Jagten på international anerkendelse

Transkript

1 Uddannelse Jagten på international anerkendelse Skråplan. Danske universiteter satser på at markere sig på de internationale ranglister Det er en nødvendig marekdsføring på det voldsomt ekspanderende globale uddannelsesmarked - Men det er en farlig strategi, fordi listerne er useriøse, advarer eksperter - I stedet bør man lave en nordisk eller europæisk pendant, der kan udfordre de eksisterende målinger I denne uge bliver verdens universiteter målt igen, når magasinet Times Higher Education Supplement udsender sin top-200 over uddannelsesinstitutioner verden over. Dermed får danske universiteter bevis for, om de er blandt den internationale elite af uddannelsesinstitutioner. Universiteterne herhjemme følger nemlig i stigende grad den globale tendens med benchmarking af forskning og uddannelse. Det fremgår tydeligt af universiteternes udviklingskontrakter, hvor der i år i langt højere grad end tidligere lægges vægt på sammenligninger med andre universiteter og publiceringer og citationer i internationalt anerkendte tidsskrifter kritierier for at blive optaget på de internationale ranglister. Danske universiteter bliver nødt til at se på de internationale parametre, man bruger til at ranke universiteter med, hvis vi vil være med i den internationale konkurrence. Jens Oddershede, næstformand, Rektorkollegiet En god placering på listerne er af stor betydning for universiteterne. Ranglisterne fungerer nemlig som en væsentlig del af markedsføringen på det globale uddannelsesmarked, der ekspanderer voldsomt i disse år. En ny rapport fra det franske statsministerium forudsiger således, at antallet af studerende, som læser i et andet land end deres hjemland, vil stige fra knap 2 millioner i 2002 til det dobbelte eller tredobbelte i På Aarhus Universitet lægger rektor Lauritz B. Holm-Nielsen ikke skjul på, at en god ranking gør det nemmere at tiltrække folk udefra: Listerne er en fordel, når udenlandsk personale eller kommende studerende skal vælge universitet. Når man kigger ud i universet, ser man jo også de stærkest blinkende stjerner først. På ranglisterne fra Shanghai Universitet og Times Higher Education Supplement er Aarhus Universitet placeret blandt de 150 bedste universiteter i verden. Men de internationale ranglister og deres kriterier giver ikke et retvisende billede og kan på sigt være skadelige for universiteterne, lyder det nu fra en stribe forskere, som beskæftiger sig med forskningsevaluering og -ledelse. De anser listerne for at være useriøse og mener, at de hviler på et metodisk usagligt grundlag. Til de overordnede kritikpunkter af listerne hører, at de sammenligner private universiteter med offentlige, og at de fokuserer for meget på kvantitet frem for kvalitet. Den her form for kvantificering af forskning vil på lang sigt skade kvaliteten. Der sættes nogle mekanismer i gang, som betyder, at en forsker får en klar interesse i at publicere 5-15 artikler af tyndere karakter i stedet for at publicere en vigtig bog. Der sker simpelthen en skævvridning af den seriøse, faglige og saglige debat om universiteternes evne til at skabe innovation, forskning og kvalitativ undervisning. Jens Christian Skou havde aldrig fået nobelprisen under de her præmisser, mener Lars Bo Kaspersen, lektor ved International Center for Business and Politics ved CBS. I stedet peger evalueringseksperterne på, at man bør skabe et nordisk eller europæisk alternativ, der tager udgangspunkt i de medvirkende landes universitetsmiljøer. Først og fremmest at størstedelen af universiteterne er offentligt finansierede. En EU-rangliste ville være et fordelagtigt alternativ til den engelske og kinesiske liste, mener Hanne Foss Hansen, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet. Der ville være en større grad af rimelighed og nytteværdi af en ranking, som rent faktisk sammenlignede institutio- Nr oktober

