LEDELSESANSVAR. En kritisk diskursanalyse af kronikken Er du mand nok til at være chef?.

Transkript

1 LEDELSESANSVAR En kritisk diskursanalyse af kronikken Er du mand nok til at være chef?. AF PETER GRANDAHL HANSEN VEJLEDER: PETER SJØSTEDT STABSKURSUS FORSVARSAKADEMIET

2 Abstract This thesis is a discourse analysis of the chronicle Er du mand nok til at være chef? which was published by 53 junior Army officers in April The thesis will be analyzed in three themes. Firstly it seeks to examine which discourses are unfolding in the chronicle. Secondly, it seeks to examine how the management responsibilities of the Commanding Officer within a mission theater are articulated and constructed. Thirdly, the thesis proposes which possible consequences the construction might have regarding the professional relationship between the Commanding Officers and their subordinated operational commanders. The thesis is written in a context of social constructivism and with the use of Norman Fairclough s critical discourse analysis. The main deductions of the analysis are as follows. It reveals three discourses in the chronicle: - a military professional discourse - a management discourse - a gender orientated discourse. Furthermore the analysis finds that the articulation of management responsibility does not vary significantly compared to the general concept within the Danish Defense. However, it finds that the articulation and alleged claims of the Commanding Officer s irresponsibility within the theater surely confronts the general view regarding management. The possible consequence of this articulation provides a potential gap between the Commanding Officers and their subordinated commanders. However another possible consequence might be that the Commanding Officers choose to embrace the problem and contribute to the dialogue. 1

3 Resumé Debatten omkring ledelsesansvar i hæren tog nye dimensioner i foråret 2012, da en større gruppe af forholdsvis yngre officerer indsendte en kronik til fagbladet Danske Officerer under overskriften Er du mand nok til at være chef?. Det overordnede tema i kronikken omhandlede forholdet mellem den udsendte chef og dennes underlagte førere. Utilfredsheden fra skribenternes side var, at den udsendte chef ikke var sit ledelsesansvar bevidst, og opbakningen nedadtil var ikke-eksisterende, så snart der opstod alvorlige situationer i missionsområdet. Specialet har til formål at belyse, hvilke diskurser der udfoldes og konstrueres i kronikken, og hvilke mulige konsekvenser dette kan medføre. Specialet baserer sig på et socialkonstruktivistisk perspektiv samt den præmis, at sproget er med til at forme og styre de sociale konstruktioner, der opbygges i vores verden. Specialets teoretiske og analysemæssige ramme er opbygget efter Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Faircloughs tredimensionelle analysemodel samt analysepunkter står således som grundstenene i specialets konstruktion. Ved at operationalisere syv af Fairclough tekstnære analysepunkter, søger analysen at finde frem til, hvilke diskurser der italesættes i kronikken, samt hvilke øvrige stemmer og diskurser der trækkes på. Analysen vil ligeledes fokusere på italesættelsen af ledelsesansvar. Slutteligt søger analysen at identificere, hvilke mulige konsekvenser italesættelsen af ledelsesansvar, samt forholdet mellem den udsendte chef og den operative fører, kan medføre. Analysen viser, at der generelt er svag argumentation i kronikken, hvilket ikke understøtter forfatternes italesættelse af det påståede ledelsessvigt. Der er igennem hele kronikken en manglende adressering på, hvad der konkret er sket, hvem der præcis har været skyld i ledelsessvigt, hvornår episoderne er sket, og hvorfor episoderne er sket. Dette sænker troværdighedsværdien markant. Herudover viser analysen, at der er en høj grad af difference mellem de to profiler. Den uforsonende tone gennem kronikken, er med til at skabe en uhensigtsmæssig kløft indenfor hærofficererne. Herudover italesættes chefrollen, som værende en særlig mandeprofil, hvilket vurderes ekskluderende og uigennemtænkt. Kronikken bevæger sig ud på et farligt område, idet forfatterne trækker på en ikke-nutidig diskurs. Der bliver trukket på en chauvinistisk kønsdiskurs, hvilket vurderes uhensigtsmæssigt, set i forhold til forfatternes forehavende. Det italesættes, at man skal være en rigtig mand for at være en rigtig chef, og der kan således angiveligt ikke være kvindelige chefer. Analysen viser desuden, at forfatternes italesættelse af ledelsesansvar ikke bryder med Forsvarets generelle ledelsesdiskurs. Forfatterne definerer både hvad ledelsesansvar er, men særligt også hvad ledelsesansvar ikke er. Dette gives der talrige eksempler på i kronikken. Chefer kan ikke først godkende deres underlagte førere under den hjemlige uddannelse og certificering, for så derefter at svigte dem, når missionen bliver vanskelig. Hermed opstilles der en moddiskurs, der understreger, at cheferne ikke følger Forsvarets egne retningslinjer. 2

4 Specialets samlede konklusioner er således: Kronikkens italesættelse af ledelsesansvar afviger ikke væsentligt fra Forsvarets generelle diskurs vedr. ledelsesansvar, men det af forfatterne påståede svigt af ledelsesansvar skaber frustrationen hos de yngre officerer. Kronikken indeholder tre overordnet diskurser: 1) en militærfaglig diskurs 2) en ledelsesdiskurs 3) en kønsdiskurs, som fremstår problematisk og ude af kontekst. Kronikkens italesættelse af ledelsesansvar kan få tre mulige konsekvenser. For det første bliver der italesat en kløft i forholdet mellem den udsendte chef og dennes underlagte operative fører i missionsområdet. Såfremt cheferne føler sig forrådt af kronikkens forfattere, kan de vælge at komme med et modsvar, hvor der skydes tilbage på de operative førere. Dette vil sandsynligvis bidrage til at udbygge kløften i forholdet og dermed yderligere opdele officerskorpset. En anden mulig konsekvens kan være, at cheferne vælger at forholde sig afventende og først reagere, hvis og såfremt effekten af kronikken tilsiger det. Den tredje og sidste mulige konsekvens kan være, at cheferne vælger at omfavne kritikken og indgå i dialog. Denne reaktion ville faktisk være hensigtsmæssigt i den henseende, at cheferne dermed viste deres ledelsesansvar og at de faktisk bekymrer sig om deres undergivne personel. 3

5 Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt ledelsesansvar i hæren Problemformulering Arbejdsspørgsmål Afgrænsning Forståelse, motivation og position bag problemfeltet Metode og teori Videnskabsteoretisk fundament De diskursive tilgange Diskursteori Kritisk diskursanalyse Diskurspsykologi Teorivalg og begrundelse for valg og fravalg Empirivalg Præsentation af kronikken Analysestrategi og analyseramme Analysemetode Validitet, reliabilitet og repræsentativitet Teori Fairclough kritisk diskursanalyse Diskursbegrebet Tekstorienteret diskursanalyse Den tredimensionelle analysemodel Kritik af Fairclough Analysemodel Sociale begivenheder Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Diskurser Modalitet

6 5. Analyse Social begivenhed Genre Difference Intertekstualitet Antagelser Diskurser Modalitet Konklusion Referencer Bilag Formalia. Dette speciale er udarbejdet efter Forsvarsakademiets Vejledning i udarbejdelse af speciale af juni Specialet udgør ord. Forside, abstract, resumé, titelsider, indholdsfortegnelse, noteapparat, litteraturliste og bilag medregnes ikke jf. vejledningen. 5

7 1. Problemfelt ledelsesansvar i hæren I apriludgaven 2012 af fagbladet Danske Officerer var der indsendt en kronik af 53 yngre officerer fra hæren under overskriften Er du mand nok til at være chef?. Kronikken var en kritik af de militære chefer, primært i missionsområderne, og det påståede manglende ledelsesansvar disse udviste. Kronikken blev gengivet i det meste af den skrevne presse, og nyheden om kronikken blev kommenteret i fjernsynet. Kronikken gik ikke ubemærket hen. Kritikken ledelsen var kontroversiel og reaktionerne fra ældre officerer, såvel tjenestegørende som pensionerede, udeblev ikke. Mange civile tilkendegav ligeledes deres meninger og holdninger omkring kronikkens emne. Det er min forståelse, at kronikken indebærer fremstillinger, der kan afføde en række konstitutionskampe om betydningen af ledelsesansvaret, forståelsen af den gode chef i hæren, og muligvis også generelt i forsvaret. Dette indebærer således, at forståelsen af ledelsesansvaret samt forholdet mellem chefer og underlagte førere derfor løbende må justeres og adresseres. De nye typer opgaveløsninger, ændrede operationsforhold, fremtidige karrieremuligheder, generel udvikling og muligvis også politisk påvirkning kan være en medvirkende årsag. Denne kamp gennemføres kontinuerligt i en diskursiv og social kontekst, som er værd at lægge mærke til og analyse på. Alt dette sætter, efter min mening, spørgsmålstegn ved grænserne og relationerne mellem chefen og den underlagte fører, eller i mere civile termer: lederen og medarbejderen. Det sætter spørgsmålstegn ved hvilke principper og værdier der skal gælde for ledelsesansvar generelt, men særligt under internationale missioner. Hvilke mulige konsekvenser har håndteringen af ledelsesansvaret for førernes handlinger? Min undren i forbindelse med dette speciale er, at et så stort antal officerer med en høj faglighed og loyalitet, der normalt kendetegnes ved at være meget løsningsorienterede, pludselig udgiver en offentlig kronik med så hård kritik af deres egne chefer. Måske er dette et nødråb, et sidste håb om at blive hørt, hvilket leder mig frem til min problemformulering og mine arbejdsspørgsmål. 1.1 Problemformulering Med reference til kronikken Er du mand nok til at være chef?, undersøges følgende problemformulering: Hvorledes italesættes ledelsesansvar i kronikken Er du mand nok til at være chef?, og hvilke mulige konsekvenser kan denne konstruktion have for forholdet mellem chefer og førere i hæren? 6

8 1.2 Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan italesættes ledelsesansvar i kronikken? 2. Hvilke diskurser inddrages i kronikken? 3. Hvilke mulige konsekvenser kan italesættelsen af ledelsesansvar have for forholdet mellem de udsendte chefer og deres underlagte operative førere? 1.3 Afgrænsning Grundet min interesse for ledelsesansvar, vil jeg afgrænse mit speciale til blot at undersøge relationen mellem chef og underlagt fører i hæren. Rent specifikt vil jeg fokusere på relationen mellem den udsendte chef 1 og den nærmeste underlagte fører. 2 Specialets empiriske grundlag vil være afgrænset til kronikken Er du mand nok til at være chef?, samt enkelte dele fra relevante artikler, der direkte omhandler selvsamme ledelsesansvar i relation til kronikken. Jeg vil ikke undersøge spændingsfeltet mellem den udsendte chef og dennes foresatte, og ej heller eventuelle relationer til politisk niveau. Specialet afgrænses derfor niveaumæssigt til ledelsesansvar på det taktiske niveau. Slutteligt er det ikke specialets sigte at komme med løsningsforslag til hvorledes ledelsesansvaret kan gentænkes, implementeres eller praktiseres i et fremadrettet perspektiv for hæren, men derimod at forholde mig kritisk og analyserende til den pågående debat vedr. ledelsesansvar, med udgangspunkt i den omtalte kronik. 1.4 Forståelse, motivation og position bag problemfeltet Det kan være svært at undersøge de diskurser, man selv er tæt på og har en mening om. Årsagen er, at man synes, man kender emnerne meget indgående. Derfor kan det være problematisk at anse dem som diskurser, altså socialt konstrueret repræsentationer, der kunne have været helt anderledes. Der vil være meget indforståethed i materialet, man arbejder med, og det er netop denne indforståethed som ønskes afdækket. Kunsten vil være, at lægge afstand til materialet. Det kan, i forbindelse med arbejde med socialkonstruktivismen, være svært at opnå. Undersøgeren har altid en eller anden position, i forhold til det område der undersøges. Positionen er styrende for, hvordan tingene anskues, og hvad der fremlægges som resultater. Der findes altid andre positioner, hvorfra virkeligheden ser anderledes ud. 3 Dette er naturen i socialkonstruktivismen, og en præmis der må accepteres. Det skal altså bemærkes, at 1 Den udsendte chef for en bataljonskampgruppe i missionsområdet er typisk midlertidigt udnævnt oberst. 2 Den nærmeste underlagte fører vil typisk være kompagnichefen, der typisk er midlertidigt udnævnt major. 3 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

9 dette speciale er skrevet ud fra et socialkonstruktivistisk syn på verdenen, og at min rolle vil være præget af denne præmis. Det er vigtigt at bemærke, at undertegnede var blandt de 53 medunderskrivende på kronikken, der blev indsendt til Danske Officerer. Det skal dog pointeres, at undertegnede ikke var medforfatter ej heller udøvede redigeringsarbejde på kronikken. Dermed underbygges tesen fra sidste afsnit om 100% fremmedgørelse fra undersøgelsesfeltet, vil være svært at opnå. Selvom jeg ikke havde været medunderskrivende, ville det være utopisk at antage, at der ville kunne foretages en analyse af problemområdet, uden i nogen grad at være præget af min personlige indsigt og holdning. Dette alene grundet mit erhverv og funktion som officer i hæren. Jeg vurderer, at dette har været en fremtrædende motivationsfaktor for at skrive nærværende projekt. Problematikken om ledelsesansvar, tillid og loyalitet, der foranledigede kronikken og den efterfølgende debat, synes at have været tiltrængt. Derfra stammer min motivation, nemlig at gennemføre en analyse af, det egentlige indhold i kronikken, hvilke diskurser der blev trukket på, og hvilke konsekvenser dette måtte have for hæren. Der er i forsvaret flere bøger, pjecer og hæfter, der italesætter god ledelse og ledelsesansvar, hvor iblandt Forsvares Ledelsesgrundlag er det fremherskende. Når der fremkommer en kronik, der overordnet set kritiserer ledelsesansvaret, bliver det interessant at undersøge, hvorledes italesættelsen og konstruktionen af denne kritik fremsættes. Specialet og dets emne har tilmed en almen interesse, idet problemfeltet ikke nødvendigvis afgrænses til den militære profession, men også i andre fag. Med dette menes den sociale interaktion og konflikt leder og medarbejder imellem. Der har, i de senere år, været lignende eksempler fra f.eks. politiet 4, hvor mellemledere har rettet en sønderrivende kritik mod deres egne chefer og organisation. Den sociale interaktion er et væsentligt element i kommunikation, uanset om det er i tekst eller tale. Den er med til at konstruere verdensbilleder og perceptioner, og dermed skabe diskurser. 4 Der henvises til sagen fra 2012 om den manglende indsats mod pushere på Vesterbro, hvor en række betjente i nyhederne offentligt kritiserende deres egen ledelse :frustrerede-betjente-vi-kan-ikke-g%C3%B8re-noget.html. 8

10 2. Metode og teori Metode- og teorikapitlet har til formål at udfolde og vise det videnskabsteoretiske udgangspunkt for projektet, samt de metodiske fremgangsmåder, der naturligt vil følge den valgte videnskabsteoretiske tilgang. Jeg vil indledningsvist beskrive det videnskabsteoretiske fundament, hvor diskursteorien vil blive forklaret i videnskabsteoretisk kontekst. Herefter vil jeg præsentere Laclau og Mouffes diskursteori, og de begreber der metodisk anvendes, for at kunne foretage en diskursanalyse. Jeg vil ligeledes præsentere Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse samt kort redegøre for diskurspsykologien. Derefter følger en fremlæggelse af valg og fravalg af teorier. Jeg vil efterfølgende begrunde valg af empiri og mine overvejelser i forhold til analysen. Dernæst følger en præsentation af kronikken. Jeg vil herefter redegøre for analysestrategi og slutteligt diskutere validitet, reliabilitet og repræsentativitet. 2.1 Videnskabsteoretisk fundament Der arbejdes med en socialkonstruktivistisk tilgang, hvilket vises ved opstillingen af problemformuleringen og de medfølgende arbejdsspørgsmål, idet jeg spørger til italesættelsen og konstruktionen af ledelsesansvar. Netop ved fokus på italesættelsen og konstruktionen af ledelsesansvaret, tillægges den antagelse, at måden hvorpå ledelsesansvar omtales i empirien, ikke er en objektiv sandheden og kunne være anderledes. Jeg anlægger dermed en konstruktivistisk tilgang, hvor viden og udlæggelsen af denne socialt er konstrueret og ikke en objektiv sandhed. Der findes flere tilgange til socialkonstruktivismen, hver med sin tolkning og forståelse af graden af konstruktivisme. Dette speciale sigter mod anvendelsen af den diskursive analytiske tilgang. Diskursanalysen er, som nævnt, blot én blandt flere socialkonstruktivistiske tilgange, men én som mange socialkonstruktionister benytter. 5 Jf. Jørgensen og Phillips skyldes dette, at der er flere præmisser eller antagelser, der binder feltet sammen: - En kritisk indstilling overfor selvfølgelig viden. - Historisk og kulturelt specificeret. - Sammenhæng mellem viden og sociale processer. - Sammenhæng mellem viden og social handling. 6 Til trods for denne samlede forståelse og forankring, kan diskursteorien opdeles i flere forskellige tilgange, hvor de i socialkonstruktivismen tildeles forskellige betydninger. Jeg 5 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

