Referat. Klima- og Miljøudvalget

Transkript

1 Referat Klima- og Miljøudvalget Møde nr.: 13/2017 Dannet den: Fredag den Mødedato: Torsdag den Mødetidspunkt: 18:00-19:00 Mødested: Mødelokale 1, Rønnedevej Medlemmer Klaus Hansen (hjkh) V Finn Andersen (hjfian) C Johnny Brown Lundberg Dahlgaard (hjjoda) V Benny Christensen (bsbech) A Per Nørhave (hjpen) O Britta Nielsen (hjbrni) F Jan Jakobsen (jja) Ø Fraværende Jan Jakobsen (jja) Ø Bemærkninger

2 Side 1 Indholdsfortegnelse Punkt nr. Side 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 14. december Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til forundersøgelse af sørestaurering af Skjoldenæsholm Gårdsø Midlertidig tilladelse til etablering af ultralydsanlæg (kalkknuser-anlæg)på Gyrstinge vandværk og delegation Udbud af affaldsordning Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til sanering af Dagmarsgade - sydlige del Parkeringsforhold på Roskildevej Optagelse af privat fællesvej Vænget som offentlig vej Lønager - færdiggørelse af privat fællesvej Genoptaget - Parkeringslommer Sct Hansgade Vandråd. Kvalificering af afgrænsning og udpegning af vandløb i vandområdeplaner Torveprojektet - Buslæskærme Orientering fra formand og direktør - december

3 Side 2 1. Godkendelse af dagsorden for mødet den 14. december 2017 Åben sag Sagsid: 13/28200 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendt. Ej til stede: Jan Jakobsen

4 Side 3 2. Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til forundersøgelse af sørestaurering af Skjoldenæsholm Gårdsø Åben sag Sagsid: 17/24558 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Tilsagn forundersøgelse tilskud til restaurering af Skjoldnæsholm Gårdsø.pdf (150019/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges med henblik på stillingtagen til anlægsbevilling til forundersøgelse af sørestaurering af Skjoldenæsholm Gårdsø, samt af rådighedsbeløb til finansiering af forundersøgelsen. Staten har afsat midler til sørestaureringsprojekter som kommunerne kan søge tilskud til hos Miljøstyrelsen, hvilket Ringsted Kommune har søgt, - og fået tilsagn til. Udbetaling af tilskud sker når forundersøgelsen er afsluttet, så anlægsbevillingen er således et udlæg. Beskrivelse af sagen Som et af virkemidlerne i Vandområdeplanerne har staten besluttet at gennemføre en restaureringsindsats i 24 udvalgte søer i Danmark. Heraf er én af søerne, Skjoldenæsholm Gårdsø, beliggende i Ringsted Kommune. Formålet er at forbedre vandkvaliteten i søerne, så der kan opnås god økologisk tilstand i henhold til målene i vandrammedirektivet. Fælles for de udpejede søer er, at der vil gå mange år, før der vil ske en forbedring af vandkvaliteten, med mindre der gennemføres en restaurering. Der ledes i dag ingen eller meget begrænsede mængder forurenende næringsstoffer til Skjoldenæsholm Gårdsø. At søens tilstand stadig er meget dårlig kan f.eks. skyldes ophobede næringsstoffer i søbunden eller en uhensigtsmæssig sammensætning af fisk og planter i søen. En forundersøgelse bestående af nye undersøgelser og brug af eksisterende data skal danne grundlag for en vurdering af, om der skal iværksættes en sørestaurering og i givet fald, hvilke tiltag der vil kunne sikre god økologisk tilstand i søen. Forundersøgelsen vil bestå af følgende elementer: Ny sedimentundersøgelse Ny fiskeundersøgelse Ny undersøgelse af søens eksterne belastning

5 Side 4 Rapport med vurdering af behov for sørestaurering på baggrund af eksisterende og nye data, samt om der er grundlag for at opnå målopfyldelse. Derudover en vurdering af valg af restaureringstiltag, herunder om kriterier er opfyldt i forhold til bl.a. metodevalg og omkostningseffektivitet. Forundersøgelsen igangsættes foråret 2018 og forventes afsluttet indenfor tilsagnets frist, den 1. juni Kommunen kan opnå finasiering af projektet via tilskudsordninger, der administreres af Miljøstyrelsen under Miljø- og Fødevareministeriet. Inddragelse og høring Skjoldenæsholm Gårdsø er beliggende på privat matrikel og berører dermed én privat lodsejer. Denne lodsejer har tidligere vist interesse for projektet og vil løbende blive inddraget og orienteret. Som optakt til den planlagte forundersøgelse er lodsejer, den 9. november, blevet orienteret om, at kommunen har søgt midler hos Miljøstyrelsen til en forundersøgelse med henblik på sørestaurering, som led i vandområdeplan Økonomi Ringsted Kommune skal afholde udgifter til forundersøgelsen af vandområdeplanindsatsen. Udgifterne udgør kr ,-, herunder kr ,- til internt honorar. Miljøstyrelsen har den 24. november 2017 givet kommunen tilsagn om finansiering af forundersøgelsen, men kommunen får først pengene udbetalt, når projektet er afsluttet. Tilsagnet er vedlagt som bilag. Der søges derfor om en anlægsbevilling til udgifter på kr ,- og en anlægsbevilling til indtægter på kr ,-. Der er ikke afsat rådighedsbeløb til forundersøgelse af den planlagte vandområdeplanindsats. Anlægsbevillingen foreslås derfor finansieret af det tildelte tilskud fra Miljøstyrelsen. Vurdering Administrationen vurderer, at det vil være muligt, når resultaterne af forundersøgelsen foreligger, at have et fyldestgørende beslutningsgrundlag i forhold til en vurdering af muligheden for at realisere projektet. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at forundersøgelsen ved Skjoldenæsholm Gårdsø gennemføres, 2. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på kr ,- til gennemførelse af forundersøgelse og en anlægsbevillig til indtægter på kr ,-, 3. at bevillingerne finansieres ved at afsætte rådighedsbeløb til både udgifter og indtægter, som dækkes af Miljøstyrelsen ved refusion af de samlede udgifter. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Jan Jakobsen

