DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

Transkript

1 06:02 EN KVANTITATIV OG KVALITATIV BELYSNING Gennem kalitatie interiew på fire irksomheder afdækkes nogle af de mekanismer, der gradist og til tider umærkeligt fører til, at udiklingsopgaer og lederstillinger tildeles mænd, mens mere rutineprægede opgaer tildeles kinder. Der er her tale om rammeilkår og arbejdspladskulturer, der i høj grad er baseret på eller understøtter traditionelle forestillinger om, had mænd og kinder kan og il. Undersøgelsen er finansieret af Ligestillingsafdelingen, Beskæftigelsesministeriet og Underisningsministeriet. DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt. I denne rapport kortlægges omfanget af kønsopdelingen i forhold til uddannelser, fagområder, sektorer, brancher og jobfunktioner. Forfatterne finder ud fra omfattende data fra Danmarks Statistik en række kønsrelaterede sammenhænge med mænds og kinders jobalg. Det drejer sig bl.a. om forældrenes uddannelse og jobfunktion og om deres egne familieforhold. Helle Holt, Lars Pico Geerdsen, Gunor Christensen Caroline Klitgaard, Marie Louise Lind DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED 06:02 Helle Holt Lars Pico Geerdsen Gunor Christensen Caroline Klitgaard Marie Louise Lind DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED EN KVANTITATIV OG KVALITATIV BELYSNING Socialforskningsinstituttet 06: kr. inkl. moms ISSN: ISBN: Rapport06_02.indd :28:05

2 06:02 DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED EN KVANTITATIV OG KVALITATIV BELYSNING Helle Holt Lars Pico Geerdsen Gunor Christensen Caroline Klitgaard Marie Louise Lind KØBENHAVN 2006 SOCIALFORSKNINGSINSTITUTTET

3 DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED Afdelingsleder: Lisbeth Pedersen Afdelingen for beskæftigelse og erher Undersøgelsens følgegruppe: Ligestillingsafdelingen Beskæftigelsesministeriet Underisningsministeriet Personalestyrelsen Ruth Emerek, Aalborg Uniersitet Inga Persson, Lunds Uniersitet Sanne Ipsen, Center for Alternati Samfundsanalyse Sine Lehn, Center for Ligestillingsforskning Dansk Arbejdsgierforening Landsorganisationen i Danmark Mette Deding, Socialforskningsinstituttet Peder Pedersen, Socialforskningsinstituttet Nabanita Gupta, Socialforskningsinstituttet ISSN: ISBN: Layout: Hedda Bank Oplag: 800 Tryk: BookPartnerMedia A/S 2006 Socialforskningsinstituttet Socialforskningsinstituttet Herluf Trolles Gade Københan K Tlf sfi@sfi.dk Socialforskningsinstituttets publikationer kan frit citeres med tydelig angielse af kilden. Skrifter, der omtaler, anmelder, heniser til eller gengier Socialforskningsinstituttets publikationer, bedes sendt til instituttet.

4 INDHOLD FORORD 7 RESUMÉ 9 Kønsopdelingen er stadig et faktum 10 Den glidende kønsarbejdsdeling på arbejdspladsen 12 1 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 15 Baggrunden for undersøgelsen 16 Data og metode 17 Sammenfatning 18 Perspektier og anbefalinger 23 2 KØNSOPDELINGEN I UDDANNELSESSYSTEMET 29 Kønsopdelingen i den gymnasiale uddannelse 32 Kønsopdelingen i de erherskompetencegiende uddannelser 34 INDHOLD 3

5 De erherskompetencegiende uddannelser et tættere blik 36 Sammenhænge mellem gymnasial og erherskompetencegiende uddannelse 42 3 KØNSOPDELINGEN PÅ ARBEJDSMARKEDET 47 Kønsfordeling i stat, amt/kommune og priat sektor 48 Kønsopdelingen i de forskellige brancher 50 Kønsopdelingen i et mere detaljeret brancheperspekti 53 Kønsopdeling inden for arbejdsfunktioner 55 Arbejdsfunktionen inden for de enkelte brancher 59 4 KØNSFORSKELLE I VALG AF UDDANNELSE OG JOB 67 Fra uddannelse til arbejdsmarked 69 Regression 1: køn, baggrund og uddannelse 75 Regression 2: køn, baggrund og branchealg 79 Regression 3: køn, baggrund og arbejdsfunktion 83 5 DEN HORISONTALE KØNSARBEJDS- DELING PÅ ARBEJDSPLADSEN 89 Formålet med den kalitatie analyse 89 Metode og casealg 90 Dansk og international litteratur 92 Undersøgelsens seks temaer LABORANTER I MEDICINAL- INDUSTRIEN 107 Rammeilkår og den formelle personalepolitik 108 Refleksioner oer uddannelsesalg 110 Tildeling af og konkurrence om arbejdsopgaer 112 Gensidige forentninger til den gode medarbejder 115 Arbejdspladskultur: det kindedominerede laboratorium 120 Arbejdspladskultur: det kønsblandede laboratorium INDHOLD

6 Indiiduelle tilpasningsstrategier 122 Laboratoriet et skoleeksempel på den glidende kønsarbejdsdeling MEDARBEJDERE I EN IT-VIRKSOMHED 127 Rammeilkår og den formelle personalepolitik 128 Refleksioner oer uddannelsesalg 132 Tildeling af og konkurrence om arbejdsopgaer 135 Gensidige forentninger til den gode medarbejder 138 Arbejdspladskultur 141 Indiiduelle tilpasningsstrategier 143 It-branchens nørder som kinde-ekskluderende symbol AGRONOMER I ET DIREKTORAT 147 Rammeilkår og den formelle personalepolitik 148 Refleksioner oer uddannelsesalg 151 Tildeling af og konkurrence om arbejdsopgaer 153 Gensidige forentninger til den gode medarbejder 158 Arbejdspladskultur 160 Indiiduelle tilpasningsstrategier 162 En familieenlig arbejdsplads edligeholder kønsarbejdsdelingen TIMELØNNEDE MALERE I ET ATYPISK MALERFIRMA 165 Rammeilkår og den formelle personalepolitik 166 Refleksioner oer uddannelsesalg 169 Tildeling af og konkurrence om arbejdsgaer 171 Gensidige forentninger til den gode medarbejder 176 Arbejdspladskultur 182 Malerfirmaet en atypisk arbejdsplads med minimal kønsarbejdsdeling 184 INDHOLD 5

7 10 KILDER TIL DEN HORISONTALE KØNSARBEJDSDELING 187 Rammeilkårenes betydning for den horisontale kønsarbejdsdeling 188 Forentningernes betydning for den horisontale kønsarbejdsdeling 190 Kulturens betydning for den horisontale kønsarbejdsdeling 191 BILAG 193 1: Tabeller oer de erherskompetencegiende uddannelser 195 2: Tabeller oer brancher 203 3: Tabel oer arbejdsfunktion 213 4: Regressionsanalyser 223 5: Sammenhæng mellem uddannelse, branche og jobfunktion 237 6: Interiewguide 241 LITTERATUR 245 SFI-UDGIVELSER SIDEN INDHOLD

