VUC Storstrøm. Balance pr. 30. september AKTIVER

Transkript

1

2 VUC Storstrøm Balance pr. 30. september AKTIVER Grunde/arealer Bygninger Nybyggeri - Næstved Undervisningsudstyr Transportmateriel Andet udstyr og inventar - Materielle anlægsaktiver Deposita Materielle anlægsaktiver Anlægsaktiver Debitorer Andre tilgodehavender Mellemregning med Undervisningsministerie Forudbetalt omkostninger Periodeafgrænsningsposter Likvide beholdninger Materielle anlægsaktiver AKTIVER PASSIVER Egenkapital pr Frie egenkapital Periodens resultat Egenkapital Hensættelser Prioritetsgæld Langfristet gæld Skyldig løn Feriepengeforpligtelser * Kreditorer * Mellemregning med Undervisningsministerie * Anden kortfristet gæld Periodeafgrænsningsposter * Kortfristet gæld Gældsforpligtelser PASSIVER

3 .

4 Regnskab pr. 30. september 2017 (ver 02 pr. 1. december) Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Note Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget 4. kvartal Rest % Ankerbudget Estimat NYT Årsestimat Afvigelse Statstilskud ,8% ,8% Deltagerbetaling og andre indtægter ,7% ,6% Omsætning ,9% ,5% Undervisningens gennemførelse ,7% ,4% Markedsføring ,2% ,0% Ledelse og administration ,7% ,1% Bygningsdrift ,4% ,1% Aktiviteter med særlige tilskud ,8% ,6% Driftsomkostning ,2% ,3% Driftsresultat før finansiellse og ekstraord. poster ,5% Finansielle indtægter Finansielle omkostninger ,6% ,3% Finansielle poster ,6% ,3% Årets resultat ,5% Estimat NYT AKTIVITETSUDVIKLING: Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget 4. kvartal Ankerbudget Årsestimat Afvigelse GSK 4,3 4,0 0,3-0,0 0,0% 4,0 4,0 4,3 0,3 HF2 172,1 174,1-2,0-1,1% 61,4 26,3% 265,1 244,7 233,5-11,2 Hfe 644,9 648,6-3,7-0,6% 10,3 1,6% 565,0 653,6 655,2 1,6 AVU 753,5 818,0-64,5-7,9% 89,0 10,6% 938,0 857,0 842,5-14,5 FVU 44,1 43,0 1,1 2,6% 12,0 21,4% 57,0 52,0 56,1 4,1 OBU 3,3 5,3-2,0-37,7% 1,8 35,3% 15,0 7,3 5,1-2,2 IDV 0,0-0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andet 5,2 6,6-1,4-21,2% 0,0 0,0% 6,0 6,6 5,2-1,4 I ALT 1.627, ,6-72,2-4,2% 174,5 9,7% 1.850, , ,9-23,3 Løn og lønafhængige omkostninger ,4% ,8% Afskrivning ,2% ,7% Øvrige omkostninger ,8% ,4% Driftsomkostninger ,2% ,3% Side 1 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr september 2017 pr. 5.dec IVP/-

5 Regnskab pr. 30. september 2017 (ver 02 pr. 1. december) Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Noter Estimat NYT Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget 4. kvartal Ankerbudget 1. Statstilskud Årsestimat Afvigelse Undervisningstaxameter ,3% ,9% Fællesudgiftstilskud ,1% ,0% Bygningstaxameter ,5% ,8% Særlige tilskud ,9% ,9% ,8% Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelse incl. Jobcentre og IDV ,5% ,8% Anden ekstern rekvirentbetaling (kantine+veu) ,3% ,7% Andre indtægter (projekter) ,2% ,4% ,7% ,6% Undervisnings gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger ,3% ,0% Afskrivning Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse ,4% ,4% ,7% ,4% Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger ,2% ,3% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende markedsføring ,7% ,2% ,2% ,0% Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger ,4% ,1% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende ledelse og administration ,1% ,3% ,7% ,1% Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger ,6% ,2% Afskrivning ,2% ,7% Øvrige omkostninger vedrørende bygningsdrift ,4% ,3% ,4% ,1% Side 2 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr september 2017 pr. 5.dec IVP/-

6 Regnskab pr. 30. september 2017 (ver 02 pr. 1. december) Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Noter Estimat NYT Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget 4. kvartal Ankerbudget 7. Aktiviteter med særlige tilskud Årsestimat Afvigelse Løn og lønafhængige omkostninger ,1% ,6% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud ,0% ,8% ,8% ,6% Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger 0 Renteomkosninger og finansielle omkostninger ,9% Prioritetsrenter ,4% Kurstab på værdipapirer ,8% Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger ,6% ,3% Side 3 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr september 2017 pr. 5.dec IVP/-

7 Regnskab pr. 30. september 2017 Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Note Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget 4. kvartal Rest % Ankerbudget Estimat NYT Årsestimat Afvigelse Statstilskud ,8% ,0% Deltagerbetaling og andre indtægter ,7% ,9% Omsætning ,9% ,7% Undervisningens gennemførelse ,7% ,7% Markedsføring ,2% ,0% Ledelse og administration ,7% ,6% Bygningsdrift ,4% ,1% Aktiviteter med særlige tilskud ,8% ,9% Driftsomkostning ,2% ,7% Driftsresultat før finansiellse og ekstraord. poster ,5% Finansielle indtægter Finansielle omkostninger ,6% ,3% Finansielle poster ,6% ,3% Årets resultat ,5% Estimat NYT AKTIVITETSUDVIKLING: Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget 4. kvartal Ankerbudget Årsestimat Afvigelse GSK 4,3 4,0 0,3-0,0 0,0% 4,0 4,0 4,3 0,3 HF2 172,1 174,1-2,0-1,1% 61,4 26,3% 265,1 244,7 233,5-11,2 Hfe 644,9 648,6-3,7-0,6% 10,3 1,6% 565,0 653,6 655,2 1,6 AVU 753,5 818,0-64,5-7,9% 89,0 10,6% 938,0 857,0 842,5-14,5 FVU 44,1 43,0 1,1 2,6% 12,0 21,4% 57,0 52,0 56,1 4,1 OBU 3,3 5,3-2,0-37,7% 1,8 35,3% 15,0 7,3 5,1-2,2 IDV 0,0-0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andet 5,2 6,6-1,4-21,2% 0,0 0,0% 6,0 6,6 5,2-1,4 I ALT 1.627, ,6-72,2-4,2% 174,5 9,7% 1.850, , ,9-23,3 Løn og lønafhængige omkostninger ,4% ,8% Afskrivning ,2% ,7% Øvrige omkostninger ,8% ,3% Driftsomkostninger ,2% ,7% Side 4 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr september 2017 IVP/-

8 Regnskab pr. 30. september 2017 Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Noter Estimat NYT Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget 4. kvartal Ankerbudget 1. Statstilskud Årsestimat Afvigelse Undervisningstaxameter ,3% ,9% Fællesudgiftstilskud ,1% ,0% Bygningstaxameter ,5% ,8% Særlige tilskud ,3% ,9% ,0% Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelse incl. Jobcentre og IDV ,5% ,0% Anden ekstern rekvirentbetaling (kantine+veu) ,3% ,7% Andre indtægter (projekter) ,2% ,6% ,7% ,9% Undervisnings gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger ,3% ,4% Afskrivning Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse ,4% ,1% ,7% ,7% Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger ,2% ,3% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende markedsføring ,7% ,2% ,2% ,0% Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger ,4% ,8% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende ledelse og administration ,1% ,3% ,7% ,6% Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger ,6% ,2% Afskrivning ,2% ,7% Øvrige omkostninger vedrørende bygningsdrift ,4% ,3% ,4% ,1% Side 5 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr september 2017 IVP/-

9 Regnskab pr. 30. september 2017 Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Noter Estimat NYT Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget 4. kvartal Ankerbudget 7. Aktiviteter med særlige tilskud Årsestimat Afvigelse Løn og lønafhængige omkostninger ,1% ,8% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud ,0% ,6% ,8% ,9% Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger 0 Renteomkosninger og finansielle omkostninger ,9% Prioritetsrenter ,4% Kurstab på værdipapirer ,8% Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger ,6% ,3% Side 6 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr september 2017 IVP/-

10 Regnskab pr. 30. juni 2017 Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Note Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget kvartal Rest % Ankerbudget Estimat NYT Årsestimat Afvigelse Statstilskud ,7% ,1% Deltagerbetaling og andre indtægter ,8% ,7% Omsætning ,2% ,6% Undervisningens gennemførelse ,4% ,2% Markedsføring ,8% ,8% Ledelse og administration ,8% ,6% Bygningsdrift ,0% ,8% Aktiviteter med særlige tilskud ,2% ,9% Driftsomkostning ,5% ,1% Driftsresultat før finansiellse og ekstraord. poster ,5% Finansielle indtægter Finansielle omkostninger ,6% ,9% Finansielle poster ,6% ,9% Årets resultat ,4% Budget Estimat NYT AKTIVITETSUDVIKLING: Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % kvartal Ankerbudget Årsestimat Afvigelse GSK 0,0 0,0 0,0-4,0 100,0% 4,0 4,0 4,0 0,0 HF2 132,2 142,7-10,5-7,4% 112,5 46,0% 265,1 265,1 244,7-20,4 Hfe 329,1 274,5 54,6 19,9% 324,5 49,6% 565,0 565,0 653,6 88,6 AVU 457,9 488,0-30,1-6,2% 399,1 46,6% 938,0 938,0 857,0-81,0 FVU 26,0 28,5-2,5-8,8% 26,0 50,0% 57,0 57,0 52,0-5,0 OBU 3,3 7,5-4,2-56,0% 4,0 54,8% 15,0 15,0 7,3-7,7 IDV 0,0-0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 Andet 3,6 3,0 0,6 20,0% 3,0 45,5% 6,0 6,0 6,6 0,6 I ALT 952,1 944,2 7,9 0,8% 873,1 47,8% 1.850, , ,2-24,9 Løn og lønafhængige omkostninger ,4% ,9% Afskrivning ,4% ,8% Øvrige omkostninger ,2% ,6% Driftsomkostninger ,5% ,1% Side 7 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr juni 2017 IVP/-

11 Regnskab pr. 30. juni 2017 Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Noter Budget Estimat NYT Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Ankerbudget 1. Statstilskud kvartal Årsestimat Afvigelse Undervisningstaxameter ,3% ,4% Fællesudgiftstilskud ,4% ,6% Bygningstaxameter ,3% ,6% Særlige tilskud ,3% ,6% ,1% Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelse incl. Jobcentre og IDV ,2% ,6% Anden ekstern rekvirentbetaling (kantine+veu) ,4% ,8% Andre indtægter (projekter) ,6% ,2% ,8% ,7% Undervisnings gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger ,3% ,2% Afskrivning Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse ,2% ,2% ,4% ,2% Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger ,8% ,0% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende markedsføring ,1% ,7% ,8% ,8% Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger ,9% ,0% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende ledelse og administration ,6% ,0% ,8% ,6% Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger ,9% ,3% Afskrivning ,4% ,8% Øvrige omkostninger vedrørende bygningsdrift ,4% ,2% ,0% ,8% Side 8 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr juni 2017 IVP/-

