KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET

Transkript

1 FORSVARSAKADEMIET Institut for Ledelse og Organisation VUT II/L Stabskursus Kaptajnløjtnant Thomas Gudmandsen 16. april 2012 KAMPEN OM LEDELSESRUMMET I FORSVARET Ledelsesdiskurser og Forsvarets Ledelsesgrundlag

2 Specialets titel Kampen om ledelsesrummet i Forsvaret - Ledelsesdiskurser og Forsvarets Ledelsesgrundlag Problemformulering Hvordan harmonerer chefvirketankegangen med Forsvarets nye ledelsestankegang? Vejleder Kristian Brobæk Madsen, cand.merc.fil. Konsulent ved Institut for Ledelse og Organisation Antal ord ord Forfatter Kaptajnløjtnant Thomas Gudmandsen i

3 ABSTRACT In 2008 the Danish Defence published a new management mindset. None of the existing management publications were revised on this occasion. Therefore this thesis seeks to answer the following question: How does the management mindset for the commanding officers in the Danish navy correspond with the new management mindset for the Danish defence? To answer this question the thesis uses Laclau and Mouffe s Discourse Theory in the frame of a Social Constructionism perspective. The examination is carried out through three analyses. The first two analyses examine how management is articulated in the two mindsets and what they respectively see as the managers main focus area. The third analysis examine where the two mindsets correlates or collides. On the basis of the three analyses this thesis concludes that the two mindsets articulate management very differently and they point to very different focus areas. The main conclusion, however, suggest only one serious discrepancy between the two mindsets; the manager s ability and right to make independent appraisals of the cooperation with other actors in the theatre. Apart from this the two mindsets correspond. ii

4 RESUMÉ Dette speciale er motiveret af en forundring over, hvordan Forsvaret kan implementere en ny og overordnet ledelsestankegang, uden at de eksisterende ledelsesdokumenter bliver tilpasset de retningslinjer for ledelse, som er fastlagt heri. På denne baggrund er følgende problemformulering udledt: Hvordan harmonerer chefvirketankegangen med Forsvarets nye ledelsestankegang? Hvordan italesættes ledelse i de respektive ledelsestankegange? Hvad ser de respektive ledelsestankegange som lederens fokusområder? Hvor korrelerer eller kolliderer de dominerende ledelsesdiskurser i de respektive ledelsestankegange? Til at svare på ovenstående problemformulering bestemmes indledningsvis det empiriske grundlag. Jeg vælger at undersøge, hvordan ledelse italesættes i de to ledelsestankegange, samt hvad de hver især ser som lederens fokusområder. Med dette som baggrund vælger jeg at koncentrere min undersøgelse om de dokumenter, der siger noget om de to ledelsestankegange. Dermed finder jeg, at den primære empiri udgøres af henholdsvis Forsvarets Ledelsesgrundlag og Midlertidig Instruks for Skibschefen som de rammesættende dokumenter for de to ledelsestankegange. Da jeg er interesseret i at bestemme, hvordan de to ledelsestankegange harmonerer, er det oplagt at vælge en analysemodel, der kan undersøge deres indbyrdes forhold. Jeg vælger derfor at anlægge et socialkonstruktionistisk perspektiv og i den ramme gennemføre en diskursanalyse. Jeg vælger at konstruere mit teoretiske analyseværktøj med baggrund i Laclau og Mouffe s diskursteori og supplere dette med Fairclough s begreber om diskursorden. Diskursteorien lægger op til, at der ledes efter betydninger i empirien frem for en opgørelse af antallet af forekomster af specifikke gloser og termer, og jeg har i tråd med dette opbygget et teoriværktøj, der følger denne præmis. iii

5 Der gennemføres en tredelt analyse, hvor jeg først analyserer Forsvarets nye ledelsestankegang for at bestemme, hvordan ledelse italesættes heri samt for at identificere det, der ses som lederens fokusområder. Dernæst analyserer jeg chefvirketankegangen med samme sigte som oven for beskrevet. Efterfølgende gennemføres en komparativ analyse, hvor jeg søger at identificere, hvor de to ledelsestankegange korrelerer henholdsvis kolliderer for derved at kunne bestemme, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. Resultaterne af de tre analyser samles herefter, hvorved den endelige konklusion dannes. Slutteligt perspektiveres de overvejelser, som konklusionen giver anledning til. I analysen af Forsvarets nye ledelsestankegang er det bestemt, at denne ledelsestankegang repræsenteres af Forsvarets ledelsesdiskurs. Resultater, relationer, fornyelse og stabilitet er efterfølgende identificeret som de fire nodalpunkter, som denne ledelsesdiskurs udkrystalliseres omkring. Jeg har fundet en række tegn i form af gloser, termer og sætninger, der meningsudfylder disse nodalpunkter, hvilket peger på, at nodalpunktet resultater udgør lederens primære fokusområde. Denne analyse afdækker endvidere, at ledelse i Forsvarets nye ledelsestankegang bliver italesat som et samspil og en balance mellem det, Forsvaret antager om god ledelse og de kendetegn for god ledelse, som Forsvaret ønsker at fremme. Det peger således på, at ledere i Forsvaret skal have en grundlæggende forståelse for det komplekse spændingsfelt af forskelligartede opgaver, som Forsvaret skal løse. Til analysen af chefvirketankegangen er det bestemt, at denne ledelsestankegang udgøres af chefvirkediskursen. Analysen afdækker, at chefvirkediskursen udkrystalliseres omkring nodalpunkterne dristighed og ansvar. De identificerede tegn i form af gloser, termer og sætninger, der meningsudfylder disse nodalpunkter, peger på, at nodalpunktet dristighed er skibschefens primære fokusområde. Analysen afdækker endvidere, at ledelse i chefvirketankegangen italesættes som et balanceret kompromis mellem at udvise det formelle ansvar over for opgaveløsningen gennem korrekt adfærd og delegering af opgavebyrden og at udvise fornøden dristighed i opgaveløsningen ved at vise tillid til sine undergivne og fremstå som det gode eksempel. Skibschefen skal således have en grundlæg- iv

6 gende forståelse for de særegne opgaver, som søværnets enheder skal løse i såvel fredstid som i krigstid. Analysen af, hvordan de to ledelsestankegange harmonerer, afslører, at chefvirketankegangen generelt kan finde meningssammenhænge i Forsvarets nye ledelsestankegang, men at de på ét punkt kolliderer. Chefvirketankegangen lægger således vægt på skibschefens bevilligede ret og pligt til at foretage selvstændige skøn i forhold til relationer med andre aktører, hvilket ikke italesættes i Forsvarets nye ledelsestankegang. Dette forhold peger på, at der således potentielt udspiller sig en kamp mellem de to ledelsestankegange. Samlet konkluderes det, at skibscheferne i søværnet almindeligvis trygt kan efterleve begge ledelsestankegange samtidig, og skulle situationen opstå, hvor skibschefen skal foretage en vurdering i forhold til andre aktører, så lægger Forsvarets nye ledelsestankegang op til, at der antages en pragmatisk tilgang. v

7 INDHOLDSFORTEGNELSE ABSTRACT... ii RESUMÉ... iii INDHOLDSFORTEGNELSE... vi 1. INDLEDNING Motivation og relevans Problemdiskussion Problemformulering Afgrænsning Empiri Forsvarets nye ledelsestankegang Chefvirketankegangen Supplerende empiri Teori Videnskabsteoretisk filosofi Diskursanalyse Teoriforståelse Operationalisering af teori Analyseramme Analysemodel Begrebsafklaring Validitet Reliabilitet Formalia ANALYSE AF FORSVARETS NYE LEDELSESTANKEGANG Indledning Diskursordenens elementer Bestemmelse og midlertidig fiksering af nodalpunkter Identifikation af meningsfyldende tegn Kontekst for dokumenternes tilblivelse Delkonklusion vi

8 3. ANALYSE AF CHEFVIRKET Indledning Diskursordenens elementer Bestemmelse og midlertidig fiksering af nodalpunkter Identifikation af meningsfyldende tegn Kontekst for dokumenternes tilblivelse Delkonklusion ANALYSE AF HVORDAN CHEFVIRKETANKEGANGEN HARMONERER MED FORSVARETS NYE LEDELSESTANKEGANG Indledning Chefvirkediskursen sammenholdt med Forsvarets ledelsesdiskurs Delkonklusion KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Konklusion Perspektivering Afslutning BIBLIOGRAFI BILAGSLISTE Bilag 1 Bilag 1 til tillæg B til Direktiv for SOK instrukser (Midlertidig Instruks for Skibschefen). Bilag 2 Bilag 6 til tillæg B til Direktiv for SOK instrukser (Instruks for vagtchefen). Bilag 3 Bilag 9 til tillæg B til Direktiv for SOK instrukser (Instruks for navigationsbefalingsmanden). Bilag 4 CH ORDRE nr Vagtchefstjeneste i VIBEN. vii

9 1. INDLEDNING Dette speciale er udarbejdet på baggrund af en forundring over, hvordan Forsvaret kan implementere en ny ledelsestankegang med Forsvarets Ledelsesgrundlag som overordnet ledelsesdirektiv, uden at Forsvarets eksisterende ledelsesdokumenter bliver tilpasset de retningslinjer for ledelse, som er fastlagt heri Motivation og relevans. Forsvarets Ledelsesgrundlag blev udsendt i april 2008 som overordnet ledelsesdirektiv med det formål at skabe en fælles forståelse af god moderne ledelse for alle Forsvarets ansatte. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 5). Der eksisterer i forvejen en række ledelsesdokumenter i Forsvaret, som umiddelbart hverken erstattes eller tilpasses ved implementeringen af Forsvarets Ledelsesgrundlag. Midlertidig Instruks for Skibschefen er et af disse ledelsesdokumenter, og netop dette dokument har en helt særlig betydning i søværnet. Officererne i søværnet får kendskab til instruksen allerede ved deres grunduddannelse, hvor den studerende skal erhverve sig viden om og kunne anvende instruksen for at kunne forrette tjeneste som vagthavende navigatør i flådens skibe (Søværnets Officersskole, 2010, s. 5). Ydermere indeholder den skriftlige prøve ved uddannelsen af søværnets skibschefer spørgsmål i visse elementer fra denne instruks. Af mere kulturelt betingede eksempler kan nævnes, at chefen for Søværnets Operative Kommando overdrager et indbundet og personligt signeret eksemplar af Midlertidig Instruks for Skibschefen til alle nyudnævnte skibschefer ved dennes tiltrædelsessamtale. Titlen Midlertidig instruks er desuden fastholdt på trods af, at instruksen i 2005 blev gjort permanent i forbindelse med en større revision af søværnets samlede kompleks af instrukser. 1

10 Søværnets skibschefer er således fra deres karrieres begyndelse opdraget til at efterleve denne instruks, og de har alle et indgående kendskab til den særegne status, som instruksen har i søværnet. For udenforstående kan det virke paradoksalt, at søværnet ikke blot fortsat gør brug af, men ligefrem hæger om en instruks fra 1943, som tilmed er betegnet midlertidig (Bork, 2010, s. 115). Instruksen blev forfattet under Anden Verdenskrig af daværende orlogskaptajn, senere admiral, E. J. C. Qvistgaard. Det var i en tid, hvor en patriarkalsk og autoritær ledelsesopfattelse var fremherskende, og den reflekterer flere hundrede års erfaringer og traditioner (Søværnets Officersskole, 2010, s. 5). Instruksen blev approberet ved Kongelig Resolution den 3. marts 1943 i kundgørelse B som Midlertidig Instruks for Skibschefen. Til trods for at opfattelsen af ledelsesudøvelse i Forsvaret løbende er blevet udviklet, er der kun foretaget små og mindre betydningsfulde rettelser til Midlertidig Instruks for Skibschefen. Viceadmiral (pensioneret) Jørgen F. Bork skriver i forordet på den indbundne version: at Midlertidig Instruks for Skibschefen i ganske særlig grad tydeliggør skibschefens ansvar og pligter, og udstikker retningslinjerne for hans optræden i krig. Ifølge ham, beskriver Midlertidig Instruks for Skibschefen stort set alle forhold ved skibschefens virke fra administration og økonomistyring til egentlig krig. Midlertidig Instruks for Skibschefen benytter begrebet chefvirket til at beskrive den helt særlige tankegang for chefens udøvelse af ledelse om bord i søværnets skibe. Forsvarets Ledelsesgrundlag benytter begreberne virksomhedsledelse og risikoledelse til at beskrive de samme forhold. Begge dokumenter beskriver således, hvordan en leder skal kunne manøvrere i såvel den daglige drift af enheden/virksomheden som under kamp-/krigsforhold. 2

11 Kontreadmiral Kurt Birger Jensen slutter i autorisationen af Midlertidig Instruks for Skibschefen med at skrive; Følgelig skal instruksen betragtes som en ramme for chefvirket, der skal bestrides i overensstemmelse med den ånd og de holdninger denne instruks beskriver under samtidig iagttagelse af søværnets og Forsvarets opdaterede reglementariske grundlag. (Qvistgaard, 1943, s. 1). Denne noget tvetydige formulering forstærker blot den beskrevne forundring. På den ene side er Midlertidig Instruks for Skibschefen rammen for chefvirket, og skibschefen skal følge den ånd og de holdninger, som instruksen beskriver, og på den anden side skal skibschefen iagttage det opdaterede reglementariske grundlag. Dét, at skibschefen blot skal iagttage det opdaterede reglementariske grundlag, kunne tyde på, at admiralen sætter Midlertidig Instruks for Skibschefen over det opdaterede reglementariske grundlag Problemdiskussion. Som beskrevet ovenfor, er dette speciale motiveret af en forundring over, hvordan Forsvaret kan implementere en ny ledelsestankegang med Forsvarets Ledelsesgrundlag som overordnet ledelsesdirektiv, uden at Forsvarets eksisterende ledelsesdokumenter bliver tilpasset dette direktiv. I lyset af ovenstående kan man iagttage det som om, at implementeringen af denne ny ledelsestankegang indebærer en kamp om selve ledelsesrummet i Forsvaret. Det sætter spørgsmålstegn ved, om de eksisterende ledelsesdokumenter i Forsvaret harmonerer med denne nye ledelsestankegang og således også med Forsvarets Ledelsesgrundlag som det overordnede og rammesættende ledelsesdirektiv? Til at undersøge dette vurderer jeg, at det er relevant at identificere de eventuelle kollisioner eller sammenfald, der måtte være mellem de dominerende ledelsesdiskurser i henholdsvis chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang. Det vil derfor være naturligt at inddrage diskursanalysen som teoretisk undersøgelsesværktøj. 3

12 Arbejdshypotesen for dette speciale er, at der udspiller sig en diskursiv kamp mellem chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang, og at de dermed står i et antagonistisk forhold til hinanden Problemformulering. På baggrund af ovenstående kan følgende problem formuleres: Hvordan harmonerer chefvirketankegangen med Forsvarets nye ledelsestankegang? Hvordan italesættes ledelse i de respektive ledelsestankegange? Hvad ser de respektive ledelsestankegange som lederens fokusområder? Hvor korrelerer eller kolliderer de dominerende ledelsesdiskurser i de respektive ledelsestankegange? Afgrænsning. I Forsvarets Ledelsesgrundlag beskrives begrebet chefvirke som et udtryk for en særlig situationsbestemt ledelsesform, der knytter sig til operationer (Forsvarskommandoen, 2008, s. 15). Forsvarets Ledelsesgrundlag anfører ydermere, at chefvirke knyttes sammen med risikoledelse. Idet jeg finder, at Midlertidig Instruks for Skibschefen dækker over både de forvaltningsmæssige og de operative vilkår, som skibschefen skal forholde sig til, har jeg valgt at benytte begrebet chefvirke i en bredere kontekst. I dette speciale er begreberne risikoledelse og virksomhedsledelse således begge indeholdt i begrebet chefvirke. Når det er sagt, er det vigtigt at påpege, at Midlertidig Instruks for Skibschefen alene dækker ledelsesudøvelse om bord i søværnets skibe, idet Søværnets Operative Kommando har udgivet en række andre instrukser, der dækker ledelsesudøvelse ved søværnets tjenestesteder i land. Med ovenstående problemformulering har jeg således valgt udelukkende at undersøge begrebet chefvirke i forbindelse med ledelsesudøvelsen om bord i Søværnets skibe. Dermed har jeg bevidst fravalgt at undersøge, om dette begreb eventuelt benyttes i andre sammenhænge i forbindelse med ledelsesudøvelse i Forsvaret. 4

13 1.3. Empiri. 1 I forlængelse af den indledende forundring, og opstilling af problemformulering vil jeg i dette afsnit argumentere for mit valg af empiri. Problemformuleringen lægger op til en komparativ analyse af Forsvarets nye ledelsestankegang og chefvirketankegangen. Jeg vælger at arbejde inden for det socialkonstruktionistiske 2 paradigme, og jeg vil således anskue den valgte empiri som emner for undersøgelse frem for kilder (Darmer, Jordansen, Madsen, & Thomsen, 2010, s. 285). Jeg søger dermed ikke at få en mere nøjagtig viden om ledelse men derimod en forståelse af, hvordan de to ledelsestankegange korresponderer set i forhold til den kontekst, som de er blevet til i. Begrundelse for valg af det socialkonstruktionistiske paradigme som videnskabsteoretisk ståsted bliver beskrevet i afsnit Problemdiskussionen indeholder to elementer, som bør undersøges nærmere i relation til udvælgelse af relevant empiri. Disse elementer er Forsvarets nye ledelsestankegang og chefvirketankegangen. Disse behandles nedenfor Forsvarets nye ledelsestankegang. Som angivet i afsnit 1.1. har Forsvarskommandoen i april 2008 udgivet Forsvarets Ledelsesgrundlag som overordnet ledelsesdirektiv. Formålet med dette dokument er at skabe en fælles forståelse af god moderne ledelse for alle Forsvarets ansatte (Forsvarskommandoen, 2008, s. 5). Forsvarets Ledelsesgrundlag gælder for alle medarbejdere i Forsvaret, men det er især målrettet Forsvarets ledere, idet de har ansvaret for den fælles opgaveløsning, og at denne sker effektivt og etisk korrekt. Ledelsesgrundlaget beskriver en overordnet fælles ledelsesforståelse, som al ledelsesudøvelse i Forsvaret skal tage afsæt i, og det bestemmer ydermere et fælles sprog for ledelse (Forsvarskommandoen, 2008, s. 7). 1 Indhentning af empiri er afsluttet Den videnskabsteoretiske forskel mellem begreberne socialkonstruktivisme og socialkonstruktionisme vil ikke blive behandlet, da det ligger uden for dette speciales undersøgelsesfelt. Jeg har valgt at bekende mig til Marianne Winther Jørgensen og Louise Philips fortolkning af begreberne, og jeg anvender dermed betegnelsen socialkonstruktionisme. 5

14 I Forsvarets Ledelsesgrundlag står der, at Forsvarets Ledelsesgrundlag har skabt det nødvendige bindemiddel mellem Forsvarets mission, vision og strategier samt Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem, som begge blev lanceret i Tilsammen danner disse tre elementer rammerne for Forsvarets tanker om ledelse, tanker der skaber sammenhæng mellem Forsvarets virkelighed, det Forsvaret antager om god ledelse og de kendetegn for god ledelse, som Forsvaret vil fremme (Forsvarskommandoen, 2008, s. 8). Denne tankegang består af en ledelsesfilosofi og en ledelsesetik, der danner grundlaget for de normer, der opstilles for god ledelsesadfærd i Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem. På baggrund af ovenstående anvendes de tre dokumenter: Forsvarets Ledelsesgrundlag, Forsvarets mission, vision og strategier samt Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem som primær empiri til at belyse Forsvarets nye overordnede og rammesættende ledelsessyn. De tre dokumenter, som udgør Forsvarets nye ledelsestankegang, opererer dog på forskellige niveauer. Hvor Forsvarets mission, vision og strategier skal danne et billede af, hvad Forsvaret er og skal være fremover, er formålet med Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem at tjene som konkret værktøj i udviklingen og bedømmelsen af personellet. Forsvarets Ledelsesgrundlag, som er bindemidlet mellem de to førstnævnte dokumenter, fokuserer på forståelse af ledelse samt ledelsesudøvelse i praksis, og da jeg ønsker at undersøge, hvordan en eksisterende ledelsestankegang harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang, vil hovedvægten derfor være lagt på dette dokument Chefvirketankegangen. Midlertidig Instruks for Skibschefen udgør skibschefens vigtigste ledelsesdokument. Skibschefen skal i praksis efterleve en lang række love, bestemmelser, direktiver, instrukser, vejledninger mv. i ledelsen af sin enhed, men det forhold tager instruksen i vidt omfang højde for. Hvor andre specifikke dokumenter er gældende, beskriver Midlertidig Instruks for Skibschefen kun feltet generelt. Instruksen beskæftiger sig primært med skibschefens virke for så vidt angår ansvar, organisering, uddannelse, tilsynspligt mv. 6

15 Instruksen er opbygget som et opslagsværk bestående af 13 kapitler med tilsammen 140 paragraffer. Emnerne for de 13 kapitler er: I. Ansvar. II. Ekvipering. III. Organisation. IV. Krigsberedskab, Uddannelse og øvelser. V. Navigering. VI. Omsorg for Skib og Besætning. VII. Regnskabsvæsen. VIII. Retsvæsen. IX. Forhold overfor andre Myndigheder. X. Optræden i Krig. XI. Forskellige Instruktioner. XII. Overlevering af Kommandoen. XIII. Oplægning. Kommandostrygning. Udover Midlertidig Instruks for Skibschefen er der af Søværnets Operative Kommando udfærdiget en række detailinstrukser for skibschefens undergivne nøglepersonel. Disse tager alle afsæt i Midlertidig Instruks for Skibschefen, som den overordnede og rammesættende instruks. Samtlige disse detailinstrukser indgår i Direktiv for SOK instrukser tillæg B. Til brug for dette speciale er følgende af disse detailinstrukser bilagt: Bilag 1 Instruks for skibschefen. Bilag 2 Instruks for vagtchefen. Bilag 3 Instruks for navigationsbefalingsmanden. Skibschefen udgiver desuden en række chefordre, som udstikker retningslinjerne for besætningens opgaveløsning samt generel adfærd i tjenesten. Disse chefordrer udfærdiges ligeledes med Midlertidig Instruks for Skibschefen for øje. Jeg benytter i denne undersøgelse de senest udgivne chefordre for det nu oplagte og udfasede Missilfartøj VIBEN. Følgende af VIBENs chefordre er bilagt: Bilag 4 - CH ORDRE NR. 01 VAGTCHEFSTJENESTE I VIBEN. 7

16 Da alle disse instrukser og ordre er tæt knyttet, vurderes de relevante i forhold til undersøgelsen af skibschefens virke, og de vil dermed indgå som primær empiri til at belyse det opstillede problem. Idet Midlertidig Instruks for Skibschefen er rammesættende for de øvrige dokumenter, vil hovedvægten være lagt på dette dokument Supplerende empiri. Forsvarsakademiet har i december 2008 udgivet publikationen Militær etik og ledelse i praksis med det formål at bidrage til diskussionen om ledelsesudviklingen i Forsvaret. Den tilbyder en indgangsvinkel til forståelsen af Forsvarets nye ledelsestankegang, og den forsøger derved at udforme en praktisk etik, som kan rumme den komplekse og ofte modsætningsfyldte sammenhæng, der udfolder sig i spændet mellem politisk diskurs og militær praksis. Hensigten er hermed at tilbyde en overordnet forståelsesramme og et ledelsessprog, som er i stand til at iagttage og begrebsliggøre de etiske implikationer af den militære ledelses- og magtudøvelse på hjemmefronten såvel som på udefronten. (Nørgaard, Thorbjørnsen, & Holsting, 2008, s ). Denne publikation er derfor benyttet som supplement til ovenstående primære empiri for at bidrage med et dybere indblik i ledelsesforståelsen i Forsvaret både før og nu Teori. Formålet med dette afsnit er at begrunde valg af perspektiv og teori til brug for analysen. Den overordnede teoriforståelse samt operationaliseringen af teoriapparatet vil blive gennemgået i afsnit 1.5. Jeg har valgt at benytte diskursanalyse som teoretisk tilgang, idet diskursanalyse beskæftiger sig med, hvordan kommunikationen mellem mennesker spiller en aktiv rolle i at skabe og forandre vores omverden, identitet og sociale relationer. I dette tilfælde udgøres kommunikationen af skrevne direktiver, bestemmelser og instrukser. Jeg vælger derfor implicit at anlægge et socialkonstruktionistisk perspektiv, idet begrebet diskurs netop taler ind i sprogets formning af sociale konstruktioner af verden (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 11). 8

17 Det efterfølgende valg af teoretisk tilgang skal danne grundlaget for, at jeg kan belyse forholdet mellem chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang. Dermed bliver teorien også styrende for min analyse Videnskabsteoretisk filosofi. Jeg vil her kort beskrive det videnskabsteoretiske ståsted, der er fælles for de diskursanalytiske tilgange, som vil blive behandlet i afsnit Der findes flere tilgange og perspektiver inden for socialkonstruktionismen, men hovedtankerne bag den tilgang, som jeg har valgt for dette speciale, er, at der ikke er nogen viden, der er uafhængig af konteksten, og at vi konstruerer lokale sandheder i de sammenhænge, som vi befinder os i. Det vil sige, at vi konstruerer virkeligheden ved hjælp af interaktion med hinanden. Dermed skabes der ikke viden i mennesket selv, men den skabes i stedet i relationen med andre individer (Jørgensen & Phillips, 1999, s ). Det indikerer, at socialkonstruktionismen dermed anlægger et antiessentialistisk erkendelsessyn. Det betyder, at der ikke er nogen objektiv sandhed, da sandhed altid vil være en genstand mellem mennesker. Det vigtigste værktøj, som vi mennesker bruger til at skabe viden mellem os, er sproget. Særegen for det socialkonstruktionistiske perspektiv er, at når vi kommunikerer ved hjælp af sproget, skaber vi os selv i relation til fortid, nutid og fremtid i den givne kontekst. I et realistisk perspektiv kan Forsvarets Ledelsesgrundlag og Midlertidig Instruks for Skibschefen anskues som forskellige dokumenter med hver deres sandhed. Jeg er imidlertid ikke interesseret i at udvikle en mere rigtig forståelse af de nævnte dokumenter, men derimod at få mere viden om forholdet mellem dem. Det vil derfor være interessant at undersøge de diskursive kampe, der udspiller sig mellem disse. Her tilbyder diskursanalysen nogle forskellige tilgange, og disse forskellige tilgange tilbyder forskellige værktøjer til at kunne gennemføre en dybdegående analyse. Jeg vil begrunde mine valg og fravalg af tilgang i afsnit På baggrund af ovenstående kan det sluttes, at socialkonstruktionismen og diskursanalysen trækker på samme erkendelsesteori. 9

18 Diskursanalyse. I følge Foucault er diskursanalyse ren beskrivelse af diskursive kendsgerninger (Andersen N. Å., 1999, s. 43). Ifølge Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips skal man dog være klar over at diskursanalyse ikke er én tilgang, men en række tværfaglige og multidisciplinære tilgange, som man kan anvende på mange forskellige sociale områder i mange typer undersøgelser. (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 9). Der findes således flere tilgange inden for det diskursanalytiske felt, og der er mange diskursanalytikere, der går på tværs af disse. Der er desuden mange teoretiske overvejelser og metodiske redskaber, som ikke udelukkende kan henføres til én bestemt tilgang (Jørgensen & Phillips, 1999, s ). Marianne Winther Jørgensen og Louise Phillips tilbyder i deres bog diskursanalyse som teori og metode tre diskursanalytiske retninger. Disse er diskursteori, kritisk diskursanalyse og diskurspsykologi. Fælles for de tre retninger er, at de i udgangspunktet ser vores måde at tale på som skabende og forandrende, og ikke blot som en neutral afspejling af vores omverden (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 9). For alle tre tilgange er diskursiv praksis en social praksis, der former verden. De tre tilgange har dog forskellige syn på ideologi, diskursens rolle i konstitutionen af verden samt det analytiske fokus, og de er derfor ikke lige anvendelige til den undersøgelse, som jeg vil gennemføre i dette speciale. Når man vælger at benytte en diskursanalytisk tilgang, skal man bruge diskursanalysen i sammenhæng med det teoretiske og metodologiske grundlag. Man vælger således en pakkeløsning bestående af et teoretisk og metodisk hele (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 12). De enkelte teorier deler oftest ikke begrebsdefinitioner, og forskellige teorier tjener typisk forskellige formål. Inden for det diskursanalytiske felt er det ligefrem påskønnet at konstruere sin egen analyseramme ved at kombinere elementer fra forskellige diskursanalytiske perspektiver (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 12). 10

19 Jeg har i dette speciale valgt at benytte Laclau og Mouffes diskursteori som min analytiske grundmodel. Diskursteorien fokuserer på de diskursive kampe, hvor forskellige diskurser, som hver for sig repræsenterer en bestemt måde at forstå den sociale verden på, hele tiden kæmper mod hinanden for at opnå en dominerende position, også kaldet hegemoni. Årsagen til mit valg af denne tilgang er, at jeg gennem en dokumentanalyse søger at udforske de diskursive kampe mellem chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang med fokus på den kontekst, hvori disse ledelsestankegange er blevet til. Derved vil jeg kunne svare på, hvordan ledelse italesættes i de respektive ledelsestankegange, hvad de respektive ledelsestankegange ser som lederens fokusområder samt kunne identificere, hvor de dominerende ledelsesdiskurser i de respektive ledelsestankegange korrelerer eller kolliderer. Jeg vil således også kunne svare på, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. Jeg finder umiddelbart ikke, at kritisk diskursanalyse er anvendelig til min undersøgelse, idet denne analysemetode lægger op til en undersøgelse af tekster sammenholdt med diskursiv praksis og slutteligt holdt op imod den sociale praksis (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 80). Jeg er interesseret i de diskursive kampe, der udspiller sig mellem de to ledelsestankegange med udgangspunkt i den kontekst, som de er blevet til i. Jeg undersøger således ikke de sociale sammenhænge, hvori dokumenterne anvendes. Jeg har fravalgt den diskurspsykologiske tilgang, idet fokus i denne tilgang er rettet mod den konkrete sprogbrug, hvorved relationerne mellem individer og gruppers betydningsdannelse kan undersøges. Empirisk er fokus på, hvordan identiteter skabes i sociale praksisser (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 114). Som beskrevet ovenfor, er jeg interesseret i de diskursive kampe, der udspiller sig mellem de to ledelsestankegange med udgangspunkt i den kontekst, som de er blevet til i. Jeg finder derfor ikke den diskurspsykologiske tilgang anvendelig for min undersøgelse Teoriforståelse. Formålet med dette afsnit er at redegøre for mit valg af tilgang. Jeg vil her argumentere for diskursanalysens relevans i forhold til dette speciales formål, og jeg vil således introducere 11

20 og operationalisere de elementer af diskursteorien, som jeg har tænkt mig at bringe i spil i de efterfølgende analyser. Diskursanalyse giver mulighed for at analysere meningsdannelse og argumentation. Fokus i dette analytiske perspektiv er på, hvad der bliver udtrykt, eller nærmere hvad der artikuleres. Diskursanalyse er således velegnet til besvarelsen af dette speciales hovedspørgsmål, idet jeg systematisk vil undersøge, hvordan en eksisterende ledelsestankegang harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. En central pointe, som de forskellige diskursanalytiske tilgange deler, er, at vi gennem sproget konstituerer den sociale verden (Jørgensen & Phillips, 1999, s ), en tænkemåde, som jeg vil uddybe i løbet af dette afsnit. Denne tænkemåde betyder, at den måde, som ledelse italesættes på, har afgørende betydning for, hvordan ledelse udøves i den sociale verden. Formålet med diskursanalysen kan beskrives som en analyse af betydningsfastlæggelse, hvor pointen er, at nogle betydningsfastlæggelser bliver så selvfølgelige for os, at vi opfatter dem som naturlige (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 36). Jeg vil således her anvende diskursanalyse til at kortlægge, hvordan ledelse italesættes i henholdsvis Forsvarets nye ledelsestankegang og chefvirketankegangen, samt hvilke fordringer disse italesættelser gør gældende for den militære leder. Det vil sige, hvilke områder de respektive ledelsestankegange ser som lederens fokusområder. Desuden vil jeg undersøge, hvor de dominerende ledelsesdiskurser i de respektive ledelsestankegange korrelerer eller kolliderer for at bestemme, hvorvidt chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. Jeg vil her trække på Laclau og Mouffes diskursteori, og jeg vil herunder opridse diskursteoriens teoretiske ramme Operationalisering af teori. Som centralt udgangspunkt konstruerer diskurs den sociale verden i betydning. Da sproget grundlæggende er ustabilt kan betydning ikke endeligt fastlåses, og der sker i stedet en konstant omformning af diskurser gennem disses kontakt med andre diskurser gennem diskursive kampe (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 15). Inden for diskursen findes det, som giver mening, og som betragtes som gyldigt og relevant. Uden for diskursen ligger det, som diskursen udelukker - alt det der ikke tales om, og som ikke tages i betragtning. Dette 12

21 betegnes som det diskursive felt. I forhold til dette speciale kunne det være sammenhængen mellem den gennemførte ledelsesuddannelse og den praktiske udøvelse af ledelse i relation til de dominerende ledelsesdiskurser i de respektive ledelsestankegange. Dette forhold er imidlertid ikke interessant for denne undersøgelse, og ledelsesuddannelse ligger derfor uden for de dominerende ledelsesdiskurser. I en anden kontekst vil disse forhold dog godt kunne indgå i de dominerende ledelsesdiskurser. En diskurs konstitueres i forhold til sit ydre og vil samtidig være i fare for at blive undermineret af dette ydre, fordi de betydningsmuligheder, som diskursen fortrænger til det diskursive felt, fortsat vil eksistere og dermed true med at destabilisere den entydighed, som er blevet opbygget (Jørgensen & Phillips, 1999, s ). Jeg inddrager her Faircloughs begreb diskursorden som rammesætter for de diskurser, som kæmper i samme terræn (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 38), idet jeg i min undersøgelse netop finder det relevant at kigge på flere diskurser i samme felt samtidig. I forlængelse af ovenstående anskuer jeg Ledelse i Forsvaret som den overordnede diskursorden i forhold til undersøgelserne i dette speciale. Denne diskursorden indeholder samtlige de lokale diskursordener og diskurser, der repræsenterer alle de forskellige ledelsestankegange, der eksisterer i Forsvaret. Det er netop inden for denne overordnede diskursorden, at der kæmpes om ledelsesrummet i Forsvaret. Jeg har valgt at koncentrere min undersøgelse om den lille del af denne kamp, som udgøres af Forsvarets nye ledelsestankegang og chefvirketankegangen. Disse to ledelsestankegange udgør desuden hver deres lokale diskursorden, som indeholder yderligere en række lokalediskursordener og diskurser. Jeg vil i mine undersøgelser fokusere på kampen/ antagonismen mellem de dominerende ledelsesdiskurser i disse ledelsestankegange, hvilke jeg har defineret som henholdsvis Forsvarets ledelsesdiskurs og chefvirkediskursen. Forsvarets ledelsesdiskurs udgør desuden endnu en lokal diskursorden indeholdende de to ledelsesdiskurser; risikolederdiskursen og virksomhedslederdiskursen. Dette speciale vil dog ikke behandle det konfliktpotentiale, der eksisterer mellem disse to ledelsesdiskurser. Da de alligevel nævnes her, skyldes det, at de udgør en vigtig brik i forståelsen af Forsvarets ledelsesdiskurs, som vil blive behandlet i kapitel 2. 13

22 Jørgensen og Phillips nævner Michel Foucault som en meget betydende figur inden for diskursanalysen og som den person, der for alvor har sat gang i diskursanalyserne. Foucault argumenterer for en subjektforståelse, hvor subjekter skabes i diskurser. Ifølge ham er subjektet ikke en autonom og suveræn enhed men derimod decentreret (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 24). Foucault har dog en opfattelse af det sociale som styret af én total ideologi, ligesom subjekter interpelleres i én subjektposition. Han mener også, at en given epoke er domineret af én diskurs. Laclau og Mouffe følger Foucaults subjektforståelse, men de deler ikke hans opfattelse af, at en given epoke kun vil være domineret af én diskurs. De opererer med en model, hvor mange diskurser konkurrerer. De har dog ikke integreret et begreb for den samlede mængde af diskurser i deres teoridannelse. Fælles for de to ledelsestankegange chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang er, at de primært henvender sig til ledere. Ved at acceptere denne præmis kan jeg definere lederen (skibschefen i dette tilfælde) som den fælles subjektposition for de to ledelsestankegange, der vil være udgangspunktet for de efterfølgende analyser. Det er dog vigtigt at holde sig for øje, at de to ledelsestankegange er udformet i to forskellige tidsperioder og dermed under vidt forskellige samfundsforhold. Den kontekst, som de er skrevet i, kan derfor være forskellig, og dette forhold udgør derfor et betydeligt element i de efterfølgende analyser. Begreberne antagonisme og hegemoni placerer sig på diskursordenens niveau og betegner henholdsvis en tilstand med åben konflikt mellem de forskellige diskurser i en bestemt diskursorden (antagonisme), og en tilstand hvor konflikten er blevet opløst gennem forskydning af grænserne mellem diskurserne, og der er sket en ny midlertidig fiksering af mening (hegemoni) (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 69). En diskurs dannes ved, at dens betydning udkrystalliseres omkring et nodalpunkt. Et nodalpunkt er en privilegeret betegner, som de andre betegnere, der indgår i diskursen, ordnes omkring og får deres betydning i forhold til (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 37). 14

