F I N A N S U G E N. 5. oktober 2018, uge 40. Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut

Transkript

1 F I N A N S U G E N 5. oktober 2018, uge 40 Redaktion International økonomi Chefanalytiker Bjarne Kogut bjk@al-bank.dk Dansk økonomi Cheføkonom Signe Roed-Frederiksen srf@al-bank.dk Privatøkonom Brian Friis Helmer bf@al-bank.dk Økonom Anders Christian Overvad aco@al-bank.dk UGENS FINANSMARKED Aktier 7 dage Niveau S&P500-0,4% Nikkei -0,1% C25 (DK) -4,1% S30-1,6% FTSE -1,7% DAX -1,5% Euro 50-2,2% BRIC -3,1% 291 VIX + 14,6% 14 Valuta 7 dage Niveau EUR/USD - 1,4% 1,1509 EUR/DKK - 0,0% 7,4573 USD/DKK +1,4% 6,4794 SEK/DKK - 1,2% 0,7157 NOK/DKK +0,1% 0,7859 GBP/DKK +0,9% 8,4435 CHF/DKK - 0,2% 6,5244 JPY/DKK +1,0% 5,6876 USA overtog rampelyset Ugen bød på et markant hop i obligationsrenterne, efter at den amerikanske centralbankchef Powell kom med overraskende aggressive udmeldinger om pengepolitikken. Det trak renten på en 10-årig amerikansk statsobligation op i det højeste niveau i syv år, hvilket også smittede af på de europæiske obligationsrenter. Emerging Markets er stort set forsvundet som markedstema, men finansuroen kan hurtigt blusse op igen. Næste uge: Amerikansk inflation og europæisk industriproduktion Der er ingen sværvægtere blandt næste uges nøgletal, så finansmarkedet kan blive påvirket af andre former for nyheder, eksempelvis i relation til handelskonflikten, pengepolitik, Emerging Markets eller de forskellige eurozonelandes finanslove for Blandt ugens nøgletal fra USA vil der være størst fokus på producentpristallet (onsdag) og forbrugerpristallet (torsdag). En yderligere stigning i inflationen vil kunne sende de amerikanske obligationsrenter op og med den sædvanlige afsmitning til de europæiske renter. Fra landene i eurozonen kommer ugen igennem tal for industriproduktionen i august og for eurozonen som helhed på fredag. At dømme ud fra de fremadrettede industribarometre vil tallene for den faktiske produktion fortsætte de seneste måneders nedgang og dermed bekræfte, at opsvinget i europæisk økonomi har tabt fremdrift i år. Næste uge byder på en lang række af danske nøgletal. Det mest interessante bliver forbrugerprisindekset, der kommer onsdag. Vi forventer, at inflationen i september ender på lidt over 1 procent, hvor særligt energi trækker inflationen op. Samlet set betyder det, at inflationen i år ender i omegnen af 1 procent. Renter 7 dage Niveau US 2Y +0,05 2,88% US 10Y +0,14 3,20% Tysk 10Y +0,01 0,53% Dansk 10Y +0,01 0,46% Råvarer 7 dage Niveau Guld +1,4% Olie (WTI) +3,9% 74 Metaller +3,1% Opdateret per: 5. oktober Side 1 af 9

2 Indhold Plads til øget privat gæld i USA... 2 Uventede begivenheder har påvirket investeringsafkastene... 4 Dansk økonomi: Bilsalg og boligmarkedet... 6 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger... 8 Hvad kan støtte økonomien efter skattelettelserne? Det kan øget gæld! Plads til øget privat gæld i USA I øjeblikket boostes den amerikanske økonomi blandt andet af Trumps skattelettelser, som har ført til yderligere fremgang i privatforbruget, som udgør 70 pct. af økonomien. Imidlertid vil engangseffekten fra skattelettelserne mangle de kommende år, og det har rejst spørgsmålet, om væksttempoet i økonomien så vil dale mærkbart, eller om borgerne har mulighed for at fortsætte den høje forbrugsvækst ved at øge deres låntagning. Konklusionen er, at borgerne faktisk har plads til en øget gældsætning, men kun så længe, at aktivpriserne fortsætter med at stige. Absolut set har borgernes gæld aldrig været højere, men relateres gælden til borgernes stigende formuer (i aktier og fast ejendom), så er der plads til øget gældsætning. Den dag, hvor aktivpriserne begynder at falde, vil borgernes gældskvote bevæge sig opad og sandsynligvis reducere lysten til stiftelse af yderligere gæld. Absolut set har borgernes gæld aldrig været højere end nu. Grafen nedenfor viser, at gælden steg stærkt i tiden op mod finanskrisens start i Derefter konsoliderede amerikanerne deres privatøkonomi og reducerede gælden de næste fire år, inden det atter begyndte at gå fremad med samfundsøkonomien, og borgernes lyst steg til at optage ny gæld. Det seneste tal fortæller, at gælden nu er ca. USD 900 mia. højere end før-finanskrise toppen. Stigningen er især sket indenfor forbrugslån, hvorimod udestående boliglån stadig ligger lavere end før finanskrisen. Absolut set er borgernes gæld rekord-stor Side 2 af 9

