Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnicitet - sagsbehandling - kommuner - medhold

Transkript

1 KEN nr 9501 af 13/08/2010 (Gældende) Udskriftsdato: 15. marts 2019 Ministerium: Journalnummer: Økonomi- og Indenrigsministeriet Senere ændringer til afgørelsen Ingen Ligebehandlingsnævnets afgørelse om etnicitet - sagsbehandling - kommuner - medhold J.nr Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev forskelsbehandlet i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp. Klager blev tilkendt en godtgørelse på kr. Det var derimod ikke i strid med loven, at indklagede i forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling stillede spørgsmål om klagers etniske oprindelse. Klagen drejer sig om forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp/starthjælp og den efterfølgende samtale med en af de ansatte medarbejdere. Ligebehandlingsnævnets afgørelse Det var i strid med lov om etnisk ligebehandling, at klager blev forskelsbehandlet i forbindelse med ansøgning om kontanthjælp. Indklagede skal inden 14 dage betale en godtgørelse til klager på kroner med procesrente fra 4. august 2009, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Det var derimod ikke i strid med loven, at indklagede i forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling stillede spørgsmål vedrørende klagers etniske oprindelse. Sagsfremstilling Indklagede har i forbindelse med sagen fremlagt kopi af deres journal i sagen. Heraf fremgår følgende: Klager fik dansk statsborgerskab i Klager opholdt sig i Storbritannien i perioden fra , hvorefter han vendte tilbage til Danmark. Den 8. juli 2009 søgte klager om kontanthjælp. Af indklagedes journal af 20. juli 2009 fremgår det, at de havde oplysninger om klager i form af blandt andet navn og adresse samt civilstand. Under punktet "statsborgerskab" var det anført, at klager er dansk statsborger. Der var vedlagt print fra Integrationsportalen hvoraf fremgår, at klager oprindelig havde asyl i Danmark. Indklagede tog herefter kontakt til Udlændingeservice og forklarede, at klager havde været udrejst af landet i 6 år, og at han i den forbindelse havde haft asyl i Danmark. Udlændingeservice oplyste, at klager højst måtte være udrejst af landet i 12 måneder, og at hans opholdstilladelse i så fald var bortfaldet. Klager kunne søge om dispensation for bortfald hos Udlændingeservice. 1

2 På baggrund af dette, vurderede indklagede, at klager ikke var berettiget til kontanthjælp eller starthjælp, da han havde været udrejst af Danmark i perioden fra Han havde i den forbindelse mistet sin opholdstilladelse i Danmark, og havde derfor ikke lovligt opholdsgrundlag i landet. Klager blev i den forbindelse ydet råd og vejledning om, at han kunne rette henvendelse til Udlændingeservice eller via deres hjemmeside at søge om dispensation for bortfald af opholdstilladelsen. Af journaludskrift af 23. juli 2009 fremgår det, at indklagede genvurderede sagen under henvisning til, at der var sket en sagsbehandlingsfejl. Det blev vurderet, at klager var berettiget til kontanthjælp udmålt som starthjælp. Den 24. juli 2009 bragte de lokale medier et indslag om sagen, hvor indklagede beklagede den skete sagsbehandlingsfejl, som ville blive rettet. Den 4. august 2009 var klager til samtale i Jobcenteret. I den forbindelse stillede medarbejderen en del spørgsmål, der havde relation til klagers etniske oprindelse. Parternes bemærkninger Klager gør gældende, at han blev udsat for forskelsbehandling i forbindelse med sin ansøgning om kontanthjælp/starthjælp, og at han derfor har krav på en godtgørelse. Klager gør også gældende, at han har været udsat for repressalier i forbindelse med interviewet hos jobkonsulenten. Der var tale om en ufordelagtig behandling i forlængelse af en iværksat klage over behandlingen i juli Det fremgår af sagens oplysninger, at sagen omhandler "ansøgning om kontanthjælp", hvorefter det oplyses om klagers statsborgerskab: dansk. Det fremgår også, at brugeren er flyttet tilbage til Danmark efter 6 års ophold i England, og videre at: "kontakt til Udlændingeservice: Der er d.d. taget kontakt til Udlændingeservice, Asylkontoret". Det kan derfor konkluderes, at medarbejderen - uanset oplysningen om at klager er dansk statsborger - alligevel har fundet anledning til at rette henvendelse til Udlændingeservice. Det fremgår af indlægget i de lokale medier og af indklagedes indlæg af 14. september 2009, at der er tale om identifikation af et "udenlandsk klingende navn" som den udløsende faktor. Hvis klager var "Peter Hansen", ville han have fået en anden og mere positiv behandling end den han fik, fordi han har et udenlandsk klingende navn. Der er tale om direkte forskelsbehandling på grund af etnisk oprindelse i strid med loven. Den negative behandling består i første omgang i opslag i "udlændingeportalen". Angiveligt fremgik det her ikke, at klager var blevet dansk statsborger. Det skulle angiveligt være årsagen til fejlen. Direkte forskelsbehandling vil altid være i strid med loven. Det kan derfor ikke retfærdiggøres med "systemfejl", at klager er blevet diskrimineret. Der må også stilles spørgsmålstegn ved, om den pågældende sagsbehandler har tjekket noget som helst inden kontakten til Udlændingeservice. Klager skal sandsynliggøre, at han er blevet diskrimineret, hvilket han allerede har gjort. Herefter er det op til modparten, at modbevise dette. Det må således som minimum kunne kræves, at indklagede fremviser en datalog, hvoraf det fremgår, at der er blevet søgt på klager i udlændingeportalen, inden der blev ringet til Udlændingeservice. Selv hvis indklagede skulle være i stand til at bevise, at 1) der er søgt i udlændingeportalen, 2) at der ikke var oplysninger om statsborgerskab, og 3) at man først derefter kontaktede Udlændingeservice, så vil diskriminationsforbuddet fortsat være overtrådt, idet der er tale om direkte forskelsbehandling. Vedrørende udmåling af godtgørelse, er der tale om en alvorlig form for forskelsbehandling. Der var både tale om at nægte klager adgang til offentlig hjælp og at der var igangsat en proces, der sigtede på at fratage klager alle rettigheder i samfundet som adgangen til lægehjælp, tage lønnet beskæftigelse, låne bøger 2