2 ner, der er sammenlignelige. Det vil sige, som arbejder under samme præmisser med de samme ressourcer og i nogenlunde ens uddannelsessystemer og -kulturer, siger hun. Men for at markere sig på et marked i rivende udvikling er uddannelsesinstitutionerne tvunget til at gå efter de globale pejlemærker, vurderer Mohamed Harfi, projektleder på den franske rapport om det globale uddannelsesmarked. Selvom disse lister har metodiske svagheder, afspejler de trods alt de universiteter, der findes i et land. Og så længe der ikke findes andre lister på internationalt niveau, vil Shanghai-listen være den, man refererer til. Vi må acceptere listerne, som de er, og indrette os efter det. Derfor er det ikke længere kun vigtigt at være et kvalitetsuniversitet, men også at kommunikere sin værdi til omverdenen, siger Mohamed Harfi til Ugebrevet. Herhjemme opfordrer Rektorkollegiets næstformand, rektor på Syddansk Universitet Jens Oddershede, da også sine kolleger til fortsat at jagte en høj international profil på det globale uddannelsesmarked. Disse ranglister er kommet for at blive. Derfor bliver danske universiteter nødt til at se på de internationale parametre, man bruger til at ranke universiteter med, hvis vi vil være med i den internationale konkurrence om både forskningsmidler, studerende, undervisere og forskere. The Times Higher Education Supplement List Hvem er de: Times Higher Education Supplement er en selvstændig ugentlig udgivelse om uddannelse. Indtil i tirsdags var virksomheden en del af Times-mediegruppen, men er nu købt af et private equity-firma, som hedder Exponent. Man kan både abonnere og købe magasinet, en enkelt udgave koster 1,40 pund, altså godt 15 kr. Ranglisten er en del af næste uges udgave. Hvem udarbejder den: Først bliver vurderingerne fra akademikere verden over indhentet af det London-baserede rekrutteringsfirma QS. Det er også QS, der undersøger, hvor mange ressourcer der bruges på lærere i forhold til antallet af studerende. Desuden tjekker QS, via universiteternes hjemmesider og nationale registre, hvor stor andelen af udenlandske studerende og videnskabeligt personale er. Dernæst måles det, hvor mange gange hver videnskabelig medarbejder er citeret i internationalt anerkendte tidsskrifter. Det sker ved at trække data ud fra et indeks over artikler og andre tekster fra flere end tidsskrifter om biologi, kemi, datalogi, økonomi og lignende såkaldt hårde discipliner. Databasen produceres af den amerikanske virksomhed Thomson Scientific. Hvem bruger den: Brugerne af ranglisten er universiteter, forskningsråd og private virksomheder, som har behov for at holde sig orienteret om, hvem der ligger bedst i feltet på det internationale marked. Ingen vej udenom I løbet af de seneste par år er der kommet flere internationale målinger af universiteter til. Flere aktører, typisk universiteter, aviser og tidsskrifter, melder sig med hver sit bud på, hvem der har de bedste uddannelser og forskningsmiljøer. Blandt de seneste skud på stammen hører listen fra Financial Times, som startede i 2001, og Shanghai University, der udkom første gang i Listen fra Times Higher Education Supplement udgives kun for anden gang i år. Se også tekstboks. Listernes primære funktion er at brande universiteterne udadtil. Herhjemme følger universiteterne udviklingen tæt. For RUC, Københavns, Aarhus og Syddansk Universitets vedkommende sker det helt konkret ved at satse på listernes benchmark-kriterier i forhold til f.eks. det videnskabelige personales publikationer. Det viser et kig på de udviklingskontrakter, som hvert enkelt universitet indgår med Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling. På CBS er man også i gang med de indledende manøvrer til en liste over tidsskrifter, som det videnskabelige personale skal sigte efter at publicere i. I sin kontrakt for i år fremfører Aarhus Universitet f.eks., at man vil opstille en liste over tidsskrifter eller typer af tidsskrifter, som det er særligt fagligt attraktivt at publicere i. Desuden skal der opstilles mål for, hvor stor vækst der skal være i antal af publikationer i disse tidsskrifter mellem 2006 og