3 Men borgernes formuer er steget væsentligt Formuerne er imidlertid steget endnu hurtigere Imidlertid er borgernes formuer også steget de seneste år, så sættes gælden i forhold til borgernes aktiver, er billedet et helt andet. Grafen nedenunder viser borgernes gældsbyrde, dvs. deres samlede gæld i forhold til deres formuer, som ikke mindst er steget på baggrund af en 5-dobling af aktiekurserne gennem de seneste 9 år. Faktisk skal vi tilbage til midt-80 erne for at finde en lige så lav gældskvote. Lav gældskvote giver plads til øget gæld så længe aktivpriserne fortsætter op Samme billede gør sig gældende, hvis borgernes gæld relateres til BNP. De seneste syv år er det nominelle BNP vokset 4 gange hurtigere end gælden, så derfor er borgernes samlede gæld i forhold til nominelt BNP på 2002-niveau, altså igen lavt. Konklusionen er derfor, at borgerne har mulighed for at fortsætte forbrugsfesten via øget gæld den dag, hvor skattelettelserne ikke længere giver ekstraordinære forbrugsmuligheder. Stor ulighed i indkomster og formuer Tallene overdriver formentlig mulighederne for at øge gælden Det skal dog samtidig præciseres, at de nævnte gælds- og formuetal er aggregerede tal for alle amerikanere. Naturligvis er der kæmpestor forskel på tallene for de rigeste og så for borgere uden ejerbolig og aktieformue. Men desværre giver de tal, som vi har adgang til, ikke mulighed for at dykke ned i tallene på undergrupper af befolkningen. Man kan dog have en formodning om, at en stor del af den amerikanske arbejderklasse og middelklasse langt fra har de muligheder for at øge deres gæld, som de aggregerede tal antyder. Hvordan i selskabssektoren? Billedet er lidt det samme indenfor de ikke-finansielle virksomheder: Absolut set har gælden aldrig været større end nu, men relateres gælden til virksomhedernes aktiver eller til BNP, ligger kvoterne på moderate niveauer. Side 3 af 9

4 Uventede begivenheder har påvirket investeringsafkastene Et kvartalsskifte er altid en god anledning til at kaste et blik i bakspejlet på udviklingen på finansmarkedet siden årsskiftet. Figuren nedenfor viser udviklingen på udvalgte aktivtyper siden nytår, målt med brede markedsindeks. Udviklingen år-til-dato Kilde: Macrobond og Bloomberg. Amerikanske og japanske aktier i toppen Kursudviklingen har været overraskende i forhold til det forventede Det skyldes især handelskrig og finansuro på Emerging Markets Hvis man ser bort fra råolien, har amerikanske og japanske aktier præsteret bedst årtil-dato, hvor investor så oven i købet kan lægge en valutakursgevinst oveni. Herefter følger statsobligationer fra en række europæiske lande, heriblandt Danmark. Derimod har europæiske aktier samt aktier fra Emerging Markets givet tab år-til-dato. Handelskrig og finansiel uro har styret den overraskende udvikling Markedsudviklingen er på flere punkter overraskende mest fordi udefra kommende temaer som handelskrig og finansiel uro på Emerging Markets er kommet på tværs. Det var ellers forventeligt, at europæiske statsobligationer ville have givet tab i år henset til, at renten burde være steget på baggrund af stigende inflation, fortsat økonomisk opsving samt udsigten til pengepolitiske stramninger. Men i stedet er renten på statsobligationer forblevet lav, fordi de førnævnte markedstemaer har fået store investorer til at søge i ly i statsobligationer i sikre lande som Tyskland og Danmark. Også i lande som Spanien og Portugal er statsrenten faldet år til dato, selv om de to lande er mere usikre end Tyskland og Danmark. Tilsvarende kunne man have forventet et godt år for europæiske aktier på baggrund af det økonomiske opsving, men også her har de to udefra kommende markedstemaer drejet kursudviklingen i en anden retning. Det europæiske aktiemarked er på vej mod det første år med kurstab siden Side 4 af 9