11 har valgt, at fokusere på de tre mest almindelige tilgange. Disse skitseres kort nedenfor. Det er ligeledes vigtigt, i den socialvidenskabelige teori, at forstå spredningsfeltet, eller det kontinuum, hvor de forskellige tilgange placeres. Jørgensen og Philips beskriver dette kontinuum på følgende måde i deres bog fra 1999: På den ene fløj findes de tilgange, hvor man identificerer abstrakte diskurser, uden at kortlægge deres brug i forskellige sociale sammenhænge i detaljer. På den anden fløj findes de tilgange, hvor man undersøger detaljer i sprogbrugen som aktiviteter i den sociale interaktion. Der benyttes ingen systematik til at analysere forbindelserne mellem detaljerne og de bredere sociale og kulturelle processer og strukturerer. 7 Mellem disse to yderpunkter ligger naturligvis de øvrige tilgange. Nedenstående figur demonstrerer dette kontinuum. 8 Figur 1: Jørgensen og Phillips kontinuum over tilgange 2.2 De diskursive tilgange Det nedenstående afsnit er en kort introduktion til tre af de mest anvendte tilgange indenfor diskursanalyse Diskursteori Ernesteo Laclau og Chantal Mouffes diskursteori tager jf. Jørgensen og Philips udgangspunkt i den poststrukturalistiske pointe: at diskurser konstruerer den sociale verden i betydning, og at betydning aldrig kan fastlåses på grund af sprogets grundlæggende ustabilitet. 9 Dermed er ingen diskurs en lukket og afgrænset enhed. Diskursen omformes konstant i kontakten med øvrige diskurser. Derfor omtales begrebet diskursiv kamp i denne teori. 10 Forskellige diskurser kæmper og udfordrer hinanden kontinuerligt om måden at tale om samt forstå den sociale verden på. Diskurserne kæmper om hegemoni, altså et overherredømme og en fastlåst dominerende 7 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s. 30, f Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Ibid. 10

12 magtposition. Denne position kan dog aldrig fastlåses, netop på grund af den konstante kamp og udfordring. 11 I følge Laclau og Mouffe anses sprogbrugen som værende et socialt fænomen, hvor ord og begreber forandres løbende gennem forhandlingsprocesser. Ordene fikseres kun kortvarigt i én bestemt betydning. Det skal forstås, at diskurser aldrig helt fastlåses og altid vil være udsat for en glidning. Begrebers betydning er derfor betinget af, i hvilke diskurser de indgår i. Diskursen er en reduktion af muligheder, og skaber entydighed. De begreber og betydninger, som diskursen udelukker, indgår i det, som Laclau og Mouffe benævner det diskursive felt eller det konstitutive ydre. 12 Formålet med Laclau og Mouffes diskursteori er, at kunne kortlægge de processer hvor kampene om fastlæggelse af tegnenes betydning foregår, samt vise hvordan nogle betydningsfikseringer bliver så herskende, at vi opfatter dem som naturlige Kritisk diskursanalyse Betegnelsen kritisk diskursanalyse anvendes både som en generel tilgang indenfor diskursanalyse samt for Norman Faircloughs egen tilgang til kritisk diskursanalyse. Jørgensen og Philips beskriver kritisk diskursanalyse således: Kritisk diskursanalyse opstiller teorier og metoder til teoretisk at problematisere og empirisk at undersøge relationer mellem diskursiv praksis og sociale og kulturelle udviklinger i forskellige sociale sammenhænge. 13 Denne tilgang til diskursanalyse forsøger dermed at adskille sig fra de øvrige tilgange ved at kombinere lingvistisk tekstanalyse med sociologisk teori omkring sprogets funktion. 14 Den kritiske diskursanalyse, der repræsenteres gennem Norman Faircloughs teori, lægger vægt på, at diskurser er med til at skabe den sociale verden. I modsætning til Laclau og Mouffes diskursteori, hævder Fairclough, at diskurs blot er én blandt flere aspekter af hver social praksis. Dette betyder, at der skelnes imellem diskursive praksisser og andre sociale praksisser. Der er, ifølge Fairclough, et gensidigt forhold mellem diskursiv praksis og social praksis, hvorved de konstituerer hinanden. Hovedinteressen for den kritiske diskursanalyse ligger i forandringen. Det er italesættelsen af nye diskurser, der skaber forandringer. 15 Konkret sprogbrug peger altid tilbage på tidligere historiske diskursive konstruktioner og strukturer. Derfor kan der peges på forandringer ved at studere og analysere, hvorledes en tekst trækker på tidligere og andre elementer og diskurser. 16 I 11 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s Texts as elements of social events have causal effects i.e. they bring about changes. Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

13 henhold til Jørgensen og Phillips kan der peges på fem fælles træk blandt kritisk diskursanalytiske tilgange, der gør det muligt at differentiere dem fra øvrige diskursanalytiske tilgange: 17 Første fællestræk er, at sociale og kulturelle processer og strukturer har en delvis lingvistisk-diskursiv karakter. 18 Dette betyder, at sociale forandringer kan ske gennem diskurser. Det er imidlertid ikke udelukkende diskurser der skaber forandringer, idet Fairclough peger på, at der også eksisterer ikke-diskursive fænomener. 19 Andet fællestræk er, at diskurs er både konstituerende og konstitueret. 20 Dette betyder, at der er en vekslevirkning mellem sproget og andre sociale dimensioner. Dette punkt adskiller sig fra Laclau og Mouffes diskursteori, hvor diskurs udelukkende opfattes som konstituerende. 21 Det tredje fællestræk er, at sprogbrug skal analyseres empirisk i den sociale sammenhæng. 22 Der skal, med andre ord, være en sammenhæng mellem den tekstnære analyse og den konkret sociale interaktion, der ligger til grund for diskursanalysen. Fjerde fællestræk er, at diskursanalyse fungerer ideologisk. 23 Der er dermed en relation til den marxistiske tradition, idet at diskursive praksisser bidrager til at skabe og reproducere ulige magtforhold mellem sociale grupper, f.eks. social klasser, køn mv. Femte fællestræk er, at den kritiske diskursanalyse består af kritisk forskning. 24 Den opfatter sig selv ikke som politisk neutral, og stiller sig ofte på de undertryktes side. Dermed er der en tæt forbindelse til det fjerde fællestræk. I kapitel 3 vil jeg vende tilbage til Faircloughs kritiske diskursanalyse med henblik på yderligere uddybning Diskurspsykologi Diskurspsykologi skal ikke for forstås som traditionel psykologi, men nærmere som socialpsykologi, der udvikler en særlig form for diskursanalyse. Jf. Jørgensen og Philips betyder dette, at i stedet for at betragte mentale processer som interne processer som det er tilfældet i kognitiv 25 psykologi og i psykoanalyse ses disse som konstitueret 17 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Ibid. 22 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Ibid. 24 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Her forstås tænkning., sansning og ræsonnering. 12

14 gennem social, diskursiv aktivitet. 26 Jørgensen og Philips beskriver desuden, at Diskurspsykologien baseres dermed på den præmis, at selvet ikke er en isoleret, autonom agent. Selvet ses derimod som gennemført socialt, og fokus i empiriske studier er på, hvordan identiteter opstår, forhandles og omformes i sociale praksisser. 27 Diskurspsykologien deler den kritiske diskursanalyses empiriske fokus på specifikke tilfælde af konkret sprogbrug i en social interaktion. Men i modsætning til den kritiske diskursanalyse, så er det ikke diskurspsykologiens ærinde at analysere på forandringerne i samfundets store diskurser, som det konkrete sprogbrug kan medføre. Diskurspsykologiens formål er snarere at undersøge, hvordan mennesker bruger de forhåndenværende diskurser til at fremstille sig selv og verdenen på bestemte (fordelsagtige) måder i social kontekst, og hvilke sociale konsekvenser det medfører. 28 Diskurspsykologien adskiller sig fra Laclau og Mouffes diskursteori, idet fokusområdet for diskurspsykologien er rettet mod den aktive og konkrete brug af hverdagsdiskurser, hvorimod Laclau og Mouffes diskursanalyse anses for at være abstrakt Teorivalg og begrundelse for valg og fravalg Jeg har i dette speciale valgt at anvende Faircloughs kritiske diskursanalyse til at analysere den valgte empiri. Dette valg begrundes med, at Faircloughs tilgang til den kritiske diskursanalyse fokuserer på den tekstnære, lingvistiske analyse. Jævnfør Jørgensen og Phillips, er der, til trods for adskillige tilgange og teoretikere i det diskursive felt, ikke så mange der kan bruges til tekstnær analyse. 30 Derfor vil Norman Faircloughs teori og metode være med til at skabe rammen for dette speciale. Fairclough tilbyder nogle konkrete redskaber til at gennemføre en diskursanalyse: en sproglig teori og metode til at forklare sociale processer og en måde at forklare social interaktion ud fra en tekstnær analyse i dette tilfælde en kronik. Her kan Faircloughs tredimensionelle analysemodel anvendes til at analysere kronikken, både ud fra sproglige elementer, diskursiv kontekst og samtidig give et indblik i den sociale kontekst indvirkning på kronikken. Med dette valg er der naturligvis også foretaget nogle fravalg. Først og fremmest fravælges diskurspsykologien, der hovedsageligt beskæftiger sig med samtaleanalyse og retorik. Diskurspsykologien anvendes ikke til lingvistiske studier af sprogbrugen. 31 Herudover analyseres samtaler (blandt andet transskriptioner af hverdagssamtaler) mellem folk som udtryk for en verden, som deltagerne egenrådigt skaber, og undersøgeren forsøger ikke at inddrage sin egen teoretiske forståelse i analysen. 32 Da diskurspsykologien og Faircloughs kritiske diskursanalyse deler mange lighedspunkter, for 26 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s. 30, f Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s. 34 og Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

15 eksempel analyse af konkrete tekster, vurderer jeg, at den kritiske diskursanalyse vil være mest anvendelig. Jeg har ikke haft tiden til gennemføre egentlige samtaler, deltagerobservation og feltarbejde, som diskurspsykologien lægger op til, og mit ærinde og fokus i dette speciale er ikke at undersøge, hvorledes den diskursive og sociale indretning i detaljen sætter grænser for identitet og handlemuligheder. Det andet fravalg er Laclau og Mouffes diskursteori. Laclau og Mouffe laver ikke selv detaljerede analyser af empiriske materialer, men beskæftiger sig mere med det abstrakte og overliggende (jf. kontinuummet i figur 1). 33 Begrundelsen er, at teorien er for abstrakt i forhold til den konkrete empiri, jeg ønsker at analysere, samt den diskursive og sociale kontekst, jeg ønsker at finde frem til. Her synes Faircloughs model at give flere konkrete analytiske redskaber. Man kan sige, at delelementer fra Laclau og Mouffes diskursteori faktisk bliver dækket af de diskursive praksisser, som Fairclough undersøger i sit andet niveau af den tredimensionelle analysemodel. Såfremt jeg vil ville have haft fokus på strukturen i diskurskonstruktionen, ville Laclau og Mouffes teori have været meget anvendelig. 2.4 Empirivalg Det er nu tid til at præsentere mit empiriske valg. Som nævnt i indledningen, er hovedkilden og casen, kronikken Er du mand nok til at være chef?. Kronikken blev første gang udgivet i fagbladet Danske Officerer, nr. 03/2012, den 4. april Det er en offentlig tilgængelig kronik, der er blevet gentrykt i sin fulde længde som internetudgave på flere skrevne mediers hjemmesider. 34 Kronikken udkom efter flere sager fra Afghanistan, hvor yngre militære førere var blevet frataget kommandoen i deres enhed, hjemsendt, og i enkelte tilfælde sigtet for at handlet uforsvarligt under kamphandlinger. Kritikken i kronikken går på, at den udsendte chef ikke har støttet op om den fører, som han har bemyndige opgaver til. Kritikken går yderligere på, at der ofte har været tavst fra den udsendte chef, når tingene gik galt under operationer. Den opbakning, der var kendetegnende for forholdet mellem chefen og den underlagte fører, syntes at forsvinde, når operationer gik galt og evt. fejl var begået. Denne situationsbestemte vekslen mellem støtte og manglende støtte, har været frustrerende for de yngre officerer. De hævder, at denne tendens har været stigende de senere år. Hommel-sagen 35 var det først tilfælde og efterfølgende er gentagelserne opstået med kortere og kortere interval. Det spektakulære ved kronikken Er du mand nok til at være chef? var dels den store mængde af medunderskrivende, og dels tidspunktet hvor kronikken blev udgivet. Det var 33 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Eksempelvis: Berlingske, den 4.april 2012; BT, den 5. april 2012; Politiken, den 4. april Hommel-sagen, som er opkaldt efter efterretningsofficeren Annemette Hommel, fandt sted maj 2005 juli 2006 på baggrund af hændelser i den danske lejr i Irak sommeren Hommel og fire militærpolitifolk tiltales for pligtforsømmelse ved ukorrekt behandling af Irakiske fanger. De tiltalte findes ved domsafsigelsen 12. januar 2006 delvis skyldige i anklagen, men fritages for straf. Dommen blev anket af de dømte, og den 6. juli 2006 afsagde Østre Landsret kendelsen alle de anklagede blev frifundet. Sagen har haft stor dansk mediedækning. 14

16 midt i en tid, hvor Forsvaret Auditørkorps var ved at forberede sager mod danske officerer på baggrund af hændelser i Afghanistan. Det ville formodentligt være svært for Hærens øverste ledelse ikke at reagere, idet der ikke blot var tale om en enkelt utilfreds officer, men en majoritet af udsendte førere med erfaringer fra udsendelser til Irak og Afghanistan. Med oprettelsen af en Facebook-gruppe (af en af hovedskribenterne af kronikken), voksede tilslutningen til kritikken af udøvelsen af ledelsesansvar af den udsendte chef fra de oprindelige 53 yngre officerer til 355 medlemmer pr. 1. maj Jeg vil, udover kronikken, også delvist trække på øvrige artikler, der har relevans til kronikkens emne, idet disse implicit eller eksplicit vil give forklaringskraft i forhold til diskurser eller intertekstualitet. Til trods for at det empiriske grundlag er forholdsvist smalt, vurderes det fuldt dækkende til at gennemføre en analyse, der besvarer problemformuleringen. Der vil være en skarp opdeling rent tidsmæssigt, mellem hvilke tekster der er skrevet henholdsvis før kronikken blev udgivet, og hvilke tekster der er kommet i kølvandet på kronikken. Rent empirisk ville det formentligt have tjent formålet godt at have gennemført en række fokusgruppeinterviews med både yngre udsendte førere samt tidligere udsendt chefer, for derved at få yderligere relevant materiale. Interviews er bevidst fravalgt, grundet den korte tid afsat til udarbejdelse af specialet. 2.5 Præsentation af kronikken. For at bibringe en læseren indsigt i kronikken, gengives nogle større uddrag nedenfor. 37 Den samlede kronikken er vedlagt som bilag 1. Kronikken er opbygget på følgende måde; indledningsvist fremsætter forfatterne problemet og påstanden om de mulige konsekvenser af dette. Herefter følger et midterafsnit, hvor forfatterne beskriver deres perception af ledelsesansvar, samt hvorledes forfatterne har oplevet manglende ledelsesansvar fra deres chefer. Slutteligt kommer forfatterne med en direkte appel til deres chefer, hvor cheferne ligeledes påmindes om deres ledelsesansvar. Nedenstående uddrag er udvalgt for at kunne eksemplificere kronikkens opbygning og indhold. Er du mand nok til at være chef? Forsvaret er i gang med at fratage førerne deres evne til at tage beslutninger under pres - med store konsekvenser for soldaternes tillid til førerniveauet og ikke mindst med øgede risici for personellets sikkerhed. (Side 1, linje 1-4) Som operativ officer har man altid handlet ud fra opfattelsen af, at man havde sin nærmeste chefs opbakning, hvilket har givet mod til handling. Hvert hold, der skal 36 Se bilag Kronikken er taget fra B.dk, onsdag den 4. april

