INDKALDELSE TIL MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 23. MAJ 2011 KL: HOS LEGO, KORNMARKEN 33, 7190 BILLUND, KOM SAMTALERUM

Transkript

1 Plast UU møde INDKALDELSE TIL MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 23. MAJ 2011 KL: HOS LEGO, KORNMARKEN 33, 7190 BILLUND, KOM SAMTALERUM (henvendelse i receptionen) Til udvalgsmødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 31. januar 3. Meddelelser 4. Præsentation af gennemført plastanalyse AMU-uddannelsesbehov inden plastområdet 5. Gennemførte CAP-projekter 6. Censorkorps og opgavekommission 7. Evt. 8. Næste møde 9. Behandling af Jobprofilanalyse Dagsorden Oplæg Egne noter 1. Godkendelse af dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 30. november 2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 30. november Resume er tidligere udsendt og vedlagt som bilag 2 Opfølgning fra udvalgets forrige møde: FOU-projekt Partnerskab om det gode praktikforløb på plastmageruddannelsen Projektet er afsluttet med fremsendelse af projektrapport til UVM. Konkret projektresultat er vejledningsmateriale som skal testes blandt udvalgte virksomheder. Efterfølgende vil materialet blive tilgængeligt på IU s hjemmeside, ligesom det vil kunne indgå i Elevplan.dk Ansøgning af AER-projekt. Ved udvalgets seneste møde besluttedes at ansøge opfølgende AER-projekt foreslog skolerne at der ansøges et opfølgende AER-projekt.. Der forventes svar 1. juni. Godkendelse af plastvirksomheder til at uddanne plastspecialister. Efter beslutning ved seneste udvalgsmøde er alle plastmagergodk. virksomheder nu også godk. til plastspecialistudd. Dette er meddelt i skrivelse til virk-

2 Plast UU møde somhederne. 3. Meddelelser 3. Meddelelser Formandskab: Medlemmer: Sekretariat: Sekretariatet har fået til opgave at analysere årsagerne til den dalende amu-aktivitet som er registreret på flere områder gennem På plastområdet er der i modsætning til de fleste øvrige områder registeret en fremgang i aktiviteten på ca. 10 %. Aktivitetsopgørelse for 2008 til 10 er vedlagt som bilag 3 Industriens Fællesudvalg og øvrige udviklingsudvalg: Der afholdes IF-seminar den 5. oktober Fra udvalget deltager Claus Eskesen, Claus Henriksen og Morten Revsbeck. Arrangementet strækker sig over to dage, hvor den første dag alene er for IF-udvalg / formandskaber med fokus på netværk og samarbejde i udviklingsudvalg og IF-udvalg, mens den efterfølgende dag afholdes fælles med MI (Metalindustriens Uddannelsesudvalg) med temaet innovation i EUD og AMU. Præsentation af gennemført AMU-analyseprojekt 4. Svend Jensen, ERA har gennemført analyseprojektet Analyse af efteruddannelsesbehov for operatører og plastmagere. Analyserapport er vedlagt som bilag 4. Analysen konkluderer/anbefaler at der gennemføres opfølgende analysearbejder som: Analyse med fokus på automatisering og anvendelse af robotter, automatiseringsudstyr Analyse inden for termoplastområdet Analyse inden for hærdeplastområdet Svend Jensen deltager ved udvalgsmødet og vil uddybe analysens gennemførelse og konklusioner. Gennemførte CAP-projekter 5. Status på udviklingsopgaver/projekter Industriens Uddannelser har 2010/11 gennemført 2 projekter under CAP (Centrale Analyse- og Prognoseenhed): Faglærtes kompetencer i en verden af produktionsog ledelseskoncepter Udvikling af elevernes innovative kompetencer i Erhvervsuddannelserne Drøftelse og behandling af CAP-analyser bør indgå som en del af grundlaget for udarbejdelse uddannelsens udviklingsredegørelse i okt./nov., således at eventuelle justeringer i uddannelsen kan indarbejdes i Faglærtes kompetencer i en verden af produktions- og

3 Plast UU møde ledelseskoncepter Projektets formål har været at levere et grundlag for, at de industrielle erhvervsuddannelser forbereder de kommende faglærte på at deltage kompetent i mødet med Lean, Performance Management og andre produktions- og ledelseskoncepter. Sekretariatet indstiller at udvalget ved næste møde drøfter analysens konklusioner, herunder særligt Om kompetencen er tilstrækkeligt præcist beskrevet i bekendtgørelse og uddannelsesordning? Hvornår i forløbet er det mest relevant, at eleverne klædes på til at beherske en given kompetence Konkret indstilles det at udvalget ved mødet i sept. drøfter analysen, og at konsulent Niels Erik Stahl, som har været projektleder deltager ved mødet. Når projektrapporten bliver tilgængelig på IU.dk modtager udvalgets medlemmer link til rapporten. Udvikling af elevernes innovative Analysens formål er at sætte fokus på, hvordan elevernes innovative kompetencer kan udvikles i erhvervsuddannelserne med udgangspunkt i industriens område. I analysen tages der udgangspunkt i, hvilke roller faglærte spiller i innovation i forhold til produktudvikling samt udvikling af processer og service i forskellige virksomheder. Analysen har særlig relevans for udvalget, idet den har taget udgangspunkt i plast-, smede- og mekanikerområdet. Der har været gennemført telefoninterview med 17 virksomheder og konfrontationsinterview i 2 plastvirksomheder. Analyserapport er vedlagt som bilag 5. Det er ikke umiddelbart muligt at uddrage de dele af rapporten som alene har relevans for plastindustrien, hvorfor hele rapporten er omfattet i bilaget. Også for denne analyse vil det være oplagt at drøfte konsekvenser for plastmageruddannelsens indhold eller eventuelle behov for udvikling af efteruddannelsestilbud. Sekretariatet indstiller derfor at udvalget ved næste møde den 7. september på oplæg fra sekretariatet drøfter om der skal ske en justering af plastmageruddannelsens kompetencemål og fag med henblik på styrkelse af elevernes innovative kompetencer. Analyserapport er vedhæftet mødeindkaldelse som bilag 5 Analyserapport CAP innovation. Rapporten er netop fremsendt til UVM, hvorfor den ind til videre må betragtes som foreløbig. Efter endelig godkendelse vil den blive tilgængelig på IU.dk, og I vil modtage link. I har dog mulighed for at se denne foreløbige rapport på nuværende tidspunkt ved at bruge linket som er placeret sammen med denne mødeindkaldelse. Rapporten indgår ikke som bilag til denne mødeindkaldelse da den er meget omfattende. Men den kan, i denne foreløbige ikke god-

