Engros og Detail med engros RG: RP i alt: ST EF E2F RG: RP i alt: ST EF Særlig høj (SH)

Transkript

1 Bilag 2 Risikovurdering for brancher, fødevareområdet Standardfrekvenser for ordinær kontrol i brancher i branchegrupperne: Engros med og uden behandling, detail med engros og detail er fastsat ud fra et risikovurderingssystem, hvorved brancher af kontrolobjekter er opdelt i risikogrupper. Til hver risikogruppe er knyttet en standardfrekvens for basiskontrollen, som gennemføres som ordinær kontrol. De typiske risici i fødevareproduktion er mikrobiologiske risici, kemiske risici og fysiske genstande eller fremmedlegemer i fødevarer. Risikovurderingssystemet tager dog ikke højde for risici for skader og sygdomme, der er forårsaget af fysiske genstande og fremmedlegemer i fødevarer, fordi denne risiko antages at være relativ ens kontrolobjekter og brancher imellem. Til gengæld tager risikovurderingssystemet højde for branchernes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af aktiviteten i brancherne. Placering af de enkelte brancher i de forskellige risikogrupper er sket ud fra en vurdering i forhold til syv risikofaktorer, hvorved den enkelte branche er tildelt et antal risikopoint. Desuden kan brancher tildeles point for at korrigere for specielle forhold, der gør sig gældende for en konkret branche (en korrektionsfaktor). De syv risikofaktorer er: Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse. Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretypen og omfanget af håndtering i kontrolobjektet. Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer. Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros kontrolobjekter og visse vegetabilske kontrolobjekter. Risici for kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer. Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i kontrolobjekter. Kontrolobjekternes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af kontrolobjekternes størrelse og kompleksitet. Ud fra det samlede antal risikopoint, som den enkelte branche har fået ved vurdering af alle syv risikofaktorer og evt. korrektionsfaktor, er branchen placeret i en risikogruppe og har derved fået tildelt en standardfrekvens. Der er fem risikogrupper, hvoraf de fire (ultralav, lav, middel og høj) er fælles for brancher på detail- og engrosområdet samt detail med engros. Risikogruppen særlig høj findes kun for brancher i branchegrupperne: Engros og detail med engros.. Risikogrupper, det samlede antal risikopoint for hver risikogruppe og tilhørende standard- og elitefrekvenser fremgår af følgende skemaer: Engros og Detail med engros Detail RG: RP i alt: ST EF E2F RG: RP i alt: ST EF Særlig høj (SH) Særlig høj (SH) Høj (H) Høj (H) Middel (MI) ,5 - Middel (MI) ,5 Lav (L) ,5 0,5 - Lav (L) ,5 0,5 Ultralav (UL) 0-15 EB - - Ultralav (UL) 0-15 EB - Forkortelser : RG risikogruppe; RP risikopoint; ST - standardfrekvens; EF elitefrekvens; E2F elite2frekvens; EB efter behov Bilag 2 til Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, Side 1 af 10

2 Bilaget indeholder ikke risikovurdering for brancher i grupperne: Primærproducenter, Øvrige, Fødevarekontaktmaterialer og Bibrancher, der benyttes til registrering af særlige aktiviteter. Risikofaktor 1: Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse. Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med det slutprodukt, der forlader kontrolobjekter. Ved vurderingen ses både på fødevaretype og slutproduktanvendelse, og som udgangspunkt stilles kontrolobjekter på detail- og engrosområdet ens. Fødevaretype Nogle typer af fødevarer har større risiko for at blive udsat for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre, og nogle typer fødevarer understøtter i højere grad væksten af sygdomsfremkaldende mikroorganismer end andre. Derudover kan forskellige håndteringsprocesser bidrage til kryds- eller rekontamination med produktionsrelaterede, eventuelt sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Imidlertid kan bestemte behandlingsprocesser reducere eller fjerne