Tematiske arbejdsforløb 2019

Transkript

1 Tematiske arbejdsforløb 2019 Temaer 2019: Fælles udforskning og eksperimenter med børnebiblioteket Readers advisory bliv bedre til at foreslå litteratur, der passer til brugerne Fællesskaber og community building på biblioteket Fremtidens ungeindsats på bibliotekerne Hjælp til arbejdet med det digitale bibliotek - Organisationsforløb i Digital Transformation, Centralbibliotekernes fælles nationale indsats i

2 Fælles udforskning og eksperimenter med børnebiblioteket Et tilbagevendende tema på bibliotekerne er, hvordan vi sikrer, at brugerne selv kan finde rundt i rummet og måske endda blive inspirerede på vejen til at gå på opdagelse i ny litteratur. Det samme gælder specifikt for vores børnebiblioteker, hvor vi gerne vil gøre litteraturen tilgængelig i børnehøjde og stimulere læselysten gennem samlingen. Men hvordan går det egentlig med det? I dette tematiske arbejdsforløb skal vi sammen kaste et nysgerrigt blik på børnebiblioteket, som vi kender så godt. Vi skal i fællesskab undersøge, hvordan børnebiblioteket ser ud fra brugernes perspektiv, og sammen eksperimentere os henimod nye måder at arbejde med børnebiblioteket. Som deltager i forløbet vil du blive klogere på, hvordan man i børnebiblioteket kan arbejde med samlingen på en måde, så den bliver selvformidlende og animerer til læselyst. Målet er endvidere at skabe kendskab til nye metoder, hentet fra Design Thinking, til hvordan man kan se på børnebiblioteket med nye øjne og få indsigter fra brugernes perspektiv. Forløbet er delt op i tre mødegange med oplæg, eksperimenter og feltarbejde, som har til formål at indsamle data i fællesskab, som gør os klogere på børnebiblioteket, og at skabe rum for fælles refleksion og udvikling. Forløbet kommer omkring tre forskellige perspektiver, som kan hjælpe os med at kaste nyt lys over børnebiblioteket: Børneperspektivet Voksenperspektivet Fagperspektivet Nye idéer til udvikling af børnebiblioteket Børneperspektivet Hvordan fremstår børnebiblioteket, set med børnenes øjne? Her skal vi undersøge og blive nysgerrige på, hvordan børn bruger det fysiske bibliotek. Vi skal indsamle viden, som danner grundlag for fælles refleksioner, der gør os klogere på spørgsmål som: Hvad har betydning for børns brug af biblioteket? Hvordan navigerer børnene imellem materialerne? Hvad kan virke inspirerende i forhold til børns valg af bøger? Og virker det, vi allerede gør, som vi tror, det gør? side 2