23 Nodalpunktet udgør centrale forestillinger, der kan samle andre idéer om sig. Nodalpunkter er flydende betegnere, men hvor begrebet nodalpunkt henviser til et krystalliseringspunkt i den enkelte diskurs, henviser begrebet flydende betegner til en kamp, der foregår om vigtige tegn mellem forskellige diskurser. (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 39). Jeg vil i mit materiale søge at identificere de nodalpunkter, som de dominerende ledelsesdiskurser i henholdsvis chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang udkrystalliseres omkring. Jeg finder, at militær ledelse er den fælles flydende betegner, som de to ledelsestankegange søger at indholdsudfylde. Figur 1 Overordnet diskursorden (Egen produktion). Forskelle eller samspil mellem ækvivalens og differens kan opfattes som en central dynamik i forbindelse med konstitueringen af diskurser. En diskurs kan således opfattes som et velordnet mønster af forskelle i den forstand, at der i diskursen bliver opbygget et differentieret og struktureret system af positioner, hvor nogle bliver udpeget som ækvivalente og nogle som forskellige. I ækvivalenskæden sker en relationel etablering af identitet, således at der etableres en diskursiv sammenkædning af et nodalpunkt og en klynge af betegnere, og dermed sker der en indholdsudfyldning af nodalpunktet (Jørgensen og Phillips 1999: 55). Ækvivalens betegner fælles identitet at udtryk svarer til hinanden for så vidt, at de 15

24 udfylder samme meningsgivende funktion. I denne proces sker der en form for symbolsk forenkling, hvor karakteristika, som i en anden kontekst kunne opfattes som forskellige i ækvivalenskæden bliver til noget fælles og ensartet. Som eksempel på dette kan nævnes uddannelse og øvelse, som hver for sig giver mening i hver sin kontekst. Disse to betydninger kan dog knyttes sammen i en ækvivalenskæde og giver mening til nodalpunktet erfaring. I ækvivalenskæden bestemmes en række andre værdier til at være betydningsbeslægtede med den værdi, som artikuleres i nodalpunktet. I operationaliseringen af Laclaus diskursteoretiske tilgang vil jeg anvende begreberne nodalpunkter, flydende betegnere og ækvivalenskæder. Det er min vurdering, at begrebet nodalpunkt vil være særligt egnet til at identificere, hvad der står som specielt centrale forhold i henholdsvis chefvirkediskursen samt Forsvarets ledelsesdiskurs de forhold, som har en særlig form for strukturende funktion i diskursen. Det vil sige forskelle og sammenfald mellem de dominerende diskurser i de to ledelsestankegange. Ækvivalensbegrebet vil jeg anvende til at karakterisere indholdsudfyldningen af nodalpunkterne. Det vil sige til at karakterisere, hvad der defineres som inden for og uden for de to ledelsesdiskurser. For at kunne forklare forskellene mellem de identificerede nodalpunkter i de to ledelsestankegange er det vigtigt at forstå den kontekst, som de er formuleret og publiceret i. Jeg vil således også kigge på tilblivelsen af de to ledelsestankegange i de respektive analysekapitler. Et centralt spørgsmål er, hvordan jeg afgrænser de identificerede diskurser, og på hvilket niveau, jeg skal foretage denne afgrænsning. Jørgensen og Phillips behandler denne teoretiske og metodiske problemstilling, og de foreslår, at man ser diskurser som et analytisk begreb for at skabe en ramme for sin undersøgelse, hvilket betyder, at spørgsmålet om afgrænsning afgøres strategisk i forhold til undersøgelsesformålet (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 149). forskningsformålet afgør den afstand man indtager i forhold (til red.) materialet og dermed, hvad der kan behandles som en entydig betydningsfastlæggelse. (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 149). 16

25 Det kan dermed være tilfældet, at diskursanalyser, der undersøger samme felt men med forskelligt sigte, kan give anledning til forskellige former for afgrænsninger. Der er således ikke etableret nogen autoritative kriterier for, hvordan dette skal gribes an. Jeg har valgt at følge Jørgensen og Phillips anbefaling om at opfatte diskurser som noget, der er analytisk konstrueret til et bestemt formål, snarere end noget foregiver, at noget færdigt og i virkeligheden afgrænset bliver afdækket. Mit mål med denne undersøgelse er at afdække, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang, og jeg har konstrueret undersøgelsens diskurser med dette for øje. For at afdække ovenstående spørgsmål vil jeg undersøge, hvordan ledelse italesættes i de to ledelsestankegange samt undersøge, hvad de respektive ledelsestankegange ser som lederens fokusområder. Jeg finder derfor, at det er vigtigt at se på, hvilke tegn de respektive ledelsestankegange selv tilbyder i den henseende Analyseramme. I dette afsnit vil jeg gennem metodiske overvejelser, der kobler teori, empiri og metode, definere rammen for de efterfølgende analyser. Overordnet er dette speciale empirisk funderet og teoridrevet. Som tidligere nævnt har jeg valgt at benytte diskursanalyse som teoretisk undersøgelsesværktøj. I diskursanalyse er teori og metode kædet sammen, og det er muligt at kombinere elementer fra forskellige diskursanalytiske perspektiver (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 12). Der findes ikke en prædefineret metode og fremgangsmåde for denne undersøgelse, og jeg har derfor konstrueret en analyseramme, der bygger på Faircloughs begreb om diskursorden samt Laclau og Mouffes begreber om flydende betegnere, ækvivalenskæder og nodalpunkter. Ovenstående skal betragtes som den optik eller det sæt briller, hvorigennem jeg betragter mit studieobjekt, empirien Analysemodel. Jeg vil gennemføre et dokumentstudie, hvor jeg benytter den kvalitative undersøgelsesmetode, idet analyserne undersøger betydningssystemer og meningsskabelse. 17

26 Jeg vælger en tredelt analysemodel, hvor jeg først vil gennemføre en analyse af Forsvarets nye ledelsestankegang. Dernæst vil jeg analysere chefvirketankegangen. Slutteligt vil jeg holde de to ledelsestankegange op mod hinanden for at bestemme, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. I første analysekapitel vil jeg fokusere på Forsvarets nye ledelsestankegang. Jeg tager udgangspunkt i Forsvarets Ledelsesgrundlag som det overordnede rammesættende ledelsesdirektiv. Indledningsvis definerer jeg den diskursorden, som denne undersøgelse vil fokusere på. Dernæst bestemmes nodalpunkterne, som de dominerende ledelsesdiskurser udkrystalliseres omkring. Efterfølgende identificeres de meningsfyldende tegn, som ordnes omkring disse nodalpunkter. Jeg fikserer midlertidigt de definerede diskurser ved at knytte de identificerede tegn sammen i ækvivalenskæder, som udgør en klynge af betegnere med disse nodalpunkter som centrum (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 55). Slutteligt vil jeg beskrive den kontekst, som denne ledelsestankegang er udfærdiget i. I andet analysekapitel vil jeg analysere chefvirketankegangen. Jeg tager udgangspunkt i Midlertidig Instruks for Skibschefen som skibschefens vigtigste ledelsesdokument og det rammesættende direktiv for skibschefens øvrige ledelsesdokumenter. Jeg følger desuden samme analysemodel som ovenfor skitseret. I tredje analysekapitel holdes de to ledelsestankegange op mod hinanden. Først defineres den diskursorden, som dette kapitel tager udgangspunkt i. Dernæst gennemføres en komparativ analyse, hvor de identificerede nodalpunkter med tilknyttede meningsfyldende tegn systematisk holdes op mod hinanden. Det kan derved bestemmes, hvor de to ledelsestankegange kolliderer henholdsvis korrelerer, og på baggrund af disse besvarelser kan der således svares på, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. 18

27 Nedstående figur illustrerer den anvendte analysemodel. Figur 2 Analysemodel (Egen produktion). 19

28 1.7. Begrebsafklaring. Der er i de foregående afsnit introduceret en række begreber, som jeg finder det nødvendigt at skabe en fælles forståelsesramme for. Det gælder for mange af disse begreber, at der ikke eksisterer én endelig definition, og der er således tale om fortolkninger eller iagttagelsespositioner. Her følger en kort præsentation af ovennævnte diskursanalytiske begreber, som anvendes i dette speciale: Ledelse: Ledelsesbegrebet kan tolkes og forstås på mange forskellige måder, alt efter i hvilket perspektiv og i hvilken kontekst begrebet benyttes. Konteksten for udøvelse af ledelse for dette speciale er ledelse af mennesker i Forsvaret. Helt specifikt undersøger jeg de ledelsesmæssige rammer og betingelser, som Søværnets skibschefer har for udøvelse af chefvirket. Subjektposition: Inden for diskursanalyse er subjekter som udgangspunkt fragmenteret eller decentreret, og de har derfor flere identiteter alt efter, hvilke diskurser de indgår i. En kvinde kan eksempelvis være mor i en kontekst, hustru i en anden og lærerinde i en tredje. Således er der altid udpeget nogle positioner, som subjekter kan indtage i forskellige diskurser. Som beskrevet i afsnit Operationalisering af teori er lederen (skibschefen i dette tilfælde) defineret som den fælles subjektposition for de to ledelsestankegange. Diskursorden: Diskursorden er den orden, hvor et antal diskurser kæmper inden for. I forhold til dette speciale finder jeg, at Ledelse i Forsvaret udgør den overordnede diskursorden, og at chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang udgør to lokale diskursordener herunder. Disse lokale diskursordener indeholder yderligere en række diskurser og lokale diskursordener. Diskurs: Begrebet diskurs dækker oftest over en eller anden idé om, at sproget er struktureret i forskellige mønstre, som vores udsagn følger, når vi agerer inden for forskellige sociale domæner (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 9). Diskurs er en bestemt måde at tale om og forstå verden (eller et udsnit af verden) på. (Jørgensen & Phillips, 1999, s. 9). 20

29 Som beskrevet ovenfor udgøres de to ledelsestankegange af flere diskurser og diskursordener. Den dominerende ledelsesdiskurs i Forsvarets nye ledelsestankegang vurderes at være Forsvarets ledelsesdiskurs. I chefvirketankegangen vurderer jeg, at den dominerende ledelsesdiskurs er chefvirkediskursen. Tegn: Ifølge Jørgensen og Phillips tillægger vi verden betydning gennem sociale konventioner, hvor bestemte ting forbindes med bestemte tegn. Til brug for undersøgelserne i dette speciale vil jeg søge at identificere de tegn, som meningsudfylder de dominerende ledelsesdiskurser. Ækvivalenskæder: Ækvivalenskæder er et diskursanalytisk forsøg på midlertidigt at fiksere de forskellige diskurser ved at afdække de kæder af betydning, de ækvivalerer. De identificerede tegn undersøges for ækvivalens for derved at kunne bestemme de nodalpunkter, som disse tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til. Flydende betegnere: Flydende betegnere er tegn, der i særlig høj grad er åbne for forskellige betydningstilskrivninger. Begrebet henviser til den diskursive kamp mellem forskellige diskurser om at indholdsudfylde/betydningstilskrive de flydende betegnere. Jeg finder i denne opgave at den fælles flydende betegner som ledelsesdiskurserne kæmper om at indholdsudfylde er militær ledelse. Nodalpunkt: Et nodalpunkt er et privilegeret tegn/flydende betegner, som de andre tegn ordnes omkring og får deres betydning i forhold til. Som tidligere beskrevet er det min vurdering, at begrebet nodalpunkt vil være særligt egnet til at identificere, hvad der står som specielt centrale forhold i chefvirkediskursen samt i Forsvarets ledelsesdiskurs. Antagonisme: Antagonisme er diskursteoriens begreb for konflikt og findes der, hvor diskurser støder sammen. Arbejdshypotesen for dette speciale er, at der udspiller sig en diskursiv kamp mellem chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang, og at de dermed står i et antagonistisk forhold til hinanden. Hegemoni: Hegemoni kan forstås som et bestemt synspunkts overherredømme. Hegemoni betegner en fastlåsning af elementer i momenter. De dominerende ledelsesdiskurser i de to ledelsestankegange kæmper således om positionen som den hegemoniske diskurs. 21

30 1.8. Validitet. En analyses gyldighed og relevans bestemmes af dens validitet. Validitet omhandler således, hvorvidt en analyse undersøger det essentielle i undersøgelsens forehavende, herunder om den valgte empiri er pålidelig i forhold til undersøgelsens formål (Larsen, 2010, s ; Andersen I., 1997, s. 83). Desuden omhandler validitet typisk universelle love, objektivitet, sandhed, facts og matematiske data. I afsnit 1.3. blev der identificeret to centrale tekster, som benyttes som primær empiri: Forsvarets Ledelsesgrundlag og Midlertidig Instruks for Skibschefen. Forsvarets Ledelsesgrundlag er udfærdiget af Forsvarskommandoen og underskrevet af Forsvarschefen, og dette direktiv bliver italesat som fundamentet til at skabe vilkår for god ledelse i Forsvaret samt skabe sammenhæng til Forsvarets øvrige ledelses- og styringsgrundlag (Forsvarskommandoen, 2008, s. 5-6). Der averteres flere steder for, hvor vigtigt et ledelsesdirektiv Midlertidig Instruks for Skibschefen udgør for skibschefen og for Søværnet generelt. Som beskrevet i afsnit 1.1. kan dette blandt andet konstateres i forordet til den indbundne version af instruksen samt i instruksens autorisationsmeddelelse. Midlertidig Instruks for Skibschefen er udgivet og underskrevet af chefen for Søværnets Operative Kommando. I et socialkonstruktionistisk perspektiv giver det ikke mening at spørge til empiriens udlægning af sandheden (Brinkmann & Tanggaard, 2010, s. 283), og det er da heller ikke formålet med denne undersøgelse. Jeg ønsker her blot at vurdere, hvorvidt den valgte empiri er dækkende i forhold til udlægningen af de to ledelsestankegange. Begge dokumenter er formelle ledelsesdirektiver, som er udgivet af henholdsvis Forsvarets øverste myndighed samt en af dennes umiddelbart underliggende myndigheder. De er desuden begge rammesættende for hver deres ledelsestankegang. Den benyttede undersøgelsesmetode tilsikrer, at analyserne er gennemført systematisk og stringent. På baggrund af disse dokumenters status, deres udgiver, deres formål samt den gennemførte undersøgelsesmetode vurderer jeg, at den interne validitet er høj. 22

31 I forhold til den eksterne validitet finder jeg, at resultaterne af denne undersøgelse vil være gyldige i andre sammenhænge for eksempel ved en lignende undersøgelse af andre af Forsvarets eksisterende ledelsesdokumenter eller ved undersøgelse af militær ledelse i forhold til den sociale praksis. På baggrund af ovenstående finder jeg det derfor hensigtsmæssigt at anvende disse dokumenter som primær empiri Reliabilitet. Hvorvidt en analyse er pålidelig bestemmes af dens reliabilitet. Reliabiliteten angiver, hvor sikkert og præcist en undersøgelse måler det, som den har til hensigt at måle, og dermed også om resultatet kan tillægges den nødvendige værdi af læseren (Larsen, 2010, s. 95; Andersen I., 1997, s. 83). Dette fordrer, at den valgte teori og metode er dækkende for specialets undersøgelsesfelt, og at den samme undersøgelse senere vil kunne foretages med samme resultat. Idet fortolkning af data er subjektiv, vil der naturligt være et problem i at opnå en tilstrækkelig grad af objektivitet i analyserne. Dette forstærkes yderligere ved, at jeg som tidligere skibschef må antages at have en forudindtaget holdning til betydningen af Midlertidig Instruks for Skibschefen. Dette kan være både positivt og negativt. Jeg vil kunne argumentere for, at jeg er bevidst om mine fordomme og dermed bruger dem positivt, idet jeg således har den nødvendige forståelse for teksten og dens kontekst. Modsat kan der argumenteres for, at min forudindtagethed vil gøre det svært at lade teksten sige noget nyt og være modtagelig over for tekstens fremmedhed. Det er derfor påkrævet, at jeg tilsikrer den nødvendige akademiske distance gennem anvendelse af teori og metode for at opnå en tilfredsstillende reliabilitet. Der vil kunne argumenteres for, at reliabiliteten af denne undersøgelse vil kunne øges ved at anlægge flere forskellige vinkler for eksempel ved at bruge flere undersøgelsesmetoder eller teorier til at forklare, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. Dette vil jeg ikke anfægte men blot pege på, at det valgte undersøgelsesfelt samt den valgte teoretiske tilgang for undersøgelsen vurderes at give en tilstrækkelig høj reliabilitet set i forhold til de rammer og formalier, der er defineret for udfærdigelsen af dette speciale. 23

32 Samlet vurderes det, at denne undersøgelse sikkert og præcist måler det, som er hensigten med specialet Formalia. Dette speciale er udfærdiget jævnfør de retningslinjer, der er fastsat i Vejledning i udarbejdelse af speciale (Forsvarsakademiet, 5. september 2011), den modtagne undervisning i videnskabsteori og metodelære, og med inspiration fra bogen Den gode opgave (Rienecker & Jørgensen, 2006) samt bogen Den skinbarlige virkelighed (Andersen I., 1997). Kildereferencer er angivet i parentes jævnfør APA-metoden, og fodnoter er anvendt til uddybende kommentarer eller til at forklare og uddybe særlige begreber. Undersøgelserne i dette speciale er udelukkende baseret på uklassificeret materiale. Direktiv for SOK instrukser SOKDIR er et større kompleks af instrukser med klassifikationen TIL TJENESTEBRUG og derfor ikke umiddelbart tilgængelig. Imidlertid er tillæg B til dette direktiv uden klassifikation og de detailinstrukser, der benyttes herfra, er derfor bilagt dette speciale. Ydermere er CH ORDRE NR. 01 VAGTCHEFSTJENESTE I VI- BEN afklassificeret af forfatteren, kaptajnløjtnant Michael G. Landmark, til brug for denne undersøgelse. Denne chefordre er ligeledes bilagt dette speciale. 24

33 2. ANALYSE AF FORSVARETS NYE LEDELSESTANKEGANG 2.1. Indledning. Som beskrevet i afsnit repræsenteres Forsvarets nye ledelsestankegang primært af tre dokumenter: Forsvarets Ledelsesgrundlag, Forsvarets mission, vision og strategier samt Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem. Disse tre dokumenter udgør således den lokale diskursorden, der arbejdes indenfor i dette kapitel Diskursordenens elementer. Forsvarets Ledelsesgrundlag skildrer Forsvaret som en offentlig virksomhed med både et militært og et civilt islæt. De militære opgaver er ofte risikobetonede operative opgaver, som skal løses samtidig med, at Forsvaret skal drives som enhver anden offentlig virksomhed i Danmark. Forsvarets opgaver kan dermed kategoriseres som henholdsvis operative og forvaltningsmæssige. Forsvarets Ledelsesgrundlag beskriver disse dobbelte vilkår som henholdsvis virksomhedsledelse og risikoledelse. Fælles for disse to ledelsesperspektiver er, at opgaven sættes i centrum. Det anføres yderligere, at disse to ledelsesperspektiver vanskeligt lader sig adskille i tid og sted, og at de derfor ofte vil manifestere sig i dilemmaer og paradokser, som skal håndteres i en afvejning mellem uforenlige eller modsatrettede hensyn (Forsvarskommandoen, 2008, s. 12). I Forsvarets Ledelsesgrundlag står der: Fælles for de to ledelsesperspektiver er antagelsen om, at ledelse handler om at skabe vilkår for god opgaveløsning, og at den altid foregår i et spændingsfelt mellem flere krav, interesser og behov. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 15). Forsvarets nye ledelsestankegang opstiller fire hovedkategorier af krav, som ledelsesmæssigt skal kunne håndteres af begge ledelsesperspektiver. Disse er Sikre resultater, Udvikle relationer, Tilskynde til fornyelse og Fastholde stabilitet. Disse fire hovedkategorier af krav udmønter sig i fire ledelsesfunktioner: Resultater, relationer, fornyelse, og stabilitet. 25

34 Alle disse fire ledelsesfunktioner peger på opgaven i centrum. I Forsvarets Ledelsesgrundlag illustreres disse ledelsesfunktioner således: Figur 3 Forsvarets Ledelsesfilosofi (Forsvarskommandoen, 2008, s. 16). På denne baggrund kan ledelsesudøvelse i Forsvaret betragtes på mere end én måde. På den ene side kan ledelsesudøvelse betragtes som en konstant afvejning af krav, vilkår og behov med konstant indgåelse af kompromiser til følge. På den anden side kan de to ledelsesperspektiver, på trods af ovennævnte fællestræk, betragtes som ikkeforenelige og modsatrettede poler, hvor ledelsesudøvelse bliver et enten/eller snarere end et kompromis mellem disse. Forsvarets Ledelsesgrundlag tager dog til en vis grad højde for dette forhold ved at fremhæve, hvordan der kan bygges bro mellem de to ledelsesperspektiver. Der opereres med en tankegang, der består af en ledelsesfilosofi omhandlende det vi antager, en ledelsesetik omhandlende det vi vil, og normer omhandlende det vi gør. I Forsvarets Ledelsesgrundlag illustreres sammenhængen i Forsvarets nye ledelsestankegang ved nedenstående figur. Figur 4 Forsvarets Ledelsesgrundlag (Forsvarskommandoen, 2008, s. 8). 26

35 Idet jeg er interesseret i at undersøge hvordan ledelse italesættes, og hvad Forsvarets nye ledelsestankegang ser som lederens fokusområder, vil analysen i dette kapitel tage udgangspunkt i alle tre niveauer jævnfør Figur 4. Denne analyse tager udgangspunkt i den antagelse, at virksomhedsledelse og risikoledelse ses som forenelige ledelsesperspektiver, hvor der indgås kompromiser for at opnå de optimale vilkår for beslutningsprocesser. Dette speciale ser ikke virksomhedsledelse og risikoledelse som modpoler, og det konfliktpotentiale, der ligger mellem disse, vil således ikke blive behandlet. Som tidligere beskrevet vil jeg se på disse to ledelsesperspektiver som én ledelsesdiskurs; Forsvarets ledelsesdiskurs, og efterfølgende vil jeg søge at bestemme de nodalpunkter, som betydningerne for denne diskurs udkrystalliseres omkring Bestemmelse og midlertidig fiksering af nodalpunkter. Formålet med dette afsnit er at bestemme og midlertidig fiksere de nodalpunkter, der udgør Forsvarets ledelsesdiskurs. Som angivet ovenfor definerer Forsvarets Ledelsesgrundlag fire fælles ledelsesfunktioner. Disse ledelsesfunktioner skal ses i forhold til Forsvarets opgaveløsning; om de relaterer sig til den udadrettede eller den indadrettede opgaveløsning, eller om de relaterer sig til drift eller udvikling (Forsvarskommandoen, 2008, s. 16). Som beskrevet peger alle fire ledelsesfunktioner på opgaven, som er i centrum, og de siger alle fire noget om, hvordan organisationen skal håndtere opgaveløsningen. I del 2 i Forsvarets Ledelsesgrundlag bliver det påpeget, at ledelsesudøveren altid skal have øje for alle fire ledelsesfunktioner og søge at skabe balance mellem disse. Uden afbalancerende ledelse kan ethvert af de fire krav bemægtige sig enten for stor betydning eller blive overset. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 20). Dette peger i retning af, at uanset om opgaven er operativ eller administrativ, så er det de fire ledelsesfunktioner, der er i fokus. Umiddelbart kan resultater og relationer samt stabilitet og fornyelse ses som indbyrdes modsatrettede krav, og vigtigheden af en afbalan- 27

36 ceret håndtering af de fire ledelsesfunktioner bliver derfor udtrykt tydeligt ved både tekst og illustrationer. Afbalanceret og helhedsorienteret ledelse er en forudsætning for en god opgaveløsning. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 19). Figur 5 Forsvarets Ledelsesfilosofi (Forsvarskommandoen, 2008, s. 19). Ved en nærmere gennemgang af Forsvarets Ledelsesgrundlag finder jeg yderligere tegn, der peger den retning. I del 3 skildres ni kendetegn, der tilsammen beskrives som Forsvarets ledelsesetik. Disse tegn er: udvikling, mod, fremsyn, handlekraft, sammenhæng, troværdighed, indblik, fælleskab og styrke. Kendetegnet styrke er placeret i centrum, idet denne ledelsestankegang netop ser styrke som centralt for integrationen af de øvrige otte kendetegn (Forsvarskommandoen, 2008, s. 23). Nedenstående figur viser sammenhængen mellem de ni kendetegn og de fire ledelsesfunktioner. Figur 6 Forsvarets Ledelsesetik (Forsvarskommandoen, 2008, s. 23). 28

37 I bogen militær etik og ledelse i praksis beskrives sammenhængen mellem Forsvarets ledelsesfilosofi (de fire ledelsesfunktioner) og Forsvarets ledelsesetik (de ni kendetegn for god ledelse). Her står: Hvor ledelsesfilosofien stiller diagnosen : Hvilke ledelsesopgaver skal tilgodeses?, peger kendetegnene på kuren : Sådan skal de varetages. (Nørgaard, Thorbjørnsen, & Holsting, 2008, s. 127). Her beskrives ligeledes vigtigheden af de diagonale kendetegn, der knytter an til hver deres funktionalitet. Således skal fællesskab ses i relation til handlekraft og mod i relation til troværdighed. I Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem er der defineret 17 ledelseskompetencer 3, som knytter sig til disse fire ledelsesfunktioner. Idet lederen bliver bedømt på disse kompetencer antyder det, at Forsvaret ikke blot søger at italesætte denne nye ledelsestankegang, men samtidig vil føre kontrol med, at den rent faktisk efterleves. Og hvis lederen ikke efterlever denne ledelsestankegang, så skal disse kompetencer udvikles hos lederen. Figur 7 Forsvarets 17 ledelseskompetencer (FAK ILO FOKUS Projektgruppen, 2006, s. 3). 3 Der pågår i skrivende stund en revision af Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem. Resultatet af denne revision er endnu ikke kendt, og dette speciale tager således udgangspunkt i den oprindelige konstruktion. 29

38 Samlet peger ovenstående på, at de fire fælles ledelsesfunktioner, resultater, relationer, fornyelse og stabilitet, midlertidigt kan fikseres som nodalpunkter i relation til Forsvarets ledelsesdiskurs. Disse nodalpunkter vil således være genstand for den efterfølgende analyse, hvor jeg vil identificere de tegn, der knytter sig til disse nodalpunkter, og som søger yderligere at meningsudfylde det centrum, som nodalpunktet udgør. Ydermere vil jeg søge at bestemme, hvor disse tegn knyttes sammen og således finder identitet i ækvivalenskæder med disse nodalpunkter som deres centrum Identifikation af meningsfyldende tegn. Jeg vil i dette afsnit gennemsøge det empiriske materiale for meningsfyldende tegn. Derved kan jeg svare på, hvordan ledelse italesættes i Forsvarets nye ledelsestankegang. Desuden vil jeg belyse, hvilke af de fundne nodalpunkter der tillægges størst betydning, og jeg vil dermed kunne svare på, hvad Forsvarets nye ledelsestankegang ser som lederens fokusområde. Resultater. I Forsvarets Ledelsesgrundlag står der om det at sikre resultater: Ledelse skal mobilisere tilstrækkelig viljestyrke, energi og vedholdenhed med henblik på at opnå gode resultater. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 15). Kendetegnet handlekraft jævnfør Figur 6 knytter direkte an til denne ledelsesfunktion, og det peger på, at ledelsesudøveren netop skal udvise den fornødne handlekraft for at skabe de nødvendige resultater gennem løsning af Forsvarets pålagte opgaver. Der kan findes flere tegn på, at handlekraft kan være det tegn, der samler andre tegn omkring sig og giver dem en fælles identitet med nodalpunktet resultater som centrum. Viljestyrke, energi og vedholdenhed jævnfør ovenstående citat er således alle tegn, der knytter sig til kendetegnet handlekraft, og det gør sig gældende i løsningen af både operative og administrative opgaver. På slagmarken skal lederen gennem viljestyrke, energi og vedholdenhed vise handlekraft ved at vinde militær overlegenhed, og administrativt skal lederen gennem viljestyrke, energi og vedholdenhed vise handlekraft ved at håndtere optimering af de forvaltningsmæssige opgaver. 30

39 I følge Forsvarets Ledelsesgrundlag sættes opgaven i centrum, og opgaveløsninger er rettet direkte mod Forsvarets overordnede mission, som samtidig er Forsvarets kerneprodukt. Forsvarets mission lyder: Ved at kunne kæmpe og vinde fremmer Forsvarets soldater en fredelig og demokratisk udvikling i verden og et sikkert samfund i Danmark. (Forsvarskommandoen, 2007, s. 8). I ovenstående kan begreber som kæmpe og vinde knyttes til nodalpunktet resultater, idet de knytter an til Forsvarets opgaveløsning. Disse begreber kan desuden bemærkes at få deres identitet ved, at de i denne kontekst begge ækvivalerer med begrebet handlekraft. I Del 1 i Forsvarets Ledelsesgrundlag beskrives Forsvarets hastigt skiftende og vidt forskellige vilkår for løsning af pålagte opgaver. Heri lægges der særlig stor vægt på den operative opgaveløsning. Anvendelse af legitime magtmidler er en grundlæggende forudsætning for Forsvarets operative opgaveløsning, der giver muligheder for at nå mål, der ikke kan nås ad anden vej. Anvendelse af magtmidler frembyder dog væsentlige etiske og fysiske risici. I yderste fald kan opgavens løsning nødvendiggøre, at den enkelte må sætte sit eget eller andres liv på spil og tage andres liv, hvor situationen kræver det. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 11). I ovenstående citat kan findes tegn, der relaterer til begge nodalpunkterne resultater og relationer. Jeg finder dog, at citatet i sin helhed knytter an til nodalpunktet resultater, idet det netop siger noget om vilkårene for løsningen af de operative opgaver. Således finder jeg også her en relation til kendetegnet handlekraft, idet netop dette kendetegn er vigtigt i forhold til den beskrevne risiko. Hvis lederen ikke er i stand til at udvise handlekraft, øges risici for eget og andres liv. 31

40 Jævnfør Figur 7 er der fem ledelseskompetencer, der alle falder ind under ledelsesfunktionen resultater, som lederen skal besidde, og som bliver bedømt i Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem. De fem ledelseskompetencer er: Håndtering af pres Resultatorientering Beslutningstagning Styring Initiativ Disse ledelseskompetencer knytter alle an til kendetegnet handlekraft. Det er svært at håndtere pres uden samtidig at vise handlekraft. Når man viser resultatorientering, initiativ og styring, er det typisk også udtryk for handlekraft. Det kræver sædvanligvis også handlekraft at kunne træffe overbevisende beslutninger. Der kan således ses en rød tråd i forholdet mellem ledelsesfunktionen resultater, kendetegnet handlekraft og ledelseskompetencerne håndtering af pres, resultatorientering, beslutningstagning, styring og initiativ. Der findes i det empiriske materiale en række andre tegn, der finder identitet i ækvivalenskæden handlekraft, men det vurderes, at de ovenfor nævnte tegn udgør et repræsentativt udsnit af den samlede mængde af tegn. Således finder jeg, at der i det empiriske materiale er kvantitativt flest tegn, der relaterer sig til nodalpunktet resultater. Der er dog flere tegn, der overlapper i betydning og dermed giver et indtryk af, at netop disse tegn er mere vigtige end andre. Således er brugen af militære magtmidler og de afledte konsekvenser heraf beskrevet indtil flere steder og disse kan således ordnes i endnu en ækvivalenskæde. Ydermere betones vigtigheden af de forvaltningsmæssige opgaver samt optimeringen og udnyttelsen af medarbejdernes ressourcer ligeledes flere steder, og disse tegn danner således endnu en ækvivalenskæde med nodalpunktet resultater som centrum. Dette taler for, at der er særlig stor fokus på netop opnåelsen af resultater i Forsvarets opgaveløsning. 32

41 Relationer. I Forsvarets Ledelsesgrundlag står der om dét at udvikle relationer: Ledelse skal kunne håndtere og støtte menneskelige relationer internt såvel som eksternt med henblik på at skabe gode livs- og arbejdsvilkår. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 15). Forsvaret har, som tidligere beskrevet, i den nye ledelsestankegang stor fokus på opgaven, og ledelsesfunktion relationer er ingen undtagelse. Denne ledelsesfunktion skiller sig dog alligevel ud, idet den som den eneste af de fire ledelsesfunktioner beskriver forholdene mellem mennesker og menneskers livs- og arbejdsvilkår. De tre andre ledelsesfunktioner berører også nogle betingelser, der relaterer sig til mennesket, men det er mere på det professionelle plan med hensyn til krav og forventninger til ledere og medarbejdere. Kendetegnet fællesskab jævnfør Figur 6 knytter direkte an til ledelsesfunktionen relationer, og det peger på, at ledelsesudøveren skal have fokus på, at Forsvarets opgaver ikke løses af enkeltpersoner, men at det er vigtigt at opmuntre til at løfte i flok. I det empiriske materiale kan der identificeres flere tegn, der peger på, at denne ledelsesfunktion tillægges værdi. Forsvarets opfattelse af god ledelse hviler således på det menneskesyn, at mennesker aldrig må blive reduceret til rene midler, idet mennesker i modsætning til alle andre ressourcer, er værdifulde i sig selv. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 19). Hele ovenstående citat vurderes at udgøre et tegn, der knytter an til nodalpunktet relationer, idet det her beskrives, hvordan Forsvarets medarbejdere skal opfattes. På den ene side er medarbejderne ressourcer, som alle andre ressourcer, men på den anden side besidder medarbejderne en værdi i sig selv. Forsvarets ledelsesdiskurs får herved et menneskeligt perspektiv. 33

42 I Del 1 i Forsvarets Ledelsesgrundlag beskrives de vilkår, hvorunder Forsvaret skal kunne agere. Heri findes yderligere en række tegn, der peger i retning af nodalpunktet relationer. Det beskrives heri, at der skal holdes fokus på medarbejdernes vilkår, uanset hvor stort det ydre pres er. Det peger på, at selvom opgaven er i centrum, skal opgaveløsningen ikke ske på bekostning af medarbejdernes funktions- og livsvilkår. Ledelsesudøverens virke vil være præget af et stort behov for at kunne agere selvstændigt inden for helhedens ramme samtidig med at den aktuelle operative situation kan kræve, at beslutningstagning gennemføres uden tøven og kommunikeres hurtigt og præcist. I sådanne situationer er det på tilsvarende vis en forudsætning, at ledelsesudøverens undergivne udfører beslutningen med en disciplin, der sikrer, at opgaven løses i den hensigt den er givet. (Forsvarskommandoen, 2008, s ). Jævnfør ovenstående citat tillægges disciplin og tillid stor vægt, idet disse to begreber vurderes at udgøre nogle helt centrale forudsætninger for løsningen af Forsvarets opgaver særligt for løsningen af operative opgaver, da beslutninger her ofte skal træffes på kort tid, på et usikkert grundlag, og ultimativt kan koste menneskeliv. Det peger på, at der skal være en høj grad af gensidig loyalitet mellem leder og medarbejder. Dermed vurderes det, at de to begreber disciplin og tillid kan finde fælles identitet i en ækvivalenskæde med nodalpunktet relationer som centrum. Senere i dette kapitel beskrives ydermere, hvordan vilkårene for Forsvarets opgaveløsning nødvendiggør, at ledelsesudøveren i størst mulig grad delegerer arbejdsopgaverne til undergivne, hvilket ligeledes peger på at finde fælles identitet med tillid og disciplin. Forsvarets mission og vision peger desuden på, at samfundets syn på og opfattelse af Forsvaret tillægges stor vægt. Således står der: Forsvarets vision er Forsvarets mål for fremtiden. Det er sådan vi gerne vil være og opfattes af andre. (Forsvarskommandoen, 2007, s. 6). 34

43 vil være og opfattes af andre knytter således an til nodalpunktet relationer, idet det siger noget om Forsvarets rolle og position i forhold til det omkringliggende samfund. Det peger på, at man er bevidst om, at Forsvarets eksistensgrundlag blandt andet bygger på samfundets velvilje og opbakning. Jævnfør Figur 7 er der fem ledelseskompetencer, der alle falder ind under ledelsesfunktionen relationer, som lederen skal besidde, og som bliver bedømt i Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem. De fem ledelseskompetencer er: Samarbejde Konflikthåndtering Udvikling af andre Motivere andre Kommunikation Disse ledelseskompetencer knytter alle an til kendetegnet fællesskab. Uden fællesskab er det svært at opbygge et samarbejde. Dette kan ske gennem udvikling af medarbejderne således, at de rette kompetencer for opgaveløsningen er til stede samt ved konflikthåndtering at sørge for et godt arbejdsklima. Dette kræver en evne til at kommunikere organisationens fastsatte mål og vejen dertil på en motiverende måde. Der kan således ses en rød tråd i forholdet mellem ledelsesfunktionen relationer, kendetegnet fællesskab og ledelseskompetencerne samarbejde, konflikthåndtering, udvikling af andre, motivere andre og kommunikation. Udover ovennævnte tegn er der ikke levnet megen spalteplads i forhold til relationer. Det vurderes dog, at den værdi, som disse tegn udtrykker, betoner en væsentlig betydning af denne ledelsesfunktion. Man skal holde sig for øje, at relationer og resultater er indbyrdes forbundne og modsatrettede. Dette taler dermed for, at relationer er vægtet for at skabe den nødvendige balance mellem disse to ledelsesfunktioner, idet der jævnfør forrige afsnit er identificeret en væsentlig betydningstilskrivning af resultater. De fem ledelseskompetencer, som lederen måles på, peger ydermere i retning af, at denne ledelsesfunktion tillægges stor værdi. 35