Efterfølgende skal der så sammenlignes med relevante fagområder i udlandet. Det jyske universitet anser ranglisterne for at være et nyttigt instrument for uddannelsesinstitutionerne: De kan bruges som en pejling på, hvor man omtrent er. Det er jo ikke så meget anderledes end andre former for ranglister eller benchmarking, som eksempelvis landenes konkurrenceevne, siger rektor, Lauritz B. Holm-Nielsen. På Københavns Universitet arbejder man også på at opstille en strategi for dels de typer af tidsskrifter, som forskerne bør prioritere, når de skriver artikler, dels hvor mange artikler der skal skrives. På Institut for Statskundskab i København tildeles midlerne allerede nu efter, hvor meget og hvor der er publiceret. Hos Rektorkollegiet er der fuld opbakning til universiteternes gloabliseringsstrategier. Holdningen er, at universiteterne er tvunget til at score højt på listerne: Vi er nødt til at forholde os til de internationale standarder. Der kommer flere og flere lister. Vi må acceptere, at vi lever i en globaliseret verden, hvor nogle vælger nogle betingelser, som så er rankings. Dem må vi leve med og udnytte på bedste måde. At sige, at disse rankings ikke gælder for os, fordi deres metoder er meget enstrengede, er en forkert tilgang, vurderer næstformand Jens Oddershede. 6 Nr oktober 2005

3 De udskældte målinger Verdens 5 mest kendte internationale ranglister over universiteter og handelshøjskoler Liste: Academic Ranking of World Universities, Rangerer 500 universiteter verden over i forhold til hinanden. 10 pct.: Nobelpris- eller Fieldsmedaljevindere blandt dimittender 20 pct.: Nobelpris- eller Fieldsmedaljevindere blandt ansat videnskabeligt personale 20 pct.: Antal forskere, der tilhører gruppen af verdens mest citerede forskere inden for deres felt 40 pct.: Artikler publiceret i udvalgte anerkendte tidsskrifter 10 pct.: Det samlede antal points bliver divideret med antallet af fuldtidsansat videnskabeligt personale Danske placeringer: Københavns Universitet ligger på 57.-pladsen, Aarhus Universitet ligger på pladsen, DTU ligger på pladsen, Syddansk Universitet ligger på pladsen, og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole er på pladsen. The Times Higher Education Supplement Liste: World University Rankings, Rangerer 200 universiteter verden over. 50 pct.: Vurdering af universiteter fra videnskabsfolk fordelt på 88 lande 20 pct.: Antal citationer per videnskabelig medarbejder i udvalgte, anerkendte tidsskrifter 20 pct.: Antal studerende per fastansat lærer, hovedsageligt lektorer eller professorer, men også adjunkter. Dvs. hvor mange ressourcer der er afsat til lærerstaben i forhold til antallet af studerende på en årgang 5 pct.: Antal af udenlandske studerende 5 pct.: Antal udenlandske videnskabelige medarbejdere Danske placeringer: Københavns Universitet er placeret som nummer 63, Aarhus Universitet er nummer 127, og DTU er 145. Liste: 2004 B-School Profiles and Rankings. Rangerer de 10 bedste MBA-uddannelser i verden uden de amerikanske og de 30 bedste i USA. Omtrent halvdelen af indplaceringen på listen er baseret på bedømmelsen fra tidligere MBA-studerende. Til denne liste fik tidligere studerende fra 61 topskoler tilsendt et spørgeskema, (63 pct.) svarede. På listen var der i alt 39 spørgsmål, et af dem lød: "Hvordan vurderer du fakultetet og administrationens lydhørhed over for studerendes bekymringer og meninger?" Den sidste halvdel baseres på svar fra firmaer, der rekrutterer MBA-studerende. Ud af de 350, som fik tilsendt et spørgeskema, svarede 259 (74 pct.). Virksomhederne blev bedt om at lave en liste på de tyve bedste skoler, baseret på kvaliteten af dimittenderne og virksomhedens erfaringer med dem. Hver skoles samlede pointtal blev divideret med det antal af virksomheder, som rekrutterede folk fra den uddannelse For at finde en skoles samlede resultat kombineres de to pointtal på en sådan måde, at virksomhedernes mening som regel vejer en anelse tungere end dimittendernes. Danske placeringer: Ingen. Institute of Higher Education, Shanghai Jiao Tong Unversity Liste: Financial Times MBA Rangerer de bedste 100 MBA-uddannelser i verden. 