Kampen om den gode ledelse i Forsvaret

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation Stabskursus, Master Kaptajn Jacob Larsen 15. maj 2010 Kampen om den gode ledelse i Forsvaret

2 ABSTRACT Starting from the topic; The battle of good governance in the Armed Forces, the following question to be answered by the thesis has been developed: How can a governance practice in the Armed Forces based on the Military Command leadership concept be understood within the framework of the Armed Forces Governance Guidelines? The thesis originates from experiences that the desired good governance often is rejected in favour of a governance practice based exclusively on the Military Command leadership concept. Military Command is evolutionary developed and has its own distinct meaning closely connected to employment of military units. The thesis uses a Social Constructionism approach and within this frame Laclau and Mouffe's Discourse Theory as theoretical fulcrum. Three analyses are carried out: 1. The Governance Guidelines; 2. Military Command and 3. How Military Command can be seen within the Governance Guidelines. The thesis concludes that the Governance Guidelines contains two perspectives: Risk Management and Business Management. These perspectives are each other s opposites. Military Command must be understood as a thorough version of Risk Management and holds a distinct conflict potential in relation to Business Management. A battle between these perspectives is inevitable, and it will be a battle of survival. i

3 FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation Stabskursus, Master Kaptajn Jacob Larsen 15. maj 2010 Specialeemne: Kampen om den gode ledelse i Forsvaret Problemformulering: Hvorledes kan en ledelsesudøvelse i Forsvaret, baseret på begrebet militær føring, forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag? Vejleder: Karina Mayland Cand.Merc. SOL Udviklingskonsulent ved Institut for Ledelse og Organisation Antal ord: Opgjort jf. bilag 8 til Direktiv for Stabskursus, Master , udgivet af Forsvarsakademiet, Fakultet for Strategi og Militære Operationer, hvilket betyder at abstract, resumé, titelsider, indholdsfortegnelse, noteapparatet, kildeliste/tillæg/bilag ikke er medregnet. ii

4 RESUMÉ Med udgangspunkt i specialets overordnede emne, Kampen om den gode ledelse i Forsvaret, er udledt følgende problemformulering: Hvorledes kan en ledelsesudøvelse i Forsvaret, baseret på begrebet militær føring, forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag? Specialet udspringer af oplevelser af, at ledelsesudøvelsen i hverdagen i Forsvaret ofte er ganske anderledes end det, Forsvaret som organisation ønsker. Den ønskede gode ledelse opleves ofte at blive skubbet til side af en ledelsesudøvelse baseret på føring. Denne oplevelse og den tilknyttede undren og interesse i at forstå dette dybere er omdrejningspunktet gennem specialet. Empirien til at belyse dette identificeres. På baggrund af dette bliver det klart, at Forsvarets opfattelse af god ledelse udtrykkes i Forsvaret Ledelsesgrundlag. Specialet anlægger en socialkonstruktionistisk tilgang og i rammen af dette gennemføres en diskursanalyse. Inden for diskursanalyse udvælges Laclau og Mouffe s diskursteori. Denne operationaliseres og suppleres med elementer fra den kritiske diskursanalyse fra Fairclough. Samlet opbygges således et teoriværktøj, hvor der i tråd med diskursteorien ledes efter betydninger i empirien frem for opgørelse af antal forekomster af specifikke ord og lignende. Der gennemføres en tredelt analyse. Først analyseres Ledelsesgrundlaget for at identificere rammen for god ledelse i Forsvaret. Som det andet analyseres føring, og som det tredje analyseres, hvorledes føring kan forstås i rammen af Ledelsesgrundlaget. Herefter samles resultaterne af analyserne, og den samlede konklusion i specialet dannes. Sluttelig præsenteres og drøftes kort de væsentligste af de refleksioner, som specialets konklusion har givet anledning til, i en perspektivering. Analyserne afdækker, hvorledes en ledelsesudøvelse i Forsvaret kan forstås, hvis den baseres på føring. Specialet udspringer af oplevelser af, at føring ofte anvendes, men det er ikke ærindet i specialet at undersøge og underbygge dette. Ledelsesgrundlaget viser sig at indeholde to ledelsesperspektiver; risikoledelse og virksomhedsledelse. Ledelsesgrundlaget kobler risikoledelse med operativ (militær) virksomhed og videre med Global Governance, mens det kobler virksomhedsledelse med (administrativ) forvaltningsvirksomhed og videre med New Public Management. Analysen af Ledelsesgrundlaget afdækker, at risikoledelse henholdsvis virksomhedsledelse betragtes som to poler og ikke som forbundne yderpunkter i et kontinuum. Dette illustrerer deres modsætningsforhold og indbyrdes konfliktpotentiale. Risikoledelse og virksomhedsledelse kan i Ledelsesgrundlaget betegnes som to idealmodeller. Herudover afdækkes, at der i tilknytning til risikoledelse henholdsvis virksomhedsledelse knyttes bestemte betydninger. Dette kommer til udtryk ved en række ord og sætninger som terminerer omkring og giver betydningen til ét centralt ord inden for respektive ledelsesperspektiver. Inden for risikoledelse er tillid centralt, og det meningsudfyldes af risiko, militær operativt, iii

5 disciplin, effektiv kommunikation, beslutningsvillighed og -pres, rammevilkår og selvstændighed. Inden for virksomhedsledelse er målelighed centralt, og det meningsudfyldes af fredelige forhold, styring og offentlige forvaltningsopgaver. Analysen af føring afdækker, at i denne er tillid centralt, og at det meningsudfyldes af Mission Command, fuldspektrumoperationer, disciplin og beslutningstagning og -vilkår. Betydningerne inden for risikoledelse og virksomhedsledelse og betydningen inden for føring er således afdækket. Herved er grundlaget for at analysere, hvorledes en ledelsesudøvelse baseret på føring kan forstås i rammen af Ledelsesgrundlaget, dannet. Denne analyse afdækker, at føring og risikoledelse korresponderer helt, og at der ikke er nogen sammenhæng eller overlap mellem virksomhedsledelse og føring. Der er ingen betydninger inden for føring, som ikke en genfundet andre steder alle dets indbyggede betydninger er genfundet i risikoledelse. Denne opnåede forståelse giver en dybere indsigt i karakteren af ovennævnte konfliktpotentiale mellem risikoledelse og virksomhedsledelse og dermed tilsvarende mellem føring og virksomhedsledelse. Konflikten imellem føring og virksomhedsledelse kan forstås på den måde, at de gensidigt blokerer og dermed udelukker hinanden. Hertil kommer, at de hver især truer hinandens eksistens og entydighed. Den konflikt og dermed kamp, der er imellem føring og virksomhedsledelse, har derfor karakter af en eksistenskamp. Samlet kan det i specialet konkluderes, at en ledelsesudøvelse baseret på føring skal forstås som en ren udgave af risikoledelse, hvilket vil sige som den ene af to ledelsesmæssige poler i Ledelsesgrundlaget. Føring kan således forstås som det, Ledelsesgrundlaget betragter som en idealmodel. Samtidig kan det konkluderes, at en ledelsesudøvelse baseret på føring vil have et meget stort konfliktpotentiale i forhold til virksomhedsledelsesdelen af Ledelsesgrundlaget, og at den kamp, der vil udspille sig i mødet imellem disse, vil have karakter af en eksistenskamp. Specialet har således afdækket, hvorledes en ledelsesudøvelse i Forsvaret baseret på begrebet militær føring kan forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag, som repræsenterer organisationen Forsvarets opfattelse af god ledelse. iv

6 Indholdsfortegnelse Resumé... iii 1. INDLEDNING Motivation og relevans Opgaveanalyse Formål Overordnet specialeemne Opgavediskussion Problemanalyse Problemformulering Afgrænsninger Empirivalg Formål Forsvarets Ledelsesgrundlag Føring Teorivalg Formål Generelt Socialkonstruktionisme Diskursanalyse Operationalisering af teori Formål Teoriforståelse Undersøgelsesmetode Formål Undersøgelsesdesign Analysemodel Validitet Reliabilitet Formalia Kapitelinddeling Analyse af Forsvarets Ledelsesgrundlag Formål Analyse Diskursordenens bestanddele de kæmpende diskurser Kendetegnene ved de kæmpende diskurser i Ledelsesgrundlaget Generelt Foreløbig identifikation af nodalpunkter Identifikation af meningsudfyldende tegn og verificering af fundne nodalpunkter Delkonklusion Side v

7 3. Analyse af begrebet føring Formål Analyse Generelt Identifikation af meningsudfyldende tegn Identifikation af nodalpunkt Delkonklusion Analyse af begrebet føring i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag Formål Analyse Generelt Føringsdiskursen set i forhold til diskursordenen Ledelsesgrundlaget Føringsdiskursen sammenholdt og set med risikoledelsesdiskursen Føringsdiskursen sammenholdt og set med virksomhedsledelsesdiskursen Tegn fra føringsdiskursen uden for diskursordenen Ledelsesgrundlaget Delkonklusion Konklusion Perspektivering Tillæg: Bilag: Bilag 1 Bilag 2 Kildeliste Hjælpepapir til analyse af Forsvarets virkelighed i Forsvarets Ledelsesgrundlag Hjælpepapir til analyse af begrebet føring Figurer: 1.1. Anvendt analysemodel Risikoledelsesdiskursens fiskenet nodalpunkt og tilknyttede meningsudfyldende tegn Virksomhedsledelsesdiskursens fiskenet nodalpunkt og tilknyttede meningsudfyldende tegn Definering af indholdet i fuldspektrumoperationer Føringssdiskursens fiskenet nodalpunkt og tilknyttede meningsudfyldende tegn...40 vi

8 1. INDLEDNING 1.1. Motivation og relevans Hvad er god ledelse? Der vil givetvis være mange svar på det spørgsmål og for at forstå dem, virker det ikke mindst væsentligt at gøre sig klart, fra hvilken position og i hvilken kontekst svarene skal ses. I en kontekst af Forsvaret har jeg oplevet, hvad man fra centralt hold ønsker at udbrede, og dermed forstår, som god ledelse. Dette har jeg først og fremmest mødt i uddannelsessammenhænge, hvor det at være officer og leder normalt er blevet omtalt inden for rollerne krigeren, virksomhedslederen og diplomaten, hvoraf de to første er blevet koblet direkte til ledelse. Denne opdeling har været afspejlet i uddannelsernes indholdsmæssige sammensætning og i den specifikke uddannelse i ledelse. Tilgangen til ledelse har jeg oplevet som noget, der var kontekstafhængigt, situationsbestemt og som indeholdt afvejning mellem rene militæroperative hensyn og mere administrative og ressourcemæssige forhold og hensyn. Jeg har således, en ret klar opfattelse af, hvilken ledelsesudøvelse der ønskes og undervises i, og således hvad der anses for god ledelse i Forsvaret. På samme tid har jeg en oplevelse af, at udøvelsen af ledelse i hverdagen i Forsvaret ofte er ganske anderledes end det, Forsvaret som organisation ønsker. Her oplever jeg, at det ordvalg og sprogbrug, der anvendes, ikke kommer fra den ønskede ledelse, men derimod mere fra begrebet føring. Her fører vi... er således en sætning, jeg ofte har hørt. Jeg har samtidig en oplevelse af, at det begrebsapparat og ordforråd, der følger eller ligger i føring, anvendes i alle sammenhænge, det vil sige inden for krigeren såvel som virksomhedslederen. Med andre ord også i sammenhænge, der ikke er militæroperative, men hvor officerens rolle nærmere er virksomhedsleder. Tilsvarende har jeg en oplevelse af, at de begreber, der knytter sig til føring særdeles ofte anvendes til netop at kritisere og se ned på rollen som virksomhedsleder. Jeg har således et indtryk af, at der udkæmpes en kamp inden for det ledelsesmæssige felt i Forsvaret, som kommer til udtryk ved kritik og ved et forsøg på at udstille det, der knytter sig til rollen som virksomhedsleder, som noget meget negativt. Det er min oplevelse, at dette gøres af ledere på alle niveauer i Forsvaret, og at det sker i et til tider meget svulstigt sprog. Det kan derfor siges, at jeg har et indtryk af en intern kamp i Forsvaret, der udspiller sig inden for det ledelsesmæssige felt, og som udkæmpes ved hjælp af sproget. Men hvorledes kan denne ledelsesmæssige kamp forstås, og hvad ligger der bagved disse sprogligt førte kampe? Samlet kan det siges, at baggrunden for dette speciale er en undren og interesse i at forstå denne ledelsesmæssige kamp på et dybere og mere teoretisk niveau. Hvilke kræfter er der tale om i denne kamp, hvorledes kan denne kampplads forstås og hvad er det, man som leder skal navigere rundt i? En dybere forståelse af denne kamp vil give en bevidsthed, der aktivt vil kunne anvendes af ledere i Forsvaret, men også af Forsvaret som organisation. Opsummerende kan siges, at min undren drejer sig om, hvorledes begrebet føring, og hvad der knytter sig hertil, kan forstås i forhold til Forsvarets forståelse for god ledelse. 7

9 1.2. Opgaveanalyse Formål Formålet med opgaveanalysen er at udlede en mere specifik problemformulering på baggrund af det overordnede specialeemne og i forlængelse af den opridsede undren. For at nå frem til problemformuleringen gennemføres indledningsvis en opgavediskussion af det overordnede specialeemne, herunder afdækning af konteksten for emnet. Herefter gennemføres en mere detaljeret problemanalyse, hvorved grundlaget for at opstille specialets problemformulering dannes Overordnet specialeemne Specialet har følgende emne: Kampen om den gode ledelse i Forsvaret Opgavediskussion De væsentlige elementer i specialeemnet vurderes at være: Kampen, den gode ledelse og Forsvaret. Det er væsentligt, at etablere en fælles forståelse for disse begreber for at kunne gennemføre den nærmere opgaveanalyse og hermed danne grundlaget for at opstille problemformuleringen. Dette gøres nedenfor ved indledningsvis at behandle de enkelte elementer. Forsvaret behandles først, idet dette udgør konteksten. Forsvaret Hvad er Forsvaret? Det er en gammel institution i nationen Danmark. Det er den institution, der beskytter Danmark for ydre fjender. Det er det moderne Danmarks instrument, brugt i en aktivistisk udenrigspolitik. Det er en arbejdsplads for mennesker. Det er en organisation, som ofte omtales i medierne. Det er en organisation, hvis kerneydelse indebærer brug af våben og som indebærer, at fjender slås ihjel. Det er en organisation, som har monopol på militær magtanvendelse og som gennemfører krig. Det er en virksomhed, som årligt (2009) cirka har 10 medarbejdere, der bliver slået ihjel i krig. Det er en styrelse, der organisatorisk hører under Forsvarsministeriet. Det er en offentlig virksomhed med et årligt budget på cirka kr. 20 milliarder. Der kan svares på spørgsmålet om, hvad Forsvaret er på mange måder, alt efter hvordan og hvorfra man betragter det. I dette speciale betragtes Forsvaret, som en organisation. Selv ser Forsvaret sig som en stor, kompleks og mangfoldig organisation, der arbejder under dynamiske rammer og har opgaver, der spænder vidt, og som definerer sin mission sit eksistensgrundlag som: Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark (FKODIR LE : 2). 8

10 Organisationen kan kategoriseres i to dele. Den ene del er det operative virke med indsættelse af militære styrker i tråd med Forsvarets mission, og den anden del er det forvaltningsmæssige virke, der kan sammenlignes med forvaltning i offentlige organisationer i Danmark i almindelighed (FKODIR UV : 3). Samlet ses dette, at udgøre Forsvaret og dermed konteksten for specialets emne og specialet i øvrigt. Den gode ledelse Der findes mange definitioner på, hvad ledelse er. I flere sammenhænge fremhæves det, at ledelse udøves med henblik på at påvirke en organiseret gruppe til at formulere og arbejde hen imod opfyldelsen af bestemte mål. Dermed gøres det klart, at der er tale om en påvirkningsproces, hvori der er ledere og undergivne/-ordnede, og at denne proces foregår med henblik på at opfylde mål. Lederen bringes dermed i fokus, og effektiv ledelse bliver målt på evnen til at sikre målopfyldelse. Samlet kan ledelse på baggrund af dette siges at være den proces, der handler om at gennemføre en aktivitet ved hjælp af og gennem andre personer. Ofte fokuseres der på den formelle ledelse, men mange ledelsesforskere fremhæver, at ledelse udøves af enhver, som er i stand til at påvirke en gruppe, formelt som uformelt, det vil sige, at en leder er en, som har følgere (Store Danske Encyklopædi, 1998). Hvad god ledelse er, afhænger af mange forskellige faktorer. Hvilken kontekst ledelsesvirket udøves i, den aktuelle ledelsesudøvers perception af konteksten samt holdninger og kompetencer i forhold til ledelse vurderes alle som væsentlige faktorer at fremhæve. 1 Den ledelsesmæssige kontekst i dette speciale er ledelse udøvet inden for Forsvarets virksomhed, som jævnfør ovenfor kan kategoriseres i operativ virksomhed henholdsvis forvaltningsvirksomhed. Forsvaret har sat fokus på ledelse 2 og har i 2008 opdateret Forsvarets Ledelsesgrundlag, som fastlægger retningslinjer for god ledelse i Forsvaret. Ledelsesgrundlaget gælder for alle medarbejdere såvel med som uden ledelsesansvar i Forsvaret. Det er dog især målrettet Forsvarets ledere, der tillægges ansvaret for at sikre effektivitet og god etik i den fælles opgaveløsning. Ledelsesgrundlaget beskriver en overordnet fælles ledelsesforståelse, som al ledelsesudøvelse i Forsvaret skal tage afsæt i, og fastlægger en fælles ledelsesforståelse og et fælles sprog for ledelse (FKODIR UV : 7). I Forsvarets Ledelsesgrundlag defineres god ledelse således: God ledelse er, i samspil med andre relevante aktører, at skabe vilkår, der fremmer god og effektiv opgaveløsning med henblik på at nå nuværende og fremtidige mål. (FKODIR UV : 11). Hertil kommer, at Forsvarets Ledelsesgrundlag udlægger følgende tilgang til udøvelse af ledelse: Ledelse udøves på baggrund af menneskers oplevelse af den virkelighed, de handler i. Ledelse er tillige en proces, hvor meninger forhandles, fælles overbevisninger dannes, og hvor en 1 Til grund for denne vurdering lægger jeg blandt Laursen og Dissings beskrivelse af Kontekstkompetence, i deres behandling og opstilling af 5 lederkompetencer (Laursen og Dissing 2002). 2 Ses ud af Hovedstrategi for arbejdspladsen og Delstrategi for personel i Forsvaret Forsvarets mission, vision og strategier, FKODIR LE121-0,

11 person eller en ledelsesgruppe igangsætter, støtter og styrer opgaveløsningen i overensstemmelse med ledelsens hensigt. (FKODIR UV : 11). Forsvarets Ledelsesgrundlag ses på baggrund af ovenstående at anvende en socialkonstruktionistisk tilgang og således tillægge sprog og anvendelsen af dette i forbindelse med ledelsesudøvelse stor vægt. Nærmere forståelse for socialkonstruktionismen berøres senere i specialet. Samlet kan det siges, at Forsvarets Ledelsesgrundlag sætter rammerne for ledelse og definerer god ledelse i Forsvaret. Ledelsesgrundlaget udtrykker således, hvorledes Forsvaret ønsker ledelse skal udøves. Kampen Kamp kan generelt siges at dreje sig om strid mellem to eller flere partere, der bunder i deres vidt forskellige holdninger og mål, og som er kendetegnet ved, at de hver især forsøger at forsvare eller gennemtvinge deres egne interesser (Den Danske Netordbog 2010) 3. I forlængelse heraf kan kamp også siges at dreje sig om at betydningsudfylde bestemte begivenheder, ting med videre og derfor grundlæggende også om at definere en virkelighedsopfattelse (Jørgensen og Phillips 1999: 40, 62 og 64) Problemanalyse Sammenholdt med konteksten af Forsvaret, Forsvarets Ledelsesgrundlag, forståelsen af begrebet kamp og den skitserede undren er der således tale om en kamp mellem de to sider af Forsvarets virksomhed: Den operative virksomhed og forvaltningsvirksomheden. I min oplevelse af den faktiske ledelsesudøvelse, spiller begrebet føring en central rolle. Dette bliver derfor tilsvarende centralt i specialet. Kampen om den gode ledelse i Forsvaret bliver således en kamp, hvor føring bliver en part eller spiller, om man vil. Forståelse og en nærmere undersøgelse af føring er derfor centralt. Da dette speciales fundament er en undren over forskellen mellem den ønskede gode ledelse i Forsvaret og den faktiske ledelsesudøvelse og dennes udfordring og kamp, ses det relevant at undersøge føring nærmere i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag. Den skitserede kamp har vist sig gennemført ved hjælp af sproget, herunder at der søges at italesætte hvad der anses for rigtigt og forkert. Der eksisterer en magtkamp, som handler om at definere praksis for den gode ledelse i Forsvaret og midlet, der anvendes, er sproget. Man kan med andre ord sige, at det er en diskursiv kampplads, og at praksis for den gode ledelse er til diskussion. Med denne diskursive præmis eksisterer der således ikke en endelig og objektiv sandhed om eller definition på god ledelse. Specialets emne, og de oplevelser og den undren, det er sprunget ud fra, lægger således op til at anvende en socialkonstruktionistisk tilgang, hvor blandt andet diskurs og konstruerede forståelsesrammer er væsentlige elementer. 3 Opslag gjort den 18. april Tilgængelig på adressen: 10

