Resultatrapport på ældreområdet pr. juni 2017

Transkript

1 Resultatrapport på ældreområdet pr. juni 2017

2 RESULTATER PÅ ÆLDREOMRÅDET Denne resultatrapport giver en status på udviklingen i indsatser på ældreområdet samt på deres effekter. Rapporten samler op på udviklingen siden resultatrapport pr. marts 2017 primært. Resultatrapporten pr. marts 2017 beskrev udviklingen fra januar til og med marts 2017 (fremlagt for Sundheds- og Omsorgsudvalget 12/6-2017, punkt 56 og for Kommunalbestyrelsen 19/6-2017, punkt 212). Sagen om resultatrapporten pr. marts 2017 blev udsat i budget 18 og indgår i budgetmaterialerne. Rapporten følger op på de fire overordnede målsætninger på ældreområdet, som jf. ældrepolitikken fra 2013 er: 1. Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt 2. Aktiv og selvhjulpen længst muligt 3. Frederiksberg består af aktive medborgere 4. Tryghed - hjælp når behovet opstår Rapporten giver et overblik over mål og resultater på en række forskellige områder, som hver især understøtter realiseringen af de overordnede målsætninger fra ældrepolitikken. Overblikket muliggør løbende justeringer og tilpasninger af aktiviteter og indsatser. Derudover fungerer rapporten som grundlag for forslag til nye investeringer og prioriteringer, der f.eks. kan indgå i budgetprocessen. Rapporten er bygget op på baggrund af de aktuelle registreringer og målinger, som foretages i kommunen. Efterhånden som det løbende arbejde med registrering og dokumentation videreudvikles, bliver rapporten justeret. I det omfang der bliver formuleret konkrete målsætninger for området vil resultatrapporten følge op på disse. I den politiske sagsfremstilling vedrørende denne resultatrapport vil de områder, hvor der er problemer med at indfri målsætningerne, blive beskrevet nærmere, herunder fremadrettede tiltag som skal medvirke til at sikre indfrielse af målsætningerne. SIDE 2 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

3 INDHOLD 1. PÅ SÆTNINGER Side MODTAGERE AF ÆLDREPLEJE Side AKTIV OG SELVHJULPEN LÆNGST MULIGT Side Status på hjemmeplejeområdet Side Status på effekten af hverdagsrehabilitering på hjemmeplejeområdet Side Status på omlægning af hjemmeplejeområdet Side Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet Side TRYGHED HJÆLP NÅR BEHOVET OPSTÅR Side Akutte indlæggelser og akutte forebyggelige indlæggelser Side Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) Side Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Side Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (psykiatri) Side Ventedage til plejeboligpladser Side Nødopkald Side TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET LÆNGST MULIGT Side 24 SIDE 3 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

4 1. PÅ SÆTNINGER Nedenstående oversigt giver et overblik over aktuel status på de målsætninger, som resultatrapporten følger op på. Oversigten viser målsætningen og tilhørende indikatorer samt en angivelse af status. Status angives med en grøn, gul eller rød lampe: Grøn ikon viser, at målsætningen indfris efter planen. Gul ikon viser, at der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen. Rød ikon viser, at der er problemer med at indfri målsætningen. Aktuelle målsætninger, deres status og indikatorer gennemgås nærmere i de følgende afsnit. Tabel 1: Status på målsætninger i resultatrapporten pr. juni 2017 Målsætninger Øget selvhjulpenhed Indikatorer kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. Status på hjemmeplejeområdet Effekt af hverdagsrehabilitering på hjemmeplejeområdet Status på omlægning af hjemmeplejen jf. budget Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed Omlægning af hovedrengøring til ekstra rengøring Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker Bedre arbejdsgange med hjælpemidler Effekt af inkontinensindsatsen Effekt af hverdagsrehabilitering i hjemmesygeplejen Sikre tilbud til alle ældre borgere og styrke samarbejdet mellem frivillige foreninger og kommunen Analyse af fordeling af 79 midler Akutte indlæggelser Færre indlæggelser Akutte forebyggelige indlæggelser Status på Udgående Sygeplejerske Team (UST) Minimere ventedage efter endt hospitalsbehandling Ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) Ventedage efter endt hospitalsbehandling (psykiatri) Minimere ventetid Ventedage pr. borger til plejebolig Hjælp når behovet opstår Status på nødopkald Tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt Ældre borgere i fuldtidsarbejde Note: Der er ikke blev udarbejdet en resultatrapport vedrørende 3. kvartal 2016, da rapporten vedrørende 2. kvartal 2016 blev udskudt fra møde i Sundheds- og Omsorgsudvalget den 26/ og senere fremlagt for Magistraten den 28/ og Kommunalbestyrelsen 5/ SIDE 4 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

5 2. MODTAGERE AF ÆLDREPLEJE Der var godt borgere over 65 år i Frederiksberg Kommune i Heraf er der mange der gør brug af et eller flere kommunale og regionale tilbud på Sundheds- og Omsorgsområdet. De væsentligste kommunale tilbud fremgår af nedenstående figur 1 og 2. Hvor figur 1 viser antal ældre (65+ årige), der benytter kommunens sundheds- og omsorgstilbud, viser figur 2 procentdelen af alle ældre (65+ årige) i Frederiksberg Kommune, der benytter de forskellige tilbud. Faldet i hjælpemidler fra 2015 til 2016 skyldes indkøb og bevilling af cirka elektroniske låse til brug ved nødopkald i De elektroniske låse sikrer en hurtigere responstid, da hjemmesygeplejen tidligere ved et nødopkald skulle hente en nøgle på brandstationen. Udviklingen på de enkelte områder bliver gennemgået mere uddybende under de respektive afsnit i rapporten. Figur 1. Antallet af ældre (65+ årige) fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud Figur 2. Andelen af alle ældre (65+ årige) i Frederiksberg Kommune fordelt på kommunale sundheds- og omsorgstilbud 4000 Antal % Andel % % % 20% 15% 10% 5% 0% 2% 2% 4% 4% 7% 7% 11% 12% 20% 20% 20% 18% 22% 16% Kilde: FKLIS, afgrænset til 65+ årige Note: Opdateres kun 1 gang årligt (ved årsskifte) Kilde: FKLIS, afgrænset til 65+ årige Note: Opdateres kun 1 gang årligt (ved årsskifte) SIDE 5 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

