Resultatrapport på ældreområdet pr. marts 2018

Transkript

1 Resultatrapport på ældreområdet pr. marts 2018

2 RESULTATER PÅ ÆLDREOMRÅDET Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen siden resultatrapport pr. december 2017 primært. Resultatrapporten pr. december 2017 beskrev udviklingen fra juni til og med december 2017 (fremlagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget 5/3-2018, punkt 25). Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: 1. Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt 2. Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3. Frederiksberg består af aktive medborgere 4. Tryghed - hjælp når behovet opstår Rapporten giver et overblik over mål og resultater på en række forskellige områder, som hver især understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Overblikket muliggør løbende justeringer og tilpasninger af aktiviteter og indsatser. Derudover fungerer rapporten som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer, der f.eks. kan indgå i budgetprocessen. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. I den politiske sagsfremstilling vedrørende denne resultatrapport vil de områder, hvor der er problemer med at indfri målsætningerne, blive beskrevet nærmere, herunder fremadrettede tiltag som skal medvirke til at sikre indfrielse af målsætningerne. SIDE 2 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

3 INDHOLD 1. STATUS PÅ MÅLSÆTNINGER Side MODTAGERE AF ÆLDREPLEJE Side AKTIV OG SELVHJULPEN LÆNGST MULIGT Side Status på hjemmeplejeområdet Side Status på effekten af hverdagsrehabilitering på hjemmeplejeområdet Side Status på indsatsen bedre arbejdsgange med hjælpemidler Side TRYGHED HJÆLP NÅR BEHOVET OPSTÅR Side Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Side Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Side Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Side Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (psykiatri) Side Ventedage til plejeboligpladser Side Nødopkald Side FREDERIKSBERG BESTÅR AF AKTIVE MEDBORGERE Side 22 APPENDIKS Side 24 SIDE 3 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

4 1. STATUS PÅ MÅLSÆTNINGER Nedenstående oversigt giver et overblik over aktuel status på de målsætninger, som resultatrapporten følger op på. Oversigten viser målsætningen og tilhørende indikatorer samt en angivelse af status. Status angives med en grøn, gul eller rød lampe: Grøn ikon viser, at målsætningen indfris efter planen. Gul ikon viser, at der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen. Rød ikon viser, at der er problemer med at indfri målsætningen. Aktuelle målsætninger, deres status og indikatorer gennemgås nærmere i de følgende afsnit. Tabel 1: Status på målsætninger i resultatrapporten pr. marts 2018 Målsætninger Indikatorer kvt. 2. kvt. 4. kvt. 1. kvt. Øget selvhjulpenhed Status på hjemmeplejeområdet Effekt af hverdagsrehabilitering på hjemmeplejeområdet Status på indsatsen 'bedre arbejdsgange med hjælpemidler' Sikre tilbud til alle ældre borgere og styrke samarbejdet mellem frivillige foreninger og kommunen Analyse af fordeling af 79 midler Færre indlæggelser Akutte indlæggelser Akutte forebyggelige indlæggelser Status på Udgående Sygeplejerske Team (UST) Minimere ventedage efter endt hospitalsbehandling Ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Ventedage efter endt hospitalsbehandling (psykiatri) Minimere ventetid Ventedage til plejebolig for borgere uden specifikt ønske Ventedage til plejebolig for borgere med specifikt ønske 1 2 Hjælp når behovet opstår Status på nødopkald Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt Ældre borgere i fuldtidsarbejde SIDE 4 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

5 2. MODTAGERE AF ÆLDREPLEJE Der var godt borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune i Heraf er der mange der gør brug af et eller flere kommunale og regionale tilbud på Sundheds- og Omsorgsområdet. De væsentligste kommunale tilbud fremgår af nedenstående figur 1 og 2. Hvor figur 1 viser antal ældre (65+ årige), der benytter kommunens sundheds- og omsorgstilbud, viser figur 2 procentdelen af alle ældre (65+ årige) i Frederiksberg Kommune, der benytter de forskellige tilbud. Udviklingen på de enkelte områder bliver gennemgået mere uddybende under de respektive afsnit i rapporten. Figur 1. Antallet af ældre (65+ årige) fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud Figur 2. Andelen af alle ældre (65+ årige) i Frederiksberg Kommune fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud Antal % Andel % % % 20% 15% 10% 5% 2% 2% 4% 4% 7% 7% 13% 12% 20% 21% 21% 20% 16% 16% 0 0% Kilde: FKLIS, afgrænset til 65+ årige Note: Opdateres kun 1 gang årligt (ved årsskifte) Kilde: FKLIS, afgrænset til 65+ årige Note: Opdateres kun 1 gang årligt (ved årsskifte) SIDE 5 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