5 Temaerne har så omvendt begunstiget amerikanske aktier, der er på vej mod det 10. år i træk med et bull -marked. Udviklingen per aktiesektor Olierelaterede aktier er den sektor i eurozonen, som har givet det højeste afkast år til dato, hvilket måske hænger sammen med de stigende oliepriser. Også aktier inden for råvarer og en række industrisektorer ligger i plus år til dato. Fra et plus på 21 pct. til et minus på 19 pct. på europæiske aktiesektorer I den anden ende af skalaen ligger blandt andet bankaktier samt aktier indenfor bilindustrien og rejsebranchen. De økonomiske forhold siget ét, men udefra kommende forhold kan dreje udviklingen i en anden retning Et bud på årets sidste kvartal Arbejdernes Landsbank forventer, at renten på danske og tyske statsobligationer ligger højere ved årets udgang end i dag, jævnfør oversigten på side 8. Det betyder kurstab på obligationer, hvis forventningen holder stik. Renteskønnet bygger på en antagelse om, at de grundlæggende økonomiske forhold får større betydning end al den politiske støj. Aktiekurserne (danske og i eurozonen) forventes som udgangspunkt at kunne stige på baggrund af det fortsatte opsving i europæisk økonomi. Men samtidig er sigtbarheden blevet dårligere på grund af den politiske støj. Derfor er der stor usikkerhed om, hvad der ender med at blive den stærkeste kraft for aktiekurserne. Side 5 af 9

6 Dansk økonomi: Bilsalg og boligmarkedet Nye testregler flyttede salg fra september til august Midlertidige forhold påvirkede bilsalget Danske bilimportører har offentliggjort bilsalget for september måned. Tager man højde for normale sæsonudsving, blev der solgt biler i september, hvilket betyder, at bilsalget faldt med 33 pct. fra august til september. Der er flere forhold, der påvirker septembers bilsalg. Bilsalget i august var historisk højt, da der 1. september tråde nye regler i kraft for test af biler. Det betød, at de fleste af bilerne på forhandlernes lager skulle leveres/registreres, før de nye regler trådte i kraft, hvilket medførte, at man fremrykkede en del af septembers bilsalg. Sammenligner man septembers bilsalg med samme måned sidste år, er bilsalget 10 pct. lavere. Det kan dog forklares med den store debat om bilafgifterne sidste år, der kulminerede med en aftale i midt september. Bilsalget var derfor meget højt i slutningen af september sidste år, da folk skyndte sig at købe de biler, hvor afgifterne stod til at stige. Lille nedgang i salget på kvartalsbasis Selvom septembers måneds bilsalg derved fremstår svagt, er der tale om flere midlertidige forhold, som påvirker tallene. Betragter man i stedet bilsalget for hele 3. kvartal, er bilsalget faldet med 2,4 pct. i forhold til 2. kvartal hvilket tyder på et mere dæmpet privatforbrug i 3. kvartal. Danskernes økonomi levner ellers plads til et højere forbrug. Vi har i en længere periode været meget forsigtige med at bruge penge og har haft fokus på at nedbringe gæld. Der er plads til, at vi slækker lidt på forsigtigheden, og der er grundlæggende medvind til privatforbruget fra næsten alle fronter. Lønningerne stiger mere end priserne, beskæftigelsen har pil op, og vi kan glæde os over et meget lavt renteniveau og fremgang på boligmarkedet, der betyder stigende friværdier til stadig flere boligejere. Tallene tyder på, at vi endnu ikke er klar til at slippe forsigtigheden helt, og der er fortsat lang vej til et egentligt forbrugsboom. Når det er sagt, så vil privatforbruget stadig være en væsentlig vækstmotor i år. Kendt sæsonmønster i priserne Enfamiliehuse stiger mere i pris end ejerlejligheder Lidt af dampen er gået af boligmarkedet Det gamle mønster, hvor boligpriserne stiger i årets første kvartaler for derefter at flade ud i den sidste del af året, ser ud til at gentage sig i år. Prisen på enfamiliehuse steg med 0,1 pct. i juli måned og har ligget stort set fladt siden april, men efter en stigning på godt 5 pct. fra december til april. Opbremsningen på ejerlejlighedsmarkedet er endnu mere udtalt. Her faldt priserne med 1,9 pct. i juli måned, og set over hele 2. kvartal priserne steget med moderate 1 pct. i forhold til 1. kvartal. Til sammenligning steg priserne på enfamiliehuse med 1,6 pct. i 2. kvartal i forhold til 1. kvartal. Dermed ser det ud til, at prisstigningerne på enfamiliehuse har overtaget førertrøjen fra ejerlejligheder. Det skyldes formentlig, at prisen på lejligheder, særligt i København, efterhånden har nået et niveau, hvor færre kan være med. Dertil kommer de nye låneregler, der trådte i kraft i januar, og som begrænser valget af låntyper for bo- Side 6 af 9

