Afprøvning af robotstøvsugere i Halsnæs Kommune Afrapportering om afprøvning af robotstøvsugere i Halsnæs Kommune Resumé...

Transkript

1 Notat Sagsnr.: 2013/ Dato: 2. april 2014 Titel: Afrapportering om afprøvning af robotstøvsugere i Halsnæs Kommune 2014 Sagsbehandler: Sune Sloth Udviklingskonsulent Indhold Resumé... 1 Konklusion... 2 Baggrund... 3 Analyse... 7 Bilagsliste Noter Resumé 73 udvalgte borgere med lette til moderate begrænsninger (funktionsniveau et og to) deltog i undersøgelsen, fire borgere kunne der ikke opnås kontakt med, 42 fravalgte at afprøve en robotstøvsuger og 25 borgere afprøvede den i 3 måneder (en borger frafaldt pga. dødsfald). I alt blev 67 borgere interviewet. De borgere der ikke ønsker at afprøve en robotstøvsuger (42 borgere) mener bl.a., at den må gøre dårligt rent (27 borgere), at de har for mange møbler (15 borgere) og at en robotstøvsuger ikke kommer ud i hjørnerne (10 borgere). Derudover har otte borgere hørt negative historier om robotstøvsugere fra deres sociale netværk. 14 borgere afprøvede robotstøvsugeren mindst en gang om ugen. Heraf svarede 11 borgere, at den forbedrede rengøringsniveauet, 11 borgere svarede, at den gjorde godt rent, kun en borger mente at den gjorde dårligt rent. 12 borgere var interesseret i at have en robotstøvsuger i hjemmet i fremtiden. Syv borgere valgte at få mindre traditionel støvsugning i perioden og anvendte i stedet tiden på anden hjælp. Alle borgere der har lånt en robotstøvsuger (og har afprøvet den), finder den nem at betjene, tømme og flytte. At rense robotstøvsugeren er dog mere krævende og betyder hhv. træning eller hjælp fra hjemmeplejen. De 11 borgere der ikke anvendte robotstøvsugeren minimum en gang om ugen, fravalgte den fordi den startede på tilfældige tidspunkter, manglede systematik og farede rundt hvilket gjorde borgerne utrygge. Kun to af disse borgere mente, at den gjorde dårligt rent. Ingen gav dette som begrundelse for at fravælge robotstøvsugeren. Side 1

2 Efterfølgende interviews med medarbejderne viser, at borgerene var bekymrede for miste den bevilgende tid til støvsugning, hvis de sagde ja til at deltage, hvilket også kan have været en medvirkende årsag til at mange borgere afviste at deltage. Medarbejderne oplyste endvidere, at en robotstøvsuger, der kører mere stille og roligt og systematisk rundt og ikke starter af sig selv, vil sikre størst mulig tilslutning fra borgerens side. Dette afspejles også i undersøgelsen. Medarbejderne mener ikke at robotstøvsugeren har en positiv effekt på arbejdsmiljøet. Denne afprøvning og (lignende afprøvninger lavet af TÆNK, CBS og Hjælpemiddelinstituttet) viser, at en robotstøvsuger gør pænt rent, såfremt den anvendes tilstrækkeligt (i denne undersøgelse minimum 1-2 gange om ugen) og korrekt (den skal tømmes og renses jævnligt). Hjælpemiddelinstituttets afprøvning viser endvidere, at en robotstøvsuger godt kan komme tæt ind i et hjørne pga. dens sidebørster (så der kun mangler en cm. ud til hjørnet). En undersøgelse fra Aarhus Universitet bekræfter, at robottens bevægelsesmønster har betydning for om ældre borgere føler sig trygge ved en robotstøvsuger. En undersøgelse fra Servicestyrelsen viser, at robotstøvsugeren har en positiv effekt på det fysiske arbejdsmiljø, hvilket på sigt kan føre til færre sygedage og mindre nedslidning. Konklusion På baggrund af resultaterne i denne rapport kan det konkluderes at: En robotstøvsuger godt kan støvsuge et hjem med et tilfredsstillende resultat. Resultatet forudsætter, at robotstøvsugeren bliver brugt en til to gange om ugen. Hvis borgeren ikke anvender robotstøvsugeren efter hensigten, kan man ikke gå direkte til gulvvask, og effekten udebliver. Hjemmeplejen bør have erfaring med de anvendte robotstøvsugere, så de kan besvare konkrete spørgsmål og evt. hjælpe borgeren. Borgerene bør have en kort introduktion til robotstøvsugning ved modtagelse, hvor fordelene skitseres og fordomme om, at den har et lavt rengøringsniveau og at mange møbler er et problem imødekommes med fakta. Borgere på funktionsniveau et og to godt kan med let instruktion godt anvende, tømme og flytte en robotstøvsuger. Borgerne vil dog i nogle tilfælde skulle trænes op i at rense en robotstøvsuger. Ikke alle borgere i gruppen ville kunne lære at rense en robotstøvsuger, hvorfor der vil være behov for assistance med rensningen. For at sikre at borgeren tager robotstøvsugeren til sig, bør der som udgangspunkt vælges en model, der kører systematisk og roligt rundt i stuen og ikke starter på tilfældige tidspunkter af døgnet (en sådan model findes på markedet). Borgeren skal gøres opmærksom på, at fritliggende ledninger og flade stoleben kan udgøre et problem. Borgeren skal informeres om, at spisebordsstole bør rykkes ud, så robotstøvsugeren kan komme til ind mellem dem. Borgeren skal gøres opmærksom på, at robotstøvsugeren somme tider ikke finder hjem og derfor skal hjælpes hjem til sin base. Spørgsmål 1: Hvilke borgere kan med fordel anvende en robotstøvsuger? Svar: Borgere på funktionsniveau et og to kan med fordel anvende en robotstøvsuger. På niveau et er borgeren den aktive part og kan med let personassistance udføre rengøringsaktiviteter. På niveau to er borgeren også den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre rengøringsaktiviteter. Borgerne i denne gruppe kan let Side 2