sygdomsfremkaldende mikroorganismer og dermed mindske risikoen ved den enkelte fødevare. På den baggrund klassificeres fødevarer i risikokategorierne høj, middel og lav: Risikokategori Defineres som Fødevaretyper Eksempler på slutprodukter fra kontrolobjektet Høj Fødevarer, som erfaringsmæssigt kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer: Middel Lav Hvor indholdet af mikroorganismer ikke vil reduceres væsentligt ved almindelig anvendelse, Hvor der er risiko for krydskontamination i produktionen, eller Som understøtter vækst af mikroorganismerne Fødevarer, som kan indeholde sygdomsfremkaldende mikroorganismer, men som har gennemgået en behandling, der reducerer mængden heraf. Fødevarer, som erfaringsmæssigt kun sjældent indeholder sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Fødevarer, der har gennemgået en behandling, som reducerer mængden af sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Fødevarer, som har gennemgået behandlingsprocesser, som fjerner alle sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Rå animalske produkter og visse vegetabilske produkter Animalske og visse vegetabilske produkter, som har gennemgået processer, der reducerer mikrobiologiske risici Visse rå vegetabilske produkter Risikoreducerede vegetabilske produkter Konserverede animalske og vegetabilske produkter Visse animalske produkter: Fersk kød af tamhovdyr, fjerkræ, vildt og opdrættet vildt, samt hakket kød, tilberedt kød, ferske og tilberedte fiskevarer, toskallede bløddyr, krebsdyr, rå mælk og rå æg. Visse typer af vegetabilske produkter: Spirer og visse grøntsager (herunder minimajs, bladsalat og sukkerærter), krydderurter og bær (især frosne), der typisk kun skylles og eventuelt snittes før servering.. Kødprodukter, pålægsvarer, spiseklare retter, pasteuriseret mælk og andre mejeriprodukter, konsumis, kager med creme, smørrebrød, mælkebaseret konfekture, chokolade, pasteuriserede æg og ægprodukter, halvkonserves, samt frugt og grøntsager, der typisk kun skylles eller skrælles før servering. Frugt- og grøntprodukter, der skrælles og blancheres eller koges før servering, sukker, kornprodukter (fx mel og gryn) og honning. Morgenmadsprodukter, brød, kager og kiks (uden creme), frisk og tørret pasta, drikkevarer tilsat kulsyre, sukkerbaseret slik, alkoholiske drikkevarer, fedt, olie, eddike, soja, krydderier, te/kaffe og nødder. Helkonserves, UHT-mælkeprodukter. Bilag 2 til Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, Side 2 af 10

3 Slutproduktanvendelse Ved slutprodukt forstås den form produktet har, når det videresælges. Slutproduktet kan enten være spiseklart - dvs. klar til at blive indtaget uden yderligere behandling - eller ikke-spiseklart. Spiseklare fødevarer udgør en større risiko for fødevarebårne sygdomme end fødevarer, der varmebehandles umiddelbart inden de spises. Risikofaktor 1 vurderes på baggrund af om fødevarer, der forlader kontrolobjekter i branchen er karakteriseret som høj-, mellem- eller lavrisiko fødevarer og om slutproduktet er spiseklart eller ej Pointskema for risikofaktor 1 Mikrobiologiske risici forbundet med fødevaretype og slutproduktanvendelse. Fødevaretype der forlader og Slutprodukt Point kontrolobjekter i branchen Højrisiko fødevare og Spiseklart 20 Middelrisiko fødevare og Spiseklart 15 Højrisiko fødevare og Ikke-spiseklart 10 Middelrisiko fødevare og Ikke-spiseklart 5 Lavrisiko fødevare og Spiseklart og ikke-spiseklart 0 Risikofaktor 2: Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering i kontrolobjektet Med denne risikofaktor vurderes de mikrobiologiske risici, der er forbundet med typen og omfanget af håndtering af fødevarer i kontrolobjekter i branchen, idet det spiller en vigtig rolle ved bedømmelsen af mulige risici for mikrobiologisk forurening af produkterne. Det er i den forbindelse væsentligt, om der er tale om håndtering af spiseklare eller ikke-spiseklare fødevarer. Det har endvidere stor betydning for vurderingen, om kontrolobjektet håndterer uindpakkede eller kun