6 Side 5 3. Midlertidig tilladelse til etablering af ultralydsanlæg (kalkknuseranlæg)på Gyrstinge vandværk og delegation Åben sag Sagsid: 17/7368 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Bilag 1 Udtalelse fra Styrelsen for patientsikkerhed.pdf (157774/17) 2 Bilag 2 Midlertidig tilladelse til kalkknuser - avanceret vandbehandling (145461/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremstilles med henblik på beslutning om midlertidig tilladelse til etablering af kalkknuseranlæg på Gyrstinge Vandværk. Denne type anlæg er sidestillet med avanceret vandbehandling og kræver derfor tilladelse efter 21 i vandforsyningsloven. Da administrationen ikke har bemyndigelse til udstedelse af tilladelser til avanceret vandbehandling, sendes sagen til politisk behandling. Der skal tages stilling til om tilladelser til lignende typer vandbehandlingsanlæg, hvor der ikke er direkte kontakt til vandet, fremadrettet kan delegeres til administrationen. Beskrivelse af sagen Gyrstinge Vandværk leverer i dag svagt kalkfældende vand, som giver belægninger i vandværkets ledningsnet og i husinstallationer hos forbrugerne. Gyrstinge Vandværk ønsker derfor at installere en såkaldt kalkknuser, som ifølge producenten ændrer på kalkindholdet i drikkevandet ved anvendelse af ultralyd. Hermed reduceres kalken i drikkevandet således, at hårde og fastsiddende udfældninger på installationer minimeres. Yderligere reduceres mængden af sæbe hos forbrugeren. Kalkknuseren monteres udvendigt på et rør og har dermed ikke direkte kontakt med drikkevandet. Ansøgningen har været sendt til udtalelse hos Styrelsen for Patientsikkerhed, som bl.a. har udtalt, at anlægget ikke anses for at udgøre en sundhedsmæssig risiko. Det anses for at være uden sundhedsmæssig betydning, at visse kalkstrukturer og kemiske forbindelser evt. ændres, da der ikke er noget, der taler for, at det ændrer kalkoptagelsen i den menneskelige organisme. Udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed fremgår af bilag 1. x

7 Side 6 Det er ikke dokumenteret, at ultralydsbehandlingen (kalkknuseren) af vand på det konkrete anlæg har den tilsigtede effekt. Det foreslås derfor, at der stilles vilkår i den midlertidige tilladelse (bilag 2) til, at vandværket dokumenterer, at anlægget overholder gældende vandkvalitet. Endvidere skal der foretages en effektundersøgelse hos vandværkets forbrugere i forhold til, om anlægget har den tilsigtede virkning med reduktion af kalk i drikkevandet. Inddragelse og høring Ingen Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer med baggrund i udtalelsen fra Styrelsen for Patientsikkerhed, at der ikke er nogen sundhedsmæssig risiko ved anlægget. Grundet mangelfuld dokumentation for kalkknuseranlæggets virkning vurderer administrationen, at der i første omgang bør gives en midlertidig tilladelse på 3 måneder til at etablere og teste anlægget. Efter testperiodens udløb vil administrationen vurderer resultaterne fra testperioden med henblik på endelig tilladelse. Administrationen vurderer, at mindre avanceret vandbehandling bør uddelegeres til administrationen på lignende vilkår med andre tilladelser med simpel vandbehandling, idet det vurderes, at der kun et tale om en mindre ændring i vandværkets drift, og at sundhedsrisikoen fortsat vurderes med en udtalelse fra Styrelsen for Patientsikkerhed. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en midlertidig tilladelse til etablering af ultralydsanlæg (kalkknuser-anlæg) på Gyrstinge vandværk, 2. at udstedelse af tilladelser til lignende typer vandbehandlingsanlæg, hvor der ikke er direkte kontakt til vandet, kan delegeres til administrationen. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendt med den bemærkning, at der gives en direkte tilladelse uden en midlertidig tilladelse på 3 måneder. Administrationen skal, i dialog med vandværket, vurdere effekten og den oplevede værdi. Når projektet er evalueret ønsker udvalget at få en orientering herom. Ej til stede: Jan Jakobsen

8 Side 7 4. Udbud af affaldsordning Åben sag Sagsid: 17/670 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Denne sag forelægges med henblik på beslutning om en økonomisk bevilling til området, samt en orientering om resultatet af de to affaldsudbud og om størrelsen af renovationsgebyrerne for Beskrivelse af sagen På Byrådets møde den 8. maj 2017 blev der truffet beslutning om, at der skal indføres en ændring af affaldsordningerne i Ringsted Kommune i Ændringerne indføres for at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne i husholdningsaffaldet. I den ændrede ordning skal alle borgere i Ringsted Kommune, uanset boligform, sortere deres husholdningsaffald i følgende fraktioner: madaffald, papir/pap samt glas/metal/hårdt plast til genanvendelse, småt el-skrot og batterier til speciel behandling samt restaffald til forbrænding. Som konsekvens af ændringerne, er der gennemført et udbud af indsamling af affald fra den ændrede ordning samt et udbud af anskaffelse af materiel. Udbud af indsamling. Ringsted Kommune modtog 3 konditionsmæssige tilbud på indsamlingsudbuddet. Vognmandsfirmaet M. Larsen A/S afleverede det bedste tilbud, og Ringsted Kommune indgår aftale med denne renovatør. M. Larsen har base i Brøndby og er en stor aktør på renovationsområdet og indsamler affald i en lang række sjællandske kommuner. Indsamlingsopgaven i Ringsted Kommune vil blive driftet fra M. Larsens afdeling i Næstved. Aftalen er 5-årig med en indbygget option på i alt 24 måneder. Aftalen med M. Larsen træder i kraft den 15. oktober Udbud af anskaffelse af materiel. Udbuddet på anskaffelse var opdelt i 5 uafhængige kategorier, hhv. beholdere, to typer nedgravede containere, køkkenspande til madaffald samt hylder til stativer. Ringsted Kommune modtog 6 konditionsmæssige tilbud. Der vil blive indgået aftaler med 3 af tilbudsgiverne. Disse aftaler er opbygget som 4-årige rammeaftaler. Renovationsgebyrer 2019 Renovationsområdet er gebyrfinansieret. Det betyder, at samtlige udgifter på området indregnes i de renovationsgebyrer, som borgerne skal betale. På baggrund af de indkomne

