Evaluering. Projekt Tidlig overgang til SFO. År

Transkript

1 BROSKOLEN Evaluering Projekt Tidlig overgang til SFO År Broskolen afdeling Bøgehøj Oktober Afdeling Bøgehøj, Overvejen 54, 5792 Årslev, Tlf broskolen@faaborgmidtfyn.dk Afdeling Rolfsted, Skolevej 16, 5863 Ferritslev, Tlf broskolen@faaborgmidtfyn.dk

2 Indholdsfortegnelse. Forord...2 Indledning...2 Baggrund og formål med projektet...2 Formålet med midtvejsevalueringen...2 Undersøgelsens hovedresultater...4 Forældreundersøgelsen...4 Information fra daginstitutionerne...4 Information fra skolerne...5 Tilkendegivelser af utilfredshed...5 Personaleundersøgelsen...5 Metoden for undersøgelsen...5 Effekten af indsatsen på børnene...5 Børnetermometerundersøgelsen...7 Delkonklusion...7 Uddybende behandling af undersøgelserne...8 Særligt til forældrene...8 Børnenes trivsel...8 Udviklingspunkter ifølge forældrene...9 Delkonklusion...9 Særligt til institutionerne...9 Udviklingspunkter iflg. børnehaverne...9 Udviklingspunkter iflg. skolepersonalet...10 Udviklingspunkter ift. samarbejde mellem institutioner...10 Udviklingspunkter ift. daginstitutionernes kommunikation med forældrene...10 Delkonklusion...10 Særligt til internt brug...11 Overgange og samarbejde på tværs...11 Arbejdet med børnenes sociale trivsel...11 Forholdene for personalet under projektet...11 Konklusion...12 Anbefalinger til det videre arbejde...13 ft. overgange...13 Ift. social trivsel...13 Ift. personaleforhold...13 Forældrerådets medlemmer år Projektgruppens medlemmer år

3 Evaluering af projekt Tidlig overgang til SFO. Forord. Evalueringsrapport nummer 2 vedrørende projekt tidlig overgang til SFO er projektgruppens anden tilbagemelding på, hvorledes projektet har forløbet i år to gældende perioden til I forbindelse med projektet har der været nedsat et forældreråd som har fulgt projektet allerede fra midten af marts måned Herfra skal der rettes en stor tak til forældrene i forældrerådet for deres input, medleven og seriøse tilgang til indholdet i projektet. En oversigt over projektgruppens medlemmer og medlemmerne af forældrerådet finder man på sidste side i rapporten. Flemming Mortensen Skoleinspektør Ole Rasmussen SFO-leder Indledning. Baggrund og formål med projektet. Som et led i OIE-strategien har Dagtilbud Børn i 2011 gennemført en tilpasning af strukturen på dagtilbudsområdet. Denne strukturtilpasning blev besluttet af Kommunalbestyrelsen i december Strukturtilpasningen blev gennemført ved en borgerinvolverende proces, som udmøntede sig i mange forslag. Et af disse var et forslag om at etablere et forsøg med tidlig overgang fra dagtilbud til SFO/skole. Projektbeskrivelsen blev godkendt af Børne- og Undervisningsudvalget i Projektet sikrer en kommunal besparelse. Samtidig giver projektet mulighed for, at vurdere, om tidlig overgang til SFO giver en tryggere skolestart for børn. Et pilotprojekt er blevet etableret ved Broskolens afdeling Bøgehøj. Den private institution Sdr. Nærå Friskole har sideløbende kørt samme projekt. Der er ikke kommunalt tilskud til SFO i en privat skole, men i projektperioden er de blevet økonomisk sidestillet med en kommunal skole. Formålet er, at afprøve projektet i et 2-årigt forløb og vurdere effekterne af en tidlig overgang. Projektet indebærer, at børn optages i en førskoleordning den 1. april det år, de skal i skole. Projektet blev sat i værk med så kort varsel, at daginstitutionerne i år 1 ikke kunne nå at tilpasse deres normering til det ændrede børnetal. Det blev derfor aftalt fra starten, at skolen i et vist omfang kunne ansætte overskydende personale fra dagtilbuddene i projektperioden. Denne mulighed kom to daginstitutioner til gode. Den kommunale besparelse ved implementeringen blev beregnet ved starten af projektets første år. Beregningen viser en netto besparelse på ca Formålet med evalueringen. Følgende evaluering beskriver effekterne af forsøget med projekt Tidlig overgang til SFO. Evalueringen tydeliggør fordele og ulemper ved projektet og identificerer udviklingspunkter 2