6 3. AKTIV OG SELVHJULPEN LÆNGST MULIGT Rapportens kapitel 3 sætter fokus på ældrepolitikkens målsætning om, at ældre er aktive og selvhjulpne længst muligt. Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra 2013 bygger på den grundopfattelse, at ældre både kan og vil selv. En målsætning i ældrepolitikken er derfor, at Frederiksbergs borgere skal have et sundt, trygt og aktivt liv så længe som muligt. Ældre i kommunen skal opleve, at de kan opnå størst mulig selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne forudsætninger. Et væsentligt element i at indfri ældrepolitikken i forhold til målsætningen er den rehabiliterende tankegang, som Frederiksberg Kommune har arbejdet med gennem en længere årrække. På hjemmeplejeområdet blev konkrete mål for hverdagsrehabiliteringen vedtaget med budget 2015 (SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen ). Der er mål for 4 områder, som der følges op på i resultatrapporten. Med det vedtagne budget for 2016 blev hjemmeplejeområdet udviklet yderligere (SOU01A-E En hjemmepleje målrettet effekt for borgerne ). Det skete ved en omlægning, hvor der blev iværksat en række initiativer, som skal sikre: At flere borgere bliver selvhjulpne og uafhængige af hjælp. At hjælpen målrettes mod borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, så borgere med omfattende behov kan prioriteres. Afhjælpning/mere intensiveret forebyggelse af inkontinens. Øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. I 2016 og i resultatrapporten pr. marts 2017 blev der fulgt op på disse tiltag. I denne rapport føres de videre, hvor det er relevant, således at Sundheds- og Omsorgsudvalget fortsat kan følge status på implementeringen. Indhold i dette kapitel Afsnittene i dette kapitel er som følger: 3.1 Status på hjemmeplejeområdet 3.2 Status på effekten af hverdagsrehabilitering på hjemmeplejeområdet 3.3 Status på omlægning af hjemmeplejeområdet SIDE 6 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

7 3.1 STATUS PÅ HJEMMEPLEJEOMRÅDET (I) MÅL STATUS Målene på hjemmeplejeområdet er fortsat implementering af den rehabiliterende tankegang samt omstilling af hjemmeplejeområdet. På den baggrund er det målet, at der sker et fald i den visiterede hjemmepleje. Målsætningen indfris efter planen. Omlægningen af hjemmehjælpen og arbejdet med hverdagsrehabilitering er en succes, og det afspejler sig i den kontinuerlige nedgang i antal visiterede timer. STATUS FORTSAT Antal visiterede timer er faldet yderligere fra 4. kvartal 2017 til 1. kvartal Det på trods af, at antal visiterede borgere er steget i samme periode. Således er den visiterede hjemmepleje pr. borger reduceret i 1. kvartal Udviklingen i antallet af borgere, som er visiteret til hjemmehjælp, påvirkes også af antallet af ansøgninger og afgørelser i form af afslag, frafald og bevillinger. Ansøgninger fordelt på antal nye ansøgere og eksisterende modtagere af hjemmehjælp er opgjort i tabel 2A og 2B på følgende side. Der gives en nærmere status på hverdagsrehabilitering i denne rapports afsnit 3.2 og på tiltagene vedr. omlægningen fra budget 2016 i afsnit 3.3. Figur 3. Udvikling i gennemsnitlig antal visiterede timer pr. dag og visiterede borgere, 65+ årige Gennemsnitlig antal visiterede timer pr. dag Antal borgere kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt Gennemsnitlig visiterede timer pr. dag Antal borgere Kilde: Care, visiterede timer 83 og 83A, dog ikke mad, vaskeri- og indkøbsordningen. Note: Omfatter borgere fra 65 år. SIDE 7 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

8 3.1 STATUS PÅ HJEMMEPLEJEOMRÅDET (II) Tabel 2A. Sagsafgørelser, nye ansøgere af hjemmepleje Tabel 2B. Sagsafgørelser, ansøgninger fra eksisterende modtagere af hjemmepleje Nye ansøgere af hjemmehjælp 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Afslag hjemmehjælp ( 83) 1 2% 1 1% Afslag hverdagsrehabilitering ( 83a) 1 2% 2 2% Bevilling hjemmehjælp ( 83) 33 53% 33 51% 45 52% 63 66% Bevilling hverdagsrehabilitering ( 83a) 29 47% 30 46% 41 47% 28 29% Frafald ansøgning om hjemmehjælp 1 1% 2 2% I alt % % % % Eksisterende modtagere af hjemmehjælp 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Afslag hjemmehjælp ( 83) 6 4% 11 7% 16 7% 10 5% Afslag hverdagsrehabilitering ( 83a) 0 0% 2 1% 4 2% 0% Bevilling hjemmehjælp ( 83) 88 59% % % % Bevilling hverdagsrehabilitering ( 83a) 52 35% 42 26% 75 33% 46 23% Frafald ansøgning om hjemmehjælp 4 3% 3 2% 2 1% 7 3% I alt % % % % Kilde: Care. Omfatter alle aldersgrupper. Adskiller sig fra figur 4A og 4B, da datakilden ikke er den samme og da figur 4A og 4B ikke indeholder hverdagsrehabilitering og ordningerne (mad, vask og indkøb). Der arbejdes på at afdække forskellen og foretage eventuelle korrektioner. Note: Data kan adskille sig fra tidligere rapporter pga. valideringer, efterregistreringer og opdateringer af data. Summer ikke nødvendigvis til 100 pct. pga. afrundinger. Nye ansøgere om hjemmehjælp er borgere, som ikke har fået hjemmehjælp før. Eksisterende modtagere af hjemmehjælp er borgere, der får hjemmehjælp i forvejen og søger om øget hjemmehjælp. De eksisterende modtagere af hjemmehjælp som søger om nye eller forøgede ydelser kan tidligere have været tilbudt et hverdagsrehabiliteringsforløb. Det kan f.eks. have været da de oprindeligt søgte om hjemmehjælp for første gang, eller hvis de tidligere har ansøgt om mere hjemmehjælp. Der gives afslag, hvis borgeren ikke er i målgruppen for hjemmehjælp ligesom en række borgere selv vælger at frafalde ansøgningen, når målgruppen og rammerne for at få hjemmehjælp oplyses. SIDE 8 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

