Emissioner. - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

Transkript

1 Emissioner - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov

2 Godkendt dato 25. februar 2013 Godkendt af Ole Kien, Rambøll Senest revideret dato 25. februar 2013 Senest revideret af Mads Hansen, Atkins Emissioner Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads København Ø ISBN:

3 Emissioner Indhold Side 1 Indledning 4 2 Ikke teknisk resume 5 3 Lovgrundlag Miljøbeskyttelsesloven Direktiv 2008/50/EF Direktiv 2004/107/EF Luftkvalitetsbekendtgørelsen Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikkevejgående maskiner mv Direktiv 2001/81/EF Bekendtgørelse om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak Bekendtgørelse af lov om CO 2 kvoter GAB-miljø 8 4 Metode for undersøgelserne Emissioner Beregning af emissioner Påvirkning mens anlægget bygges Påvirkning efter anlægget er bygget Metodeusikkerhed 13 5 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger Påvirkning med NO x - etablering af køreledningsanlæg langs jernbanen Påvirkning med NO X ved brug af flere entreprenørmaskiner samtidig ved broer/veje Støv fra jordarbejder og jordtransport Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Positive effekter efter elektrificering Referencer 24 7 Bilag 25

4 1 Indledning Dette fagnotat beskriver forholdene vedrørende emissioner i forbindelse med elektrificering af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov. Fagnotatet vil sammen med en række andre fagnotater indgå som baggrundsmateriale til en samlet VVM-redegørelse, som har til formål at skabe et overblik over projektets konsekvenser for miljøet. Derudover beskrives de afværgeforanstaltninger, der kan iværksættes i forbindelse med projektet. Elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov indebærer, at der skal etableres køreledningsanlæg på hele den 57 km lange dobbeltsporede banestrækning. Det betyder, at der skal opsættes master langs jernbanen, og at banen skal udstyres med køreledninger over sporene. For at kunne etablere køreledningerne og gøre plads til den strømaftager, der er monteret på de eldrevne tog, er det nødvendigt at have en vis frihøjde under broerne. En række broer på strækningen skal derfor ombygges eller fjernes. Hertil kommer, at der skal etableres transformer- og fordelingsstationer langs banen, og at signalsystemer mv. skal isoleres, så de ikke bliver forstyrret af elektrisk støj fra køreledningsanlægget. Når jernbanen elektrificeres, kan det i nogle tilfælde give anledning til restriktioner for, hvordan naboejendommene til banen må benyttes, og der kan stilles særlige krav til f.eks. beplantning langs den elektrificerede strækning. Omlægning af vejoverføringer i forbindelse med ombygning af broerne medfører permanente arealinddragelser i mindre omfang. Desuden vil der i anlægsfasen ske midlertidige arealinddragelser til depoter, arbejdsområder og adgangsveje. Emissioner 4

5 2 Ikke teknisk resume Projektet med elektrificering af jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov vil medføre udledning af luftforurenende stoffer og støv i anlægsfasen. Dette notat omhandler udledning af kvælstofoxider (NO x ), kulstofoxider (CO og CO 2 ), svovldioxider (SO 2 ) samt støv og partikler. Udledningerne vil ske i forbindelse med anvendelse af dieseldrevne entreprenørmaskiner, skinnekørende materiel og transporter med lastbiler på midlertidige arbejdspladser og på selve jernbanen. Jernbanen mellem Esbjerg og Lunderskov passerer igennem Vejen og Esbjerg og 7 mindre byer: Lunderskov, Andst, Brørup, Holdsted, Gørding, Bramming og Tjæreborg. Langs banen ligger, ud over ejendomme i bysamfundene, enkeltboliger og landbrugsejendomme samt industribygninger i det åbne land, som vil blive påvirket af luftforurenende stoffer og støv i anlægsfasen. På langt den største del af strækningen er der dog ikke bebyggelser, da baneføringen primært løber gennem det åbne land. For anlægsfasen er der foretaget en vurdering af luftforurenende kilder og deres påvirkning af de nærmeste omgivelser. Der beskrives kilder til luftforurening, påvirkning fra luftforurening og forslag til forebyggende eller afværgende foranstaltninger. Beregningerne viser, at der kan forekomme kortvarige overskridelser af EU s grænseværdi for NO2 ved anvendelse af skinnekørende entreprenørmateriel i forbindelse med etablering af køreledningsanlægget og ved anvendelse af entreprenørmaskiner ved drift af flere maskiner på samme tidspunkt i forbindelse med omlægning af broer med mere. Det kan derfor ikke udelukkes, at personer der befinder sig mindre end meter fra de anvendte maskiner, kan blive udsat for gener. Ved indendørs ophold i boliger, selv tæt på maskinerne, vurderes der ikke at være et problem. De afhjælpende foranstaltninger, der kan tages i anvendelse udgør tilrettelæggelse af arbejdet på tidspunkter, hvor der ikke er personer i området, eller på tidspunkter, hvor vinden ikke bærer mod boligområder. Der vil desuden blive stillet krav om daglig rengøring og sprinkling af køreveje i tørre perioder for at forebygge dannelse af støv. Når banen overgår til eldrift, vil der ske en reduktion i udsendelse af luftforurenende stoffer fra jernbanen. Der vil blive udsendt i størrelsesordenen 100 kg NO x og 18 tons CO 2 mindre pr. døgn svarende til cirka tons CO 2 om året. Desuden reduceres udsendelsen af partikler og SO 2. I driftsfasen, når banen overgår til eldrift, vil der ske en stigning i elproduktionen i kraftværkssektoren for at forsyne jernbanedriften med elektricitet. Stigningen i elproduktion i fra kraftværkssektoren vurderes ikke at få negativ indflydelse på den regionale og nationale emission af luftforurenende stoffer, idet Miljøstyrelsen forventer et signifikant fald i emissionerne af blandt andet Emissioner 5