4 Plast UU møde kendte udgave, ses af vedhæftede bilag til mødeindkaldelsen. Censorkorps og opgavekommission 6. Ved udvalgets seneste møde besluttede udvalget at følge forslag fra censorkonferencen om at indkalde opgavekommissionen. Sekretariatet har tilskrevet organisationerne og ansøgt om midler til dækning af mødeomkostninger mm. Jeg forventer til udvalgsmødet at have en tilbagemelding herpå, og følgelig at kunne indkalde kommissionen inden sommerferien. Denne har ikke været sammenkaldt de seneste 5 år, og der er bl.a. derfor behov for drøftelse af kommissionens formål/opgave. Udvalget besluttede endvidere at sekretariatet udarbejder kommissorium, og jeg vil bede om at dette udsættes til næste møde, således at nedenstående forinden kan udvalgsbehandles ved nærværende møde, og ikke mindst således at opgavekommissionen får mulighed for at give input til kommissorium. Mine første og umiddelbare tanker om kommissorium er følgende: Plastmageruddannelsen Svendeprøverne på plastmageruddannelsen består af såvel praktiske som teoretiske opgaver. De teoretiske opgaver har netop gennemgået en grundig revision i forbindelse med etablering af elektronisk opgavebank. Der sker ikke, som eksempelvis ved procesoperatøruddannelsen, en nyudvikling af opgaver fra gang til gang, hvorfor der ikke vurderes at være løbende behov for at kommissionen vurderer opgavernes sværhedsgrad, bredde og kompleksitet. Kommissionens opgave må derfor være af en anden og mere overordnet karakter. Jeg foreslår at kommissionen sammenkaldes en gang årligt til en gennemgang de gennemførte eksaminer, herunder censorernes tilbagemeldinger i form af skemaer, og at censorerne ved denne lejlighed giver en årlig vurdering af opgavernes niveau sammenholdt med bekendtgørelsens og uddannelsesordningens eksamensbeskrivelse. Mødet planlægges i forhold til udviklingsredegørelsen således at eventuelle justeringer kan indgå i denne. Plastspecialistuddannelsen I forbindelse med udvikling af projektopgaveforslag til brug for eksamen for plastspecialistudd, foreslås det at opgavekommissionen inddrages i det omfang kommissionsmedlemmerne har kvalifikationer til det. Herudover bør opgavekommissionen på linje med forslag omkring plastmageruddannelsen en gang årligt evaluere de gennemførte plasspecialisteksaminer Omkostninger til at samle opgavekommissionen 1 gang/år forventes at vil belaste organisationerne med omkostninger til 5 gange dagshonorar og rejseomkostninger, herudover vil der være sekretariatets møde/rejseomkostninger i størrelsesorden ca kr.

5 Plast UU møde Evt Næste møde september Der er ikke taget stilling til mødested 5. december 9. Behandling af jobprofilanalyse 9. Som besluttet ved seneste møde skal udvalget behandle den af Industriens Uddannelser gennemførte Jobprofilanalyse. Til brug for dette vil jeg på møde give et kort introduktion, hvorefter der lægges op til debat om analysens konklusioner. Bilag 9.1 er en pixiudgave af rapporten fra anlysen. Den samlede rapport kan findes på IU s hjemmeside d33d/1 Bilag 9.2 er en række inspirationsspørgsmål, som I kan bruge i jeres forberedelse til drøftelsen. Jeres eventuelle bemærkninger kan noteres i skemaet, og jeg kan efterfølgende indsamle disse til videre forarbejdning

6 Plast UU møde REFERAT AF MØDE I UDVIKLINGSUDVALG FOR PLASTINDUSTRI DEN 31. JANUAR 2011 KL: HOS AMU-SYD, C. F. TIETGENSVEJ 6 8, KOLDING Til udvalgsmødet foreslås følgende dagsorden: 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 30. november 3. Meddelelser 4. Plastspecialistudd Drøftelse m skolerne om udmøntning af uddannelsen 5. Status på udviklingsopgaver/projekter AER-projekt Herunder skolernes præsentation af projektet Kompositanalyse Igangværende AMU-analyse 6. Følger af finanslov 7. Censorkonference 8. EUX 9. Evt. 10. Næste møde Ved mødet deltog: Henry Andersen, 3F Claus Eskesen, 3F Bettina Nørfjand, LM Glasfiber Claus Henriksen, PiD Flemming Lund Kristensen, Lego Palle Nørskov Povlsen, Lego Jørgen Bo Nielsen, Sekretariatet Tanja Bundesen Allan Rasmussen, Den jydske Haandværkerskol Jens Johansen, AMU-Syd Afbud fra: Morten Revsbeck, Terma Dagsorden Oplæg Egne noter 1. Godkendelse af dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 30. november Resume er tidligere udsendt og vedlagt som bilag 2 Dagsordenen blev godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referat fra udvalgets møde den 30. november Referatet blev godkendt uden bemærkninger.

7 Plast UU møde Meddelelser Formandskab: Medlemmer: 3. Meddelelser Sekretariatet meddelte, at Jørgen Bo Nielsen fortsætter som udvalgets sekretær også efter at Solvej S. Knoth kommer tilbage fra barsel. Solvej vil blive sekretær for andre udvalg i IF. Sekretariat: Industriens Fællesudvalg og øvrige udviklingsudvalg 4. Plastspecialistuddannelsen - Drøftelse med skolerne om udmøntning af uddannelsen Udmøntning af uddannelsen Ved udvalgets seneste møde besluttedes det at invitere skolerne til en drøftelse omkring dette punkt. Dette for at skolerne får mulighed for at give konkrete bud på hvordan uddannelsen skal udmøntes når det første hold elever påbegynder i august Åbent hus arrangement på skolen Den Jyske Håndværkerskole holder åbent hus dag den 5. februar, hvor virksomheder og tidligere uddannede plastmager er inviteret. Sekretariatet deltager, og skolen opfordrer tillige udvalgets medlemmer til at deltage. Informationsfolder Informationsfolder om uddannelsen er under udarbejdelse. Denne har været i korrektur blandt udvalgets medlemmer. Sekretariatet forventer at folderen kan være færdig inden skolens arrangement den 5. februar. Praktikvirksomheder Efter høring blandt udvalgets medlemmer er det besluttet, at alle pt. godkendte virksomheder (automatisk) godkendes til at uddanne elever på plastspecialistuddannelsen. Sekretariatet udvirker at dette effektueres snarest. I forbindelse hermed udsendes kort informationsskrivelse til virksomhederne. 4. Plastspecialistuddannelsen - Drøftelse med skolerne om udmøntning af uddannelsen Udmøntning af uddannelsen Skolerne orienterede om udmøntning af uddannelsen. Skolen planlægger opstart af uddannelsen til september. Såfremt der er behov, vil der også være holdopstart til januar. Opstart er planlangt, således at eleven er udlært efter endt skoleophold. Det er besluttet, at elever, der skal starte på plastspecialistuddannelsen skal have opnået uddannelsesbevis som plastmager. Der henvises i øvrigt til regler om meritvurdering. Skolens gennemgang af tilrettelæggelsen af uddannelsen vil blive rundsendt til udvalgets medlemmer. Åbent hus arrangement på skolen Skolen orienterede om, at tidligere elever samt alle godkendte praktikvirksomheder er inviteret til åbent hus. Det er pt. 92 tilmeldte. Informationsfolder + Praktikvirksomheder Informationsfolderen vil blive uddelt til åbent hus d. 5. februar. Endvidere blev det besluttet, at folderen rundendes til allerede godkendte virksomheder sammen med information om, at virksomheden også godkendes til plastspecialistuddannelsen. 5. Status på udviklingsopgaver/projekter Kompositanalyse Efter beslutning på seneste udvalgsmøde videreføres analysearbejdet. Dette skal afsluttes senest 1. marts. Der har foreløbig foretaget interviews på 5 hærdeplastvirksomheder. AER-projekt, Flere aktive praktikpladser Projektet blev drøftet ved seneste møde, og det blev besluttet at skolerne ved nærværende møde skal redegøre for projektgennemførelsen. Bilag 5 er skolernes konklusionsnotat. Bilag 5A er oversigt over besøgte virksomheder. Bilag 5B er besøgsrapporter fra skolernes interviews. 5. Status på udviklingsopgaver/projekter Kompositanalyse Ingen bemærkninger. AER-projekt, Flere aktive praktikpladser Skolen gav en afrapportering af AER projektet. Skolen anmodede udvalget om at fortsætte projektet i form af en ny AER ansøgning. Udvalgets formand bad skolerne om at udarbejde et oplæg som sendes til skriftlig høring i udvalget. Det skal bemærkes, at ansøgningsfrist