8 FORORD Ligestillingsafdelingen, Beskæftigelsesministeriet og Underisningsministeriet har bedt Socialforskningsinstituttet om at kortlægge den horisontale kønsarbejdsdeling på det danske arbejdsmarked. Rapporten består af to dele: En kantitati del, der ia registerdata kortlægger primært den horisontale kønsarbejdsdeling i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, og en kalitati del, der ud fra fire arbejdspladsanalyser beskrier de processer, der på arbejdspladsnieauet skaber den horisontale kønsarbejdsdeling. Der er til undersøgelsen knyttet en følgegruppe, som har drøftet et udkast til rapporten, som også er bleet kommenteret af fil.lic. Christina Jonung. De takkes alle for gode råd og kommentarer. Endidere skal medarbejdere og ledelse på de fire arbejdspladser takkes for, at de tog sig tid og udiste stor tålmodighed og elilje oer for os og ores projekt. Rapporten er udarbejdet af seniorforsker cand.adm.pol., ph.d. Helle Holt, forsker cand.polit., ph.d. Lars Pico Geerdsen, forskningsassistent cand.scient.soc. Gunor Christensen, stud.scient.soc. Caroline Klitgaard samt stud.scient.adm. Marie Louise Lind. Stud.scient.soc. Anne Mette Coop Henriksen og stud.scient.soc. Camilla Hidtfeldt har hjulpet med tabelarbejdet. Helle Holt har æret projektleder, og projektet er udført i Afdelingen for Beskæftigelse og Erher. Undersøgelsen er initieret af Ligestillingsafdelingen og i fællesskab FORORD 7

9 finansieret af Ligestillingsafdelingen, Beskæftigelsesministeriet og Underisningsministeriet. Københan, januar 2006 Jørgen Søndergaard 8 FORORD

10 RESUMÉ Det danske arbejdsmarked er stærkt kønsopdelt. På trods af at flere kinder end mænd i dag tager længerearende uddannelser, er der stort set ikke sket noget i forhold til ligestillingen på arbejdsmarkedet de sidste ti år. Kinder ansættes typisk i kommuner og amter, inden for omsorg og kontor og i de mest rutineprægede stillinger. Mænd ansættes typisk i det priate eller i staten, inden for håndærk, IT og teknik og i udiklingsprægede stillinger og et. lederstillinger. Denne rapport kortlægger kønsopdelingen i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet i Danmark. En række af konklusionerne peger på, at der især skal sættes ind oer for traditionelle forentninger til de to køn på hjemmefronten, i uddannelsessystemet og på arbejdspladserne, his man il gøre sig håb om større ligestilling. En analyse af registerdata fra Danmarks Statistik med særligt fokus på den horisontale kønsopdeling afdækker nogle af de faktorer, der spiller ind på kønsopdelingen. Det iser sig, at uddannelsesalg, den sociale ar og den enkeltes egne familieforhold er ganske afgørende. Ud fra kalitatie interiew med medarbejdere og ledere på fire irksomheder indkredses nogle af de mekanismer, der på den enkelte arbejdsplads skaber den horisontale kønsarbejdsdeling. Kønsarbejdsdelingen mellem kinder og mænd, der ellers i udgangspunktet har samme uddannelse, sker glidende og ofte umærkeligt. Det skyldes tilsyneladende traditionelle forentninger til, had de to køn her især er bedst til og har RESUMÉ 9

11 interesse i. De traditionelle forentninger kommer til udtryk hos ledere og kolleger, i arbejdsorganiseringen og opgaetildelingen samt i mænds og kinders egne forestillinger om forholdet mellem job, karriere og familieli. KØNSOPDELINGEN ER STADIG ET FAKTUM Uddannelsessystemet er stærkt kønsopdelt Det danske uddannelsessystem er kønsopdelt. Det iser sig i både det uddannelsesnieau og de uddannelsesområder, kinder og mænd ælger. Der er en større andel kinder end mænd, der tager en gymnasial uddannelse (henholdsis 65 pct. og 45 pct. i 2003). Den gymnasiale uddannelse er igtigere for kinder end for mænd, idet kinder uden en sådan har større sandsynlighed end mænd for at ende helt uden erherskompetencegiende uddannelse. Kinder ælger oftere en sproglig studentereksamen og mænd oftere en teknisk studentereksamen. Begge køn tager i lige høj grad en matematisk studentereksamen i Den matematiske studentereksamen er den gymnasiale uddannelse, hor sandsynligheden for at ende i en længerearende ideregående uddannelse er størst. Ca. 50 pct. af alle med en længerearende uddannelse og 80 pct. af alle med en forskeruddannelse har en matematisk studentereksamen. Når de to køn skal ælge erherskompetencegiende uddannelse, ælger kinder i højere grad end mændene en mellemlang ideregående uddannelse, mens mændene i højere grad end kinderne ælger en erhersfaglig uddannelse. Kønsopdelingen er ganske oldsom, når de to køn skal ælge område eller fag. Det er fx sådan, at 40 pct. af befolkningen er uddannet inden for fag, hor det ene køn er dominerende. Kinder ælger fag inden for omsorg, kontor og humaniora, mens mænd ælger fag inden for håndærk, teknik og IT, og det uanset, hilket uddannelsesnieau der er tale om. Omkring 25 pct. af samtlige kinder, der er uddannet i 1990 erne, er uddannet som sygeplejerske eller som social- og sundhedsassistent/plejer. Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet Valg af uddannelse har en direkte konsekens for den senere placering på arbejdsmarkedet. Derfor er det ikke oerraskende, at arbejdsmarkedet er 10 RESUMÉ