6 3. AKTIV OG SELVHJULPEN LÆNGST MULIGT Rapportens kapitel 3 sætter fokus på ældrepolitikkens målsætning om, at ældre er aktive og selvhjulpne længst muligt. Frederiksberg Kommunes ældrepolitik fra 2013 bygger på den grundopfattelse, at ældre både kan og vil selv. En målsætning i ældrepolitikken er derfor, at Frederiksbergs borgere skal have et sundt, trygt og aktivt liv så længe som muligt. Ældre i kommunen skal opleve, at de kan opnå størst mulig selvhjulpenhed med udgangspunkt i egne forudsætninger. Et væsentligt element i at indfri ældrepolitikken i forhold til målsætningen er den rehabiliterende tankegang, som Frederiksberg Kommune har arbejdet med gennem en længere årrække. På hjemmeplejeområdet blev konkrete mål for hverdagsrehabiliteringen vedtaget med budget 2015 (SOU01 Træning til alle fokus på større effekt af rehabiliteringsindsatsen ). Der er mål for 4 områder, som der følges op på i resultatrapporten. Med det vedtagne budget for 2016 blev hjemmeplejeområdet udviklet yderligere (SOU01A-E En hjemmepleje målrettet effekt for borgerne ). Det skete ved en omlægning, hvor der blev iværksat en række initiativer, som skal sikre: At flere borgere bliver selvhjulpne og uafhængige af hjælp. At hjælpen målrettes mod borgere med komplekse og sammensatte problemstillinger, så borgere med omfattende behov kan prioriteres. Afhjælpning/mere intensiveret forebyggelse af inkontinens. Øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver. I 2016 og i resultatrapporten pr. marts 2017 blev der fulgt op på disse tiltag. I denne rapport føres de videre, hvor det er relevant, således at Sundheds- og Omsorgsudvalget fortsat kan følge status på implementeringen. Indhold i dette kapitel Afsnittene i dette kapitel er som følger: 3.1 Status på hjemmeplejeområdet 3.2 Status på effekten af hverdagsrehabilitering på hjemmeplejeområdet 3.3 Status på omlægning af hjemmeplejeområdet 3.4 Status på hverdagsrehabilitering på hjemmesygeplejeområdet

7 3.1 PÅ HJEMMEPLEJEOMRÅDET (I) Målene på hjemmeplejeområdet er fortsat implementering af den rehabiliterende tankegang samt omstilling af hjemmeplejeområdet. På den baggrund er det målet, at der sker et fald i antal visiterede borgere og antal visiterede timer. Der er fortsat indikationer på problemer med at indfri målsætningen. På trods af at omlægningen af hjemmehjælpen og arbejdet med hverdagsrehabilitering er en succes, er der kun sket et mindre fald i visiterede timer og visiterede borgere. Dermed er det fulde potentiale ikke indfriet. Jf. sagsfremstillingen om resultatrapporten pr. marts 2017 er det ikke forventningen, at der vil ske et yderligere fald i visiterede timer og borgere som følge af hverdagsrehabilitering. FORTSAT Overordnet set er konklusionerne uændret i forhold til resultatrapporten pr. marts Der er sket et kontinuerligt fald i visiterede borgere gennem 2016, hvilket fortsætter i 1. og 2. kvartal Der har ligeledes været et fald i antal visiterede timer, om end der har været en mindre stigning i 2. kvartal Udviklingen i antallet af borgere, som er visiteret til hjemmehjælp, påvirkes også af antallet af ansøgninger og afgørelser i form af afslag, frafald og bevillinger. Ansøgninger fordelt på antal nye ansøgere og eksisterende modtagere af hjemmehjælp er opgjort i tabel 2A og 2B på følgende side. Der gives en nærmere status på hverdagsrehabilitering i denne rapports afsnit 3.2 og på tiltagene vedr. omlægningen fra budget 2016 i afsnit 3.3. Figur 3. Udvikling i gennemsnitlig antal visiterede timer pr. dag og visiterede borgere, 65+ årige Gennemsnitlig antal visiterede timer pr. dag Antal borgere kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. Gennemsnitlig visiterede timer pr. dag Antal borgere Kilde: Care, visiterede timer 83, dog ikke mad, vaskeri- og indkøbsordningen. Note: Omfatter borgere fra 65 år. SIDE 7 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

8 3.1 PÅ HJEMMEPLEJEOMRÅDET (II) Tabel 2A. Sagsafgørelser, nye ansøgere af hjemmepleje Tabel 2B. Sagsafgørelser, ansøgninger fra eksisterende modtagere af hjemmepleje Nye ansøgere af hjemmehjælp 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Afslag hjemmehjælp ( 83) 1 2% 1 2% Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Afslag hverdagsrehabilitering ( 83a) 5 9% 2 4% 2 2% Bevilling hjemmehjælp ( 83) 30 53% 22 49% 43 47% 32 52% Bevilling hverdagsrehabilitering ( 83a) 20 35% 20 44% 47 51% 29 48% Frafald ansøgning om hjemmehjælp 1 2% I alt % % % % Eksisterende modtagere af hjemmehjælp 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Antal Pct. Afslag hjemmehjælp ( 83) 6 2% 9 4% 14 8% 6 4% Afslag hverdagsrehabilitering ( 83a) 2 1% 7 3% 6 3% Bevilling hjemmehjælp ( 83) % % % 88 59% Bevilling hverdagsrehabilitering ( 83a) % 78 31% 52 29% 52 35% Frafald ansøgning om hjemmehjælp 7 2% 2 1% 3 2% 4 3% I alt % % % % Kilde: Care. Omfatter alle aldersgrupper. Adskiller sig fra figur 4A og 4B, da datakilden ikke er den samme og da figur 4A og 4B ikke indeholder hverdagsrehabilitering op ordningerne (mad, vask og indkøb). Der arbejdes på at afdække forskellen og foretage eventuelle korrektioner. Note: Data kan adskille sig fra tidligere rapporter pga. valideringer, efterregistreringer og opdateringer af data. Summer ikke nødvendigvis til 100 pct. pga. afrundinger. Nye ansøgere om hjemmehjælp er borgere, som ikke har fået hjemmehjælp før. Eksisterende modtagere af hjemmehjælp er borgere, der får hjemmehjælp i forvejen og søger om øget hjemmehjælp. De eksisterende modtagere af hjemmehjælp som søger om nye eller forøgede ydelser kan tidligere have været tilbudt et hverdagsrehabiliteringsforløb. Det kan f.eks. have været da de oprindeligt søgte om hjemmehjælp for første gang, eller hvis de tidligere har ansøgt om mere hjemmehjælp. Der gives afslag, hvis borgeren ikke er i målgruppen for hjemmehjælp ligesom en række borgere selv vælger at frafalde ansøgningen, når målgruppen og rammerne for at få hjemmehjælp oplyses. SIDE 8 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