6 NO x fra kraftværker frem til 2025 på grund af et faldende brændselsforbrug i denne sektor og skift til andre typer end kul. Emissioner 6

7 3 Lovgrundlag 3.1 Miljøbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven (lovbekendtgørelse nr af 22. december 2006 med senere ændringer) skal medvirke til at værne om natur og miljø, så samfundsudviklingen kan ske på et bæredygtigt grundlag i respekt for menneskets livsvilkår og for bevarelsen af dyre- og plantelivet. Loven tilsigter blandt andet at forebygge og bekæmpe forurening af luft. Miljøbeskyttelseslovens 14 fastsætter bestemmelser, om at der kan udstedes nærmere regler for luftkvalitetskrav og at der kan fastsættes bindende regler om luftkvalitetskrav til overholdelse af internationale forpligtelser. 3.2 Direktiv 2008/50/EF Direktiv nr. 2008/50/EF om luftkvaliteten og renere luft i Europa har til formål at beskytte menneskers sundhed og miljøet som helhed. Direktivet fastsætter mål for luftkvaliteten under hensynstagen til verdenssundhedsorganisationens normer, retningslinjer og programmer. 3.3 Direktiv 2004/107/EF Direktiv nr. 2004/107/EF om arsen, cadmium, kviksølv, nikkel og polycykliske aromatiske kulbrinter i luften har til formål at begrænse luftens indhold af disse stoffer da forskningen har vist at stofferne kan være kræftfremkaldende for mennesker og yde skade på miljøet. Direktivet fastsætter grænseværdier for at begrænse luftens indhold af disse skadelige stoffer. 3.4 Luftkvalitetsbekendtgørelsen Luftkvalitetsbekendtgørelsen (Bekendtgørelse nr. 851 af 30. juni 2010 om vurdering og styring af luftkvaliteten) implementerer direktiv 2008/50/EF og 2004/107/EF for styring og vurdering af luftkvaliteten i Danmark. Bekendtgørelsen implementerer EU s grænseværdier for blandt andet NO 2 i dansk lovgivning. 3.5 Bekendtgørelse om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. Bekendtgørelse nr. 367 af 15. april 2011 med senere ændringer om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. finder anven- Emissioner 7