3 styre, tømme og flytte en robotstøvsuger. En del af borgerne vil skulle have hjælp til at rense den. Spørgsmål 2: Hvorfor ønsker nogle borgere ikke at modtage en robotstøvsuger? Svar: Borgerne antager, at den gør dårligt rent, at de har for mange møbler og at den ikke kommer ud i hjørnerne. Samtidig har den et dårligt ry i borgernes netværk som værende ineffektiv. Resultaterne fra denne og andre undersøgelser understøtter ikke borgernes forestillinger. Spørgsmål 3: Hvorfor frafalder nogle borgere, når de har lånt en robotstøvsuger? Svar: Borgere frafalder fordi nogle af robotstøvsugerne har haft en teknisk fejl der gjorde, at den gik i gang på mærkelige tidspunkter af døgnet. Derudover frafalder borgere fordi de har oplevet, at robotstøvsugeren kører usystematisk rundt, hvilket gør dem utrygge og gør at de føler at de taber kontrollen. Spørgsmål 4: Hvorfor anvender nogle borgere ikke robotstøvsugeren, når de har lånt den? Svar: Borgerne fravælger den af årsagerne nævnt under spørgsmål 3. Baggrund Udvalget for Voksne og Sundhed besluttede d , at det netop afsluttede pilotprojekt om robotstøvsugere skulle forlænges til februar Administrationen på Forebyggelse og Sundhed her derfor udarbejdet et nyt robotstøvsugerprojekt hvor: Visitationen og Hjemmeplejen vurderer hvilke borgere, der skal tilbydes en robotstøvsuger. Deltagelse i projektet er helt frivilligt. Målgruppen er borgere, der er visiteret til rengøring, samt borgere der er en del af Aktiv Hver Dag. Borgere der ønsker at deltage i projektet vil ikke blive reduceret i den tid til støvsugning, de i forvejen var visiteret til. Rekruttering til projektet vil ske løbende, der vil således ikke være fælles opstart for deltagerne. Borger og hjælpere vurderer i fællesskab hvor meget hjælp, der er behov for til støvsugning. Der vil hver gang blive taget udgangspunkt i en konkret individuel vurdering af borgerens funktionsniveau. Ved afslutning af projektet foretages en evaluering. Projektet skal tilvejebringe svar på følgende spørgsmål: 1. Hvilke borgere kan med fordel anvende en robotstøvsuger? 2. Hvorfor ønsker nogle borgere ikke at modtage en robotstøvsuger? 3. Hvorfor frafalder nogle borgere, når de har lånt en robotstøvsuger? Side 3