12 1.3. Problemformulering På baggrund af den gennemførte opgaveanalyse opstilles specialets problemformulering som følgende spørgsmål: Hvorledes kan en ledelsesudøvelse i Forsvaret, baseret på begrebet militær føring, forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag? Problemformuleringen lægger umiddelbart op til en tredelt analyse: Analyse af Forsvarets Ledelsesgrundlag hvad er rammen? Analyse af begrebet militær føring. Analyse af hvorledes militær føring kan forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag. Begreberne ledelsesudøvelse, føring og Forsvarets Ledelsesgrundlag vurderes centrale i problemformuleringen. Af hensyn til den videre behandling og omtale i specialet er det er derfor væsentligt, at der etableres en fælles forståelse for disse begreber. Begreberne forstås på følgende måde: Ledelsesudøvelse Ved dette forstår jeg den ledelse, man vælger at udøve det vil sige rent faktisk vælger at gennemføre. Føring Ved dette forstår jeg en leders omsætning af sin vilje og hensigt til handling og understøttelse af en række aktiviteter, der samlet benævnes føringsvirksomhed (HRN : punkt ). Forsvarets Ledelsesgrundlag Ved dette forstår jeg det dokument, der fastsætter retningslinjer for god ledelse i Forsvaret (FKO- DIR UV : 1) Afgrænsninger Specialet har til formål og fokuserer på at undersøge, hvorledes en ledelsesudøvelse i Forsvaret, baseret på begrebet militær føring, kan forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag. Som konsekvens heraf vil analyserne ikke afdække om eller nok nærmere hvor mange personer, føring anvendes i deres ledelsesudøvelse. Der undersøges derimod udelukkende, og dermed på et mere teoretisk plan, hvorledes føring kan ses det vil sige tolkes i rammen af Ledelsesgrundlaget. Specialet forholder sig ikke til organisationsmæssige og kulturelle forhold eller ledelsesmæssige niveauer. Endvidere forholder specialet sig ikke til økonomiske forhold, egentlige personalemæssige forhold, læring samt samfundets og militære samarbejdspartneres forhold til ledelse. 11

13 1.5. Empirivalg Formål Formålet med dette afsnit er at identificere, hvilket empirisk grundlag der er relevant i forhold til den opstillede problemformulering. Den skitserede undren og den bagvedliggende forståelse for problemstillingen er snævert knyttet til mine oplevelser af den ønskede ledelsesudøvelse i Forsvaret og af begrebet føring. For at fastholde dette udgangspunkt og dermed sikre, at dette bliver det drivende og omdrejningspunktet gennem specialet, diskuteres valg af empiri i forlængelse af opgaveanalysen. Problemformuleringen indeholder to elementer, der skal undersøges nærmere i relation til empiri: Forsvarets Ledelsesgrundlag og begrebet militær føring, herefter blot benævnt føring Forsvarets Ledelsesgrundlag Forsvarets Ledelsesgrundlag udgør en central del af problemformuleringen. Ledelsesgrundlaget er et enkelt dokument, og der er således ikke behov for yderligere at indkredse dette. Som supplement til Ledelsesgrundlaget anvendes bogen Militær etik og ledelse i praksis, som er udgivet af Forsvarsakademiet i Bogen sætter både begreber på de etiske og ledelsesmæssige dilemmaer, som de nuværende vilkår for ledelse i Forsvaret byder, og giver et fremadrettet bud på, hvordan disse dilemmaer kan håndteres. Dette bud udgøres af Forsvarets Ledelsesgrundlag, og bogen kan derfor ses som én lang argumentation for indhold og design af Ledelsesgrundlaget. I selve Ledelsesgrundlaget er der ingen argumenter for indhold og design af dette, men derimod udelukkende en præsentation af resultatet af, hvad Forsvarets Ledelsesgrundlag er. Ved at benytte Militær etik og ledelse i praksis opnås en dybere indsigt i Ledelsesgrundlaget og rammen for den ønskede ledelsesudøvelse i Forsvaret. På baggrund af dette anvendes Ledelsesgrundlaget samt bogen Militær etik og ledelse i praksis som empiri til at belyse den ønskede gode ledelse i Forsvaret Føring Føring er et begreb, der anvendes bredt i Forsvaret, men stammer fra Hæren, hvor det også eksplicit anvendes i reglementer. Disse reglementer dækker over den taktiske indsættelse og anvendelse af operative enheder. Der findes reglementer for taktisk indsættelse og anvendelse af de mindste enheder, normalt betragtet som en gruppe med 8-12 personer, til de største hærformationer i dansk målestok; brigade og divisioner. Begrebet føring anvendes således i alle Hærens reglementer, uanset hvilket niveau de er rettet i mod. Ligesom der findes et hierarki for hærenhederne, findes der tilsvarende for Hærens reglementer. Det øverste reglement i Hæren er Feltreglement I 5 [et]. Feltreglement I fastsætter det taktiske 4 Indsamling af empiri er afsluttet 19. april Datoen for dette skal angives jf. bilag 10 til Direktiv for Stabskursus, Master , udgivet af Forsvarsakademiet, Fakultet for Strategi og Militære Operationer. 5 Feltreglement I, HRN

14 grundlag for alle publikationer i Hærens publikationssystem (HRN : autorisationsside). Feltreglement I indtager således en central rolle i den danske hær, idet den fastsætter den grundlæggende doktrin for indsættelse af danske landstyrker (HRN : autorisationsside). Begrebet føring beskrives primært i Feltreglement I s første kapitel: Grundlæggende principper. Feltreglement I vurderes med dets centrale rolle i Hæren på god vis og på rette niveau at kunne anvendes til at belyse begrebet føring og anvendes derfor som empiri Teorivalg Formål Formålet med dette afsnit er at identificere, hvilke teoretiske indgangsvinkler der vurderes at indeholde den bedste forklaringskraft i forhold til den opstillede problemformulering. Disse operationaliseres i det efterfølgende afsnit Generelt I dette speciale anlægges der en socialkonstruktionistisk tilgang. Dette er dybest set et valg, som jeg her træffer. At det grundlæggende er et valg, betyder dog ikke, at det træffes uden, at der er identificeret argumenter for dette. Dette gøres på baggrund af problemanalysen. Denne afdækkede en magtkamp om at definere praksis for den gode ledelse i Forsvaret, og midlet der anvendes, blev identificeret til at være sproget. På baggrund af dette blev det konkluderet, at der er tale om en diskursiv kampplads, og at praksis for den gode ledelse er til diskussion. Specialets emne, og de oplevelser og den undren det er sprunget ud fra, vurderes således at lægge op til at anvende en socialkonstruktionistisk tilgang. Det har ligeledes vist sig, at Ledelsesgrundlaget anvender en socialkonstruktionistisk tilgang Socialkonstruktionisme 6 Socialkonstruktionismen er en fællesbetegnelse for en række nyere teorier om kultur og samfund (Jørgensen og Phillips 1999: 13). Der findes mange tilgange og perspektiver inden for socialkonstruktionismen. Vivien Burr opregner fire præmisser, der binder dette felt sammen (Burr 1995: 2ff): En kritisk holdning til viden og færdigheder. Betydning og viden er historisk og kulturelt betinget. Betydning opretholdes og skabes i sociale processer og i sprogbrug. Der er en sammenhæng mellem betydning og social handling. 6 Forholdet mellem begreberne socialkonstruktionismen og socialkonstruktivismen diskuteres ikke, idet det vurderes at ligge uden for dette speciales fokus. 13

15 Socialkonstruktionismen tager udgangspunkt i et paradigme, hvor virkeligheden er socialt konstrueret på baggrund af individuel perception, diskurs, kontekstuelle påvirkninger og kulturelle traditioner. En analyse må derfor løbende forholde sig til betydningen fra den givne kontekst. Det bliver således relevant at gøre sig klart, hvilken ramme den oplevede virkelighed skal ses i forhold til Diskursanalyse Diskursanalyse kan bredt defineres som et teoretisk perspektiv, der sigter på at analysere de diskursive regler og betydningsmønstre, som betinger konstruktionen af sociale, politiske og kulturelle identiteter og praksisformer. En diskursanalyse studerer, hvordan mening, betydning og identitet knyttes sammen i relationelle systemer, der skabes og omskabes gennem politiske kampe og strategier (Tofting 2004: 8 og 9). Gennem en diskursanalyse kan sprogbrugen, som den manifesterer sig inden for et kommunikerende fællesskab, studeres. En diskursanalyse vil således kunne bruges til at analysere sproget i tilknytning til føring og se, hvorledes dette kan anskues og forstås i relation til den ønskede ledelsesudøvelse i Forsvaret, som udtrykt i Ledelsesgrundlaget. Begreberne magt og ideologi ledsager ofte diskursbegrebet (Jørgensen og Phillips 1999: 11), hvilket passer godt til den afdækkede magtkamp om at definere praksis for den gode ledelse i Forsvaret. Samlet vurderes det derfor hensigtsmæssigt at gennemføre en diskursanalyse. Diskursanalyse er et ganske stort og bredt område, og det er derfor nødvendigt med en diskussion for at komme nærmere dette speciales teoretiske grundlag. Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips opregner tre tilgange/perspektiver, der hviler på et socialkonstruktionistisk grundlag (Jørgensen og Phillips 1999: 9 og 10): Diskursteori. Kritisk diskursanalyse. Diskurspsykologien. Som med alle teorier har disse tre tilgange hver deres styrker i forhold til at kunne afdække bestemte sammenhænge, samtidig med at de modsat har nogle svagheder og blinde pletter. For at svare bedst muligt på spørgsmålet, som er opstillet i problemformuleringen, ville det som følge af dette være optimalt at gennemføre flere analyser, svarende til hver tilgang og herefter samle de fundne konklusioner. Dette ville omvendt sprænge rammerne for dette speciale. Der er således behov for et argumenteret valg af, hvilken tilgang eller hvilken hybrid af elementer fra de tre tilgange, der findes mest hensigtsmæssig. Som grundlag for dette valg ses problemformuleringen som det væsentligste, men også den valgte empiri er af stor betydning. Et valg vil uvægerligt også være et fravalg af noget andet, og dette skal der under alle omstændigheder være en kritisk bevidsthed om, således at specialets konklusion kan ses i det rigtige lys. I diskursanalyse er teori og metode kædet sammen, og fælles for ovennævnte tre tilgange er, at de hver især er pakkeløsninger. De indeholder for det første filosofiske (ontologiske og epistemologiske) præmisser angående sprogets rolle i den sociale konstruktion af verden. For det andet inde- 14

16 holder de teoretiske modeller. For det tredje indeholder de mere eller mindre metodologiske retningslinjer for, hvordan man griber et forskningsområde an, og for det fjerde indeholder de mere eller mindre specifikke teknikker til sproganalyse (Jørgensen og Phillips 1999: 12). Diskursteorien forstår, ligesom diskurspsykologien, identitet som relationelt konstitueret: Man er noget ved at være forskelligt fra noget andet. Denne relationelle identitetsmekanisme indebærer altså konstruktionen af en Anden, som man er forskellig fra (Jørgensen og Phillips 1999: 181). Dette aspekt findes meget relevant i forhold til den opstillede problemformulering. Diskurspsykologien bidrager især på et empirisk niveau til forståelsen af subjektet som agent i dynamiske diskursive processer i konkret social interaktion, mens diskursteorien er teoretisk stærk, når det gælder analyse af gruppedannelse og kollektiv identitet (Jørgensen og Phillips 1999: ). Netop analysen af gruppedannelse og i særdeleshed kollektiv identitet virker relevant i forhold til den opstillede problemformulering og den behandlede diskursive kampplads. Den kritiske diskursanalyse, herunder hos Fairclough, er teoretisk svag hvad angår forståelse for blandt andet gruppedannelse (Jørgensen og Phillips 1999: 102). Den kritiske diskursanalyse har således en lille forklaringskraft i forhold til den opstillede problemformulering for så vidt angår gruppedannelse. Diskursteorien er endvidere ikke fokuseret på analyse af konkret social interaktion (Jørgensen og Phillips 1999: 62), hvilket heller ikke er indeholdt i empirien. Noget af det væsentligste i den kritiske diskursanalyse som hos Fairclough er, at den beskæftiger sig med diskursive forandringer over tid (Jørgensen og Phillips 1999: 150). Dette element fra Fairclough og den øvrige kritiske diskursanalyse virker ikke relevant, idet formålet ikke er en komparativ analyse af ledelsesudøvelse i Forsvaret set over tid. Som følge heraf er dette tillige ikke afspejlet i den valgte empiri. En overordnet svaghed ved diskursanalyse, med udgangspunkt i de tre nævnte tilgange, er det stærke fokus på at se på sprogbrugen, som den manifesterer sig inden for et kommunikerende fællesskab. Dette fællesskab, eller relationelle system, kan i dette speciale ses som Forsvaret og sprogbrugen som den udfolder sig i den udvalgte empiri. Dette stærke fokus kan siges at overse eller tillægge for lidt vægt på de øvrige vilkår, der påvirker, hvorledes aktører handler i dette system. En kritik mod diskursanalysen handler derfor om det fundamentale forhold imellem de samfundsmæssige strukturer og de samfundsmæssige aktørers mulighed for at handle. Underforstået her er, at diskursanalysens begrebsapparat fører til en overbetoning af aktørernes frie vilje. Kritikken hviler på en opfattelse af, at aktørernes handlinger altid må formodes at være direkte betingede af navnlig strukturelle og institutionelle forhold inden for en given samfundsorganisering (Andersen 2005: 196). Denne overordnede kritik af diskursanalysen giver således også en bevidsthed om, hvilket forbehold det valgte teoretiske begrebsapparat giver i forhold til analysen af sprogbrugen inden for Forsvaret som relationelt system. At der er øvrige vilkår, der påvirker hvorledes aktører handler i dette system og hvilke disse måtte være, er ikke ærindet at undersøge dybere i dette speciale. Forsvarets hierarkiske opbygning og anvendelse af militære grader/rang giver dog anledning til at formo- 15

17 de, at der kunne være nogle strukturelle og institutionelle forhold, der er med til at betinge aktørernes handlinger. På baggrund af disse overordnede styrker og svagheder ved hver af de tre tilgange til diskursanalyse samt diskursanalyse overordnet og samlet set, vurderes diskursteorien at have den bedste forklaringskraft i forhold til den opstillede problemformulering. Diskursteorien anvendes derfor som overordnet teoretisk og metodisk udgangspunkt Operationalisering af teori Formål Formålet med dette afsnit er at operationalisere det overordnede teorivalg, truffet i afsnit 1.6. Afsnittet introducerer og operationaliserer således de teoretiske dele, begreber med videre fra diskursteorien og den forståelse af dette, som jeg anvender i dette speciale. Jeg supplerer ydermere med andre begreber fra den øvrige del af det diskursanalytiske felt, som jeg har fundet hensigtsmæssige. Dette gøres i lyset af og med fokus på specialets emne, den udledte problemformulering og den udvalgte empiri. Dette gøres tillige under en bevidsthed om diskursteoriens svagheder, idet disse sættes i perspektiv i forhold til den aktuelle kontekst. Operationalisering af teori skal ses i snæver sammenhæng med det efterfølgende afsnit 1.8. Undersøgelsesmetode Teoriforståelse Diskursteorien er en betegnelse, der er valgt til at dække over teoretikerne Ernesto Laclau og Chantal Mouffe s teorier 7. Laclau og Mouffe skelner ikke mellem det diskursive og det ikke-diskursive, og alle sociale praksisser forstås derfor som diskursive (Tofting 2004: 10). I forlængelse heraf kan siges, at diskursteorien sigter mod en forståelse af det sociale som en diskursiv konstruktion, hvor alle sociale fænomener i princippet således kan analyseres med diskursanalytiske redskaber. Der eksisterer en social og en fysisk virkelighed i diskursteorien, men adgangen til den er altid formidlet af diskurser. Den overordnede tankegang i diskursteorien er, at sociale fænomener så at sige aldrig er færdige eller totale. Betydning kan aldrig endelig fastlåses, og det giver plads til konstante sociale kampe om definitioner af samfund og identitet kampe hvis udfald får sociale konsekvenser (Jørgensen og Phillips 1999: 34, 46 og 47). Det er således en grundlæggende præmis i diskursteorien, at det system, der anskues, hvilket vil sige Forsvaret i dette speciale, altid vil være i bevægelse. Det betyder også, at specialets analyse og konklusion skal ses som et øjebliksbillede, idet det der undersøges i sin natur er evigt foranderligt. Med denne konstante kamp og udelukkelse af fastlåsning af betydning abonnerer Laclau og Mouffe på en radikal konstruktionistisk ontologi. Oveni dette tilslutter de sig en anti-foundationalist epistemologi, hvor verden i sig selv hverken opfattes som sand eller falsk. Sandhed er en egenskab ved vores sproglige udsagn om verden, og afgørelsen af, om et udsagn er sandt eller falsk, er be- 7 Betegnelsen Diskursteori er taget fra Jørgensen og Philips

18 tinget af det diskursive sandhedsregime, der forsyner os med kriterier for at dømme mellem sandt og falsk, rigtig og forkert, godt og ondt, og så videre. Sandhedsregimer er dog ikke lukkede eller statiske. De udfordrer og påvirker gennem politiske kampe, der fører til såvel dominans og marginalisering som til integration og disintegration (Tofting 2004: 11 og 12). Laclau og Mouffe opbygger deres teori ved at sammentænke og moderere to store teoretiske traditioner, nemlig marxisme og strukturalisme/poststrukturalisme. Marxismen giver afsæt til at tænke det sociale, og strukturalismen tilbyder en teori om betydning. Disse to traditioner smelter Laclau og Mouffe så sammen i én teoribygning, hvor det sociale felt forstås som et væv af betydningsdannelsesprocesser (Jørgensen og Phillips 1999: 35). I poststrukturalismen bliver sprogbrug således et socialt fænomen: Det er gennem konflikter, konventioner og forhandlinger i et socialt rum, at betydningsstrukturer fastlægges og udfordres (Jørgensen og Phillips 1999: 35). En diskurs forstås som en fastlæggelse af betydning inden for et bestemt domæne. Alle tegnene i en diskurs er momenter ; de er knuder på et fiskenet, og deres betydning er holdt fast ved, at de er forskellige fra hinanden på bestemte måder (Jørgensen og Phillips 1999: 36). Tegn er således et væsentligt begreb, der i dette speciale, som udelukkende anvender skreven empiri, forbindes med betydningen af bestemte ord og sætninger. Det enkelte tegn får sin betydning sin specifikke værdi ved at være forskelligt fra andre tegn. Diskursen etableres ved, at betydningen udkrystalliseres omkring nogle nodalpunkter. Et nodalpunkt er et privilegeret tegn, som de andre tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til og som en diskurs er organiseret omkring. Den organisering kan betegnes som ækvivalenskæder, der som begreb dækker over, hvorledes tegnene er struktureret og herunder betydningsmæssigt placeret i forhold til hinanden og slutteligt i forhold til et nodalpunkt. Alle tegn er momenter i et system, og hver især er tegnenes betydning således bestemt af deres relationer til hinanden (Jørgensen og Phillips 1999: 36, 37, 39 og 40). Fiskenet er således et relationelt net, og det kan ses som et billede på dette system, herunder i forhold til struktur og indbyggede betydninger. Det, at flere tegn og dermed betydninger samles under ét, vælger jeg i dette speciale at betegne som, at de terminerer. Heri lægges en forståelse af, at betydningen af et eller flere tegn samles i et nyt tegn. Alle disse tegn og samlingen af disse kan ses som ovennævnte knuder på et fiskenet og dermed som led i en ækvivalenskæde, der sluttelig ender, terminerer, i et nodalpunkt inden for den diskurs, der anskues. Diskursen etableres som en totalitet og er således en reduktion af muligheder og et forsøg på at skabe entydighed. Alle de muligheder, diskursen udelukker, kalder Laclau og Mouffe det diskursive ydre eller det diskursive felt. Det diskursive ydre er et reservoir af betydningstilskrivninger, som tegn har haft eller har i andre diskurser, men som ignoreres i den specifikke diskurs for at skabe entydighed (Jørgensen og Phillips 1999: 37). Et kritikpunkt af diskursteorien knytter sig til forståelsen af det diskursive ydre. I diskursteorien står det ikke helt klart, om det diskursive ydre er et temmelig ustruktureret hav af al mulig betydningsdannelse, eller om det i sig selv er struktureret af de givne konkurrerende diskurser. Dette skelnes der ikke imellem hos Laclau og Mouffe (Jørgensen og Phillips 1999: 37). En sådan manglende skelnen er problematisk i forhold til dette speciale. Dette ses ikke mindst ud af problemformuleringen, hvor der sættes en ramme op i form af Ledelsesgrundlaget. Specialets ærinde er således ikke, at undersøge føring i forhold en ubegrænset mængde af opfattelser af 17

