineret ed forkortelser, som kan ses i tabel 1. Her loforkortelse har angiet en kildehenisning, der er konsekent ed forkortelsens angielse gennem specialet. i

7 Aalborg Uniersitet Fork. Titel Nr. og dato Kilde JFL JFB LoOV EBL UL TL KSL UKB Bekendtgørelse af lo om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige formål m.m. (jordfordelingsloen) Bekendtgørelse om jordfordeling (Jordfordelingsbekendtgørelsen) Lo om offentlige eje m.. Bekendtgørelse af lo om beskatning af fortjeneste ed afståelse af fast ejendom Bekendtgørelse af lo om udstykning og anden registrering i matriklen (Udstykningsloen) Bekendtgørelse af lo om tinglysning (Tinglysningsloen) Bekendtgørelse af lo om kommunernes styrelse (Kommunestyrelsesloen) Bekendtgørelse om offentligt udbud ed salg af kommunens henholdsis regionens faste ejendomme LBK nr 31 af 04/01/2017 BEK nr 331 af 25/03/2013 LOV nr 1520 af 27/12/2014 LBK nr af 30/09/2013 LBK nr 1213 af 07/10/2013 LBK nr 1075 af 30/09/2014 LBK nr 2 af 04/01/2018 BEK nr 799 af 24/06/2011 [Miljø- og Fødeareministeriet, 2017] [Miljø- og Fødeareministeriet, 2013] [Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, 2014] [Skatteministeriet, 2013] [Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, 2013] [Justitsministeriet, 2014b] Tabel 1. Anendte loes forkortelser [Økonomi-og Indenrigsministeriet, 2018] [Økonomi-og Indenrigsministeriet, 2011] ii

8 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar Indholdsfortegnelse Kapitel 1 Indledning Kapitel 2 Struktur og metode Kapitel 3 Arealerherelse til kommunale ejanlæg Jordfordeling Ekspropriation Kapitel 4 Sammenligningsparametre Kapitel 5 Delkonklusion Kapitel 6 Problemformulering Kapitel 7 Valg af cases Kapitel 8 Aars Omfartsej Kapitel 9 Grenaa Omfartsej Kapitel 10 Egnsplanej Aalborg Kapitel 11 Horsens omfartsej Kapitel 12 Komparati analyse Kapitel 13 SWOT-diskussion Diskussion SWOT-matricer Kapitel 14 Konklusion Kapitel 15 Perspektiering Litteratur Bilag A Arealerherelsesmetoder Bilag B Interiew Bilag C Zip-mappe iii

9 KAPITEL 1 Indledning Det danske folkestyre har siden år 1849 haft Grundloen som forfatningslo. Grundloen definerer folkestyrets og samfundets generelle spilleregler, og sikrer de fundamentale borgerlige rettigheder, som danner grundstenene til det nuærende danske samfund. [Folketinget, 2015] [Zahle, 1999] Én af disse grundsten er den priate ejendomsret, der er sikret ed bestemmelsen i GRL 73, stk. 1: "Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hor almenellet kræer det. Det kan kun ske ifølge lo og mod fuldstændig erstatning." [Statsministeriet, 1953, GRL 73, stk. 1] Udgangspunktet for den danske retstilstand er derfor, at ejendomsretten er ukrænkelig. Som undtagelse er det muligt, at almenellet kan kræe, at en lodsejer afstår sin ejendom mod fuldstændig erstatning. Afståelse af priat ejendom til almenellet kan komme i spil i forbindelse med offentlige ejanlægsprojekter, når kommunale ejanlæg skal etableres. Her kan ejmyndigheden med hjemmel i LoOV 96 ekspropriere til offentlige eje. [Zahle, 1999] På baggrund af bestemmelsens ordlyd i LoOV 96 er ekspropriation en mulighed, som ejmyndigheden kan benytte sig af [Den Danske Ordbog, 2013]. Det er derfor ikke påkræet, at kommunen skal anende ekspropriation til arealerherelse af de fornødne arealer. I stedet kan kommunen også ælge at erhere arealerne til ejen gennem henholdsis friillige priatretlige aftaler med de enkelte lodsejere eller ed jordfordeling, som kan anendes til at: "(...) medirke til jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ed ikke-jordbrugsmæssige aktiiteter i landbrugsområder" [Miljøog Fødeareministeriet, 2017, JFL 1, stk. 1, nr. 4]. Dette kan ifølge Fødeareministeriet [2004] bl.a. ære at afbøde de jordbrugsmæssige gener ed ejanlæg. Derfor kan jordfordeling anendes som en fremgangsmåde til arealerherelse til ejanlæg, his jordfordeling afbøder de jordbrugsmæssige gener, ejanlægget måtte medføre. Ved jordfordeling blier der skabt arige ærdier for landmændende og disses ejendomme og bedrifter, hor god landbrugsjord kan ægte højere end et pengebeløb. [Boe, 1967] Ekspropriation og jordfordeling repræsenterer grundlæggende to forskellige fremgangsmåder for arealerherelse, hilket henholdsis er tangsmæssig afståelse mod erstatning samt friillige aftaler på priatretlige præmisser. Derudoer har jordfordeling et bredere formål, da der her også er fokus på, at sikre en bedre landbrugsmæssig arrondering for de omkringliggende ejendomme og bedrifter efter ejanlæggets realisering. Disse grundlæggende forskelligheder mellem jordfordeling og ekspropriation har også dannet grundlag for specialegruppens interesse i emnet. I denne forbindelse har specialegruppen også en opfattelse af, at der i forbindelse med de fleste ejprojekter anendes ekspropriation til arealerherelsen, hilket kan irke besynderligt, når jordfordelingen i litteraturen benænes som en metode, der kan skabe en mere hensigtsmæssig arrondering for landbrugsejendommene og bedrifter og gie disse mulighed for erstatningsjord [Sørensen, 1987] [Arler et al., 2017] [Sørensen og Eide, 2015] [Hartigsen, 2015, s. 44]. Måske skyldes det et manglende kendskab til jordfordeling, horfor kommunerne formodentligt anender den mere elkendte metode; ekspropriation. Fagpersoner i branchen har også fokus på, at udbrede iden om jordfordeling og dets muligheder. 1

10 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 1. Indledning Dette er senest kommet til udtryk gennem henholdsis en "LAB DAG om demokrati og dialog i planlægning af det åbne land" afholdt af teknologirådet [Teknologirådet, 2017], to høringer i folketinget 1, og derudoer har Den Danske Landinspektørforening afholdt en konference om ækst og udikling [Christensen, 2017], hor emnet også ble bragt op. Under alle disse nænte arrangementer er jordfordeling beskreet som en metode, der kan medirke til at afhjælpe de problemstillinger, der forekommer i det åbne land bl.a. arronderingen af landbrugsjorder. Specifikt i forbindelse med kommunale ejanlæg har der ikke i nyere tid æret fokus på at anende jordfordeling til at erhere arealer til ejanlægs realisering. Specialegruppen har kun æret i stand til at fremfinde to eksempler på kommunale ejanlæg, der er realiseret ed jordfordeling; Aars Omfartsej og Grenaa Omfartsej. Derfor er specialegruppen interesseret i at undersøge og sammenligne de to fremgangsmåder; jordfordeling og ekspropriation, i forbindelse med arealerherelse til kommunale ejanlæg, for at belyse deres anendelsesmuligheder og dered skabe grundlag for en mere nuanceret debat i den kommunale foraltning og byrådet om alg af arealerherelsesmetode. Formålet med dette speciale er derfor ikke at berette om, hilken arealerherelsesmetode, der er mest hensigtsmæssig. For at kunne undersøge og sammenligne de to fremgangsmåders anendelse, er det nødendigt at belyse procedurerne for disse her især, for at identificere disses sammenligningsparametre imellem til det idere arbejde i specialet. Derfor il specialets foranalyse tage udgangspunkt i følgende initierende problemstilling: Hordan anendes 2 jordfordeling og ekspropriation ed nyanlæg af kommunale eje, og på hilke parametre kan de to fremgangsmåder sammenlignes? Dette speciale omhandler alene jordfordeling og ekspropriation i forbindelse med arealerherelse til realisering af kommunale ejanlæg, hortil det anerkendes, at fremgangsmåderne også kan bringes i anendelse til realisering af andre projekter. Eksempler herpå kunne ære til genopretning af ådområder ia jordfordeling eller realisering af lokalplaner ia ekspropriation, hor disse anendelser ikke il blie behandlet igennem specialet. 1 Første høring i Miljø- og Fødeareudalget om arealanendelse [Folketinget, 2016] og anden høring i Miljø- og Fødeareudalget om prioritering af fremtidens arealanendelse i Danmark [Folketinget, 2017]. Til begge høringer deltog professor fra Aalborg Uniersitet Esben Munk Sørensen 2 Begrebet "anendes" afgrænses til at ære den i loen og litteraturen forskrene anendelse og ikke den praktiske anendelse i konkrete sager 2

11 KAPITEL 2 Struktur og metode Dette kapitel har til formål at klarlægge specialets struktur og sammenhæng, hilket først il blie beskreet for derefter at blie illustreret i et strukturdiagram, jf. figur 2.1. Herefter il kapitlet redegøre og argumentere for de i specialet anendte metoder og teorier, hortil disses anendelse i specialet il blie forklaret i afsnit 2.1 og illustreret på figur Struktur Specialet il først besare den initierende problemstilling præsenteret i kapitel 1. Hertil il der ære en idenskabsteoretisk tilgang, hori specialegruppen tilkendegier dennes idenskabsteoretiske tilgang, der il ære gældende gennem hele specialet, jf. afsnit 2.2. Den beskrene struktur og metode il ligeledes gøre sig gældende for specialet i sin helhed, hortil det pointeres, at specialet i sin helhed skal læses og forstås kronologisk. På baggrund af de fund gjort i arbejdet med den initierende problemstilling opstilles en problemformulering i kapitel 6, horefter specialet bearbejder denne for til sidst at besare problemformuleringen i en konklusion, jf. kapitel 14. For at besare den første del af den initierende problemstilling il kapitel 3 afdække og redegøre for henholdsis jordfordeling og ekspropriation, hortil disses retlige grundlag og proceduren for arealerherelsen gennemgås særskilt. Dette danner grundlaget for det idere arbejde i specialet, da der herigennem opnås iden og information om anendelsen af jordfordeling og ekspropriation. I analysen anendes både litteraturstudie, juridisk metode samt jordmobilitetsteori. Det efterfølgende kapitel 4 opstiller en række sammenligningsparametre, horfra det blier muligt at analysere, hordan jordfordeling og ekspropriation kan sammenlignes eller adskiller sig fra hinanden. Dette gøres hoedsageligt med udgangspunkt i litteraturstudie og fund, der gøres i forbindelse med udarbejdelsen af det forudgående kapitel 3. De to kapitler il sammen danne besarelsen på den initierende problemstilling, men danner samtidig grundlaget for det senere arbejde i medfør af problemformuleringen, hori der il ære en analyse af udalgte cases. I arbejdet med problemformulering søges det at belyse anendelsen af både jordfordeling og ekspropriation til arealerherelse af ejanlæg i praksis, horfor der udælges fire cases, som alle omhandler arealerherelse til realisering af kommunale ejanlæg. To af casene er algt idet arealerherelsen primært ble gennemført ed jordfordeling, og de resterende to cases er algt for at belyse arealerherelse ia ekspropriation. Begrundelserne herfor er beskreet nærmere i afsnit 2.5 og kapitel 7. Casene analyseres herefter indiiduelt ed at gennemgå de i kapitel 4 opstillede sammenligningsparametre, hored der opnås en ensartet gennemgang af her case. Den stringente gennemgang af casene medirker til, at de blier så sammenlignelige som muligt, og analysen ikke afiger mellem her case. Analysen af de fire cases skal samlet set lede op til kapitel 12, hor de fire cases sammenlignes med afsæt i metoden beskreet i afsnit 2.6. En komparati analyse, på baggrund af de forskellige cases gier indblik i, hilke ligheder og forskelle arealerherelsesmetoderne har indbyrdes. Resultaterne fremdraget i den komparatie analyse leder samlet set op til en diskussion, der i en SWOT-analyse il præsentere arealerherelsesmetodernes styrker, sagheder, muligheder og trusler, jf. kapitel 13. Specialet afrundes med en konklusion i kapitel 14, der besarer specialets problemformulering, og slutteligt en perspektiering i kapitel 15. Opbygningen af det samlede speciale kan yderligere ses illustreret på figur

12 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 2. Struktur og metode Figur 2.1. Strukturdiagram oer specialet. Af figuren ses to kolonner, horaf metode heniser til de(n) metode(r), der anendes for at besare det pågældende kapitel, hortil beskrielse af metoderne il ære at finde i kapitel 2. Kolonnen specialeforløb illustrerer specialets samlede kapitler, der skal læses og forstås i deres kronologiske opstilling 4

13 2.2. Videnskabsteori Aalborg Uniersitet 2.2 Videnskabsteori Valget af specialets problemstillinger og metoder er påirket af specialegruppens idenskabsteoretiske tilgang og dennes grundantagelser inden for ontologien og epistemologien. Specialet er inspireret af den kritisk realistiske idenskabsteoretiske tilgang, da specialet omhandler arealerherelse til kommunale ejanlæg, og de samfundsmæssige strukturer disse påirker. Den kritisk realistiske idenskabsteoretiske tilgang er et opgør mod de enhedsidenskabelige tanker, som f.eks. positiismen følger, hilket gør det muligt at undersøge problemfelter i åbne systemer. Dette gøres, da samfundsidenskabelige problemstillinger kan ære komplekse, og dermed blier det muligt, at forklare og fortolke et emne. Specialet il med tilgangen derfor ikke danne direkte årsagsforklaringer for fremgangsmådernes oprindelse, men forklare disses positier og negatier i form af arealerherelsesmetoders styrker, sagheder, muligheder og trusler. [Buch-Hansen og Nielsen, 2012] De idenskabelige felter inden for emnet kan med tilgangen opdeles i oerflader og dybder, og bør derfor studeres således, hilket udføres ed at opfatte emnet i flere nieauer. [Egholm, 2014, s ] Alt efter hilken idenskabsteoretisk tilgang et indiid har, adskilles sondringen mellem de ontologiske og epistemologiske spørgsmål, hilket redegøres for i afsnit og Kritisk realisme deles op i tre nieauer; det irkelige nieau, det faktiske nieau og det empiriske nieau, der tilsammen beskrier erdensopfattelsen indenfor den kritiske realisme, jf. figur 2.2. Det irkelige og faktiske nieau hører til den ontologiske del, og det empiriske nieau hører til den epistemologiske del. [Egholm, 2014, s ] Figur 2.2. De tre nieauer erden består af inden for kritisk realisme, inspireret af [Egholm, 2014, s. 126] Den kritisk realismes ontologi Det ontologiske spørgsmål kan defineres til at ære læren om æren og antagelser herom. Kritisk realisme tager ed det ontologiske spørgsmål udgangspunkt i at relationer, genstande og egenskaber eksisterer uafhængigt af obseratørens indflydelse på disse. [Egholm, 2014, s ] Det handler derfor om opfattelsen af emnet, og hordan dette skal forstås. Obserationer er ikke gine, og skal derfor obsereres med en dybere tilgang til disse. [Egholm, 2014, s ] Som beskreet indledningsist hører det irkelige og faktiske nieau til den ontologiske del, jf. figur 2.2. Det irkelige nieau omhandler de dybe mekanismer og strukturer, som danner fænomener og muligheder for handlinger, og har en indflydelse på det faktiske nieau. [Egholm, 2014, s. 125] [Buch-Hansen og Nielsen, 2012] Det faktiske nieau er de fænomener og begienheder, der er dannet grundet mekanismer og strukturer fra det irkelige nieau, og disse finder sted om de obsereres eller ej. [Egholm, 2014, s. 125] Kritisk realisme anerkender, at det ikke er alt, der kan obsereres i det faktiske nieau. [Buch-Hansen og Nielsen, 2012] 5

14 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 2. Struktur og metode Relationen mellem det irkelige og faktiske nieau er åben, og kan kun forklares og beskries, men ikke bruges til at forudsige fremtidige hændelser, fænomener og begienheder. [Egholm, 2014, s. 125] Derfor er der ed denne idenskabsteoretiske tilgang fokus på at beskrie, had der forårsager fænomener og begienheder. [Buch-Hansen og Nielsen, 2012] Med den idenskabsteoretiske tilgangs forklaringsmodel for årsagssammenhænge stræbes der efter at besare fænomener og begienheder i underliggende mekanismer og strukturer. På denne måde fremfindes de aktiiteter, der aktierer begienheder på det faktiske nieau. [Buch-Hansen og Nielsen, 2012] Den kritisk realismes epistemologi Det epistemologiske spørgsmål kan defineres til at ære læren om erkendelse, idens natur, hordan en obseratør kan ide, og hordan denne iden produceres. Der er her fokus på hilke forudsætninger, der tages i betragtning for at urdere iden, had der kan opnås iden om, og hilken iden, der i denne forbindelse er troærdig og dermed gyldig. [Egholm, 2014, s ] Den idenskabsteoretiske tilgang kritisk realisme tager udgangspunkt i, at idenskaben er menneskeskabt i sociale sammenhænge, og ny iden opstår, som kan bygge idere på allerede eksisterende iden. Kritisk realisme ed, at idenskaben er fejlbarlig og dermed ikke definiti. Dermed kan iden erstattes og ændres med ny iden gennem forskning, horfor dette sker løbende i forbindelse med den iden, der opnås gennem specialet. [Buch-Hansen og Nielsen, 2012] Som beskreet indledningsis hører det empiriske nieau til den epistemologiske del, jf. figur 2.2. Her betegnes begienheder og fænomener gennem erfaringer og obserationer. Herfra kan teorier udikle sig, og idenskabelige analyser il ære faret fra obseratørens opfattelsesinkel. De idenskabelige resultater er ikke nødendigis sande, selom de indgår i den beskrene irkelighed. [Egholm, 2014, s. 125] Specialet er bl.a. udarbejdet på baggrund af den iden, der er opnået gennem dets casestudier. Casene er derfor påirket af den sociale kontekst, da empirien er indsamlet ed et interiew, der er afhængig af såel respondentens udtalelser og forfatternes tolkning. Dermed il slutningerne på specialet derfor kunne drages anderledes, his andre tilfælde ar bleet analyseret. Viden er dermed aldrig fuldstændig eller definiti. Udarbejdelsen af specialet tager udgangspunkt i at anskue arealerherelsesmetoder ud fra deres praktiske fornuft. [Flybjerg, 2004] 2.3 Litteraturstudie Litteraturstudie kan bruges som metode til at indsamle eksisterende iden, der kan anendes som et empirisk eller teoretisk afsæt. Den eksisterende iden udgør den empiri, horfra specialet formes. På denne måde anendes litteraturstudiet til at udforme analyser for det problem, der undersøges. Ved at hae en generel ide om det problem, som ønskes undersøgt, er det muligt at indhente litteratur og orientere sig om problemet. Herefter kan problemet præciseres, og det idenskabelige udgangspunkt kan dermed føre til den idere forskning. [Eriksen, 2016] Litteraturstudiet anendes ed at forberede og danne et helhedsbillede af undersøgelsesområdet og derefter indsamle litteratur, der relaterer sig til undersøgelsesområdet. Den indsamlede litteratur kan f.eks. ære afhandlinger, bøger eller tidsskrifter. Herefter ealueres den indsamlede litteratur, hor det releante materiale udælges og benyttes. Udælgelsen af litteraturen er baseret på dennes releans og kalitet. [Eriksen, 2016] Kaliteten af litteraturen urderes ud fra, hilke metoder empirien er udarbejdet fra, og herudfra blier det for læseren muligt at forholde sig kritisk hertil [Andersen og Gamdrup, 2011, s ] Den mest releante litteratur blier udalgt, efter den nyeste generelle litteratur er fremfundet, horefter der ed angine kildereferencer kan findes 6

15 2.4. Dokumentanalyse Aalborg Uniersitet frem til den mere specifikke litteratur. Her er det igtigt, at læser stiller kritiske spørgsmål om metoden, horfra litteraturen er udarbejdet, indholdet af litteraturen, forfatteren bag litteraturen og udgielsesdateringen. [Andersen og Gamdrup, 2011, s ] Anendelsen af litteraturstudie har dets fordele og ulemper. Fordelene kan ære, at metoden er specifik, stabil og bred, horimod ulemperne er, at litteraturen kan ære mangelfuld og indeholde bias. [Yin, 2009, s. 106] 2.4 Dokumentanalyse Udoer litteraturstudier anender specialet også dokumentanalyse. Her kan der skelnes mellem tre forskellige typer af dokumenter; primære, sekundære og tertiære dokumenter. De primære dokumenter er udarbejdet af, eller omhandler, et afgrænset sæt aktører i tilknytning til en begienhed på et bestemt tidspunkt. Disse dokumenter kan typisk ikke findes offentligt tilgængeligt, eftersom de kan indeholde personfølsomme data, og behandles derfor typisk i et lukket forum. Eksempler på primære dokumenter kan ære jordfordelingsoerenskomster, erstatningstilbud, erstatningsforlig, kendelser, personligt udarbejdet dokumenter, forhandlingsoplæg, mødereferater m.m. [Lynggaard, 2015, s ] De sekundære dokumenter kan ære tilgængelige for offentligheden, his de personer, som er tilknyttet begienheden, ønsker det. Offentligheden er ikke målgruppen, men dokumenterne er generelt offentligt tilgængelige. Eksempler på sekundære dokumenter kan ære lotekster, byrådsbeslutninger, åstedsprotokoller, politiske rapporter om hensigtserklæringer m.m. [Lynggaard, 2015, s ] De tertiære dokumenter er tilgængelige for offentligheden, der kan ise en analytisk bearbejdning af en begienhed, efter denne er fundet sted. [Lynggaard, 2015, s ] Fælles for de tre typer dokumenter er, at der ikke er større sandsynlighed for at finde sandheden om et bestemt fænomen i en af de tre dokumenttyper. Pointen er blot, at analytikeren bør hae for øje, i hilken tidsramme dokumentet er produceret, og hem afsenderen har tiltænkt som målgruppe. Forskellige typer dokumenter gier forskellige indgange til iden. Eftersom specialet søger at opnå iden, der ikke i alle sammenhænge er offentlig tilgængelige, må omtalte iden søges ed de primære dokumenter, hor ny iden dannes i samarbejde med de sekundære og tertiære dokumenter. Gennem interiew opnår analytikeren indblik i en begienhed, som ikke nødendigis er offentlig tilgængelig, og ed at transskribere interiewene opstår et eget udarbejdet primært dokument, som kan sammenholdes med andre primære, sekundære og tertiære dokumenter. Ved kombinationen og sammenligningen af disse dokumenter kan der opnås en mere dybdegående og nuanceret analyse. Samtidig med interiewene opnår analytikeren indsigt i hilke andre dokumenter, som bør indsamles til sammenligning, og dered kan forskningsfeltet udikles, hortil den eksploratie forskning kan danne grundlag for at skabe indsigt og sammenligningsparametre begienheder imellem. På et tidspunkt opstår der et hierarki af analytikerens dokumenter. Dette hierarki er defineret af dokumenternes grad af autoritet og legitimitet. Dokumenter med større legitimitet og autoritet er ikke nødendigis mere korrekte end de dokumenter med mindre legitimitet og autoritet. [Lynggaard, 2015, s ] 7

16 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 2. Struktur og metode 2.5 Casestudie Den kalitatie social-idenskabelige undersøgelsesmetode: "casestudie" anendes til at obserere fænomener, politikker, organisationer, indiider m.fl. Ud fra dette kan obseratøren formidle, horfor og hordan forskellige beslutninger er truffet, og hordan disse efterfølgende er bleet implementeret. Herefter kan obseratøren tilkendegie resultaterne for beslutningernes implementering. [Yin, 2009, s. 2-31] De fænomener, der finder sted ed en case, har obseratøren ikke indflydelse på i den nutidige kontekst. Obseratøren får ed obserationen af en case muligheden for at identificere casens tendenser ud fra eksisterende teori og iden. Valget af en case skal oerejes nøje, eftersom der kan eksistere mange ariable, som påirker casens udfald og dermed den indsamlede empiri. Derfor må en case s dybde ikke underurderes. Ydermere kan det ifølge Flybjerg [2010] ære hensigtsmæssigt at udføre et mere dybdegående casestudie med udgangspunkt i én case, da dette kan medirke til, at fremdrage aspekter, som muligis ikke kan obsereres på oerfladen. På baggrund af dette bør obseratøren udføre casestudie af flere cases til indsamlingen af empiri, så flere obsererbare tendenser kan konergeres cases imellem. Dette il gie et bedre fundament at drage konklusioner på, og på denne måde blier disses aliditet øget. [Yin, 2009, s og 120] Eftersom specialet inddrager en komparati analyse med udgangspunkt i sammenligningsparametre imellem de to arealerherelsesmetoder; jordfordeling og ekspropriation, blier det nødendigt at inddrage flere cases. Dette skal, som oenfor nænt, ære med til at konergere data og gie et bredere fundament for specialets slutninger. Ved at tage udgangspunkt i flere cases er det ikke muligt at gå i dybden med alle cases forløb, som his der kun ar taget udgangspunkt i en enkelt case. En af de cases specialet anender er allerede beskreet dybdegående i et forhenærende praktikprojekt af en af specialegruppens medlemmer, jf. [Elimar, 2017]. Ud fra praktikprojektet og andre cases blier det muligt, at lae komparatie studier, der eliminerer bias til identificeringen af ligheder og forskelle mellem casene undersøgt yderligere i dette speciale, hor der henises til afsnit 2.6 for uddybning af den komparatie metode. [Mills, 2008] Ved udælgelse af cases tages der udgangspunkt i cases, der repræsenterer de to forskellige arealerherelsesmetoder; jordfordeling og ekspropriation. For at kunne drage sammenlignelige slutninger udælges der fire cases, således det samtidig blier muligt at opnå en tilstrækkelig dybde i undersøgelsen. Hered kan der dannes sammenlignelige slutninger uden, at disse blier for generelle. Samtidig er det ønskeligt, at casene om henholdsis jordfordeling og ekspropriation adskiller sig indbyrdes. Derfor ælges der én jordfordelingscase, hor der alene anendes jordfordeling, samt én hor jordfordeling og ekspropriation anendes samtidig. Derudoer udælges én ekspropriationscase, hor der alene anendes ekspropriation, og én hor friillige aftaler og ekspropriation kombineres. Det er desuden igtigt at oereje, hornår arealerherelsen til de forskellige kommunale ejanlæg er gennemført. Valget af casene skal derfor bero på, at disse er sket inden for nogenlunde samme tidsperiode, således praksis for her arealerheelse er ens og gerne mest muligt opdateret. Af denne grund bør casenes tidsperiode ikke ære før år 2013, eftersom ny jordfordelingspraksis starter pr. dette år [NaturErherstyrelsen, 2013] [Elimar, 2017]. Opbygningen af casestudiet og dettes design baseres på specialets undren, obseratørernes egen iden og det indsamlede empiri. Studiets aliditet kan underbygges og gøres mere optimalt ed, at opstille betingelser for casestudiets design, hilket i dette speciale er gjort ed at opstille en række sammenligningsparametre. Dette fører tilsammen til, at der kan drages mere pålidelige slutninger. 8

17 2.6. Komparati metode Aalborg Uniersitet Når obseratørerne skal ælge cases, skal det gøres ud fra en formodning om, at disse kan gie optimal iden og indsigt til obseratørernes undren. [Yin, 2009] Efter obseratørerne har indsamlet noget af sin empiri, blier det muligt at urdere, om designet af casestudiet bør omformes for bedre indsamling af iden til brug i samme og senere casestudier. [Yin, 2009, s ]. Den empiri, der indsamles ed casestudie, kan analyseres komparatit gennem metodetriangulering, jf. figur 2.1, og ud fra dette kan der findes slutninger, som kan gane den senere forskning. [Yin, 2009, s. 2-31] 2.6 Komparati metode Den komparatie metode tager udgangspunkt i at fokusere og forklare sociale fænomener ed sammenligning mellem et mindre antal enheder; i dette tilfælde fire cases edrørende arealerherelse til nyanlæg af kommunale eje. Sammenligningen foretages ed at undersøge casenes forskelligheder og ligheder på baggrund af de fænomener, som eksisterer i casene for dernæst at finde en forklarende faktor for det sammenligningsparameter, der fokuseres på. [Brænder et al., 2016, s. 12] Sammenligninger foretages typisk relationelt, hored forfatteren analyserer ud fra en sin egen irkelighedsopfattelse. His sammenligningen foretages mere systematisk, åbnes der op for, at sammenligningsparametrene kan undersøges mere dybdegående i forhold til disses forskelle og ligheder. [Brænder et al., 2016, s. 103] En sammenligning skal som minimum baseres på mellem to analyseenheder. Sammenligningen skal ikke basere sig alene på enheden, men de egenskaber enheden består af. Her er det igtigt at fokusere på, hilke igtige parametre enheden består af, og hilke mindre igtige parametre enheden består af. Dette er en selekti proces, der kan ære afgørende for udfaldet af sammenligningen mellem enhederne. De sammenligningsparametre, der er releante at tage i betragtning afhænger af problemstillingen. [Brænder et al., 2016, s ] Derfor kan det forinden ære igtigt at opstille et design for, horledes den komparatie analyse skal foretages. Der findes grundlæggende to måder at designe en komparati analyse på: MSSD - Most similar systems design Sammenligning mellem ens enheder (jordfordeling sammenlignet med jordfordeling, og ekspropriation sammenlignet med ekspropriation) MDSD - Most different systems design Sammenligning mellem forskellige enheder (jordfordeling sammenlignet med ekspropriation) [Brænder et al., 2016, s. 107] En komparati analyse kan tage udgangspunkt i et af de to oennænte designs eller begge. [Brænder et al., 2016, s. 107] Det er af specialegruppens medlemmer algt at tage udgangspunkt i begge designs. Dette er gjort, eftersom det er ønsket at sammenligne jordfordelingens fremgangsmåde mellem to cases (MSSD), sammenligne ekspropriationens fremgangsmåde mellem to cases (MSSD), og sammenligne jordfordeling og ekspropriation på tærs af hinanden (MDSD). Den komparatie analyse il blie systematiseret ed at tage udgangspunkt i de sammenligningsparametre, der er beskreet i kapitel 4, his optræden il blie redegjort for i hert casestudie. Det igtigt at hae for øje i her case, om der optræder en fejlkilde ed redegørelsen af et sammenligningsparameter, der kan hae indflydelse på den komparatie analyse. [Brænder et al., 2016, s ] Når sammenligningen mellem casene finder sted i den komparatie analyse i kapitel 12, blier det for specialegruppen muligt at gie en kalificeret forklaring på årsagssammenhængene mellem forskelle og ligheder, der eksisterer mellem sammenligningsparametrene på tærs af casene. [Brænder et al., 2016, s ] 9

18 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 2. Struktur og metode 2.7 Interiew I specialet anendes interiew, som er en kalitati undersøgelsesmetode. De interiew, der udføres er rettet mod nøglepersoner, som har størst indsigt i de undersøgte cases. Interiewene har til hensigt at bidrage til indsamlingen af kalitati empirisk ekspert- og insideriden omkring de arealerherelsesmetoder, som er anendt i casene, der ellers ikke ille ære tilgængelig for specialegruppen. Frembragt iden fra interiew er ifølge Kale og Brinkmann [2009] påirket af den kontekst interiewet udføres i, og resultatet af interiewet er afhængig af interiewerens og respondentens forforståelse og fortolkning af emnet. Dette betyder bl.a., at interiewer og respondent kan påirke hinanden gennem den kommunikationsproces, der foretages under interiewets udførsel. Påirkningen er æsentlig at ære opmærksom på, og bør bringes til et minimum, således udfaldene blier retisende i forhold til de eftersøgte ønskede resultater. [Andersen og Gamdrup, 2011, s ] For eksempel er interiewerens spørgsmål dannet på baggrund af interiewerens forforståelse af emnet, hor spørgsmålene og fortolkningen af sarene fra respondenten kan hae indflydelse på tolkningen af interiewets resultat. Samtidig kan forståelsen af emnet udikle sig under interiewet på grundlag af fortolkningen af spørgsmålene og sarene, hored interiewet underejs kan udikle sig med nye spørgsmål, der bygger på en ny forståelse. [Kale og Brinkmann, 2009, s. 353] At interiewet er påirket, af interiewerens forforståelse kan betyde, at ikke alle emner blier belyst, da der kun gies sar på de spørgsmål, interiewer stiller [Yin, 2009, s. 106 og ]. Interiewene udføres efter den ikke-standardiserede semi-strukturerede interiewmetode, hor spørgsmål kan danne grundlag for nye opfølgende spørgsmål, som kan opstå under interiewenes udførsel. [Kale og Brinkmann, 2009, s. 353]. Forinden interiewenes udførsel udarbejdes der en række undersøgelsesspørgsmål, som definerer, had der ønskes frembragt i interiewene. På baggrund af disse spørgsmål defineres en række interiewspørgsmål, som stilles til respondenten for at kunne besare undersøgelsesspørgsmålene, jf. figur 2.3. [Kale og Brinkmann, 2014, s ] Figur 2.3. Undersøgelses- og interiewspørgsmål, inspireret af [Kale og Brinkmann, 2014, s. 187] Ved at adskille de to typer spørgsmål sikres to formål. Undersøgelsesspørgsmålene besares ikke direkte i specialet, men il understøtte de eftersøgte analytiske slutninger på problemstillingerne stillet gennem specialets problemformulering. Interiewspørgsmålene ligger, efter den semi-strukturerede interiewmetode, op til en samtale under interiewet, der kan gie en dybdegående og nuanceret fremstilling af de slutninger, som ønsket analyseret. Interiewspørgsmålene fremsendes til respondenten inden interiewet, så respondenten kan forberede sig på interiewet. [Kale og Brinkmann, 2014, s ] 10

19 2.8. Juridisk metode Aalborg Uniersitet Valget af respondenter, forklaring herfor, samt udførelsen af interiew er beskreet nærmere i bilag B. I bilaget kan der desuden findes nærmere beskrielse for transskriberingen af de udførte interiew. For at sikre at respondenternes udtalelser kan anendes i specialet, er der ed henendelse gjort opmærksom på, at interiewet blier transskriberet og udgiet i forbindelse med et speciale udarbejdet på Aalborg Uniersitet. Ved henendelsen er respondenten bleet informeret om undersøgelsens formål og hoedtræk inden respondenten deltog i interiewet. Ved at ideregie disse oplysninger forud for udførelsen af interiewet er der ed et sar fra respondenten giet et samtykke til brugen af interiewet i specialet, og desuden er respondenten indforstået med, at edkommende deltager friilligt. [Kale og Brinkmann, 2014, s. 345] 2.8 Juridisk metode Den juridiske metode er en fremgangsmåde, som anendes til at tage stilling til juridiske problemstillinger. [Eald, 2011, s. 3] Den juridiske metodes grundstruktur kan beskries således: "Grundstrukturen i den juridiske metode kan således beskries som (1) alg af regel (retligt materiale), (2) alg af fakta, og (3) alg af konklusion/resultat." [Eald, 2011, s. 3] [Eald, 2011] s definition af den juridiske metode er opdelt i tre procesuelle delelementer, der beskries enkeltis i det følgende. (1) Valg af regel Det første delelement, alg af regel, handler om, hilken regel/retskilde, der skal lægges til grund for en afgørelse/retslig stillingstagelse. [Eald, 2011, s ] I denne forbindelse anendes følgende principper, his der er modsigelser mellem flere retskilder: Lex superior; anendelse af den hierarkisk højerestillet retskilde, f.eks. GRL oer loen og loen oer bekendtgørelsen, Lex specialis; anendelse af den mest specielle regel fremfor den generelle regel, og Lex posterior; anendelse af den yngste regel frem for den ældre regel. [Eald, 2011, s. 22] Der findes dog ingen retningslinjer for, hornår de forskellige principper kan anendes, og ed fortolkning af en retslig problemstilling kan anendelse af de tre principper gie anledning til forskellige resultater afhængigt af det algte princip. [Eald, 2011, s ] (2) Valg af faktum Det andet delelement, alg af faktum, dækker oer en stillingstagelse til, hilke faktiske omstændigheder, der kan lægges til grund for, at den algte regel kan få betydning for sagens udfald. I denne forbindelse kan der anendes en række fortolkningsprincipper til at ælge faktum; ordlydsfortolkning, formålsfortolkning, samt modsætnings- og analogifortolkning [Eald, 2011, s ]. [Eald, 2011, s ] Ved ordlydsfortolkning er der tale om en direkte fortolkning af en bestemmelses leksikale betydning og derfor den korrekte sproglige fortolkning af bestemmelsen. Ved formålsfortolkning tages der udgangspunkt i loens formål, hor der både kan foretages en objekti- og subjekti formålsfortolkning. Den objektie formålsfortolkning tager udgangspunkt i sele lotekstens formål, hor loens formålsparagraf kan afgøre dennes fortolkning. Ved subjekti formålsfortolkning tages der også udgangspunkt i loens forarbejder for at opnå en dybere forståelse af loens formål. Modsætningsfortolkning kan anendes i situationer, hor loen er udtømmende, hor det tolkes, at his det ikke står i reglen, 11