4 til arbejdet med projektet. Desuden beskrives læringspunkter til andres eventuelle arbejde med et lignende projekt. Dermed tilvejebringer evalueringen et grundlag for at foretage justeringer og tilpasninger i projektet, hvis undersøgelserne viser et behov for dette. Evalueringen har til formål at analysere og beskrive: projektets effekt på børnene udviklingsmuligheder i samarbejdet mellem daginstitutioner og skole til fordel for børnene forberedelsen af forældrene inden projektet PPR s rolle som vejleder i forhold til børn med særlige behov afledte effekter af projektet, som fx påvirkningen på børnehavernes økonomi. Evalueringen inddrager forældrenes perspektiv på overgangen gennem en spørgeskemaundersøgelse. SFO-, børnehave- og 0. klasse-personale evaluerer deres oplevelse af projektets effekter gennem gruppeinterviews, hvor de spørges til deres erfaringer med projektet. Børnenes tilfredshed undersøges ved hjælp af Børnetermometeret, hvor børnene i førskoleordningen har svaret på spørgeskemaer udviklet specielt til at måle børns tilfredshed og trivsel. Indhold Et samlet, overordnet indtryk af evalueringens resultater kan fås ved at læse afsnittet Undersøgelsens hovedresultater. Afsnittet behandler de udførte undersøgelser og beskriver gennemgående hovedresultater. Ønsker man et dybdegående kendskab til detaljerne i undersøgelsens resultater, kan afsnittet Uddybende behandling af undersøgelserne læses. Afsnittet er struktureret efter, hvilke grupper resultaterne især er relevante for. Således uddybes der fx i afsnittet særligt til forældrene især undersøgelsernes resultater om projektets effekt på børnene. I afsnittene uddybes undersøgelsens resultater mere detaljeret, og der trækkes tråde på tværs af de forskellige undersøgelser. Dermed opnås et grundigere indblik i de formodninger og observationer, der kan udledes af evalueringen. Sammen med hovedresultaterne danner den uddyben- 3

5 de behandling grundlaget for evalueringens konklusioner. Disse fremgår af den afsluttende hovedkonklusion. Afsnittet Særligt til institutionerne uddyber især personalets kommentarer til overgangene mellem institutioner, forholdene i institutionerne under projektet og ideer til forbedring af det videre samarbejde. Afsnittet Særligt til internt brug behandler de lærings- og udviklingspunkter, der fremgår som væsentlige i forhold til arbejdet med projektets år to og til arbejdet med slutevalueringen. Herunder fokuseres der på, hvor undersøgelserne særligt afdækker forbedringsmuligheder for udførslen af resten af projektet. Projektgruppens anbefalinger og baggrunden for disse fremgår af afsnittet. Afsnittet relaterer sig til projektbeskrivelsens målsætninger. Undersøgelsens hovedresultater. Forældreundersøgelsen. Forældreundersøgelsen er blevet gennemført i perioden 31/5 24/ Gennem en spørgeskemaundersøgelse på nettet er forældrene til børnene i førskoleordningen på Broskolen og førskoleordningen på Sdr. Nærå Friskole blevet spurgt til deres evaluering af den tidlige overgang. 44 ud af 58 forældre fra Broskolen har besvaret spørgeskemaet. Besvarelserne fra forældrene må derfor vurderes at være repræsentative for forældrene som helhed. Følgende hovedresultater fremgår af forældreundersøgelsen: - Over 83% på Broskolen er samlet set i høj grad eller i meget høj grad tilfredse med førskoleordningen. - Over 79% af forældrene på Broskolen vurderer, at førskoleordningen har formået at skabe tryghed for deres barn. - 73% af forældrene på Broskolen er i høj grad eller i meget høj grad tilfredse med de aktiviteter børnene er blevet tilbudt i førskoleordningen. I de tilhørende kommentarfelter tilkendegiver nogle af forældrene, at de gerne så, at der blev hængt fotos op som viser dagligdagen og aktiviteterne. Enkelte forældre efterspørger bedre og tidligere informationer inden start. Information fra daginstitutionerne. Spørgeskemaundersøgelsen viser, at der i år 2 er en markant forbedret information fra daginstitutionerne. Omfanget er nu nede på, at 11% har oplevet en vis utilfredshed med informa- 4