3 Voksenperspektivet Når børnene kommer på biblioteket, er det oftest sammen med deres voksne, hvilket giver dem en afgørende betydning for børnenes oplevelse af biblioteket. På denne dag skal vi derfor se på børnebiblioteket fra de voksnes perspektiv og sammen undersøge, hvordan vi klæder de voksne på til at understøtte børnenes brug af biblioteket. Vi skal indsamle viden fra praksis og skabe fælles refleksioner på baggrund af de indsigter, vi får på tværs af bibliotekerne. Fagperspektivet De fælles undersøgelser og refleksioner omkring hhv. børne- og voksenperspektivet, kobler vi med jeres perspektiv som biblioteksansatte, med viden om den daglige praksis og de udfordringer I har på jeres biblioteker. Med de forskellige perspektiver for øje skal vi eksperimentere med, hvordan vi kan formidle samlingen på nye måder og udvikle idéer til et børnebibliotek, som imødekommer de nye indsigter. Målet er at få idéer til at arbejde med de konkrete udfordringer, I har på jeres eget bibliotek lige nu, men også at få sat tanker i gang, som kan skabe udvikling over tid. Overblik over forløbet: 16. januar 2019 Gentofte Hovedbibliotek 27. februar 2019 Kulturværftet Helsingør 29. marts 2019 Stadsbiblioteket i Malmø Design Thinking Observationer Egen udfordring Eksperimenter i egen praksis Kulturværftet som case Eksperimenter i egen praksis Stadsbiblioteket i Malmø som case Nye idéer til fremtidens børnebibliotek Form Formen vil være en blanding af inspirationsbesøg på andre biblioteker, praksis-øvelser og eksperimenter hentet fra Design Thinking, samt fælles refleksioner og idéudvikling. De tre mødegange suppleres med opgaver hjemme, med fokus på at få nye perspektiver og indsigt i brugernes oplevelse af børnebiblioteket. Arbejdet i fællesskab giver deltagerne mulighed for at lære af andres praksis og få del i den viden, som indsamles fra gang til gang hos de forskellige deltager-biblioteker. Vi vil i løbet af forløbet besøge forskellige biblioteker, hvor børnebiblioteket kan danne rammen for dagens arbejde. Som arbejdsredskab til løbende at dele inspiration og indsigter med hinanden, vil vi bruge platformen Padlet. Padlet er en gratis service, som fungerer som en digital opslagstavle, der både kan bruges via hjemmeside eller app. Deltagelsesmuligheder Det er en forudsætning for at deltage i forløbet, at man arbejder med børnebiblioteket i det daglige og har lyst til at kaste sig ud i at udvikle på det. Derudover skal man have mod på at eksperimentere, være nysgerrig og lege med tanken om, hvordan det børnebibliotek, vi kender så godt, kunne være helt anderledes. Forløbet er bygget op med hjemmeopgaver fra gang til gang, i form af observationer, eksperimenter og lignende. Hjemmeopgaverne er estimeret til at fylde en halv til en hel dag pr. gang, som deltagerne skal være villige til at afsætte tid til. Forløbet er designet til, at hvert bibliotek deltager med minimum to medarbejdere og gerne flere. Det er vigtigt at være flere afsted for at kunne støtte hinanden i hjemmearbejdet fra gang til gang. Der kan deltage max 10 biblioteker på forløbet. side 3

4 Kontakt Konsulenter på forløbet er Karen Myhre Jensen og Tone Lysholm Nielsen/Stig Grøntved Starck. Karen kan kontaktes på hvis der er spørgsmål til forløbet. Tilmelding Tilmelding skal ske til Bo Steengaard Christensen på mail Tilmeldingsfristen er onsdag den 9. januar 2019 klokken 10. Når I tilmelder jer som bibliotek, er det vigtigt, at I allerede her har navne på de medarbejdere, der skal deltage i forløbet. Det er gratis at deltage. Der vil dog blive opkrævet et beløb på max 750 kr. pr deltager, som alene dækker forplejning. Datoer 16. januar 2019 (på Gentofte Hovedbibliotek) 27. februar 2019 (på Kulturværftet i Helsingør) 29. marts 2019 (på Stadsbiblioteket i Malmø) Alle møder ligger i tidsrummet kl Deltagerne bedes være opmærksomme på evt. øget transporttid til de forskellige biblioteker. side 4