8 Plast UU møde AMU-analyse Denne blev drøftet ved seneste møde og er igangsat. Som supplement til denne skal sekretariatet gennemføre en kvantitativ analyse. Denne er under udarbejdelse, og forventes igangsat inden nærværende møde FoU-projekt Partnerskab om det gode praktikforløb på plastmageruddannelsen Sekretariatet har gennem 2009 og 10 gennemført udviklingsarbejde i projekt Partnerskab om det gode praktikforløb på plastmageruddannelsen. Projektet har som formål at styrke plastmageruddannelsen generelt, og specifikt sammenhængen mellem praktik og skoleophold i uddannelsen. Der er gennem projektarbejdet arbejdet med opbygning af partnerskab mellem de to udbydende skoler, Udviklingsudvalg for plastindustri og en række praktikvirksomheder. Gennem udviklingsarbejdet er drøftet og beskrevet hvad der kendetegner et godt praktikforløb og ikke mindst hvordan praktikforløb tilrettelægges. Som resultat af arbejdet er udarbejdet et konkret vejledningsmateriale. Materialet som er vedhæftet som bilag 5.2 er sendt til partnerskabsgruppen for projektet. Materialet vil efterfølgende tilgå aktive praktikvirksomheder, og sekretariatet vil senere foretage interviews på udvalgte praktikvirksomheder med henblik på en vurdering af vejledningsmaterialets anvendelighed. Som supplement til materialet udarbejdes vejledning i anvendelse af dette. er d. 1. april (og den 1. september) AMU-analyse Ingen bemærkninger. FoU-projekt Partnerskab om det gode praktikforløb på plastmageruddannelsen Det bør i projektet overvejes, hvorvidt det vil være formålstjenligt at afslutte forløbet med en workshop, hvor de involverede virksomheder inviteres til at kvalificere det endelige vejledningsmateriale. Sekretariatet undersøger, hvorvidt dette er muligt set i forhold til deadline for afrapportering til UVM. Det blev besluttet, at skemaet til virksomhederne udvides med praktikmål på plastspecialistuddannelsen. Materialet vil slutteligt blive udsendt i brochureform, ligesom det vil blive stillet til rådighed for praktikvirksomheder i via Industriens Uddannelsers hjemmeside. 6. Følger af finanslov Med vedtagelsen af finansloven er der sket en række økonomiske stramninger omkring amuudbuddet. 6. Følger af finanslov Ingen bemærkninger. Reduktion i undervisningstakster Krav om fuld brugerbetaling for deltagere med videregående uddannelse Reduktion i VEU-godgørelse Reduktion i undervisningstakster Plastuddannelser flyttes pr. 1. jan 2011 til lavere takstgruppe hvilket har den konsekvens at skolerne fremover modtager kr. 307,50 /kursist/uge mindre end tidligere, hvilket med et hold på 15 kursister i en uge udgør kr ,50. Reduktionen er begrundet i UVM s analyse af skolernes omkostninger til gennemførelse af uddannelsesaktivitet på svejseområdet.

9 Plast UU møde Krav om fuld brugerbetaling for deltagere med videregående uddannelse Deltagere med en videregående uddannelse skal fremover erlægge fuld deltagerbetaling for fx svejsekurser. Videregående uddannelse defineres som uddannelser på erhvervsakademiniveau eller højere. Konkret betyder det, at skolerne ikke længere kan modtage taxametertilskud for disse deltagere på AMU-kurser. Reduktion i VEU-godgørelse Denne reduceres med 20 % Temaet vil blive drøftet ved kommende IFmøde. 7. Censorkonference Censorkonference blev gennemført den 6. januar med deltagelse af 11 censorer, 11 undervisere og 4 udvalgsmedlemmer. Der var generelt tilfredshed med konferencens program og gennemførelse, og udvalget skal efterfølgende arbejde videre med en række emner: Retablering af opgavekommissionen Eksamensopgave plastspecialistuddannelsen Censorprofil i forb. m bedømmelse på plastspecialisten Kan plastmageren, herunder plastspecialisten, udbydes som amu Elevmaterialer til plastmageruddannelsen er de tidssvarende? Hvordan holder vi censorerne teknisk ajour Vi bør se på opgaverne på hærdeplast og termoplast Homogenisering Vurdering af regelsættet for eksamen, herunder småjusteringer i censorvejledningen Opfordring til revurdering eller konkretisering af praktikmål Forslag om inddragelse projektarbejde i forb. m. eksamen 7. Censorkonference Behovet for at nedsætte en opgavekommission blev drøftet. Det blev i den forbindelse besluttet, at sekretariatet udarbejder kommissorium, som forelægges udvalget til næste udvalgsmøde, samt undersøger, hvilke udgifter, der er forbundet med nedsættelse af opgavekommission. Skolerne meddelte, at de ville undersøge nærmere i forhold til muligheden for, at plastmager kan udbydes som AMU. Sekretariatet aftaler nærmere med skolerne. Udvalget drøftede behovet for at holde censorerne teknisk ajour. Der var enighed i udvalget om, at den tekniske kompetence bør finde sted i den virksomhed, censoren er ansat. Problemet opstår, såfremt en censor skifter virksomhed eller funktion i virksomheden og dermed på sigt ikke vedligeholder de tekniske kompetencer. Udvalget drøftede muligheden for, at censorer udpeges for en periode eller, at censorerne ca. hvert andet år redegør for, om de har skiftet job eller funktion som gør, at de ikke længere kan bestride erhvervet. Udvalget besluttede, at problemstillingen er af generel karakter og vil derfor gerne indstille, at IF udvalget drøfter emnet. Det vurderes, at der er et fortsat behov for at afholde censorkonference, hvor fokus særligt er på de krav, der ligger i erhvervet som censor, bl.a. karaktergivning for at sikre samme vurderingsgrundlag i censorkorpset. Sekretariatet udarbejder en sammenfatning af censorkonferencen og giver en tilbagemelding til deltagerne. 8. EUX Folketingen har med vedtagelse af lov om stu- 8. EUX Udvalget besluttede at følge udviklingen samt ikke at igangsætte EUX forløb, før plastspecia-