20 pct.: Den gennemsnitlige løn i dag reguleret for lønvariationer mellem industrisektorer 20 pct.: Den procentuelle lønstigning fra påbegyndelsen af MBA-graden til tre år efter dimission 10 pct.: Antallet af publikationer i 40 udvalgte internationale akademiske og praktiske tidsskrifter, i forhold til fakultetets størrelse 6 pct.: Graden af international mobilitet baseret på bevægelsen af arbejdskraft blandt tidligere studerende fra dimission og til i dag 5 pct.: Procent af fakultetet, som besidder en doktorgrad De resterende procentpoint fordeles på emner som antallet af internationale studerende og personalemedlemmer, antal kvindelige studerende og personalemedlemmer og vurderinger af handelshøjskolerne fra tidligere studerende. Danske placeringer: Ingen. BusinessWeek Financial Times London School of Economics, v. professor Simon Hix Liste: A Global Ranking of Political Science Departments, Rangerer 200 instutter for statskundskab verden over. Antal artikler, som institutionens forskere har fået publiceret i 63 udvalgte internationale, engelsksprogede tidsskrifter over 5-årig periode Antallet af disse artikler ganges nu med den "effekt-score", som gælder for de tidsskrifter, artiklerne er bragt i Det samlede antal publicerede artikler deles nu med størrelsen på det fakultet, som det pågældende statskundskabsinstitut hører under Antallet af de publicerede artikler, ganget med tidsskriftets "effekt-score", deles med størrelsen af fakultetet Danske placeringer: Aarhus Universitet ligger på plads nummer 78, Københavns Universitet ligger på 155.-pladsen. Figur 1: De mest kritiserede ranglister er fra Shanghai-universitetet og Times Higher Education Supplement. Kilde: Mandag Morgen. Nr oktober

4 Forkert og farlig strategi Men den strategi er ikke vejen frem, vurderer flere eksperter. De erkender, at de danske universiteter ikke kan ignorere internationale målinger. Men samtidig pointerer de, at de eksisterende måleredskaber simpelthen ikke er gode nok. Målingerne er på en gang både usaglige og uretfærdige over for de præmisser, som er udgangspunktet for f.eks. danske universiteter. Samtidig er der metodiske problemer. Eksperterne mener, at de internationale ranglister er baseret på en serie kriterier, som ikke i sig selv kan udgøre en parameter for, om et universitet er af høj kvalitet eller ej. Et af hovedkritikpunkterne går på, at listerne sammenligner æbler og pærer, fordi både private og offentlige universiteter bliver målt på de samme præmisser. De universiteter, der scorer højt igen og igen, er de store og rige amerikanske universiteter og gamle klassiske engelske universiteter. Det er klart, at der er nogle helt andre ressourcer og produktionsbetingelser på steder som Stanford, Harvard og Oxford, end dem, vi har på danske universiteter, forklarer Hanne Foss Hansen. Mens Københavns Universitet f.eks. har et årligt budget på omtrent fire milliarder kr., har Harvard University ca. 16 milliarder kr.at gøre godt med. Københavns Universitet har til gengæld ca studerende, hvor det amerikanske universitet kun har Ranglisterne er interessante, fordi de kommer i medierne. Ingen universitetsleder kan ignorere, at aviserne skriver om en rangliste. Christian Thune, direktør, Danmarks Evalueringsinstitut En anden væsentlig anke går på, at der hovedsageligt måles kvantitet frem for kvalitet. For eksempel er et af kriterierne i Shanghai-målingen, hvor mange forskere man har ansat, som hører til de mest citerede inden for deres felt. Et andet kriterium er antallet af Nobelprisvindere per universitet. Jo nyere pris, jo flere point får universitetet. Men ikke desto mindre går listen helt tilbage til det stiller selvsagt yngre universiteter som f.eks. Aalborg eller RUC i en dårligere udgangsposition. Desuden fokuserer både Shanghai- og Times Higher-listen primært på de naturvidenskabelige grene, mens de samfundsfaglige discipliner er