20 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 2. Struktur og metode il resultatet ære modsat reglen. Ved huller i loginingen kan der anendes analogifortolkning, hor der stilles kra om, at årsagen skal ære sammenlignelig med bestemmelsens eksisterende indhold. [Eald, 2011, s ] Retspraksis kan også hae indflydelse på alget af faktum, da denne kan ære retsskabende, og kan gie indikationer af, had der lægges til grund for afgørelser ed administratie næn og domstole, og derfor had der er præcedens for i praksis. Afgørelsers betydning for retspraksis inddeles i henhold til deres hierarkiske rangorden, også kaldet prædjukatærdi. [Eald, 2011, s. 21 og 48-50] (3) Valg af konklusion/resultat En retlig/juridisk stillingtagen i henhold til den juridiske metode afsluttes med et juridisk argument, der begrundes med (1) alg af regel og (2) alg af faktum. [Eald, 2011, s ] 2.9 Jordmobilitet Jordmobilitet er en del af jordfordelingsproceduren. Denne opstår når flere ejendommes jorde indgår i en større bytteproces. I bytteprocessen sker der ejerskifte af jorde mellem mindre og større ejendomme, hor disses ejendomme deles op eller oerdrages i deres helhed. [Sørensen, 1987, s ] Jo større mulighed der er for jordombytninger finder sted, des større er jordmobiliteten. Til dette begreb er der tilknyttet en jordmobilitetsteori udarbejdet af Sørensen [1987]. Jordmobilitetsteorien består af tre kernefaktorer; jordpulje, landbrugsstrukturelle forhold og kendskab. Ifølge Sørensen [1987] skal to af disse tre kernefaktorer ære positit tilstedeærende for, at en jordfordeling kan gennemføres. [Sørensen, 1987, s ] Udoer de tre nænte kernefaktorer i jordmobilitetsteorien af Sørensen [1987] er der i praktikprojektet Elimar [2017] fremdraget, at der eksisterer flere underliggende jordmobilitetspåirkende faktorer, der også har indflydelse på jordmobiliteten, end de i Sørensen [1987] nænte jordmobilitetsteori Kendskab Denne faktor indeholder flere parametre, men grundlæggende udspringer den sig fra kendskab til jordfordeling fra deltagene aktører. Med dette skal det forstås at: Lodsejere skal erhere kendskab til deltagelsesfordele i jordfordeling [Sørensen, 1987, s ] Lodsejerudalget skal besidde gode kalifikationer samt kendskab til projektområdet [Sørensen, 1987, s ] Jordfordelingsplanlæggerens interne planlægningskapacitet skal kunne rumme kalifikationer og kompetencer, der kan gøre jordfordelingsforløbet så gnidningsfrit som muligt ud fra bl.a. det tidsforbrug, der skal skønnes. Desuden skal jordfordelingsplanlæggeren erhere kendskab til projektområdets sociale- og kulturbaserede forhold, skabe engagement blandt lodsejeres deltagelse i jordfordeling og informere inolerede parter tilstrækkeligt om nødendige aspekter i henhold til jordfordelingen. [Sørensen, 1987, s ] 12

21 2.9. Jordmobilitet Aalborg Uniersitet Landbrugsstrukturelle forhold De landbrugsstrukturelle forhold blier afspejlet i forhold til projektområdets lokale arronderingsmæssige forhold og markedsforhold: Arronderingsmæssige forhold Der il ære større interesse for deltagelse i en jordfordeling, his arronderingen i et område er dårlig, eftersom lodsejerne il få mulighed for at få samlet deres spredte jordlodder og skabe en bedre struktur for deres ejendom og bedrift. [Sørensen, 1987, s ] Markedsforhold Efterspørgslen på jorde i projektområdet skal gerne ære geografisk jænt fordelt. Jordmobiliteten blier forringet, his der er oer- eller underefterspørgsel i projektområdet af supplerings- og/eller erstatningsjord. [Sørensen, 1987, s ] His de landbrugsstrukturelle forhold skal stilles op i en graduering, kan det ses, at de som er mest afhængige af sammenhængende jorde, er mælkeproducenterne, dernæst sineproducenterne og sidst planteproducenter. [Sørensen, 1987, s. 84] Jordpulje Denne kernefaktor er repræsenteret i form af det jord, som kan tilbydes som erstatnings- og/eller suppleringsjord i forbindelse med jordfordelingen. En jordpulje er udgjort af bl.a. ledig tilgængelig offentligt ejede arealer, samt det jord, der blier tilføjet jordpuljen i forbindelse med jordfordelingens oerskydende jord fra jordtransaktionerne. En eksisterende jordpulje letter jordfordelingsplanlæggerens arbejde, i og med jordfordelingsplanlæggeren har mulighed for at tilbyde lodsejere, jord som de kan efterspørge til erstatnings- og/eller suppleringsjord, his der er tilgængelig jord i jordpuljen. En jordfordeling bør ende ud med, at jordpuljens mængde er lige så stor som fra jordfordelingens start, eller mindsket, alt efter kommunens ønske. [Sørensen, 1987, s ] På figur 2.4 ses jordmobilitetsteoriens kernefaktorer. Figur 2.4. Jordmobilitetens kernefaktorer, inspireret af [Sørensen, 1987, s. 193] 13

22 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 2. Struktur og metode I forlængelse hertil kommenterer Hartigsen [2015], at jordmobilitetsteorien af Sørensen [1987] kan bruges til at lae en efteranalyse af de realiserede jordtransaktioner, for at undersøge horledes en jordfordeling er gået. Dette kan bruges til at urdere, hordan problematikker kan imødekommes ed senere praksis. [Hartigsen, 2015, s ] Underliggende jordmobilitetspåirkende faktorer Som benænt indledningsis til jordmobilitetsteorien af Sørensen [1987] er der udiklet en iderebygning af den originale jordmobilitetsteori af Elimar [2017]. Denne iderebygning beretter om, at der eksisterer flere underliggende jordmobilitetspåirkende faktorer, der også påirker jordmobiliteten. De tre benænte faktorer; kendskab, landbrugsstrukturelle forhold og jordpulje, skal betragtes som ærende primære faktorer, hortil de underliggende jordmobilitetspåirkende faktorer skal betragtes som ærende sekundære faktorer. [Elimar, 2017] Elimar [2017] s underliggende jordmobilitetspåirkende faktorer er ligesom den oprindelige jordmobilitetsteori af Sørensen [1987] bleet delt op i flere kategorier jf. figur 2.5, der her især består af en række underpunkter, som har en dybde, der består af flere elementer. De underliggende jordmobilitetspåirkende faktorer er ikke af en udtømmende liste, og er ikke kategoriseret efter en bestemt rækkefølge. [Elimar, 2017] Figur 2.5. Underliggende jordmobilitetspåirkende faktorer til jordmobilitet, inspireret af Elimar [2017] 14

23 2.10. SWOT Aalborg Uniersitet 2.10 SWOT SWOT er en strategisk analysemetode, der ofte anendes til at analysere en irksomheds position. Analysemetoden kan også anendes i forbindelse med bl.a. strategisk planlægning til at analysere beslutningsprocesser.[kazemi et al., 2018] [Hill og Westbrook, 1997] I dette speciale anendes SWOT analysemetoden til, at analysere og opstille strategiske oerejelser i forbindelse med beslutninger edrørende fremgangsmåder ed arealerherelse til nyanlæg af kommunale eje. Analysemetoden tager i denne forbindelse udgangspunkt i de Styrker (Strenghts), Sagheder (Weaknesses), Muligheder (Opportunities) og Trusler (Threats), der eksisterer i forbindelse med jordfordeling og ekspropriation til arealerherelse til nyanlæg af kommunale eje. [Graff et al., 2003, s. 321] Heraf udgør fremgangsmådernes styrker og sagheder arealerherelsens interne forhold, og fremgangsmådernes muligheder og trusler udgør arealerherelsens eksterne forhold, horaf fremgangsmåderne i dette speciale relaterer sig til arealerherelse ed henholdsis jordfordeling og ekspropriation. De eksterne forhold beskrier de dynamiske udiklingstendenser, som endnu ikke kan ære udnyttet til sit fulde. De interne forhold tager udgangspunkt i arealerherelsesmetodernes potentialer og styrker, samt de sagheder, som sækker eller anskeligører arealerherelsen. [Graff et al., 2003, s. 322] SWOT analysen opstilles som ist i figur 2.6, hor "enheden" skal forstås som ærende en arealerherelsesmetode. INTERNE FORHOLD EKSTERNE FORHOLD S W O T STRENGHTS (Styrker) WEAKNESSES (Sagheder) OPPORTUNITIES (Muligheder) THREATS (Trusler) Had er enhedens positier? Hordan adskiller enheden sig positit? Hilke ressourcer har enheden? Hordan adskiller enheden sig positit fra andre emner? Had er enhedens negatier? På hilker områder kan enheden forbedres? Hilke ressourcer har enheden ikke? Hilke mangler har enheden? Hilke muligheder har enheden? Hilke muligheder kan gane enheden? Hilke nutidige ændringer opleer enheden? Opfattes enheden positit? Hilke andre enheder truer fraalget af enheden? Hilke faktorer skal reguleres til positier for enheden? Figur 2.6. SWOT, inspireret af [Krwebtech, u.d.] SWOT tager som regel udgangspunkt i en større helhed, og derfor er det forud for SWOT-analysen nødendigt at indhente iden, således analysen får en troærdig ærdi, både i forhold til nutidens kontekst og fremtidens kontekst. [Graff et al., 2003, s. 321] Denne iden blier i specialet indhentet gennem specialets analyser. Udfaldet af en analyseproces som denne kan gie mulighed for at aflie myter, og gøre op med den anetænkning, der eksisterer inden for emnets felt. Det er igtigt inden for undersøgelsesfeltet at ære ærlig, realistisk og konstrukti således de bedste resultater for analysen opnås, og desuden skal der dannes en beidsthed for, at processen kan glide i en forkert retning, his ikke resultaterne i analysen formidles på en korrekt måde [Graff et al., 2003, s. 324] Når de forskellige elementer i en SWOT-analyse kombineres, kan de stilles op på følgende måde: 15

24 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 2. Struktur og metode "SO - Udnytte styrker til at irkeliggøre muligheder, ST - Udnytte styrker til at bekæmpe trusler, WO - Fjerne sagheder for at irkeliggøre muligheder og WT - Fjerne sagheder for at bekæmpe trusler." [Graff et al., 2003, s. 327] His en kommune kombinerer disse elementer, og reflekterer oer de styrker, sagheder, muligheder og trusler, der eksisterer i forbindelse med de(n) påtænkte arealerherelse(r) til nyanlægget af en kommunal ej, har kommunen mulighed for at ælge den metode, de finder mest anendelig til det gine ejprojekt. Ud fra disse kombinationer kan en kommune opnå mulighed for at opstille strategier, hortil det for kommunen kan blie mere tydeligt, hilke mål de il bestræbe sig efter til den pågældende arealerherelse til nyanlægget af den påtænkte kommunale ej. [Graff et al., 2003, s. 330] Den strategiske analysemetode SWOT s anendelse i specialet adskiller sig fra SWOT-analysens oprindelige formål. I specialets SWOT-analyse opstiller specialegruppen de styrker, sagheder, muligheder og trusler den enkelte arealerherelsesmetode besidder ud fra en kommunes synspunkt på baggrund af en diskussion, horfor der udarbejdes en SWOT-diskussion. Hertil gøres der opmærksom på, at de interne forhold i specialets SWOT-diskussion heniser til de styrker og sagheder en kommunal myndighed kan oplee ed brugen af arealerherelsesmetoderne. Modsat henleder de eksterne forhold til de udefrakommende forhold, der kan påirke arealerherelsesmetoderne, samt udefrakommende forhold, der ikke er direkte indeholdt i sele arealerherelsen til ejtracéet. Specialegruppen er ikke interesseret i at berette om hilken arealerherelsesmetode, der er rigtig eller forkert i forbindelse med arealerherelse til nyanlæg af kommunale eje. Dette er begrundet ed, at kommunerne kan hae forskellige idealistiske synspunkter. Som beskreet i kapitel 1 er ønsket med specialet at skabe et grundlag, som kommuner kan anende i deres egen analyse af, hilken arealerherelsesmetode de mener passer bedst til deres konkrete ejprojekt. 16

25 KAPITEL 3 Arealerherelse til kommunale ejanlæg Som beskreet i indledningen i kapitel 1 kan kommunerne bl.a. benytte to fremgangsmåder til arealerherelse af arealer til en kommunal ej; ekspropriation og jordfordeling. Ekspropriation er et tangsmæssigt indgreb, hor lodsejerne kan påtinges at afstå en del af eller hele deres ejendom til ejprojektet, mens jordfordeling er en fremgangsmåde, hor der blier indgået friillige aftaler om salg af arealer til ejarealet, mens jordbytter finder sted internt mellem ejendomme i projektområdet. De to arealerherelsesmetoder følger to forskellige procedurer og har her deres hjemmelsgrundlag, hilket der redegøres for i afsnit 3.1 og 3.2. Afsnittene er udarbejdet på baggrund af bilag A, hori der forefindes en længere redegørelse for jordfordelings- og ekspropriationsprocessen. Forud for kommunens beslutning om anendelsen af en af de to arealerherelsesmetoder er der foretaget forberedende arbejde. Dette består bl.a. af udarbejdelse og edtagelse af kommuneplan, kommuneplantillæg, VVM-screening/VVM-redegørelse, linje- og detailbesigtigelse af linjeføring for ejen samt tekniske forundersøgelser 1. Kapitlet redegøre derfor kun for jordfordelings og ekspropriations anendelse, og ikke beslutningsgrundlaget i byrådet for alget af arealerherelsesmetode. Dette behandles nærmere i afsnit Jordfordeling Jordfordeling er en arealerherelsesmetode, der kan anendes til realisering af projekter, hor der skal erheres arealer fra ejendomme og landbrugsbedrifter i det åbne land. Begrebet jordfordeling dækker oer, at et antal jordlodder ombyttes ed køb og salg med henblik på at skabe en mere hensigtsmæssig arrondering for de inolerede landbrugsbedrifter. [NaturErherstyrelsen, 2013] Jordfordeling til realisering af projekter adskiller sig fra ekspropriation på mange måder, men særligt karakteristisk er, at hele processen gennemføres ia friillige aftaler mellem de forskellige deltagende parter i jordfordelingen, modsat tangsafståelsen i ekspropriation beskreet i afsnit 3.2. Hermed åbnes der også mulighed for at opnå bedre struktur- og arronderingsforhold i området for de ejendomme, som ikke er direkte berørt af projektet Logining Jordfordeling er hjemlet i JFL, horaf JFB udspringer sig fra. JFL og JFB udgør tilsammen hjemmelsgrundlaget for jordfordeling og il blie gennemgået kort i afsnit og Jordfordelingsloen Loen har rødder tilbage fra 1924, hor den første egentlige jordfordelingslo ble edtaget, dog kun gældende for Sønderjylland, hilket ble ændret i år 1941 således, at hele landet kunne anende den Sønderjyske særlogining. Loen har sidenhen gennemgået flere forandringer, senest i år 2017 hor den ses i nuærende form. [Sørensen, 1987, s ] [Miljø- og Fødeareministeriet, 2017] 1 Geotekniske undersøgelser m. 17

26 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 3. Arealerherelse til kommunale ejanlæg Formålsparagraffen er affattet som følger, og beskrier de projekter, hortil det er muligt at ansøge om rejsning af en jordfordeling: "Loen har til formål at 1) sikre en bedre erhersmæssig udnyttelse af landbrugsejendomme ed at forbedre struktur- og arronderingsforholdene gennem omlægning af landbrugsjord 2) medirke til gennemførelse af projekter til bearing og forbedring af natur- og miljøærdier i det åbne land, herunder oprettelse af rekreatie områder og natur- og nationalparker, gennemførelse af naturgenopretningsprojekter, naturpleje, skoplantning, drikkeandssikring og internationale forpligtelser på natur- og miljøområdet m.., 3) medirke til udikling i landdistrikterne ed forbedring af struktur- og arronderingsforholdene under hensyn til natur, miljø og landskabelige ærdier, 4) medirke til jordomlægninger for at afbøde de jordbrugsmæssige gener ed ikke-jordbrugsmæssige aktiiteter i landbrugsområder, 5) fremskaffe erstatningsarealer til berørte landbrugsejendomme i forbindelse med gennemførelse af de i nr. 2-4 nænte projekttyper og 6) muliggøre etablering og bearelse af haekolonier." [Miljø- og Fødeareministeriet, 2017, JFL 1] Af disse listede muligheder ses et gennemgribende tema omkring bedre struktur og arrondering i det åbne land, idet jordfordeling er muligt, når det er til gan for f.eks. landbruget, naturen og miljøet m.m. Af JFL 1, nr. 4, ses det, at jordfordeling er mulig ed projekter af ikke-jordbrugsmæssig karakter, såsom ejprojekter, når det kan afbøde de jordbrugsmæssige gener fra anlægsprojektet. Jordfordeling har derfor et æsentligt bredere anendelsesområde end ekspropriation, jf. afsnit 3.2. Ydermere indeholder loen en række bestemmelser om proceduren for jordfordeling og delegation, horaf proceduren il blie gennemgået i afsnit Jordfordelingsbekendtgørelsen JFB indeholder forskellige bestemmelser om jordfordeling, herunder også bestemmelser om de af miljø- og fødeareministeren delegerede opgaer fra JFL, samt definition af administratie aktører. Af JFB 1 fremgår det, at jordfordelingsmyndigheden er NaturErherstyrelsen, men NaturErherstyrelsen har sidenhen skiftet nan til Landbrugsstyrelsen, horfor dette er den nuærende jordfordelingsmyndighed. [Landbrugsstyrelsen, 2017] Af JFB kapitel 1 og 2 fremgår yderligere beskrielser af jordfordelingskommissionernes sammensætning, opdeling og opgaer, hor disse er opdelt i to kommissioner, henholdsis øst og est for lillebælt Procedure for jordfordeling Ifølge NaturErherstyrelsen [2013], JFL og JFB, er der stor metodefrihed til gennemførelsen af en jordfordeling, horfor der ikke foreligger en fast ramme for proceduren. Den følgende gennemgang af proceduren beror derfor på generelle iagttagelser gjort i specialet, beskrielserne giet i planlæggerejledningen, jf. [NaturErherstyrelsen, 2013], samt praktikprojektet præsenteret i specialets forord, jf. [Elimar, 2017]. Derfor il den følgende gennemgang illustreret på figur 3.1 til en is grad insprireret af Orbicons procesuelle anbefalinger og fremgangsmåde beskreet i bilag A.1. 18

27 3.1. Jordfordeling Aalborg Uniersitet Ejendomsmæssig forundersøgelse Rekirenten kan få et firma til at udføre en ejendomsmæssige forundersøgelse. Denne gier indblik i de inolerede ejendommes arealdispositioner og lodsejerenes ønsker til om de il indgå i jordfordeling, herunder f.eks. ed udikling eller afikling af ejendommen. Er der stemning for at starte en jordfordeling? JA NEJ Ansøgning Landbrugsstyrelsen anmodes om rejsning af jordfordeling. Ansøgningen skal minimum indeholde punkterne beskreet i JFB 18, stk. 3. Indledende arbejde Projektet realiseres eentuelt efter anden metode Til det indledende møde His skæringsdato, planområdets udstrækning samt datoen for planlægningens afslutning ikke er fastlagt i ansøgningen gøres dette til det indledende møde. Desuden etableres lodsejerudalget til det indledende møde, jf. JFL 3, stk. 2. Indledende møde Rekirenten kan i sammenråd med Landbrugsstyrelsen indkalde til et indledende møde med mindst 8 dages arsel, jf. JFB 20. Offentliggørelse af jordfordeling Efter det indledende møde kan jordfordelingen offentliggøres med dennes planområde, planperiode, oertagelses-/skæringsdag samt jordfordelingsplanlæggeren. Jordmobiliteten påirker jordfordelingsproceduren Indsendelsesskrielsens indhold Plan 1 kort Plan 2 kort Jordfordelingsoerenskomster Tingbogsattester Ejendomsdata Bankgarantier Byrder Erklæringer og tilladelser, jf. JFB 26, stk. 1. Oerenskomster kan indgås i mellemtiden, jf. JFB 10. Vurderingsforretning Inden jordfordelingsaftalerne påbegyndes kan der foretages en urderingsforretning for at få indekseret priserne på de inolerede jorde indenfor projektområdet. Disse priser skal afspejle markedsærdien. Lodsejermøder Jordfordelingsplanlæggeren mødes internt med her lodsejer for at indgå en mulig jordfordelingsoerenskomst. Indsendelsesskrielse Det anbefales, at indsendelsesskrielsen med jordfordelingsplanen sendes 3 måneder inden skæringsdatoen til Landbrugsstyrelsen. Sagsbehandling/godkendelse Landbrugsstyrelsen udfører udstykningskontrollen, jf. JFB 23, stk. 1. Arealerherelse (6-12 måneder) Ved køb skal penge deponeres eller også skal der foreligge en bankgaranti Tilladelser, dispensationer m.m. udarbejdes i takt med oerenskomsterne His jordfordelingen ikke er fuldent som ønsket, rejses ny jordfordelingsetape. Sagsbehandling (3 måneder) Kendelse Jordfordelingsplan godkendes af jordfordelingskommission på offentligt møde, jf. JFL 4, stk. 4, Skæringsdato, jf. JFB 1, stk. 5 Figur 3.1. Jordfordelingsprocedure til arealerherelse af offentlige ejanlæg. Figuren er udarbejdet efter [NaturErherstyrelsen, 2013] og bilag A 19

28 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 3. Arealerherelse til kommunale ejanlæg Deltagende aktører gennem jordfordelingsproceduren Gennem jordfordelingsproceduren er der en række aktører, der deltager. Disse spiller her sin rolle, og optræder som primære, sekundære og tertiære aktører. På figur 3.2 er disse illustreret. Figur 3.2. Deltagende aktører i jordfordelingsproceduren, inspireret af [Sørensen, 1987, s. 106] og [Elimar, 2017]. Bemærk at kommunen både indgår som kommunal myndighed og som lodsejer, der kan købe, bytte og sælge arealer i jordfordelingen på lige ilkår med de resterende lodsejere De tre inderstre ringe repræsenterer de primære aktører, hor de dernæst følgende yderste ringe repræsenterer de sekundære aktører. Slutteligt er den tertiære aktør; domstolene Klager ed jordfordeling En lodsejer har under sagsbehandlingen mulighed for at klage til jordfordelingskommissionen gennem Landbrugsstyrelsen før kendelsen finder sted, eller ed kendelsen. His en lodsejer il klage oer Landbrugsstyrelsens udstykningskontrol og behandling af jordfordelingen, skal denne klage henendes til miljø- og fødeareministeren efter foraltningsretlige regler. De afgørelser som jordfordelingskommissionen træffer til kendelsesmødet kan ikke indbringes for en anden administrati myndighed, men klager oer jordfordelingens lolighed kan påklages til en domstol edrørende f.eks. magtfordrejning eller inhabilitet. [NaturErherstyrelsen, 2013] Tidligere jordfordelingspraksis til amtslige ejanlæg Brugen af jordfordeling til arealerherelse til amtslige ejanlæg er tidligere beskreet i et afgangsprojekt af Cramer et al. [1984], samt i en artikel af Østergaard [1987] i landinspektørbladet. Efter kommunalreformen i år 2007, og dermed amternes nedlæggelse, er de tidligere amtseje bleet fordelt mellem kommunerne og staten [Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2005]. Både Cramer et al. [1984] og Østergaard [1987] beskrier, at jordfordeling til ejanlæg er af en uformel proces, som ikke er fast defineret i herken loginingen eller en ejledning. Derfor hade de enkelte amters og jordfordelingsplanlæggeres traditioner for arealerherelse, jf. Cramer et al. [1984], medirket til, at der i amternes tid opstod forskellige jordfordelingsmetoder. På baggrund af dette fremføres der i Cramer et al. [1984] og Østergaard [1987] grundlæggende to metoder: (1) jordfordeling efter daærende JFL og (2) jordoerdragelser ed bindende forlig som led i en ekspropriation. 20

29 3.1. Jordfordeling Aalborg Uniersitet Metode (1), med jordfordeling efter daærende JFL, er skitseret på figur 3.3. Denne metode starter med et indledende møde, hor lodsejerne gøres bekendt med ejprojektet og mulighederne for at indgå i en jordfordeling. Herefter træffes der beslutning om, at ejprojektet gennemføres ed ekspropriation, horefter der indkaldes til åstedsforretning. Ved åstedsforretningen redegøres der for ekspropriationsindgrebet, hor lodsejerne i denne forbindelse kan fremsætte et ønske om at indgå i en jordfordeling i stedet for en ekspropriation. His den enkelte lodsejer ælger at indgå i jordfordelingen, skrier lodsejeren under på, at arealet til ejen med det samme oerføres til ejanlægget og i ørigt, at edkommende er indforstået med, erstatningsudbetalingen først forefinder efter jordfordelingen er gennemført. Der kan i denne forbindelse udbetales et acontobeløb sarende til de ejberørte arealers størrelse, som il indgå i den samlede erstatningsopgørelse. Herefter standses ekspropriationsproceduren midlertidigt for de lodsejere, der har algt at indgå i jordfordelingen, og disse fortsætter som i en normal jordfordeling med inddragelse af jordfordelingsmyndigheden, nedsættelse af lodsejerudalg, urderingsforretninger og lodsejerforhandlinger. I forbindelse med lodsejerforhandlingerne forsøges det at opnå forlig omkring ulempeerstatninger. His der ikke kan opnås enighed omkring ulempeertatninger, oerlades dette erstatningsspørgsmål til ekspropriationen, og jordfordelingen kører idere, hortil der slutteligt afsiges en jordfordelingskendelse. Dermed kan jordfordelingen gennemføres, selom der er uenighed omkring ulempeerstatningerne. [Cramer et al., 1984] Figur 3.3. Diagram oer processen ed (1) metoden; jordfordeling efter JFL. Udarbejdet med udgangspunkt i figur 5.2 i Cramer et al. [1984] Metode (2), med jordoerdragelser ed bindende forlig som led i en ekspropriation, er skitseret på figur 3.4. Ved denne metode blier der først afholdt et lodsejermøde, hor lodsejerne informeres om ejprojektet og muligheden for at indgå i friillige aftaler om arealoerdragelser. Aftalerne indhentes som tilbud fra lodsejerne ed forhandlinger, der kan sidestilles med almindelige jordfordelingsaftaler. Vederlagene forhandles her direkte, imodsætning til den traditionelle jordfordelingsprocedure, da der ikke nedsættes et lodsejerudalg til taksering af jordpriserne ed en urderingsforretning. Resultatet af lodsejerforhandlingerne samles i et tidsbegrænset bindende tilbud, som lodsejeren underskrier. Tilbuddet fremlægges for anlægsmyndigheden til åstedsforretningen. His anlægsmyndigheden accepterer tilbuddet, kan dette sidstilles med et erstatningsforlig, som indgår i ekspropriationsbeslutningen. Ved at anende denne metode er tilbuddet først bindende, når ekspropriationsbeslutningen er edtaget. His der ikke kan opnås enighed med en lodsejer omkring tilbuddet om ederlag og erstatningens størrelse, gennemføres sagen som en almindelig ekspropriation. Ved anendelse af denne metode er der ikke tale om en jordfordeling i JFL s forstand, da jordfordelingsmyndigheden ikke er 21

30 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 3. Arealerherelse til kommunale ejanlæg inddraget. I stedet er det kun en jordfordelingsplanlægger og en kommune, der indgår i jordfordelingen, som gennemføres som led i ekspropriationen. [Cramer et al., 1984] [Østergaard, 1987] Figur 3.4. Diagram oer processen ed (2) metoden; jordoerdragelser ed bindende forlig som led i en ekspropriation. Udarbejdet med udgangspunkt i figur 5.3 i Cramer et al. [1984] Begge metoder har ifølge Cramer et al. [1984] og Østergaard [1987] ist sig at gie gode resultater i amternes tid, selom metoderne er uformelle, og kan irke pragmatiske og uortodokse, jf. Østergaard [1987]. Det skal dog bemærkes, at disse metoder er udført på baggrund af et tidligere logrundlag, eftersom metoderne senest er beskreet i henholdsis år 1984 og 1987 og loginingen er ændret løbende sidenhen. Hertil kan det bl.a. bemærkes, at reglerne om forudgående udbud ed salg af kommunale ejendomme efterfølgende er bleet indføjet i KSL 68 ed en ændringslo i år 1991 [Økonomi-og Indenrigsministeriet, 1991]. Derfor er der herefter ændrede forudsætninger for anendelsen af metode (2), da jordoerdragelserne ikke gennemføres som en jordfordeling ed kendelse efter JFL, horfor der ikke er hjemmel i lo til at undlade forudgående offentligt udbud i henhold til UKB 1. Derfor il en anendelse af metode (2) som udgangspunkt kræe, at jordoerdragelserne oerholder udbudsreglerne i UKB. 3.2 Ekspropriation His en lodsejer ikke er interesseret i at afgie sit areal i fri handel til kommunen, eller forlanger en ublu pris, kan kommunen tinge lodsejeren til at afstå en del af- eller hele sin ejendom. Dette kaldes ekspropriation og kommunen, der forestår ekspropriationens eksekering kaldes eksproprianten. [Mølbeck og Flensborg, 2007, s. 17] For lodsejere eller rettighedshaere kan en ekspropriation irke som et intensit indgreb i den beskyttede ejendomsret. [Mølbeck og Flensborg, 2007, s. 54] Derfor er der fra ekspropriantens side et kra om at se på ekspropriationens nødendighed, aktualitet, legalitet, intensitet og beho [Mølbeck og Flensborg, 2007, s. 731]. Grundloens 73, stk. 1 foreskrier: "Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hor almenellet kræer det. Det kan kun ske ifølge lo og mod fuldstændig erstatning." [Statsministeriet, 1953, GRL 73, stk. 1] Af denne bestemmelse er ekspropriationsindgrebet hjemlet, horom det gælder, at ingen skal afstå sin ejendom, medmindre almenellet kræer det. Tangsmæssig afståelse skal ære hjemlet i lo, horaf lolighedskraet affødes. I forbindelse med afståelsen skal skadelidte ydes fuld erstatning af det tabte. Af bestemmelsen ligger det implicit, at der er et nødendighedskra for, at ekspropriationen kan gennemføres. [Mølbeck og Flensborg, 2007, s ]. Denne nødendighed, og afgørelsen herom, skal baseres på et samlet skøn med begrundelse ud fra releante omstændigheder, bl.a. ud fra aktualitetskraet. [Zahle, 1999, s. 373] Den fuldstændige erstatning blier udmålt i forhold til, had 22

31 3.2. Ekspropriation Aalborg Uniersitet rettighedshaeren ar berettiget til, his ekspropriationen ikke ar fundet sted [Jensen, 2010]. Denne fuldstændige erstatning er ikke et entydigt begreb, og erstatningsberegningen takseres derfor af taksationskommissioner. [Zahle, 1999, s ] I henhold til GRL 73, stk. 3, er det beskreet, at his der kan skabes til om ekspropriationens lolighed eller erstatningens størrelse, kan disse tiler indbringes for domstolene. I henhold til LoOV 121, stk. 2, skal den administratie rekurs dog ære udnyttet inden eentuel indbringelse for domstolene. Begrebet ejendom skal forstås i id betydning, da dennes pante- seritut-, formue-, fordrings- og lejerettigheder bl.a. også er omfattet af indgrebet. Enher ejer af pågældende ejendom er omfattet beskyttelsen; priat person, organisation, kommune eller stat. Erstatningens størrelse blier afgjort af indgrebets størrelse, ærdiforringelsen samt rådighedsindskrænkningen. [Zahle, 1999, s ] Ekspropriation til offentlige eje Der findes to former for ekspropriationsprocedurer; den statslige og kommunale ekspropriationsprocedure. Ved statsekspropriationer udfører en af de to statsekspropriationskommissariater ekspropriationen, og de kommunale ekspropriationer udføres af de kommunale ejmyndigheder, eentuelt med rådgiere tilknyttet hertil. De statslige og kommunale ekspropriationer udføres på baggrund af her deres procesuelle bestemmelser hjemlet i her deres lo, henholdsis EPL ed statslige ekspropriationer og LoOV ed kommunale ekspropriationer. [Ramhøj, 1992, s. 159] Ved ekspropriationen er det igtigt, at eksproprianten er opmærksom på ekspropriationen ikke gennemføres i strid med anden logining. [Ramhøj, 1992, s. 160] Specialet omhandler kun kommunale eje, horfor der kun fokuseres på LoOV. I LoOV 94 blier det beskreet, at ekspropriation til kommunale eje sker efter kapitel 10 i LoOV. Til arealerherelsen af offentlige eje har ejmyndigheden mulighed for at ekspropriere i henhold til LoOV 96, his det er nødendigt af hensyn til det almene samfundshensyn. "Vejmyndigheden kan ekspropriere til offentlig ej eller sti, når det er nødendigt af hensyn til almenellet. Det samme gælder, når en ekspropriation til priate eje og stier er nødendig på grund af 1) anlægsarbejder m.. på offentlig ej, jf. 48 og 97, 2) beslutninger om oprettelse eller benyttelse af adgange til offentlige eje, jf. 50, stk. 4, 54, og 56, stk. 1, eller 3) beslutninger om ejadgang på grund af nedlæggelse af offentlige eje. " [Transport-, Bygningsog Boligministeriet, 2014, LoOV 96] Her skal der med ekspropriationsindgrebet afejes, hilke priate interesser indgrebet berører, der ikke må ære mere idtgående end nødendigt. [Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, 2010] Sele ekspropriationsgrundlaget stammer typisk fra en kommuneplan eller et kommuneplantillæg. Der er i LoOV et grundlæggende udtryk for, at den enkelte lodsejer bør inddrages inden en ekspropriationsbeslutning træffes. Desuden er der med ekspropriationsprocedurens bestemmelser giet en fast tidsramme for ekspropriationens eksekering, således unødige forsinkelser undgås ed arealerherelsen. [Mølbeck og Flensborg, 2007, s. 271] Procedure for ekspropriation Modsat jordfordeling er der lagt en mere fast tidsramme for, horledes en ekspropriation udføres i forbindelse med offentlige ejanlæg. Figur 3.5 afspejler ekspropriationsproceduren. 23