9 Side 8 tilbudspriser er der således gennemført en beregning af renovationsgebyrerne for Disse gebyrer vil blive endeligt fastlagt i forbindelse med budgetprocessen i Gebyrerne er angivet i nedenstående oversigt. Til sammenligning er gebyrerne for 2017 og 2018 angivet, sammen med de estimerede gebyrer fra Byrådets beslutning i maj Den nederste linje i oversigten viser gebyret, incl. drift af den indsamlingsordning for haveaffald og storskrald, som Byrådet vedtog den 9. oktober 2017, og som er i offentlig høring indtil 2. januar Gebyrer incl. moms Gebyr 2019 Gebyr 2019, fra Byrådet s beslutni ng. Gebyr 2018 Gebyr 2017 Gebyr 2019, incl. storskrald og haveaff ald Enfamilie bolig, 14-dages tømning Enfamilie bolig, ugetømning. Sommer hus, 14- dages tømning Boliger med fællesre nov. Alminde lige containe re Boliger med fællesrenov. Seminedgr avede containere Boliger med fællesre nov. Helt nedgrav ede containe re Ej mulig Ej mulig Ej mulig Ej mulig Den ændrede affaldsordning sættes i drift i to tempi. Boliger med fællesrenovation i perioden medio maj til medio juni 2018 og enfamilieboliger i perioden medio august til medio oktober Inddragelse og høring Ingen høring Økonomi Den endelige anskaffelsessum udgør i alt 7,3 mio. kr., excl. moms. Der ansøges om en anlægsbevilling på denne størrelse. Jf. lånebekendtgørelsen kan Ringsted Kommune låne til anlægsudgifter, som afholdes i regi af renovationen. Ringsted Kommune anvender Kommunekredit til optagelse af lån. Der er givet en indikativ rentesats på 1,55 % p.a. ved lån med en løbetid på 25 år. Bevillingen kan også finansieres af Ringsted Kommunes kassebeholdning.

10 Side 9 Uanset om Ringsted Kommune låner penge eksternt eller der finansieres fra kassen, skal renovationen i de kommende år skulle betale gælden tilbage via det årlige driftsoverskud, som er estimeret til 2 mio. kr., og som tilfalder kommunen, indtil gælden er indfriet. For låneoptagelse taler, at betalingen deles over mange år, og på den måde ikke rammes hårdt på likviditeten i år 1. Modsat bindes afdrag mange år frem, hvilket kan have en effekt for kommunen, også efter at renovationen har afdraget sin gæld til kommunen. Anlægsbevillingen forventes afdraget i løbet af 4-5 år. Anlægsøkonomi Enfamilieboliger: Indkøb af hylde til eksisterende affaldsstativ Konkret information på affaldsstativer Indkøb af køkkenpande og køkkenposer Ændring/klargøring af eksisterende affaldsstativer Boliger med fællesrenovation: Indkøb af beholdere Konkret information på containere Indkøb af nedgravede containere *) Indkøb af køkkenspande og køkkenposer Klargøring, udbringning, udskiftning m.m. Øvrige omkostninger: Generel information Udskiftning af driftsstyringssystem m.m. Diverse omkostninger Samlet anlægsbevilling excl. moms *) Indkøbet af nedgravede containere er alene baseret på et estimat, idet administrationen ikke har et overblik over hvor mange boligselskaber, der vil benytte sig af denne nye ordning. Vurdering Det er administrationens vurdering, at resultatet af udbuddene ligger på det forventede niveau. I de senere år har tendensen været, at priserne på affaldsindsamling er steget mere end den normale prisstigning. Det skyldes bl.a., at de tidligere tilbudspriser har ligget forholdsvis lavt pga. den daværende store konkurrence. Denne konkurrence er ikke så markant længere. I langt de fleste aktuelle udbud på Sjælland er der modtaget tilbud fra de tre tilbudsgivere, som også har givet tilbud på Ringsted Kommunes udbud. En reduktion af tilbudsgivere har alt andet lige - en indflydelse på tilbudspriserne. Det skal imidlertid understreges, at det er til begge parters fordel, at driftsøkonomien er tilstrækkeligt balanceret. Alle erfaringer viser, at sådanne aftaler har det mest optimale drifts- og samarbejdsvilkår. Idet renovationen forholdsvis hurtigt forventes at have afregnet det mellemværende, der opstår ved ændring af affaldsordningen, vurderes det ikke nødvendigt at anvende lånemuligheden i denne forbindelse. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling på 7,3 mio. kr., som finansieres af kassebeholdningen, 2. at der træffes beslutning om den lånemulighed der er i sagen, skal udnyttes, 3. at orienteringen om resultatet af de to udbud tages til efterretning, 4. at orienteringen om renovationsgebyrerne for 2019 tages til efterretning.

11 Side 10 Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt idet udvalget ønsker en supplerende sagsfremstilling vedr. lånefinansiering som lånemulighed. Ej til stede: Jan Jakobsen

12 Side Anlægsbevilling og rådighedsbeløb til sanering af Dagmarsgade - sydlige del Åben sag Sagsid: 16/22587 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag 2 - Byrådet (151236/17) 2 Bilag 1 - Godkendelse af helhedsplan (150003/17) 3 Bilag 3 - Besparelsesforslag (151492/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling x x Beslutning x BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Sagen fremlægges for stillingtagen til anlægsbevilling til udførelse af etape II til sanering af Dagmarsgade i forbindelse med Ringsted Forsynings ledningsarbejder i 2018 samt afsættelse af rådighedsbeløb til finansiering af bevillingen. Endvidere indgår stillingtagen til forslag til besparelser på Dagmarsgade og Pileborggade. Britta Nielsen var fraværende under behandlingen. Beskrivelse af sagen Etape I er den første etape, af den helhedsplan som Byrådet gav anlægsbevilling til den 6. februar 2017, og som Byrådet godkendte den 14. november 2016 (punkt 5 på dagsordenen). Se bilag 1. Helhedsplanen omfatter renovering af Dagmarsgade, Sct. Knudsgade og Pileborggade. Der er indtil nu udarbejdet projekt for Dagmarsgade. Projektet for Sct. Knudsgade er stillet i bero på grund af manglende økonomi og usikkerhed om projektets rammer. Der er ikke igangsat noget omkring Pileborggade. Etape II planlægges udført i Strækingen forventes at omfatte Dagmarsgade fra afslutning af igangværende etape I nord for Bryggerstræde til sydlig del af Dagmarsgade ved Køgevej.

13 Side 12 Igangværende og kommende etape Etape I: Den 6. februar 2017 (punkt 16 på dagsordenen) gav Byrådet anlægsbevilling til udgifter på 6,7 mio. kr. til anlæg af trafiksikkerhedsmæssige tiltag på Dagmarsgade og Sct. Knudsgade i Det var planlagt, at strækningen fra Sct. Knudsgade til Hyldegårdsvej på Dagmarsgade skulle renoveres i Se bilag 2. Arbejdet pågår og udføres i samspil med Ringsted Forsynings arbejde med udskiftning af forsyningsledninger, således at kørebane, cykelstier og fortove etableres på ny efter forsyningsledningerne er udskiftet. Der forhandles p.t. med entreprenøren om, hvor igangværende (etape I) kan afsluttes. Kontrakten lyder på afslutning ved Bryggerstræde for vejens vedkommende. Men afhængig af hvordan udskiftning af vand-, fjernvarme- og spildevand forløber, forventes vejarbejdet p.t. afsluttet ca. midt mellem Pileborggade og Bryggerstræde.