4 4. Hvorfor anvender nogle borgere ikke robotstøvsugeren, når de har lånt den? Derudover er det fysiske arbejdsmiljø blevet belyst. Logistik og materiel De støvsugere der anvendes i projektet er de samme som tidligere anvendt. Støvsugerparken er overgået til Falck Hjælpemidler og er derfor en del af Halsnæs Kommunes genbrugshjælpemidler, som kan bestilles via Careportalen af visitatorerne. Falck har overtaget ansvaret for både distribution og vedligehold. Falck har ligeledes stået for en kort introduktion hos den enkelte borger, samt opsætning af robotstøvsugeren hos borgeren (tilslutning til stikkontakt). Der blev udleveret en kortfattet manual af Falck (se bilag A). Manualen forklarer med store billeder og letlæst tekst, hvordan robotstøvsugeren skal igangsættes, tømmes og renses. Udvælgelse af borgere Hjælpemiddelinstituttet undersøgte i 2011 anvendelsen af robotstøvsugere for borgere med nedsat funktionsevne. i Konklusionen var, at robotstøvsugere i nogle tilfælde kan være svære at anvende for personer med funktionsnedsættelser. Målet var at udvælge borgere med mulighed for selv at kunne betjene, tømme, rense og flytte robotstøvsugeren, da fordelen ved en robotstøvsuger er meget begrænset, når det kun er hjemmeplejer, som kan betjene den. Robotstøvsugeren bruger 3-4 gange længere tid på at støvsuge et gulv end en hjemmeplejer. ii Det betyder, at hjemmeplejen ikke kan gå direkte til gulvvask, hvis denne først skal vente på, at en robotstøvsuger bliver færdig. Derudover skal en robotstøvsuger gerne køre mindst en gang om ugen for at fungere efter hensigten (jf. undersøgelser foretaget af CBS). iii For at arbejdsgangen omkring en robotstøvsugere skal fungere, skal borgeren selv kunne betjene, tømme og flytte robotstøvsugeren således, at den er færdig inden besøget fra hjemmeplejen og gerne en gang om ugen. På den baggrund er målgruppen af borgere med funktionsniveau et eller to udvalgt til projektet; borgerne med lette til moderate begrænsninger: På niveau et er borgeren den aktive part og kan med let personassistance udføre rengørings-aktiviteter. På niveau to er borgeren den aktive part og kan under forudsætning af moderat personassistance udføre rengøringsaktiviteter. Side 4

5 Borgere med funktionsniveau tre eller fire har behov for omfattende eller fuldstændig personassistance og er blevet fravalgt. Hjemmeplejen, en udvalgt privat leverandør samt visitationen foretog i samarbejde udvælgelsen af borgerne. Udvælgelse af medarbejdere For at belyse medarbejdernes oplevelse af robotstøvsugerne og tilføje en arbejdsmiljøvinkel på undersøgelsen er en gruppe af repræsentativt udvalgte medarbejdere blevet interviewet. Lederne på de lokale områder udvalgte medarbejdere, der repræsenterede medarbejdergruppen som helhed og kunne tale for deres kolleger. Overblik over undersøgelsen: borgere på funktionsniveau 1 og 2 udvælges. 2. Informationsbrev udsendes til borgerne Borgere ringes op: a. 43 borgere fravælger at afprøve en robotstøvsuger. i. 43 borgere interviewes om årsagen til frafald (svarprocent 100). b. 26 borgere giver tilsagn om deltagelse. c. 4 borgere besvarer ikke opkaldet (forsøger kontakt tre gange på tre dage) borgere får udleveret robotstøvsugere borgere afprøver støvsugeren i 3-4 mdr. (én borger dør i forsøgsperioden) borgere ringes op og interviewes (svarprocent 100). 7. Medarbejdere interviewes i grupper (9 medarbejdere - 6 fra den kommunale leverandør og 3 medarbejdere fra den private leverandør). 8. Analyse af datamateriale udføres. 9. Rapport udfærdiges. Projektets fremgangsmåde Alle borgere fik tilsendt et informationsbrev med tilbud om deltagelse i projektet (bilag B) og orientering om, at projektlederen ville ringe borgeren op. Efter en til to uger blev borgerne således ringet op og blev spurgt om de ønskede at deltage i projektet. Hvis borgeren ikke ønskede at deltage i projektet, blev borgeren spurgt om årsagen til, at de ikke ønskede at deltage i afprøvningen af en robotstøvsuger. Disse interviews blev udført ustruktureret med uddybende spørgsmål til de emner, som borgeren selv tog op. Borgere der ikke tog telefonen efter tre forsøg blev betragtet som frafaldne. Side 5