9 3.2 STATUS PÅ EFFEKTEN AF HVERDAGSREHABILITERING PÅ HJEMMEPLEJEOMRÅDET (I) Målene for antal startede og gennemførte forløb MÅL A) At 255 forløb påbegyndes pr. måned. B) At 170 forløb afsluttes med positiv effekt pr. måned, dvs. hel/delvis selvhjulpenhed. STATUS FORTSAT Den overordnede status på effekten af hverdagsrehabilitering på hjemmehjælpsområdet er, at arbejdet er en succes og at mange borgere bliver gjort selvhjulpne. STATUS C) At 81 pct. af de afsluttede forløb har positiv effekt. Målsætningen indfris efter planen. A) Antal startede forløb ligger i gennemsnit lidt under målet (Figur 4A). B) Antal gennemførte forløb med positiv effekt ligger over målet (Figur 4B). C) 80 pct. af de afsluttede forløb har positiv effekt (Figur 5, side 10). Antal startede forløb indfrier målet i februar, mens det ligger lidt under målet i januar og marts. Således er status pr. 1. kvartal 2018, at der er et lille stykke vej før målet for antal startede forløb indfries. Antal forløb afsluttet med positiv effekt er steget siden udgangen af 2017, og dermed indfries målsætningen til fulde. Primo 2018 er der blevet udarbejdet en ny og mere præcis opgørelse af hverdagsrehabilitering. Et forløb dækker over et træningsforløb i en specifik indsatstype og samme borger kan have flere forløb. Den arbejdes løbende med validering af den nye opgørelse. Figur 4A. Hverdagsrehabilitering - Antal startede forløb Forløb blandt eksisterende modtagere Forløb blandt nyvisiterede Antal I alt Mål Figur 4B. Hverdagsrehabilitering - Antal forløb afsluttet med positiv effekt (hel/delvis selvhjulpenhed) Antal 50 Forløb blandt eksisterende modtagere I alt 233 Forløb blandt nyvisiterede Mål Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar 0 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Kilde: Care, visiterede timer. Alle aldersgrupper. Uden hverdagsrehabiliteringsforløb, som er en del af SOU01A fra Budget 2016 (se selvstændig opfølgning i resultatrapporten pr. juni 2017). Tallene kan ændre sig pga. arbejdet med at præcisere af opgørelsen. Kilde: Care, visiterede timer. Alle aldersgrupper. Uden hverdagsrehabiliteringsforløb som er en del af SOU01A fra Budget 2016 (se selvstændig opfølgning i resultatrapporten pr. juni 2017). Tallene kan ændre sig pga. arbejdet med at præcisere opgørelsen. SIDE 9 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

10 3.2 STATUS PÅ EFFEKTEN AF HVERDAGSREHABILITERING PÅ HJEMMEPLEJEOMRÅDET (II) Målet for effekten af hverdagsrehabilitering i 2017 MÅL STATUS Se punkt C) på foregående side. Se punkt C) på foregående side. Pr. 1 kvartal 2018 er 80 pct. af de afsluttede indsatsnøgleforløb i 2018 blevet afsluttet med positiv effekt, dvs. at der er mindre eller intet behov for denne type hjælp efter hverdagsrehabiliteringen. FAKTABOKS: Om hverdagsrehabilitering på hjemmeplejeområdet Alle som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår et afklarings- og træningsforløb i eget hjem med udgangspunkt i de daglige opgaver og aktiviteter, der søges hjælp til. Afklaringsforløbet starter med besøg af visitator, som vurderer funktionsniveau og træningspotentiale. Herefter udarbejdes en rehabiliteringsplan sammen med borgeren. Hvis visitator vurderer, at borgeren kan klare sig uden hjælp via vejledning og/eller træning, men borgeren ikke ønsker at indgå i det tilbudte afklarings- eller træningsforløb gives afslag på hjemmehjælp. Afklarings- og træningsforløbet består af hjemmetræner og evt. terapeuter i samarbejde med borgeren med henblik på at opnå hel eller delvis selvhjulpenhed. Figur 5. Målsætning for effekten af hverdagsrehabilitering for 2018, andel af afsluttede forløb der er afsluttet med positiv effekt* 100% Andel 2018 Målsætning % Når det samlede afklarings- og træningsforløb er gennemført, vurderer visitator i samarbejde med borger og evt. terapeut igen behovet for varig hjælp til de opgaver, som borgeren anmodede om. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af disse opgaver afsluttes træningen. Hvis det ikke er muligt for borgeren at opnå fuld selvhjulpenhed, visiteres borgeren til den nødvendige hjemmehjælp. De konkrete mål for hverdagsrehabiliteringen på hjemmehjælpsområdet blev vedtaget med budget 2015, Træning til alle fokus på større effekt af hverdagsrehabiliteringsindsatsen. 80% 80% 81% 70% 60% 50% Kilde: Care. Omfatter alle aldersgrupper. *)Hel/delvis selvhjulpenhed, dvs. ingen/færre minutters visiteret tid på den specifikke indsatstype umiddelbart efter forløbets afslutning. SIDE 10 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