14 Side 13 Anlægsarbejdet er forsinket. Oprindelig var planen, at vejarbejdet skulle afsluttes ultimo 2017, men på grund af hovedsagelig vejrlig og projektændringer forventes etape I først afsluttet januar-april Der kan komme ekstraudgifter i form af vinterforanstaltninger ved vejarbejde i vinterperioden. Ligeledes kan det blive nødvendigt at stoppe vejarbejdet midlertidigt, hvis vejrliget gør, at det vurderes til at være teknisk og økonomisk uhensigtsmæssigt at fortsætte. Etape II: Med udgangspunkt i helhedsplanen er der i forbindelse med budgetforhandler for 2018 udarbejdet overslag på renovering af Dagmarsgade (sydlig del etape II) på 9,7 mio. kr., på Sct. Knudsgade på 15,5 mio. kr. og på Pileborgade på 5,0 mio. kr, i alt 30,2 mio. kr. På Budget 2018 er der afsat 10,0 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019, svarende til i alt 20,0 mio. kr. Budgettet skal benyttes til renovering af resten af Dagmarsgade etape II i 2018, renovering af Sct. Knudsgade og Pileborggade. Det betyder, at projektet skal beskæres med 10,2 mio. kr. Administrationen peger på følgende besparelsesmuligheder indenfor den igangværende etape I på Dagmarsgade og for etape II: Udførelse af granitbelægninger*) i parkeringsarealer i etape I og etape II udgår og udføres i stedet i asfalt. Forventet besparelse: 0,115 mio. kr., heraf 0,027 i etape I og 0,088 mio. kr. i etape II. Udførelse af granitbelægninger i etape II ved vejtilslutning til Bryggerstræde udgår og udføres i stedet i asfalt. Forventet besparelse: 0,014 mio. kr. (etape II). *) Det bemærkes, at der er udført 1 parkeringsplads på Dagmarsgade ud for Sct. Knudsgade i granit. Den bibeholdes uændret. Disse besparelser er med til at ændre helhedsindtrykket af gaden, med mere asfalt frem for granitbelægninger. De steder, der foreslås ændringer, er vist i bilag 3. Afslutning mod Køgevej afhænger af hvordan de eksisterende forhold på Køgevej og Dagmarsgade kan tilpasses, uden at der så vidt muligt skal opbrydes igen, når Køgevej skal renoveres. Der indgår ikke ombygning af det signalregulerede kryds på/ved Køgevej i etape II. Der er udarbejdet projekt, der dog i mindre omfang skal tilpasses inden nyt udbud og tilrettes med eventuelle besparelser. Besparelsesmuligheder i etape I er meget begrænset, da arbejdet pågår og dermed indenfor en eksisterende kontrakt. Besparelse og skønnet bevilling: (etape II) Skønnet overslag Besparelse p-pladser Besparelse vejtilslutning Bryggerstræde Skønnet bevilling 9,700 mio. kr. 0,088 mio. kr. 0,014 mio. kr. 9,598 mio. kr., i alt besparelse på 0,102 mio. kr. Øvrig helhedsplan: Administrationen foreslår, at følgende udgår/udskydes i forhold til helhedsplanen: at renovering af Pileborggade udgår, hvorved der skønnes opnået besparelse på 5,0 mio. kr.,

15 Side 14 at renovering af Sct. Knudsgade genvurderes, og at projeket først igangsættes, når vi har et bedre kendsab til økonomien på den sydlige del af Dagmarsgade, efter udbud som forventes foråret Derved forventes bedre kendskab til den økonomiske restramme for 2018 og 2019, som grundlag for Sct. Knudsgade projektet. Hvis Sct. Knudsgade skal renoveres i 2019, skal projektet udføres i 2018, hvis tidsplanen skal holde. Renovering af St. Knudsgade forventes udført i samarbejde med Ringsted Forsyning. Der er ikke aftalt tidsplan endnu. Renovering af Sct. Knudsgade forventes udført for 2019 budgetmidler, samt restmidler fra Inddragelse og høring Trafiksikkerhedsrådet, ejere og beboere er blevet inddraget og hørt i planlægningsprocessen. Før og under anlægsarbejdet vil offentligheden blive orienteret om processen, og en løbende dialog med beboerne vil blive opretholdt, så eventuelle gener minimeres. Økonomi Der er afsat 10,0 mio. kr. i henholdsvis 2018 og 2019, svarende til i alt 20,0 mio. kr. til Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade. Der søges en anlægsbevilling til udgifter på i alt 9,598 mio. kr. til etape II af Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade til sanering af Dagmarsgade, sydlig del under forudsætning af, at de foreslåede besparelser i etape I og II godkendes. Anlægsbevillingen skønnes anvendt sådan: Tilpasning af projekt og udbud (ekstern) Internt honorar Byggeledelse (ekstern) Entreprenørudgifter I alt 0,300 mio. kr. 0,240 mio. kr. (600 timer) 0,300 mio. kr. 8,758 mio. kr. 9,598 mio. kr. Anlægsbevillingen foreslås finansieret ved rådighedsbeløb på 9,598 mio. kr. afsat til samme formål i Budget 2018 (Anlægsprogram 280). Der resterer herefter 0,402 mio. kr. af rådighedsbeløbet i 2018, som kan indgå i forbindelse med udarbejdelse af projekt til Sct. Knudsgade. Vurdering Administrationen vurderer, at projektet på Dagmarsgade bør fremmes med de midler, der er til rådighed til helhedsplanen i 2018, således at vejdelen om muligt følger umiddelbart efter forsyningens arbejde med udskiftning af ledningsnettet på strækningen. Dette især af hensyn til beboernes og trafikanternes oplevelser af det samlede renoveringsprojekt af både forsyningsledninger og vejen. Hellere at projektet fremstår som ét projekt, frem for flere enkeltprojekter, således at udførelsestiden mindskes. Administrationen skønner, at der kan opnås besparelser på projektet, den igangværende etape I og etape II på Dagmarsgade, såfremt der kommer en hurtig afklaring af ændringen fra granitbelægning til asfalt i parkeringsarealer, da etape I pågår og entreprenøren derfor skal vide, hvad han skal udføre. Administrationen vurderer, at det ikke er hensigtsmæssigt at udføre større ændringer i projektet, der vil medføre fordyrende projektændringer, da vi allerede har et projekt. Administrationen vurderer, at besparelsen fra granit- til asfaltbelægning vil ændre det arkitektoniske helhedsindtryk af gaden. Men funktionsmæssig vurderes det uden betydning for projektet, dog en mindre driftsmæssig fordel ved brug af asfalt frem fra granitsten.