17 udsendes til verdens brændpunkter, bliver sendt af sted med en formaning til alle soldaterne fra kommandochefen:»førere, pas på jeres soldater, og soldater, pas på jeres førere«. Sande ord, der burde gælde alle, men virkeligheden synes at vise, at efterlevelsen af dette mantra stopper ved kompagnichefen. (Side 1, linje 5-10) ( ) Der synes at have indsneget sig en tendens til, at førerpersonel med stolthed i stemmen proklamerer, at de selvfølgelig tager ansvar. Vi mener, at dette udsagn rummer en ikke uvæsentlig fejlopfattelse af begrebet ansvar i forhold til førerrollen. (Side 1, linje 31-33) Ansvar er ikke noget, man tager - det er noget, man har i kraft af sin grad og funktion. Du skal uddelegere opgaver til dit personel, men du kan aldrig uddelegere ansvar og aldrig frasige dig ansvaret over for dine soldater og dine dispositionsenheders opgaveløsning. Bruges formuleringen at tage ansvar, indikeres implicit et valg og derved også et fravalg, men det er hypotetisk at tale om et fravalg af ansvar for en operativ fører.[ ] (Side 1, linje 34-38) ( ) Det er afgørende for soldater, at de på alle niveauer kan stole på deres førere. Tillid, loyalitet og respekt er den lim, der på tværs af ansvarsområder og niveauer holder en militær enhed sammen, og hvis man reducerer føreransvaret til en kasket, der kan tages af og på efter forgodtbefindende, nedbrydes den langsomt, men uopretteligt.[ ] (Side 2, linje 6-9) Så chefer, stram op og vær jeres ansvar bevidst. I er ikke blevet chefer med personelansvar som et bump på vejen til en ekstra stjerne - I er chefer for at gøre en forskel og løse en opgave under ekstreme forhold. Så bak op om de førere, I selv har uddannet, og som løser den opgave, I har givet dem, også når det bliver svært. (Side 3, linje 3-6) 2.6 Analysestrategi og analyseramme Diskursteori som metode og analyseværktøj, betyder noget helt særligt i konstruktivismen. Her enkelt tilgang har sin egen specifikke teori og metode. Idet den kritiske diskursanalyse er valgt, betyder det at der må træffes nogle valg og fravalg. Dette er delvist gjort i de to foregående afsnit. Når jeg vil foretage en diskursanalyse over kronikken Er du mand nok til at være chef?, så er det ikke mit mål at komme bag om diskursen. Det ville bryde med det videnskabsteoretiske skel mellem eksistens og væren. 38 Jeg vil ikke forsøge at finde ud af, hvad skribenterne i virkeligheden mener, når de skriver som de gør. Der sigtes ikke mod en kortlægning af det faktisk skete, bag om diskursen. Dette ville være i strid med 38 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

18 diskursanalysens egentlige ærinde. 39 Det betyder, at det er de diskurser der trækkes på, og det faktisk skrevne ord, der arbejdes med. Jeg vil med andre ord undersøge, hvilke udtryk forfatterne anvender og hvilke diskurser om ledelsesansvar de trækker på. Hermed kan det analyseres frem til hvad en given diskurs er og dermed også hvad den ikke er. Det er min hensigt at forsøge at synliggøre potentielle konsekvenser, som italesættelsen kan have for forholdet mellem chefer og fører i hæren. Dette vil naturligvis altid kun være mulige konsekvenser, idet jeg ikke vil kunne påvise en 100% sikker konsekvens. Faircloughs kritiske diskursanalyse vil ligeledes kunne anvendes til de øvrige niveauer, ved hjælp af den tredimensionelle analysemodel; tekst, diskursiv praksis og social praksis. Jeg vil se nærmere på den diskursive praksis, der i dette tilfælde omhandler den bestemte institution: Hæren. Via syv af Faircloughs analysepunkter, vil jeg analysere kronikken, samt den interdiskursivitet der anvendes. Den diskursive praksis er gensidigt afhængig af den brede sociale praksis, som jeg vil definere som ledelseskulturen i forsvaret, samt samfundets opfattelse af hæren. Dette danner rammen for diskursanalysen af den konkrete tekst kronikken. På det tekstnære område vil jeg, med en række af Faircloughs redskaber 40, give indblik i de måder, hvorpå teksten behandler de begivenheder og sociale relationer i diskurserne, og dermed hvorledes bestemte versioner af virkeligheden konstrueres. Formålet er, at få lagt en yderligere nuance over analysen, ved at behandle sammenkoblingen og interaktionen mellem de tre elementer. Figur 2: Analysestruktur 39 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Genre, social begivenhed, difference, modalitet, diskurser, intertekstualitet og antagelser. 17

19 2.6.1 Analysemetode Jeg har valgt den kvalitative metode, fordi jeg er interesseret i at undersøge specifikke betydningssystemer, meningsskabelse og sociale konstruktioner. Da diskursanalysens præmis om, at kvantitative undersøgelser ikke er egnet til dette formål, idet diskursanalyser behandles som isolerede og selvstændige fænomener og ikke som en del af den større kontekst de er blevet til i, vil denne metode udelukkes. Jeg har valgt en arbejdsmetode, hvor analysen af tekstmaterialet først og fremmest baserer sig på min problemformulering og mine arbejdsspørgsmål. Dette gøres ved hjælp af Faircloughs tredimensionelle analysemodel i kapitel 3, samt Faircloughs analysepunkter, der operationaliseres i kapitel 4. Derefter følger selve analysen, for endeligt at kunne føre frem til konklusionen og besvarelsen af den egentlige undren i problemformuleringen. 2.7 Validitet, reliabilitet og repræsentativitet Validiteten dækker over relevans og gyldighed. Hermed menes den sammenhæng, der bør være mellem anvendt teori og anvendt empiri. I dette speciale anvendes socialkonstruktivismen, herunder Faircloughs kritiske diskursanalyse, til at analysere en kronik. Socialkonstruktivismen bekender sig til, at verdenen er et menneskeskabt sprogbillede og derfor består opgaven i at fremdrage menneskers skildringer af, hvordan de opfatter verdenen. 41 Diskursanalysen har netop til hensigt, at belyse disse sociale konstruktioner, som sproget opbygger. Idet problemformuleringen i dette speciale netop ønsker at undersøge den skrevne sprog og de mulige konsekvenser dette måtte have, vurderes validiteten mellem anvendt teori og empiri både relevant og gyldig. Reliabilitet dækker over, hvor præcis og sikker empirien er. Idet dette speciale er en diskursanalyse af en kronik, giver det ikke så meget mening at vurdere, hvor præcis og sikker empirien er. Naturligvis skal det ud fra et troværdighedskriterium gerne bekræftes, at forfatterne til kronikken reelt har en viden og indsigt i hvorledes ledelsesansvaret i hæren udøves, hvis legitimiteten ønskes undersøgt. Dette kan bruges til at undersøge troværdigheden, men fortæller intet om reliabiliteten. Idet samtlige forfattere og medunderskrivere på kronikken er hærofficerer med minimum en udsendelse bag sig, må denne del af troværdigheden kunne accepteres. Hvorvidt udsagnene er præcise og sikre i kronikken, kan ikke umiddelbart vurderes. Det er i sagens natur de 53 officerers perception af, noget de har oplevet. Man kan ikke rigtig vide, på hvilket grundlag og med hvilken motivation de 53 er underskrivere. Man ved blot, at de er hærofficerer og har været udsendte og at de er villige til at underskrive kronikken. Derudover må jeg antage, at de kan have meget forskellige erfaringer, og grunde til at underskrive kronikken. 41 Riis, Ole; Samfundsvidenskab I praksis Introduktion til anvendt metode, 2005, s

20 Repræsentativiteten dækker over hvor bredt et udsnit af den givne gruppe der repræsenteres gennem empirien. At tale om repræsentativitet i forhold til en diskursanalyse er dybest set irrelevant. Dette begrundes med, at diskursanalyse ikke er en kvantitativ undersøgelse. Herudover er jeg ikke interesseret at måle på hvorvidt skribenterne taler for sig selv eller på vejene af flere. Det er det skrevne ord og teksten der analyseres på. Dermed har det ingen betydning om forfatterne udelukkende repræsenterer sig selv eller samtlige officerer i hæren. 19

21 3. Teori Dette kapitel har til formål at gå i dybden med Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse. Kapitlet skal give indsigt i Faircloughs teoretiske begreber, herunder introduktion til den tredimensionelle analysemodel. Jeg vil afslutningsvist kritisere Faircloughs model. 3.1 Fairclough kritisk diskursanalyse I punkt giver en kortere teoretisk præsentation af den kritiske diskursanalyse. Idet Faircloughs teori og model vil være genstand for anvendelse i analysen, følger hermed detaljeret gennemgang. Norman Faircloughs kritiske diskursanalyse tager udgangspunkt i, at ændringer i sproget er kædet sammen med samfundsmæssige forandringer. Faircloughs formål med den kritiske diskursanalyse er, at kombinere kritisk tekstanalyse med social teori til forståelse af disse forandringsprocesser Diskursbegrebet Idet Faircloughs forståelse af diskurs afviger fra øvrige tilgange, synes det vigtigt kort at behandle dette begreb. Fairclough anvender begrebet diskurs på to forskellige måder. Den ene er en abstrakt brug af navneordet som sprogbrug som social praksis. Den anden forståelse er en måde at tale på, der giver betydning til oplevelser ud fra et bestemt perspektiv (altså hvor en diskurs adskilles fra øvrige diskurser). Under gennemgangen af den kritiske diskursanalyse i punkt 2.2.2, var jeg inde på nogle af fællestrækkene. Her blev det belyst, at Fairclough adskiller sig fra f.eks. Laclau og Mouffe i forhold til diskursbegrebet. Fairclough mener nemlig, at diskurser både konstituerer den sociale verden og konstitueres af andre sociale praksisser. 45 Det er jf. Jørgensen og Phillips centralt i Faircloughs forståelse, at diskurser står i et dialektisk forhold til andre sociale dimensioner. 46 For at kunne forstå den sociale praksis, er det derfor ikke tilstrækkeligt, at fokusere på selve teksten og diskursanalysen, men der må også ses på de sociale begivenheder, der omkredser diskursen. Jeg vil vende tilbage til dette under pkt Tekstorienteret diskursanalyse Med formålet at forstå sammenhængen mellem sproglige og samfundsmæssige forhold, har Fairclough forsøgt at sammenkoble tre traditioner med hinanden: 47 Tekstnær/lingvistisk analyse 42 Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s

22 Makrosociologisk analyse af social praksis i relation til sociale strukturer Mikrosociologisk syn på social praksis på baggrund af commonsense Fairclough nøjes på denne måde ikke kun med at foretage en tekstanalyse i sin kritiske diskursanalyse, men anlægger derimod et tværfagligt perspektiv, hvor han kombinerer den tekstnære analyse med social forståelse på både mikro- og makroniveau, for på den måde at nå frem til en forståelse af sociale processer. Fairclough mener, at der er to grundlæggende forhold i den samlede diskursanalyse, der leder frem til konklusionen. For det første er det den deskriptive procedure af teksten, og for det andet er det den fortolkende procedure af den sociale praksis. 48 Hermed ses koblingen til problemformuleringen, idet spørgsmålet om italesættelsen af ledelsesansvar og spørgsmålet om hvilke diskurser, der er i kronikken knytter sig til den deskriptive procedure og på spørgsmålet om mulige konsekvenser i forholdet mellem chef og fører, er det den fortolkende procedure der anvendes. Med udgangspunkt i dette introducerer Norman Fairclough en tredimensionel analysemodel, som vil blive beskrevet i de følgende afsnit Den tredimensionelle analysemodel Faircloughs analysemodel danner grundlaget for analysen i specialet. Figur 3: Faircloughs tredimensionelle analysemodel Idet tekst, diskursiv praksis og social praksis står i et gensidigt forhold med hinanden, er det ikke muligt, blot at tage udgangspunkt i teksten for at forstå en social sammenhæng. Man er nødt til at analysere de tre dimensioner i forhold til hinanden. Analysen af en kommunikativ begivenhed 49 indebærer jf. Jørgensen og Phillips følgende: 48 Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s Kommunikativ begivenhed et tilfælde af sprogbrug som fx en avisartikel, en film, en videooptagelse, et interview eller en politisk tale. Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

23 diskurser og genrer, som artikuleres i produktionen konsumptionen af teksten (den diskursive praksis niveau); deres lingvistiske opbygning (tekst-niveau); og overvejelser omkring hvorvidt den diskursive praksis reproducerer eller omstrukturerer den eksisterende diskursorden, og hvilke konsekvenser det har for den bredere sociale praksis (den sociale praksis niveau). 50 Første dimension introducerer teksten, tredje dimension introducerer de samfundsmæssige påvirkninger, og ved hjælp af anden dimension i analysemodellen diskursiv praksis skabes bindeleddet mellem de to dimensioner. Fairclough præsenterer tolv analysepunkter 51, hvoraf fem: genre, udvekslinger & grammatisk stemning, stil, intertekstualitet & semantiske og grammatiske relationer beskæftiger sig med den tekstuelle dimension og syv sidste; social begivenhed, difference, antagelser, diskurser, repræsentation af sociale begivenheder, modalitet og evaluering beskæftiger sig med den diskursive praksis. Den sociale kontekst vil være overliggende, og vil præge tekst og diskurs. Det anses ikke for nødvendigt, at anvende samtlige analysepunkter i en analyse, men derimod kan der udvælges de redskaber, der belyser de mest centrale lingvistiske træk i den pågældende tekst. Det vil med andre ord være afhængigt af, hvad der ønskes undersøgt. 52 Denne antagelse understøttes af Jørgensen og Phillips der opfordrer til, at man selv kan og bør opstille sin egen analyseramme. 53 Herudover giver Norman Fairclough selv sin egen billigelse til at sammensætte ens egen unikke analyseramme, med ordene: What follows is not to be regarded as a blueprint, as there is no set procedure for doing discourse analysis; people approach it in different ways according to the specific nature of the project, as well as their own views of discourse. 54 I nedenstående afsnit følger en uddybende præsentation af modellens tre dimensioner og deres indbyrdes forhold til hinanden Tekst I denne dimension er selve teksten i centrum. Det primære fokus er rettet mod sprogformer, men der beskæftiges sig også med produktions- og konsumptionsprocesser 50 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Denne antagelse tages ud fra Norman Faircloughs egne eksempler på kritisk diskursanalyse, hvor kun dele af analysepunkterne anvendes. Fairclough, Norman; Kritisk diskursanalyse en tekstsamling, 2008, s på dansk af Elisabeth Halskov Jensen, Hans Reitzels Forlag. 53 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s