10 Plast UU møde diekompetencegivende eksamen i forbindelse med erhvervsuddannelse (lov teksten kan ses her ) åbnet mulighed for at elever på erhvervsuddannelserne via en ny gymnasial linje får direkte adgang til de videregående uddannelser. EUX- linjen er en mulighed for de stærke elever, der nu kan forøge deres kompetencer på erhvervsuddannelsen. listen er implementeret og første hold er gennemført. Det blev derfor besluttet, at udvalget drøfter EUX mulighederne igen i Valget skal således ikke længere stå mellem en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse. Elever i erhvervsuddannelserne kan nu få begge dele. Den nye mulighed er benævnt eux og er en studiekompetencegivende eksamen på gymnasialt niveau, som tages samtidig med at eleven er i gang med sin erhvervsuddannelse. Den nye linje har et omfang og et niveau som en HF-eksamen, men ikke de samme fag. Alle forløbene skal dog indeholde dansk A, engelsk B, matematik C og samfundsfag C. eux-forløbet skal tilpasses den enkelte erhvervsuddannelse, så den obligatoriske fagrække i forløbet vil være forskellig for elever i for eksempel uddannelsen til elektriker og elever i en merkantil erhvervsuddannelse. Forløbene vil tage højde for, at også fagene i erhvervsuddannelserne kan bidrage til elevens studiekompetence Eux formål er klart. Når eleverne færdiggør deres eux, har de både et svendebrev og et eksamensbevis for en gymnasial eksamen. Det betyder, at eleverne bliver uddannet som håndværkere f.eks. plastmagere, men samtidig tager eksamen i de mere boglige gymnasiale fag, der kræves, hvis de efterfølgende ønsker at søge ind på en videregående uddannelse. Eux-forløb for procesområdet ligger pt. til godkendelse i UVM. Sekretariatet indstiller at udvalget tager en indledende drøftelse om relevansen af eux på plastområdet. 9. Eventuelt 9. Eventuelt Mulighed for videomøder blev drøftet som et alternativ/supplement til udvalgsmøder. 10. Næste møde 23. maj Afholdes hos Lego 7. september 5. december

11 Plast UU møde Kursister Årselever FKB 2756 Fremstilling af produkter i plast (Rekvirent=UVM) Ændring Ændring HAKL Jobrelateret brug af styresystemer på pc % 0,1 Oprettelse af database til jobbrug % 0,1 Total % 0,3 Anvendelse af avancerede sprøjtestøbeteknikker 6 0,3 Anvendelse af epoxykompositter % 1,2 0,3 0,6 100% Anvendelse af termoplastmaterialer % 0,5 1,3 160% Betjening af enkle ekstruderingsanlæg % 2, % Betjening af sprøjtestøbemaskiner % 1,8 2,6 44% Betjening af sprøjtestøbemaskiner ,9 3,3-100% Betjening af termoformmaskiner % 0,7 IF Betjening af termoplastanlæg for operatører % 0,4 1,3 225% Drift af esktruderingsanlæg % 1,1 1,6 0,8-50% Enkel plastindustriel produktion for operatører ,8 2,8-100% Fejlretning på sprøjtestøbte emner ,3 0,8-100% Finish og reparation af epoxyemner % 4,5 9,6 10 4% Finish og reparation af polyesteremner % 0,2 0,3 0,6 100% Formstøbning med polyester % 0,7 Formstøbning-højtemperatur % 4,5 1,5 1,1-27% Fremstilling af formværktøjer % 0,7 Glasfiber- og vindmølleproduktion for operatører 98 1,5 Håndoplagt glasfiberstøbning % 0,6 Indkøring af driftsparametre på sprøjteanlæg ,7-100% Indkøring af ekstruderingsanlæg % 0,7 Indkøring af ekstruderingsanlæg 6 0,4-100% Indkøring og optimering af sprøjtestøbeanlæg 7 0,7 Kvalitetsbevidsthed ved industriel produktion 84 1,3 Limning, epoxy og polyester kompositter 7 100% 0,2

12 Plast UU møde Materialevalg ved plastproduktion % 0,8 Montage og indstilling af sprøjtestøbeforme % 0, % Opstilling af sprøjtestøbeværktøjer , % Optimering af sprøjtestøbeanlæg % 0,5 1,4 180% Pers. sikkerhed v arbejde med epoxy og isocyanater % 7,3 3,4 4,9 44% Plastproduktion, råvarevalg og -håndtering ,4 0,9-100% Polyurethanstøbning % 2,1 1,6 1,4-13% Polyurethanstøbning, opstilling og indkøring % 1,2 0,8-33% Praktisk - sys. indkøring af nye sprøjtestøbeforme 5 0,1 Reparation af vingestrukturer % 0,7 RTM vakumstøbning af glasfiberemner % 1,3 RTM vakuumstøbning af Epoxykompositter 14 0,4 Sikkerhed ved polyesterstøbning % 0,1 1,5 1,6 7% Sikkerhed ved polyesterstøbning ,3 0,5-100% Styring og fejlfinding på sprøjtestøbeanlæg % 0,3 Støbning af avancerede epoxy prepregemner % 1,6 Støbning af epoxy prepregemner % 0,6 3,4 467% Støbning af epoxykompositemner % 7,5 5,6 9,5 70% Støbning af glasfiberarmeret polyesteremner % 1,6 5,3 1,1-79% Teambuilding for selvstyrende grupper % 0,1 0,1 0,1 0% Total IF % 59,5 49,2 53,9 10%

13 Plast UU møde Analyse af efteruddannelsesbehov for operatører og plastmagere Svend Jensen ERA- Erhvervspædagogisk Rådgivning & Analyse december 2010