6 tionen fra daginstitutionerne forud for projektet. 7% af forældrene tilkendegiver at være utilfredse eller meget utilfredse med indholdet i informationen; også her er der sket en markant forbedring. Information fra skolerne. Ift. informationen fra Broskolen, er forældrenes tilfredshed blevet markant forbedret. I år er 89% af forældrene tilfredse/meget tilfredse med indholdet, imens 79% af forældrene er tilfredse/meget tilfredse med tidspunkterne for informationen. Tilkendegivelser af utilfredshed. På Broskolen tilkendegiver to forældre en lav grad af tilfredshed med ordningen, og tre forældre oplever, at deres barn i lav grad er tryg i førskoleordningen. To forældre fremhæver, at deres barn i lav grad eller i meget lav grad har fået venner i førskoleordningen. Tilkendegivelsen af utilfredshed er særdeles lav set i forhold til de markante positive tilkendegivelser. Der samles op og uddybes på de få negative tilkendegivelser i afsnittene særligt til forældrene og særligt til internt brug. Personaleundersøgelsen. Relevante personalegrupper har deltaget i evalueringen af projektet. På Broskolen har tre personalegrupper deltaget. Der er tale om personalegruppen tilknyttet førskoleordningen, personalegruppen tilknyttet den store SFO og børnehaveklasselederne. Desuden har personalet i Årslev Børnehave, Klatretræet, Bøgehaven og Nøddehøj deltaget i evalueringen. Samtlige personalegrupper er blevet bedt om at vurdere to ting: effekten af indsatsen og mulighederne for udvikling og forbedring af samarbejdet. Derudover er personalet blevet spurgt til, om de har andre kommentarer til projektet. Metoden for undersøgelsen. Personalet har deltaget i undersøgelsen ved gruppeinterview, hvor de skulle forholde sig til hovedspørgsmålene. Besvarelserne er derefter blevet sammenskrevet af institutionens ledere. Metoden for undersøgelsen gør det bl.a. svært at vurdere, hvor repræsentative besvarelserne er, og i hvor høj grad hele personalets oplevelser af projektet dækkes ind. Det forholdsvis ensartede fokus på spørgsmålene gør det dog muligt til en vis grad at identificere, om der er indtryk der går igen hos personalet både i børnehaver, førskoleordning, stor SFO og 0.klasse. Børnehaverne er ikke blevet spurgt konkret ind til effekten på børnene. De har derfor også i år 2 hovedsageligt svaret på effekterne i deres egen institution og har i mindre grad kunne forholde sig til effekten på børnene efter overgangen. I år 2 har vi givet personalet på SFO mulighed for at komme dybere ned i overvejelserne vedrørende projektet.. Effekten af indsatsen på børnene. En gennemgående tilkendegivelse fra skolepersonalet er, at børnene også i år 2 har fået en tryggere og roligere overgang til skolen og 0. klasse ved at starte i førskoleordningen. Dette tilskriver pædagogerne flere observerede effekter: Samtidig oplever personalet, at børnene skaber nye legerelationer også med ældre børn, hvilket er en fordel for dem ved skolestart. Skolepersonalet tilkendegiver også, at børnene når at vænne sig til de nye voksne på skolen, hvilket giver dem en tryggere overgang til børnehaveklasserne. Samtidig bliver børnene bekendt med rammerne og rutinerne på skolen gennem førskoleordningen. Personalet tilknyttet 5