32 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 3. Arealerherelse til kommunale ejanlæg Indledende arbejde Ekspropriationsmateriale Ekspropriationsmaterialet udgør arealfortegnelsen og ekspropriationsplaner. Disse skal bl.a. indeholde oplysninger om ejendommes berørte arealer, størrelser heraf og angielse af ændring, jf. LoOV 100, stk Offentliggørelse Ekspropriationsmaterialet skal offentliggøres til berørte lodsejere 4 uger før åstedsforretningen, jf. LoOV 100, stk. 4. Kræer ændrigerne ny åstedsforretning? JA Åstedsforretning Skriftlig indkaldelse med mindst 4 ugers arsel til rettighedshaere, jf. LoOV 100, stk. 5. Indkaldelsen Arealerherelse (8 uger) NEJ JA Skal æsentlige ændringer tages til følge? Berørte lodsejere fremsætter eentuelt ændringsforslag indeholder oplysninger om projektet, ekspropriationsgrundlaget, -hjemmel samt -proceduren. Høringsperiode Berørte lodsejere har efter åstedsforretningens afholdelse 4 uger til skriftligt at tilkendegie bemærkninger til ekspropriationen samt fremsætte synspunkter til erstatningsforslaget, jf. LoOV 101, stk. 4. Ekspropriationsbeslutning Kommunalbestyrelsen beslutter sig for ekspropriationens eksekering efter høringsperioden jf. LoOV 102. Ekspropriationsbeslutningen meddeles rettighedshaere skriftligt, og herefter indtræder ekspropriationens retsirkning. Erstatningstilbud Eentuel fremsættelse af erstatningstilbud med forbehold, jf. LoOV 101, stk. 3. Eentuel reurdering Forslag accepteres af lodsejer Erstatningsforslag Med beslutningen kan der meddeles et erstatningsforslag, jf. LoOV 102, stk. 5. Klage Taksation Meddelelse uden forslag Intet sar fra lodsejer Forslag afises af lodsejer Forslag accepteres af lodsejer Klage til Vejdirektoratet Ekspropriationsbeslutningens lolighed kan påklages inden for en frist på mindst 4 uger, jf. LoOV 132. Taksation Indbringes af kommunen senest 8 uger efter ekspropriationsbeslutningen meddelelse, jf. LoOV 112, stk Skriftlig indkaldelse med 4 ugers arsel, jf. LoOV 114. Har klagen opsættende irkning? NEJ. Projektet kan fortsætte. JA Projektet standses indtil afgørelse. Afgørelse afsiges af Vejdirektoratet. Sagsbehandlingstiden er mellem ½-1 år. Forslag ankes Oertaksation Forslag accepteres Indbringes af påklagende senest 4 uger efter taksationskommissionens kendelse, jf. LoOV 116, stk Forslag ankes Forslag accepteres Indbringelse for byretten Afgørelsen kan påklages til byretten inden for en frist på mindst 6 måneder, jf. LoOV 132, stk. 5. Påklagen har i hoedreglen ikke opsættende irkning. Indbringelse for byretten Søgsmålsfrist for oertaksationskommissionens kendelse er 6 måneder efter takseringen, jf. LoOV 121. Figur 3.5. Ekspropriationsprocedure til arealerherelse af offentlige ejanlæg. Figuren er udarbejdet efter [Mølbeck og Flensborg, 2007, s ], LoOV og bilag A 24

33 3.3. Sammenfatning Aalborg Uniersitet Deltagende aktører gennem ekspropriationsproceduren Gennem ekspropriationsproceduren er der en række aktører, der deltager. Disse spiller her sin rolle, og optræder som primære, sekundære og tertiære aktører. På figur 3.6 er disse illustreret. Figur 3.6. Deltagende aktører i ekspropriationsproceduren, inspireret af [Sørensen, 1987, s. 106] og [Elimar, 2017] De tre inderstre ringe repræsenterer de primære aktører, hor de dernæst følgende yderste ringe repræsenterer de sekundære aktører. Slutteligt er den tertiære aktør; domstolene. 3.3 Sammenfatning De to forskellige arealerherelsesmetoder kan anendes til at erhere arealer i forbindelse med realiseringen af et ejprojekt. Det er tydeligt, at de to metoder har her deres fremgangsmåde, og håndterer arealerherelsesproceduren på her sin måde. Det er op til den enkelte kommune, urdere hilken metode kommunen finder mest anendelig, når der skal foretages et indgreb i den priate ejendomsret. Jordfordeling lægger op til friillige aftaler, men kan tage længere tid at gennemføre, horimod ekspropriation ligger op til tangsmæssig afståelse, der kan gennemføres hurtigere end jordfordeling, his ikke en erserende klagesag bremser ejprojektet. Derfor bør det oerejes om landmænd, der ikke kan se fordelene i at deltage i en jordfordeling, bør blie eksproprieret for at kunne gennemføre ejprojektet. [Boe, 1967] Efter redegørelsen for de to arealerheelsesmetoder er det muligt at se nærmere på deres ligheder og deres forskelle. Dette il blie undersøgt nærmere i kapitel 4. 25

34 KAPITEL 4 Sammenligningsparametre Som redegjort for gennem kapitel 3 følger jordfordeling og ekspropriation her deres procedure, men fælles for dem begge er, at de har nogle aktører og parametre, som de skal behandle. Dette kapitel il redegøre for de parametre, hor jordfordeling og ekspropriation kan sammenlignes eller adskiller sig fra hinanden. Her sammenligningsparameter il hae en redegørelse, efterfulgt af en beskrielse af parameteren i henholdsis jordfordelings- og ekspropriationssammenhæng. Gennemgangen af sammenligningsparametrene il på nogle punkter oerlappe hinanden, eftersom enkelte pointer kan ære æsentlige for flere sammenligningsparametre. Gennemgangen af sammenligningsparametrene il følge den kronologiske rækkefølge opstillet nedenfor: 1. Baggrund for alg af arealerherelsesmetode 2. Forundersøgelser 3. Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom 4. Tidshorisont 5. Dialog 6. Aktørernes påirkning af proceduren 7. Oerkørsler 8. Udidelse af arealerherelse 9. Jordmobilitet 10. Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat 11. Panthaerforhold 12. Skatteforhold 13. Økonomi/sagsomkostninger 14. Midlertidigt arbejdsareal 15. Klager 16. Vurdering/erstatningsfastsættelse Sammenligningsparametrene er bleet udalgt på baggrund af specialegruppens kendskab til anendelsen af jordfordeling og ekspropriation, samt teorierne bag, og tager udgangspunkt i de forhold, specialegruppen urderer, er mest releant at belyse i en sammenligning mellem arealerherelsesmetoderne. Dermed ikke sagt at der ikke eksisterer andre sammenligningsparametre, som kan hae en mindst lige så stor sammenligningsreleans. 4.1 Baggrund for alg af arealerherelsesmetode Der kan for en kommune ære forskellige motier og begrundelser for, horfor netop jordfordeling eller ekspropriation ælges, eller fraælges, til arealerherelsen. Dette sammenligningsparameter søger at fremfinde de motier, begrundelser og tanker, de enkelte kommuner har haft ed alget af arealerherelsesmetoden i den pågældende case Jordfordeling Der er i nyere tid ikke obsereret mange tilfælde, hor kommunale ejanlæg er realiseret på baggrund af jordfordeling. Specialegruppen har hertil en tese om, at dette skyldes manglende kendskab til jordfordeling til realisering af kommunale ejanlæg. 26

35 4.2. Forundersøgelser Aalborg Uniersitet Ekspropriation Specialegruppen har en tese om, at ekspropriation oftest anendes til arealerherelse til kommunale ejanlæg, da dette er den i LoOV foreskrene metode, horfor kommunen umiddelbart antages at bruge denne i de fleste tilfælde. 4.2 Forundersøgelser Dette sammenligningsparameter omhandler de forundersøgelser, der edrører arealerherelsen og ikke tekniske og arkæologise forundersøgelser 1, som også kan udføres i forbindelse med et anlægsprojekt. Dette skyldes, at de tekniske forundersøgelser i id udstrækning il ære ens for anlægsprojektet uanset hilken arealerherelsesmetode, der anendes. [Vejdirektoratet, 2012] Jordfordeling Ved jordfordelinger kan der udføres ejendomsmæssige forundersøgelser. De ejendomsmæssige forundersøgelser, er beskreet i bilag A.1. Herigennem danner jordfordelingsplanlæggeren og lodsejerne den første relation til hinanden inden det senere møde. De ejendomsmæssige forundersøgelser har ikke nogen lohjemmel i jordfordelingsloen og kommunen bestemmer derfor sel, horidt de ønsker at udføre disse. Forinden jordfordelingen går i gang blier der typisk udarbejdet et plan 0 kort, der illustrerer ejendomsstrukturen for alle ejendomme indenfor projektområdet. [Elimar, 2017] Ekspropriation Ved ekspropriation udføres ejendomsmæssige forundersøgelser i udgangspunktet ikke, men kommunen kan dog forsøge at indgå friillige aftaler inden en ekspropriation iærksættes. [Mølbeck og Flensborg, 2007, s ] Dette er ikke et lofast kra, men kan til dels udledes af proportionalitetsprincippet, idet at ekspropriation ikke er mulig, his formålet kan opnås på en oerfor grundejeren mindre indgribende måde. [Transport- og Bygningsministeriet, 2016, s ] Kommunen er hertil fuldt berettiget til at indgå friillige aftaler inden ekspropriation iærksættes. [Folketingets Ombudsmand, 2015] En del af forarbejdet inden en ekspropriation og åstedsforretningen er, at der skal udarbejdes en ekspropriationsplan og en tilhørende arealfortegnelse, jf. LoOV 100, stk. 2. Ekspropriationsplanen iser de enkelte ejendomme, og horledes disse berøres af indgrebet. Arealfortegnelsen supplerer ekspropriationsplanen med arealangielser, og præciserer hor stort et areal, der skal afstås ed ekspropriationen, jf. LoOV 100, stk Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom Kommunalfuldmagten gier ifølge Resbech [2015] kommuner mulighed til at foretage økonomiske dispositioner af økonomiske karakterer, uden der er hjemmel i lo, his disponeringen er af almennyttig karakter, og ikke strider mod gældende logining. En sådan økonomisk disponering kan f.eks. ære, at erhere arealer til ejanlæg ed en friillig aftale eller ed at købe og sælge arealer i forbindelse med en jordfordeling. [Resbech, 2015] 1 Arkæologiske forundersøgelser er ikke et kra i forbindelse med et ejanlæg, men en mulighed som anlægsmyndigheden kan benytte sig af, jf. [Kulturministeriet, 2014, Museumsloen 26, stk. 2], for at undgå, at anlægsprojektet senere sættes i bero som følge af arkæologiske fund, jf. [Kulturministeriet, 2014, Museumsloen 27, stk. 2] 27

36 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 4. Sammenligningsparametre I forbindelse med køb af jorde ed priatretlige aftaler skal kommunerne dog ære opmærksom på, at der ikke indenfor kommunalfuldmagten må ske begunstigelse af enkeltpersoner, og kommunen skal udise økonomisk forsarlighed. Derfor må kommunerne som udgangpunkt ikke betale oerpris ed køb af ejendomme, dels for at undgå begunstigelse af enkeltpersoner, men også for at udise økonomisk ansarlighed ed ikke at købe ejendomme oer markedsprisen. His der forlanges en ublu pris af en lodsejer for en ejendom, il det både ære begunstigelse af en enkeltperson og økonomisk uansarligt, at erhere ejendommen gennem en priatretlig aftale, his der eksisterer en ekspropriationshjemmel til arealerherelsen i denne forbindelse. [Resbech, 2015] Jordfordeling Ifølge JFL 11, stk. 1, har kommunerne hjemmel til at erhere ejendomme til et jordfordelingsformål i henhold til JFL 1, hilket sker ed priatretlige aftaler, der følger markedsprisen for området. Derudoer kan kommunerne, indenfor kommulfuldmagten, erhere arealer ed friillige handler forinden jordfordelingen til opbygning af jordpulje Ekspropriation Kommunen kan ælge at købe arealer i fri handel ed priatretlige aftaler, i oerensstemmelse med kommunalfuldmagten, forinden en ekspropriation iærksættes. 4.4 Tidshorisont Forinden, eller når, kommunen har besluttet sig for, hilken arealerherelsesmetode edkommende ønsker sit ejprojekt realiseret ed, blier der ofte drøftet en tidshorisont for, hornår arealerherelsen ønskes realiseret. Vejprojekter er forskellige på mange parametre, hor der skal skelnes mellem ejprojekternes størrelse og antal berørte ejendomme m.m., hilket påirker det enkelte ejprojekts tidshorisont Jordfordeling Ved jordfordeling aftales jordtransaktionerne på friillig bases ed forhandling mellem lodsejerne og jordfordelingsplanlæggeren. Dette betyder, at jordfordelingsplanlæggeren ikke kan garantere, at alle ønskede jordfordelingsoerenskomster er indgået inden den fastlagte skæringsdato. På grund af dette må der oprettes en ny jordfordelingsetape med ny skæringsdato, således der inden for den nye tidsramme kan indgås flere jordfordelingsoerenskomster. Samtidig blier der gennem jordfordelingsetaperne øget eller mindsket tilgængelig jord i jordpuljen, som er afgørende for senere potentielle aftaleindgåelser, hilket påirker tidshorisonten. [Elimar, 2017] Eftersom jordfordelingsaftalerne indgås som friillige aftaler, har nogle lodsejere brug for mere tænketid end andre, før de indgår i en jordfordelingsoerenskomst, hilket også påirker tidshorisonten. Derfor kan jordfordelingsplanlæggere ære nødsaget til at presse enkelte lodsejere i at indgå i en jordfordelingsaftale for det projektberørte areal, inden tidshorisontens blier for lang. His ikke dette kan lade sig gøre, kan rekirenten føle sig nødsaget til at ekspropriere det berørte areal fra ejendommen. [Elimar, 2017] Ekspropriation Tidshorisonten ed en ekspropriation er typisk kortere end tidshorisonten ed en jordfordeling. Grunden til dette er, at der gennem flere bestemmelser i LoOV er angiet tidsfrister for forskellige proceselementer. Dette ses bl.a. ed, at der er en indkaldelsesfrist til åstedsforretninger, høringsperioder samt klagefrister. Dette beirker, at ejprojektets tidshorisont er nemmere at fastsætte, men his det 28

37 4.5. Dialog Aalborg Uniersitet forudgående undersøgelsesarbejde ikke er laet korrekt, kan dette få konsekenser for den planlagte tidshorisont. En erserende klagesag kan bremse et anlægsprojekt, og i nogle tilfælde fortsættes dette ikke, før klagesagen er afgjort, jf. bilag A Dialog Tilgangen fra lodsejers side til et ejprojekts realisering kan ære baseret på den indledende og efterfølgende dialog, der er imellem lodsejer, kommunen og den eentuelt rekirerede rådgier. For begge arealerherelsesmetoders edkommende er god professionel dialog ofte nøglen til et mere gnidningsfrit forløb. Dette gælder alene ikke fra lodsejers synspunkt, men også de andre aktører imellem. [Elimar, 2017] Jordfordeling Ved jordfordelingsproceduren indgår jordfordelingsplanlæggeren i en dialog med lodsejeren tidligt i ejprojektets forløb. His der udføres ejendomsmæssige forundersøgelser stifter jordfordelingsplanlæggeren og lodsejeren bekendtskab allerede der, hilket senere kan ære til jordfordelingsplanlæggerens fordel. Igen ed det indledende møde optræder jordfordelingsplanlæggeren som en af de primære aktører, som repræsentant for både rekirenten, og samarbejdspartner med den enkelte lodsejer. Gennemføres der ikke ejendomsmæssige forundersøgelser stifter jordfordelingsplanlæggeren og lodsejerne først bekendtskab ed det indledende møde. Sammen får jordfordelingsplanlæggeren og lodsejeren i flere efterfølgende møder koordineret, horledes lodsejer er stillet i forhold til ejprojektet, hilke muligheder edkommende lodsejer har, hilke fremtidsønsker lodsejeren har for sin landbrugsbedrift, samt hilke fordele lodsejeren kan opnå ed at indgå i jordfordeling, jf. figur A.1 på side 129. Tilsammen får lodsejeren modsat ekspropriation muligheden for at føle ejerskab oer ejprojektet, da edkommende indgår i planlægningsarbejdet, hilket påirker forhandlingsforløbet. [Elimar, 2017] Ekspropriation Ved en ekspropriation kan kommunen ælge at føre et minimum af dialog med udgangspunkt i minimumskraene i LoOV, hilket ifølge Mølbeck og Flensborg [2007] kan opfattes som ærende enejskommunikation. Kommunen kan dog ælge at føre en mere indgående dialog end de minimumsfastsatte kra i LoOV. Eksproprianten og lodsejeren indgår ed åstedsforretningen i en dialog omkring erstatningsfastlæggelsen og ændringsforslag til ejprojektet, horefter eksproprianten har mulighed for at afgie et erstatningstilbud til lodsejeren og komme med justeringer til ændringsforslaget. Foruden åstedsforretningen har lodsejeren ikke yderligere kra på en dialog. Der forefindes dog en høringsperiode, hor lodsejeren har mulighed for at blie hørt og derudoer har lodsejeren mulighed for at klage, jf. bilag A Aktørernes påirkning af procedurerne Som beskreet i afsnit 3.1 og 3.2 er der en række deltagende aktører i forbindelse med jordfordelinger og ekspropriationer. De fleste aktører går igen arealerherelsesmetoderne imellem, men nogle aktører optræder kun i forbindelse med en af arealerherelsesmetoderne. Disse adskillelser beskries i afsnit og Det bør desuden holdes for øje, at aktørernes optræden kan hae indflydelse på en arealerherelses forløb; om det er gnidningsfrit eller der kan opstå spændinger i forløbet. 29

38 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 4. Sammenligningsparametre Jordfordeling I forbindelse med en jordfordeling kan der etableres et lodsejerudalg, der skal hjælpe jordfordelingsplanlæggeren med at få et lokalt kendskab til projektområdet. Foruden jordfordelingsplanlæggeren indgår jordfordelingsmyndigheden også i en jordfordeling efter JFL, hor de godkender opstarten af jordfordelingen, forestår udstykningskontrollen, horefter de sender jordfordelingen til kendelse. Kendelsen afsiges af en uafhængig jordfordelingskommission, der kontrollerer og godkender jordfordelingen i sin helhed og afsiger kendelse. [NaturErherstyrelsen, 2013] Ekspropriation Mellem eksproprianten og lodsejeren er der ikke nogen aktør, der repræsenterer lodsejerens interesser udoer de rådgiere lodsejeren lader sig rådgie af. Derfor er der ikke et lodsejerudalg til stede til at repræsentere et områdes interesser. I modsætning til jordfordeling er der en taksations- og en oertaksationskommission til at fastsætte jordes priser i tilfælde af uenighed herom. Disse afgør, om lodsejeren er kompenseret korrekt i forhold til det areal lodsejeren har afstået, his erstatningens størrelse blier påklaget. En anden aktør på myndighedsnieau, der ikke optræder i en jordfordeling, er Vejdirektoratet. Denne inddrages i de tilfælde, hor der måtte indgies klage oer ekspropriationens lolighed. 4.7 Oerkørsler Nye planlagte ejanlæg i landzone gennemskærer ofte jordlodder, horpå ejen skal anlægges. Af LoOV 48, stk. 2, fremgår det, at ejmyndigheden skal sikre fornøden ejadgang, jf. ejadgangskraet i UL 18, stk. 1, his et ejanlæg afbryder den hidtidige adgang til en offentlig ej. Idet ejanlæg ofte gennemskærer de inolerede jordlodder, il ejadgangen til offentlig ej i isse tilfælde blie forhindret. His jordloddet ikke opnår fornøden ejadgang ed f.eks. en oerkørsel, har lodsejeren ret til erstatning, jf. LoOV 48, stk. 4, og derudoer kan lodsejeren forlange sin ejendom helt eller delist oertaget af ejmyndigheden, his enher adgang til offentlig ej afskæres til ejendommen, jf. LoOV 48, stk. 5. Oerkørsler udgør, jf. Henriksen og Andersen [2010], en betydelig færdselsmæssig sikkerhedsrisiko og antallet heraf bør derfor holdes på et minimum. Af forarbejderne til LoOV 51 fremgår det endidere, at adgangen til eje af en is størrelse og beskaffenhed bør begrænses mest muligt. [Transportministeriet, 2014] Jordfordeling Ved jordfordeling er det bl.a. tiltænkt at kunne minimere generne forbundet med ejanlæg, som beskreet i afsnit 3.1. Hertil kan jordfordeling yderligere minimere behoet for oerkørsler, idet omlægningen af jorderne il medføre en mere samlet arrondering for landbrugsbedrifterne. En mere samlet arrondering kan mindske behoet for at etablere nye ejadgange og dermed oerkørsler. [Sørensen, 2016] Ekspropriation Ved ekspropriation har specialegruppen en hypotese om, at det kan ære anskeligt at mindske antallet af oerkørsler til den nyanlagte ej, da gennemskæringen kan problematisere oerholdelse af ejadgangskraet. 30

39 4.8. Udidelse af arealerherelse Aalborg Uniersitet 4.8 Udidelse af arealerherelse I isse tilfælde kan det ære nødendigt at udide en arealerherelse som følge af, at isse arealer ikke kan udnyttes, efter anlægsarbejdet er afsluttet, eller der ikke kan etableres fornøden ejadgang. [Mølbeck og Flensborg, 2007, s ] Jordfordeling Jordfordelinger behandler ikke emnet ekstension som en ekspropriation, da et af formålene med en jordfordeling er at undgå disse problemstillinger. Derfor il de tilfælde, hor ekstension er mulig ofte blie løst i forbindelse med planlægningsfasen, jf. figur 3.1 på side 19. Jordfordelingens planområde il dog ofte række ud oer sele anlægsprojektet og dered omfatte arealer, der ikke har direkte tilknytning til anlægsprojektet. [Orbicon, 2017] Ekspropriation I forbindelse med ekspropriationer er der mulighed for at anmode om ekstension, jf. LoOV 104, stk Af LoOV 104, stk. 1, gælder det, at lodsejeren kan kræe et areal medeksproprieret, his dette areal afskæres af en ejlinje, og efterfølgende ikke kan udnyttes på en rimelig måde. Ligeså kan ejmyndigheden kræe et areal medeksproprieret: "(...) his erstatningen for deres ærdiforringelse eller omkostninger ed at skaffe en ny adgang til arealerne står i et åbenbart misforhold til arealernes ærdi." [Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, 2014, LoOV 104, stk. 3]. Had der ligger i formuleringen: "rimelig måde", er ikke direkte defineret i retningslinjer eller lignende, og beror derfor på en skønsmæssig urdering fra eksproprianten eller i sidste ende taksations- og oertaksationskommissionen, der har kompetencen, jf. LoOV 104, stk. 5. [Mølbeck og Flensborg, 2007, s ] 4.9 Jordmobilitet Jordmobilitetsaspektet er beskreet i afsnit 2.9. Begrebet omhandler opsummerende om størrelsen af mulige jordtransaktioner målt på faktorerne kendskab, landbrugsstrukturelle forhold og jordpulje Jordfordeling Jordmobilitet er et essentielt begreb inden for jordfordelingspraksis, og er defineret af tre faktorer samt en række underliggende jordmobilitetspåirkende faktorer. Denne jordmobilitet er defineret til at ære graden for muligheder for jordtransaktioner ejendomme imellem. [Elimar, 2017] [Sørensen, 1987] Jo større jordmobilitet, des bedre mulighed for gennemførsel af jordfordeling, jf. afsnit Ekspropriation Ved ekspropriationer forefinder der ikke nogle jordtransaktioner ejendomme imellem, horfor jordmobiliteten ikke er til stede. Der findes dog et eksempel på en form for jordfordeling inden for ekspropriationspraksissen, også kaldet mageskifte. Et mageskifte skal dog ske indenfor rammerne af de kommunale udbudsregler. Hoedreglen er, jf. KSL 68, at salg af kommunale ejendomme skal ske ed offentlige udbud, dog med isse undtagelser, jf. UKB 1, stk. 1, der er listet i UKB 2, stk. 2, horaf de releante undtagelser er listet nedenfor. 31

40 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 4. Sammenligningsparametre "Offentligt udbud kan endidere undlades ed 1) (...) 2) (...) 3) (...) 4) salg af et ubebygget areal under m 2, som ikke selstændigt kan bebygges, 5) salg af et ubebygget areal, som ikke selstændigt kan bebygges, i forbindelse med oerførelse af arealet til en tilgrænsende ejendom, når arealet, der oerføres, højst udgør 10 % af arealet af den ejendom, som arealet oerføres til, dog højst m 2, 6) (...) 7) (...) 8) en kommunes salg af eksproprieret fast ejendom til en bestemt priat fysisk eller juridisk person, når ekspropriationen er gennemført til fordel for den pågældende fysiske eller juridiske person." [Økonomi-og Indenrigsministeriet, 2011, UKB 2, stk. 2, nr. 1-8]. "Med tilsynsmyndighedens samtykke kan offentligt udbud endidere undlades ed mageskifter samt ed salg, hor der i ørigt foreligger særlige forhold, der kan begrunde en undladelse af offentligt udbud." [Økonomi-og Indenrigsministeriet, 2011, UKB 2, stk. 3]. Ved en kommunal ekspropriation efter reglerne i LoOV findes der ikke en udtrykkelig hjemmel til at mageskifte arealer ligesom det er tilfældet ed statslige ekspropriationer, jf. EPL 15, stk Derfor kan undtagelsen i UKB 1, stk. 1, ikke bringes i anendelse ed en kommunal ekspropriation, da der ikke forefinder udtrykkelig lohjemmel hertil. Som udgangspunkt kan der derfor kun foretages mageskifte ed kommunale ekspropriationer i oerensstemmelse med undtagelserne i UKB 2, stk. 2, nr. 2, 5 og 8 listet oenfor, hor der gælder særlige begrænsninger. Derudoer kan undtagelsen i, UKB 2, stk. 3, anendes, his kommunen ansøger det kommunale tilsyn 2 om samtykke til at foretage mageskifter uden offentligt udbud. Dette samtykke gies kun i særlige tilfælde, hor et offentligt udbud il ære til hindring for salget, og når der ikke il kunne fremkaldes et højere købstilbud, horfor det også er en forudsætning, at mageskifter sker til markedspris. [Økonomiog Indenrigsministeriet, 2004] Ved afgørelser lægges der ifølge Økonomi-og Indenrigsministeriet [2004] ægt på, at mageskiftende ejendomme skal ære tilgrænsende hinanden, at arealerne skal ære nogenlunde lige store, eller mageskifterne er af æsentligt betydning for arealerherelsen til ejprojektet. Ved foretagelse af mageskifter skal kommunerne agere indenfor kommunalfuldmagten, der ifølge Resbech [2015] foreskrier, at kommunerne som udgangspunkt ikke må begunstige enkeltpersoner uden lohjemmel. Derfor må kommunerne som udgangspunkt ikke betale sagsomkostningerne ed mageskifte for enkeltpersoner uden lohjemmel. Der findes dog undtagelser til denne ulofæstede hoedregel. Kommunerne må ifølge Resbech [2015] gerne begunstige enkeltpersoner, his det sker som led i at minimere omkostningerne til en erstatning. Der skal dog foreligge et sikkert grundlag for, at kommunerne kan tilpligtes at betale erstatning, horfor kommunerne ikke må handle pr. kulance. Dette kan i forbindelse med ekspropriationer ofte baseres på taksationspraksis. [Resbech, 2015] 4.10 Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat Realiseringen af et kommunalt ejanlæg skaber et ejendoms- og bedriftsmæssigt efterresultat, hor den lokale bedrifts- og ejendomsstruktur er ændret som følge af ejanlægget. Det er derfor releant at undersøge, hilke forskellige efterresultater, der skabes ed de to arealerherelsesmetoder, da de tilstræber to forskellige løsningsmodeller. 2 For nuærende er dette Ankestyrelsen 32

41 4.11. Panthaerforhold Aalborg Uniersitet Jordfordeling Ved en jordfordeling tilstræbes det, jf. afsnit 3.1, at skabe en bedrifts- og ejendomsstruktur, der er hensigtsmæssig i forhold til den enkelte landbrugsbedrifts arrondering for bl.a. at mindske transportog driftsgener m.., jf. tabel A.1 på side 129. Heraf er der stort fokus på den samlede landbrugsbedrift, horfor jordfordeling kan bredes ud til at fokusere på mere end blot den enkelte ejendom Ekspropriation En ekspropriation indebærer som udgangspunkt kun arealerherelse til realisering af ejanlægget, jf. afsnit 3.2. Derfor er der ikke i samme grad som ed jordfordeling fokus på at tilpasse den lokale bedriftsstruktur og afbøde de landbrugsmæssige gener, da der udelukkende fokuseres på enkeltejendomme, og ikke flere ejendomme som en del af en samlet landbrugsbedrift Panthaerforhold Panteretten er et æsentligt aspekt i arbejdet med fast ejendom. Dette kan irke rådeghedsindskrænende for lodsejeren af ejendommen, idet råderetten skal ske med respekt for panteretten. [Mortensen, 2014, s. 22] Af TL 23 fremgår det, at et areal ikke må fraskilles ejendommen uden panthaeres samtykke, medmindre en uskadelighedsattest bringes i anendelse, jf. TL 23, stk. 3. Disse forhold gør, at pant og panthaerforhold er releante at tage højde for i forbindelse med arealerherelser, idet panthaere i de fleste tilfælde skal høres, inden en jordomlægning eller et salg finder sted. [Mortensen, 2014, s. 55] Jordfordeling I jordfordelinger handles alle arealer gældfrit som følge af jordfordelingsoerenskomstens almindelige ilkår, jf. Landbrugsstyrelsen [2017]. Panthaer kan dog kræe indfrielse af pantegæld eller ekstraordinært afdrag på gælden, hilket sker på lodsejerens regning. I de tilfælde hor der handles/byttes jordlodder efter nettoprincippet, skal der foreligge fornødent panthaersamtykke til, at jordloddet frigøres for eentuelle pantehæftelser. [NaturErherstyrelsen, 2013] Gies samtykket ikke, kan jordfordelingskommissionen alligeel bestemme, at jordfordelingen skal gennemføres, jf. JFL 6, stk. 2. Herefter imødekommes panthaers kra efter prioritetsorden, så langt ederlaget rækker, horefter eentuelle efterfølgende panthaere rykker op i prioritet, jf. JFL 6, stk. 2. [NaturErherstyrelsen, 2013] Ekspropriation Vejmyndigheden skal, jf. LoOV 119, stk. 2, undersøge panteforhold i tingbogen for den inolerede ejendom. Hertil specificerer LoOV 119, stk. 3, at panthaerne kan kræe erstatningen udbetalt, såfremt denne panteret er tinglyst, inden ekspropriationsbeslutningen er tinglyst på den pågældende ejendom. Dette betyder for lodsejeren, at denne i isse tilfælde ikke får direkte del i erstatningen, idet denne går til panthaer. Vejmyndigheden er pålagt at oplyse eentuelle panthaere om denne ret, jf. LoOV 119, stk. 3. Således er panthaer direkte sikret mod, at dennes pant ikke forringes eller ændres ed en ekspropriation, uden at disse får del i erstatningen, his det ønskes. En undtagelsesbestemmelse fremgår af LoOV 119, stk. 4, hor ejmyndigheden kan ælge at udbetale erstatningen direkte til lodsejeren uden samtykke fra panthaer, his ejmyndigheden skønner, at ekspropriationen er ubetydelig i forhold til ejendommens størrelse og ærdi samt pantesikkerheden generelt. Et eentuelt fejlskøn herom påhiler alene kommunen, jf. [Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, 1985, pkt. 34]. 33

42 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 4. Sammenligningsparametre 4.12 Skatteforhold Aance der er tjent i forbindelse med køb/salg af fast ejendom, er som hoedregel en skattepligtig indkomst, jf. EBL 1. Der er ifølge SKAT [2012] en praksis, hor SKAT il urdere ejendomme på under 5,5 ha til at ære beboelsesejendomme i landzone, hilket il sige, at disse er under den i praksis fastsatte parcelhusregel og dermed som udgangspunkt fritaget for ejendomsaancebeskatningen. Derudoer kan en kommune ælge at foretage et køb på ekspropriationslignede ilkår som en friillig købsaftale, his kommunen opfylder betingelserne for at ekspropriere arealet, og dermed il oerdragelsen også ære fritaget for ejendomsaancebeskatning, jf. EBL 11, stk. 1. [SKAT, 2018] Jordfordeling Jordombytninger ed jordfordelinger er, jf. EBL 7, stk. 1, undtaget fra ejendomsaancebeskatning, his ærdien af det købte modsarer ærdien af det afståede. Lodsejerne skal ed jordfordeling betale ejendomsaancebeskatning ed fortjeneste på handler udoer i de undtagne tilfælde, herunder salg af ejarealer på ekspropriationslignende ilkår Ekspropriation Ekspropriationserstatninger ed arealafståelser er som hoedregel undtaget for ejendomsaancebeskatning, jf. EBL 11, stk. 1. Mageskifte ed ekspropriation er også undtaget, his ærdien af det købte modsarer ærdien af det afståede, jf. EBL 7, stk Økonomi/sagsomkostning Ofte il økonomi ære en æsentlig faktor for et ejprojekt, uanset hilken arealerherelsesmetode, der anendes. Dette medfører, at beslutningen om anlæggelsen af en ej ofte il ære fulgt af et økonomisk oerslag for arealerherelsesproceduren, horfra kommunalbestyrelsen kan disponere midler hertil Jordfordeling Det økonomiske oerslag i en jordfordeling il ofte ære udgjort af honorarer til jordfordelingsplanlæggeren, og det indledende arbejde, hortil der yderligere kommer udgifter til Landbrugsstyrelsen og jordfordelingskommissionen m., jf. JFB 28, stk. 2. Udgifterne hertil afholdes af kommunen, jf. JFL 24, stk. 1, da disse er rekirenten i jordfordelingen til ejprojektet. Oerslaget på disse udgifter kan dog ære anskelige at fastsætte på forhånd, da udgifterne afhænger af, hor let/besærlig planlægningsarbejdet er, herunder om der afholdes flere etaper af jordfordelingen. Hertil skal der muligis også afsættes midler til de lodsejere, der har kra på erstatning, f.eks. for ulemper forbundet med omkørsel og lignede Ekspropriation Af figur 3.5 på side 24 ses flere forskellige opgaer, der skal ære løst og klargjort forinden afholdelsen af åstedsforretningen, og ekspropriationsbeslutningen kan edtages. Heri ligger en stor del af det forberedende arbejde omkring loligheden samt et muligt erstatningsforslag, der alt sammen finansieres af kommunen. [Mølbeck og Flensborg, 2007] Arealerherelse ia ekspropriation kræer særligt, at der blier disponeret midler til udbetaling og fastsættelse af erstatningerne for arealafståelserne. Udgifterne til en ekspropriation kan som udgangspunkt skønnes med baggrund i taksationspraksis. Kommunen afholder desuden en del af udgifterne til eentuelle taksationsmyndigheder, og skal muligis hae ekstern rådgining, hilket også kan udgøre et anseeligt beløb. [Mølbeck og Flensborg, 2007] [Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, 2015] 34