14 Plast UU møde Indholdsfortegnelse Indledning 3 1. Metode Udviklingstendenser i plastindustriel produktion Særlige træk ved plastindustriel produktion Teknologi og teknologiske udviklingsbaner Et bredt begreb om teknologi Teknologiske udviklingsbaner Udvikling i virksomhedernes automation Robotteknologi AMU-kurser og intern læring i virksomhederne Produktionen som videncontainer Læring i produktionen Opsamling og konklusioner Plastteknologier termoplast Sprøjtestøbning Udviklingen i uddannelsesbehovene inden for sprøjtestøbn Ekstrudering Udviklingen i uddannelsesbehovene inden for ekstrudering Termoformning Opsamling og konklusioner termoplast Plastteknologier hærdeplast Pultrudering Arbejdsdelingen mellem plastmagere og operatører Efteruddannelsesbehov for plastmagere og operatører Fiberforstærkede kompositter Procesudviklingen Uddannelsessamarbejdet mellem AMU-Syd og Terma Arbejdsdelingen mellem plastmagere og operatører Opsamling og konklusioner hærdeplast Perspektiver for uddannelsesudviklingen Anvendt litteratur

15 Plast UU møde Indledning Denne rapport dokumenterer et analysearbejde vedrørende AMUuddannelsesbehov for operatører og plastmagere med følgende formålsbeskrivelse: Formålet med projektet er, at gennemføre en kvalitativ analyse af efteruddannelsesbehovene for operatører og plastmagere, set i relation til de vigtigste teknologiske udviklingstræk i plastindustriens virksomheder. Der er tale om en mindre kvalitativ analyse, som sigter på at give et overblik over de vigtigste teknologiske udviklingstræk, der bidrager til at skabe nuværende og fremtidige uddannelsesbehov for plastmagere og operatører i plastindustrien. Anvendelsen af robotteknologi er oplagt at se nærmere på, men det er samtidig vigtigt at se plastindustriens teknologianvendelse bredere med henblik på at få et en mere indgående viden om, hvordan jobfunktioner og dermed uddannelsesbehov for begge målgrupper udvikler sig i fremtiden. Det bredere perspektiv på teknologianvendelse skal blandt andet bidrage til at gøre det muligt at afkode ændringer i den vertikale og horisontale arbejdsdeling i virksomhederne. Teknologiudvikling og ændringer i arbejdsdeling spiller ofte tæt sammen, sådan at arbejdsopgaverne ændrer sig både indholdsmæssigt og organisatorisk. En vigtig vinkel i analysen vil være afdækning af uddannelsesbehovene i forhold til teknologiske udviklingsbaner i virksomhederne. Ved en teknologisk udviklingsbane forstås en serie af tekniske løsninger, som danner et innovativt udviklingsmønster. Formålet med at anskue teknologisk udvikling på denne måde er at undgå, at tekniske frembringelser ses isoleret også i uddannelsesmæssig henseende. En teknik eller en teknologi tages altid i anvendelse under hensyn til den kontekst (udviklingsbane), som den skal indgå i. De mest almindelige fremstillingsteknologier inden for plast er repræsenteret i analysearbejdet, men udviklingen indenfor hærdeplast har en særlig opmærksomhed, hvilket afspejler sig i sammensætningen af virksomhedspopulationen. Nye materialer inden for hærdeplast vil i fremtiden kunne udvide anvendelsesområdet for plast betydeligt og derigennem erstatte metaller. Et mere indgående kendskab til denne udvikling er vigtig for en fremadrettet uddannelsesudvikling. Følgende virksomheder har deltaget i analysearbejdet: Lego, Billund sprøjtestøbning. Færch Plast A/S, Holstebro termoformning og ekstrudering. Wavin, Hammel ekstrudering og sprøjtestøbning Terma A/S, Grenå fremstilling af emner i hærdeplast. Fiberline Composites A/S, Middelfart fremstilling af emner i hærdeplast. House of Composites, Vamdrup fremstilling af emner i hærdeplast. 3

16 Plast UU møde Metode Den afgørende kilde til analysens data er virksomhedsbesøgene, hvor der er gennemført kvalitative interviews og observationer af arbejdsprocesser i produktionen. Efter en indledende telefonsamtale og en bekræftende mail udvælger virksomhederne de personer, der skal interviewes. Typisk er der interviewet en teknisk leder med indsigt i arbejdets specifikke indhold og organisering. Der er også gennemført samtaler med operatører og plastmagere i forbindelse med rundgang på virksomhederne. Nogle virksomheder har samlet flere medarbejdere med henblik på at give et så dækkende billede af uddannelsesbehovene som muligt. Forud for og parallelt med virksomhedsbesøgene er der gennemgået relevant litteratur til at belyse tendenser inden for fremstilling af emner/produkter i plast. Analysestrategien omfatter følgende optikker/perspektiver, der alle har betydning for uddannelsesbehovene for operatører og plastmagere. Teknologiske udviklingstendenser i plastindustriel produktion med særligt fokus på automatisering. Betydningen af den interne læring i virksomhederne set i forhold til den teknologiske udvikling i produktionen. Udviklingen i teknologi og uddannelsesbehov inden for udvalgte plastteknologier med vægt på kompositområdet. Udviklingen i arbejdsdelingen mellem operatører og plastmagere og hvilke ændringer i uddannelsesbehovene dette giver anledning til. Vurderinger af det nuværende uddannelsesudbud under FKB 2756 Fremstilling af produkter i plast. Virksomhedspopulationen er sammensat af udviklingsorienterede virksomheder med henblik på at kunne afdække tendenser i teknologi og uddannelsesbehov fremadrettet. Under indtryk af analysearbejdets omfang og bredde er der i en del tilfælde valgt at fokusere på strukturelle forhold i udviklingen i teknologi og uddannelsesbehov frem for afdækning af det specifikke indhold i bestemte jobfunktioner. Dette får betydning for en detaljeret omsætning af analyseresultatet i forbindelse med de enkelte AMU-mål i udbuddet under FKB De gennemførte kvalitative interviews er semistrukturerede, hvilket indebær, at spørgerammen er relativt åben for nye perspektiver fra respondenterne. 4

17 Plast UU møde Udviklingstendenser i plastindustriel produktion Formålet med dette hovedkapitel er at belyse, hvordan mere generelle udviklingstendenser inden for industriel produktion manifesterer sig i plastindustriel produktion i dag og i den nærmeste fremtid. Bestræbelsen rummer en vis risiko for at bagatellisere betydningen af, at forskellige grene af industrien udvikler sig forskelligt på en række punkter. Basalt set er det vigtigt at vurdere generelle udviklingstendenser i forhold til de produkter og processer, den pågældende industrigren arbejder med. Der er f.eks. stor forskel på muligheden for automatisering af en montageproces i en elektronikvirksomhed og automatisering af en fremstillingsproces i en plastvirksomhed, der producerer kompositemner. 2.1 Særlige træk ved plastindustriel produktion Klassisk fremstillingsvirksomhed består af et antal organisk forbundne processer, hvor udgangspunktet er en råvare f.eks. en metalplade eller et råmateriale som f.eks. plast. Råvaren/råmaterialet udsættes typisk for en forbehandling og dernæst en bearbejdning eller omdannelse samt en efterbearbejdning inden det færdige produkt/emne er en realitet. Man vil normalt tale om en obligatorisk rækkefølge for de aktiviteter, der fører frem til produktet/emnet. Uanset teknologianvendelse manifesterer den særlige organiske transformation sig tydeligt i de pågældende uddannelsers indhold. Betydningen af materialelære er et eksempel. Det er karakteristisk for uddannelser, der er grundlagt på organiske fremstillingsprocesser, at formgivning spiller en særlig rolle uden at blive til design. Den organiske transformation sætter sin særlige dagsorden for formningen af produktet. Når man f.eks. støber et emne, så er der grænser for, hvad der kan lade sig gøre at fremstille forme til. Støbeprocessens organiske karakter giver både muligheder og begrænsninger. 5