12 Regnskab pr. 30. juni 2017 Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Noter Budget NYT Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % AnkerbudgetEstimat Aktiviteter med særlige tilskud kvartal Årsestimat Afvigelse Løn og lønafhængige omkostninger ,4% ,4% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud ,1% ,7% ,2% ,9% Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger 0 Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger ,6% ,9% Side 9 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr juni 2017 IVP/-

13 Regnskab pr. 31. marts 2017 Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Note Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget kvartal Rest % Ankerbudget A n NYT Årsestimat Afvigelse Statstilskud ,2% ,0% Deltagerbetaling og andre indtægter ,2% ,9% Omsætning ,6% ,7% Undervisningens gennemførelse ,9% ,0% Markedsføring ,1% ,6% Ledelse og administration ,5% ,8% Bygningsdrift ,3% ,8% Aktiviteter med særlige tilskud ,7% ,8% Driftsomkostning ,6% ,4% Driftsresultat før finansiellse og ekstraord. poster ,5% Finansielle indtægter Finansielle omkostninger ,4% ,3% Finansielle poster ,4% ,3% Årets resultat ,5% AKTIVITETSUDVIKLING: Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Budget kvartal Ankerbudget A n NYT Årsestimat Afvigelse GSK 0,0 0,0 0,0-4,0 100,0% 4,0 4,0 0,0 HF2 132,2 142,7-10,5-7,4% 132,9 50,1% 265,1 265,1 0,0 Hfe 326,5 273,0 53,5 19,6% 238,5 42,2% 565,0 565,0 0,0 AVU 383,7 425,0-41,3-9,7% 554,3 59,1% 938,0 938,0 0,0 FVU 21,2 22,0-0,8-3,6% 35,8 62,8% 57,0 57,0 0,0 OBU 0,4 4,0-3,6-90,0% 14,6 97,3% 15,0 15,0 0,0 IDV 0,0 0,0 0,0-0,0 0,0 0,0 0,0 Andet 3,5 3,0 0,5 16,7% 2,5 41,7% 6,0 6,0 0,0 I ALT 867,5 869,7-2,2-0,3% 982,6 53,1% 1.850, ,1 0,0 Løn og lønafhængige omkostninger ,8% ,5% Afskrivning ,0% ,1% Øvrige omkostninger ,3% ,1% Driftsomkostninger ,6% ,4% Side 10 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr marts 2017 IVP/-

14 Regnskab pr. 31. marts 2017 Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Noter A Budget Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % Ankerbudgetn Afvigelse 1. Statstilskud kvartal NYT Årsestimat k Undervisningstaxameter ,2% ,0% Fællesudgiftstilskud ,3% ,2% Bygningstaxameter ,1% ,9% Særlige tilskud ,3% ,1% ,0% Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelse incl. Jobcentre og IDV ,3% ,6% Anden ekstern rekvirentbetaling (kantine+veu) ,9% ,9% Andre indtægter (projekter) ,0% ,1% ,2% ,9% Undervisnings gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger ,5% ,1% Afskrivning Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse ,4% ,7% ,9% ,0% Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger ,4% ,5% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende markedsføring ,0% ,2% ,1% ,6% Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger ,8% ,5% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende ledelse og administration ,2% ,2% ,5% ,8% Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger ,3% ,2% Afskrivning ,0% ,1% Øvrige omkostninger vedrørende bygningsdrift ,9% ,9% ,3% ,8% Side 11 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr marts 2017 IVP/-

15 Regnskab pr. 31. marts 2017 Resultatopgørelse pr ÅRET 2017 Noter Budget Forbrug Budget Afvigelse Afvig. % 7. Aktiviteter med særlige tilskud kvartal Ankerbudget NYT Årsestimat Afvigelse Løn og lønafhængige omkostninger ,9% ,6% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud ,4% ,0% ,7% ,8% Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger 0 Renteomkostninger og andre finansielle omkostninger ,4% ,3% Side 12 \\fs2itc.kontor.vucstam\oekonomi\vucstam\01-00 Budget\Budget 2017\3. kvartal\bestyrelse\bilag sag 1a - Resultatopgørelse pr marts 2017 IVP/-

16 Bilag sag 1b Bestyrelsesmødet den 20. december Budget 2018 VUC Storstrøm Bestyrelsesbudget Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

17 Indhold 1 INDLEDNING FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I VUC STORSTRØM FORVENTNINGER TIL UDVIKLINGEN I STATENS BEVILLINGER VUC STORSTRØMS UDVIKLINGSPOTENTIALE BUDGET OVERORDNEDE BUDGETKOMMENTARER SAMLET DRIFTSBUDGET FOR VUC STORSTRØM AKTIVITETSBUDGET DELELEMENTER AF BUDGET Lønninger Omkostninger Studie- og arbejdsmiljø Investeringer Likviditetsbudget Egenkapital Nøgletal UDVIKLING OVER 5 ÅR FREMTIDIGE ØKONOMISKE VILKÅR BUDGETFORUDSÆTNINGER INDTÆGTER LØNNINGER TIMERESSOURCEBUDGETTET FOR UNDERVISNING FORDELING AF ÅRSVÆRK OG BRUTTOLØNNINGER UDVIKLING I ÅRSVÆRK SÆRLIGE INITIATIVER I FINANSIELLE POSTER Renteudgifter INSTITUTIONSBYGNINGER FORMÅL MED OG PRINCIPPER FOR ØKONOMISTYRINGEN PÅ VUC STORSTRØM HOVEDFORMÅL Prognoseopgaven Løbende budgetstyring Lønsomhedsvurderinger DECENTRALISERING DET OVERORDNEDE PRINCIP FOR ØKONOMISTYRING ANSVARSBUDGETTER OG REGNSKABSRAPPORTER Omsætning Afdelingernes omkostninger Fællesomkostninger RESSOURCEBUDGETTET BILAG 1 - NOTER TIL BUDGET BILAG 2 - AKTIVITET PÅ AFDELINGSNIVEAU Side 2 af 37

18 1 Indledning Nærværende budgetmateriale 2018 er udarbejdet med henblik på bestyrelsens behandling på bestyrelsesmødet onsdag den 20. december 2017 og på et aggregeringsniveau, som er vurderet hensigtsmæssigt til formålet. Såfremt man alene ønsker en overordnet vurdering af de forudsætninger, som danner grundlag for budgettet, henvises til selve budgettet i afsnit 3 og budgetforudsætningerne i afsnit 4. Budgettet omhandler de økonomiske konsekvenser ved drift af VUC Storstrøm for perioden 1. januar 31. december Den kommende nye forberedende grunduddannelse (FGU) stiller VUC Storstrøm over for en række udfordringer, som det er nødvendigt, at påbegynde forberedelsen af allerede i 2018: Fremtidig økonomi Fremtidig organisation Fremtidig struktur for VUC Storstrøm Virksomhedsoverdragelse, personale, aktiver/passiver Arbejdet med at etablere FGU og overdrage den del af VUC Storstrøms virksomhed der overtages af den ny FGU-institution vil begynde i 2018, og afspejle sig i budget 2019, hvor der er indregnet en aktivitetsnedgang samt en reduktion af omkostningerne. Budgettet er baseret på institutionens forventede udbud af uddannelser for 2018, fordelt på 5 afdelinger og 1 uddannelsessted. Der foreligger ikke en endelig finanslov, så det endelige takstkatalog er endnu ikke offentliggjort. Derfor er omsætningen er beregnet ud fra taksterne, som de foreligger i finanslovsforslaget for 2018, der er offentliggjort d. 31. august Budgettet er forelagt bestyrelsen til godkendelse den 20. december Budgettet er godkendt på bestyrelsesmøde d. / jf. referat. Side 3 af 37

19 2 Forventninger til udviklingen i VUC Storstrøm 2.1 Forventninger til udviklingen i statens bevillinger. VUC Storstrøms indtjening sker primært i form af statstilskud via aktivitetsafhængige bevillinger. Udviklingen i de aktivitetsafhængige bevillinger fremgår af finanslovens takstkatalog. I skrivende stund er der endnu ikke besluttet en finanslov for VUC Storstrøms budgetforslag 2018 er derfor udarbejdet med baggrund i Regeringens forslag til finanslov for Herunder gennemgås de væsentligste forhold i finanslovsforslaget for Pris- og lønfremskrivning Finanslovsforslaget opererer med en pris/lønfremskrivning på 2,7% i Bygningstakster er opregnet med udgangspunkt i anlægsindekset svarende til 3,4%. Omprioriteringsbidrag På finanslovene for 2016 og 2017 blev VUC-området omfattet af et såkaldt omprioriteringsbidrag på 2% årligt på VUC-området. Finanslov 2018 viderefører omprioriteringsbidraget i 2018 ved takstreduktioner på 2% årligt. Samlet set betyder det, at taksterne reduceres yderligere med 2% i 2018, knap 4% i 2019, knap 6% i 2020 og knap 8% i Både takster og grundtilskud er omfattet af omprioriteringsbidraget. Barselsfond De hidtidige takstreduktioner til finansiering af Barselsfonden er tilbageført. Det medfører en forhøjelse af undervisningstaksterne til almene voksenuddannelser på 0,6% og til almengymnasiale uddannelser på 0,5%. Fremover vil bidrag til Barselsfonden blive opkrævet direkte fra institutionerne. Bidragssatsen vil være kr. 201,- pr. måned pr. årsværk. Statens indkøbsprogram Finanslovsforslaget for 2018 er omfattet af 11. fase af Statens Indkøbsprogram, der muliggør en række effektiviseringer af selvejende institutioners indkøb. Der er derfor indregnet et effektiviseringspotentiale på fællesudgiftstaksterne for almene voksenuddannelser på 0,7% og på almengymnasiale uddannelser på 1,1%. Opjustering af deltagerbetaling på hf-enkeltfag Den almindelige deltagerbetaling for hf-enkeltfag opjusteres fra kr. pr. kursist pr. fag til kr. pr. kursist pr. fag. VUC Storstrøms øgede indtægt fra deltagerbetaling modsvares af en reduktion af undervisningstaxameteret for hf-enkeltfag på 1,3% i Afskaffelse af censorrejser Til mundtlig censur på almengymnasiale uddannelser beskikkes censorer ud fra fire zoner, der repræsenterer forskellige rejselængder. De længste rejser, der indebærer en rejsetid på op til 16 timer t/r, afskaffes. Det medfører en reduktion på undervisningstaksterne på de almengymnasiale uddannelser på i alt 0,2% i 2018 og frem. Investeringsrammer Fra 1. januar 2018 indføres investeringsrammer for de statsligt selvejende institutioner. Hermed omfattes selvejeområdet af rammer for investeringsudgifter i lighed med kommuner, regioner, forsvaret, transportområdet og andre større offentlige områder med henblik på tværgående prioritering af offentlige investeringer. Investeringsrammerne indebærer, at der på finansloven fastsættes et samlet årligt investeringsniveau for følgende statsfinansierede selvejende uddannelsesinstitutioner: offentlige gymnasier, erhvervsskoler, VUC er, universiteter, professionshøjskoler, erhvervsakademier, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Designskolen Kolding og de maritime uddannelsesinstitutioner. Med finanslovsforslaget bemyndiges undervisningsministeren til i 2018 at tilpasse, udskyde eller standse investeringer, såfremt de budgetterede investeringer for de statsfinansierede institutioner under ét overstiger den samlede ramme. Undervisningsministeren kan således kræve institutionernes investeringsbudgetter i 2018 genåbnet med henblik på at nedbringe de planlagte investeringsudgifter. Regeringen forslår, at rammeniveauet fastsættes til 1,4 mia. kr. årligt i årene Side 4 af 37