7 ligkøbere med en gæld, der overstiger fire gange indkomsten. Det rammer særligt boligkøbere i de dyreste områder. Nedgang i handlen med ejerlejligheder Forventer let stigende huspriser men mere modvind til ejerlejlighederne Det afspejler sig også i aktiviteten på ejerlejlighedsmarkedet: Antallet af handler er aftaget siden december sidste år, når vi tager højde for almindelige sæsonudsving, og er nu godt 6 pct. lavere end i juli For enfamiliehuse er antallet af handler stort set på samme niveau som i juli sidste år. Når det er sagt, så er der fortsat tale om et højt niveau for antallet af handler med både huse og lejligheder. Fortsat fremgang, men mere modvind til lejlighedspriserne Vi forventer fortsat et boligmarked i god form det kommende år, da der er mange faktorer, der understøtter boligmarkedet - beskæftigelsen stiger, renterne er lave og boligbyrden (det vil sige hvor stor en andel af den disponible indkomst, der bruges til at finansiere boligen) er lav i en historisk kontekst. Vi forventer, at huspriserne vil fortsætte opad i et moderat tempo, med stigninger på omtrent 4 pct. på landsplan. For lejlighedsmarkedet i de største byer er der dog udsigt til mere modvind. Prisen på lejligheder er steget hastigt de senere år, og priserne, særligt i København, er i dag på et niveau, hvor de færreste kan være med. De høje priser kan lade sig gøre, fordi renterne er historisk lave, men i takt med at renterne kryber opad det kommende år, vil medvinden aftage. Dertil kommer et massivt nybyggeri, strammere lånekrav, samt nye boligskatter, der alle vil trække i retning af lavere priser de kommende år. Vi forventer ikke egentlige prisfald, men det er en risiko, man skal være opmærksom på som køber. Kalender: Udgiver Udgivelse Periode Dato Nationalbanken Udlånsundersøgelsen 3. kvartal Finans Danmark Boligudbudsstatistikken September Danmarks Statistik Betalingsbalance og udenrigshandel 2. kvartal Danmarks Statistik Forbrugerprisindeks September Jobindsats Ledighedsindikatorer September Jobindsats Udenlandsk arbejdskraft August Side 7 af 9

8 Oversigt over Arbejdernes Landsbanks forventninger forv forv. USA BNP-vækst 2,3 2,8 2,3-2,5 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente 2,00-2,25 2,00-2,25 2,75-3,00 10-årig statsrente 3,19 3,00-3,25 3,50-3, forv forv. Eurozonen BNP-vækst 2,5 2,0 1,8-2,0 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Pengepolitisk rente (refi) 0,00 0,00 0,00 10-årig statsrente (tysk) 0,53 0,40-0,65 1,00-1, forv forv. Danmark BNP-vækst 2,2 0,8 1,8 Inflation 1,2 1,0 1,7 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. 10-årig statsrente 0,48 0,50-0,75 1,00-1,25 30-årig realkreditrente* 2,08 2,05-2,25 2,35-2,60 6 mdr s Cita -0,49-0, ,40-0, ,25 F3 (juli 2021)* -0,095-0,10-0,00 0,10-0,20 F5 (juli 2023)* 0,316 0,30 0,40 0,50 0,60 aktuel Om 3 mdr. Om 12 mdr. Valuta USD pr. EUR 1,1512 1,15-1,20 1,20-1,25 DKK pr. 100 EUR 745,73 745,0-746,0 745,0-746,0 DKK pr. 100 USD 647, DKK pr. 100 SEK 71,57 73,00-75,00 76,80-78,40 DKK pr. 100 NOK 78,60 79,00-81,00 81,00-82,75 *): Der er ikke taget højde for kursskæring og bidrag. Renteprognosen er ikke nogen garanti for, hvordan renten udvikler sig i fremtiden og ændrer ikke på, at banken generelt anbefaler kurssikring af realkreditlån ved køb/salg af bolig og ved omlægning/tillægslån. Side 8 af 9