5 Readers advisory bliv bedre til at foreslå litteratur, der passer til brugerne Et forløb der udvikler og styrker bibliotekernes litteraturformidling Vi tager i forløbet fat i en af bibliotekets kerneydelser: litteraturformidlingen. Vi vil undersøge, hvordan vores formidlingspraksis kan udvikles og styrkes med afsæt i metoden readers advisory. Readers advisory er en metode til at lave personlig litteraturformidling til brugerne med udgangspunkt i de aspekter ved læseoplevelsen, der betyder mest for brugeren. Metoden udvikler måden hvorpå, man som biblioteksmedarbejder lytter og spørger ind til brugernes præferencer, når de skal vælge læseoplevelser. Gennem aktiv lytning afdækker den biblioteksansatte, hvad der appellerer specielt til brugeren og giver læseforslag med afsæt heri. Readers advisory tilbyder et sprog for læseoplevelser, og en mulighed for at udvikle sin formidlingspraksis. Et sprog der bedre afdækker, hvad det er i bøgerne, som appellerer til forskellige læsere. Et sprog udgjort af adjektiver, der beskriver forskellige facetter af læseoplevelsen med afsæt i 6 appelfaktorer tempo, stemning, fortællemåde, sprog, ramme og karakterer. Metoden flytter fokus fra at anbefale værker til at foreslå værker med afsæt i brugernes præferencer, og den er på den måde med til at udvide biblioteksmedarbejderens personbårne litteraturformidling. Biblioteksmedarbejderens rolle bliver i denne slags samtaler om litteratur mere guidende. I Danmark har vi de seneste år arbejdet med at udvikle det digitale værktøj Læsekompasset i et samarbejde mellem bibliotekerne og DBC. Læsekompasset skal inspirere til læselyst med gode og målrettede bogforslag og har potentiale til at bibringe metoden readers advisory noget helt nyt, som det nye digitale værktøj der kan være med til at understøtte biblioteksmedarbejdernes hukommelse i mødet med læselystne brugere. Læsekompasset findes på nuværende tidspunkt (november 2018) i en beta-version og er fra slutningen af september til slutningen af november 2018 ved at blive afprøvet i fem kommuner: Vejen, Lyngby, Rødovre, Odsherred og Hillerød. Testen har i de fem kommuner haft fokus på at afprøve Læsekompasset i betjeningen af voksne lånere. Overblik over forløbet: To-dages workshop-forløb Inspirations- & refleksiondag 4. marts 2019 Dag april 2019 Eksperimenter i egen praksis Dag maj 2019 Fælles praksisvisit 20. juni 2019 Form Forløbet igangsættes med en inspirations- og refleksionsdag, hvor metoden readers advisory præsenteres, de første refleksioner om egen litteraturformidlingspraksis igangsættes og Læsekompassets principper introduceres. Det er tanken, at bibliotekslederen eller en relevant mellemleder deltager på inspirations- og refleksionsdagen sammen med den/de tilmeldte medarbejdere. side 5

6 Dernæst følger et to-dags workshop-forløb, som både vil være teori- og praksisorienteret. Og hvor deltagerne mellem de to dage får mulighed for at teste/afprøve nye litteraturformidlingspraksisser med afsæt i readers advisory-metoden og adgang til det digitale Læsekompas (beta-version). Forløbet afsluttes med en fælles praksisvisit hos Hillerød Bibliotekerne, som er et af tre Læsekompas-testbiblioteker i region Hovedstaden, der allerede arbejder med at udvikle deres litteraturformidling med afsæt i tænkningen fra readers advisory. Deltagelsesmuligheder Forløbet giver de deltagende biblioteker mulighed for at få indblik i metoden readers advisory, og prøve kræfter med hvordan denne kan være med til at udvikle og styrke bibliotekets litteraturformidling til borgerne. Det er en forudsætning for deltagelse i forløbet, at man er nysgerrig på, hvordan bibliotekets litteraturformidling kan udvikles, og samtidig har mod og lyst til at eksperimentere med sin egen formidlingspraksis med afsæt i metoden readers advisory. Forløbet kan således både bidrage til den enkelte medarbejders kompetenceudvikling inden for litteraturformidling, men tænkes også som et bidrag til at udvikle og styrke litteraturformidlingen på hele biblioteket. Der er derfor muligt at sende fra én til flere medarbejdere pr. bibliotek, alt efter hvilket sigte det enkelte bibliotek har med sin deltagelse. Der kan deltage max 25 personer på forløbet. Kontakt Primær konsulent på forløbet er Jeanne Nørreskov Karup sammen med Sarah E. Hvidberg, projektleder Læsekompasset, Hillerød Bibliotekerne Jeanne kan kontaktes på jnka@gentofte.dk, hvis der er spørgsmål til forløbet. Tilmelding Tilmelding skal ske til Bo Steengaard Christensen på mail bsc@gentofte.dk. Tilmeldingsfristen er mandag den 14. januar 2019 klokken 10. Når I tilmelder jer som bibliotek, er det vigtigt, at I allerede her har navne på de medarbejdere, der skal deltage i forløbet. Det er gratis at deltage. Der vil dog blive opkrævet et beløb på max kr. pr deltager, som alene dækker forplejning. Datoer Inspirations- og refleksionsdag: dagen forventes afholdt i marts Vi arbejder på at få en international ekspert inden for readers advisory området til DK nærmere dato følger derfor senere. Endelig dato: 4. marts To-dags workshop-forløb: 12. april og 23. maj 2019 Praksisvisit hos Hillerød Bibliotekerne: 20. juni 2019 Alle møder ligger i tidsrummet kl side 6