20 Tillægstaxameter for virksomhedsrettet ordblindeundervisning (OBU) Taxameteret til ordblindeundervisning (OBU) blev i sin tid udregnet med baggrund i et deltagertal på 2,5 deltagere pr. hold. Det realiserede deltagertal udgør i gennemsnit 4,5 deltagere. På VUC Storstrøm udgør deltagertallet ca. 4 deltagere pr. hold. Tilskuddet til ordblindeundervisning blev tilpasset fra 1. januar 2017 og frem ud fra et forventet deltagertal på 4,5 deltagere i gennemsnit pr. hold. Det medførte en reduktion i undervisningstaxameteret på 32,3% fra 1. januar Ultimo 2017 blev der indført et tillægstaxameter for virksomhedsrettet OBU. I 2018 er tillægstaksten for virksomhedsrettet OBU fastsat til kr ,- pr. årselev. Tillægstaxameteret finansieres ved en generel nedjustering af undervisningstaxameteret for OBU. I 2018 reduceres undervisningstaxameteret for OBU derfor med 3,1%. Ændring af opgørelsestidspunktet for det fleksible klasseloft Tælledagen på første semester af de 2-årige hf-klasser blev i 2017 flyttet fra den 20. undervisningsdag til den 60. undervisningsdag. Ændringen af tælledagen videreføres i Som konsekvens af ændringen af tælledagen ændres opgørelsestidspunktet for det fleksible klasseloft til den 60. undervisningsdag. Ændringen i opgørelsestidspunktet for det fleksible klasseloft medfører at undervisningstaxameteret til hf2 nedsættes med 0,4% i 2018 og 2019 og 0,5% i 2020 og frem. Udvidede fagpakker på hf Hf-reformen indførte udvidede fagpakker med et forhøjet timetal fra 2018 og frem. Det medfører en forhøjelse af undervisningstaxameteret på hf2 på 0,8% i 2018, 1,7% i 2019 og 1,8% i 2020 og frem. Udskydelse af genberegning af socialt taxameter Finanslovsforslaget for 2018 udskyder genberegning af modellen for socialt taxameter til finansloven for I 2018 vil VUC Storstrøm således modtage socialt taxameter på baggrund af den beregning af andele af frafaldstruede elever, som ligger til grund for udmøntningen af socialt taxameter. Dispositionsbegrænsning Regeringen har de seneste år benyttet sig af budgetlovens muligheder for i løbet af budgetåret at indføre en dispositionsbegrænsning. Dispositionsbegrænsningen kan typisk variere mellem 0,25% og 1,0%. Ved en dispositionsbegrænsning på 1% vil VUC Storstrøm få et indtægtstab i 2018 på , VUC Storstrøms udviklingspotentiale VUC Storstrøms fokusområder og deraf følgende muligheder for ændringer i indtjeningsgrundlaget. VUC Storstrøm er de kommende år udfordret på en række centrale områder: Trepartsaftalen mellem arbejdsmarkedets parter og Regeringen åbner nye muligheder for VUC Storstrøm på voksen- og efteruddannelsesområdet (VEU). Den kommende forberedende grunduddannelse (FGU) medfører en betydelig aktivitetsnedgang på OBU, FVU og AVU. De økonomiske udfordringer med fortsat krav om besparelser medfører et betydeligt indtægtstab for VUC Storstrøm i 2018 og fremefter. Hertil kommer, at en række centrale fokusområder fra tidligere år fortsat skal have stor opmærksomhed: Der skal fortsat fokuseres på øget gennemførelse og højere eksamensfrekvens, som vigtige redskaber til at opnå målet indgår bl.a.: o Øget fokus på evaluering og feedback til de studerende. o Styrket lærersamarbejde i professionelle læringsfællesskaber. o Anvendelsesorientering og innovation skal være gennemgående elementer/emner i uddannelserne. o Karriereafklaring for vores studerende skal udvikles. Samarbejdet med professionshøjskolen Absalon skal udvikles. Samarbejdet med erhvervsakademiuddannelserne er styrket betydeligt i 2017, denne udvikling skal fortsættes, så hf på VUC Storstrøm bliver adgangsvej til en akademiuddannelse. Samarbejdet med erhvervsuddannelserne udvikles, så VUC Storstrøm leverer flere og dygtigere studerende til erhvervsuddannelserne. Løbende udvikling af VUC Storstrøms fysiske og psykiske studiemiljø. Øget anvendelse af ny teknologis muligheder i undervisningen. Øget forventning om at inddrage internationalisering i uddannelserne. Side 5 af 37

21 Listen illustrerer de mange spændende opgaver, der ligger foran VUC Storstrøm. I det følgende gennemgås fokusområderne mere detaljeret. Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse (VEU) for Regeringen og arbejdsmarkedets parter har indgået en ny trepartsaftale. Aftalen indebærer bl.a., at det eksisterende tilbud for Forberedende Voksenundervisning (FVU) udvides med fagene FVU-digital og FVU-engelsk, der udbydes som virksomhedsrettede forløb og målrettes ansatte, der har behov for styrkede basale færdigheder inden for IT og engelsk i relation til deres jobfunktion. Der skabes klare retningslinjer for gennemførelse af fællesscreeninger på virksomheder i forhold til FVU. Der etableres en opsøgende indsats, der er målrettet udfordringen på det danske arbejdsmarked med udbredt mangel på almene kompetencer hos en del af lønmodtagerne og kommende mangel på kvalificeret arbejdskraft. Til denne opgave er afsat centrale midler på kr ,- pr. år i en fireårig periode. En række centrale politiske dagsordener er væsentlige for den fremtidige indsats inden for voksen og efteruddannelse (VEU). Flere danskere skal blive længere på arbejdsmarkedet. Flere danskere skal have et højere kompetenceniveau. Flere danskere vil opleve forskellige karriereforløb i gennem tilværelsen. VEU skal bidrage til at sikre match mellem udbud og efterspørgsel af arbejdskraft. Forventninger om øget kvalitet i den offentlige sektor for de samme midler. Ønske om vækst i hele Danmark - med et særligt perspektiv på udkantsområder. Bedre og mere målrettet integrationsindsats. Voksen- og efteruddannelsesindsatsen skal ses i flere perspektiver. I samfundsperspektivet er det VEU-indsatsens opgave at skabe værdi i form af øget mobilitet i arbejdsstyrken og forebyggelse af flaskehalsproblematikker. VEU-indsatsen bidrager til at borgere, der af personlige eller helbredsmæssige årsager eller fordi erhvervsstrukturen ændres ikke kan finde beskæftigelse inden for deres hidtidige jobfelt, kompetenceudvikles til at kunne bestride nye jobmuligheder. VEU-indsatsen bidrager ligeledes til, at borgerne kan agere på et mere globaliseret og foranderligt arbejdsmarked. I virksomhedsperspektivet bidrager VEU-indsatsen til, at medarbejderne er opkvalificerede til at løse stadigt mere komplekse arbejdsfunktioner. Medarbejdernes oplevelse af at have overblik og kunne levere en tilfredsstillende opgaveløsning bidrager til at højne jobtilfredsheden og dermed at højne produktiviteten. VEU-indsatsen bidrager til at øge virksomhedernes konkurrenceevne og indtjening, og vil være et konkurrenceparameter i kampen om den rette arbejdskraft. I individperspektivet bidrager VEU-indsatsen til øget jobtilfredshed, øget sikkerhed for beskæftigelse og arbejdsmarkedstilknytning samt mulighed for højere indtjening og større personlig succes. VEU-indsatsen skal bidrage til at Sikre basale færdigheder for ufaglærte og faglærte, så de har tilstrækkelige grundkompetencer inden for f.eks. dansk, matematik og sprog til videre uddannelse. Ajourføre arbejdsstyrkens kompetencer, så de matcher aktuelle kompetencekrav inden for kendte og nye jobområder. Herunder hurtig og målrettet vedligeholdelse af kompetencer i takt med f.eks. ny teknologi, nye certifikatkrav og nye måder at organisere arbejdet på. Det drejer sig både om specialiserede og brede kompetencer. Omskole den del af arbejdsstyrken, hvis job forsvinder eller ændrer så markant jobindhold, at der reelt er tale om et jobskifte. Formålet er således at afhjælpe omstillingsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov på kortere og længere sigt. Kompetenceløfte den voksne, så borgeren opnår eller videreudvikler såvel erhvervskompetence som personlig kompetence i form af et formelt kompetenceløft ved at gennemføre grunduddannelse eller videregående uddannelse, f.eks. at gå fra ufaglært til faglært eller fra faglært til videregående niveau. Side 6 af 37

22 VUC Storstrøm vil i 2018 sætte et stærkt øget fokus på VEU-indsatsen bl.a. ved at Videreudvikle konceptet Global Company Training (GCT) som en fleksibel uddannelsestilrettelæggelse til små og mellem store virksomheder. Det betyder, at der skal arbejdes på udvikling af uddannelseskoncepter, der kobler almene nøglekompetencer med AMU tilrettelæggelser i en GCT tilrettelæggelse. Udvikle faglige efteruddannelseskurser og relevante AVU og hfe forløb til samlede pakketilbud gerne i samarbejde med andre relevante uddannelsesinstitutioner. Afsøge mulighederne for at indgå i forpligtende samarbejder om udvikling og udbud af VEUuddannelsesaktiviteter i samarbejde med Jobcentre, erhvervsskoler og andre VUC-centre. Opsøge nye markeder og brancher. Styrke den virksomhedsopsøgende indsats. Etablere et lederudviklingsprojekt med fokus på coaching af medarbejdere i innovative processer. Projektet skal have særligt fokus på større omstillinger og udviklingsprojekter. Iværksætte kompetenceudvikling for lærere, der skal kunne undervise på virksomhedsrettede uddannelsesforløb. Regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre har den 13. oktober indgået forlig om aftale om bedre veje til uddannelse og job. Forliget indebærer, at der etableres en ny forberedende uddannelse til unge under 25 år, der har brug for forudgående faglig eller personlig opkvalificering for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse eller komme i beskæftigelse. Uddannelsen får navnet Forberedende Grunduddannelse (FGU). For målgruppen erstatter FGU: De nuværende produktionsskoletilbud, Kombineret ungdomsuddannelse (KUU) Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Almen voksenuddannelse (AVU), Ordblindeundervisning for voksne (OBU) og Forberedende voksenundervisning (FVU). Alle ovenstående uddannelser integreres i den ny FGU. Formål FGU skal give de unge kundskaber, færdigheder, afklaring og motivation til at gennemføre en ungdomsuddannelse eller opnå ufaglært beskæftigelse. FGU skal styrke deltagernes personlige og sociale kompetencer og demokratisk dannelse. FGU skal primært forberede de unge til en erhvervsuddannelse; men skal også give undervisning, der kan kvalificere til optagelse på hf og andre gymnasiale uddannelser. Målgruppe FGU henvender sig til unge under 25 år uden en ungdomsuddannelse. FGU er et tilbud for unge, der har behov for afklaring om deres fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesvej. Opbygning FGU består af tre spor Almen grunduddannelse undervisning i almene fag tilrettelagt på en praksisrettet måde og henvendt til unge, der ønsker at kvalificere sig til en erhvervsuddannelse eller hf. Produktionsgrunduddannelse værkstedsundervisning med 1/3 teori henvendt til unge med en praktisk læringstilgang med en erhvervsuddannelse eller ufaglært beskæftigelse som mål. Erhvervsgrunduddannelse aftalebaseret praktik henvendt til unge, der ønsker beskæftigelse og evt. fortsætte i en erhvervsuddannelse. Proces for institutionsdannelsen. Oktober 2017 er indgået politisk aftale om FGU. Januar 2018 opstart af lokale processer for institutionsdannelse (4 måneders varighed) Forår 2018 lovforslag om FGU vedtages Efterår 2018 afklaring af bygningsmasse mv. Januar 2019 kommunerne opretter de nye FGU-institutioner August 2019 FGU starter. Side 7 af 37