3 på biblioteket og ultimativt udvisning af landet, hvis han ikke kunne opnå "dispensation for bortfald af opholdstilladelse". Det forhold at fejlen blev rettet kort tid efter var en nødvendighed, men ikke en tilstrækkelig indsats for at genetablere den situation, klager havde krav på som borger i det danske samfund. Han har været udsat for en ydmygelse af særlig grov karakter, som har været angstfremkaldende. Klager har ikke lidt et økonomisk tab, men har måttet lide under en krænkelse, som i sig selv må medføre godtgørelse. På baggrund af praksis i en tilsvarende sag bør godtgørelsen udgøre mindst kroner. De af indklagede omtalte undskyldninger har ikke på noget tidspunkt været oplevet som velmenende, men er tværtimod givet på en meget hånlig måde. Der er derfor ikke tale om, at indklagede "dybt har beklaget" noget som helst. De pågældende undskyldninger kan derfor kun bruges som en konstatering af, at der er tale om en "tilståelsessag" fra deres side. Det er meningsløst, at indklagede henviser til, at de har begået en fejl, der er uden "racistisk begrundelse". Der er ikke noget lovkrav om, at klager skal bevise et racistisk motiv. Det afgørende er således, om der blevet lagt vægt på klagers etniske oprindelse i forbindelse med den diskriminerende handling. Det er tilfældet i den konkrete sag. Det fremgår af indlægget fra indklagede, at der skulle være andre klageprocedurer end at gå til medierne. Indklagede bedes i den forbindelse oplyse, hvor man har oplyst borgerne om klageadgang over diskrimination i forvaltningen? Er der udgivet foldere eller findes der oplysninger på indklagedes hjemmeside? Det fremgår også af sagens oplysninger, at klager i forbindelse med den efterfølgende sagsbehandling i Jobcenteret var udsat for, at den pågældende medarbejder stillede en række spørgsmål vedrørende klagers etniske oprindelse. Dette forhold var uden relevans for klagers jobpotentiale. Der er tale om en overtrædelse af lovens bestemmelse om forbud mod repressalier, idet klageren blev udsat for ufordelagtig behandling i forlængelse af en iværksat klage over behandlingen i juli Det må være op til indklagede at modbevise, at der er sket en overtrædelse af lovens forbud mod repressalier, idet indklagede i deres skrivelse af 14. september 2009 erkender, at der også i Jobcenteret er sket en fejl. Argumentet med at medarbejderen i Jobcenteret har vist "interesse" for borgeren viser igen, at loven er overtrådt. Det er ikke tilladt at indhente eller gøre brug af oplysninger om borgerens etniske oprindelse, uanset hvor stor interesse man måtte have herfor. Det er klagers opfattelse, at forløbet skete som en form for afstraffelse af klager som følge af hans klage over den ovennævnte behandling i en anden del af kommunen. Da indklagede ikke afviser, at der er tale om repressalier, må nævnet lægge til grund, at der er sket en selvstændig overtrædelse af forbuddet herimod. Dette forhold udgør en selvstændig overtrædelse af loven, og der bør derfor også i dette tilfælde ske udmåling af en tortgodtgørelse, der ikke bør være mindre end godtgørelsen for det første forhold. Sekretariatet har til brug for sagens behandling indhentet indklagedes journaloplysninger i forbindelse med den afsluttende sagsbehandling. Klager er forundret over dette, da de mener, at der må være tale om en "tilståelsessag", hvor indklagede i medierne har erkendt, at man reagerede på klagers fremmedklingende navn, og herefter udsatte ham for en behandling som ingen anden dansker ville være blevet udsat for. Det er derfor uforståeligt, at nævnet ikke på det foreliggende grundlag har kunnet træffe afgørelse i sagen. Indklagede gør gældende, at de har begået en administrativ fejl, der nu er rettet. Der er derfor ikke belæg for at udmåle godtgørelse til klager. Indklagede oplyser, at der ikke er tvivl om, at klager følte sig udsat for forskelsbehandling, idet den ansatte medarbejder først afslog at yde klager hjælp under henvisning til, at han ikke opfyldte opholdsbestem 3