16 Side 15 Administrationen skønner i alt en besparelse på etape II på 0,102 mio. kr., som anbefales, da det kan medvirke til at søge at holde det samlede budget for 2018 og 2019, således at besparelsen kan anvendes på renovering af Sct. Knudsgade. Det endelige økonomiske overslag for Dagmarsgade kendes bedre, når etape II har været i udbud. Ved udpegning af besparelsesmuligheder på Dagmarsgade er der lagt vægt på, at helhedsplanen ikke væsentlig ændres, men at hovedformålet med helhedsplanen bibeholdes, herunder at der etableres separate cykelstier, og at gaden etableres med vejtræer. Endvidere er der lagt vægt på, at det er forhold, der både kan gennemføres i etape I og etape II, således at der fortsat opnås et ensartet helhedsindtryk af gaden. Med den økonomiske ramme på budget 2018 på 10,0 mio. kr. i 2018 og 10,0 mio. kr. i 2019 vurderer administrationen, at renovering af Pileborggade må udgå, og at projektet for Sct. Knudsgade skal genvurderes i forhold til beskrivelsen i helhedsplanen. Administrationen vurderer, at renovering af Sct. Knudsgade må prioriteres højere end Pileborggade, da helhedsindtrykket Torvet-Sct. Knudsgade-Dagmarsgade er væsentlig for bymidten. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at der gives en anlægsbevilling til udgifter på 9,598 mio. kr. i 2018 til anlæg af renoveringsmæssige tiltag på den sydlige del af Dagmarsgade, svarende til etape II af Helhedsplan for Sct. Knudsgade, Dagmarsgade og Pileborggade, 2. at der findes besparelser i etape I og etape II på Dagmarsgade, ved at ændre granitbelægninger i p-lommer og del at vejtilslutning til Bryggerstræde til asfaltbelægninger, i alt skønnet besparelse på etape II på 0,102 mio. kr., 3. at tidsplanen for færdiggørelse af etape I på Dagmarsgade forlænges til januar-april 2018, 4. at renovering af Pileborggade udgår af helhedsplanen, 5. at anlægsbevillingen finansieres af det allerede afsatte rådighedsbeløb til samme formål. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Punkt 1, 3 og 5 anbefales godkendt. Punkt 2 anbefales ikke godkendt. Punkt 4 Renovering af Pileborggade anbefales ikke at udgå af helhedsplanen, men tages med i kommende budgetforhandling. Ej til stede: Jan Jakobsen

17 Side Parkeringsforhold på Roskildevej Åben sag Sagsid: 17/23145 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Bilag - Parkeringsanalyse for Roskildevej (152418/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Klima- og Miljøudvalget besluttede den 19. november 2015 pkt. 2 at anbefale direktionens indstilling med den bemærkning om, at udvalget ønsker fokus på blandt andet parkeringsforholdene langs Roskildevej. Sagen fremlægges med henblik på en stillingstagen til om parkeringsanalysen følges, i forbindelse med klimatilpasnings-, trafiksanerings- og forskønnelsesprojektet. Beskrivelse af sagen Ringsted Kommune og Ringsted Forsyning har i december 2015 indgået en aftale om klimatilpasning af Roskildevej mellem signalanlægget ved Holbækvej til ca. 100 meter nord for krydset ved Præstevej. Samtidig med en klimatilpasning af Roskildevej udfører Ringsted Spildevand A/S sanering af spildevandskloakken på Roskildevej. I budgetaftalen 2015 afsatte Byrådet på denne baggrund et rådighedsbeløb på 6,0 mio. kr. til omprofilering af Roskildevej. Oprindeligt var der afsat et rådighedsbeløb på 1,2 mio. kr. i 2016, 2,4 mio. kr. i 2017 og 2,4 mio. kr. i Projektets størrelse medførte dog, at projektet skulle sendes i EU-udbud, som betød at processen i projektet blev forskudt. Byrådet har givet en anlægsbevilling på 0,3 mio. kr. den 6. juni 2016 til forundersøgelser, internt honorar og borgerinddragelse samt en anlægsbevilling på 0,7 mio. kr. den 6. juni 2017 til projektering, interne honorartimer og borgermøder i projekteringsfasen. Det rådgivende ingeniørfirma, Orbicon A/S er i gang med at udarbejde et projektforslag. Projektforslaget skal vise, hvordan den overordnede fremtidige Roskildevej skal udformes. For at det rådgivende ingeniørfirma kan projektere, hvordan klimatilpasningsprojektet skal udformes, er der behov for, at der kommer en afklaring på hvor og hvor mange parkeringspladser, der skal projekteres med i den fremtidige udformning af Roskildevej. Der er derfor blevet udført en parkeringsanalyse på Roskildevej, som kortlægger parkeringsbehovet på og omkring Roskildevej (Bilag - Parkeringsanalyse på Roskildevej). Parkeringsanalysen deler Roskildevej op i fire sektioner for at kunne behandle og komme med anbefalinger til det fremtidige parkeringsbehov i forbindelse med projektet på Roskildevej. x