43 4.14. Midlertidig arbejdsareal Aalborg Uniersitet 4.14 Midlertidig arbejdsareal Ved ejprojekter anendes der ofte midlertidige arbejdsarealer, hor entreprenøren har mulighed for at placere maskiner, skurogne og lignende til brug under anlægsarbejdet. [Faarup, 2010] [Mølbeck og Flensborg, 2007, s ] Jordfordeling Der findes ikke nogen normal gældende logiende praksis for hordan dette forhold blier behandlet i forbindelse med en jordfordeling, horfor der er metodefrihed. [NaturErherstyrelsen, 2013] Kommunen kan i denne forbindelse ælge forskellige løsningsmodeller, f.eks. friillige aftaler, jordfordelingsaftaler, ekspropriation eller lade det ære op til entreprenøren at indgå friillige aftaler Ekspropriation Af LoOV 98, stk. 1, nr. 2, findes hjemlen til der midlertidigt kan rådes oer en lodsejers areal. Dette forudsætter, at der ydes fuldstændig erstatning for den midlertidige afståelse, hilket f.eks. kan indebære erstatning for afgrødetab eller strukturskader. Idet afståelsen er midlertidig, forudsættes det, at rådighedsindskrænkningen medfører et tab, førend der er kra om erstatning. [Faarup, 2010] Ved ekspropriation til midlertidige rådighedsindskrænkninger gælder de samme regler for nødendighed som ed almindelig ekspropriation. Dette medfører, at de midlertidige arbejdsarealer skal indskrænkes mest muligt og ikke inddrage unødendigt meget areal i forhold til det mål, der søges med den midlertidige ekspropriation. [Mølbeck og Flensborg, 2007, s ] 4.15 Klager Af foraltningsloens kapitel 7 fremgår det at alle afgørelser, der er meddelt skriftligt, og som kan påklages til anden administrati myndighed, skal ledsages af en klageejledning til, horledes en sådan klage indgies. [Justitsministeriet, 2014a] Jordfordeling Ved jordfordelinger er klageadgangen beskreet i JFL 27 og 27a. Af disse bestemmelser fremgår det, at lodsejerne har mulighed for at klage oer Landbrugsstyrelsens afgørelser i henhold til JFL, ed at rette henendelse til miljø- og fødeareministeren. [NaturErherstyrelsen, 2013] Det er yderligere muligt at klage oer jordfordelingsplanens indhold samt jordfordelingens materielle indhold, hilket skal ske ed henendelse til jordfordelingskommissionen. [NaturErherstyrelsen, 2013] Af JFL 27, stk. 2, fremgår det, at afgørelser afsagt af jordfordelingskommissionen ikke kan indbringes for anden administrati myndighed. Dette betyder, at efter jordfordelingskommissionen har godkendt jordfordelingsplanen, kan denne ikke påklages til anden myndighed. Sele jordfordelingskendelsen kan ej heller påklages, så snart denne er afsagt, hored lodsejeren udelukkende har domstolene som klageadgang Ekspropriation I forbindelse med en ekspropriation er der omfattende klageadgang for så idt angår loligheden samt erstatningsfastsættelsen. Klager edrørende ekspropriationens lolighed behandles af Vejdirektoratet, som er den administratie rekurs, jf. [Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, 2016, 6]. Yderligere er der mulighed for at få erstatningsfastsættelsen prøet i to taksationskommissioner, jf. LoOV 112, stk. 1 og LoOV 116, stk. 1, hortil både ejmyndigheden og lodsejeren kan indbringe erstatningsfastsættelsen for disse. I alle tilfælde er klagemulighederne ikke behæftet med udgifter for lodsejerne, med mindre disse tilkøber sagkyndig bistand. Det skal dog bemærkes, at taksationskommissionerne også kan tilkende erstatning for sagkyndig bistand, jf. LoOV 110. For yderligere beskrielse herom se bilag A.2. 35

44 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 4. Sammenligningsparametre Som forklaret i afsnit 4.2 er det muligt at indgå friillige aftaler inden ekspropriation iærksættes. Ved indgåelse af friillige aftaler indsnæres lodsejerens klageadgang betydeligt i forhold til de muligheder, der er i en ekspropriation. Dette skyldes, at aftalen i id udstrækning kan ses som et helt almindeligt køb/salg af fast ejendom og ikke som en foraltningsretlig afgørelse som en ekspropriation. Da der ikke er tale om en afgørelse, er lodsejeren ikke i samme grad berettiget til en klageadgang. Lodsejeren fraskrier sig derfor implicit klageadgangen ed at indgå i friillige handler i stedet for at blie eksproprieret. [Poulsen, 2017] 4.16 Vurdering/erstatningsfastsættelse Uanset hilken arealerherelsesmetode, der anendes, il erstatningsfastsættelsen af de inolerede jorde altid spille en afgørende rolle i en arealerherelsesprocedure. Da jordfordeling er en friillig indgåelse af en jordfordelingsoerenskomst og ekspropriation er en tangsmæssig afståelse, il denne del af proceduren ære meget forskellig de to arealerherelsesmetoder imellem Jordfordeling Når en jordfordeling er rejst, er der mulighed for at afholde en urderingsforretning, jf. figur 3.1 på side 19. Denne il ofte blie afholdt med deltagelse af lodsejerudalget, Landbrugsstyrelsen, jordfordelingsplanlæggeren samt et jordbrugskyndigt medlem, hortil det skal bemærkes, at det ikke er lobestemt, hem der skal deltage i urderingsforretningen. [Elimar, 2017] Her blier de deltagene jorde indekseret, hilket kan gøres i sammenspil mellem de deltagende. Vurderingen af jorden il ske på baggrund af forskellige faktorer, herunder jordstykkets udformning, afandingsforhold, læbælter, kalitet og dyrkningsafkast, indmøller m. En igtig faktor er, at indekseringen afspejler den reelle markedsærdi, da en forkert urdering il påirke jordmobiliteten, jf. afsnit 2.9. [NaturErherstyrelsen, 2013] Indekseringen il efterfølgende ære denne ærdi jorden købes, sælges eller byttes til i jordfordelingen. Afholdes urderingsforretningen ikke, fastsættes prisen på jordene i forhandlingsprocedurene mellem jordfordelingsplanlæggeren og de enkelte lodsejeres holdninger til prisfastlæggelsen Ekspropriation I en ekspropriationsprocedure udgøres en stor del af arbejdet fastsættelsen af erstatningstørrelsen for det afståede areal, hortil det også ofte er her, at de fleste tister opstår. [Mølbeck og Flensborg, 2007] Erstatningsfastsættelsen tager udgangspunkt i, at lodsejeren skal hae fuldstændig erstatning for det afståede, jf. GRL 73, stk. 1. Erstatningsfastsættelsen følger ingen retningslinjer eller ejledninger, men beror derimod på en konkret urdering med baggrund i juridiske betragtninger, og styres i høj grad af taksationssystemet og domstolene som illustreret på figur 3.5 på side 24. [KBET, 1963] [Mølbeck og Flensborg, 2007] Det fremgår ikke af GRL 73, stk. 1, at den fuldstændige erstatning skal ære kontant, horfor det også er muligt at yde erstatning ed at gie jord i erstatning, der helt eller delist skal modsare den erstatning som lodsejeren ellers skulle hae. I denne forbindelse skal det pointeres, at kommunen fortsat er underlagt foraltningsretlige regler i denne forbindelse med særlig henisning til udbudsreglerne forklaret i afsnit Sammenfatning Sammenligningsparametrene opstillet i oenstående gennemgang iser, at der er en række forhold, som kan, og skal behandles i både jordfordeling og ekspropriation, hortil isse parameter håndteres meget forskelligt. Gennemgangen danner derfor grundlaget for at inddrage sammenligningsparametrene, og anende dem til at analysere en række forskellige cases. 36

45 KAPITEL 5 Delkonklusion Som beskreet i indledningen, jf. kapitel 1, tager den første del af specialet afsæt i den initierende problemstilling, der lyder som følger: Hordan anendes 1 jordfordeling og ekspropriation ed nyanlæg af kommunale eje, og hordan kan de to fremgangsmåder sammenlignes? I afsnit 3.1 og 3.2 beskries jordfordeling og ekspropriation særskilt, hortil den procesuelle gennemførsel er skitseret i diagrammerne på figur 3.1 på side 19 og figur 3.5 på side 24. Af gennemgangen ses flere parametre, hor de to metoder adskiller sig fra hinanden. En grundlæggende forskel er, at jordfordeling er en friillig indgåelse af en aftale på priatretlige ilkår modsat ekspropriation, der er en tangsmæssig afståelse af ejendomsretten. Dette medirker ligeledes til, at den procesuelle gennemførsel er idt forskellig, hor processen for jordfordeling bærer præg af stor metodefrihed med meget få formkra til proceduren. Modsat er ekspropriation et indgreb i den grundlosbeskyttede priate ejendomsret, og har en detaljeret processuel beskrielse i LoOV, hori både tidsfrister, gennemførsel, klageadgang samt taksation er nøje beskreet i loteksten samt forarbejderne hertil. Begge arealerherelsesmetoder kan derfor anendes til arealerherelse til realisering af kommunale eje, men arealerherelsens indgangsinkel, metode og procedure er idt forskellig. De opstillede sammenligningsparametre i kapitel 4 iser, at der er en række forhold, hor jordfordeling og ekspropriation kan sammenlignes. Hertil fremgår det, at selom begge arealerherelsesmetoder behandler samme aspekter, anendes dette ofte på idt forskellig måder, som det f.eks. ses med en erstatningsfastsættelse af et areal. Her har LoOV bestemmelser, som netop beskrier dette, og er bakket op af en udførlig praksis, der beskrier og forklarer, horledes arealafståelse erstattes i forskellige tilfælde, og i hilke tilfælde arealafståelse ikke erstattes. Netop erstatningsfastsættelsen i en ekspropriationsprocedure er ofte fulgt af tister og uenigheder mellem lodsejer og kommunen, horfor der er så udførlig en praksis på området. Modsat har jordfordeling metodefrihed, horfor det ikke er fastsat, hem der ærdifastsætter jorden. Her indgår de inolerede lodsejere sel i jordfordelingsaftalerne, og kan derfor blot takke nej til aftalen, his ikke de ser sig tilfredse med prisfastsættelsen for jordbytterne. Det at jordfordeling beror på friillige aftaler, og har stor metodefrihed gør, at jordfordeling og ekspropriation adskiller sig meget indbyrdes i flere henseender. Derfor er det releant, at sammenligne de to forskellige fremgangsmåders anendelse for arealerherelse i praksis indenfor de opstillede sammenligningsparametre. 1 Begrebet "anendes" afgrænses til at ære den i loen og litteraturen forskrene anendelse og ikke den praktiske anendelse i konkrete sager 37

46 KAPITEL 6 Problemformulering I kapitel 3 blier der redegjort for jordfordeling og ekspropriation, og i kapitel 4 opstilles der parametre, horpå disse to arealerherelsesmetoder kan sammenlignes. Arealerherelsesmetoderne adskiller sig i deres procedurer, og de grundelementer, der anendes til at erhere de arealer, der er nødendige for et anlægsprojekts realisering; i denne forbindelse kommunale ejanlæg. Grundlæggende blier de to forskellige arealerherelsesmetoder anendt på her sin måde, og det må ære op til kommunen at bestemme, hilken arealerherelsesmetode denne ser bedst anendelig i den gine situation. Det har ikke for specialegruppen æret muligt at fremfinde nyere litteratur, der drager paralleller mellem de to arealerherelsesmetoder, selom der er en større skelnen mellem disses anendelser. Jordfordeling blier af isse respondenter i Elimar [2017] portrætteret som ærende en gae til landmændende, hor der er muligheder for at afbøde landbrugsmæssige gener ed anlæg af eje på baggrund af en tærsektoriel planlægning. Derimod blier ekspropriation anset som ærende en metode, der anendes til at tangsfjerne jorde, med en stram processuel styring med et snæert sektororienteret fokus. Det antages, at her arealerheelsesmetode har her sine styrker, sagheder, muligheder og trusler, hilket kan tages i betragtning af rekirenten inden anendelsen af en af metoderne. For at kunne undersøge dette, er det nødendigt at undersøge metodernes anendelse i praksis, horfor der skal tages udgangspunkt i forskellige cases for belysning af dette. Essentielt set må grundkernen for et ejprojekts bedste fremgangsmåde for arealerherelse bero på den udtalelse som Kitte Borup fra Djursland Landboforening udtaler: "At løfte i samlet flok er både procesbesparende for alle inolerede parter, men er også helt afgørende for at opnå den rigtige og retfærdige løsning på den kortest mulige tid." [Borup, 2014] Oenstående fører frem til specialets problemformulering, der lyder: Hordan anendes jordfordeling og ekspropriation ed nyanlæg af kommunale eje i praksis, og hordan adskiller fremgangsmåderne sig i henhold til de opstillede sammenligningsparametre? Hilke styrker, sagheder, muligheder og trusler forefindes ed jordfordeling og ekspropriation ed arealerherelsen til kommunale ejanlæg? Med problemformuleringen er det ikke hensigten, at finde frem til hilken arealerherelsesmetode, der er den bedste. Hensigten er nærmere at skabe grundlaget for, at en kommune kan træffe et eloerejet alg om hilken arealerherelsesmetode, der skal anendes ud fra kommunens gine situation. 38

47 KAPITEL 7 Valg af cases Dette kapitel redegør for alget af de cases, der danner grundlag for specialets analyser. Disse redegørelser indeholder desuden en kort beskrielse af ejprojektet. Valget af casene er baseret på, at ejene primært skal ære belliggende i landzone, og er sammenlignelige. En betingelse for alget af casene er, at de her især indeholder enten jordfordeling eller ekspropriation til realisering af kommunale ejanlæg. I afsnit 2.5 er der opstillet yderligere kriterier for alg af cases. Aars Omfartsej (Jordfordeling) I byen Aars i Vesthimmerlands Kommune ble der ed jordfordeling i perioden erheret areal til Aars Omfartsej, der er en knap 10 km omfartsej. [Elimar, 2017] Denne case er udalgt, eftersom denne repræsenterer arealerherelse alene ia jordfordeling samt, at der allerede er opnået kendskab til denne case gennem Elimar [2017]. Grenaa Omfartsej (Jordfordeling og ekspropriation) Arealerherelsen til Grenaa Omfartsej, beliggende i Norddjurs Kommune, skete ed jordfordeling som led i en ekspropriation i år [Elmstrøm, 2014] Omfartsejen er ca. 6 km lang [Norddjurs Kommune, 2017a]. Valget af denne case er baseret på at både jordfordeling og ekspropriation er anendt til at erhere arealerne til omfartsejen. Egnsplanej (Ekspropriation) Ud fra det offentlige mediebillede har Egnsplanejen i Aalborg Kommune skabt sig en negatit betonet opmærksomhed. [Nordjyske Stiftstidende, 2016a] [Nordjyske Stiftstidende, 2017] [Nordjyske Stiftstidende, 2018] Specialegruppen har udalgt denne case, for at se nærmere på, om det har æret arealerherelsen ed ekspropriation, der har medirket til denne negatie betoning. Arealerherelsen til Egnsplanejen ble realiseret i år 2013 jf. Aalborg Kommunes byråd [2013a], og har en længde på ca. 7 km, jf. Nordjyske Stiftstidende [2016b]. Horsens omfartsej (Ekspropriation) Horsens Omfartsej er en ca. 3 km lang omfartsej syd om Horsens [Horsens Kommune: Teknik og Miljø, 2012]. Arealerne ble erheret ed indgåelse af friillige handler samt ekspropriation i de tilfælde, hor der ikke kunne opnås enighed mellem parterne, jf. Horsens Kommune [2014]. Ekspropriationen ble gennemført i år 2016 [Horsens Kommune, 2016]. Denne case er algt, da den repræsentere en kommunal ej, der er realiseret ed henholdsis friillige aftaler og ekspropriation. De fire cases behandles i her deres kapitel, hor disse belyses med udgangspunkt i sammenligningsparametrene opstillet i kapitel 4. På baggrund heraf er det muligt at analysere casenes ligheder og forskelligheder i den komparatie analyse i kapitel

48 KAPITEL 8 Aars Omfartsej Aars er en by beliggende i Vesthimmerlands Kommune sydest for Aalborg. I takt med at byen Aars har udiklet sig, er trafikbelastningen ia byens indfaldseje steget. Af denne grund besluttede byrådet i år 2011, at der syd for Aars skulle etableres en kommunal omfartsej, således trafikbelastningen i byen kunne mindskes, og desuden kunne adgangen til erhersområderne forbedres. [Vesthimmerlands Kommune, 2013b] På baggrund af dette ble kommuneplantillægget: "KP Omfartsej syd om Aars" af marts 2013, jf. Vesthimmerlands Kommune [2013a] edtaget, som ar plangrundlaget for Aars Omfartsej. Der ble udarbejdet to forslag til linjeføringen hor den, der ar mindst indgribende på miljøet, ble algt. [Elimar, 2017] Omfartsejen ar planlagt med tre anlægsetaper, men ble gennemført ed to anlægsetaper. Omfartsejens linjeføring og anlægsetaper kan ses på figur 8.1. Figur 8.1. Anlægsetaperne for Aars Omfartsej. De tre oprindelige anlægsetaper er markeret med de tre bokse. De to endelige anlægsetaper for Aars Omfartsej er markeret med henholdsis en grøn og blå linjeføring, udleeret af Orbicon. Anlægsetape 1 åbnede d. 16/ , og anlægsetape 2 ar forentet åbnet april/maj [Elimar, 2017] Det iste sig, at den sydlige del af anlægsetape 3 markeret med den røde linjeføring på figur 8.1, ikke kunne realiseres, i og med denne bl.a. ille medføre store omkostninger til anlægsbudgettet og arkæologiske udgraninger. Derfor ble det algt kun at lae to anlægsetaper bestående af anlægsetape 1, der udgør den grønne linjeføring på figur 8.1, og anlægsetape 2, der udgør den blå linjeføring på figur 8.1. Det ble af kommunen algt at anende jordfordeling til arealerherelsen. Jordfordelingen ble udført af firmaet Orbicon, og startede officielt ed det indledende møde d. 30/ , hor et lodsejerudalg på seks personer ble etableret. Dette lodsejerudalg ar bredt repræsenteret i og med medlemmerne adskilte sig i bedriftsstørrelse og geografi. Desuden ble skæringsdatoen for den første jordfordelingsetape fastsat til at ære d. 15/ Til det indledende møde ar lodsejerne generelt positie oer for sele omfartsejen, horimod lodsejerne udiste en is forsigtighed oerfor jordfordeling. [Elimar, 2017] 40

49 Aalborg Uniersitet Jordfordelingen endte med at bestå af fire jordfordelingsetaper, som ble udført af to jordfordelingsplanlæggere. De to første jordfordelingsetaper skulle hoedsageligt indskaffe jord til jordpuljen og omfartsejen, horefter jordfordelingsplanlæggerne i de to sidste jordfordelingsetaper skulle fordele jordene igen og indhente det sidste jord til omfartsejen. Det endte med at arealerherelsen til omfartsejen udelukkende ble realiseret ed jordfordeling. [Elimar, 2017] Af figur 8.2 kan det ses horledes der trinis ble erheret jord til Aars Omfartsej, og af tabel 8.1 gies et oerblik oer de fire jordfordelingsetapers omfang for arealerherelsen til Aars Omfartsej. [Elimar, 2017] Figur 8.2. Jordfordelingsetape 1: Grøn, 2: Rød, 3: Orange og 4: Blå. Udarbejdet på baggrund af materiale udleeret af Orbicon. Indeholder data fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektiisering, Skærmkort dæmpet, oktober [Elimar, 2017] Jordfordelingsetape Etape 1 Etape 2 Etape 3 Etape 4 Samlet Antal deltagende ejendomme Antal omlagte ha 102,06 319,09 125,37 40,15 586,67 Jordpulje erheret/solgt ha 48,40 97,61-53,72-29,17 63,12 Antal ha til omfartsejen 2,03 33,72 10,28 0,81 46,84 Jordpuljens mængde ha 46,37 110,26 46,26 16,28 8,09 Tabel 8.1. Jordfordelingetapernes omfang til arealerherelsen til Aars Omfartsej [Elimar, 2017] Efter endt jordfordeling kunne der samlet tælles, at 170 ejendomme deltog i jordfordelingen til Aars Omfartsej. 32 af ejendommene ar direkte berørt af omfartsejen. Der ar gennem arealerherelsen ført dialog med 103 lodsejere, horaf 29 af disse hade en ejendom, der ar berørt af omfartsejen. Udenfor jordfordelingen solgte kommunen fire ejendomme, der tilsammen udgjorde et areal på 8,19 ha. Dermed endte kommunen ud med et areal for "Jordpulje erheret/solgt ha" på 54,93 ha, horfor "Jordpuljens mængde ha" er på 8,09 ha. De 8,09 ha oerførtes efterfølgende til kommunens jordforsyningskonto til anden senere anendelse end ejprojektet. [Elimar, 2017] Af figur 8.3 er planlægningsprocessen og arealerherelsen skitseret som en tidslinje oer forløbet. 41

50 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 8. Aars Omfartsej Figur 8.3. Tidslinje oer arealerherelsesprocessen ed Aars Omfartsej [Elimar, 2017] Som beskreet i kapitel 4 il gennemgangen af sammenligningsparametrene i casen følge den kronologiske opstilling af sammenligningsparametrene listet nedenfor. Hert parameter il for casen blie gennemgået særskilt, hor hert sammenligningsparameter il blie nummereret efter kapitlets nummer og herefter nummeret på det enkelte parameter anist i listen nedenfor. 1. Baggrund for alg af arealerherelsesmetode 2. Forundersøgelser 3. Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom 4. Tidshorisont 5. Dialog 6. Aktørernes påirkning af proceduren 7. Oerkørsler 8. Udidelse af arealerherelse 9. Jordmobilitet 10. Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat 11. Panthaerforhold 12. Skatteforhold 13. Økonomi/sagsomkostninger 14. Midlertidigt arbejdsareal 15. Klager 16. Vurdering/erstatningsfastsættelse 42

51 8.1. Baggrund for alg af arealerherelsesmetode Aalborg Uniersitet Det opmærksom på, at en is mængde af empirien stammer fra [Elimar, 2017] og desuden det udførte interiew med Jan Nymark Thaysen fra Orbicon d. 09/ Interiewet er udført i oerensstemmelse med metoden beskreet i afsnit 2.7, hortil der ligeledes henises til bilag B, der beskrier respondenten og de interiewspørgsmål edkommende ble stillet. Det samlede interiew er transskriberet og kan læses i bilag C.5.4. Desuden gøres der opmærksom på, at når der igennem denne case blier refereret til et løbenummer, blier der refereret til en ejendom. Dermed kan en lodsejer hae flere løbenumre, his edkommende ejer flere ejendomme. 8.1 Baggrund for alg af arealerherelsesmetode På baggrund af kommunens kendskab og gode erfaring med jordfordeling ble det besluttet at anende jordfordeling til realisering af omfartsejen, jf. afsnit [Elimar, 2017] Jordfordeling ble algt med henblik på, at landbrugsbedrifternes driftsbetingelser ikke skulle forringes. Derimod kunne det store antal berørte ejendommes bedrifts- og ejendomsstrukturer forbedres, især eftersom kommunen hade besluttet at ejendomme, som ikke ar berørt af omfartsejen, også kunne inddrages i jordfordelingen. Betingelsen for at indgå i en jordfordelingsaftale ar dog, at det skulle hae gan for omfartsejen. Kommunen hade fra ejprojektets start til hensigt at gennemføre hele arealerherelsen udelukkende på baggrund af jordfordeling. Efter jordfordelingsetape 1 ble det af byrådet indset, at en beslutning om anendelsen af ekspropriation ar nødendig for omfartsejens realisering. Dette ble indført, eftersom der i projektområdet ar en lodsejer, som kræede næsten fem gange så høj en pris for sit ejberørte areal sammenlignet med de resterende ejendommes ejberørte arealer. Det endte dog med, at ingen lodsejere ble eksproprieret trods det ar tæt på, at to lodsejere ble det, hilket er beskreet nærmere i afsnit [Elimar, 2017] 8.2 Forundersøgelser Forud for jordfordelingen udarbejdede Orbicon VVM-redegørelsen for anlægsprojektet. I forbindelse med dette ar Orbicons jordfordelingsplanlæggere ude og høre lodsejerne i projektområdet om, hilke interesser de hade i forbindelse med anlægsprojektet, og hilke muligheder de så for deres fremtidige bedrift og ejendom, his denne ble påirket af anlægsprojektet. På denne måde ble der forud for sele jordfordelingen udført en ejendomsmæssig forundersøgelse, der for jordfordelingsplanlæggeren skabte et billede af muligheden for at anende jordfordeling til arealerherelsen til omfartsejen. 8.3 Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom Gennem jordfordelingsetaperne optrådte kommunen som køber og sælger. Dette gjorde kommunen for løbende at erhere jord til jordpuljen for derefter at afgie jorden igen i senere jordfordelingsetaper, og desuden for at erhere ejarealerne. En samlet oersigt oer de, af kommune handlede arealer, kan ses på tabel 8.1. [Elimar, 2017] Der ble forinden jordfordelingen ikke indgået nogle priatretlige aftaler om køb/salg, hilket jordfordelingsplanlæggeren urderede, ille hae æret en god idé. På denne måde hade jordfordelingsplanlæggeren også haft en jordpris at tage udgangspunkt i, i forbindelse med urderingen af jordpriserne i jordfordelingen. 43

52 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 8. Aars Omfartsej 8.4 Tidshorisont Tidsforløbet for de fire jordfordelingsetaper ar som illustreret på figur 8.3: Jordfordelingsetape 1: start d. 30/ , skæringsdato d. 15/ Jordfordelingsetape 2: start d. 15/ , skæringsdato d. 15/ Jordfordelingsetape 3: start d. 15/ , skæringsdato d. 15/ Jordfordelingsetape 4: start d. 15/ , skæringsdato d. 01/ [Elimar, 2017] Heraf ses det, at jordfordelingen arede 3 år og 6 måneder fra det indledende møde til jordfordelingens ende. [Elimar, 2017] Jordfordelingsplanlæggeren udtaler i denne forbindelse, at arealerherelsen ikke skete på baggrund af en detailprojektering. Derfor ar der øget mulighed for at ændre omfartsejens forløb, hor både lodsejere og aktører som Danmarks Naturfredningsforening kunne komme med ændringsforslag underejs i processen. Dette medførte, at omfartsejen forløb og andre løsninger ble inkorporeret gennem en iterati proces, hor der skulle findes løsninger på flere parametre, hilket påirkede arealerherelsens tidsforløb. Jordfordelingsplanlæggeren urderer dog, at his der ikke hade æret mulighed for at inddrage udefrakommende aktører, samt his der hade æret en mere fast linjeføring, så kunne arealerherelsen hae æret forkortet ned til 2 år. I denne forbindelse lægger jordfordelingsplanlæggeren op til, at tidsrammen kunne hae æret planlagt således, at jordfordelingsplanlæggeren fik to år til at erhere arealerne til omfartsejen, og dernæst to år til at rydde op i områdets bedrifts- og ejendomsstruktur. 8.5 Dialog Ifølge jordfordelingplanlæggeren har dialogen mellem edkommende og kommunen æret god, eftersom kommunen på forhånd hade kendskab til jordfordeling, og dermed jordfordelingsproceduren. Dette uddybes nærmere i afsnit Udoer dialogen kommunen og jordfordelingsplanlæggeren imellem, har dialogen ifølge Elimar [2017] æret god jordfordelingsplanlægger og lodsejere imellem, samt kommunen og lodsejere imellem. Lodsejerne interne dialog i projektområdet ga desuden ikke anledning til problemer. 8.6 Aktørernes påirkning af processen Kommunen ga brede rammer for både jordfordelingsplanlæggeren og lodsejerne. Jordfordelingsplanlæggeren hade dog ikke nogen jordpulje at tage udgangspunkt i ed jordfordelingens start, men hade fået ide rammer for, horidt jordfordelingen geografisk måtte udstrække sig. På denne baggrund hade jordfordelingsplanlæggeren mulighed for at inddrage jorde i jordfordelingen, selom disse ikke ar berørte af omfartsejen. Eftersom kommunen hade forudgående kendskab til jordfordeling, hade kommunen en forståelse for anendelsen af denne fremgangsmåde. Af denne grund opstod der ikke større konflikter eller misforståelser jordfordelingsplanlægger og kommunen imellem. [Elimar, 2017] Der ar dog ét tilfælde, hor kommunen og jordfordelingsplanlæggeren gik skæt af hinanden. Dette skete ed den østlige del af omfartsejen, hor jordfordelingsplanlæggeren ar i gang med at erhere arealer til jordpuljen. Underejs i denne proces sendte kommunen et bre til lodsejerne i området med orientering om planlægning af et erhersområde i samme område. Dette gjorde, at ingen lodsejere efterfølgende ar interesserede i at indgå i en jordfordelingsoerenskomst, eftersom der ble skabt en forentningsærdi. Derfor er ejendomsstrukturen for dette område ikke forbedret efter jordfordelingen. 44

53 8.7. Oerkørsler Aalborg Uniersitet Det at lodsejere, der ikke har æret direkte berørt af omfartsejen, har haft mulighed for at deltage i jordfordelingen medførte, at flere af lodsejernes bedrifter og ejendomme har fået en bedre arrondering og struktur i projektområdet. Samtidig har flere lodsejere, der har haft et ønske om at sælge, bytte eller købe haft muligheden for dette, uden der for lodsejerne har æret handelsomkostninger for dette udoer relaksation. [Elimar, 2017] Udoer oenstående har jordfordelingsplanlæggeren haft et godt samarbejde med lodsejerudalget, hilket har påirket, at jordfordelingen er forløbet godt udtaler jordfordelingsplanlæggeren. 8.7 Oerkørsler I forbindelse med arealerherelsen til omfartsejen ar det af kommunen ønsket, at antallet af oerkørsler skulle ære så få som muligt. Jordfordelingsplanlæggeren udtrykker i denne forbindelse, at antallet af oerkørsler er bleet holdt på et minimum som følge af jordfordelingen. 8.8 Udidelse af arealerherelse Ved Aars Omfartsej har arealerherelsen spredt sig udoer ejprojektets rammer, eftersom lodsejere, der ikke direkte har æret berørt af omfartsejen, har haft mulighed for at indgå i jordfordelingen, hilket også kan ses af figurerne i afsnit Dette har æret udnyttet strategisk af jordfordelingsplanlæggeren, eftersom edkommende har haft bedre ilkår til at skabe en jordpulje og rydde op i landbrugsstrukturen i området. Jordfordelingsplanlæggeren har i denne forbindelse en opgae i ikke at stå tilbage med en resterende mængde jordpulje, der ikke kan afgies til anden køber, hilket heller ikke ble tilfældet ed jordfordelingen til Aars Omfartsej. [Elimar, 2017] Multifunktionel jordfordeling Udoer sele arealerherelsen til ejanlægget gik jordfordelingen udoer sele dens formål, eftersom den ble multifunktionel uden at dette oprindeligt ar tiltænkt. De multifunktionelle jordfordelinger kom bl.a. til udtryk ed nedrining af bygninger, sikring af den økologiske omstilling, erstatningsnatur, skorejsning, etablering af omlastningsplads, anden linjeføring af ej m.m. [Elimar, 2017] I afsnit og il eksemplerne på sikring af den økologiske omstilling og anden linjeføring af ej blie beskreet Løbenummer 126, 322, 457 og Sikring af den økologiske omstilling Ejendommene med løbenummer 126, 322, 457 og 519 er ejet af den samme lodsejer og udgør den samlede bedrift. Denne lodsejer indgik i jordfordelingen på baggrund af særlige omstændigheder, eftersom lodsejeren ar økologisk kægbonde, horfor lodsejeren ar afhængig af nærtliggende jorde. Anlæggelsen af omfartsejen gennemskar bedriften i sådan en grad, at det efterfølgende ille ære yderst anskeligt at fortsætte den økologiske drift, idet økologiske landmænd møder særlige driftsmæssige kra i forhold til konentionelle landmænd. Ved at indgå i jordfordelingen fik lodsejeren tilkøbt nærtliggende jorde, hortil der ble oprettet en fætunnel under omfartsejen, hilket muliggjorde, at den økologiske drift kunne fortsætte ufortrødent efter omfartsejens anlæggelse. På figur 8.4 og 8.5 kan lodsejerens indgåelse i jordfordelingen ses. Den gule stiplede linje illustrerer fætunnellens placering. [Elimar, 2017] 45

54 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar Figur 8.4. Illustration af bedriften ejet af den økologiske kægbonde inden jordfordeling. Materiale udleeret af jordfordelingsplanlægger og udarbejdet på baggrund af [Elimar, 2017] 8. Aars Omfartsej Figur 8.5. Illustration af bedriften ejet af den økologiske kægbonde inden jordfordeling. Materiale udleeret af jordfordelingsplanlægger og udarbejdet på baggrund af [Elimar, 2017] Anden linjeføring af eksisterende eje I forbindelse med etableringen af omfartsejen fandt kommunen det hensigtsmæssigt, at to eksisterende ejforløb skulle brydes op og ændres således, at de trafikale forhold ble forbedret i forbindelse med anlæggelsen af omfartsejen. Dette skyldtes, at inden anlæggelsen af omfartsejen skulle beboere est for Aars holde tilbage på Holmeej for de få kørende trafikanter fra Løgstørej. Efter jordfordelingen fik Holmeej og Løgstørej brudt noget af deres linjeføring op og ble koblet på omfartsejen, hilket forbedrede den trafikale struktur. Samtidig kunne løbenummer 130 få tilkøbt et ekstra areal, horpå der ble foretaget priat skorejsning, og løbenummer 131 og løbenummer 132 kunne tilkøbe arealer, horpå der ble anlagt mere hae. Af figur 8.6 fremgår ejendomsstrukturen inden jordfordelingen, og af figur 8.7 fremgår ejendomsstrukturen efter jordfordelingen. Af figur 8.8 ses de forhenærende linjeforløb af Holmeej og Løgstørej, hor figur 8.9 iser linjeforløbene efter jordfordelingen. [Elimar, 2017] Figur 8.6. Ejendomsstukturen før jordfordelingen [Eli- Figur 8.7. Ejendomsstrukturen efter jordfordelingen mar, 2017] [Elimar, 2017] 46

55 8.9. Jordmobilitet Figur 8.8. Linjeføringen inden jordfordelingen [Flyfotoarkiet, u.d.] Aalborg Uniersitet Figur 8.9. Linjeføringen efter jordfordelingen. De rød-stiplede linjer illustrere de nedlagte eje [Flyfotoarkiet, u.d.] 8.9 Jordmobilitet De tre jordmobilitetspåirkende faktorer; kendskab, landbrugsstrukturelle forhold samt jordpulje, beskreet i afsnit 2.9, behandles særskilt nedenfor Kendskab Jordfordelingsplanlæggeren kendte ikke til lokalområdet, da jordfordelingen startede, men hade kendskab til kommunens ilje til at inddrage jordfordeling til arealerherelse, eftersom disse hade æret samarbejdspartnere om Vilsted Sø projektet1, der ble realiseret ed jordfordeling i samme kommune. Det eneste kendskab jordfordelingsplanlæggeren hade til lokalområdet ed Aars ar, at området bestod af mange kægbedrifter, hilket ble bekræftet ed at stifte bekendtskab med lodsejerne i området. [Elimar, 2017] Områdets lodsejere hade før jordfordelingen til Aars Omfartsej ikke kendskab til jordfordeling, hilket medførte en langsom opstart af jordfordelingen. Dette ble forærret ed, at lodsejerne i området ikke ar bekendte om, at lodsejere udenfor projektberørte arealer også kunne deltage i jordfordelingen. Efter lodsejerne ble gjort bekendt med dette af lodsejerudalget, skete der et skred i jordfordelingen Landbrugsstrukturelle forhold Jordfordelingsplanlæggeren fik gennem jordfordelingen en opfattelse af, at lodsejerne i Aars op til finanskrisen hade købt en masse jord, trods det ikke ar nærtliggende deres ejendomme. Dette medførte, at områdets bedrifts- og ejendomsstruktur ar fragmenteret, eftersom flere lodsejere hade deres hoedproduktion i det østlige Aars, og deres andet driftsjord i det estlige Aars. På grund af dette ar der et stort beho for jordfordeling i området, udtrykte jordfordelingsplanlæggeren. Under jordfordelingen ble det af jordfordelingsplanlæggeren erfaret, at nogle lodsejere, der ejede bynært jord, ikke ar interesserede i at sælge grundet en forentning om byudikling. Desuden udpegede kommunen under jordfordelingen et område til fremtidig erhersområde, hilket mindskede jordmobiliteten, eftersom lodsejere her ikke fik lyst til at indgå i jordfordelingen grundet forentningen om forhøjet arealærdi, jf. afsnit 8.6. [Elimar, 2017] Foruden bynære arealer kan det og besærliggøre jordfordelingen, at flere prodkutionsgårde ligger tæt samlet, da disse lodsejere alle er interesseret i nærtliggende jorde, hilket kom til udtryk i Aars. [Elimar, 2017] 1 Et projekt realiseret ed jordfordeling af Orbicon i år 2006 til genskabelsen af Vilsted Sø [Damgaard og Foged, 2006] 47