44 Fornyelse. I Forsvarets Ledelsesgrundlag står der om dét at tilskynde til fornyelse: Ledelse skal tilpasses og forny organisationens praksis med henblik på at møde forandrede krav og forventninger udefra. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 16). Kendetegnet mod jævnfør Figur 6 knytter direkte an til ledelsesfunktionen fornyelse, og det peger på, at ledelsesudøveren skal have den nødvendige omstillingsparathed for at kunne imødegå ny udfordringer og ændrede vilkår, således at den optimale opgaveløsning sikres. I Del 1 beskrives kort de vidt forskellige og hastigt skiftende vilkår, hvorunder Forsvarets opgaver skal løses. Beskrivelsen går meget på de ydre forhold, der påvirker Forsvarets opgaveløsning. Forsvarets opgaver skal løses inden for rammerne af det danske samfunds fastsatte værdier. I den militære ledelsesproces skal mål og midler afvejes nøje i overensstemmelse med det politiske grundlag, og hensynet til andre aktører, der udøver lovlig indflydelse på Forsvarets virke. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 11). Da Forsvaret blot er et instrument i den politiske værktøjskasse, er det den politiske vilje, der bestemmer hvor, hvornår og med hvad, Forsvaret skal operere. Det stiller krav til den militære leders evne til at kunne omstille sig mellem de forskellige operative opgaver samt ydermere at kunne virke som virksomhedsleder i den daglige drift af Forsvaret. Jævnfør Figur 7 er der tre ledelseskompetencer, der alle falder ind under ledelsesfunktionen fornyelse, som lederen skal besidde, og som bliver bedømt i Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem. 36

45 De tre ledelseskompetencer er: Fleksibilitet Fremtidsorientering Helhedsorientering Disse ledelseskompetencer knytter alle an til kendetegnet mod. Ifølge Forsvarets Ledelsesgrundlag handler mod om at gøre op med nulfejlskulturer samt at udvise risikovillighed (Forsvarskommandoen, 2008, s. 24). For at være fremtidsorienteret må man være fleksibel idet det ofte kræver handling på ufuldstændigt grundlag. Desuden kræver det en helhedsorientering at kunne se, hvordan fornyelse gavner den samlede opgaveløsning. Der kan således ses en rød tråd i forholdet mellem ledelsesfunktionen fornyelse, kendetegnet mod og ledelseskompetencerne fleksibilitet, fremtidsorientering og helhedsorientering. Det forhold, at lederen kun måles på de tre ledelseskompetencer, der relaterer sig til ledelsesfunktionen fornyelse, kunne pege på, at netop denne kompetence ikke tillægges lige så stor betydning, som nogle af de tre andre kompetencer. Der findes i det empiriske materiale heller ikke mange tegn, der relaterer sig til nodalpunktet fornyelse. Igen er det dog vigtigt at kigge på, hvilken værdi disse ledelseskompetencer og de fundne tegn tilskrives. I den henseende er der dog i dette tilfælde en vis sammenhæng. Der bliver således ikke anvendt mange værdiladede termer i forhold til hverken ledelseskompetencerne eller de meningsfyldende tegn, og der er således kun identificeret de fem ledelseskompetencer, som kan finde fælles identitet i en ækvivalenskæde med nodalpunktet fornyelse som centrum. Det peger netop på, at denne ledelsesfunktion tillægges relativt mindre værdi end de tre andre ledelsesfunktioner. Stabilitet. I Forsvarets Ledelsesgrundlag står der om dét at fastholde stabilitet: Ledelse skal fastholde professionalisme, kontinuitet og optimale strukturer med henblik på at bevare og nyttigøre de erfaringer og den kvalitet, der allerede er i organisationen. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 16). 37

46 Kendetegnet troværdighed jævnfør Figur 6 knytter direkte an til ledelsesfunktionen stabilitet, og det peger på, at ledelsesudøveren skal kunne agere med en fornøden loyalitet over for både foresatte og undergivne i forhold til opgaveløsningen. Stabilitet bliver i det empiriske materiale hovedsageligt kædet sammen med den forvaltningsmæssige opgaveløsning. Kravene til virksomhedsledelse er karakteriseret ved at ledelsesudøveren på den ene side skal stå som garant for en standardiseret opgaveløsning, der fremmer effektivitet og ensartethed i arbejdsprocesser og -resultater og på den anden side kunne udvise fleksibilitet og nytænkning i forhold til nye krav og behov. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 12). I ovenstående citat findes både tegn, der relaterer sig til nodalpunktet stabilitet og til nodalpunktet fornyelse. Således relaterer de tre første linjer sig til nodalpunktet stabilitet, og de to sidste linjer til nodalpunktet fornyelse. Den indbyrdes og modsatrettede sammenhæng mellem disse to ledelsesfunktioner træder hermed tydeligt frem. Jævnfør Figur 7 er der fire ledelseskompetencer, der alle falder ind under ledelsesfunktionen resultater, som lederen skal besidde, og som bliver bedømt i Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem. De fire ledelseskompetencer er: Planlægning Professionalisme Analytisk tænkning Systematisering Disse ledelseskompetencer knytter alle an til kendetegnet troværdighed. Ifølge Forsvarets Ledelsesgrundlag handler troværdighed om, at lederen udviser det gode eksempel samt understøtter velovervejede og etisk forsvarlige handlinger. (Forsvarskommandoen, 2008, s. 27). For at være garant for stabilitet og ensartet opgaveløsning må man være professionel og systematisk i sin tilgang til opgaveløsningen samt evne at planlægge processen og ved analytisk tænkning, at nedbryde problemet i overskuelige bestanddele. 38

47 Der kan således ses en rød tråd i forholdet mellem ledelsesfunktionen stabilitet, kendetegnet troværdighed og ledelseskompetencerne planlægning, professionalisme, analytisk tænkning og systematisering. Som tidligere beskrevet er ledelsesfunktionerne fornyelse og stabilitet indbyrdes forbundet og modsatrettede. Hvor lederen kun bliver målt på tre ledelseskompetencer, der relaterer sig til ledelsesfunktionen fornyelse, bliver lederen målt på fire ledelseskompetencer, der relaterer sig til ledelsesfunktionen stabilitet. Dette kunne tyde på, at begge disse ledelseskompetencer tillægges mindre betydning i forhold til de to andre ledelseskompetencer resultater og relationer. Som for nodalpunktet fornyelse gør det sig også gældende for nodalpunktet stabilitet, at der i det empiriske materiale ikke findes mange meningsfyldende tegn, der knytter sig hertil. Igen er det dog vigtigt at kigge på, hvilken værdi disse ledelseskompetencer og de fundne tegn tilskrives. Den indbyrdes sammenhæng mellem disse to ledelseskompetencer træder her tydeligt frem, idet der også i den henseende er en vis sammenhæng. Her bliver der således heller ikke anvendt mange værdiladede termer i forhold til hverken ledelseskompetencerne eller de meningsfyldende tegn. Det peger netop på, at begge disse ledelsesfunktioner tillægges relativt mindre vægt end de to andre ledelsesfunktioner Kontekst for dokumenternes tilblivelse. Forsvarets nye ledelsestankegang er blevet materialiseret ved udrulningen af Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem og publiceringen af Forsvarets mission, vision og strategier i 2007 samt Forsvarets Ledelsesgrundlag i I forbindelse med formuleringen af Forsvarets kompetenceudviklings- og bedømmelsessystem var det grundlæggende spørgsmål, hvilke kompetencer der var særligt vigtige for Forsvaret? Der blev derfor gennemført en fokusgruppeundersøgelse blandt Forsvarets medarbejdere, hvor omtrent 300 deltagere, fordelt på alle personelgrupper, medvirkede. På baggrund af denne undersøgelse kunne man udvælge de kompetencer, som virkede relevante i medarbejdernes dagligdag, og som tillige knyttede sig til Forsvarets overordnede strategi. 39

48 Kompetencerne afspejler ydermere nogle organisationsteoretiske antagelser, idet kompetencerne samlet set dækker fire grundlæggende organisatoriske behov, som gælder for enhver organisation: Behovet for gode menneskelige relationer, behovet for resultater, behovet for fornyelse og behovet for stabilitet. (Forsvaret, 2006, s. 3). På baggrund af ovennævnte blev der udvalgt 17 kompetencer, som tilsammen dækker Forsvarets behov inden for både mennesker (relationer), fornyelse, resultater og stabilitet. Hermed styrkes organisationen både udadtil og indadtil, samtidig med at der skabes en passende balance mellem udvikling og drift (Forsvaret, 2006, s. 3). De grundlæggende tanker, som former forgængerne til Forsvarets Ledelsesgrundlag kan dateres tilbage til 1970 erne, hvilket har synliggjort behovet for at formulere et helt nyt ledelsesdirektiv for Forsvaret. Forsvarets Ledelsesgrundlag er døbt Ledelsesgrundlag selvom det de facto er et ledelsesdirektiv. Det signalerer en bevægelse fra en centralistisk styring i retning mod en mere decentreret ledelse (Nørgaard, Thorbjørnsen, & Holsting, 2008, s. 116). Opbygningen og præsentationen af Forsvarets nye ledelsestankegang i de tre dokumenter kunne pege på, at denne tankegang er en teoretisk model, der er applikeret og operationaliseret mod ledelsesudøvelse i praksis. Det er dog min vurdering, at Forsvarets ny ledelsestankegang er både teoretisk og empirisk funderet. Jeg lægger tilblivelsesprocessen af denne ledelsestankegang til grund for min vurdering, idet jeg finder, at der især er to elementer, der har været styrende for denne proces; Iagttagelse og skildring af Forsvarets virkelighed samt fokusgruppeinterviews. 40

49 Skildringen af Forsvarets virkelighed i Forsvarets Ledelsesgrundlag del 1 kan ses som en fortolkning af den virkelighed, som Forsvaret fungerer i (Nørgaard, Thorbjørnsen, & Holsting, 2008, s. 117). Denne skildring sætter således de rammer, som Forsvaret opererer inden for, og samtidig de vilkår, som ledelse i Forsvaret udøves under. Ifølge Nørgaard er den virkelighed, som en organisation ser, ikke virkeligheden i sig selv, men en konstruktion af virkeligheden, som den erfares, tolkes og forhandles af og mellem organisationens forskellige aktører. (Nørgaard, Thorbjørnsen, & Holsting, 2008, s. 118). Der ses her en tydelig socialkonstruktionistisk tilgang, idet denne virkelighed og disse vilkår ikke defineres som virkelige og sande, men udlægges som et evigt dynamisk system. Det drejer sig således om en forhandling af meninger og ikke endegyldigheder (Nørgaard, Thorbjørnsen, & Holsting, 2008, s. 118). Forståelsen af god ledelse i Forsvarets Ledelsesgrundlag er blandt andet baseret på en undersøgelse af Forsvarets egen opfattelse af god ledelse, der bygger på 25 fokusgruppeinterviews. Disse fokusgruppeinterviews er foretaget i 2007 i et repræsentativt udsnit af Forsvarets enheder, niveauer, medarbejdere og funktioner (Nørgaard, Thorbjørnsen, & Holsting, 2008, s. 126). Dette kunne betyde, at det har været vigtigt for Forsvarets øverste ledelse, at myndigheder og medarbejdere havde medindflydelse på formuleringen af Forsvarets nye ledelsestankegang og dermed føler ejerskab, således at det ikke blot blev et direktiv, som blev trukket ned over hovederne på medarbejderne. Samlet vurderer jeg, at Forsvarets nye ledelsestankegang både er teoretisk og empirisk funderet Delkonklusion. På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes, at Forsvarets nye ledelsestankegang ikke udelukkende anlægger et socialkonstruktionistisk perspektiv, men indtager en mere pragmatisk holdning til ledelse med afsæt i en række teoretiske modeller. Det, at Forsvaret både benytter fokusgruppeinterviews og i så stor grad benytter teoretiske model- 41

50 ler til formuleringen af Forsvarets nye ledelsestankegang, kunne indikere, at man søger at nå et kompromis mellem et nuanceret produkt, som favner alle medarbejderne, samtidig med at man vil producere et relativt simpelt produkt, som let kan omsættes til praksis. De fire midlertidigt fikserede nodalpunkter resultater, relationer, fornyelse og stabilitet, som Forsvarets ledelsesdiskurs udkrystalliseres i, tager således alle udgangspunkt i disse teoretiske modeller men peger også på en praktisk og handlingsorienteret tilgang. Af ovenstående udleder jeg således, at ledelse i Forsvarets nye ledelsestankegang italesættes som et samspil og en balance mellem det Forsvaret antager om god ledelse (Forsvarets virkelighed, filosofi, etik og normer) og de kendetegn for god ledelse, som Forsvaret ønsker at fremme (de ni ledelseskompetencer). Det peger på, at ledere i Forsvaret således skal have en grundlæggende forståelse for det komplekse spændingsfelt af forskelligartede opgaver, som Forsvaret skal løse. Lederen bliver desuden målt på, om denne er i stand til at manøvrere inden for disse hastigt skiftende og vidt forskellige vilkår. Lederen skal altid have alle fire ledelsesfunktioner for øje, og således sørge for en fornuftig balance mellem disse. Ved udelukkende at kigge på antallet af meningsfyldende tegn, der knytter sig til de fire nodalpunkter, tegnes der et billede af, hvilke ledelsesfunktioner der vægtes mest. I så fald er det relationer, der skal vægtes mest og fornyelse, der skal prioriteres lavest. Billedet er dog noget mere nuanceret, idet diskursteorien lægger op til, at der ledes efter betydninger i empirien fremfor en opgørelse af antal forekomster af specifikke gloser og termer. Der kan således ikke umiddelbart på det grundlag påvises en lineær forbindelse i dette forhold. Når det alligevel nævnes her, er det fordi, antallet af meningsfyldende tegn, der knytter sig til de enkelte nodalpunkter trods alt giver et fingerpeg om, hvor fokus er rettet hen. Alle de identificerede meningsfyldende tegn, der knytter sig til de fire midlertidigt fikserede nodalpunkter, kan ses at pege i retning af løsningen af Forsvarets opgaver. Dette giver mening i forhold til den teoretiske model jævnfør Figur 3 42

51 Analyserne i dette kapitel har påvist, at menneskesyn er det meningsfyldende tegn, der er tillagt den største værdi, og at dette tegn knytter sig til nodalpunktet relationer. Dette kunne pege i retning af, at lederens primære fokusområde bør være relationer. Det er imidlertid min vurdering, at de tegn der knytter sig til nodalpunktet resultater, tilsammen vægter tungere, idet de fleste af disse tegn ikke blot peger på opgaven, men peger direkte i retning af Forsvarets kerneprodukt, som er udtrykt i Forsvarets mission. Lederens primære fokusområde i Forsvarets nye ledelsestankegang er således resultater. Som et kuriosum i forhold til nodalpunktet relationer kan nævnes, at der ses et paradoks i, at lederen skal have fokus på medarbejderens funktions- og livsvilkår, men at det samtidig i yderste fald kan være nødvendigt at sætte eget eller andres liv på spil. Samlet kan Forsvarets ledelsesdiskurs illustreres ved nedenstående figur. Figur 8 Forsvarets ledelsesdiskurs (egen produktion). 43

52 3. ANALYSE AF CHEFVIRKET 3.1. Indledning. Som beskrevet i afsnit sætter Midlertidig Instruks for Skibschefen rammerne for de af Søværnets Operative Kommando udgivne instrukser til skibschefens undergivne nøglepersonel samt de af skibschefen udgivne chefordre. På baggrund af dette definerer jeg, at disse dokumenter udgør den lokale diskursorden, der arbejdes indenfor i dette kapitel Diskursordenens elementer. Som tidligere nævnt, repræsenterer Midlertidig Instruks for Skibschefen et centralt element for skibschefens ledelsesudøvelse. Denne instruks indtager en position som skibschefens vigtigste ledelsesdokument, idet den danner rammen for skibschefens øvrige ledelsesdokumenter. Alle de af Søværnets Operative Kommando udgivne instrukser til skibschefens undergivne nøglepersonel er således udfærdiget med afsæt i de retningslinjer, som fastsættes i Midlertidig Instruks for Skibschefen, og flere af disse refererer direkte til denne instruks. Skibschefen udarbejder tillige sine chefordrer med Midlertidig Instruks for Skibschefen for øje. Midlertidig Instruks for Skibschefen beskriver principperne for chefvirket om bord i Søværnets skibe. Begrebet chefvirke dækker over alle forhold ved skibschefens ledelse af sin enhed ved såvel den daglige drift som ved løsning af operative opgaver. Hvor der i Forsvarets Ledelsesgrundlag er defineret og beskrevet to modsatrettede ledelsesperspektiver, er Midlertidig Instruks for Skibschefen mere handlingsorienteret, og instruksen præsenterer nærmere en anvisning om, hvorledes skibschefen helt praktisk skal forholde sig under forskellige forhold. Der er i Midlertidig Instruks for Skibschefen således ikke defineret og beskrevet et egentligt ledelsesperspektiv men snarere et sæt holdninger og normer for ledelsesudøvelse under forskellige forhold. På baggrund af ovenstående defineres chefvirkediskursen som den dominerende ledelsesdiskurs i chefvirketankegangen. 44

53 3.3. Bestemmelse og midlertidig fiksering af nodalpunkter. Et helt centralt begreb for søværnets officerer er fornøden dristighed. Allerede fra tiden som kadetter bliver de belært om, at hvervet som officer i søværnet skal udøves med fornøden dristighed. Tidligere kontreadmiral Torben Ørting Jørgensen beskriver i en kronik i Berlingske den 26. februar 2012, hvordan han er opflasket med dette begreb. Skibschefen havde et par løbende reolmeter med bestemmelser, men der var altid en klar forståelse for, at såfremt der måtte opstå konflikt mellem bestemmelser og den sunde fornuft, så var det fornuften, der rådede. Med kravet om»fornøden dristighed«medfulgte også en accept af, at der kunne blive slået en skævert uden det af den grund medførte auditørundersøgelser eller personalesager. (Jørgensen T. Ø., 2012). Midlertidig Instruks for Skibschefen benytter ikke dette begreb direkte, men flere paragrafer læner sig op ad dette begreb. Den formulering, der kommer tættest på, finder jeg i paragraf 29: Han (skibschefen red.) skal til stadighed anvende fornuftigt Overlæg ved Skibets Navigering og benytte alle til enhver Tid bedst egnede Midler til Bestikkets Berigtigelse for derefter at kunne sætte Kursen med fornøden Sikkerhed og forsvarlig Dristighed. (Qvistgaard, 1943, s ). Forsvarets nye ledelsestankegang har endda taget dette begreb til sig. I Forsvarets mission, vision og strategier står der således: Ud over at vise initiativ, tage ansvar og handle i rammen af helheden, er det også mellemlederes, lederes og chefers opgave at stræbe efter at udvise fornøden dristighed, gå forrest i forandringer, kommunikere og skabe løsninger. (Forsvarskommandoen, 2007, s. 17). På baggrund af ovenstående finder jeg, at dristighed udgør et centralt nodalpunkt for chefvirkediskursen. 45

54 Chefvirketankegangen lægger ikke overraskende stor vægt på chefvirket, og det ansvar der dermed følger. Ved søgning på begrebet ansvar i forskellige vendinger og former i de tekster, der udgør chefvirketankegangen, fremkommer der mere end 50 hits. Som tidligere beskrevet er antallet af enkelte ord og termer dog ikke interessant i sig selv, men det kan give et fingerpeg om, at der her kan være en relativt større grad af betydning end ved andre tegn. Kapitel I i Midlertidig Instruks for Skibschefen omhandler desuden eksplicit det ansvar, der følger med chefvirket, men flere andre paragraffer i dokumentet påpeger ligeledes chefens ansvar under forskellige forhold. Dette peger i retning af, at selvom der er en forventning om, at chefen udviser fornøden dristighed i sit virke, er det under skyldig hensyntagen til sit chefansvar. Jeg finder derfor, at begrebet ansvar udgør yderligere et nodalpunkt i relation til chefvirkediskursen Identifikation af meningsfyldende tegn. Jeg vil i dette afsnit gennemsøge det empiriske materiale for meningsfyldende tegn. Derved kan jeg svare på, hvordan ledelse italesættes i chefvirketankegang. Desuden vil jeg belyse, hvilke af de fundne nodalpunkter, der tillægges størst betydning, og jeg vil dermed kunne svare på, hvad chefvirketankegangen ser som lederens fokusområde. Midlertidig Instruks for Skibschefen fokuserer på den praktiske udførelse af chefvirket og som tidligere forklaret, er den skrevet i et patriarkalsk og autoritært sprog. Instruksen beskriver helt utvetydigt, hvorledes skibschefen skal forholde sig i forskellige situationer. Teksten indeholder ikke mange enkelte meningsfyldende gloser eller termer, der knytter sig til nodalpunktet dristighed, og mange af de identificerede meningsfyldende tegn består følgelig af hele sætninger, afsnit eller paragraffer. Der findes til gengæld en del tegn, der med rette kan siges at have begge nodalpunkter som centrum men i hver deres kontekst og på forskellige niveauer. 46

55 Et eksempel er paragraf 98: Det paahviler enhver Skibschef med det ham betroede Skib og underlagte Personel af yderste Evne at deltage i Rigets Forsvar. Han skal, naar han ikke er bundet af særlig Ordre, med Agtpaagivenhed og Dristighed, forenet med modent Overlæg, søge og til det yderste benytte enhver Lejlighed til, saa langt og saa længe han formaar, saavel til Søs som til Lands og i Luften, at tilføje Fjenden saa megen Skade som muligt, dog under nøje Overholdelse af, hvad der mellemfolkeligt er vedtaget som Krigsbrug. (Qvistgaard, 1943, s. 39). Hele denne paragraf peger i retning af at få sin identitet ved at knytte sig til nodalpunktet ansvar, idet første afsnit italesætter ansvaret for deltagelse i Rigets forsvar, og andet afsnit italesætter ansvaret for overholdelse af internationale regler og konventioner. Brydes paragraffen op i mindre elementer, finder man tegn, der knytter sig til nodalpunktet dristighed, idet dristighed er direkte nævnt i sammenhæng med, at enhver lejlighed skal benyttes til at påfører fjenden så megen skade som muligt. Dette kan tolkes som, at skibschefen har pligt til at deltage i kamphandlinger, men at den faktiske udførelse af kampen i høj grad er op til hans egen vurdering, og at han dermed skal udvise dristighed i denne udførelse. Dristighed. Som beskrevet ovenfor, er det hovedsageligt hele sætninger, afsnit eller paragraffer, der meningsudfylder nodalpunktet dristighed. Det første tegn, der identificeres i teksten, er således sidste afsnit i paragraf 32. Under operationer i krig, krigsmæssige øvelser, evolutioner, sejlads med blændede lanterner, vanskelige navigationsforhold, i tåge og tykning eller under andre lignende forhold må chefen ikke uden nødvendighed forlade sin kommandoplads. Ved kommandoplads skal i denne forbindelse forstås det sted i skibet (normalt broen, styrehuset, operationsrummet eller kommandorummet), hvorfra chefen 47

56 skønner bedst at være i stand til at udøve ledelse af eller kontrol med skibets operationer, sejlads og sikkerhed. (Qvistgaard, 1943, s. 19). Det, at skibschefen her selv skønner, hvorfra han bedst er i stand til at udøve ledelse, indikerer, at skibschefen således skal være i stand til at udvise en fornøden dristighed i forhold til sin ledelsesudøvelse. Eksempelvis kan skibschefen vælge at opholde sig på broen for at føre kontrol med skibets navigering og lade det taktiske personel gennemføre skibets operationer selvstændigt. Eller skibschefen kan vælge at opholde sig i operationsrummet og føre kontrol med skibets operationer, og lade vagtchefen navigere skibet selvstændigt. Det vil være en afvejning af opgavens vigtighed sammenholdt med skibschefens tillid til, at hans betroede undergivne personel er i stand til at løfte opgaven. Skibschefen kan fysisk ikke være til stede begge steder samtidig. Der kan findes flere tegn, der peger på at finde deres identitet i en ækvivalenskæde sammen med ovenstående og med nodalpunktet dristighed som centrum. Således skal skibschefen ved skøn i både paragraf 81 og paragraf 89 udvise dristighed ved henholdsvis at modsætte sig en given ordre fra højere kommando, som ikke umiddelbart kan efterleves, samt ved anmodning fra politiet om militær assistance, hvor skibschefen selv skal vurdere, hvilken assistance han kan yde. Hele kapitel X (Optræden i Krig) peger i retning af, at skibschefen skal evne at udvise dristighed i ledelsen af sin enhed. Således beskrives det indgående, hvordan skibschefen skal forholde sig, blandt andet i forhold til ikke at blive overrumplet, i forhold til at optage kamp uden modtagelse af forholdsordre, i forhold til at hjælpe allierede m.m. Det tyder på, at alle de identificerede tegn i kapitel X kan ordnes i en ækvivalenskæde, hvor de finder fælles identitet under overskriften krigsforhold. Paragraf 107 beskriver helt tydeligt betydningen af evnen til at udvise dristighed. Før og under Kamp skal han (skibschefen red.) søge at opflamme Besætningens Mod og Kampiver, og han skal tilholde de Officerer, der har Kommandoen paa Skibets forskellige Poster, at paase, at deres Mandskab ikke uden 48

57 særlig Ordre forlader deres Post eller særlige Beskæftigelse, selv ikke for at give Hjælp til saarede eller faldnes Bortbringelse, til Slukning af Brand o. a. Han skal saa vidt muligt lade enhver Begivenhed under Kampen protokollere. (Qvistgaard, 1943, s ). Ovenstående paragraf peger i særlig grad på vigtigheden af, at skibschefen skal kunne evne at udvise dristighed. Hvis skibschefen skal gøre sig håb om at kunne opflamme besætningens mod, må det ske på en troværdig og overbevisende måde. Det er min vurdering, at dette kun kan ske ved at skibschefen går forrest og viser det gode eksempel, og det kræver, at skibschefen er i stand til at udvise den fornødne dristighed. I de af Søværnets Operative Kommando udgivne instrukser for vagtchefen og for navigationsbefalingsmanden er det beskrevet, hvorledes tjenesten skal udføres med forsvarlig dristighed. Vagtchefen skal derfor ved navigering og manøvrering stedse anvende fornuftigt overlæg, udvise godt sømandskab samt forsvarlig dristighed, alt under hensyn til formålets vigtighed og forholdenes krav. (Søværnets Oprerative Kommando, 2005a, s. 1). NABM skal derfor ved navigering og manøvrering stedse anvende fornuftigt overlæg, udvise godt sømandskab samt forsvarlig dristighed, alt under hensyn til formålets vigtighed og forholdenes krav. (Søværnets Operative Kommando, 2005b, s. 1). Ikke nok med at skibschefen skal udvise dristighed i sin ledelse, så er der også krav om, at skibschefens undergivne skal udvise dristighed i udførelsen af deres funktion. Hvis skibschefen ikke er i stand til at udvise den fornødne dristighed i sin ledelse, så vil dennes undergivne personel heller ikke være i stand til (få lov til) at udvise dristighed i udførelsen af deres funktion. 49

58 De to ovenstående citater tillige med de fundne tegn i Midlertidig Instruks for Skibschefen indikerer således, at nodalpunktet dristighed tillægges en betydelig vægt i forhold til chefvirkediskursen. Ansvar. De fleste paragraffer i Midlertidig Instruks for Skibschefen omhandler skibschefens ansvar på den ene og den anden måde. Hele kapitel I (Ansvar) beskriver således skibschefens ansvar i meget overordnede termer. I indholdsfortegnelsen er desuden illustreret, hvilke paragraffer der helt eksplicit beskriver skibschefens ansvar under forskellige forhold, samt skibschefens særlige pligter og ansvar under visse forhold. Det drejer sig om paragrafferne 1, 2, 3, 29, 34, 37, 45, 63, 72, 75, 81, 84, 98,114, 115, 130 og 139. Dette antyder, at Midlertidig Instruks for Skibschefen i særlig grad netop lægger vægt på skibschefens ansvar, og at der derfor øjensynligt kan findes en betragtelig mængde tegn i empirien, der peger i den retning. Af hensyn til omfanget af dette speciale vil jeg ikke behandle alle disse tegn enkeltvis, idet jeg antager, at de nedenfor identificerede tegn og ækvivalenskæder udgør de væsentligste betydningstilskrivninger, og at de favner de resterende tegn. Disse tegn vurderes derfor at være dækkende for undersøgelsens formål. Den første ækvivalenskæde, jeg har identificeret, ordnes under overskriften omsorg for personel. Ikke overraskende er det særligt i kapitel VI (Omsorg for Skib og Besætning), at der kan findes tegn, der peger på, at personellets tarv vægtes højt. Således beskriver paragrafferne 52-57, hvorledes skibschefen skal drage omsorg for sin besætnings velbefindende. Der findes ikke mange andre steder i teksten, der peger på dette. Dog er der indskudt i paragraf 51, hvorledes skibschefen på bedste måde skal drage omsorg for besætningens hjemrejse, når forholdende efter en stranding tillader dette. Afsnittet, der omhandler Omsorg for Besætning, fokuserer meget på besætningens helbred, sundhed og forplejning, men besætningens trivsel og velbefindende nævnes ikke. I kapitel X (Optræden i Krig) nævnes dog, hvorledes skibschefen skal drage omsorg for sin besætning i tilfælde af tilfangetagelse. 50

59 I sidste afsnit i paragraf 111 står der således: Kommer han (skibschefen red.) i Krigsfangenskab sammen med andre af Besætningen, skal han i den Udstrækning, Omstændighederne tillader, vise al mulig Omsorg for Besætningen og varetage dennes Interesser. (Qvistgaard, 1943, s. 42). Der fokuseres heller ikke meget på udviklingen af besætningen. Kapitel IV (Krigsberedskab, Uddannelse og øvelser) berører ganske lidt, hvordan skibschefen skal overvåge sine officerers uddannelse og give dem lejlighed til at udvide deres kundskaber inden for deres tjenesteområder. Ovenstående tyder på, at personellets tarv vægtes højt, men at det er af mere praktiske årsager. Formuleringerne i teksten antyder, at omsorg for besætningen knytter sig snævert til enhedens opgaveløsning. Kapitel III (Organisation) omhandler fordelingen og varetagelsen af enhedens forskellige poster og tillidshverv, og det beskrives heri, hvordan skibschefen under kyndig anvisning fra allerede eksisterende bestemmelser og direktiver samt efter eget skøn bør organisere sin besætning ved overtagelse af en kommando. I paragraf 17 står der således: Han (skibschefen red.) fastsætter i sin Chefsordrebog, som Supplement til de almindeligt gældende Bestemmelser, hvad der efter hans Skøn er af Betydning for Skibets Organisation eller foraarsaget af særlige Forhold, hvorunder eller i Anledning af hvilke Skibet maatte være udrustet. (Qvistgaard, 1943, s. 16) Udover at der er visse tegn i ovenstående citat, der finder identitet i ækvivalenskæden chefskøn, som blev identificeret tidligere i dette kapitel, og som knytter sig til nodalpunktet dristighed, peger hele citatet på skibschefens ansvar for at vise forandringsparathed i forbindelse med overtagelsen af en ny kommando. 51

60 I kapitel X (Optræden i Krig) findes endnu en række tegn, der tyder på at kunne finde fælles identitet med nodalpunktet ansvar som centrum. Heri beskrives udførligt, hvordan skibschefen bør og skal forholde sig i forskellige situationer. Særligt bemærkelsesværdigt er det, at skibschefens, hans skibs og besætnings formelle fremtræden og korrekte adfærd i krig tillægges stor værdi. Saafremt alle Skibets Kampmidler er fuldstændig udtømt, eller Skibet er saa ødelagt, at Fortsættelse af Kampen er udelukket, skal han lade Skibet sænke med Flag og Kommandotegn vajende, saaledes at det ikke falder i Fjendens Haand, alt under Forudsætning af, at han er ude af Stand til at drage sig ud af Kampen eller modtage Undsætning fra anden Side. (Qvistgaard, 1943, s. 41). Ovennævnte peger på vigtigheden af, at ære og respekt skal fastholdes uanset udfaldet af kampen. En årsag til dette kunne være, at selvom et slag er tabt, så fortsætter krigen, og ved at tabe et slag med æren i behold, kan man indgyde ærefrygt hos fjenden og styrke moralen hos egne enheder. Det peger på, at skibschefen skal have en fornemmelse for helheden og ikke kun sin egen enhed. Når skibschefen udfærdiger sine chefordre, er det med skyldig hensyntagen til Midlertidig Instruks for Skibschefen samt eventuelle detailinstrukser. Dette kan ses ved nedenstående citat, hvor ref. a netop er Midlertidig Instruks for Skibschefen og ref. b. er den af Søværnets Operative Kommando udgivne instruks for vagtchefen. Tjenesten som vagtchef (VCH) bestrides iht. ref. a, b og c, idet VCH til stedse skal erindre sig at han/hun handler på mine vegne og under mit ansvar, og at besætningens og skibets sikkerhed har højeste prioritet, hvilket ikke må bringes i tvivl. (Landmark, 2008, s. 1). Af gode grunde er skibschefen ikke i stand til at varetage alle funktioner om bord, og derfor er det i vise tilfælde nødvendigt at delegere opgavebyrden, idet ansvaret fortsat tilfalder skibschefen. Ovenstående er blot ét eksempel på, at skibschefen uddelegerer opgavebyr- 52

61 den, og det kan dermed udledes, at der forekommer en række tegn, der kan finde fælles identitet under overskriften delegering, og som har nodalpunktet ansvar som centrum Kontekst for dokumenternes tilblivelse. Midlertidig Instruks for Skibschefen er forfattet af daværende orlogskaptajn, senere admiral Erhard Jørgen Carl Qvistgaard i foråret Ifølge viceadmiral (pensioneret) Jørgen F. Bork, som har skrevet forordet til den indbundne version, som alle skibschefer får overrakt ved deres tiltrædelsessamtale med chefen for Søværnets Operative Kommando, så er det blevet en omfangsrig og detaljeret instruks, der er udformet omhyggeligt og metodisk i et for datiden lettilgængeligt sprog. Instruksen er blevet til under Anden Verdenskrig, mens Danmark var besat af Tyskland, hvilket kunne pege på, at chefvirketankegangen kunne have en vis fokus på føring af enheder i krig. Brigadegeneral (pensioneret) Michael Hesselholt Clemmensen skriver i sin weblog Artikel-X, at Midlertidig Instruks for Skibschefen giver et godt indtryk af, hvilke særlige ledelseskrav og -vilkår, der gælder for en militær organisations hovedfunktion. Han peger i artiklen på, at ledelse og uddannelse siden 1960 erne har været for fokuseret på management og styring frem for forberedelse og føring af militære styrker i kamp (Clemmensen, 2008). Midlertidig Instruks for skibschefen taler efter hans opfattelse ind i hans budskab om et mere balanceret fokus, idet denne instruks i detaljen beskriver på den ene side forhold under krigsberedskab og optræden i krig og på den anden side ekvipering, omsorg for skib og besætning, regnskabsvæsen, retsvæsen, m.v. I forbindelse med syndikatdiskussioner den 3. januar 2012 i syndikat Corbett på Stabskursus har brigadegeneral Clemmensen desuden udtalt, at skibschefer efter hans opfattelse, som nogle af de eneste militære chefer har en høj grad af selvstændig tænkning/råderet, hvilket han mener skyldes Midlertidig Instruks for Skibschefen og de holdninger og den ånd, som udtrykkes heri Delkonklusion. På baggrund af ovenstående analyse kan det konkluderes, at chefvirketankegangen indtager en særdeles praktisk og handlingsorienteret tilgang til ledelse. Den kontekst, hvorved chefvirketankegangen er blevet til, tilskynder netop en sådan tilgang, hvor der ikke er lev- 53

62 net megen plads til de bløde værdier. De to midlertidigt fikserede nodalpunkter dristighed og ansvar, som chefvirkediskursen udkrystalliseres i, peger således begge på den praktiske løsning af skibschefens opgaver. Af ovenstående analyse udleder jeg således, at chefvirketankegangen italesættes som et balanceret kompromis mellem på den ene side at udvise det formelle ansvar over for opgaveløsningen gennem korrekt adfærd og delegering af opgavebyrden, og på den anden side at udvise fornøden dristighed i opgaveløsningen ved at vise tillid til sine undergivne og fremstå som det gode eksempel for besætningen. Skibschefen skal således have en grundlæggende forståelse for de særegne opgaver, som Søværnets enheder skal løse i såvel fredstid som i krigstid. Ved udelukkende at kigge på antallet af meningsfyldende tegn, der knytter sig til de to nodalpunkter, kan der angives et billede af, hvilket af disse der vægtes mest. I dette tilfælde ville det være ansvar, der suverænt skal vægtes mest og dristighed, der skal prioriteres lavest. Som det var tilfældet med Forsvarets nye ledelsestankegang, er billedet også her noget mere nuanceret, og der kan således heller ikke her påvises en lineær forbindelse i dette forhold, og ovenstående giver således blot et fingerpeg om, hvor fokus er rettet hen. Idet sproget, der er benyttet i det empiriske materiale, er rimeligvis værdiforladt, har jeg i denne analyse haft fokus på at identificere de få tegn, som trods alt udtrykker en vis form for værdi. Således finder jeg, at ovenstående analyse påviser, at de meningsfyldende tegn, der er tillagt den største værdi, knytter sig til nodalpunktet dristighed. Den anselige mængde af meningsfyldende tegn, der knytter sig til nodalpunktet ansvar opvejes dermed af den meningsudfyldning, der gør sig gældende for nodalpunktet dristighed. Årsagen til dette skal primært findes i, at de identificerede tegn, der knytter sig nodalpunktet dristighed, er relativt mere værdiladede, end dem der knytter sig til nodalpunktet ansvar. Der er godt nok flest tegn, der knytter sig til nodalpunktet ansvar, men det er min vurdering, at langt de fleste af disse tegn er værdiforladte og dermed blot tomme termer, der opremser skibschefens formelle og trivielle ansvar. 54