11 3.3 STATUS PÅ INDSATSEN BEDRE ARBEJDSGANGE MED HJÆLPEMIDLER MÅL STATUS Det nuværende mål med indsatsen bedre arbejdsgange med hjælpemidler er, at 100 borgere visiteres til rengøring med selvkørende støvsugere (Indsats 4 i omlægningen af hjemmeplejeområdet, jf. budget 2016). Der er problemer med at indfri målsætningen med bedre arbejdsgange med hjælpemidler (100 selvkørende støvsugere). STATUS FORTSAT Antal borgere visiteret til rengøring med selvkørende støvsuger har været faldende gennem 2017, og siden årsskiftet har 22 borgere været visiteret til ydelsen, hvor rengøring i bolig suppleres med en selvkørende støvsuger (jf. figur 6). Målsætningen forventes ikke indfriet på trods af at der i efteråret 2017 er sket en nedjustering fra oprindeligt til nu 100 borgere. Denne nedjustering blev håndteret i Budget Efter planen skulle tiltaget have været fuldt implementeret i Figur 6. Antal borgere visiteret til rengøring/supplerende rengøring med selvkørende støvsuger i 2017 og Antal OMLÆGNING AF HJEMMEPLEJEOMRÅDET, JF. BUDGET 2016 Indsatsen bedre arbejdsgange med hjælpemidler er en del af omlægningen af hjemmeplejeområdet, der blev vedtaget med budget Omlægningen har også indbefattet indsatserne; 1) Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed, 2) Omlægning til hovedrengøring og 3) Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker. Disse tre indsatser blev implementeret i henholdsvis 2016 og 2017 og er således afsluttet med følgende resultater: Indsats 1: Den intensive revisitation blev afsluttet i maj 2017, og ved afslutningen var status, at der trods gode resultater af den intensive revisitation var problemer med at indfri målsætningen med indsatsen. Ved 3. forventet regnskab 2017 blev den resterende del af effektiviseringen eftergivet. Indsats 2 og 3: Implementeringen af indsats 2 og 3 blev afsluttet i 2016 med positiv effekt Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Kilde: Care, visiterede timer. SIDE 11 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

12 4. TRYGHED HJÆLP NÅR BEHOVET OPSTÅR Rapportens kapitel 4 sætter fokus på ældrepolitikkens målsætning om tryghed for borgerne, dvs. hjælp når behovet opstår. Mange mennesker vil på et tidspunkt i livet opleve at få behov for hjælp til pleje, sygepleje eller lignende. Opfyldelsen af dette behov er centralt i ældrepolitikken, hvor en af hovedmålsætningerne er at skabe tryghed ved at sikre hjælp, når behovet opstår. Her fremhæves det bl.a., at Frederiksberg Kommune skal prioritere hjælp efter behov frem for standardløsninger, da dette er med til at skabe tryghed. Det kan være i form af hjemmepleje, rehabilitering, hjemmesygepleje, plejebolig eller sundhedsydelser fra den regionale sektor (behandlinger på hospital mv.). I det følgende gives en status på udviklingen på de mest centrale områder i forhold til at sikre hjælp, når behovet opstår: 4.1 Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser 4.2 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) 4.3 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) 4.4 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (psykiatri) 4.5 Ventedage til plejeboligpladser 4.6 Nødopkald Indsats efter endt hospitalsbehandling Frederiksberg Kommune arbejder målrettet på at sikre, at borgerne efter endt hospitalsbehandling kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne i videst muligt omfang kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. I denne forbindelse har Frederiksberg Kommune særligt fokus på, at udskrivninger fra hospitalet ikke skal forsinkes af unødig ventetid inden borgeren kan komme retur til sit eget hjem, i en plejebolig eller på et døgnrehabiliteringsophold. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgerens behov: En borger udskrives til eget hjem, evt. med støtte/træningsindsats fra hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje En borger udskrives til plejebolig, hvor borgeren også boede før indlæggelse på hospitalet En borger udskrives til plejebolig, hvortil borgeren er nyvisiteret En borger udskrives til genoptræning/rehabilitering på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til plejeeller ældrebolig SIDE 12 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

13 Antal akutte indlæggelser pr ældre 4.1 AKUTTE INDLÆGGELSER OG AKUTTE FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER (I) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Akutte indlæggelser MÅL STATUS Antal akutte indlæggelser pr ældre i Frederiksberg Kommune skal ligge på niveau med eller under de øvrige kommuner i Region Hovedstaden Målsætningen indfris efter planen. I slutningen af 2017 ligger Frederiksberg Kommune lidt under niveauet for øvrige kommuner i Region Hovedstaden. I 4. kvartal 2017 ligger antal akutte indlæggelser på pr ældre i Frederiksberg Kommune (jf. figur 10). STATUS FORTSAT Hvor Frederiksberg Kommune i 1. halvår 2017 var stort set på niveau med gennemsnittet for alle kommuner i Region Hovedstaden, er antal akutte indlæggelser pr ældre lidt lavere for Frederiksberg Kommune i 2. halvår jf. figur 10. Den overordnede tendens er fortsat, at Frederiksberg Kommune følger de øvrige kommuner i Region Hovedstaden med naturlige udsving som ikke kan tilskrives større forandringer. Det faktiske antal akutte indlæggelser blandt ældre i Frederiksberg Kommune fremgår af tabel 3. Tabellen viser, at antallet af akutte indlæggelser svinger mellem pr. måned i På næste side fremgår status på udviklingen i akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser, som udgør omkring en femtedel af alle akutte indlæggelser blandt ældre på Frederiksberg. Figur 10. Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre (65+ årige) Tabel 3. Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre (65+ årige), Frederiksberg Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder Frederiksberg Kommune Region Hovedstaden Kilde: esundhed. Data offentliggøres med ca. tre måneders forsinkelse. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Note: Grundet implementering af Sundhedsplatformen kan der være validitetsproblemer med data fra esundhed. SIDE 13 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