18 Side 17 Der er blevet talt og observeret parkerede biler langs Roskildevej fra Holbækvej til Præstevej samt på sidevejene på i alt tre dage. Torsdag den 9. november i tidsrummet 16: Lørdag den 11. november i tidsrummet Onsdag den 15. november i tidsrummet Nedenfor er en kort opsummering af de fire sektioner, herunder sektionernes nuværende antal parkeringsmuligheder samt det fremtidige anbefalede antal parkeringspladser. Endeligt viser Tabel 1 en opgørelse af nuværende samt anbefalet antal p-båse. Sektion 1: Holbækvej Fredensvej har i dag to særlige trafikantmål, Sjællands Bilauktion og Benløse Kro (lukket for tiden). Bilauktionshuset har bilauktion hver onsdag. Bilauktionshuset er derfor kontaktet telefonisk efter endt besigtigelse onsdag den 15. november, for at få afklaret om besøgstallet var lavt, normalt eller højt. Bilauktionshuset meldte, at dagen lå lidt under gennemsnittet, men ikke afveg væsentligt fra normalen. Grunden til, at borgerne oplever kaos på Roskildevej hver onsdag, er højst sandsynligt, fordi bilauktionen starter mens den øvrige myldretidstrafik stadig foregår. De oplyste også, at de har behov for, at en autotransport kan holde foran deres matrikel, når de får leveret biler. Sektion 1 har det største parkeringsbehov af de 4 sektioner. Det er ikke muligt at imødekomme parkeringsbehovet på Roskildevej alene i fremtiden. Der må derfor findes alternative parkeringsmuligheder på sidevejene i sektionen. Sektion 2: Fredensvej Tofteåsvej har Netto som et særligt trafikantmål. Netto har en stor parkeringsplads på egen grund og dækker derved deres egne parkeringsbehov. Sektion 3: Tofteåsvej Smålodsvej har tre særlige trafikantmål. Rema 1000, som har egen parkeringsplads og dækker derved deres eget behov. Benløse Slagteren, som i dag har fem p-båse med tidsbegrænsning foran forretningen. Tidsbegrænsningen stemmer ikke overens med Benløse Slagterens åbningstider, der er skiftende. Det sidste trafikantmål er Ringsted Frikirke. Der er ikke foretaget besigtigelse en dag, hvor Ringsted Frikirke har arrangement, hvorfor Ringsted Frikirke er kontaktet telefonisk. De orienterer om, at de fint kan klare sig med de allerede etablerede p-båse foran frikirken, samt at de ca. 1 gang om måneden har et arrangement, hvor der kommer mellem besøgende til frikirken. Frikirken har i den forbindelse lavet en privat aftale med vognmanden på Benløse Skel 2B ang. parkering på hans grund. Der har været enkelte klager fra private til Ringsted Frikirke ifm. afholdelse af disse arrangementer, hvor enkelte trafikanter har parkeret for tæt på overkørslerne til private ejendomme. Sektion 4: Smålodsvej Præstevej har fem særlige trafikantmål. JKE-design, som i dag har fire p-båse foran deres forretning. Ringsted Motor (motorcykelforretning), der har et antal p- pladser på egen grund. Benløsegården (SFO), der bl.a. har børn med særlige behov, hvorfor der holder minibusser til personbefordring i p-båsene. Benløsegården oplyser derudover, at der er flest holdende biler om eftermiddagen, da det er det tidspunkt, hvor forældrene henter skolebørnene i SFO en. De sidste to særlige trafikantmål, Hubertushuset og Møbelland, har parkeringsplads på egen grund og dækker derved deres egne parkeringsbehov. Sektion Nuværende antal p-båse Anbefalet antal p-båse 1: Holbækvej Fredensvej ~ : Fredensvej Tofteåsvej ~

19 Side 18 3: Tofteåsvej Smålodsvej ~ 30 båse + fri parkering* : Smålodsvej Præstevej 4 båse + fri parkering* Tabel 1: Oversigt over nuværende antal p-båse og fremtidigt anbefalet antal p-båse * For sektion 3 og 4 er der fri parkering uden for båsene. Det samlede parkeringsudbud er derfor større end antallet af båse Såfremt parkeringsanalysen følges, forventes det ikke, at antallet af p-båse vil have en indflydelse på den endelige økonomi i projektet. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Administrationen vurderer, at der er behov for så meget plads som mulig til klimatilpasningsarbejdet i det samlede projekt. Det anbefales derfor, at der etableres de nødvendige antal parkeringspladser, fremlagt af parkeringsanalysen. Parkeringsanalysen anbefaler et interval af parkeringspladser i hver sektion. For ikke at sætte et specifikt tal vurderer administrationen, at det er intervallet, der følges i det videre projekteringsarbejde og dermed det interval, der bliver etableret langs den fremtidige Roskildevej. Parkeringsanalysen viser, at der i dag ikke er nogen nævneværdige parkeringsproblemer langs Roskildevej eller på dens sideveje. Indstilling Direktionen indstiller, at den fremlagte parkeringsanalyse følges i forhold til det videre arbejde med klimatilpasning-, trafiksanering- og forskønnelsesprojektet langs Roskildevej. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Godkendes med den bemærkning, at Benløse Idrætsforenings parkeringsbehov på Roskildevej medtages under sektion 4. Ej til stede: Jan Jakobsen og Britta Nielsen

20 Side Optagelse af privat fællesvej Vænget som offentlig vej Åben sag Sagsid: 17/24641 Sagen afgøres i: Byrådet Bilag: 1 Bilag - Oversigt over veje med vedligeholdelsesaftaler (152384/17) Indledning Sagsgang Orientering BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU Indstilling X X Beslutning X BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Grundejerforeningen Vænget har søgt om optagelse af den private fællesvej Vænget som offentlig vej. Vænget er én af flere private fællesveje, hvor der er indgået aftaler om, at Ringsted Kommune udfører vedligeholdelsesarbejder. Sagen fremlægges med henblik på en stillingtagen til optagelse af Vænget som offentlig vej, samt om de øvrige 19 private fællesveje i kommunen, hvor der er indgået aftaler, kan optages som offentlige veje, hvis grundejerne søger om det. Beskrivelse af sagen Grundejerforeningen Vænget har anmodet om, at spørgsmålet om vejens status tages op til politisk behandling. Der er lavet en række aftaler om Ringsted Kommunes vedligeholdelse af private fællesveje, vejene fremgår i Bilaget Oversigt over aftaler om vedligeholdelse af private fællesveje. De fleste af disse aftaler er formentlig fra 1970 erne, og nogle af aftalerne har været godkendt af Byrådet. Mange andre kommuner har eller har haft lignende ordninger. Byrådet vedtog i 1986 et administrationsgrundlag for private fællesveje, hvorefter kommunen ikke påtager sig vedligeholdelsen af blinde private fællesveje med undtagelse af drift af vejbelysningen, oprensning af vejbrønde samt lapning af asfaltbelægninger. Kommunen optager private fællesveje, der tjener som stamvej i boligområdet og/eller betjener en for området almen uvedkommende gennemkørende trafik. De tidligere aftaler om vedligeholdelse fastholdes. I 1997 blev administrationsgrundlaget af Miljø- og Teknikudvalget udvidet til at omfatte optagelse af de resterende stamveje. I dag fremgår det af Privatvejslovens 58, stk. 1, at kommunen mindst hvert femte år skal vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør optages som offentlig vej. Det er således kommunen, der vurderer, om vejen har så stor betydning, at den bør optages.