63 Opsummeret kan det således konkluderes, at skibschefens primære fokusområde i chefvirketankegangen er dristighed. Samlet kan chefvirkediskursen illustreres ved nedenstående figur. Figur 9 Chefvirkediskursen (egen produktion). 55

64 4. ANALYSE AF HVORDAN CHEFVIRKETANKEGANGEN HARMONERER MED FOR- SVARETS NYE LEDELSESTANKEGANG 4.1. Indledning. I de to foregående kapitler har jeg undersøgt, hvordan ledelse italesættes i de to ledelsestankegange, samt hvad de respektive ledelsestankegange ser som lederens fokusområder. I dette kapitel vil jeg undersøge, hvor de dominerende ledelsesdiskurser i de respektive ledelsestankegange korrelerer eller kolliderer for således at kunne bestemme, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. Først defineres den diskursorden, som dette kapitel tager udgangspunkt i. Dernæst gennemføres en komparativ analyse, hvor jeg benytter en optik eller et sæt briller, der udgøres af de identificerede nodalpunkter med de hertil knyttede meningsfyldende tegn. Jeg vil tage udgangspunkt i de to identificerede nodalpunkter fra chefvirkediskursen og systematisk holde dem op imod de fire identificerede nodalpunkter fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Herved vil jeg kunne identificere, hvor de dominerende ledelsesdiskurser i de to ledelsestankegange korrelerer henholdsvis kolliderer, og dermed kan jeg afgøre, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. Der hvor ledelsesdiskurserne kolliderer, udspilles de diskursive kampe mellem de to ledelsestankegange. I dette kapitel anvendes der fortsat en tilgang med fokus på meningsudfyldelse. Der ledes således efter samme betydninger frem for antal af gloser og termer. Som beskrevet i afsnit anskuer jeg Ledelse i Forsvaret som den overordnede diskursorden i forhold til undersøgelserne i dette speciale. Som tidligere beskrevet er det netop inden for denne overordnede diskursorden, at der kæmpes om ledelsesrummet i Forsvaret, idet den indeholder samtlige de lokale diskursordener og diskurser, der repræsenterer alle de forskellige ledelsestankegange, der eksisterer i Forsvaret. Således er også de to ledelsestankegange, som er genstande for undersøgelserne i dette speciale indeholdt heri. 56

65 4.2. Chefvirkediskursen sammenholdt med Forsvarets ledelsesdiskurs. Dristighed overfor relationer. Nodalpunktet dristighed fra chefvirkediskursen vurderes at korrespondere delvist med nodalpunktet relationer fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Det vurderes, at det meningsfyldende tegn det gode eksempel fra chefvirkediskursen er sammenfaldende i betydning med ledelseskompetencerne, der knytter sig til ledelsesfunktionen relationer. Der er fundet tegn fra Forsvarets ledelsesdiskurs, som ikke ses at have betydningssammenfald i chefvirkediskursen. Således fokuseres der i Forsvarets ledelsesdiskurs på udvikling af andre, samarbejde samt konflikthåndtering, hvilket ikke ses at have fokus i chefvirkediskursen. Dette peger imidlertid ikke på at resultere i en egentlig kamp mellem chefvirkediskursen og Forsvarets ledelsesdiskurs, idet disse tegn ikke vurderes at kolliderer med andre tegn i chefvirkediskursen. Til gengæld ses tegn fra chefvirkediskursen at falde uden for Forsvarets ledelsesdiskurs. Skibschefens evne til selvstændigt at foretage skøn ved modtagelse af ordre fra højere kommando samt ved anmodning om assistance til politiet ses således at falde uden for Forsvarets ledelsesdiskurs. Sidstnævnte beskriver et meget specifikt forhold, som er unikt for chefvirket om bord i Søværnets skibe, men den overordnede tanke om, at lederen skal være bevilliget ret og pligt til at foretage selvstændige skøn i forhold til relationer med andre aktører, ses udtalt i chefvirkediskursen, hvorimod Forsvarets ledelsesdiskurs peger på at nedtone, begrænse eller helt ignorere denne kompetence ved slet ikke at italesætte den. Der ses her en mulig kamp om lederens muligheder for at foretage sådanne selvstændige vurderinger i forhold til relationer med andre aktører. Dristighed overfor resultater. Nodalpunktet dristighed vurderes at korrespondere fuldstændigt med nodalpunktet resultater fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Måden, hvorved dette kan ses, er, at meningsudfyldelsen af de to ækvivalenskæder chefskøn og krigsforhold fra chefvirkediskursen vurderes at have samme betydning som ækvivalenskæden handlekraft fra Forsvarets ledelsesdiskurs. 57

66 Dristighed overfor fornyelse. Det vurderes, at der er væsentlige sammenfald i betydning mellem nodalpunktet dristighed og nodalpunktet fornyelse fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Således peger det gode eksempel fra chefvirkediskursen på både ækvivalenskæden mod og ledelseskompetencerne, der knytter sig til nodalpunktet fornyelse fra Forsvarets ledelsesdiskurs, idet skibschefen skal vise omstillingsparathed og kunne håndtere forandringer i organisation og funktionsvilkår ved at fremgå som det gode eksempel. Det ses tillige, at der er visse tegn fra fornyelse, der ikke falder inden for dristighed, men som derimod finder fælles identitet i nodalpunktet ansvar. Dette vil blive behandlet senere i dette afsnit. Dristighed overfor stabilitet. Også her vurderes det, at der er væsentlige sammenfald i betydning mellem nodalpunktet dristighed og nodalpunktet stabilitet fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Det gode eksempel fra chefvirkediskursen peger her på at kunne finde betydning i ækvivalenskæden troværdighed samt ledelseskompetencerne, der knytter sig til nodalpunktet stabilitet fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Skibschefen skal med sin erfaring og overhøjde fremgå som det gode eksempel og sikre stabilitet i opgaveløsningen. Ansvar overfor relationer. Nodalpunktet ansvar fra chefvirkediskursen vurderes at korrespondere delvist med nodalpunktet relationer fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Således vurderes det, at ækvivalenskæden omsorg for personel kan finde betydningssammenfald med det meningsfyldende tegn menneskesyn. Tegnet menneskesyn favner dog bredere end ækvivalenskæden omsorg for personel, men det ses ikke, at denne bredere betydning kolliderer med andre tegn i chefvirkediskursen, og det peger derfor ikke på at resultere i en egentlig diskursiv kamp. Der er visse tegn fra Forsvarets ledelsesdiskurs, som ikke ses at have betydningssammenfald i chefvirkediskursen. Som beskrevet i gennemgangen af dristighed overfor relationer, fokuseres der i Forsvarets ledelsesdiskurs på udvikling af andre, samarbejde samt konflikthåndtering, hvilket ikke ses at have fokus i chefvirkediskursen, men som heller ikke resulterer i en egentlig diskursiv kamp. Til gengæld ses også her nogle tegn i chefvirkediskursen at falde uden for Forsvarets ledelsesdiskurs. I chefvirkediskursen er der 58

67 stor fokus på, at skibschefen gennem korrekt adfærd indgyder ærefrygt og respekt hos modstanderen samt styrker moralen hos egne styrker. Forsvarets ledelsesdiskurs er mere optaget af at udvise det rette menneskesyn, og hvordan det omkringliggende samfund opfatter Forsvaret. Begge ledelsestankegange er således optaget af, hvordan Forsvaret bliver opfattet, men på forskellige niveauer. Hvor Forsvarets nye ledelsestankegang kigger på egen og samfundets opfattelse af Forsvaret, ser chefvirketankegangen primært på modstanderens opfattelse af Forsvaret. Disse to opfattelser er ikke nødvendigvis modsatrettede, og det vurderes derfor, at selvom de to ledelsesdiskurser ikke fuldstændig korrelerer i dette synspunkt, så tyder det ikke på, at der er tale om en egentlig diskursiv kamp. Ansvar overfor resultater. Nodalpunktet ansvar vurderes at korrespondere delvist med nodalpunktet resultater fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Måden, hvorved dette kan ses, er, at meningsudfyldelsen af ækvivalenskæden krigsforhold fra chefvirkediskursen vurderes at have samme betydning som ækvivalenskæden handlekraft fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Omsorg for personel ses dog ikke at kunne finde identitet i nodalpunktet resultater, men da det falder inden for nodalpunktet relationer, som beskrevet ovenfor, ses der ikke at blive udkæmpet nogen kamp mellem chefvirkediskursen og Forsvarets ledelsesdiskurs i den henseende. Desuden kan der argumenteres for, at det meningsfyldende tegn delegering fra chefvirkediskursen er delvist sammenfaldende i betydning med ledelseskompetencerne, der knytter sig til ledelsesfunktionen relationer. Ansvar overfor fornyelse. Det vurderes, at nodalpunktet ansvar falder delvist inden for nodalpunktet fornyelse. Fornyelse favner således mange af de tegn, der ses at meningsfylde nodalpunktet ansvar. Således skal skibschefen vise forandringsparathed ved overtagelse af en ny kommando, hvilket finder betydningssammenhæng med omstillingsparathed fra fornyelse. Det ses tillige, at der er flere meningsfyldende tegn fra fornyelse, der ikke er indeholdt i ansvar, men som tidligere beskrevet er sammenfaldende med tegn fra nodalpunktet dristighed. Dermed ses der ikke umiddelbart at udspille sig nogen kamp mellem chefvirkediskursen og Forsvarets ledelsesdiskurs i den henseende. 59

68 Ansvar overfor stabilitet. Det er min vurdering, at nodalpunktet ansvar korresponderer delvist med nodalpunktet stabilitet. Således finder jeg, at ækvivalenskæderne krigsforhold og omsorg for personel fra ansvar kan finde betydningssammenfald med ækvivalenskæden troværdighed fra stabilitet. Tegnet delegering fra ansvar, finder imidlertid ikke betydningssammenfald med stabilitet men derimod med relationer Delkonklusion. På baggrund af den gennemførte undersøgelse i dette kapitel kan det udledes, at chefvirketankegangen og Forsvarets nye ledelsestankegang generelt korrelere, men at der er tegn fra Forsvarets ledelsesdiskurs, der falder uden for chefvirkediskursen og vice versa. Da Forsvarets nye ledelsestankegang er forfattet med det sigte at favne ledelsesrummet for hele Forsvaret, findes det kun naturligt, at der således kan forekomme tegn fra denne ledelsestankegang, der ikke finder meningssammenfald med en mere snævert formuleret ledelsestanke, som chefvirketankegangen rettelig er. Dette giver ikke nødvendigvis anledning til konflikter mellem disse ledelsestankegange, hvilket ovenstående undersøgelse understøtter. Omvendt er det mere bekymrende, at der kan findes tegn i chefvirkediskursen, der ikke finder meningssammenhænge i Forsvaret nye ledelsestankegang. Dette kunne netop tyde på, at der udspiller sig en egentlig kamp om ledelsesrummet i Forsvaret. Figur 10 Chefvirketankegangen sammenholdt med Forsvarets nye ledelsestankegang (egen produktion). 60

69 Således ses, at nodalpunkterne dristighed og ansvar fra chefvirkediskursen med tilknyttede meningsfyldende tegn overvejende finder meningssammenhænge med de identificerede meningsfyldende tegn og de fire nodalpunkter, som udgør disses respektive centre fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Der, hvor chefvirkediskursen og Forsvarets ledelsesdiskurs kolliderer, er observeret mellem nodalpunkterne dristighed fra chefvirkediskursen og relationer fra Forsvarets ledelsesdiskurs. Konflikten udspilles ikke mellem tegn, der kolliderer, men derimod ved, at der er tegn fra chefvirketankegangen, der falder uden for Forsvarets nye ledelsestankegang. De i dristighed identificerede tegn, der ikke finder meningssammenhæng i relationer, knytter sig til skibschefens bevilligede ret og pligt til at foretage selvstændige skøn i forhold til relationer med andre aktører. Chefvirketankegangen lægger vægt på, at skibschefen netop besidder og forvalter denne kompetence. Forsvarets nye ledelsestankegang derimod peger på, at nedtone, begrænse eller helt ignorere denne kompetence ved slet ikke at italesætte den. Der ses her således en mulig kamp om lederens muligheder for at foretage sådanne selvstændige vurderinger i forhold til relationer med andre aktører. Sammenfattet kan det således konkluderes, at chefvirketankegangen kun delvist harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang, idet der er observeret tegn på, at de to ledelsesdiskurser kolliderer, idet visse tegn fra chefvirkediskursen ikke finder meningssammenhænge i Forsvarets ledelsesdiskurs. Dette indikerer, at der eksisterer et potentielt antagonistisk forhold og dermed en kamp mellem disse ledelsesdiskurser om positionen som den hegemone ledelsesdiskurs inden for den overordnede diskursorden ledelse i Forsvaret. 61

70 5. KONKLUSION OG PERSPEKTIVERING Formålet med dette kapitel er at samle resultaterne af de gennemførte analyser, som dermed danner den samlede konklusion for specialet. Dernæst perspektiveres de overvejelser, som konklusionen giver anledning til Konklusion. Dette speciale har søgt at besvare følgende problemformulering: Hvordan harmonerer chefvirketankegangen med Forsvarets nye ledelsestankegang? Jeg har undersøgt problemstillingen gennem tre analyser, hvor jeg i de to første analyser har kigget på, hvordan ledelse italesættes i henholdsvis Forsvarets nye ledelsestankegang og chefvirketankegangen i nævnte rækkefølge, samt hvad de to ledelsestankegange ser som lederens primære fokusområder. Dernæst har jeg undersøgt, hvor de to ledelsestankegange korrelerer henholdsvis kolliderer for derved at kunne svare på, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. På baggrund af analyserne af henholdsvis Forsvarets nye ledelsestankegang og chefvirketankegangen kan det konkluderes, at de to ledelsestankegange italesættes vidt forskelligt, og at de anviser et forskelligt ledelsesfokus. Lidt poppet kan det siges, at Forsvarets nye ledelsestankegang italesætter, at det er de rigtige opgaver, der skal løses, og chefvirketankegangen italesætter, at opgaverne skal løses rigtigt. Denne påstand udfoldes yderligere nedenfor. Forsvarets nye ledelsestankegang tager udgangspunkt i en række teoretiske modeller, men er samtidig empirisk funderet, idet man har benyttet fokusgruppeinterviews i formuleringsprocessen. Ledelse italesættes heri som et samspil og en balance mellem det Forsvaret antager om god ledelse (Forsvarets virkelighed, filosofi, etik og normer) og de kendetegn for god ledelse, som Forsvaret ønsker at fremme (de ni ledelseskompetencer). De meningsfyldende tegn, der indholdsudfylder nodalpunktet resultater, er bestemt at vægte 62

71 tungest, hvilket derfor vurderes at udgøre lederens fokusområde i Forsvarets nye ledelsestankegang. Chefvirketankegangen er derimod resultatet af flere hundrede års erfaringer og traditioner, der er nedfældet i opslagsform af en søofficer under Anden Verdenskrig. Ledelse italesættes heri som et balanceret kompromis mellem på den ene side at udvise det formelle ansvar over for opgaveløsningen gennem korrekt adfærd og delegering af opgavebyrden, og på den anden side at udvise fornøden dristighed i opgaveløsningen ved at vise tillid til sine undergivne og fremstå som det gode eksempel for besætningen. De meningsfyldende tegn, der indholdsudfylder nodalpunktet dristighed, er bestemt at vægte tungest, hvilket derfor vurderes at udgøre lederens fokusområde i chefvirketankegangen. Konteksten for tilblivelsen af de respektive ledelsestankegange er væsentlig forskellige, og med det for øje er det ikke overraskende, at disse ledelsestankegange italesættes forskelligt og anviser et forskelligt ledelsesfokus. Forsvarets nye ledelsestankegang er formuleret bredt, idet den skal kunne favne hele Forsvaret, hvorimod chefvirketankegangen er formuleret mere snævert, idet den skal anvise varetagelsen af chefvirket om bord i Søværnets skibe. Såfremt alle meningsfyldende tegn fra chefvirkediskursen finder meningssammenhænge i Forsvarets ledelsesdiskurs, giver det forhold, at ledelse italesættes forskelligt og anviser forskellige ledelsesfokus i de to ledelsestankegange, ikke umiddelbart anledning til bekymring, da der således ikke ses et konfliktpotentiale heri. Analysen af, hvordan chefvirketankegangen harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang i kapitel 4, har imidlertid påvist, at chefvirkediskursen kolliderer med Forsvarets ledelsesdiskurs, idet der netop er observeret tegn fra chefvirkediskursen, der falder uden for Forsvarets ledelsesdiskurs. Dette indikerer, at der eksisterer et potentielt antagonistisk forhold og dermed en kamp mellem disse ledelsesdiskurser om positionen som den hegemone ledelsesdiskurs inden for den overordnede diskursorden ledelse i Forsvaret. Der, hvor den potentielle konflikt udspiller sig, er observeret mellem nodalpunkterne dristighed fra chefvirkediskursen og relationer fra Forsvarets ledelsesdiskurs. De i dristighed identificerede tegn, der ikke finder meningssammenhæng i relationer, knytter sig til skibschefens bevilligede ret og pligt til at foretage selvstændige skøn i forhold til relationer 63

72 med andre aktører. Chefvirketankegangen lægger vægt på, at skibschefen netop besidder og forvalter denne kompetence. Forsvarets nye ledelsestankegang derimod peger på at nedtone, begrænse eller helt ignorere denne kompetence ved slet ikke at italesætte den. Således ses, at her udspiller sig en mulig kamp om skibschefens muligheder for at foretage sådanne selvstændige vurderinger i forhold til relationer med andre aktører. Sammenfattet konkluderes det, at chefvirketankegangen generelt harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. Dog med undtagelse af skibschefens bevilligede ret og pligt til at foretage selvstændige skøn i forhold til relationer med andre aktører. Det peger på, at skibscheferne i Søværnet almindeligvis trygt kan efterleve begge ledelsestankegange samtidig. Skulle situationen opstå, hvor skibschefen skal foretage en vurdering i forhold til andre aktører, så lægger Forsvarets nye ledelsestankegang op til, at der antages en pragmatisk tilgang Perspektivering. Ovenstående konklusion giver naturligt anledning til ny undren og dermed opstår en række nye spørgsmål. Således finder jeg det fordrende at stille følgende spørgsmål: Hvad skyldes det, at Forsvarets nye ledelsestankegang ikke italesætter lederens muligheder for at foretage selvstændige vurderinger i forhold til relationer med andre aktører? Der er sket en rivende udvikling inden for informationsformidling siden Midlertidig Instruks for Skibschefen blev forfattet. Dengang var signal- og kommandovejene langsommelige og træge, og det var dermed nødvendigt, at skibschefen var i stand til at foretage selvstændige vurderinger af relationerne med andre aktører. I dag kan alle niveauer i kommandokæden, herunder det militærstrategiske niveau samt det politiske niveau, følge gennemførelsen af operationer live, og disse niveauer kan sågar dirigere slagets gang real-time også kaldet den lange skrutrækker. Med baggrund i ovenstående skal spørgsmålet om, hvorfor Forsvarets nye ledelsestankegang ikke italesætter lederens muligheder for og evner til at foretage selvstændige vurderinger i forhold til relationer med andre aktører, måske findes i, at man ikke længere finder 64

73 denne kompetence relevant. Lederen kan i dag formentlig hurtigt komme i kontakt med overordnede myndigheder og således indhente forholdsordre, når situationen opstår. Det kan også hænge sammen med, at denne kompetence er så naturlig og indgroet i Forsvarets officerer gennem uddannelse og erfaring, at det simpelthen ikke findes nødvendigt at italesætte den. Det kan også skyldes, at man fra Forsvarets side ikke ønsker, at lederen skal foretage sådanne selvstændige vurderinger. En fejlvurdering kan i dag hurtigt få konsekvenser helt op til det politiske niveau, hvilket kunne pege i retning af, at man fra overordnede myndigheder ønsker at benytte den lange skruetrækker for at have kontrol med operationernes udførelse ned til mindste detalje. Der kan desuden være flere andre årsager, så ingen af de tre skitserede årsager dækker formentlig hele sandheden. Årsagssammenhængen kan antageligvis findes et sted midt i mellem Afslutning. Dette speciale har påvist, at chefvirketankegangen ikke fuldstændig korrelerer med Forsvarets nye ledelsestankegang. Det kan derfor være interessant at gennemføre en lignende undersøgelse af andre af Forsvarets eksisterende ledelsestankegange for at se, om disse ledelsestankegange ligeledes kun delvist harmonerer med Forsvarets nye ledelsestankegang, eller om konklusionen i dette speciale er enestående. 65

74 6. BIBLIOGRAFI Andersen, I. (1997). Den skindbarlige virkelighed - om valg af samfundsvidenskabelige metoder. Frederiksberg: Forlaget Samfundslitteratur. Andersen, N. Å. (1999). Diskursive analysestrategier (1. udg.). København N: Nyt fra Samfundsvidenskaberne. Bork, J. F. (2010). Åbent hav - mit liv i Søværnet København: Gyldendal. Bredsdorff, N. (2002). Diskurs og konstruktion - En samfundsvidenskablig kritik af diskursanalyser og socialkonstruktivismer. Frederiksberg C: Samfundslitteratur. Brinkmann, S., & Tanggaard, L. (2010). Kvalitative metoder. København: Hans Reitzels Forlag. Burr, V. (2003). Social Constructionism (2. udg.). East Sussex: Routledge. Clemmensen, M. H. ( ). Artikel X: Om at glemme eller skamme sig over at være militær medens de unge er i krig. Hentede fra Darmer, P., Jordansen, B., Madsen, J. A., & Thomsen, J. (2010). Paradigmer i praksis - Anvendelse af metoder til studier af organiserings- og ledelsesprocesser. København: Handelshøjskolens Forlag. FAK ILO FOKUS Projektgruppen. ( ). FOrsvarets KompetenceUdviklings- og bedømmelsessystem. Hentede fra ).doc Forsvaret. ( ). FOrsvarets KompetenceUdviklings- og bedømmelsessystem. Hentede fra Forsvarsakademiet: tiviteter/fokus/pages/default.aspx Forsvarskommandoen. (1998). Ledelse og uddannelse - Grundbog, FKOPUB PS København: Forsvarskommandoen. Forsvarskommandoen. (2007). Forsvarets mission, vision og strategier. København: Forsvarskommandoen. Forsvarskommandoen. (2008). Forsvarets Ledelsesgrundlag. København: Forsvarskommandoen. 66

75 Hildebrand, S. (2011). Ledelse ifølge Hildebrand. Valby: Libris business. Høpner, J., Jørgensen, T. B., Andersen, T., & Sørensen, H. B. (2007). Modstillinger i organisations- og ledelsesteori. Århus: Academica. Jaworski, A., & Coupland, N. (1999). The Discourse Reader. London: Routledge. Jørgensen, M. W., & Phillips, L. (1999). Diskursanalyse som teori og metode. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Jørgensen, T. Ø. ( ). Derfor søgte jeg ikke stillingen som forsvarschef. Hentede fra Berlingske: Klausen, K. K. (2001). Skulle det være noget særligt? København: Akademisk forlag. Landmark, M. G. (2008). VIBEN Chefordre nr. 1. Korsør: Michael G. Landmark. Larsen, A. K. (2010). En enklere metode - Vejledning i samfundsvidenskabelige forskningsmetode. København: Akademisk forlag. Nørgaard, K., Thorbjørnsen, S. R., & Holsting, V. (2008). Militær etik og ledelse i praksis. København: Forsvarsakademiet. Qvistgaard, E. J. (1943). Midlertidig Instruks for Skibschefen. Direktiv for SOK instrukser, bilag 1 til tillæg B. Århus: Søværnets Operative Kommando. Rienecker, L., & Jørgensen, P. S. (2006). Den gode opgave (3. udg.). Frederiksberg C: Forlaget Samfundslitteratur. Søværnets Officersskole. (2010). Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sømilitær ledelse og teknik. Hentede fra Søværnets Officersskole: ordning%20pb%20i%20sømilitær%20ledelse%20og%20operation%20- % pdf Søværnets Operative Kommando. (2005b). Instruks for navigationsbefalingsmanden. Direktiv for SOK instrukser, bilag 9 til tillæg B. Århus: Søværnets Operative Kommando. Søværnets Oprerative Kommando. (2005a). Instruks for Vagtchefen. Direktiv for SOK instrukser, bilag 6 til tillæg B. Århus: Søværnets Operative Kommando. Wenneberg, S. B. (2000). Socialkonstruktivisme - positioner, problemer og perspektiver. Frederiksberg: Samfundslitteratur. 67

76 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR INSTRUKS FOR SKIBSCHEFEN Herved autoriseres instruks for skibschefen. Instruksen er indholdsmæssigt en ordret gengivelse af den tidligere SOKBST 460-1, der var funderet i den af Marine Ministeriet udsendte Kundgørelse for Søværnet Midlertidig Instruks for Skibschefen af 8de April Opmærksomheden henledes på, at uagtet Forsvarets organisation og ordning er ændret siden instruksen tilblivelse, opretholdes ordlyden af midlertidig instruks uændret under hensyntagen til søværnets tradition og det i bestemmelsen fremherskende grundsyn på skibschefens virke. Følgelig skal instruksen betragtes som en ramme for chefhvervet, der skal bestrides i overensstemmelse med den ånd og de holdninger denne instruks beskriver under samtidig iagttagelse af søværnets og Forsvarets opdaterede reglementariske grundlag. K.B. JENSEN

77 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR MARINE MINISTERIET. København, den 8de April Kundgørelse for Søværnet. Midlertidig Instruks for Skibschefen (approberet ved kgl. Resolution af 3die Marts 1943). Genoptryk ved SNA SEP 89 2

78 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Indholdsfortegnelse. I. II. III. IV. V. VI. VII. VIII. IX. X. XI. XII, XIII. Ansvar... Ekvipering... Organisation... Krigsberedskab, Uddannelse og øvelser... Navigering... Omsorg for Skib og Besætning... Regnskabsvæsen... Retsvæsen... Forhold overfor andre Myndigheder... Optræden i Krig... Forskellige Instruktioner... Overlevering af Kommandoen... Oplægning. Kommandostrygning... Paragraf Adgang til Skibet for andre end Besætningen Afhøringsprotokol...73 Afregning med Skibets Leverandører...60 Agtelse for fremmede Landes Sæder og Skikke...92 Amning...40 Ammunitionsmagasiner...48, 51 Anholdelse af Skibe 70, 71, 105 Angreb paa Skibet... 99, 118 Ankre, Klargøring af...33 Ankring, Forholdsregler ved...38 Anløb af Havn, hvor der under Krigsforhold forefindes dansk Hærstyrke, Forhold ved Anmeldelse af Tilskadekomst...53 Anmærkningsbøger...6, 139 Ansvar. Chefens Ansvar under forskellige Forhold...1, 2, 3, 5, 29,45, 81, 139 Arbejder, Assistance fra Værksteder i Land paa. Søn- og Helligdage periodiske ,Udførelse af Arbejde i Land Udførelse af Arbejde, der hæmmer Krigsberedskab...25 Assistance til nødstedt Skib

79 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Paragraf Assistance til Førere af danske Handelsskibe Politi og andre paa Anmodning... 88, 89, Orlogsskibe Skibet fra Handelsskibe med Brændsel, Proviant etc fra Toldvæsenet fra Værksted i Land...46 Astronomiske Observationer...21 Bemandingsreglement, Mønstring efter...14 Besigtelser...50, 63 Beskyttelse af danske og allierede Magters Handelsskibe danske Statsborgere og andre Personer...94 Bespisningsreglement...52, 56 Besætningens Bespisning... 52, 53, 56 -Landlov Optræden i Land...92, 93, 116 -Pligter...2, 22 -Spise- og Hviletider Uddannelse, alm. Militære , krigsmæssige...27 Besøg, officielle (se endvidere Honnørreglement) paa fremmede Orlogsskibe større Virksomheder...96 Bevogtning m. v. under Klargøring, Skibets...5 Bevæbnede Styrker fra Borde i Udlandet...93 Bevæbnede Styrkers Optræden i Land... 88, 89, 93 Bjergning af Skib Brandfare, Sikring mod...48 Brand om Bord...51 Brandvisitation under Skibets Klargøring...5 Brandvæsen...51 Brændsel, godkende BesigteIse af...63 Brændselsbeholdning ved OpIægning Brændselsforbrug, Økonomi med...61 Brændselsfyldning...40, 48 Brændselsrapport...61 Ceremoniel ved flere Orlogsskibes samlede Optræden...79 Checkkonto, Oprettelse af...59 Checkhefte, Indsendelse af , 139 Chef, designeret under Mobilisering for Kommandoskib... 23, 36, Skib til Kongens Brug underlagt højere Kommandotegn...34, 77 4

80 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Paragraf Chef for Øvelsesskib og andre Skibe udrustet til særlige Formaal...24 Chefens særlige Pligter og Ansvar...1, 2, 3, 29, 45, 98 Fraværelse fra Skibet, Forholdsregler under..75,114,115,130 særlige Ansvar under visse Forhold..1, 2, 3, 5, 29, 34, 37,63, 72, 81, 84, 114, 139 Danske Undersaatters Sikkerhed, vaage over...95 Deling, Forhold naar Skibet indgaar i... 34, 108 Deviationsundersøgelse...31 Disciplinarbog...73 Disciplinarmidler...74, 75 Dødsfald, Forhold ved 53, 66, 134 Efterretningstjeneste... Eftersynsarbejder... Eftersøgning af Udeblevne... Egenskaber, Skibets, Supplering af Oplysninger om... Eksterritorialitetsret... Ekvipering af Skib... Emballages Behandling... Erhvervsliv, bidrage til Fremme af Danmarks... Erobring af fjendtlige Skibe... Erstatning for forvoldt Skade... Eskadre, Forhold naar Skibet indgaar i... Eskortering af Troppetransporter... Evolutioner... 35, , , , 35 Farttabel, Korrektion af...40 Farvandsbeskrivelser..9, 29, 37, 39 Fiskeriinspektion, se særlige Instrukser, Anordninger m. v. Flagføring under Kamp Flagføring, Tilsyn med...69 Flotille, Forhold naar Skibet indgaar i... 34, 108 Flygtninge i Udlandet, Forhold overfor...94 Folkeret og Politimyndighed Forandringer af Skrog og Rejsning m. v Forbrugsgods 10, 11, 18, 45, 50, 61, 63, 65 Forhandling af Varer, Forbud mod privat...65 Forhold ved Krigs Indtræden...99 Forholdsordre under Chefens Fraværelse fra Skibet 75, 114, 115, 130 Forholdsregler mod Forveksling Forlis af Inventar eller Gods...50 Forlis, forholdsregler ved Skibets...51 Formationer, Skibets Plads og Forhold i... 35, 108 5

81 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Paragraf Formationer, Skibets Optræden udenfor Formål, Opfyldelse af Togtets...1 Forplejning... 52, 53, Forsyningstjeneste..10, 47, 61, 63, 64 Fortroligt og hemmelig Korrespondance, Opbevaring af , 129 Fortrolige og hemmelige Sager m. v., Tilsyn med og evt. Tilintetgørelse af...111, 122, 133 Fortøjning af Skibet under Klargøring...5 Forveksling med andre Skibe Frakommandering af Personel efter Togt Fremmede Havne, Besætningens Besøg paa større Virksomheder...96 Fremmede Orlogsskibe, Besøg om Bord i , Forhold til...92 Fyr, Indberetning om Mangler ved...39 Generalrapport og Generalrapportbog... 6, 45, 139 Grundstødte Skibe, Hjælp til...42 Gruppe, Forhold naar Skibet indgaar i... 34, 108 Gudstjeneste, Forhold under Handelsskibe, Beskyttelse af danske og allierede Magters...104, Visitation af...70,105 Havarier paa eget Skib eller Materiel...50 Havarier på fremmede Skibe eller Materiel...50 Havariliste, Indsendelse efter Kamp Havaritilfælde, Øvelser i Anvendelse af Skibets Materiel i...27 Havsnød...51 Hjemsendelse af Mandskab efter Togt Hjælp til nødstedt skib , Skibet Ydelser af, i Udlandet...95, 97 -, fra Handelsskib (Brændsel, Proviant etc.) , se Assistance Hovedopgaver, Skibets...1 Hygiejne...52 Hæren, forhold overfor 80 87, 103 Højhedsret, bidrage til Opretholdelse af den danske Stats , venskabelige Magters...93 Ild og Lys, Inspektion for... Indberetning om afholdelse af Kasseeftersyn Besøg i fremmede Orlogsskibe eller større Virksomheder i Udlandet danske Konsulers Tjeneste en Kamps udfald m. v indtrufne større Havarier, Mangler etc , 50 6

82 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Indberetning om Kommandoens Overdragelse observeret Vrag eller Drivgods m. v Overlevering af fortrolige Sager Skade foraarsaget paa andet Skib eller Materiel Mangler ved Farvandsbeskrivelser, Mærkekort, Sømærker, Fyr m.v Indkøb til Skibet...63 Indlægning efter Togt Indsendelse af Rapporter m. v...39, 40, 44, 46, 50, 51, 58, 69, 81, 89,93, 95, 96, 112,..121, 130, 131 Inspektion af Skibet, Chefens...45 Interimschef 75, 130, 131, 132 Intemational Vejrtjeneste, Skibets Deltagelse i...20 Inventar.10, 11, 18, 45, 46, 50, 61, 62, 65 -, Optælling af...62 Journaler, Førelse af og Tilsyn med m. v 35, 41, 53, 122 -, Indsendelse af , over Skrivelser Kampberedskab og Kampværdi, Skibets... 1, 16, 25 Karantænevæsen...54, 91 Kasseeftersyn... 58, 133 Kendingssignal... 78, 102 Kirkelige Handlinger for danske bosat i Udlandet...95 Klargøring til Togt...4, 5 Klart Skib, Indøvelse af...27 Kollision, Forholdsregler til Undgaaelse af...30 Kommandoforhold, naar underlagt højere kommandotegn 23, 35, 76, 77, 108 -, naar flere Orlogsskib e midlertidigt er samlet overfor Officerer af Hæren m. v overfor militære Passagerer som Chef for Kommandoskibet...23, 76 -i Skib udrustet til Kongens Brug...77 Kommando, Afgivelse og Overtagelse af...108, 133, 134 -, Interimschef.75, 130, 131, 132 -, Oprykning til , Overdragelse til Næstkommanderende af Kommandohejsning...13 Kommandostrygning Kommando- og Straffemyndighed.13, 51, 119, 132, 139 Kommende og gaaende Rulle. Førelsen af m. v...13, 37 Kommunale Valg om Bord, Stemmeafgivning til Kompasser...31 Kompletteringer under normale Forhold...45, 47 -efter Kamp Paragraf 130,

83 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Konsulatvæsen Anholdelse af Forbrydere m. v Foretage Mægling paa Opfordring af Konsuler...97 Henvisning til Konsulat af Klager fra Skibsførere og Mandskab paa danske Handelsskibe i Udlandet...97 Omsorg for Hjemsendelse af syge...55 Optage Forhør i visse Sager...97 Raadføre sig med Konsul...63, 95 Skibets Ret til Bistand fra visse Myndigheder...95 Udlevering af danske værnepligtige i Udlandet...91 Varetagelse af danske Statsborgeres Interesser i Udlandet...95 Korrespondance, fortrolig og hemmelig.111,120, 122, 129 Krigsberedskab...25 Krigsfanger, Behandling af Krigsfanger, Omsorg for Besætningen under Krigsfyr...39 Krigsmærker...39 Krigsmæssig Sejlads, Søofficerers...26 Krigsvagt Krigs Indtræden, Forhold ved...99 Køkken-Tændelsesrulle...13 Landlov Landsætning af Tropper 84, 85, 86, 87 Leverandører, Afregning med...60 Lodskud, Anvendelse af...29, 37 Lukning og Bevogtning af vandtætte Døre...49 Lodsvæsen Anvendelse af Lodser...37 Mangler ved Lodserier, Indberetning om...39 Paragraf Maanedsrapport... Maskinbesætningens militære Uddannelse... Maskinprøve... Meldinger, Chefens afgivelse af... Messer... Meteorologiske Observationer... Militære Styrkers Optræden i Land... Mærkekort, Indberetning om Mangler i... Mønstring af Besætningen , , Navigation, Chefens Ansvar for...29, 34, 36, 37 -, Chefen ikke forlade Kommandobro under visse Forhold , Forholdsregler mod Kollision