19 hvad god ledelse er. Specialets ærinde er derimod, at undersøge føring i relation til, hvad organisationen Forsvaret opfatter som god ledelse. Der er i dette speciale derfor behov for at håndtere denne manglende skelnen hos Laclau og Mouffe. Til dette anvendes begrebet diskursorden. Det diskursive ydre betegner al mulig udelukket betydningsdannelse, det vil sige alt det, diskursen udelukker, mens diskursorden et begreb fra Norman Fairclough betegner et begrænset antal diskurser, der kæmper i samme terræn. Diskursorden betegner således det sociale rum, hvor forskellige diskurser delvist dækker det samme terræn, som de konkurrerer om at indholdsudfylde på hver deres måde (Tofting 2004: 11 og Jørgensen og Phillips 1999: 38 og 69). Netop dette rum og konkurrencen om at indholdsudfylde det samme terræn giver den nødvendige skelnen og dermed opstilling af ramme, som er nødvendig i dette speciale. Specialet kobler således diskursorden fra Norman Fairclough med diskursteorien. En diskurs konstitueres altid i forhold til dens ydre, det diskursive ydre. Den er derfor altid i fare for at blive undermineret af dette ydre; altså for at andre definitioner af tegnene skal forstyrre deres entydighed. Her kommer begrebet elementer ind i Laclau og Mouffe s diskursteori. Elementer er de tegn, der ikke endeligt har fået fikseret deres mening, de tegn, der er flertydige. Med dette begreb kan diskursbegrebet genformuleres: En diskurs forsøger at gøre elementerne til momenter ved at reducere deres flertydighed til entydighed. Med diskursteoretiske begreber er diskursen en lukning, et midlertidigt stop i tegnenes betydningsglidninger. Men lukningen er aldrig total og overgangen fra elementer til momenter er aldrig helt fuldbyrdet. Den entydige diskurs kan aldrig fikseres så fuldstændigt, at den ikke kan undergraves og forandres af det diskursive ydres flertydighed (Jørgensen og Phillips 1999: 38). Med denne forståelse af konstitueringen af en diskurs i forhold til dens ydre er det også muligt at forstå diskursteoriens begreb for konflikt, antagonisme. Antagonisme opstår, når forskellige identiteter gensidigt forhindrer hinanden i det samme terræn, det vil sige den ene diskurs blokerer den anden. Set fra den enkelte diskurs side kan det siges, at diskursens ydre alt det den har udelukket truer dens eksistens og entydighed og dermed viser dens kontingens. Antagonisme kan således også siges at dreje sig om en åben konflikt mellem de forskellige diskurser i en bestemt diskursorden. Diskursteorien anvender derudover begrebet hegemoni, som indebærer en situation, hvor alternative virkelighedsopfattelser undertrykkes, og én bestemt opfattelse af verden står tilbage som den naturlige. Hegemoni er således opløsningen af en konflikt mellem diskurser i en diskursorden gennem forskydning af grænser diskurserne imellem (Jørgensen og Phillips 1999: 48, 60 og 69). Laclau og Mouffe definerer artikulation som enhver praksis, der etablerer en relation mellem elementer, så elementernes identitet modificeres (Jørgensen og Phillips 1999: 38). Med Laclau og Mouffe s begreber er artikulationer kontingente interventioner i et uafgørligt terræn. Det vil sige, at artikulationerne hele tiden griber ind i og former betydningsstrukturerne på uforudsigelige måder. Diskurserne er delvise struktureringer i samme uafgørlige terræn, der aldrig helt bliver gennemstruktureret. Derfor er der altid plads til kamp om, hvordan strukturen skal se ud, hvilke diskurser, der skal herske, og hvordan de enkelte tegn skal betydningstilskrives (Jørgensen og Phillips 1999: 40). På baggrund det overordnede teorivalg, specialets emne og problemformulering samt den valgte empiri er der i dette afsnit foldet relevante dele af diskursteorien samt Fairclough s begreb diskursorden ud. Dette udgør således det mere præcise teoriapparat, der anvendes i specialet. 18

20 1.8. Undersøgelsesmetode Formål Formålet med dette afsnit er at gennemføre nogle metodiske overvejelser, der kobler den valgte teori og empiri, og som ender ud i en analysemodel Undersøgelsesdesign Specialet baserer sig på et empirisk grundlag og er derfor i sin grundform empirisk. Der anvendes en induktiv fremgangsmåde, hvor problemformuleringen søges besvaret på baggrund af empirien i en sammenkobling med teorien. Specialet analyserer, hvorledes en ledelsesudøvelse i Forsvaret, baseret på begrebet militær føring, kan forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag. Der er dermed tale om en single case studie, som anvender en kvalitativ undersøgelsesmetode. Ved det grundlæggende valg af en socialkonstruktionistisk tilgang, og i logisk tråd hermed valget af en kvalitativ metode, giver det automatisk en bekymring i forhold til min egen position i forhold til undersøgelsen. Her virker ikke mindst det, at jeg er ansat i Forsvaret som leder samt at jeg i dette speciale analyserer ledelse som en position, der som udgangspunkt ikke kan betegnes som distanceret. I diskursanalytisk sammenhæng betyder det også, at specialets konkrete diskursanalyse må ses som en politisk intervention: En kontingent artikulation af elementer, der reproducerer eller udfordrer de gældende diskurser i det uendelige spil om at definere verden. Der er således ikke noget håb om, at man kan komme helt ud af diskurserne og sige den rene sandhed (Jørgensen og Phillips 1999: 62). Dette er i den valgte socialkonstruktionistiske ramme for specialet et fundamentalt vilkår, som jeg såvel som læseren af specialet grundliggende må forholde sig til. At jeg har en forforståelse, afslører jeg i øvrigt allerede ved netop at vælge socialkonstruktionismen som paradigme frem for et andet. Samlet kan dette ses som en grundlæggende begrænsning, som specialet indeholder. Dette betyder også, at det reelt ikke giver mening at tale om, at analyserne og konklusionerne i dette speciale kan ses som objektive. Derimod kan man nærmere sige, at analyserne og konklusionerne i dette speciale skal ses som et ud af flere valide bud på dette. Uden at det er muligt reelt at rokke ved dette fundamentale vilkår, er det fortsat et vilkår, som jeg som forfatter skal forholde mig i denne sammenhæng ikke mindst i forhold til min egen diskurs. Distancen som teorierne giver, er vigtige. Hertil har jeg anvendt en, for mig at se, bred gruppe af mennesker, som jeg har drøftet holdninger og meninger med, inden jeg har skrevet noget endeligt i specialet Analysemodel Som tidligere drøftet i afsnit 1.6. vedrørende teorivalg, smelter teori og metode sammen i diskursanalyse og valget kan derfor betragtes som en pakkeløsning. Mit valg af diskursanalyse, og her indenfor diskursteori, er derfor automatisk et valg af metode. Som følge heraf, er de grundliggende metodiske overvejelser i dette speciale gennemført og beslutning herom taget under teoridiskussionerne og -valg. Opstilling og drøftelser af flere ligeværdige analysemodeller giver således ikke mening. De teoretiske begreber drøftet under operationaliseringen af teori ovenstående punkt 1.7. giver samtidig rammerne for specialets analysemodel. 19

21 Diskussionen og den efterfølgende formulering af problemformuleringen lagde umiddelbart op til en tredelt analyse. Først en analyse af Forsvarets Ledelsesgrundlag for at identificere en ramme for god ledelse i Forsvaret. Som det andet en analyse af begrebet militær føring. Som det tredje en analyse af, hvorledes føring kan forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag. Tredje analyse anvender og samler således resultaterne af de to første analyser. Denne opdeling og indhold har formet empiri- henholdsvis teorivalg, og det efterfølgende arbejde med dette har underbygget denne opdeling. Hertil skal bemærkes, at den første og anden analyse er uafhængige af hinanden. Rækkefølgen af disse er således principielt underordnet, og derfor vurderes den indledningsvise fastsatte rækkefølge af analyserne for dækkende og anvendes. Som følge heraf er elementerne i den samlede model for specialet følgende: - Indledning. - Analyse af Forsvarets Ledelsesgrundlag hvad er rammen? - Analyse af begrebet militær føring. - Analyse af hvorledes føring kan forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag. - Konklusion. - Perspektivering. Der er ingen eksplicitte overvejelser om metodologiske anvendelser af diskursteorien. Manglen skyldes diskursteoriens anti-epistemologiske udgangspunkt. Den moderne epistemologi har søgt efter garantier for etablering af sikker videnskabelig viden om verden. Men den poststrukturalistiske diskursteori insisterer på, at der ikke findes nogen ekstra-diskursive instanser i form af kendsgerninger, metoderegler eller kriterier for videnskabelighed, som kan garantere en sikker videnskabelig viden (Tofting 2004: 16 samt Jørgensen og Phillips 1999: 34). Mit nærmere metodiske valg afhænger ikke mindst af problemformuleringen, teorivalget og empirivalget. For at komme nærmere en anvendelig operationalisering er der behov for at opfatte metode og metodologi som en værktøjskasse, som ud fra en pragmatisk vurdering skal anvendes på den mest frugtbare måde. 8 Den mest frugtbare måde i dette speciale, er den måde, der bringer mig nærmere, hvorledes en ledelsesudøvelse i Forsvaret, baseret på begrebet militær føring, kan forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag. Ovenfor blev der fastlagt en analyserække, hvor der først identificeres en ramme. Dernæst analyseres føring. Sluttelig søges føring forstået inden for denne ramme. Ved at udfolde Fairclough s begreb diskursorden over Ledelsesgrundlaget kan denne ramme identificeres. Ledelsesgrundlaget udgør således den diskursorden, der arbejdes inden for i specialet. Det centrale spørgsmål, der skal søges svar på, bliver her, hvilke diskurser der udspiller sig en kamp imellem, og hvad der kendetegner disse. Konkret skal disse diskursers nodalpunkter identificeres: Hvilke tegn har en privilegeret status, og hvordan bliver de defineret i forhold til hvilket reelt vil sige gennem diskursens andre tegn. Sagt med andre ord, ledes der her efter konfliktlinjerne i Ledelsesgrundlaget og hvilke virkelighedsopfattelser, der her er på spil. Samtidig kan det siges, at der ledes efter ækvivalenskæder, der som begreb dækker over indholdsudfyldning af nodalpunkterne. Dette vil være første analyse. Herved kan den nævnte ramme identificeres. Det er centralt, at forstå, at jeg her i specialet på baggrund af min undren autoritativt har fastsat denne ramme. Det er 8 Her læner jeg mig op af Tofting 2004: 11 og

22 således i sin enkelthed et valg, jeg træffer, når jeg ønsker at anskue føring i forhold til Ledelsesgrundlaget. Ledelsesgrundlagets indholdsudfyldelse af denne ramme er derimod noget, der anskues analytisk ved hjælp af diskursteoriens begrebsverden. Min motivation herfor er, som nævnt i specialets indledning, et ønske om at undersøge begrebet føring i forhold til den centralt definerede gode ledelse i Forsvaret. Anden analyse vil være en analyse af den diskurs, der ligger i begrebet føring, føringsdiskursen. Føringsdiskursen undersøges for nodalpunkt og ækvivalenskæder i forhold til dette. Der ledes således efter et nodalpunkt med tilknyttede meningsudfyldende tegn. Tredje og sidste analyse vil være en analyse af, hvorledes føring kan forstås i forhold til diskursordenen Ledelsesgrundlaget. Populært sagt undersøges føring nu med nogle lupper, svarende til de kæmpende diskurser i diskursordenen Ledelsesgrundlaget. Ved at se med disse lupper på føring vil der principielt være fire forskellige kategorier det vil sige nodalpunkter og tilknyttede tegn som det anskuede kan tilhøre: Inden for den ene diskurs i Ledelsesgrundlaget (tegn med samme meningsudfyldelse), inden for den anden diskurs i Ledelsesgrundlaget (tegn med samme meningsudfyldelse), både og eller hverken eller. Sidstnævnte vil være uden for kategori (ingen tegn med samme meningsudfyldelse). Metoden i tredje og sidste analyse, undersøgelse med lupper, benytter sig således af at sammenligne de meningsudfyldende tegn i de respektive diskurser. For at gøre dette er en egentlig og præcis indplacering og opgørelse af rækkefølge af de enkelte led, det vil sige meningsudfyldende tegn, i de forskellige ækvivalenskæder i de forskellige diskurser ikke nødvendig. Indplacering af disse led i ækvivalenskæderne gennemføres derfor ikke i forbindelse med afdækning af diskurserne i ovennævnte første og anden analyse. I analyserne vælger jeg i tråd med diskursteorien at lede efter betydning og anvender ikke en meget tekstnær tilgang med opgørelse af specifikke ord, antal af deres forekomster og så videre. Det kan siges, at der anvendes en mere pragmatisk tilgang, som ikke indeholder en mekanisk distance til empirien. Min egen rolle og evne til at indtage en distanceret og nøgtern argumenterende position bliver, sammen med en distancering ved hjælp af begrebet diskursorden og ved hjælp af diskursteorien, derfor vigtig. Samlet kan den anvendte analysemodel for dette speciale illustreres som ved nedenstående figur

23 S o c i a l k o n s t r u k t i o n i s m e Figur 1.1.: Anvendt analysemodel Kilde: Egenproduktion Kap. 1 Indledning Empiri Ledelsesgrundlaget & Militær etik & ledelse i praksis Forsvarets forståelse af god ledelse Kap. 2 Analyse af Forsvarets Ledelsesgrundlag Teori Diskursorden (Fairclough) Diskursteori (nodalpunkter...) Feltreglement I Forståelsen af føring Kap. 3 Analyse af føring Diskursteori (nodalpunkt...) Feltreglement I Ledelsesgrundlaget & Militær etik og ledelse i praksis Kap. 4 Analyse af hvorledes føring kan forstås i rammen af Ledelsesgrundlaget Diskursorden (Fairclough) Diskursteori (nodalpunkter...) Kap. 5 Konklusion Diskursteori (Kampen om betydningsdannelse...) Kap. 6 Perspektivering 22

24 Validitet. Validitet drejer sig om, hvorvidt en metode undersøger det, den har til formål at undersøge, herunder om de valgte tekster er pålidelige i forhold til at undersøge det, som er formålet (Kvale 1997: 233, Andersen 1997: 109). Drøftelsen af empiri i afsnit 1.5. Empirivalg, førte frem til tre centrale tekster: Feltreglement I med dets omtale af føring samt Forsvarets Ledelsesgrundlag og Militær etik og ledelse i praksis med deres behandling og definition på god ledelse i Forsvaret. Der er anvendt en stadig søgen efter empiri, hvor der er forsøgt gravet flere og flere lag af, indtil de centrale dokumenter er dukket frem. Sagt med andre ord; indtil eksponenterne eller de centrale repræsentanter for begrebet føring og hvad Forsvaret definerer og ønsker at udbrede som god ledelse er kommet til syne. Dette kan sammenlignes med sproglig arkæologi, som anvendt af Michel Foucault 9, idet den gennemførte søgen her i specialet har været mod de nævnte eksponenter og ikke oprindelsen af ord. Forsvarets Ledelsesgrundlag er udgivet og underskrevet af den øverste chef for Forsvaret, Forsvarschefen. Denne kan derfor betegnes som en primær kilde. Militær etik og ledelse i praksis er udgivet af Forsvarsakademiet, som er en myndighed lige under Forsvarschefen. Bogen vurderes at være valid i forhold anvendelse i dette speciale. Dette skal ses i forhold til at opnå en dybere indsigt i Ledelsesgrundlaget, herunder argumenter for indhold og design af dette. Dette indeholder bogen, hvilket blandt andet ses af dens opbygning, som kulminerer i præsentationen af Ledelsesgrundlaget. I bogens konklusion fremgår således: Med afsæt i Ledelsesgrundlaget fremlæser vi derfor en fælles forståelse og et fælles sprog for god militær ledelse, som.. (Militær etik og ledelse i praksis 2008: 145). Feltreglement I er udgivet af Hærens Operative Kommando, som er en myndighed lige under Forsvarschefen. Reglementet vurderes at være validt i forhold til anvendelse i dette speciale, nemlig til at opnå en dybere indsigt i begrebet føring. Dette vurderes på baggrund af reglementets placering øverst i hierarkiet i Hærens publikationssystem og dermed som øverste og samlende referenceramme for alle øvrige reglementer. Resultatet af ovennævnte arkæologiske afdækning er også, at jeg er nået frem til organisatoriske dokumenter fra Forsvaret. Som nævnt ovenfor vurderes disse dokumenter at være valide, og samlet findes det derfor hensigtsmæssigt, at anvende disse dokumenter som empiri. Dette er selvfølgelig også et valg og måske i særdeleshed et fravalg af det, der kunne kaldes direkte empiri i traditionel forstand i forhold til et speciale. Det, jeg her finder afgørende og lægger vægt på, er, at dokumenterne vurderes pålidelige i forhold til at undersøge det, som er formålet, og vurderes at være centrale repræsentanter for det, der ønskes undersøgt. I forlængelse heraf kan specialet således også siges at anvende og indtage et metaniveau. 9 Se f.eks. Foucault, Michel, 1972 *1969+: The Archaeology of Knowledge, Routledge, London. Oversat fra L Archéologie du Savoir, Gallimard, Paris. 23

25 Reliabilitet. Reliabilitet angiver hvor sikkert og præcist en undersøgelse måler det, den har til hensigt at måle, hvilket også kan udtrykkes som forskningsresultaternes konsistens (Kvale 1997: 231, Andersen 1997: 109). Ledelsesgrundlaget og Militær etik og ledelse i praksis er som skitseret ovenfor udgivet fra centralt hold i Forsvaret og kan derfor betegnes som et udtryk for organisationens ønske om ledelsesudøvelse. Det er vigtigt at gøre sig klart, at Ledelsesgrundlaget ikke blot er en teoretisk model, der er applikeret og operationaliseret mod ledelsesudøvelse i praksis. Dette ville gøre denne del af specialets empiri til noget mere teoretisk og dermed specialet mere teori- og modeldrøftende. Dette vurderer jeg ikke er tilfældet, omend Ledelsesgrundlaget præsenteres som en model. Til grund for denne vurdering ligger jeg tilblivelsen af Ledelsesgrundlaget. Ledelsesgrundlaget inddrager teoretiske modeller, men det styrende i udviklingen ses at være empirisk funderet. I udviklingen ses to centrale elementer: Opgørelse af Forsvarets virkelighed og anvendelse af fokusgruppeinterviews. Forsvarets virkelighed er en iagttagelse og beskrivelse og derfor fortolkning af den virkelighed, som Forsvaret agerer i. Det er således en undersøgelse af de forskellige rammer, Forsvaret virker inden for, og dermed de vilkår ledelse udøves under. Ledelsesgrundlagets socialkonstruktionistiske tilgang ses også i, at denne virkelighed og disse vilkår ikke defineres som virkelige og sande, men at de udlægges som et evigt dynamisk system, hvor det drejer sig om en forhandling af mening og ikke endegyldighed (Militær etik og ledelse i praksis 2008: 117, 118 og 120). Den centrale anvendelse af fokusgruppeinterviews i udviklingen af Ledelsesgrundlaget kommer til udtryk ved, at forståelsen af god ledelse i Forsvaret baseres på 25 fokusgruppeinterviews. Disse er foretaget i 2007, hvilket vil sige under udviklingen af Ledelsesgrundlaget, som blev udgivet i marts De 25 fokusgruppeinterviews dækker et repræsentativt udsnit af Forsvarets enheder, niveauer, medarbejdere og funktioner (Militær etik og ledelse i praksis 2008: 126). Samlet vurderes Ledelsesgrundlaget således at være forankret empirisk, og at valget og brugen af teoretiske modeller i Ledelsesgrundlaget er funderet på dette. Feltreglement I har vist at indtage en central rolle i Hæren, herunder være placeret øverst i hærens hierarki af reglementer og således sætte rammerne for de underliggende reglementer. Dele af reglementet anvendes i specialet til at belyse begrebet føring. Det er en forudsætning for realibiliteten, at reglementets behandling af føring er repræsentativ for opfattelsen og udøvelsen af en ledelse baseret på begrebet militær føring. Dette vurderes at være tilfældet, hvilket tilskrives reglementets centrale rolle i forhold til opfattelsen af begrebet føring, samt at det i daglige tale ofte omtales som biblen. I disse sammenhænge omtales udviklingen af Feltreglement I tillige som evolutionær og med vægt på kontinuitet. Netop det evolutionære findes her vigtigt at fremhæve. Feltreglement I kan ses som hvilende på og indeholdende erfaringer i relation til dets indholdsmæssige felt herunder føring og dermed i høj grad være udtryk for empiri. Dette udtrykkes som doktrin, der defineres som Fundamentale principper for militære enheder i deres stræben efter at nå deres mål (HRN : D-3). 24