8 delse på motorer med en effekt på mellem kw, der er monteret på blandt andet bygge og anlægsmateriel. Bekendtgørelsens bilag 3 fastsætter grænseværdier og ikrafttrædelsestidspunkter til begrænsning af udledningen af CO, HC, NOX og HC + NOX. Bekendtgørelsen implementerer EU bestemte grænseværdier som fastsat i direktiv 1997/68/EF, 2001/63/EF, 2002/88/EF og 2004/26/EF. 3.6 Direktiv 2001/81/EF Direktivet fastsætter nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer. Emissionslofterne omfatter forsurende, eutroficerende og helbredstruende stoffer (SO 2 (svovldioxid), NO X (kvælstofilter), NMVOC (andre flygtige organiske forbindelse end metan), NH 3 (ammoniak) og partikler i luften (PM)). 3.7 Bekendtgørelse om emissionslofter for svovldioxid, nitrogenoxider, flygtige organiske forbindelser og ammoniak Bekendtgørelsen implementerer direktiv 2001/81/EF i dansk lovgivning. I bekendtgørelsens 1 fastsættes, at de for Danmark gældende emissionslofter anført i direktivets bilag 1, ikke må overskrides fra og med kalenderåret Bekendtgørelse af lov om CO 2 kvoter Fra januar 2005 blev en betydelig del af energisektoren og den energitunge industri inklusiv offshoresektoren omfattet af EU's kvoteordning for CO 2 - udledning. Et af formålene med CO 2 -ordningen er at begrænse udledningen af drivhusgassen CO 2 så omkostningseffektivt som muligt, og med størst mulig fleksibilitet for de virksomheder, der deltager. Ordningen omfatter alle 27 medlemslande i EU og tæller mere end produktionsenheder, hvoraf cirka 380 er danske. De står for omkring halvdelen af Danmarks CO 2 - udledning, og omfatter blandt andet elproducenterne. EU's kvotemarked betyder, at udleder en virksomhed mere CO 2 end de kvoter virksomheden har fået tildelt, skal virksomheden købe CO 2 -kvoter på kvotemarkedet (ETS) til at dække den konkrete udledning af CO 2. Udledningen vil så blive reduceret tilsvarende et andet sted, da den samlede mængde af kvoter er konstant. 3.9 GAB-miljø GAB-miljø er ikke en lov men en intern arbejdsbeskrivelse for Banedanmark. Banedanmark har udarbejdet en generel arbejdsbeskrivelse for Banedanmarks miljøkrav i forbindelse med anlægsarbejder der sendes i udbud (GABmiljø). GAB-miljø omfatter krav til begrænsning af blandt andet støv og Emissioner 8

9 luftemissioner, som skal overholdes af de udførende entreprenører i anlægsarbejdet. Endvidere stilles der krav om, at de udførende entreprenører udarbejder en miljøhandlingsplan for hvorledes arbejdet tilrettelægges, således at arbejdet medfører færrest gener for mennesker, natur og miljø. Emissioner 9

10 4 Metode for undersøgelserne 4.1 Emissioner For anlægsarbejderne er der foretaget en vurdering af påvirkningen af omgivelserne i form af udledning af kvælstofoxider (NO X), kuldioxid (CO 2 ) og svovldioxid (SO 2 ) fra entreprenørmaskiner og lastbiler samt diffust støv fra arbejdskørsel på byggepladser og partikler fra udstødningsgasser fra maskiner, der bruges til håndtering og transport af jord og materialer med mere. NO x er en samlet betegnelse for kvælstofmonooxid (NO) og kvælstofdioxid (NO 2). NO 2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte menneskers modstandskraft mod infektioner i luftvejssystemet. NO er mindre skadeligt, men omdannes til NO 2. Udledning af NO x medfører påvirkning af nærmiljøet og eventuelt luftkvaliteten regionalt. Udledning af CO 2 har først og fremmest betydning for klimaet. Der er i det Landsdækkende Måleprogram for Luftforurening /4/ målt koncentrationer af SO 2 under gældende grænseværdier, og koncentrationen er faldet betydeligt gennem de seneste år. Med hensyn til støv vurderes det, at størstedelen af det diffuse støv har en partikelstørrelse, der gør, at det falder hurtigt til jorden, og derfor ikke vil spredes over lang afstand. Mængden af diffust støv vil variere fra dag til dag og være afhængig af aktivitetsniveauet, de specifikke aktiviteter, jordtypen samt de meteorologiske forhold (nedbør, vindretning og -hastighed). Partikler mindre end 10 µm kan påvirke luftvejssystemet negativt. Kilderne til disse partikler er blandt andet forbrænding i maskiner m.fl., ophvirvlet jordstøv og oxidering af blandt andet NO x og svovldioxid (SO 2 ). Partikelforurening fra dieselkøretøjer begrænses i dag ved bedre motorteknologi og ved at forsyne motorernes udstødning med partikelfiltre. Til at vurdere forureningsniveauet er det valgt at foretage en beregning af bidraget af NO 2 i anlægsfasen. Beregningen er foretaget på baggrund af oplysninger om jordtransporter samt brug af traditionelle entreprenørmaskiner og skinnekørende materiel. 4.2 Beregning af emissioner Emissionen af luftforurenende stoffer fra entreprenørmateriel er beregnet på baggrund af emissionsfaktorer (udledt stof pr. kilowattime) baseret på euronormer. Det er ved beregningerne forudsat, at entreprenørmaskinerne yder 80 pct. af deres maksimale effekt. Emissioner 10