84 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Paragraf Navigation, Ordrer for (Natordrebog) , Tilsyn med Instrumenter Bøger m. v...19,41, 122 Neutralitetsforhold... 79, 113 Neutrale, Behandling af Neutralt Territorium Næstkommanderendes Tjeneste og Pligter...6, 7, 8, 16,.18, 45, 73, 75,114, 115, 129, 130, 131, 134, 137 Nødstedte Skibe, Hjælp til...42 Opbringelse af Handelsskibe Oplysninger for Chefen...6 Oplægning af Skibet efter Togt , 137 Optagelse af Kamp...99 Orden og Renlighed...46 Ordenens Opretholdelse, Militær Hjælp til...88, 89 Ordrers Udførelse Udstedelse...16 Ordrebog, Chefens... 17, 19, 49 Organisation Orlogsflaget, Bestemmelser for Orlogsskibe, fremmede, Besætningens Besøg paa , Ceremoniel ved flere Orlogsskibes samlede Optræden...79 Overdragelse af Kommandoen 130, 131, 133 Overenskomster og Traktater, Danmarks...68 Overlevering af Regnskaber... 66, 133 Overtagelse af Kommandoen.. 13, 108, 133, 134 Overtilsyn, Chefens...2 Passagerer Pengeregnskabsførelsen 58, 59, 60, 133 Pligter under Kamp, Chefens...107, 108, 109 Politianordninger, paase Overholdelse af...91 Politimyndighed, paa Søen , Begæring fra stedlig...88, 89 -, Henstilling til stedlig...90 Poster, ingen forlade Post under Kamp

85 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Paragraf Posttjeneste..124, 125, 136 Prisers Behandling Protokol føres over Begivenheder under Kamp Protokol føres over Skibsraad...3 Protokoller, Tilsyn med Førelsen af... 41, 122 Proviant, Behandling og Beskaffenhed af...45, 52 -, Forsyning med... 10, 61, 63 -, Udlaan eller Udlevering af Beholdning , Udvejning af...56 Radiojournal...35 Radiokorrespondance, privat Radiopejling...37 Radiotidssignal...31 Rapporter fra Specialofficerer om Mangler ved Materiel m. v , Indsendelse af,... 39, 40, , 50, 51, 58, 69, 81, 89, 93, 95, 96, 112, 121, 130, 131,133 -, indsendes om Forløb og Udfald af Kamp Redningsveste, Bæring af...57 Regnskabers Overlevering i Almindelighed...66 Regnskabsførers Dødsfald, Forhold,ved Overlevering...66 Regnskabsgods, Tilsyn og Økonomi..18, 19, 45, 50, 61, 63, 65 Regnskabsofficerer...18 Regnskabsvæsen 58-66, 133 Renlighed...45 Repræsentation, intern Retsbogen...97 Retsvæsen , 83, 119 Rigsdagsvalg om Bord, Forhold ved Stemmeafgivnjng til Rulle, kommende og gaaende, se under K. Ruller, Organisering af ,Udarbejdelse af...8 Samarbejde med danske Gesandter og Konsuler Hæren... Sejlads, Søofficerers Uddannelse i krigsmæssig... Signaljournal, Førelsen af... Sikkerhedsforanstaltninger under sejlads i haardt Vejr... Sikkerhedstjeneste, Organisering af Ruller... Skade foraarsaget paa andet Skib eller Gods, Indberetning om... Skade foraarsaget pa.a Fiskeredskabe... Skibets. Bevogtning m. v.... SkibsforIis... Skibsførere, danske, Ydelse af Hjælp til i Udlandet ,

86 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Paragraf Skibsjournalens Førelse..37, 38, 40, 41, 50, 76, 119, 122, 130, 131 Skibsraad...3 Skik og Orden... 22,83,119 Skrivelser, Journal over ind- og udgaaende...120, Opbevaring af fortrolige Smuglere, Assistance for Toldvæsenet ved Paagribelse...71 Specialofficerer afgive Rapport til Chefen om større Mangler ved Materiellet m. v...46 Spise- og Hviletider, Overholdelse af Straf uden Dom, Myndighed til at paalægge..13, 51, 72: 75, 83, 139 Strafferet Sundhedseftersyn... 53, 138 Sundhedspas...54 Sundhedstilstanden om Bord Syg, Efterladelse af i Land...55 Syge, Chefens Tilsyn med...52 Sygdomme, smitsomme, Forholdsregler mod Sygejournal...53 Sygeliste...52 Syges Forplejning...53 Sødygtighed, Skibets... 4, 40, 45 Søkort...9, 39 Sømærker, Indberetning om Mangler ved...39 Søofficerers Uddannelse i krigsmæssig Sejlads...26 Søure...31 Søvejsregler, internationale...30 Tabsliste, Indsendelse efter Kamp af Taktik.35, 108, 109 Tilintetgørelse af eget Skib m. v Tilskadekomst, Anmeldelse af...53 Tilsyn med Materiel og Gods..9, 18, 19, 45, 47,62 Tobaksrygning...48 Toldvæsen 7-1, 91, 125, 136 -, Assistance for , Toldklarering Traktater, Danmarks...68 Troppestyrker, forskellige Kommandoforhold vedr Uddannelse, Maskinbesætningens militære , militære... 1, 27, 28 -, overvaage Officerernes...26 Udeblivelser Udenfor Formation, Skibets Indsats naar Udkigstjenesten... 22, 23, 35 11

87 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Udlevering i Krigstid af danske værnepligtige i Udlandet... Udlaan eller Udlevering af Materiel, Gods og Proviant... Udlandet, Forholdsordrer for Ophold i... Undergivnes Pligter... Undersøgelse af fremmede Skibe... Undgaa, at Skibet falder i Fjendens Haand... Paragraf 97 45, , Vagtchefer, Ordrer til og Tilsyn med...30 Vagttjeneste, Mandskab , Officerernes...21, 30 Valg til Rigsdagen eller kommunale, Stemmeafgivning om Bord til Vand- og Brændselsfyldning...40 Vandtætte Døre, Lukning af m.v Varer, Forbud mod privat Forhandling om Bord af...63 Vejrtjeneste, international, Skibets Deltagelse i...20 Visitation for Ild og Lys...48 Visitation af Handelsskibe...70, 71,105 Vrag, Forholdsregler ved Møde med...43 Vrag, Indberetning om observerede...39 Værnepligtige, Udlevering i Krigstid af danske vpi. i Udlandet...97 Økonomi med Materiel og Gods m.v.... Øvelsesskib, Chef for... 45,

88 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR I. Ansvar. 1. Ansvaret for Skibet, for Opfyldelsen af Togtets Formaal og for Tjenestens forsvarlige Udførelse i Overensstemmelse med de givne Ordrer og med Instruktioners og Reglementers Bydende paahviler Skibschefen. Det er hans Hovedopgave paa bedst mulig maade og ved en rationel Uddannelse af Personellet at udvikle dets Disciplin, Mod og Kampaand samt Skibets Kampværdi og Kampberedskab, ligesom han skal dygtiggøre sig selv til at føre Skibet i Kamp. 2. Han skal tilholde sine undergivne, at de nøje opfylder deres Pligter, og han skal paase, at hans Ordrer punktligt bliver udført, samt vel erindre, at uagtet hans undergivne Befalingsmænd i Medfør af deres Stilling selv er ansvarlige for, hvad de gør eller undlader at gøre, vil han dog i paakommende Tilfælde ikke være fritaget for Ansvar, naar han har ladet det mangle paa aarvaagent Overtilsyn, paa fornødne Forholdsordrer, hvor saadanne kunde og burde være givet, eller naar han med utilbørlig Tryghed har stolet paa andre. 3. For i vanskelige og farlige Tilfælde at kunne raadføre sig med sine undergivne kan han nedsætte et Skibsraad, hvortil han beordrer Næstkommanderende samt saa mange af sine øvrige undergivne, som han maatte finde Anledning til, og hvis Mening om den foreliggende Sag han mener kan have Betydning. Han fremstiller Sagen for Skibsraadet og afæsker derefter hvert af Medlemmerne en Udtalelse, hvorefter han selv tager den endelige Beslutning, for hvilken han alene har Ansvaret. De fremsatte Udtalelser føres til Protokols i Retsbogen, som hver enkelt af Skibsraadets Medlemmer forsyner med sin Underskrift. II. Ekvipering 4. Naar en Skibschef overtager Ekviperingen af et Skib, skal han snarest sammen med Næstkommanderende og 1. Maskinmester overbevise sig om dets Tilstand og Sødygtighed for derefter at klargøre det til Togt. 5. Fra det Tidspunkt, da Chefen har overtaget Skibet, har han det fulde Ansvar for Skibets Klargøring bortset fra saadanne Arbejder, som udføres af de tekniske Myndigheder. Ansvaret for Skibets Bevogtning, Fortøjning og Udførelse af Brandvisitation paahviler, ind- 13

89 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR til Kommandoen er hejst, den myndighed, hvorunder Skibet er oplagt. 6. Han drager Omsorg for, at det til Oplysning om Skibet nødvendige Materiale samt Generalrapportbog, Anmærkningsbøger, Normalrulle m. m. bliver ham udleveret, og han skal snarest give Næstkommanderende og de øvrige Officerer, hver indenfor sit Tjenesteomraade, Lejlighed til at gøre sig bekendt dermed. 7. Han lader Næstkommanderende lede Klargøringsarbejderne i Henhold til de givne Ordrer og under Iagttagelse af de gældende Sikkerhedsbestemmelser og paaser, at Klargøringen fremmes med fornøden Hurtighed, saaledes at Skibets Ekvipering (med Undtagelse af Ombordtagning af Ammunition) kan være afsluttet til den for Kommandoens Hejsning fastsatte Dag. 8. Han lader Næstkommanderende udarbejde Rullerne saa vidt muligt i Overensstemmelse med Normalrullen og lader ham udfærdige Fordelingssedler til Besætningen. 9. Han begærer fra Søkortarkivet, hvad han i Henhold til Sejlordren skønner nødvendigt af Kort, Farvandsbeskrivelser og særlige Opmaalingsinstrumenter udover, hvad der normalt vil blive medgivet, og træffer Aftale om Tidspunktet for Afhentningen. Den Søofficer, der paa Togtet skal føre Tilsyn med disse Sager, foretager Afhentningen saavel som Afleveringen ved Togtets Afslutning. 10. Han drager Omsorg for, at det for Skibet reglementerede Inventar og Forbrugsgods bringes om Bord, og at Skibet bliver forsynet med Proviant i Henhold til de gældende Bestemmelser eller særlig Ordre. Han træffer nærmere Aftale med Søværnets Intendantur, saaledes at Forsyningstjenesten for Togtet tilrettelægges paa en formaalstjenlig og økonomisk Maade. 11. Ønsker han medtaget Inventar, der ikke er opført i Reglementet, samt Forbrugsgods udover det reglementerede Kvantum, eller ønsker han at efterlade reglementeret Inventar, indhentes Marineministeriets Bemyndigelse, saafremt det drejer sig om Genstande af væsentlig Omfang- eller Betydning. 14

90 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Om enhver foretagen Afvigelse fra Reglementet afgives motiveret Indberetning i Generalrapporten, saaledes at eventuel fornøden Rettelse af Reglementet kan finde Sted. 12. Han skal gøre sig bekendt med, om der er afholdt Maskinprøve eller ikke, og i benægtende Fald lade Prøven foretage i Henhold til de gældende Bestemmelser og efter indhentet Tilladelse hos vedkommende Myndighed. Under Maskinprøven skal der, saa længe Skruerne er i Gang, være Vagt ved Maskintelegrafen. 13. Paa den dertil fastsatte Dag lader han Kommandoen hejse under Iagttagelse af det for Flagets Hejsning til Ankers foreskrevne Ceremoniel. Under Kommandoens Hejsning skal Besætningen være opstillet om Bord eller i Land. Fra det Tidspunkt, Kommandotegnet er hejst har Chefen Kommandoen over Skibet og hele dets Besætning, og den ham i Henhold til Love og Anordninger tilkommende Straffemyndighed træder samtidig i Kraft. Han indsender de ved Kommandohejsning befalede Indberetninger (herunder Køkken- Tændelsesrulle) og afgiver Melding i Henhold til gældende Bestemmelser. 14. Forinden udlægning finder Sted, skal han forvisse sig om, at Skibet er sejlklart, og at Besætningen er mødt efter Bemandingsreglementet. 15. En Søofficer, der er designeret som Chef for et Skib under Mobilisering eller en Sikringsstyrkes Formering, skal sætte sig nøje ind i de for saadanne Forhold udstedte Ordrer og Arbejdsplaner. III. Organisation. 16. Fra Togtets Begyndelse skal Chefen af al Magt stræbe efter at fremme Skibets Organisation for snarest muligt at bringe det i kampdygtig Stand. Han organiserer Skibets Tjeneste i Overensstemmelse med Rullereglementet og de for Tjenesten om Bord i Søværnets Skibe fastsatte Bestemmelser. Han udsteder sine Ordrer enten direkte eller gennem Næstkommanderende; gennem denne fortrinsvis naar den angaar den almindelige Tjeneste, Skibsarbejder eller Disciplin og Orden. 15

91 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Han fastsætter i sin Chefsordrebog, som Supplement til de almindeligt gældende Bestemmelser, hvad der efter hans Skøn er af Betydning for Skibets Organisation eller foraarsaget af særlige Forhold, hvorunder eller i Anledning af hvilke Skibet maatte være udrustet. I Chefsordrebogen fastsættes endvidere Befalingsmændenes særlige Tjeneste, saa vidt muligt under hensyntagen til deres Specialuddannelse og Evner. Chefsordrebogen maa ikke indeholde Hentydninger til eller Ordrer om fortrolige Emner. Et eksemplar af Chefsordrebogen indsendes senest ved Kommandohejsningen til Chefen for Kystflaaden. 18. Skibets Officerer fordeles til at føre Tilsyn med Skibets Inventar og dets forskellige Rum samt til som Regnskabsofficerer al kontrollere Anvendelsen af Forbrugsgodset; Tilsynet med Skibbygger- og Intendanturgods tildeles Næstkommanderende (i større Skibe eventuelt Navigations- eller Sikkerhedsofficeren), ArtiIlerigods 1. Artilleriofficer, Torpedogods 1. Torpedoofficer, Minegods Mineofficeren, Maskingods 1. Maskinmester og iøvrigt efter Chefens Skøn. I Skibe med mindre Officersbesætning, eller naar Forholdene iøvrigt gør det nødvendigt, kan to eller flere Tilsyn samles under een Officer. I Tilslutning til Tilsynsfordelingen fastsættes Sammensætningen af de beordrede Kommissioner. 19. Ved Ordre i Ordrebogen overdrager han en af Skibets Søofficerer Tilsynet med og Ansvaret for, at de Skibet medgivne nautiske Instrumenter og lignende ikke paa Togtet anvendes i andet Øjemed end til deres Formaal, at de kun opbevares paa dertil egnede Steder, og at de ikke ved Brugen udsættes for større Forringelse, end den nødvendige Slitage medfører. Ligeledes overdrager han en Søofficer Tilsynet med de Observationskikkerter, der - udover de til personligt Brug udleverede - er medgivet Skibet til Signal- og Udkigstjeneste eller lignende. 20. Skal Skibet deltage i den internationale Vejrtjeneste, bestemmer han, hvilke Søofficerer der skal foretage de meteorologiske Observationer, og drager Omsorg for, at Bestemmelserne angaaende Søværnets Skibes Deltagelse i den internationale Vejrtjeneste følges. 16

92 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Han fordeler Officererne til Vagttjeneste i Henhold til de herom gældende Bestemmelser og bestemmer, i hvilket Omfang og i hvilken Rækkefølge de ikke vagthavende Søofficerer skal assistere vagtchefen med at anstille astronomiske Observationer. 22. Han skal snarest lade bibringe Besætningen Kendskab til de hver især paahvilende Pligter samt til de for Skibstjenesten givne Bestemmelser (Skik og Orden, Vagt- og Udkigstjeneste m. m.). 23. Skal Skibet afgaa paa oversøisk Togt, skal han, inden danske Farvande forlades, have organiseret de Ruller, der vedrører Skibets og Besætningens Sikkerhed. Hvis han er Chef for et Kommandoskib, skal han organisere Kommandoskibstjenesten saaledes; at den Kommanderendes Signalering, Fartøjstjeneste, Udkig o. s. v. til enhver Tid kan udføres fyldestgørende. 24. Er han Chef for et i Øvelsesøjemed eller til andre særlige Formaal udrustet Skib med en Besætning, hvis Sammensætning og Størrelse afviger fra Skibets normale Bemandingsreglement, skal han dog saa vidt muligt i Tjenestens hele Gang søge at overholde nærværende Instruktioners og de givne Reglementers Bydende og bør kun træffe saadanne herfra afvigende Bestemmelser, der enten er en umiddelbar Følge af de ham specielt givne Forholdsordrer, af de særlige Instruktioner for Tjenesten i saadanne Skibe, -eller som er velbegrundede i Togtets Art. IV. Krigsberedskab. Uddannelse og Øvelser. 25. Chefen skal stedse holde Skibet i en saadan Tilstand at det hurtigt kan være kampberedt, og maa ikke uden Tilladelse lade udføre saadanne Foretagender, som vil hæmme Skibets Krigsberedskab eller forhindre dets Afgang indenfor normalt Varsel. Skulde der indtræffe Tildragelser, der nedsætter Skibets Krigsberedskab, skal han snarest raade Bod derpaa og omgaaende sende Indberetning derom til den Kommanderende. 26. Han skal overvaage Officerernes Uddannelse og give dem Lejlighed til at udvide deres 17

93 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Kundskaber paa alle i Forbindelse med Tjenesten staaende Omraader; ligeledes skal han i saa vid udstrækning som muligt øve Søofficererne i krigsmæssig Sejlads i vore Farvande samt i manøvrering af Skibet. Foruden at tilstræbe Udvikling af Initiativ og Beslutsomhed hos Officererne, skal han søge at erhverve sig et nøje Kendskab til deres Evner og Brugbarhed samt til deres Udvikling, Modenhed, Karakter og Dannelse. Han skal paase, at der gives Elever, der er udkommanderet med Skibet, en omhyggelig Undervisning. 27. Han skal paase, at Skibets Dæks- og Maskin-Befalingsmænd er nøje kendt med Skibet, dets Organisation og Ruller samt med dets vandtætte Inddeling, Ankerinstallation, Styremaader, Lænse- og Fyldesystem m. v., og at enhver af Besætningen har et indgaaende Kendskab til de Dele af Skibet og dels Materiel, der hører ind under den paagældendes Tjenesteomraade. Ved Afholdelse af Øvelser skal han vedligeholde og fremme den samlede Besætnings krigsmæssige Uddannelse (Anvendelse af Vaabnene, hurtig Etablering af Krigsruller, Anvendelse af Skibets Materiel i Havaritilfælde o. a.), idet Uddannelsen tilrettelægges i Overensstemmelse med de foreliggende Reglementer, Vejledninger og lign. Naar Omstændighederne tillader det, bør han mindst én Gang ugentligt om Dagen og een Gang maanedligt om Natten gøre»klart Skib«. Endvidere bør han ikke forsømme nogen Lejlighed til at afholde saadanne Øvelser, der kan virke som Træning til Besætningens krigsmæssige Uddannelse (Sport, Fartøjsøvelser m.m.). 28. Naar Maskintjenesten tillader det, skal han lade Maskinpersonellet deltage i Øvelser, som enten egner sig til at fremme god militær Optræden eller gaar ud paa at indøve Brugen af Haandvaaben, Gasmasker m. m. eller tager Sigte paa Indøvelse af Skibets Ruller. V. Navigering. 29. Chefen er ansvarlig for Skibets Navigering. Han fastsætter Kurs og Fart og bestemmer til Ankers eller i Havn Varslet for Maskinens Beredskab. Han skal bestræbe sig for til enhver Tid at kende Skibets Plads med den efter Omstændighedernes Krav størst mulige Nøjagtighed og Sikkerhed. Han skal stadig anvende fornuftigt Overlæg ved Skibets Navigering og benytte alle til enhver Tid bedst egnede Midler 18

94 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR til Bestikkets Berigtigelse for derefter at kunne sætte Kursen med fornøden Sikkerhed og forsvarlig Dristighed. Naar Skibet skal gøre Land, samt under Sejlads, hvor der kan herske Usikkerhed med Hensyn til Farvandets Beskaffenhed eller Skibets Plads, og iøvrigt naar Forholdene maatte gøre det tilraadeligt, bør ban holde Loddet i Gang og eventuelt mindske Farten. Han skal anvende godt Sømandskab og drage Omsorg for, at alt, som kan bidrage til Skibets og Besætningens Sikkerhed, bringes i Anvendelse (rettidige Forholdsregler mod Storm, Taage o. a.). Han skal gøre sig bekendt med de Farvandsbeskrivelser og Sejlanvisninger Samt med de Paabud og Forskrifter Skibsfarten vedrørende, der angaar de Farvande og Pladser, som Skibet skal besejle eller anløbe. Han giver Vagtcheferne sine Ordrer for Navigeringen og skal ved passende Tilsyn forvisse sig om Vagtchefernes Aarvaagenhed og Agtpaagivenhed. For Navigering om Natten og iøvrigt, naar Chefen skønner det nødvendigt, gives Ordrer skriftligt i en dertil bestemt Navigationsordrebog (Natordrebog). Han skal tilholde Vagtcheferne ved Møde med andre Skibe at lede Skibets Sejlads og Manøvrer i Overensstemmelse med de internationale Søvejsregler, som ligeledes vil være at følge med Hensyn til alle iøvrigt deri omhandlede Forhold. Et Eksemplar af Instruks for Vagtchefen og af de internationale Søvejsregler skal altid være let tilgængeligt for Vagtcheferne. 31. Chefen skal straks ved Togtets Begyndelse, og iøvrigt naar Forholdene taler derfor, lade Kompassernes Deviation undersøge og om nødvendigt kompensere, ligesom han jævnligt skal lade Søurenes Stand og Gang bestemme ved Benyttelse af Radio-Tidssignal eller andre Observationer. 32. Under operationer i krig, krigsmæssige øvelser, evolutioner, sejlads med blændede lanterner, vanskelige navigationsforhold, i tåge og tykning eller under andre lignende forhold må chefen ikke uden nødvendighed forlade sin kommandoplads. Ved kommandoplads skal i denne forbindelse forstås det sted i skibet (normalt broen, styrehuset, operationsrummet eller kommandorummet), hvorfra chefen skønner bedst at være i stand til at udøve ledelse af eller kontrol med skibets operationer, sejlads og sikkerhed. 33. Under Sejlads i Farvand, hvor der er Mulighed for at ankre, skal Skibets Bovankre kunne klargøres med kort Varsel, ligesom Ankrene ved Manøvre ind i eller ud af Havn altid skal være klar til at falde. 19

95 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Er han underlagt et højere Kommandotegn, skal han ligefuldt iagttage alt vedrørende Skibets Navigering og Sikkerhed. Mener han, at der er Fare ved at fortsætte den Kurs, der styres, skal han straks underrette den Kommanderende, og om nødvendigt ændre Kurs og afgive Varselssignal (skyde Varselsskud). 35. Under Sejlads i taktiske Formationer skal han holde Skibet paa befalet Post, og han skal være nøje inde i Evolutionsreglerne. Han skal lade holde stadig Udkig efter den Kommanderendes og de andre Skibes Signaler og Bevægelser og straks lade sig melde, hvad der i saa Henseende passerer. Observerer han noget, som han formoder ikke er bemærket fra Kommandoskibet, underrettes dette paa hurtigste maade. Han lader føre en særlig Signaljournal, hvori alle Signaler fra og til Skibet indføres med Angivelse af Tidspunkt. Med Hensyn til Radiojournal henvises til de herfor gældende Bestemmelser. 36. Som Chef for et Kommandoskib skal han under Formationssejlads ved sin Navigering tage Hensyn til den samlede, Styrkes største Dybgaaende, til de enkelte Skibes Maskinkraft, samt til Styrkens Formation o. a. 37. Han kan anvende Lods til Lodsning af Skibet under alle Forhold, hvor han skønner det hensigtsmæssigt. Ved Lodsers Anvendelse i danske Farvande skal han iagttage Lodslovens Bestemmelser. I Udlandet - særligt paa afsides Steder - bør han, forinden han benytter Lods, lade den paagældende fremvise sit Patent eller Lodsskilt; findes der ingen autoriseret Lods, kan han tage en kendtmand om Bord, for saa vidt der foreligger Oplysninger om, at denne er i Besiddelse af den fornødne Duelighed. Han skal opgive Lodsen Skibets Dimensioner, Dybgaaende og Manøvreegenskaber, hvilken Rorkommando der benyttes, samt andre Oplysninger, som kan være til Nytte ved Lodsningen; endvidere skal han forespørge, hvorvidt Lodsen har særlige ønsker med Hensyn til Sejladsen (større Kedelkraft, disponibel Post ved Maskintelegrafen, Udførelse af særlige Observationer, Lodskud, Radiopejling o. a.). Han skal drage Omsorg for en nøjagtig og hurtig Udførelse af, hvad Lodsen henstiller med Hensyn til Skibets Navigering og Manøvrering. Han bør gennem Kort og Farvandsbeskrivelser i Forvejen gøre sig bekendt med det paa- 20

96 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR gældende Farvand eller den Plads, Skibet skal besejle eller anløbe, og ved Forespørgsel til Lodsen supplere sin Viden derom. Hans Ansvar for Skibets Sikkerhed, ophører ikke, selv om Lodsning af Skibet er betroet til en autoriseret Lods. Han skal derfor iagttage Lodsens Optræden, saaledes at han, hvis Lodsen viser Udygtighed eller Forsømmelighed eller bringer Skibet i Fare, i Tide kan fratage denne Lodsningen eller træffe de fornødne Forholdsregler. Hvis Skibet bliver beskadiget eller foraarsager Skade paa andet Skib eller Gods som Følge af Lodsens Uvidenhed eller Forsømmelighed, er Chefen ikke fritaget for Ansvar, dersom han ved forud tilegnet Viden eller ved Agtpaagivenhed og Anvendelse af godt Sømandskab kunde have forebygget Uheldet. Lodsens fulde navn vil - foruden i kommende og gaaende Rulle - være at indeføre i Skibsjournalen. 38. Forinden der ankres, bør han have gjort sig bekendt med Ankerpladsens Beskaffenhed (Dybde, Svajerum, Holdebund). Har han været nødt til at ankre paa et Sted, hvor disse Forhold ikke er ham bekendt, bør han snarest lade foretage oplodning rundt omkring Skibet og efter Omstændighederne lade optage Kort over Ankerpladsen og indhente Oplysninger om de stedlige Forhold. Er der ankret for eet Anker, skal det andet Anker være klar til at falde paa kort Varsel. Endvidere skal der kunne stikkes Kæde uden forudgaaende særlige Forberedelser. Hvis forholdene kræver det, bør han lade sætte Bøje paa Ankeret. Han skal altid lade Skibets Ankerplads bestemme og paase, at den indføres i Skibsjournalen. Der bør altid tages Mærker af Ankerpladsen, om nødvendigt saavel for Skibets som for Ankerets (Ankrenes) Plads. Endvidere bør der normalt haves Lod i Bund, for om muligt derved i Tide at blive opmærksom paa, om Skibet driver. Under truende Vejrforhold skal han nedsætte Maskinens Beredskabsvarsel, eventuelt efter Omstændighederne (Paalandsvind o. a.) sætte Dampen op. Endvidere skal der om fornødent være gjort klar til at kunne sjækle Kæderne ud samt til at forsyne dem med Bøje. Han skal drage Omsorg for, at Fartøjerne rettidig hejses (sættes ind), for at de ikke for opkommende Sø skal udsættes for Havari eller Forlis. Han paaser, at der altid er et Fartøj klar til hurtig Anvendelse. 39. Finder han mangler ved de danske Lodserier, eller observerer han Mangler ved Fyr eller Sømærker eller andet, som kan forventes at medføre Fare for Skibsfarten, indberettes det uopholdeligt til Marineministeriet. Med Hensyn til Indberetning om Is, Vrag og andre Farer for Navigeringen følger han iøvrigt de i Bekendtgørelse om visse Forholdsregler til Skibsfartens Betryggelse fastsatte Bestemmelser. 21

97 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Forandringer eller Mangler i Krigsmærker og Fejl i Mærkekort indberettes snarest i fortrolig Skrivelse til Søkortarkivet. løvrigt bør han paa Togtet indsamle Oplysninger, som kan tjene til Søkortenes og Farvandsbeskrivelsernes Berigtigelse, eller som paa anden maade kan være Skibsfarten til Nytte; saadanne Oplysninger indberettes i særlig Rapport til Marineministeriet. 40. Han skal efter hver Vand- og Brændselsfyldning lade Skibets Amning aflæse og indføre i Skibsjournalen. Har han Formodning om, at den Skibet medgivne Farttabel (Fart i Forhold til Omdrejninger) ikke er nøjagtig, skal han naar Forholdene tillader det, ved Løb over maalt Distance korrigere Tabellen. Resultaterne af saadanne Hastighedsprøver indsendes i Henhold til de herfor gældende Bestemmelser. Han skal bestræbe sig for at lære, skibets Egenskaber som Kampskib, Søskib, Manøvreskib o. a. at kende og om fornødent supplere de foreliggende Oplysninger herom. 41. Han skal nøje gennemgaa Skibsjournalen og øvrige Bøger, Navigationen vedrørende og paase, at de føres med Nøjagtighed og Orden samt i Overensstemmelse med de givne Forskrifter. 42. Chefen er underkastet de i Bekendtgørelse om visse Forholdsregler til Skibsfartens Betryggelse fastsatte Bestemmelser om Pligt til at yde Hjælp til nødstedte Skibe paa Søen. Det er ham under almindelige Forhold ikke tilladt at tage et grundstødt Skib af Grunden, naar Bjergningsdampere kan assistere inden for en rimelig Tid, medmindre 1) det grundstødte Skib er et Krigsskib eller et den danske eller islandske Stat tilhørende Skib, eller 2) der i den foreliggende Situation er Fare for Besætningen eller øjeblikkelig Fare for skibet. 43. Træffes i Søen et Skib, der synes at være forladt af Besætningen, saaledes at det er farligt for Skibsfarten i Almindelighed, skal han saa vidt muligt lade det nærmere undersøge. Bekræftes Formodningen om, at ingen er om Bord, skal han efter Omstændighederne, og hvis det iøvrigt paa Grund af Forholdene lader sig gøre, lade Vraget sænke eller paa anden Måde ødelægge, saafremt det ikke af Undersøgelsen fremgaar, at Ladningen bestaar af svært Tømmer eller andet, der ved at frigøres selv bliver farligt for Skibsfarten, eller med mindre Findestedet og Forholdene i det hele taget gør det muligt at slæbe eller lade Vra- 22

98 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR get slæbe i Havn. Vraget maa dog ikke sænkes i Farvande med saa lægt Vand, at det kan blive til Fare for Skibsfarten. 41. Det er ham ikke tilladt at kræve eller - uden Marineministeriets Samtykke - modtage Betaling for ydet Hjælp. I Tilfælde af Indbringelse af bjerget Skib til Skadesvurdering samt Vurdering af Skib og Ladning være at foretage i Overensstemmelse med Sølovens Bestemmelser. Indberetning herom sendes til Marineministeriel. VI. Omsorg for Skib og Besætning. a. Omsorg for Skib. a. Omsorg for Skib. b. Omsorg for Besætning. 45. Chefen har Ansvaret for Skibets Sødygtighed, og han skal i Løbet af Togtet gøre, hvad der staar i hans Magt for at holde Skibet i god og sødygtig Stand. Særligt skal han have Opmærksomheden henvendt paa, at periodiske Arbejder, som er af Vigtighed for Skibets Sikkerhed og Godsets Vedligeholdelse, ikke undlades. Han skal nøje paase, at alt, hvad der kan tjene til Vedligeholdelse af Skib med Tilbehør samt til Bevaring af Proviant og Regnskabsgods, iagttages, og at Orden og Renlighed opretholdes; han bør derfor jævnligt og i det mindste én Gang om Ugen, ledsaget af Næstkommanderende og af hvem han iøvrigt maatte beordre dertil, foretage Inspektion af Skibet. Han skal drage Omsorg for, at Materiellet behandles og anvendes paa forsvarlig og reglementeret Maade, og at der vises passende Økonomi ved Anvendelse af Forbrugsgods og fremmed Arbejdskraft. Skibets Materiel eller Gods maa ikke udlaanes til privat Brug, med mindre særlige Omstændigheder foreligger. Han maa ikke uden Nødvendighed paa Togtet -lade foretage nogen Forandring ved Skibets Skrog, rejsning, Maskineri eller Armering, ligesom han heller ikke maa forandre Skibets faste Aptering. Han maa ikke anskaffe eller lade forfærdige betydeligere Inventariegenstande, med mindre han anser dem for nødvendige eller af særlig Nytte for Togtet, og han skal da i Generalrapporten fremsætte Grunden til, at de er anskaffede, eventuelt ledsaget af motiveret 23

99 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Forslag om deres Optagelse i Reglementerne. 46. Hvis Officerer med Specialtilsyn anmoder om Assistance af Skibets Besætning eller fra Værksted i Land til Eftersyn eller Reparation af det under deres Tilsyn hørende Materiel, bør Anmodningen efterkommes; hvis saadan Assistance maa afslaas, skal Chefen drage Omsorg for, at der i det paagældende Materiels Journal (Arbejdsbog) indføres Grunden til den fremsatte Anmodning og Aarsagen til, at den er blevet afslaaet. Hvis større Mangler forefindes, og navnlig saadanne, der kræver snarlig Afgang til Havn, skal han lade den paagældende Specialofficer afgive skriftlig Rapport, der vedlægges Chefens Indberetning til den Kommanderende. 47. Under Ophold i Havn skal han lade foretage saadanne Eftersynsarbejder, som maa anses for nødvendige, og lade Beholdningerne komplettere i den Udstrækning, som Togtets Fortsættelse kræver. 48. Han skal vaage over, at der iagttages den fornødne Forsigtighed ved Omgang med Ild og Lys, og at de herfor og for Sikring mod Brandfare i Almindelighed gældende Bestemmelser nøje overholdes. Han bestemmer de Tider og de Steder i Skibet, hvor det saavel af Hensyn til Sikkerhed som til Orden er tilladt at ryge Tobak. Med Hensyn til Ammunitionsmagasiner og Brændselsfyldning følges de herfor gældende Bestemmelser. 49. I sin ordrebog fastsætter chefen nærmere bestemmelser for anvendelse af de fastsatte sikkerhedsbestemmelser for anvendelse af de fastsatte sikkerhedsformer for lukning af vandtætte døre, luger og lemme ved sejlads i minefarlige farvande, under opstaaende fare for læk, kollission, grundstødning o.lign. (jf. Beskrivelse af lukningstilstande og dertil hørende afmærkning ). 50. Faar Skibet Havari paa Skrog (Grundstødning, Kollision o. a.), Maskineri eller andre vigtige Organer (Artilleri-, Radio- og Søminemateriel o. a.), eller forlises værdifulde Inventariegenstande eller større Mængder Forbrugsgods, skal han paase, at det passerede nøjagtigt og fuldstændigt indføres i Skibsjournalen. Han lader endvidere foretage Besigtelse over den indtrufne Beskadigelse og lader om fornødent foretage retslig Undersøgelse efter 24

100 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Omstændighederne ved Tilkaldelse af Auditør eller ved Nedsættelse af Forhørsret. Er der tilføjet noget andet Skib eller Gods Skade, skal han lade denne besigtige og vurdere og eventuelt - uden Forbindende for nogen af Parterne - træffe Aftale om, hvilken Erstatning, der kan tilfredsstille den skadelidte; Indberetning derom indsendes til Marineministeriet. Sager vedrørende Beskadigelse af Fiskeredskaber maa ikke afgøres af Skibschefen, men skal indsendes til Marineministeriet til videre Behandling under Hensyn til Ønskeligheden af Ensartethed i disse Sagers Afgørelse. Indtrufne større Havarier indberettes snarest til Marineministeriet med Angivelse af alle nærmere Omstændigheder ved Uheldet og, de oplyste eller formodede Aarsager dertil. Indtrufne Havarier, Forlis og Mangler ved Skibet, samt eventuelt foretagne Ændringer af Materiellet meddeles desuden i kortfattet Form til vedkommende tekniske Myndighed (SøartilIeriet, Søminevæsenet, Materielinspektionen). Ved Forlis af noget af Skibets Gods skal han paase, at der gøres Forsøg paa at bjerge det forliste. 51. Kommer Skibet i Havsnød, skal han gøre alt, hvad der staar i hans Magt, for dets Bevaring, og han maa ikke forlade det, saa længe der kan være Haab om dets Redning. Er Redning umulig, og Faren saa truende, at han nødsages til at forlade Skibet, skal han først drage Omsorg for at redde Besætningen, til hvis Forplejning han medtager saa meget som muligt af Proviant og Vand; endvidere medtages Beklædning og Medicinalvarer samt om nødvendigt Vaaben til Opretholdelse af Disciplinen og til Forsvar i muligt paakommende Tilfælde. Naar Skibet forlades, skal han selv anordne alt med Koldblodighed og Bestemthed og vaage over, at Udskibningen foregaar med Ro og Orden, navnlig naar den sker i Fartøjer eller paa Flaader. Han skal sørge for, at Skibs- og Maskinjournalerne, de vigtigste af Skibets Papirer, og saa vidt muligt Penge og kostbare Ting, tilhørende Staten, samt fortrolige Sager medtages, og han bør selv være den sidste, der forlader Vraget. Flag og Kommandotegn nedhales før Skibet forlades; Chefens Kommando- og Straffemyndighed over Skibets Besætning berøres ikke heraf. Redder han sig i Land efter en Stranding, skal han tage Ophold saa nær Strandingsstedet som muligt og beskytte Vraget imod Plyndring ved Vagthold om Bord eller paa Strandbredden. Af yderste Evne fortsætter han Bjergningen af det, der kan bjerges, hvortil han søger Hjælp hos Stedets Øvrighed eller dets Beboere. Mandskabet holder han, saa vidt det kan ske, samlet hos sig, i alle Tilfælde under Officers Opsigt og stedse under Kommando og regelmæssig Mandstugt. Saa snart Omstændighederne tillader det, drager han paa bedste Maade Omsorg for Besætningens Hjemrejse. Kommer der Brand i Skibet, skal han ved eget Eksempel og ved rolig og bestemt Kom- 25