12 stærkt kønsopdelt både horisontalt på brancher og ertikalt på arbejdsfunktioner. Kinder er oerrepræsenteret inden for amt og kommune, mens mænd er oerrepræsenteret inden for staten og den priate sektor. Således er ca. 80 pct. af alle mænd ansat i den priate sektor og 40 pct. af alle kinder ansat i den amtslige/kommunale sektor. Fordelingen på brancher iser, at mere end 60 pct. af de erhersaktie er beskæftiget inden for brancher, hor der er mindre end 25 pct. af det ene køn. Kinder er primært ansat inden for kontor og omsorg, mens mænd er ansat i de mere håndærksprægede brancher. Man skulle tro, at denne stærke kønsopdeling på brancher ille betyde, at den ertikale kønsopdeling ille blie minimeret, men dette er langt fra tilfældet. Sel i brancher, hor der næsten kun er kinder ansat, har mændene en oersandsynlighed for at blie ledere, som fx inden for børneomsorg og hjemmepleje. Sel den sociale ar er kønsopdelt Forældrenes uddannelsesnieau og arbejdsfunktion har betydning for børnenes uddannelsesalg. Den mest markante og entydige sammenhæng ses mellem mødres arbejdsfunktion og deres døtres uddannelsesalg, samt fædres arbejdsfunktion og deres sønners udannelsesalg. For begge køn gælder det, at forældre med en arbejdsfunktion med højt færdighedsnieau øger børnenes sandsynlighed for en længerearende uddannelse. Forældres uddannelse og arbejdsfunktion påirker børnenes uddannelsesalg, men de påirker også børnenes sandsynlighed for at opnå en lederstilling på arbejdsmarkedet. Jo længerearende uddannelse mødrene har, desto større er sandsynligheden for, at både døtre og sønner får en lederstilling. Egne familieforhold har forskellig betydning for de to køn Egne familieforhold påirker placeringen på arbejdsmarkedet. Kinder og mænd, der leer i parforhold uden børn, har den største sandsynlighed for at opnå en høj stilling på arbejdsmarkedet, mens det at lee i et parforhold med børn ikke rykker ed mænds sandsynlighed, men påirker kinders negatit. Enlige mødre har den laeste sandsynlighed for at ende i en lederstilling blandt alle kindegrupper, mens den enlige mand uden børn har den laeste sandsynlighed af alle mandegrupper. RESUMÉ 11

13 DEN GLIDENDE KØNSARBEJDSDELING PÅ ARBEJDSPLADSEN Analyserne af de fire arbejdspladser gier et billede af nogle processer, der har som konsekens, at selom kinder og mænd har den samme uddannelse, så er der en oerejende sandsynlighed for, at kinder il ende i en jobsituation med ringe udiklingsmuligheder, mens mænd il ende i en jobsituation med gode udiklingsmuligheder. Arbejdspladsens rammeilkår Arbejdspladsens rammeilkår har afgørende betydning for disse processer. Rammeilkår skal forstås som fx arbejdsilkår, personalepolitik og organisationsstruktur. En af konklusionerne er, at uigennemsigtige opgaetildelinger og usynlige karrierestiger stiller kinder ringere end mænd. Endidere tyder analysen på, at kinder klarer sig bedre i flade strukturer, som fx projektorganisationer, end i hierarkiske strukturer. Dette ser ud til at skyldes, at nogle af de egenskaber, kinder tillægges, passer godt med forestillingerne om, hilke egenskaber fx en projektleder skal hae. Det er egenskaber som at ære social og samlende. Dette betyder dog ikke, at mænd klarer sig dårligt i flade strukturer. Forentninger til de to køn Kinders og mænds forentninger til de to køns ansarsområder i forbindelse med familien er traditionelle. Det forentes, at kinder tager sig af den praktiske og følelsesmæssige omsorg for familien, mens det forentes, at mænd primært tager sig af forsørgelsen. Dette er ikke nødendigis et billede af irkeligheden, men billedet har betydning for, hordan kinder og mænd forentes at agere på arbejdspladsen. Kinder forentes at foretrække et job med faste arbejdstimer og forudsigelighed, således at mænd kan hae en karriere med alt, had det indebærer af lange arbejdsdage og uforudsigelighed. Mænd betragtes tilsyneladende stadig som hoedforsørgere, mens kinder betragtes som medforsørgere. Kolleger og ledelse tildeler kinder og mænd helt forskellige egenskaber i forbindelse med arbejdsopgaer, og dette får konsekenser, når arbejdsopgaerne skal fordeles. Kinder opfattes som samlende og sociale, mens mænd opfattes som personer, der er til mekanik og teknik. Kinder opfattes som personer, der tries bedst med rutine- og driftsopgaer, mens mænd opfattes som ærende glade for udiklingsopgaer. Kinder antages 12 RESUMÉ

14 at kunne lide arbejdsopgaer, der kræer nusseri og sans for detaljen, mens mænd i højere grad antages at ære til store maskiner og fysiske bedrifter. Når forentningerne til de to køns ageren i forhold til familien og i forhold til arbejdsopgaerne kobles, har i muligis kimen til den horisontale kønsopdeling. Forentningerne udmøntes nemlig i forskellige arbejdsilkår, forskellige arbejdsopgaer, forskellige stillinger og forskellige lønninger. Arbejdspladskulturen Kinder forentes i højere grad end mænd at bruge arbejdspladsens familieenlige tiltag, som fx brugen af fleksen, til dagligt at gå tidligt. Samtidig stilles der kra om at kunne leere tidsmæssig fleksibilitet, his man il hae de spændende, udiklende og prestigefyldte arbejdsopgaer. Det har som konsekens, at kinder nærmest pr. automatik ikke får de udiklende arbejdsopgaer, også selom de faktisk kan leere fx den tidsmæssige fleksibilitet. RESUMÉ 13

15

16 KAPITEL 1 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER Det danske arbejdsmarked er kønsopdelt. Der er tale om både en horisontal og en ertikal kønsopdeling. Den horisontale kønsopdeling iser sig ed, at de to køn er placeret i forskellige sektorer, i forskellige brancher og forskellige arbejdsfunktioner. Den ertikale kønsopdeling iser sig ed, at mænd i højere grad end kinder befinder sig i de øerste lag af de forskellige hierarkier, og kinder i højere grad end mænd befinder sig i bunden af dem. Der er ingen til om, at det danske arbejdsmarked er kønsopdelt, men hordan kønsopdelingen ser ud i dagens Danmark ides ikke særligt præcist. Derfor har Ligestillingsafdelingen, Beskæftigelsesministeriet og Underisningsministeriet bedt Socialforskningsinstituttet om at foretage en kortlægning af kønsopdelingen i såel uddannelsessystemet som på arbejdsmarkedet. Det er den horisontale kønsopdeling, der er i fokus i denne rapport, men den ertikale kønsopdeling il blie inddraget løbende, da der især på arbejdspladsnieau ses en tydelig sammenhæng mellem den horisontale og den ertikale kønsopdeling. Ud oer kortlægningen il i gerne gie en forståelse af, hilke mekanismer og hilken proces der skaber den horisontale kønsopdeling på arbejdspladsnieau. Med en forståelse af disse processer blier det formentlig nemmere at bremse eller forhindre dem. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 15