11 Der er desuden foretaget en kvalitativ vurdering af udledningen af luftforurenende stoffer og drivhusgasser for driftsfasen efter elektrificeringen, hvor der vil være en mindsket udledning af blandt andet NO x, CO 2, SO 2 og partikler, da der ikke længere benyttes dieseldrevent materiel på banen mellem Esbjerg og Lunderskov. I Esbjerg og Vejen samt i de mindre byer vurderes det, at baggrundskoncentrationen af NO x ikke overstiger 25 µg/m 3, mens baggrundskoncentrationen i det åbne land ikke skønnes at overstige 12 µg/m 3 /4/. Den skønnede baggrundskoncentration er lagt til de beregnede bidrag fra maskinerne. 4.3 Påvirkning mens anlægget bygges Luftforurening med NO x og partikler (især partikler under 10 µm) er mest kritisk for sundheden /5/. I 2011 var der ifølge Overvågningsprogrammet for Luftkvalitet i Danske Byer /4/ ingen målestationer, hvor årsmiddelværdierne for luftens indhold af partikler mindre end 10 µm (PM10) overskred grænseværdien for den årlige middelværdi for PM10 /4/. Til gengæld blev den daglige middelværdi for PM10 (50 µg/m3 må ikke overskrides mere end 35 gange årligt) overskredet ved to gademålestationer i København. Overskridelsen skyldtes bidrag til PM10 fra havsalt og vinter saltning af vejene, hvilket falder ind under luftkvalitetsdirektivets artikel 20 og 21 /1/. Når bidrag fra hav- og vejsalt fratrækkes PM10 er antallet af dage med PM10 over 50 µg/m3 på 33 og 31 for henholdsvis H.C. Andersens Boulevard og Jagtvej. Den daglige grænseværdi for PM10 blev ikke overskredet i de to øvrige byer, hvor der måles PM10 (Aarhus og Odense). Indholdet af partikler mindre end 2.5 µm (PM2.5) overskred i 2011 ikke de kommende grænseværdier, som skal overholdes fra 2015 /4/. Antallet af partikler mellem 6 og 700 nm var omkring partikler per cm3 på gademålestationen H.C. Andersens Boulevard, mens det var betydeligt mindre i byog landbaggrund. Antallet af partikler er faldet betydeligt siden 2002 /4/. På baggrund af ovenstående er det valgt at beregne udledningen af NO X (nitrogenoxider) fra entreprenørmateriel i anlægsfasen, da det vurderes, at udledningen kan medføre overskridelser af EU s grænseværdi for NO 2 ved boligbebyggelser tæt på jernbanen i forbindelse med anlægsarbejderne, mens udledninger af partikler forventes at ligge under eller i niveau med grænseværdierne. Beregningerne af NOx emissionerne og deres spredning i omgivelserne er foretaget med den spredningsmeteorologiske model OML-Multi PC-version 5.03 (Operationelle Meteorologiske Luftkvalitetsmodeller), Danmarks Miljøundersøgelser. Beregningerne er foretaget på basis af et skøn over anvendt entreprenørmateriel og de i nedenstående tabel anførte emissioner (Tabel 4.1). Emissioner 11

12 Der vil være tale om entreprenørmaskiner af forskellig størrelse og alder. I takt med den teknologiske udvikling er der krav om, at maskinerne skal overholde mere restriktive normer for udledning af luftforurenende stoffer. Euronormerne definerer de acceptable grænser for nye køretøjer. De ikkevejgående entreprenørmaskiner, der anvendes i projektet, forventes at være under 12 år gamle og vil kunne overholde Stage 2 normerne /2/ svarende til en NO x emission på maksimum 6 g/kwh for maskiner med effekt over 130 kw. Mindre maskiner har en højere emissionsgrænse, se nedenstående tabel. Sporkørende materiel forventes at være af ældre dato, og skønnes at overholde Stage I normerne for ikke-vejgående materiel og skal overholde en NO x emission, der ikke overstiger 9,2 g/kwh) /2/. Tabel 4.1 Emission af NO x fra entreprenørmateriel. Maskine Effekt kw Emissionsfaktor NO X g/kwh Emission af NO X g/s Trolje ,2 0,31 Boremaskine ,0 0,30 Rammemaskine ,0 0,27 Dozer ,0 0,19 Gravemaskine, tons ,0 0,14 Frontlæsser ,0 0,17 Rendegraver ,0 0,10 Asfaltudlægger ,0 0,23 Tromle ,0 0,10 Dumper ,0 0,31 Lastbil 50 5,0-1 Volvo P7820C, 2 Volvo DD95, 3 Volvo LG90G, 4 Liebherr R906, 5 Volvo G730, 6 Volvo A25F, 7 Volvo BL61B, 8 25 tons trolje - Malus, 9 Fraste FS400, 10 Hydraulic vibrator APE Påvirkning efter anlægget er bygget Der vil ske en reduktion i emissionerne efter omlægning til eldrift. Den lokale påvirkning med luftforurenende stoffer fra det nuværende dieseldrevne materiel, vil fremover forsvinde, mens der vil blive et større elforbrug. Størrelsen af de emissioner for NO x, CO 2, SO 2 og partikler, der ikke længere vil være til stede langs jernbanen, er kvantificeret med Transportministeriets Tema 2010 beregningsværktøj. TEMA kan beregne energiforbrug og emissioner for både person- og godstransport for blandt andet togtransport. Ved beregning af emissioner fra dieseldrevne tog på jernbanen fra Esbjerg til Lunderskov, er der regnet med trafikmængderne vist i nedenstående tabel. Emissioner 12