23 VUC Storstrøms uddannelsestilbud for målgruppen ophører således pr. 31. juli 2019, dog med en overgangsperiode for påbegyndte forløb. Virksomhedsoverdragelsesloven sættes i kraft for de ansatte via den kommende FGU-lovgivning. Det betyder, at de ansatte følger opgaven ind i den ny institution. De nye FGU-institutioner vil blive forpligtet til at overtage medarbejdere fra de eksisterende OBU, FVU og AVU-tilbud for målgruppen fra VUC. VUC Storstrøm vil iværksætte en proces, således at overdragelsen sker under betryggende forhold. Etableringen af FGU vil sætte VUC Storstrøms decentrale afdelingsstruktur under pres. FGU vurderes at ville medføre, at ca. halvdelen af VUC Storstrøms nuværende AVU-kursister ikke længere kan følge undervisning på VUC Storstrøm. Det svarer til ca. 25% af VUC Storstrøms samlede uddannelsesaktivitet. Herunder ses, hvor stor en andel AVU-, FVU- og OBU-kursister under 25 år udgjorde i 2016/17 fordelt på afdelinger: Tabel 1 - AVU-, FVU- og OBU-kurister under 25 år i 2016/17 VUC Storstrøm Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg AVU 51% 52% 44% 43% 56% 51% 47% FVU 25% 37% 14% 10% 24% 30% 27% OBU 27% 15% 43% 24% 29% 13% 23% Det fremgår f.eks. at afdelingen i Nakskov vil miste 43% af sine AVU-kursister, 10% af FVU-kursisterne og 24% af ordblindekursisterne. Med virkning fra august 2019 vil VUC Storstrøms AVU-målgruppe bestå af borgere over 24 år, der enten i relation til deres beskæftigelse (VEU) eller i relation til behov for almen opkvalificering i enkelte fag ønsker at følge OBU, FVU eller AVU- undervisning på VUC Storstrøm. VUC Storstrøms målgruppe er overordnet set typisk unge voksne mellem år, og flere af disse kursister har bevæget sig ind på andre spor inden de valgte AVU, hfe eller det 2-årige hf. Da der på trods af alle de politiske intentioner, fortsat er mange unge (også over 24 år) som ikke går den lige vej, vil VUC Storstrøm stadig være en vigtig uddannelsespolitisk brik i bestræbelserne på at sikre en veluddannet arbejdsstyrke. VUC Storstrøms undervisningstilbud skal bidrage til at øge rekrutteringen af studerende til vores uddannelser, samtidig med, at den styrker positionen på uddannelsesområdet i vores dækningsområder for holdundervisning og fastholder et decentralt uddannelsestilbud med nærhed til borgerne. For at tiltrække potentielle kursister skal vi tilbyde attraktive og relevante uddannelser. Med øget fokus på karriereafklaring og brobygningsforløb, er det vores mål at informere de studerende, så de føler sig godt rustede til deres videre uddannelsesvalg på enten erhvervsuddannelser, erhvervsakademiuddannelser, professionsbachelor uddannelser eller på lange videregående uddannelser, som følge af en uddannelse ved VUC Storstrøm. Behovet for folk med mellemlange videregående uddannelser inden for erhvervsrettede uddannelser er stigende - samtidig med, at man uagtet uddannelse også fortløbende skal være i stand til at udvikle kompetencer i nye retninger både fagligt og personligt, da kravene og behovene konstant er under forandring. Forskellige fremskrivninger viser, at størst mangel vil der blive inden for de tekniske samt de natur- og sundhedsvidenskabelige områder. Ud over denne faglighed, skal man også mestre øvrige kompetencer. Vi vil arbejde på at organisere undervisningsformerne i en innovativ og anvendelsesorienteret retning, hvor et flerfagligt samarbejde vil styrke forståelsen mellem teori og praksis. Vi anser det for betydningsfuldt at de studerende inddrages i planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Uddannelserne skal tilrettelægges så undervisningen understøtter og udvikler de studerendes innovative kompetencer således at de studerende øves i at blive aktive producenter. Der vil i stadigt stigende grad være behov for flere og mere fleksible tilrettelæggelser. Primært på grund af stigende efterspørgsel hos vores studerende; men også fordi tilrettelæggelser, der er fleksible i forhold Side 8 af 37

24 til både tid og sted vil være velegnede til at fastholde et decentralt uddannelsestilbud, samtidig med at fleksibiliteten bidrager til at skabe det økonomiske råderum, som Regeringens konstante sparedagsorden stiller krav om. Endelig er det også vurderingen, at flere fleksible tilrettelæggelser kan bidrage til at øge de studerendes muligheder for at gennemføre deres ønskede uddannelse. En række indsatser skal i 2018 bidrage til at opfylde ovenstående, ligesom de skal bidrage til at endnu flere gennemfører deres valg af uddannelse på VUC Storstrøm. I 2018 vil vi således Arbejde på at virtuelt indhold bliver et aktivt element i alle uddannelsestilbud på VUC Storstrøm. VUC Storstrøm udvikler kombinationsformer af ordinær, virtuel og fjernundervisning. VUC Storstrøm udvikler didaktikken og skaber nærvær på distancen primært med henblik på at udvikle undervisningsformer, der gør den studerende til producent og læreren til facilitator og sekundært for at sikre, at VUC Storstrøm kan fastholde et decentralt forankret uddannelsestilbud med nærhed til brugerne. Sætte udvikling af konceptualiserede undervisningsforløb i system. Gennemføre handlinger på hf2 og hfe, der skal prioritere projekt-praktik i forhold til jobperspektiv på videregående uddannelser. Udvikle studiepraksis i læringszoner på afdelingen i Næstved med henblik på implementering i VUC Storstrøms nye bygning. I 2018 opsamles erfaringer fra afdelingen i Næstved, og der udvikles en strategi for overførsel til øvrige afdelinger. Sætte fokus på karriereafklaring, målretning f.eks. gennem besøg fra virksomheder, brancher mv. samt andre uddannelser. Koblingen til erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser er væsentlig og skal fortsat udvikles og forbedres. Sætte fokus på øget samspil mellem teori og praksis. Erfaringer med udvalgte emner fra hfreformen beskrives med henblik på overførsel til andre uddannelser og alle afdelinger. Sætte fokus på øget samspil mellem teori og praksis. Erfaringer med udvalgte emner fra projektet liv og læring beskrives med henblik på overførsel til andre uddannelser og alle afdelinger. Etablere studiegrupper på alle uddannelser, og udvikle lærernes arbejde med at organisere de studerende i studiegrupper. Udvikle og implementere en model for dobbeltlærer/vikar, hvor der i skemalægningen indgår en anden-lærer, som efter behov kan vikariere i anden undervisning Nyt moderne hf Hf er fortsat en almen ungdomsuddannelser: Formålet med uddannelserne omfattet af denne lov er at forberede eleverne til videregående uddannelse, herunder at tilegne sig almendannelse, viden og kompetencer og Eleverne skal gennem uddannelsens faglige og pædagogiske progression udvikle faglig indsigt og studiekompetence. Første år på hf er et fælles forløb med almene fag og uddannelsen tones med fagpakker i ca. 325 timer af de i alt 1700 timer, som hf-uddannelsen planlægges til. Fagpakkerne gennemføres på uddannelsens andet år. Hf-studenten opnår den samme generelle kompetence som hidtil til videregående uddannelse på erhvervsakademierne og professionsuddannelserne. Med en overbygning inden for den to-årige periode eller et ekstra femte semester kan hf-studenten erhverve sig studiekompetence til en lang videregående uddannelse. VUC Storstrøms kapacitet på hf-uddannelsen udgør 9 førsteklasser. VUC Storstrøm har hidtil ikke været i stand til at opfylde kapaciteten, og således har alle hidtidige kvalificerede ansøgere opnået optagelse på VUC Storstrøms to-årige hf-uddannelse. VUC Storstrøm udbyder hf2 i Næstved, Nykøbing F. og Faxe inden for følgende kapacitet Tre spor på den 2-årige hf i Næstved To spor på den 2-årige hf i Nykøbing F. og Et/to spor på den 2-årige hf i Faxe. Den ny moderne hf forventes ikke at føre til øget uddannelsesaktivitet, det vurderes derfor, at den samlede uddannelsesaktivitet på hf2 i 2018 vil være 241,2 årselever. På hfe forventes aktivitetsniveauet at udgøre 657,5 årselever, heri er indregnet en forventet aktivitet inden for fjernundervisning på 241,0 årselever. Side 9 af 37