6 De borgere som ønskede at afprøve en robotstøvsuger blev genintroduceret til formålet og oplyst, at de ville blive ringet op efter tre måneder, hvor de ville blive interviewet om deres erfaringer med robotstøvsugeren. Robotstøvsugerne er herefter bestilt i Falcks hjælpemiddelsystem af en visitator og leveret af Falck til borgerne kort efter. Ca. tre måneder efter projektstart blev der foretaget telefoninterviews med deltagerne (interviewguiden fremgår af bilag C). Fokus for interviewet var bl.a. omfanget af anvendelsen, forventninger, hjemmets indretning, udfordringer med brugen, betjening, tekniske vanskeligheder, tilfredshed med rengøringen og støvsugeren. Herefter blev medarbejderne fra den kommunale hjemmepleje og den private leverandør interviewet. Interviewene blev udformet som semistrukturerede gruppeinterviews (interviewguiden fremgår af bilag D). Fokus var på borgerenes og medarbejdernes oplevelser, borgernes brug af støvsugerne og medarbejdernes rolle som hjælper i forhold til robotstøvsugeren samt arbejdsmiljøet. Analysemetoder Frafaldsanalyse A: Analyse af årsager til, at borgere ikke ønsker at afprøve en robotstøvsuger vha. kvalitative åbne interviews. iv Frafaldsanalyse B: Analyse af borgere der ikke anvendte robotstøvsugerne, selvom de havde lånt en her var fokus på årsager til ikke at anvende robotstøvsugeren, selvom borgeren havde adgang til den. Metoden er strukturerede interviews. Anvendelsesanalyse: Analyse af borgere, som anvendte robotstøvsugerne mhp. at afklare hvem der med fordel kan anvende en robotstøvsuger. Endvidere undersøge forskellen på borgere, der valgte at få mindre støvsugning i modsætning til de borgere, der ikke valgte at få nedsat mængden af hjælp til støvsugning. Metoden er strukturerede interviews. Medarbejderanalyse: Medarbejderne blev interviewet og analyseret ud fra en struktureret tilgang, hvor udgangspunktet var borgeren, hjemmet, arbejdsmiljøet og samarbejdet med borgeren. Metoden er strukturerede gruppeinterviews. Side 6

7 Analyse Frafaldsanalyse A: Borgere der siger nej til at afprøve en robotstøvsuger Gruppen består af 14 mænd og 29 kvinder. Gennemsnitsalderen er 76 år. Alle borgere svarede (svarprocent 100). På spørgsmålet om, hvorfor nogle borgere ikke ønsker at modtage en robotstøvsuger, viser svarende følgende temaer: Robotstøvsugeren gør ikke ordentlig rent (27 borgere). Jeg har for mange møbler (15 borgere). Den kommer ikke ud i krogene (10 borgere). Pårørendekredsen (f.eks. børnebørn/venner) siger dårlige ting om robotstøvsugere (otte borgere). Ikke noget for mig (ønsker den ikke/har ikke lyst) (syv borgere). Den sætter fast alle vegne (f.eks. stoleben, under sofaer, på dørtrin) (seks borgere). Jeg har for mange dørtrin (seks borgere). Jeg har for mange tæpper (seks borgere). Jeg kan ikke håndtere den (f.eks. pga. nedsat syns, hørelse, handicap, kørestol mv.) (fem borgere). Jeg har for lidt plads (fire borgere). Jeg kan ikke overskue det (fire borgere). Det overordnede indtryk er, at borgerne samlet set har en lang række negative forestillinger om robotstøvsugeren primært dens evne til at gøre rent, krav til at boligen skal have få møbler, og at den ikke kan komme ud i hjørnerne. Frafaldsanalyse B: Borgere der fravælger at anvende robotstøvsugeren i udlånsperioden Undersøgelser fra CBS v viser, at en robotstøvsuger skal køre oftere end en traditionel støvsuger, for at have den samme på rengøringsniveauet som en traditionel støvsugning. Årsagen er, at robotstøvsugere ikke suger lige så meget som en traditionel støvsuger, da den kører på batteri, og at den derfor skal køre oftere for at have samme eller bedre effekt. I hjemmeplejen foregår støvsugningen hver 14. dag, hvorfor der i denne undersøgelse fastsættes en grænse ved at køre robotstøvsugeren ca. 1 gang om ugen (3-4 gange pr. md.). Borgere der har anvendt robotstøvsugeren 3-4 gange om måneden eller oftere defineres herefter som borgere, som har valgt at anvende den. Anvendelsesmønsteret ser således ud: Gruppen består af 11 borgere, der enten overhovedet ikke har anvendt den eller anvendt den så lidt, at den ikke kan have haft den ønskede effekt. Gruppen består af otte kvinder og to mænd. Gennemsnitsalderen er 75 år. 7 borgere havde en kommunal leverandør og 3 en privat leverandør. Side 7