13 Beregningen er foretaget på baggrund af nedenstående trafikmængde (Tabel 4.2). Grundlaget er køreplan K2020. Tabel 4.2 Trafikmængde før elektrificering Antal tog, pr retning Kl Kl Persontog Metodeusikkerhed Det beregnede koncentrationsbidrag af NO 2 ved de nærmeste boliger som følge af anvendelse af entreprenørmaskiner med mere i anlægsfasen er behæftet med ikke ubetydelig usikkerhed, på grund af usikkerheden på især emissionsfaktorerne. Det samme gælder beregning af emissionsreduktionen efter elektrificering af strækningen Esbjerg Lunderskov. Beregning af emissioner fra maskiner og emissionsresultaterne fra TEMA 2010 må derfor tages med et vist forbehold. De beregnede værdier vil derfor primært kunne bruges til kvalitativt at vurdere, om der vil opstå forhold, der kræver afværgeforanstaltninger. Emissionen er beregnet som NO X. Det vil sige den samlede udledning af NO og NO 2. Det betyder, at de beregnede værdier, som sammenlignes med grænseværdien for NO 2, vil være overestimerede. Størrelsen af overestimeringen er vanskelig at vurdere, men det meste af køretøjernes NOX emission udsendes som NO, og det antages, at maksimalt 5 % af NOX i udstødningen forefindes som NO 2. I atmosfæren oxideres NO imidlertid hurtigt til NO 2 som følge af reaktion med luftes indhold af ozon(o3). I "byluft" er det ikke ualmindeligt, at forholdet mellem luftens NO og NO 2 er cirka 50:50, medens forholdet nær trafikerede gader snarere er 75:25. Emissioner 13

14 5 Konsekvenser og afværgeforanstaltninger De maskiner, der udleder den største samlede emission af NO X, er de skinnekørende maskiner, der anvendes til transport af materialer og til bore- og rammearbejde med mere på jernbanen. Desuden vil gravemaskiner ved anlægsarbejder i forbindelse med omlægning af over- og underkørsler give et højt bidrag. 5.1 Påvirkning med NO x - etablering af køreledningsanlæg langs jernbanen NO x udledningen i forbindelse med etablering af køreledningsanlægget er beregnet med samtidig drift af en trolje på 150 kw og en borerig på 225 kw. Disse to maskiner er dem, der har den største effekt i kw og udleder mest NO X såvel som andre luftforurenende stoffer. Der er beregnet følgende koncentrationsbidrag i de angivne afstande fra kilden. 10 m fra baneføring: Cirka µg/m 3 50 m fra baneføring: Cirka µg/m m fra baneføring: Cirka 400 µg/m m fra baneføring: Cirka 200 µg/m 3 Beregningerne er vedlagt som bilag 1. EU s grænseværdi for NO 2 er på 200 µg/m 3 (en værdi, som kun må overskrides 18 gange om året, svarende til 99,8 % fraktil). Værdien er en timemiddelværdi. I kortere perioder kan der i praksis accepteres højere koncentrationer, f.eks. op til 400 µg/m 3 i f.eks. 15 minutter. Beregningerne viser, at en trolje og en borerig ved samtidig drift vil kunne give anledning til overskridelse af grænseværdien for NO 2 og dermed give gener for personer, der opholder sig tæt på og mindre end cirka 160 m fra driftsstedet for maskinerne, under forudsætning af, at alt NO omdannes til NO 2. Den reelle afstand vurderes at være mindre (måske det halve), da forholdet mellem luftens NO og NO 2 i byluft ikke ualmindeligt er cirka 50:50, medens forholdet nær trafikerede gader snarere er 75:25.jf. afsnit 4.5. Da maskinerne ikke vil opholde sig i længere perioder på samme sted, vil det være forholdsvis korte perioder, at disse maskiner, set over hele strækningen, vil befinde sig på enkeltlokaliteter. Emissioner 14