21 Side 20 Kommunens skøn er som udgangspunkt frit. Dog er mængden af gennemgående trafik et moment, der nødvendigvis må indgå i vurderingen af vejens betydning for den almene færdsel. Det skyldes, at grundejerne kan forlange en trafiktælling til belysning af, hvor stor en del af trafikken på vejen, der er almen (gennemgående) færdsel. Udgør den gennemgående motorkørende trafik mere end 50 pct. af den samlede motorkørende trafik, skal kommunen enten optage vejen som offentlig vej eller gennemføre færdselsregulering, der nedbringer andelen til under 50 pct. På den baggrund vil blinde veje normalt ikke have en sådan betydning for den almene færdsel, at de bør optages som offentlige veje. Trafikken på blinde veje vil som udgangspunkt alene betjene de tilgrænsende ejendomme. Vænget er en blind vej og vil derfor ikke umiddelbart have betydning for den almene færdsel. Vejen er efter en udstykning for ca. 10 år siden blevet adgangsvej for yderligere otte ejendomme. Trafikken på vejen er således blevet væsentligt forøget efter denne udstykning, idet vejen nu er adgangsvej for 30 ejendomme, mens den tidligere var adgangsvej for 22 ejendomme. Vænget har en længde af ca. 442 m og en vejbredde på ca. 6 m. Udgifterne til vedligeholdelse af vejen har en gennemsnitspris på ca kr. pr. km på en vejbredde på 6 m og vintervedligeholdelse ca kr. pr. km. Optages Vænget som offentlig vej vil det øge udgiften på driften til vintervedligeholdelse på ca kr., udgiften afholdes indenfor driftsbudgettet for vejvedligeholdelse og snerydning. Blandt de øvrige veje med vedligeholdelsesaftaler er der enkelte gennemgående stamveje, hvor spørgsmålet om gennemgående færdsel kan rejses. De resterende veje er blinde boligveje, hvor der i sagens natur ikke kan være tale om gennemgående færdsel, og som derfor ikke vil kunne kræves optaget i medfør af privatvejslovens 58. I dag har kommunen hjemmel i privatvejsloven til at betale for hele eller dele af vedligeholdelsen på private fællesveje, hvis formålet primært er hensynet til den almene færdsel. Ellers er det grundejerne, der skal stå for vedligeholdelsen af private fællesveje. Det er derfor usikkert, om der er tilstrækkeligt grundlag for (hjemmel til) at opretholde vedligeholdelsesaftalerne. Administrationens eksterne rådgiver har på den baggrund anbefalet, at aftalerne søges opsagt, så ansvaret for vedligeholdelse af de private fællesveje bringes i overensstemmelse med privatvejslovens regler. Det har ikke været gjort op, hvor mange midler, der er brugt på disse veje, der udgør ca. 4,6 km. Vejene har indgået i den generelle vedligeholdelse af veje. Inddragelse og høring Ingen. Økonomi Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser. Vurdering Vænget vil, som en blind vej, ikke umiddelbart have betydning for den almene færdsel. Når det alligevel kan komme på tale at optage Vænget som offentlig vej, skyldes det først og

22 Side 21 fremmest, at trafikken på vejen er blevet forøget med næsten 40 pct. efter den nævnte udstykning. Denne stigning i forhold til den trafik, der tidligere måtte forventes på vejen, kan ses på den måde, at vejen nu har fået en betydning for den almene færdsel. Dette kan begrunde, at vejen nu optages som offentlig vej. Med hensyn til de øvrige veje med vedligeholdelsesaftaler kan det ikke udelukkes, at kommunen vil kunne være nødt til at optage de veje, der er gennemgående stamveje på grund af en høj andel af gennemgående trafik. Derudover kan det tale for at optage disse veje som offentlige veje, at kommunen som følge af aftalerne alligevel afholder udgifterne til vedligeholdelse af vejene. Hvis det besluttes at optage Vænget og de øvrige veje med vedligeholdelsesaftaler som offentlige veje, indebærer det, at der træffes en afgørelse om ændring af vejenes status. Det betyder, at grundejere ved andre private fællesveje (uden vedligeholdelsesaftaler) vil kunne gøre gældende, at lighedsprincippet betyder, at deres veje også skal optages som offentlige veje. Nogle af vejene med vedligeholdelsesaftaler er blinde veje, der i nogle tilfælde også er korte veje, som betjener et begrænset antal boliger. Lighedsprincippet og forbuddet mod usaglig forskelsbehandling kan derfor føre til, at spørgsmålet om optagelse af en stor del af de private fællesveje uden vedligeholdelsesaftaler bringes i spil. Hvis der ikke kan godtgøres forskelle mellem en vej med vedligeholdelsesaftale, der besluttes optaget og en anden privat fællesvej, vil lighedsprincippet kunne føre til, at den anden private fællesvej skal optages som offentlig vej. Det forhold, at der har været en vedligeholdelsesaftale for en vej, kan som udgangspunkt ikke i sig selv begrunde en forskel mellem denne vej og veje uden vedligeholdelsesaftale. Det vurderes, at vedligeholdelsesaftalerne bør opsiges og bringes til ophør i det omfang, det kan lade sig gøre. Grundejerne vil herefter kunne søge om at få vejene optaget som offentlige veje. Hvis vejene har den nødvendige betydning for den almene færdsel, vil de kunne optages som offentlige veje. Det er administrationens vurdering, at hvis alle veje med vedligeholdelsesaftaler søges optaget som offentlige veje, vil driftsbudgettet blive udhulet. I yderste konsekvens kan det betyde, at alle private fællesveje kan søge om optagelse som offentlig vej. Alle ansøgninger skal behandles individuelt ud fra en vurdering af den pågældende vejs betydning for den almene færdsel, men samtidig under iagttagelse af forbuddet mod forskelsbehandling (lighedsprincippet). En alternativ løsningsmulighed er at opsige vedligeholdelsesaftalerne uden at åbne muligheden for optagelse som offentlig vej. Det vil betyde, at grundejerne ved 20 veje efter opsigelsen selv vil skulle stå for vedligeholdelse m.v. af deres veje. Selvom muligheden for at få vejen optaget som offentlig vej ikke bringes op i forbindelse med opsigelse af aftalerne, vil grundejerne altid have mulighed for at søge om optagelse. Hvis grundejere søger om optagelse, vil kommunen skulle optage veje, hvor den gennemgående færdsel udgør mere end halvdelen af trafikken på vejen og denne andel ikke kan nedbringes. Kun i den situation har kommunen en egentlig pligt til at optage vejen som offentlig vej.