25 Uddannelsestilbuddet inden for fjernundervisning udvikles og styrkes. I 2016 styrkede VUC Storstrøm fjernundervisningen organisatorisk ved at ansætte en koordinator på fuld tid, og et antal lærere der har fjernundervisning som deres hovedopgave. Rent fysisk blev der etableret et fjernundervisningsmiljø for lærere og koordinator på VUC Storstrøms afdeling i Næstved. Dette vil blive videreført i 2018 og i den kommende nye bygning i Næstved. Fjernundervisning udbydes kun på hf. Aktiviteten i fjernundervisning i 2017 har vist en positiv opadgående udvikling. I 2018 forventes fjernundervisningsaktiviteten at udgøre 241,0 årselever. Den stigende aktivitet medfører, at der er behov for at vurdere organisationen omkring fjernundervisningen. I dag varetages de koordinerende funktioner af en fjernundervisningskoordinator, der er ansat på fuld tid. Der vil være behov for at opnormere den koordinerende funktion med mindst et halvt medarbejderårsværk. Uddannelsestilbuddet inden for ordblindeundervisning udvikles. Undervisning i brug af IT-hjælpemidler i ordblindeundervisningen på smartphones/tablets er indført med stor succes. Undervisningen indgår som en integreret del af ordblindeundervisningen og finansieres derfor via taxameteret. OBU-undervisningen udvikles til at udgøre en studiestøttende funktion for VUC Storstrøms studerende på vores andre uddannelser. OBU-aktiviteten har de senere år vist en nedadgående tendens både på landsplan og på VUC Storstrøm. Det er vurderingen, at VUC Storstrøms tilbud indenfor OBU-undervisning i 2018 vil resultere i en aktivitet svarende til 5,1 årselever. Det er et aktivitetsniveau, der ikke afspejler behovet for OBU-undervisning, så der er ganske givet et udviklingspotentiale på dette område. Kontanthjælpsreformen VUC Storstrøm har siden 2016 haft fokus på et udvidet samarbejde med Jobcentrene om udvikling af sammenhængende uddannelsesforløb for den målgruppe, der befinder sig i gråzonen mellem at være uddannelsesparat og aktivitetsparat. Det har resulteret i en række særlige forløb, der nu gennemføres i Nakskov, Nykøbing F., Næstved, Vordingborg og Møn. En sammenhængende indsats mellem uddannelsesområdet, social- og sundhedsområdet kan være nyttigt i bestræbelserne på at bringe denne målgruppe tilbage på arbejdsmarkedet. Denne indsats vil for langt størstedelens vedkommende være omfattet af den kommende nye FGU-uddannelse, og den vil derfor blive udfaset i løbet af EUD-reformen Erhvervsuddannelsesreformen trådte i kraft med virkning fra 1. august Reformen har medført skærpede optagelseskrav til EUD. VUC Storstrøm indgår i samarbejde med erhvervsskolerne, Jobcentrene og Ungdommens Uddannelsesvejledning om at udvikle og tilrettelægge særlige uddannelsesforløb, der sikrer, at unge voksne der ikke opfylder optagelseskriteriet til EUD, bliver alment opkvalificeret, således at de kan optages og også således, at de bibringes almene kompetencer, der giver dem en reel mulighed for at gennemføre deres ønskede erhvervsuddannelse. Erfaringerne fra de hidtil gennemførte forløb er blandede. Tilgangen til forløbene er for så vidt udmærket; men det er ikke altid lige let at få deltagerne videre i et erhvervsuddannelsesforløb umiddelbart i forlængelse af de kvalificerende forløb på VUC Storstrøm. Samlet konklusion på forventningerne til 2018 VUC Storstrøm forventer en mindre nedgang i den samlede uddannelsesaktivitet i 2018 til 1.719,9 årselever; men med variationer inden for de forskellige uddannelsesområder. Side 10 af 37

26 3 Budget Overordnede budgetkommentarer Budget 2018 udviser et budgetteret overskud på kr ,- på baggrund af samlede indtægter på kr ,- omkostninger på kr ,- samt finansielle poster på kr ,-. Der forventes en uddannelsesaktivitet på 1.719,9 årselever svarende til et fald på 4,6% i forhold til VUC Storstrøm påregner at beskæftige 200,0 årsværk mod 206,3 i Budget 2018 udviser et likviditetsoverskud på kr ,- og en samlet likviditetsreserve ultimo 2018 på kr ,-. Egenkapitalen ultimo 2018 forventes at være kr ,-. I det efterfølgende er der også udarbejdet budget for VUC Storstrøm har afsat kr ,- til Statens selvforsikring, men har en latent selvrisiko på 1% af omsætningen, svarende til en total selvrisiko på kr ,-. Ud fra tidligere års skadesforløb forventes kr at være tilstrækkeligt. I det efterfølgende fremgår yderligere specifikationer og forklaringer. Side 11 af 37

27 3.2 Samlet driftsbudget for VUC Storstrøm Nedenfor er opstillet det overordnede driftsbudget for 2018 og 2019 fordelt på hovedposter. Der sammenlignes i opstillingen mellem budget 2018 og estimat for Tabel 2 - Driftsbudget 2018 Budget 2018 Note Budget 2019 Budget 2018 Estimat 2017 Afvigelse Afvig. % INDTÆGTER: Statstilskud ,3% Deltagerbetaling og andre indtægter ,3% Omsætning ,6% UDGIFTER: Undervisningens gennemførelse ,6% Markedsføring ,4% Ledelse og administration ,4% Bygningsdrift ,5% Aktiviteter med særlige tilskud ,1% Driftsomkostning ,2% Driftsresultat før finansielle og ekstraord. poster ,6% Finansielle indtægter Finansielle omkostninger ,3% Finansielle poster ,3% Driftsresultat før ekstraordinære poster ,8% Årets resultat ,8% Løn og lønafhængige omkostninger ,6% Afskrivning ,3% Øvrige omkostninger ,9% Driftsomkostning ,2% AKTIVITETSUDVIKLING Budget 2019 Budget 2018 Estimat 2017 Afvigelse Afvig. % GSK 4,0 4,0 4,3-0,3-7,0% HF2 241,2 241,2 233,5 7,7 3,3% HFe 657,5 657,5 655,2 2,3 0,4% AVU 567,8 757,0 842,5-85,5-10,1% FVU 49,9 49,9 56,1-6,2-11,1% OBU 5,1 5,1 5,1 0,0 0,0% Andet 5,2 5,2 5,2 0,0 0,0% Årselever i alt 1.530, , ,9-82,0-4,6% Specifikation af noterne til årsbudget 2018 ses i bilag 1. Side 12 af 37

28 3.3 Aktivitetsbudget Nedenstående tabel viser udviklingen i aktiviteter for årene 2013 til 2019 og giver et overblik over udviklingen på de enkelte afdelingers elevaktivitet. Tabel 3 - Aktivitetsudvikling pr. afdeling TOTAL AKTIVITET VUC Indeks TOTAL aktivitet Faxe 99,0 109,2 121,8 161,1 204,8 178,4 152,9 55% 71% 80% 105% 134% 117% 100% 20 Maribo 34,0 45,0 51,0 62,2 60,2 69,2 62,7 49% 72% 81% 99% 96% 110% 100% 30 Nakskov 167,8 191,8 204,1 165,6 149,1 147,7 131,8 114% 146% 155% 126% 113% 112% 100% 40 Nykøbing 415,8 482,8 509,8 530,3 415,8 357,8 325,3 116% 148% 157% 163% 128% 110% 100% 50 Næstved 411,2 464,2 482,2 508,6 447,5 435,5 401,5 94% 116% 120% 127% 111% 108% 100% 60 Vordingborg 161,9 185,9 196,8 211,5 176,6 184,2 138,7 88% 134% 142% 152% 127% 133% 100% 70 Fjernundervis. 241,0 241,0 236,2 137,4 129,7 84,5 83,5 285% 289% 283% 165% 155% 101% 100% I ALT 1.530, , , , , , ,4 105% 133% 139% 137% 122% 112% 100% Fordelingen af årseleverne på de forskellige uddannelser ses i nedenstående tabel og figur. Tabel 4 - Årselever fordelt på uddannelsesretninger Budget 2019 Budget 2018 Estimat 2017 Afvig. Afvig. % GSK 4,0 4,0 4,3-0,3-7,0% HF2 241,2 241,2 233,5 7,7 3,3% HFe 657,5 657,5 655,2 2,3 0,4% AVU 567,8 757,0 842,5-85,5-10,1% FVU 49,9 49,9 56,1-6,2-11,1% OBU 5,1 5,1 5,1 0,0 0,0% Andet 5,2 5,2 5,2 0,0 0,0% I ALT 1.530, , ,9-82,0-4,6% Figur 1 - Årselever fordelt på uddannelsesretninger Side 13 af 37

29 Kategorien andet på 5,2 årselever dækker over de 6 igangværende pædagogikumkandidater, der færdiggør deres pædagogikum sommeren 2016, samt 5 pædagogikumkandidater, der påbegynder studie i efteråret Delelementer af budget I det efterfølgende er der kort skitseret nogle delelementer af budgettet, som kan have særlig interesse Lønninger Læreroverenskomster På VUC Storstrøm har vi anvendt de nye arbejdstidsregler til at sikre et kvalitetsløft på alle uddannelser. I 2017 har det været en målsætning, at en AVU-lærer i gennemsnit underviser 550 timer årligt som taxameterfinansieres, og en hf-lærer underviser i gennemsnit 500 timer årligt som taxameterfinansieres. Målet fastholdes for Omkostninger Øvrige omkostninger er baseret på et skønnet forbrug. Der er ikke indregnet en generel pris- og lønfremskrivning (PL) af disse. Der er afsat ca. kr. 200,- pr. årselev til elevaktiviteter og kr ,- til kursistrådsarbejdet. Til undervisningsmidler til uddannelser er afsat kr ,- pr. årselev på AVU, FVU, hf2, hfe og kr ,- til OBU, hvilket er samme niveau som Dette medfører et samlet budget til undervisningsmidler på de ordinære uddannelser på kr , Studie- og arbejdsmiljø Gennemførelses- og eksamensfrekvenser VUC Storstrøm er på linje med mange andre uddannelsesinstitutioner udfordret på vores evne til at få vores studerende igennem deres ønskede uddannelsesforløb. Øget gennemførsel og øget eksamensfrekvens skal sikres bl.a. ved varierede undervisningsformer, udvikling af evalueringskultur, mere tid mellem lærer og studerende og åben vejledning med enhedsvejledning. I 2017 er gennemført en række væsentlige pædagogiske tiltag, der skal bidrage til at øge gennemførslen på VUC Storstrøm. Det er hensigten, at disse tiltag videreføres i Tabel 5 viser gennemførelses- og eksamensprocent opdateret til 2015/16. Tabel 6 viser udviklingen i gennemførelses- og eksamensprocenter fordelt på afdelinger. Gennemførslen på hf2 i 2015/16 sammenlignet med gennemførslen i 2014/15 er steget med 7 procentpoints. De tilsvarende tal for hfe og AVU udgør henholdsvis 1 og 0 procentpoints. Den uændrede gennemførselsprocent på AVU skal ses i relation til ændringerne i kursistsammensætningen. Eksamensprocenten på hf2 i 2015/16 er uændret 100% sammenlignet med 2014/15. For hfe er eksamensprocenten faldet med 4 procentpoints fra 88% til 84%. På AVU er der tale om en stigning på 5 procentpoints fra 78% til 83%. Side 14 af 37