101 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR mando holde Besætningen til med Uforsagthed at gøre sin Pligt til det yderste for at slukke Ilden. Kan Fartøjer udsættes, lade han dette ske i Tide og holder dem med Mandskab i og under Officers Kommando liggende i Nærheden af Skibet for i yderste Tilfælde at modtage Besætningen. Ammunitionsmagasiner skal han om fornødent lade sætte under Vand eller - saafremt dette ikke er muligt eller tilraadeligt - tømme ved Overbordkastning af Ammunitionen. Kan Skibet ikke reddes, iagttager han ved dets Rømning og ved Besætningens Bjergning, hvad der ovenfor er foreskrevet i Tilfælde af Forlis. Ad hurtigste Vej indberetter han det skete til Marineministeriet. b. Omsorg for Besætning. 52. Chefen skal efter Samraad med Skibets Læge drage omsorg for, at der træffes de nødvendige Foranstaltninger til at vedligeholde en god Sundhedstilstand blandt Mandskabet. Saaledes bør han føre Tilsyn med Skibets Ventilation, Provisionernes Godhed og Behandling samt Mandskabets Beklædning og Hygiejne under forskellige Forhold, f. Eks. I varmt og koldt Klima (jfr. 116, 4. Stk.).. Paa Steder, hvor der hersker smitsomme Sygdomme af tyfoid Art, kan han efter Samraad med Lægen foretage Ændringer i den ifølge Bespisningsreglementet fastsatte Kostforplejning for at tilvejebringe en efter Forholdene afpasset Bespisning. Han skal daglig modtage Sygeliste af Skibets Læge, og han bør jævnlig personligt tilse de Syge. 53. Syge forplejes efter Lægens Anordning. Messerne er forpligtede til i dette Øjemed at bistaa med all fornødent til de syges Forplejning, imod at. det saaledes udleverede erstattes, saa snart ske kan, efter Messernes eget Valg enten efter indgiven Regning eller in natura. Han skal rettidig iværksætte Foranstaltninger mod smitsomme Sygdommes Udbredelse om Bord og tage Forholdsregler mod Overførelse af Smitte fra Besætningen til Befolkningen i Land eller fra denne til Skibet. Mindst en Gang maanedlig samt en passende Tid efter at have forladt fremmed Havn bør han lade foretage Sundhedseftersyn, for saa vidt der er Læge udkommanderet med Skibet. Er der ingen Læge udkommanderet med Skibet, drager han Omsorg for, at Sygejournalen føres i Overensstemmelse med den givne Instruktion. Saafremt nogen af Besætningen kommer til Skade ved Ulykke el. lign., vil Anmeldelse derom være at indsende i Henhold til de derom udstedte Bestemmelser. 26

102 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR I Tilfælde af Dødsfald om Bord forholdes i Overensstemmelse med de herom gældende Bestemmelser. 54. Saafremt Skibet skal anløbe fremmed Havn, skal han drage Omsorg for, at Skibet den sidste Dag før Afsejling fra dansk Havn forsynes med Sundhedspas. Han bør vogte sig for at paadrage Skibet Karantæne. Han maa derfor ikke uden Ordre eller Nødvendighed anløbe eller have Samkvem med nogen smittet eller mistænkt Plads; ejheiler maa han have Samkvem med Skibe eller Fartøjer, der kan antages at komme fra smittet Havn, førend han har forvisset sig om, at de ikke har smitsom Sygdom om Bord eller ikke kommer fra en smittet eller mistænkt Plads. Ved Ankomsten til fremmede Havne bør han forskaffe sig Kundskab om, hvorvidt der paa Stedet findes Karantæne opsyn, i hvilket Tilfælde han skal afvente dettes Bestemmelse, før han sender Fartøj i Land eller tillader Samkvem med Skibet. Forinden Afgang foranlediger han Skibet forsynet med Sundhedspas. Søger han Ankerplads kommende fra en smittet eller mistænkt Plads, eller finder han det nødvendigt til Efterretning for andre, skal han i betimelig Tid hejse Karantæneflag. 55. Efterlades en syg paa et fremmed Sted, overdrager han det danske Gesandtskab (Konsulat) eller anmoder, hvor saadant ikke findes, stedlige Autoriteter om, at drage Omsorg for den syge og efter dennes Helbredelse sørge for hans Hjemrejse. 56. Chefen fastsætter Spiseseddel for Besætningen paa Grundlag af et af Proviantregnskabsføreren i Henhold til Bespisningsreglementet udarbejdet Forslag. Han drager Omsorg for, at Udvejning, Udmaaling og Uddeling af Proviant til Besætningen foregaar i Overensstemmelse med de herom udstedte Bestemmelser og beordrer en Søofficer til daglig at kontrollere den i Kabyssen til Besætningen tilberedte Mad. Er det paa Grund af indtrufne Omstændigheder nødvendigt at foretage Ændringer i de i Bespisningsreglementet fastsatte Rationer, skal dette ved Opslag bekendtgøres for Besætningen. Hvis Reduktion af den samlede daglige Kostration er nødvendig, bør dette gælde alle ombordværende, der ikke er syge. Han kan og bør, naar Forholdene gør det nødvendigt - bi. a. under særlig haardt Arbejde eller under ublide Klimaforhold - forøge Kostrationerne, saa vidt muligt under Iagttagelse af de i Bespisningsreglementet fastsatte Tillægsbestemmelser

103 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR I sin Ordrebog fastsætter Chefen nærmere Regler for Anvendelse af Redningsveste om Bord og i Fartøjer, hørende til Skibet, ligesom han skal paalægge Næstkommanderende og Vagtcheferne under Sejlads i haardt Vejr at træffe de fornødne Foranstaltninger til at undgaa, at Besætningen udsættes for Fare for at blive skyllet over Bord (Opsætning af Stræktove, Afspærring til øverste Dæk, Paapasselighed ved Ændring af Kurs m. v.). Er han Chef for et mindre Skib (Torpedobaad, Minestryger, Bevogtningsfartøj og lign.) skal han lade alle, som opholder sig paa Dækket, bære Redningsveste i haardt Vejr, under Gang i Taage, under alle Arbejder med Minestrygningsmateriel, samt naar Dækket er glat; Redningsvestene til den Del af Besætningen, der opholder sig om Læ, skal være anbragt let tilgængeligt. VII. Regnskabsvæsen. a. Pengeregnskab. b. Materialregnskaber. a. Pengeregnskab. 58. Chefen skal paase, at der iagttages en forstandig Økonomi ved Anvendelsen af Statens Midler. Han skal have Indseende med Pengeregnskabets Førelse, naar dette føres af en dertil beskikket Regnskabsfører. Uanset Marineministeriets eller Hovedrevisoratets eventuelle Eftersyn skal han hyppigt foretage Kasseeftersyn af de ham underlagte Kasser og indsende Indberetning derom paa de dertil indrettede Skemaer. løvrigt hen vises til Bestemmelser for Pengeregnskabsordningen i de udrustede Skibe. 59. Han drager Omsorg for, at der af Hensyn til Udstedelse af Checks rettidig inden Kommandohejsningen indsendes Anmodning til Marineministeriet om Bemyndigelse til at trække paa Marineministeriets Konto i den af Marineministeriet anvendte Bank til et nærmere angivet Beløb. 60. Inden Skibet forlader en Havn sidste Gang paa samme Togt, skal der være afregnet med alle Leverandører enten ved kontant Betaling (Mønt, Checks) eller ved Meddelelse af Kvittering for det modtagne. 28

104 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR b. Materielregnskaber. 61. Chefen skal være nøje bekendt med de gældende Bestemmelser for Forsyning af Søværnets Skibe med Proviant, Brændsel, Inventar og Forbrugsgods og for det dermed forbundne Tilsyn m. m. samt for Regnskabsførelsen om Bord. Han skal drage Omsorg for, at Brændselsforbruget holdes inden for saadanne Rammer, som er givne ved Iagttagelse af streng økonomi i Forbindelse med, hvad Tjenestens forsvarlige Udførelse og Skibets Sikkerhed kræver. Brændselsrapport indsendes maanedlig i Henhold til de herom givne Bestemmelser. 62. Han skal paalægge Regnskabsførerne at holde det dem betroede Gods under nøje Kontrol og saa vidt muligt opbevare det under Laas og Lukke. Med Mellemrum af højst 3 Maaneder, dog mindst een Gang paa hvert Togt, vil der være at foretage Optælling af alt Inventar. 63. Han er ansvarlig for, at Skibet altid er tilstrækkeligt forsynet med Proviant, Forbrugsgods, Brændsel og Vand. Ved Indkøb af Brændsel skal den paabudte Besigtelse være foretaget og godkendt af Chefen, forinden Brændselet tages om Bord. Paa fremmede Steder, hvor der findes dansk diplomatisk eller konsulær Repræsentation, bør han ved Indkøb af større Partier raadføre sig med denne. Paa Chefens Anmodning er Repræsentanten pligtig at attestere den Kurs, til hvilken stedlige Penge under Opholdet er købt eller solgt, ligesom han skal attestere den Betaling, som maatte være blevet erlagt ved Indkøb til Skibet. Hvis efter Chefens Anmodning en ulønnet Repræsentant som Kommissionær bistaar Skibet ved Indkøb af Skibsproviant eller andre Varer, er det denne tilladt at beregne sig Provision efter almindelig Brug paa Pladsen. 64. Ser Chefen sig nødsaget til at anmode et Handelsskib om Hjælp i Form af Levering af Brændsel, Proviant o. a., skal han efter vedkommende Skibsførers Ønske yde Erstatning enten ved kontant Betaling (Check) eller ved Anvisning paa Tilbagebetaling in natura. 65. Udlaan eller Udlevering af Proviant, Forbrugsgods eller Inventar til andre Skibe eller Institutioner, maa kun finde Sted i Følge Chefens Udgiftsordre, og han skal drage Omsorg for, at der meddeles den paagældende Regnskabsfører behørig Kvittering, der behandles ef- 29

105 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR ter de for Regnskabsaflæggelse givne Regler. Emballage maa kun anvendes efter dens Bestemmelse; Fadeværk maa kun skoves og større Kasser skilles ad, hvis Pladshensyn gør det nødvendigt. Privat Forhandling af Varer om Bord maa kun finde Sted med Chefens Tilladelse. 66. Naar en Regnskabsfører afgaar ved Døden eller af anden Grund maa erstattes, kan Chefen, hvis Erstatningen af en eller anden Aarsag trækker i Langdrag, beskikke en anden af Skibets Befalingsmænd til at overtage Regnskabet. Ved Skifte af Regnskabsfører skal der gives de paagældende Lejlighed til en nøje Gennemgang af Beholdningerne; saafremt Skiftet skyldes Regnskabsførerens Død, skal Gennemgangen ske under Kontrol af vedkommende Kommission. VIII. Retsvæsen. a. Folkeret og Politimyndighed. b. Strafferet. a. Folkeret og Politimyndighed 67. Chefen skal bidrage til Opretholdelse af Statens Højhedsret i Overensstemmelse med dansk Forstaaelse af de folkeretlige Regler eventuelt nærmere præciseret i Skibets Sejlordre. Overfor Neutralitetskrænkelser forholder han sig i Overensstemmelse med fornævnte Regler, for saa vidt der ikke er givet særlige Forholdsordrer. Angaaende Fiskeriinspektionstjenesten henvises til de derfor gældende Instrukser og Anordninger. 68. Han skal gøre sig bekendt med de fra Marineministeriet modtagne, mellem Danmark og andre Magter bestaaende Traktater og Overenskomster og, for saa vidt særlig Ordre ikke foreligger, handle i Overensstemmelse med disse. 69. Det paahviler Chefen at føre Tilsyn med Overholdelsen af de gældende Love og Anordninger vedrørende Flagføring paa danske Skibe. Han bør beordre et uberettiget vist Flag fjernet og kan eventuelt med Magt tage det i Forvaring til Brug under en mulig paafølgende Retssag. Det passerede indberettes snarest til Marineministeriet. Sker Overtrædelsen i dansk Havn eller paa dansk Red bør Paatalen overlades til det sted- 30

106 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR lige Politi, til hvilket han skal anmelde Forseelsen. Skrider Politiet ikke ind, indberettes Sagen snarest til Marineministeriet. 70. Ud over den Ret til Visitation af Handelsskibe, der efter Folkeretten tilkommer en krigsførende Nations Krigsskibe har han Politimyndighed paa Søen i Henhold til de derom udstedte Anordninger. Visitation og Anholdelse skal udføres af en Søofficer, hvem der skal gives fornødne, detaillerede Instrukser om, hvad Visitationen gaar ud paa, og i hvilket Omfang Magtmidler kan anvendes. 71. Er han beordret til at assistere Toldvæsenet med PaagribeIse af Smuglere, kan han i dansk Territorialfarvand visitere og eventuelt anholde saadanne Skibe og Fartøjer, som af Toldvæsenet udpeges som mistænkelige. Med Hensyn til Forfølgelse udover eller eventuelt Anholdelse uden for dansk Omraade henvises til, hvad der er fastsat om Toldvæsenets Beføjelser i gældende internationale Aftaler. b. Strafferet. 72. I Medfør af den ham tillagte Myndighed til at paalægge Straf uden Dom, skal han være nøje inde i de gældende Love, Anordninger og Bestemmelser, Retsplejen vedrørende. 73. Saafremt nogen af Skibets Besætning har begaaet eller formodes at have begaaet en strafbar Handling, lader han Næstkommanderende foretage de til Sagens Opklaring fornødne Undersøgelser og Afhøringer og indføre disse sidstnævnte i en dertil indrettet Afhøringsprotokol, hvorefter han modtager Sagen til Afgørelse. Han lader Næstkommanderende føre Straffebog og Disciplinarbog og paalægger ham at overvaage, at udstaaelsen af paalagte Straffe og Disciplinarmidler foregaar i Overensstemmelse med, hvad herom er fastsat. 74. Chefen alene er berettiget til at paalægge Straffe og Disciplinarmidler, og han skal paase, at ingen uberettiget Anvendelse deraf finder Sted. 75. Chefens midlertidige Forfald eller Fraværelse giver ikke Næstkommanderende Ret til i 31

107 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Chefens Fravær at paalægge Straf eller Disciplinarmiddel. I saadanne Tilfælde (jfr. 114) kan en paatrængende Straffesag forelægges højere foresat, saafremt hurtigere Afgørelse derved kan ventes opnaaet. IX. Forhold overfor andre Myndigheder. a. Danske. b. I Udlandet. a. Danske. 76. Som Chef for et Kommandoskib indhenter han til de af den Kommanderende fastsatte Tider dennes Ordrer. Han melder eller lader melde til den Kommanderende ethvert større Foretagende eller enhver Manøvre, som udføres af Skibet, særligt naar saadant sker uden den Kommanderendes Ordre, samt hvad der forøvrigt kan antages at være af Vigtighed eller Interesse. I Tilfælde af, at den Kommanderende selv overtager Kommandoen over Skibets Manøvre, lader han Antegnelse herom tilføre Skibsjournalen. 77. Som Chef for et Skib, der er underlagt et højere Kommandotegn, retter han sig efter de af den Kommanderende udstedte Ordrer vedrørende Flaadestyrkens Organisation, Tjeneste og Optræden m. m. De i nærværende eller andre Instruktioner beordrede Indberetninger el. lign. vil være at indsende ad Kommandovejen i Henhold til de herfor gældende Bestemmelser; saafremt Omstændighederne i det givne Tilfælde fordrer en Afvigelse herfra, skal Chefen drage Omsorg for, at den Kommanderende snarest underrettes i fornødent Omfang. Er han Chef for Kongeskibet eller et andet til Hans Majestæt Kongens Disposition værende Skib, stilles han i Kommandoforhold til Jagtkaptajnen som Chefen for Kommandoskibet i Eskadre til den Kommanderende. 78. Han skal vise Kendingssignal, naar et dansk Orlogsskib faas i Sigte. Dette gælder dog ikke Skibe tilhørende samme taktiske Enhed (Eskadre el. lign.). 79. Hvor flere af Søværnets Skibe midlertidigt er samlet, skal den ældste kommanderende 32

108 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Søofficers Dispositioner følges med Hensyn til Ceremoniel og Optræden i Land (herunder bi. a, Flagets Hejsning og Nedhaling, Glasslagning, Tapto, Reveille, Landlov m. m.). Under Krigsforhold, Neutralitetstjeneste og lign. er han i alt, hvad der angaar Foranstaltninger til Angreb eller Forsvar m. m., undergivet den ældste kommanderende Søofficers Kommando. 80. I alle Forhold, hvor Skibet kommer i tjenstlig Forbindelse med Afdelinger af Hæren, skal det være Chefen magtpaaliggende at tilstræbe Udvikling af den bedst mulige Forstaaelse mellem Værnene. Skal Skibet operere i direkte Forbindelse med militære Afdelinger i Land eller i Luften eller til direkte Støtte af disses Operationer, skal han gøre sit yderste for at opnaa et godt Samarbejde; saafremt Kommandoforholdene ikke er fastsat ved særlig Ordre, vil disse være at ordne i Overensstemmelse med Operationernes Krav og Karakter, saa vidt muligt efter Samraad med den øverstbefalende over de paagældende Afdelinger. 81. Er han underlagt en kommanderende Officer af Hæren eller anden Myndighed i Land, skal han paa bedste Maade varetage de paagældendes Interesser. Skønner han, at et Foretagende bør og kan udføres med det ham underlagte Skib, henstiller han, at Foretagendet udføres, med mindre Omstændighederne nøder ham til at handle paa egen Haand. Hvad der under Underlægningsperioden passerer, indberette saavel til Myndigheden som til Marineministeriet. Modtager han en Ordre, der efter hans Opfattelse ikke kan udføres saaledes, at det med Ordren tilsigtede Formaal kan opnaas, henleder han om fornødent skriftligt den paagældende Myndighed Opmærksomheden herpaa. Fastholdes desuagtet Ordren, skal han handle efter bedste Skøn for saa vidt muligt at udføre denne. 82. Skal Skibet overføre en Troppestyrke af Hæren, skal Chefen drage Omsorg for dens UnderbringeIse og Bespisning om Bord, med mindre Tropperne selv medfører Forplejning. Uanset hvilken militær Grad Chefen for Troppestyrken har, er Styrken med Hensyn til Disciplin og Orden om Bord samt Deltagelse i Anvendelse af Skibets Kampmidler undergivet Skibschefens Kommando. 83. Chefen bør drage Omsorg for, at Troppestyrken i fornøden Grad gøres bekendt med Reglerne for Skik og Orden) og at det paalægges den at adlyde Skibets Befalingsmænd, idet han forøvrigt lader Tilsynet med Troppestyrkens Optræden foregaa ved dens egne Befa- 33

109 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR lingsmænd. Har han ikendt nogen af Troppestyrken Straf, skal han underrette dennes Chef om Forseelsen og Straffens Størrelse. 84. Skal han eskortere en Troppetransport, har han, naar han er Chef for Eskorten, Kommandoen over Transportskibene og Ansvaret for Søtransportens Overførelse og Udskibning. 85 Sted og Tid for Landsætningen bestemmes af Chefen for Troppestyrken efter forudgaaende Forhandling med Skibschefen. 86. Skibschefen træffer Bestemmelse for Landsætningsmidlernes Anvendelse og for Landsætningens Udførelse, idet dog Chefen for Troppestyrken bestemmer Fordelingen af Tropper og disses Udrustning paa de forskellige Vendinger; Ansvaret for Sikkerhedsforanstaltninger og lign. paahviler alene Skibschefen indtil det Øjeblik, Tropperne har forladt Fartøjerne for at gaa i Land eller er ankommet paa et landfast Sted. 87. Skal Tropperne landsættes, hvor Modstand kan ventes støtter han efter Direktiv fra Chefen for Troppestyrken Landsætningen i det Omfang, det er foreneligt med de maritime Forhold, ved Indgriben fra Skibets Side mod de fjendtlige Styrker i Land, ved Belysning, Genindskibning af saarede eller af Landgangsstyrken, Opretholdelse af Forbindelse, Observation m. v. 88. Under Naturkatastrofer, ved større Ildebrande, Jernbaneulykker og lign. paa dansk Omraade, hvor det skønnes nødvendigt at tilkalde militær Hjælp til Ordenens Opretholdelse, Afspærring, Rydningsarbejder m. v., skal Begæring herom fra den øverste stedlige Politimyndighed efterkommes, saa vidt Forholdene tillader det. Den militære Styrke skal i saa Fald rette sig efter Politiets Anvisning med Hensyn til de Opgaver, der skal løses. 89. Under Uroligheder, Optøjer, Demonstrationer og lignende Forhold paa dansk Omraade, herunder paa Handelsskibe i dansk Havn eller paa Dansk Red, maa Chefen ikke uopfordret indsætte Personel af Skibets Besætning til Ordenens Opretholdelse undtagen i Nødsituationer, hvor der foreligger stor Fare for Person eller betydelige materielle Værdier, og 34

110 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR hvor Omstændighederne ikke tillader at afvente Politiets Tilstedekomst. Modtaget han Opfordring fra en Politimyndighed om militær Asistance, skal han indhente Marineministeriets Afgørelse; saafremt Tiden eller Forholdene ikke muliggør dette, træffer han selv Afgørelsen under omhyggelig Hensyntagen til de foreliggende Omstændigheder. Efter Anmodning skal han yde Politiets underordnede Personel Hjælp mod Overlast og til Iværksættelse af Anholdelse. Herved erindres, at efter dansk Ret kommer Nødværgereglerne til Anvendelse paa Handlinger, som er nødvendige for paa retmæssig Maade at skaffe lovlige Paabud adlydt, iværksætte en lovlig Paagribelse eller hindre en Fanges eller en tvangsanbragt Persons Rømning. For en til Ordenens Opretholdelse afgivet militær Styrkes Optræden gælder: 1. Styrken skal rette sig efter Politiets Anvisning med Hensyn til de Opgaver, der skal løses, idet Styrken fortrinsvis bør benyttes til Bevogtningsopgaver. 2. Styrken maa kun gøre Brug af Vaaben, naar Politiet opfordrer dertil, eller hvis den militære Styrke selv bliver angrebet, saaledes at dens egen Sikkerhed kræver det, eller hvis det Objekt, til hvis Bevogtning Styrken er afgivet, ikke kan forsvares paa anden Maade. Magt maa kun anvendes saa vidt og saa længe, det er nødvendigt. Skydevaaben maa kun benyttes, naar andre Midler, saa som Anvendelse af Stav, Bajonet eller Kolbeslag under de givne Forhold skønnes utilstrækkelige. Forinden der gribes til Skydning, bør i alle Tilfælde, hvor der levnes Tid dertil, og Forholdene gør det muligt, gives Advarsel ved Tilraab om, at Skydevaaben vil blive benyttet, eventuelt ved Affyring af Skræmmeskud, som affyres lige op i Luften. Naar Forholdene ikke maatte nødvendiggøre anden Fremgangsmaade, bør det under Skydningen alene tilstræbes at uskadeliggøre Angriberen f. Eks. ved at umuliggøre Vaabenbrug eller Flugt ved Skud mod Arme eller Ben. 3. I Henhold til Grundlovens 87 maa ved Opløb den væbnede Magt, naar den ikke angribes, kun skride ind efter at Mængden 3 Gange i Kongens og Lovens Navn forgæves er opfordret til at skilles. Denne Opfordring bør, hvis Politi er til Stede, udgaa fra Politiet, ellers fra den ældste tilstedeværende Befalingsmand. 4. Antager Situationen en saadan Karakter, at der er Tale om en ren militær Opgave, Forsvar eller Indtagelse af en Lokalitet med og mod Vaabenmagt, følges den stedlige militære øverstbefalendes Direktiver med Hensyn til den foreliggende Opgave, men den, der kommanderer den afgivne Styrke, disponerer nu ud fra rent militære Synspunkter over sit Mandskab. Saafremt Skibets Besætning har været anvendt til militær Assistance ved de i nærværende 89 omhandlede Lejligheder, skal, Chefen snarest derefter afgive udførlig Rapport derom Marineministeriet

111 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Anholdes eller fængsles nogen tilhørende Skibets Besætning, i Land i en ikke militær Straffesag, kan en HenstiIling fra Chefen om Udlevering af den tilbageholdte ventes efterkommet, saa vidt det skønnes foreneligt med Retsplejens Tarv. 91. Chefen skal saavel i dansk som i fremmed Farvand og Havn paase, at Karantæne-, Politiog Toldanordninger saavel som Ind- og Udførselsbestemmelser med Hensyn til Penge og Gods nøje overholdes af Skibets Besætning. Særlig skal det overvaages, at Misbrug ikke sker med Hensyn til Varer med Toldgodtgørelse. B. I Udlandet. 92. Chefen skal ved sin personlige Optræden, ved sit Skibs Udseende og sine undergivnes Færden bestræbe sig paa at repræsentere Danmark paa værdig og ærefuld Maade. Han skal agte Landets Sæder og Skikke og paalægge sine undergivne at gøre det samme. Han skal tilstræbe et korrekt og venskabeligt Forhold til det fremmede Folk og dets Myndigheder samt til fremmede Orlogsskibe. Det samme gælder Forholdet til danske Myndigheder og danske Statsborgere i Udlandet samt til danske Handelsskibe, han maatte møde. Han skal afholde sig og sine undergivne saavel fra enhver Tilkendegivelse af Sympati eller Antipati for nogen Part i en Krig, i hvilken Danmark er neutralt, som fra enhver Indblanding i eller Stillingtagen til det fremmede Lands indre Anliggender. Ved sine officielle Udtalelser og ved eventuelle Udtalelser til Pressen bør han vise en værdig og betænksom Tilbageholdenhed og - bortset fra mulig særlig Instruks - undgaa at berøre politiske Spørgsmaal. 93. Chefen skal respektere venskabelige Staters territoriale Højhedsret og vaage over, at hans undergivne ikke krænker denne Ret. Paa fremmed Stats Territorium skal han overholde de af den paagældende Stat udstedte Bestemmelser vedrørende Anvendelse af Radiosender. I fremmed Havn maa han ikke uden vedkommende Myndigheders Tilladelse postere bevæbnede Skildvagter i Land. Uden saadan Tilladelse maa ejheller - bortset fra nedennævnte Undtagelsestilfælde - landsættes bevæbnede eller ubevæbnede Kommandoer. Saadanne Kommandoer nyder Eksterritorialitetsret, men deres Fører er ansvarlig for Mandstugtens Opretholdelse og for den samvittighedsfulde Overholdelse af Landets Love og Politiforskrifter af enhver Art, hvorom fornøden Underretning derfor forud maa søges gennem det danske Gesandtskab 36

112 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR eller Konsulat eller paa anden paalidelig Maade. Enkeltpersoner af Skibets Besætning, der opholder sig i Land, er undergivet det paagældende Lands Love og Retshaandhævelse paa samme Maade som enhver anden fremmed, der opholder sig der. Faar Chefen Kundskab om, at nogen, tilhørende Skibets Besætning, er anholdt for Overtrædelse af Landets Love, maa Henstilling om den paagældendes Udlevering rettes til de stedlige Myndigheder gennem Gesandtskab eller Konsulat. Nægtes Udleveringen, indberettes Sagen straks paa hurtigste Maade til Marineministeriet. 94. Om Bord gælder kun dansk Lov og Domsmyndighed. Udenlandsk Embedsmyndighed kan ikke udøves om Bord uden Chefens Tilladelse, der kun undtagelsesvis bør gives. Opstaar der Spørgsmaal om Ydelse af Beskyttelse til Personer, der ikke hører til Skibets Besætning, skal han, forinden videre foretages - om muligt - forhandle med nærmeste danske diplomatiske eller konsulære Repræsentant; paa dette Omraade skal nedenstaaende iøvrigt være ham en Rettesnor: Danske Statsborgere, der uden egen Skyld er udsat for Fare for Liv eller Ejendom, bør efter Skibets Evne beskyttes. Dog bør Landsætning af væbnede Styrker i dette Øjemed kun ske, naar overhængende Fare for alvorlig Skade paa Person er til Stede, og det er øjensynligt, at de stedlige Myndigheder ikke er i Stand til at yde rimelig Beskyttelse, og en saadan ejheller kan opnaas af den faretruede ved Bortrejse eller paa anden Maade. Personer, der eftersøges af lovlig Myndighed for andet Lovbrud end politisk, maa ikke, selvom de er danske Statsborgere, modtages om Bord, og der maa ikke ydes dem Hjælp til Undvigelse. Ejheller maa politiske Flygtninge modtages om Bord, med mindre Undladelse heraf vil medføre Livsfare eller andre meget alvorlige Følger for vedkommende, saaledes at det vilde stride mod menneskelig Barmhjertighed at nægte Hjælp. De ombordtagne er under deres Ophold dansk Ret undergivne. Forsøg paa Forfølgelse om Bord bør hvad enten denne iværksættes af Myndigheder eller andre, ubetinget afvises uden Hensyn til Karakteren af den eftersøgtes Forbrydelse eller Forhold iøvrigt. Politiske Flygtninge og Personer, der under politiske Tumulter har søgt Tilflugt om Bord, maa der ikke gives Lejlighed til Forbindelse med Meningsfæller i Land. Med Hensyn til Aflevering eller Udlevering af Personer, der er taget under Beskyttelse om Bord, gælder følgende: Ikke eftersøgte Personer landsættes, saa snart det kan ske uden øjeblikkelig Fare for dem. For saa vidt angaar andre Personer søges Marineministeriets Forholdsordre indhentet

113 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Ved Ankomst til fremmed Havn eller Red skal Skibschefen udveksle officielt Besøg med den stedlige danske diplomatiske eller konsulære Repræsentationschef i Overensstemmelse med de i Honnørreglementet fastsatte Bestemmelser. Under Opholdet skal Chefen bestræbe sig for det bedst mulige Samarbejde med ham og søge at styrke hans Position paa Stedet og hos det paagældende Lands Myndigheder. Chefen har Ret til at forlange Repræsentationschefens Understøttelse og Bistand, hvor dette er paakrævet, ligesom han efter Anmodning skal understøtte og hjælpe ham i hans Virksomhed. Såfremt orlogspræst eller ordineret værnepligtig teolog med følger Skibet, gives ved ankomst til fremmed havn eller red - af hensyn til på stedet boende danskes eventuelle ønsker om kirkelige handlinger - meddelelse til den stedlige danske diplomatiske eller konsulære repræsentationschef om, at skibet har dansk præst om bord. Opfordring til at yde Hjælp med sit Skib bør han efterkomme, for saa vidt han skønner, at Hjælpen er forenelig med hans særlige Hverv og Ordrer. I sit Forhold overfor de stedlige Myndigheder i Land bør han i fornødent Omfang raadføre sig med Repræsentationschefen, ligesom Henvendelser til Myndighederne, f. Eks. Anmeldelse om danske nationale Glædes- eller Sørgehøjtideligheder, saa vidt muligt bør foregaa gennem denne. Faar han Vished for, at en dansk Konsul (Vicekonsul) viser Forsømmelighed i Varetagelsen af danske Interesser, skal dette Forhold indberettes til Marineministeriet. Hvis ingen dansk Repræsentationschef findes, skal han varetage danske Statsborgeres Interesser overfor de stedlige Myndigheder i Overensstemmelse med gældende Traktater og det paagældende Lands Love. Han skal efter bedste Evne yde sit Bidrag til Fremme af dansk Erhvervsliv og vaage over danske Statsborgeres Sikkerhed saavel paa Søen som i Havn. 96. Ved Besøg i fremmede Havne, hvor større militære Virksomheder forefindes, samt ved Sammenkomst med fremmede Orlogsskibe skal han søge at skaffe Skibets Befalingsmænd Lejlighed til at bese disse, for saa vidt han skønner, at der derved kan indhøstes Belæring til Gavn for Søværnet. Han bør efter Omstændighederne lade Officererne give skriftlig Indberetning om deres Iagttagelser og anføre disse i særlig Rapport til Marineministeriet, saafremt han finder Anledning dertil. 97. Hvis Føreren af et dansk Handelsskib i Udlandet henvender sig til ham med Klage over sit Mandskab, eller Mandskabet fremsætter Klage over Skibsføreren, skal han henvise Klageren til det danske Gesandtskab eller Konsulat. Hvis dette anmoder ham om at behandle Sagen, skal han søge at bevæge Parterne til at indgaa Forlig. 38

114 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Ligeledes bør Forlig søges opnaaet ved Skibschefens Mellemkomst, hvis der intet Gesandtskab eller Konsulat findes, eller hvis Begivenheden indtræffer i Søen. I saa Tilfælde, samt hvis Sagen maa anses for særlig betydningsfuld og ikke kan indbringes for nogen Øvrighed, skal han lade optage Forhør om Bord hos sig og efter Omstændighederne indsende eller meddele vedkommende en bekræftet Udskrift af Retsbogen til Brug ved Sagens videre Behandling af Øvrigheden i Danmark. Forbrydere kan han i saadanne Tilfælde anholde og enten selv medtage eller hjemsende med et andet dansk Skib, for at de kan blive afleveret til Øvrigheden i Danmark, alt under Forudsætning af, at de ikke efter folkeretlige Regler skal overgives til det stedlige Politi. Opholder han sig i fremmed Havn, naar Mobilisering er beordret, skal han have Opmærksomheden henvendt paa Forhold vedrørende danske værnepligtige af Hæren og Søværnet, der befinder sig paa dansk og fremmed Handelsskib eller i Land, og kan efter Omstændighederne begære værnepligtige udleverede ved Henvendelse gennem den danske Gesandt eiler Konsul til henholdsvis vedkommende danske Skibsfører, Konsulen for den Nation det fremmede Skib tilhører eller til Stedets Øvrighed. X. Optræden i Krig. 98. Det paahviler enhver Skibschef med det ham betroede. Skib og underlagte Personel af yderste Evne at deltage i Rigets Forsvar. Han skal, naar han ikke er bundet af særlig Ordre, med Agtpaagivenhed og Dristighed, forenet med modent Overlæg, søge og til det yderste benytte enhver Lejlighed til, saa langt og saa længe han formaar, saavel til Søs som til Lands og i Luften, at tilføje Fjenden saa megen Skade som muligt, dog under nøje Overholdelse af, hvad der mellemfolkeligt er vedtaget som Krigsbrug. 99. Har han fuld Vished for, at Krigstilstand er indtraadt, skal han handle i Overensstemmelse med den foreliggende Situation og anvende de Midler, som efter hans Skøn bedst vil føre til Løsning af den ham paahvilende Opgave. Bliver han angrebet, skal han optage Kampen, selvom Krigserklæring ikke er ham bekendt Han skal nøje rette sig efter de i internationale Deklarationer og Konventioner fastsatte Regler for Krigsførelse og for Behandling af neutrale og skal paase, at Krigsfanger behandles i Overensstemmelse med de herom af Danmark tiltraadte mellemfolkelige Overenskomster. 39

115 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Han maa ikke paabegynde Fjendtligheder paa neutrale Magters Territorium, hvorimod han skal forsvare sig til det yderste, saafremt han angribes paa neutralt Territorium, eller saafremt Fjendtligheder, der er paabegyndt udenfor Territoriet af Fjenden fortsættes ind paa dette Det paahviler ham at etablere en saadan Krigsvagt, som han Skønner nødvendig i den foreliggende Situation, og saaledes at Overrumpling udelukkes. Han maa ikke uden forudgaaende Undersøgelse tillade uvedkommende Skibe eller Fartøjer at nærme sig Skibet Kommer han i Sigte af danske eller allierede Magters militære Styrker eller Anlæg, Krigsskibe eller Luftfartøjer, bør han i Tide træffe saadanne Forholdsregler, at Forveksling kan undgaas Anløber han en Havn, hvor der forefindes en dansk Hærstyrke, uden at hans Kommandoforhold til Chefen for Hærstyrken er angivet, skal han sætte sig i Forbindelse med denne for at erfare, hvilken Støtte han under Opholdet kan forvente fra Hærstyrkens Side, eller hvilken Støtte han kan yde denne til Løsning af eventuelle Opgaver Danske og allierede Magters Handelsskibe, som han møder i Søen, bør han tage under Beskyttelse, saa vidt og saa langt som det kan forenes med de ham tildelte Ordrer og Togtets Øjemed I alle Forhold vedrørende Visitation, Opbringelse og Anholdelse af fremmede Magters Handelsskibe samt Prisers Behandling skal han rette sig efter de af Danmark tiltraadte mellemfolkelige Deklarationers og Konventioners Regler og de herom eventuelt udstedte Ordrer og Bestemmelser Under Kamp skal eget Flag og Kommandotegn være hejst, og han maa ikke indlade sig i Kamp under fremmed Flag Før og under Kamp skal han søge at opflamme Besætningens Mod og Kampiver, og han skal tilholde de Officerer, der har Kommandoen paa Skibets forskellige Poster, at paase, 40