15 Indendørs ophold vil reducere de beregnede koncentrationer væsentligt. Det vurderes, at indendørs ophold i boliger, selv tæt på maskinen, ikke vil være et problem. Udendørs ophold tæt på maskinen i fanen fra udstødningsgassen vil kunne være generende for personer ud til en afstand af cirka 160 meter fra arbejdsstedet, og der vil være behov for at være opmærksom på personer, som opholder sig udendørs tættere end cirka 150 m fra de anvendte maskiner. 5.2 Påvirkning med NO X ved brug af flere entreprenørmaskiner samtidig ved broer/veje I anlægsfasen vil anvendelse af dieseldrevet entreprenørmateriel tæt på boliger i forbindelse med anlægsarbejder ved omlægning af over- og underføringer også udgøre en risiko for forhøjede koncentrationer af luftforurenende stoffer i nærheden af boliger. Dieseldrevet materiel vil især blive anvendt på midlertidige arbejdspladser, der etableres ved de 9 overføringer og en underføring (Kærvej), der skal ombygges i forbindelse med projektet. Det drejer sig om arbejdspladser, placeret ved lokationerne, der fremgår af nedenstående tabel, og hvis placering fremgår af illustrationerne På illustrationerne er den beregnede afstand, uden for hvilken der ikke længere vil forekomme gener som følge af NO X emission fra anlægsarbejdet ved broer, indtegnet. Tabel 5.3 Lokaliteter, hvor der skal ske ombygning af vej over- og underføringer Kommune Lokalitet By Nærmeste by Kolding Horskjærvej Lunderskov Vejen Rovedvej Andst Station Vejen Stibro Vejen Vejen Markvej Vejen Vejen Estrupvej Vejen Vejen Korsagervej Brørup Vejen Kærvej Brørup Esbjerg Bendiksensvej Bramming Esbjerg Krogsgårdsvej Tjæreborg Esbjerg Storegade Esbjerg Ombygning af overføringer i Esbjerg (Storegade) og i Vejen (Stibro vest for Vejen Station) vil ske i tæt bymæssig bebyggelse. Her ligger mange boliger tæt på anlægsområdet, hvor der er risiko for, at der vil blive forhøjet luftforurening i forbindelse med arbejderne. De øvrige broer og en underføring ligger i det åbne land, og der ligger enkelte boliger, landbrugsejendomme og industrivirksomheder nær arbejdspladserne. Enkelte steder er der ikke beboelse nær arbejdspladsen (Rovedvej og Markvej). Emissioner 15

16 Der er foretaget en beregning af udledningen af NO X ved samtidig drift af en gravemaskine, en dumper og en tromle, som anvendes de steder, hvor broer ombygges eller nedrives. Den samlede effekt er på 403 kw. Beregningsresultatet af koncentrationsbidraget af NO x i de angivne afstande fra kilden ved brug af flere entreprenørmaskiner samtidig er følgende: 10 m fra byggeplads: Cirka µg/m 3 50 m fra byggeplads: Cirka µg/m m fra byggeplads: Cirka 375 µg/m m fra byggeplads: Cirka 200 µg/m 3 OML-beregningerne af koncentrationsbidraget fra de tre entreprenørmaskiner er vedlagt i bilag 2. Beregningen viser, at der ikke vil være potentiel risiko for overskridelse afgrænseværdien for NO 2 i en afstand af cirka 150 m eller mere fra kilden, under forudsætning af, at alt NO omdannes til NO 2. Det vurderes, at der kun i få situationer vil være tale om samtidig drift af 3 entreprenørmaskiner samtidig på et sted i nærheden af en bolig, der ligger tæt på anlægsområdet. Der vil dog være behov for at være opmærksom på personer, som opholder sig udendørs tættere end cirka 150 m fra de anvendte maskiner. Den reelle afstand vurderes at være mindre (måske det halve), da forholdet mellem luftens NO og NO 2 i byluft ikke ualmindeligt er cirka 50:50, medens forholdet nær trafikerede gader snarere er 75:25.jf. afsnit 4.5. Det vurderes endvidere, at indendørs ophold i boliger selv tæt på maskinen ikke vil være et problem, så længe arbejdet foregår over få timer på en enkelt lokalitet. I nedenstående illustrationer Ill. 5.1 til Ill. 5.9 er afstanden fra arbejdsstederne, inden for hvilken der vil være risiko for overskridelse af grænseværdien for luftens indhold af NO 2 illustreret. Alle illustrationer har nord opad. Emissioner 16