23 Side 22 I andre situationer, hvor vejen kan have betydning for den almene færdsel, vil kommunen ikke have en pligt til at optage vejen, men har som nævnt en pligt til mindst hvert femte år at vurdere, om vejens betydning for den almene færdsel betyder, at den bør være offentlig vej. Indstilling Direktionen indstiller, 1. at den private fællesvej Vænget optages som offentlig vej, 2. at de private fællesveje, hvor der er indgået aftaler om vedligeholdelsesarbejder, kan optages som offentlige veje, hvis grundejerne ansøger om det, og vejene har betydning for den almene færdsel. 3. at vedligeholdelsesaftalerne søges opsagt og bragt til ophør. Beslutning i Klima- og Miljøudvalget den Anbefales godkendt. Ej til stede: Jan Jakobsen og Britta Nielsen

24 Side Lønager - færdiggørelse af privat fællesvej Åben sag Sagsid: 17/21030 Sagen afgøres i: Klima- og Miljøudvalget Bilag: 1 Bilag 1 - Lokalplan 212 (150398/17) 2 Bilag 2 - Notat - møde (152032/17) Indledning Sagsgang Orientering Indstilling Beslutning BY ØK ÆGU PBU KMU BUU KTU SAMU BY=Byråd, ØK=Økonomiudvalg, ÆGU=Ældre- og Genoptræningsudvalg, PBU=Plan- og Boligudvalg, KMU=Klima- og Miljøudvalg, BUU=Børne- og Undervisningsudvalg, KTU=Kulturog Trivselsudvalg, SAMU=Social- og Arbejdsmarkedsudvalg Lønager er i meget dårlig stand, fordi udstykkeren ikke fik vejen gjort færdig i forbindelse med byggemodningen i Der skal nu tages stilling til udarbejdelse af et vejprojekt, der kan godkendes. Beskrivelse af sagen Der foreligger ikke et godkendt vejprojekt, fordi daværende udstykker gik konkurs, inden han fik vejprojektet godkendt endeligt. Vejprojektet skal godkendes af kommunen, inden vejen anlægges og færdiggøres. Kommunen får en rådgiver til at udarbejde et projekt, der kan godkendes. I 2009 er Lønager delvis byggemodnet. Vejanlægget med tilhørende vejudstyr er ikke gjort færdig, hvorfor vejen er i dårlig stand. Udstykkeren gik konkurs, efter han havde solgt nogle af ejendommene på Lønager. Udstykker ejer således ikke længere ejendomme ved Lønager, idet konkursboet er solgt til anden nuværende ejer. x

25 Side 24 Oversigtskort: Lønager Lønager ligger indenfor lokalplanområde nr Se bilag 1. Kommunen er vejmyndighed for de private fællesveje. Ifølge privatvejsloven er kommunen forpligtet til at tage stilling til vejens vedligeholdelse, når den er i dårlig stand. Ifølge lokalplanen er det en forudsætning for ibrugtagelse af ny bebyggelse i lokalplanområdet, at veje, stier og ubebyggede arealer skal være anlagt efter bestemmelserne i lokalplanen, hvoraf bl.a. kan nævnes følgende: anlagt befæstet vej (boligvej og adgangsvej) med vendeplads stier med grus Derudover vil det blive krævet, at der skal etableres vejbelysning og vejafvanding. I byggeloven er anført, at en bebyggelse først må tages i brug, når der er adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen. Der er bygget 4 huse, der alle er taget i brug. Derudover er der 7 tomme byggegrunde, hvoraf de 6 ejes af samme ejer, der også ejer de grønne områder. De 6 tomme byggegrunde og grønne områder er købt af konkursboet på tvangsaktion, og har således fået ny ejer efter konkursen. Hvis bebyggelsen påbegyndes, inden vejen er færdig, kan kommunen stille krav om sikkerhed for, at vejarbejderne udføres, inden bebyggelsen tages i brug. Der er ikke stillet garanti for færdiggørelse af vejanlægget overfor kommunen i forbindelse med, at der er givet byggetilladelse, da daværende ejer har undladt det. Det er ikke altid at kommunen opnår, at få byggemodner til at stille garanti. Vejen skal nu istandsættes (færdiggøres) efter et endeligt godkendt projekt. Når der foreligger et endeligt godkendt detailprojekt, kan kommunen kræve vejen anlagt i henhold til 39 i privatvejsloven. Sagen genoptages, når der foreligger et godkendt projekt.

26 Side 25 Projektet kan sammen med en beskrivelse anvendes som udbudsgrundlag til at få en endelig pris på færdiggørelse af vejanlægget. I forbindelse med genoptagelse af sagen, ansøges om en anlægsbevilling (udgifts- og indtægtsbevilling) til færdiggørelse af selve vejanlægget. Et groft overslag på færdiggørelse af vejanlægget skønnes til 0,975 mio. kr., svarende til at hver grundejer ca. skal betale 0,085 mio. kr. og at ejer af det grønne område pålægges en mindre andel. Ikke alle grundejere er enige i, at det er dem, der skal betale, for at få vejen anlagt, men udgifterne til færdiggørelse af vejanlægget skal efter privatvejsloven afholdes af de grundejere, hvis ejendomme grænser til vejen. Det er således disse grundejere, der efter privatvejsloven har ansvaret for, at den private fællesvej er anlagt og efterfølgende vedligeholdes forsvarligt. Det er kun muligt at pålægge udstykker udgifter i det omfang, at udstykker fortsat ejer en tilgrænsende ejendom. Den oprindelige ejer og udstykker ejer ikke længere ejendomme, der grænser til Lønager. Den nye ejer vil dog kunne pålægges andele til anlæg af vejen. Inddragelse og høring Samtlige grundejere, der grænser til Lønager, har været indkaldt til møde den 9. oktober Der foreligger notat fra mødet. Se bilag 2. De tilgrænsende grundejere har haft frist til at komme med en fælles tilbagemelding inden den 20. november 2017 på, om de selv via egen entreprenør vil gøre vejen færdig. Deres tilbagemelding har været, at de afventer svar fra deres advokat og vender tilbage med et svar senest den 15. februar Inden endeligt vejprojektet godkendes, sendes det i høring hos samtlige grundejere, der grænser til Lønager. Økonomi Udarbejdelse af et endeligt godkendt projekt og et overslag forventes at kunne udføres indenfor driftsbudgettet. Driftsbudgettet for private fællesveje i 2018 udgør ca kr. Når vejen færdiggøres og anlægges som et samlet arbejde, står kommunen i forskud med den samlede anlægsudgift. Kommunen laver en fordelingsnøgle og pålægger de enkelte ejendomsejere deres andel. Kommunen skal således stå i forskud med ca. 0,975 mio. kr. (p.t. groft overslag), når vejen skal anlægges. Vurdering Det udkast til vejprojekt, der foreligger fra 2008/2009, og som er udarbejdet af udstykker, vurderer administrationen at kunne anvendes som grundlag for et endeligt vejprojekt for Lønager og dennes tilslutning til offentlig vej, Ågerupvej. Det vurderes, at der må foretages en ny opmåling og undersøgelse af det udførte arbejde på Lønager, herunder vejen frem til tilslutningen til den offentlige vej for at kunne udarbejde et endeligt vejprojekt. Det er administrationens vurdering, at det er kommunen, der må afholde udgifterne til et nyt vejprojekt for Lønager, inklusiv tilslutningen til offentlig vej, fordi der er givet tilladelse til byggeri i området, inden der forelå et godkendt vejprojekt.