18 Plast UU møde For sammenligningens skyld skal det nævnes, at der også findes fremstillingsvirksomhed, som fungerer på helt andre transformationsbetingelser. Virksomheder, der fremstiller produkter igennem montage af komponenter og halvfabrikata f.eks. i elektronikindustrien, anvender en anden form for transformation. Når man sammenligner udviklingen inden for forskellige industrigrene med hinanden, så er det vigtigt at være klar over, om transformationsbetingelserne i fremstillingen er sammenlignelige. I nogle tilfælde kan man sammenligne udviklingstræk mellem metalindustriel og plastindustriel produktion. I andre tilfælde kan sammenligninger mellem procesindustriel og plastindustriel produktion være relevant. 2.2 Teknologi og teknologiske udviklingsbaner Grundlaget for en fremadrettet uddannelsesudvikling er et konsistent begreb om teknologi og teknologiudvikling, som kan rumme den kompleksitet, der karakteriserer moderne industriproduktioner Et bredt begreb om teknologi En mere refleksiv og analytisk tilgang til moderne produktioners udvikling fordrer et bredere begreb om teknologi, end dagligdags forestillinger normalt lægger op til. Følgende definition tager højde for den fortolkningsfleksibilitet, der er karakteristisk for virksomhedernes teknologianvendelse i dag. Teknologi er kombinationer af materielle genstande, proceduremæssige forskrifter og visioner, som tæt sammenvævet med menneskers arbejde og sociale aktiviteter udtrykker og ordner menneskers liv i det moderne samfund. (1) Der er tale om en bred definition, som forudsætter tilstedeværelsen af materielle genstande, for at man kan tale om teknologi. Den brede definition er nødvendig for at kunne beskrive moderne teknologi. Inden for denne forståelsesramme bliver samspillet mellem teknologianvendelse og arbejdsorganisering også til teknologi. Planlægning og anden samordning af aktiviteter og procedurer bliver ligesom kvalitetsstyring, produktivitetsstyring o.l. også til teknologi. Nye måder at se arbejdsdelingen på imellem forskellige medarbejdergrupper åbner op for nye måder at anvende teknologien på under forudsætning af, at uddannelsesmæssige mellemregninger også indgår. Nye arbejdsdelingsmæssige snit mellem f.eks. operatører og faglærte kan åbne for nye måder at anvende maskiner og procedurer på, hvilket kan bidrage til at optimere produktionen både med hensyn til kvalitet og produktivitet. Uddannelse er afgørende for, at sådanne gevinster kan høstes. Det er 6

19 Plast UU møde derfor nødvendigt at operere med et teknologibegreb, der mere integreret kan rumme sammenhængen mellem medarbejdere, samordnende procedurer/aktiviteter og maskiner/tekniske artefakter. Et artefakt er ethvert objekt eller proces, som er resultatet af menneskelig aktivitet Teknologiske udviklingsbaner Plastindustriel produktion indgår i teknologisk udviklingsbaner, som korresponderer med andre industrigrene. Ved en teknologisk udviklingsbane forstås en serie af på hinanden følgende teknologiske konstruktions- eller designløsninger, som danner et innovativt udviklingsmønster. Med et innovativt udviklingsmønster menes, at hver ny generation af produkter eller teknologiske løsninger, som følger en bestemt udviklingsbane, opfattes som bedre løsninger på erkendte problemer end de foregående. Teknologiske udviklingsbaner inden for automatisering er fælles for flere industrigrene. Ofte forbindes automatisering med anvendelse af robotter. Robotter er imidlertid så fleksible, at de ikke behøver at indgå i en automatiseret produktion for at gøre nytte. En håndværker, der f.eks. fremstiller vinduer ud fra konventionelle metoder, kan have en robot til at male vinduerne. Robotter kan også anvendes til modificeret håndoplægning i forbindelse med fremstilling af emner i hærdeplast, uden at produktionen som sådan er automatiseret. Dette påtænker en af de besøgte hærdeplastvirksomheder. Automatisering starter et andet sted nemlig med edb-baserede systemer til styring af produktionen, og her tegner der sig en teknologisk udviklingsbane, som slår fuldt igennem i større plastproduktioner. For eksempel er Lego og Færch Plast langt fremme i denne udvikling med særligt udviklede MES og ERP-løsninger til plastindustrien. Tendensen vil imidlertid brede sig til plastproduktioner i mindre virksomheder i forbindelse med de løbende bestræbelser på at øge både kvalitet og produktivitet. 2.3 Udviklingen i virksomhedernes automation Der er mange niveauer af automation i plastvirksomhederne. I nogle tilfælde er styring og automation noget enkeltstående, der fortrinsvis handler om PLCer på de enkelte maskiner, og i andre tilfælde er der involveret større sammenhængende edb-systemer. Man taler ofte om grader af automation i forhold til automationspyramiden, som ses på næste side. Programmable Logic Controller (PLC) En PLC er en programmerbar logisk kontrolenhed, eller en lille computer, der bruges i automatiseringen af produktionsmaskiner. PLCen sidder på den enkelte maskine som styreenhed i forhold til afvikling af forskellige processer. Derudover fungerer PLCen også som en dataopsamlingsenhed. 7

20 Plast UU møde Supervisory Control and Data Acquisition (SCADA) SCADA er en betegnelse for et system, der overvåger og kontrollerer et produktionsmiljø, hvor et antal PLCer opsamler data fra produktionsmaskinerne og sender disse videre til SCADA. Udviklingen inden for SCADA går i disse tider mod højere grad af styring, dataopsamling, integration og præsentation. Der er tale om PC-baseret software typisk under operativsystemet Windows. Som eksempel kan det nævnes, at Siemens med SIMATIC WinCC er en stor spiller på SCADA området. Manufacturing Execution System (MES) MES betegner komplette informationssystemer i produktionsvirksomheder. Det dækker over den software, der løbende har overblik over produktionen, så der kan foretages optimeringer. MES tilvejebringer information om produktionsaktiviteter på tværs af fabriksgulv og supply chain gennem kommunikationsnetværk. MES kan sikre følgende Opdatere produktionsplaner. Præcise lager tilgange og afgange. Registrering af spild. Identifikation af flaskehalse Opfølgning på igangværende produktionsordrer 8