4 melserne - og hun henviste ham til Udlændingeservice. Indklagede vil ikke afvise, at klager har fremvist sit danske pas. Det har ikke været overfor den pågældende rådgiver, idet rådgiveren har behandlet sagen administrativt uden at have klager personligt overfor sig. Da indklagede via klagers henvendelse til de lokale medier blev gjort opmærksom på fejlen, blev den rettet og korrekt hjælp udmålt. Der har ikke været udvist kritisk holdning til klagers kontakt til medierne. Klager fik en oprigtig undskyldning, og indklagede beklagede dybt det passerede. På forespørgsel om, hvordan sådan en fejl kunne ske, svarede indklagede, at rådgiver måske var blevet optaget af det udenlandsk klingende navn og derfor havde afsøgt Udlændingeportalen og set, at opholdstilladelsen skulle fornyes. Det fremgik ikke, at klager var blevet dansk statsborger. Det er ikke en undskyldning for fejlen, men en forklaring. Indklagedes organisatoriske opdeling har i denne sag også givet anledning til yderligere frustration hos klager, idet han desværre fik en forkert besked, da han henvendte sig hos sin rådgiver i Jobcenteret. Denne rådgiver havde overset, at der var kommet en ny besked fra Socialcenteret om, at klager var berettiget til starthjælp. Klageren valgte at gå til medierne med sagen. Lederen for den pågældende afdeling var ikke blev kontaktet. Havde klager i stedet valgt at kontakte indklagede, ville fejlen være blevet rettet ad denne kanal. Det er heller ikke korrekt, at sagsbehandleren skulle have igangsat en proces, der sigtede på at fratage klageren alle hans rettigheder i det danske samfund. Sagsbehandleren havde henvist klager til at få afsøgt sit opholdsgrundlag, hvorefter hun ville afklare berettigelsen. Da fejlen blev opdaget, og det var klart, at klager var dansk statsborger, blev fejlen straks rettet, og indklagede udmålte den ydelse, klageren var berettiget til. Indklagede har begået en fejl og har talrige gange beklaget fejlen omkring afslaget på kontanthjælp. Fejlen har dog ikke nogen racistisk baggrund. Omkring samtalen med en medarbejder i Jobcenteret, hvor der bliver talt om klagers etniske oprindelse, er det indklagedes opfattelse, at denne samtale også kan tolkes som almindelig interesse for borgeren. Ligebehandlingsnævnets bemærkninger og konklusion Det fremgår af lov om etnisk ligebehandling, at det er forbudt at forskelsbehandle på grund af race og etnicitet for al offentlig og privat virksomhed for så vidt angår social beskyttelse, herunder social sikring og sociale goder. Ingen må udsætte en anden person for direkte eller indirekte forskelsbehandling på grund af vedkommendes eller en tredjemands race eller etniske oprindelse. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af race eller etnisk oprindelse behandles ringere, end en anden bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Hvis en person, der føler sig krænket efter denne bestemmelse, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der udøves direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket. Nævnet lægger til grund, at klager har været dansk statsborger siden 2002, og at han derved opfyldte betingelserne for at få starthjælp. Indklagedes afslag var således uberettiget og skyldtes fejl, der ifølge indklagedes egne oplysninger opstod på grund af klagers udenlandsk klingende navn. Det var derfor fejlagtigt at indhente oplysninger om klagers opholdsgrundlag i Danmark via Udlændingeservice. Nævnet finder på denne baggrund, at indklagede har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at indklagede ved at meddele afslag på kontanthjælp har udøvet direkte forskelsbehandling. 4

5 Nævnet finder ikke, at indklagede har henvist til forhold, der kan indebære, at princippet om ligebehandling ikke er blevet tilsidesat. Nævnet har ved vurderingen lagt vægt på, at indklagede ikke har redegjort for hvilke procedurer indklagede benytter for at undgå denne type fejl - der typisk vil ramme personer af anden etnisk oprindelse end dansk. Klager får derfor medhold i sin klage. Ligebehandlingsnævnet finder derimod ikke, at klageren har påvist faktiske omstændigheder, der giver anledning til at formode, at klageren i forbindelse med samtalen med jobkonsulenten den 4. august 2009 var udsat for repressalier. Godtgørelse Klager tilkendes en godtgørelse på kroner. Beløbet betales inden 14 dage med procesrente fra 4. august 2009, hvor sagen blev indbragt for Ligebehandlingsnævnet. Der er ved udmålingen taget hensyn til det forhold, at indklagede berigtigede fejlen hurtigst muligt efter at den var blevet konstateret, samt beklagede fejlen over for klager. < > 5