14 Antal forebyggelige indlæggelser pr ældre 4.1 AKUTTE INDLÆGGELSER OG AKUTTE FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER (II) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Akutte forebyggelige indlæggelser MÅL STATUS Antal akutte forebyggelige indlæggelser pr ældre i Frederiksberg Kommune skal ligge på niveau med eller under de øvrige kommuner i Region Hovedstaden Der er fortsat indikationer på problemer med at indfri målsætningen. Der er fortsat flere akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser pr ældre på Frederiksberg end gennemsnittet for de øvrige kommuner i regionen. STATUS FORTSAT Efter en nedgang i akutte indlæggelser med såkaldte forebyggelige diagnoser fra februar til september, har der været en stigning fra september til december Det gælder både for Frederiksberg Kommune og de øvrige kommuner i Region Hovedstaden, og der ses ofte en stigning i vintermånederne. Frederiksberg Kommune ligger dog stadig en smule over gennemsnittet for alle kommuner i Region Hovedstaden. Tabel 4 viser det faktiske antal akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt ældre i Frederiksberg Kommune. I juni 2016 blev der igangsat en række initiativer til at nedbringe antallet af akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser. I foråret 2018 vil der blive fremlagt en sag med resultaterne af en dybdegående analyse af indlæggelser blandt ældre i Frederiksberg Kommune, herunder resultaterne af disse initiativer. Figur 11. Akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt ældre (65+ årige) Tabel 4. Udvikling i antal akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt ældre (65+ årige), Frederiksberg 2017 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal Kilde: esundhed. Data offentliggøres med ca. tre måneders forsinkelse. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder Frederiksberg Kommune Region Hovedstaden Kilde: esundhed. Data offentliggøres med ca. tre måneders forsinkelse. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Noter: Forebyggelige diagnoser afgrænses efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge og tryksår. Grundet implementering af Sundhedsplatformen kan der være validitetsproblemer med data fra esundhed. SIDE 14 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

15 4.2 KONTAKTER TIL DET UDGÅENDE SYGEPLEJERSKE TEAM (UST) MÅL STATUS Målet med oprettelsen af det udgående sygeplejerske team (UST) er at mindske omfanget af unødvendige indlæggelser, at skabe øget tryghed for borgerne i form af kvalificeret og kompetent vurdering af hjemmeboende borgere i forbindelse med svækkelse eller ændringer i borgerens almene tilstand samt at sikre større sammenhæng mellem sektorer ved udskrivelser, så genindlæggelser undgås. Målsætningen indfris efter planen. Det er samlet set vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med den udgående indsats i forhold til at undgå indlæggelser eller genindlæggelser. STATUS FORTSAT Figur 12 viser, at der har været lidt flere kontakter i 1. kvartal 2018 end ved afslutningen af Stigningen formodes at skyldes sæsonudsving, herunder sæson for influenza. UST er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg/Bispebjerg Hospital, hvor borgere, som potentielt kan blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet eller i plejeboligen af en specialsygeplejerske. Sygeplejerskerne fra UST vurderer ud fra en sygeplejefaglig udredning, om borgerens tilstand kan behandles tilstrækkeligt i hjemmet, så borgeren dermed undgår en indlæggelse. Dette foregår i dagtimerne i et tæt samarbejde med praktiserende læger og uden for deres åbningstid med lægerne på UST sygeplejerskerne har desuden et samarbejde med lægerne på Akut Medicinsk Modtageafdeling (AMA). Figur 12. Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team, besøg i hjemmet Antal kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Kilde: Manuelle optællinger fra det Udgående Sygeplejerske Team. Note: Da der pt. er problemer med Frederiksberg Hospitals database over UST s aktivitet, er datagrundlaget i denne resultatrapport i stedet manuelle optællinger af antal kontakter. Derfor er det ikke muligt at vise opgørelsen af antal undgåede indlæggelser, lægebesøg etc. SIDE 15 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