56 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 8. Aars Omfartsej Jordpulje Eftersom der ikke ar nogen eksisterende jordpulje, måtte jordfordelingsplanlæggeren bruge de to første jordfordelingsetaper på at opbygge en jordpulje og erhere arealer til omfartsejen. De to efterfølgende jordfordelingsetaper bestod herefter i at fordele jordene igen og derigennem opnå en tilfredsstillende arrondering. Det udtales hertil af jordfordelingsplanlæggeren, at der ikke opstod større fastfrosne perioder i jordfordelingen, da lodsejerne generelt ar handelsillige og ikke forsøgte at presse jordpriserne højere end markedsprisen i området. [Elimar, 2017] 8.10 Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat Ved jordfordeling er en af grundønskerne, at der efter endt jordfordeling skal ære en bedre arrondering i området, end før jordfordelingen startede. Af figurerne 8.10 og 8.11 ses bedrifts- og ejendomsstrukturen før og efter jordfordelingen til Aars Omfartsej. [Elimar, 2017] Figur Området omkring Aars Omfartsej før jordfordelingen, udleeret af Orbicon [Elimar, 2017]. Bemærk at der er indgået jordfordelingsaftaler længere ude end de, som er ist på figuren 48

57 8.11. Panthaerforhold Aalborg Uniersitet Figur Området omkring Aars Omfartsej efter jordfordelingen, udleeret af Orbicon [Elimar, 2017]. Bemærk at der er indgået jordfordelingsaftaler længere ude end de, som er ist på figuren Af figurerne 8.10 og 8.11 ses det, at efter jordfordelingen ble udført til arealerherelsen til omfartsejen ble der skabt en mere samlet bedrifts- og ejendomsstruktur. Dette er med stor sandsynlighed også som følge af, at jordfordelingen særligt har haft bedriftsbegrebet i højsædet for arealerherelsen og ikke blot de enkelte ejendomme særskilt, hored lodsejerne fik mulighed for at forbedre deres samlede bedrift i stedet for blot at modtage en kontant erstatning for indgrebet Panthaerforhold Panteforhold ble håndteret efter loginingen, hored panthaerne ble spurgt inden erstatningernes udbetaling, om de ille hae indbetalt erstatningen som afdrag. Spørgsmålet om panthaerforhold ga umiddelbart ikke anledning til konflikter. Jordfordelingsplanlæggeren udtaler hertil, at det kan ære en udfordring ed pant, at flere ejendomme efter finanskrisen kan ære kraftigt belånt, og flere ejendomme er teknisk insolente, hored de kan inkassere et tab, his de er netto-sælgere i jordfordelingen. Dette kan medføre, at flere lodsejere hellere il beholde deres jord til bortforpagtning, hored de fastholder en indtægt, og fortsat har pant i arealet. Desuden opstår der problemer med panthaere, når disse ikke kan sætte sig ind i boniterings- og arronderingsbegrebet. Jordfordelingsplanlæggeren har opleet, at panthaere skal hjælpes på ej, når disse ikke kan se, at deres pantesikkerhed fortsat er sikret ed, at en pantsætter afgier 20 ha dårlig jord fra en sattellitejendom, og modtager 10 ha god jord ed hoedejendommen, der prismæssigt sarer til det samme. Denne problematik har ikke æret udtrykt af panthaere i forbindelse med jordfordelingen til Aars Omfartsej, men det udtrykkes af jordfordelingsplanlæggeren, at dette ofte kan gie anledning til problemer i forbindelse med jordfordelinger. 49

58 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 8. Aars Omfartsej 8.12 Skatteforhold I forbindelse med jordfordelingsetape 1 ar det ikke afklaret, horledes lodsejerne skulle forholde sig til skatteforhold til de ejberørte arealer. Efter jordfordelingsetape 1 ble det besluttet, at der skulle ske jordfordeling på ekspropriationslignende ilkår, således ejberørte arealer kunne indgå i jordfordelingen, fritaget for ejendomsaancebeskatning, eller også blie eksproprieret. Ved gennemgangen af jordfordelingsetape 1 ble det obsereret, at de ejendomme, der afga arealer til omfartsejen, tilfældigis ar under 5,5 ha, horfor disse faldt ind under parcelhusreglen, og derfor alligeel ar fritaget for ejendomsaancebeskatning. [SKAT, 2012] Hertil skal det bemærkes, at der ar lodsejere, som allerede i jordfordelingsetape 1 tilkendega, at de gerne ille indgå i jordfordelingen og afgie jord til omfartsejen, men ikke ille underskrie oerenskomsten, da lodsejerne ikke ar sikre på fritagelsen for ejendomsaancebeskatningen. Dette resulterede i, at der ble tilkendegiet en ekspropriationsbeslutning for de ejberørte arealer i starten af jordfordelingetape 2, horefter de pågældende lodsejere fra jordfordelingsetape 1 underskre oerenskomsterne. De ejberørte arealer samt dem, der faldt under ekstensionsreglerne, ar de eneste arealer i jordfordelingen til Aars Omfartsej, som ar fritaget for ejendomsaancebeskatningen. [Elimar, 2017] 8.13 Økonomi/sagsomkostning Arealerherelsen til omfartsejen har umiddelbart holdt sig indenfor det oprindelige budget. Had der ikke holdt sig inden for budgettet, ar arealerherelsen af alt det areal, som jordfordelingsplanlæggeren skulle erhere i forbindelse med de multifunktionelle løsninger, som løbende ble implementeret, jf. afsnit Dette budget kunne ikke fastsættes, eftersom arealerherelsen fulgte en iterati proces, og udiklede sig underejs i takt med ejprojektet Midlertidig arbejdsareal Der ble ikke erheret rettigheder til midlertidige arealer, eftersom dette ikke ar nødendigt. Jordfordelingsplanlæggeren udtaler i denne forbindelse, at lodsejerne stillede deres jorde til rådighed for anlægsarbejdet, og som betaling fik lodsejerne en bunke grus eller andet til gengæld. Der har derfor ikke æret udbetalt kontante summer i erstatning til de lodsejere, der stillede de midlertidige arbejdsarealer til rådighed. Ved lignende ejprojekter, hor dette ikke ille kunne lade sig gøre, udtrykker jordfordelingsplanlæggeren, at erherelsen af midlertidige arbejdsarealer kan indskries i jordfordelingsoerenskomsten. I denne forbindelse udtales det, at dette kan skries under emnet: "Bemærkninger", at erstatningens størrelse for de midlertidige arbejdsarealer fastsættes efter normal gældende taksationspraksis Klager Der har efter jordfordelingen ikke æret nogle lodsejere, der har klaget oer prisfastsættelsen for jordene eller oer loligheden af jordfordelingen. Selom der ikke ar nogle tilfælde af direkte klager oer jordfordelingen, så ar der to lodsejere i projektområdet, der ar utilfredse oer den prisfastsættelse, de ble tilbudt i forbindelse med en jordfordelingsoerenskomst, jf. afsnit Utilfredshed oer jordfordeling Lodsejerne i området hade ikke mulighed for at få deres ejberørte arealer eksproprieret, og dernæst indgå i en jordfordeling. Dette blier af jordfordelingsplanlæggeren understreget ed, at det ar en "noget-for-noget" -procedure. Efter alle jordfordelingsetaperne iste det sig, at der kun 50

59 8.15. Klager Aalborg Uniersitet ar to lodsejere, der tæt på at blie eksproprieret. Det endte dog med, at begge lodsejere indgik i jordfordelingen. [Elimar, 2017] I afsnit er forløbet for en af de to lodsejere beskreet, og forløbet for den anden er giet i [Elimar, 2017, s. 49] Løbenummer 546 Der ble under jordfordelingen holdt mange møder med denne lodsjer. Vedkommende lodsejer syntes, at omfartsejen ille påføre ejendommen mange ulemper med dennes gennemskæring af ejendommen, især i forhold til det forpagtning lodsejeren hade på ejendommen. Jordfordelingsplanlæggeren og kommunen hade oer en længere periode forsøgt at lae en aftale med lodsejeren, men uden held. Dette førte til en beslutning om, at lodsejeren skulle eksproprieres. Ejendommen ar placeret tæt op af et lokalplanlagt udstykket beboelsesområde, horfor lodsejeren ar af den oerbeisning, at ærdien af jorden ar højere end landbrugsjorden i lokalområdet. Da åstedsforretningen fandt sted, fik lodsejeren tilbudt en pris på 40 kr./m 2 for det ejberørte areal. Hertil indrømmer en af de interiewede respondenter fra [Elimar, 2017] dog, at edkommende lodsejer fik for meget i erstatning i forhold til de 15 kr./m 2 andre lodsejere fik for deres ejberørte arealer, jf. afsnit Dette kan både skabe mistillid til jordfordelingsplanlæggeren, men også samtidig hindre efterfølgende jordfordelingsaftaler, idet isse lodsejere kan få tanken om, at det betaler sig at ære på tærs for at få en højere erstatning. [Elimar, 2017] Der er på figur 8.12 illustreret horledes lodsejerens ejendom ser ud efter jordfordelingen. [Elimar, 2017] Figur Løbenummer 546 efter jordfordelingen, som kun afgier jord til omfartsejen [Elimar, 2017] 51

60 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 8. Aars Omfartsej 8.16 Vurdering/erstatningsfastsættelse Ved Aars Omfartsej ble der ikke udført en urderingsforretning, eftersom jordfordelingsplanlæggeren algte at taksere jorderne i en dialog med lodsejerne ed hert møde med disse. I oerensstemmelse med lodsejernes urdering på jorderne ble det løbende bekræftet, hilken markedsærdi jordene i projektområdet hade. [Elimar, 2017] For de lodsejere, der indgik i jordfordelingen ar m 2 -prisen for de ejberørte arealer 15 kr. [Elimar, 2017] Denne pris ble fastsat således, der ikke ar lodsejere, der hade ejendomme, som ar berørt af omfartsejen, der følte sig snydt for deres erstatning af deres ejberørte areal. I forbindelse med erstatningsfastlæggelsen udtaler respondenter fra Elimar [2017], at de lodsejere, som stod på bagbenene fik mere for deres jord end had de måske egentlig ar berettiget til. Grunden til at kommunen ar illige til at udbetale mere i erstatning til genstridige lodsejere, ar sandsynligis for at undgå ekspropriation, og dermed skabe en solstrålehistorie for anlægsprojektet udadtil. Jordfordelingsplanlæggeren ble bekendt med de to lodsejere, der ar tæt på at blie eksproprieret i løbet af de første to jordfordelingsetaper, men det ar først i slutningen af jordfordelingen, at der ble indgået en jordfordelingsaftale med her af lodsejerne. Fordelen ed at gemme de sære jordfordelingsaftaler til sidst i et jordfordelingsforløb er, at deres prisfastsættelse ikke kommer til at danne præcedens for den resterende mængde af lodsejere, som jordfordelingsplanlæggeren ellers skal forhandle med. Denne fremgangsmåde bør ikke ære målet med udføreslen af en jordfordeling, eftersom der kan sættes spørgsmålstegn ed lodsejernes ligestilling ed sådanne konstellationer. Samtidig kan det af lodsejerne i et jordfordelingsforløb ære strategisk smart at ente med at indgå i jordfordelingsaftaler, his disse kan få prisfastsat deres jorde ud fra den præcedens andres jordfordelingsaftaler får skabt. Derudoer har det ist sig, at ed at ære genstridig kan kommunen blie tilbøjelig til at øge prisnieauet på det jord, der ellers er handlet billigere i en anden situation, men af samme jordkalitet. Ud fra dette har det ist sig, at det i nogle tilfælde il ære godt at foretage en eller to ekspropriationer i forbindelse med en jordfordeling, og dered opnå en uafhængig taksering af taksations- eller oertaksationskommissionen. Dette kan skabe tillid til jordfordelingen, da lodsejere i projektområdet kan få en ekstra pejling for om prisfastsættelsen af jorden har æret retisende i forhold til had en taksationskommission ellers urderer. [Elimar, 2017] I forhold til ulempeerstatning udtaler jordfordelingsplanlæggeren, at dette også er bleet behandlet gennem jordfordelingen til Aars Omfartsej. Takseringen for disse ulemper har fulgt den normale taksationspraksis, og ble bl.a. udbetalt i forbindelse med støjgener, defigurering og omejserstatninger. 52

61 KAPITEL 9 Grenaa Omfartsej I år 2009 ble der mellem regeringen og en række partier indgået en aftale om en grøn transportpolitik. [Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, 2009a] Der ar i aftalen fokus på nye ejanlæg, hor der ble beilget penge til en forundersøgelse af Grenaa Omfartsej som en mulig forbindelse mellem den statslige ej Rute 16 og Grenaa Han. [Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, 2009a] Forundersøgelsen redegjorde for området omkring den tænkte omfartsej, og ga tre bud på den bedste løsningsmodel. [Vejdirektoratet, 2011] På baggrund af en politisk aftale, jf. Norddjurs Kommune [u.d.], og Norddjurs Kommunes trafikplan, ble der afholdt offentlige borgermøder, hor ændringsforslag til anlægsprojektet kunne drøftes og reideres. Dette førte idere til kommuneplantillægget: "Kommuneplantillæg nr Omfartsej nord om Grenaa", der ble edtaget i efteråret 2013, jf. Norddjurs Kommune [2013]. Den edtagne linjeføring kan ses på figur 9.1. Figur 9.1. Grenaa Omfartsej nord om Grenaa [Norddjurs Kommune, 2013]. Omfartsejen er 6 km lang, og der skulle erheres ca. 30 ha areal for at ejen kunne realiseres [Poulsen og Korgaard, 2016] Arealerherelsen til anlægsprojektet ble realiseret ed jordfordeling som led i en ekspropriation, hor jordfordelingsoerenskomsterne ble indskreet som forlig. Jordfordelingen startede officielt ed et indledende møde d. 17/ , hor et lodsejerudalg på fire personer ble etableret, og skæringsdatoen for jordfordelingen ble planlagt til d. 01/ Det er beskreet i et notat af jordfordelingsplanlæggeren, at lodsejerudalget skulle agere som lodsejernes tillidsmænd, jf. bilag C.2.7. Jordfordelingsplanlæggeren og lodsejerudalget fastlagde derefter en grænse for et interesseområde for jordfordelingens udstrækning, jf. figur

62 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 9. Grenaa Omfartsej Figur 9.2. Interesseområde for jordfordelingen ed Grenaa Omfartsej, jf. bilag C.2.2 Aftaleindgåelserne for jordfordelingen ble påbegyndt januar 2015, og det ar en betingelse fra kommunen og jordfordelingsplanlæggeren, at lodsejerne skulle gane arealerherelsen til anlægsprojektet, for at kunne deltage i jordfordelingen. His ikke lodsejerne, ille indgå i et friilligt salg af projektberørt areal eller jordfordelingen ille ejarealet i stedet blie eksproprieret. Der ble i en orientering til lodsejerudalget beskreet, at jordfordelingsoerenskomsterne endte med at ære flettet så meget sammen, at ændringer i disse ille forårsage, at jordfordelingen ikke ille gå op, jf. bilag C.2.6. På figur 9.3 er der angiet hor mange lodsejere og ejendomme, som deltog i arealerherelsen. De to sidste kategorier opsummerer, hor mange lodsejere og ejendomme, der indgik i en jordfordelingsaftale som led i ekspropriationen samt, hor mange der alene indgik i en ekspropriation. Figur 9.3. Deltagende lodsejere og ejendomme i arealerherelsen til Grenaa Omfartsej Af de 16 ejendomme, der ble eksproprieret ble seks ejendomme totaleksproprieret. 54

63 Aalborg Uniersitet Jordfordelingen til Grenaa Omfartsej medførte, at alle bedrifter ble opretholdt, eftersom lodsejerne ikke fik penge som erstatning, men jord, og desuden er der kommet en bedre arrondering i området. [Poulsen og Korgaard, 2016] Der gøres opmærksom på, at jordfordelingen til Grenaa Omfartsej er gennemført efter en anderledes metode end denden traditionelle, der gennemføres ed jordfordelingskendelse med hjemmel i JFL beskreet i afsnit Ved Grenaa Omfartsej anmodede jordfordelingsplanlæggeren ikke Landbrugsstyrelsen om rejsning af jordfordeling. Desuden udførte Landbrugsstyrelsen ikke udstykningskontrollen, men dette gjorde kommunen, og der har ikke æret holdt et kendelsesmøde. Jordfordelingsplanlæggeren udtrykker, horledes edkommende har erheret arealer fra ejendommene i området ed: "Jeg har ikke brugt jordfordelingsloen. Jeg har brugt ærktøjet. (...) jeg bruger [jordfordelings-]ærktøjet, og så lukker jeg det af med ekspropriation efter ejloginingen.", jf. bilag C.5.2. Det il dermed sige, at der er bleet udført jordfordeling, hor jordfordelingsplanlæggeren har udformet sin egen jordfordelingsoerenskomst med almindelige ilkår, der tager udgangspunkt i principperne fra jordfordelingsoerenskomsten med hjemmel i JFL, jf. bilag C.2.1. Efter lodsejerne hade underskreet jordfordelingsoerenskomsterne, ble disse indarbejdet i ekspropriationsbeslutningen. Der foretages derfor ikke en traditionel jordfordeling, men i stedet en ekspropriation, hor jorderne fordeles. Dette er ikke en metode, som specialegruppen har kunne finde lohjemmel til i nyere gældende logining i herken LoOV eller JFL. Denne fremgangsmøde synes derfor at ære en pragmatisk tilgang til jordfordeling, som bygger på jordfordelingsplanlæggerens erfaringer med tidligere jordfordelinger 1. Desuden minder den anendte fremgangsmåde for arealerherelsen om metode (2) præsenteret i afsnit 3.1.5, blot hor der i denne forbindelse har forefundet en urderingsforretning med et lodsejerudalg til at taksere jordpriserne. Eftersom arealerherelsen til Grenaa Omfartsej påbegyndtes før ikrafttrædelsen af den nugældende LoOV, anendte kommunen den forhenærende ejlo med dennes ekspropriationshjemler i , selom at ekspropriationsbeslutningen ble truffet efter ikrafttrædelsen af LoOV. 1 Heriblandt Assentoft omfartsej fra år 1995 og Skødstrup motorej fra år Lobekendtgørelse nr af 17. noember

64 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 9. Grenaa Omfartsej På figur 9.4 ses en tidslinje for Grenaa Omfartsejs tidsforløb. Figur 9.4. Tidslinje oer beslutningsprocesserne ed Grenaa Omfartsej, udarbejdet på baggrund af tilsendt materiale, jf. bilag C.2 og [Norddjurs Kommune, 2017b]. Omfartsejen forentes åbnet i foråret 2018 [Norddjurs Kommune, 2016] Som beskreet i kapitel 4 il gennemgangen af sammenligningsparametrene i casen følge den kronologiske opstilling af sammenligningsparametrene listet nedenfor. Hert parameter il for casen blie gennemgået særskilt, hor hert sammenligningsparameter il blie nummereret efter kapitlets nummer og herefter nummeret på det enkelte parameter anist i listen nedenfor. 1. Baggrund for alg af arealerherelsesmetode 2. Forundersøgelser 3. Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom 4. Tidshorisont 5. Dialog 6. Aktørernes påirkning af proceduren 7. Oerkørsler 8. Udidelse af arealerherelse 9. Jordmobilitet 10. Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat 11. Panthaerforhold 12. Skatteforhold 13. Økonomi/sagsomkostninger 14. Midlertidigt arbejdsareal 15. Klager 16. Vurdering/erstatningsfastsættelse 56

65 9.1. Baggrund for alg af arealerherelsesmetode Aalborg Uniersitet Der gøres det opmærksom på, at en is mængde af empirien stammer fra det udførte interiew med Henrik Bjerring Poulsen d. 03/ og fra interiewet med Henning Elmstrøm d. 10/ Interiewet er udført i oerensstemmelse med metoden beskreet i afsnit 2.7 hortil der ligeledes henises til bilag B, der beskrier respondenterne og de interiewspørgsmål disse ble stillet. Begge interiew er transskriberet og kan læses i bilag C.5.3 og C.5.2. Desuden gøres der opmærksom på, at når der igennem denne case blier refereret til et løbenummer, blier der refereret til en ejendom. Dermed kan en lodsejer hae flere løbenumre, his edkommende ejer flere ejendomme. 9.1 Baggrund for alg af arealerherelsesmetode I kommuneplantillægget [Norddjurs Kommune, 2013] ble der redegjort for, at omfartsejen ille få betydning for områdets landbrugsdrift eftersom flere ejendomme og bedrifter ille blie gennemskåret. Derfor ble der gjort opmærksom på, at en jordfordeling ille begrænse de gener, etableringen af omfartsejen ille medføre. Kommunen udtaler i denne forbindelse: "(...) man ønskede og gennemføre det her projekt uden, eller med så få gener for de berørte lodsejere, som oerhoedet muligt.", jf. bilag C.5.3. I første omgang ar det kun tiltænkt, at kommunen ille anende ekspropriation til arealerherelsen. Det ble senere erfaret, at der ar en stemning blandt isse lodsejere til også at inddrage jordfordeling. De omtalte lodsejere hade i forejen kendskab til, at Assentoft Omfartsej, der ligger nær Grenaa, ar bleet realiseret ed jordfordeling i år Derfor opfordrede lodsejerne i samarbejde med Djursland Landboforening, kommunen til også at anende jordfordeling. Herefter ble samme jordfordelingsplanlægger, som hade udført jordfordelingen i forbindelse med Assentoft Omfartsej rekireret til at udføre jordfordelingen til Grenaa Omfartsej på baggrund af opfordringen fra lodsejerne og Djursland Landboforening. Det ble til sidst besluttet, at erherelse af fornødne arealer og rettigheder til omfartsejen skulle ske ed ekspropriation, his lodsejerne ikke ille deltage i jordfordelingen, hilket fremgår af arealfortegnelsen, jf. bilag C Forundersøgelser Der ble ikke af kommunen anmodet eller udført traditionelle ejendomsmæssige forundersøgelser. Kommunen så alene på, horledes ejendommene i projektområdet ble gennemskåret. Jordfordelingsplanlæggeren mener heller ikke, at en ejendomsmæssige forundersøgelse ar nødendig, eftersom det ar besluttet, at omfartsejen skulle etableres uanset had. Jordfordelingsplanlæggeren udførte i stedet en ønskerunde, hor edkommende sendte et spørgeskema rundt til lodsejerne i interesseområdet. Af spørgeskemaet kunne lodsejerne tilkendegie deres ønsker ed deltagelse i jordfordelingen. Ønskerne er illustreret på figur 9.5. Figur 9.5. Resultat af ønskerunde ed Grenaa Omfartsej, udarbejdet på baggrund af bilag C

66 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 9. Grenaa Omfartsej Af figur 9.5 fremgår der flere forskellige former for ønsker, samt interesser for deltagelse i jordfordelingen. Af forhandlingsoersigten fremgår det, at jordfordelingen samlet set startede ud med, at der ud fra lodsejernes angine ønsker kunne dannes en jordpulje på 221 ha, jf. bilag C.2.1. Ønskerunden ble foretaget inden for interesseområdet, hilket jordfordelingsplanlæggeren fandt frem til. Der ar kun en lodsejer udenfor interesseområdet, som ar interesseret i at deltage i jordfordelingen, som ikke fik muligheden for dette, eftersom edkommende ikke positit kunne biddrage anlægsprojektet eller jordpuljen. 9.3 Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom Der ble forinden arealerherelsen til Grenaa Omfartsej ikke foretaget nogle former for priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom med nogle lodsejere i området. Som redegjort for i afsnit blier der ed ekspropriationer ikke foretaget jordtransaktioner, andet end når der er tale om mageskifte, der skal ske indenfor de kommunale udbudsregler. Specialegruppen er ikke bekendt med, at der har æret arealer i offentligt udbud i forbindelse med arealerherelsen. Derfor kan der sættes spørgsmålstegn ed, hordan kommunen har haft hjemmel til at undlade offentligt udbud i forbindelse med jordtransaktionerne, da LoOV ikke, ligesom JFL, indeholder en hjemmel til at sælge arealer uden forudgående offentligt udbud, jf. KSL 68 og UKB Tidshorisont Sele arealerherelsen ble tidsmæssigt oerholdt som planlagt, eftersom der har æret lagt en stram tidsplan af COWI, kommunen og jordfordelingsplanlæggeren med skarpe rammer for, hornår arealerherelsen skulle ære gennemført. Denne tidsplan ble bl.a. lagt, da kommunen ble opmærksomme på, at den fysiske udstrækning for jordfordelingen kunne blie usikker [COWI, 2014]. Jordfordelingsplanlæggeren ille dog ikke afise, at jordfordelingens tidshorisont kunne hae æret kortet af med et kartal. Samtidig påpeges det, at det ar godt at hae et ekstra råderum af tid for lodsejerne, således disse hade mulighed for at oereje indgåelsen i en eentuel jordfordelingsaftale, og få afejet de sociale balancer i lokalsamfundet. Jordfordelingsplanlæggeren påpeger i denne forbindelse, at tidshorisonten ikke burde hae æret længere, eftersom lodsejerne i området også skulle kunne se en ende på arealerherelsen og resultatet af ejprojektet. Desuden mener jordfordelingsplanlæggeren også, at his jordfordelingen ar foretaget hurtigere, ille kommunen måske hae følt, de ikke hade æret med i arealerherelsesproceduren, hilket ille hae mindsket tilliden til jordfordelingsplanlæggeren. Udoer tidsaspektet til sele arealerherelserne og aftaleindgåelserne mener jordfordelingsplanlæggeren yderligere, at der ikke hade æret tid til at få Landbrugsstyrelsen til at udføre udstykningskontrollen. Dette skyldtes bl.a., at nogle af de sidste jordfordelingsoerenskomster først ble indgået op til skæringsdatoen. Ved at kommunen udførte udstykningskontrollen, mener jordfordelingsplanlæggeren, at der er sparet tre måneders yderligere entetid. COWI udtaler til et styregruppemøde, at en af udfordringerne ed en jordfordeling er, at det kan ære sært at tidsfastsætte en jordfordeling, men med en klar dato for hornår arealerherelsen skulle ære afsluttet, ble det nemmere at tidsbegrænse muligheden for indgåelsen i jordfordelingen [COWI, 2014]. [Poulsen og Korgaard, 2016] 58

67 9.5. Dialog Aalborg Uniersitet Kommunen påpeger at noget af det, der kan ære med til at påirke tidshorisonten for arealerherelsen, er domstolenes behandling af spørgsmålet om loligheden af ekspropriationen. Dette er dog et spørgsmål, som afgøres efter ekspropriationsbeslutningen, horfor dette ikke påirker anlægsprojektet, medmindre klagerne har opsættende irkning, eller ekspropriationsbeslutningen for ejarealerne underkendes. 9.5 Dialog De lodsejere, der ar en del af arealerherelsen ed Grenaa Omfartsej, ar erfarne forhandlere ifølge Poulsen og Korgaard [2016], der holdt øje med hinanden, og derfor lod sine forhandlinger bære præg af hinandens. Desuden blier det af jordfordelingsplanlæggeren i et notat noteret, at det er igtigt, at lodsejerne blier informeret løbende for at skabe tillid til processen, hilket er afgørende for et godt resultat, jf. bilag C.2.7. Kommunen udtrykker også, at der mellem jordfordelingsplanlæggeren og lodsejerne har æret en god dialog, hor der ikke er opstået nogle konflikter mellem jordfordelingsaftalerne. Kommunen udtrykker dog også, at der har æret nogle lodsejere, som ikke fik lo til at deltage i jordfordelingen, hilket de ar meget trætte af. Dialogen mellem kommunen og lodsejerne har tilsyneladende æret god ifølge kommunen. For nogle af de lodsejere, der ønskede totalekspropriation har der æret forhandlinger, hor forløbende ikke har æret gnidningsfrie, hilket beskries nærmere i afsnit Aktørernes påirkning af processen Forinden jordfordelingen fik jordfordelingsplanlæggeren ikke nogle faste rammer at arbejde ud fra, andet end edkommende skulle holde sig inden for tidsplanen for skæringsdatoen samt de økonomiske rammer, der ar stillet af kommunen. Det ar kun jordfordelingsplanlæggeren, der satte rammerne for, horledes jordfordelingen skulle gennemføres. Den eneste ramme jordfordelingsplanlæggeren hade ar, at jordfordelingen skulle udføres indenfor den fastsatte tidsramme, hilket jordfordelingsplanlæggeren ikke anså ærende et problem. Udoer dette mener jordfordelingsplanlæggeren, at samarbejdet kommunen og edkommende imellem har æret godt. Kommunen mener i denne forbindelse, at de ikke har haft større indflydelse på jordfordelingen, eftersom de ikke hade større forståelse for jordfordelingsproceduren, og desuden ikke idste, hilke jorde de ille byde ind med. Derfor afholdt jordfordelingsplanlæggeren møder med borgmesteren og kommunaldirektøren for at klarlægge, hilke arealinteresser kommunen hade til arealerne omkring omfartsejen, og hilke arealer kommunen ar interesseret i at købe til andre formål. Udoer oenstående har jordfordelingsplanlæggeren haft et godt samarbejde med lodsejerudalget, hilket har påirket, at jordfordelingen er forløbet godt. 9.7 Oerkørsler Forud for jordfordelingen ble det af kommunen gjort klart, at det ar kommunens mål at få færrest mulige oerkørsler i forbindelse til omfartsejen, og det ar en målsætning, at markoerkørsler helt ble undgået [Norddjurs Kommune, 2014]. Dette iste sig senere ikke at blie tilfældet, da mange lodsejere i området ar interesseret i at hae adgang til deres jorder fra omfartsejen, horfor der ble etableret flere oerkørsler for at imødekomme lodsejernes ønsker. Det anerkendes af kommunen, at jordfordelingen har mindsket behoet for oerkørsler. På trods af dette har kommunen alligeel efterfølgende etableret mange oerkørsler i forbindelse med omfartsejen, hilket har mindsket trafiksikkerheden, jf. bilag C.2.2. Jordfordelingsplanlæggeren udtrykker i denne forbindelse, at behoet for at etablere oerkørsler ikke har æret nødendigt, og edkommende ar af den tro, at antallet af oerkørsler ar reduceret. 59

68 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 9. Grenaa Omfartsej 9.8 Udidelse af arealerherelse I forbindelse med jordfordelingen til Grenaa Omfartsej forefinder der seks totalekspropriationer. To af disse er ed ejendomme, som ar berørt af omfartsejen. Disse totalekspropriationer blier anset som ærende en udidelse af arealerherelsen til omfartsejen. I dette afsnit il der blie taget udgangspunkt i de to æsentligste af disse, der skal medirke til at forstå anendelsen af arealerherelsesmetoden ed Grenaa Omfartsej Løbenummer 4, 22 og 62 Løbenummer 4, 22 og 62 hade samme lodsejer og udgjorde én samlet bedrift. Løbenummer 4 og 62 indgik i jordfordeling, men løbenummer 22 ble totaleksproprieret. På figur 9.6 og 9.7 er det illustreret horledes ejeren af løbenummer 4, 22 og 62 indgik i jordfordelingen. Figur 9.6. Løbenummer 4, 22 og 62 før jordfordeling. Figur 9.7. Løbenummer 4, 22 og 62 efter jordfordeling. Materiale udleeret af jordfordelingsplanlægger og Materiale udleeret af jordfordelingsplanlægger og udarbejdet af COWI, jf. bilag C.2.4 udarbejdet af COWI, jf. bilag C.2.4 I dette eksempel fik lodsejeren samlet sin bedrift ed ejendommen med løbenummer 62, og beholdte sine beboelsesbebygninger på ejendommen med løbenummer 4. Kommunen udtaler, at lodsejeren samtidig fik totaleksproprieret sin ejendom med løbenummer 22, på baggrund af ejloens ekstensionsregler af hensyn til driftspåirkningerne og pantesituationen for den samlede bedrift, hilket beskries nærmere i afsnit Specialegruppen finder det usædanligt, at der er hjemmelsgrundlag til af totalekspropriere løbenummer 22, eftersom ejendommen ikke ar mere berørt af omfartsejen, end had andre ejendomme har æret, som også har anmodet om oertagelse, der ikke ble imødekommet. Dette blier kort kommenteret yderligere på i afsnit Lodsejeren ønskede at afstå løbenummer 22 i sin helhed, og i denne forbindelse skre lodsejeren under på en jordfordelingsoerenskomst, hor afståelsen fremgik som en totalekspropriation. På jordfordelingsoerenskomsten til løbenummer 22 fremgår erstatningens størrelse ikke, og det ble ed åstedsforretningen aftalt, at lodsejeren og kommunen imellem indgik i et erstatningsforlig på 8,6 millioner kr., hor den endelige erstatning ble edtaget og godkendt. [Thomsen, 2016] I et notat af COWI fremgår det, at kommunen hade interesse i arealet, eftersom der ar oerejelser om, at Grenaa Han gerne ille oertage arealerne, jf. bilag C