underrepræsenteret. F.eks. gives der flest Nobelpriser til naturvidenskabelige grene, ligesom Fieldsmedaljen uddeles til matematikere. Samtidig er hovedparten af de tidsskrifter, forskerne bør prøve at blive citeret i, rettet mod naturvidenskaben. I forbindelse med Times Higher Education Supplementmålingen er det også et væsentligt kritikpunkt, at halvdelen af det tildelte pointtal baseres på vurderingen fra et panel af videnskabelige personalemedlemmer verden over. Derfor er resultaterne af målingerne generelt ikke holdbare, mener Lars Bo Kaspersen: Før man har brugt tilstrækkelig tid og fornuft på at skabe nogle metoder, der kan tage højde for et kvalitetsaspekt, vil målingerne være direkte skadelige for systemet. Skævvrider systemet Lars Bo Kaspersens store modstand mod ranglisterne bunder bl.a. i de erfaringer, man har gjort sig på området i England. Her har regelmæssige nationale vurderinger og kulturen i retning af benchmarking af forskning og uddannelse været en ulykke for landets højere uddannelsesinstitutioner, vurderer lektoren, som i en årrække selv har opholdt sig i det engelske forskningsmiljø. Det har været helt fatalt og skævvrider systemet fuldstændigt. Placeringen på listerne afgør de fremtidige bevillinger, så derfor foretager man alle mulige krumspring for at få en god placering. Det har meget uheldige konsekvenser for miljøet. For eksempel i forhold til mængden af citationer, som er en parameter på listerne. Her agerer man ligesom i professionel fodbold: Når man når til det punkt, hvor man ved, at rankingen kommer, skynder man sig at ansætte forskere med høj publikationsrate for at lokke tallet op. Det tragiske er, at man kan finde et mindre institut, som er fantastisk velfungerende, men hvis de ikke prioriterer at ansætte folk, der har publiceret meget, risikerer de at lukke. Den form for konsekvenser får evalueringseksperterne til at pege på, at der generelt er et stort misforhold mellem, hvad målingerne viser, og den betydning de tillægges af forskellige aktører på området. Jeg er bange for, at dominerende politiske kræfter reagerer på rankingkulturen, ligesom de gør på Pisa-undersøgelser. Når OECD kommer med positive meldinger, klapper alle i hænderne og er begejstrede. Hvis vi står skidt, er vi bekymrede, mener Finn Hansson, lektor ved Institut for Ledelse, Politik og Filosofi ved CBS. Der er ingen tvivl om, at disse systemer har stor opmærksomhedsskabende effekt, så på den måde er den opmærksomhed, de skaber, langt mere intensiv, end den bæredygtighed, disse mål har ud fra en metodisk vurdering, anfører Hanne Foss Hansen. En stor del af opmærksomheden skyldes bl.a. mediernes interesse for målingerne, vurderer Christian Thune, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut, som også er skarp modstander af målingerne. Ranglisterne er interessante, fordi de kommer i medierne. Ingen universitetsleder kan ig- 8 Nr oktober 2005

5

6 norere, at aviserne skriver om en rangliste. Men der stilles for få spørgsmål til seriøsiteten og især til om højt rangeret forskning nødvendigvis er ensbetydende med god undervisning. Det er vel det sidste, der interesserer den uddannelsessøgende, siger Christian Thune. I stedet for ranglisterne bør man fokusere på at sikre kvaliteten på uddannelserne, mener Christian Tune, der indtil for nylig var præsident for den europæiske sammenslutning af kvalitetssikringsinstitutter for videregående uddannelser, ENQA (The European Association for Quality Assurance in Higher Education). Han henviser til, at ENQA har udarbejdet standarder for, hvordan man sikrer kvaliteten på de højere uddannelsesinstitutioner. Standarderne har tilslutning fra 45 lande. Det her rykker over hele Europa. Og i og med, at man får et støt stigende antal eksterne evalueringer, der bruger den samme referenceramme, kommer der stor gennemskuelighed ud af det, siger Christian Thune. Han håber, at de eksterne evalueringer kan fjerne behovet for de ranglister, som det internationale marked hungrer efter. Nordisk rangliste Men en