9 3.2 PÅ EFFEKTEN AF HVERDAGSREHABILITERING PÅ HJEMMEPLEJEOMRÅDET (I) Målene for antal startede og gennemførte træningsforløb A) At 133 borgere påbegynder et træningsforløb. B) At 80 borgere afslutter et træningsforløb med positiv effekt, dvs. hel/delvis selvhjulpenhed eller fastholdelse af funktionsniveau. C) At 59 pct. af borgerne i træningsforløb opnår positiv effekt. FORTSAT Overordnet set er konklusionerne uændret i forhold til resultatrapporten pr. marts Den overordnede status på effekten af hverdagsrehabilitering på hjemmehjælpsområdet er, at arbejdet er en succes og at mange borgere bliver gjort selvhjulpne. Der er fortsat indikationer på problemer med at indfri målsætningen. A) Antal starterede træningsforløb har fundet et naturligt niveau på lige under 100 i det sidste halve år og er dermed et stykke fra målet om 133 (jf. figur 4A). B) Antal gennemførte træningsforløb med positiv effekt har ligeledes fundet et stabilt leje på omkring 60 og er dermed et stykke fra målet om 80 (jf. figur 4B). C) 57 pct. af forløbene afsluttes med positiv effekt (jf. figur 5). Både antal startede forløb og afsluttet med positiv effekt har fundet et stabilt leje omkring hhv. 100 og 60 træningsforløb. Udsvingene i juli og april for afsluttede forløb med positiv effekt er naturlige og skyldes ferie og helligdage. På baggrund af udviklingen og tilbagemeldinger fra hjemmehjælpsleverandørerne er der ikke en forventning om, at antal startede og afsluttede forløb med positiv effekt vil stige yderligere. Figur 4A. Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som påbegynder et træningsforløb Antal Mål Nyvisiterede Eksisterende modtagere I alt Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Kilde: Care, visiterede timer. Alle aldersgrupper. Uden hverdagsrehabiliteringsforløb, som er en del af SOU01A fra Budget 2016, som der følges selvstændigt op på. Tallene kan ændre sig pga. arbejdet med at præcisere af opgørelsen Figur 4B. Hverdagsrehabilitering - Antallet af borgere, som har afsluttet med positiv effekt* Antal Mål Nyvisiterede Eksisterende modtagere I alt SIDE 9 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul 2017 Kilde: Care, visiterede timer. Alle aldersgrupper. Uden hverdagsrehabiliteringsforløb som er en del af SOU01A fra Budget 2016, som der følges selvstændigt op på. Tallene kan ændre sig pga. arbejdet med at præcisere opgørelsen. *) Træningsforløb som har ført til hel/delvis selvhjulpenhed eller fastholdelse af funktionsniveauet. 43

10 3.2 PÅ EFFEKTEN AF HVERDAGSREHABILITERING PÅ HJEMMEPLEJEOMRÅDET (II) Målet for effekten af hverdagsrehabilitering i 2017 Se punkt C) på foregående side. Se punkt C) på foregående side. 57 pct. af de startede forløb i 2017 blevet afsluttet med positiv effekt, dvs. at borgerne har opnået hel/delvis selvhjulpenhed eller fastholdt funktionsniveauet. FAKTABOKS: Om hverdagsrehabilitering på hjemmeplejeområdet Alle som anmoder om hjemmehjælp for første gang eller om nye eller øgede hjemmehjælpsydelser, gennemgår et afklarings- og træningsforløb i eget hjem med udgangspunkt i de daglige opgaver og aktiviteter, der søges hjælp til. Afklaringsforløbet starter med besøg af visitator, som vurderer funktionsniveau og træningspotentiale. Herefter udarbejdes en rehabiliteringsplan sammen med borgeren. Hvis visitator vurderer, at borgeren kan klare sig uden hjælp via vejledning og/eller træning, men borgeren ikke ønsker at indgå i det tilbudte afklarings- eller træningsforløb gives afslag på hjemmehjælp. Afklarings- og træningsforløbet består af hjemmetræner og evt. terapeuter i samarbejde med borgeren med henblik på at opnå hel eller delvis selvhjulpenhed. Figur 5. Målsætning for effekten af hverdagsrehabilitering for 2017, andel af borgere med positiv effekt* 65% 60% 55% Andel % 59% Målsætning 2017 Når det samlede afklarings- og træningsforløb er gennemført, vurderer visitator i samarbejde med borger og evt. terapeut igen behovet for varig hjælp til de opgaver, som borgeren anmodede om. Hvis borgeren selv kan klare alle eller dele af disse opgaver afsluttes træningen. Hvis det ikke er muligt for borgeren at opnå fuld selvhjulpenhed, visiteres borgeren til den nødvendige hjemmehjælp. De konkrete mål for hverdagsrehabiliteringen på hjemmehjælpsområdet blev vedtaget med budget 2015, Træning til alle fokus på større effekt af hverdagsrehabiliteringsindsatsen. 50% 45% 40% 35% 30% Kilde: Care. Omfatter alle aldersgrupper. *)Træningsforløb som har ført til hel/delvis selvhjulpenhed eller fastholdt funktionsniveauet. SIDE 10 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