8 På spørgsmålet om, hvorfor borgerene vælger ikke at anvende robotstøvsugeren, når de har lånt den, svarer gruppen: Den er ikke noget for mig, lige pludselig startede af sig selv og jeg blev forskrækket, den startede af sig selv også om natten, den havde mange tekniske problemer, det forvirrer mig med al den teknik, jeg kan ikke se noget system i den måde den arbejder på, jeg er ikke imponeret og den kan ikke en skid. Borgerne blev spurgt om, hvad der afholdt dem fra at anvende robotstøvsugeren oftere. De svarede: Jeg skal flytte alt for mange ting den hænger fast i mange ting Den kunne ikke finde dockingstationen Startede om natten Kørte selv når den ville Blev ved med at starte selv Levede sit eget liv Gik i gang i tide og utide Gik i gang af sig selv Manglede system Kørte fast i ledninger Sagde bare ja, men var ikke interesseret Manden fra Falck sagde, at den ikke kunne tage tæpper og under sofaen så jeg mener, at den ikke dur Den farer rundt på gulvet Man skal hjælpe den Må flytte alle stolene væk Jeg er irriteret, fordi man ikke kan styre den Støjen går mig på. Seks borgere i denne gruppe oplever tekniske vanskeligheder, der handler om, at robotten starter på tilfældige tidspunkter (disse robotter er efterfølgende blevet trukket ud af cirkulation, da de er defekte). Samtidig fik nogle borgere indtryk af, at man skulle hjælpe robotten rundt, og at det var nødvendigt at flytte om på møblerne. Nogle bliver irriterede over dens tilfældige bevægelsesmønstre og opfattede den på den baggrund grund som ineffektiv og irriterende. Gruppen har ikke fået ændret mængden af støvsugning i perioden. Gruppen klarede selv (i det omfang de afprøvede robotstøvsugeren) tømning af skidtbakke, igangsætning og flytning (i de få tilfælde, hvor det var nødvendigt). Borgerne stod selv står for robotstøvsugerne, og hjemmeplejen hjalp ikke borgerne i forsøgsperioden. De borgere der prøvede at tømme og betjene robotten udtalte alle, at det var let. Side 8

9 Borgerne er blevet spurgt om, hvor godt de syntes, at robotstøvsugeren gør rent. De svarer: Konkrete udfordringer i hjemmet var: Ledninger den kører fast i ledningerne (tre borgere). Hjemmet er for lille (borger mener ikke robotstøvsugeren kan komme rundt, fordi de har for mange ting/møbler) (tre borgere). Flade stoleben robotten hænger fast på dem (en borger). Stole der skulle flyttes rundt for at den kunne komme til (en borger). Gruppen kan ikke se nogen steder i hjemmet, hvor en robotstøvsuger skulle være særligt velegnet. Interessen for at have en robotstøvsuger i hjemme i fremtiden er som følger: Borgerne kommenterede følgende på undersøgelsen: Jeg er bange for at falde, det er ikke noget for mig, jeg ønsker ikke flere maskiner i hjemmet, den er ikke god for mig den larmer og kører bare rundt, ville ikke anbefale den, synes slet ikke om den, den prøver at styre sig selv, startede pludselig om natten, hev stikkontakten ud, er tilfreds med rengøringen, så jeg behøver den ikke. Ud af data ser det ikke ud til, at det er borgerens funktionsniveau, der forhindrer dem i at anvende en robotstøvsuger men en kombination af følgende: Tekniske vanskeligheder (den starter sig selv i tide og utide). En usystematisk måde at arbejde på (tilfældige hurtige bevægelsesmønstre /manglende system) Borgere finder den for selvstændig. I en undersøgelse fortaget på Aarhus Universitet af ældres opfattelser af robotstøvsugere vi (Sonne Berg 2011) finder man, at ældre borgere kan føle et ubehag ved en robotstøvsugeren, hvis den har et tilfældigt bevægelsesmønster. Mønsteret skaber angst Side 9

10 for, at robotstøvsugeren støder ind i borgeren og angst for at falde. Det anbefales derfor at vælge en robotstøvsuger med et mere systematisk og blødt bevægelsesmønster. Ifølge Hjælpemiddelinstituttets rapport (Kovacevic 2011) vii om robotstøvsugere til funktionsnedsatte, findes der flere robotstøvsugere på markedet, som kan imødekomme dette behov. Derudover er det vigtigt, at borgeren har kontrol over robotstøvsugeren, hvilket betyder, at fejl på robotstøvsugere, der lever sit eget liv, ikke er acceptable da det kan lede til frafald. Anvendelsesanalyse: Borgere der har anvendt robotstøvsugeren Anvendelsesmønsteret er som følger: Gruppen der har anvendt robotstøvsugeren består af 14 borgere - 11 kvinder og tre mænd. 11 ud af 14 borgere anvendte robotten 2-7 gange ugentligt. Gennemsnitsalderen i gruppen er 71 år. Ni borgere havde en kommunal leverandør og fem havde en privat leverandør. Der blev spurgt til det generelle rengøringsniveau i hjemmet, efter de var begyndt at anvende robotstøvsugeren: Som det ses mener 11 borgere, at niveauet for rengøringen samlet set er blevet forbedret. tre borgere mener, at det er uændret. Ingen mener, at det blev dårligere. Borgerne kommenterer derudover, at robotstøvsugeren er en hjælp, at der bliver renere og at man selv kan bestemme, hvornår der skal støvsuges. For at sikre, at det netop var robotstøvsugeren som borgeren tilskrev effekten, blev der også spurgt om, hvor godt robotstøvsugeren gjorde rent: Side 10