7 Fællesskaber og community building på biblioteket Forestillingen om, hvad et moderne folkebibliotek er, har været i opbrud gennem de seneste mange år. Idéen om biblioteket som en serviceinstitution, der først og fremmest fandt sin berettigelse i at levere adgang til en fysisk eller digital materialesamling er blevet udfordret. Strømmen af publikationer og medieproduktioner er blevet stadig lettere tilgængelig, og adgang til viden og oplevelser er for de fleste mennesker blevet et mindre problem. I den forstand kan samlingen ikke længere i sig selv legitimere biblioteket. Til gengæld forekommer bibliotekernes egentlige formål, som det er formuleret i biblioteksloven (at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet) lige aktuelt. Blot har de greb, det er relevant at benytte sig af, forandret sig. En af de tilgange, der samler sig opmærksomhed omkring på bibliotekerne, er community building. For hvor behovet for adgang til information til overflod er dækket for de fleste, oplever mange biblioteker en tiltagende efterspørgsel på nogen at være sammen med om at dele viden og blive klogere i fællesskab. Borgernes motivation for at opsøge fællesskaber kan være meget forskellig man kan være på jagt efter nogle at dyrke en interesse eller udforske et område med, nogle at samtale om litteratur med, nogle at optræde eller udstille for, nogle at udvikle idéer eller producere kunsthåndværk med, nogle at samarbejde med om at skabe lokale begivenheder, eller... Fælles for alle de mange tilgange til at skabe fællesskaber er, at det stiller nye krav til bibliotekerne og deres medarbejdere. For at lykkes som community-facilitator er det nødvendigt, at bibliotekerne fokuserer mindre på, hvordan de kan dække brugerbehov i lokalsamfundet ved at levere serviceydelser og i stedet skærper blikket for hvilke ressourcer og kompetencer i lokalsamfundet, der kan sættes i spil på biblioteket. Så snarere end at se på lokalsamfundet som en samling af mennesker, der mangler noget, som vi kan give dem, må vi betragte dem som en ressource, der kan medvirke til at skabe biblioteket. Overblik over forløbet: Møde 1 7. maj 2019 Møde juni 2019 Møde september 2019 Møde oktober 2019 Hvorfor arbejde med community building på Biblioteket? Research, observationer & eksperimenter Hvad skal interessefællesskaberne på biblioteket samles om? Research, observationer & eksperimenter Hvordan arbejder vi bedst med at understøtte fællesskaber på biblioteket? Research, observationer & eksperimenter Hvorledes rækker vi ud i lokalsamfundet? Etablering af communities i lokalområdet Form Forløbet om fællesskaber og community building på biblioteket består af fire møder, der sætter fokus på hvert sit aspekt af at arbejde med community building. Møderne vil veksle mellem inspirationsoplæg (enten af teoretisk karakter eller baseret på andre aktørers relevante erfaringer), arbejde i makkerpar med det enkelte biblioteks lokale udfordringer samt videndeling deltagerne imellem. Hensigten med forløbet er, at de deltagende biblioteker bliver afklarede om, hvordan de vil arbejde videre med community building, og hvad potentialet er i netop deres lokalområde. Møde 1: HVORFOR arbejde med community building på Biblioteket? Hvilket problem er det vi løser med skabelsen af fællesskaber på biblioteket, og hvordan hænger community building sammen med den opgave biblioteket er sat i verden for at løse? En leder fra hvert bibliotek deltager i dette første møde i forløbet. side 7