26 En mere omfattende dataindsamling, herunder undersøgelse på flere niveauer i Forsvaret for så vidt angår føring, ville give mere dybde og dermed gavne reliabiliteten. Tiden til rådighed har imidlertid ikke muliggjort dette. Dette skal ses i forhold til, at en sådan undersøgelse for at få den nødvendige reliabilitet skulle være ganske omfattende, herunder have en stor bredde og dybde. Dette ville blandt andet indbefatte undersøgelser af flere repræsentanter fra forskellige føringsmæssige sammenhænge og niveauer samt fra nationale såvel som internationale operationer. Der kan sige, at der i specialet omvendt er lagt tyngde på at identificere og anvende det dokument, som benyttes som referenceramme og som betragtes som evolutionært udviklet. Herved anvendes den samme udlægning af føring, og der undgås den problemstilling, som interviews kunne give, nemlig kun at få udlagt opfattelser af føring, præget af de interviewedes øjebliksbilleder eventuelt præget af en aktuel og for undersøgelsen uvedkommende situation. I tilknytning til dette findes det her vigtigt at fremhæve en begrænsning i det, som specialet undersøger. Der undersøges, hvorledes føring kan ses i rammen af Ledelsesgrundlaget, og altså ikke om eller nok nærmere hvor mange ledere, der anvender føring i deres ledelsesudøvelse. Der er tidligere redegjort for, at det er min oplevelse, at dette er tilfældet, ligesom det er min opfattelse, at det ikke kun er ledere fra Hæren men derimod bredt i Forsvaret, føring anvendes i ledelsesudøvelsen. Pointen her er dog, at det ikke er specialets ærinde at undersøge dette nærmere. Samlet vurderes reliabiliteten på denne baggrund at være høj, og således måler specialet sikkert og præcist det, som det har til hensigt at måle Formalia. Specialet er udfærdiget jævnfør bilag 10 til Direktiv for Stabskursus, Master , udgivet af Forsvarsakademiet, Fakultet for Strategi og Militære Operationer. Jeg har generelt anvendt en pragmatisk tilgang til dette, idet jeg har prioriteret layoutmæssige forhold, som jeg finder præsenterer budskaberne bedst. Kildereferencer er indført som parentetiske henvisninger. Fodnoter er anvendt til uddybende kommentarer. Specialet er baseret på åbne kilder samt militære kilder klassificeret TIL TJENESTEBRUG. Jeg har foretaget en konkret vurdering af, hvilke dele af kilderne klassificeret TIL TJENESTEBRUG der specifikt anvendes. På baggrund af dette er specialets endelige klassificering fastsat som UKLASSIFICE- RET, og der er derfor ikke foretaget nogen mærkning af hver enkel side med klassifikationsgrad Kapitelinddeling På baggrund af drøftelserne af undersøgelsesmetode, herunder opstilling af analysemodel, inddeles specialet på følgende måde: Kapitel 1 Indledning I kapitel 1 redegøres der indledningsvis for den undren og interesse, der udgør baggrunden for specialet. Herefter opstilles specialets overordnede emne og i forlængelse heraf gennemføres en 25

27 opgaveanalyse mundende ud i formulering af en problemformulering. På baggrund af dette gennemføres der en drøftelse og valg af først empiri og dernæst af det overordnede teorivalg. Teorivalget operationaliseres og undersøgelsesmetoden udledes. Kapitel 2 Analyse af Forsvarets Ledelsesgrundlag I kapitel 2 analyseres Forsvarets Ledelsesgrundlag med henblik på at identificere, hvad der kendetegner den ønskede gode ledelse i Forsvaret. Kapitel 3 Analyse af begrebet militær føring I kapitel 3 analyseres begrebet militær føring med henblik på at identificere, hvad der kendetegner denne. Kapitel 4 Analyse af begrebet militær føring i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag I kapitel 4 analyseres, hvorledes føring kan ses i forhold til Ledelsesgrundlaget, og dermed i forhold til den ønskede gode ledelse i Forsvaret. Kapitlet samler og anvender resultaterne af analysen af Ledelsesgrundlaget i kapitel 2 og analysen af føring i kapitel 3. Kapitel 5 Konklusion I kapitel 5 samles delkonklusionerne fra de gennemførte analyser, og den samlede konklusion i specialet dannes. Konklusionen udgør besvarelsen på problemformuleringen, opstillet i kapitel 1. Kapitel 6 Perspektivering I kapitel 6 præsenteres og drøftes kort de væsentligste af de refleksioner, som specialets konklusion har givet anledning til. 26

28 2. ANALYSE AF FORSVARETS LEDELSESGRUNDLAG 2.1. Formål Ledelsesgrundlaget udgør den diskursorden, der arbejdes inden for i specialet og formålet med dette kapitel er at identificere, hvilke konfliktlinjer der er i Ledelsesgrundlaget, og hvilke virkelighedsopfattelser der her er på spil. Det centrale spørgsmål, der søges svar på i kapitlet, er derfor, hvilke diskurser der udspiller sig en kamp imellem, og hvad der kendetegner disse diskurser det vil sige diskursernes nodalpunkter med deres tilknyttede meningsudfyldende tegn Analyse Diskursordenens bestanddele de kæmpende diskurser Det er tidligere i punkt Opgavediskussion blevet klarlagt, at organisationen Forsvaret kan kategoriseres i to dele svarende til det operative virke henholdsvis det forvaltningsmæssige virke. Dette undersøges nu nærmere. Forsvarets Ledelsesgrundlag kobler den operative virksomhed, det operative virke, i Forsvaret med ledelsesperspektivet (militær) risikoledelse og den offentlige forvaltningsvirksomhed, det forvaltningsmæssige virke, i Forsvaret med ledelsesperspektivet virksomhedsledelse. Ledelsesgrundlaget anfører, at disse to ledelsesperspektiver er vanskelige at adskille i tid og sted, og at de derfor ofte vil manifestere sig i dilemmaer og paradokser samt at opgaveløsningen derfor skal håndteres i en afvejning mellem uforenelige eller modsatrettede hensyn og krav (FKODIR UV : 3 og 4). Ledelsesgrundlaget betragter således risikoledelse og virksomhedsledelse som to poler. Disse er ikke forenelige og Ledelsesgrundlaget udlægger en ledelsesudøvelse med anvendelse af dele fra det ene og dele fra det andet, og det ser dermed ikke en ledelsesudøvelse som et kompromis med en egentlig sammensmeltning mellem risikoledelse og virksomhedsledelse. Det er heri, at det fremgår, at Ledelsesgrundlaget således opstiller to rendyrkede og modsatrettede poler. Vejen mellem risikoledelse og virksomhedsledelse kan derfor ikke betragtes som et kontinuum med forbundne yderpunkter. I det her valgte nedslagspunkt ses, at Ledelsesgrundlaget således ikke er udtryk for en gennemført anvendelse af socialkonstruktionismen. Ledelsesgrundlaget som model trækker sig her ud af den socialkonstruktionistiske kontinuerlige cyklus og foretager to lineære punktueringer 10 ; risikoledelse og virksomhedsledelse. Her sammenholdes med, at Ledelsesgrundlaget hviler på et socialkonstruktionistisk grundlag, som tidligere konkluderet på baggrund af dets definition på god ledelse og tilgang til udøvelse af ledelse. Ledelsesgrundlaget kan her derfor betragtes som ikke at være konsistent og helt tro mod sin egen definition på god ledelse og tilgang til udøvelse af ledelse. Det kan derimod ses som udtryk for en pragmatisk og handlingsorienteret tilgang, hvor fokus er på at definere og udbrede, hvad der for- 10 Her benyttes Gregory Bateson s begreb lineær punktuering, som drøftet af Granhof Juhl og Søholm, 2003, hvor en punktuering udlægges, som en opdeling af strømmen af handlinger. En punktuering kan hverken være sand eller falsk men er et udtryk for en måde at skabe sammenhæng og mening: Hvad er det for en kontekst jeg er i? Det lineære ligger i, at der kun tages højde/udgangspunkt i ét perspektiv. Som modsætning hertil er cirkulær punktuering, der indeholder alle relevante og tilstedeværende perspektiver (Granhof 2003: 7 og 8). 27

29 stås ved god ledelse i Forsvaret. Ledelsesgrundlagets sigte kan tillige udlægges til at være at bruge det i en kontekst, hvor det skal have en vis håndgribelighed og således kunne føre til faktisk ledelsesudøvelse. Ledelsesgrundlagets definition af risikoledelse henholdsvis virksomhedsledelse, som to poler til forskel fra forbundne yderpunkter i et kontinuum, kan ses som en afbildning af det konfliktpotentiale, der ligger mellem disse, og den konfliktlinje, der ledes efter. Samtidig afdækker ovennævnte pragmatiske tilgang også, at Ledelsesgrundlaget ser risikoledelse og virksomhedsledelse som to ledelsesmæssige idealer, men at de i praksis aldrig vil blive udlevet fuldt ud. Risikoledelse og virksomhedsledelse kan i Ledelsesgrundlaget således betegnes som to idealmodeller. Det findes her vigtigt at fremhæve, at Ledelsesgrundlaget i nogle af de efterfølgende kapitler introducerer, hvad ledelsesudøveren i praksis kan gøre for at bygge bro mellem de to ledelsesperspektiver. Ledelsesgrundlaget opererer med en tankegang, der består af en ledelsesfilosofi, omhandlende det vi antager, en ledelsesetik, omhandlende det vi vil, og normer, omhandlende det vi gør (FKODIR UV : 2). Forsvarets virkelighed, som udgør Ledelsesgrundlagets del 1/kapitel 5 danner grundlag for udformningen og indholdet i Forsvarets ledelsesfilosofi i den efterfølgende del 2/kapitel 6 (FKODIR UV : 2-4). Filosofiniveauet, som med andre ord tager højde for og er skrevet på baggrund af Forsvarets virkelighed, svarer til det metaniveau, der undersøges her i specialet. Afdækning af de to poler i form af ledelsesperspektiver på Ledelsesgrundlagets filosofiske niveau har også indflydelse på, hvorledes dette speciale kan ses. Ledelsesgrundlaget anvendes som diskursorden og Ledelsesgrundlagets model, med dets anvendelse af risikoledelse og virksomhedsledelse som punktueringer, betyder automatisk, at specialet tillige anvender og bekender sig til dette. De konfliktlinjer og de virkelighedsopfattelser, der er i Ledelsesgrundlaget, er således identificeret. Inden for diskursordenen Ledelsesgrundlaget er der derfor tale om en risikoledelsesdiskurs og en virksomhedsledelsesdiskurs. Samlet kan siges, at inden for diskursordenen Ledelsesgrundlaget er det risikoledelsesdiskursen og virksomhedsledelsesdiskursen, der kæmper. Forholdet mellem risikoledelsesdiskursen og virksomhedsledelsesdiskursen kan således ses som en antagonisme Kendetegnene ved de kæmpende diskurser i Ledelsesgrundlaget Generelt Hvad kendetegner risikoledelsesdiskursen henholdsvis virksomhedsledelsesdiskursen? Formålet med dette afsnit er at afdække dette. Sagt med andre ord ledes der inden for risikoledelsesdiskursen henholdsvis virksomhedsledelsesdiskursen efter et nodalpunkt, som er det diskursens betydning udkrystalliseres og organiseres omkring, og som de andre tegn ordnes omkring og får og giver deres betydning i forhold til. Det centrale i dette afsnit er således at identificere nodalpunkterne, men også de ækvivalenskæder med tegn, der knytter sig til og dybere meningsudfylder det centrum, som nodalpunkterne udgør. 28

30 Foreløbig identifikation af nodalpunkter Mens Ledelsesgrundlaget kobler den operative virksomhed i Forsvaret med ledelsesperspektivet (militær) risikoledelse og den offentlige forvaltningsvirksomhed i Forsvaret med virksomhedsledelse, graver Militær etik og ledelse i praksis et spadestik dybere. Bogen redegør for og kobler den operative virksomhed med Global Governance og forvaltningsvirksomheden med New Public Management (Militær etik og ledelse i praksis 2008: og 121). Bogen undersøger nærmere, hvilke ledelsesmæssige kompetencer der er relevante inden for disse to tilknyttede ledelsesmæssige perspektiver, risikoledelse og virksomhedsledelse. Dette gøres blandt ved at se på de aktuelle ledelsesmæssige situationer, som ledere i Forsvaret agerer i. Samlet identificerer bogen tillid som centralt i tilknytning til risikoledelse og målelighed til virksomhedsledelse (Militær etik og ledelse i praksis 2008: 104, 108 og 114). Der tegner sig således et billede af tillid som nodalpunkt i relation til risikoledelse og målelighed som nodalpunkt i relation til virksomhedsledelse. Dette bør undersøges yderligere for mere sikkert at kunne konkludere dette og ikke mindst for at identificere de tegn, der knytter sig til og meningsudfylder de to indtil videre formodede nodalpunkter Identifikation af meningsudfyldende tegn og verificering af fundne nodalpunkter Identifikationen af opdelingen i risikoledelse-operativ virksomhed-global Governance og virksomhedsledelse-forvaltningsvirksomhed-new Public Management knytter og begrunder Militær etik og ledelse i praksis med den virkelighed, Forsvaret virker i, og dermed med de vilkår for ledelsesudøvelse, der er i Forsvaret (Militær etik og ledelse i praksis 2008: 121). Ledelsesgrundlagets empiriske grundlag og forbindelse til Forsvarets virkelighed er her tydelig. For netop at komme nærmere nodalpunkterne er det relevant at se nærmere på Forsvarets virkelighed, som Forsvaret selv ser den. Denne er eksplicit beskrevet i Ledelsesgrundlaget og ved at undersøge afsnittet om dette er det muligt at komme nærmere identifikationen af nodalpunkterne og de tilknyttede meningsudfyldende tegn. Til brug for behandlingen af denne empiri er opstillet bilag 1, som ved hjælp af farvemarkeringer understøtter det, der drøftes. I bilaget, som er et udklip af DEL 1, punkt 5. FORSVARETS VIRKE- LIGHED fra Ledelsesgrundlaget, er der således identificeret ord og sætninger i relation til risikoledelse henholdsvis i relation til virksomhedsledelse. Den nærmere analyse af, hvilken betydning der kan tilskrives de identificerede ord og sætninger, gennemføres nedenfor. Risikoledelse Risiko fylder meget i det udklip vedrørende Forsvarets virkelighed, der analyseres. Her sættes det i sammenhæng med vilkårene for opgaveløsningen og dermed vilkårene for risikoledelse. Risiciene er både etiske og fysiske og handler i sit yderpunkt om liv (og død). Den enkelte må sætte sit eget eller andres liv på spil og tage andres liv. Samlet ses der en sammenhæng og kæde mellem etisk risiko, fysisk risiko, sikkerhed, sætte liv på spil og tage liv. Dette ses samlet under risiko og som værende knyttet til vilkårene for opgaveløsning og dermed vilkårene for risikoledelse. 29

31 Der ses en sammenhæng og kæde mellem militær, operativt, legitime magtmidler og kæmpe. Militær operativt synes at kunne udgøre et samlende begreb for disse tegn, der under denne hat kan kortes ned til legitime magtmidler og kæmpe. Det er dog ikke det eneste, der terminerer under militær operativt. Her er Ledelsesgrundlagets omtale af det dobbeltsidede i den militære operative opgave interessant. Der er således også en sammenhæng mellem militær operativt og samfundsmæssig udvikling, dialog med aktørerne i operationsområdet og det at kunne indgå og agere i sammenhæng med forskellige kulturelle og etiske opfattelser. Ledelsesgrundlaget har også en tredje kæde, der terminerer i militær operativt og den opgaveløsning, det er forbundet med. Dette er Forsvarets mission og ydre effektivitet. Forbindelsen til Forsvarets mission ses direkte i sætningen: risikobetonede operative opgaver i overensstemmelse med Forsvarets mission. I samme afsnit knyttes dette sammen med ydre effektivitet. Forsvarets mission er tidligere omtalt under opgavediskussionen i punkt Forsvarets eksistensgrundlag, Forsvarets mission, og den udadrettede ydelse Forsvaret leverer, ydre effektivitet, knyttes således direkte til den operative opgaveløsning, som kan betegnes som Forsvarets kerneopgave. Opsummerende ses militær operativt, som centralt og værende knyttet til Forsvarets (kerne-) opgaver. Tillid indtager ikke overraskende en central rolle. Dette er primært berørt i et separat afsnit i den analyserede tekst. Afsnittet har en udformning med snævert indholdsmæssigt sammenhængende sætninger. For at få betydningen frem findes det derfor mest hensigtsmæssigt at gengive denne her med samme markeringerne, som anvendt i bilag 1: Ledelsesudøverens virke vil være præget af et stort behov for at kunne agere selvstændigt indenfor helhedens ramme samtidig med at den aktuelle operative situation kan kræve, at beslutningstagning gennemføres uden tøven og kommunikeres hurtigt og præcist. I sådanne situationer er det på tilsvarende vis en forudsætning, at ledelsesudøverens undergivne udfører beslutningen med en disciplin, der sikrer, at opgaven løses i den hensigt den er givet. Disciplinen skaber en nødvendig sammenhængskraft i kritiske situationer. Den baserer sig på opbygget tillid til ledelsesudøveren og dennes virke. Afsnittet er en lang række og kæde af informationer, der samler sig under tillid. Lederen skal agere selvstændigt og træffe beslutninger inden for helhedens ramme. Selvstændighed og rammevilkår bliver derfor centrale. Beslutninger ses at skulle tages under et tidspres og uden der tøves. Beslutninger skal samtidig kunne kommunikeres effektivt, forstået som hurtigt og præcist. En leder skal således være villig til og formå på et givent grundlag at trække en streg i sandet og træffe en beslutning. Der ses således et pres på lederen og et behov for, at denne om nødvendigt er i stand og villig til nu og her at træffe en beslutning. Beslutningsvillighed og -pres og effektiv kommunikation bliver derfor vigtige tegn. Disciplinen indtager en central position koblet til tillid, idet den skaber en nødvendig sammenhængskraft i kritiske situationer. Selvstændighed, rammevilkår, beslutningsvillighed og -pres, effektiv kommunikation og disciplin terminerer således under tillid. 30

32 Analysen har således identificeret en række tegn, hvis betydninger terminerer under henholdsvis risiko, militær operativt og tillid. Hvorledes disse tegn kan ses i forhold til hinanden bliver nu et vigtigt spørgsmål. Risiko har vist at knytte sig til vilkår for ledelsesudøvelse, militær operativt til Forsvarets (kerne-) opgaver, mens tillid er knyttet til selve ledelsesudøvelsen. Med dette speciales ledelsesmæssige indgangsvinkel og perspektiv kommer tillid naturligt til at udgøre et centrum, som de øvrige begreber kredser omkring. Ved at forstå risiko, militær operativt og de identificerede begreber direkte under tillid fremkommer netop betydningen af tillid. Sagt med andre ord, meningsudfyldes tillid ved at se på betydningen af de øvrige identificerede tegn. Samlet set er tillid således nodalpunkt i relation til risikoledelsesdiskursen, mens de øvrige er tilknyttede meningsudfyldende tegn. Virksomhedsledelse Bilag 1 undersøges nu i forhold til de identificerede ord og sætninger i relation til virksomhedsledelse. Der ses en sammenhæng og kæde, mellem almindelige vilkår for forvaltning i offentlige organisationer, civilt og gældende i samfundet i almindelighed. Betydningen her ses at være i forhold til de vilkår, hvorunder opgaveløsningen foregår og dermed vilkårene for virksomhedsledelse. Disse vilkår er således fredelige, civile og som man normalt oplever i Danmark. Modsætningen hertil vil være krigsforhold. Det almindeligt anvendte fredelige forhold synes at kunne udgøre et samlende begreb for disse tegn. Der ses en sammenhæng og kæde mellem drives som enhver anden offentlig virksomhed i Danmark i overensstemmelse med de forvaltningsmæssige rammer, indre effektivitet og forvaltningsmæssige opgaver. Betydningen ses her at skulle anskues i forhold til selve opgaven. Denne opgave er rettet indad, er driftsorienteret, er offentlig og er af forvaltningsmæssig karakter. Offentlige forvaltningsopgaver synes at udgøre et samlende begreb for disse tegn, der under denne hat kan kortes ned til drift og indre effektivitet. Den sidste sammenhæng og kæde, der er identificeret, terminerer under styring, hvilket tillægges en betydning, der indeholder karakteristika og anvisninger på, hvordan en opgaveløsning skal gribes an. De identificerede ord og sætninger, der leder frem til dette, er: standardiseret opgaveløsning, effektivitet, ensartethed, styring af ressourcerne, styring af virksomhedens aktiviteter, effektiv styring, skaber merværdi, økonomisk bevidst, velstrukturerede, styring af selve processen mod målopfyldelse og fleksibilitet og nytænkning i forhold til nye krav og behov. Ordene og sætningerne ses at trække på en diskurs med økonomiske termer, hvor struktur, orden, standardisering, afrapportering, ensartethed og bundlinjer er sigende billeder. Fleksibilitet og nytænkning i forhold til nye krav og behov kan synes betydningsmæssigt ikke direkte at passe ind som de andre ord og sætninger. En nærmere uddybning af dette valg af gruppe- 31