færdigemballerede fødevarer. Kontrolobjekter i brancher, som håndterer uindpakkede fødevarer, har større risiko for mikrobiologisk forurening af fødevarer end kontrolobjekter, som kun håndterer færdigemballerede fødevarer, fx i forbindelse med oplagring, transport og salg. Med hensyn til håndtering og evt. behandling af fødevarer, lægges særlig vægt på de processer, som medfører, at slutprodukter kommer i kontakt med råvarer, mennesker, redskaber, maskiner, produktbærende flader m.v., der indebærer risici for forurening med sygdomsfremkaldende mikroorganismer. Risikofaktor 2 vurderes på baggrund af hvilken fødevaretype, der håndteres i kontrolobjekter i branchen og type og omfang af håndtering og evt. behandling af fødevarer i kontrolobjekter i branchen samt om slutproduktet er spiseklart eller ej Pointskema for risikofaktor 2 Mikrobiologiske risici forbundet med typen og omfanget af håndtering og evt. behandling i kontrolobjektet. Fødevaretype der behandles/ og behandling og håndtering i kontrolobjektet m.h.p. slutprodukt Point håndteres i kontrolobjektet Høj og Behandling eller håndtering m.h.p. Spiseklar 20 Middel og Behandling eller håndtering m.h.p. Spiseklar 15 Lav og Behandling eller håndtering m.h.p. Spiseklar Høj, middel og lav og Behandling eller håndtering m.h.p. Ikke-spiseklar 10 Bilag 2 til Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, Side 3 af 10

4 Høj, middel og lav og Udelukkede lagring, distribution, salg mv. af emballerede fødevarer. Eventuelt behandling af ikke let fordærvelige fødevarer i mindre omfang. 5 Risikofaktor 3: Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer. Med denne risikofaktor vurderes, om der i kontrolobjekter i branchen foregår behandling af højog middelrisikofødevarer, der medfører en begrænsning af risiko for sygdomsfremkaldende mikroorganismer. De risikoreducerende processer kan være fx kogning, stegning, pasteurisering, varmrøgning, saltning, fermentering og lignende. Det skal for en god ordens skyld nævnes, at nogle af disse processer, der har til hensigt at reducere mikrobiologiske risici, kan give et uønsket indhold af kemiske stoffer, fx PAH ved røgning jf. risikofaktor 6. Brancher, som foretager en risikoreducering af høj- og middelrisikofødevarer, får en reduktion af det samlede antal risikopoint, hvis alle kontrolobjektets produkter gennemgår en risikoreduktion. Fx vil en et mejeri få en sådan pointreduktion, da mælken pasteuriseres, mens en sushi-restaurant, der også sælger stegt kyllingekød på spid, ikke vil få en pointreduktion, da restauranten samtidig sælger rå fisk. Risikofaktor 3 vurderes på baggrund af om alle fødevarer i kontrolobjekter i branchen underlægges risikoreducerende processer inden salg. Pointskema for risikofaktor 3 Point Processer, der reducerer mikrobiologiske risici i høj- og middelrisikofødevarer. Alle fødevarer underlægges risiko-reducerende proces(ser) inden salg -10 Alle fødevarer underlægges ikke risiko-reducerende proces(ser) inden salg 0 Risikofaktor 4: Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros kontrolobjekter og visse vegetabilske kontrolobjekter Et samtidigt svigt i kontrolobjekters systemer til håndtering af mikrobiologiske risici, og i forbrugernes evne til at håndtere fødevarer korrekt, repræsenterer en stor risiko for udbrud af fødevarebårne sygdomme. Denne risiko er især knyttet til kød og kødprodukter og særligt til kød engros kontrolobjekter, som gennem distribution kan medvirke til en meget stor geografisk spredning af produkterne og en spredning til mange forbrugere. Til visse vegetabilske produkter er der ligeledes knyttet en særlig mikrobiologisk risiko. Derfor kalkuleres der med en særlig risikofaktor for kød engros kontrolobjekter og for visse vegetabilske kontrolobjekter. Ved risikofaktor 4 vurderes om kontrolobjekter i branchen er kød engros kontrolobjekter eller visse vegetabilske kontrolobjekter. Pointskema for risikofaktor 4 Særlige mikrobiologiske risici forbundet med kød engros kontrolobjekter og visse vegetabilske kontrolobjekter Kontrolobjektet er et kød engros kontrolobjekt med eller uden behandling (slagteri, opskæring, kødprodukt, køle- og frysehuse, engroshandel, kontorvirksomheder mv.) eller et detail- eller engroskontrolobjekt, der håndterer visse vegetabilske produkter (fx producerer spirer) Kontrolobjektet er ikke et kød engros kontrolobjekt med eller uden behandling eller et kontrolobjekt, der håndterer visse vegetabilske produkter Point 30 0 Bilag 2 til Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, Side 4 af 10