69 9.8. Udidelse af arealerherelse Aalborg Uniersitet Løbenummer 20 Løbenummer 20 indgik alene i ekspropriationen med sin bedrift bestående af én ejendom og én bygningsløs ejendom. På figur 9.8 og 9.9 er det illustreret horledes ejeren af løbenummer 20 indgik i ekspropriationen. Figur 9.8. Løbenummer 20 før ekspropriation, materiale udleeret af jordfordelingsplanlægger og udarbejdet af COWI, jf. bilag C.2.4 Figur 9.9. Løbenummer 20 efter ekspropriation, materiale udleeret af jordfordelingsplanlægger og udarbejdet af COWI, jf. bilag C.2.4 Det specielle ed denne lodsejer ar, at edkommende ar en del af lodsejerudalget ed jordfordelingens opstart. Underejs i arealerherelsen tilkendega lodsejeren, at edkommende ikke ønskede at deltage i jordfordelingen. Dette betød, at kommunen ar nødsaget til at ekspropriere de ejberørte arealer på lodsejerens ejendom, hilket medførte en begæring om totalekspropriation. Begrundelsen for at totalekspropriere ejendondommen ar, at ejendommen ble dreet med malkekæg, og derfor ar der et beho for nære jorde mellem staldanlægget og jordtilliggendet. Før ekspropriationen ar ejendommen elarronderet, men ekspropriationen medførte en diagonal gennemskæring af ejendommen. Eftersom der umiddelbart ikke ar mulighed for at krydse omfartsejen mellem de to dele af den gennemskårne ejendom, og omeje ar af for stor en ulempe, urderes det at ejendommen skulle totaleksproprieres, men at lodsejeren kunne forpagte ejendommen efterfølgende. Desuden ejede lodsejeren en bygningsløs ejendom, som lå i tilknytning til den totaleksproprierede ejendom, som ble taget med i ekspropriationen, eftersom lodsejeren ikke kunne anende denne ejendom, når den ikke hade tilknytning til en landbrugsejendom med driftsbygninger. I forbindelse med erstatningsfastlæggelsen opstod der problemer lodsejeren og kommunen imellem. Kommunen fik lodsejerens ejendom urderet til ca. 17 millioner kr., men lodsejeren mente, at ejendommen ar ca. 49 millioner kr. ærd, hilket førte erstatningsspørgsmålet idere til indbringelse ed taksationskommissionen. Taksationskommissionen afsagde ed kendelse d. 04/ , at lodsejeren skulle hae en erstatning på ca. 18 millioner kr. for ejendommen, jf. bilag C.2.9. Lodsejeren påklagede denne afgørelse til oertaksationskommissionen. Den 27/ afsagde oertaksationskommissionen en kendelse. Oertaksationskommission fandt sig forpligtiget til at afgøre, om ekstensionsreglerne i LoOV 104, stk. 1, oerhoedet kunne bringes til anendelse. Kommissionen fandt det tilsomt, at der ar hjemmel til at udide ekspropriationen til at omfatte en anden ejendom, end den horpå omfartsejen skulle anlægges. Kommissionen fandt desuden ikke, at restejendommen efter ekspropriationen ille blie så lille eller af en sådan beskaffenhed, at den ikke kunne opretholdes som en selstændig ejendom, horfor LoOV 104, stk. 1, ikke kunne anendes. Kommissionen lagde yderligere til grund, at lodsejeren ar indgået i en forpagtningsaftale af ejendommen med kommunen, og heri ar der ikke nogle oplysninger om, at driften ikke 61

70 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 9. Grenaa Omfartsej kunne fortsætte på ejendommen. Af disse grunde algte oertaksationskommissionen at hjemise sagen til fornyet behandling ed taksationskommissionen for de ejberørte arealer, eftersom oertaksationskommissionen ikke anså, at LoOV bestemmelser om ekstension ar oerholdt, jf. bilag C.2.8. Totalekspropriationen af løbenummer 20 og tilen om dennes lolighed er endnu ikke afgjort. Lodsejeren og edkommendes adokat hade til d. 27/ mulighed for at indbringe sagen for domstolene, i forhold til at få afgjort om totalekspropriationen ar gyldig. Om horidt sagen er indgiet for retten eller ej, er ikke fremfundet af specialegruppen Sammenligning Både løbenummer 22 og 20 ble totaleksproprieret. Løbenummer 22 er ikke i lige så æsentlig grad som løbenummer 20 berørt af omfartsejen, men lodsejeren af løbenummer 22 hade accepteret erstatningens størrelse af totalekspropriationen, horfor herken erstatningsspørgsmålet eller hjemmelsgrundlaget ble behandlet i taksationssystemet. Derfor står ejeren af løbenummer 20 i en situation, der kan resultere i, at edkommendes ejendom måske ikke kan totaleksproprieres, hilket kan føre til, at lodsejeren kun kan få det ejberørte areal af ejendommen eksproprieret, og få udbetalt erstatning hertil Ekstension Ved ekspropriationen til Grenaa Omfartsej ble ekspropriationen udidet således, at 5 af de 30 ejberørte ejendomme fik afskårne arealer medeksproprieret. De medeksproprierede arealer udgjode et areal på ca. 3.8 ha af det samlede eksproprierede areal, der udgjorde 27 ha. Det il dermed sige, at de medoertagne arealer udgjorde ca. 14% af det samlede eksproprierede arealer til omfartsejen og regnandsbassiner. 9.9 Jordmobilitet De tre jordmobilitetspåirkende faktorer; kendskab, landbrugsstrukturelle forhold samt jordpulje, beskreet i afsnit 2.9, behandles særskilt nedenfor. Kendskab Kommunen udtrykker, at de siden kommunalreformen i år 2007 ikke har anlagt eje i deres kommune. Derfor er erfaringen og kendskabet til ekspropriation og jordfordeling til realisering af eje ikke stor inden for nyere praksis. Kommunen idste dog, at anendelsen af ekspropriation til arealerherelsen til omfartsejen ar af den traditionelle fremgangsmåde, men fandt senere ud af, at jordfordeling også kunne inddrages. Det blier dog af kommunen udtalt at den eneste, der hade styr på, horledes jordfordelingen skulle foregå ar jordfordelingsplanlæggeren, horfor kommunens iden til sele arealerherelsesproceduren ikke ble øget i æsentlig grad. I denne forbindelse menes det, at kommunen ikke fik indgående kendskab til jordfordelingsproceduren og hjemmelsgrundlaget baged, da dette ble styret af jordfordelingsplanlæggeren. Som nænt i afsnit 9.1 ar det Djursland Landboforening og lodsejerne, der udpegede jordfordelingsplanlæggeren, eftersom de idste, edkommende hade et lokalt kendskab. Dette står jordfordelingsplanlæggeren også indenfor, eftersom edkommende realiserede Assentoft Omfartsej, der ligger nær Grenaa. Dette har medirket til, at jordfordelingsplanlæggeren hade kendskab til anendelsen af jordfordeling til realisering af ejprojekter. De lodsejere, der ar med til at udpege jordfordelingsplanlæggeren, har ikke nødendigis deltaget i jordfordelingen til Assentoft Omfartsej, men på baggrund 62

71 9.9. Jordmobilitet Aalborg Uniersitet af de sociale og lokale forhold i området, hade lodsejerne erfaret sig iden om en anden løsningsmetode end ekspropriation til realisering af eje. Ifølge kommunen inddragede kommunen jordfordeling til realiseringen af Grenaa Omfartsej, eftersom anendelsen af ekspropriation alene ikke ble modtaget positit blandt lodsejerne. Kommunen udtaler, at efter jordfordelingen fik kommunen et positit indtryk af arealerherelsesmetoden, bl.a. fordi kommunen kunne mærke, at lodsejerne følte de hade fået en bedre ejendom og bedrift efter endt projektrealisering. Samtidig udtrykker kommunen, at det usikre ed jordfordeling er, at kommunen ikke kan ide sig sikre på, om den il gå op, og dermed sikre arealerherelsen til ejanlægget. Landbrugsstrukturelle forhold Forinden jordfordelingen hade kommunen ikke i større grad urderet bedrifts- og ejendomsstrukturen i området. Hertil udtaler jordfordelingsplanlæggeren, at der med anlægget af omfartsejen opstod et beho for jordfordeling, da ejtracéet gennemskar flere ejendomme og bedrifter, hilket ille resultere i en ringere arrondering. Jordpulje Forinden jordfordelingen gik i gang hade jordfordelingsplanlæggeren ikke nogen jordpulje at tage udgangspunkt i. Som beskreet i afsnit 9.2 udførte jordfordelingsplanlæggeren en ønskerunde, for at se hilke muligheder edkommende hade at arbejde ud fra. Jordfordelingsplanlæggeren udtrykker hertil, at dette ikke har foroldt problemer, men at det ille hae æret nemmere at opstarte en jordfordeling med en jordpulje. Af et lodsejerudalgsmøde blier det oplyst, at "rene" sælgere i starten af jordfordelingen kunne bidrage med 250 ha jord til jordpuljen, der ar spredt i området. Der ble lagt op til, at denne jordpulje skulle udgøre det erstatnings- og suppleringsjord, som direkte berørte lodsejere ille efterspørge, jf. bilag C.2.6. Jordfordelingen endte ud med, at jordfordelingsplanlæggeren fik fordelt alt det jord, edkommende hade samlet i jordfordelingens jordpulje. I forbindelse med denne case er det æsentligt at pointere, at jordfordelingen gennemføres ed en ekspropriationsbeslutning. Kommunen eksproprierer til tre formål; ejarealer, arealer som kommunen sælger/bytter i jordfordeling til tredjemand og arealer til den kommunale jordforsyning. Det har for specialegruppen ikke æret muligt at finde den udtrykkelige lohjemmel, der gier adgang til at ekspropriere ikke-ejberørte ejendomme med undtagelse af de tilfælde, hor der er grundlag for at bringe ekstensionsreglerne i anendelse. 63

72 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 9. Grenaa Omfartsej 9.10 Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat Af figurerne 9.10 og 9.11 ses ejendomsstrukturen før og efter arealerherelsen til Grenaa Omfartsej. Figur Området omkring Grenaa Omfartsej før jordfordelingen, materiale udleeret af jordfordelingsplanlægger og udarbejdet af COWI, jf. bilag C.2.4 Figur Området omkring Grenaa Omfartsej efter jordfordelingen, materiale udleeret af jordfordelingsplanlægger og udarbejdet af COWI, jf. bilag C.2.4 I bilag C.2.4 fremgår figurer, der illustrerer de samlede jordfordelingsplaner for de jorde, der også har deltaget i jordfordelingen nord for det iste område på figurene 9.10 og Som det fremgår af figurerne 9.10 og 9.11 ses det, at efter jordfordelingen ble udført, har områdets ejendomme og bedrifter fået en bedre arrondering og struktur, hilket jordfordelingsplanlæggeren også udtrykker. Dette beidner ligeledes om, at det i jordfordelingen ble holdt for øje, at arealerherelsen edrørte hele bedrifter og ikke blot enkeltstående ejendomme, som skulle behandles særskilt. Hered fik lodsejerne mulighed for at forbedre den samlede bedrift, og ble ikke anskuet som indiiduelle ejendomme, der skulle hae erstatning for indgrebet. Efter projektrealisering mener kommunen ikke, at fremgangsmåden til arealerherelsen kunne hae æret udført bedre. Jordfordelingsplanlæggeren udtrykker også, at edkommende kun har god erfaring med at kombinere jordfordeling og ekspropriation under samme arealerherelse. 64

73 9.11. Panthaerforhold Aalborg Uniersitet 9.11 Panthaerforhold I forbindelse med totalekspropriationen af løbenummer 22, der er beskreet i afsnit 9.8, ble panteforholdene delist lagt til grund for totalekspropriationen og efterfølgende jordfordeling. Hertil skrier jordfordelingsplanlæggeren i et notat om baggrunden for totalekspropriationen af løbenummer 22 edlagt ekspropriationsprotokollen: "En kompensation i penge ille medføre øjeblikkeligt bortfald af panthaernes tillid, og dermed bedriftens ophør. På denne baggrund søgtes derfor en arealbaseret løsning, der ille sikre en fortsat eksistens af bedriften. Gennem inddragelse af lb. nr. 4 og 22 i jordfordelingen skabtes et grundlag for tilstrækkeligt supplement ed hoedejendommen lb. nr. 62 til, at bedriften kan fortsætte, og at (...) [lb. nr. 22] dered opnår fuld erstatning efter Grundloens 73.", jf. ekspropriationsprotokol i bilag C.2.1 Inddragelse af panteforholdene i begrundelsen for totalekspropriationen ble yderligere begrundet i kommunens ønske om, at skabe en helhedsløsning, hor landbrugsbedrifterne i området skulle fastholdes ed jordfordeling. Det ar derfor efter jordfordelingsplanlæggerens og kommunens opfattelse nødendigt at totalekspropriere løbenummer 22, og efterfølgende tildele lodsejeren andre arealer ed jordfordeling for at undgå en konkurs Skatteforhold Gennem jordfordelingen gjorde jordfordelingsplanlæggeren det klart at lodsejernes jorde, der indgik i jordfordelingen, ar fritaget for ejendomsaancebeskatning [Elmstrøm, 2014]. Af EBL 11, stk. 1, fremgår det at fortjeneste, der indindes ed en erstatningssum grundet ekspropriation er fritaget for ejendomsaancebeskatning. Nogle lodsejere stillede gennem jordfordelingen spørgsmålstegn ed fritagelsen for ejendomsaancebeskatningen og ønskede, at kommunen kunne stille garanti for, at lodsejerne ar fritaget for denne ed at indgå i jordfordelingen. Kommunen udtalte i denne forbindelse, at de ikke ille stille garanti i forbindelse med skattespørgsmålet. Desuden udtaler kommunen, at de forud for arealerherelsen ikke hade søgt en forhåndsgaranti ed SKAT, eftersom dette ille hae æret for besærligt i forbindelse med en jordfordeling. Eftersom jordfordelingen ble udført gennem en ekspropriationsbeslutning, har jordfordelingsplanlæggeren tolket EBL 11 til at gælde således at lodsejernes jorde, som indgik i jordfordelingen i projektområdet, ligeledes ble fritaget for ejendomsaancebeskatningen. Specialegruppen har umiddelbart ikke fundet et hjemmelsgrundlag, der støtter påstanden om, at arealerherelsen er fritaget for ejendomsaancebeskatning udoer de arealer, som er direkte ejberørte eller falder ind under LoOV regler om ekstension. Mange af de medoertagne arealer, jf. afsnit 9.8, falder i specialegruppens optik umiddelbart ikke under reglerne om ekstension. Denne måde at udføre jordfordelingen på, har æret en medirkende faktor til, at mange lodsejere i projektområdet har æret interesserede i at indgå i jordfordelingen som netto-sælgere. His ikke lodsejerne hade fået fritagelse for ejendomsaancebeskatningen, ar det ikke sikkert, at lige så mange lodsejere ille hae indgået i jordfordelingen, og bedrifts- og ejendomsstrukturen samt arronderingen ille derfor se anderledes ud end det realiserede slutresultat. Det anerkendes hertil, at der er opnået et godt arronderingsmæssigt slutresultat ed anendelse af denne pragmatiske arealerherelsesmetode. 65

74 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 9. Grenaa Omfartsej 9.13 Økonomi/sagsomkostning I 2009 ble der mellem regeringen og en række partier udarbejdet en aftale om bedre eje, hori der ble afsat 100 millioner kr. til Grenaa Omfartsej. [Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, 2009b] Kommunen anerkendte dog, at det ar sært at prisfastsætte omkostningerne af en jordfordeling, når der ikke ar klare rammer for henholdsis jordfordelingens omfang eller behoet for opkøb af jorde. [COWI, 2014] Det ble af COWI urderet, at erstatningsoerslaget til lodsejerene uden jordfordeling ille hae kostet 13,1 millioner kr., men med jordfordelingen endte erstatningsbudgettet ud med 8,0 millioner kr. Dermed ble det urderet, at der ble sparet 5,1 millioner kr. [Poulsen og Korgaard, 2016] 9.14 Midlertidig arbejdsareal Der er på ekspropriationsplanerne, jf. bilag C.2.3, angiet hilke arealer, der ble eksproprieret rettigheder til midlertidige arbejdsarealer i anlægsperioden. I de tilfælde hor en ejendom modtog et areal i jordfordelingen, fremgik det af arealfortegnelsen fra det afgine løbenummer, om det modtagne areal hade et midlertidigt eksproprieret arbejdsareal, jf. bilag C.2.2. Erstatningen for det midlertidige arbejdsareal ble opgjort og udbetalt efter endt anlægsarbejde, jf. arealfortegnelse i bilag C.2.2. Jordfordelingsplanlæggeren hade et ønske om, at erhere alle de midlertidige arbejsarealer gennem jordfordelingen eftersom det hade æret nemmere at erhere alle arealtyper oer en ombæring, således dette ikke skulle drøftes yderligere ed åstedsforretningen. Samlet set er der erheret ca. 19 ha til midlertidige arbejdsarealer. I forbindelse med erherelsen af de midlertidige arbejdsarealer opstod en miskomunikation mellem en lodsejer og kommunen. Dette kom til udtryk ed, at lodsejeren ikke mødte op til åstedsforretningen, og derfor ikke idste, hor de midlertidige arealer grænsede til. Herefter plantede lodsejeren træer på arbejdsarealerne, som efterfølgende skulle fjernes Klager I forbindelse med arealerherelsen har der æret klager oer erstatningers størrelse for de ejendomme, horfra der er bleet eksproprieret. I Grenaa ar der fem lodsejere, der påklagede ekspropriationserstatningen til taksationskommissionen, horaf tre af disse indgik i en jordfordelingsaftale, jf. bilag C.2.9. Efterfølgende fik to lodsejere prøet taksationskommissions kendelse ed oertaksationskommissionen, horaf den ene lodsejer fik prøet sin taksering ud fra to scenarier; totalekspropriation og naboretlige gener, jf. bilag C.2.8. Den anden prøelse ed oertaksationskommissionen ar for løbenummer 20 beskreet i afsnit Ydermere er der et eksempel på, at en lodsejer, med løbenummer 21, fremsatte begæring om totalekspropriation til taksationskommissionen. Dette ar muligt i og med, at lodsejeren ikke underskre forliget ed åstedsforretningen, selom denne hade indgået i en jordfordelingsaftale, horfor jordfordelingsaftalen ikke ble bekræftet herigennem, jf. bilag C.2.9 og C.2.1. Hermed ble der åbnet op for, at lodsejerne kunne påklage en underskreet jordfordelingsoerenskomst, hilket ikke i samme grad ille ære muligt, his jordfordelingen ar gennemført ed kendelse efter JFL. 66

75 9.16. Vurdering/erstatningsfastsættelse Aalborg Uniersitet 9.16 Vurdering/erstatningsfastsættelse Kommunen anerkender, at jordfordeling prismæssigt alene handler om ærdien af jorden, horimod taksationssystemet også yderligere går ind og kigger på ulempeerstatningerne. Der har ikke æret giet erstatninger til landbrugsmæssige gener ifølge Poulsen og Korgaard [2016], men en af oertaksationskommissionens kendelser omhandlede prøelsen af en ulempeerstatning for støjgener, der ikke faldt til lodsejerens fordel, jf. bilag C.2.9 og C.2.8. Inden jordfordelingen ble jordenes priser indekseret ed en urderingsforretning, hor indeks 100 ar kr./ha, og hernæst ble her enkelt ejendom urderet særskilt ud fra her sin bonitering, jf. bilag C Had der er den æsentligste sammenligningsfaktor i forhold til erstatningforskellen af ejberørt arealer jordfordeling og ekspropriationen imellem, er på hilket tidspunkt prisfastsættelsen finder sted. Ved en jordfordeling tager jordfordelingsoerenskomsten udgangspunkt i de foreløbige arealer delnumrene udgør, og ikke de endelige arealer, hortil der skal tages forbehold for eentuelle afigelser og efterregulering, hilket kan medføre ændret erstatningssum, jf. bilag C.2.1, horaf dette fremgår i de almindelige ilkår. I nogle tilfælde stemmer det foreløbige areal og de faktiske arealer nogenlunde oerens, men i andre tilfælde kan der ære æsentlig uoerensstemmelse mellem det foreløbige areal og endelige areal. Dette har indflydelse på den erstatning som lodsejeren får pr. m 2. Ved gennemregning af de priser som lodsejerne her især har fået for ejberørt areal i jordfordelingen på deres ejendomme er der en prisforskel på 13 kr./m 2, horaf den laeste ærdi er på 10 kr./m 2, og den højeste er på 23 kr./m 2. Derfor kan det måske ære gunstigt for lodsejerne, at lade ejarealerne ekspropriere, his der kun fokuseres på arealprisen for de ejberørte arealer, idet prisen umiddelbart fastholdes, og ikke arierer i samme grad efter jordenes bonitet. Gennemsnitsærdien for de ejberørte arealer, der har indgået i jordfordeling er på 16 kr./m 2, hor den for ekspropriation er på 20 kr./m 2. Det kan i denne forbindelse oerejes, horidt en lodsejer er bedst stillet ed ekspropriation eller jordfordeling, og om denne arealerstatningsforskel kan opejes af de driftsfordele som lodsejere opnår, når de indgår i jordfordeling. Dette kan medirke til, at lodsejeren får fuldstændig erstatning ed jordfordelingen selom arealerstatningen er mindre end ed ekspropriation, da de driftsmæssige forhold kan ære forbedret. I præsentationen af gennemsnitspriserne i jordfordelingen skal der tages forbehold for arealafigelserne, der kan påirke beregningen æsentligt. Beregningerne for ærdien af de ejberørte arealer er at finde i dokumentet; "Værdi af ejberørt areal", jf. bilag C Gennem interiewet med jordfordelingsplanlæggeren ble specialegruppen bekendt med, at jordfordelingsplanlæggeren saner større sagkundskab ed ekspropriationsmyndigheden. Dette kommer bl.a. til udtryk ed, der blier sået til om, om det er en kommune, som skal ære ekspropriationsmyndighed, eller om der skal nedsættes en ekspropriationsmyndighed i Danmark, der har større kundskab og forstand på loligheden af ekspropriationen og takseringen af de eksproprierede jorde. Dette kan ære med til at sikre lodsejernes retsstilling. Jordfordelingsplanlæggeren mener yderligere, at der til ejprojekter som Grenaa Omfartsej mangler nogle ærktøjer, der kan gøre jordfordelingen mere omkostningsfri, herunder stempelafgiften. Desuden eftersøger jordfordelingsplanlæggeren, at Miljø- og Fødeareministeriet åbner op for, at der budgetteres med flere penge til jordfordelinger, der il kunne skabe større anledning til at udføre jordfordelinger, der ikke nødendigis bør ære dreet af et anlægsprojekt. 67

76 KAPITEL 10 Egnsplanej Aalborg Egnsplanejen er en omfartsej, der forbinder motorej E45 med Hadsund Landeej ed det kommende Aalborg Uniersitetshospital [Aalborg Kommune, 2017a]. Vejens linjeføring kan ses på figur Figur Egnsplanejens linjeføring [Aalborg Kommune, 2017b]. Del (a) ses markeret med blå og del (b) markeret med rød. Egnsplanejen har indgået i den kommunale planlægning siden midten af 1970 erne som følge af byækst i Gug-området og omkring Aalborg Uniersitet. [Aalborg Kommune, 2009a] Arealerne til ejanlægget ble erheret ed ekspropriation. En tidslinje oer ejens planlægningsforløb kan ses på figur

77 Aalborg Uniersitet Figur Tidslinje oer beslutningsprocesserne ed Egnsplanejen. [Aalborg Kommune, 2009a] [Aalborg Kommune, 2009b] [Aalborg Kommune, 2005] [Aalborg Kommunes byråd, 2013a] Taksationskendelser og oertaksationskendelser kan ses i bilag C.3.6 og C.3.5 Egnsplanejen ar opdelt i to dele i såel arealerherelses- og anlægsprocessen; Del (a) og del (b). Del (a) er en 6,5 km landeej i landzonen, der forløber fra motorej E45 syd for Gug til Hadsund Landeej. Del (b) rummer udbygning og ombygning af tilslutningsanlægget ed motorej E45 ed frakørsel <27> Aalborg C og <28> Aalborg S. Der tages i dette speciale udelukkende udgangspunkt i arealerherelsen i forbindelse med del (a), der indeholder 38 løbenumre. Egnsplanejen har til formål at skabe forbindelse fra motorej E45 og det estlige Aalborg til det østlige Aalborg, herunder Aalborg Uniersitet og det kommende nye Uniersitetshospital i Aalborg Øst. Derudoer har ejen til formål, at aflaste Uniersitetsboulearden i forbindelse med den fremtidige ækst i området. [Aalborg Kommunes byråd, 2013b] Som beskreet i kapitel 4 il gennemgangen af sammenligningsparametrene i casen følge den kronologiske opstilling af sammenligningsparametrene listet nedenfor. Hert parameter il for casen blie gennemgået særskilt, hor hert sammenligningsparameter il blie nummereret efter kapitlets nummer og herefter nummeret på det enkelte parameter anist i listen nedenfor. 1. Baggrund for alg af arealerherelsesmetode 2. Forundersøgelser 3. Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom 4. Tidshorisont 5. Dialog 6. Aktørernes påirkning af proceduren 7. Oerkørsler 8. Udidelse af arealerherelse 9. Jordmobilitet 10. Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat 11. Panthaerforhold 12. Skatteforhold 13. Økonomi/sagsomkostninger 14. Midlertidigt arbejdsareal 15. Klager 16. Vurdering/erstatningsfastsættelse 69

78 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 10. Egnsplanej Aalborg Der gøres opmærksom på, at en is mængde af empirien stammer fra det udførte interiew med de tre medarbejdere hos kommunen; Charlotte Kragh Pedersen, Gitte Fogedgaard og Laura Sand Pedersen d. 09/ Interiewet er udført i oerensstemmelse med metoden beskreet i afsnit 2.7, hortil der ligeledes henises til bilag B, som beskrier respondenterne og de interiewspørgsmål disse ble stillet. Det samlede interiew er transskriberet og kan læses i bilag C.5.5. Desuden gøres der opmærksom på, at når der igennem denne case blier refereret til et løbenummer, blier der refereret til en lodsejer. Dermed kan en lodsejer hae et løbenummer, hortil der også kan fremkomme litra, som betegner den pågældende lodsejers enkelte ejendomme, his denne lodsejer ejer flere ejendomme Baggrund for alg af arealerherelsesmetode Det ar fra starten af anlægsprojektet besluttet, at arealerne til Egnsplanejen skulle erheres ed ekspropriation, hor kommunen ikke ønskede at erhere arealer ed friillige aftaler. Hertil udtaler kommunen, at: "Når man skal kører sådan en åstedsforretning igennem og en ekspropriation, så er det jo fordi man har en deadline for, hornår man skal hae et ejprojekt gennemført. Og friillige aftaler med så mange forskellige lodsejere, aktører, det ille simpelthen ikke kunne håndteres. (...) Vi har jo haft et sygehus, uniersitetshospital i den anden ende, som skulle betjenes. Vi har altså ikke haft en så lang elastik og kunne arbejde med.", jf. bilag C.5.5. Tidshorisonten ar derfor kommunens primære begrundelse for, at ælge ekspropriation til arealerherelsen, da ejen skal forsyne det nye uniersitetshospital i Aalborg. Derfor algte kommunen at gennemføre en ekspropriation i henhold til de tidshorisonter, som rammerne i LoOV procedurebestemmelser definerer. Ydermere påpeger kommunen, at de som kommune ikke hade de samme lomæssige forudsætninger for at jordfordele som led i en ekspropriation som ed en statlig ekspropriation, jf. EPL 15, stk. 5, da de ikke hade hjemmel til at gennemtinge en jordfordeling. Derfor er det ifølge kommunen anskeligt at styre tids- og ressourceforbruget ed en jordfordeling, da alt skal ske på et fuldstændig friilligt grundlag. Kommunen hade ikke, ifølge deres udtalelser, kendskab til jordfordeling til ejanlæg forinden arealerherelsen, men kun jordfordeling til naturgenopretning Forundersøgelser Kommunen hade ikke forinden ekspropriationen foretaget en ejendomsmæssig forundersøgelse. Som det eneste hade kommunens rådgier fået deres landinspektør til at udarbejde ekspropriationsplaner på baggrund af et skitseprojekt, således at kommunen idste, had der skulle eksproprieres. Der ble i denne forbindelse ikke foretaget undersøgelser af de ejendomsstrukturelle forhold og ejens påirkning af landbrugsbedrifternes arrondering. Forinden ekspropriationen besøgte kommunen de største lodsejere i området for at afeje deres stemning til ejprojektet. I denne forbindelse ble lodsejerne opfordret til, at lae jordfordeling direkte mellem lodsejerne uden kommunens indblanding. Det il sige en jordfordeling på lodsejernes initiati. De fleste lodsejere ille dog kun købe jord, og derfor ble der ikke laet jordfordeling mellem lodsejerne. Ifølge kommunen forsøgte to lodsejere dog at bytte jord, men de kunne ikke blie enige. 70

79 10.3. Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom Aalborg Uniersitet 10.3 Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom Der ble ikke indgået priatretlige aftaler i forbindelse med arealerherelsen til Egnsplanejen, og det har desuden ikke ære forsøgt, at indgå friillige aftaler. Enkelte ejendomme ble erheret ed forlodsekspropriation i 2004, hor ejendomme i forbindelse med byggelinjepålæg har begæret ejendommene totaleksproprieret med hjemmel i den tidligere ejlos De resterende arealer ble derfor erheret gennem ekspropriationen. I denne forbindelse udtaler kommunen: "Jamen til det kan jeg sige, at det oerhoedet ikke har æret oerejet og køre den friilligt. Det gør man ikke med så mange løbenumre. Det er fuldstændig umuligt.", jf. bilag C.5.5. Det har således aldrig æret oerejet, horidt der skulle indgås friillige priatretlige aftaler om køb/salg af arealer til Egnsplanejen Tidshorisont Kommunen udtaler, at det fra starten ar planlagt, at ekspropriationsbeslutningen skulle edtages på byrådsmødet d. 27/ , hilket ble oerholdt. Oerholdelse af tidsplanen har betydet, at kommunen har fået adkomst oer arealerne rettidigt og entreprenøren har kunnet begynde anlægsarbejdet rettidigt Dialog Som beskreet i afsnit 10.2 besøgte kommunen forinden ekspropriationensbeslutningen udelukkende de største lodsejeres ejendomme i området for at afeje stemningen for arealerherelsen. Der ar dog ikke i denne forbindelse tale om en egentlig dialog om eentuelle friillige handler eller erstatningstilbud, men derimod blot lodsejernes generelle holdning til ejprojektet og ilje til at afstå jord. Denne dialog ble i stedet taget i forbindelse med åstedsforretningerne hor kommunen, i oerensstemmelse med LoOV foreskrifter, indgik i en dialog med lodsejerne om ejanlæggets beliggenhed og indirkning. Kommunen fremsatte ikke et erstatningstilbud til åstedsforretningen, hilket kommunen mener ar hensigtsmæssigt, da kommunen dered ikke fremsatte et erstatningstilbud uden, at hae set forholdene i marken og hørt den pågældende lodsejers udtalelser. Ved åstedsforretning indgik kommunen, ifølge deres udtalelser, en dialog med lodsejerne omkring adgangseje, placering af regnandsbassiner, totalekspropriation og ekstension af afskårne arealer. Efter åstedsforretningen hade lodsejerne en indsigelsesperiode, hor de kunne komme med yderligere indsigelser. Lodsejernes bemærkninger, indsigelser og ønsker ble taget i betragtning af foraltningen inden ekspropriationsbeslutningen, hor disse fremgår af [Byrådet, 2013]. Det ble således undersøgt, horidt der ar grundlag for, at imødekomme lodsejernes bemærkninger, indsigelser og ønsker. I denne forbindelse ble ejprojektet justeret således, at enkelte lodsejere fik godkendt totalekspropriation eller medoertagelse, regnandsbassiner ble flyttet og ejadgange ble justeret. I nogle tilfælde kunne kommunen dog ikke imødekomme lodsejernes bemærkninger og ønsker, da ændringerne ar æsentligt fordyrrende eller uhensigtsmæssige. Forinden ekspropriationen ble der udsendt erstatningstilbud fra kommunen, hilket resulterede i, at ni ud af de 38 lodsejere indgik forlig med kommunen inden ekspropriationsbeslutningens edtagelse [Byrådet, 2013]. Efter ekspropriationsbeslutningen indgik yderligere 14 lodsejere forlig med kommunen på baggrund af kommunens erstatningstilbud, jf. bilag C Lobekendtgørelse nr

80 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 10. Egnsplanej Aalborg Ifølge kommunen har der æret meget dialog i forbindelse med arealerherelsen. Da der ble eksproprieret på baggrund af et skitseprojekt opstod der mange spørgsmål, som ikke kunne besares før, at den endelige detailprojektering ar på plads. Hertil udtaler kommunen, at det umiddelbart hade æret nemmere at ekspropriere ud fra en detailprojektering, da dette kunne hae løst mange spørgsmål. Derudoer udtaler kommunen, at dialogen har æret god selom der til tider har æret uenigheder om erstatningsfastsættelsen, hor der har æret inddraget adokater, som forsøgte at skaffe deres klienter en større erstatning. Kommunen ser dog ikke dette som noget dårligt i forhold til dialogen, da dette er en del arealerherelsesproceduren, at dialogen fungerer på trods af uenigheder Aktørernes påirkning af processen Kommunens juridiske afdeling gennemførte ekspropriationen, horfor der ikke ar andre aktører direkte inoleret i arealerherelsen. Kommunen anendte dog en landinspektør, der udarbejdede arealfortegnelser og ekspropriationsplaner, samt deltog ed åstedsforretningen. Ekspropriationen hade derfor som udgangspunkt inoleret kommunens juridiske afdeling på den ene side og lodsejerne og deres rådgiere på den anden side. Flere af landmændende anendte ifølge kommunen, den samme rådgier; Agri Nord. Som følge heraf ble der dannet fælles front i flere henseender, bl.a. i forhold til fastlæggelsen af arealerstatninger for landbrugsjord ed taksationskommissionen. Udfaldet af taksationskommissionens kendelser edrørende arealerstatningerne er nærmere beskreet i afsnit Oerkørsler Som følge af gennemskæring af en række matrikelnumre ble der etablereret andre ejadgange til disse. I denne forbindelse ble der etableret fire nye oerkørsler direkte til Egnsplanejen, to oerkørsler til andre eje, og derudoer ble to eksisterende oerkørsler flyttet. Yderligere ble der eksproprieret ca. 1.3 ha til udlæg af fem nye priate fælleseje og omlægning af to eksisterende priate fælleseje til forsyning af flere matrikelnumre fra én oerkørsel. Arealer til disse priate fælleseje udgør ca. 4% af det samlede eksproprierede areal til Egnsplanej og regnandsbassiner, se beregninger i bilag C.3.1. Et eksempel herpå kan ses på figur 10.3, hor der ble eksproprieret et areal syd for Egnsplanejen til at anlægge en priat fællesej som ejadgang for de afskårne arealer, der tilsammen udgør 13 matrikelnumre. Figur Udsnit fra ekspropriationsplan nr. 10, jf. bilag C.3.3. Den grønne linjeføring iser den priate fællesej 72

81 10.8. Udidelse af arealerherelse Aalborg Uniersitet Kommunen udtaler, at denne priate fællesej ble anlagt som en sericeej, der skulle sikre, at de 13 afskårne matrikelnumre, som kommunen kaldte "strimler", fik ejadgang oer én oerkørsel til Egnsplanejen fremfor 13 indiiduelle oerkørsler. Kommunen udtaler i denne forbindelse, at de: "(...) ikke er interesseret i at hae 100 oerkørsler til marker", jf. bilag C.5.5. Ifølge kommunen ar det derfor et mål at begrænse antallet af oerkørsler, hilket de begrundede med, at: "(...) det er altså en landeej. Du kører 80 kilometer i timen. Det er ikke hensigtsmæssigt, at der kører landbrugskøretøjer op og ned.", jf. bilag C.5.5. Hertil mente kommunen, at antallet af oerkørsler ble nedbragt til et minimum i det omfang dette ar muligt. De etablerede oerkørsler ar en nødendighed for at sikre ejadgangskraet til de spredte afskårne lodder, som ifølge kommunen skyldtes den i forejen spredte ejendomsstruktur. Kommunen udtalte, at antallet af oerkørsler efter deres opfattelse kunne hae æret mindsket ed anendelse af jordfordeling eller mageskifter, således at de spredte lodder ble samlet til mere regulære markblokke Udidelse af arealerherelse Der ble under ekspropriationen medeksproprieret afskårne arealer for 10 af de 38 indgående løbenumre. De medeksproprierede arealer udgjorde et areal på ca. 5.6 ha, hilket ca. udgjorde 16% af det samlede eksproprierede areal til Egnsplanejen og regnandsbassiner, se beregninger i bilag C.3.1. Ved åstedforretningerne tilbød kommunen én ejendom at blie totaleksproprieret med bygninger, hortil yderligere to løbenumre fremsatte en begæring om totalekspropriation. Ingen af disse løbenumres begæringer ble imødekommet, hortil kommunen udtaler: "Jeg kan sige, at de der afskårne arealer, der er medeksproprieret det er enten arealer, der er så små, at det ikke kan ære anderledes eller også er det arealer, som er begæret oertaget af lodsejeren og, hor i meget detaljeret har æret inde og urdere om det er korrekt, at de ikke kan driftes landbrugsmæssigt.", jf. bilag C.5.5. Kommunen urderede derfor, de enkelte begæringer om oertagelse, og om horidt der ar grundlag for ekstension. I de tilfælde hor kommunen hade urderet, at der ikke ar hjemmel til ekstension, afiste de begæringerne. Derfor ar alle de medoertagne arealer, efter kommunens udtalelser, berettigede og derfor ar der ikke oertaget arealer af medlidenhed på baggrund af lodsejerens ønsker. Kommunen agter ikke på nuærende tidspunkt at anende de medoertagne arealer. I stedet il kommunen, i det omfang det er muligt, samle arealerne i reelle markblokke og derefter skal disse markblokke udbydes til salg som landbrugsjord, når entreprenøren er færdig og arealerne er berigtiget matrikulært. Salget skal ske i et offentligt udbud i henhold til udbudsreglerne, så alle har mulighed for at byde på arealerne, jf. afsnit Jordmobilitet I forbindelse med ekspropriationen opstod der, ed gennemskæring af en række jordstykker, afskårne arealer. Ved tre ud af i alt 38 løbenumre hade kommunen tilbudt de afskårne arealer tillagt naboejendomme, der afga arealer til Egnsplanejen. Der ar i alt tale om ca m 2 som kommunen tilbød mageskiftet til de tre løbenumre, hilket udgjorde 3% af det samlede eksproprierede areal til Egnsplanejen og regnandsbassiner, se beregninger i bilag C