11 Alle borgere der afprøvede robotstøvsugerne stod selv for igangsætning (betjening), tømning, rensning af skidtbakken og flytning af den (efter behov). Alle borgere rapporterer, at den er let at betjene, tømme og flytte. Kun fire borgere har selv renset støvsugeren, hvilket er nødvendig for stabil drift. De 11 resterende borgere har ikke renset den i perioden. De fire borgere der havde renset den mente, at det var let at rense den, når først man fik det lært, men det krævede, at de fik hjælp fra pårørende eller andre der vidste noget om robotstøvsugere. Interessen for at have en robotstøvsuger i hjemmet i fremtiden: Ville borgeren anbefale en robotstøvsuger til en ven?: Ville borgeren købe en robotstøvsuger, såfremt kommunen ikke kunne låne dem en?: Problemområder i hjemmet var som følger: Stoleben både flade og almindelige (fem borgere). Ledninger den hev en ledning ud af stikkontakten eller sad fast (to borgere). Dørtrin den sætter sig fast (en borger). Side 11

12 Sofa sætter sig fast pga. højden (en borger). Lave skabe sætter sig fast (en borger). Lammeskind - sætter sig fast (en borger). Radiator sætter sig fast (en borger). Side 12

13 Problemområder i hjemmet er bl.a. stole med flade ben som dem, der er illustreret nedenfor: Derudover kan robotstøvsugeren fare vild imellem stoleben under et spisebord, hvorefter den ikke kan finde ud igen. Disse problemer kan være afhængig af modellen/fabrikat, men er sandsynligvis årsagen til at nogle borgere siger, at de flytter stolene, når de skal anvende den. Tekniske vanskeligheder nævnt af borgerne er: Den startede på et fast/tilfældigt tidspunkt i løbet af ugen (tre borgere). Batteri blev fladt skulle meget ofte hen og lade op (en borger). Problemer med robotstøvsugere der lever deres eget liv (som en borger udtrykker det) er også forekommende i denne gruppe. Gruppen har dog ikke anført dette som et problem der forhindrede dem i at anvende den. Resultaterne viser, at man ved implementering skal være særlig opmærksom på, at rensning af støvsugeren kan udgøre et problem for visse borgere, hvorfor denne opgave kræver træning af borgeren eller opgaven udføres af hjemmeplejen. Hjælpemiddelinstituttet (Kovacevic 2011) anfører i deres rapport, at netop rensning af robotstøvsugere vil være den største udfordring for en funktionsnedsat borger, idet rensning af en robotstøvsuger både kræver, at man kan løfte støvsugeren op på et bord og vende den på hovedet (den vejer fire kg), samt at man har de kognitive evner og motoriske færdigheder til at skille robotstøvsugerens mange og små dele ad. Den afprøvede model kræver derudover anvendelse af en skruetrækker for at rengøre, hvilket er en yderligere forhindring. Nedsættelse af støvsugning: Hvorfor vælger nogle borgere at få mindre støvsugning i perioden? Det er muligt for borgeren at få mindre støvsugning i perioden og anmode hjemmehjælpen om anden form for hjælp inden for kvalitetstandarden, hvis robotten sparrede tid. Borgerne Side 13