16 Antal ventedage pr ældre 4.3 UDVIKLING I VENTEDAGE EFTER ENDT HOSPITALSBEHANDLING (SOMATIK) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December MÅL STATUS Antal ventedage efter endt hospitalsbehandling pr ældre i Frederiksberg Kommune skal ligge på niveau med eller under de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Målsætningen indfris efter planen. Frederiksberg Kommune fortsætter det lave niveau for antallet af ventedage efter endt hospitalsbehandling, jf. figur 14. STATUS FORTSAT Antal ventedage efter endt hospitalsbehandling vedrører de borgere, som ikke har mulighed for at blive udskrevet til eget hjem. Det lave niveau i Frederiksberg Kommune betyder, at der er få borgere, som venter efter endt hospitalsbehandling. Langt de fleste borgere hjemtages samme dag, som de meldes færdigbehandlet. For de borgere, som venter, er det gennemsnitlige antal ventedage få. Det ses i tabel 5. Figur 14. Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre (65+ årige) Tabel 5. Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre, Frederiksberg 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Samlet antal ventedage 2017 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal borgere Gennemsnitlige antal ventedage Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. 0,0 Frederiksberg Kommune Kilde: esundhed. Data offentliggøres med ca. tre måneders forsinkelse. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Note: Grundet implementering af Sundhedsplatformen kan der være validitetsproblemer med data fra esundhed Region Hovedstaden SIDE 16 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

17 4.4 UDVIKLING I VENTEDAGE EFTER ENDT HOSPITALSBEHANDLING (PSYKIATRIEN) MÅL STATUS At borgerne hurtigst muligt efter udskrivning fra psykiatrisk hospital får en plads i et kommunalt behandlingstilbud (i regi af socialområdet). Målsætningen indfries efter planen. I flere måneder er der ingen borgere, som venter efter endt hospitalsbehandling i psykiatrien. STATUS FORTSAT Tabel 6 viser det samlede antal ventedage for de borgere, som er udskrevet i pågældende måned. Antallet af ventedage er alle ventedage den pågældende borger har oplevet, dvs. også dage som går ud over måneden for endt hospitalsbehandling. Opgørelsen er baseret på få personer, og der er ofte tale om komplekse forløb med stærkt varierende ventetider som følge af udredningsbehov, behov for specialtilbud mv. Tabel 6. Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling Samlet antal ventedage 2017 Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec Antal borgere Gennemsnitligt antal ventedage Kilde: esundhed. Data offentliggøres med ca. tre måneders forsinkelse. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. SIDE 17 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

18 4.5 VENTEDAGE TIL PLEJEBOLIGPLADSER (I) MÅL STATUS For borgere uden specifikt ønske er målet at give tilbud om en plejebolig inden for 60 dage, jf. lovgivningen. For borgere med specifikt ønske kan Frederiksberg Kommune ikke garantere en plads inden for 60 dage, men der tilstræbes så kort ventetid som muligt, jf. Frederiksberg Kommunes kvalitetsstandard. For borgere uden specifikt ønske indfris målsætningen efter planen. Ventetiden er fortsat lav for borgere uden specifikt ønske. I 1. kvartal 2018 har borgere uden specifikt ønske i gennemsnit ventet 16 dage fra de blev godkendt til de takkede ja til et tilbud. For borgere med specifikt ønske er der problemer med at indfri målsætningen. I 1. kvartal 2018 er den gennemsnitlige ventetid for borgere med specifikt ønske er 85 dage. STATUS FORTSAT Ventetiden for borgere med et specifikt ønske, som har sagt ja til den tilbudte plejebolig, har været relativ stabil gennem det seneste år (jf. figur 15). Hvor der fra kvartal var et fald i ventetiden for borgere med specifikt ønske, som fortsat afventer et tilbud, er der sket en stigning fra 3. kvartal 2017 til 1. kvartal I tabel 7 på næste side angives antallet af borgere på venteliste med et specifikt ønske. Af tabellen fremgår det, at antallet af borgere på ventelisten er steget fra ca. 120 i 2017 til 134 i 1. kvartal 2018 og at cirka hver fjerde der venter allerede har en midlertidig plads. Udfordringen med at indfri målsætning for borgere med specifikt ønske skyldes kapacitetsudfordringer, og der henvises til plejeboligmasterplanen for en nærmere gennemgang. Figur 15. Ventedage pr. borger, plejebolig Antal dage 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Plejebolig - specifikt ønske - fra godkendelse til borger siger ja til tilbud Plejebolig - specifikt ønske - afventer tilbud Plejebolig - uden specifikt ønske - fra godkendelse/seneste tilbud til borger siger ja til tilbud FAKTABOKS: OM OPGØRELSEN AF VENTEDAGE Borgere uden specifikt ønske (med garanti) Ventetid vedr. plejebolig uden specifikt ønske beregnes fra godkendelse/seneste tilbud til forvaltningen giver et tilbud, som borgeren accepterer. Borgeren kan dog have takket nej til et tidligere tilbud, og derfor kan ventetiden reelt være længere. Forvaltningen arbejder på en opgørelse, som viser ventetiden fra godkendelse til 1. tilbud, hvad enten der siges ja eller nej, da det er den ventetid plejeboliggarantien omfatter. Borgere med specifikt ønske For borgere med specifikt ønske opgøres to ventetider: Ventetiden fra godkendelse til ophør på ventelisten, hvor borgeren siger ja til en bolig (dvs. fra godkendelse til borger siger ja til tilbud) Ventetiden fra godkendelse frem til kvartalets afslutning, hvis borgeren endnu ikke har modtaget et tilbud i kvartalet (afventer tilbud) I begge opgørelser af ventetid til plejebolig med specifikt ønske indgår udenbys borgere ikke. I opgørelsen indgår desuden fire sociale pladser, som er placeret på plejecentrene, men benyttes til borgere under Socialudvalget. For at kunne følge op på den politiske målsætning om den samme ventetid for borgere med specifikt og ikke-specifikt ønske, arbejder forvaltningen på at opgøre et fælles mål for ventetiden til plejeboliger. Kilde: Care og egen opgørelse. Opgørelsen har ændret sig i forhold til tidligere pga. kvalificering og opdatering af data. SIDE 18 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