82 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 10. Egnsplanej Aalborg Som eksempel afstod løbenummer 1 ca m 2 til Egnsplanejen. I tilknytning til ejendommen fremkom to afskårne arealer fra henholdsis løbenummer 38a og 38f, jf. figur Kommunen tilbød i denne forbindelse lodsejeren af løbenummer 1, at modtage disse afskårne arealer med et areal på ca m 2 ed modregning i erstatningssummen, se forhandlingsprotokol i bilag C.3.7. Figur Udsnit fra ekspropriationsplan 1, hor løbenummer 1, 38a og 38f kan ses, jf. bilag C.3.3 Mageskifterne har ifølge kommunen, kun fundet sted i det omfang, at kommunen urderede, at arealerne ikke kunne afhændes til andre, og samtidig ar undtaget for udbudsreglerne, jf. afsnit 4.9. Her udtaler kommunen: "(...) de der meget små restarealer, som er helt åbenlyse, at i kan få et problem med at (...) komme af med efterfølgende, at dem har i regnet med ind i det omfang det oerhoedet kunne lade sig gøre. Og den ørige del, jamen der il i ære omfattet af det der hedder lo om offentlige af kommunale udbud af kommunale ejendomme. Vi er jo meget reguleret på det område. Og den styrer jo med hård hånd, hor små arealerne skal ære for, at for at i kan lae noget friilligt, altså som ikke alle er med i, altså at du kan undgå offentlige udbud, ikke.", jf. bilag C.5.5. I de tilfælde hor kommunen ikke kunne mageskifte indenfor undtagelserne af udbudsreglerne, har kommunen opfordret lodsejerne til at byde på arealerne efterfølgende. 74

83 Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat Aalborg Uniersitet Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat Som følge af Egnsplanejens linjeføring ble en række ejendomme gennemskåret, hilket kan ses skitseret på figur Som følge heraf skal ejerne af disse krydse Egnsplanejen for at drie deres landbrugsarealer på den anden side af ejen, hilket har påirket den enkelte landbrugsbedrifts arrondering. Figur Skitseret ejendomsmæssigt efterresultat, jf. bilag C.3.3, C.3.2, C.3.7. Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, februar 2014 og Styrelsen for Dataforsyning og Effektiisering, Skærmkort, maj 2018 Gennemskæringen og påirkningen af arronderingen betød samtidig, at der i forbindelse med ekspropriation ble taget højde for de gener, som denne gennemskæring og eentuel defigurering ga den enkelte lodsejer. Derfor ble der samlet set udbetalt ca kr. i ulempeerstatning som følge af gennemskæring, ca kr. for defigurering og ca kr. for driftsmæssige gener, hilket beløb sig til ca kr. for samtlige driftsmæssige ulemper, se beregninger i bilag C.3.1. Et eksempel på en gennemskæring og defigurering af dyrkningsarealer er for løbenummer 11, som er en landbrugsejendom, der forinden ekspropriationen til Egnsplanejen ar beliggende med arealer på begge sider af jernbanen. Egnsplanejen ille desuden yderligere gennemskære og defigurere ejendommen, således at lodsejeren skulle krydse Egnsplanejen oer en oerkørsel og drie sine husdyr gennem en fætunnel, jf. figur

84 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 10. Egnsplanej Aalborg Figur Udsnit af ekspropriationsplan nr. 8, jf. bilag C.3.3 At ejendommen gennemskæres og defigureres som følge af ejanlægget, har også fået betydning for erstatningsudmålingen. Allerede i kommunens erstatningstilbud ar der medregnet en ulempeerstatning på i alt kr. for samtlige ulemper, hilket ble ændret ed taksation til kr. Kendelsen ble dog anket til oertaksationskommissionen, som nedsatte erstatningen for defigurering, men hæede erstatningen for driftsmæssige gener. Derfor endte lodsejeren samlet set ud med en større erstatning, der endte på kr., horaf lodsejeren fik kr. i erstatning som følge af, at ca ha af ejendommen ble gennemskåret af Egnsplanejen. Hertil ble den forentede trafik på Egnsplanejen lagt til grund for oertaksationskommissionen, da dette ga anledning til betydelige ulemper ed krydsningen af Egnsplanejen. Kommunen etablerede dog oerkørsler med holdepladser for at mindske lodsejerens gener ed at accelerere med tungt læs oer Egnsplanejen, jf. bilag C.3.6 og C.3.5. Ifølge kommunen har det aldrig æret hensigten, at der i forbindelse med arealerherelsen skulle opnås en bedre landbrugsstruktur i området. I stedet ar der fokus på at erhere arealerne til ejen indenfor den fastlagte tidsramme. Kommunen påpeger i denne forbindelse, at der i forejen ar en spredt landbrugsstruktur i området og ejen må antages at hae påirket denne struktur yderligere, da den gennemskærer området, hilket ærdimæssigt også er bleet erstattet i forbindelse med ulempeerstatninger Panthaerforhold Panteforhold ble ifølge kommunen håndteret efter loginingen, hor kommunen spurgte panthaerne, om de ønskede indbetalt erstatningen som afdrag, inden erstatningerne ble udbetalt til lodsejerne. Spørgsmålet om panthaerforhold har ifølge kommunen ikke giet anledning til nogle problemer. 76

85 Skatteforhold Aalborg Uniersitet Skatteforhold Arealerherelsen til de ejberørte arealer ble udelukkende gennemført ed ekspropriation, horfor alle erstatningsudbetalingerne ar fritaget for ejendomsaancebeskatning, jf. EBL Økonomi/sagsomkostning Kommunen hade budgetteret med ca. 10 millioner kr. til arealerherelsen til Egnsplanejen, hor de faktiske omkostninger beløb sig til ca. 15 millioner kr., hilket ar en oerskridelse af budgettet på ca. 5 millioner kr. Denne oerskridelse begrundede kommunen delist med, at der ikke tidligere har æret taksationkendelser i området, horfor kommunen ikke ar bekendt med, at landbrugsjorden i området er noget af Nordjyllands bedste landbrugsjord. Derfor måtte kommunen betale 18 kr./m 2 for jorden i stedet for 16 kr./m 2, som ar kommunens udgangspunkt ed erstatningsforslaget. Samtidig udtalte kommunen, at de hade budgetteret udgifterne til ulempeestatningerne for lat, da de ikke idste bedre inden, at de hade besøgt de enkelte lodsejere til åstedsforretningen Midlertidigt arbejdsareal Ved arealerherelsen ble der eksproprieredet midlertidige rettigheder til arbejdsarealer på ca. 7.2 ha, hilket udgjorde ca. 20% af det samlede eksproprierede areal til Egnsplanejen og dertilhørende regnandsbassiner, se beregninger i bilag C.3.1. De midlertidige arbejdsarealer ar hoedsageligt placeret i en bræmme langs med ejen og de dertilhørende regnandsbassiner, med undtagelse af de medeksproprierede arealer og kommunalt ejede ejendomme, jf. figur Kommunen udtaler hertil, at arbejdsarealerne ble fastlagt på baggrund af et skitseprojekt udarbejdet af kommunens rådgier inden, der ar algt totalentreprenør, horfor den endelige projektering af ejen endnu ikke ar udarbejdet. Figur Udsnit af ekspropriationsplan nr. 9. Kilde, se bilag C.3.3 Kommunen hade, ifølge udtalelser, forsøgt at mindske de midlertidige arbejdsarealer i sådan en grad, at der ikke ble erheret æret nok arbejdsareal til anlægsarbejdet. Derfor ar entreprenøren nødsaget til at indgå friillige aftaler med lodsejerne om rettigheder til midlertidige arbejdsarealer. Kommunen blandede sig ikke i denne proces, da der ar tale om en totalentreprise, hor entreprenøren hade ansaret for anlægget. 77

86 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 10. Egnsplanej Aalborg Ved taksation ble der ikke giet erstatning for midlertidig arealafgielse ed beboelsesparceller, hor der ikke kunne godtgøres et driftsmæssigt tab, dog erstattede kommunen f.eks. tab af planter, som f.eks. ed løbenummer 2, jf. bilag C.3.6. Ved arealer, der ble anendt til landbrugsmæssig drift, erstattede kommunen tabet ed de midlertidige arbejdsarealer i henhold til den gældende landsaftale for erstatninger ed and- og spildeandsanlæg i landbrugsjord. [SEGES, 2017] Denne erstatning ble udmålt efter dokumentation og endt opmåling, jf. bilag C.3.6. Spørgsmål om erstatning for midlertidige arbejdsarealer ble ikke indbragt for oertaksationskommisionen Klager Ifølge kommunen ar der en bred forståelse i området af ejens nødendighed, horfor der ikke ble indgiet klager oer ekspropriationens lolighed og nødendighed. I stedet ble der klaget oer andre formelle ting såsom VVM-redegørelsen, placering af regnsandsbassiner, andudledning og yderligere emner, som ikke direkte hade relation til arealerherelsen. Efter ekspropriationsbeslutningen algte 23 ud af de 38 løbenumre at indgå forlig på baggrund af kommunens erstatningstilbud. De resterende 15 løbenumre påklagede erstatningsspørgsmålet til taksationskommissionen. Efterfølgende påklagede 3 af disse løbenumre erstatningsspørgsmålet til oertaksationskommissionen. Heraf ar det udelukkende erstatningsspørgsmålet, der ble klaget oer i forbindelse med ekspropriationen Vurdering/erstatningsfastsættelse Erstatningsfastsættelsen ed Egnsplanejen ble udført med grundlag i praksis, og fulgt stringent herefter. Dette ar bl.a. arealerstatninger, ulempeerstatninger, driftsmæssige tab samt støjerstatninger. At kommunen tog udgangspunkt i praksis betød, at den af kommunen fastsatte arealerstatning på 16 kr./m 2 ble ændret, for de ejendomme, der ankede til taksationskommissionen og oertaksationskommissionen, til 18 kr./m 2. Dette skyldes, at landbrugsjorden i området ar af en bedre bonitet end de landbrugsjorde, der ar takseret i praksis. Derfor har de lodsejere, der har anket erstatningsspørgsmålet til taksationskommissionen og oertaksationskommissionen fået mere i erstatning pr. m 2 landbrugsjord end dem, som har indgået forlig med kommunen på baggrund af kommunens erstatningstilbud. 78

87 KAPITEL 11 Horsens omfartsej Horsens er en by beliggende i Østjylland mellem Aarhus og Trekantsområdet, hor Horsens er hoedbyen i Horsens Kommune. [Horsens Kommune, u.d] Grundet øget trafikbelastning igennem Horsens by ble linjeføringen til omfartsejen foreslået i regionplanen tilbage i år [Vejle Amt, 2015, s ] Vejen er ca. 3 km lang og linjeføringen kan ses af figur [Horsens Kommune: Teknik og Miljø, 2012] Figur Linjeføring af Omfartsej Syd [Horsens Kommune: Teknik og Miljø, 2012, s. 26] Omfartsejens planlægningsforløb og arealerherelse er skitseret på figur Arealerherelsen til anlægsprojektet skete ed ekspropriation, men dog med en modifikation i form af friillige aftaler inden ekspropriationen ble iærksat. Arealet ble i forbindelse med kommuneplanen fra år 2009 udlagt som transportkorridor, og har dered sidenhen æret udlagt til ejanlæg. [Horsens Kommune, 2009, s. 63] Omfartsejen skal henholdsis aflaste Horsens sydlige bydel ed at lette trafikken fra Hedensted samt skabe bedre forbindelse til motorejen E45, hilket ligeledes ille lette trafikken i Horsens midtby. [Horsens Kommune, 2014] Det ble estimeret, at trafikken efter omfartsejens åbning il blie lettet med biler i døgnet fra år [Horsens Kommune, 2014] Omfartsejen ble indiet sommeren [TV2 Østjylland, 2017] 79

88 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 11. Horsens omfartsej Figur Tidslinje oer arealerherelsesprocessen ed Horsens omfartsej [Vejle Amt, 2015] [Horsens Kommunes byråd, 2007] [Horsens Kommune: Byrådet, 2009] [Horsens Kommune, 2009] [Horsens Kommune: Byrådet, 2012] [Horsens Kommune: Teknik og Miljø, 2012] [Horsens Kommune, 2014] [Horsens Kommune: Byrådet, 2016] samt sagsdokumenter, jf. bilag C.4 Som beskreet i kapitel 4 il gennemgangen af sammenligningsparametrene i casen følge den kronologiske opstilling af sammenligningsparametrene listet nedenfor. Hert parameter il for casen blie gennemgået særskilt, hor hert sammenligningsparameter il blie nummereret efter kapitlets nummer og herefter nummeret på det enkelte parameter anist i listen nedenfor. 1. Baggrund for alg af arealerherelsesmetode 2. Forundersøgelser 3. Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom 4. Tidshorisont 5. Dialog 6. Aktørernes påirkning af proceduren 7. Oerkørsler 8. Udidelse af arealerherelse 9. Jordmobilitet 10. Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat 11. Panthaerforhold 12. Skatteforhold 13. Økonomi/sagsomkostninger 14. Midlertidigt arbejdsareal 15. Klager 16. Vurdering/erstatningsfastsættelse 80

89 11.1. Baggrund for alg af arealerherelsesmetode Aalborg Uniersitet Der gøres det opmærksom på, at en is mængde af empirien til casen stammer fra det udførte interiew med Claus Rindahl Hansen d. 11/ Interiewet er udført i oerensstemmelse med metoden beskreet i afsnit 2.7, hortil der ligeledes henises til bilag B, der beskrier respondenten og de interiewspørgsmål edkommende ble stillet. Det samlede interiew er transskriberet, og kan læses i bilag C.5.1. Desuden gøres der opmærksom på, at når der igennem denne case blier refereret til et løbenummer, blier der refereret til en lodsejer. Dermed kan en lodsejer hae et løbenummer, hortil der også kan fremkomme litra, som betegner den pågældende lodsejers enkelte ejendomme, his denne lodsejer ejer flere ejendomme Baggrund for alg af arealerherelsesmetode Kommunen udtaler, at de særligt har lagt ægt på, at det ar tidshorisonten, der ar det æsentligste element i alget af ekspropriation som fremgangsmåde til arealerherelsen. Desuden hade kommunen stor fokus på at imødekomme så mange af lodsejeres ønsker som muligt. Yderligere udtales det, at muligheden for at ekspropriere de lodsejere, der på ingen måde ille indgå i friillige handler har æret igtig at hae, således arealerne til ejprojektet kunne erheres gennem ekspropriationen inden for den ønskede tidsramme. Hertil beskrier kommunen det "som en kæmpe fordel for kommunen", jf. bilag C.5.1, at der er mulighed for at indsnære tids- og ressourceforbruget ed en ekspropriation fremfor fuldstændig friillighed. Yderligere ga kommunen udtryk for, at kommunen ikke hade nogen erfaring med jordfordeling til ejanlæg, og generelt ikke ret meget kendskab til jordfordeling Forundersøgelser Eftersom kommunen kun har skulle ekspropriere 6 ud af 20 lodsejere, har kommunen foretaget en is form for forundersøgelse, da kommunen indgik i dialoger om friillig salg af arealerne til omfartsejen blandt de resterende lodsejere. Hertil fremgår det dog, at der ikke ble udført ejendomsmæssige forundersøgelser. Kommunen udtaler, at kommunen ikke hade et ønske om at udføre ejendomsmæssige forundersøgelser i forbindelse med de friillige handler, eftersom dette kunne danne en forudindtagethed fra kommunens side om hilke arealer, der ar ønsket oertaget inden sele ekspropriationen fandt sted. Kommunen tænkte derfor de ille ære mere åbne oer for ideer og forslag fra lodsejernes side ed de friillige handlers påbegyndelse, eftersom de da ikke ille hae skabt sig en forudindtagethed om de arealer, som de hade udset sig gennem en forundersøgelse. Forinden ekspropriationen hade kommunens ejafdeling udarbejdet ekspropriationsplaner og arealfortegnelser for ejprojektet Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom Ved opslag i tingbogen ses det, at kommunen allerede i år 2012 opkøbte tre ejendomme i fri handel. Hertil kommenterer Kommunen, at ejendommene ikke ble erheret med henblik på etableringen af omfartsejen, men derimod på baggrund af forskellige forhold, herunder planforhold og dødsfald, hilket gjorde, at kommunen senere kunne bruge disse til et andet planformål. At omfartsejen skulle anlægges ar en lille del af begrundelsen for erherelsen, idet kommunen på pågældende tidspunkt ikke hade fastlagt linjeføringen, og derfor blot ar bekendt med, at der snarligt ille blie anlagt en omfartsej, hilket også betød, at det slet ikke ar muligt at købe arealerne med begrundelse i ejprojektet. Af denne grund ble arealerne købt på ekspropriationslignende ilkår med hjemmel i planloen på baggrund af en lokalplan. Yderligere indgik kommunen i friillige aftaler med ialt 14 ud af de 20 deltagende lodsejere. 81

90 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 11. Horsens omfartsej 11.4 Tidshorisont Kommunen udtaler, at der har æret flere forhold, som har påirket tidshorisonten. Desuden udtales det, at der ikke ble udarbejdet en decideret tidsplan for arealerherelsen, men at de friillige handler løst ble estimeret til at skulle are ca. 6 måneder. Denne tidsplan ble ikke oerholdt, hilket også fremgår af figur 11.2, hortil kommunen påpeger, at det hoedsaligt ar indgåelsen af de friillige handler, der har påirket tidshorisonten i en negati retning. Dette skyldes ifølge Kommunen, at de ikke ar tilstrækkeligt stringente med løbende at forentningsafstemme med lodsejerne, så det på et tidligere tidspunkt ble klart, om den pågældende lodsejer ille indgå i en friillig aftale eller ej. His dette ar bleet gjort, ille ekspropriationen kunne hae æret iærksat tidligere, end den ble. Hertil skal der henises til afsnit 11.1, hor tidshorisonten ligeledes er essentiel for alget af en arealerherelsesmetode. På figur 11.2 og interiewet fremgår det, at det i april 2014 ble edtaget, at kommunen kunne påbegynde arealerherelsesprocessen ia friillige handler, horefter ekspropriation kunne iærksættes, his ikke friillige aftaler kunne indgås. [Horsens Kommune, 2014] Kommunen forsøgte i ca. to år, at indgå friillige aftaler med lodsejerne inden ekspropriationsbeslutningen ble truffet i august [Horsens Kommune: Byrådet, 2016] Der er ikke fastsat et lokra om, hor lang tid en kommune skal forsøge sig med friillige aftaler, inden en ekspropriation kan iærksættes. [Transport- og Bygningsministeriet, 2016, s ] Af denne årsag kan to år irke som en lang tidshorisont for at indgå i friillige aftaler, hilket ligeledes bakkes op af kommunen, der udtaler, at denne tidshorisont ar for lang af flere årsager. Det udtales i denne forbindelse, at de friillige handler burde kunne holdes indenfor en tidsramme mellem 8-12 måneder i et forløb som dette, hor der fortsat il ære plads og tid til grundig oplysning af borgerne. Den lange tidshorisont er ikke nødendigis en dårlig idé, da lodsejerne hermed fik muligheden for at træffe et eloerejet "ja/nej" til indgåelsen i den friillige aftale. Hermed fik lodsejerne tid til at tænke sig om, oereje aftalens indhold og lade sig rådføre herom, i stedet for at lodsejerne skulle træffe en forhastet beslutning om indgåelsen i en friillig aftale inden ekspropriationsbeslutningens edtagelse. Dette har muligis medirket til, i sammenspil med kommunens forsøg på at imødekomme lodsejernes ønsker, at en relati stor andel af lodsejerne (14 ud af 20) algte at indgå i en friillig aftale Dialog Som beskreet oenfor har den indledende dialog med lodsejerne ed de friillige handler umiddelbart æret grundig og imødekommende, hilket ligeledes har påirket lodsejernes medilje til at indgå i ejprojektet på friillig bases. [Innes et al., 2003] Dette bakkes op af kommunen, der udtaler, at det er forsøgt at imødekomme alle lodsejerne og disses ønsker ia en dialog ed både fysisk tilstedeærelse og telefon. Dette afspejles også af tilgangen, som kommunen udtaler: "De er ikke et nan på en sag (...), altså de skal behandles ordentligt", jf. bilag C.5.1. Kommunen udtaler ligeledes, at his de minimumstidsfrister, der er fastsat i ejloens processuelle bestemmeler til ekspropriation følges helt stringent, il det ære yderst besærligt at holde en god og konstrukti dialog med lodsejeren, og de il: "føle sig taget på sengen", jf. bilag C.5.1. Ifølge Kommunen forsøgtes det i id udstrækning, at informere borgerne om ejprojektet og de muligheder borgerne hade i denne forbindelse. Her anbefalede kommunen borgerne at hae en personlig rådgier med til de indledende forhandlinger om indgåelse af friillige aftaler, hilket kommunen ille afholde udgifterne til, his lodsejeren indgik i en friillig aftale. Dette sikrer ifølge Kommunen, at der opnås en god dialog med lodsejeren omkring alle muligheder og eentuelle ønsker. Samtidig sikres det, at lodsejeren kan bruge en rådgier som sparringspartner til at 82

91 11.6. Aktørernes påirkning af processen Aalborg Uniersitet erificere kommunens tilbud og udsagn, således lodsejeren kan føle sig mere tryg ed forhandlingen. Kommunen udtaler yderligere, at kommunen i denne forbindelse ar påpasselig med at rådgie lodsejeren om, had der er den rigtige beslutning for lodsejeren, og lod i stedet dette ære rådgierens ansar at sare på. Kommunens rolle ar i stedet, at lytte og gie sar på lodsejerens og rådgierens spørgsmål samt at sørge for at ære til stede på tidspunkter, hor det ar nødendigt for lodsejerne. I denne forbindelse udtaler kommunen, at de skal ære til rådighed: "(...) selom det er om aftenen så skal man altså sørge for at få ringet tilbage til dem (...) i ære der og sericere dem så de føler sig seriøst behandlet.", jf. bilag C.5.1. Hele denne åbne og inkluderende dialog har ifølge kommunen æret i højsædet hos kommunen igennem hele forløbet. I forbindelse med ekspropriationen er der en igangærende ankestæning/klagesag, hor lodsejeren indikerer, at kommunen ikke har inddraget den pågældende lodsejer nok. Klagen omhandler anlæggelsen af en ridesti, som lodsejeren ikke anser som nødendig for ejanlægget, hilket yderligere er beskreet i afsnit Af byretsdommen kommer det til udtryk, at lodsejeren generelt så sig generet af kommunens måde at håndtere ekspropriationen på. Hertil fortalte lodsejeren, at i det oprindelige anlægsprojekt, som ble fremlagt, ar ridestien ikke med, horfor lodsejeren først ble bekendt med denne i forbindelse med åstedsforretningen og udtalte i retssagen: "(...) han mener, at kommunen burde hae talt med ham om dette og ikke bare lade det fremgå af kort. Han opfatter det sådan, at ridestien er anlagt for at genere ham mest muligt.", jf. bilag C.4.4. Det retlige aspekt edrørende ridestien er ikke i fokus i dommen men derimod dialogen, hor det fra lodsejerens side opfattes som en måde, horpå kommunen ikke har haft tilstrækkelig dialog med lodsejeren, og desuden ikke har kunnet begrunde anlæggelsen af ridestien. Kommunen udtaler dog, at der har æret ført en omfattende dialog med lodsejeren, og siger i denne forbindelse: "(...) han er bare utilfreds med langt det meste som i oerhoedet kan finde på som kommune og ham kan i aldrig stille tilfreds.", jf. bilag C.5.1. Dette beretter om, at dialogen med omtalte lodsejer ar problematisk helt fra starten af ejprojektet, hor kommunen senere så sig nødsaget til at ekspropriere til ridestien for at imødekomme en tredje part, for at afbøde dennes gener og problemer afledt af ejprojektet. Uanset hilket udfald dommen får, er denne type dialog ikke ønskelig for nogen af parterne, og bør mindskes mest muligt, hortil det dog anerkendes, at det kan ære yderst anskeligt helt at undgå sådanne tilfælde Aktørernes påirkning af processen I forbindelse med lodsejernes indgåelse af friillige aftaler, må det forudsættes, at disse lodsejere har påirket processen positit, idet arealerherelsen umiddelbart har forløbet mere gnidningsfrit ia friillige aftaler end ed ekspropriationen. Dette er også kommunens opfattelse, at lodsejerne irker mere tilfredse i de friillige handler, særligt grundet den omfattende dialog, omtalt i afsnit Det skal dog bemærkes, at der har æret, og stadig er, igangærende sager omkring retlige forhold af ekspropriationen. Dette omhandler bl.a. løbenummer 10, der påklagede ekspropriationen, hortil Vejdirektoratet underkendte ekspropriationen af dennes ejendom, og dered hade en afgørende rolle i arealerherelsen. Dette beskries nærmere i afsnit

92 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 11. Horsens omfartsej 11.7 Oerkørsler Der er i forbindelse med ekspropriationen ikke anlagt oerkørsler til omfartsejen, men der blier grundet lukning af Ørnstrup Mølleej 1 etableret en endeplads, jf. figur Kommunen forklarer, at oerkørsler ikke har giet anledning til problemer, da det er store marker, der er inoleret i ekspropriationen, som har ejadgang fra andre eje. Figur Udsnit af ekspropriationsplanen for løbenummer 9, hor det fremgår, at Ørnstrup Mølleej gennemskæres, og der etableres endeplads, jf. bilag C Udidelse af arealerherelse Den samlede arealerherelse for omfartsejen udgjorde 17,4 ha, horaf 9 ha ble erheret gennem de friillige aftaler, jf. bilag C.4.6, og 8,4 ha ble erheret gennem ekspropriationen, jf. [Horsens Kommune: Byrådet, 2016, s. 17]. Det har ikke æret muligt at fremfinde, hor stor en andel de medoertagne restarealer udgør i herken de friillige handler eller ekspropriationerne. Det fremgår dog af en friillig handel med løbenummer 8, at der medeksproprieres 150 m 2, som ikke ar en direkte del af ejen, hilket ligeledes fremgår af arealfortegnelsen for løbenummer 8, jf. bilag C.4.6 og C.4.3. Det kan ses af ekspropriationsplanerne, jf. bilag C.4.5, at der er andre restarealer, der medoertages, men den faktiske størrelse heraf fremgår ikke, horfor der ikke kommenteres yderligere herpå. Yderligere udides ekspropriationen med arealer, der jordfordeles og mageskiftes, hilket il blie uddybet nærmere i afsnit Jordmobilitet Idet arealerherelsen skete som en kombination af friillige handler og ekspropriation, ar der begrænsede muligheder for at foretage mageskifte, hilket er nærmere forklaret i afsnit 4.9. Af en friillig handel indgået med løbenummer 3 ses det, at der er foretaget et mageskifte på m 2, jf. bilag C.4.6. Her ga kommunen et ederlag i form af jord frem for en kontant erstatning, hilket skete på opfordring fra den pågældende lodsejer, udtaler kommunen. 1 En eksisterende kommunal ej 84

93 Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat Aalborg Uniersitet Af referatene fra åstedsforretningen fremgår det, at der ble foreslået "jordfordeling" ed løbenummer 10, hortil det skal bemærkes, at dette ikke er jordfordeling efter JFL men nærmere mageskifter mellem to ejendomme. Jordfordelingen skete som led i ekspropriationen til omfartsejen, og er siden åstedsforretningernes afholdelse, bleet underkendt af Vejdirektoratet som ærende ulolig. Dette fremgår af klagen, der kan ses i bilag C.4.7, hori det ses, at kommunen forsøgte at ekspropriere et areal fra løbenummer 10 for at afhænde dette jord til en anden lodsejer som ulempeerstatning. Klagen er nærmere beskreet i afsnit Oenstående beidner samlet set om, at kommunen har æret illige til at mageskifte og forsøgte at imødekomme grundejernes ønsker efter bedste oerbeisning. Udoer de to omtalte tilfælde har der ikke æret foretaget andre mageskifter for at afbøde landbrugsmæssige gener eller andet, jf. bilag C.4. Det udtales af Kommunen, at de er forholdsis begrænset af udbudsreglerne i forhold til, hor meget der kan mageskiftes, hilket dermed begrænser jordmobiliteten betydeligt i forbindelse med en ekspropriation Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat Omfartsejen er anlagt med en bynær placering. Placeringen har beirket, at det kun har æret en begrænset mængde af de berørte arealer, der har lidt under gennemskæring af deres ejendomme, hilket særligt henender sig til arealerne beliggende i den østlige del af ejen, jf. figur De to arealer, som ble gennemskåret og defigureret i øst, har samlet set udløst en erstatning på kr. Figur Skitseret ejendomsmæssigt efterresultat, jf. bilag C.4.9, 11.3 og C.4.5. Indeholder data fra Geodatastyrelsen, Matrikelkortet, maj 2018 og Styrelsen for Dataforsyning og Effektiisering, Skærmkort, maj 2018 Kommunen udtaler, at alget af ekspropriation som arealerherelsesmetode ikke har haft nogen betydning for ejendomsstrukturens efterresultat. I denne forbindelse blier det fortalt, at omfartsejen er bleet anlagt som afslutning på bystrukturen, og derfor kunne arealerne nord for omfartsejen ikke struktureres anderledes med omfartsejens linjeføring. 85

94 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 11. Horsens omfartsej Panthaerforhold Panteforhold er ifølge Kommunen bleet håndteret efter loginingen, hor kommunen har spurgt panthaerne, om de ille hae indbetalt erstatningen som afdrag, inden erstatningerne ille blie udbetalt til lodsejerne. Spørgsmålet om panthaerforhold har ifølge kommunen ikke giet anledning til nogle problemer Skatteforhold Kommunen udtaler, at alle de friillige handler fra år 2012 ble indgået på ekspropriationslignende ilkår. Dette skete på baggrund af planloens ekspropriationshjemmel, jf. planloens 47, stk. 1 [Erhersministeriet, 2018], hor lodsejerne forinden indhentede bindende sar fra SKAT, hori det fremgik, at kommunen hade tilkendegiet ekspropriationsilligheden. De ørige friillige handler fra år 2014 og fremefter er alle indgået med baggrund i ejprojektet, og kan ses i bilag Heraf fremgår det, at alle de friillige aftaler på nær én er indgået på betingelse af fritagelse for ejendomsaancebeskatningen. Den ene lodsejer, der indgik i en friillig handel uden skattefritagelse, ønskede ikke at bruge tid på at drøfte skattefritagelse for sit areal på 94 m 2, og handlede derfor på almindelige skatteilkår. Kommunen udtaler yderligere, at tre af de udførte ekspropriationer skyldtes, at lodsejerne ønskede en større sikkerhed for deres skattefritagelse på aancen, end den de følte de fik ed indgåelsen i en friillig aftale. Grundet dette algte kommunen at inddrage dem i ekspropriationen, som alligeel skulle iærksættes, for at imødekomme ønsket om sikkerhed for skattefritagelse til trods for, at dette rent juridisk set ikke ar nødendigt. Oenstående beidner om, at fritagelse for ejendomsaancebeskatningen er et omdiskuteret emne ed en arealerherelse som denne type ejprojekt. Kommunen udtaler i denne forbindelse, at lodsejerne: "(...) fik (...) deres skattefrihed på aancen som det jo typisk også er det, det drejer sig om.", jf. bilag C Økonomi/sagsomkostning Af et byrådsreferat ses det, at anlægsprojektet ble realiseret med midler fra både Horsens Kommune og Hedensted Kommune, selom omfartsejen ar beliggende i Horsens Kommune. Budgetteringen fra Hedensted Kommune skyldtes formodentligt, at disse ille kunne drage nytte, af den øgede fremkommelighed omfartsejen ille medføre. [Horsens Kommune, 2016] Arealerherelsen ble i år 2014 budgetteret med i alt 3.5 millioner kr., hori det dog ikke fremgår, om både de friillige aftaler samt eentuelle ekspropriationer ar indeholdt i beløbet. [Horsens Kommune, 2014] Budgetteringen indeholdte ikke de friillige handler, som ar indgået i år 2012, da disse arealer ble erheret med anden begrundelse end ejanlægget, hilket er yderligere beskreet i afsnit Af bilag C.4.2 fremgår det, at der samlet set ble betalt ca. 6.6 millioner kr. 2 i forbindelse med arealerherelsen. Yderligere udgifter i forbindelse med arealerherelsen har æret til sagkyndig bistand til lodsejerne, og desuden kommunens egen sagkyndige bistand, f.eks. i forbindelse med taksations- og oertaksationssager. Heraf ses det, at budgettet på 3.5 millioner kr. ble oerskredet med ca. 3.1 millioner kr., hor det forudsættes, at de budgetterede 3.5 millioner kr. ar tiltænkt at skulle dække hele arealerherelsen. 2 Cirka 3.1 millioner kr. i forbindelse med ekspropriationerne, og ca. 3.5 millioner kr. til friillige handler med undtagelse af dem indgået før år