5 Risikofaktor 5: Risici for kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer. Når kontrolobjekter modtager råvarer eller halvfabrikata, er der risiko for, at fødevarerne indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder enten som forurening eller i form af naturlige toksiner. Fødevarer, der modtages fra primærproducenter, kan fx være forurenede med veterinære lægemidler, proceshjælpemidler (fx pesticider), miljøforureninger (dioxin, PAH, tungmetaller, PCB eller lignende), eller de kan indeholde naturlige toksiner (fx lecitiner, solanin eller mykotoksiner). Selvom sådanne risici skal forebygges i primærproducentleddet, skal kontrolobjekter også sikre sig, at fødevarer ikke behandles, sælges m.v., hvis indholdet af kemiske stoffer overstiger fastsatte grænseværdier. Kontrolobjekterne skal derfor have de nødvendige procedurer til bl.a. at sikre, at fødevarer, som de modtager fra primærproducentleddet, ikke indeholder kemiske stoffer i uønskede mængder, og at fødevarer med et uacceptabelt indhold af kemiske stoffer ikke indgår i produktionen eller bliver videredistribueret. Det kan fx sikres ved laboratorieundersøgelser, dokumentkontrol mv. Samtidig skal kontrolobjektet sikre, at indholdet af naturlige toksiner reduceres eller ikke bliver større end højst nødvendigt. For at tage højde for denne risiko tildeles alle brancher, der modtager fødevarer direkte fra primærproducentleddet, risikopoint. Ved risikofaktor 5 vurderes om kontrolobjekter i branchen modtager fødevarer fra primærproducentleddet. Pointskema for risikofaktor 5 Point Kemiske stoffer fra primærproducentleddet i fødevarer Kontrolobjektet modtager fødevarer fra primærproducentleddet 5 Kontrolobjektet modtager ikke fødevarer fra primærproducentleddet 0 Risikofaktor 6: Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i kontrolobjekter. Håndtering af fødevarer i kontrolobjekter indebærer risiko for forurening med kemiske stoffer. Det drejer sig fx om rengørings- eller desinfektionsmidler, hvis disse kemikalier ikke fjernes ordentligt fra maskiner, redskaber eller produktbærende flader i forbindelse med rengøring. Det samme gælder smøremidler el.lign. fra maskiner og inventar, fx oliedryp fra skinner eller glidestænger, forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, hvis der fx bruges emballage, som ikke er egnet til at komme i kontakt med fødevarer, overdosering af tilsætningsstoffer eller aromaer som følge af receptfejl eller lignende fejl i produktionen, og procesforureninger med kemiske stoffer, som på grund af konkrete procesbetingelser, fx ved stegning af kartofler, hvor man ikke har vurderet og optimeret processen i forhold til dannelse af acrylamid. Eller det kan være kemiske stoffer, fx PAH, som afsættes i fødevarer under røgning. Risikoen for forureninger med rengørings- og desinfektionsmidler samt forurening med smøremidler anses for at være til stede i alle brancher. Hvis der i en branche udelukkende er risiko for denne type kemiske forurening, gives der derfor ingen risikopoint. Ved risikofaktor 6 vurderes, hvor mange af de tre øvrige risici, der er til stede i kontrolobjekter i branchen. Brancherne tildeles risikopoint afhængig af antallet af disse øvrige risici. Bilag 2 til Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, Side 5 af 10