24 (diskursiv praksis). 55 Dermed er der en sammenblanding mellem de to niveauer. Når Fairclough alligevel definerer de to niveauer som separate, findes forklaringen i hvor fokus i analysen placeres. Faircloughs anvendelse af de to forskellige niveauer, hænger sammen med at tekst primært fokuserer på teksten egenskaber, hvor diskursiv praksis er rettet mod mening. Tekst er med andre ord en meget tekstnær og teknisk dimension. Tekstanalyse opstilles under fire kategorier; ordvalg, grammatik, kohæsion og tekststruktur. 56 Ordvalg omhandler de individuelle ord. Grammatik behandler ordenes sammensætninger til ledsætninger og hovedsætninger. Kohæsion handler om hvorledes ledsætninger og hovedsætninger forbindes, og tekststruktur handler om de mere overordnede organiserende egenskaber ved tekster. 57 Fairclough arbejder med et multifunktionelt syn på tekster. Det betyder, at enhver tekst altid har tre hovedfunktioner: en ideationel, en interpersonel og en tekstuel. Den ideationelle funktion omhandler begrebsliggørelse, videns- og betydningssystemer. Den interpersonelle beskæftiger sig med sociale relationer og identiteter. 58 Den sidste funktion, den tekstuelle, beskæftiger sig med, hvorledes navngivningen af processer, relationer m.v. gennemføres. Som det fremgår, kan det altså være svært at definere, hvor grænsen mellem tekst og diskursiv praksis er, og man kan ikke arbejde med tekst, uden at berøre de øvrige dimensioner. Et eksempel er, at Fairclough arbejder med begrebet intertekstualitet. I den diskursive praksis dimension, betyder dette, at man undersøger hvilke øvrige diskurser og genrer en tekst trækker på. I den tekstuelle dimension vil analysen være rettet med de formelle teksttræk, der er med til at skabe intertekstualitet. Den lingvistiske analyse er dermed beskrivende, hvorimod intertekstuel analyse er mere fortolkende Diskursiv praksis Anden dimension i Faircloughs tredimensionelle analysemodel er den diskursive praksis. Dimensionen har med tekstproduktion- og tekstkonsumptions-processerne at gøre. 60 Dette betyder, at man på dette niveau begynder at fokusere på italesættelsen af en kommunikativ begivenhed. Fairclough ser den diskursive praksis som medierende mellem den tekstuelle og den sociokulturelle praksis. 61 Jørgensen og Phillips tolker i deres bog sammenhængen mellem niveauerne på følgende måde: 55 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Discourse and Social Change, 1992, s Ibid. 58 Fairclough, Norman; Kritisk diskursanalyse en tekstsamling, 2008, s.125 på dansk af Elisabeth Halskov Jensen, Hans Reitzels Forlag. 59 Fairclough, Norman; Kritisk diskursanalyse en tekstsamling, 2008, s.129 på dansk af Elisabeth Halskov Jensen, Hans Reitzels Forlag. 60 Fairclough, Norman; Kritisk diskursanalyse en tekstsamling, 2008, s.126 på dansk af Elisabeth Halskov Jensen, Hans Reitzels Forlag. 61 Fairclough, Norman; Kritisk diskursanalyse en tekstsamling, 2008, s.127 på dansk af Elisabeth Halskov Jensen, Hans Reitzels Forlag. 23

25 Det er således kun gennem den diskursive praksis, hvor mennesker bruger sproget for at producere og konsumere tekster at tekster former og formes af den sociale praksis. 62 Den diskursive praksis varierer meget fra tekst til tekst, idet tekster produceres på forskellige måder. Derfor skal hver tekst forstås i den kontekst, den er skrevet i. Herudover er det vigtigt for analysen af den diskursive praksis, at man sætter sig ind i afsenderens intention, interesse og værdier. Med andre ord er forfatterens position væsentlig for forståelsen af den diskursive kontekst Social praksis Den sidste dimension i den tredimensionelle analysemodel er den sociale praksis. Analysen af den sociale praksis kan ske på forskellige abstraktionsniveauer ud fra den enkelte kommunikative begivenhed. Dette kan f.eks. være den situationelle kontekst, den institutionelle kontekst eller slutteligt den kulturelle kontekst. 63 Disse tre lag kan alle give forklaringskraft til en given social begivenhed. Den kommunikative begivenhed kan jf. Fairclough konstituere og rekonstituere de tre lag kontinuerligt. Dette underbygger Faircloughs pointe om, at diskurser både er konstituerende og konstitueret. Der er altså en vekselvirkning mellem den sociale praksis og diskursen. Faircloughs tilbyder endnu tre aspekter, der kan indgå i den sociokulturelle dimension i en kritisk diskursanalyse. Det er henholdsvis et økonomisk, en politisk (begge med et fokus på magt og ideologi) og slutteligt et kulturelt (der fokuserer på værdier og identitet). 64 Jeg vil i dette speciale lægge mit fokus på de tre kontekster (situationel, institutionel og kulturel), og vil i forbindelse med aspekterne fokusere på det kulturelle, idet jeg ønsker at undersøge de værdier der ligger i fænomenet ledelsesansvar. 3.2 Kritik af Fairclough Den kritiske diskursanalyse har naturligvis nogle svagheder, der retfærdigvis skal belyses. Jeg deler Jørgensen og Phillips kritik, når de angiver, at der først og fremmest ikke gives nogle konkret bud på, hvorledes og hvilken/hvilke sociale teorier der kan anvendes til at analysere social praksis. 65 Derudover virker det uklart, hvor meget social analyse der er tilstrækkelig, for at kunne vide sig sikker på et argumenteret udfald. Den kritiske diskursanalyse styrke er efter min mening også dens svaghed. Med dette menes, at den på en gang er meget givende i forhold til den konkrete tekst og giver klare analysepunkter og således bliver yderst håndgribelig. Men på den anden side tabes noget af den overliggende struktur og bredde som f.eks. Laclau og Mouffes diskursteori bidrager med. 62 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Kritisk diskursanalyse en tekstsamling, 2008, s.130 på dansk af Elisabeth Halskov Jensen, Hans Reitzels Forlag. 64 Ibid. 65 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s

26 Slutteligt kan det være vanskeligt, at vurderer hvornår noget er en diskursiv praksis eller en social praksis. Fairclough argumenterer for, at diskurser både er konstituerende for noget og ligeledes konstitueres af andet. Den tredimensionelle analysemodel lægger op til at der er en niveaudeling, men snitfladen er vanskelig at erkende. Konfronteret med denne kritik, svarede Norman Fairclough på et Ph.D seminar på Københavns Universitet, at Løsning på problemet var, ikke at betragte det diskursive og det sociale praksis niveau skarpt adskilt. Frem for at placere forskellige fænomener, på et af niveauerne skal man nærmere se på de diskursive og sociale aspekter af analyseområdet. Adskillelsen bliver således ikke en distinktion i virkeligheden, men nærmere et redskab til analytisk fokus. 66 Dette svar giver dog ikke rigtigt nogen forklaringskraft til, hvor sondringen mellem det diskursive og ikke-diskursive ligger. 66 Christiansen, Rasmus K. et al.: 25

27 4. Analysemodel Kapitlet har til formål at beskrive, hvorledes jeg vil operationalisere Faircloughs tredimensionelle analysemodel. Fairclough tilbyder nogle anvendelige analysepunkter, der er præsenteret i hans bog Analysing Discourse fra Fairclough opstiller en række analysepunkter, der leder frem til, at de tre dimensioner 67 kan undersøges. Kapitlet fokuserer på de konkrete analysepunkter, der efterfølgende vil blive anvendt i analysekapitlet. Jeg vil starte med at præsentere de tolv analysepunkter og herefter vil jeg gå i dybden med de punkter, jeg mener der er relevante for min analyse af kronikken Er du mand nok til at være chef?. Figur 4: Faircloughs samlede analysepunkter Ovenstående figur er en visualisering Faircloughs tolv analysepunkter. 68 Som det tidligere er beskrevet i punkt 3.1.3, angiver Fairclough ikke en rigid og lineær rækkefølge, der skal følges. Afhængigt af hvad der er analysens fokus, vil nogle punkter være mere relevante end andre. Jeg har udvalgt syv punkter, som jeg vurderer, giver den bedste forklaringskraft i forhold til problemformuleringen. Jeg har i forarbejdet til denne analyse været inde at bearbejde samtlige tolv punkter, for at kunne foretage en bevidst udvælgelse. Fravalget af de tre punkter: Udvekslinger, sproglige funktioner & grammatik, Stil og Semantiske & grammatiske relationer er foretaget, idet disse udelukkende eller hovedsageligt fokuserer 67 Tekst, diskursiv praksis og social praksis. 68 Fairclough, Norman: Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s

28 på det tekstuelle og tekstens struktur. Da mit sigte i dette speciale er, at undersøge de diskursive og sociale praksisser, vurderer jeg, at de øvrige punkter vil give en dybere indsigt i indholdet og betydningen af kronikken. Fravalget af punktet Repræsentation af sociale begivenheder er fravalgt, idet dette vil blive behandlet under punktet Sociale begivenheder samt Difference. Disse to punkter omhandler ligeledes repræsentationen af aktører samt relationen mellem disse. Evalueringen er fravalgt, idet jeg under såvel Diskurser og Modalitet vil komme ind på værditilskrivningen. I de følgende afsnit vil jeg kort præsentere de syv analysepunkter, herunder de analysespørgsmål, jeg senere vil anvende i analysekapitlet af den konkrete kronik. Tyngdemæssigt vil analysepunktet Diskurser have prioritet i analyse. 4.1 Sociale begivenheder Fairclough beskriver, at tekst er den del af en social begivenhed: Mennesker agerer og interagerer ved hjælp af tale eller tekst ved sociale begivenheder. 69 Dette kobler sig på Faircloughs forståelse af social praksis, idet sammenhængen mellem sociale strukturer, altså det der er muligt, og sociale begivenheder, altså det er faktisk sker, medieres af sociale praksisser. 70 Idet Fairclough argumentere for, at sociale begivenheder også har et ikke-sprogligt udtryk 71, må der således anvendes redskaber, der ser udover det rent sproglige. Det er med andre ord nødvendigt, at der analyseres på den omkringliggende kontekst, for at finde mening med det sproglige. For at finde en analyseramme der kan favne dette, opstilles der følgende kontekster til analysen: - Den situationelle kontekst - Den institutionelle kontekst - Den politiske, sociale og kulturelle kontekst 4.2 Genre En genre er anvendelse af sprog, som er forbundet med og konstituerer en del af en bestemt social praksis. 72 En tekst kan være opbygget over en enkelt genre, eller den kan skifte mellem flere genrer. Fairclough benævner dette fænomen genremix. 73 Dette betyder, at en tekst gennemgår et eller flere stilskifter. Eksempelvis kan en tekst både benytte sig af interviews, statisktikker og reportage. Præcisionen af de enkelte genrer, har det formål, at teksten formel bliver defineret. Genremix og rekontekstualisering 74 kan påvise, hvilke øvrige diskurser og genrer forfatteren vælger at inddrage og benytte. Dette 69 Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s. 34 og Hvorledes elementer fra en social praksis bliver anvendt i en anden kontekst (Fairclough: 2003, s. 222). 27

29 kan fortælle noget om hvilken retning forfatteren ønsker at præsentere teksten. Faircloughs sidste punkt vedr. genre er karakteristika. Karakteristika opdeles i tre underpunkter: aktivitet, sociale relationer og kommunikationsteknologi. Aktivitet henfører til hvad folk laver (diskursivt). 75 Den sociale relation refererer til hvilken form for interaktion der konstitueres mellem individer 76 og teknologi undersøger, hvilke metode de anvender til at kommunikere. 77 Genre sammenfattes til følgende analysepunkter: 78 - Genrebestemmelse - Genremix og rekontekstualisering - Generisk struktur - Karakteristika (aktiviteter, sociale relationer og kommunikationsteknologi) 4.3 Difference Difference omhandler forskellighed mellem den aktuelle tekst og øvrige tekster. Dermed har dette punkt en tæt kobling til analysepunktet: Antagelser, hvor disse vil reducere differencen, ved at vedkende sig fælles og delte antagelser. 79 I tekster hvor forfatteren tager afstand fra øvrige stemmer, vil der modsat være en høj grad af difference. Fairclough mener, at der såvel i social begivenhed og interaktion som i tekster, er en grad af difference. 80 Analysepunktet anvendes dermed til at klarlægge dén sociale afstand forfatteren lægger til andre sociale begivenheder og diskurser. For at kunne bestemme graden af difference i en tekst, opstiller Fairclough fem punkter til at erkende differencen: 81 - Åbenhed, accept eller anerkendelse af difference stemmer imellem - En betoning af difference ved at fremhæve konflikt og uenighed - Et forsøg på at overvinde eller læse difference stemmer imellem - En fokusering på enighed, meningssammenfald m.v. - En skabelse af konsensus, en normalisering og accept af forskelle i magtforhold 75 Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Ibid. 81 Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s

30 4.4 Intertekstualitet Intertekstualitet er relationen mellem den konkrete tekst og andre tekster, samt forekomsten af elementer fra øvrige tekster i den aktuelle tekst. 82 Disse forekomster benævner Fairclough stemmer 83 og analytisk er det interessant at se, hvilke stemmer der er inkluderet og hvilket der er ekskluderet. Dette vil pege på hvilken diskursiv samt social praksis der trækkes på, samt i hvor høj grad der er enighed eller uenighed omkring det aktuelle emne. Slutteligt præsenterer Fairclough begrebet: rapportering. Fairclough peger på to typer rapportering; direkte og indirekte. Direkte rapportering er i form af citater fra øvrige tekster. Indirekte rapportering foretages via genfortællinger og referencer fra øvrige tekster. 84 Dette leder frem til tre analysepunkter, der kan fortælle noget om intertekstualiteten i diskursen og den sociale kontekst i teksten: 85 - Andre relevante tekster som er inkluderet eller ekskluderet - Andre stemmer i teksten - Direkte eller indirekte rapportering 4.5 Antagelser Som overskriften indikerer, drejer dette analysepunkt sig om, hvad forfatteren antager at modtageren har et forhåndskendskab til. Fairclough mener, at det er nødvendigt for et samfund, at der er en grad af delt viden, som kan tages for givet. 86 Herudover er der en anden side af antagelser. De kan have en social magt, og dermed være med til at forme og dominere holdninger i en ønsket retning. Indenfor politisk ideologi er dette særligt fremtrædende. Fairclough skelner mellem tre typer antagelser: 87 de eksistentielle antagelser, der omfatter, det der eksisterer. De propositionelle antagelser, der omfatter, det er rent faktisk er og vil komme. Den sidste kategori antagelser er værdiantagelser. Værdiantagelser omhandler alt det er godt og ønskværdigt. Fra et analytisk perspektiv er det interessant, at analysere hvilke antagelser forfatteren opstiller. Nogle antagelser vil være implicitte og tilkendegiver en fælles social praksis med læseren. Andre antagelser vil forfatteren forsøge at påvirke læseren med, for at formidle sit synspunkt bedst muligt. Med denne baggrundsviden opstiller Fairclough følgende analysepunkter: 88 - Eksistentielle antagelser, propositionelle antagelser og værdiantagelser - Ideologiske antagelser 82 Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s

31 4.6 Diskurser Fairclough definerer diskurs som en måde at repræsentere forskellige aspekter af verden på. Den repræsenterer de forskellige processer, relationer, strukturer, følelser, værdier og den sociale verden. 89 Diskurser konstituerer dele af de ressourcer mennesker investerer i relation til andre mennesker. I kraft af menneskers diversitet og opfattelser, er der naturligvis også forskellige diskurser og måder at anskue verden på. Dette kalder Fairclough diskursorden. 90 En tekst kan indeholde forskellige diskurser. Dette fænomen kalder Fairclough interdiskursitivtet. 91 Analysepunkt skal tjene til, at identificere de forskellige diskurser, der bliver repræsenteret i teksten. Analysen skal sige noget om, hvorledes forfatterens verdensanskuelse er opbygget. Fairclough påpeger, at der er to måder man kan identificere diskurser i en tekst på: 92 1) Identificering af hovedtemaer og overordnet verdensanskuelser og 2) Identificering af specifikke perspektiver og vinkler som repræsenteres gennem teksten. Dette kan være ordvalg og meningssammensætninger. Herudover kan diskurser ligeledes jf. Fairclough blive identificeret og kategoriseret gennem metaforer. 93 Fairclough opstiller tre analysepunkter, der er med til at identificere diskurser og de dertilhørende verdensopfattelser: 94 - Hvilke diskurser forekommer - Hvordan kan disse karakteriseres - Eksplicitte karakteristika (f.eks. ordvalg og metaforer) 4.7 Modalitet Jørgensen og Philips skriver i deres bog, at modalitet betyder måde og analyse af modalitet fokuserer på forfatterens grad af tilslutning (affinitet) til en given sætning. 95 Hvilken modalitet der fra forfatterens side vælges, har konsekvenser for diskursens konstruktion både af sociale relationer og af videns- og betydningssystemer. En type modalitet er sandhed. 96 Dette kunne f.eks. være: Brystkræft dræber en fjerdel af de personer den rammer. Her fremstilles denne viden som sand og uomtvistelig, mens sætningen: Op til en fjerdel af personer der rammes af brystkræft kan dø opstilles med en højere grad af tvivl og usikkerhed. En anden type modalitet er tilladelse. Forfatteren sætter læseren i en position, hvor denne kan træffe et valg 97 : Man behøver ikke at gå i 89 Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Ibid. 30

32 bad efter idræt. En sidste type modalitet er intonation. 98 Denne type udtrykker hvorledes forfatteren modererer en sætnings påstand og dermed udtrykker tilslutning til den. Dette kan f.eks. gøres ved at bruge ord som lidt, lav, mindre, måske 99. Hovedformålet bag modalitet er således, at danne sig et indtryk af identiteten bag udsagnet, og i hvor høj en grad forfatteren tilslutter sig omverdenen (den sociale praksis) og hvorvidt et emne er sandt og nødvendigt. Jf. Fairclough så vil det som en forfatter tilslutter sig i en tekst, vise en væsentlig del om, hvorledes forfatteren identificerer sig selv. 100 Der kan med andre ord skabes en viden om forfatteren gennem teksten. Fairclough benytter sig af to modaliteter: epistemisk modalitet og deontisk modalitet. 101 Epistemisk modalitet knytter sig til vidensudvekslinger og graden af sandhed til disse. 102 Deontisk modalitet knytter sig derimod til aktivitetsudvekslinger, og graden af nødvendighed for tilslutning. 103 Fairclough angiver følgende analysepunkter til at undersøge modaliteten i en tekst 104 : - Epistemisk modalitet (hvor stor sandhedsværdi tillægger forfatterne deres udsagn?) - Deontisk modalitet (hvor stor nødvendighed og vigtighed tillægger forfatterne deres udsagn?) - Graden af engagement i udsagnene (høj, middel eller lav) 98 Jørgensen, Marianne Winter og Phillips, Louise; Diskursanalyse som teori og metode, 1999, s Ibid. 100 Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s Fairclough, Norman; Analysing Discourse textual analysis for social research, 2003, s

33 5. Analyse Kapitlets formål er, at analysere kronikken ved hjælpe af de operationaliserede punkter fra Faircloughs analysemodel, som beskrevet i forrige kapitel. Herved søges at udlede delkonklusioner, der kan give forklaringskraft til problemformuleringen. 5.1 Social begivenhed Med et ønske om at analysere den sociale praksis, vil jeg i det følgende afsnit med et lingvistisk udgangspunkt, foretage en analyse af den sociale kontekst. Den situationelle kontekst Figur 5: Social begivenhed Kronikken blev forfattet af en mindre gruppe officerer på kaptajns- og premierløjtnantsniveauet. Officererne kendte hinanden gennem tidligere og nuværende officersuddannelser og gennem den organisatoriske struktur i Hæren. For at kronikken og kritikken skulle få mere tyngde bag sig, valgte gruppen af forfattere, at kontakte øvrige officerskollegaer fra forskellige regimenter og myndigheder i hæren, for at bede om deres input og tilkendegivelse til indholdet af kronikken. De medunderskrivende var officerer med missionserfaring fra Irak og/eller Afghanistan. Dermed blev legitimiteten af indholdet forøget, dels ved den rent kvantitative forøgelse og tjenestemæssige bredde af underskrivere og dels ved den kvalitative opbakning qua missionserfaring, status og anciennitet blandt medunderskriverne. Den institutionelle kontekst Den institutionelle kontekst spiller også en rolle for kronikkens udformning. Først og fremmest er der mediet, som forfatterne valgte. Gruppen af unge officerer valgte, at sende kronikken til Forsvarets største fagblad Danske Officerer, der varetager størstedelen af danske officerers faglighed som medie. Det er et værnsfælles magasin, der udkommer seks gange årligt med et gennemsnitligt oplag på 6500 pr. gang. 105 Valget af netop Danske Officerer har ikke været tilfældigt. Til trods for at det udelukkende var hærofficerer, der havde været medforfattere og medunderskrivere til kronikken og at 105 Kilde: HOD hjemmeside; 32

34 indholdet principielt kun omhandlede hær-specifikke problemområder, blev et værnsfælles medie valgt. Hæren har sit eget fagblad Kentaur som udgives og redigeres af Hærens Kampskole. Kentaurs oplæg er på knapt 1000 pr. gang og udgives mellem fire og fem gange årligt. 106 Dermed er Kentaurs berøringsflade 6 gange mindre end Danske Officerer. Alene størrelsen af målgruppe og potentielle modtagere kunne være et argument for valget af Danske Officerer. Herudover kunne der være noget generelt over problematikken vedr. forholdet mellem chef og underlagt fører, der havde et mere universelt tema over sig. Således kunne også de øvrige værns officerer blive delagtiggjort. Forfatterne kunne også have valgt et landsdækkende medie, f.eks. Jyllandsposten eller Berlingske og dermed både henvende sig til øvrige officerer og den øvrige befolkning. Det må antages, at denne option blev fravalgt, idet det ville kunne blive anset som værende illoyalt overfor den gruppe af officerer der blev kritiseret. Desuden har været en generel kritik fra blandt andet hærens ledelses over, at kritiske udtalelser der angik indre anliggender i for stor stil blev udbasuneret i offentlige medier, i stedet for at blive behandlet i interne kommunikationsfora. Ved at sende kronikken til Danske Officerer, ville gruppen stadig kunne argumentere for, at kritikken blev holdt inden for egne faglige medier. Forfatterne har antageligvis vidst, at den nationale presse hurtigt ville kunne få adgang til kritikken, idet det er frit for alle personer at abonnere på fagbladet. Det må forventes, at et flertal af forsvarspolitiske journalister fra de større medier abonnerer på fagbladet. De politiske, sociale og kulturelle kontekster Forud for udgivelsen af kronikken, har der været et stigende antal sager i hæren, hvor yngre officerer har været frataget kommandoen over deres folk og er blevet hjemsendt fra missionen i Afghanistan. I nogle tilfælde er de efterfølgende blevet sigtet for mulige strafbare forhold i missionsområdet. Den stigende frustration over nogle af disse forhold, har været startskuddet til kronikken. Indeholdt i denne frustration er forundringen over, at de hjemsendte officerer ikke får nogen form for opbakning fra deres chefer. Den kulturelle kontekst i hæren har qua missions hårdhed ligeledes sat sit præg på hæren. En udpræget kriger-mentalitet synes at have udviklet sig, særligt blandt de yngre officerer der jævnligt har været i direkte kamphandlinger med Taliban i et oprørsmiljø. Dette kampmiljø afviger væsentligt fra et traditionelt kampmiljø. Den kulturelle forandring har muligvis været med til skabe en kløft mellem de officerer der rent fysisk kæmper kampe mod fjenden, og de officerer der er placeret på en mere behørig afstand til kampene og har en anden perception i forhold til krigsførelse. Rent politisk og samfundsmæssigt har Danmark med sin deltagelse i dels Irak-krigen og senest med indsatsen i Afghanistan, åbnet op for et emne, der berører den danske befolkning. Frem til nu har krigen i Afghanistan kostet 43 soldater livet og under Irak-krigen måtte 8 danske soldater lade livet. 107 På trods af en 106 Telecom 22. marts 2013 med redaktøren af Kentaur, Bo Klinge. 107 Politiken, 3. januar 2013; Dansk jægersoldat dræbt i Afghanistan. 33

35 række positive resultater, heriblandt opbygningen og uddannelsen af de lokale sikkerhedsstyrker, genopbygning af infrastruktur, udvidet menneskerettigheder m.v., bliver disse resultater ofte overset grundet tabstallene. Omtalen i pressen påvirker naturligvis befolkningen. Derudover kom pressens omtale af flere sager, hvor danske officerer var blevet sigtet grundet forhold i Afghanistan. Det kan opsummerende konkluderes, at der i en social forståelse har udviklet sig en perceptionskløft ift. begrebet kamp og krig, mellem de officerer der har kæmpet i et COINmiljø 111 som f.eks. Afghanistan og Irak, og så de officerer der tilhører en modus operandi fra Balkan eller Cypern. Her var forholdene ofte mere kontrollable og det var lettere for chefen at styre enhederne (centraliseret styring). I et COIN-miljø vil styringen ofte være uddelegeret til lavere niveau qua kompleksiteten (decentraliseret styring). Herudover er den sociale interesse i befolkning stigende. Der bliver fulgt langt mere med i enkeltsager. Kamphandlingerne er blevet voldsommere med flere tab til følge og dermed også de følger og konsekvenser disse har i den sociale kontekst. 5.2 Genre Den følgende analyse behandler forekomsten af genre og de karakteristika der er forbundet med de specifikke genrer. Figur 6: Genre Genremæssig er der naturligvis tale om en kronik. Altså en et større skriftligt produkt, der oftest er skrevet af en eller flere særligt sagkyndige og er af oplysende eller meningsdannede karakter. 112 Kronikker skrives ofte af uafhængige personer eller løst tilknyttede medarbejdere. Spekteret af emner er sædvanligvis bredt, men omhandler ofte kultur, politik eller videnskab. Nærværende kronik synes at ligge indenfor feltet af denne generelle betegnelse. Kronikken er i særdeleshed af meningsdannende karakter og er 108 Berlingske, 30. november 2011; Dansk officer sigtet for civile drab. 109 Kristeligt Dagsblad, 30. juni 2011; Afghanistan-soldat anklages for dummebøder. 110 Berlingske, 18. november 2011; Auditører vil have officer i fængsel. 111 COIN = Counter Insurgency (oprørsbekæmpelse). 112 Gyldendal Den store Danske Encyklopædi, C3%A5der/kronik. 34

36 forfattet af medarbejdere i forsvaret, der vurderes at have en god og oplyst indsigt omkring det emne de udtaler sig om. Der er i kronikken ingen forekomster af genremix og rekontekstualisering. Hermed menes, at der i kronikken ikke er inddraget øvrige genrer. Det kunne have været åbenlyst, at trække på øvrige kritiske debatindlæg for at underbygge den kritiske og forundrede tone i kronikken. Ligeledes kunne øvrige genrer, f.eks. definitioner fra forsvaret egne reglementer og ledelsesdirektiver have været anvendt, for at sætte chefernes påståede manglede ledelsesansvar op imod det ret formelle direktiv som udgivet af forsvarets øverste ledelse. Der kunne have været anvendt referencer til juridiske dokumenter fra militær straffelov, omhandlende hvornår en person kan idømmes arbitrære straffe. Formålet med et sådan genreskift ville være, at søge hjemmel for påstandene i kronikken. Der anvendes indirekte referencer til tidligere sager, hvor operative fører på kompagniniveauet er blevet hjemsendt, men genremæssigt er de ikke decideret underbygget med konkrete referencer. Der er ikke mange krav om en generisk struktur for en kronik. Traditionelt set skal den indeholde en redegørelse og en diskussion samt munde ud i en konklusion. 113 Derudover skal der være en afsender på kronikken. Disse generiske strukturkrav lever kronikken op til. Det kan diskuteres hvorvidt redegørelsen er faktuel eller ej. Der er ingen konkrete referencer knyttet til kronikken og dens påstande. Redegørelsen står således svagt og har mere karakter af følelsesmæssige involvering, som således tager over for det faktuelle. I forhold til de sociale relationer synes kronikkens genre at være velvalgt. Den direkte adressering af forholdet mellem den operative fører og den udsendte chef og videre til de politiske beslutningstagere, vidner i høj grad om den sociale relevans og de relationer som kritikken omhandler. Kronikken sig desuden bredt til befolkningen, idet de overordnede temaer; konflikt mellem chef og medarbejder, manglende ledelsesansvar, manglende retssikkerhed samt krigen i Afghanistan generelt, har en bred appel. Slutteligt kan kommunikationsteknologien kort berøres. Idet kronikken blev sendt til et fagblad, er der tale om indirekte envejs-kommunikation. Dette stiller store krav til kronikkens opbygning og forståelighed, idet der ikke umiddelbart er mulighed for at rettet op på flertydigheder eller mulige misforståelser. Derfor skal afsenderne sikre sig, at budskabet er klart og tydeligt. Budskabet står meget klart i kronikken, men der kan sættes spørgsmålstegn ved nogle af påstandene, idet de ikke er underbygget med faktuel reference eller hjemmel. Konkluderende kan det opresumeres, at kronikken kunne have været bedre underbygget, såfremt anvendelsen af genremix havde været inddraget, men at den sociale relation har bred kontaktflade til samfundet generelt. 113 EMU, Danmarks undervisningsportal; Skrivopgave.dk. 35

37 5.3 Difference Fairclough anvender termen difference til at beskrive hvor mange forskellige stemmer i en given tekst. Graden af difference i teksten afspejler graden af difference mellem forfatteren og modtageren. Jo flere stemmer jo mindre fælles standpunkt er der mellem forfatteren og modtageren. Figur 7: Difference Først og fremmest bør det slås fast, at der er flere modtagere af kronikken. Der er dels læserne af fagbladet Danske Officer, som alle må forventes, at have en faglig og professionel indsigt og interesse. Herudover er der befolkningen, da kronikken ikke blot forblev inden for forsvaret interne fagblade, men hurtigt blev udgivet af de landsdækkende medier. Befolkningen blev dermed også modtagere af kronikken og dens indhold. Slutteligt er der hærens og forsvarets chefer, der direkte bliver kritiseret i kronikken. Den almene læser af kronikken bliver sat i rollen som tilskuer og observatør til en kamp mellem de unge operative førere på den ene side og de ældre chefer på den anden side. Opstillingen med flere typer modtagere synes væsentligt at være opmærksom på, når der skal analyseres på graden af difference mellem forfatter og modtager. Man vil typisk ved en diskursanalyse af en tekst omhandlende difference, se på forekomsten af pronominer: jeg/mig eller os/vi eller dem/deres. I en tekst der er skrevet af én forfatter, vil termen vi betyde, at der er en stor samhørighed mellem afsender og modtager og dermed er graden af stemmer få. Den hyppigt brugte vi -angivelse i kronikken, betyder ikke nødvendigvis en inkluderende tilgang og en samhørighed mellem forfatter og modtager. Vi-pronomen i teksten refererer ganske enkelt til antallet af officerer, der har været medforfattere eller medunderskrivere på kronikken. Der kan derimod findes en stor grad af difference og uenighed mellem forfatterne og modtagerne (såfremt modtagerne er de militære chefer). Anvendelsen af både direkte tale og indirekte tale betyder, at der på nogle tidspunkter i kronikken tales direkte til de udsendte chefer f.eks. i overskriften Er du mand nok til at være chef 114 og i afslutningen Så chefer, stram op og vær jeres ansvar bevidst. I er ikke blevet chefer med 114 Bilag 1, side 1, linje 1. 36

38 personaleansvar som et bump på vejen til en ekstra stjerne ( ). 115 Der er ingen tvivl om antallet af stemmer og den store grad af difference. Graden af samhørighed er lav for så vidt angår de kritiserende chefer, men høj i relation til øvrige unge officerer, der enten har været eller skal på mission som operativ fører, samt det mandskab som den operative fører har underlagt. Dette kommer til udtryk således i teksten Man kan ikke sætte sig ind i den frustration, der opstår blandt folkene 116, som pludseligt står uden deres klippe, de altid har kunne læne sig op af ( ). 117 Der synes ikke at være nogle eksempler på skabelse af konsensus, enighed eller accept af forskelle i kronikken, der kan normalisere forholdet mellem cheferne og de operative fører. Modtageren efterlades med en åbenlys forståelse af konflikten mellem de to niveauer. Den eneste åbning en accept af forståelse, kunne være forfatternes forståelse for, at de unge førere naturligvis ikke skal kunne slippe af sted med unødigt at sætte egne folks eller civiles liv på spil: Dette skal ikke misforstås, som at vi skal kunne slippe af sted med ustraffet at sætte vore egne folks eller civiles liv på spil, bare fordi vi har et job med stressende vilkår. 118 Forsøget på enighed, destrueres i den efterfølgende sætning: Men det mindste, vi må forlange, er opbakning fra de chefer, der har uddannet os genne de sidste mange år samt de politikere der sendes os i skudlinjen. 119 Hermed er den konfronterende dem mod os tone tilbage i teksten. Hvis man vælger at se lidt bag om det skrevne ord og lede efter nogle mulige konsekvenser af den diskurs der italesættes, så er der i det følgende afsnit peget på, at en mulig konsekvens vil være en negativ ladet modreaktion fra chefernes side. Cheferne der læser kronikken vil kunne føles sig forrådt og hængt ud, og dermed vil en mulig reaktion fra deres side være, at tage til genmæle mode kronikkens forfattere. Navnene på forfatterne er jo angivet i kronikken, så det vil være nemt for cheferne, at udpege brokkehovederne og give dem en lærestreg. De ville måske også kunne italesætte nogle uhensigtsmæssigheder ved førernes ageren i missionsområdet. En konsekvens af dette vil føre til en deling blandt officersgruppen og bidrage til dem og os konfrontationen. Men det kan jo også være anderledes. Chefgruppen kunne også vælge, at forholde sig konstruktive til kritikken og søge dialogen med kronikkens skribenter. Som jeg skrev i indledningen, så kan man vælge at se kronikken som et nødråb fra en gruppe personer, der normalt kendetegnes ved en høj faglighed og vilje til at løse problemer gennem konstruktiv dialog. Når selvsamme gruppe farer i blækhuset og skriver en kronik der fremstår meget skinger og direkte, så kan cheferne også vælge at reagere positivt på det. Råbet om hjælp, omsorg og opmærksomhed fra skribenterne kan lige så godt ses som et ønske om dialog med cheferne. Og dette vil være en oplagt mulighed for cheferne til at 115 Bilag 1, side 3, linje Ordet folkene betyder i denne sammenhæng det underlagte mandskab en fører har under sig. 117 Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 2, linje

39 udvise det ledelsesansvar, so der jo netop i kronikken efterspørges. Det giver cheferne en mulighed for at vise, at de udvise støtte og forståelse for deres undergivne. Cheferne kan vælge, at omfavne problemet og forholde sig konstruktivt til kritikken. De vil dels udvise mod og handlekraft, og det vil muligvis være det bedste modsvar til kronikken. Der bliver i kronikken efterspurgt en chef, der skærmer sine underafdelingschefer 120, og bakker op om de førere, de selv har udvalgt. 121 En sidste mulig reaktion fra chefer vil være en neutral og afventende position, hvor de venter med at udtale sig, indtil de har set hvor stor en effekt kronikken måtte få, og derefter vælge at reagere eller ej. Det kan dermed konkluderes, at der flere stemmer i kronikken og dermed ligeledes en stor grad af difference. Som nævnt tidligere er dette dog differentieret. Hvis modtageren er af en anden gruppe end chef-gruppen, så vil graden af difference være væsentlig lavere. Den sociale afstand der skabes gennem kronikken mellem dem og os virker på den ene side logisk og legitim, men qua den manglende konkrete underbygning, så virker argumentationen mindre valid. Der opstilles ingen tiltag til at kunne se problemstillingen mere nuanceret og dermed fra chefens perspektiv. Måske kan det være, at chefen bliver nødt til at agere hyklerisk i sensitive situationer. Chefen har jo også en foresat at tjene, politikerne. Denne sociale konstruktion og kontekst tilsiger, at chefen står i et krydspres, hvor flere herrer skal tjenes og loyaliteten delvist skal gå opad, men også nedad. Dette er dilemmafyldt og dermed kan chefen fremstå som hyklerisk. Når man skal forsøge at tolke på mulige konsekvenser af italesættelsen af ledelsesansvaret mellem chefer og førere, kan der peges på mindst tre. Den første mulige konsekvens kan være, at konstruktionen og italesættelsen af dem og os, givetvis kan medføre en endnu større grøft mellem disse parter. En anden mulig konsekvens kan være, at cheferne forholder sig afventende og først reagerer, hvis og såfremt effekten af kronikken bliver så stor, at der skal handles på det. Den sidste mulige konsekvens kan være, at cheferne lytter til nødråbet og vælger at omfavne problemet og indgå i en konstruktiv dialog med deres underførere. 5.4 Intertekstualitet Termen intertekstualitet beskriver et analysepunkt, der fokuserer på tilfælde, hvor andre tekster eksplicit eller implicit er repræsenteret i en given tekst. Ifølge Fairclough har alle tekster i større eller mindre grad inkorporeret andre forudgående tekster. 120 Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 3, linje 5. 38

40 Figur 8. Intertekstualitet For at starte med det sidste analysepunkt først, kan det konstateres, at der udelukkende anvendes indirekte rapportering i kronikken. Direkte rapportering er udeladt. Dermed menes, at der på intet tidspunkt citeres eller henvises direkte til andre tekster i selve kronikken. Det eneste sted i kronikken, hvor der er en antydning af en direkte rapportering, er i begyndelsen, hvor der angives: Hver hold der bliver udsendt til verdens brændpunkter, bliver sendt af sted med en formaning til alle soldater fra kommandochefen: Førere, pas på jeres soldater, og soldater, pas på jeres førere. 122 Det har dog ikke været mig muligt at opspore nogle sammenhænge fra taler eller lignende, hvor denne ordlyd forekommer. Derimod er der flere eksempler på fri indirekte rapportering og stemmer der trækkes på. Som behandlet i afsnittet vedr. genre, så forekommer termen rekontekstualisering også indenfor analysepunktet intertekstualitet. Dette betyder, at forfatterne trækker på andre tekster og sætter den i kontekst i den specifikke kronik. Der er en relativ høj forekomst af andre tekster, som kronikken trækker på, men hvor der ikke direkte reference til forfatteren. I det følgende gives nogle eksempler på sådanne forekomster. I kronikken frem går det, at nogle chefer ikke ønsker at støtte op om deres undergivne førere, hvis noget går galt: Hvorfor vælger nogle chefer den nemme løsning, nemlig at vaske hænder, i stedet for at bakke op om den fører ( ). 123 Her findes trækkes der på en anden stemme som havde stor mediebevågenhed i Dette var den såkaldte Hommel-sag, hvor en dansk efterretningsofficer blev sigtet og dømt for tortur, men senere pure frikendt. I en artikel fra TV2 nyhederne fra 2004 fremgår det således: Hommel har tidligere sagt, at sagen er et forsøg på at gøre hende til syndebuk, mens den militære ledelse forsøger at vaske hænder. 124 Her fremgår tydeligt samme retorik og påstået hændelsesforløb på manglende ledelsesansvar. Et andet eksempel på fri indirekte rapportering, hvor der trækkes på en anden stemme i kronikken, omhandler den handling hvor en chef har frataget sin undergivne fører kommandoen over sit personel og sendt ham hjem, uden der har været en gennemgribende undersøgelse af forløbet. I kronikken fremstilles det således: Vi har flere gange set chefer træde lydigt til side, eller sågar selv rive en fører væk fra sin enhed og sende ham hjem, til både førerens og enhedens store forbitrelse. 125 Denne sætning trækker på en tidligere tekst fra Avisen.dk fra 2011 hvor det fremgår: Det værste man kan 122 Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 1, linje TV2 nyhederne; Overblik: Hommel under anklage, 4. januar :overblik-hommel-under-anklage.html. 125 Bilag 1, side 1, linje

41 gøre ved en officer, er, at fratage ham kommandoen og sende ham hjem. Men det gør man åbenbart ved den mindste tvivl, hvor man bliver udstillet og fjernet. 126 Effekten af fri indirekte rapportering og træk på andre stemmer virker hensigtsmæssig og giver kronikken ekstra ballast. Det ville give en endnu større legitimitet, hvis forfatteren kunne indsætte direkte rapportering og evt. citater, der underbyggende deres påstande, idet troværdigheden ville forøges. Udelukkelsen af direkte rapportering betyder ikke, at der efterfølgende ikke har været anvendt fri rapportering af kronikken. Kronikken havde en relativ høj gennemslagskraft og mediebevågenhed, og kronikken er ofte citeret efterfølgende. Et eksempel på dette er fra pensioneret brigadegeneral Michael Clemmesens blogindlæg: Det er nu kun et års tid siden, at et par snes hærofficerer først rejste sagen om de utilstrækkelige danske chefer, de havde mødt under de vanskelige missioner i Irak og Afghanistan. 127 Konklusionerne på dette afsnit er, at forfatterne, bevidst eller ubevidst, ikke har anvendt direkte rapportering, men udelukkende fri indirekte rapportering. Dette vurderes i nogen grad at sænke påstandsunderbygningen samt referencegrundlaget, idet ikke alle modtagere automatisk kender til de skjulte referencer. Set i lyset af, at kronikken er skrevet til et fagblad, hvor læserne må formodes at have en vis indgående kendskab til de tidligere sager, så hæmmer det ikke kronikkens slagkraft overfor dette publikum. 5.5 Antagelser I dette analysepunkt undersøges anvendelsen af implicit viden, altså antagelser om underforstået viden og holdninger hos modtageren. I undersøgelsen af den sociale kontekst, er det interessant at være opmærksom på, hvor stor afstand afsenderen lægger til modtageren. Dette vil fortælle noget om graden af social samhørighed der signaleres fra forfatternes side. Figur 9: Antagelser Der er et antal eksempler på eksistentielle antagelser i kronikken. Kronikkens forfattere antager, at modtageren har en rimelig militærfaglig viden, idet der anvendes en del faglige termer så som: Kommandochef 128, Underafdelingschef 129, Kompagnichefen 130, 126 Avisen.dk; Kaptajn bakker op om drabssigtet major, 4. december Clemmesen, Michael H; De utilstrækkelige oberstløjtnanter justeret og udvidet, 15. november Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 1, linje

42 Bataljonschefen 131, Førerpersonel 132, militær straffelov 133 og føreransvar 134. Alle disse termer og begreber vurderes ikke som værende almene, men forudsætter en antagelse om, at modtageren er klar over begrebernes betydning. Dette skaber en tæt sammenhørighed i den sociale kontekst mellem afsender og modtager. Der anvendes også mere civile begreber og termer i kronikken, der indikerer en implicit antagelse om fælles viden mellem afsenderne og modtageren, f.eks.: retssikkerhed 135 og arbitrære sanktioner. 136 Der er ligeledes forekomst af værdiantagelser. Dette er antagelser som er ønskværdige og gode, og hvor disse antagelser forventes at deles af modtageren. Såfremt det ikke er tilfældet, så forsøger forfatterne at få modtageren til at kunne se rimeligheden i antagelsen. Eksempler på det er f.eks.: En af de vigtigste ting for en fører i en international mission, er den tillid, hans folk skal have til hans evne ( ). 137 Her er tale om en værdiantagelse, idet forfatterne kobler et værdiladet ord tillid sammen med vigtigste ting. Et andet eksempel på en værdiantagelse er følgende: Umiddelbart virker grundlaget for at tage de rigtige beslutninger til at være i top i den danske hær. 138 Her kobles begrebet rigtige beslutninger sammen med at være i top. Dermed anlægges den antagelse, at modtageren enten er forudgående enig i dette, eller også så påvirker forfatterne modtageren til at blive det. Ved at anvende værdiantagelser, forsøger forfatterne at udbygge samhørigheden mellem afsender og modtager i den sociale kontekst. Den tredje form for antagelse jeg vil analysere, er hvad jeg vil kalde modsatrettede antagelser. Forfatterne benytter denne type antagelser i den sidste del af kronikken. Modsatrettede antagelser er antagelser, der eksplicit beskrives, idet forfatterne vurderer, at modtagerne ikke har eller kan have en implicit viden eller holdning til. Et eksempel på dette er følgende uddrag fra kronikken: Man kan ikke forestille sig, hvordan det må føles for de officerer, der har prøvet at sidde hjemme og vente ( ) 139. Man kan ikke sætte sig ind i den frustration ( ). 140 Man kan ikke sætte sig ind i den følelse af svigt ( ). 141 Den eksplicitte fortælling om hvor slemt det er som fører, at være svigtet af ens foresatte, skaber en afstand mellem forfatterne og modtagerne i en social kontekst, idet der fra forfatternes side ikke forventes nogle fælles underforstået antagelser. For at belyse problemfeltet for modtageren, benytter forfatterne sig af modsatrettede antagelser. 130 Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 2, linje

43 Der synes ikke at være nogen egentlige ideologiske antagelser i klassisk forstand. Der kan argumentere for, at forfatterne anlægger de ideologiske antagelser, at man ikke bør udsættes for arbitrære sanktioner uden forudgående undersøgelser, og retssikkerheden skal opretholdes. Dette kommer således til udtryk i kronikken: Derudover bør man vel også ( ) kunne forlange, at der bliver iværksat en undersøgelse, uden at arbitrære sanktioner som f.eks. hjemsendelse indtræffer. 142 Sammenfattende på analysepunktet kan det konstateres, at der generelt er en kort distance mellem forfatterne og modtagerne. De mange fælles antagelser giver en høj samhørighedsgrad. I de tilfælde hvor forfatterne ikke antager, at modtagerne vil kunne have en fælles forståelse, benytter kronikken værdiantagelser. Værdiantagelserne er med til at føre modtageren i en ønsket retning og tilslutte sig holdningen. Slutteligt benyttes modsatrettede antagelser, der ligeledes bidrager til at påvirke modtageren. 5.6 Diskurser I dette analysepunkt vil det analyseres hvorvidt og i bekræftende fald, hvilke diskurser der anvendes i kronikken. Hvilke diskurser forfatterne læner sig op af og hvilke diskurser de opstiller en eventuel antagonisme til, er interessant at undersøge. Samlet set vil forfatterne forsøge, at påvirker modtageren til at antage de samme holdninger og dermed mobilisere tilslutningen til diskursen. Figur 10: Diskurser Overordnet set findes der tre diskurser i kronikken. Kronikken er domineret af en militærfaglig diskurs, hvor fagudtryk og militære henvisninger er tilbagevendende gennem kronikken. Herudover omhandler kronikken en ledelsesdiskurs, der sætter spørgsmålstegn ved udøvelsen af ledelse og ansvar. Den sidste diskurs er en kønsdiskurs, som jeg vil vende tilbage til sidst i analysepunktet. Den udprægede brug af metaforer gennem kronikken, er en klar indikation på de forskellige diskurser og verdensanskuelser, der præger forfatternes verdensbilleder. Metaforerne er med til at forstærke forfatternes præferencer og er i høj grad lette at identificere og erkende hvem de er rettet imod. Eksempler på dette er følgende: 142 Bilag 1, side 2, linje

44 Umiddelbart virker grundlaget for at tage de rigtige beslutninger til at være i top i den danske hær, men en kæde er sjældent stærkere end det svageste led. På det seneste er der opstået et alvorligt problem i forhold til opbakningen til de beslutninger, vore officerer tager i missionsområdet. 143 Metaforen svageste led rettes mod den gruppe af militære chefer, der ikke ønsker at bakke op om de operative førere. Et andet eksempel hvor en metafor anvendes som et indirekte angreb mod cheferne omhandler ledelsesansvar: [ ] hvis man reducerer føreransvaret til en kasket, der kan tages af og på efter forgodtbefindende, nedbrydes den langsomt, men uopretteligt. 144 Cheferne er med andre ord nogle vendekåber, der kun i nogle tilfælde tager deres ansvar alvorligt. Et sidste eksempel på brugen af metaforer appellerer til modtagerens forståelse af, hvor svært det er for en enhed at fungere, når den operative fører er fjernet fra enheden: Man kan ikke sætte sig ind i den frustration, der opstår blandt folkene, som pludselig står uden den klippe, de altid har kunnet læne sig op ad, når situationen har været tilspidset. 145 Her henvender forfatterne sig direkte til modtageren og via metaforen klippe, italesættes den robusthed og sikkerhed den operative fører er for sit underlagte mandskab. Anvendelsen af metaforer til at støtte op om forfatternes diskurser og budskaber, synes at have en logisk og relevant virkning. Udover metaforerne kan der ligeledes findes eksempler på tidligere diskurser vedr. ledelsesansvar, som forfatterne anvender. Først og fremmest synes der at være en direkte sammenhæng mellem forfatternes ordvalg og Forsvarets Mission og Vision. Under Forsvarets Vision fremgår det: Enhver med ledelsesansvar skal i særlig grad udvise fornøden dristighed, gå forrest i forandringer, kommunikere og skabe resultater. 146 Denne ledelsesdiskurs lægger forfatterne sig op af, i sætningen: Det er selve essensen af officersgerningen at have ansvar! Dette betyder bl.a., at man ikke kan vælge at forholde sig tavs og passiv, når der opstår tvivl om en af soldaternes handlinger. 147 Ved at opstille antagonismen og modstillingen til at kommunikere med at forholde sig tavs og passiv, anvender forfatterne Forsvarets egen ledelsesdiskurs for at hænge cheferne ud og indikerer dermed, at cheferne ikke lever op til deres ledelsesansvar. Forfatternes opfattelse og italesættelse af ledelsesansvar manifesteredes eksplicit i kronikken. Der gives ligeledes eksempler på hvad ledelsesansvar ikke er. Her følger eksempler fra kronikken, der italesætter forfatternes diskurs på ledelsesansvar. Ansvar er ikke noget, man tager - det er noget, man har i kraft af sin grad og funktion. Du skal uddelegere opgaver til dit personel, men du kan aldrig uddelegere ansvar og aldrig frasige dig ansvaret over for dine soldater og dine dispositionsenheders opgaveløsning. Bruges formuleringen at tage ansvar, indikeres implicit et valg og derved også et fravalg, men det 143 Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 2, linje Forsvarets Mission og Vision, side 10. Udgivet af Forsvarskommandoen, oktober 2007, baseret på FKO direktiv LE Bilag 1, side 1, linje og side 2, linje 1. 43