95 Midlertidigt arbejdsareal Aalborg Uniersitet Det fremgår dog ikke af byrådsreferatet fra år 2014, horidt de budgetterede 3.5 millioner kr. udelukkende ar tiltænkt ekspropriationerne eller den samlede arealerherelse inklusi de friillige handler, horfor budgettet umiddelbart må anses som ærende oerskredet. Kommunen udtaler hertil, at der ikke har æret et særskilt budget til arealerherelsen, og kommunen i forbindelse med ekspropriationerne ikke har æret oerrasket, oer de erstatninger lodsejerne fik Midlertidigt arbejdsareal I forbindelse med arealerherelsen ble der også erheret rettigheder til midlertidige arbejdsarealer. Dette ble gjort ed at tinglyse en seritut, der efter endt anlægsarbejde il blie aflyst, jf. bilag C.4.9. I et byrådsreferat fremgik det, at der ble erheret i alt ca. 2,8 ha til midlertidige arbejdsarealer, hortil det af byrådet ble bemærket, at der kunne forekomme små forandringer i det faktisk anendte areal, efter anlægsarbejdet er færdiggjort. Dette udgør ca. 16 % af det samlede eksproprierede areal til omfartsejen. [Horsens Kommune: Byrådet, 2016] I denne forbindelse udtaler kommunen, at de fleste har fået erstatning for middelsær eller sær strukturskade, og udtaler: "(...) typisk har i ikke gået i for små sko.", jf. bilag C.5.1. Desuden udtaler kommunen, at entreprenøren af omfartsejen har anendt mere areal end det, der har æret forudsætningen ed ekspropriationen. Dette ar ikke noget kommunen umiddelbart kunne hae ændret, idet kommunen hade afmærket arbejdsarealet med blå flag, der ikke ble respekteret af entreprenøren Klager De lodsejere, der indgik i de friillige aftaler hade en meget begrænset klageadgang idet disse aftaler ble indgået i en almindelig handel på markedsilkår, og er derfor ikke en afgørelse i foraltningsretlig forstand. Handlerne skulle dog indgås således at de oerholdt kommunalfuldmagten, jf. afsnit Klage oer erstatningsfastsættelse Ved ekspropriationen ar der mulighed for prøelse af flere aspekter af arealerherelsen, hilket også ses i forbindelse med de seks lodsejere, der ble eksproprieret. Heraf algte tre lodsejere at få erstatningsspørgsmålet indbragt til taksationskommissionen. Senere algte ejerne af løbenummer 9 og 10, at indbringe deres taksationskendelser til oertaksationskommissionen til endnu en behandling. Oertaksationskendelserne ble afsagt d. 11/ , horfor det endnu ikke ides, om erstatningsspørgsmålet indbringes for domstolene, da indbringelse kan ske frem til midt juni Oertaksationskommissionen stadfæstede taksationskendelserne. Taksationssystemet må derfor anses som ærende benyttet til fulde, idet både lodsejerne har fået prøet erstatningsfastsættelsen i taksationssystemet. Alle taksations- og oertaksationskendelser kan ses i bilag C.4.10 og C Løbenummer 10 - klage oer lolighed Det retlige grundlag af ekspropriationen ble påklaget til Vejdirektoratet af løbenummer 10, hori det ble tilkendegiet, at lodsejeren anså ekspropriationen ulolig, idet formålet med ekspropriationen af edkommendes ejendom skete med henblik på at ideregie arealet til naboejendommen løbenummer 15, jf. figur Dette jordbytte ble i referatet fra åstedsforretningen omtalt som "jordfordeling", jf. bilag C.4.9. Klagen ble indgiet for sent i forhold til de foreskrene 4 uger, men dette så Vejdirektoratet bort fra, og klagen ble behandlet alligeel med henisning til LoOV 132, stk

96 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 11. Horsens omfartsej Figur Illustration af arealet forsøgt eksproprieret fra løbenummer 10 med henblik på etablering af hestefold til løbenummer 15. Udarbejdet på baggrund af udleeret kortmateriale fra kommunen, jf. bilag C.4.7 Arealet, der ble eksproprieret fra løbenummer 10 skete med begrundelse om, at naboejendommen løbenummer 15, hade et ønske om at bibeholde3 en hestefold på arealet, horfor kommunen anså dette som ærende at sidestille med biotoper, der skal beares af naturmæssige hensyn. Dertil ille ekspropriationen generelt medføre ulemper for løbenummer 15, hor arealet ar tiltænkt som ulempeerstatning i form af jord i stedet for kontant erstatning, horfor ekspropriationen efter kommunens opfattelse samlet set ar i almenellets interesse. Vejdirektoratet ga lodsejeren af løbenummer 10 medhold i, at ekspropriationen ikke ar i almenellets interesse, idet formålet med ekspropriationen ar at tilgodese en priat interesse i form af en hestefold, der i ørigt efter Vejdirektoratets opfattelse, ikke kunne sidestilles med biotoper, der skal beares af naturmæssige hensyn. Ekspropriationen ble derfor ophæet, og løbenummer 15 fik en kontant erstatning fremfor erstatningsjord, som det oprindeligt ar tiltænkt af kommunen. Kommunen udtaler i denne forbindelse, at "(...) jordfordeling det har æret et ærktøj i har brugt når i har hørt lodsejernes ønsker, og så har i gjort had i kunne for at få deres ønsker til at gå i opfyldelse.", jf. bilag C.5.1. Ligeledes udtales det, at begge lodsejere ar indforstået med, at løbenummer 10 skulle afgie jord, som løbenummer 15 skulle modtage efterfølgende i ulempeerstatning, eftersom jordbyttet skete på opfordring fra lodsejerne. Efter kommunens opfattelse skete ekspropriationen derfor for at imødekomme lodsejerens ønsker, og for at mindske generne mest muligt, men endte i sidste ende blot med en ulempeerstatning til løbenummer 15, jf. bilag C.4.6. Klagen og tilhørende dokumenter kan ses i bilag C Løbenummer 9 - klage oer lolighed Udoer oenstående påklagede løbenummer 9 ekspropriationens lolighed, der ille hae ekspropriationen ophæet, eftersom lodsejeren fandt etableringen af en ridesti unødendig for ejprojektets realisering. Lodsejeren udnyttede ikke den administratie rekurs, og forsøgte i stedet at forelægge sagen direkte ed domstolene. Domstolen afiste herefter klagen og heniste til, at den administratie 3 Løbenummer 15 lejede i forejen arealet til hestefold af løbenummer 10 88

97 Vurdering/erstatningsfastsættelse Aalborg Uniersitet rekurs skulle udnyttes, inden en eentuel domstolsprøelse ar mulig. Tidsfristen for indbringelsen af klagen til Vejdirektoratet ar dog på daærende tidspunkt udløbet, horfor Vejdirektoratet afiste at behandle klagen og heniste i denne sag ikke til LoOV 132, stk. 3, ptk. 3. Sagen er derfor bleet anket til landsretten, hor det forsøges at få underkendt ekspropriationens lolighed, eller at få sendt sagen til genbehandling ed byretten med henisning til GRL 73, stk. 3. Sagsforløbets dokumenter kan ses af bilag C.4.4, C.4.7 og C.4.1. Et sådant forløb er lidt atypisk, idet klageejledningen foreskrier, at en klage skal indgies til Vejdirektoratet inden 4 uger efter afgørelsen er modtaget, hori det implicit ligger, at en klage ikke skal sendes til domstolen. At lodsejeren i denne sag ælger, at gå direkte til domstolen og ikke udnytte klageadgangen, er umiddelbart sært at forklare, men kan skyldes flere grunde. Kommunen udtaler i denne forbindelse: "(...) løbenummer 9, han ar meget imod, og er meget imod hele ejprojektet, og nødendigheden af ejprojektet, og etablering af ridestien, som er en del af ejprojektet.", jf. bilag C.5.1, horfor det ikke undrer kommunen, at han ønskede at klage. Det ses, at klagemulighederne ed ekspropriationen til Horsens Omfartsej ble bragt i anendelse i forhold til både erstatningsspørgsmålet og det retlige aspekt af ekspropriationen, trods det lae antal lodsejere, der ble eksproprieret Vurdering/erstatningsfastsættelse Kommunen udtaler, at det gennem hele arealerherelsen har æret målet, at følge taksationspraksis så idt muligt, men at det på ingen måde har æret forsøgt at reducere erstatningerne/købspriserne i nogen tilfælde. Taksationspraksis er efter kommunens opfattelse "(...) for fedtede med deres erstatninger", hilket er opleet i tilfælde, hor lodsejerne egentlig er indforstået med ekspropriationen, men efterfølgende ikke føler sig tilstrækkeligt kompenseret, og først dér udtrykker megen utilfredshed. Hertil så kommunen gerne, at der ar mulighed for at gie mere i erstatning, og ser denne begrænsning som en klar ulempe ed ekspropriation. Kommunen udtaler i denne forbindelse, at dette medførte yderligere omkostninger for kommunen, hilket ikke har æret problematisk, da kommunens budget godt kunne bære denne ekstra udgift. I forbindelse med de friillige handler udtaler kommunen, at der ble indgået aftaler om at efterregulere handelspriserne på jordene, his taksationen i forbindelse med ekspropriationen kom med en mere gunstig erstatning. Samtidig udtaler kommunen: "(...) men det handler også om, at i har jo sagt, at his der så ar nogen, der gik i taksation og fik 22 kr. hjem så ille i jo ende tilbage til de friillige aftaler parter også efterregulere aftaler med dem, så de ikke føler sig snydt." At erstatningen ble efterreguleret betød ikke, at de friillige handler kunne efterreguleres med et negatit resultat for lodsejerne, his taksationskommissionen fandt, at der skulle gies mindre i erstatning i forbindelse med ekspropriationen. Denne konstellation ar derfor gunstig for de lodsejere, som indgik i friillige handler, idet disse sikrede sig en en aftale uden risiko for, at denne erstatning ble mindre, og desuden kunne reguleres positit. Desuden skulle lodsejerne i den friillige handel ikke bruge tid og penge på at deltage i åstedsforretninger og eentuelt taksationsforretninger. Dette har med stor sandsynlighed også æret medirkende til, at så stor en andel af lodsejerne algte at indgå i friillige handler. 89

98 KAPITEL 12 Komparati analyse I dette kapitel il de fire cases, som er redegjort for i kapitel 8, 9, 10 og 11, blie sammenlignet for at undersøge ligheder og forskelle ed sammenligningsparametrene imellem ed anendelse af jordfordeling og/eller ekspropriation. Arealerherelsen ed casene er gennemført ed: Aars Omfartsej Jordfordeling i henhold til JFL. Grenaa Omfartsej Jordfordeling gennemført som led i en ekspropriationsbeslutning efter ejloen 1. Egnsplanej Ekspropriation i henhold til LoOV. Horsens omfartsej Ekspropriation i henhold til LoOV. Den komparatie analyse il gennemgå sammenligningsparametrene i samme kronologiske rækkefølge som gjort i casene, og er listet nedenfor: 1. Baggrund for alg af arealerherelsesmetode 2. Forundersøgelser 3. Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom 4. Tidshorisont 5. Dialog 6. Aktørernes påirkning af proceduren 7. Oerkørsler 8. Udidelse af arealerherelse 9. Jordmobilitet 10. Bedrifts- og ejendomsstrukturelt efterresultat 11. Panthaerforhold 12. Skatteforhold 13. Økonomi/sagsomkostninger 14. Midlertidigt arbejdsareal 15. Klager 16. Vurdering/erstatningsfastsættelse 12.1 Baggrund for alg af arealerherelsesmetode Begrundelserne for algene af arealerherelsesmetoderne ed de undersøgte cases ar oerordnet set ens ed alget af henholdsis ekspropriation og jordfordeling. Valget af ekspropriation ble begrundet med muligheden for at kunne styre tids- og ressourceforbruget ed arealerherelsen og dermed ære sikker på at kunne råde oer ejarealet ed ejanlæggets planlagte påbegyndelse. Samtidig kan det ære en fordel, at processen ikke kan trække i langdrag, 1 Lobekendtgørelse nr af 17. noember

99 12.2. Forundersøgelser Aalborg Uniersitet da kommunerne kan råde oer det eksproprierede ejareal allerede fra meddelelsen af ekspropriationsbeslutningen. Aalborg og Horsens Kommune hade ikke forinden arealerherelsen kendskab eller erfaringer med jordfordeling til ejanlæg. Modsat ed jordfordelingerne til Aars og Grenaa Omfartsej ar der forinden et kendskab til jordfordeling ed henholdsis Vesthimmerland Kommune og isse af lodsejerne i Grenaa, der ar medirkende til, at der ble anendt jordfordeling til arealerherelsen, hilket er nærmere beskreet i afsnit Jordfordelingerne ble algt for at mindske de landbrugsmæssige gener ed ejanlægget og sikre landbrugsbedrifterne i området en god struktur og arrondering. Tidsforbruget ar samtidig ikke på samme måde, som ed de eksproprierende kommuner, et æsentligt aspekt i udælgelsen, dog ble den ene jordfordeling kombineret med ekspropriation for at kunne oerholde tidsplanen og starte anlægsprojektet. Der ses en tendens til, at kommunernes alg af arealerherelsesmetode er grundet deres kendskab, eller mangel på samme, til arealerherelsesmetoderne. Dette kan ære begrundet i, at kommunerne har her deres foraltningstradition, og derfor arbejder inden for deres egne fastsatte rammer. Der ses således en sammenhæng, hor der ed anendelse af jordfordeling ar et forudgående kendskab til jordfordeling hos enten kommunerne eller lodsejerne. Modsat ses det, at der for de kommuner, som anendte ekspropriation, ikke ar et kendskab til jordfordeling til realisering af kommunale ejanlæg. Dette underbygger således den tese, som er beskreet i indledning kapitel 1, at anendelsen af jordfordeling er begrænset på grund af det manglende kendskab hertil Forundersøgelser I gennemgangen af casene for Horsens og Egnsplan ble det set, at der i ekspropriationssammenhæng ikke ble udført ejendomsmæssige forundersøgelser af nogen betydelig art. I de to cases edrørende jordfordeling ar der ligeledes forskel på, om og horledes de ejendomsmæssige forundersøgelser ble udført. I Aars ble der udført en ejendomsmæssig forundersøgelse, selom denne ble udført i forbindelse med VVM-redegørelsen. Denne dannede fortsat grundlag for jordfordelingen og udformningen heraf. I Grenaa ble der modsat ikke udført ejendomsmæssige forundersøgelser, men der ble derimod udsendt et spørgeskema, hori lodsejerne kunne tilkendegie deres interesse i jordfordelingen, eller mangel på samme, således jordfordelingsplanlæggeren kunne danne sig et oerblik oer interesserne. Forskellene i fremgangsmåderne for jordfordelingerne ar tilsyneladende grundet de to forskellige jordfordelingsplanlæggeres tilgang til jordfordeling, hor det i Aars ble forsøgt at imødekomme lodsejerne meget tidligt i ejprojektet, hor dette skete senere i Grenaa. Generelt obsereres det, at i ekspropriationssammenhæng udføres der ikke ejendomsmæssige forundersøgelser, og det er ikke et element, der i større grad oerejes. Disse udføres i jordfordelingssammenhæng for at kommunen og jordfordelingsplanlæggeren kan få afejet stemningen blandt lodsejere for indgåelsen i en friillig handel gennem jordfordeling, og for at undersøge hilket udgangspunkt der kan tages ed en jordfordelings opstart. Jordfordeling kræer i denne forbindelse mere oplysning af lodsejerne før at aftaleindgåelse er mulig, hilket ikke i samme grad er tilfældet ed ekspropriation, idet denne kan gennemtinges uden lodsejernes samtykke. 91

100 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 12. Komparati analyse 12.3 Kommunernes indgåelse af priatretlige aftaler om køb/salg af fast ejendom Der ble kun indgået friillige priatretlige aftaler med lodsejere om køb/salg af faste ejendomme forinden arealerherelserne til ejene i Horsens Kommune. I Horsens ble i id udstrækning forsøgt at indgå friillige handler, hortil det i Aalborg ikke ble forsøgt. Dette ar med stor sandsynlighed et resultat af, at det ikke er et direkte lofæstet kra, at der skal forsøges med friillige aftaler, inden en ekspropriation iærksættes, horfor særligt Aalborg Kommune tilsyneladende holdt sig strengt til loens minimum af fastsatte rammer. Yderligere er der i de to jordfordelingscases ikke indgået nogle friillige aftaler forinden jordfordelingernes opstart. Ved de to jordfordelinger indgik kommunerne som både køber og sælger i jordfordelingerne, horfor kommunerne også indgik i friillige handler som en del af jordfordelingen. Dette beidner også om, at det ikke er nødendigt at forsøge at indgå friillige priatretlige aftaler om køb/salg forinden en jordfordeling, da disse handler kan ske på friillig basis gennem jordfordelingen, eftersom kommunen deltager som en almindelig lodsejer. Heraf er kommunerne også undtaget for reglerne om offentligt udbud med hjemmel i JFL 11 og 19, KSL 68 samt UKB 1. Derfor stilles der spørgsmålstegn ed, hordan offentligt udbud er undgået i forbindelse med jordoerdragelserne ed Grenaa Omfartsej, da disse ikke er gennemført ed jordfordelingskendelse med hjemmel i JFL, men i stedet er indført som led i ekspropriationen. Ved ekspropriationerne påirker udbudsloginingen mulighederne for at tilbyde friillige mageskifter af arealer, da kommunen ikke, med undtagelse af nogle bagatelgrænser, jf. afsnit 4.9.2, kan sælge/mageskifte arealer uden særskilt lohjemmel. Dette har således æret en hindring i forhold til at tilbyde erstatningsjord i stedet for kontant erstatning ed Horsens omfartsej og Egnsplanejen, hilket af uisse grunde ikke ar tilfældet med jordoerdragelserne ed Grenaa Omfartsej. Ydermere har dette ed Egnsplanejen betydet, at Aalborg Kommune ar nødsaget til at sælge restarealerne ed offentligt udbud efterfølgende, selom der fra lodsejeres side ble ytret ønske om, at disse arealer kunne tilbydes som erstatning i ekspropriationen. Derfor må hensynet til at imødekomme lodsejerens ønsker om erstatningsjord ige for hensynet til den frie konkurrence. Dette er således modsat jordfordeling efter JFL, da hensynet til at imødekomme lodsejerens ønske om erstatningsjord er sikret ed lohjemmel. Ved ekspropriationer findes der dog en mulighed for at søge samtykke hos den kommunale tilsynsmyndighed til mageskifter uden forudgående offentlige udbud, jf. UKB 2, stk. 3. Denne mulighed har dog ikke æret anendt i nogen af de undersøgte cases Tidshorisont Af casene obsereres det, at tidshorisonten for arealerherelserne arierede. Der er flere faktorer, der påirkede tidshorisonten, horaf de mest kendte ar ejenes længder, antal berørte og deltagende lodsejere, der skulle indgås dialog med, hilken type arealerherelsesmetode, der ble anendt, tilgangen til typen af arealerherelsesmetode og om der ble fastsat en definiti adkomstdato. Når det gælder ekspropriation obsereres det, at når proceduren igangsættes, så forløber arealerherelsen hurtig, og arealerherelsen sker til tiden, eftersom ekspropriationen kan følge stramme processuelle regler for oerholdelse af tidsrammerne. For nogle lodsejere kan denne procedure også gå for stærk, hilket betyder, at lodsejerne kan føle sig oerrumplet. Udoer sele arealerherelsen kan det efterspil, som klager oer bl.a. loligheden og erstatningsfastsættelsen efterlader, påirke tidshorisonten. Klagerne har dog ingen betydning for adkomsten til arealet, med undtagelse af klager oer loligheden, der har opsættende irkning, eller his ekspropriationen ophæes. Egnsplanej på 6,5 92

101 12.4. Tidshorisont Aalborg Uniersitet kilometer ble realiseret efter ca. 9 måneder, og Horsens omfartsej på 3 kilometer ble realiseret efter ca. 4 måneder, foruden de forudgående 2 års indgåelse i friillige aftaler. I denne forbindelse udtaler Aalborg Kommune, at grunden til de ikke inddragede muligheden for friillige handler ar, at kommunen hade en stram tidsplan i forhold til anlægsprojektet. I modsætning til ekspropriation kan jordfordeling tage længere tid, da denne ikke følger stramme processuelle regler, kræer mere dialog, at den har et bredere anendelsesområde samt at processen er friillig og derfor ikke kan gennemtinges, som det er tilfældet ed en ekspropriation. I Aars tog arealerherelsen til den 10 kilometer omfartsej 3 år og 6 måneder oer fire jordfordelingsetaper, hilket jordfordelingsplanlæggeren begrunder med den multifunktionelle jordfordeling samt arealerherelsens løse rammer, da ejprojektet ble tilrettelagt efter en iterati proces. Derfor mener jordfordelingsplanlæggeren fra Aars, at arealerherelsen kunne hae ære realiseret efter 2 år. Grenaa Omfartsej på 6 kilometer ble realiseret efter 1 år og 4 måneder, men adskiller sig fra Aars, da der ed Grenaa ar fastsat en definiti skæringsdato fra anlægsprojektets start. Jordfordelingsplanlæggeren i Grenaa mener også, at jordfordelingens tidshorisont kunne ære kortet af med tre måneder. De to cases imellem realiseres også efter to forskellige ideologier, eftersom Vesthimmerlands Kommune ønskede hele arealerherelsen realiseret på baggrund af friillige aftaler, horimod Norddjurs Kommune ille ekspropriere de lodsejere, der ikke hade indgået en jordfordelingsoerenskomst inden skæringsdatoen. Ifølge Hartigsen [2015] har tidshorisonten indflydelse på, horidt lodsejere ønsker at indgå i en jordfordelingsoerenskomst. Jo længere tid en jordfordeling arer, des længere tid har her lodsejer til at oereje deres jordfordelingsaftaler, hilket kan medføre, at flere ønsker at indgå i jordfordelingen. I forbindelse med tidshorisonten er det æsentligt at hae for øje, at antallet af lodsejere kan ære afgørende. Ved ekspropriation afholdes der et antal åstedsforretninger, horefter processen kan følge LoOV procesuelle tidsfrister. Ved jordfordeling skal der indgås en dialog med alle lodsejere, hortil det i begge jordfordelingscases ble gennemført hos lodsejerne. Alle lodsejerne skal hertil hae tænketid, før de indgår i en jordfordelingsaftale, og derudoer skal jordbytterne koordineres indbyrdes mellem lodsejerne i lokalområdet. Der er derfor en klarere tendens til, at en ekspropriation foregår hurtigere end jordfordeling, his ikke der for en jordfordeling er sat en definiti skæringsdato, horefter der eksproprieres. Det skal hertil bemærkes, at tidshorisonten forlænges med én ekspropriationsproces, horfor arealerherelsen tager længere tid end en ekspropriation. Ved alget af hilken arealerherelsesmetode, der skal anendes, bør kommunerne urdere, hor hurtigt ejprojektet ønskes realiseret, og hilken betydning tidshorisonten har i forhold til den bedrifts- og ejendomsstruktur, der efterlades og de løsninger som kan skabes lokalt. På figur 12.1 ses de forskellige cases tidshorisonter angiet med disses ejlængder. De to sidste kategorier iser en middel i forhold til hor lang tid, der bruges ed her arealerherelsesmetode pr. 5 kilometer ej. Alle tidshorisonter for arealerherelserne ble efter udtale fra samtlige respondenter oerholdt. 93

102 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 12. Komparati analyse Figur Tidshorisont for arealerherelserne i de undersøgte cases De angine tidshorisonter på figur 12.1 skal tages med forbehold for, at casene adskiller sig i deres form, horaf forskellige fejlkilder påirker en retisende tidshorisont. For jordfordelingerne gælder det, at der ar to forskellige tilgange til hor hurtig arealerherelsen skulle realiseres. Tiden ble længere i Aars eftersom der ikke ar sat en definiti skæringsdato, og desuden gik jordfordelingen udoer dens formål, da jordfordeling ikke kun fokuserede på arealerherelsen til ejen, men flere multifunktionelle formål. I Grenaa ar der også fokus på multifunktionelle formål i og med der ble opført skorejsning til grundandssikring, og der ble opkøbt arealer til fremtidig erhersudikling for kommunen. I Horsens er tidshorisonten for de friillige handler forud for ekspropriationen ikke regnet med, hilket gier et misisende billede, da kun en mindre del indgik i ekspropriationen. Her erkender Horsens Kommune, at de friillige handler trak ud og tog for lang tid. Som præsenteret i kapitel 7 er tidshorisonten for jordfordeling beregnet fra at det indledende møde blier afholdt til endelig skæringsdato, og ed ekspropriationerne er tidshorisonten bleet beregnet fra indkaldelsen til åstedsforretning til ekspropriationsbeslutningens edtagelse. Søjlediagrammet på figur 12.1 ille hae æret mere retisende, his der hade æret inddraget flere cases. De midlet tidshorisonter ed jordfordeling og ekspropriation er derfor ikke fuldstændige, og det kan ikke uddrages, at disse er fuldstændig gældende i lignende situationer. Disse er dog beregnet for at gie et billede på, had den gennemsnitlige tidshorisont kan ære ed anendelsen af en af arealerherelsesmetoderne Dialog Ifølge kommunerne og jordfordelingsplanlæggerne gælder det generelt set for både jordfordeling og ekspropriation i casene, at der mellem alle aktører ar en god dialog, der ikke har foroldt større komplikationer i forbindelse med arealerherelsen. Alle ejprojekter indledtes med en åben dialog med præsentation af ejanlægget og påtænkte arealerherelsesmetode. Der har dog æret eksempler på, at det ikke ar muligt at indgå i en dialog med isse lodsejere, da nogle ille ære på tærs af arealerherelsen uanset had, hilket er obsereret ed både jordfordeling og ekspropriation. Eftersom disse lodsejere ikke kunne stilles tilfredse, er det for tidshorisontens skyld nogle gange nødendigt at stoppe dialogen i en friillig handel eller jordfordeling, og gennemtinge en ekspropriation. His dette ikke gøres, og der ikke er fastsat nogen tidshorisont, kan dialogen med den genstridige lodsejere foresætte oer en uønsket lang periode, uden der kan opnås en friillig aftale på rimelige ilkår. 94

103 12.6. Aktørernes påirkning af proceduren Aalborg Uniersitet Der findes ed de to forskellige arealerherelsesmetoder to forskellige dialogformer. Ekspropriation kan opfattes som enejskommunikation, da kommunen ikke er forpligtet til, at lytte til lodsejerne og imødekomme deres ønsker. Kommunerne kan dog ælge at foretage en mere imødekommende og inolerende dialog, hilket ar tilfældet i Horsens, hor der forud for ekspropriationen ar indgået dialog med lodsejere gennem friillige handler. På denne måde er det lykkedes at imødekomme lodsejere på et andet nieau end ekspropriation alene. Aalborg Kommune indledte dialogen på en anderledes måde end Horsens, ed at tage ud til de største lodsejere i området inden ekspropriationen for at informere disse om indgrebets betydning for deres ejendom, og opfordrede dem til at indgå i priate jordbytter. Det er uklart for specialegruppen hilke ejendomme, der for Aalborg Kommune har hørt under "store ejendomme", og de resterende ejendomme kunne ligesåel hae æret indbudt til samtaler. Generelt er det obsereret, at der findes forskellige måder, horpå dialogen kan udføres. I nogen tilfælde kan der gennemføres en indgående dialog på lodsejerens præmisser, hor lodsejeren har mulighed for at drøfte sine ønsker for fremtiden. En jordfordeling fordrer i æsentligt højere grad denne indgående dialog, men den kan også udføres ed ekspropriation, hilket ar tilfældet ed Horsens omfartsej. Alternatit kan der ed en ekspropriation gennemføres et minimum af dialog i oerensstemmelse med kraene i LoOV, der hoedsageligt omfatter ekspropriationsindgrebet og erstatningsfastsættelsen. Denne form for dialog ar mere fremtrædende ed Egnsplanejen Aktørernes påirkning af proceduren I ekspropriationssammenhæng er det i gennemgangen af casene obsereret, at både Horsens og Aalborg Kommune algte at gennemføre ekspropriationen uden rådgiere, hilket har medirket til at minimere antallet af aktører. Hertil obsereres det ligeledes, at lodsejerne i begge cases algte at rådføre sig med rådgiere, hilket ar med til at påirke arealerherelsen i en is grad. Ved Egnsplanej obsereres det f.eks., at flere lodsejere gik sammen for at danne fælles front omkring erstatningsfastsættelsen af arealerne, hortil disses rådgier har påirket erstatningsfastsættelsen. Af begge ekspropriationscasene ar der lodsejere og disses rådgiere, som påirkede processen igennem klager af forskellig art. Det anerkendes dog, at dette er sædanlig praksis og en sikring af borgernes rettigheder, at der er omfattende klageadgang, idet ekspropriation er et tangsmæssigt indgreb i ejendomsretten. At rådgiere kan påirke processen igennem dette, må derfor anses som ærende forenteligt i enher ekspropriation, hortil eksproprianten selsagt skal søge at udforme ekspropriationen således, at muligheden for klager oer f.eks. loligheden mindskes mest muligt, idet sådanne klager kan påirke arealerherelsen betydeligt. I gennemgangen af de to jordfordelingscases obsereres både ligheder og forskelle i mængden af aktørpåirkning. I Grenaa obsereres det, at der ar en forholdsis stor aktørpåirkning på arealerherelsen, idet Norddjurs Kommune oprindeligt hade tiltænkt arealerherelsen udelukkende ia ekspropriation. Hertil opfordrede lodsejerne, i samarbejde med Djursland Landboforening, Norddjurs Kommune til at inddrage jordfordeling, idet der tidligere ar udført et lignede ejprojekt 2 i nærområdet, hor jordfordeling hade æret taget i brug med gode resultater. Med afsæt i denne forespørgsel, og et politisk ønske om at imødekomme lodsejerne, algte Norddjurs Kommune at inddrage jordfordeling i arealerherelsen, således denne endte ud i en kombination af jordfordeling og ekspropriation i stedet for kun ekspropriation. 2 Assentoft Omfartsej 95

104 J. Mortensen, M. Oergaard & P. Elimar 12. Komparati analyse I begge cases fik jordfordelingsplanlæggerne forholdsis frie rammer til at udføre jordfordelingen. I Grenaa ble der, modsat Aars, fastsat en tidsramme for, hornår jordfordelingen skulle ære afsluttet, hored Norddjurs Kommune påirkede jordfordelingen ed at fastsætte tidsrammen. En fastsat tidsramme kan påirke jordfordelingen negatit i den forstand, at lodsejerne kan føle sig presset og derfor ære tilbageholdende med at medirke i jordfordelingen, hilket kan irke hindrende for jordmobiliteten. Modsat kan det også påirke arealerherelsen positit, da det for jordfordelingsplanlæggerne kan irke som forhandlingsmiddel ed, at der er en bagkant for lodsejernes indgåelse i jordfordelingen da de ellers eksproprieres. Ligeledes har lodsejerudalget i begge jordfordelingscases fungeret forholdsis godt, hilket ligeledes kan medirke til at højne jordmobiliteten. [Sørensen, 1987] I en jordfordeling er lodsejerne desuden en aktør, der har stor indflydelse, hilket fremgår i begge jordfordelingscases. Jordfordeling er et stort sammenspil af mange jordbytter, der er indbyrdes afhængige, hilket ofte betyder, at his en enkelt lodsejer pludselig ikke ønsker at indgå i jordfordelingen, så kan hele puslespillet falde fra hinanden. Samtidig er lodsejerne direkte inoleret i processen gennem bl.a. lodsejerudalg og forhandlinger, og samtidig kan lokale interpersonelle forhold påirke processen. Lodsejerne har dered en stor indflydelse, hilket ikke på samme måde er tilfældet i ekspropriationssammenhæng, da ekspropriation er et tangsmæssig indgreb, hored lodsejerne ikke har samme indflydelse i arealerherelsen, og kan ikke på samme måde ælte processen Oerkørsler Ved nyanlæg af eje er et tilbageendende spørgsmål oerkørsler og særligt mængden heraf. I de to ekspropriationscases fremgår forskellige forhold om mængden heraf, hor det obsereres i Horsens, at der ikke etableres oerkørsler som følge af ekspropriationen. Modsat obsereres det i Aalborg, at der gennemskæres forholdsis meget, horfor der ar brug for oerkørsler for at ejbetjene disse arealer. Dette problem ble hoedsageligt afhjulpet i Aalborg ed anlæggelsen af en priat fællesej, der skal betjene en række arealer, som ellers skulle hae en særskilt oerkørsel. Hered nedbringes antallet af oerkørsler direkte til Egnsplanejen, men leder til en is mængde landbrugstrafik på denne ene oerkørsel, hilket af flere årsager ikke er tilsigtet på større ejanlæg. Løsningen med etableringen af en priat fællesej kan på sigt blie en dyr løsning, his ejen skal udiddes, eller der på et senere tidspunkt skal lukkes for oerkørsler af trafikale hensyn. Hermed ses det, at en af de store udfordringer i ekspropriationssammenhæng kan ære at nedbringe antallet af oerkørsler idet muligheden for jordombytter/mageskifter begrænses betydeligt, hortil Aalborg Kommune tilkendergier, at jordfordeling kunne hae nedbragt antallet af oerkørsler til Egnsplanejen. Det ses i praksis i de to jordfordelingscases, at behoet for oerkørsler efter arealerherelsen ar yderst begrænset både i Aars og Grenaa. Yderligere er det obsereret i forbindelse med Aars Omfartsej, at behoet for oerkørsler ble bragt til et minimum. I Grenaa algte Norddjurs Kommune dog, at etablere en stor mængde oerkørsler til Grenaa Omfartsej efter endt jordfordeling til trods for, at jordfordelingen hade skabt ejadgang til arealerne andensteds fra. Den øgede mængde af oerkørsler skyldes derfor Norddjurs Kommunes politiske dagsorden og ikke arealerherelsen, da oerkørslerne i id udstrækning, ar oerflødige, hilket bakkes op af både jordfordelingsplanlæggeren fra Grenaa og Norddjurs Kommune. 96

105 12.8. Udidelse af arealerherelse Aalborg Uniersitet 12.8 Udidelse af arealerherelse Ved arealerherelsen til Egnsplanejen obsereres det, at der ar en forholdsis stor mængde medoertagne arealer, hor ca. 16% af de eksproprierede arealer ar afskårne arealer. Hertil har Aalborg Kommune udelukkende oertaget det, de strengt set ar nødsaget til at oertage, idet arealerne ikke kunne anendes som hidtidig, hilket ble urderet indiiduelt for her enkel ejendoms afskårne areal. Hermed ble ekspropriationshjemlen ikke strukket på nogen måde, og ingen arealer ble medeksproprieret, his der ar til om hjemmelsgrundlaget. Arealerne har ifølge Aalborg Kommune ikke nogen umiddelbar anendelse i forbindelse med ejprojektet, men skulle blot sættes i udbud og sælges efterfølgende, hortil mageskifte og jordbytter ikke ble brugt i større grad grundet udbudsreglerne. Dette kommenteres yderligere på i afsnit Modsat er der i Grenaa bleet eksproprieret en stor mængde arealer, hor det er tilsomt om hjemmelsgrundlaget for ekspropriation reelt ar til stede, da der ar tale om ejendomme, der kun ble berørt perifert af ejtracéet, og andre ejendomme ble slet ikke berørt af ejtracéet. Hertil underkendte oertaksationskommissionen tilmed en totalekspropriation af løbenummer 20 i Grenaa med begrundelsen om, at ejendommen godt kunne dries som hidtidigt, og derfor ikke opfyldte betingelserne for totalekspropriation. I og med at ejendommen, der ble berørt af ejtracéet ikke kunne totaleksproprieres, sættes der spørgsmålstegn ed om ejendommene, der slet ikke berøres af ejtracéet opfylder betingelserne for totalekspropriation. Et eksempel herpå er ejendommen med løbenummer 69 fra Grenaa, der er beliggende langt æk fra ejtracéet og totaleksproprieres, hilket kan ses på figur 12.2, horpå ejendommen med løbenummer 20 ligeledes fremgår. Af figuren ses det ligeledes, at der ar omkring 3 km fra løbenummer 69 til ejtracéet, hortil det skal bemærkes, at løbenummer 69 på ingen måde ar berørt af ejtracéet i andre henseender. Totalekspropriationen af løbenummer 69 ble gennemført for, at arealet sidenhen skulle oerdrages til anden lodsejer i jordfordelingen. Af casen i Horsens fremgår det, at netop samme pragmatiske tilgang har æret forsøgt ed løbenummer 10. Ekspropriationens lolighed ble påklaget i Horsens af løbenummer 10, hortil Vejdirektoratet underkender ekspropriationen med begrundelse om, at det ikke kan ære i almenellets interesse at ekspropriere et areal for at ideregie arealet til tredjemand. Figur Illustration af gennemført og ophæet totalekspropriation. Afstanden er et groft oerslag ed måling på kort fra matrikelmidte til ejtracéet illustreret med blå linjeforløb. Udklip af samlet plan 1 kort, jf. bilag C