9 Nøgletal og begivenheder i perioden til Land Art og offentliggørelsestidspunkt P eriode Enhed Forventet i markedet Forrige periode Mandag USD Helligdag (Columbus Day) Kina Caixin PMI-service (03.45) september indeks 51,4 51,5 Kina Caixin PMI-Composite (03.45) september indeks 52,0 DEU industriproduktion (08.00) august % m/m og år/år 0,5 / 0,1-1,1 / 1,1 NOK industriproduktion (08.00) august % m/m og år/år 0,9 / 1,5 OECD leading indicators (12.00) august indeks Tirsdag JPY betalingsbalance (01.50) august mia.jpy DEU eksport (08.00) august % m/m 0,5-0,8 DEU import (08.00) august % m/m -0,2 2,8 DEU handelsbalance (08.00) august mia. EUR 16,3 16,5 DEU Betalingsbalancen (08.00) august mia. EUR 15,3 SPA sælger skatkammerbeviser (10.30) USD NFIB-indekset (12.00) september indeks 109,0 108,8 Onsdag DKK inflation (08.00) september % m/m og år/år -0,4 / 1, DKK Betalingsbalancen (08.00) august / sen 12 mmia. DKK DKK handelsbalance (08.00) august mia. DKK 7,4 NOK inflation (i alt/kerne, 08.00) september % år/år 3,4 / 1,9 FRA Industriproduktion (08.45) august % m/m og år/år 0,5 / 1,9 ITA industriproduktion (10.00) august % m/m og år/år -1,8 / -1,3 UK industriproduktion (10.30) august % m/m og år/år 0,1 / 1,1-0,2 / 1,1 UK construction output (10.30) august % m/m og år/år 0,0 / 1,1 0,5 / 3,5 GRE industriproduktion (11.00) august % år/år 1,9 GRE inflation (11.00) september % år/år 0,9 ITA sælger skatkammerbeviser (11.00) USD producentpriser (i alt,14.30) september % m/m 0,2 / 2,7-0,1/ 2,8 USD producentpriser (kerne,14.30) september % m/m 0,2 / 2,6-0,1/ 2,3 Torsdag FRA inflation (08.45) september % m/m og år/år -0,2 / 2, SPA inflation (endelige tal, 09.00) september % m/m og år/år prelim: 0,6 / 2,2 SEK inflation (09.30) september % m/m og år/år -0,2 / 2,0 SEK inflation, fast rente (CPIF, 09.30) september % m/m og år/år -0,2 / 2,2 ITA sælger statsobligationer (11.00) GRE Arbejdsløshed (11.00) juli % 19,1 USD jobless claims (14.30) ugetal 1000 pers. 207k USD Inflation (I alt,14.30) september % m/m 0,2 / 2,4 0,2 / 2,7 USD Inflation (kerne,14.30) september % m/m 0,2 / 2,3 0,1 / 2,2 USD månedstal for statsfinanserne (20.00) september mia. USD Fredag Kina import (04.00) september % år/år 14,5 19, Kina eksport (04.00) september % år/år 8,7 9,8 Kina handelsbalance (04.00) september mia.usd 24,6 27,9 DEU inflation (i alt / kerne, 08.00) september % m/m og år/år 0,4 / 2,2 prelim: 0,4 / 2,2 EUR industriproduktion (11.00) august % m/m og år/år -0,8 / -0,1 USD importpriser (14.30) september % m/m og år/år 0,3 / -0,6 / 3,7 USD forbrugertillid (Michigan, 15.55) medio oktober indeks 100,8 100,1 PLN Fitch udsender ny rating (23.30) Portuga Moodys udsender ny rating (23.30) DEU delstatsvalg i Bayern på søndag Redigeret af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Børsområdet. Tlf bjk@al-bank.dk. Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af de værdipapirer, som er omtalt. Side 9 af 9