6 Pointskema for risikofaktor 6 Point Risici for kemiske forureninger af fødevarer i forbindelse med håndtering i kontrolobjekter Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og alle de tre følgende: forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, 15 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl, procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.) Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og to af de tre følgende: forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, 10 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl, procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.) Risiko for forurening med rengørings- og desinfektionsmidler og én af de tre følgende: forurening med kemiske stoffer fra materialer og genstande, 5 overdosering af tilsætningsstoffer og aromaer, herunder receptfejl, procesforureninger (via stegning, røgning, tørring mv.) Kun risiko for forurening gennem rengørings- og desinfektionsmidler samt fra smøremidler. 0 Risikofaktor 7: Kontrolobjekternes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af kontrolobjekternes størrelse og kompleksitet Kontrolobjektets størrelse spiller en stor rolle, fordi mængden af fødevarer, kontrolobjektet producerer, har betydning for, hvor mange forbrugere, der udsættes for potentiel risiko. Det vil som regel være sådan, at kontrolobjekter med et stort produktionsapparat producerer større mængder af fødevarer og dermed udsætter flere forbrugere for potentiel risiko end kontrolobjekter med et begrænset produktionsapparat. Produktionsapparatets størrelse anvendes derfor som et mål for forbrugergrundlaget. En stor produktion af fødevarer udgør en potentielt større risiko for forbrugerne, hvis kontrolobjektets systemer svigter, end en lille produktion. Desuden er fødevareproduktion i store kontrolobjekter forbundet med flere andre risici end små kontrolobjekter. Som eksempler kan nævnes at kontrolobjekter med et stort produktionsapparat er kendetegnet ved stor funktionel arbejdsdeling og mindre overskuelige arbejdsgange. Det kan indebære risiko for kommunikationssvigt og længere reaktionstid i tilfælde af fx svigt i fødevaresikkerheden. som udgangspunkt er mere kontrolkrævende, fordi der er tale om store systemer og faciliteter, som det kræver mere tid at få overblik over og sætte sig ind i. Til sammenligning er små kontrolobjekter ofte karakteriseret ved arbejdsprocesser og fysiske forhold, som er enkle og overskuelige. tager længere tid at kontrollere, og det tager længere tid at verificere store kontrolobjekters egenkontrolsystemer. Som risikofaktor fastsættes kontrolobjekternes forbrugergrundlag, vurderet på baggrund af størrelsen af kontrolobjekternes produktionsapparat i meget standardiseret form. Denne standardisering skal skabe den nødvendige differentiering af kontrolomfanget mellem brancher af detail- og engroskontrolobjekter uden behandling på den ene side og brancher af engros kontrolobjekter med behandling på den anden side. Ved risikofaktor 7 vurderes, om kontrolobjekter i branchen er engroskontrolobjekter med behandling eller ej. Pointskema for risikofaktor 7 Point Kontrolobjekternes forbrugergrundlag vurderet på baggrund af kontrolobjekternes størrelse. Alle engrosbrancher med behandling 30 Alle detail med engrosbrancher med behandling 30 Alle engrosbrancher uden behandling 10 Bilag 2 til Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, Side 6 af 10

7 Risikofaktor 1: Fødevaretype og slutprodukt Risikofaktor 2: Håndtering, mikrobiologi Risikofaktor 3: Risikoreduktion, mikrobiologi Risikofaktor 4: Særlige risici, kød engros og visse vegetabilier Risikofaktor 5: Kemi, primærproducenter Risikofaktor 6: Håndtering og kemi Risikofaktor 7: Størrelse og forbrugergrundlag Korrektionsfaktor 2015 SUM Risikogruppe 2015 Alle detail med engrosbrancher uden behandling 10 Alle detailbrancher 10 Korrektionsfaktorer Nogle brancher kan tildeles en særlig korrektionsfaktor, der tager højde for særlige forhold, som ikke er omfattet af risikovurderingssystemet. Det kan fx være specielle forhold, som kun omfatter enkelte brancher fx brancher, der fremstiller aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer. Korrektionsfaktoren kan også benyttes på detailområdet i forbindelse med fx erfaringer med branchernes regelefterlevelse og med den generelle risiko i branchen samt i brancher af kontrolobjekter med sæsonåbent, hvor korrektionsfaktoren benyttes til at korrigere for en kortere åbningsperiode. Samlet risikovurdering af brancher på fødevareområdet Risikogrupper - engros Risikogrupper - detail Særlig høj (SH): 75-, frekv. 