14 er blevet spurgt, om de har fået traditionel støvsugning i perioden af hjemmehjælpen: Syv borgere har valgt at få mindre støvsugning i perioden, syv borgere fik ikke mængden af støvsugning nedsat. En delanalyse af forskellene imellem disse to grupper viser: Kommentarer om mængden af traditionel støvsugning Mængden af støvsugning Hvor godt gør robotstøvsugeren rent? Mindre støvsugning Har sparret støvsugning. Har ikke fået hjemmehjælp. Har fravalgt støvsugning. Hjemmehjælpen går direkte til gulvvask. Det har ikke været nødvendigt. Indimellem har jeg fået støvsugning, der hvor robotten ikke nåede ind. Seks borgere har anvendt den to-tre gange ugentlig. Alle syv borgere mener at den gør godt rent. rent. Rensning af støvsugeren Tre borgere rensede den resten undlod. Dørtrin gav udfordringer Ingen. En borger. Stoleben gav udfordringer En borger: Flade stoleben. Andre problemer Steder hvor den er særligt velegnet: Steder hvor den er særligt uegnet: Ville du købe en robotstøvsuger, hvis kommunen ikke kunne låne dig en? Tre borgere: Lammeskind, sengegavl hvor der ikke er plads, plade foran brændeovn, går i klemme under radiator. Over det hele. Kan også tage tæpper. Især store arealer. Kommer næsten alle vegne. Ingen steder. Når tingene stå for tæt. Fire borgere svarer Ja. Tre svarer nej. Uændret Hjemmehjælpen har støvsuget som sædvanligt. Den kommer jo ikke alle vegne. Kommer ikke alle steder. Tre borgere har anvendt den totre gange ugentligt. Fire borgere har anvendt den fire-syv gange ugentligt. Fire borgere mener at den gør godt rent. To at den gør middel rent. En mener, at den gør dårligt En borger rensede den resten undlod. Fire borgere: Stoleben ved bord, hvor den sætter sig fast imellem. Flade stoleben. En borger: Den kan ikke tage paneler. Store flader. Kan alt også badeværelset. Køkken og stue. God under sofaen. Godt når der ikke er dørtrin og døre. Under borde, hvor der er mange stole. Hvor der er vådt badeværelset. En borger svarer måske. Seks borgere svarer nej. Kommentarer Den er en god investering. Barnebarn synes at den er sjov. Side 14

15 Andre kommentarer fra borger Den er rigtig fin. Er glad for at have den. Den er smaddergod. Vil gerne behold den. Er ked af, at den starter klokken 3 om natten. Dejligt at man ikke behøver at vente på at nogen kommer og støvsuger. Den er rigtig god. Den kommer ikke alle vegne. God at sætte i gang når man går. Den er for dyr. Fjerner en masse støv, blade, sand mv. Jeg har ikke råd til at købe den. Flere borgere vil meget gerne beholde den. Tekniske vanskeligheder: Starter på fastsatte tidspunkter. Batteri fladt den går i stå. Starter på mærkelige/fastsatte tidspunkter uden for borgers kontrol. Alder (gennemsnit) 72 år. 75 år. Leverandør Seks kommunalt en privat. Tre kommunal fire privat. Køn Seks kvinder en mand. Fem kvinder to mænd. Den gruppe der valgte at bibeholde mængden af traditionel støvsugning anvendte støvsugeren mere end den gruppe, som valgte at få nedsat støvsugningen. Interessen for selv at erhverve sig en robotstøvsuger er større hos de borgere, der valgte at få nedsat tiden. I den gruppe mener flere borgere også, at den er en god investering. Tilfredsheden med robotstøvsugningens resultater er højere i gruppen, der valgte at få nedsat tiden. Flere borgere der har vanskeligheder i hjemmet i den gruppe har bibeholdt mængden af traditionel støvsugning. Især udfordringer med stoleben er særligt forekommende i gruppen, der ikke ønskede at nedsætte tiden især flade stoleben, hvor robotten kørte op på og satte sig fast samt stole omkring et spisebord, hvor robotten kørte ind imellem og ikke kunne finde ud igen, er forekommende. Alle borgere der fik nedsat støvsugningen mente, at robotten gjorde godt rent, hvor kun fire borgere mente det samme i den gruppe, der ikke fik nedsat støvsugningen. Ud af datamaterialet er det ikke muligt at sige noget entydigt om, hvorfor nogle borgere valgte at få nedsat tiden, mens andre ikke gjorde det. Der kan dog være flere forklaringer f.eks.: 1. Større forventninger til rengøringsniveauet i den gruppe, der ikke nedsatte hjælpen man ville gerne have både robotstøvsuger og traditionel støvsugning. 2. Borgere der ikke ønskede at nedsætte tiden var bange for, at kommunen tager deres støvsugning, selvom de var tilfredse med robotstøvsugeren og fravalgte det derfor. Medarbejderanalyse: Interviews med medarbejdere Seks medarbejdere fra den kommunale leverandør er interviewet i grupper af hhv. fire og to. Af interviewene fremgår det, at fire ud af de seks medarbejdere ikke er blevet introduceret for projektet og robotstøvsugere. Tre medarbejdere fra den private leverandør er ligeledes interviewet, men det viste sig, at ingen havde direkte erfaringer med Side 15