19 4.5 VENTEDAGE TIL PLEJEBOLIGPLADSER (II) Tabel 7. Borgere på venteliste til plejeboliger med specifikt ønske fordelt på ophørsårsag mv kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. Eksisterende borgere på venteliste Nye på venteliste Total Heraf*: -Midlertidig plads Udenbys borgere Afgang fra venteliste: Har sagt ja til plejebolig** Fraflyttet kommunen Ændret ventelistestatus*** Døde Afventer tilbud Kilde: Care. Tallene har ændret sig ift. tidligere på baggrund af valideringer og opdateringer. Bemærk at borgere, som venter på en parbolig tælles dobbelt, hvis begge borgere er godkendt til plejebolig. 4 pladser til borgere på socialområdet indgår i opgørelsen. Borgere som søger udenbys plejehjem indgår ikke i opgørelsen. *) Borgerens situation som den er oplyst ved seneste visitationsdato. **) Omfatter borgere, som enten har sagt ja til en midlertidig plejebolig eller til deres specifikke ønske. ***) Omfatter borgere som skifter fra at have et specifikt ønske til at have et uspecifikt ønske. Dermed overgår de til ventelisten for uspecifikke ønsker. SIDE 19 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

20 4.6 NØDOPKALD (I) Gennemsnitlig responstid i minutter Responstid ved nødopkald MÅL STATUS Hjemmesygeplejersken skal være fremme hos borgeren inden for højst 30 minutter i 90 pct. af nødkaldende. Denne målsætning blev vedtaget på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde d. 20. august Målsætningen indfris efter planen. Målsætning er meget tæt på at blive indfriet, da 88 pct. af nødkaldende i 1. kvartal 2018 har en responstid på højst 30 minutter (jf. figur 16). STATUS FORTSAT Den gennemsnitlige responstid lå i 1. kvartal 2018 på 20 minutter ligesom i størstedelen af 2017, jf. figur 17. Hjemmesygeplejen arbejder målrettet med at sikre, at borgeren venter så kort tid som muligt på sygeplejersken efter aktivering af nødkaldet. Bl.a. gennemgås hændelsesforløbet særskilt for hvert enkelt af de forløb, hvor borgeren har måttet vente mere end 30 minutter på sygeplejerskens ankomst, med henblik på læring og forbedring. Gennemgangen viser, at det ofte er i tilfælde med flere samtidige nødkald og trafikale udfordringer såsom myldretid og udfordringer med at finde parkering, der sker en forlængelse af ventetiden. Figur 16. Responstid under og over 30 minutter, andel Figur 17. Responstid ved nødopkald, minutter 100% Andel 4% 10% 12% 12% 12% % % 12 40% 96% 90% 88% 88% 88% % 4 2 0% 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 4. Kvartal 1. Kvartal Under 30 minutter Over 30 minutter 0 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Kilde: Egne registreringer. Note: Data kan have ændret sig pga. efterregistreringer. Kilde: Egne registreringer. Note: En responstid på 30 min. tæller som et opfyldt mål. Data kan have ændret sig fra tidligere pga. efterregistreringer. SIDE 20 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

21 4.6 NØDOPKALD (II) Som det fremgår af figur 18, er der foretaget 530 nødopkald i 1. kvartal Efter en stigning i antal nødopkald pr. kvartal gennem 2017, er der således sket et fald i 1. kvartal Dette fald formodes at have en vis sammenhæng med en velfungerende Callcenterfunktion, hvor en sygeplejerske kan tale med de borgere, som har aktiveret deres nødkald på grund af uro eller manglende tryghed, og hvor der umiddelbart ikke er behov for kørsel. Callcentersygeplejersken ringer gerne borgeren op efterfølgende for at sikre, at alt er som det skal være. Figur 18. Antal nødopkald FAKTABOKS: Om nødkald Antal Det vil altid være en sygeplejerske, som tilser og vurderer borgere, der har alarmeret via nødkald. Indimellem vil en hjemmehjælper eller assistent allerede være på stedet, når sygeplejersken ankommer, hvis denne f.eks. har været i nærheden af borgerens bopæl. Det erstatter dog aldrig tilsynet fra en sygeplejerske. Derfor beregnes responstiden på nødopkald ud fra sygeplejerskens ankomsttidspunkt Enkelte nødkald er såkaldte serviceopkald, hvor borgeren skal have hjælp til at gå på toilettet, skifte ble og lignende. I disse tilfælde tilkaldes en hjemmehjælper, som assisterer borgeren. Serviceopkald indgår ikke i opgørelserne kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal Kilde: Egne registreringer. Opgørelsen kan ændre sig pga. efterregistreringer. SIDE 21 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