17 Ill. 5.1 Overkørsel ved Horskjærvej Cirkel angiver beregnet afstand til område hvor NO 2 koncentrationen vil være mindre end 200 µg/m 3, hvis al NO x findes som NO 2. Kort & Matrikelstyrelsen Ill. 5.2 Overkørsel ved Rovedvej. Cirkel angiver beregnet afstand til område hvor NO 2 koncentrationen vil være mindre end 200 µg/m 3, hvis al NO x findes som NO 2. Kort & Matrikelstyrelsen Emissioner 17

18 Ill. 5.3 Overkørsel. Stibro i Vejen. Cirkel angiver beregnet afstand til område hvor NO 2 koncentrationen vil være mindre end 200 µg/m 3, hvis al NO x findes som NO 2. Kort & Matrikelstyrelsen. Ill. 5.4 Overkørsel Markvej. Cirkel angiver beregnet afstand til område hvor NO 2 koncentrationen vil være mindre end 200 µg/m 3, hvis al NO x findes som NO 2. Kort & Matrikelstyrelsen. Emissioner 18

19 Ill. 5.5 Overkørsel ved Estrupvej. Cirkel angiver beregnet afstand til område hvor NO 2 koncentrationen vil være mindre end 200 µg/m 3, hvis al NO x findes som NO 2. Kort & Matrikelstyrelsen. Ill. 5.6 Overkørsel ved Korsagervej og underføring ved Kærvej. Cirkel angiver beregnet afstand til område hvor NO 2 koncentrationen vil være mindre end 200 µg/m 3, hvis al NO x findes som NO 2. Kort & Matrikelstyrelsen. Emissioner 19

20 Ill. 5.7 Overkørsel ved Bendiksensvej. Cirkel angiver beregnet afstand til område hvor NO 2 koncentrationen vil være mindre end 200 µg/m 3, hvis al NO x findes som NO 2. Kort & Matrikelstyrelsen. Ill. 5.8 Overkørsel ved Krogsgårdsvej Cirkel angiver beregnet afstand til område hvor NO 2 koncentrationen vil være mindre end 200 µg/m 3, hvis al NO x findes som NO 2. Kort & Matrikelstyrelsen. Emissioner 20

21 Ill. 5.9 Overkørsel ved Storegade Cirkel angiver beregnet afstand til område hvor NO 2 koncentrationen vil være mindre end 200 µg/m 3, hvis al NO x findes som NO 2. Kort & Matrikelstyrelsen. 5.3 Støv fra jordarbejder og jordtransport Ved arbejdspladser og andre arbejdssteder vil der forekomme støvemission. Det vurderes ikke at støvemission vil udgøre en væsentlig gene, hvis der træffes de passende forholdsregler under anlægsarbejdets udførelse som beskrevet i afsnittet om afværgeforanstaltninger. 5.4 Afværgeforanstaltninger i anlægsfasen Påvirkning med luftforurenende stoffer vil især berøre personer med luftvejslidelser, for eksempel astmatikere eller personer med luftvejsallergier. Der skal derfor, ved arbejde meget tæt på steder, hvor personer opholder sig i det fri, vurderes, om der er behov for foranstaltninger for at reducere påvirkningerne. Afværgeforanstaltninger kan omfatte, at arbejdet tilrettelægges til tidspunkter, hvor der kun skønnes at være få personer i området, eller til tidspunkter, hvor vinden ikke bærer mod området. I henhold til Banedanmarks GAB-miljø /3/ er der fastsat krav om, at entreprenøren skal varsle byggeledelsen senest 15 dage inden, der igangsættes arbejder, der kan påvirke det eksterne miljø. Dette gælder også for udledninger af luftforurenende stoffer og støv fra anlægsarbejdet, således at naboerne er bekendt med, hvornår det kan være nødvendigt at træffe forholdsregler, for eksempel indendørs ophold. Banedanmark forestår at udsende information til naboerne efter oplysninger fra entreprenørerne. I Banedanmarks GAB-miljø /3/ er der ligeledes krav om at unødig tomgangskørsel skal begrænses for at undgå unødig luftforurening såvel som støj. Dette gælder for lastbiler såvel som for entreprenørmaskiner og skinnekørende materiel. Endvidere stiller Banedanmark krav om, at entreprenøren skal udar- Emissioner 21