33 ring af denne sætning findes derfor relevant. Fleksibilitet og nytænkning forstået som blandt andet kreativitet og innovation passer ikke ind, men det er netop ikke denne udstrækning af fleksibilitet og nytænkning og den kontekst, som vurderes at ligge i og til grund for sætningen.... i forhold til nye krav og behov er centralt i sætningen, og koblet til konteksten af enhver anden offentlig virksomhed og forvaltningsmæssige rammer handler det således om to ting. For det første om fleksibelt at kunne reagere på vilkår, som andre opstiller. For det andet om at kunne være nytænkende og optimalt og effektivt udnytte de muligheder, som der styrings- og forvaltningsmæssigt gives. Samlet kan siges, at de betydninger, som her vurderes at ligge i Fleksibilitet og nytænkning i forhold til nye krav og behov er fleksibilitet i forhold til styrings- og forvaltningsgrundlag og optimering og effektivisering. Opsummerende kan siges, at de analyserede ord og sætninger terminerer under styring. Disse ord og sætninger kan kortes ned til og forklares med følgende: Standardisering og ensartethed, optimering og effektivisering, ressource- og aktivitetsstyring, skabelse af merværdi, økonomisk bevidsthed, struktur, styring af proces mod målopfyldelse og fleksibilitet i forhold til styrings- og forvaltningsgrundlag. Analysen har således identificeret en række tegn, hvis betydninger terminerer under henholdsvis: fredelige forhold, offentlige forvaltningsopgaver og styring. Hvorledes disse kan ses i forhold til hinanden bliver nu et vigtigt spørgsmål. Det har vist sig, at fredelige forhold knytter sig til vilkår for ledelsesudøvelse, offentlige forvaltningsopgaver knytter sig til Forsvarets opgaver mens styring er knyttet til karakteristika og anvisninger på, hvordan en opgaveløsning skal gribes an. Målelighed virker fortsat relevant som nodalpunkt for virksomhedsledelsesdiskursen. Offentlige forvaltningsopgaver og styring er netop identificeret til nærmest ensidigt at dreje sig om noget med effektivitet, uafbrudt stræben efter optimering og målopfyldelse. Alt sammen noget der kræver, at opgaverne og måden disse løses på kan måles. Fredelige forhold giver konteksten for disse opgaver, hvilket også kan betegnes som vilkårene for løsningen af opgaverne. Med dette speciales ledelsesmæssige indgangsvinkel og perspektiv udgør målelighed således det centrum, som de øvrige begreber kredser omkring. Ved at forstå fredelige forhold, offentlige forvaltningsopgaver og styring under målelighed fremkommer netop betydningen af målelighed. Sagt med andre ord, meningsudfyldes målelighed ved at se på betydningen af de øvrige identificerede tegn. Samlet set er målelighed således nodalpunkt i relation til virksomhedsledelse, mens de øvrige er tilknyttede meningsudfyldende tegn Delkonklusion Samlet kan det konkluderes, at inden for diskursordenen Ledelsesgrundlaget kæmper to diskurser; risikoledelsesdiskursen og virksomhedsledelsesdiskursen. Det er således disse to virkelighedsopfattelser, der er på spil i Ledelsesgrundlaget. 32

34 De to konkurrerende diskurser er undersøgt, og det kan konkluderes, at nodalpunktet inden for risikoledelsesdiskursen er tillid og inden for virksomhedsledelsesdiskursen er det målelighed. Der er i tilknytning til respektive nodalpunkter identificeret, hvilke tegn der meningsudfylder dem. På baggrund af dette haves nu det fiskenet af betydninger, der eksisterer omkring risikoledelsesdiskursen henholdsvis virksomhedsledelsesdiskursen. En egentlig og præcis indplacering og opgørelse af rækkefølge af de enkelte led i kæden, de meningsudfyldende tegn, er som tidligere drøftet ikke relevant i denne sammenhæng, og tegnene er derfor ikke sat op i en bestemt rækkefølge. Samlet kan risikoledelsesdiskursen henholdsvis virksomhedsledelsesdiskursen illustreres ved nedenstående to figurer. 33

35 Figur 2.1.: Risikoledelsesdiskursens fiskenet nodalpunkt og tilknyttede meningsudfyldende tegn Kilde: Egen produktion Risiko - Etisk risiko - Fysisk risiko - Sikkerhed - Sætte liv på spil - Tage liv Tillid Militær operativt Selvstændighed Rammevilkår - Beslutningsvillighed og -pres Effektiv kommunikation Disciplin - Legitime magtmidler - Kæmpe - Samfundsmæssig udvikling - Dialog med aktørerne i operationsområdet - Sammenhæng med forskellige kulturelle og etiske opfattelser - Forsvarets mission - Ydre effektivitet Figur 2.2.: Virksomhedsledelsesdiskursens fiskenet nodalpunkt og tilknyttede meningsudfyldende tegn Kilde: Egen produktion Målelighed Fredelige forhold - Almindelige vilkår for forvaltning i offentlige organisationer - Civilt - Gældende i samfundet i almindelighed Offentlige forvaltningsopgaver - Drift - Indre effektivitet Styring - Standardisering og ensartethed - Optimering og effektivisering - Ressource- og aktivitetsstyring - Skabelse af merværdi - Økonomisk bevidsthed - Struktur - Styring af proces mod målopfyldelse - Fleksibilitet i forhold til styrings- og forvaltningsgrundlag 34

36 3. ANALYSE AF BEGREBET FØRING 3.1. Formål Føring udgør det begreb, der, med dets tilhørende diskurs, forsøges at komme nærmere en forståelse af i dette speciale, og formålet med dette kapitel er således at afdække, hvad der ligger i begrebet føring. Det centrale spørgsmål, der søges svar på i kapitlet, er derfor, hvad der kendetegner føringsdiskursen det vil sige diskursens nodalpunkt med tilknyttede meningsudfyldende tegn Analyse Generelt Som tidligere drøftet, indtager Feltreglement I en central rolle i Hæren og udgør i dette speciale empirien vedrørende føring. I Feltreglement I beskrives føring nærmere i afsnit 1.8. Principper for føring, hvilket er i reglementets kapitel 1, Grundlæggende principper. Afsnittet behandler principperne for det, der benævnes føringsvirksomhed. Føringsvirksomhed dækker over flere indholdsmæssige elementer, og dets hovedelementer ses af de faser, som det indeholder: Modtagelse af varsel, befalingsmodtagelse, operative overvejelser inklusiv varsel til enheder og stabsrekognoscering, foreløbig befalingsudgivelse, rekognoscering med dispositionsenhederne, endelig befalingsudgivelse, kontrol og indøvelse med stab og dispositionsenheder, og føring under indsættelse (HRN : punkt ). Afsnittet indeholder således områder, der ikke udelukkende er skrevet med et ledelsesmæssigt perspektiv. I den efterfølgende analyse vil der dog blive lagt et ledelsesmæssigt perspektiv ned over empirien, og områder, der ikke falder inden for dette, behandles ikke. På grund af dette vil undersøgelse ikke følge afsnittes struktur, men gå på tværs af denne i en søgen efter at identificere betydninger med relevans for det ledelsesmæssige perspektiv. Analyseafsnittet identificerer først føringsdiskursens meningsudfyldende tegn. Efterfølgende identificeres føringsdiskursens nodalpunkt på baggrund af en drøftelse og samling af de fundne meningsudfyldende tegn Identifikation af meningsudfyldende tegn Til brug for behandlingen af denne empiri er opstillet bilag 2, som ved hjælp af farvemarkeringer understøtter det, der drøftes. I bilaget, som er et udklip af 1.8. Principper for føring i Feltreglement I, er der således identificeret ord og sætninger, hvis betydning analyseres nedenfor. Fuldspektrumoperationer Det første afsnit, vedrørende føring i Feltreglement I, introducerer efter nogle få generelle forhold fuldspektrumoperationer. Det sætter således rammen for den efterfølgende del af afsnittet vedrørende føring. Det ses, at fuldspektrumoperationer hænger sammen med ingen opgaver løses isoleret, hele konfliktspektret og komplekse situationer. Fuldspektrumoperationer er således centralt i afsnittet, og forståelsen af dette begreb er vigtig i forhold til at forstå føringsdiskur- 35

37 sen. Afsnittet uddyber ikke fuldspektrumoperationer nærmere, hvilket må tilskrives, at det er gjort tidligere i reglementet. Fuldspektrumoperationer indtager en central rolle i hele Feltreglement I, hvilket ses af følgende: Hærdoktrinen [som er det Feltreglement I udgør] baseres på gennemførelse af fuldspektrumoperationer. Fuldspektrumoperationer består af en samtidig og/eller sekventiel indsættelse af enheder i kamp-, stabiliserings- og støtteoperationer til løsning af de samlede opgaver. Hertil kommer, at...føreren til stadighed skal koordinere indsættelsen af militære midler med ikke-militære midler i operationsområdet (HRN : Punkt ). Indholdet i fuldspektrumoperationer illustreres også i Feltreglement I ved nedenstående figur (inden for stiplet linje). Figur 3.1.: Definering af indholdet i fuldspektrumoperationer Kilde: HRN : Punkt , figur 2. Konfliktspektret Politisk- og strategisk Fredsberedskab Krig Politiskstrategisk tilstand Fred Krise niveau Militærstrategisk virksomhed Ikke-krigsoperationer Krigsoperationer Militærstrategisk niveau Kampagnetemaer SO PS MC Operativt niveau Fred COIN Krig Operationsformer Støtteoperationer Stabiliseringsoperationer Kampoperationer Indsættelsesformer - Militær hjælp - Støtte til GO, NGO, IO m.v. - Sikkerheds- og kontroloperationer - Reformering af sikkerhedsstrukturen - Støtte til det civile magtapparat - Støtte til civil befolkningen - Angrebskamp - Forsvarskamp - Henholdende kamp Taktisk niveau (Troppeenhedsniveau) Støtteoperationer Kampoperationer Stabiliseringsoperationer Stabiliseringsoperationer Støtteoperationer Fuldspektrumoperationer Det fulde opgavespektrum Ikke kamp Kamp Kamp Af dette ses, at fuldspektrumoperationer er knyttet til de militære operative opgaver, som kan siges at spænde over et kontinuum gående fra Ikke kamp til Kamp, hvilket også i ovenstående 36

38 figur svarer til at gå fra operationsformen Støtteoperationer over Stabiliseringsoperationer til Kampoperationer. Det nærmere indhold i disse er udtrykt ved indsættelsesformer i figuren. Opsummerende kan det siges, at der ses en sammenhæng og kæde, der terminerer under fuldspektrumoperationer, som er knyttet til militære operative opgaver. Der er fundet tre tilknyttede begreber og tegn under fuldspektrumoperationer : støtteoperationer, stabiliseringsoperationer og kampoperationer. Mission Command Mission Command fylder en del i afsnittet vedrørende føring i Feltreglement I. I omtalen af Mission Command fremhæves, at fokus er på, at føreren bibringer underlagte førere forståelsen for formålet og hensigten med deres opgaver set i rammen af den samlede plan, og de gives den størst mulige handlefrihed under anvendelse af tildelte ressourcer (HRN : punkt ). Heraf ses, at der lægges stor vægt på, at der gives nogle rammer, hvor inden for der er frihed/kompetence til at vælge, hvordan en opgave løses. Afsnittet har derudover et fokus på at pålægge færrest mulige begrænsninger og kontrolforanstaltninger og på, at der tildeles de nødvendige ressourcer i forhold til den pålagte opgave. Det fremhæves desuden, at førere skal vide, hvilket mandat operationerne gennemføres under samt have dækkende ROE [Rules Of Engagement]. I det sidstnævnte kommer således et juridisk aspekt til syne, idet fokus igen er på at gøre nogle rammer klar for føreren og dennes undergivne. Opsummerende kan siges, at de analyserede ord og sætninger terminerer under Mission Command, der overordnet vurderes at indeholde en betydning og anvisning på, hvordan en opgaveløsning skal ske. Disse ord og sætninger kan kortes ned, samles og forklares med følgende: handlefrihed, fastsættelse af rammer, allokering af ressourcer, forståelse for formål og hensigt og metodefrihed. Tillid I afsnittet, vedrørende føring i Feltreglement I, ses der at være en del ord og sætninger, hvis betydninger drejer sig om tillid og disciplin. Ordet disciplin er ikke nævnt direkte i teksten. At der er behov for disciplin vurderes at fremgå ganske tydeligt af følgende udvalgte citater:.. skal underlagte førere uden nærmere ordre ændre fokus.. (HRN : punkt ),.. at førerens vilje og hensigt gennemtvinges (ibid.: punkt ) og.. således at der gøres det, der forlanges af dem (ibid.: punkt ). Tillid er nævnt flere steder direkte i teksten. Her fremgår det, at etablering af tillid er noget grundlæggende. Etablering af tillid fremhæves således som nødvendigt for at kunne gennemføre Mission Command. Som eksempel på betydningen af tillid i relation til Mission Command fremgår følgende: For stor uoverensstemmelse mellem delegering af opgaver og allokering af midler kan påvirke undergivne føreres tillid og moral negativt (HRN : punkt ). Derudover fremhæves vigtigheden af tillid for at kunne gennemføre og virkeliggøre beslutninger, herun- 37

39 der under tidspres. Dette ses ud af følgende:.. stadige ændringer kan svække enhedernes ydeevne og det underlagte personels tillid til førerne (ibid.: punkt ). Omtalen af tillid i forhold til Mission Command og beslutninger afdækker også, at skabelse og opretholdelse af tillid er grundlæggende for at kunne skabe og opretholde disciplin. Samlet vurderes det, at de analyserede ord og sætninger terminerer under tillid, og at disciplin er knyttet til dette. På baggrund af dette kan det tillige siges, at tillid drejer sig om at skabe og opretholde et fundament, hvorudfra ledelsesudøvelse kan ske. Beslutningstagning og -vilkår I afsnittet, vedrørende føring i Feltreglement I, ses der at være en del ord og sætninger, hvis betydninger alle terminerer under noget med beslutninger og vilkår for ledelsesudøvelse. Herunder ses tillige at ligge nogle krav til ledelsesudøveren som person. I forhold til beslutninger har ikke mindst underafsnit nogle tydelige angivelser af vilkårene for ledelsesudøveren og heraf afledte krav. Samlet set vil beslutningsgrundlaget sjældent være fuldstændigt, og beslutninger vil skulle træffes under tidspres. Det er således et vilkår og krav til ledelsesudøveren, at denne er villig til at træffe beslutninger under pres. Samlet er der derfor indtil videre identificeret følgende tegn: Beslutningspres, ufuldstændigt beslutningsgrundlag og tidspres. Kommunikation fremhæves flere steder. I punkt , hvor kravene til en førers mere personlige kompetencer nævnes, fremhæves blandt andet betydningen af klar og tydelig kommunikation, ligesom tidsaspektet, herunder tidspres, nævnes. Andre steder fremhæves vigtigheden af adgang til informationer, og at kommunikations- og informationsmidler er pålidelige. I forbindelse med omtalen af tyngde nævnes et aspekt af enkelhed i relation til opgaveanvisning og kommunikation. Dette uddybes dog ikke yderligere i teksten. Samlet ses tegnet effektiv kommunikation som væsentligt. I forhold til beslutninger nævnes risiko og mentalt mod som væsentlige aspekter inden for ledelsesudøverens beslutningstagning. Der ses to aspekter inden for risiko. For det første er det et grundvilkår, at der for alle, inklusiv føreren, er en fysisk risiko. For det andet ses et behov for, at føreren er villig til også at udsætte sig selv og andre for fysisk risiko, selvom der måske er andre muligheder. Dette afvejet i forhold til den gevinst, der kan opnås. Føreren skal således være klar til at sætte liv på spil. I denne sammenhæng fremhæver teksten, at dette kræver, at ledelsesudøveren har mentalt mod og beslutsomhed. Af denne sammenhæng ses tillige, at det er et vilkår for føreren at denne, i hvert fald i sidste ende, står alene med beslutninger. Dette ses også af citatet:.. træffe upopulære beslutninger og holde fast i disse trods modstand (HRN : punkt ). I samme underafsnit anføres i god tråd med og i forlængelse af ovenstående vilkår, at føreren skal være mentalt såvel som fysisk robust og besidde selvtillid. Samlet ses tegnene fysisk risiko, risikovillighed, mentalt mod, mentalt robust, fysisk robust, alenevilkår, beslutsomhed og selvtillid som væsentlige. 38

40 Opsummerende er der ovenfor identificeret følgende tegn: beslutningspres, ufuldstændigt beslutningsgrundlag, tidspres, effektiv kommunikation, fysisk risiko, risikovillighed, mentalt mod, mentalt robust, fysisk robust, alenevilkår, beslutsomhed og selvtillid. Disse tegn vurderes alle at terminere under beslutningstagning og -vilkår, og det kan tillige siges, at det overordnet drejer sig om krav og vilkår for ledelsesudøvelse Identifikation af nodalpunkt Ovenfor blev der identificeret en række tegn, hvis betydninger terminerede under henholdsvis fuldspektrumoperationer, Mission Command, tillid og beslutningstagning og -vilkår. Hvorledes disse kan ses i forhold til hinanden bliver nu et vigtigt spørgsmål. Det har vist sig, at fuldspektrumoperationer knytter til sig militære operative opgaver, Mission Command overordnet knytter sig til en betydning og anvisning på, hvordan en opgaveløsning skal ske, tillid knytter sig til at skabe og opretholde et fundament, hvorudfra ledelsesudøvelse kan ske mens beslutningstagning og -vilkår er knyttet til krav og vilkår for ledelsesudøvelse. Med dette fundament har tillid således en central position i forhold til ledelsesudøvelse inden for føringsdiskursen. Hvis der ikke er skabt et tillidsforhold mellem føreren og dennes undergivne, bliver det irrelevant at tale om selve de militære operative opgaver ( fuldspektrumoperationer ), opgaveløsningen af disse ( Mission Command ) og krav og vilkårene for ledelsesudøvelsen ( beslutningstagning og -vilkår ). Tilsvarende er det ikke relevant at tale om disciplin, idet denne netop er knyttet til og under tillid. En ledelsesudøver kan inden for føring således ikke forlige sig på og anvende disciplin uden forud for at have opbygget et godt tillidsforhold til sine undergivne. Dette giver netop ikke mening, når det anskues med diskursteorien, og dets anvendelse af meningsudfyldende tegn forbundet som led i en kæde. Tillid udgør således det centrum, som de øvrige begreber kredser omkring. Ved at forstå fuldspektrumoperationer, Mission Command, beslutningstagning og -vilkår og disciplin, hvor sidstnævnte tidligere var eneste tegn direkte under tillid, fremkommer netop betydningen af tillid. Sagt med andre ord, meningsudfyldes tillid ved at se på betydningen af de øvrige identificerede tegn. Samlet set er tillid således nodalpunkt i relation til føringsdiskursen, mens de øvrige er tilknyttede meningsudfyldende tegn Delkonklusion Samlet kan det konkluderes, at nodalpunktet inden for føringsdiskursen er tillid. Undersøgelsen af føringsdiskursen har tillige afdækket, hvilke tegn der meningsudfylder dette nodalpunkt. På baggrund af dette haves nu det fiskenet af betydninger, der eksisterer omkring føringsdiskursen. En egentlig og præcis indplacering og opgørelse af rækkefølge af de enkelte led i kæden, de meningsudfyldende tegn, er som tidligere drøftet ikke relevant i denne sammenhæng, og tegnene er derfor ikke sat op i en bestemt rækkefølge. Samlet kan føringsdiskursen illustreres ved nedenstående figur. 39

41 Figur 3.2.: Føringssdiskursens fiskenet nodalpunkt og tilknyttede meningsudfyldende tegn Kilde: Egen produktion Mission Command - Handlefrihed - Fastsættelse af rammer - Allokering af ressourcer - Forståelse for formål og hensigt - Metodefrihed Fuldspektrumoperationer - Støtteoperationer - Stabiliseringsoperationer - Kampoperationer Tillid Disciplin Beslutningstagning og -vilkår - Beslutningspres - Ufuldstændigt beslutningsgrundlag - Tidspres - Effektiv kommunikation - Fysisk risiko - Risikovillighed - Mentalt mod - Mentalt robust - Fysisk robust - Alenevilkår - Beslutsomhed - Selvtillid 40