17 BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN Der er formentlig mange årsager til, at det danske arbejdsmarked er kønsopdelt, og det er sikkert, at kønsopdelingen har nogle uhensigtsmæssige konsekenser. Af årsager kan nænes: 1 kønsopdelingen i familierne alg af uddannelse alg af beskæftigelsesområder en ulige fordeling af fraærsmængden i forbindelse med børn og sygdom kønsstereotypier forestillinger om, had de to køn her især er bedst til og bedst kan arbejdspladskulturer, der er præget af det køn, som arbejdspladsen antalsmæssigt er domineret af. Af konsekenser kan nænes: uudnyttede menneskelige ressourcer uudnyttede faglige kompetencer nogle sektorer får ikke glæde af begge køns kompetencer manglende ligeløn fastlåsning af kønsopdelingen i familierne fastlåsning af kønsstereotypierne. De oplistede konsekenser er uhensigtsmæssige set ud fra det enkelte indiids synsinkel, set ud fra den enkelte arbejdsplads synsinkel og ud fra en samfundsmæssig betragtning. Kinders og mænds ressourcer udnyttes simpelthen ikke optimalt. Denne undersøgelse er for det første igangsat for at få et oerblik oer, hordan kønsopdelingen ser ud i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. For det andet er undersøgelsen igangsat for at få et mere præcist billede af, hordan og hornår kinder og mænds eje skilles både i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Denne iden kan bruges til fx at 1. For en relatit ny gennemgang af både årsager og konsekenser, se fx Beskæftigelsesministeriet (2002). 16 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

18 sætte fokus på skilleejene og blie bedre til at ejlede kinder og mænd i deres alg. For det tredje skal det undersøges, om der er særlige forhold, der har betydning for kinders og mænds placering på arbejdsmarkedet, ud oer uddannelsen. Det kan fx ære forhold som kinders og mænds familieforhold. En sådan iden il kunne sige noget om, hor der skal tages initiatier, his kønsopdelingen skal mindskes. For det fjerde skal undersøgelsen belyse, hordan den såkaldte glidende kønsopdeling opstår på arbejdspladsnieau. I ordet glidende ligger, at der er tale om processer, der sker løbende på arbejdspladserne. Disse processer kan hae som konsekens, at kinder ender i arbejdsfunktioner med ringere udiklingsmuligheder, ringere løn og ringere aancementsmuligheder end mænd, selom det uddannelsesmæssige udgangspunkt er det samme. En større iden herom il kunne hjælpe både ledelse og medarbejdere til at bremse nogle af disse mekanismer. DATA OG METODE Undersøgelsen består af to selstændige dele. Den ene beskrier allokeringerne af kinder og mænd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Denne del dokumenterer og illustrerer kønsopdelingen ed hjælp af kantitatie data. Endidere il de kantitatie analyser ise, hilke faktorer der har betydning for disse allokeringer, fx forældres uddannelse, partners uddannelse, og om man har hjemmeboende børn. Beskrielser og analyser er laet på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik. Data beskrier alle personer i den danske befolkning i alderen år i perioden Den anden del beskrier nogle af de mekanismer, der på den enkelte arbejdsplads skaber den horisontale kønsarbejdsdeling, selom kinder og mænd i udgangspunktet har samme uddannelse. Der er tale om et eksploratit studie, hor der er lagt ægt på at undersøge, på hilken måde rammeilkår, forentninger til de to køn og arbejdspladskulturen bidrager til den glidende kønsarbejdsdeling. Data består af interiew med medarbejdere og ledelse på fire arbejdspladser. De fire arbejdspladser er: et laboratorium i en medicinalirksomhed en IT-irksomhed INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 17

19 et direktorat et malerfirma. Der er i alt gennemført 30 interiew med kindelige og mandlige medarbejdere, tillidsrepræsentanter og ledelse. Det er igtigt at pointere, at de to undersøgelser har forskelligt formål, og at resultaterne er uafhængige af hinanden. Registeranalyserne har et makroperspekti, hor beskrielse og dokumentation er hoedformålet. Arbejdspladsbeskrielserne har derimod et eksploratit sigte i et mikroperspekti, hor det er elementer som arbejdspladsens rammeilkår, arbejdspladskultur og forentninger til de to køn, der er i centrum for analyserne. SAMMENFATNING Kønsopdelingen i uddannelsessystemet Grundlæggende kan det konstateres, at der er sket en stigning i andelen af både kinder og mænd, der tager en uddannelse ud oer grundskolen, og at der er sket en stigning i andelen af kinder og mænd, der får en kompetencegiende uddannelse. Derudoer kan det også konkluderes, at det danske uddannelsessystem er kønsopdelt. Kønsopdelingen iser sig på to måder: Den iser sig i, hilket uddannelsesnieau kinder og mænd ælger, og den iser sig i forskellene i alg af uddannelsesområder. Der er således flere skilleeje, hor de to køn går her sin ej. Den første skilleej er efter grundskolen. Her er der en større andel kinder end mænd, der tager en gymnasial uddannelse (henholdsis 65 pct. og 45 pct. i 2003). Til gengæld iser kortlægningen også, at den gymnasiale uddannelse er igtigere for kinder end for mænd, idet kinder uden en gymnasial uddannelse har større sandsynlighed end mænd for at ende helt uden erherskompetencegiende uddannelse. Den anden skilleej iser sig ed, hilken type af gymnasial uddannelse henholdsis kinder og mænd ælger. Her ælger kinder oftere en sproglig studentereksamen og mændene oftere en teknisk studentereksamen. Til gengæld tager begge køn i lige høj grad en matematisk studentereksamen (2003). Den matematiske studentereksamen er samtidig den gymnasiale uddannelse, hor sandsynligheden for at ende i en længerearende ideregående uddannelse er størst. Ca. 50 pct. af alle med en læn- 18 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

20 gerearende ideregående uddannelse og 80 pct. af alle med en forskeruddannelse har en matematisk studentereksamen. Den tredje skilleej iser sig, når de to køn skal ælge erherskompetencegiende uddannelse. Her ælger kinder i højere grad end mænd en mellemlang ideregående uddannelse, mens mænd i højere grad end kinder ælger en erhersfaglig uddannelse. Endelig er der den fjerde skilleej, hor de to køn skal ælge område eller fag, og her er kønsopdelingen ganske oldsom. Det er fx sådan, at 40 pct. af befolkningen er uddannet inden for fag, hor det ene køn er dominerende. Kinder ælger fag inden for omsorg, kontor og humaniora, mens mænd ælger fag inden for håndærk, teknik og IT, og det uanset hilket uddannelsesnieau, der er tale om. Således er omkring 25 pct. af samtlige kinder, der er uddannet i 1990 erne, uddannet som sygeplejerske eller som social- og sundhedsassistent/plejer. Kønsopdelingen på arbejdsmarkedet Valg af uddannelse har en direkte konsekens for den senere placering på arbejdsmarkedet. Derfor er det ikke oerraskende, at arbejdsmarkedet er stærkt kønsopdelt både horisontalt på brancher og ertikalt på arbejdsfunktioner. Det oerraskende er, at der ikke er sket ændringer i den ertikale kønsopdeling de sidste 10 år, hor uddannelsesnieauet er hæet for både mænd og kinder, men især for kinder. Måske har i ikke set effekten endnu, da ændringer i kønsopdelingen på arbejdsmarkedet må komme senere end ændringerne i uddannelsesnieauet. Til gengæld er der ingen ændringer at spore i kinders og mænds alg af fag, og der er da heller ikke sket ændringer i den horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Kinder er oerrepræsenteret inden for amt/kommune, mens mænd er oerrepræsenteret inden for staten og den priate sektor. Således er ca. 80 pct. af alle mænd ansat i den priate sektor og 40 pct. af alle kinder ansat i den amtslige/kommunale sektor. Ser i på fordelingen på brancher, iser det sig, at mere end 60 pct. af de erhersaktie er beskæftiget inden for brancher, hor der er mindre end 25 pct. af det ene køn. Kinder er primært ansat inden for kontor og omsorg, mens mænd er ansat i de mere håndærksprægede brancher. Man skulle tro, at med denne stærke kønsopdeling på brancher ille den ertikale kønsopdeling blie minimeret, men dette er langt fra tilfældet. Sel i brancher, hor der næsten kun er kinder ansat, har mændene en oersandsynlighed for at blie ledere, som fx inden for børnehaer og hjemmehjælp. Der er således meget få brancher, hor kinder har en INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 19