116 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR at deres Mandskab ikke uden særlig Ordre forlader deres Post eller særlige Beskæftigelse, selv ikke for at give Hjælp til saarede eller faldnes Bortbringelse, til Slukning af Brand o. a. Han skal saa vidt muligt lade enhver Begivenhed under Kampen protokollere I Eskadre, Deling, Flotille eller Gruppe skal han nøje give Agt paa den Kommanderendes Bevægelser og skal straks lade sig overbringe de fra den Kommanderende modtagne Ordrer. Han skal efter bedste Evne søge at holde den ham tildelte Post i Formation. Dersom et betydeligt Havari tvinger ham til med sit Skib at forlade sin Post, skal han underrette den Kommanderende derom, saa hurtigt som muligt istandsætte Skaden og igen søge sin Post eller et andet Sted i Formationen, hvor han hurtigst og med bedst Virkning kan tage Del i Kampen. Hvis det er ham, der skal overtage Kommandoen i den Kommanderendes Forfald, og han faar Melding om, at den Kommanderende er ude af Stand til at føre Kommandoen, skal han om muligt gaa om Bord i Kommandoskibet, hvor han overtager Kommandoen over den paagældende Flaadeafdeling. Er dette umuligt, overtager han Kommandoen fra eget Skib efter forud saa vidt muligt at have underrettet de øvrige Skibe herom. Kommandotegnet maa ikke skiftes, saalænge Fjenden er i Sigte Hvis hans Skib ikke indgaar i nogen Formation, skal han paa bedste Maade bidrage til et heldigt Udfald af Kampen enten ved direkte Indsats eller ved at afgive Hjælp til utjenstdygtige Enheder Overgiver et fjendtligt Skib sig til ham, skal han straks indstille yderligere Kamphandlinger imod det og, saa snart Situationen tillader det, sætte sig i Besiddelse af Skibet samt træffe de fornødne Foranstaltninger for at hindre, at dets Besætning ødelægger det Saafremt alle Skibets Kampmidler er fuldstændig udtømt, eller Skibet er saa ødelagt, at Fortsættelse af Kampen er udelukket, skal han lade Skibet sænke med Flag og Kommandotegn vajende, saaledes at det ikke falder i Fjendens Haand, alt under Forudsætning af, at han er ude af Stand til at drage sig ud af Kampen eller modtage Undsætning fra anden Side. Er Sænkning umulig, skal Skibet og dets Vaaben gøres ubrugelige for Fjenden. De til Raadighed staaende Midler skal udnyttes for at redde Besætningen; Skibets fortroli- 41

117 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR ge og hemmelige Bøger, Papirer og andet, der kan tjene til Oplysning for Fjenden, samt Orlogsflag, Vimpler og lign. skal tilintetgøres. Kommer han i Krigsfangenskab sammen med andre af Besætningen, skal han i den Udstrækning, Omstændighederne tillader, vise al mulig Omsorg for Besætningen og varetage dennes Interesser Efter endt Kamp skal han snarest muligt søge atter at bringe Skibet i kampdygtig Stand. Han skal endvidere drage Omsorg for at komplettere saavel Besætningen som Beholdningerne. Han lader snarest optage Tabsliste over Personel og Skadeliste over indtrufne Havarier. Snarest muligt efter kampen supplerer han sine foreløbige Meldinger med en fuldstændig Rapport om Kampens Forløb og Udfald, tillige indeholdende Beretning om Skibets Tilstand efter Kampen, Oversigt over Døde og Saarede samt Beretning om det af Besætningen udviste Forhold med Angivelse af dem, der særligt maatte have udmærket sig Under Krigsforhold, hvori Riget ikke er inddraget (Neutralitetsforhold), skal han handle i Overensstemmelse med de for Neutralitetstjenesten udstedte Ordrer og Bestemmelser. Han skal stedse have for øje, at Overgangen fra Neutralitetsforhold til Kamp som Følge af Angreb fra en fremmed Magts Side kan blive brat, og derfor - hvor det er muligt - disponere under Hensyntagen hertil. Under en spændt udenrigspolitisk Situation, der kan befrygtes at føre til Krig, skal han efter Omstændighederne ligeledes træffe de i den Anledning ønskelige Foranstaltninger (jfr. 101). XI. Forskellige Instruktioner Naar Skibet ligger til Ankers paa aaben Kyst, maa Chefen ikke uden Nødvendighed være fraværende fra Skibet samtidig med Næstkommanderende. I Havn eller til Ankers paa lukket Red kan han forlade Skibet, naar Fraværelsen ikke strækker sig ud over 48 Timer. Han skal træffe saadanne Foranstaltninger, at han med rimeligt Varsel kan tilkaldes. Gaar han fra Borde uden at være beordret dertil, sker det i alle Tilfælde paa hans eget Ansvar

118 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Han skal altid, forinden han gaar fra Borde, nøje overveje, om Forholdene tillader hans Fraværelse og i bekræftende Fald give Næstkommanderende eller, i hans Fravær, den ældste omhordværende Søofficer saadanne Forholdsordrer, at denne i paakommende Tilfælde kan handle paa Chefens Vegne. Paa samme Maade forholder han sig, hvis han paa Grund af Upasselighed er forhindret i at være til Stede paa Dækket Naar Skibet ligger i Havn eller til Ankers paa sikker Red, kan han give Landlov i den Udstrækning, som en forsvarlig Udførelse af Tjenesten - herunder eventuel Sejlads tillader; dog kan der i Havn, for at rigelig Landlov kan tildeles, under rolige Forhold ses bort fra Skibets Sejladsberedskab. Under Landlov skal han træffe rimelige Foranstaltninger til Besætningens Ombordkaldelse. Naar Landlov gives, især paa fremmede Steder, skal han tilholde Mandskabet at opføre sig saaledes, at ingen faar Aarsag til at besvære sig over det, og han skal foreholde det, at ikke alene Skibets, men ogsaa hele Søværnets og Nationens Omdømme kan være afhængigt af dets Opførsel i Land. Betimelige Advarsler bør eventuelt gives mod de særligt for unge ukendte Farer, der paa fremmede Steder kan være forbundet med Nydelse for Eksempel af daarligt Drikkevand og Madvarer, saavel som ved Færden l nærmere betegnede Lokaler og Kvarterer og ved Samkvem med visse Befolkningsdele. Hvor Tumulter i Land kan befrygtes, skal han være varsom med at give Landlov, og om fornødent forinden indhente Oplysninger hos de højeste stedlige militære eller civile Myndigheder. Sendes større Dele af Mandskabet i land til Arbejde el. lign., skal de være under Kommando af en Befalingsmand Naar nogen er udeblevet og ikke vendt tilbage til Skibet senest 24 Timer efter normal ØveIsestids Begyndelse, skal den paagældendes Ejendele og Munderingsstykker tages i Forvaring ved Skibets Foranstaltning. Kan det formodes, at den udeblevne vil holde sig borte fra Skibet helt eller for en længere Tid, indsender Chefen paa de dertil indrettede Skemaer Begæring til den stedlige Politimester (i København Chefen for Flaadestationen) om at foranledige den paagældende eftersøgt og efterlyst. Naar den udeblevne atter indtræffer, skal Henvendelse om Aflysning straks ske til den Myndighed, til hvem Begæring om Efterlysning var rettet

119 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Chefen bestemmer, i hvilken Udstrækning Personer, der ikke hører til Skibet, har Adgang til dette. Saafremt Personer ubeføjet er kommet om Bord, kan han lade dem vise fra Borde. Angreb paa Skibet eller Forsøg paa at trænge om Bord skal øjeblikkeligt imødegaas med de dertil nødvendige Midler I Reglen maa Chefen ikke medtage Passagerer uden Ordre eller Marineministeriets Tilladelse; naar en saadan Tilladelse ikke kan indhentes, og særlige Forhold taler derfor, er det ham dog ikke forment paa eget Ansvar at medtage Passagerer, naar Tjenesten ikke lider derved, og det kan ske uden Udgift for Staten. Naar Passagerer har været medtaget, indføres deres fulde Navn og Hjemsted i Skibsjournalen. Civile Passagerer og lign. er underkastet de Forskrifter, som Chefen fastsætter af Hensyn til Opretholdelsen af almindelig Disciplin og Orden i Skibet; skulde nogen forbryde sig derimod, er Chefen berettiget til at træffe de Foranstaltninger, som han anser for paakrævet i det foreliggende Tilfælde. Militært Personel, der befordres som Passagerer, er undergivet Chefens Kommando (jfr. 82). Hvis Søofficerer er kommanderet om Bord i et særligt Hverv eller medfølger som Passagerer, skal han, dersom de er ældre end han, lade meddele dem enhver Oplysning, som de maatte ønske om Skibets Navigering; er de yngre end han, skal han, selv om de er undergivet hans Kommando, tage fornødent Hensyn til deres særlige Hverv. Passagerer af Søværnet kan han om fornødent sætte til Tjeneste efter deres Aldersorden, for Officerers Vedkommende dog under Forudsætning af, at de er yngre end den ældste ombordværende Officer af samme Tjenestegren (Næstkommanderende, 1. Maskinmester o. s, v.) Han skal lade føre Journal over indkomne og udgaaede Skrivelser og lade tage Kopi af sidstnævnte. Skibets Korrespondance skal efter Omstændighederne opbevares hos Chefen eller hos Intendanten Saa ofte det findes fornødent og altid, naar noget vigtigt forefalder, -skal han indsende Rapport til den Kommanderende; saaledes indsendes især i Krigstid og under urolige politiske Forhold snarest Rapport om vigtige Begivenheder og Forhold, hvorom han har faaet Underretning. Ved Udgangen af hver Maaned indsendes Maanedsrapport, affattet i Overensstemmelse med de herfor fastsatte Bestemmelser. 44

120 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Af vigtige Rapporter sendes Duplikat og om fornødent Triplikat -særskilt og, om muligt, ad forskellige Veje. Ankommer Skibet til København fra udenrigs eller oversøisk Togt, -skal han melde sig i Marineministeriet. Med Hensyn til Meldinger paa Togt retter han sig efter de herom gældende Bestemmelser Han er ansvarlig for, at uvedkommende ikke faar Adgang til Skibets fortrolige eller hemmelige Bøger, Papirer, Materiel og andre Sager af fortrolig eller hemmelig Karakter. Han skal overvaage, at Bestemmelserne for Behandling af saadanne Sager nøje iagttages. Han skal mindst en Gang ugentlig sikre sig, at alle fortrolige og hemmelige Sager er til stede; eventuel Bortkomst af fortrolige og hemmelige Sager samt Brud paa Bestemmelserne vedrørende Hemmeligholdelse skal han omgaaende gøre til Genstand for en grundig Undersøgelse og indberette det skete til den Myndighed, hvorunder Sagen henhører. Han skal endvidere hver Uge gennemse og paategne Skibets fortløbende Journaler, Protokoller og Regnskabsbøger; han paaser, at disse føres med Omhu og i Overensstemmelse med de derfor givne Bestemmelser Han skal overvaage, at Skibets Radiostation ikke benyttes til Befordring af privat Radiokorrespondance af nogen som helst Art uden hans Tilladelse i hvert enkelt Tilfælde; han bør forvisse sig om, at saadan privat Radiokorrespondance ikke indeholder Meddelelser og Oplysninger, der kan virke til Skade for Togtets Formaal eller for Tjenestens Tarv i Almindelighed. Radioreglementet samt eventuelle særlige Bestemmelser vil yderligere være at følge Ved Afgang paa Togt underretter Chefen skriftligt Postvæsenet om Skibets første Postadresse med Angivelse af den omtrentlige Ankomsttid samt af Opholdets Varighed. Lignende Meddelelser udfærdiges under Togtet i betimelig Tid, naar Postadressen skal ændres. Naar Forholdene medfører, at Postadresseforandringer ikke i betimelig Tid skriftligt kan meddeles Postkontoret, afgives Meddelelsen telegrafisk eller telefonisk til Marineministeriets Efterretningsstation til videre Besørgelse Inden Afgang til udenlandske Pladser meddeler Chefen Postvæsenet hvilke Havne uden for det egentlige Danmark, Skibet er bestemt til at anløbe samt den omtrentlige Ankomsttid til disse. Samtidig lader Chefen indhente Underretning hos Postkontoret angaaende Reg- 45

121 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR ler for Postens Behandling. Skulde Sejlruten ifølge Ministeriets Ordre under Togtet blive forandret saaledes, at den af Chefen forud dirigerede Post derved kunde forfejles, vil Postvæsenet blive underrettet derom af Marineministeriet. Chefen skal endvidere indsende Anmeldelse til Toldvæsenet om hvilke ufortoldede Varer, der er taget om Bord, samt Meddelelse om Tidspunktet for Skibets Afgang I Tilfælde af Stemmeafgivning ved Valg til Rigsdagen eller kommunale Valg skal ske om Bord, skal han drage Omsorg for, at de herom gældende Bestemmelser nøje følges Chefen skal paase, at der ikke uden Nødvendighed foretages Afbrydelse eller Afkortelse i Mandskabets Spise- og Hviletider. Han varetager det kirkelige Ceremoniel under Gudstjeneste om Bord eller beordrer en af Officererne (evt. en Orlogspræst eller en værnepligtig Teolog) dertil. Findes der blandt Skibets Besætning nogen, der paa Grund af en fra den danske Folkekirke afvigende Trosbekendelse ønsker sig fritaget for at deltage i Gudstjenesten om Bord, skal han give sin Tilladelse dertil. Paa Søn- og Helligdage maa han ikke beordre eller tillade andet Arbejde udført, end Skibets Sikkerhed og Tjenesten nødvendigvis fordrer, og han skal, saa vidt Omstændighederne tillader det give Besætningen Frihed og Lejlighed til at adsprede sig paa passende Maade Naar Omstændighederne tillader det, og i den Udstrækning Forholdene iøvrigt gør det muligt, bør Chefen indbyde Skibets Officerer til sit Bord for ogsaa derigennem at befæste det Sammenhold, der i Tjenestens Interesse bør bestaa mellem ham og hans Officerer og mellem disse indbyrdes. Xll. Overlevering af Kommandoen Chefen skal gøre Næstkommanderende bekendt med modtagne Ordrer for Togtet samt med Skibets Korrespondance og holde ham underrettet om Stedet, hvor fortrolige og hemmelige Sager opbevares. Han bør tilrettelægge Næstkommanderendes Tjeneste saaledes, at denne i videst mulig Udstrækning uddannes til at overtage Kommandoen over Skibet ved Chefens eventuelle 46

122 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Død eller Forfald Er han nødt til at forlade Skibet ud over 48 Timer, skal han, saafremt anden Ordre ikke foreligger, ved Paategning i Skibsjournalen indsætte Næstkommanderende som Interimschef; han giver Næstkommanderende de nødvendige Forholdsordrer og paalægger ham Ansvaret for Skibets Sikkerhed. En saadan Overdragelse af Kommandoen meddeles Besætningen og indberettes til Marineministeriet Er han paa Grund af Sygdom forhindret i at varetage sine Pligter som Chef, skal han, hvis der ikke efter forudgaaende telegrafisk Indberetning er modtaget Forholdsordre fra Marineministeriet, indsætte Næstkommanderende som Interimschef og dokumentere dette ved Paategning i Skibsjournalen. Er Chefen ude af Stand hertil, underskrives Paategningen af Næstkommanderende. Kommandoskiftet meddeles Besætningen og indberettes til Marineministeriet Interimschefen har samme Pligter og Ansvar og samme Myndighed som Chefen; dog paahviler det ham saa vidt muligt at vedligeholde den hidtidige Organisation af Skibets indre Tjeneste, ligesom han jævnligt, ogsaa hvis Chefen er gaaet fra Borde, skal tilstille denne Meddelelse om Skibets Bevægelser, for at Chefen stedse kan være vidende om Skibets Opholdssted Modtager en Skibschef Ordre til at afgive Kommandoen, skal han meddele sin Eftermand alle fornødne Oplysninger og overlevere Skibets Arkiv, alt ført til Dato og i behørig Orden. Om Overlevering af de til Skibet udleverede fortrolige og hemmelige Sager indberettes til den Myndighed, hvorfra de er modtaget. Fører han selv Pengeregnskabet, afgives Skibets Kassebeholdning til den tiltrædende Chef imod dennes Kvittering. Checkhefte og eventuelt Akkreditiv indsendes snarest til Marineministeriet. Føres Pengeregnskabet af en dertil beskikket Regnskabsfører, foretager han Kasseeftersyn hos denne forinden sin Fratræden og indberetter herom til Marineministeriet. Naar Overlevering har fundet Sted, skal han bekendtgøre sin Fratræden for Besætningen under Parade, samtidig med at han overgiver Kommandoen til den tiltrædende Chef

123 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Dør Chefen, overtages Kommandoen af Næstkommanderende, og i dennes Forfald rykker Skibets Befalingsmænd op til Kommando efter de derom gældende Bestemmelser. XIII. Oplægning. Kommandostrygning Ved Togtets Slutning indlægges Skibet paa Holmen eller paa andet af Marineministeriet fastsat Sted. Saafremt Chefen har modtaget Underretning om, al KuIkasser eller Brændselsolietanke skal underkastes Inspektion eller Eftersyn, skal Skibets Brændselsbeholdning ved Indlægningen være saa ringe, som Forholdene paa nogen Maade tillader; i Modsat Fald skal Skibet saa vidt muligt inden Oplægningen foretage Brændselsfyldning, idet der i oliefyrede Skibe bør fyldes direkte fra Tank. Med Hensyn til Forholdsregler for Oplægning og nærmere Tidspunkt for Kommandostrygning henvises til de herom i hvert enkelt Tilfælde særligt modtagne Ordrer samt til de for Oplægning i Almindelighed gældende Bestemmelser Kommer Skibet fra Udlandet, tilstiller Chefen Toldvæsenet Meddelelse om Tidspunktet for dets Ankomst; før Skibet er toldklareret, maa privat Gods ikke føres i Land, med mindre det passerer en Toldkontrolstation. Medbringer Skibet Post fra Færøerne, Island eller Grønland til Postvæsenet, skal dette snarest underrettes herom Chefen lader Næstkommanderende forestaa Oplægningsarbejderne og skal tilholde denne at lede Arbejdet saaledes, at Tiden inden Kommandoens Strygning udnyttes fuldt ud Forinden Kommandoen stryges, foretages Sundhedseftersyn for den Del af Besætningen, der skal hjemsendes. Er ingen Læge udkommanderet med Skibet, foretages Eftersynet paa Søværnets Kaserne, naar Oplægning sker paa Holmen. Paa den dertil fastsatte Dag lader han Kommandoen stryge under iagttagelse af det for Flagets Nedhaling til Ankers foreskrevne Ceremoniel og afgiver Melding i Henhold til de gældende Bestemmelser. Under Kommandoens Strygning skal Besætningen være opstillet om Bord eller i Land. Personellet afgaar derefter i Henhold til Marineministeriets Bestemmelse. De nødvendige Befalingsmænd til Ledelse af Hjemsendelsen afgives fra Skibet. 48

124 49 Bilag 1 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 1 til TILLÆG B SOKDIR Naar Kommandostrygningen har fundet Sted, overgaar Chefens Ansvar for Skibet og dets Fortøjning til den Myndighed, hvorunder Skibet oplægges, ligesom hans Kommando og Straffemyndighed over Besætningen ophører. De ved Kommandostrygning befalede Indberetninger, Skibets Arkiv samt Generalrapport, Anmærkningsbøger, Journaler, Checkhefte m. m. indsendes eller afleveres i Henhold til de gældende Bestemmelser Ved Kystdefensionens Værker samt ved Marinestationer, Luftmarinestationer og lign. vil denne Instruks være at følge i den Udstrækning, som de særlige Forhold tillader. Marineministeriet bemyndiges til at foretage saadanne mindre Ændringer i denne Instruks, som Forholdene eller Udviklingen maatte gøre ønskelige. S. Brorsen. DENNE KUNDGØRELSE ER UNDER REVISION:

125 Bilag 2 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 6 til TILLÆG B SOKDIR INSTRUKS FOR VAGTCHEFEN Ref.: a. SOKDIR 140-1, bilag 1 til tillæg B, Instruks for skibschefen. b. SOKDIR 140-1, bilag 2 til tillæg B, Instruks for næstkommanderende. c. SOKDIR 140-1, bilag 9 til tillæg B, Instruks for navigationsbefalingsmanden. d. SOKBST 153-1, Bestemmelse for brotjeneste i søværnets skibe. e. SOKBST 360-1, Bestemmelser for anvendelse af elektronisk kortvisnings- og informationssystem i søværnets skibe. 1. GENERELT Den officer, der til enhver tid bestrider den navigatoriske vagt i søen eller til ankers benævnes vagtchefen. Tjenesten som vagtchef bestrides efter chefens bestemmelse af officerer af operativ linie Vagtchefen er kun underlagt chefen og næstkommanderende eller de officerer, der enten midlertidigt har overtaget disses tjeneste, eller som chefen beordrer vagtchefen underlagt. I forhold, der vedrører skibets navigering og manøvrering er vagtchefen dog kun underlagt chefen, med undtagelse af ref. b, pkt Vagtchefen er med hensyn til udførelsen af de påhvilende tjenestehverv at betragte som chefens - efter omstændighederne tillige som næstkommanderendes - stedfortræder Vagtchefen skal være nøje kendt med samtlige instrukser og reglementer samt øvrige bestemmelser vedrørende vagttjenesten. 2. SKIBETS ALMINDELIGE SIKKERHED Vagtchefen skal iværksætte de fornødne forholdsregler til varetagelse af skibets sikkerhed under alle forhold i søen eller til ankers. Vagtchefen leder skibets navigation og manøvrer samt vagttjenesten og den almindelige tjenestegang. Vagtchefen træffer herunder de fornødne forholdsregler til skibets sikre bevogtning og opretholdelse af orden inden borde, alt i overensstemmelse med de herfor gældende reglementer og instrukser samt særlige af chefen eller næstkommanderende givne ordrer Under varetagelse af skibets sikkerhed - såvel i fredstid som under truende forhold og krig - skal vagtchefen som chefens stedfortræder følge de i ref. a givne bestemmelser Under ledelsen af skibets navigering og manøvrering skal det stedse erindres, at det som chefens stedfortræder påhviler vagtchefen ved skibets førelse at bevare dettes manøvredygtighed og kampberedskab. Vagtchefen skal derfor ved navigering og manøvrering stedse anvende fornuftigt overlæg, udvise godt sømandskab samt forsvarlig dristighed, alt under hensyn til formålets vigtighed og forholdenes krav.

126 Bilag 2 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 6 til TILLÆG B SOKDIR Vagtchefen skal have fornøden teknisk indsigt i betjening af fremdrivningsmaskineriet og skal være fuldt fortrolig med overvågnings- og alarmsystemers funktion. 3. SKIBETS NAVIGERING 3.1. Generelt. Under skibets navigering alene, såvel som under sejlads i taktisk formation, påhviler det vagtchefen at benytte de navigationsmidler der står til rådighed, i en sådan udstrækning, at skibets plads altid er kendt med fornøden nøjagtighed. Vagtchefen skal til enhver tid være i stand til at lede skibets bevægelser med tilstrækkelig sikkerhed under hensyn til de foreliggende farvands- og vejrforhold. Vagtchefen skal udnytte de muligheder navigationsmidlerne har for at give alarmer ved opkommende fare for sejladsen. Det være sig f.eks. alarmer fra ARPA, ekkolod og ECDIS Skibets sejlads ledes i overensstemmelse med de forholdsordrer og særlige ordrer, som chefen måtte udstede for navigeringen, og i overensstemmelse hermed holder vagtchefen den opgivne kurs og fart eller følger den af chefen angivne sejlrute og forholdsordre for farten. Vagtchefen må ikke på egen hånd afvige fra de for navigeringen givne ordrer, med mindre det er nødvendigt for at undgå kollision eller en pludselig fare. I tilfælde af enhver afvigelse skal vagtchefen straks lade melding herom tilgå chefen Brug af søkort og farvandsbeskrivelser. Vagtchefen skal altid anvende søkort i størst mulig målestok over det farvand, hvori der navigeres, og skal stedse rådføre sig med dette. Disse søkort kan enten være papirkort eller elektroniske kort. Ref. e angiver nærmere bestemmelser for, hvilken type kort, der kan benyttes. Vagtchefen skal ligeledes have de til det pågældende farvandsområde hørende farvandsbeskrivelser samt alle oplysninger af midlertidig karakter, der berører navigationen i det pågældende område til rådighed. Vagtchefen må ikke navigere efter hukommelsen Pladsbestemmelse. Under skibets sejlads skal vagtchefen omhyggeligt føre bestikket og endvidere foretage eller lade foretage de til pladsbestemmelse nødvendige observationer og beregninger til støtte for navigeringen. I skibe med godkendt ECDIS-installation moniteres skibets sejlads i overensstemmelse med ref. e. I nærheden af land skal optiske hjælpemidler og navigationsradar fortrinsvis søges anvendt til fastsættelse eller kontrol af skibets plads. Uden landkending benyttes fortrinsvis elektroniske hjælpemidler. Vagtchefen har det fulde ansvar for skibets navigatoriske sikkerhed, uanset om andre har foretaget de anvendte observationer. Vagtchefen har ligeledes det fulde ansvar for skibets sikre navigering, selvom blindsejlads, efter chefens bestemmelse, sker på grundlag af anvisninger fra skibets operationsrum eller et andet hertil indrettet rum Under sejlads over vanddybder, der tillader benyttelse af ekkoloddet, skal vagtchefen holde dette gående, hvor det tjener til støtte for navigeringen og skibets sikkerhed, således særligt ved afgang fra og ankomst til havn, red eller ankerplads, når der stævnes 2

127 Bilag 2 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 6 til TILLÆG B SOKDIR mod land eller grundt farvand, samt under sejlads i vanskelig navigabelt eller urent farvand Kontrol af styring, kompasser og fart. Under sejladsen skal vagtchefen ved jævnlig kontrol af styringen og undersøgelse af kompassernes deviation eller gyrofejl og indbyrdes visning sikre sig, at den givne kurs holdes. Tillige skal der under hensyntagen til afdrift og strøm sikres, at den beordrede sejlrute følges. Skibets sejlede fart kontrolleres jævnligt ved hjælp af loggen under hensyntagen til eventuelle logkorrektioner. Skibets beholdne kurs og fart kontrolleres primært ved sammenligning af flere elektroniske hjælpemidler, f.eks. GPS og inertinavigationssystem Forhold under lodsning. Vagtchefens kommandomyndighed og ansvar for skibets sikkerhed ophører ikke under lodsning. Selvom ledelsen af skibets sejlads betros til en autoriseret lods, skal vagtchefen gribe ind og selv overtage ledelsen af skibets sejlads, når det skønnes nødvendigt. Ref. d angiver nærmere retningslinier for sejlads med lods ombord Forhold under sejlads i formation. Under sejlads i formation påhviler det vagtchefen i kommandoskibet, subsidiært det skib, hvorfra taktisk kontrol udøves, at have den samlede styrkes navigering for øje og i tide lade chefen eller styrkechefen tilgå melding, når hensynet hertil gør særlige forholdsregler nødvendige Vagtchefen om bord i et skib, som indgår i en formation med flere skibe, har til enhver tid ansvaret for eget skibs navigering og manøvrer uanset formationen ledes og sejles af en styrkechef ombord i et andet skib. Vagtchefen skal til enhver tid være klar til med eget skib at overtage ledelsen af den samlede styrkes sejlads. 4. SKIBETS MANØVRERING 4.1. Generelt. Ved møde med andre skibe skal vagtchefen lede skibets sejlads og manøvrer i overensstemmelse med de internationale søvejsregler, som ligeledes vil være at følge med hensyn til alle deri omhandlede forhold. Afvigelser må kun ske efter chefens særlige ordre Vagtchefen skal være opmærksom på enhver fare, som kan opstå på grund af vejrlig, nærhed af land, grunde eller klipper, andre skibes sejlads, som kan medføre sammenstød m.m., således at der i tide kan tages fornødne forholdsregler herfor Når vigepligt foreligger, skal vagtchefen foretage kurs- eller fartændringer klart og tydeligt og i god tid således hensigten straks kan observeres fra den anden part i vigesituationen Sejlads med blændede lanterner. Sejlads med blændede lanterner foretages kun i særlige situationer og efter chefens ordre. Under sejlads med blændede lanterner skal vagtchefen sikre sig, at disse straks kan vises, 3

128 Bilag 2 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 6 til TILLÆG B SOKDIR dersom det bliver nødvendigt. Vagtchefen skal tilstræbe at tilrettelægge sejladsen således, at andre skibe ikke påføres vigepligt Sejlads i usigtbart vejr. Under sejlads i usigtbart vejr skal vagtchefen beordre hensigtsmæssig lukningstilstand etableret og skal skærpe udkigges og operationsrummets årvågenhed. Eventuel forstærket sejladsberedskab etableres i samråd med chefen. Vagtchefen skal så tidligt som muligt lade kurser og farter for skibe i nærheden bestemme og om muligt undgå kurs- og fartændringer, der vil bringe skibet på kollisionskurs med andre skibe. Afhængig af sejladsforholdene i usigtbart vejr kan udkig på bakken etableres Sejlads i is. Under sejlads i is og isfyldt farvand skal vagtchefen etablere hensigtsmæssig lukningstilstand og skærpe udkigstjenesten. Vagtchefen skal endvidere afpasse kurs og fart for at undgå kollision med is, som kan forvolde skader på skibet Ved kollisionsfare. Såfremt skibet skulle komme i en situation, hvor der synes at foreligge fare for kollision med et andet skib, skal vagtchefen uopholdeligt træffe foranstaltninger til afværgelse af faren og til sikring af skib og besætning. I øvrigt skal vagtchefen bestræbe sig på rettidigt at lade observere og optegne sådanne omstændigheder, som vil være af betydning til senere belysning af forholdene ved et muligt sammenstød Sejlads i formation. Under sejlads i formation påhviler det vagtchefen nøje at holde skibet på den befalede station i formationen, ligesom der under formationsændringer nøje skal følges de for sådanne manøvrer givne regler og bestemmelser Sejlads med periodevis tilsynsfrit skibsmaskinanlæg. Under sejlads, hvor fremdrivningsmaskineriet fungerer tilsynsfrit, er det i skibsorganisationsbogen fastlagt, hvor den maskinvagthavende kan opholde sig. Vagtchefen sikrer sig, at den maskinvagthavende umiddelbart kan tilkaldes eller alarmeres automatisk i tilfælde af driftsuregelmæssigheder. Såfremt vagtchefen konstaterer sådanne uregelmæssigheder, skal han omgående tilkalde den maskinvagthavende. 5. TIL ANKERS OG I HAVN 5.1. Tage ankerplads m.m. Vagtchefen skal snarest efter ankring bestemme skibets plads, udsætte denne i kortet og indføre den i kursbogen. Så længe skibet er til ankers, skal vagtchefen under anvendelse af skibets elektroniske hjælpemidler samt ved optiske pejlinger kontrollere, at skibet ikke driver. Observationer indføres i ankringsjournalen Når fornødent, og især på usikker ankerplads under vanskelige strømforhold, og når ugunstige vejrforhold indtræder, skal vagtchefen i tide træffe de fornødne forholdsregler til at forhindre, at skibet kommer i drift. 4

129 Bilag 2 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 6 til TILLÆG B SOKDIR Vagtchefen kan til ankers, under rolige forhold, opholde sig andre steder end på broen efter chefen bestemmelse. Ankervagten skal i den situation til enhver tid kende vagtchefens opholdssted og om nødvendigt kunne komme i kontakt med og tilkalde vagtchefen Stikke kæde m.m. Vagtchefen skal uopholdeligt lade chefen og næstkommanderende tilgå melding, når det skønnes nødvendigt at stikke kæde, at lade det andet anker falde, at ændre maskinens varsel eller at gøre klar til at lette. Om fornødent iværksætter vagtchefen straks på egen hånd de nødvendige forholdsregler. Ligger skibet for to ankre, skal vagtchefen stadig holde sig underrettet om kædernes visning og eventuelle tørn i disse Inspicere fortøjninger. Når skibet ligger fortøjet i bøje eller fortøjet ved kaj og lignende, hvor vagtchefen tillige fungerer som vagthavende officer, skal vagtchefen overvåge, at det er pålideligt fortøjet, og under urolige vejrforhold samt - efter omstændighederne - ved stigende eller faldende vandstand jævnlig lade fortøjningerne inspicere. 6. KOMMUNIKATIONSTJENESTE 6.1. Generelt. Når ikke anderledes er beordret, leder vagtchefen skibets kommunikationstjeneste, og har indsigt i, at denne afvikles i overensstemmelse med gældende bestemmelser, planer og ordrer, herunder at bestemmelserne for elektromagnetiske udsendelser af enhver art overholdes Om hvert signal, der modtages, og som er af betydning for eget skib, meldes uophørligt til chefen Under sejlads i formation må intet signal om ændring af formationen besvares, før vagtchefen har forvisset sig om, at det er rigtigt forstået. 7. INDENBORDS TJENESTE 7.1. Generelt. Når skibets søvagt er etableret har vagtchefen ansvaret for, at skibets indenbords tjeneste foregår i henhold til gældende instrukser og reglementer samt i overensstemmelse med de af chefen og næstkommanderende fastsatte bestemmelser Vagtens afløsning. Vagtchefen skal påse, at vagtens afløsning foregår rettidigt og med korrekte meldinger, og skal lade sig tilgå melding herom Vagtens instruktion og inspektion. Vagtchefen har ansvaret for mandskabets forsvarlige instruktion med hensyn til vagttjene- 5

130 Bilag 2 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 6 til TILLÆG B SOKDIR sten, og skal jævnligt lade posterne inspicere Vagtens påklædning. Vagtchefen skal have sin opmærksomhed henvendt på vagtmandskabets påklædning herunder hensigtsmæssig påklædning under hensyntagen til vejrforholdene Inspektion af redningsmidler. Vagtchefen skal sikre, at skibets redningsudstyr er i orden og klar til umiddelbar brug. Til ankers i strømfyldt farvand skal der altid være klargjort et bjærgemærs med påstukket line og lysbøje samt en lodslejder Mandskabets sikkerhed. Vagtchefen skal påse, at ingen sendes til vejrs i master m.v. eller bliver beordret til udenbords arbejde, uden at der er truffet fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod strålingsfare Skibets indretning m.m. Vagtchefen skal være bekendt med skibets indretning, herunder den vand- og gastætte inddeling og dertil hørende døre, luger og nødudgange samt disses afmærkning. Vagtchefen skal endvidere have kendskab til skibets lænse- og brandslukningsmidler samt fyldning af ammunitionsmagasiner Forinden letning eller afgang fra havn skal vagtchefen lade sig tilgå melding om, at der er gjort søklar overalt og melder videre til næstkommanderende. Under sejladsen lader vagtchefen jævnligt vagtassistenten inspicere, at skibet til stadighed er søklart Efter hver brændstoffyldning og ved afgang fra havn, samt i øvrigt, når forholdene gør det ønskeligt, lader vagtchefen amningen aflæse og indfører resultatet i skibsjournalen Lukningstilstande. Ved pludselig opkommende fare for skibets sikkerhed beordrer vagtchefen straks passende lukningstilstand etableret. Ligeledes beordres hensigtsmæssig lukningstilstand etableret ved opkommende usigtbart vejr, under sejlads i isfyldt farvand, under sejlads i vanskeligt navigabelt eller mangelfuldt opmålt farvand, under formationssejlads, angrebsøvelser og skydninger, under sejlads i kunstig tåge, samt i øvrigt, når hensynet til skibets sikkerhed gør det ønskeligt Dykkerarbejder. Under dykkerarbejde, der foretages fra skibet, skal vagtchefen påse, at de foreskrevne sikkerhedsforanstaltninger er iværksat og om nødvendigt afbryde dykningen Eksplosiver og brændstof. Under ombordtagning, flytning eller ilandtagning af eksplosiver eller brændstof iværksætter vagtchefen de beordrede sikkerhedsforanstaltninger og påser, at disse overholdes. 6

131 Bilag 2 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 6 til TILLÆG B SOKDIR Fartøjstjeneste. Skibets fartøjstjeneste ledes af vagtchefen i overensstemmelse med de herfor givne ordrer. Vagtchefen skal påse, at der medgives fartøjerne et tilstrækkeligt antal redningsveste, sikkerhedshjelme og eventuelt trawlerdragte. Ligeledes skal vagtchefen påse, at der medgives fartøjerne kompas, søkort, øse, dræg og drægtov, radio- og signalmidler og efter omstændighederne tillige vand og proviant samt, når sejlads skal ske efter mørkets frembrud, de reglementerede lanterner og blus Vagtchefen har ansvaret for, at førerne af fartøjerne er vel instruerede, og at fartøjerne er sødygtige og orlogsmæssigt korrekt udhalede Vagtchefen har ansvaret for, at de ved skibet fortøjede fartøjer er forsvarligt fortøjede og ligger sikkert, uden risiko for beskadigelse. Om fornødent lader vagtchefen etablere en vagtmand i fartøjerne Røring. Maskinen må ikke røres med indkoblede skruer, førend vagtchefens tilladelse hertil er indhentet. Under røringen skal der være vagt ved maskinmanøvreringsanlægget Kontrol med gods. Vagtchefen skal være vidende om, hvilket gods der føres til eller fra borde, når skibet ligger til ankers eller i havn, og påse at intet ulovligt gods er imellem Flaghejsning m.m. Når skibet ligger sammen med et skib, som kommanderes af en ældre chef, eller på en flådestation, skal vagtchefen følge de for flagets hejsning og nedhaling bestemte signaler. Vagtchefen skal i øvrigt være opmærksom på, hvad der foregår om bord hos den ældre skibschef Besøg om bord. Under besøg om bord til søs og til ankers, skal vagtchefen drage omsorg for, at udstukket personel fra skibets besætning viser de besøgende rundt og på intet tidspunkt lader de besøgende alene. Vagtchefen sikrer at besøgendes tilgang og afgang fra skibet gennemføres under fornødent hensyn til de besøgendes sikkerhed. Endvidere skal vagtchefen påse, at sådanne steder om bord i skibet, hvortil besøgende ikke har adgang, aflukkes eller spærres på hensigtsmæssig måde Skibsjournalens førelse m.m. Vagtchefen skal under gang kontinuerligt føre kursbogen. Skibsjournalen føres af vagtchefen i løbet af eller snarest efter hver vagt på grundlag af de i kursbogen under vagten indførte oplysninger. For hver vagt forsyner vagtchefen skibsjournalen med sin underskrift. I journalen må ingen radering eller overskrivning af det indførte finde sted. Skulle noget ved uagtsomhed eller forglemmelse være urigtigt indført eller udeladt, da må senere rettelser kun foretages med åben overstregning og skal attesteres under Rettelser og anmærkninger Har vagtchefen på vagten foretaget deviationsundersøgelse eller -kontrol, skal 7