42 4. ANALYSE AF BEGREBET FØRING I RAMMEN AF FORSVARETS LEDELSESGRUNDLAG 4.1. Formål Formålet med dette kapitel er at analysere, hvorledes føring kan ses i forhold til Ledelsesgrundlaget. Kapitlet samler og anvender resultaterne af analysen af Ledelsesgrundlaget i kapitel 2 og analysen af føring i kapitel 3. Det centrale spørgsmål, der søges svar på i kapitlet, er således, hvorledes føringsdiskursen kan ses i forhold til diskursordenen Ledelsesgrundlaget, med dets risikoledelsesdiskurs og virksomhedsledelsesdiskurs Analyse Generelt Med analysen af Ledelsesgrundlaget gennemført i kapitel 2 og analysen af føring gennemført i kapitel 3, er det nu også muligt yderligere at konkretisere analysemetoden, der anvendes her i kapitel 4. Tidligere i specialet blev metoden i kapitel 4 populært udlagt som en undersøgelse af begrebet føring med nogle lupper svarende til de kæmpende diskurser i diskursordenen Ledelsesgrundlaget. Disse lupper er nu identificeret. Den første er risikoledelsesdiskursen med nodalpunktet tillid og hertil knyttede meningsudfyldende tegn. Den anden er virksomhedsledelsesdiskursen med nodalpunktet målelighed og hertil knyttede meningsudfyldende tegn. Ved at se med disse lupper på føringsdiskursen vil der principielt være fire forskellige kategorier det vil sige nodalpunkter og tilknyttede tegn som det anskuede kan tilhøre: risikoledelsesdiskursen, virksomhedsledelsesdiskursen, både og eller hverken eller. Sidstnævnte vil følgelig have sin egen logik med egne tilknyttede meningsudfyldende tegn. De anvendte lupper skal i forhold til risikoledelsesdiskursen således forstås som illustreret i figur 2.1. og i forhold til virksomhedsledelsesdiskursen som illustreret i figur 2.2. Føringsdiskursen skal forstås som illustreret i figur 3.2. I afsnittet anvendes der fortsat en tilgang med fokus på meningsudfyldelse. Der ledes således efter samme betydninger frem for identiske ord og sætninger Føringsdiskursen set i forhold til diskursordenen Ledelsesgrundlaget Føringsdiskursen sammenholdt og set med risikoledelsesdiskursen Generelt Føringsdiskursen og risikoledelsesdiskursen har samme nodalpunkt, og det er nærliggende at springe direkte til en konklusion om, at de er det samme. Her er det dog vigtigt at holde diskursteoriens definition af nodalpunkter for øje. Nodalpunkter er i sig selv tomme tegn. Deres mening udgøres af det, der meget sigende kaldes de tilknyttede meningsudfyldende tegn. Det interessante og afgørende er således at sammenligne den meningsudfyldelse af nodalpunkterne, der finder sted. Dette gøres nedenfor, idet der tages udgangspunkt i tegnene under nodalpunktet tillid i risikoledelsesdiskursen. 41

43 Risiko set i forhold til føringsdiskursen Risiko med underliggende tegn fra risikoledelsesdiskursen vurderes at have samme betydning med følgende tegn fra beslutningstagning og -vilkår fra føringsdiskursen: fysisk risiko, risikovillighed og fysisk robust. Dette ses af, at det i begge diskurser fremgår, at det i relation til disse tegn drejer sig om, at fysisk risiko er et vilkår, som lederen/føreren må udsætte sig selv og andre for, og at det således er et vilkår og en del af opgaven at sætte liv på spil såvel som at tage andres liv. Disse vilkår vurderes også at kræve en fysisk robusthed, og fysisk robust fra føringsdiskursen ses på baggrund af dette at være et af de tegn, der har samme betydning som Risiko med underliggende tegn fra risikoledelsesdiskursen. Militær operativt set i forhold til føringsdiskursen Militær operativt med underliggende tegn fra risikoledelsesdiskursen er knyttet til Forsvarets (kerne-) opgaver. I forbindelse med undersøgelsen af risikoledelsesdiskursen blev det afdækket, at Ledelsesgrundlaget karakteriserer de militære operationer ved, at de i almindelighed skal målrettes mod en dobbeltsidet opgave. Kort sagt spænder dette over ren militær magtudøvelse til en opgaveløsning, der mere fokuserer på samfundsudvikling, dialog med videre. Dette er afspejlet i de opstillede tegn, der ligger under militær operativt. På tilsvarende måde handler fuldspektrumoperationer i føringsdiskursen om den militære opgave og de tegn, der ligger under denne, dækker på lignende vis over samme spænd. Tegnene under fuldspektrumoperationer er støtteoperationer, stabiliseringsoperationer og kampoperationer. At spændet inden for fuldspektrumoperationer er det samme kan ses ved at se på yderpunkterne inden for dette, som illustreret i figur 3.1. Det ene yderpunkt, støtteoperationer, omhandler blandt andet støtte til GO [Governmental Organisations ] og NGO [Non Governmental Organisations] og drejer sig således om samfundsudvikling med videre. Det andet yderpunkt, kampoperationer, omhandler angrebskamp, forsvarskamp og henholdende kamp og drejer sig således om ren militær magtudøvelse. Militær operativt med underliggende tegn fra risikoledelsesdiskursen vurderes således at have samme betydning som fuldspektrumoperationer med underliggende tegn fra føringsdiskursen. Disciplin set i forhold til føringsdiskursen Disciplin i risikoledelsesdiskursen vurderes at have samme betydning som disciplin fra føringsdiskursen. I begge diskurser er de således koblet på samme måde til tillid, og drejer sig om at skabe den nødvendige sammenhængskraft, og at lederens undergivne gør det, der forlanges af dem med videre. Effektiv kommunikation set i forhold til føringsdiskursen Effektiv kommunikation fra risikoledelsesdiskursen vurderes at have samme betydning som effektiv kommunikation fra beslutningstagning og -vilkår fra føringsdiskursen. Effektiv kommunikation er på samme måde i begge diskurser koblet til beslutninger og tidspres og udlægges som noget, der skal ske hurtigt, præcist og være præget af enkelhed. Beslutningsvillighed og -pres set i forhold til føringsdiskursen Beslutningsvillighed og -pres fra risikoledelsesdiskursen er knyttet til vilkårene for ledelsesudøvelse. I forbindelse med undersøgelsen af denne blev det afdækket, at der er et pres på ledelses- 42

44 udøveren for at træffe beslutninger, generelt såvel som i forhold til tid men også i forhold til det grundlag af informationer, der nu er til rådighed. Det er således et vilkår for ledelsesudøveren, at beslutningsgrundlaget ikke er fuldstændigt. I forlængelse heraf er det på trods af disse vilkår et krav til ledelsesudøveren, at denne har mod, besidder tilstrækkelig selvtillid og er villig til at træffe en beslutning. Den samme betydning ligger der i tegnene beslutningspres, ufuldstændigt beslutningsgrundlag, tidspres, mentalt mod, mentalt robust, beslutsomhed og selvtillid fra føringsdiskursen. Beslutningsvillighed og -pres fra risikoledelsesdiskursen vurderes således, at have samme betydning som beslutningspres, ufuldstændigt beslutningsgrundlag, tidspres, mentalt mod, mentalt robust, beslutsomhed og selvtillid fra føringsdiskursen. Rammevilkår set i forhold til føringsdiskursen Rammevilkår fra risikoledelsesdiskursen vurderes at have samme betydning som Mission Command med underliggende tegn fra føringsdiskursen. I begge diskurser drejer det sig om, at føreren får, og tilsvarende til egne undergivne giver, en ramme. Inden for denne ramme bestemmer føreren kort fortalt selv, hvorledes opgaven løses og så videre. I begge diskurser er der således tilknyttet et krav om, at føreren holder sig inden for rammen, og at opgaveløsningen er fokuseret på det formål og den hensigt, opgaven er givet i. Selvstændighed set i forhold til føringsdiskursen Selvstændighed fra risikoledelsesdiskursen vurderes at have samme betydning som alenevilkår fra beslutningstagning og -vilkår fra føringsdiskursen. I begge diskurser er disse koblet til de vilkår, som ledelsesudøveren har i forbindelse med beslutningstagning. Ledelsesgrundlaget omtaler, som tidligere drøftet i forbindelse med risikoledelse, at ledelsesudøveren skal være i stand til at agere selvstændigt inden for helheden. Tilsvarende omtaler Feltreglement I, som tidligere drøftet i forbindelse med føring, at føreren i sidste ende står alene med beslutninger, og at føreren på trods af modstand mod upopulære beslutninger skal holde fast i disse. Resultatet af føringsdiskursen sammenholdt og set med risikoledelsesdiskursen Der er således nu blevet kigget med en lup, i form af de meningsudfyldende tegn i risikoledelsesdiskursen, på de meningsudfyldende tegn i føringsdiskursen. Ordvalget har vist sig at være forskelligt i de fleste tilfælde, men alle betydningerne i risikoledelsen, udtrykt ved tegn, har vist sig også at være i føringsdiskursen. Det findes ganske markant, at der således ingen tegn står tilbage i risikoledelse, som ikke er fundet i føringsdiskursen. Tilsvarende står der ingen tegn tilbage i føringsdiskursen. En så markant opdagelse må naturligt medføre et dobbelttjek af den gennemførte analyse og give anledning til nogle mere generelle refleksioner. Den gennemførte analyse og den metodiske tilgang ses ikke at give anledning til bemærkninger. Metodisk er der gennemført adskilte analyser af risikoledelsesdiskursen (og virksomhedsledelsesdiskursen) i Ledelsesgrundlaget henholdsvis af føringsdiskursen. Resultaterne af disse er anvendt efterfølgende, idet risikoledelsesdiskursen er anvendt som lup til at identificere sammenfald med føringsdiskursen i tråd med det, der ønskes undersøgt, og som er udtrykt ved den opstillede problemformulering. De anvendte teoretiske begreber har i analyserne givet en distance, herunder til min egen position. Dette efterlader dog nogle refleksioner om min egen position i forhold til den analyserede empiri og konteksten af ledelse i Forsvaret. Dette er tidligere drøftet i specialets punkt Undersøgel- 43

45 sesdesign. Her er det ikke mindst valget af socialkonstruktionismen, det at jeg er ansat i Forsvaret som leder samt at jeg i dette speciale analyserer ledelse, der fremhæves som væsentlige omstændigheder og rammer, der udfordrer det at indtage en distanceret position til undersøgelsen. Samlet set er dette et fundamentalt vilkår for denne opgave, som det ikke er muligt reelt at rokke ved. Det er derimod afgørende vigtigt at have en bevidsthed om dette. Dette forholder jeg mig til ved at gennemføre nævnte dobbelttjek, og som jeg i øvrigt har beskrevet i ovennævnte punkt Det således gennemførte dobbelttjek giver ikke anledning til at ændre det skrevne og det fundne resultat. Samlet kan det siges, at risikoledelsesdiskursen og føringsdiskursen korresponderer helt Føringsdiskursen sammenholdt og set med virksomhedsledelsesdiskursen I lyset af ovenstående, hvor det konkluderedes, at risikoledelsesdiskursen og føringsdiskursen korresponderer helt, kan det synes, at resultatet af at sammenholde og se føringsdiskursen med virksomhedsledelsesdiskursen nærmest er givet på forhånd. En lidt nærmere drøftelse og afdækning findes dog relevant. Det er tidligere fundet, at risikoledelse og virksomhedsledelse er to poler, og sagt med almindelige ord er der mellem disse ingen fællesmængde men derimod kun modsætninger. Når risikoledelsesdiskursen og føringsdiskursen korresponderer helt er det derfor en logisk følge heraf, at der ikke kan findes betydninger fra virksomhedsledelsesdiskursen i føringsdiskursen. At dette også rent faktisk er tilfældet, kan undersøges ved at se betydninger fra virksomhedsledelsesdiskursen, som illustreret i figur 2.2., i forhold til betydningerne fra føringsdiskursen, som illustreret i figur 3.2. Dette er gjort og denne undersøgelse afdækker, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de to diskurser. Ovenstående teoretisk konklusion er således konfirmeret. Risikoledelsesdiskursen og virksomhedsledelsesdiskursen er således hinandens diskursive ydre. Samlet kan det siges, at der ikke er nogen sammenhæng eller overlap mellem betydningerne i virksomhedsledelsesdiskursen med betydningerne i føringsdiskursen. Dette betyder også, at der ikke er nogen tegn i føringsdiskursen, der både tilhører risikoledelsesdiskursen og virksomhedsdiskursen Tegn fra føringsdiskursen uden for diskursordenen Ledelsesgrundlaget Ovenfor er det fundet, at risikoledelsesdiskursen og føringsdiskursen korresponderer helt, og at der ikke er nogen sammenhæng eller overlap mellem betydningerne i virksomhedsledelsesdiskursen og betydningerne i føringsdiskursen. Dette betyder også, at der ikke er nogen tegn inden for føringsdiskursen, der ikke hører hjemme nogen steder. Samlet kan det siges, at føringsdiskursen ikke har nogle tegn, der ikke kan findes inden for diskursordenen Ledelsesgrundlaget. 44

46 4.3. Delkonklusion På baggrund af den gennemførte undersøgelse kan det konkluderes, at føringsdiskursen og risikoledelsesdiskursen korresponderer helt. Det kan således også konkluderes, at der ikke er nogen sammenhæng eller overlap mellem føringsdiskursen og virksomhedsledelsesdiskursen, ligesom der ikke er nogle tegn inden for føringsdiskursen, der ikke kan findes inden for diskursordenen Ledelsesgrundlaget. Undersøgelsen har således ikke fundet nogen elementer i føringsdiskursen, det vil sige tegn, der ikke endeligt har fået fikseret deres mening, og således er flertydige. De fundne tegn i føringsdiskursen kan således karakteriseres som momenter. I diskursteorien vil dette dog aldrig kunne være 100 % tilfældet, idet der altid vil ske artikulation. Diskursen er en lukning, det vil sige et midlertidigt stop i tegnenes betydningsglidninger. Men lukningen kan aldrig være total, og overgangen fra elementer (flertydighed) til momenter (entydighed) kan aldrig helt fuldbyrdes. At der ikke er fundet nogen elementer i føringsdiskursen ses dog som et udtryk for, hvilken styrke den har. I praksis vil oplevelsen af føringsdiskursen derfor være meget stærk og præget af entydighed. Det kan derfor lidt populært siges, at føringsdiskursen vil opleves som om, den ikke indeholder nogen tvivl, idet den ikke indeholder nogen selvmodsigelser eller modsætninger. Oplevelsen af føringsdiskursen vil således også være, at den er et univers, hvor man kan finde entydige svar. Risikoledelsesdiskursen og virksomhedsledelsesdiskursen har således også vist sig, at være hinandens diskursive ydre. Analysen giver således en dybere indsigt i det tidligere omtalte konfliktpotentiale, som analysen af Ledelsesgrundlaget afdækkede. Her blev det klart, at Ledelsesgrundlaget definerer risikoledelse henholdsvis virksomhedsledelse som to modsatrettede poler. Dette kan derfor forstås ved diskursteoriens begreb for konflikt, antagonisme, det vil sige, når den ene diskurs blokerer den anden. Set fra den enkelte diskurs side kan siges, at diskursens ydre alt det den har udelukket truer dens eksistens og entydighed og dermed viser dens kontingens. Forholdet mellem risikoledelsesdiskursen og virksomhedsledelse kan således ses som en antagonisme. Og med føringsdiskursens betydningsmæssige sammenfald med risikoledelse er dennes forhold til virksomhedsledelse derfor tilsvarende. Det findes her vigtigt at fremhæve, at analysen ikke afdækker noget om, hvorvidt risikoledelse og dermed føring indtager en hegemonisk position i diskursordenen Ledelsesgrundlaget. Dette følger naturligt af, at dette speciale undersøger, hvorledes føring kan ses i rammen af Ledelsesgrundlaget, og således ikke om eller nok nærmere hvor mange ledere, der anvender føring i deres ledelsesudøvelse. 45

47 5. KONKLUSION Formålet med dette kapitel er at samle delkonklusionerne fra de gennemførte analyser og danne den samlede konklusion i specialet. Konklusionen udgør besvarelsen på problemformulering, der blev formuleret som følgende spørgsmål: Hvorledes kan en ledelsesudøvelse i Forsvaret, baseret på begrebet militær føring, forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag? Ledelsesgrundlaget har vist sig at indeholde to ledelsesperspektiver; risikoledelse og virksomhedsledelse. Ledelsesgrundlagets opdeling og indholdsudfyldelse af disse to perspektiver funderes på et empirisk grundlag, samtidig med at det trækker en tråd fra respektive ledelsesperspektiver gennem karakteren af den type af virksomhed og vilkår, der er karakteristisk for dem, og videre til nogle overordnede og teoretiske modeller. Ledelsesgrundlaget kobler således risikoledelse med operativ (militær) virksomhed og videre med Global Governance, mens det kobler virksomhedsledelse med (administrativ) forvaltningsvirksomhed og videre med New Public Management. Analysen af Ledelsesgrundlaget har afdækket, at dette fastsætter risikoledelse henholdsvis virksomhedsledelse som to poler til forskel fra forbundne yderpunkter i et kontinuum. Dette illustrerer deres modsætningsforhold og indbyrdes konfliktpotentiale. Ledelsesgrundlaget ser risikoledelse og virksomhedsledelse som to ledelsesmæssige idealer, men har i forhold til dette en pragmatisk og handlingsorienteret tilgang og ser derfor, at dette i praksis aldrig vil blive udlevet fuldt ud. Risikoledelse og virksomhedsledelse kan i Ledelsesgrundlaget således betegnes som to idealmodeller. Analyserne har afdækket, at der i tilknytning til hver af Ledelsesgrundlagets to ledelsesperspektiver er knyttet en bestemt betydning. Dette kommer til udtryk ved en række ord og sætninger som terminerer omkring og giver betydningen til ét centralt ord inden for respektive ledelsesperspektiver. Det kan konkluderes, at tillid er centralt inden for risikoledelse, og at det meningsudfyldes af risiko, militær operativt, disciplin, effektiv kommunikation, beslutningsvillighed og -pres, rammevilkår og selvstændighed. Tilsvarende kan det konkluderes, at målelighed er centralt inden for virksomhedsledelse, og at det meningsudfyldes af fredelige forhold, styring og offentlige forvaltningsopgaver. På samme måde som med risikoledelse henholdsvis virksomhedsledelse er føring analyseret med en ledelsesmæssig tilgang for at identificere, hvilken bestemt betydning der er knyttet til denne. Det kan konkluderes, at tillid er centralt inden for føring, og at det meningsudfyldes af Mission Command, fuldspektrumoperationer, disciplin og beslutningstagning og -vilkår. Ved at afdække betydningerne inden for risikoledelse og virksomhedsledelse og betydningen inden for føring blev grundlaget for at analysere, hvorledes en ledelsesudøvelse i Forsvaret, baseret på begrebet militær føring, kan forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag, dannet. Denne analyse har vist, at det ene centrale ord i føring henholdsvis i risikoledelse er det samme, nemlig tillid. Analysen har samtidig fundet, at den række af ord og sætninger, som terminerer omkring og giver betydningen til tillid inden for føring henholdsvis risikoledelse, ikke er ordret identiske, men at de betydninger og meningsudfyldelser, de repræsenterer, er det. 46

48 Analysen har afdækket, at der ikke er nogen betydninger i risikoledelse, som ikke også er i føring og omvendt, og det kan det konkluderes, at føring og risikoledelse korresponderer helt. Det kan tillige konkluderes, at der ikke er nogen sammenhæng eller overlap mellem virksomhedsledelse og føring. Dette betyder således også, at der ikke er nogen betydninger inden for føring, som ikke en genfundet andre steder alle dets indbyggede betydninger er fundet i risikoledelse. Denne opnåede forståelse har også givet en dybere indsigt i karakteren af ovennævnte konfliktpotentiale mellem risikoledelse og virksomhedsledelse og dermed tilsvarende mellem føring og virksomhedsledelse. Det kan konkluderes, at konflikten imellem føring og virksomhedsledelse kan forstås det vil sige tolkes på den måde, at de gensidigt blokerer og dermed udelukker hinanden. Hertil kommer, at de hver især truer hinandens eksistens og entydighed. Det kan derfor konkluderes, at den konflikt og dermed kamp, der er imellem føring og virksomhedsledelse har karakter af en eksistenskamp. Samlet kan det i specialet konkluderes, at en ledelsesudøvelse, baseret på begrebet militær føring, skal forstås som en ren udgave af risikoledelse, hvilket vil sige som den ene af to ledelsesmæssige poler i Forsvarets Ledelsesgrundlag. Føring kan således forstås som det, Ledelsesgrundlaget betragter som en idealmodel, men som det i praksis ikke ser udlevet fuldt ud. Samtidig kan det konkluderes, at en ledelsesudøvelse, baseret på begrebet militær føring, vil have et meget stort konfliktpotentiale i forhold til virksomhedsledelsesdelen af Ledelsesgrundlaget, og at den kamp, der vil udspille sig i mødet imellem disse, vil have karakter af en eksistenskamp. Specialet har således gennemført en analyse af de to ledelsesperspektiver risikoledelse og virksomhedsledelse i Ledelsesgrundlaget henholdsvis en analyse af føring. Ved hjælp af disse analyser er det blevet gjort klart, hvorledes en ledelsesudøvelse i Forsvaret, baseret på begrebet militær føring, kan forstås i rammen af Forsvarets Ledelsesgrundlag, som repræsenterer organisationen Forsvarets opfattelse af god ledelse. 47