11 3.3 PÅ OMLÆGNING AF HJEMMEPLEJEOMRÅDET, JF. BUDGET 2016 Implementering af følgende fire indsatser: 1) Intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed. 2) Omlægning til hovedrengøring. 3) Effektiv tidsudnyttelse ved anvendelse af pakker. 4) Bedre arbejdsgange med hjælpemidler ( borgere visiteres til rengøring med selvkørende støvsugere). Den overordnede status på målet om implementering af de fire indsatser er, at der er indikationer på problemer med at indfri målet. Indsats 1: Der var problemer med at indfri det fulde potentiale af den intensive revisitation. Indsats 2 og 3: Implementeringen af indsats 2 og 3 er afsluttet i 2016 med positiv effekt. Indsats 4: Der er problemer med at indfri målsætningen med bedre arbejdsgange med hjælpemidler ( selvkørende støvsugere). FORTSAT Overordnet set er konklusionerne uændret i forhold til resultatrapporten pr. marts Indsats 1: Processen med den intensive revisitation blev afsluttet primo maj 2017 med omkring revisiterede borgere. Det overordnede resultat er, at det har været en vellykket proces med indfrielse af målet for antal revisiterede borgere til forventet tid, og at en overvejende del af de revisiterede borgere har opnået hel eller delvis selvhjulpenhed (jf. figur 6). På trods af de gode resultater af den intensive revisitation var der udfordringer med at indfri måltallene. Indsats 4: Ultimo juni 2017 var 30 borgere visiteret til den nye ydelse, hvor rengøring i bolig suppleres med en selvkørende støvsuger (jf. figur 7). Gennem 2016 har i alt 51 borgere været visiteret. Ca borgere blev oprindeligt vurderet til at være i målgruppen for tiltaget, og efter planen skulle tiltaget have været fuldt implementeret i Det er vurderingen, at der kan visiteres omkring 100 borgere, dvs. at målsætningen ikke forventes indfriet. Figur 6. Status maj 2017, intensiv revisitation til rengøring, træning eller selvhjulpenhed, andel revisiterede borgere Figur 7. Antal borgere visiteret til rengøring/supplerende rengøring med selvkørende støvsuger pr. marts og juni % 50% 40% Andel 43% 49% Antal Pr. marts Pr. juni 25 30% 20 20% 15 10% 8% 10 0% Helt eller delvist selvhjulpne via træning Helt eller delvist selvhjulpne via vejledning, rette redskaber, hjælpemidler mv. Øget eller fastholdt ydelsesniveau Kilde: Egne registreringer. Note: Afvisiterede borgere kan også være personer, som er flyttet på plejecenter, afgået ved døden eller lignende. 5 0 Kilde: Care, visiterede timer. SIDE 11 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

12 3.4 PÅ HVERDAGSREHABILITERING PÅ HJEMMESYGEPLEJEOMRÅDET (I) Afhjælpning af inkontinens mere intensiveret forebyggelse Implementering af udvidet åbningstid i kommunens inkontinensklinik. 100 borgere pr. kvartal besøger inkontinensklinikken efter implementering af udvidede åbningstider. Der er indikationer på problemer med at indfri målsætningen. I 2. kvartal 2017 besøgte 45 borgere inkontinensklinikken, og der har således været en marginal fremgang i forhold til 1. kvartal 2017 (jf. figur 8). FORTSAT Overordnet set er konklusionerne uændret i forhold til resultatrapporten pr. marts Det har vist sig vanskeligt at få borgerne til at benytte kommunens tilbud, hvilket bl.a. formodes at have en sammenhæng med det store tabu omkring inkontinens (se faktaboks nedenfor). Der pågår allerede en stor indsats for at informere borgere i Frederiksberg Kommune om tilbuddet, bl.a. ved informationsmøder og styrket information til almen praksis i nyhedsbrev. Det er dog ikke forventningen, at målet om at 100 borgere benytter tilbuddet hvert kvartal vil blive indfriet. Figur 8. Antal besøg i inkontinensklinikken FAKTABOKS: Om inkontinens og kommunens inkontinensklinik 60 Antal Borgere til opfølgning Nye borgere Klinikken bygger på en række kommuners erfaring med, at en styrket og tidlig indsats over inkontinens kan føre til, at flere borgere får helt eller delvist afhjulpet deres sygdom. Klinikken står ikke alene. Øvrige behandlingssteder for inkontinens er egen læge eller på hospitaler på gynækologiske, urologiske eller kirurgiske afdelinger Inkontinens er et meget tabubelagt område, og generelt findes der mange borgere, som ikke søger hjælp eller som først sent søger om hjælp. Sundhedsstyrelsen anslår, at det på landsplan kun er hver 4. kvinde med urininkontinens, som henvender sig til læge, og at kun 2,6 pct. (ca ) af alle med urininkontinens (ca ) henvises til ambulant undersøgelse på hospital om året (Jf. Sundhedsstyrelsen, Urininkontinens hos kvinder, 2009, København) kvartal kvartal 2017 Kilde: Hjemmesygeplejen. SIDE 12 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