21 større sandsynlighed for at blie ledere end mænd. Mændenes oersandsynlighed er dog ikke øget inden for de sidste 10 år, og inden for fx kategorien øerste ledelse er der ligefrem tale om et fald i mændenes oersandsynlighed. Etableringen af den horisontale kønsopdeling Vi har et uddannelsessystem, hor der kan spores ændringer i kønsopdelingen, når der fokuseres på uddannelsesnieau, mens der stort set ikke er ændringer, når de to køn ælger fag. Og i har et arbejdsmarked, der er stærkt kønsopdelt både horisontalt og ertikalt. Med den iden blier det næste spørgsmål, hordan disse mønstre oerhoedet skabes. Et større indblik i de mekanismer, der har som konsekens, at kinder og mænd tager forskellige uddannelser, ender i forskellige sektorer og brancher, samt ender med forskellige arbejdsfunktioner på arbejdsmarkedet, il forbedre mulighederne for at ændre disse mekanismer. Uddannelsesalget Analyser iser, at forældrenes uddannelsesnieau og arbejdsfunktion har betydning for børnenes uddannelsesalg. Den mest markante og entydige sammenhæng eksisterer mellem mødres arbejdsfunktion og deres døtres udannelsesalg, samt fædres arbejdsfunktion og deres sønners udannelsesalg. For begge køn gælder det, at forældre med en arbejdsfunktion med højt færdighedsnieau øger børnenes sandsynlighed for en længerearende uddannelse. Arbejdsmarkedsplaceringen Selfølgelig har uddannelsen betydning for ens arbejdsmarkedsplacering. Men det kan ikke forklare den store forskel, der er i fx kinders og mænds arbejdsfunktioner og brancheplacering på arbejdsmarkedet. Mange uddannelser er direkte rettet mod bestemte arbejdsfunktioner og bestemte sektorer. For eksempel il en uddannelse til sygeplejerske ofte medføre et job som sygeplejerske i den amtskommunale sektor, mens en uddannelse inden for politiet ofte resulterer i et job som politiassistent i den statslige sektor. Men der er også uddannelser, hor arbejdsfunktionen ikke på samme måde er giet, fx som kontorassistent. Analyser af andringer oer tid iser, at uddannelserne åbner forskellige jobmuligheder for kinder og mænd inden for de tre sektorer, og at kinder i langt højere grad end mænd er samlet inden for få arbejdsfunktioner. Et interessant resultat er også, at kinder og mænd med samme 20 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

22 uddannelsesnieau er placeret med forskellige arbejdsfunktioner. Mænd har en relatit stor sandsynlighed for at hae job, der ligger oer kindernes i færdigheds- og ledernieau. Forældres uddannelse og arbejdsfunktion påirker børnenes uddannelsesalg, men det påirker også børnenes sandsynlighed for at opnå en lederstilling på arbejdsmarkedet. Jo længerearende uddannelse mødrene har, desto større er sandsynligheden for, at både døtre og sønner får en lederstilling. Egne familieforhold påirker placeringen på arbejdsmarkedet. Kinder og mænd, der leer i parforhold uden børn, har den største sandsynlighed for at opnå en høj stilling på arbejdsmarkedet, mens det at lee i et parforhold med børn ikke rykker ed mænds sandsynlighed, men påirker kinders negatit. Enlige mødre har den laeste sandsynlighed for at ende i en lederstilling blandt alle kindegrupper, mens den enlige mand uden børn har den laeste sandsynlighed af alle mandegrupper. Den glidende kønsarbejdsdeling Analyserne fra de fire arbejdspladser gier et ganske tydeligt billede af, hilke processer der er i spil på den enkelte arbejdsplads. Processerne har som konsekens, at selom kinder og mænd har den samme uddannelse, så il kinderne sandsynligis ende i en jobsituation, hor der er ringe udiklingsmuligheder, mens mænd sandsynligis il ende i en jobsituation, hor der er gode udiklingsmuligheder. Resultaterne gier også en indsigt i, horfor kinder ikke stiger i jobhierarkierne, selom de er det antalsmæssigt dominerende køn på arbejdspladsen. Arbejdspladsens rammeilkår har afgørende betydning. Rammeilkår skal i denne sammenhæng forstås som fx arbejdsilkårene, personalepolitikken, organisationsstrukturen og alderssammensætningen på arbejdspladsen. Hoedkonklusionen er, at uigennemsigtige opgaetildelinger og usynlige karrierestiger stiller kinder ringere end mænd. Kinder klarer sig bedre i flade strukturer, som fx projektorganisationer, end i hierarkiske strukturer. Ud fra interiewene ser dette ud til at skyldes, at nogle af de egenskaber, kinder tillægges, passer godt med forestillingerne om, hilke egenskaber fx en projektleder skal hae. Det er egenskaber som at ære social og samlende. Dette betyder dog ikke, at mænd klarer sig dårligt i flade strukturer. Endidere har forskellige forentninger til de to køn stor betydning for den horisontale kønsopdeling. Der er tilsyneladende nogle meget fasttømrede forestillinger både hos kinder og mænd om, had kinder er INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 21