21 Plast UU møde MES dækker også integration mellem ERP og produktionen, samt analyse af produktionen med henblik på optimering. Systemet udfører imidlertid også dataopsamling for kvalitetssystem, systematisk vedligeholdelse, sporbarhed m.v. Enterprise Ressource Planning (ERP) Opsamling af data under produktionen inddrager i stigende omfang virksomhedernes ERP-systemer. ERP udvikles også som særskilte brancheløsninger til f.eks. plastindustrien i form af særlige moduler. Plastindustrien adskiller sig væsentligt fra andre ved et ønske om produktionsplanlægning i form af optimal udnyttelse af plastværktøjerne, reducering af værktøjsskift, samkøring af granulat og farve og ikke mindst styring af vedligeholdelse på forme og plastværktøjer. Snitfladen imellem de forskellige niveauer i automationspyramiden er ikke helt entydigt defineret. Den løbende udvikling af systemerne udfordrer begreberne jævnligt. Alligevel er automationspyramiden stadig en pålidelig model for udviklingen i automationen i produktionsvirksomheder. Den nødvendige læring omkring edb-siden af automatiseringen foregår internt i plastvirksomhederne og involverer ikke anvendelse af AMU-kurser Robotteknologi Lego, Færch Plast og Wavin anvender i stigende omfang robotter og Fiberline forventer at investere i robotter inden længe. Der er umiddelbart to former for anvendelse af robotter i de besøgte virksomheder. I nogle tilfælde indgår robotterne direkte i en produktionslinje f.eks. i forbindelse med en sprøjtestøbemaskine. Her kan man tale om en særlig plastteknisk anvendelse. I andre tilfælde handler det om udvalgte opgaver i forbindelse med at skåne medarbejderne for tunge løft eller uhensigtsmæssige bevægelser. Anvendelsen af robotter i disse situationer er sammenlignelige med andre virksomheder uden for plastindustrien. Citat: Vi har ingen planer om store investeringer i f.eks. robotteknologi i forbindelse med selve produktionsprocessen. Der hvor robotteknologi kan blive et område for os er der, hvor vi kan spare medarbejderne for ergonomiske belastninger altså hvor robotter kan udføre tunge løft i stedet for medarbejderne. I en anden virksomheden er problemstillingen nogenlunde den sammen, men her er robotten dog en del af en ekstruderingslinje. Citat: Det er vigtigt, at plastmagere kender noget til robotteknologi. Vi har lige fået to nye ekstruderingsanslæg, hvor det er en robot, der pakker. Rørene er jo tunge, så der skal robotter til at løfte dem på paller. 9

22 Plast UU møde Der er en ganske høj grad af overensstemmelse mellem virksomhederne om, hvad robotterne betyder uddannelsesmæssigt for både plastmagere og operatører. Citat: Nogle af vores metal-faglærte har været på robotkurser, men ingen af plastmagerne har været det endnu. Det vil vi have brug for i fremtiden. Plastmageren skal ikke være ekspert i robotter det handler om noget mere grundlæggende i forhold til de opgaver, robotten løser i en plastproduktion. Vi vil antageligt sende dem til Hadsten. Det er ikke en efteruddannelse, som gør operatører eller plastmagere til programmører, der efterspørges. Citat: Med hensyn til robotter så er det vores drifts- og vedligeholdelsesafdeling, der står for det. Det at skifte et program f.eks. ud fra et prædefineret pakkemønster det vil være termoformteknikeren, der gør det, når de stiller maskinen om. Men de kommer ikke til at programmere det har vi lagt uden for huset til nogle robotspecialister. Måske vil vi uddanne nogen på området, sådan at de kan problemløse sammen med leverandørerne, men programmører bliver de aldrig. Hvis man skal blive rigtig dygtig til programmering, så skal man arbejde med det hele tiden, og det er det, specialisterne gør. De laver intet andet end at programmere. Plastmagere, der skal kunne agere som problemløsere, skal have kendskab til programmering, men ikke være specialister i det. Denne tilgang til robotter har også konsekvenser for de prioriteringer, som plastskolerne bør vælge set med virksomhedernes øjne. Det er OK at udbyde kurser i robotteknologi, men det skal ses i sammenhæng med det plasttekniske. Citat: Vi mener, at inden for robotteknologi skal man ikke specialisere sig i det på plastskolerne. Robotteknologi er for specialister, og det er leverandørerne eller måske nogle enkelte skoler, der er verdensmestre på dette område. De to plastskoler skal først og fremmes være specialister på det plasttekniske. De skal for vores vedkommende kunne levere lærlingeuddannelse og efteruddannelse, sådan at vore medarbejdere bliver verdensmestre i sprøjtestøbning. I en analyse af dette omfang har det ikke været muligt at gå dybere i automatiseringsproblemstillingerne i de besøgte virksomheder, men meget tyder på, at den plasttekniske anvendelsen af robotter uddannelsesmæssigt bør ses i sammenhæng med automatisering af plastproduktioner. Plastmagere skal heller ikke være specialister i automatisering, men det forhold at f.eks. sprøjtestøbemaskiner via SCADA-systemer ofte er koblet sammen i netværk og kommunikerer med et MES- og et ERP-system skaber et behov for at se de plasttekniske processer i en større produktionsteknisk helhed, som involverer viden om automatisering. 10

23 Plast UU møde Automatiseringsproblemstillinger i plastindustrien set i forhold til efteruddannelse af plastmagere og operatører er aldrig særskilt belyst, og der er derfor behov for en analyse på området. 2.4 AMU-kurser og intern læring i virksomhederne Det er karakteristisk for de besøgte plastvirksomheder, at den virksomhedsinterne læring vokser i omfang og kompleksitet. Dette medfører ikke nødvendigvis, at virksomhederne anvender flere AMU-kurser. Medarbejdernes læring er også blevet genstand for produktivitetsbetragtninger. Hvis virksomhederne selv kan oplære medarbejderne hurtigere og mere målrettet mod den teknologi, der findes i virksomheden, så er der en stigende tendens til, at AMU fravælges. Leverandørerne indgår ofte i de virksomhedsinterne læringsaktiviteter. Ud over produktivitetsbetragtninger ligger der også overvejelser om en virksomhedsforankret vidensudvikling, der i sig selv er med til at give virksomheden særlige konkurrencefordele. Citat: Det man kan sige er, at det er altid godt at komme af sted på et kursus. Dels bliver man jo klogere, og så møder de andre og hører, hvordan det fungerer andre steder. De kommer af og til hjem med ideer til, hvordan ting kan gøres anderledes. Der hvor efteruddannelse kommer til kort, det er på teknikken. Skolen har jo ikke mulighed for at investere i det sidste nye teknologier, så det er jo gamle maskiner, de lærer tingene på. Grundlæggende er det jo det samme vi gør, men de skal bruge en del energi på at omstille det til vores produktion, når de kommer hjem. Derfor sender vi kun folk på AMU-kurser, hvis det handler om noget mere grundlæggende. Der er en generel opfattelse af, at de to plastskoler leverer gode efteruddannelseskurser med et relevant plastteknisk indhold. To mellemstore virksomheder har desuden gennemført større og mere generelle efteruddannelsesforløb for produktionsmedarbejderne på basis af AMU-kurser, som de har været meget tilfredse med. Efteruddannelsesforløbene er gennemført i et tæt samspil med interne kurser i virksomhederne. Citat: Vi har kørt Lean-kurser i samarbejde med uddannelsescentret i Holstebro. De første to dage var intern uddannelse, hvor vores materialeingeniører havde en halv dag og derefter vores logistikafdeling til at fortælle, hvordan hele forsyningskæden hænger sammen. Så havde vi kvalitetschefen inde og fortælle om, hvad kvalitet er i en dialog med medarbejderne vi har filmet ude hos kunderne for at vise, hvad vore produkter bliver udsat for, når de kommer ud af fabrikken. Til sidst kom økonomiafdelingen og fortalte om den økonomiske struktur i virksomheden. Efter de to dage i virksomheden kom medarbejderne så tre dage på et eksternt kursus på Uddannelsescentret. Det handlede om 5S og nogle elementer fra Lean. Det har fungeret rigtig godt, og vi fik også rigtig fine tilbagemeldinger fra medarbejderne. Læreren vi havde, var helt fantastisk, og det betyder selv- 11