45 er hypotetisk at tale om et fravalg af ansvar for en operativ fører. Det er selve essensen af officersgerningen at have ansvar!. 148 Her italesættes ledelsesansvar, som noget der ikke kan frasiges, uddelegeres eller fravælges. Har man sagt ja til at være leder, så har man også sagt ja til ansvaret der medfølger. Sætningerne bruges i denne kronik, til at minde modtageren om, hvad grundstenene i ledelsesansvar er, og derefter gives eksempler på, at de udsendte chefer ikke har levet på til disse grundlæggende vilkår. Ledelsesdiskursen fortsætter videre: Føreransvaret gælder over for alle undergivne soldater, men ikke mindst over for undergivende officerer, der i langt højere grad er uddannet af systemet og selekteret af den øverstbefalende og ansvarshavende officer. 149 Her benyttes diskursen til at understøtte italesættelsen af dem og os. Med dette menes, at forfatterne særligt påpeger, at cheferne selv har været med til at udvælge deres undergivne operative førere, og dermed forstærkes ledelsesansvaret over for denne gruppe. Men der nævnes også, at ledelsesansvar har en general forpligtigelse over samtlige undergivne, man vælger at tage med på mission. Man kan med andre ord ikke selektere mellem ens undergivne, hvem man vil have ansvar for og hvem man ikke vil have ansvar overfor. Der kan således heller ikke vælges, at man kun vil have ansvar når tingene går godt, men ikke når de går skidt. Denne diskurs underbygges til sidst i kronikken med ordene: Så chefer, stram op og vær jeres ansvar bevidst. I er ikke blevet chefer med personelansvar som et bump på vejen til en ekstra stjerne [ ]. Så bak op om de førere, I selv har uddannet, og som løser den opgave, I har givet dem, også når det bliver svært. 150 Netop italesættelsen af, at man også har ansvar, når det bliver svært, vidner om at forfatterne mener, at deres chefer har været konfliktsky og ikke er deres ansvar bevidst under modgang. Et andet eksempel på anvendelse af diskurser omhandler dem og os problematikken. Herved menes, at der skabes en kløft mellem den operative fører og dennes chef samt officerer hjemme i Danmark, der ikke har delt vilkår med den operative fører. Dette fremgår klart gennem kronikken således: "Hvorfor vælger nogle chefer den nemme løsning, nemlig at skynde sig at vaske hænder, i stedet for at bakke op om den fører, der i chefens ånd udfører den farligste del af den mission, der er udstukket af vores politikere? 151 samt [ ] men skulle du en dag - af et korps af folk bænket bag skriveborde hjemme i Danmark - blive beskyldt for at have truffet en forkert beslutning, ja, så er du, allerede inden du kan nå at stave til retssikkerhed, i et fly på vej hjem til Danmark, helt alene. 152 Der er klare diskursive analogier til oberst Lars R. Møllers bog Det danske Pearl Harbor, der ligeledes omhandler dem og os problematikken. I bogen fremgår det f.eks.: Jeg husker tydeligt et par unge, voldsomt frustrerede officerer, der netop var hjemkommet fra tjeneste på hold 3 i Kroatien. Der var ikke mange af de ældre officerer, der troede på deres beretninger om artilleribombardementer eller øjenvidneberetninger om kampe og 148 Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 3, linje Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 2, linje

46 overgreb. 153 I en social kontekst er det interessant, at forfatternes diskurs vedr. ledelsesansvar og kløften mellem nogle officerer spiller på tidligere udgivelser af militære nobiliteter. 154 Moddiskursen bliver ikke opstillet i kronikken som en egentlig antagonisme, men fremkommer automatisk, idet chefernes gerninger (eller mangel på samme), opstiller moddiskursen. Det synes problematisk, at moddiskursen ikke fremstilles argumenteret og uden belæg, idet der blot fremsættes påstande, der ikke dokumenteres. Som angivet i indledningen, er den sidste diskurs en kønsdiskurs. Dette læses ud af overskriften: Er du mand nok til at være chef?. 155 Der bliver trukket på en diskurs, der omhandler maskulinitet og manddom og der sættes lighedstegn mellem mand og chef. Ækvivalenskæden er da også tydelig at identificere gennem kronikken, idet der benyttes ord som handlekraft 156, beskytter 157, beslutningsdygtig 158. Kønsdiskursen forstærkes desuden, idet der refereres til fører som ham. 159 Manddom og maskulinitet bliver med andre ord forbundet med det at være chef og fører. Der står ikke i overskriften Er du kvinde nok til at være chef?. Dermed er overskriften chauvinistisk i den forstand, at det er forfatternes perception og verdensbillede, at det naturligvis må være en mand, der er chef. Forfatterne trækker på en stereotyp forståelse af chefbegrebet og tager det som en naturlig præmis, at denne funktion bestrides af en mand, og ikke bare en mand af køn, men en rigtig mand. Forfatterne kunne have valgt mange alternativer til ordet mand, f.eks. dygtig/modig/kvalificeret/ansvarlig, men vælger ordet mand og inddrager dermed hele den diskurs dette ord medtager. I en social kontekst kan denne kønsdiskurs virke problematisk og stiller en række spørgsmål. Hvad hvis der havde været en kvindelig bataljonschef i Afghanistan eller Irak? Var hun så en rigtig mand? Eller diskvalificere diskursen at kvinder kan være chefer i hæren? Skal chefer i hæren (mand som kvinde) leve op til et særligt mandeideal? Det kan muligvis være, at forfatterne har anvendt ordet mand for at provokere de tidligere chefer, eller har brugt ordet i den kontekst, at nu skal I mande jer op. Uanset årsagen, så begiver forfatterne sig ud i en diskurs, der udelukker det ene køn, hvilket findes uhensigtsmæssigt. Slutteligt er det interessant, at bemærke, at forfatterne konsekvent anvender flertal, når cheferne omtales 160, undtagen i overskriften. Virkningen bag at skrive chefer i flertal bliver, at problemet og dets omfang, ophøjes til et generelt problem, og ikke bare et enkeltgangstilfælde. 153 Møller, Lars R; Det danske Pearl Harbor forsvaret på randen af sammenbrud, Informations Forlag, 2008, side Her menes henholdsvis en tidligere Forsvarschef, dennes stabschef samt en prominent oberst. 155 Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 3, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 1, linje 26 [ ] eller sågar selv rive en fører væk fra sin enhed og sende ham hjem, [ ]. 160 Eksempler på brugen af flertal vedr. chefer: Bilag 1, side 1, linje 25; bilag 1, side 1, linje 28; bilag 1, side 1, linje 32; bilag 1, side 2, linje 13; bilag 1, side 2, linje 26; bilag 1, side 3, linje 3. 45

47 Sammenfattende på analysepunkt kan det konkluderes, at den diskursive brug af metaforer, er med til at forstærke afstanden mellem den operative fører og den udsendte chef. Herudover er der identificeret tre overordnet diskurser som alle synes at være konfronterende i deres konstruktion. Vedr. ledelsesdiskursen så trækker forfatterne på Forsvarets egen Vision og Mission definition af ledelsesansvar. Definitionen bliver sat i modforhold til hvad cheferne reelt udfører og underbygger dermed kronikkens påstand om ledelsessvigt. Ledelsesansvar italesættes som at give opbakning til sine soldater, være ansvarlig, være loyal, respektfuld og tillidsfuld. Hermed beskriver forfatterne dels hvad ledelsesansvar er og dels hvad det ikke er. Den tidligere omtalte dem og os problematik fortsættes diskursivt i kronikken. Det italesættes tydeligt, at der er et stort skel mellem de udsendte chefer samt de officerer der sidder hjemme bage skrivebordene, og så de operative førere, der kæmper de svære kampe. Der trækkes indirekte på tidligere anvendte diskurser i forsvaret, der ligeledes italesatte dem og os problematikken. Forfatterne fremkommer med en kønsdiskurs, hvori det fremgår, at det kun er rigtige mænd der kan være rigtige chefer. Denne ekskluderende diskurs synes ikke at være gennemtænkt eller gavnlig for forfatternes ærinde. Slutteligt anvender forfatterne oftest chefer i flertal, hvilket vurderes som værende et forsøg på at ophøje problemet vedr. ledelsesansvar til noget generelt for hæren. 5.7 Modalitet Hovedformålet bag at analysere modalitet er, at danne sig et indtryk af identiteten bag diskursen, og dermed hvorledes forfatterne identificerer sig med omverdenen (den sociale praksis). Figur 11: Modalitet Når kronikken analyseres for modalitet, er det interessant at se på, hvorvidt der i overvejende grad anvendes vidensudvekslinger eller aktivitetsudvekslinger. Brugen af vidensudvekslinger bliver anvendt flere gange i kronikken. Forsvaret er i gang med at fratage førerne deres evne til at tage beslutninger [ ] 161 og Der må og skal være krav om, at en bataljonschef skærmer sine underafdelingschefer Bilag 1, side 1, linje 2. 46

48 er begge eksempler på epistemisk modalitet med en høj affinitet. Forfatterne lægger ikke disse udsagn ud til en vurdering hos modtagerne. Graden af sikkerhed og sandhed synes uomtvistelig. Derimod sænkes affiniteten af vidensudvekslingerne i sætningerne omhandlende ansvar: Sande ord, der burde gælde alle, men virkeligheden synes at vise, at [ ] 163 samt Der synes at have indsneget sig en tendens til, at førerpersonel [ ]. 164 Graden af sikkerhed til udsagnene er mindre, om end der stadig er sandhedsværdi som base. Brugen af deontisk modalitet er ligeledes til stede i kronikken. Her udsættes modtageren for et valg i forhold til en aktivitetsudveksling: Skal vi nu til at tage den beslutning, der giver os den største sandsynlighed for ikke at blive sendt hjem? 165 og Og først hvis der derefter fremkommer beviser for, at der er forekommet noget ulovligt, bør der tages stilling til, hvilke repressalier forseelsen skal afstedkomme. 166 Her er der tale om aktivitetsudveklinger der stiller krav til dels rationaliteten ved beslutningerne og dels restsikkerheden for den operative fører. Der anvendes nutid i udsagnene, hvilke udtrykker en høj tilslutning. Forfatterne forsøger dermed at overbevise modtageren om, at det dels ikke er hensigtsmæssigt, at beslutninger tages på baggrund af frygten for at træde forkert og dels om at retssikkerheden for danske officerer bør være lig alle øvrige. I den sociale kontekst betyder dette en hel del, idet forfatterne appellerer til modtageren om accepten af rigtigheden af deres diskurs. I en hvilken som helst social kontekst vil de fleste mennesker forventeligt foretrække, at kritiske beslutninger bliver taget på et rationelt grundlag og ikke på grund af frygten for repressalier. Herudover vil et flertal formentligt også selv ønske, at retssikkerheden er sikret i enhver henseende. Graden af engagement i kronikken synes ikke at være til at tage fejl af. Forfatterne virker yderst engageret i deres forehavende. Et par eksempler på graden af engagement gives her. Det har den enkelte fører et godt fundament for at gøre,[ ] 167 og Umiddelbart virker grundlaget for at tage de rigtige beslutninger til at være i top i den danske hær, [ ] 168. Den meget direkte tone og direkte henvendelse til målgruppen 169 vidner om en særdeles engageret flok afsendere. Konkluderende kan det sammenfattes, at graden af affinitet er høj, hvilket vidner om en stor grad af sikkerhed i udsagnene. I den sociale kontekst er det interessant at se, at denne sikkerhed faktisk angår nogle essentielle passager i kronikken. Det drejer sig om evnen til beslutningstagning og chefens vilje og evne til at beskytte sit underlagte personel. Konstruktionen af denne italesættelse rammer direkte ind i de konsekvenser, det jf. 162 Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 2, linje Bilag 1, side 1, linje Bilag 1, side 1, linje Er du mand nok til at være chef?, Så chefer, stram op [ ]. 47

49 forfatterne, vil få, såfremt der ikke bliver rettet op på denne praksis. På andre områder bliver der givet mere plads til stillingstagen over til læseren. Dette er primært de områder, hvor der appelleres til læserens følelsesmæssige retfærdighed og hvor sympati fra den operative fører søges. 6. Konklusion Dette kapitel har til formål at opstille en syntese, der besvarer specialets problemformulering: Hvorledes italesættes ledelsesansvar i kronikken Er du mand nok til at være chef?, og hvilke mulige konsekvenser kan denne konstruktion have for forholdet mellem chefer og førere i hæren? Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan italesættes ledelsesansvar i kronikken? Sprogets sammensætning fortæller meget om hvorledes et individ anskuer et fænomen. I dette speciale, har det været formålet at identificere, hvorledes forfatterne til kronikken anskuer det ledelsesansvar som en chef i en mission har overfor sit underlagte personel. Forfatterne er meget præcise med at italesætte og definere ledelsesansvar. Det bliver udlagt som noget, der ikke kan uddelegeres og aldrig frasiges. Det er ikke noget man tager, men noget man har. Herudover beskrives ledelsesansvar, som noget man ikke kan tage af og på efter forgodtbefindende og det er koblet sammen med klassiske dyder som respekt, loyalitet og tillid. Ydermere skal en chef med ledelsesansvar står bag sine soldater, i det mindste indtil det er juridisk / lovformeligt bevist, at der bevidst er overtrådt nogle love eller regler. Forfatterne kobler dermed ledelsesansvar sammen med traditionelle dyder. Det handler om at beskytte sine medarbejdere mod noget udefrakommende og grundlæggende vise dem tillid. Det italesættes som en faderrolle hvor faderen (chefen) skal skærme sin underafdelingschef (barnet) mod udefrakommende pres. Chefen skal ligeledes sikre underafdelingschefens vilkår og dermed facilitere plads for at de underlagte førere kan udfolde sig. Ledelsesansvaret italesættes dermed som en faders ansvar overfor sit barn. Forfatterne benytter sig både af, at definere hvad ledelsesansvar er, men særligt også hvad ledelsesansvar ikke er. Eksempelvis kan cheferne ikke først sige god for deres underlagte førere under den hjemlige uddannelse og certificering, men når det så bliver svært under missionen, så vender de deres underlagte førere ryggen og efterlader dem alene. Udeladelsen af genremix bevirker, at påstandene om det manglende ledelsesansvar er uden belæg eller hjemmel, hvilket sænker troværdighedsniveauet markant. Der trækkes dog i stedet på en indirekte repræsentation af tidligere sager, hvor forsvarets ledelse har udvist ringe ledelsesansvar. Dette hæver troværdigheden, men kronikken ville have stået mere robust, såfremt der havde været anvendt direkte repræsentation. Der er en høj grad af affinitet, hvilket vidner om en høj grad af sikkerhed i udsagnene vedr. ledelse. Det er ikke nødvendigvis det samme som at udsagnene er sande, men det vil præge læseren og diskursen, at forfatterne udtaler sig med en så høj grad af selvsikkerhed. 48