49 6. PERSPEKTIVERING Specialet har afdækket, hvorledes en ledelsesudøvelse i Forsvaret kan forstås, hvis den baseres på føring. Specialet udspringer af oplevelser af, at dette ofte er tilfældet. Det har dog ikke været ærindet i specialet, at underbygge denne oplevelse og dermed påstand. Dette har følgelig ikke været et kriterium i forbindelse med valg af teori til brug i specialet, og den anvendte diskursteori har ikke nogen væsentlig forklaringskraft i forhold til dette. En svaghed ved diskursteorien er, at den ikke ser på konkret social interaktion og netop derfor ikke har nogen væsentlig forklaringskraft i forhold til dette. En anden undersøgelse vil således kunne afdække, hvor mange, der i praksis benytter denne form for ledelsesudøvelse. Med dette forbehold in mente, har specialet undersøgt og givet en forståelse af Kampen om den gode ledelse i Forsvaret. I forlængelse af denne opnåede indsigt affødes imidlertid og naturligt ny undren og interesser og dermed nye spørgsmål. Samlet kan det siges, at specialets konklusion giver anledning til mange refleksioner. Disse ses overordnet at gå i to retninger. For det første, hvorledes konklusionen nærmere kan tolkes eller hvilke yderligere spørgsmål, der rejses i forlængelse af denne. For det andet, hvorledes man ellers kan søge at opnå en dybere forståelse for begrebet føring, både i forlængelse af konklusionen men også ved at anvende en helt anden teoretisk indgangsvinkel. Specialet har konkluderet, at føring kan ses som en rendyrket udgave af risikoledelse. Forsvarets definition på god ledelse indeholder en afvejning mellem risikoledelse og virksomhedsledelse. Det er tidligere identificeret, at disse udgør to poler, og at de kan betragtes som idealmodeller. Det virker oplagt i forlængelse heraf at stille spørgsmålet om, hvilke konsekvenser en anvendelse af føring som eneste ledelsesperspektiv giver? Her virker det naturligt at tænke over, at en rendyrket anvendelse af føring som ledelsesperspektiv er det samme som en faktisk ledelsesudøvelse under anvendelse af en idealmodel, som udtrykt ved risikoledelse i Ledelsesgrundlaget. Men hvad kan der generelt siges om en reel ledelsesudøvelse, der samtidig er en teoretisk idealmodel? De umiddelbare tanker virker dystre; en en-perspektivistisk tilgang til og løsning af reelle problemer indeholder ikke kompromisser. Ved en-perspektivistisk forstår jeg her noget med ensidighed, kun at se noget i én sammenhæng og fra ét perspektiv samt det ikke at ændre udsigt lave egenforskydning. Samtidig bringer det nogle totalitære sort-hvide billeder frem, hvor man enten er ven eller fjende, og hvor der ikke eksisterer noget midt imellem. Dette lyder voldsomt, og praksis vil givet ikke få karakter af totalitære tilstande. Omvendt giver det et indtryk af karakteren af en kamp, hvor den ene parts minimumsambition vil være hegemoni. I forlængelse af Ledelsesgrundlagets opstilling af to poler og dermed idealmodeller samt omtale af, at ledelsesudøvelse er en afvejning mellem disse, virker det interessant at se nærmere på, hvorledes dette kunne gøres i praksis. I forhold til Ledelsesgrundlagets tankegang ville dette være en analyse, der således modsat dette speciale, blev rettet mod etikniveauet frem for filosofiniveauet i Ledelsesgrundlaget. Mest interessant synes her at være, hvorledes udfordringen med at afveje og bygge bro mellem risikoledelse og virksomhedsledelse kan håndteres. Dette virker særlig interessant, ikke mindst i forhold til det identificerede meget store konfliktpotentiale mellem disse, og fordi at den kamp, der vil udspille sig i mødet mellem dem, vil have karakter af en eksistenskamp. Kernen i dette spørgsmål bliver således, hvorledes man kan afveje eller bygge bro mellem to idealmodeller, der i deres udgangspunkt har en selvopfattelse af fuldkommenhed? Et andet felt, der virker interessant, og der som udgangspunkt også ville skulle bygge på min oplevelse og tese om føring som en en-perspektivistisk tilgang til ledelsesudøvelse, er dannelse. Teorier inden for læring og identitetsdannelse virker relevante til at undersøge den dannelsesproces, der fører frem til, at man anvender føring som en en-perspektivistisk tilgang til ledelsesudøvelse. 48

50 Dette kommer ikke af sig selv, og i forhold til dette vil dannelse som begreb og teorier inden for dette felt kunne give en forklaringskraft. Enkelte faktorer springer i øjnene og virker oplagte. En teoretisk undersøgelse vil kunne afdække rigtigheden af disse, som kan formuleres med følgende tese: Militære ledere starter som meget unge, det vil sige omkring de 20 år, i Forsvaret. De første ti til femten år foregår deres arbejde i egentlige militære operative enheder, hvor anvendelse af føring har sit udspring og naturligt hører hjemme. Et menneske præges meget i alderen 20-30/35 år, og oplevelserne fra tjenesten i de operative militære enheder sætter derfor markante spor. Disse spor er så stærke, at de videreføres og bliver anvendt i den efterfølgende tjeneste på trods af, at denne måske ikke er i operative militære enheder. Hvis tjenesten de første ti til femten år samtidig omfatter udsendelse to-tre gange i krise- og krigsområder som Afghanistan og Irak, vil prægningen forstærkes. De operative indsættelsesvilkår disse steder trækker i meget høj grad på føring som anvendt ledelsesudøvelse. I forhold til en nærmere undersøgelse af dette virker teorier inden for læring og identitetsdannelse som sagt relevante. Samtidig kunne det kalde på et mere psykologisk perspektiv. Et sådant perspektiv virker interessant og indeholdende stor forklaringskraft, ikke mindst i forhold til at kunne afdække forhold omkring gruppedannelse og betydningen af at føle, man hører til et sted, og i forlængelse heraf det at tage afstand fra noget andet. Den ene undren og interesse afløser den anden, og her finder jeg det relevant at fremhæve, at ovennævnte undersøgelse af dannelse også rejser nogle etiske problemstillinger. Hvilke mennesker er det, der dannes, og hvilke konsekvenser kan det give i andre sammenhænge? I kanten af dette speciale kan således siges at kunne trækkes en forbindelse til de kraftige menneskelige påvirkninger, som danske soldater udsættes for, ikke mindst ved den operative indsættelse i for eksempel Afghanistan. Her kunne det kalde på en mere etisk og sociologisk undersøgelsesteoretisk tilgang til den skitserede problemstilling. Et relevant spørgsmål, der kan stilles på baggrund af specialets konklusion, kunne være om den oplevede kamp er et udtryk for, at Forsvaret, for så vidt angår føring som ledelsesudøvelse, ikke er trådt ud af Den Kolde Krig? Tofting skriver: Selv det mest stabile diskursive system dislokeres af nye begivenheder, der ikke kan forklares, integreres eller på anden måde domestikeres af den pågældende diskurs. Alle diskurser er elastiske, og vil strække sig langt for at give mening til nye begivenheder (Tofting 2004: 12). Kan mine oplevelser i forhold til føring ses i forhold til denne elastik. Dette giver en mistanke om, at den oplevede kamp også kan ses som udtryk for et forsøg på at opretholde føring som meningsunivers. Dette hviler på en tese om, at Forsvaret under Den Kolde Krig fik lov til at leve sit eget liv, uden nogen videre anden offentlig indblanding og kontrol. Den ultimative territorielle eksistenskamp mod Sovjet var det styrende, og så længe Forsvaret troværdigt forberedte sig mod dette, blev der ikke stillet spørgsmål ved noget. Militær nødvendighed kunne være et udtryk for det begreb, som blev brugt som middel til at opretholde en distance til den øvrige offentlighed. Med murens fald i 1989 og Den Kolde Krigs afslutning er der sket en politisering og globalisering af de militære opgaver og en i forhold til tidligere væsentlig tættere kobling mellem sikkerhed og udvikling. Forsvarets opgaver er således blevet væsentligt ændrede og er ikke længere bundet til Danmarks territoriale grænser. Hele den danske offentlige sektor har siden 1983 været genstand for et omfattende moderniseringsprogram, i dag under ét kaldet New Public Management (Greve 2007: 8). Netop New Public 49

51 Management er tidligere blevet behandlet og kædet sammen med virksomhedsledelse det vil sige modsætningen til risikoledelse og dermed føring. Samlet findes der derfor grundlag for at sige, at murens fald og den næsten samtidige øgede fokus på New Public Management med Toftings ord kan betegnes som nye begivenheder i forhold til Forsvaret. Dette kunne være interessant at undersøge nærmere med en diskursanalytisk tilgang. Inden for dette teorifelt synes Fairclough s kritiske diskursanalyse i denne sammenhæng mere relevant end Laclau og Mouffe s diskursteori, som er anvendt her i specialet. Fairclough findes relevant, fordi han netop beskæftiger sig med diskursive forandringer over tid. En sådan undersøgelse ville have en mere historisk tilgang, og mere specifikt ville det i relation til ledelsesudøvelse være interessant at undersøge Forsvaret under Den Kolde Krig for konkurrerende diskurser herunder for, hvilken diskurs der eventuelt indtog en dominerende og måske hegemonisk position. Mistanken kunne lægge på begrebet føring. Så har vi altså, min ven, brug for en stat der kan rykke ud og kæmpe med angriberne til forsvar for hele vor ejendom Altså må det være vor opgave at udvælge, hvilke naturer og hvad slags naturer, der er egnede til at vogte et samfund Men hvordan skal vi nu lade disse mennesker vokse op, og hvordan skal vi lade dem blive opdraget? (Platon, 360 f.kr., 1998: 85-89) 50

52 Tillæg Kildeliste Andersen, Heine & Kaspersen, L.B. (red.), 2005: Klassisk og moderne samfundsteori, Hans Reitzels Forlag, København. Andersen, Ib, 1997: Den skinbarlige virkelighed om valg af samfundsvidenskabelige metoder, Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg. Burr, Vivien, 1995: An introduction to social Constructionism, Sage, London. Dissing, Ole & Laursen, P, 2002: Ledelse i en ny logik ledelsestænkninger og kompetencer. Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg. Durkheim, Émile, * : Om den sociale arbejdsdeling, Hans Reitzels Forlag, København. Forsvarskommandoen, 2007: Forsvarets mission, vision og strategier, FKODIR LE121-0, Forsvarskommandoen, København. Kan også findes på nettet i pjeceform på adressen: Forsvarskommandoen, 2008: Forsvarets Ledelsesgrundlag, FKODIR UV121-5, Forsvarskommandoen, København. Den del der analyseres i specialet er gengivet i bilag 1. Kan også findes på nettet i pjeceform på adressen: Granhof Juhl ApS, 2003: Gregory Bateson & ledelse. Forfattet af Juhl, Andreas Granhof & Søholm, T.M. Tilgængelig på adressen: (hentet ned 15. april 2010). Greve, Carsten (red.), 2007: Offentlig ledelse og styring, Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København. Hærens Officersskole, 1999: Taktisk ordbog, HRN , Hærens Officersskole, Frederiksberg. Ordbogen er klassificeret TIL TJENESTEBRUG og derfor ikke offentlig tilgængelig i sin helhed. Hærens Operative Kommando, 2008: Feltreglement I, Hærens Operative Kommando, Karup. Reglementet er klassificeret TIL TJENESTEBRUG og derfor ikke offentlig tilgængelig i sin helhed. Den del der analyseres i specialet er gengivet i bilag 2. Høpner, James, Jørgensen, T.B., Andersen, T., & Sørensen, H.B., 2007: Modstillinger i organisations- og ledelsesteori, Academica, Århus. Jørgensen, Marianne Winther & Phillips, L., 1999: Diskursanalyse som teori og metode, Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg. 1

53 Klausen, Kurt Klaudi, 2001: Skulle det være noget særligt, Børsens Forlag, København. Kvale, Steinar, 1997: Interview: en introduktion til det kvalitative forskningsinterview, Hans Reitzels Forlag, København. Majgaard, Klaus, 2008: Livet efter NPM Ledelse på kerneforretningens vilkår, i Økonomistyring og Informatik, 23. årgang 2007/2008, nr. 5, s Møller, Lars Reinhardt, 2008: Det danske Pearl Harbor Forsvaret på randen af sammenbrud, Informations forlag, København. Nørgaard, Katrine & Holsting, V., 2006: Internationale operationer i FOKUS, Forsvarsakademiet, København. Kan tillige hentes ned på adressen: Nørgaard, Katrine, Thorbjørnsen, S.R. & Holsting, V., 2008: Militær etik og ledelse i praksis, Forsvarsakademiet, København. Kan tillige hentes ned på adressen: 0ledelse%20i%20praksis.pdf Nørreklit, Hanne, Bendixen, T., Melander, P., Nørreklit, L., 2004: Den danske virksomhedsstyringsmodel et værdibaseret fornuftsregime eller et stressende tælle- og kontrolregime?, i Økonomistyring og Informatik, 19. årgang 2003/2004, nr. 4, s Platon, 360 f.kr., 1998: Staten, Hans Reitzels Forlag, København. Pedersen, Dorthe (red.), 2004: Offentlig ledelse i managementstaten, Forlaget Samfundslitteratur, Frederiksberg. Sørhaug, Tian, [1996] 2001: Om ledelse, Hans Reitzels Forlag, København. Thyssen, Ole, 1994: Kommunikation, kultur og etik, Handelshøjskolens Forlag, København. Tofting, Jacob, 2004: Laclau og Mouffes poststrukturalistiske diskursteori: diskurs, praksis og metode, i Nordiske Udkast, 32. Årgang, nr. 1, 2004, s Weber, Max, * : Magt og bureaukrati, DET lille FORLAG, Frederiksberg. 2

54 Bilag 1 Hjælpepapir til analyse af Forsvarets virkelighed i Forsvarets Ledelsesgrundlag Nedenstående er et udklip af DEL 1 punkt 5. FORSVARETS VIRKELIGHED fra Ledelsesgrundlaget, (FKODIR UV : 3 og 4). Ord og sætninger i relation til risikoledelse er markeret med grøn overstregning. Ord og sætninger i relation til virksomhedsledelse er markeret med turkis overstregning. Den nærmere analyse af betydningerne foretages i specialets punkt Kendetegnene ved de kæmpende diskurser i Ledelsesgrundlaget FORSVARETS VIRKELIGHED Forsvarets opgaver skal løses inden for rammerne af det danske samfunds fastsatte værdier. I den militære ledelsesproces skal mål og midler afvejes nøje i overensstemmelse med det politiske grundlag, og hensyn til andre aktører, der udøver lovlig indflydelse på Forsvarets virke. Vilkårene for ledelse i Forsvaret omfatter såvel det operative virke, som ofte foregår under særligt risikobetonede vilkår som ledelse, der foregår under almindelige vilkår for forvaltning i offentlige organisationer. Forsvaret er en virksomhed, der både har et militært og et civilt islæt, der er tæt forbundne i opgaveløsningen. Det stiller krav til, at ledelse i Forsvaret udøves under hensyntagen til vidt forskellige opgavetyper og medarbejderressourcer. Forsvarets opgaver løses under vidt forskellige og ofte hastigt skiftende vilkår. På den ene side skal Forsvaret løse risikobetonede operative opgaver i overensstemmelse med Forsvarets mission. På den anden side skal Forsvaret drives som enhver anden offentlig virksomhed i Danmark i overensstemmelse med de forvaltningsmæssige rammer, der er gældende i samfundet i almindelighed. Dette fordrer, at ledelse i Forsvaret kan understøtte såvel en ydre som en indre effektivitet. I praksis medfører det, at ledelsen det ene øjeblik skal håndtere komplekse operative opgaver, der kræver militær risikoledelse og i det næste øjeblik skal kunne håndtere optimering af de forvaltningsmæssige opgaver, der kræver virksomhedsledelse. Samtidig stiller det krav om, at der holdes fokus på medarbejdernes vilkår, uanset hvor stort det ydre pres er. Disse forskellige effektivitetskrav stiller store udfordringer til ledelsesudøverens faglige kvalifikationer og personlige kompetencer til at håndtere samtidige og modsatrettede krav. Vilkårene for Forsvarets opgaveløsning nødvendiggør, at ledelsesudøvelse i videst mulig udstrækning delegeres. Kravene til den militære risikoledelse kommer til udtryk i alle dele af Forsvarets operative virke både ved nationale og internationale opgaver. Kompleksiteten i militære operationer kan karakteriseres ved, at de i almindelighed skal målrettes mod en dobbeltsidet opgave. Dels skal de tilveje- 1

55 bringe sikkerhed gennem anvendelse af militære magtmidler, og dels skal de altid bidrage til samfundsmæssig udvikling gennem gensidig tillidsopbygning. I praksis medfører det, at Forsvaret i det ene øjeblik skal kunne kæmpe og i det næste kunne indgå i dialog med aktørerne i operationsområdet. Hertil kommer krav om, at ledelsesudøveren skal kunne indgå i en multinational sammenhæng med forskellige kulturelle og etiske opfattelser. Anvendelse af legitime magtmidler er en grundlæggende forudsætning for Forsvarets operative opgaveløsning, der giver muligheder for at nå mål, der ikke kan nås ad anden vej. Anvendelse af magtmidler frembyder dog væsentlige etiske og fysiske risici. I yderste fald kan opgavens løsning nødvendiggøre, at den enkelte må sætte sit eget eller andres liv på spil og tage andres liv, hvor situationen kræver det. Ledelsesudøverens virke vil være præget af et stort behov for at kunne agere selvstændigt indenfor helhedens ramme samtidig med at den aktuelle operative situation kan kræve, at beslutningstagning gennemføres uden tøven og kommunikeres hurtigt og præcist. I sådanne situationer er det på tilsvarende vis en forudsætning, at ledelsesudøverens undergivne udfører beslutningen med en disciplin, der sikrer, at opgaven løses i den hensigt den er givet. Disciplinen skaber en nødvendig sammenhængskraft i kritiske situationer. Den baserer sig på opbygget tillid til ledelsesudøveren og dennes virke. Kravene til virksomhedsledelse 3 er karakteriseret ved at ledelsesudøveren på den ene side skal stå som garant for en standardiseret opgaveløsning, der fremmer effektivitet og ensartethed i arbejdsprocesser og -resultater og på den anden side kunne udvise fleksibilitet og nytænkning i forhold til nye krav og behov. God ledelse handler også om styring af selve processen mod målopfyldelse, hvor ledelsesudøveren har ansvar for styring af ressourcerne. Styring af virksomhedens aktiviteter er således en vigtig del af ledelsesudøvelsen. Ledelsesudøvelsen handler derfor også om effektiv styring af virksomhedens samlede ressourcer. Det er ikke en eksklusiv topledelsesfunktion at varetage styring. Det er en integreret del af en ledelsesadfærd, der er målrettet, som skaber merværdi, er økonomisk bevidst og sikrer velstrukturerede rammer for samarbejdet i opgaveløsningen. Disse dobbelte vilkår for militær risikoledelse og virksomhedsledelse lader sig vanskeligt adskille i tid og sted, og vil derfor ofte manifestere sig i dilemmaer og paradokser. Opgaveløsningen skal derfor håndteres i en afvejning mellem uforenelige eller modsatrettede hensyn. 3 Styring i Forsvaret (FKODIR LE121-1)

56 Bilag 2 Hjælpepapir til analyse af begrebet føring Nedenstående er et udklip af punkt 1.8. Principper for føring, fra Feltreglement I (HRN ). Bilaget er delt i to for ikke at gøre det for uoverskueligt med for mange forskellige farvemarkeringer samme sted. Del 1 og 2 er således identiske udklip af punkt 1.8. i Feltreglement I, men med følgende forskellige farvemarkeringer: Del 1: Ord og sætninger i relation til fuldspektrumoperationer er markeret med gul overstregning. Ord og sætninger i relation til tillid er markeret med grå overstregning. Del 2: Ord og sætninger i relation til beslutningstagning og -vilkår er markeret med grøn overstregning. Ord og sætninger i relation til Mission Command er markeret med turkis overstregning. Den nærmere analyse af betydningerne, herunder hvorledes ovennævnte tegn fremkommer, foretages i specialets punkt 3.2. Analyse. 1