132 Bilag 2 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 6 til TILLÆG B SOKDIR denne indføres i deviationsjournalen Under sejlads hvor fremdrivningsmaskineriet fungerer tilsynsfrit skal vagtchefen, i tilfælde af driftsuregelmæssigheder, snarest lade de aktiverede alarmers og instrumenters visning indføre i kursbogen med tidsangivelse. Vagtchefen indfører endvidere de nødvendige oplysninger vedrørende driftsuregelmæssigheder i skibsjournalen Vagtchefen skal altid sikre sig, at skibets manøvrejournal føres korrekt. 8. MELDINGER 8.1. Til chefen. Vagtchefen må stadigt holde sig for øje, at han som chefens stedfortræder handler på dennes vegne og med hensyn til skibets sikkerhed under dennes ansvar. Vagtchefen må derfor aldrig betænke sig på at tilkalde chefen, når dennes tilstedeværelse vurderes nødvendig eller blot ønskelig Vagtchefen lader chefen tilgå melding: Ved indtrædende usigtbart vejr, opkommende storm samt observation af is, såfremt der spores usikkerhed i navigationen, når danske eller fremmede orlogsskibe eller luftfartøjer fås i sigte, når der om aftenen er visiteret for ild, lys og indtrængende vand, når eskadrechefen (den kommanderende) går fra borde eller ankommer, når andre, som skibschefen i henhold til ceremoniel i Forsvaret skal modtage ved faldrebet, kommer til borde ved beskadigelse og havari på skib og inventar, ved overgang til og fra tilsynsfri fremdrivning samt efter chefens særlige ordre Vagtchefen skal endvidere indhente tilladelse hos chefen til: Etablering af klart skib, mønstring efter ruller, der omfatter hele besætningen, at lade alle mand kalde op og påbegyndelse og afslutning af større samlede øvelser Til næstkommanderende. Vagtchefen skal lade NK tilgå meldinger: Før ankring og letning, samt når der skal hives ind eller stikkes på kæden, ved forseelser og uordener samt når chefen går fra borde eller kommer til borde Til maskinen Vagtchefen skal lade den maskinvagthavende varsko i passende tid inden ankring, ligesom han, så vidt forholdene tillader det, bør holde denne underrettet om forestående for- 8

133 Bilag 2 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 6 til TILLÆG B SOKDIR andringer i farten, sejlads i is eller forestående særlige manøvrer, så som formationssejlads, havnemanøvrer m.m. 9. AFLØSNING OG OVERLEVERING M.M Overlevering. Ved afløsning skal den afgående vagtchef give nøjagtig overlevering om alt, hvad der kan være af betydning for hans afløser og denne må ikke overtage vagten, før fyldestgørende overlevering er modtaget. Ref. e angiver yderligere retningslinier for overlevering i skibe udstyret med ECDIS Under formationssejlads, skal skibet ved vagtens overlevering befinde sig på sin plads i den beordrede formation. Afløsning må som regel ikke finde sted under en manøvre, ændring i formation, kursforandring eller lignende Umiddelbart før vagtens overtagelse skal afløsende vagtchef sikre sig, at alt er i overensstemmelse med den modtagne overlevering, før vagten overtages. Når chefen er til stede, meldes overtagelse og overlevering af vagten til denne Vagtchefens opholdssted. Vagtchefen skal, når skibet er let, opholde sig på broen. Til ankers og i havn på det sted, hvor vagttjenesten kræver det. 10. VAGTHAVENDE OFFICER Når skibet ligger i en sikker havn, kan vagten efter chefens bestemmelse bestrides af en vagthavende officer, der med hensyn til tjenestens udførelse følger de bestemmelser i denne instruks, der har relation til ophold i havn Det fastsættes i skibsorganisationsbogen hvilke officerer, der udfører vagtchefstjeneste, og hvilke officerer, der udfører tjeneste som vagthavende officer. 11. LANDTJENESTESTEDER Ved søværnets landtjenestesteder vil denne instruks være at følge i den udstrækning, som de særlige forhold tillader. E.b. P. CORTES kommandør Stabschef 9

134 Bilag 3 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 9 til TILLÆG B SOKDIR INSTRUKS FOR NAVIGATIONSBEFALINGSMANDEN Ref.: a. SOKDIR 140-1, bilag 1 til tillæg B, Instruks for skibschefen. b. SOKDIR 140-1, bilag 2 til tillæg B, Instruks for næstkommanderende. c. SOKDIR 140-1, bilag 6 til tillæg, Instruks for vagtchefen. d. SOKBST 153-1, Bestemmelse for brotjeneste i søværnets skibe. e. SOKBST 360-3, Bestemmelser for anvendelse af elektronisk kortvisnings- og informationssystem i søværnets skibe. 1. GENERELT Den befalingsmand, der til enhver tid bestrider den navigatoriske vagt i søen eller til ankers benævnes navigationsbefalingsmanden (NABM). Tjenesten som NABM bestrides efter chefens bestemmelse af befalingsmænd i følgende tilfælde: Hvor en befalingsmand af sergentgruppen, med kystskipper- eller yachtskipperuddannelse, tilkommanderes en enhed eller fartøj med det formål at anvende sin navigatoriske uddannelse til føring af skibet. Hvor en befalingsmand af sergentgruppen, med kystskipper- eller yachtskipperuddannelse, tilkommanderes som fører af enheder eller fartøjer til særligt formål (f.eks. specialfartøjer tilknyttet Fleksible Støtteskibe, søopmålingsfartøjer og fartøjer til ikke operative formål), som eneste besætningsmedlem med navigationsuddannelse Denne instruks skal i sådanne tilfælde være fulgt op af supplerende skriftlige retningslinier givet ved chefordre/chefinstruks, hvor der gøres rede for det ansvar og de pligter NABM har i den aktuelle enhed. I særlig grad skal ansvarsområder og kompetencer, der supplerer, afviger fra eller udvider NABM ansvarsområde i forhold til nærværende instruks fremgå af chefordre/chefinstruks. I tilfælde hvor chefen er tilkommanderet anden enhed, f.eks. Fleksibel Støtteenhed, moderskib, landbaseret stab etc., skal denne instruks ligeledes altid være fulgt op af chefordre/chefinstruks NABM er kun underlagt chefen og næstkommanderende eller de officerer, der enten midlertidigt har overtaget disses tjeneste, eller som chefen beordrer NABM underlagt NABM kan fungere som næstkommanderende i henhold til ref. b., i tilfælde hvor der udover chefen ikke er tilkommanderet andre officerer Når der efterfølgende i instruksen henvises til chefen, omfatter dette nærmeste chef som NABM er underlagt, og af hvem opgaven er pålagt. Dette kan være skibschefen, moderenhedens chef eller chefen for anden myndighed NABM skal være nøje kendt med samtlige instrukser og reglementer samt øvrige be-

135 Bilag 3 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 9 til TILLÆG B SOKDIR stemmelser vedrørende vagttjenesten. 2. SKIBETS ALMINDELIGE SIKKERHED NABM skal iværksætte de fornødne forholdsregler til varetagelse af skibets sikkerhed under alle forhold i søen eller til ankers. NABM leder skibets navigation og manøvrer samt vagttjenesten og den almindelige tjenestegang. NABM træffer herunder de fornødne forholdsregler til opretholdelse af orden inden borde, alt i overensstemmelse med de herfor gældende reglementer og instrukser samt særlige af chefen eller næstkommanderende givne ordrer Under varetagelse af skibets sikkerhed skal NABM sørge for, at der iagttages den fornødne forsigtighed ved omgang med ild og lys og, at de herfor gældende bestemmelser for sikkerhed mod brand nøje overholdes Under ledelsen af skibets navigering og manøvrering skal det stedse erindres, at det påhviler NABM ved skibets førelse at bevare dettes manøvredygtighed. NABM skal derfor ved navigering og manøvrering stedse anvende fornuftigt overlæg, udvise godt sømandskab samt forsvarlig dristighed, alt under hensyn til formålets vigtighed og forholdenes krav NABM skal have fornøden teknisk indsigt i betjening af fremdrivningsmaskineriet og skal være fuldt fortrolig med overvågnings- og alarmsystemers funktion. 3. SKIBETS NAVIGERING 3.1. Generelt. Under skibets navigering påhviler det NABM at benytte de navigationsmidler, der står til rådighed, i en sådan udstrækning, at han til enhver tid kender skibets plads med fornøden nøjagtighed. NABM skal til enhver tid være i stand til at lede skibets bevægelser med tilstrækkelig sikkerhed under hensyn til de foreliggende farvands- og vejrforhold. NABM skal udnytte de muligheder navigationsmidlerne har for at give alarmer ved opkommende fare for sejladsen. Det være sig f.eks. alarmer fra ARPA, ekkolod og ECDIS Skibets sejlads ledes i overensstemmelse med de forholdsordrer og særlige ordrer, som chefen måtte udstede for navigeringen, og i overensstemmelse hermed holder NABM den opgivne kurs og fart eller følger den af chefen givne sejlrute og forholdsordre for farten. NABM må ikke på egen hånd afvige fra de for navigeringen givne ordrer, med mindre det er nødvendigt for at undgå kollision eller en pludselig fare. I tilfælde af enhver afvigelse skal NABM straks lade melding herom tilgå chefen Brug af søkort og farvandsbeskrivelser. NABM skal altid anvende søkort i størst mulig målestok over det farvand, hvori der navigeres, og skal stedse rådføre sig med dette. Disse søkort kan enten være papirkort eller elektroniske kort. Ref. e angiver nærmere bestemmelser for, hvilken type kort, der kan benyttes. NABM skal ligeledes have de til det pågældende farvandsområde hørende far- 2

136 Bilag 3 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 9 til TILLÆG B SOKDIR vandsbeskrivelser samt alle oplysninger af midlertidig karakter, der berører navigationen i det pågældende område til rådighed. NABM må ikke navigere efter hukommelsen Pladsbestemmelse. Under skibets sejlads skal NABM omhyggeligt føre bestikket og endvidere foretage eller lade foretage de til pladsbestemmelse nødvendige observationer og beregninger til støtte for navigeringen. I skibe med godkendt ECDIS-installation moniteres skibets sejlads i overensstemmelse med ref. e. I nærheden af land skal optiske hjælpemidler og navigationsradar fortrinsvis søges anvendt til fastsættelse eller kontrol af skibets plads. Uden landkending benyttes fortrinsvis elektroniske hjælpemidler. NABM har det fulde ansvar for skibets navigatoriske sikkerhed, uanset om andre har foretaget de anvendte observationer. NABM har ligeledes det fulde ansvar for skibets sikre navigering, selvom blindsejlads, efter chefens bestemmelse, sker på grundlag af anvisninger fra skibets operationsrum eller et andet hertil indrettet rum Under sejlads over vanddybder, der tillader benyttelse af ekkoloddet, skal NABM holde dette gående, hvor det tjener til støtte for navigeringen og skibets sikkerhed, således særligt ved afgang fra og ankomst til havn, red eller ankerplads, når der stævnes mod land eller grundt farvand, samt under sejlads i vanskelig navigabelt eller urent farvand Kontrol af styring, kompasser og fart. Under sejladsen skal NABM ved jævnlig kontrol af styringen og undersøgelse af kompassernes deviation eller gyrofejl og indbyrdes visning sikre sig, at den givne kurs holdes. Tillige skal der under hensyntagen til afdrift og strøm sikres, at den beordrede sejlrute følges. Skibets sejlede fart kontrolleres jævnligt ved hjælp af loggen under hensyntagen til eventuelle logkorrektioner. Skibets beholdne kurs og fart kontrolleres primært ved sammenligning af flere elektroniske hjælpemidler, f.eks. GPS og inertinavigationssystem. 4. SKIBETS MANØVRERING 4.1. Generelt. Ved møde med andre skibe skal NABM lede skibets sejlads og manøvrer i overensstemmelse med de internationale søvejsregler, som ligeledes vil være at følge med hensyn til alle deri omhandlede forhold. Afvigelser må kun ske efter chefens særlige ordre NABM skal være opmærksom på enhver fare, som kan opstå på grund af vejrlig, nærhed af land, grunde eller klipper, andre skibes sejlads, som kan medføre sammenstød m.m., således at der i tide kan tages fornødne forholdsregler herfor Når vigepligt foreligger, skal NABM foretage kurs- eller fartændringer klart og tydeligt og i god tid således hensigten straks kan observeres fra den anden part i vigesituationen Sejlads i usigtbart vejr. Under sejlads i usigtbart vejr skal NABM beordre hensigtsmæssig lukningstilstand etableret og skal skærpe udkigges og operationsrummets årvågenhed. Eventuel forstærket sej- 3

137 Bilag 3 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 9 til TILLÆG B SOKDIR ladsberedskab etableres i samråd med chefen. NABM skal så tidligt som muligt lade kurser og farter for skibe i nærheden bestemme og om muligt undgå kurs- og fartændringer, der vil bringe skibet på kollisionskurs med andre skibe. Afhængig af sejladsforholdene i usigtbart vejr kan udkig på bakken etableres Sejlads i is Under sejlads i is og isfyldt farvand skal NABM etablere hensigtsmæssig lukningstilstand og skærpe udkiggen. NABM skal endvidere afpasse kurs og fart for at undgå kollision med is, som kan forvolde skader på skibet Ved kollisionsfare. Såfremt skibet skulle komme i en situation, hvor der synes at foreligge fare for kollision med et andet skib, skal NABM uopholdeligt træffe foranstaltninger til afværgelse af faren og til sikring af skib og besætning. I øvrigt skal NABM bestræbe sig på rettidigt at lade observere og optegne sådanne omstændigheder, som vil være af betydning til senere belysning af forholdene ved et muligt sammenstød Sejlads med periodevis tilsynsfrit skibsmaskinanlæg. Under sejlads hvor fremdrivningsmaskineriet fungerer tilsynsfrit, er det i skibsorganisationsbogen fastlagt, hvor den maskinvagthavende kan opholde sig. NABM sikrer sig, at den maskinvagthavende umiddelbart kan tilkaldes eller alarmeres automatisk i tilfælde af driftsuregelmæssigheder. Såfremt NABM konstaterer sådanne uregelmæssigheder, skal han omgående tilkalde den maskinvagthavende. 5. TIL ANKERS 5.1. Tage ankerplads m.m. NABM skal snarest efter ankring bestemme skibets plads, udsætte denne i kortet og indføre den i kursbogen. Så længe skibet er til ankers, skal NABM under anvendelse af skibets elektroniske hjælpemidler samt ved optiske pejlinger kontrollere, at skibet ikke driver. Observationer indføres i ankringsjournalen Når fornødent, og især på usikker ankerplads under vanskelige strømforhold, og når ugunstige vejrforhold indtræder, skal NABM i tide træffe de fornødne forholdsregler til at forhindre, at skibet kommer i drift NABM kan til ankers, under rolige forhold, opholde sig andre steder end på broen efter chefen bestemmelse. Ankervagten skal i den situation til enhver tid kende NABM opholdssted og om nødvendigt kunne komme i kontakt med og tilkalde NABM Stikke kæde m.m. NABM skal uopholdeligt lade chefen og næstkommanderende tilgå melding, når det skønnes nødvendigt at stikke kæde, at lade det andet anker falde, at ændre maskinens varsel eller at gøre klar til at lette. Om fornødent iværksætter NABM straks på egen hånd de nødvendige forholdsregler. Ligger skibet for to ankre, skal NABM stadig holde sig underrettet om kædernes visning og eventuelle tørn i disse. 4

138 Bilag 3 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 9 til TILLÆG B SOKDIR Inspicere fortøjninger. Når skibet ligger fortøjet i bøje eller fortøjet ved kaj og lignende skal NABM overvåge, at det er pålideligt fortøjet, og under urolige vejrforhold samt - efter omstændighederne - ved stigende eller faldende vandstand jævnlig lade fortøjningerne inspicere. 6. KOMMUNIKATIONSTJENESTE 6.1. Generelt. Når ikke anderledes er beordret, leder NABM skibets kommunikationstjeneste, og har indsigt i, at denne afvikles i overensstemmelse med gældende bestemmelser, planer og ordrer, herunder at bestemmelserne for elektromagnetiske udsendelser af enhver art overholdes Om hvert signal, der modtages, og som er af betydning for eget skib, meldes uophørligt til chefen. 7. INDENBORDS TJENESTE 7.1. Generelt. Når skibets søvagt er etableret har NABM ansvaret for, at skibets indenbords tjeneste foregår i henhold til gældende instrukser og reglementer samt i overensstemmelse med de af chefen og næstkommanderende fastsatte bestemmelser Vagtens afløsning. NABM skal påse, at vagtens afløsning foregår rettidigt og med korrekte meldinger, og skal lade sig tilgå melding herom Vagtens instruktion og inspektion. NABM har ansvaret for mandskabets forsvarlige instruktion med hensyn til vagttjenesten, og skal jævnligt lade posterne inspicere Vagtens opklædning. NABM skal have sin opmærksomhed henvendt på vagtmandskabets påklædning herunder hensigtsmæssig påklædning under hensyntagen til vejrforholdene Inspektion af redningsmidler. NABM skal sikre, at skibets redningsudstyr er i orden og klar til umiddelbar brug. Til ankers i strømfyldt farvand skal der altid være klargjort et bjærgemærs med påstukket line og lysbøje samt en lodslejder Mandskabets sikkerhed. NABM skal påse, at ingen sendes til vejrs i master m.v. eller bliver beordret til udenbords arbejde, uden at der er truffet fornødne sikkerhedsforanstaltninger mod strålingsfare. 5

139 Bilag 3 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 9 til TILLÆG B SOKDIR Skibets indretning m.m. NABM skal være bekendt med skibets indretning, herunder den vand- og gastætte inddeling og dertil hørende døre, luger og nødudgange samt disses afmærkning. NABM skal endvidere have kendskab til skibets lænse- og brandslukningsmidler samt fyldning af ammunitionsmagasiner Under sejladsen lader NABM jævnligt inspicere, at skibet til stadighed er søklart Lukningstilstande. Ved pludselig opkommende fare for skibets sikkerhed beordrer NABM straks passende lukningstilstand etableret. Ligeledes beordres hensigtsmæssig lukningstilstand etableret ved opkommende usigtbart vejr, under sejlads i isfyldt farvand, under sejlads i vanskeligt navigabelt eller mangelfuldt opmålt farvand samt i øvrigt, når hensynet til skibets sikkerhed gør det ønskeligt Fartøjstjeneste. Skibets fartøjstjeneste ledes af NABM i overensstemmelse med de herfor givne ordrer. NABM skal påse, at der medgives fartøjerne et tilstrækkeligt antal redningsveste, sikkerhedshjelme og eventuelt trawlerdragte. Ligeledes skal NABM påse, at der medgives fartøjerne kompas, søkort, øse, dræg og drægtov, radio- og signalmidler og efter omstændighederne tillige vand og proviant samt, når sejlads skal ske efter mørkets frembrud, de reglementerede lanterner og blus NABM har ansvaret for, at førerne af fartøjerne er vel instrueret, og at fartøjerne er sødygtige og orlogsmæssigt korrekt udhalet NABM har ansvaret for, at de ved skibet fortøjede fartøjer er forsvarligt fortøjede og ligger sikkert, uden risiko for beskadigelse. Om fornødent lader NABM etablere en vagtmand i fartøjet Røring. Maskinen må ikke røres med indkoblede skruer, førend NABM tilladelse hertil er indhentet. Under røringen skal der stadigt være vagt ved maskinmanøvreringsanlægget Kontrol med gods. NABM skal være vidende om, hvilket gods der føres til eller fra borde, når skibet ligger til ankers eller i havn, og påse at intet ulovligt gods er imellem Skibsjournalens førelse m.m. NABM skal under gang kontinuerligt føre kursbogen. Skibsjournalen føres af NABM i løbet af eller snarest efter hver vagt på grundlag af de i kursbogen under vagten indførte oplysninger. For hver vagt forsyner NABM skibsjournalen med sin underskrift. I journalen må ingen radering eller overskrivning af det indførte finde sted. Skulle noget ved uagtsomhed eller forglemmelse være urigtigt indført eller udeladt, da må senere rettelser kun foretages med åben overstregning og skal attesteres under Rettelser og anmærkninger. I enheder, hvor der alene føres kursbog føres denne i overensstemmelse med her anviste bestemmelser for skibsjournalens førelse. 6

140 Bilag 3 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 9 til TILLÆG B SOKDIR Har NABM på vagten foretaget deviationsundersøgelse eller -kontrol, skal denne indføres i deviationsjournalen Under sejlads hvor fremdrivningsmaskineriet fungerer tilsynsfrit skal NABM, i tilfælde af driftsuregelmæssigheder, snarest lade de aktiverede alarmers og instrumenters visning indføre i kursbogen med tidsangivelse. NABM indfører endvidere de nødvendige oplysninger vedrørende driftsuregelmæssigheder i skibsjournalen NABM skal altid sikre sig, at skibets manøvrejournal føres korrekt. 8. MELDINGER 8.1. Til chefen. NABM må stadigt holde sig for øje, at han som chefens stedfortræder handler på dennes vegne og med hensyn til skibets sikkerhed under dennes ansvar. NABM må derfor aldrig betænke sig på at tilkalde chefen, når dennes tilstedeværelse vurderes nødvendig eller blot ønskelig NABM lader chefen tilgå melding: Ved indtrædende usigtbart vejr, opkommende storm samt observation af is, såfremt der spores usikkerhed i navigationen, når danske eller fremmede orlogsskibe eller luftfartøjer fås i sigte, når der om aftenen er visiteret for ild, lys og indtrængende vand, når eskadrechefen (den kommanderende) går fra borde eller ankommer, når andre, som skibschefen i henhold til ceremoniel i Forsvaret skal modtage ved faldrebet, kommer til borde ved beskadigelse og havari på skib og inventar, ved overgang til og fra tilsynsfri fremdrivning samt efter chefens særlige ordre NABM skal endvidere indhente tilladelse hos chefen til mønstring efter ruller som omfatter hele besætningen, at lade alle mand kalde op og ved påbegyndelse og afslutning af større samlede øvelser Til næstkommanderende. NABM skal lade NK tilgå meldinger: Før ankring og letning, samt når der skal hives ind eller stikkes på kæden, ved forseelser og uordener samt når chefen vil gå fra borde eller kommer til borde Til maskinen. NABM skal lade den maskinvagthavende varsko i passende tid inden ankring, ligesom han, så vidt forholdene tillader det, bør holde denne underrettet om forestående forandringer i farten, sejlads i is eller forestående særlige manøvrer, så som havnemanøvrer m.m. 7

141 Bilag 3 (PDF-fil konverteret til Word-fil) BILAG 9 til TILLÆG B SOKDIR AFLØSNING OG OVERLEVERING M.M Overlevering. Ved afløsning skal NABM give nøjagtig overlevering om alt, hvad der kan være af betydning for afløseren, og denne må ikke overtage vagten, før fyldestgørende overlevering er modtaget. Ref. e angiver yderligere retningslinier for overlevering i skibe udstyret med ECDIS Umiddelbart før vagtens overtagelse skal NABM sikre sig, at alt er i overensstemmelse med den modtagne overlevering, før vagten overtages Når chefen er til stede, meldes overtagelse og overlevering af vagten til denne NABM opholdssted. NABM skal, når skibet er let, opholde sig på broen. Til ankers og i havn på det sted, hvor vagttjenesten kræver det. E.b. P. CORTES kommandør Stabschef 8

142 Bilag 4 TIL TJENSTEBRUG Afklassificeret af Michael G. Landmark CH ORDRE NR. 01 VAGTCHEFSTJENESTE I VIBEN Ref.: a. SOK DIR 140-1, Bilag 1 til tillæg B (Instruks for skibschefen). b. SOK DIR 140-1, Bilag 6 til tillæg B (Instruks for vagtchefen). c. Chefordre- og skibsorganisationsbog for FLYVEFISKEN-klassen (SOB). Bilag: 1. Kvitteringsliste. 1. GENERELT 1.1 Denne bestemmelse træder ikraft dags dato, og annullerer tidligere CH VIBEN ordrer, bestemmelser og direktiver vedrørende vagtchefstjeneste i VIBEN. Bestemmelsen suppleres med CH ORD , der relaterer sig til vagtchefstjenesten om bord. 1.2 Tjenesten som vagtchef (VCH) bestrides iht. ref. a, b og c, idet VCH til stedse skal erindre sig at han/hun handler på mine vegne og under mit ansvar, og at besætningens og skibets sikkerhed har højeste prioritet, hvilket ikke må bringes i tvivl. CH varskos dels når bestemmelsen eller uddybende instrukser tilsiger dette - dels når blot det er ønskeligt. 1.3 Opgaver udføres iht. de af CH givne direktiver. Hvis afvigelser fra disse er nødvendigt, varskoes CH. 1.4 Afløsende vagtchef skal inden overtagelse af vagten bibringe sig de informationer som har relation til vagten, således informationerne besiddes inden vagten overtages. Indholdet af overleveringen er afhængig af de gældende omstændigheder, men bør som minimum indeholde relevante informationer om: Aktuelle planer for vagten. Navigation, herunder: position, kurs og fart, navtrack for vagten, radarforhold, farvandsefterretninger trafik i området. Meteorologiske påvirkninger herunder: sigtbarhed, strømforhold,

143 Bilag 4 TIL TJENSTEBRUG Afklassificeret af Michael G. Landmark afdrift. Særlige instrukser for vagten herunder: CH natordrebog eller andre interne ordrer, gældende signaler (OPGEN,OPTASK,TABORDs). Status for Missilfartøjets: lukningstilstand, manøvremode, rulledæmpning (både aktiv og passiv) og autopilot, navigationslys, evt. tekniske defekter, HMS (oppe/nede), VDS (ude/inde autodybde fra ekkolod/manuel dybde), UWT(oppe/nede), FLEXFIRE (aktiv/passiv IR kamera on), aktiv og planlagt kommunikation, EMCON. 2. SEJLADSPLANLÆGNING 2.1 Sejladsplanlægningen vil efter CH godkendelse være at betragte som en ordre, og skal til enhver tid være planlagt mindst 30 minutter frem. Det beordrede navtrack må ikke afviges uden CH tilladelse. Navtracket planlægges således, at al sejlads foregår udenfor 8 m kurven, og ikke nærmere end 1 sømil fra andre nationers territorialfarvand. Min. afstand (såfremt en naturlig sejlrute ikke bestemmer det anderledes) til bøjer og fyr skal være 200 yards. Såfremt ovenstående ikke kan overholdes ved planlægningen varskoes CH. 2.2 Det er VCH pligt at have et nøje kendskab til gældende Efterretninger for Søfarende og Navigational Warnings for de farvandsafsnit hvor sejlads planlægges. 3. NAVIGATION 3.1 VCH er ansvarlig for at sejladsen foregår betryggende, og uden at bringe hensynet til besætningens og skibets sikkerhed i tvivl. 3.2 Dersom vagtchefen af en eller anden årsag bliver bragt i en situation, hvor han ikke føler sig 100% sikker på at kunne gennemføre sejladsen på betryggende vis skal CH straks og uophørligt tilkaldes. I en sådan situation prajer vagtchefen på ALL : CHEFEN TIL BROEN Dette vil overfor CH markere, at skibet befinder sig i farlig eller potentiel farlig situation. Denne prajning må kun benyttes i en sådan situation. I denne forbindelse er det vigtigt at bemærke sig, at enhver vagtchef har sine egne grænser, og at vagtchefen i særdeleshed forstår sine egne begrænsninger. Besætningens og skibets sikkerhed har altid første prioritet frem for taktik, kommunikation, øvelser, overvågning eller andet. Ønskes CH tilstedeværelse på broen af enhver anden årsag (eks. telefon, råd og eller vejledning) prajes på ALL: CHEFEN BEDES KONTAKTE BROEN evt. efterfulgt af årsagen.

144 Bilag 4 TIL TJENSTEBRUG Afklassificeret af Michael G. Landmark Skibets position fastlægges normalt under anvendelse af ECPINS jvnf. CH ORD 04. For at fastholde de navigatoriske færdigheder skal der jævnligt foretages positionsbestemmelse med så mange uafhængige navigationssystemer og midler som muligt, således at ikke kun GPS baserede navigationssystemer benyttes. Når der navigeres i papirsøkort, skal der føres et omhyggeligt bestik minimum 30 min frem, og hvor det er muligt, skal der altid benyttes parallelindeks. VCH skal løbende sammenligne de foretagne observationer (GPS-, radar- og optiske positioner) for så tidligt som muligt at kunne erkende unøjagtigheder eller fejl ved de enkelte metoder til positionsbestemmelse. For at sikre overskud hos VCH er det vigtigt at han/hun til stadighed udnytter den eksisterende broorganisation til hjælp ved sejladsen. 3.4 Såfremt en af følgende restriktioner må fraviges, skal CH varskos forinden i hvert enkelt tilfælde: Sejlads på vanddybder under 8 meter Sejlads tættere til sømærker end 200 yards (0,1 sømil) Sejlads tættere til andre skibe end 400 yards (0,2 sømil), i trafiksepareringer dog sejlads tættere til andre skibe end 300 yards (0,15 sømil) Sejlads nærmere fremmede nationers territorialfarvand end 1 sømil 3.5 Ved passage af snævre farvande eller stræder samt i områder med tæt trafik, hvor et styresvigt kan blive fatalt skal manøvremoden "individuel manøvre" vælges i god tid inden den potentielt kritiske situation opbygges. 4. NEDSAT SIGTBARHED 4.1 Nedsat sigtbarhed defineres som mindre end eller lig med 1 sm ved farter under 15 knob, eller som mindre end eller lig med 2 sm ved farter over 15 knob. 5. MANØVRER OG FARTER 5.1 Alle manøvrer foretages iht. de internationale søvejsregler og i overensstemmelse med godt sømandsskab. Det påhviler VCH at VIBENs manøvrer foretages i god tid og er klare og entydige, således at andre skibe ikke kan komme i tvivl om VIBENs hensigter. 5.2 Kurs og fart skal afpasses i henhold til anden trafik, vind, sø og evt. overisning, idet skibets rulledæmpningssystemer og trimflaps udnyttes optimalt. Fartrestriktioner som følge af vind og sø fremgår af ikraftværende nedlastningsdirektiv, som indgår i VIBENs vagtchefsmappe. Specielt afpasses (nedsættes) farten ved passage af mindre fartøjer og sejlads tæt på land, havne og moleanlæg, hvor missilfartøjets bov- og hækbølgesystem kan være til fare eller gene. Dønninger der fremkaldes af skibets bølgesystemer, udbreder sig i retning rød/grøn 35. Som en tommelfingerregel bliver dønningens højde reduceret til det halve efter 100m og til det kvarte efter 1000m. Vær opmærksom på, at misselfartøjets bov- og hækbølgesystem ændres markant ved farter over 12 knob, hvor skrogform ændres fra deplacement til halvplanende, bl.a. som følge af trimflaps ændrer deres vinkel. Som følge heraf skal farten være reduceret inden de personer, anlæg eller fartøjer, som der tages hensyn til, haves i RØD/GRØN 35, og der fortsættes med reduceret fart indtil skibet/landanlægget er i GRØN/RØD Der må ikke anvendes farter over 12 knob, når vanddybden kommer under 6m.

145 Bilag 4 TIL TJENSTEBRUG Afklassificeret af Michael G. Landmark ANTIKOLLISION OG INVESTIGERING 6.1 Ved antikollision skal manøvren være så tydelig, at der ikke sejles tættere på noget andet skib end 600 yards. 6.2 Ved investigeringer må modparten aldrig bringes i tvivl om VIBEN s hensigt og modparten må aldrig påføres vigepligt. Ingen investigering er så vigtig, at den må kompromittere egen eller andre skibes sikkerhed. Hvis der opstår tvivl om sikkerheden ved en investigering kontaktes det pågældende skib i stedet på civil VHF kanal 16 og de fornødne informationer indhentes via VHF. 6.3 Ved investigeringer vil følgende være gældende: Målet nærmes så vidt muligt agtenfra, efter hundekurve-princippet. Rorgænger skal være tørnet til. Hvis der investigeres på enkeltaksel dieselforlægning, skal den hovedmotor der vender mod det andet skib være indkoblet. Dette gøres for at opnå bedste mulighed for at bryde af : Om natten tændes projektør agter, således at flag under gaffel belyses. Pjecen kan evt. kortvarigt belyses med projektøren, for at indikere hvilket fartøj VIBEN er. Belysning af broen på det investigerede skib må aldrig foretages. Skibe der er let må om dagen ikke investigeres nærmere end 400 yards. Skibe der er let må om natten ikke investigeres nærmere end 600 yards. Ved investigering af ankerliggere, passeres disse altid agten om. Ankerliggere må ikke investigeres nærmere end 300 yards. TV- og IR-kamera kan med fordel benyttes til investigering. 7. FREMDRIVNING 7.1 På grund af skift mellem turboladertrin skal drift gennem længere tid ungås inden for 50 motoromdr. af følgende omdrejninger på dieselmotorerne: 800 motoromdr (ca 240 skrue omdr.) 1200motoromdr. (ca 360 skrue omdr.) 1500 motoromdr. (ca 450 skrue omdr.) 1900 motoromdr. (ca 570 skrue omdr.) 7.2 Enkeltaksel fremdrivning må kun benyttes til og med stilling 5.0; er det påkrævet at bruge højere farter anvendes to dieselmotorer. Under følgende forhold må enkeltakslet fremdrivning ikke benyttes: ved sætning og bjærgning af gummibåd, ved anløb og afgang fra havn, i usigtbart vejr, ved passage af broer, snævre løb, eksempelvis, Drogden Gravede Rende, Hestehoved Dyb og Lindholm Dyb m.m.. ved passage af trafikerede færgeruter, eksempelvis Helsingør-Helsingborg, Rødby- Puttgarden m.m..

146 Bilag 4 TIL TJENSTEBRUG Afklassificeret af Michael G. Landmark Skift af manøvremodes mellem dieselforlægning, individuel forlægning og koordineret manøvre kan foretages ved alle stigninger. Skift til og fra hurtigforlægning kan ske ved stigninger op til frem 6. Overgang fra eller til manøvremode frakoblet (ex. ved pejling af HVM under gang) skal ske ved stigning nul. 8. VDS, HMS OG UWT 8.1 Operering af og med HMS, VDS og UWT må altid kun ske efter CH tilladelse. Der må kun sættes eller bjærges ved farter op til 6 knob og kun på støt kurs og fart. Kursændringer under VDS skal ske med forsigtighed (max 180 grader/min). 9. FORHOLD HVOR CHEFEN VARSKOES 9.1 Ud over de i pkt. 3.4 nævnte tilfælde varskoes chefen altid i følgende situationer: Når VCH vurderer, at skibets sejlads ikke kan gennemføres på betryggende vis. Ved ændringer i skibets materiel- eller personelberedskab. Når grænsen for nedsat sigtbarhed nås. Ved modtagelse eller observation af nødsignaler. Ved specielle ordrer fra OPCON- eller TACON-myndighed. Som specielle ordrer kan eksempelvis nævnes ordrer der vil udløse en ændring i NAV eller OPGAVE i natordre bogen, opgaver om miljøanråb, SAR m.m. Hvis der opstår behov for farter der kræver GT-drift. Hvis det beordrede navtrack skal fraviges. Ved passage af andre orlogsfartøjer. Hvis investigering ikke kan udføres på beordrede min. afstande. Ved modtagelse af signaler der ændrer på stående ordrer. Når bølgehøjde vurderes at være 2 meter. - VED ENHVER FORM FOR TVIVL. 10. UNDERSKRIFT På efterfølgende side skal der kvitteres for at CH ORD samt ref. B, som er indeholdt i VIBENs vagtchefsmappe er læst og forstået. Original kvitteringsliste farer ved chefen. MICHAEL G LANDMARK kaptajnløjtnant

147 Bilag 4 TIL TJENSTEBRUG Afklassificeret af Michael G. Landmark KVITTERINGSLISTE Der kvitteres for gennemlæsning af CH ORD samt SOK DIR 140-1, Bilag 6 til tillæg B (instruks for vagtchefen) DATO NAVN (Blokbogstaver) FUNKTION/SKIBSNR. UNDERSKRIFT