22 bejde en miljøhandlingsplan, der omfatter administrative og arbejdsmæssige procedurer for de miljømæssige forhold i forbindelse med entreprisen. I anlægsfasen kan det ikke undgås, at der vil være partikeludledning og partikelspredning fra entreprenørmateriel og lastbiler til transport af jord og andre materialer. Støvgener vil blive begrænset ved fornuftige regler for arbejdets gennemførelse, herunder vilkår for arbejdets udførelse. Der vil blandt andet blive stillet krav i udførelsesfasen om, at veje, hvor der foregår transport af materialer, rengøres jævnligt og vandes dagligt i tørre perioder. 5.5 Positive effekter efter elektrificering. Efter elektrificeringen vil der udelukkende køre eldrevne togsæt og lokomotiver på strækningen mellem Esbjerg og Lunderskov, hvorved den lokale udledning af luftforurenende stoffer ikke længere vil være til stede. Resultater af beregningen af emissionsreduktion efter elektrificering ved hjælp af Tema 2010 er vist i nedenstående tabel (Tabel 5.4). Tabel 5.4 Emissionsreduktion efter elektrificering på strækningen Esbjerg Lunderskov. Stof Antal tog i døgnet Partikler NO x SO 2 CO CO 2 Emission pr. tog (g) Antal tog Antal tog Emission (kg) 0,50 65,9 2,7 7, Emission (kg) 0,25 32,9 1,3 3, Emission i alt (kg) Beregningsresultaterne fra Tema 2010 er vedlagt i bilag 3. Beregningerne viser, at der vil ske en reduktion i emission af knap 100 kg NO x pr. døgn efter elektrificering af jernbanen. Desuden vil der blive tale om en stor reduktion i emission af blandt andet partikler, SO 2, CO og drivhusgassen CO 2. Sidstnævnte reduceres med 17,9 tons CO 2 pr. døgn eller i størrelsesordenen tons på årsbasis. Når banen overgår til eldrift, vil en del af den opnåede reduktion i udsendelse af luftforurenende stoffer overgå til kraftværkssektoren. Der skal produceres mere el på kraftværkerne for at forsyne jernbanedriften med elektricitet. Kraftværkssektoren er imidlertid omfattet af CO 2 -kvotelovgivningen og et øget elforbrug fra transport med el-tog vil derfor blive håndteret igennem mindre Emissioner 22

23 udledning af CO 2 (og andre forurenende stoffer) fra andre sektorer omfattet af CO 2 kvoteordningen i Danmark eller ved opkøb af ekstra kvoter i udlandet. Den øgede emission fra kraftværkerne vurderes endvidere ikke at få negativ indflydelse på den regionale og nationale emission af luftforurenende stoffer, idet Miljøstyrelsen blandt andet forventer et signifikant fald i emissionerne af NO x fra kraftværker i Danmark gennem en fremskrivningsperiode frem til 2025 /11/. Den faldende emission skyldes blandt andet et faldende brændselsforbrug på de omfattede værker. Der sker også i perioden et skift i brug af brændselstyper, hvor mængden af kul bliver reduceret og forbruget af træ stiger. Emissioner 23

24 6 Referencer /1/ Europaparlamentets og Rådets Direktiv 2008/50/EF af om luftkvaliteten og renere luft i Europa. /2/ Bekendtgørelse nr. 367 af om begrænsning af luftforurening fra mobile ikke-vejgående maskiner mv. /3/ Generel Arbejdsbeskrivelse for miljøforhold i forbindelse med anlægsarbejder (GAB Miljø) , Banedanmark. /4/ The Danish Air Quality Monitoring Programme. Annual summary for Scientific report from DCE Danish Centre for Environment and Energy Nr. 37. /5/ Ren luft til alle indsats over for luftforurening. Miljøministeriet Emissioner 24

25 7 Bilag Bilag 1: Påvirkning med NO X etablering af køreledningsanlæg langs jernbanen. Bilag 2: Påvirkning med NO X ved brug af flere entreprenørmaskiner samtidig ved borer og veje. Bilag 3: Resultater fra Tema2010 efter beregning af luftforurening i driftsfasen. Emissioner 25