30 Tabel 5 - Gennemførelsesstatistik 2016/17 Gennemførelse i % (ej udmeldte modulkursister) Eksamensprocent af gennemførte modulkursister Kursusår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 HF2 * 55% 49% 57% 55% 62% 60% 100% 100% 100% 100% 100% 100% Hfe 66% 68% 72% 70% 71% 74% 89% 89% 84% 88% 84% 86% AVU 80% 76% 79% 76% 76% 76% 77% 78% 74% 78% 83% 85% Kilde: LUDUS, Gennemførelsesstatistik. * Ny opgørelsesmetode, cpr-kursister Tabel 6 - Gennemførelse og eksamensprocent for afdelingerne / / Gennemførelse i % (ej udmeldte) Eksamensprocent af gennemførte HF2* Hfe AVU HF2 Hfe AVU Faxe 56 / / / / / / 87 Maribo 76 / / 88 Nakskov 63 / / / / 89 Nykøbing F. 69 / / / / / / 81 Næstved 60 / / / / / / 86 Vordingborg 81 / / / / 87 Fjernundervisning 57 / / 78 Kilde: LUDUS, Gennemførelsesstatistik. * Ny opgørelsesmetode, cpr-kursister På enkeltfag måles gennemførelsen som antal modulkursister, der er tilmeldt et undervisningsmodul, og som ikke er udmeldt inden undervisningen afsluttes, ud af alle tilmeldte. Tilmeldte er i begge tilfælde opgjort efter 4. uge. På den 2-årige hf opgøres antallet af studerende, der går til eksamen, i forhold til antallet af tilskudsudløsende studerende i opstartsåret. På AVU er gennemførelsen konstant med 76%, mens der på hf-enkeltfag er tale om en stigning i gennemførelsen på 3 procentpoint. På den 2-årige hf er er gennemførelsen 60% og dermed let nedadgående i forhold til sidste kursusår. Tallet dækker over store variationer i afdelingernes gennemførelse i kursusåret. Eksamensprocenten måles som antallet af gennemførte studerende (se ovenfor), der slutter modulet med eksamen, ud af alle gennemførte. På AVU er eksamensprocenten steget med 2 procentpoints til 85% i 2016/17, hvilket er den højeste værdi siden overgangen til selveje i Her er det typisk på de mindre afdelinger at procenten ligger over gennemsnittet. På hf-enkeltfag er der tale om en forbedring på 2 procentpoint fra sidste år. Fjernundervisningen er siden 2015/16 både gået frem på gennemførelse (fra 57% til 63%) og eksamensprocent (fra 77% til 78%). VUC Storstrøm er således i 2017 lykkedes med at forbedre gennemførelse og eksamensprocent, om end der stadig er potentiale til at forbedre gennemførelsen yderligere. Kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsplanen yder sit bidrag til at VUC Storstrøm opfylder tre overordnede målsætninger for vores uddannelser: Vores studerende skal blive så dygtige som de kan Vores studerende skal blive så dygtige som de kan uanset deres sociale baggrund Vores uddannelser skal afvikles i et miljø, hvor trivslen er i top. Kompetenceudviklingen på VUC Storstrøm afspejler VUC Storstrøms strategi, og skal således bidrage til, at vi kommer i mål med de målsætninger, som bestyrelsen har vedtaget. Side 15 af 37

31 Kompetenceudviklingsplanen indeholder en oversigt over kompetencer for lærere. Kompetencer som principielt skal være erhvervet inden ansættelse eller funktionsskifte Specifik VUC Storstrøm faglighed, som er nødvendig for at arbejde med VUC Storstrøms systemer Specifik VUC Storstrøm kompetence, som er nødvendig for at udvikle egen praksis og medudvikle de professionelle læringsfællesskaber Kompetencer knyttet til specifikke jobfunktioner, eller kompetencer som den enkelte ønsker at styrke af andre årsager. IT-fyrtårne Lærernes daglige pædagogiske it-anvendelse i undervisningen er styrket ved, at kompetenceudvikling inden for det it-pædagogiske område både sker centralt i form af kursusvirksomhed og decentralt på afdelingerne, hvor nye digitale programmer, værktøjer eller ny digital praksis afprøves i undervisningen. For at sikre høj overførselsværdi fra kursus til instruktion i de mange muligheder, er der udpeget to pædagogiske it-fyrtårne på hver afdeling. IT-fyrtårnene understøtter og hjælper den enkelte lærer/lærerteam med at anvende ny digital praksis i egen undervisning. Professionelle relationer VUC Storstrøm har i 2017 iværksat et omfattende skoleprojekt med at styrke de professionelle relationer. Med udgangspunkt i et ministerielt udviklingsforsøg omkring klasserumsledelse og læringsfællesskaber har VUC Storstrøm valgt at gennemføre et skoleprojekt omkring professionelle relationer. I løbet af foråret 2017 deltog alle AVU- og hf-lærere, øvrige medarbejdergrupper samt ledelsen på VUC Storstrøm i et 3 timers kursus i Samarbejde og kommunikationsmetode med overskriften: Professionelle relationer, klasseledelse & læringsfællesskaber, tilrettelagt af en intern ekspert. Kurset er fulgt op af en række intensive efteruddannelseskurser, hvor 16 lærere i alt deltog i et supplerings- og træningskursus, så de nu agerer Fyrtårne i introduktionen af professionelle relationer for studerende på alle hold fra kursusstart august Der vil i 2018 blive fulgt op på projektet. Rekruttering af studerende følg kursisten VUC Storstrøm leverer generelt gode faglige resultater på alle vores uddannelsesniveauer. Specielt på hf er der en række centrale data til rådighed, der viser, at VUC Storstrøm har en høj løfteevne. Karaktergennemsnittet tåler sammenligning med andre uddannelsesinstitutioner både på AVU og på hf. På hf er VUC Storstrøm nysgerrig efter at opnå en større viden og indsigt omkring vores kursisters uddannelsesforløb, derfor projektet følg kursisten hvor kom de fra, hvor gik de hen?. I projektet følger VUC Storstrøm udvalgte hf-studerende under deres uddannelse på VUC Storstrøm og indtil et år efter, at de har forladt VUC Storstrøm. VUC Storstrøm leverer generelt gode faglige resultater på alle vores uddannelsesniveauer. Specielt på hf er der en række centrale data til rådighed, der viser, at VUC Storstrøm har en høj løfteevne, også vores karaktergennemsnit tåler sammenligning med andre uddannelsesinstitutioner både på AVU og på hf. Vi har fokus på Niveauinddeling, så vi bedre kan støtte den enkelte studerende lige der hvor behovet er størst. Karrierelæring for hele tiden at give de studerende et indblik i, hvad der venter dem efter endt uddannelse, og så de bliver bedre rustede til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg fremadrettet. Anvendelsesorienteret undervisning, så undervisningen bliver meningsskabende og spændende, også for studerende med lav læringsselvtillid. Klassestrukturer når det er muligt, så de studerende får et bedre sammenhold og lærerteamet kan arbejde sammen på tværs både i forhold til den faglige formidling samt de pædagogiske perspektiver. På AVU har VUC Storstrøm indgået en aftale med Center for Ungdomsforskning, CEFU, om at følge en række AVU-forløb med det formål, at sætte fokus på hvordan man kan forberede unge uddannelseshjælpsmodtagere til videre uddannelse. Samarbejdet med CEFU vil derfor give os en indsigt i en række centrale spørgsmål omkring vores AVU kursisters uddannelse og udvikling. Eksamensresultater fordelt på niveauer og afdelinger fremgår af tabel 7 og tabel 8. Side 16 af 37

32 Tabel 7 - Eksamensresultat på hf i 2016, fordelt på område og uddannelse, gennemsnitskarakterer 2016 HF2 Hf-enkeltfag Område Gns. Karakter Gns. Karakter VUC Storstrøm 6,3 6,6 Region Sjælland 5,9 6,4 Hele Danmark 6,1 6,9 Kilde: MBUL, Uddannelsesstatistik, gymnasiekarakter KGY, Tabel 8 - Gennemsnitskarakter og prøvefrekvens i 2016/17 for VUC Storstrøm, mundtlige prøver, fordelt på afdelinger 2016/17 AVU Hf-enkeltfag HF2 Afdeling Gns. Karakter Prøvefrekvens i % Gns. Karakter Prøvefrekvens i % Gns. Karakter Faxe 5,3 61% 6,1 68% 5,6 Maribo 4,2 68% Nakskov 5,0 65% 5,3 76% Nykøbing F. 4,8 63% 5,4 69% 5,6 Næstved 6,0 63% 6,1 67% 6,3 Vordingborg 5,3 60% 5,4 68% Fjernundervis. 5,9 48% VUC Storstrøm 5,2 63% 5,7 63% 5,9 Kilde: CSC originale rapporter /"Karakterstatistik - 7-trinsskalaen" og "Aktivitetsstatistik pr uddannelse - modulkursister" 2016/2017. Note: Kun fag med mindst 3 vurderinger på 7-trinsskalaen er medtaget. På hf-området er det muligt at sammenligne VUC Storstrøms gennemsnitskarakterer med landsplan. På hf-enkeltfag, der udbydes af VUC erne, ligger VUC Storstrøm helt i top i Region Sjælland og knap under landsgennemsnittet i På den 2-årige hf, derimod, ligger VUC Storstrøm med en gennemsnitskarakter på 6,3 over landsgennemsnittet (6,1). Og VUC Storstrøm ligger karaktermæssigt helt i top over udbyderne af den 2- årige hf i VUC Storstrøms dækningsområde, idet: 6,3 - VUC Storstrøm 6,2 - Næstved Gymnasium og HF 5,8 - Vordingborg Gymnasium og HF 5,6 - Nykøbing Katedralskole 4,8 - Nakskov Gymnasium og HF Prøvefrekvensen er lidt over 60%. Prøvefrekvensen opgøres som antallet af aflagte mundtlige prøver/taxameter-udløsende kursister * 100%. I forhold til kursusåret 2015/16 er AVU-karaktersnittet forbedret fra 4,9, hf-enkeltfag er stabilt og hf2 er faldet fra 6,6. Både AVU og hf-enkeltfag har i 2016/17 en prøvefrekvens på 63%, hvilket er en lille forbedring for begge områder. Tabel 9 viser karaktergennemsnit og prøvefrekvenser for de mundtlige prøver i kursusåret 2016/17. Side 17 af 37

33 Tabel 9 - VUC Storstrøms løfteevne på den 2-årige hf i Kalenderåret 2016 Kalenderårene Socioøkonomisk Socioøkonomisk Eksamen 1) Forskel (*=signifikant) Eksamen 1) Forskel (*=signifikant) reference reference Dansk Mdt A 6,4 6,4 0,0 6,5 6,4 0,1 Skr A 5,5 5,4 0,1 5,7 5,4 0,3 Engelsk Mdt B 7,2 6,9 0,3 6,9 6,7 0,2 Skr B 5,3 5,6-0,3 5,2 5,4-0,2 Mdt B 5,8 5,5 0,3 5,9 5,6 0,3 Matematik Mdt C 4,8 4,9-0,1 5,4 5,1 0,3 Skr B 4,5 4,9-0,4 4,2 4,8-0,6 Skr C 3,8 4,4-0,6 4,3 4,5-0,2 Kultur- og samfundsfaggruppe Mdt - 6,6 6,5 0,1 6,4 6,4 0,0 Naturvidenskabelig faggruppe Mdt - 4,9 5,7-0,8* 5,2 5,7-0,5* Eksamensresultat (inkl. Bonus A) ,1 6,2-0,1 6,1 6,1 0,0 Kalenderåret 2015 Kalenderårene Eksamensresultat (inkl. Bonus A) ,3 6,2 0,1 6,1 6,0 0,1 Kalenderåret 2014 Kalenderårene Eksamensresultat (inkl. Bonus A) ,0 6,1-0,1 6,1 6,0 0,1 Kalenderåret 2013 Kalenderårene Eksamensresultat (inkl. Bonus A) ,1 6,0 0,1 6,2 5,9 0,3* Eksamensresultat Kalenderåret 2012 Kalenderårene (inkl. Bonus A) ,3 6,1 0,2 6,3 5,9 0,4* Kilde: BMUL Uddannelsesstatistik, De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Der var i 2016 ingen signifikante afvigelser mellem gennemsnittet af hf2-kursisternes eksamensresultater på VUC Storstrøm og den socioøkonomiske reference. Kursisternes eksamensresultater svarer således til det som kursisterne på landsplan med lignende baggrund kunne forventes at opnå. I perioden ligger VUC Storstrøms samlede eksamensresultater på det 2-årige også på linje med landsgennemsnittene der er ingen signifikante afvigelser. Der er i 2016 én enkelt signifikant karakter på -0,8 i mundtlig naturvidenskab. Den signifikante i naturvidenskab karakter slår også igennem på det 3-årige gennemsnit. I forhold til tidligere år er der tale om en faldende tendens i VUC Storstrøms løfteevne, der frem til 2014 har udviste signifikant positive forskelle i de 3-årige gennemsnit. På afdelingerne er udviklet et tættere samarbejde mellem vejledere og lærere om de studerende, for at målrette indsatsen mod frafaldstruede studerende samt synliggøre læringsmål og formål med en uddannelse ved VUC Storstrøm. Optagelsessamtaler er gjort obligatoriske ved optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen (hf2). Ved optagelsessamtaler på hf2 afdækkes eventuelle behov for støtte og Side 18 af 37