57 Del 1: ( fuldspektrumoperationer og tillid ) Principper for føring Generelt Kommando er den autoritet, der tillægges føreren m.h.p. at lede og samordne indsættelse af militære styrker og omfatter retten og pligten til at agere. Udøvelsen heraf sker gennem føring Føring er chefens omsætning af sin vilje og hensigt til handling og understøttes af en række aktiviteter, der samlet benævnes føringsvirksomhed (beskrives i pkt ) Føring under fuldspektrumoperationer indebærer, at føreren bl.a. skal forstå og indarbejde følgende i sine beslutninger: Alle indsættelser er kombinationer af opgaver og Lines of Operations, som løses samtidigt ved indsættelse af enhederne i forskellige indsættelsesformer/-måder. Opgaver, som løses i en fase af operationen, vil typisk også have direkte betydning for opgaverne, som skal løses i efterfølgende faser Ingen opgaver løses isoleret, og løsningen af enkeltstående opgaver medfører ikke, at End- State for operationen nås. Det er førerens ansvar altid at se længere frem end blot til den næste planlagte operation eller opgave. De langsigtede konsekvenser skal altid indarbejdes i førerens beslutninger Føring af fuldspektrumoperationer kræver, at føreren skal kunne håndtere overgange mellem de enkelte elementer i hele konfliktspektret, herunder at intensiteten i operationerne kan gå både op og ned. Enhedernes evne til at kunne håndtere disse overgange afhænger i høj grad af fleksibilitet i operationerne og uddannelsesniveauet. Føreren kan ved forudseenhed understøtte disse overgange ved bl.a. at sikre, at troppeinddelingen er hensigtsmæssig, og at enhederne er tildelt tilstrækkelige ressourcer i forhold til de kommende opgaver På alle niveauer bør føring finde sted i rammen af formål og hensigt, som defineres ved begrebet Mission Command. Mission Command er et føringsprincip, der overordnet fokuserer på at føreren bibringer underlagte førere forståelsen for formålet og hensigten med deres opgaver set i rammen af den samlede plan, og de gives den størst mulige handlefrihed under anvendelsen af tildelte ressourcer. Anvendelse af Mission Command indebærer, at førere på alle niveauer skal afbalancere princippet om kræfternes samspil mod underlagte føreres handlefrihed. Mission Command fordrer etablering af tillid og fælles forståelse mellem førerne. Princippet om Mission Command kan omsættes til følgende væsentlige retningslinier: Føreren skal udgive ordrer på en sådan måde, at undergivne førere forstår det overordnede formål, deres egne opgaver, andres opgaver og sammenhængen mellem disse, og således at 2

58 de kan videreføre opgaven eller udnytte pludseligt opståede situationer, selv om forbindelserne [radiokontakt e.l.] afbrydes. Undergivne førere skal vide, hvilket mandat operationerne gennemføres under samt have dækkende ROE. Undergivne førere skal vide hvilken effekt, de skal opnå ved løsning af opgaven og formålet hermed. Undergivne førere skal have rådighed over tilstrækkelige ressourcer til at kunne løse den pålagte opgave. Føreren skal anvende færrest mulige kontrolforanstaltninger og undgå at pålægge unødvendige begrænsninger for sine undergivne førere samt give dem frihed til at udnytte gunstige situationer. Undergivne førere skal have kompetence til at beslutte, hvordan de bedst løser den pålagte opgave Tyngde bør udtrykkes i form af én opgave og én enhed. Førere på det taktiske niveau bør anføre én tyngde i en given operation, men henset til operationens evt. faseopdeling kan det være hensigtsmæssigt at anføre en tyngde i hver fase. Under kampens gennemførelse er ændring af tyngde et af førerens effektive midler til at reagere på ændringer i situationen. Ved førerens ændring af tyngde skal underlagte førere uden nærmere ordre ændre fokus i deres operationer i overensstemmelse hermed Handlefrihed for førerne er væsentlig for anvendelse af Mission Command. Førere på troppeenhedsniveau og højere skal derfor undgå at detailkoordinere planer, men derimod sikre overordnet sammenhæng i og synkronisering af planerne og lade førere på lavere niveauer gennemføre den detaljerede koordination Handlefrihed etableres ved delegering af opgaver, fastsættelse af rammer for opgavens løsning samt allokering af ressourcer. I forbindelse med udarbejdelse af planer er det væsentligt, at delegering af opgaver inddrages. Hovedprincippet er, at jo mere flydende situationen er, desto længere ned skal opgaver delegeres. Herudover skal førere i f.m. planlægningen på et givent niveau normalt indtænke mulighederne for opgaveløsningen to føringsniveauer lavere end sit eget. Allokering af ressourcer er den logiske konsekvens ved delegering af opgaver. En fører, der delegerer opgaver til underlagte enheder skal samtidig sikre sig, at disse er i besiddelse af tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaverne. Det vil ofte være vanskeligt helt præcist at bestemme det eksakte behov for tildeling af midler, hvorfor det normalt må baseres på en vurdering. Det er derfor vigtigt, at undergivne førere ligeledes vurderer egen opgave i relation til tildelte ressourcer, således at tildelingen af midler kan indgå i den efterfølgende koordination. For stor uoverensstemmelse mellem delegering af opgaver og allokering af midler kan påvirke undergivne føreres tillid og moral negativt. 3

59 Tidsparameteren er væsentlig for at sikre effekt af Mission Command. Rettidig og effektiv beslutningstagen er grundlaget for at førere på alle niveauer får de bedst mulige vilkår til at gennemføre egen føringsvirksomhed. Et vigtigt element i føringen er førerens evne til at vurdere, hvorvidt der skal træffes en beslutning og i givet fald vurdere, hvornår den skal træffes. Baggrunden herfor er, at mange taktiske beslutninger skal tages på et ufuldstændigt grundlag, samt at stadige ændringer kan svække enhedernes ydeevne og det underlagte personels tillid til førerne. Den fører, der under kampen beslutter sig i sidste øjeblik, eller som vil have et fuldstændigt beslutningsgrundlag, vil sjældent kunne udnytte gunstige situationer. Ved gennemførelse af særligt stabiliseringsoperationer vil der kunne opstå situationer, hvor tiden i mindre grad er afgørende for operationernes gennemførelse. Derimod er det afgørende, at der eksisterer et solidt beslutningsgrundlag, da en fejlslagen operation vil kunne påvirke den generelle situation i negativ retning Førerens placering afhænger af, hvorledes enhederne er indsat, opgavens karakter og hvilket niveau føreren befinder sig på. En række forhold har overordnet set betydning for førerens placering: Evnen til at vurdere situationen herunder muligheden for at vurdere enhedernes moral, operationsbetingelser og vilkår samt tilstand. Muligheden for ved selvsyn og aktiv påvirkning at sikre sig, at førerens vilje og hensigt gennemtvinges. Adgang til vigtige informationer herunder vurdering af modstanderens handlingsmuligheder. Sikre pålidelige kommunikations- og informationsmidler. Adgang til staben således at den kan støtte føringsvirksomheden. Føreren skal afveje hensynene til ovenstående og skal opholde sig der, hvor han i den aktuelle situation kan påvirke operationerne bedst muligt Føreren skal også være leder. Militært lederskab er projektionen af personlighed og karakter på soldaterne, således at de gør det, der forlanges af dem. En føres evne til at lede afhænger af en lang række faktorer, som det ikke er muligt entydigt at definere, da bl.a. den enkelte føres personlighed er af afgørende betydning. Der er dog en række faktorer, som normalt er relevante at inddrage: Professionel viden. Føreren skal mestre sin profession på relevante niveauer. Herudover bør føreren have en bredere forståelse for den militære metier, hvorved han kan reflektere over eksisterende paradigmer og udvikle egne holdninger til disse. Intellekt. Føreren skal besidde et intellekt, som sætter ham i stand til at forstå komplekse situationer. Dette er grundlaget for at kunne træffe rigtige beslutninger. Intellekt som begreb dækker over mange ting, men for føreren er det væsentligt, at han har evnen til at identificere de centrale dele i en kompleks situation, at han er kreativ og har en sund dømmekraft. Mod og beslutsomhed. Føreren skal have det fysiske mod til at dele risici med soldaterne, men herudover skal han besidde mentalt mod, som sætter ham i stand til at træffe upopulære beslutninger og holde fast i disse trods modstand, hvis han er overbevist om, at de er rigtige. 4

60 Mentalt mod sætter også føreren i stand til at tage fat om problemområder og være der, hvor problemer kan opstå, således han kan støtte og bakke undergivne førere op. Føreren skal være villig til at tage kalkulerede risici m.h.p. at vinde frem for at søge at hindre nederlag ved at være forsigtig. Stort set alle militære operationer indeholder et element af risiko, og det er førerens pligt, at afveje denne risiko mod den gevinst, der kan opnås. Føreren skal være robust mentalt og fysisk. Under operationen betyder dette tillige, at føreren skal hvile i tilstrækkeligt omfang, således at han ikke nedslides unødigt til skade for ham selv og hans evne til at træffe rettidige beslutninger. Selvtillid. Føreren skal udstråle selvtillid, også selvom han måske inderst inde er usikker. Førerens selvtillid skal funderes i professionalisme og ekspertise. Førerens selvtillid giver sig også udslag i, at han er villig til at lytte til konstruktive råd fra f.eks. sin stab, uden frygt for at han mister sin autoritet. En sådan proces viser, at føreren ikke har alle svar, at gode ideer kan blive anvendt, og ikke mindst giver det stabe og underlagte førere indtryk af, at føreren har tillid til dem, hvorved grundlaget for samarbejde og fælles forståelse skabes. Kommunikation. Førerens evne til at kommunikere både mundtligt og skriftligt er vigtig. Kommunikation skal kunne gennemføres på en klar og tydelig måde på baggrund af såvel en grundig som en hastig forberedt befaling eller orientering Føringsvirksomhed m.v. Føringsvirksomhed er de aktiviteter, som chefen bistået af sin stab iværksætter og gennemfører med henblik på at løse en pålagt opgave. Føringsvirksomhed gennemføres principielt i følgende faser: Modtagelse af varsel, befalingsmodtagelse, operative overvejelser inklusiv varsel til enheder og stabsrekognoscering, foreløbig befalingsudgivelse, rekognoscering med dispositionsenhederne, endelig befalingsudgivelse, kontrol og indøvelse med stab og dispositionsenheder, og føring under indsættelse. Føringsvirksomhed initieres normalt ved en befalingsmodtagelse eller en ændring af situationen. Føringsvirksomheden operationaliserer førerens vilje og hensigt. Føringsvirksomheden gennemføres som beskrevet i Feltreglement III

61 Del 2: ( beslutningstagning og -vilkår og Mission Command ) Principper for føring Generelt Kommando er den autoritet, der tillægges føreren m.h.p. at lede og samordne indsættelse af militære styrker og omfatter retten og pligten til at agere. Udøvelsen heraf sker gennem føring Føring er chefens omsætning af sin vilje og hensigt til handling og understøttes af en række aktiviteter, der samlet benævnes føringsvirksomhed (beskrives i pkt ) Føring under fuldspektrumoperationer indebærer, at føreren bl.a. skal forstå og indarbejde følgende i sine beslutninger: Alle indsættelser er kombinationer af opgaver og Lines of Operations, som løses samtidigt ved indsættelse af enhederne i forskellige indsættelsesformer/-måder. Opgaver, som løses i en fase af operationen, vil typisk også have direkte betydning for opgaverne, som skal løses i efterfølgende faser Ingen opgaver løses isoleret, og løsningen af enkeltstående opgaver medfører ikke, at End- State for operationen nås. Det er førerens ansvar altid at se længere frem end blot til den næste planlagte operation eller opgave. De langsigtede konsekvenser skal altid indarbejdes i førerens beslutninger Føring af fuldspektrumoperationer kræver, at føreren skal kunne håndtere overgange mellem de enkelte elementer i hele konfliktspektret, herunder at intensiteten i operationerne kan gå både op og ned. Enhedernes evne til at kunne håndtere disse overgange afhænger i høj grad af fleksibilitet i operationerne og uddannelsesniveauet. Føreren kan ved forudseenhed understøtte disse overgange ved bl.a. at sikre, at troppeinddelingen er hensigtsmæssig, og at enhederne er tildelt tilstrækkelige ressourcer i forhold til de kommende opgaver På alle niveauer bør føring finde sted i rammen af formål og hensigt, som defineres ved begrebet Mission Command. Mission Command er et føringsprincip, der overordnet fokuserer på at føreren bibringer underlagte førere forståelsen for formålet og hensigten med deres opgaver set i rammen af den samlede plan, og de gives den størst mulige handlefrihed under anvendelsen af tildelte ressourcer. Anvendelse af Mission Command indebærer, at førere på alle niveauer skal afbalancere princippet om kræfternes samspil mod underlagte føreres handlefrihed. Mission Command fordrer etablering af tillid og fælles forståelse mellem førerne. Princippet om Mission Command kan omsættes til følgende væsentlige retningslinier: Føreren skal udgive ordrer på en sådan måde, at undergivne førere forstår det overordnede formål, deres egne opgaver, andres opgaver og sammenhængen mellem disse, og således at 6

62 de kan videreføre opgaven eller udnytte pludseligt opståede situationer, selv om forbindelserne [radiokontakt e.l.] afbrydes. Undergivne førere skal vide, hvilket mandat operationerne gennemføres under samt have dækkende ROE. Undergivne førere skal vide hvilken effekt, de skal opnå ved løsning af opgaven og formålet hermed. Undergivne førere skal have rådighed over tilstrækkelige ressourcer til at kunne løse den pålagte opgave. Føreren skal anvende færrest mulige kontrolforanstaltninger og undgå at pålægge unødvendige begrænsninger for sine undergivne førere samt give dem frihed til at udnytte gunstige situationer. Undergivne førere skal have kompetence til at beslutte, hvordan de bedst løser den pålagte opgave Tyngde bør udtrykkes i form af én opgave og én enhed. Førere på det taktiske niveau bør anføre én tyngde i en given operation, men henset til operationens evt. faseopdeling kan det være hensigtsmæssigt at anføre en tyngde i hver fase. Under kampens gennemførelse er ændring af tyngde et af førerens effektive midler til at reagere på ændringer i situationen. Ved førerens ændring af tyngde skal underlagte førere uden nærmere ordre ændre fokus i deres operationer i overensstemmelse hermed Handlefrihed for førerne er væsentlig for anvendelse af Mission Command. Førere på troppeenhedsniveau og højere skal derfor undgå at detailkoordinere planer, men derimod sikre overordnet sammenhæng i og synkronisering af planerne og lade førere på lavere niveauer gennemføre den detaljerede koordination Handlefrihed etableres ved delegering af opgaver, fastsættelse af rammer for opgavens løsning samt allokering af ressourcer. I forbindelse med udarbejdelse af planer er det væsentligt, at delegering af opgaver inddrages. Hovedprincippet er, at jo mere flydende situationen er, desto længere ned skal opgaver delegeres. Herudover skal førere i f.m. planlægningen på et givent niveau normalt indtænke mulighederne for opgaveløsningen to føringsniveauer lavere end sit eget. Allokering af ressourcer er den logiske konsekvens ved delegering af opgaver. En fører, der delegerer opgaver til underlagte enheder skal samtidig sikre sig, at disse er i besiddelse af tilstrækkelige ressourcer til at løse opgaverne. Det vil ofte være vanskeligt helt præcist at bestemme det eksakte behov for tildeling af midler, hvorfor det normalt må baseres på en vurdering. Det er derfor vigtigt, at undergivne førere ligeledes vurderer egen opgave i relation til tildelte ressourcer, således at tildelingen af midler kan indgå i den efterfølgende koordination. For stor uoverensstemmelse mellem delegering af opgaver og allokering af midler kan påvirke undergivne føreres tillid og moral negativt. 7

63 Tidsparameteren er væsentlig for at sikre effekt af Mission Command. Rettidig og effektiv beslutningstagen er grundlaget for at førere på alle niveauer får de bedst mulige vilkår til at gennemføre egen føringsvirksomhed. Et vigtigt element i føringen er førerens evne til at vurdere, hvorvidt der skal træffes en beslutning og i givet fald vurdere, hvornår den skal træffes. Baggrunden herfor er, at mange taktiske beslutninger skal tages på et ufuldstændigt grundlag, samt at stadige ændringer kan svække enhedernes ydeevne og det underlagte personels tillid til førerne. Den fører, der under kampen beslutter sig i sidste øjeblik, eller som vil have et fuldstændigt beslutningsgrundlag, vil sjældent kunne udnytte gunstige situationer. Ved gennemførelse af særligt stabiliseringsoperationer vil der kunne opstå situationer, hvor tiden i mindre grad er afgørende for operationernes gennemførelse. Derimod er det afgørende, at der eksisterer et solidt beslutningsgrundlag, da en fejlslagen operation vil kunne påvirke den generelle situation i negativ retning Førerens placering afhænger af, hvorledes enhederne er indsat, opgavens karakter og hvilket niveau føreren befinder sig på. En række forhold har overordnet set betydning for førerens placering: Evnen til at vurdere situationen herunder muligheden for at vurdere enhedernes moral, operationsbetingelser og vilkår samt tilstand. Muligheden for ved selvsyn og aktiv påvirkning at sikre sig, at førerens vilje og hensigt gennemtvinges. Adgang til vigtige informationer herunder vurdering af modstanderens handlingsmuligheder. Sikre pålidelige kommunikations- og informationsmidler. Adgang til staben således at den kan støtte føringsvirksomheden. Føreren skal afveje hensynene til ovenstående og skal opholde sig der, hvor han i den aktuelle situation kan påvirke operationerne bedst muligt Føreren skal også være leder. Militært lederskab er projektionen af personlighed og karakter på soldaterne, således at de gør det, der forlanges af dem. En føres evne til at lede afhænger af en lang række faktorer, som det ikke er muligt entydigt at definere, da bl.a. den enkelte føres personlighed er af afgørende betydning. Der er dog en række faktorer, som normalt er relevante at inddrage: Professionel viden. Føreren skal mestre sin profession på relevante niveauer. Herudover bør føreren have en bredere forståelse for den militære metier, hvorved han kan reflektere over eksisterende paradigmer og udvikle egne holdninger til disse. Intellekt. Føreren skal besidde et intellekt, som sætter ham i stand til at forstå komplekse situationer. Dette er grundlaget for at kunne træffe rigtige beslutninger. Intellekt som begreb dækker over mange ting, men for føreren er det væsentligt, at han har evnen til at identificere de centrale dele i en kompleks situation, at han er kreativ og har en sund dømmekraft. Mod og beslutsomhed. Føreren skal have det fysiske mod til at dele risici med soldaterne, men herudover skal han besidde mentalt mod, som sætter ham i stand til at træffe upopulære beslutninger og holde fast i disse trods modstand, hvis han er overbevist om, at de er rigtige. 8

64 Mentalt mod sætter også føreren i stand til at tage fat om problemområder og være der, hvor problemer kan opstå, således han kan støtte og bakke undergivne førere op. Føreren skal være villig til at tage kalkulerede risici m.h.p. at vinde frem for at søge at hindre nederlag ved at være forsigtig. Stort set alle militære operationer indeholder et element af risiko, og det er førerens pligt, at afveje denne risiko mod den gevinst, der kan opnås. Føreren skal være robust mentalt og fysisk. Under operationen betyder dette tillige, at føreren skal hvile i tilstrækkeligt omfang, således at han ikke nedslides unødigt til skade for ham selv og hans evne til at træffe rettidige beslutninger. Selvtillid. Føreren skal udstråle selvtillid, også selvom han måske inderst inde er usikker. Førerens selvtillid skal funderes i professionalisme og ekspertise. Førerens selvtillid giver sig også udslag i, at han er villig til at lytte til konstruktive råd fra f.eks. sin stab, uden frygt for at han mister sin autoritet. En sådan proces viser, at føreren ikke har alle svar, at gode ideer kan blive anvendt, og ikke mindst giver det stabe og underlagte førere indtryk af, at føreren har tillid til dem, hvorved grundlaget for samarbejde og fælles forståelse skabes. Kommunikation. Førerens evne til at kommunikere både mundtligt og skriftligt er vigtig. Kommunikation skal kunne gennemføres på en klar og tydelig måde på baggrund af såvel en grundig som en hastig forberedt befaling eller orientering Føringsvirksomhed m.v. Føringsvirksomhed er de aktiviteter, som chefen bistået af sin stab iværksætter og gennemfører med henblik på at løse en pålagt opgave. Føringsvirksomhed gennemføres principielt i følgende faser: Modtagelse af varsel, befalingsmodtagelse, operative overvejelser inklusiv varsel til enheder og stabsrekognoscering, foreløbig befalingsudgivelse, rekognoscering med dispositionsenhederne, endelig befalingsudgivelse, kontrol og indøvelse med stab og dispositionsenheder, og føring under indsættelse. Føringsvirksomhed initieres normalt ved en befalingsmodtagelse eller en ændring af situationen. Føringsvirksomheden operationaliserer førerens vilje og hensigt. Føringsvirksomheden gennemføres som beskrevet i Feltreglement III