13 3.4 PÅ HVERDAGSREHABILITERING PÅ HJEMMESYGEPLEJEOMRÅDET (II) Øget egenomsorg ved visse hjemmesygeplejeydelser vedrørende medicin, sårskifte og lignende ikke-komplekse opgaver Implementering af hverdagsrehabilitering i hjemmesygeplejen. FORTSAT Overordnet set er konklusionerne uændret i forhold til resultatrapporten pr. marts I 2. kvartal 2017 fortsættes den høje effekt vedrørende hverdagsrehabilitering i hjemmesygeplejen. Målsætningen indfris efter planen. 72 pct. af de afsluttede hverdagsrehabiliteringsforløb i hjemmesygeplejen i 2. kvartal 2017 har ført til, at borgeren eller den pårørende er blevet i stand til delvist eller helt at kunne varetage ikke-komplekse opgaver (jf. figur 9). I alt 39 personer har afsluttet et forløb i 2. kvartal De øvrige har enten ikke afsluttet et forløb eller data er utilstrækkelige til at opgøre effekten. Der følges op på økonomien på sundheds- og omsorgsområdet i forventede regnskaber. Figur 9. Effekten af hverdagsrehabilitering i hjemmesygeplejen Andel 60% 40% 20% 0% 31% 41% Borger/pårørende har overtaget indsatsen helt. Indsatsen er afsluttet i forhold til sygepleje 27% 31% Borger/pårørende varetager indsatsen helt selvstændig nogle dage. Færre besøg i forhold til sygepleje Kilde: Hjemmesygeplejen. Note: Omfatter 48 afsluttede forløb i 1. kvartal 2017 og 39 i 2. kvartal 2017 hos borgere, som har deltaget i træningsforløb uden specifikt fokus. Dvs. områder ud over stomi, medicin og insulin. 6% 0% Borger støttes i at varetage indsatsen selvstændigt under supervision. Borger vurderes IKKE til at kunne varetage indsatsen uden supervision af sygeplejefagligt personale 1. kvt kvt % 28% Der har været opstartet et hverdagsrehabiliterings forløb, men det vurderes at borger ikke er kandidat på nuværende tidspunkt FAKTABOKS: Om hverdagsrehabiliteringsforløb i hjemmesygeplejen Hverdagsrehabiliteringsforløb i hjemmesygeplejen består primært af oplæring til inhalation, insulingivning, øjendråber, oplæring i stomipleje samt medicin-dispensering. Borgere og eventuelle pårørende involveres aktivt fra forløbets start. For borgeren betyder det en større uafhængighed af kommunen og en større frihed. F.eks. bliver borgerne mindre begrænset i deres sociale liv. Det betyder også, at der er en mulighed for at nedsætte hyppigheden, hvormed der foretages sygeplejefaglig indsats. Således kan en borger med sårbind f.eks. selv skifte det en gang om ugen, mens hjemmesygeplejen skifter det hver anden gang. Herved fastholdes det sygeplejefaglige tjek af sårets tilstand. Det vurderes, at den sygeplejefaglige kvalitet ikke berøres af denne tilpasning. Ved vurdering af træningspotentiale anlægges der en sygeplejefaglig vurdering både i forhold til ydelsestype og borgerens samlede funktionsniveau mv. Der er hverdagsrehabiliteringsforløb i sygeplejen, hvor det undervejs må konkluderes, at borgeren ikke på nuværende tidspunkt er kandidat, hvorfor forløbet afbrydes og en eventuel genoptagelse vurderes senere. Baggrunden for det kan være kognitive problemstillinger eller utryghed hos borgeren. Det vil sige forhold, som ikke bidrager til sikker håndtering af opgaven. SIDE 13 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

14 4. TRYGHED HJÆLP NÅR BEHOVET OPSTÅR Rapportens kapitel 4 sætter fokus på ældrepolitikkens målsætning om tryghed for borgerne, dvs. hjælp når behovet opstår. Mange mennesker vil på et tidspunkt i livet opleve at få behov for hjælp til pleje, sygepleje eller lignende. Opfyldelsen af dette behov er centralt i ældrepolitikken, hvor en af hovedmålsætningerne er at skabe tryghed ved at sikre hjælp, når behovet opstår. Her fremhæves det bl.a., at Frederiksberg Kommune skal prioritere hjælp efter behov frem for standardløsninger, da dette er med til at skabe tryghed. Det kan være i form af hjemmepleje, rehabilitering, hjemmesygepleje, plejebolig eller sundhedsydelser fra den regionale sektor (behandlinger på hospital mv.). I det følgende gives en status på udviklingen på de mest centrale områder i forhold til at sikre hjælp, når behovet opstår: 4.1 Akutte og akutte forebyggelige indlæggelser 4.2 Kontakter til det Udgående Sygeplejerske Team (UST) 4.3 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (somatik) 4.4 Udvikling i ventedage efter endt hospitalsbehandling (psykiatri) 4.5 Ventedage til plejeboligpladser 4.6 Nødopkald Indsats efter endt hospitalsbehandling Frederiksberg Kommune arbejder målrettet på at sikre, at borgerne efter endt hospitalsbehandling kommer hurtigt hjem med den fornødne støtte eller genoptræning, således at borgerne i videst muligt omfang kan fortsætte deres dagligdag som før indlæggelsen. I denne forbindelse har Frederiksberg Kommune særligt fokus på, at udskrivninger fra hospitalet ikke skal forsinkes af unødig ventetid inden borgeren kan komme retur til sit eget hjem, i en plejebolig eller på et døgnrehabiliteringsophold. Efter udskrivning fra hospital er der typisk fire forløb for håndtering af borgerens behov: En borger udskrives til eget hjem, evt. med støtte/træningsindsats fra hjemmepleje og/eller hjemmesygepleje En borger udskrives til plejebolig, hvor borgeren også boede før indlæggelse på hospitalet En borger udskrives til plejebolig, hvortil borgeren er nyvisiteret En borger udskrives til genoptræning/rehabilitering på Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering og hjemsendes herfra eller nyvisiteres til plejeeller ældrebolig