50 Arbejdsspørgsmål 2. Hvilke diskurser inddrages i kronikken? Der bliver i kronikken trukket på følgende diskurser: - Militærfaglig diskurs - Ledelsesdiskurs - Kønsdiskurs Den militærfaglige diskurs og den ledelsesdiskurs vurderes, at ligge tæt op af det som hæren og forsvaret hidtil har dikteret i deres ledelsesgrundlag samt MVS. 170 Dette bestyrkes endvidere ved, at forfatterne selv indirekte refererer til forsvaret egne direktiver. Der bliver således ikke opstillet nogen antagonisme fra forfatternes side vedr. deres syn på ledelse. Det er mere opstilling af eksempler, hvor forfatterne ikke mener, at cheferne har udvist korrekt ledelse, der opstiller en moddiskurs. Dette underbygger blot den eksisterende diskurs som Forsvaret opstiller. Anderledes forholder det sig vedr. kønsdiskursen. Her bevæger kronikken sig ud på et noget farligt område, idet der trækkes på en diskurs, der går imod Forsvarets ønske om flere kvindelige chefer. Der bliver italesat en chauvinistisk kønsdiskurs, der fremstår ekskluderede. Man skal være en rigtig mand for at være en rigtig chef og man kan således angiveligt ikke være kvinde som chef. Denne kønsdiskurs kobler sig på den italesættelse af ledelsesansvar, som der tidligere i konklusionen blev omtalt. Fader/barn forholdet synes, at være styrende for forfatternes analogi til ledelsesansvar. Fader skal skærme sit barn, beskytte det og være tillidsfuld. Disse dyder kunne lige så godt varetages af en moder, men den bevidste brug af hankøn i forbindelse med omtale af chefen og føreren, diskvalificere moderrollen. Arbejdsspørgsmål 3. Hvilke mulige konsekvenser kan italesættelsen af ledelsesansvar have for forholdet mellem de udsendte chefer og deres underlagte operative førere? Besvarelsen af dette spørgsmål er naturligvis fortolkende og endegyldige svar kan ikke nødvendigvis gives. I analysen blev der fundet tre mulige konsekvenser af italesættelsen. Tonen i kronikken er udpræget skinger, fjendsk og hård mod cheferne, hvilket virker alt andet end forsonende og kompromissøgende. Der er en store grad af difference og lave grad af samhørighed mellem forfatterne og chef-gruppen. Umiddelbart kan dette lede frem til den første mulige konsekvens, at cheferne bliver rasende over kritikken og føler sig forrådt. Dette kan lede frem til et modsvar, der vil fremstå lige så brysk og dermed vil cheferne bidrage til, at udbygge kløften mellem de to grupper. En anden mulig konsekvens kan være, at chefgruppen vælger at forholde sig afventende, for at se hvor stor effekten af kronikken vil blive. Herefter kan cheferne vælge at kommentere på kronikken eller ej. Denne reaktion vil muligvis blive tolket som passiv og konfliktsky, og vil derfor delvist 170 Mission, Vision og Strategi. 49

51 underbygge forfatternes italesættelse af manglende handlekraft og ledelsesansvar. Den tredje mulige konsekvens kan være at cheferne vælger at omfavne problemet og dermed indgår i en dialog. Denne reaktion ville faktisk være hensigtsmæssigt i den henseende, at cheferne dermed viste deres ledelsesansvar og at de faktisk bekymrer sig om deres undergivne personel. Afslutning Den anvendte metode og teori har belyst den tekstnære, diskursive og sociale vinkel. Såfremt der havde været anvendt fokusgruppeinterview med deltagelse af dels de førere og de chefer der henføres til i kronikken, ville der via diskurspsykologien angiveligt have været andre interessante og detaljeret vinkler, der kunne svarer på den samme problemformulering. Pålideligheden af analysen og konklusionerne synes dog at være tilfredsstillende, idet Faircloughs analysespørgsmål netop er anvendelige, når der foretages en konkret og tekstnær diskursanalyse. Resultaterne af analyse må vurderes ikke at have en bredere karakter end for hæren. Dette skyldes, at det er meget specifikke forhold og unikke situationer der refereres til i kronikken. Den bredere kontekst for analysens resultat, kan dog finde anvendelse generelt, såfremt problemområdet ophæves til et generelt emne, der omhandler debatkultur og/eller ledelsesansvar. Med dette menes, at der kunne have været foretaget en lignende diskursanalyse omhandlende en kronik om ledelsesansvar i politiet, i hospitalsvæsenet eller andre offentlige eller private organisationer. Hæren og forsvaret er blot unik, i den forståelse, at soldater kan udøve et magtmonopol og komme i nogle kamphandlinger, som ikke umiddelbart opleves af øvrige. 50

52 7. Referencer Avisen.dk (4. december 2011), Kaptajn bakker op om drabssigtet major. Hentet 26. marts 2013 fra: Berlingske.dk (18. november 2011), Auditører vil have officer i fængsel. Hentet den 29. marts 2013 fra: Berlingske.dk (30. november 2011), Dansk officer sigtet for civile drab. Hentet den 28.marts 2013 fra: Berlinske.dk (4. april 2012), Er du mand nok til at være chef?. Hentet den 2. marts 2013 fra: BT.dk (5. april 2012) Forsvarets chefer under anklage. Hentet den 2. marts 2013 fra: Christiansen, R. K., et al. Norman Fairclough og diskursanalyse. Hentet den 14. marts 2013 fra: Christensen, Rune F., et al (2012), Er du mand nok til at være chef?. Hentet den 1. marts 2013 fra Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD.dk) hjemmeside: Clemmesen, Michael H. (15. november 2012), De utilstrækkelige oberstløjtnanter justeret og udvidet. Hentet 26. marts 2013 fra: Collin, Finn (2003), Konstruktivisme, 1. Udgave, 3. oplag. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg EMU Danmarks undervisningsportal Skriv opgave.dk. Hentet 20. marts 2013 på EMU hjemmeside: Fairclough, Norman (1992), Discourse and Social Change. Polity Press, Cambridge Fairclough, Norman (2003), Analysing Discourse Textual analysis for social research. Routledge, London Fairclough, Norman (2008), Kritisk diskursanalyse en tekstsamling, 1. udgave, 1. oplag. Redigeret og oversat af Elisabeth Halskov Jensen. Hans Reitzel Forlag, København Forsvarskommandoen (2007) Forsvarets mission og vision. Hentet 15. marts 2013 på Forsvarets.dk: Gyldendal Den store danske Gyldendals åbne encyklopædi. Hentet 20. marts 2013 på Gyldendals hjemmeside: C3%A5der/kronik Jørgensen, Marianne W. & Phillips, Louise (1999), Diskursanalyse som teori og metode, 1. udgave, 5. oplag. Roskilde Universitetsforlag, Frederiksberg Kristeligt Dagblad (30. juni 2011), Afghanistan-soldat anklages for dummebøder. Hentet den 28. marts 2013 fra: 51

53 Møller, Lars R. (2008), Det danske Pearl Harbor Forsvaret på randen af sammenbrud. Informations Forlag, København Politiken.dk (5. april 2012), Officerer kritiserer chefer: I svigter os. Hentet den 2. marts 2013 fra: Politiken.dk (3. januar 2013), Dansk jægersoldat dræbt i Afghanistan. Hentet den 28. marts 2013 fra: Riis, Ole (2005), Samfundsvidenskab i praksis Introduktion til anvendt metode, 1. udgave, 2. oplag. Hans Reitzel Forlag, København TV2 Nyhederne (4. januar 2006), Overblik: Hommel under anklage. Hentet 25. marts 2013 fra: 52

54 8. Bilag Bilag 1 Er du mand nok til at være chef? Forsvaret er i gang med at fratage førerne deres evne til at tage beslutninger under pres - med store konsekvenser for soldaternes tillid til førerniveauet og ikke mindst med øgede risici for personellets sikkerhed. Som operativ officer har man altid handlet ud fra opfattelsen af, at man havde sin nærmeste chefs opbakning, hvilket har givet mod til handling. Hvert hold, der skal udsendes til verdens brændpunkter, bliver sendt af sted med en formaning til alle soldaterne fra kommandochefen:»førere, pas på jeres soldater, og soldater, pas på jeres førere«. Sande ord, der burde gælde alle, men virkeligheden synes at vise, at efterlevelsen af dette mantra stopper ved kompagnichefen. Der må og skal være krav om, at en bataljonschef skærmer sine underafdelingschefer mod udefrakommende pres, efterladende kun én front - modstanderen i missionsområdet. Bataljonschefen skal være fronten mod systemet for at sikre underafdelingschefernes vilkår for føring af sine soldater under de ekstreme vilkår, der er i bl.a. Afghanistan. En af de vigtigste ting for en fører i en international mission, er den tillid, hans folk skal have til hans evne til at træffe rigtige beslutninger under ekstremt pres. Den tillid opbygges under utallige øvelser og endnu flere timer på garnisonen, til folk og fører næsten bliver ét. Under missionen træffes beslutninger hver eneste dag, der potentielt kan have fatale konsekvenser for enhedens folk, de civile i området og føreren selv. Det har den enkelte fører et godt fundament for at gøre, idet den gennemsnitlige danske officer på en international mission har 7-15 års erfaring, bl.a. 4-5 år på forsvarets officersskoler. Umiddelbart virker grundlaget for at tage de rigtige beslutninger til at være i top i den danske hær, men en kæde er sjældent stærkere end det svageste led. På det seneste er der opstået et alvorligt problem i forhold til opbakningen til de beslutninger, vore officerer tager i missionsområdet. Vi har flere gange set chefer træde lydigt til side, eller sågar selv rive en fører væk fra sin enhed og sende ham hjem, til både førerens og enhedens store forbitrelse. Hvorfor vælger nogle chefer den nemme løsning, nemlig at skynde sig at vaske hænder, i stedet for at bakke op om den fører, der - i chefens ånd ude på jorden - udfører den farlige del af den mission, der er udstukket af vore politikere? Der synes at have indsneget sig en tendens til, at førerpersonel med stolthed i stemmen proklamerer, at de selvfølgelig tager ansvar. Vi mener, at dette udsagn rummer en ikke uvæsentlig fejlopfattelse af begrebet ansvar i forhold til førerrollen. Ansvar er ikke noget, man tager - det er noget, man har i kraft af sin grad og funktion. Du skal uddelegere opgaver til dit personel, men du kan aldrig uddelegere ansvar og aldrig frasige dig ansvaret over for dine soldater og dine dispositionsenheders opgaveløsning. 53

55 Bruges formuleringen at tage ansvar, indikeres implicit et valg og derved også et fravalg, men det er hypotetisk at tale om et fravalg af ansvar for en operativ fører. Det er selve essensen af officersgerningen at have ansvar! Dette betyder bl.a., at man ikke kan vælge at forholde sig tavs og passiv, når der opstår tvivl om en af soldaternes handlinger. Ej heller kan man vælge, om man står bag den pågældende soldat, før det er juridisk og lovformeligt bevist, at vedkommende bevidst har overtrådt militær eller civil straffelov. Selv hvis soldaten ubevidst har overtrådt gældende regler, har man et ansvar - nemlig ansvaret for at have uddannet soldaten korrekt. Det er afgørende for soldater, at de på alle niveauer kan stole på deres førere. Tillid, loyalitet og respekt er den lim, der på tværs af ansvarsområder og niveauer holder en militær enhed sammen, og hvis man reducerer føreransvaret til en kasket, der kan tages af og på efter forgodtbefindende, nedbrydes den langsomt, men uopretteligt. Føreransvaret gælder over for alle undergivne soldater, men ikke mindst over for undergivende officerer, der i langt højere grad er uddannet af systemet og selekteret af den øverstbefalende og ansvarshavende officer. Der er en stadig stigende tvivl om, hvorvidt man som operativ officer har sine chefers fulde opbakning eller ej. En tvivl som er ødelæggende for vores virke, handlekraft og evne til at træffe livsvigtige afgørelser i ekstreme situationer i den skarpe ende af virkeligheden. Skal vi nu til at tage den beslutning, der giver os den største sandsynlighed for ikke at blive sendt hjem? Eller skal vi tage den beslutning, der løser opgaven på den bedste og sikreste måde for vores mission og vores folk? Hvordan skal man overhovedet - under påvirkning af den stress, det er at være i et missionsområde - kunne løse en opgave tilfredsstillende, når man er vidende om, at når det går godt, er du en del af en kæmpe organisation; men skulle du en dag - af et korps af folk bænket bag skriveborde hjemme i Danmark - blive beskyldt for at have truffet en forkert beslutning, ja, så er du, allerede inden du kan nå at stave til retssikkerhed, i et fly på vej hjem til Danmark, helt alene. Dette skal ikke misforstås, som at vi skal kunne slippe af sted med ustraffet at sætte vore egne folks eller civiles liv på spil, bare fordi vi har et job med stressende vilkår. Men det mindste, vi må forlange, er opbakning fra de chefer, der har uddannet os gennem de sidste mange år samt de politikere, der sender os i skudlinjen. Derudover bør man vel også, selvom man har valgt at sætte livet på spil for Danmark i et måske naivt forsøg på at gøre verden til et bedre sted, kunne forlange, at der bliver iværksat en undersøgelse, uden at arbitrære sanktioner som f.eks. hjemsendelse indtræffer. Og først hvis der derefter fremkommer beviser for, at der er forekommet noget ulovligt, bør der tages stilling til, hvilke repressalier forseelsen skal afstedkomme. Man kan ikke forestille sig, hvordan det må føles for de officerer, der har prøvet at sidde hjemme og vente, mens folkene i missionsområdet fortsat daglig gennemfører livsfarlige patruljer. Man kan ikke sætte sig ind i den frustration, der opstår blandt folkene, som pludselig står uden den klippe, de altid har kunnet læne sig op ad, når situationen har været tilspidset. Man kan ikke sætte sig ind i den følelse af svigt, man sidder med, når opbakningen fra dem, der har stillet opgaven, udebliver. Man kan ikke sætte sig ind i de konsekvenser, det har for familien, pludselig at se deres helt sidde derhjemme, reduceret 54

56 til en skal af sig selv, der kun kan tænke på, hvad der nu sker i missionsområdet under hans fravær. Så ikke nok med at familien har undværet ham, mens han var væk, nu skal de også undvære ham, selvom han er hjemme, og dette vil stå på i årevis, mens sagen - som det efterhånden er blevet standard for forsvaret - trækker urimeligt og respektløst ud. Så chefer, stram op og vær jeres ansvar bevidst. I er ikke blevet chefer med personelansvar som et bump på vejen til en ekstra stjerne - I er chefer for at gøre en forskel og løse en opgave under ekstreme forhold. Så bak op om de førere, I selv har uddannet, og som løser den opgave, I har givet dem, også når det bliver svært. Af KN R. Friis Christensen, KN Kristian Lindhard Hansen, KN Søren Øivind Egholm Sørensen, KN Jesper Filtenborg Larsen, PL Richard Engelholm, KN Peter Seemholt, KN Jimmi Holst, KN Steen Østergaard Eriksen, KN Kenneth Thomsen, KN Thomas Lunau, KN M.B Hansen, KN F. Sode, PL K.H. Bjørnsen, PL H. Søemoed, PL J.P. Kiærskou, KN Christian Friis, KN Peter Grandal, KN Jacob Vik, PL R. Okholm, PL Morten Johnsen, KN Hans Christian Neerup Rørvang, KN Lasse Kim Galsgaard-Olsen, KN Michael Ulrich, KN Jesper Tony Lund, PL Jakob Theilmann, KN Erik Hirsh, PL Troels Rehl, PL S. Kreiner, KN R. Thomsen, PL T. Sejrbo-Dekker, PL A. Rasmussen, KN D. Berggreen, KN T.P. Hesselholt, KN Helle Reinhold, KN Franz Bidstrup Stærk, KN J.C. Petersen, KN M.L. Bendixen, KN P.B. Kornblit, KN T.H. Jensen, KN Uffe Monrad Dueholm, PL Teis Kokfelt, KN Christian Starnov, PL Martin Tamm Andersen, PL M. Harder, PL M. Cederbye, PL Morten Maj Rasmussen, PL Philip Engelholm, PL Christian Ebbesen, PL Jesper Vistisen, PL Ronni Bothmann, PL Mikkel Dalsø, PL Martin Kappel og PL Morten Johnsen. 55

57 Bilag 2 Facebook hjemmeside for støttegruppen til Er du mand nok til at være chef? Kilde: 56