5. Høj (H): 55-74, frekv. 3. Middel (MI): 30-54, frekv. 1. Lav (L): 16-29, frekv. 0,5. Ultra lav (UL): 0-15, frekv. Efter behov. Høj (H): 65-, frekv. 2. Middel (Mi): 40-64, frekv. 1. Lav (L): 16-39, frekv. 0,5. Ultra lav (UL): 0-15, frekv. Efter behov. Detail A Anden detailhandel end butikshandel UL A B A Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., ikkeletfordærvelige fødevarer Apoteker, materialister, helsekostforretninger mv., letfordærvelige fødevarer. Automater og automatvirksomheder, ikke- letfordærvelige fødevarer UL L UL B Automater og automatvirksomheder, letfordærvelige fødevarer L Bagerforretninger/ -afdelinger MI Catering og diner transportable H A Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling L B Chokolade-, konfekture- og isforretninger/-afdelinger med behandling, der har åbent op til 6 måneder om året. Sæsoniskiosker L B Dagligvareforretninger med ikke-letfordærvelige fødevarer og evt. færdigpakket is UL A Dagligvareforretninger med letfordærvelige fødevarer L C Detailforretninger med behandling, øvrige MI Fisk- og vildtforretninger/ -afdelinger og fiskebiler med behandling H A Frugt- og grøntforretninger L B Frugt- og grøntforretninger med uindpakket feta og oliven o.l MI D Mejeriprodukter: Detail-mejeri H A Mobile virksomheder med ikke-letfordærvelige fødevarer, evt. med behandling i begrænset omfang UL Bilag 2 til Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, Side 7 af 10

8 B Mobile virksomheder med letfordærvelige fødevarer uden behandling, kun salg L E Osteforretninger/-afdelinger og ostebiler med behandling MI C Saltning og røgning af kød for private H H Servering i tog, fly og busser L B Servering: Forsamlingshuse og selskabslokaler med begrænset ugentlig åbningstid MI G Servering: Hospitals- og institutionskøkkener H E Servering: Institutioner for børn i skolealderen L C Servering: Institutioner for børn i skolealderen - begrænset L D Servering: Institutioner med madordning for førskolebørn L A Servering: Kantiner mv. fast personkreds over 12 personer MI E Servering: Kantiner, pensionater mv. - fast personkreds, højst 12 personer L A Servering: Restauranter mv H B Servering: Restauranter mv. begrænset MI C Servering: Restauranter mv., åbent op til 6 måneder om året (sæsonrestaurant 6 mdr.) MI Servering: Værtshuse, bodegaer mv. uden behandling UL A Slagterforretninger/ -afdelinger H B Smørrebrøds- og delikatesseforretninger/ -afdelinger H C D Transportvirksomheder med transport af ikke-letfordærvelige fødevarer, Transportvirksomheder med transport af letfordærvelige fødevarer, UL L Vinforretninger UL Engros med behandling og detail med engros med behandling A Aromaer, tilsætningsstoffer, kulturer og enzymer H Bryggerier H A Brødfabrikker H A Catering med levering til detailvirksomheder SH Chokolade- og sukkervarefabrikker H Drikkevarer, ikke- alkoholiske H A Fartøjer: Dagbåde med kogning af rejer, muslinger m.m. ombord H D Fartøjer: Fabriksfartøjer H E Fartøjer: Frysefartøj med frysning af fiskevarer og eventuel indpakning, emballering og frostlagring H A Fisk: Ferske fiskevarer, fars og filetfabrik SH B Fisk: Fiskevarevirksomheder, hel- og halvkonserves SH C Fisk: Fiskevarevirksomheder, kun røgning, gravning og saltning SH A Frugt og grøntsager, behandling H B Frysehuse med indfrysning, andre fødevarer end kød, fjerkræ og fisk MI D Frysehuse med indfrysning, fisk og fiskevarer SH E Frysehuse med indfrysning, kød og fjerkrækød SH A Honning H H Indsamlingscentral, behandling, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum H Industrigasser H A Isværker L B Kager med fløde/creme SH Kager og kiks H C Konsumis, ikke mælkebaseret is H Bilag 2 til Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, Side 8 af 10