7 projektet tilkendegiver endvidere, at de har en oplevelse af, at vi har set en meget stor peronlig udvikling hos det enkelte barn i løbet af perioden 1. april til 31. juli Udviklingsmuligheder for samarbejdet fremover. Særligt fremtrædende er det fortsat, at personalet udtrykker et ønske om, at forbedre mulighederne for at tage sig af børn med særlige behov. Man efterlyser et meget tidligere samarbejde med børnehaverne for så vidt angår børn som bør blive i børnehaverne endnu et år (udskudt skolestart). Også børnehaverne efterspørger mere samarbejde herunder at SFO evt. medvirker i børnehavernes daglige arbejde i en periode inden d. 1.april. Børnehaverne tilkendegiver fortsat at dagligdagen opleves mere presset, da man tidligere skal modtage yngre børn. Der opleves mere støj, ringere personaledækning samtidig med et stigende krav til omsorg og nærvær. Børnehaverne er opmærksomme på projektets ønske om at låne personale fra børnehaverne, men ser det som yderst vanskeligt, da man netop modtager nye små i månederne op til projekt tidlig start. Personalet på SFO udtrykker generelt ønske om mere ledelse og mere styring af projektet. Hertil ønskes en solid og detaljeret planlægning/projektbeskrivelse inden børnene kommer d. 1. april. Dele af personalegruppen på SFO efterspørger mere struktur mere undervisning med henblik på forberedelse til børnehaveklasserne. SFO- personalet konstaterer at arbejdspresset i år 2 har været stort. Det har været vanskeligt at finde tid til planlægning, samtaler med forældre, udarbejde udviklingsplaner for hvert enkelt barn m.v. 6

8 Børnetermometerundersøgelsen Børnetermometerundersøgelsen er udført blandt børnene i førskoleordningen. Børnene har ved en computer svaret på spørgsmål om deres tilfredshed og trivsel i SFO en. Samtlige børn har svaret på spørgsmålene. Resultaterne siger ikke noget om projektets effekt på børnene, men giver et godt samlet billede af, hvordan børnene oplever SFO en. Dog kan man ved spørgeskemaundersøgelser af børn i mindre grad vurdere, hvad der ligger bag børnenes svar, og hvordan de forstår spørgsmålene. Dermed er det muligt, at vi ikke helt forstår, hvad børnene lægger i deres evaluering. Følgende overordnede hovedresultater fremgår af undersøgelsen: - 98 % af børnene svarer ja til spørgsmålet om de er glade for at gå i SFO % angiver, at der er steder i SFO en, der gør dem glade % af børnene angiver, at de har det godt med de voksne i SFO en % angiver, at de har det godt med de andre børn % af børnene angiver, at de har mange venner i SFO en % af børnene tilkendegiver, at de mest er glade og tilfredse i SFO en. 21 % tilkendegiver at de mest er midt imellem. 5 % af børnene har valgt at svare at de mest er sure eller kede af det når de er i SFO en % af børnene angiver, at de tit laver noget spændende mens de er i SFO en. Det store flertal af børnene tilkendegiver at være glade for SFO en og, at de har det godt i SFO ens rammer. Både i forhold til institutionens rammer, forholdet til de voksne og forholdet til de andre børn ligger tallene højere end i år 1. De områder, hvor børnenes opfattelser er mindst positive, er i forhold til det sociale. 8 % af børnene tilkendegiver, at de føler sig alene, når de er i SFO. 92 % tilkendegiver, at de ikke føler sig alene. 11% af børnene tilkendegiver, at det kan være svært at finde nogen at være sammen med, mens 89% siger at det for det meste er let. Dette uddybes i afsnittene særligt til forældrene og særligt til internt brug. Delkonklusion. Evalueringens formål var at vurdere projekt tidlig overgang til SFO s effekt på børnene samt muligheder for det videre samarbejde i henhold til projektets målsætninger, som de er beskrevet i den godkendte projektplan. Undersøgelserne giver samlet et billede af, at skolepersonale og forældre oplever en endnu mere positiv effekt på børnene af projekt Tidlig overgang til SFO i forhold til år 1.. I år 2 fremhæves det fortsat af skolepersonalet, at børnene oplever en øget tryghed ved overgangen til SFO og børnehaveklasse. Børnene får skabt nye relationer til børn og voksne inden skolestart, og de når i højere grad at vænne sig til skolens strukturer og rammer inden undervisningsstarten. Forældrene vægter også i år 2, at børnene har fået en god overgang og, at deres børn virker trygge og glade. Børnene giver gennem Børnetermometeret tydeligt udtryk for at have en positiv opfattelse af SFO en. Dette gælder både forholdet til de voksne og de andre børn. De tilkendegiver også at være positive overfor SFO ens rammer. Ingen af de stillede spørgsmål til børnenes trivsel bliver heller ikke i år 2 besvaret med en overvejende negativ opfattelse fra børnene. 7