34 rådgivning, og den studerende præsenteres for støttemuligheder i form af SPS og eksterne offentlige og private tilbud. Samtlige studerendes studieaktivitet i undervisningen overvåges systematisk. Studerende med personlige og sociale udfordringer bliver identificeret og kontaktet med henblik på dialog, støtte og vejledning. I den efterfølgende gennemførelsesvejledning henvises der typisk til UU-vejleder, jobcenterets ungevejleder eller sagsbehandler, misbrugs- og SSP-konsulent og vejledere fra andre institutioner og fra kommunale tilbud. I Vordingborg indgår VUC Storstrøm i et netværkssamarbejde via Center for rusmidler med øvrige uddannelsesinstitutioner i Vordingborg mhp. fælles viden om og indsats i forhold til unge med misbrugsproblemer Liv og læring indeholder som en del af forløbet en systematisk afklaring af og handling i forhold til deltagernes personlige og sociale udfordringer i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Jobcenter. Tilgængeligheden til studievejledningen er øget gennem udvidelser af åbningstiden i åben vejledning, et nyt effektivt bookingsystem og flere udbudte mødetidspunkter til booking. Dermed er der skabt bedre plads til den realitetsafklarende dialog mellem ansøger og studievejleder, der kan have stor betydning for gennemførelsen af den valgte uddannelse. På hf2 og hf-e er arbejdet med karriereafklaring, projekt- og praktikperioder, hvor innovative, internationale forhold, studiekompetencer begreberne samt refleksive evalueringsformer er bragt i spil. På projektet Liv og Læring samt forløbene Klar til EUD har der været fokus på anvendelsesorienteret undervisning, karriereafklaring, praktik eller brobygning til videre uddannelse. Der er et tæt lærer- og vejledersamarbejde enten på tværs af uddannelsesinstitutioner eller til kommunen. Lærersamarbejdet er styrket ved etablering af såkaldte professionelle læringsfællesskaber. Et professionelt læringsfællesskab betegner et team, der er båret af en fælles pædagogisk nysgerrighed, og som kontinuerligt gør en indsats for at forbedre de studerendes læring gennem fælles undersøgelser af, fælles refleksioner over og fælles afprøvninger i deres praksis. De professionelle læringsfællesskaber har således fokus på, at man som samlet lærergruppe eller i teams samarbejder om pædagogik og didaktik, at man inspirerer hinanden, forbereder sig sammen og både er nysgerrige på udfordringer og læringsmetoder i fællesskabet. Åben Vejledning blev etableret den 1. oktober 2015 og er videreført og videreudviklet i Ovenstående initiativer vurderes at bidrage til at Eksamensresultatet øges Overgangen til videregående uddannelser øges. Frafaldet mindskes Løfteevnen forbedres. Campus Næstved VUC Storstrøms bestyrelse besluttede på sit møde den 24. juni 2015 at påbegynde projekteringen af en ny uddannelsesinstitution i Næstved med plads til årselever. I marts måned 2017 blev byggeriet påbegyndt, og det forventes at stå færdigt til ibrugtagning til uddannelsesstarten i august Ekstern kommunikation VUC Storstrøms image i lokalområderne generelt og i særdeleshed hos centrale samarbejdspartnere er af stor betydning for den fremtidige rekruttering af studerende. For at styrke en klar og troværdig kommunikation har vi udarbejdet en kommunikationsplan med denne overskrift for vores mission: Vi tilbyder kompetencegivende uddannelser, som hjælper voksne mennesker videre i uddannelsessystemet og erhvervslivet. I kommunikationsplanen arbejder vi med, hvordan vi præsenterer VUC Storstrøms tilbud og profil for de studerende, private og offentlige interessenter, samarbejdspartnere og medarbejdere. Side 19 af 37

35 VUC Storstrøms eksterne kommunikation styres af en grundfortælling. På baggrund heraf udvikles en ny pressestrategi, der skal bidrage til at positionere VUC Storstrøm i offentligheden på såvel voksenuddannelse som efteruddannelse. Relevante pressehistorier udarbejdes løbende til placering i relevante medier. Der udvikles og planlægges en serie af video, der omhandler forskellige tilbud og uddannelser på VUC Storstrøm. Videoerne skal bidrage til at klargøre for erhvervslivet, at VUC Storstrøm er en relevant samarbejdspartner, når det handler om at uddannelse og udvikle medarbejdere. Der udvikles en strategi og handleplan for synliggørelse af VUC Storstrøm på sociale medier. Alt skal handle om de studerendes hverdag VUC Storstrøm er for og med mennesker, der vil gøre en forskel med deres liv. Til at bistå med denne opgave, er der indgået aftale med et privat kommunikationsbureau. Udvikling af arbejdsmiljø Via medarbejdertilfredshedsundersøgelser er der opmærksomhed på udviklingen af arbejdsmiljøet. VUC Storstrøm gennemfører sin medarbejdertilfredshedsundersøgelse under konceptet professionel kapital. Arbejdsmarkedsforsker Tage Søndergård Kristensen står bag udviklingen af Professionel Kapital, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Uddannelsesforbundet har indgået en samarbejdsaftale omkring. Professionel kapital er et analyse- og procesværktøj, som skoler kan bruge til at styrke kvaliteten af deres kerneopgave og dermed forbedre arbejdsmiljøet. Det sker ud fra devisen om, at engagerede lærere, som arbejder i en tillidsfuld atmosfære, er stolte af deres fag, og det smitter af på arbejdsmiljøet. Begrebet kombinerer den velkendte sociale kapital med human kapital og beslutningskapital. Undersøgelser viser, at en høj professionel kapital typisk betyder, at der også er kvalitet i undervisningen, lavere frafald blandt eleverne, højere brugertilfredshed, et lavt sygefravær blandt medarbejderne og lavere personaleomsætning. VUC Storstrøms Professionel kapital omfatter alle medarbejderkategorier, som anonymt har udfyldt et spørgeskema med ca. 50 spørgsmål. Det overordnede resultat ses i figur 2. Side 20 af 37

36 Figur 2 - Professionel kapital Farvningen af dimensionerne har følgende betydning: Rød indikerer punkter, man bør tillægge ekstra opmærksomhed, da det ligger 7,5 point under benchmarket. Gul indikerer, at man ligger omkring benchmarket. Grøn indikerer ressourcer, da det ligger 7,5 point over benchmarket. Farveløse indikerer, at der ikke findes et benchmark for dimensionen. Bemærk: Mobning opgives i procent og ikke i point. Dermed kan man aflæse andelen, der har været vidne til mobning. Afdækningen af VUC Storstrøms professionelle kapital er ikke en facitliste; men skal ses som et redskab til dialog. På mødet med arbejdsmiljøgrupperne blev overordnede resultat gennemgået, hvorefter hver gruppe arbejdede videre med de lokale resultater. Helt generelt er resultaterne tilfredsstillende, men Anerkendelse fra kollegaer og Søvnbesvær er et opmærksomhedspunkt ikke kun hos VUC Storstrøm, men blandt alle deltagere i undersøgelsen. Mening i arbejdet, Ledelseskvalitet og Engagement i arbejdet vidner om ressourcer og gode betingelser for arbejdsmiljøet hos VUC Storstrøm. Lokalt er der variationer, som drøftes lokalt med henblik på eventuelle indsatser. Side 21 af 37

37 Alle afdelinger har frugtordninger. Der er på alle afdelinger fri kaffe som et personalegode. Alle medarbejdere tilbydes via et klippekort massage. Der er knyttet brugerbetaling på tilbuddet om massage, således at halvdelen af udgiften afholdes af de medarbejdere, der gør brug af ordningen. Alle medarbejdere tilbydes influenzavaccine. Det er HR s opgave at støtte medarbejdernes muligheder for at leve op til de krav, der stilles fra VUC Storstrøms side. HR har via udviklingsprojekter, kompetenceudvikling samt løbende dialog lokalt bidraget til at medarbejderne støttes til at kunne leve op til de stigende krav, der stilles til relations arbejdet. Gennem dialogen med Uddannelseschefer og medarbejdere er HR-indsatserne løbende udviklet og styrket i forhold til relations arbejdet. I 2018 vil HR-funktionen få en central rolle i planlægningen af virksomhedsoverdragelse af de af VUC Storstrøms medarbejdere, der skal overdrages til den ny FGU-institution. Sygefravær Figur 3 - Sygefravær 2016/17 Det gennemsnitlige sygefravær på VUC Storstrøm fremgår af figur 3. Det samlede årlige antal sygefraværsdage i perioden 3. kvartal kvartal 2017 udgør 10,9 pr. medarbejder, hvis man fradrager langtidssygdom udgør antallet af sygefraværsdage 4,3 pr. medarbejder. Året forinden (3. kvartal kvartal 2016) var de samme tal hhv. 8,9 og 4,4. Med henblik på at følge op på fraværet og afklare evt. forhold på VUC Storstrøm, der kan være medvirkende til sygefraværet, gennemføres kvartalsvis samtaler med medarbejdere med mere end 10 sygefraværsdage. Seniorpolitik I tabel 10 ses at aldersfordelingen på VUC Storstrøm er fortsat skæv med en markant overvægt af medarbejdere over 50 år. I tabellen fremgår tal fra 2. kvartal 2017 og i parentes tal fra 2. kvartal Tabel 10 - Aldersfordelingen på medarbejdere i VUC Storstrøm Aldersgruppe Mænd Kvinder Over 59 år 24 (27) 25 (20) år 35 (29) 41 (39) år 12 (12) 37 (45) år 15 (11) 30 (30) år 3 (1) 5 (9) Total 89 (80) 138 (143) Total i % 39% (36%) 61% (64%) Side 22 af 37