23 gode til, og had mænd er gode til, både i arbejdssammenhænge og i familiesammenhænge. Disse forentninger er en del af arbejdspladskulturen og blier især synlige ed arbejdsopgaetildelingerne. Især unge kinder føler sig stækkede af de forestillinger, ældre kinder, mænd og ledelse har til kønnenes adfærd. Kinders og mænds forentninger til de to køns ansarsområder i forbindelse med familien er fuldstændigt traditionelle. Kinderne tager sig af den praktiske og følelsesmæssige omsorg for familien, mens mændene primært tager sig af forsørgelsen. Dette er ikke nødendigis den reelle rollefordeling i hjemmene, men den udbredte forestilling har betydning for, hordan kinder og mænd forentes at agere på arbejdspladsen. Kinder forentes at foretrække et job med faste arbejdstider og forudsigelighed, således at manden kan hae en karriere med alt, had det indebærer af lange arbejdsdage og uforudsigelighed. Manden betragtes tilsyneladende stadig som hoedforsørger, mens kinden betragtes som medforsørger. Kolleger og ledelse tildeler kinder og mænd helt forskellige egenskaber i forbindelse med arbejdsopgaer, og dette får konsekenser, når arbejdsopgaerne skal fordeles. Fra interiewene på de fire arbejdspladser tegner der sig følgende kønsforskelle: Kinder opfattes som samlende og sociale, mens mænd opfattes som personer, der er til mekanik og teknik. Kinder opfattes som personer, der tries bedst med rutine- og driftsopgaer, mens mænd opfattes som ærende glade for udiklingsopgaer. Kinder antages at kunne lide arbejdsopgaer, der kræer nusseri og sans for detaljen, mens mænd i højere grad antages at ære til store maskiner og fysiske bedrifter. Når forentningerne til de to køns ageren i forhold til familien og i forhold til arbejdsopgaerne kobles, har i muligis kimen til den horisontale kønsopdeling. Forentningerne udmøntes nemlig i forskellige arbejdsilkår, forskellige arbejdsopgaer, forskellige stillinger og forskellige lønninger. Udfordringen blier at bryde disse forentninger og forestillinger, og had det angår, ser det ud til, at det lige nu er de unge kinder, der er mest interesserede i forandringer. Endelig har arbejdspladskulturen betydning for den glidende kønsopdeling. Kulturen blier til i samspillet mellem rammeilkårene og forentningerne til de to køn. Derfor kan man også sige, at kulturændringer kun kan skabes ed at ændre på rammeilkårene og forentningerne til de to køn. Vi kan fremhæe to kulturelle træk med afgørende indflydelse: arbejdspladsens familieenlighed og kulturen edrørende tildeling af arbejdsopgaer. Kinder forentes i højere grad end mænd at bruge arbejds- 22 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

24 pladsens familieenlige tiltag, som fx flekstid, til dagligt at gå tidligt. Samtidig stilles der kra om at kunne leere tidsmæssig fleksibilitet på arbejdets præmisser og mange arbejdstimer, his man il hae de spændende, udiklende og prestigefyldte arbejdsopgaer. Dette er et paradoks, og det har som konsekens, at kinder nærmest pr. automatik ikke får de udiklende arbejdsopgaer, også selom de faktisk kan leere fx den tidsmæssige fleksibilitet. PERSPEKTIVER OG ANBEFALINGER Den samlede undersøgelse har ist, at den horisontale kønsopdeling på arbejdsmarkedet skabes og edligeholdes af flere typer af strukturer: Den sociale ar, forstået som forældres uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning, har betydning for, hilken uddannelse henholdsis de unge kinder og de unge mænd får. Sele uddannelsessystemet ser ud til at fastholde piger og drenge i deres kønsstereotype alg, hor piger ælger uddannelser domineret af piger, og drenge ælger uddannelser domineret af drenge. Valg af uddannelse efter grundskolen har altafgørende betydning for den senere arbejdsmarkedstilknytning, og da kinder og mænd har forskellige uddannelser, får de også forskellig placering på arbejdsmarkedet. Forestillingerne om kønsarbejdsdelingen i familierne ser ud til at hae betydning for kinders og mænds adfærd på arbejdspladserne og arbejdspladsernes behandling af kinder og mænd. På makronieau betyder forestillingen om kønsarbejdsdelingen i familien fx, at børn har en negati betydning for kinders mulighed for lederstillinger, mens børn faktisk har en positi effekt for mænd. Et af hoedresultaterne fra undersøgelsen må således ære, at der skal sættes ind på mange fronter, his man skal pille ed det kønsopdelte arbejdsmarked. Makronieauet den kantitatie del De kantitatie registeranalyser dokumenterer og illustrerer et stærkt kønsopdelt uddannelsessystem og arbejdsmarked. Endidere iser analysen, at udiklingen æk fra kønsopdelingen har æret stærkt begrænset. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 23

25 Registeranalyserne iser også, at fx forældres uddannelses- og erhersmæssige baggrund har stor betydning for børnenes uddannelsesalg og senere arbejdsmarkedsplacering. Analyserne iser endidere, at mødre påirker døtre, og fædre påirker sønner. Den sociale ar er kønsopdelt, og denne iden er igtig at medtage i diskussionerne om skolesystemet og i de forskellige ejledningsinstitutioner. Uddannelsen har selfølgelig stor betydning for den senere placering på arbejdsmarkedet, men derudoer iser analyserne, at den enkeltes samlisforhold har betydning. Sammenholdes disse resultater med resultaterne fra de fire arbejdspladsanalyser, blier det endnu tydeligere, at fx børn påirker kinder og mænd forskelligt på arbejdsmarkedet, og at netop dette forhold antageligt er med til at fastholde kønsopdelingen på arbejdsmarkedet. Mikronieauet den kalitatie del De fire arbejdspladsanalyser peger på mekanismer på den enkelte arbejdsplads, der har betydning for den glidende kønsarbejdsdeling, og som fastholder kinder og mænd i bestemte jobfunktioner eller med bestemte arbejdsopgaer på grund af deres køn frem for på grund af deres kompetencer. His i ønsker, at kinder og mænds ressourcer udnyttes optimalt, il det ære hensigtsmæssigt at forsøge at bryde med nogle af disse mekanismer, selom de irker ganske rodfæstede. At foretrække eller at blie tildelt arbejdsopgaer Der er ingen til om, at tildelingen af arbejdsopgaer er helt central for den proces, der skaber den glidende kønsopdeling. Det, som er interessant, er, på hilken måde denne tildelingsproces foregår. På de fire arbejdspladser ser det ud til, at der sker en sammenblanding af, hilke arbejdsopgaer henholdsis kinder og mænd foretrækker, og hilke arbejdsopgaer henholdsis kinder og mænd tildeles. Det, der tilsyneladende sker, er, at det at foretrække bestemte arbejdsopgaer, og det at blie tildelt bestemte arbejdsopgaer, blier gjort til synonymer i arbejdspladskulturen. Endidere følger både det at foretrække og sele tildelingen de traditionelle kønsstereotypier, horfor de opgaer, som henholdsis kinder og mænd kommer til at udføre, også langt hen ad ejen kommer til at følge disse kønsstereotypier. På grund af denne sammenæning blier det anskeligt for alle at sætte spørgsmålstegn ed den daglige tildeling af arbejdsopgaer. På denne baggrund er det nærliggende at påpege, at det er igtigt, at der både blandt medarbejdere og ledelse skabes en højere grad af be- 24 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

26 idsthed om jobkra og tildelingskriterier. En sådan beidsthed il måske gie bedre betingelser for en mere lige tildeling af arbejdsopgaer, løn og forfremmelser. Familieenlighed som et kindeuenligt tiltag Familieenlige tiltag er en kompliceret størrelse. For det første er det nødendigt, at irksomhederne gør det muligt for medarbejderne at få arbejdsli og familieli til at hænge sammen. For det andet er det ikke på alle arbejdspladser, at det forentes, at mændene bruger de familiepolitiske tiltag. De gør det i hert tilfælde ikke i så stor udstrækning. Dette ar i større eller mindre grad irkeligheden på alle fire arbejdspladser. For det tredje mener flere, især mænd, at de familieenlige tiltag betyder, at der nås mindre, selom arbejdet er bleet intensieret. Og endelig betyder brugen af eller forentningen om brugen af familieenlige tiltag, at kinder tildeles mindre udiklende og prestigefyldte opgaer. Familieenlige tiltag blier, set i dette lys, et redskab til at fastholde den horisontale kønsopdeling, selom tiltagene ikke er tænkt på denne måde. Når man kobler oenstående sammen med de karaktertræk, det fleksible moderne arbejde tillægges, så kan det godt frygtes, at kinder blier stillet endnu ringere på arbejdsmarkedet de kommende år. Det fleksible arbejde er netop i dets form alt det, det familieenlige arbejde ikke er. Det fleksible arbejde er kendetegnet ed en stor grad af tidsmæssig fleksibilitet, en stor grad af uforudsigelighed, stort indiiduelt ansar m.m. Udfordringen kan blie at skabe nogle rammer omkring det fleksible arbejde, så både kinder og mænd kan få glæde af de muligheder og udfordringer, der også ligger i det fleksible arbejde. En nærliggende anbefaling i denne forbindelse er at etablere familieenlige tiltag, der er rettet mod mænd/fædre, så både kinder og mænd faktisk benytter sig af de familieenlige tiltag. Så længe familieenlige tiltag udelukkende ses som tiltag for kinder/mødre, så il forentningerne til kinders arbejdsindsats og adfærd, der er en central mekanisme i den glidende kønsarbejdsdeling, blie fastholdt. Rollemodeller efterlyses Den horisontale kønsopdeling bunder i nogle sejliede strukturer, som ikke ændres fra den ene dag til den anden. Et skridt på ejen kunne dog ære at skabe nye rollemodeller og nye arbejdspladsmodeller. Flere af interiewpersonerne efterlyser dette. Nye rollemodeller skal ære af både hankøn og hunkøn. De skal INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 25

27 gå imod de gængse forestillinger om kinders og mænds adfærd i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Dette kom særlig tydeligt frem på de arbejdspladser, hor det ene køn ar i mindretal, og hor de også hade æret i mindretal på studiet. Nye arbejdspladsmodeller kan både forstås som at skabe kollektie rammer om arbejdsilkårene, men også at tænke i organisationsstrukturer, der tilgodeser begge køn. For eksempel iste arbejdspladsanalyserne, at både kinder og mænd klarer sig godt i fladere strukturer som projektorganisationer, men der findes sikkert andre. Læseejledning Rapporten er som nænt delt op i en kantitati del og en kalitati del, startende med den kantitatie og fra og med kapitel 5 omhandlende den kalitatie. Hert kapitel er bygget op, så det starter med konklusionerne i oerskriftsform. Man kan således som læser få et hurtigt oerblik oer det enkelte kapitels indhold. En tærgående analyse af resultaterne fra de fire arbejdspladser findes i kapitel 10. Kapitel 2 beskrier den horisontale kønsopdeling i uddannelsessystemet. Horisontal kønsopdeling betyder i denne forbindelse kinders og mænds forskellige placering på uddannelsesområder. Der ses også på, hordan kinder og mænd placerer sig på uddannelsesnieauer. Man kunne kalde det den ertikale kønsopdeling i uddannelsessystemet. Endelig ses der på udiklingen. Kapitel 3 beskrier den horisontale og ertikale kønsopdeling på arbejdsmarkedet. Der ses på fordelingen på sektorer, på brancher og på arbejdsfunktioner. Endidere ses der også her på udiklingen. Kapitel 4 samler op på de to foregående kapitler, hilket leder hen til spørgsmålet om, hilke faktorer for henholdsis kinder og mænd der har betydning for, hilken uddannelse man fuldfører, og hor man placeres på arbejdsmarkedet. Regressionsanalyser il gie os et bud på dette. Kapitel 5 indeholder en litteraturgennemgang, som er forudsætningen for den kalitatie analyses antagelser og temaer, som således også blier præsenteret i dette kapitel. Fokus er lagt på de processer og mekanismer, der er med til at skabe den horisontale kønsarbejdsdeling. Kapitel 6 indeholder beskrielsen og analysen af industrilaboranter på et laboratorium i medicinalindustrien. Kapitel 7 indeholder en beskrielse og analyse af en arbejdsplads inden for IT-sektoren. 26 INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER

28 Kapitel 8 indeholder en beskrielse og analyse af et direktorat, hor den dominerende faggruppe er agronomer. Kapitel 9 indeholder en beskrielse og analyse af et malerfirma med timelønnede malere. Kapitel 10 konkluderer på tærs af de fire arbejdspladsbeskrielser og besarer spørgsmålet om, på hilken måde rammeilkår, forentninger og arbejdspladskultur har betydning for den glidende kønsopdeling. INDLEDNING, SAMMENFATNING OG PERSPEKTIVER 27

29

30 KAPITEL 2 KØNSOPDELINGEN I UDDANNELSESSYSTEMET I de følgende tre kapitler beskrier i kønsopdelingen i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Den kantitatie del er opdelt som følger: I kapitel 2 gennemgås kønsfordelingen i uddannelsessystemet. Vi fokuserer især på kønsfordelingen inden for de enkelte uddannelsesretninger for at undersøge, om en umiddelbart ens fordeling af uddannelse målt i antal år i realiteten dækker oer forskellige uddannelsesalg for de to køn, når det gælder uddannelsens indhold. I kapitel 3 beskries kønsfordelingen på arbejdsmarkedet. Her fokuserer i på kønsfordelingen inden for sektorer, brancher og arbejdsfunktioner. Endelig undersøger i i kapitel 4, hilke forhold der påirker og forstærker kønsforskelle inden for alg af uddannelse, alg af branche og alg af arbejdsfunktion. Vi ser også på andringer oer tid for kinder og mænd inden for brancher og stillinger. De tre kantitatie kapitler er alle baseret på et udtræk af data fra Danmarks Statistik. Datasættet dækker hele den danske befolkning for perioden 1980 til De anendte ariable beskries nærmere i de enkelte kapitler. Det skal dog pointeres, at de anendte ariables kategorisering ofte er et resultat af en historisk udikling. Det medfører, at områder inden for uddannelse og arbejdsmarked, som er af nyere dato, ofte ikke er så detaljeret afdækket som ældre områder. Denne forskel rammer KØNSOPDELINGEN I UDDANNELSESSYSTEMET 29

31 ofte kønsskæt, eftersom netop de kindedominerede uddannelser og brancher ofte er af en nyere dato. 1 Er der forskel på kinders og mænds alg af uddannelse? Og er der sket en udikling i uddannelsesalg oer tid? Disse spørgsmål søger i at besare i dette kapitel. Vi har algt at opdele uddannelserne i to hoedgrupper. Den første hoedgruppe er de gymnasiale uddannelser, som dækker de uddannelser ud oer grundskolen, der forbereder de unge på idere uddannelser. Gruppen indeholder uddannelser som: matematisk student sproglig student HF 1-årig hhx gymnasial hhx gymnasial htx. Den næste hoedgruppe kalder i de erherskompetencegiende uddannelser. Det er uddannelser, som ligger i forlængelse af de gymnasiale uddannelser, og som har til formål at gie den studerende kompetence til at bestride et erher. Uddannelserne i denne kategori er: erhersfaglig uddannelse kort ideregående uddannelse mellemlang ideregående uddannelse 2 akademisk bachelor lang ideregående uddannelse forskeruddannelse. Kapitlet har følgende struktur: Først gennemgår i fordelingen af gymnasiale uddannelser for kinder og mænd samt udiklingen oer tid. Dernæst ser i på fordelingen af erherskompetencegiende uddannelser. Vi benytter her de oerordnede kategorier, som er beskreet oenfor. Dette følges op med en gennemgang af kønsfordelingen inden for de enkelte 1. Fx er håndærksuddannelserne dækket med en høj detaljeringsgrad, mens uddannelser inden for omsorg (social- og sundhedsuddannelse) har en la detaljeringsgrad, jf. nedenfor i dette kapitel. 2. Den mellemlange ideregående uddannelse inkluderer også professionsbachelorer. 30 KØNSOPDELINGEN I UDDANNELSESSYSTEMET

32 hoedkategorier af erherskompetencegiende uddannelse. Endelig ser i på sammenhængen mellem køn, gymnasial uddannelse og alg af erherskompetencegiende uddannelse. I kapitlet finder i følgende resultater: 60 pct. af kinderne og 45 pct. af mændene i aldersgruppen år tog en gymnasial uddannelse i Kinderne har de sidste 15 år øget deres andel med gymnasial uddannelse med 15 pct. Mændene har kun øget deres andel med 10 pct. Mændene er let oerrepræsenteret i de erhersfaglige uddannelser, og kinderne er oerrepræsenteret i de mellemlange ideregående uddannelser. Vi finder, at 40 pct. af befolkningen er uddannet inden for næsten rene mande- eller kindeuddannelser. I de sidste 15 år er der sket en udikling mod færre uddannede i rene mandeuddannelser og flere uddannede i rene kindeuddannelser. Den kraftige kønsopdeling findes inden for alle uddannelsesnieauer. Den er dog kraftigst for de erhersfaglige og sagest for de mellemlange uddannelser. De kindedominerede uddannelser ligger primært inden for omsorg, mad, kontor og humaniora. De mandedominerede uddannelser ligger inden for håndærk, IT og teknik. Dette gælder for alle uddannelsesnieauer. Kinderne er modsat mændene samlet i få uddannelseskategorier. Fx er ca. 25 pct. af alle kinder (uddannet i 1990 erne) uddannet som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent/plejer, og 8 pct. har en kontoruddannelse. En gymnasial uddannelse øger kinders sandsynlighed for en mellemlang ideregående uddannelse mere, end den gør for mænd. En gymnasial uddannelse øger kinders sandsynlighed for en lang ideregående uddannelse, men ikke i samme grad som for mænd. Kinder uden gymnasial uddannelse har en større risiko for ikke at opnå en erherskompetencegiende uddannelse end mænd. Både for kinder og mænd er den matematiske studentereksamen den helt dominerende gymnasiale uddannelse for at opnå en ideregående uddannelse. KØNSOPDELINGEN I UDDANNELSESSYSTEMET 31

33 KØNSOPDELINGEN I DEN GYMNASIALE UDDANNELSE Vi har algt at analysere de gymnasiale uddannelser for mænd og kinder ed at kortlægge, hilke uddannelser de har i aldersgruppen år i Vi har algt denne aldersgruppe, da den gymnasiale uddannelse ofte afsluttes umiddelbart i forlængelse af grundskolen. Figur 2.1 Højeste gymnasiale uddannelse for mænd og kinder i alderen år i Ukendt HTx gymnasial HHx gymnasial HHx 1-årig HF Student, sprog Student, mat. Grundskole 10. kl. Grundskole 9. kl Andel af årgangene i procent Mand Kinde Anm.: Kun afsluttede gymnasiale uddannelser medregnes som studentereksamen, mens uafsluttede regnes for 10. klasse. Det samme gælder for en række forskoler til andre uddannelser, der henregnes til 9. eller 10. klasse. I figur 2.1 beskries fordelingen af gymnasial uddannelse for de årige mænd og kinder i Figuren iser klart, at der er forskelle i mænds og kinders alg af gymnasial uddannelse. Kinderne ælger i højere grad end mændene at uddanne sig ud oer grundskolenieau. Det gælder for ca. 60 pct. af kinderne mod ca. 45 pct. af mændene. Der er også forskel på type af gymnasial uddannelse. Mændene er koncentreret på de teknisk og matematisk orienterede typer. Kinderne derimod er mere jænt fordelt oer alle typer. 32 KØNSOPDELINGEN I UDDANNELSESSYSTEMET

34 Figur 2.2 Højeste gymnasiale uddannelse for mænd og kinder i alderen år i 1992 og Procent. Kinder Ukendt HTx gym HHx gym HHx 1 Mænd HF St sprog ST mat Gr 10 Gr I figur 2.2 præsenterer i fordelingen af gymnasial uddannelse for kønnene i henholdsis 1992 og Figuren iser, at både mænd og kinder har opleet en stigning i andelen, der har uddannelse ud oer grundskolen. Stigningen har dog ikke æret ens for de to køn. Kindernes andel er steget med ca. 15 procentpoint, hor mændene har opleet en stigning på 10 procentpoint. Kinderne har således øget deres oerrepræsentation de sidste 10 år. Kinderne har haft øget tilgang til både matematisk og sproglig studentereksamen, hf og især den treårige hhx. Tilgangen er således bredt fordelt, om end den er betydeligt større til hhx end til htx. Generelt finder i for både 1992 og 2003, at mænd langt oftere end kinder ælger den tekniske retning, mens det omendte gælder for uddannelser rettet mod kontor og handel og især sprog. En undtagelse er den matematiske gren af det almene gymnasium, hor kinder har opnået samme andel som mænd i KØNSOPDELINGEN I UDDANNELSESSYSTEMET 33