9 Det udviklingspunktpunkt personalet vægter højest, drejer sig om mere tydelig ledelse og struktur. Tidlig og detaljeret planlægning i god tid inden start. Bedre styr på processerne vedr. børn med særlige behov. Både børnehave- og skolepersonalet tilkendegiver fortsat et stort ønske om mere samarbejde og flere besøg på tværs af institutioner. Der udtrykkes også i år 2 bekymring vedr. fremgangsmåden for de børn, der ikke vurderes skoleparate, ligesom et mere solidt samarbejde om ovennævnte børn ønskes. Uddybende behandling af undersøgelserne. Særligt til forældrene. Børnenes trivsel. Hovedresultaterne af undersøgelserne i år 2 viser, at børnene overordnet trives godt i førskoleordningen og at forældrene overordnet er tilfredse med projektet og oplever glade og mere trygge børn. Ligeledes har skolepersonalet tilkendegivet, at børnene virker tryggere og at overgangen er gået nemmere idet børnene kun skulle vænne sig til lidt ad gangen. På Broskolen gælder det dog også, at én af forældrene i lav eller i meget lav grad føler, at deres barn har fået venner i førskoleordningen. Én forælder tilkendegiver også, at vedkommende generelt set i lav grad er tilfreds med førskoleordningen. Alle forældre oplever, at deres barn bliver hjulpet med de sociale færdigheder i førskoleordningen. Sammenligner man med børnenes egen evaluering af førskoleordningen på Broskolen, tilkendegiver ét barn, at det ikke er glad for førskoleordningen. To børn tilkendegiver, at de har ingen eller næsten ingen venner i SFO en. Seks af børnene tilkendegiver, at have svært ved at finde nogen at være sammen med. 8

10 Udviklingspunkter ifølge forældrene Nogle af forældrene giver udtryk for, at de gerne vil have mere information om dagligdagen for deres barn gerne i form af billeder af børnenes forskellige aktiviteter. Enkelte forældre finder det forvirrende at finde ud af håndteringen af intranettet hvor er hvilke informationer?. Delkonklusion Forældre og personale tilkendegiver her i projektets andet år atter, at børnene trives og virker tryggere i kraft af den gradvise overgang. Flertallet af forældrene og børnene oplever, at børnene har fået mange venskaber ved den tidlige overgang. Dette oplever personalet i SFO også, ligesom de tilkendegiver at børnene er blevet trygge ved skolens rammer og personale. Også i år 2 er to forældrepar på Broskolen, ikke tilfredse med overgangen for deres barn, ligesom et lille antal børn også i år 2 tilkendegiver ikke at trives. Dette punkt bør således fortsat være i fokus. Særligt til institutionerne. Personalet i skolen tilkendegiver igen i år 2 at have set en positiv effekt af den tidlige overgang på børnene. Her vægter de især de nye legerelationer og kendskabet til skolens pædagogiske og fysiske rammer. Dette har gjort børnene mere trygge og givet dem en bedre start i børnehaveklasserne. Udviklingspunkter iflg. børnehaverne. Børnehaverne påpeger, at de har svært ved at udtale sig om effekten på børnene, da børnene ikke længere er i børnehaven. Børnehaverne er opmærksomme på ønsket fra skolen om at låne personale til projektet. Samarbejdet ville være rigtig fint for børnenes overgang, men af hensyn til gennemsnitsnormeringen er det svært at realisere. Børnehaver giver udtryk for at arbejdspresset er steget samt, at der er mere støj og mindre tid til fordybelse for det enkelte barn. Fra børnehaverne er der også overvejelser om mulige vilkår for de børn, der har vanskeligheder med overgangen og starten på SFO. 9