15 Antal akutte indlæggelser pr ældre 4.1 AKUTTE INDLÆGGELSER OG AKUTTE FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER (I) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Akutte indlæggelser Antal akutte indlæggelser pr ældre i Frederiksberg Kommune skal ligge på niveau med eller under de øvrige kommuner i Region Hovedstaden Målsætningen indfris efter planen. FORTSAT Frederiksberg Kommune ligger i de seneste år stort set på gennemsnittet for alle kommuner i Region Hovedstaden, jf. figur 10. Tendensen til at Frederiksberg Kommune følger de øvrige kommuner i Region Hovedstaden fortsættes dermed, men med naturlige udsving som ikke kan tilskrives større forandringer. Frederiksberg Kommune følger stort set niveauet for øvrige kommuner i Region Hovedstaden, men med naturlige udsving som ikke kan tilskrives større forandringer. I 2. kvartal 2017 svinger antal akutte indlæggelser mellem 28 og 30 pr ældre i Frederiksberg Kommune (jf. figur 10). Det faktiske antal akutte indlæggelser blandt ældre i Frederiksberg Kommune fremgår af tabel 3. Tabellen viser, at antallet af akutte indlæggelser svinger mellem pr. måned i Figur 10. Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre (65+ årige) Tabel 3. Udvikling i antal akutte indlæggelser blandt ældre (65+ årige), Frederiksberg Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Antal Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder Frederiksberg Kommune Region Hovedstaden Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Note: Grundet implementering af Sundhedsplatformen kan der være validitetsproblemer med data fra esundhed. SIDE 15 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

16 Antal forebyggelige indlæggelser pr ældre 4.1 AKUTTE INDLÆGGELSER OG AKUTTE FOREBYGGELIGE INDLÆGGELSER (II) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts April Maj Juni Akutte forebyggelige indlæggelser Antal akutte forebyggelige indlæggelser pr ældre i Frederiksberg Kommune skal ligge på niveau med eller under de øvrige kommuner i Region Hovedstaden Der er fortsat indikationer på problemer med at indfri målsætningen. Der er fortsat flere akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser pr ældre på Frederiksberg end gennemsnittet for de øvrige kommuner i regionen. FORTSAT Efter en stigning i antal akutte indlæggelser med såkaldt forebyggelige diagnoser fra november 2016 til og med marts 2017 for alle kommuner i Region Hovedstaden, er der sket et fald i de seneste måneder. Frederiksberg Kommune ligger dog stadig en smule over gennemsnittet for alle kommuner i Region Hovedstaden. Tabel 4 viser det faktiske antal akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt ældre i Frederiksberg Kommune. I juni 2016 blev der igangsat en række initiativer til at nedbringe antallet af akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser. På nuværende tidspunkt evalueres initiativerne, og hovedkonklusionerne vil blive præsenteret i efteråret Figur 11. Akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt ældre (65+ årige) Tabel 4. Udvikling i antal akutte indlæggelser med forebyggelige diagnoser blandt ældre (65+ årige), Frederiksberg Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Antal Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Frederiksberg Kommune Region Hovedstaden Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Noter: Forebyggelige diagnoser afgrænses efter Region Hovedstadens definition, som ikke medtager sukkersyge og tryksår. Grundet implementering af Sundhedsplatformen kan der være validitetsproblemer med data fra esundhed. SIDE 16 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

17 4.2 KONTAKTER TIL DET UDGÅENDE SYGEPLEJERSKE TEAM (UST) Målet med oprettelsen af det udgående sygeplejerske team (UST) er at mindske omfanget af unødvendige indlæggelser. Målsætningen indfris efter planen. Det er samlet set vurderingen, at det er hensigtsmæssigt med den udgående indsats i forhold til at undgå indlæggelser eller genindlæggelser. I 2017 har besøg fra UST især forhindret kontakt til egen læge og laboratoriebesøg (jf. figur 12). FORTSAT Figur 13 viser, at der har været et fald i antallet af kontakter til UST fra 4. kvartal 2016 til 2. kvartal Hvor der var et relativt stort træk på UST i 4. kvartal 2016, gør udviklingen i 2017, at vi nærmer os et mere normalt niveau for antal kontakter. UST er et samarbejde mellem Frederiksberg Kommune og Frederiksberg/Bispebjerg Hospital, hvor borgere, som potentielt kan blive indlagt, kan modtage besøg i hjemmet eller i plejeboligen af en specialsygeplejerske. Sygeplejerskerne fra UST vurderer, om de kan behandle borgerens tilstand tilstrækkeligt til, at borgeren kan undgå indlæggelse. Dette foregår i dagtimerne i et tæt samarbejde med praktiserende læger og uden for deres åbningstid med lægerne på UST sygeplejerskerne har desuden et samarbejde med lægerne på Akut Medicinsk Modtageafdeling (AMA). Figur 12. Antal undgåede indlæggelser, lægebesøg etc. på baggrund af kontakter til UST i 1. og 2. kvartal 2017 (n=990) 250 Antal Figur 13. Kontakter til Udgående Sygeplejerske Team, besøg i hjemmet 800 Antal kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Akutklinik/ambulatorium Hjemmesygepleje Egen læge Indlæggelse 0 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Laboratoriebesøg Vagtlæge/1813 Kilde: Frederiksberg Hospitals database over USTs aktivitet. Tallene kan ændre sig, da der kan forekomme efterregistreringer. Kilde: Frederiksberg Hospitals database over UST s aktivitet. Tallene kan ændre sig, da der kan forekomme efterregistreringer. SIDE 17 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