reel rangliste bør være det mål, man går efter, mener andre. Det drejer sig om enten at spille spillet eller selv opfinde et nyt sæt spilleregler, lyder vurderingen. Og med et validt alternativ til de internationale lister, har lande som Danmark stadig mulighed for at markedsføre sig internationalt. Spørgsmålet er så, i hvilket regi og på hvilke præmisser en eventuel fremtidig rangliste skal baseres. Én fremgangsmetode kunne være at udvide det nordiske samarbejde omkring statistikker fra OECD på bestemte områder. Forslaget kommer fra forsker ved Norsk Institutt for studier av forskning og utdanning og Senter for innovasjonsforskning (NIFU STEP), Gunnar Sivertsen. Det ville give et fælles grundlag for at sammenligne visse dele af universiteterne, argumenterer han. Her i Norden har vi behov for at sammenligne de højere uddannelser på de indikatorer, vi selv mener, er vigtige. Vi har et statistiksamarbejde inden for OECD, men vi kan udvikle bedre indikatorer for videnskabelige publikationer og for bidrag til innovation i erhvervslivet. For eksempel har vi en god fælles statistik for, hvor mange studerende vi har, og hvor mange midler vi har fået bevilget. Men vi har ingen god fælles statistik for, hvad der kommer ud af det i forhold til bl.a. publikationer. Derfor ville det være fordelagtigt med bedre indikatorer for forskning, uddannelse og innovation, siger Gunnar Sivertsen og henviser til, at man i Norge har etableret et fælles system for måling af videnskabelig publicering i alle fag ved institutioner med højere uddannelse. Også lektor Finn Hansson fra CBS tror på den nordiske model: De fælles kulturhistoriske særtræk gør også, at vi på mange måder ligner hinanden. En opgave for EU Men skal det være en rangliste, der virkelig slår igennem og får pondus, bør den være på EU-niveau, vurderer Lars Bo Kaspersen. En EU-rangliste skulle tage højde for medlemslandenes præmisser. Det vil sige, at budgetterne er mindre end på de store private amerikanske universiteter som f.eks. Stanford og Harvard, og at midlerne kommer fra de offentlige kasser. Kriterierne for en sådan ranking skulle hovedsageligt fokusere på kvaliteten. Det kan være inden for pædagogisk udvikling, dynamik, undervisningskvalitet, hvilke kvalifikationer kandidaterne har, når de er færdige, f.eks. samarbejdsevner, lysten til at være entreprenør og lignende, foreslår Lars Bo Kaspersen. En anden vigtig pointe i forbindelse med den europæiske målestok og i særdeleshed med publikationsindekset ville være at tage højde for både nationale og europæisk baserede tidsskrifter, understreger han. Hvis noget af skelsættende værdi publiceres på nationalsproget, som vitterligt bliver dagsordensættende for en ny debat, der har politiske konsekvenser, så er gennemslagskraften langt større end en artikel, der ender på en støvet bibliotekshylde. Som eksempel på, at samfundsdebatten kan være af afgørende betydning for vækst og udvikling, peger Lars Bo Kaspersen på Danmark og Finland: Det interessante er jo, at i disse år er det den danske og finske samfundsmodel, man søger til og ser som et laboratorium. Men den væsentligste innovation, der er foregået i disse lande, er jo ikke blevet formidlet i amerikanske forskningstidsskrifter, tværtimod er den lige så meget blevet til på baggrund af forskning, som er blevet omsat til virkelighed. Også Hanne Foss Hansen vurderer, at en ranking i EUregi kunne være et oplagt alternativ til de eksisterende målinger. Hun så gerne, at en sådan måling dækkede hele opgavefladen, det vil sige både forskning og uddannelse. Væsentlige indikatorer skulle være evalueringer fra dimittender nogle år efter endt uddannelse, eller det kunne være vurderingen fra aftagerne på arbejdsmarkedet. Ligesom den skulle indeholde delmålinger helt ned på institutniveau. Solveig Gram Jensen sgj@mm.dk Referencer - Det franske planlægningskontor (Commissariat général du Plan): Etudiants et chercheurs à l horizon 2020 : Enjeux de la mobilité internationale et attractivité de la France, Nr oktober 2005