8 Møde 2: HVAD skal interessefællesskaberne på biblioteket samles om? Hvor godt kender vi vores lokalområde? Hvad optager vores borgere, og hvad kunne der være et potentiale i at gøre til genstand for biblioteksfællesskaber? Hvilke kompetencer har biblioteket at møde borgerne med? Hvad brænder vi for og hvordan kan vi bruge noget af det, vi allerede er gode til som afsæt for at skabe communities? Møde 3: HVORDAN arbejder vi bedst med at understøtte fællesskaber på biblioteket? Hvad gør fokusset på community building ved formidlerrollen for biblioteksmedarbejderen. I hvilken grad skal biblioteksformidleren styre og sætte rammer for fællesskabet og hvor meget skal overlades til deltagerne selv? Hvordan sikrer vi, at fællesskaberne forbliver åbne og ikke lukker sig om sig selv som eksklusive klubber. Møde 4: HVORLEDES rækker vi ud i lokalsamfundet? Hvordan finder vi frem til den rigtige viden og kunnen blandt borgerne, og får øje på foreninger eller andre typer aktører, der kunne være interessante at samarbejde med. Hvordan kan vi arbejde med at være til stede både i lokalsamfundet uden for bibliotekets mure og på nettet, hvor meget community building organiseres? Deltagelsesmuligheder Forløbet henvender sig til biblioteksmedarbejdere og afdelingsledere med engagement i at udvikle biblioteket som ramme for fællesskaber i lokalsamfundet. Det er nødvendigt, at deltagerne har mulighed for at afsætte tid mellem møderne til researchopgaver, observationer eller mindre eksperimenter på eget bibliotek, da det kommer til at danne udgangspunkt for arbejdet på møderne. Der kan deltage max 10 biblioteker på forløbet. Hvert bibliotek deltager med to gennemgående personer på de fire møder og derudover bibliotekschefen på det første af møderne. Kontakt Primær konsulent på forløbet er Stig Grøntved Starck. Stig kan kontaktes på sgl@gentofte.dk, hvis der er spørgsmål til forløbet. Tilmelding Tilmelding skal ske til Bo Steengaard Christensen på mail bsc@gentofte.dk. Tilmeldingsfristen er mandag den 14. januar 2019 klokken 10. Når I tilmelder jer som bibliotek, er det vigtigt, at I allerede her har navne på de medarbejdere, der skal deltage i forløbet. Det er gratis at deltage. Der vil dog blive opkrævet et beløb på max kr. pr deltager, som alene dækker forplejning. Datoer 7. maj 2019 med lederdeltagelse 18. juni september oktober 2019 Alle møder ligger i tidsrummet kl side 8

9 Fremtidens ungeindsats på bibliotekerne Dette forløb sætter fokus på, hvordan de deltagende biblioteker kan styrke arbejdet for og med unge i deres kommune. Forløbet bliver udviklet og facililteret i tæt samarbejde med Ungdomsbureauet (ungdomsbureauet.dk), der blandt andet står bag Ungdommens Folkemøde. Ungdomsbureauets vision er at medvirke til at skabe den mest samfundsengagerede generation af unge i danmarkshistorien. Deres mission er at engagere flere mere og skabe ny viden og debat om unges muligheder og livsvilkår gennem mødet med unge. Gennem forløbet skal vi sammen med Ungdomsbureauet få viden om og indsigt i unges livsverdener og ud fra dette grundlag begynde at gøre os erfaringer med hvilke typer af aktiviteter/tiltag, der kunne være relevante at arbejde med på bibliotekerne. Deltagerne får indblik i unges livssituation, kulturelle og strukturelle præferencer, således at der bliver mulighed for at reflektere over nuværende biblioteksydelser til målgruppen med henblik på at nytænke bibliotekstilbud for unge. Ungdomsbureauet har stor erfaring med at arbejde med og for unge, samt at skabe arrangementer og initiativer der engagerer unge i forskellige hjørner af samfundet. De metoder og erfaringer, som ungdomsbureauet har opnået, arbejder vi med og omsætter til en bibliotekskontekst. Et gennemgående tema vil blandt andet være Ungdomsbureauets erfaringer med det midlertidige engagement. Forløbet vil have fokus på, hvordan biblioteker på den lange bane kan bidrage til unges samfundsengagement og livsduelighed gennem at udvikle midlertidige fællesskaber og events for målgruppen. Forløbet vil understøtte de deltagende bibliotekers afklaring af egne mål og det fokus, der fremadrettet skal være for ungeinddragelse og ungeevents på bibliotekerne. Forløbet vil dermed lægge op til værdidiskussioner omkring målgruppen og formålsparagraffen i biblioteksloven. Gennem forløbet kommer deltagerne til at være i dialog med unge på forskellige måder og derigennem få et helt autentisk indblik i unges livsverden. Udover indblikket i unges livsverden vil forløbet munde ud i, at deltagerne har fået kendskab til metoder og værktøjer til ungeinddragelse og mulighed for at udvikle og afprøve tiltag til målgruppen. Overblik over forløbet: Kick off dag 22. august (lederdeltagelse) 14 dage Feltarbejde Ungdommens Folkemøde 5. september 14 dage Arbejdsmøde 19. september Hjemmearbejde 1 måned Arbejdsmøde 31. oktober Fremtidens ungeindsats Form Forløbet sættes i gang med en kick off dag med fokus på viden om unge anno 2019, og hvor bibliotekerne starter arbejdet op med at definere nogle hjørneflag for, hvordan de tænker at vinklingen for arbejdet med unge kunne se ud. Kick off dagen følges op med en dag i felten, hvor vi deltager på Ungdommens Folkemøde og herigennem har dialoger med unge og oplever hvad der optager dem. Herefter følger to mødegange, der har til formål at arbejde med indsigter fra folkemødet samt at gå i gang med at udvikle events/aktiviteter, der kan afprøves i egen praksis. side 9

10 Deltagelsesmuligheder Ved deltagelse i forløbet forpligter biblioteket sig til at sende 2-3 medarbejdere, der har interesse i og arbejder eller skal arbejde med unge som en del af deres arbejdsportefølje. Deltagerne skal have lyst til at eksperimentere med formater og struktur for arrangementer. Videre skal de være indstillet på en felttur til Ungdommens Folkemøde, hvor deltagelsen vil være anderledes og af en længere varighed end ved en almindelig kursusdag. Til kick off-dagen deltager desuden en leder fra hvert deltagende bibliotek. Der kan deltage max 10 biblioteker på forløbet. Hvert bibliotek deltager med 2-3 medarbejdere på de fire møder og derudover nærmeste leder på det første af møderne. Kontakt Primær konsulent på forløbet er Karen Myhre Jensen. Karen kan kontaktes på kmj@gentofte.dk, hvis der er spørgsmål til forløbet. Tilmelding Tilmelding skal ske til Bo Steengaard Christensen på mail bsc@gentofte.dk. Tilmeldingsfristen er mandag den 14. januar 2019 klokken 10. Når I tilmelder jer som bibliotek, er det vigtigt, at I allerede her har navne på de medarbejdere, der skal deltage i forløbet. Det er gratis at deltage. Der vil dog blive opkrævet et beløb på max 1000 kr. pr deltager, som alene dækker forplejning. Datoer Kick off-dag: 22. august 2019 med lederdeltagelse Felttur til Ungdommens Folkemøde (afholdes i Valby Parken): 5. september 2019 Mødegang 3: 19. september 2019 Mødegang 4: 31. oktober 2019 Der samles op på forløbet med en fælles fernisering og erfaringsopsamling i januar Alle møder ligger i tidsrummet kl dog med undtagelse af feltturen til Ungdommens Folkemøde. side 10

11 Hjælp til arbejdet med det digitale bibliotek Organisationsforløb i Digital Transformation, Centralbibliotekernes fælles nationale indsats i Landets 6 centralbiblioteker har sammen med Slots- og Kulturstyrelsen igangsat et nationalt indsatsområde med overskriften Den digitale transformation, hvor målet er at styrke og udvikle bibliotekernes arbejde på det digitale område. Forløbet, der udbydes her, er rettet mod biblioteker, hvor biblioteksledelse og nøglemedarbejdere vil samarbejde om at forbedre bibliotekets arbejde inden for det digitale område ud fra et organisatorisk perspektiv. Gentofte Centralbibliotek stiller en konsulent til rådighed, men hovedvægten af arbejdet forventes at være drevet af og i det deltagende bibliotek. Organisationsforløbet, der tilbydes fra medio februar 2019, har en varighed på cirka fem måneder og har til formål at bidrage til det enkelte biblioteks konkrete arbejde med digital transformation. Alle biblioteker kan deltage uanset erfaring inden for området. Udgangspunktet for organisationsforløbet i digital transformation er en case, der defineres lokalt, så arbejdet med at løfte det digitale mindset i organisationen forankres i praksis og konkrete handlinger. Forløbet tager afsæt i visionspapir og analyse, der begge er udarbejdet under det nationale indsatsområde Digital Transformation, der drives af Centralbibliotekerne, og som ligger i gruppen Digital transformation nationalt indsatsområde på centralbibliotek.dk. Overblik over forløbet: Valgfri video-drevne moduler Modul 1 Lokal case/projekt Digitalt mindset basismodul Modul 2 Modul 3 Modul 4 Løbende sparring Møde 1 Møde 2 Møde 3 CB-konsulent Form Centralbiblioteket stiller en konsulent til rådighed, der kan facilitere planlægningen af forløbet og fastholde de vigtigste læringspointer gennem forløbet. Dette sker som udgangspunkt på 3 møder mellem konsulenten og de nøglepersoner, der skal drive processen lokalt. side 11

12 Kompetenceudviklingen, der stilles til rådighed for de deltagende biblioteker, er modulopbygget og kan derfor målrettes hvert enkelt deltagerbibliotek. Forløbet skydes i gang med et basismodul, der skal sikre fælles begrebsapparat og grundforståelse hos både ledere og medarbejdere. Deltagerbibliotekerne præsenteres i det videre forløb for metoder og værktøjer, der også på lang sigt vil kunne løfte arbejdet med digital transformation. Organisationsforløbets kompetenceudviklingstilbud er opbygget af eksperimenterende video-drevne moduler, der afvikles lokalt og kobles til caseforløbet. Dette er for at sikre størst mulig fleksibilitet, så alle biblioteker har mulighed for at deltage uanset størrelse og geografisk placering. Timing Forløbet tilbydes fra februar 2019, men for at skabe bedst mulige rammer for gennemførelse afgøres den konkrete startdato for hvert deltagerbibliotek via sparring med konsulenten. Organisationsforløbets video-drevne kompetenceudviklingsmoduler kan også tilgås fra februar Deltagelsesmuligheder Da perspektivet for forløbet er organisatorisk er det bibliotekets leder, der tilmelder biblioteket. Kontakt Primær konsulent på forløbet er Jeanne Nørreskov Karup. Jeanne kan kontaktes på jnka@gentofte.dk, hvis der er spørgsmål til forløbet. Tilmelding Tilmelding sker via Centralbibliotek.dk: Tilmeldingsfristen er mandag d. 14. januar 2019 kl. 10. side 12