18 Antal ventedage pr ældre 4.3 UDVIKLING I VENTEDAGE EFTER ENDT HOSPITALSBEHANDLING (SOMATIK) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Januar Februar Marts Antal ventedage efter endt hospitalsbehandling pr ældre i Frederiksberg Kommune skal ligge på niveau med eller under de øvrige kommuner i Region Hovedstaden. Målsætningen indfris efter planen. Frederiksberg Kommune fortsætter det lave niveau for antallet af ventedage efter endt hospitalsbehandling, jf. figur 14. FORTSAT Antal ventedage efter endt hospitalsbehandling vedrører de borgere, som ikke har mulighed for at blive udskrevet til eget hjem. Det lave niveau i Frederiksberg Kommune betyder, at der er få borgere, som venter efter endt hospitalsbehandling. Langt de fleste borgere hjemtages samme dag, som de meldes færdigbehandlet. For de borgere, som venter, er det gennemsnitlige antal ventedage få. Det ses i tabel 5. Figur 14. Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre (65+ årige) Tabel 5. Ventedage (somatik) efter endt hospitalsbehandling, ældre, Frederiksberg 8,0 7,0 6,0 5,0 4,0 3,0 2,0 1,0 Samlet antal ventedage Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Antal borgere Gennemsnitlige antal ventedage Kilde: esundhed. Der kan forekomme forskelle til figur 12, da datagrundlaget og opgørelsen ikke er fuldstændigt ens. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. 0,0 Frederiksberg Kommune Region Hovedstaden Kilde: esundhed. I figuren fremgår kun tal til og med marts 2017, da der er fejl i data for april til juni. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. Note: Grundet implementering af Sundhedsplatformen kan der være validitetsproblemer med data fra esundhed. SIDE 18 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

19 4.4 UDVIKLING I VENTEDAGE EFTER ENDT HOSPITALSBEHANDLING (PSYKIATRIEN) At borgerne hurtigst muligt efter udskrivning fra psykiatrisk hospital får en plads i et kommunalt behandlingstilbud (i regi af socialområdet). Målsætningen indfries efter planen. I langt de fleste måneder er der ingen borgere, som venter efter endt hospitalsbehandling i psykiatrien. FORTSAT Tabel 6 viser det samlede antal ventedage for de borgere, som er udskrevet i pågældende måned. Antallet af ventedage er alle ventedage den pågældende borger har oplevet, dvs. også dage som går ud over måneden for endt hospitalsbehandling. Opgørelsen er baseret på få personer, og der er ofte tale om komplekse forløb med stærkt varierende ventetider som følge af udredningsbehov, behov for specialtilbud mv. Tabel 6. Ventedage (psykiatri) efter endt hospitalsbehandling Samlet antal ventedage Jul Aug Sep Okt Nov Dec Jan Feb Mar Apr Maj Jun Antal borgere Gennemsnitligt antal ventedage Kilde: esundhed. Tallene kan ændre sig, da hospitalerne kan efterregistrere i op til 15 måneder. SIDE 19 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

20 4.5 VENTEDAGE TIL PLEJEBOLIGPLADSER (I) For borgere uden specifikt ønske er målet at give tilbud om en plejebolig inden for 60 dage, jf. lovgivningen. Målsætningen indfris efter planen. Ventetiden er fortsat lav for borgere uden specifikt ønske. I 2. kvartal 2017 har borgere uden specifikt ønske i gennemsnit ventet 11 dage fra de blev godkendt til de takkede ja til et tilbud. FORTSAT Ventetiden for borgere med et specifikt ønske, som har sagt ja til den tilbudte plejebolig, er steget en smule fra 1. kvartal til 2. kvartal 2017 (jf. figur 15). Der er sket en kontinuerlig stigning i ventetiden for borgere med specifikt ønske, som fortsat afventer et tilbud. Det afspejler et pres på nogle af plejecentrene, hvorfor borgerne, som ønsker plads her, må vente i stadig længere tid i enten anden plejebolig eller i hjemmet. I tabel 7 på næste side angives antallet af borgere på venteliste med et specifikt ønske. Af tabellen fremgår det, antallet af borgere på ventelisten er faldet siden 3. kvartal 2016, dog med en lille stigning fra 1. kvartal til 2. kvartal Det skal bemærkes, at cirka hver tredje der venter på en plejeboligplads allerede har en midlertidig plads. De er grundet deres helbred placeret midlertidigt på et plejecenter indtil der er en ledig plads på det plejecenter, som de har ønsket. Figur 15. Ventedage pr. borger, plejebolig FAKTABOKS: OM OPGØRELSEN AF VENTEDAGE Antal dage 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Plejebolig - specifikt ønske - fra godkendelse til borger siger ja til tilbud Plejebolig - specifikt ønske - afventer tilbud Plejebolig - uden specifikt ønske - fra godkendelse/seneste tilbud til borger siger ja til tilbud Borgere uden specifikt ønske (med garanti) Ventetid vedr. plejebolig uden specifikt ønske beregnes fra godkendelse/seneste tilbud til forvaltningen giver et tilbud, som borgeren accepterer. Borgeren kan dog have takket nej til et tidligere tilbud, og derfor kan ventetiden reelt være længere. Forvaltningen arbejder på en opgørelse, som viser ventetiden fra godkendelse til 1. tilbud, hvad enten der siges ja eller nej, da det er den ventetid plejeboliggarantien omfatter. Borgere med specifikt ønske For borgere med specifikt ønske opgøres to ventetider: Ventetiden fra godkendelse til ophør på ventelisten, hvor borgeren siger ja til en bolig (dvs. fra godkendelse til borger siger ja til tilbud) Ventetiden fra godkendelse frem til kvartalets afslutning, hvis borgeren endnu ikke har modtaget et tilbud i kvartalet (afventer tilbud) I begge opgørelser af ventetid til plejebolig med specifikt ønske indgår udenbys borgere ikke. I opgørelsen indgår desuden fire sociale pladser, som er placeret på plejecentrene, men benyttes til borgere under Socialudvalget. For at kunne følge op på den politiske målsætning om den samme ventetid for borgere med specifikt og ikke-specifikt ønske, arbejder forvaltningen på at opgøre et fælles mål for ventetiden til plejeboliger. Kilde: Care og egen opgørelse. Opgørelsen kan ændre sig i forhold til tidligere pga. kvalificering og opdatering af data. SIDE 20 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