11 Udviklingspunkter i følge skolepersonalet. Både personalet i Skovhytten og personalet i den store sfo udtrykker ønske om bedre og mere solid overlevering fra børnehaverne (udviklingsplaner m.v. for hvert barn). Begge personalegrupper efterlyser også, at alt skal være på plads inden børnene kommer. Det betyder, at dagligdagen, pædagogikken, strukturen og det praktiske skal være afklaret detaljeret fra starten af. Samtidig efterlyses tydelig daglig ledelse i projektet. Personalet udtrykker endvidere behov for, at nogle ansatte kan få timer til opstart af projektet før d. 1. april. Med hensyn til det videre samarbejde tilkendegiver personalet i samtlige institutioner et ønske om mere og bedre overlevering et årshjul for overlevering. Udviklingspunkter i forhold til samarbejde mellem institutionerne. Personalet på tværs af institutionerne ønsker flere besøg på tværs og et øget samarbejde. Personalet oplever, at overleveringen og samarbejdet kan forbedres og, at det ville være en fordel, hvis der var en plan et årshjul vedr. overgangen fra børnehave til SFO. Udviklingspunkter ift. daginstitutionernes kommunikation med forældrene. Forældreundersøgelserne viste i år 1, at der var en gennemgribende utilfredshed med informationen fra daginstitutionerne i opstartsfasen af projektet. Denne kritik er stort set væk i projektets 2. år. Der er fortsat én enkelt forælder, der er utilfreds med informationsniveauet. Delkonklusion. Overordnet vurderer institutionerne også i år 2, at børnene trives og, at projektet har positive effekter. Børnene får flere legekammerater. De vænner sig gradvist til de nye rammer og nye voksne. Børnehaverne oplever et større arbejdspres end tidligere. Samtlige institutioner tilkendegiver, at et tættere og mere formaliseret samarbejdet ved overgangene er ønskeligt. Der skal fortsat være fokus på de børn, der kan have vanskeligt ved at være med i projektet. 10

12 Særligt til internt brug. Der er fortsat en række mulige udviklingspunkter. Resultaterne af undersøgelserne viser forbedringsmuligheder i år to af arbejdet med projektet. Visse af evalueringens resultater kan med fordel læses som anbefalinger til andre, der arbejder med implementeringen af et lignende projekt. Overgange og samarbejde på tværs. Det fremgår af evalueringens resultater, at visse udviklingspunkter går igen på tværs af undersøgelserne. Samtlige personalegrupper har fortsat fokus på kvaliteten i overleveringen af det enkelte barn. At der bør være et årshjul for overleveringen fra børnehave til SFO. Arbejdet med børnenes sociale trivsel. De få negative tilkendegivelser evalueringen afslører, kan i flere tilfælde grupperes under kategorien børnenes sociale trivsel. Dette gælder både forældreundersøgelsen og Børnetermometeret. I forhold til projektbeskrivelsens målsætninger er et godt socialt miljø afgørende for at sikre en tryg skolestart. Evalueringen (børn og forældre) viser forstærkede positive tilkendegivelser for så vidt angår børnenes sociale trivsel. Men resultaterne viser også, at det sociale fortsat er et afgørende fokusområde, hvis man ønsker at forbedre projektets effekt på samtlige børn. Forholdene for personalet under projektet. Både personalet i førskoleordningen og i den store SFO har kommenteret på arbejdsforholdene under projektet. Begge grupper har været pressede i forhold til bemanding og tid. Også børnehaverne tilkendegiver et mere hektisk arbejdsmiljø. Personalet på SFO efterspørger mere tydelig ledelse af projektet samt at der skal være styr på tingene bredt set inden opstart d. 1. april. 11