16 robotstøvsugerne, hvorfor deres udtalelser ikke indgår i resultatet. Udtalelser fra medarbejderne bygger således udelukkende på de to medarbejdere, der havde erfaringer. Interviewguiden er vedlagt i bilag D. Hjemmet: Medarbejderne fortæller, at det er bedst, når der ikke for mange lave møbler i hjemmet og ingen dørtrin. Derudover anbefaler medarbejderne robotstøvsugere i hjem med kæledyr/meget skidt, da robotstøvsugere er særlig effektive til at tage snavset, når hjemmehjælpen kun kommer hver 14. dag. Medarbejderne nævner samme fordele for kørestolsbrugere, hvor skidt slæbes ind i hjemmet via hjulene. Borgeren: Borgeren skal være motiveret og kognitivt velfungerende for at kunne bruge robotstøvsugeren - borgeren er stærkest motiveret, når de ønsker sig et højere rengøringsniveau. Samarbejde: Flere borgere har udtrykt bekymring til medarbejderen om, hvorvidt de skulle deltage i projektet, fordi de var bange for at blive skåret i hjemmehjælpen. Medarbejdere tilbød ikke borgerne hjælp eller spurgte borgerne om robotstøvsugerne i forsøgsperioden. De blev heller ikke anmodet om hjælp af borgerne i forbindelse med robotstøvsugerne. Udfordringer: Støvsugerne hos nogle borgere starter på tilfældige tidspunkter på døgnet til stor gene for borgerne, og at ledninger er et problem i nogle tilfælde. Medarbejderne forslår, at den ideelle robotstøvsuger kører systematisk rundt, for at borgeren skal kunne føle sig tryg ved den. Flere borgere gav ifølge medarbejderne udtryk for utryghed omkring, at den kører usystematisk rundt. Arbejdsmiljø: Arbejdsmiljøet er ifølge medarbejderne ikke er blevet forbedret pga. robotstøvsugerne. Medarbejderne mener, at de alligevel skal støvsuge, og det gør ikke nogen negativ forskel, at bruge en traditionel støvsuger for ryggen for det er de jo vant til. Medarbejderne er dog bekymret for støv, der ville hvirvle op, hvis de skulle tømme en robotstøvsuger. De mener at arbejdsmiljøreglerne tilsiger, at de ikke må betjene en poseløs støvsuger, hvorfor de ikke har rørt dem. En undersøgelse udført af Servicestyrelsen viii viser dog, at robotstøvsugeren har en positiv effekt på deres fysiske arbejdsmiljø. Hovedparten af medarbejderne der deltagende i Servicestyrelsens afprøvning vurderede, at arbejdet med robotstøvsugerne er mindre fysisk belastende end traditionel støvsugning. Servicestyrelsen vurderer på den baggrund, at anvendelsen af robotstøvsuger kan føre til færre sygedage og mindre nedslidning. Side 16

17 Bilagsliste Bilag A Manual borgerne fik udleveret ved modtagelse af støvsuger. Bilag B Informationsbrev med tilbud om deltagelse i projektet. Bilag C Borgerinterviews - interviewguide. Bilag D Medarbejderinterviews interviewguide. Noter i Sammenlignende test af robotstøvsugere funktions og anvendelsestest af Goran Kovacevic, Hjælpemiddelinstituttet ii TÆNK test fra se iii Jf. TÆNK og CBS undersøgelser. iv Der blev anvendt Grounded Theory - en samfundsvidenskabelig metodisk tilgang, hvor udgangspunktet er, at forskeren er så åben, som det er muligt over for de data som fremkommer ved mødet med interviewpersonen i en åben spørgeproces. Derved tillader interviewpersonens egne holdninger og adfærdsmønstre at fremkomme ud af data. Grounded Theory er således en overvejende induktiv og åben metodologi. Svarene er noteret i kort form under telefoninterviewene og er herefter gennemgået efterfølgende for gennemgående temaer. Disse temaer er herefter blevet kodet mhp. på frekvens (forekomst). v Robotter, støvsugning og nye ledelsesudfordringer i den offentlige sektor, proff. Kim Norman Andersen, 2012, Copenhagen Business School, Department of IT Management. vi Ældres opfattelse af en robotstøvsuger med fokus på den personlige sfære og emotionelle udtryk, Kirsten Sonne Berg, Aarhus Universitet vii Sammenlignende test af robotstøvsugere funktions og anvendelsestest, af Goran Kovacevic, Hjælpemiddelinstituttet viii Business Case for robotstøvsugere på plejecentre, Servicestyrelsen Side 17