22 5. FREDERIKSBERG BESTÅR AF AKTIVE MEDBORGERE Rapportens kapitel 5 sætter fokus på det frivillige arbejde, de frivillige foreninger og organisationer, som er et selvstændigt emne i Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra I ældrepolitikken fremhæves det bl.a., at Frederiksberg Kommune vil: Motivere flere ældre borgere til at engagere sig frivilligt. Styrke samarbejdet mellem frivillige foreninger og Frederiksberg Kommune. Sikre kommunale og ikke-kommunale tilbud til alle ældre borgere også borgere med funktionsnedsættelse. De frivillige og det frivillige arbejde fremhæves i ældrepolitikken. Dels er de et tilbud til ældre borgere, som har ekstra ressourcer og vil bidrage til et aktivt lokalsamfund. Dels er de et tilbud til ældre borgere, som har få ressourcer og savner et netværk, aktiviteter eller anden form for hjælp. Frederiksberg Kommune vil derfor støtte op om og understøtte det frivillige arbejde. I resultatrapporten fremlægger forvaltningen løbende opgørelser, som kan give indblik i status på at indfri ambitionen i ældrepolitikken. SIDE 22 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

23 5. FORDELING AF 79-MIDLER TIL FORENINGER PÅ ÆLDREOMRÅDET MÅL STATUS At sikre tilbud til alle ældre borgere og styrke samarbejdet mellem frivillige foreninger og Frederiksberg Kommune. Målsætningen indfris efter planen. Sundheds- og Omsorgsudvalget fordelte den 27/ (punkt 115) 4,1 mio. kr. til frivillige organisationer og foreninger på ældreområdet. 27 foreninger har fået tildelt midler i Størstedelen af foreningerne tilbyder borgerne samvær og arrangementer, og derudover tilbyder knap halvdelen af foreningerne motion/idræt, ture/rejser, kultur og rehabilitering/træning (jf. figur 19). Af de 27 foreninger som har fået tildelt midler i 2018 har nogle foreninger fokus på alle ældre generelt, mens andre foreninger har målrettet sine aktiviteter til særlige målgrupper. Foreningernes omfang varierer fra 12 til medlemmer ved Ældresagen Frederiksberg. Foreningerne har i gennemsnit 123 medlemmer (Ældresagen er ikke taget med i gennemsnitsberegningen grundet deres markant højere medlemstal). Det skal tilføjes, at foreningernes medlemstal ikke altid er et udtryk for, hvor mange ældre borgere der gør brug af foreningernes tilbud, eftersom det ofte ikke kræver medlemskab at deltage i aktiviteter. Fremadrettet overvejer forvaltningen derfor at indhente begge elementer, når ældreklubbernes aktiviteter analyseres. Der gøres opmærksom på, at kriterierne for tildeling af 79-midler i 2019 blev vedtaget d. 7/ (punkt X). Figur 19. Aktiviteter hos foreninger, som har fået tildelt 79-midler i 2018 TILDELINGSKRITERIER Antal Kriterierne for tildeling af 79-midler blev vedtaget i en sag på Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 8/ (punkt 43). Tildelingskriterierne har afsæt i ældrepolitikkens fire temaer, i værdighedspolitikken samt sundhedspolitikken. I tildelingen af midler lagde Frederiksberg Kommune således vægt på, at der skabes gode rammer for klub-, aktivitets- og netværksskabende tilbud til ældre borgere, at der tages udgangspunkt i det aktiverende og forebyggende sigte samt at foreningernes aktiviteter bidrager til at den enkelte ældre borger kan forblive sund, aktiv og selvhjulpen længst muligt. 10 Desuden blev der lagt vægt på, at målrettede tilbud til it-svage ældre, socialt udsatte ældre og ældre med anden etnisk baggrund prioriteres. 5 0 Kilde: Foreningernes ansøgninger indsendt til ansøgning af 79-midler for SIDE 23 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

24 APPENDIKS I dette appendiks fremgår en gennemgang af større ændringer i resultatrapporterne på ældreområdet gennem 2016, 2017 og Resultatrapportens kapitel vedrørende tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt indgår en gang årligt senest i resultatrapporten pr. juni 2017 (fremlagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 18/9-2017, punkt 88). Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet udgik pr. december Baggrunden her for er dels at målet for indsatsen vedrørende øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser er indfriet og dels at målet for inkontinensklinikken ikke forventes indfriet, hvilket blev håndteret i forbindelse med 3. forventet regnskab 2018 (fremlagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget d. 27/ , punkt 119). Opgørelsen af ventetider og kapacitetsudnyttelsen af fleksible døgnpladser udgik pr. marts 2017, da flytningen af Døgnrehabiliteringen til Frederiksberg Hospital i slutningen af 2016 gav anledning til et nyt koncept, hvor de fleksible døgnpladser indgår mere integreret i den samlede kapacitet end tidligere. Status på de fire initiativer vedr. omlægningen af hjemmeplejeområdet (Budget 2016, SOU01A-E En hjemmepleje målrettet effekt for borgerne ) er løbende udgået, som processen med implementering af initiativerne er blevet afsluttet. Der henvises til - Resultatrapport nr (SOU 30/ punkt 52) for en gennemgang af omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring og - Resultatrapport nr (SOU 21/ punkt 99) for en gennemgang af effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker. Ligesom tidligere ændringer er gennemført i tråd med udviklingen i det politiske fokus, vil der ske en løbende udvikling af de kommende resultatrapporter på ældreområdet. SIDE 24 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE