Faglige udviklingsforløb 2017

Transkript

1 Faglige udviklingsforløb 2017 Gentofte Centralbibliotek 1. Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker 2. Bibliotekerne og integration 3. Lær af praksis 4. Musikbiblioteket 5. Early literacy - førskoleindsats på bibliotekerne

2 Praktiske oplysninger Tilmelding Tilmelding skal ske til Bo Steengaard Christensen på mail Tilmeldingsfristen er onsdag den 21. december 2017 klokken 12. Når I tilmelder jer som bibliotek, er det vigtigt, at I allerede her har navne på de medarbejdere, der skal deltage i forløbet. Det kan være essentielt for projektets gennemførelse, at de der skal løfte opgaven er orienterede og kender til baggrunden og de strategiske overvejelser for at deltage. Deltagelse Hvert bibliotek deltager med to personer, fordi opgaverne hjemme bliver lettere ved at kunne løftes i fællesskab med en anden. Optagelse Der kan deltage 10 biblioteker pr. udviklingsforløb. Hvis der efter tilmeldingsfristen er flere tilmeldte end pladser, vil vi prioritere sådan, at hvert bibliotek som minimum deltager i et af de forløb, som er ønsket. Herefter gælder først-til-mølle-princippet. Senest torsdag den 5. januar 2017 får de enkelte biblioteker besked om optagelse. Pris Det koster kroner for et bibliotek at deltage på et udviklingsforum. Beløbet dækker mad og drikke og evt. materialer. Spørgsmål Spørgsmål om de enkelte fora kan rettes til centralbibliotekskoordinator Amalie Ørum Hansen på ahan@gentofte.dk På gensyn

3 Formidling i de åbne og selvbetjente biblioteker Ifølge den nye nationale brugerundersøgelse er der blandt borgerne generelt en positiv holdning til selvbetjente biblioteker. Næsten 2 ud af 3 biblioteksbrugere har benyttet et åbent eller selvbetjent bibliotek, og de selvbetjente biblioteker har en positiv værdi for brugerne og bibliotekerne. I rapporten står der: Lidt mere end halvdelen af brugerne (55%) angiver dog, at de foretrækker at besøge biblioteket, når der er personale. 36% angiver, at de ikke skelner mellem om et bibliotek har personale eller ej. Der ses altså en tendens til, at brugerne foretrækker betjente biblioteker. Dette udviklingsforløb stiller skarpt på, hvordan vi kan arbejde med aktiviteter og formidling, når der ikke er personale til stede. Det handler derfor både om, hvordan vi er til stede, når vi er der, og hvordan aktiviteterne og rummet bevares som et attraktivt tilbud, når vi ikke er der. Forløbet vil således både undersøge, hvad vi skal gøre, når vi ikke er der - men måske i højere grad også udfordre tanken om, at det er den biblioteksansatte, der skal gøre noget - for hvad kunne vi tænke os, at andre (borgere, foreninger og frivillige) bidrager med? Nogle af de spørgsmål vi vil behandle på forløbet er: - Hvordan kan biblioteket arbejde med at skabe inviterende, trygge og aktive rum, når personalet ikke er til stede? - Hvem bruger vores bibliotek i den ubemandede åbningstid, og hvad bruger de biblioteket til? - Hvordan kan vi arbejde med at skabe borgerdrevne aktiviteter i biblioteksrummet i de selvbetjente tidsrum? Form Forløbet strækker sig over 4 møder. 1. møde: Problemafklaring, baggrund, overblik og best practice. Udfordringer og perspektiver ift. organisation og borgere. Planlægning af vidensindsamling omkring brugen af det åbne og selvbetjente bibliotek. 2. møde: Projektpræsentationer og -sparring. Fra viden til handling. Konceptudvikling og projektafgrænsning. 3. møde: Rummet - aktiviteter og indretning. Hvad kan vi bruge fra eks. oplevelsesbaseret forretningsudvikling? 4. møde: Strategier for aktivering af lokalsamfundet. Evt. kig på evalueringsmetoder og målrettet kommunikation. Sparring om kommende aktiviteter og fremlæggelse af handlingsplan. Deltagerforudsætninger Udviklingsforløbet tager udgangspunkt i, at deltagerne hver især skal arbejde med aktiviteter i de åbne og selvbetjente biblioteker lokalt. Forløbet fordrer, at deltagerne undervejs arbejder med at indsamle viden om brugerne og løbende afprøver aktiviteter. Output for forløbet er, at

4 hvert bibliotek står med en konkret handleplan mhp. at skabe flere aktiviteter i det selvbetjente bibliotek. Datoer 1. Møde fredag den 20. januar 2. Møde torsdag den 9. marts 3. Møde onsdag den 19. april 4. Møde onsdag den 14. juni Alle møder er heldagsmøder i tidsrummet Ansvarlige konsulenter: Stig Grøntved Larsen (tovholder) og Jeanne Nørreskov Karup

5 Bibliotekerne og Integration Bibliotekerne har siden 1970 erne været en væsentlig aktør i relation til at give flygtninge og indvandrere muligheder for at deltage i det danske samfund. Opgaven er blevet yderligere aktuel gennem det sidste års tid, hvor kommunerne har modtaget nye flygtningegrupper. Der er allerede mange gode initiativer i gang i regionens biblioteker: Lektiecafeer, sprogcaféer, kulturmøder, arrangementer, undervisningsforløb m.m. Der er derudover helt aktuelt en markant politisk bevågenhed på området, hvor det forventes, at alle private og offentlige kræfter samles om den fælles kommunale indsats. Her er det nærliggende, at bibliotekerne fastholder og udvikler deres rolle, både med at skabe egne initiativer, og ikke mindst som brobygger og strategisk spiller i forhold til andre forvaltnings-områder, foreninger og civilsamfundet (eks. frivillige) i øvrigt. Dette faglige udviklingsforløb vil således indeholde to hovedspor. Et spor, hvor deltagerne får mulighed for at tilegne sig faktuel viden og indsigt på området samt et spor, hvor der med afsæt i deltagernes egne projekter er fokus på metoder, former og tilgange, der kan være brugbare, når biblioteket skal initiere samarbejder og borgerinddragelse i forhold til integrationsindsatsen og de aktuelle udfordringer. Forløbet tilrettelægges med Bibliotekscenter for Integration som faglig ressourcepart. Forløbets afsæt vil være en åben temadag, hvor deltagerne, og andre interesserede, helt overordnet introduceres til betydningen af de forskellige begreber på integrationsområdet, til den service og de muligheder for hjælp bibliotekerne kan få hos Bibliotekscenter for Integration. Der vil derudover være gode eksempler fra biblioteksverden på, hvordan opgaven er grebet an, herunder hvordan man har skabt samarbejde med andre professionelle, foreninger og frivillige. Temadagen vil være gratis for deltagerne i det faglige udviklingsforløb. På de tre efterfølgende møder skal deltagerne arbejde med egne projekter ud fra faglige oplæg og relevante metodiske greb i forhold til det enkelte projekt. Form Den foreløbige plan for forløbet ser således ud: 1. møde: Temadag i samarbejde med BiblioteksCenter for Integration 2. møde: Deltagerne præsenterer det projekt/den opgave, de vil arbejde med i forløbet. Projektet skærpes. Introduktion til og anvendelse af projektskabelon. Hvad kan biblioteket? Input fra BiblioteksCenter for Integration og eksempel fra et kommunalt samarbejdsprojekt med biblioteket som omdrejningspunkt organisatorisk og fysisk i forhold til aktiviteter. 3. møde: Hvad kan biblioteket? Input fra bl.a. BiblioteksCenter for Integration og eksempel hvor biblioteket indgår i samarbejder med andre aktører som initiativtagere/aktiviteter uden for biblioteket. Videre arbejde med eget projekt 4. møde: Hvordan kan biblioteket? Deltagerne præsenterer projektet for, så langt det nu er.

6 Der vil være oplæg og sparring på metodiske overvejelser og greb, der kan være gode i det videre arbejde i forhold til eks.: Forarbejde og analyse, aktivering af lokalsamfundet, forskellige tilgange til samarbejde og hvordan vi kan se, om det vi sætter i gang virker. Deltagerforudsætninger Deltagerne skal medbringe et konkret projekt eller en projektidé, der vil være omdrejningspunktet om arbejdet på selve møderne og delvist også mellem møderne. Datoer 1. møde tirsdag den 31.januar 2. møde mandag den 27.februar 3. møde tirsdag den 21.marts 4. møde torsdag den 6.april Alle møder er heldagsmøder i tidsrummet Ansvarlige konsulenter: John Nørskov Hansen (tovholder) og Karen Myhre Jensen

7 Lær af praksis - tag på besøg i regionen og lær noget nyt om din egen og andres praksis Idéen med forløbet er, at tage ud og undersøge, hvordan andre biblioteker arbejder med udvikling af den daglige praksis. Tanken er, at deltagerne i løbet af fire heldagsmøder besøger tre til fire biblioteker, som har arbejdet bevidst med at udvikle og effektivisere udvalgte områder i organisationen det kan være alt fra fokus på en mere effektiv fremfindingsproces, effektivisering af den interne mødestruktur til en bedre service i mødet med borgerne. Formålet med besøgene er, at læring går begge veje. Dels kan de besøgende biblioteker lære noget af, at få nye input til konkrete områder, som også er en potentiel udfordring i egen praksis. Dels kan de biblioteker, som får besøg, blive endnu klogere på egen opgaveløsning ved at skulle sætte ord på de udvalgte områder/processer og få spørgsmål og input fra de besøgende biblioteker, som kan give nye vinkler på deres arbejde. Form De fire møder bliver struktureret således, at deltagerne først får nyt input om et konkret praksisområde via virksomhedsbesøget og dernæst får mulighed for at arbejde struktureret med den nye viden i forhold til egen organisation (denne del er faciliteret af centralbibliotekets konsulenter). Her bliver det muligt at se på, hvordan den nye viden/læring kan forbedre/effektivisere egen praksis, hvad der skal skrues på, for at det giver mening i egen organisation etc. Da tematikkerne på de fire møder kan være ret forskellige, deltager man med én gennemgående person/ansvarlig (som er med på alle fire møder), plus én til to andre fra gang til gang, som sidder inde med viden om det konkrete område på eget bibliotek. For at gøre besøgene så relevante, for så mange biblioteker som muligt, skal der forud for forløbet meldes mulige tematikker ind til Gentofte Centralbibliotek. Tematikkerne kan både være processer/områder, man som bibliotek ønsker at få udviklingsinput til. Og processer/områder man har arbejdet bevidst med at udvikle inden for de seneste år, og som man tænker kunne være interessant for andre biblioteker. Deltagerforudsætninger Det forventes, at deltagerne har en ambition om, at de skal hjem og arbejde med én eller flere af de aktuelle tematikker i egen praksis. Forløbets to første møder ligger i foråret og de to sidste i efteråret - deltagerne har på denne måde tid til at arbejde med et af forårets tematikker hen over sommeren. Tredje møde bruger vi bl.a. på at høre om og trække læring ud af deltagernes konkrete erfaringer fra egen praksis, så disse kan være med til at danne udgangspunkt for det videre forløb. Datoer: 1. Møde torsdag den 2. Februar Tema: Service, betjening og arbejde i infoøen

8 2. Møde torsdag den 16. Marts Tema: Indretning - hvorfor og hvordan? 3. Møde tirsdag den 5. September (obs: forkert dato har tidligere været meldt ud) Tema: Arbejde med egne praksis-initiativer 4. Møde onsdag den 25. Oktober Tema: Re-branding af biblioteket med fokus på de ansattes roller og samskabelse med borgerne Alle møder er heldagsmøder i tidsrummet Ansvarlige konsulenter: Jeanne Nørreskov Karup (tovholder) og John Nørskov Hansen (forår)/amalie Ørum Hansen (efterår)

9 Musikbiblioteket Musikken holdt for alvor sit indtog på danske biblioteker for 30 år siden og har siden mediernes ligestilling i biblioteksloven været et centralt område for bibliotekerne. Men de senere år har den teknologiske udvikling medvirket til at skabe en situation, hvor musikbibliotekerne er blevet udfordrede. Tidligere spillede bibliotekerne en afgørende rolle ved at stille musik i forskellige formater til rådighed for borgerne - i dag er efterspørgslen på denne service i stærk tilbagegang. Aldrig har den generelle adgang til musik været lettere og streamingtjenester på nettet har i høj grad udkonkurreret bibliotekernes tilbud. Imidlertid er det kun en del af den musikalske produktion, der er blevet båret frem af den teknologiske udvikling nemlig den del, der har et kommercielt potentiale. Store dele af kulturarven er ikke tilgængelig på streamingtjenesterne, ligesom der er genrer, der stort set ikke eksponeres gennem de kommercielle kanaler. Det faglige udviklingsforløb om musikbiblioteket vil i løbet af forløbets møder skabe en ramme, hvor deltagerne kan tage hul på at gentænke bibliotekernes musiktilbud og adressere spørgsmål som: Hvis bibliotekerne holder op med primært at fungere som indholdskanal, hvordan skaber vi så musiktilbud, der fortsat er relevante for borgerne? Har bibliotekerne en særlig forpligtigelse i forhold til at formidle kulturarven og de smallere genrer til borgerne? Hvordan løser vi bedst den opgave? Hvem kunne være relevante partnere at arbejde samme med om udviklingen af musikbibliotekernes tilbud? Og hvordan kan vi bruge biblioteksrummet og sætte borgerne i spil i udviklingen af det nye musikbibliotek? Omdrejningspunktet for de tre møder vil være arbejdet med at udvikle helt konkrete koncepter for musikformidling på de deltagende biblioteker. Fokus vil være på, hvad der er særligt for lige præcis bibliotekernes formidling af musik, og hvad adskiller os fra øvrige aktører som spillestederne, detailhandlen etc. Forløbet vil veksle mellem forskellige elementer som inspirationscases hentet inden for og uden for sektoren, præsentation af metodiske greb, videndeling deltagerne imellem og tid til arbejde med eget lokalt forankret initiativ. Form 1.møde: Deltagerpræsentation, indkredsning af de aktuelle udfordringer for musikbibliotekerne - hvad karakteriserer det marked, vi befinder os på, indledende arbejde med at skærpe beskrivelserne af egne, lokale initiativer. 2.møde: Inspirationscase der kan belyse mulige veje at gå i musikformidlingen på bibliotekerne, metodisk input, præcisering af målgruppe, videre arbejde med udvikling egen idé.

10 3. møde: Præsentation af lokale initiativer, evt. inspirationscase, der kan belyse mulige veje at gå i musikformidlingen på bibliotekerne, hvordan ser det videre arbejde med musikformidlingen ud herfra? Deltagerforudsætninger Forløbet er åbent for alle, uanset hvor meget man tidligere har arbejdet med sin musikformidling. Det forventes, at deltagerne inden forløbets start sender en kortfattet, overordnet beskrivelse af, hvilket initiativ man vil arbejde med undervejs i forløbet. Der skal påberegnes tid mellem møderne til arbejde videre på eget lokalt initiativ. Datoer 1. møde onsdag den 10.maj 2. møde torsdag den 22.juni 3. møde onsdag den 23.august Alle møder er heldagsmøder i tidsrummet Ansvarlige konsulenter: Amalie Ørum Hansen (tovholder) og Stig Grøntved Larsen

11 Early literacy førskoleindsats på bibliotekerne Early literacy handler om at understøtte børns sprogtilegnelse og nysgerrighed i forhold til at sætte ord på verdenen. Ved at arbejde målrettet med området, får børn de bedste forudsætninger for at knække skrive- og læsekoden. Forskning viser, at børns læringsmæssige succes i 9-10 års alderen peger tilbage på, hvor varieret et sprog og samtale, de har hørt i 0-3 års alderen. Derfor giver det i et socioøkonomisk perspektiv mening at understøtte børns sprogtilegnelse fra vugge til skolestart. Der er gjort mange erfaringer med sprogstimulering på bibliotekerne. Ved at arbejde endnu mere målrettet og vidensbaseret med området, kan bibliotekerne bidrage ind i et felt, der er fokus på i den kommunale virkelighed i forhold til læringsplaner i daginstitutioner og i folkeskolens yngste klassetrin. Det vil sende et stærkt signal til det politiske system om, at bibliotekerne spiller en betydelig rolle i at give alle børn de bedste muligheder for at klare sig godt i uddannelsessystemet. Gennem forløbet vil deltagerne få en større viden om early literacy og kunne bruge den nye viden i samarbejdet med daginstitutioner og sundhedspersonale, dialogen med forældre på biblioteket samt aktiviteter rettet mod børnene. Centralbibliotekerne har over de næste 4 år en national indsats omkring sprogstimulering og relevante erfaringer herfra vil blive integreret i udviklingsforløbet. Forløbet vil bidrage til, at deltagerne strategisk kan koble deres faglige kompetencer, bibliotekets rum og faciliteter til aktiviteter for målgruppen. I forløbet vil der være følgende tematiske nedslag, som deltagerne kobler med egne erfaringer med henblik på at udvikle nye aktiviteter og indsatser: - Samarbejde med andre faggrupper om sprogstimulering - Det digitale univers i sprogstimulering - Analoge læringsaktiviteter og -lege - Det fysiske rums muligheder i forhold til sprogstimulering - Tilpasning og videreudvikling af eksisterende koncepter på området Form I overskrifter vil indholdet på de fire møder se således ud: 1. møde: Deltagerpræsentation, teoretisk indblik i feltet og begrebsafklaring, deltagernes best cases på området. 2. møde: Grundlaget for et tværfagligt samarbejde - hvordan bliver bibliotekerne en endnu mere attraktiv samarbejdspartner på området? 3. møde: Aktiviteter til børn og forældre - hvordan udvikler vi aktiviteter, så det opleves sjovt og relevant? 4. møde: Biblioteksrummet - hvordan kan der arbejdes med rummet, så det understøtter sprogstimulering (møde placeres eventuelt på et bibliotek, der har arbejdet med dette)? Mellem møderne bliver deltagerne stillet mindre opgaver, der peger frem mod næste møde. Det kunne være at lave observationer i eget bibliotek, at vurdere en app, analysere en læringsplan fra en børnehave eller andre relevante greb, der understøtter arbejdet med at videreudvikle bibliotekets indsats på området.

12 Deltagerforudsætninger Deltagerne skal have erfaring med målgruppen og et ønske om at udvikle egen og bibliotekets praksis på område. Deltagerne skal have mulighed for at afsætte tid mellem møderne til at lave analyser eller udvikle aktiviteter på baggrund af input fra forløbet. Datoer 1. Møde onsdag d. 6. september 2. Møde onsdag d. 4. oktober 3. Møde onsdag d. 8. november 4. Møde onsdag d. 6. december Alle møder er heldagsmøder i tidsrummet Ansvarlige konsulenter: Karen Myhre Jensen (tovholder) og Stig Grøntved Larsen