21 4.5 VENTEDAGE TIL PLEJEBOLIGPLADSER (II) Tabel 7. Borgere på venteliste til plejeboliger med specifikt ønske fordelt på ophørsårsag mv. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. 1. kvt. 2. kvt. Eksisterende borgere på venteliste Nye på venteliste I alt Afgang fra venteliste: Har sagt ja til plejebolig Fraflyttet kommunen Ændret ventelistestatus* Døde Heraf: Venter på omflytning til andet plejecenter Udenbys borgere Kilde: Care. Tallene har ændret sig ift. tidligere på baggrund af valideringer og opdateringer. Bemærk at borgere, som venter på en parbolig tælles dobbelt, hvis begge borgere er godkendt til plejebolig. 4 pladser til borgere på socialområdet indgår i opgørelsen. Borgere som søger udenbys plejehjem indgår ikke i opgørelsen. *)Omfatter borgere som skifter fra at have et specifikt ønske til at have et uspecifikt ønske. Dermed overgår de til ventelisten for uspecifikke ønsker. SIDE 21 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

22 4.6 NØDOPKALD (I) Gennemsnitlig responstid i minutter Responstid ved nødopkald Hjemmesygeplejersken skal være fremme hos borgeren inden for højest 30 minutter i 90 pct. af nødkaldende. Denne målsætning blev vedtaget på Sundheds- og Omsorgsudvalgets møde d. 20. august Målsætningen indfris efter planen. 90 pct. af nødkaldende i 2. kvartal 2017 har en responstid på højest 30 minutter (jf. figur 16). FORTSAT Den gennemsnitlige responstid lå i 2. kvartal 2017 på 20 minutter, jf. figur 17. Der har været en lille stigning siden 2. kvartal Stigningen ligger dog inden for nogle naturlige udsving. Hjemmesygeplejen arbejder målrettet med at få skal opleve at vente på sygeplejersken. Bl.a. gennemgås hændelsesforløbet særskilt for hvert enkelt af de forløb, hvor borgeren har måttet vente mere end 30 minutter på sygeplejerskens ankomst, med henblik på læring og forbedring. Gennemgangen viser, at det ofte er i tilfælde med flere nødopkald på samme tid eller nødopkald i myldretid, der sker en forlængelse af ventetiden. Figur 16. Responstid under og over 30 minutter, andel Figur 17. Responstid ved nødopkald, minutter 100% Andel 6% 3% 5% 6% 4% 10% % % 12 40% 94% 97% 95% 94% 96% 90% % 4 2 0% 1. Kvartal 2. Kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. Kvartal 2. Kvartal Under 30 minutter Over 30 minutter 0 1. kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Kilde: Egne registreringer. Note: Data kan have ændret sig pga. efterregistreringer. Kilde: Egne registreringer. Note: En responstid på 30 min. tæller som et opfyldt mål. Data kan have ændret sig fra tidligere pga. efterregistreringer. SIDE 22 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

23 4.6 NØDOPKALD (II) Som det fremgår af figur 18, har 541 borgere foretaget nødopkald i løbet af 2. kvartal Det er lidt flere end i 1. kvartal Gennem det seneste halvandet år har antallet af borgere, der har foretaget nødkald pr. kvartal svinget mellem 514 og 574. Således er antallet af borgere der benytter nødopkald i hvert kvartal forholdsvist stabilt i 2016 og første del af Figur 18. Antal borgere der har benyttet nødopkald FAKTABOKS: Om nødkald 700 Antal Det vil altid være en sygeplejerske, som tilser og vurderer borgere, der har alarmeret via nødkald Indimellem vil en hjemmehjælper eller assistent allerede være på stedet, når sygeplejersken ankommer, hvis denne f.eks. har været i nærheden af borgerens bopæl. Det erstatter dog aldrig tilsynet fra en sygeplejerske. Derfor beregnes responstiden på nødopkald ud fra sygeplejerskens ankomsttidspunkt. Enkelte nødkald er såkaldte serviceopkald, hvor borgeren skal have hjælp til at gå på toilettet, skifte ble og lignende. I disse tilfælde tilkaldes en hjemmehjælper, som assisterer borgeren. Serviceopkald indgår ikke i opgørelserne kvartal 2. kvartal 3. kvartal 4. kvartal 1. kvartal 2. kvartal Kilde: Egne registreringer. Opgørelsen kan ændre sig pga. efterregistreringer. SIDE 23 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

24 5. TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET LÆNGST MULIGT Rapportens kapitel 5 sætter fokus på ældrepolitikkens målsætning om, at ældre har tilknytning til arbejdsmarkedet længst muligt. I Frederiksberg Kommunes ældrepolitik er der et specifikt fokus på arbejdsmarkedet. Det er således udgangspunktet for ældrepolitikken, at mange ældre ønsker og kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det fremhæves desuden, at ældre er en central ressource på arbejdsmarkedet, at de besidder en lang række relevante kompetencer, og at der er et uudnyttet potentiale i at nedbryde fokus på alder såvel som myter om ældre medarbejdere. I resultatrapporten følges derfor op på andelen af ældre, som er i fuldtidsarbejde. SIDE 24 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE

25 5. TILKNYTNING TIL ARBEJDSMARKEDET LÆNGST MULIGT At mange ældre ønsker og kan have en tilknytning til arbejdsmarkedet Målsætningen indfris efter planen. Antallet af borgere over 65 år er højere i Frederiksberg Kommune end i de øvrige kommuner i RAR Hovedstaden. FORTSAT Figur 19 viser, at antallet af borgere over 65 år, som er i fuldtidsarbejde er steget fra 2014 til 2015 og faldet derefter. Dog er der flere ældre borgere, som er i arbejde i Frederiksberg Kommune sammenlignet med gennemsnittet for hovedstadskommunerne i RAR Hovedstaden (Hovedstaden Regionale Arbejdsmarkedsråd). Figur 19. Opgørelse over antal ældre (65+ årige) som er i fuldtidsarbejde 65 Antal pr ældre Frederiksberg RAR Hovedstaden Kilde: Jobindsats. Note: RAR Hovedstaden svarer til alle kommuner i Region Hovedstaden med undtagelse af Bornholm. SIDE 25 / RESULTATRAPPORT / FREDERIKSBERG KOMMUNE