9 B Konsumis, mindre virksomheder, mælkebaseret is SH A Konsumis, større virksomheder, mælkebaseret is SH A Kosttilskud og særlig ernæring H A Krydderier, smagspræparater mv H B Kvindemælkscentraler H A Kød: Gelatinevirksomheder H A Kød: Hakket kød SH B Kød: Kollagenvirksomheder H A Kød: Kødproduktvirksomheder SH A Kød: Maskinsepareret kød SH B Kød: Opskæringsvirksomheder SH G Kød: Tarmvirksomheder SH B Kød: Tilberedt kød SH Maltfabrikker H Margarinefabrikker mv H B Mejeriprodukter: Mejerier, mindre SH A Mejeriprodukter: Mejerier, større SH A Mejeriprodukter: Osteudskæringsvirksomheder MI A Mølleriprodukter, stivelse og stivelsesprodukter H A Nødder og nøddeprodukter H F Olier og fedtstoffer, animalske H Olier og fedtstoffer, vegetabilske H Pastaprodukter og lignende varer H B Salatfabrikker og mayonnaise, remoulade dressing, ketchup mv SH A Sammensatte produkter SH Slagterier: Fjerkræ SH A Slagterier: Kvæg, får, geder og heste SH B Slagterier: Opdrættet vildt SH C Slagterier: Slagtebusser MI Slagterier: Svin SH C Slagterier: Vildthåndteringsvirksomheder SH A Spiritus og vin mv H Sukkerfabrikker og raffinaderier H Te og kaffe H C Toskallede bløddyr, ekspeditionscentre SH A Toskallede bløddyr, renseanlæg SH B Toskallede bløddyr, udsanding H A Ægproduktvirksomheder SH Engros uden behandling og detail med engros uden behandling Agenturhandel med fødevarer UL C Distributionsterminaler/ - centre MI C Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, ikkeletfordærvelige fødevarer MI B Engroshandel og oplagring, ikke specialiseret, letfordærvelige fødevarer H A Engrossupermarkeder, engroshandel med diverse fødevarer MI A Fisk: Samlecentraler, fisk, uden handel og PO kølecontainere MI Fiskeauktioner MI Frugt og grøntsager, engroshandel MI L A Indsamlingscentral, oplagring, råvarer til fremstilling af gelatine og kollagen til konsum Kontorvirksomhed, animalske fødevarer undtagen fisk og fiskevarer MI MI A Kontorvirksomhed, fisk og fiskevarer MI Bilag 2 til Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, Side 9 af 10

10 D Kontorvirksomhed, ikke-animalske fødevarer MI H J Lagre og lagerhoteller, kun vegetabilske fødevarer, letfordærvelige fødevarer Lagre og lagerhoteller, vegetabilske og animalske fødevarer, ikke-letfordærvelige fødevarer MI MI A Lagre: Animalske fødevarer undtagen fisk, fjerkræ og kød, frostlagre og lagerhoteller med køl/frost H B A B C D E F G H Lagre: Animalske fødevarer undtagen fisk, fjerkræ og kød, kølelagre, letfordærvelige fødevarer Lagre: Fisk og fiskevarer, kun kølelagre og lagre med varmholdelse, evt. engroshandel Lagre: Fisk og fiskevarer, kun kølelagre, indpakning, evt. engroshandel Lagre: Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel Lagre: Fisk og fiskevarer, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt. engroshandel Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, kun kølelagre, indpakning, evt. engroshandel, Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel Lagre: Fjerkrækød og fjerkrækødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt. engroshandel H H SH H SH H SH H SH A Lagre: Kød og kødprodukter, kun kølelagre, evt. engroshandel H B C D B A C Lagre: Kød og kødprodukter, kun kølelagre, indpakning, evt. engroshandel Lagre: Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, evt. engroshandel Lagre: Kød og kødprodukter, lagerhoteller med køl/frost og frostlagre, indpakning, evt. engroshandel Mejeriprodukter: Temperaturreguleret oplagring samt pakning og tapning i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel Pakning og tapning i forbindelse med opbevaring og evt. engroshandel Pakning og tapning af animalske olier eller fedtstoffer og evt. engroshandel SH H SH MI MI MI B Rå mælk, Samlecentraler, uden handel MI I Vildtdepot UL Vin og spiritus, engroshandel, registreret L C Ægpakkerier MI Bilag 2 til Kontrolfrekvensvejledning på fødevareområdet, 2015, Side 10 af 10