24 Plast UU møde følgelig en masse. Vi har en opfølgning på det til marts. Det summer en del med interne kurser. Det er vigtigt at være opmærksom på, at efteruddannelse bliver mere og mere integreret med virksomhedens interne aktiviteter, og det ser man tydeligt i de besøgte plastvirksomheder. De interne uddannelsesaktiviteter vokser også i små virksomheder, og virksomhederne arbejder gerne sammen med eksterne med henblik på at få et optimalt udbytte dvs. uddannelsesinstitutioner, leverandører og konsulenter Produktionen som videncontainer Udviklingen i den virksomhedsinterne læring i plastvirksomhederne korresponderer med nogle initiativer, som flere universiteter har taget sammen med en række større danske industrivirksomheder (bl.a. Lego), fagbevægelsen og DI, vedrørende Produktion 2025 Fem fremtidsbilleder for danske produktionsvirksomheder (2 )(3). Et erkendelsesmæssigt grundlag for dette arbejde er, at selve produktionen er en videncontainer. Derfor giver det ikke mening at flytte den væk fra Danmark og nøjes med den kreative proces. Det at styrke produktionen som videncontainer handler om at udvikle viden i forbindelse med aktiviteterne i og omkring produktionen og gøre den synlig og eksplicit, sådan at den kan videreudvikles gennem videndeling i hele virksomheden. Alle kan i princippet anskaffe sig de nyeste og mest avancerede maskiner og periferiudstyr og stille anlæggene op og anvende dem efter gængse anvisninger. De afgørende konkurrencefordele ligger i at udvikle særligt optimale kontekstbestemte løsninger i produktionen, og her er faglærte plastmagere og operatører i høj grad involveret i udvikling af ny produktionsteknisk viden i plastindustrien. Visionen i Produktion 2025 om at produktionen ikke blot skal vurderes på omkostninger og produktivitet, men i lige så høj grad opfattes som en videncontainer, der bidrager til forretningsskabelse og innovation, er ved at blive realiseret i nogen grad i de besøgte virksomheder. Der er imidlertid et stor potentiale for udvikling her Læring i produktionen Klassisk sidemandsoplæring er meget udbredt i de besøgte virksomheder, og i en del tilfælde er sidemandsoplæringen understøttet af AMU-kurser. Udfordringen i forbindelse med AMU-kurserne er, at både operatører og plastmagere anvender meget specialiserede former for teknologi, der er bundet til de løsninger, som karakteriserer den enkelte virksomhed. Det man i pædagogiske kredse kalder transfer altså evnen til at overføre viden og færdigheder fra uddannelsen til virksomhedskonteksten opleves som uproduktiv. 12

25 Plast UU møde I takt med, at virksomhederne under alle omstændigheder selv skal løse en del trænings- og uddannelsesmæssige opgaver, så oplever flere, at de med udbytte selv kan løse nogle af de uddannelsesopgaver, som AMU før stod for. Denne udvikling i arbejdsdelingen mellem AMU og den virksomhedsinterne læring vil accelerere i de kommende år. Flere store virksomheder er begyndt på at udvikle egentlige uddannelseskoncepter i produktionen. Dette sker blandt andet ud fra en erkendelse af, at sidemandsoplæringen i sin nuværende form ikke løfter uddannelsesopgaven tilstrækkeligt godt. TWI Training Within Industries er et trænings- og uddannelseskoncept, der for tiden er ved at blive implementeret i flere større danske virksomheder f.eks. Lego og Alfa Laval. Konceptet er udviklet under anden verdenskrig af den amerikanske regering for hurtigt og effektivt at oplære nye medarbejdere og øge produktiviteten. Der blev opnået bemærkelsesværdige resultater, men få år efter krigen var konceptet stort set glemt undtagen i Japan, hvor det blev et vigtigt element ved genopbygningen af industrien. Det har lige siden været et af fundamenterne i Toyotas Produktions System senere kaldet Lean. I 2001 blev TWI genintroduceret i USA og har bredt sig ud i en række verdensomspændende koncerner fortrinsvis i sammenhæng med implementering af Lean. Det er imidlertid for snævert at se TWI alene i forhold til Lean. Konceptet er åben for en bredere anvendelse, også i små virksomheder. Det, der adskiller TWI fra forskellige former for sidemandsoplæring, er, at TWI bygger på en meget konkret nedbrydning af jobbet i delaktiviteter og derved skaber mulighed for at integrere metodeudvikling og læring i tæt sammenhæng med de produktionstekniske aktiviteter. TWI indeholder en 4 trins model for gennemførsel af et træningsforløb, nemlig introduktion, demonstration, afprøvning og opfølgning. I træningsmetoden indgår mange forskellige læringsstile såsom at se, høre, afprøve/føle samt at fortælle. Dette sikrer, sammen med træningens struktur med gradvis detaljering gennem hovedpunkter, nøglepunkter og formål, at den trænede opnår et optimalt overblik og forståelse for jobbet. Forståelsen understreges af, at den oplærte afsluttende selv er i stand til at gennemføre jobbet og gengive formålet med de centrale nøglepunkter i jobbet. Training Within Industries er lige begyndt i Danmark, og erfaringer er der ikke mange af. Under besøget på Lego blev der lejlighed til at overvære et træningsforløb på en sprøjtestøbemaskine, og det var meget overbevisende set i forhold til gængse former for sidemandsoplæring. Der er ikke datagrundlag for i denne mindre analyse at anbefale udvikling af særlige AMU-mål med henblik på intern læring og træning i plastvirksomheder, men det er vigtigt at udvalget følger udviklingen på dette område, og at Industriens Uddannelser gør det samme i industrien som helhed f.eks. igennem iværksættelse af et analysearbejde. 13