13 Konklusion. Formålet med evalueringen i år 2 var at vurdere: projektets effekt på børnene udviklingsmuligheder i samarbejdet til fordel for børnene forberedelsen af forældrene inden projektet afledte effekter af projektet. En af hovedkonklusioner er, at både skolepersonale og forældre oplever en positiv effekt på børnene af den tidlige overgang. Forældrene tilkendegiver, at deres børn har fået en god overgang og virker trygge. Samme opfattelse går igen hos skolepersonalet, der vægter, at børnene får en gradvis og tryggere overgang til skolen samt, at de får opbygget kendskab til rammerne og får udbygget relationerne til nye børn og nye voksne inden skolestart. Børnene selv giver også i år 2 udtryk for en stor grad af tilfredshed og trivsel i førskoleordningen. Et stort flertal er glade for at gå i SFO og tilkendegiver, at de har det godt både med de voksne og de andre børn. Der er fortsat fokus på udviklingsmuligheder for samarbejdet ved overgangene. Personalet på tværs af institutionerne ønsker både skriftlig og mundtlig overlevering forbedret og ønsker muligheder for flere møder på tværs af institutioner. Der er fortsat fokus på de børn, der af en eller anden grund vil have det vanskeligt i forbindelse med skift fra børnehaven til SFO. Arbejdet med skoleforberedelse ligger nu i højere grad i tidlig sfo. Børnehaverne oplever et stigende arbejdspres i det daglige arbejde. Det er mærkbart, at gennemsnitsalderen er blevet lavere. Tidlig overgang fra vuggstue / dagpleje til børnehave bevirker, at børnene er 2'11 år, når de påbegynder børnehave. Som konsekvens af gennemsnitsnormeringen ses gennemslaget af tidlig SFO-overgang nu. Tidligere var der mange børn indmeldte i forårs - og sommermånederne; nu er flest børn indmeldte i de 6 vintermåneder. Det bevirker en betydelig belastning på alle områder i hverdagen - f.eks. mere støj og pres på mulighederne for fordybelse for det enkelte barn. 12

14 Evalueringens resultater tilvejebringer desuden observationspunkter til overvejelse i det videre arbejde med projektet. De få negative tilkendegivelser, der kommer fra børn og forældre, grupperer sig inden for børnenes sociale trivsel. Enkelte forældre tilkendegiver også i år 2 usikkerhed om, hvor vidt deres barn har fået nye venner og er blevet hjulpet til samspillet med de andre børn på dette område. Der er fortsat nogle børn, som føler sig alene eller har svært ved at finde nogle at være sammen med i SFO en. Anbefalinger til det videre arbejde. I lyset af midtvejsevalueringen fremhæver projektgruppen følgende særlige punkter som grundlag for det videre arbejde med projektet. Ift. Overgange: Etablering af et tydeligere årshjul for arbejdet med overgangen fra Børnehave til SFO/skole. Ift. social trivsel: Fortsat fokus på børn med særlige behov ved overgangen mellem børnehave og SFO. Ift. Personaleforhold: Overvejelse om tid til projektets medarbejdere inden d Fortsat fokus på øget arbejdspres i børnehaverne grundet tidlig start. Forældrerådets medlemmer år 2: Anne Bejlegård. Janne Klitgård. Tina Beckmann. Rikke Hansen. Michelle Christensen. 13

15 Projektgruppens medlemmer år 2. Flemming Mortensen, skoleleder Broskolen (Projektejer). Ole Rasmussen, SFO-leder Broskolen afd. Bøgehøj Allan Würtz, institutionsleder Bøgehaven Jette Ingvertsen, institutionsleder Nøddehøj Hanne Vesterager, institutionsleder Årslev børnehave Tina Storm, Institutionsleder Klatretræet. Lisbeth Brunse Holm, konsulent Dagtilbud. 14