38 3.4.4 Investeringer På baggrund af kørselsbehovet vurderer VUC Storstrøms ledelse, at der er behov for udskiftning af en 5 år gammel tjenestevogn. Det maksimale investeringsbehov i den forbindelse vurderes til kr ,-. I forbindelse med indretning af træningsområder i eksisterende lokaler i Næstved, skal der investeres i en Polycom Centro til en værdi af kr ,-. Den samlede investering i udstyr over kr ,- andrager således kr ,-. Øvrige mindre anskaffelser er udgiftsført i driften Likviditetsbudget I likviditetsbudgettet er det forudsat, at forskydninger i tilgodehavender og kortfristet gæld er konstante. Det har vist sig gennem årene, at der kun sker mindre forskydninger inden for disse statusposter. Der er derfor ikke indregnet forskydninger. Likviditetsbudget opstillet med virkninger fra driften, samt påvirkninger af investeringer opstilles i nedenstående tabel. Tabel 11 - Likviditetsbudget (i tusinde kr.) Budget 2019 Budget 2018 Estimat 2017 Regnskab 2016 Regnskab 2015 Regnskab 2014 Overskud fra driften afskrivninger Hensættelser ændringer i driftskapital = likviditet til rådighed fra driften afdrag på prioritetsgæld Optagelse af lån Udstyr og inventar Tilgang på bygninger = likviditetsoverskud likviditet primo = akkumuleret likviditet Ovenstående likviditetsbudget har gennem årene udvist en fornuftig konsolidering af den likvide kapital Egenkapital Udviklingen i egenkapitalen har været positiv siden Udviklingen de seneste 2 år og de kommende 2 år kan ses i nedenstående tabel. Tabel 12 - Egenkapital i kr. Budget 2019 Budget 2018 Estimat 2017 Regnskab 2016 Saldo primo året Årets resultat Egenkapital ultimo året Side 23 af 37

39 3.4.7 Nøgletal Tabel 13 - Nøgletal Overskudsgrad % 3,2 1,7 3,5 3,8 3,9 4,9 2,9 2,3 2,9 Likviditetsgrad % 90,6 84,9 60,1 112,2 112,5 97,2 122,3 117,9 84,7 Soliditetsgrad % 17,0 16,0 19,5 21,4 21,4 29,0 14,5 10,9 9,5 Finansieringsgrad % 65,8 65,9 43,8 61,7 62,4 62,7 90,3 94,4 66,4 Årselever 1.530, , , , , , , , ,9 Ovenstående tabel viser udviklingen i nøgletallene for VUC Storstrøm. 3.5 Udvikling over 5 år Udviklingen i VUC Storstrøms fremtidige rammevilkår. Tre væsentlige faktorer afgør VUC Storstrøms fremtidige økonomiske muligheder og risici: Den demografiske udvikling og VUC Storstrøms målgruppeorientering. Forventninger til udviklingen i statens bevillinger. VUC Storstrøms fokusområder og de deraf følgende muligheder for ændringer i indtægtsgrundlaget. Den demografiske udvikling Tabel 14 viser udviklingen i den voksne befolkning i VUC Storstrøms område siden 2011 samt den forventede udvikling frem til Tabellen viser samlet set en forholdsvis stabil befolkningsudvikling over hele perioden med en let tendens til stigning. Udviklingen dækker dog over markante forskelle i de enkelte aldersgrupper. Aldersgruppen 50+ bærer hovedparten af fremgangen og stiger stabilt gennem hele perioden. Gruppen af årige forventes at tage et spring frem til 2026, hvor den ser ud til at toppe. Gruppen af årige er kortvarigt i opsving i frem til 2016, men falder derefter. Gruppen af årige falder i gennem hele perioden. Tabellen vidner om en alderstung befolkning i VUC Storstrøms område. Andelen af 50+ dominerer med 56% i 2016 og befolkningsprognosen frem til 2026 viser en yderligere stigning til 60%. Til sammenligning udgør aldersgruppen 50+ kun 48% på landsplan, mens 20% af den samlede befolkning er under 30 år i Befolkningstilvæksten i VUC Storstrøms område ligger med 2% under den gennemsnitlige vækst, der på landsplan udgør 6%. Prognosen er væsentligt forbedret fra 2015, idet der fra 2016 bl.a. tages højde for den kommunale fordelingsnøgle af flygtninge, der har opnået asyl. I 2016 og 2017 havde kommunerne i VUC Storstrøms område kvoter på i alt nye borgere. På landsplan falder 49% af den ikke vestlige indvandring i aldersgruppen år, 29% i 50+, 13% i år og endelig 9% i alderen år i Side 24 af 37

40 Tabel 14 - Befolkningsudviklingen ( 18 år) i VUC Storstrøms område fordelt på alder, sammenligning fra 2011 til 2026, borgere og procenter Stevns, Faxe, Næstved, Vordingborg, Guldborgsund og Lolland kommuner Ændring fra Alder Borgere i 2011 Pct. Borgere i 2016 Pct. Borgere i 2016 Pct. Ændr. Borgere Pct % % % % % % % 852 7% % % % % % % % % I alt % % % % Kilde (figur og tabel): Danmarks Statistik Folk1A, Folketal den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab (2008K1-2017K2) og FRKM117 Befolkningsfremskrivning 2017 efter kommune, køn og alder ( ). Tabel 15 viser udviklingen i den voksne befolkning fra fordelt på de enkelte kommuner i VUC Storstrøms område. Den stabile gennemsnitlige befolkningsudvikling dækker igen over store regionale udsving, navnlig imellem kommunerne nord og syd for Storstrømmen. I de seneste 5 år har de nordlige kommuner Stevns, Faxe, Næstved og Vordingborg udvist stigende folketal, mens Guldborgsund og Lolland har været i fald. Fra 2016 og frem stabiliserer folketallet i Guldborgsund sig med en let stigende tendens, og det er nu alene Lolland Kommune, der bærer en negativ udvikling med et forventet fald på personer over de næste 10 år. Bekymringen over faldende folketal på Lolland-Falster, særligt i Lolland Kommune, har været en del af samfundsdebatten i de seneste år. De markante ændringer, der præger debatten, bliver ikke umiddelbart synlige ved ovenstående tabel. Ser man derimod på hele aldersspektret fra år med over en længere årrække, slår fødselsunderskuddet i aldersgruppen stærkere 0-17 år igennem, og Lolland-Falster tegner sig for en samlet befolkningsnedgang på borgere fra 2017 til Tabel 15 - Befolkningsudvikling ( 18 år) i VUC Storstrøms område fordelt på kommune, sammenligning fra 2011 til 2026, borgere og procenter VUC Storstrøms område Ændring fra Kommune Borgere i 2011 Pct. Borgere i 2016 Pct. Borgere i 2016 Pct. Ændr. Borgere Pct. Stevns % % % % Faxe % % % % Næstved % % % % Vordingborg % % % % Guldborgsund % % % 586 1% Lolland % % % % I alt % % % % Kilde (figur og tabel): Danmarks Statistik Folk1A, Folketal den 1. i kvartalet efter kommune, køn, alder, civilstand, herkomst, oprindelsesland og statsborgerskab (2008K1-2017K2) og FRKM117 Befolkningsfremskrivning 2017 efter kommune, køn og alder ( ). Tabel 16 viser, hvilke uddannelser de unge har gennemført 10 år efter, de har afsluttet 9. klasse. Opgørelsen er baseret på personer, der afsluttede 9. klasse i 2004, og deres højeste fuldførte uddannelsesniveau i De politiske mål for ungdomsårgang 2020 er, at 95% skal gennemføre en ungdomsuddannelse, 60% en videregående uddannelse og 25% en lang videregående uddannelse. Side 25 af 37

41 I 2014 havde kun 79% af d de unge i region Sjælland gennemført en ungdomsuddannelse, 35% havde opnået en videregående uddannelse og 4% en lang videregående uddannelse. Region Sjælland har landets største andel af unge uden uddannelse. 10 år efter, at de har forladt folkeskolen har 36% - eller mere end af de unge i regionen ikke opnået en erhvervskompetencegivende uddannelse. Tabel 16 - Fordelingen af de unges højeste fuldførte uddannelsesniveau 10 år efter afslutningen af 9. klasse, baseret på unge i 9. klasse i 2004, personer og procent. Region Sjælland Hele landet Fuldførte uddannelse Personer Pct. Personer Pct. Ingen uddannelse % % Gymnasial uddannelse % % Erhvervsuddannelse % % KVU 394 4% % MVU % % LVU 360 4% % I alt % % Kilde: Region Sjælland, Uddannelsesanalyse Fremtidige økonomiske vilkår I tabel 17 herunder er oplistet en række forudsætninger, som VUC Storstrøms ledelse lægger til grund for vurderingen af de fremtidige økonomiske vilkår. Tabel 17 - Forudsætninger for forventet udvikling fra 2017 til 2021 PL-regulering med 1,5 % i 2019, 1,5% i 2020 og 1,0% i Udvikling i kursistaktiviteten: -11% i 2019, -9% i 2020 og 0% i 2021 Stigning i lønnen med 1,5% i 2019, 1,5% i 2020 og 1,0% i Lærerbehov er tilføjet proportionelt ud fra kursistaktiviteten efter gældende måltal: AVU 11,6, FVU 9,4, HF 11,0 OBU 4,0 Omkostninger er reguleret ud fra aktivititsudvikling samt fjernet ekstraordinære omkostninger. Afskrivninger iht. Investeringsbudgettet (Campus Næstved er medtaget i 2018 og fremover) Finansielle poster i forhold til optagelse af lån til nybyggeri i Næstved. FGU en vil begynde i andet halvår 2019 og der forventes derfor stort fald i kursistaktiviteten i VUC Storstrøm i 2019 og Udviklingen i kursistaktiviteten i ovenstående tabel er således en beregning for hele VUC Storstrøm, hvor der i aktiviteten på nogle uddannelser ikke forventes ændring og på andre uddannelser forventes stort fald. Tabel 18 viser den forventede udvikling i VUC Storstrøms økonomi frem til og med Udviklingen er beskrevet ud fra ovenstående forudsætninger. Side 26 af 37

42 Tabel 18 - Forventet udvikling fra 2017 til 2021 Estimat 2017 Budget 2018 Budget 2019 Budget 2020 Budget 2021 Årselever 1.801, , , , ,7 Omsætning Løn og lønafhængige omk Afskrivning Øvrige omkostninger Finansielle poster Resultat Tabellen viser VUC Storstrøms økonomiske udfordringer i årene og der skal gøres tiltag for at bringe balance. Budgettet i 2019 forventes at ville udvise et overskud i størrelsesordenen 4,3 mio. kr. Der forventes underskud i år 2020 og 2021 på henholdsvis -0,5 mio. kr. og -2,7 mio.kr. Den forventede negative udvikling i VUC Storstrøms økonomiske grundvilkår kræver særligt fokus på at bevare den fortsatte sammenhæng mellem udgifter og indtægter. Side 27 af 37

43 4 Budgetforudsætninger 4.1 Indtægter Budget for taxameterindtægter er baseret på de takster, som fremgår af finanslovsforslaget for 2017, som er offentliggjort d. 31. august Tabel 19 - Ændring i taxameter fra 2017 til 2018 År 2018 År 2017 Afvig. Afvig. % 3007 GSK ,5% 3017 HF - 2-årig ,3% 3015 HF e - DTB ,1% 3015 HF e - DTB1 Fjernundervisning ,1% 3016 AVU - DTB ,6% 3018 FVU ,2% 3019 OBU ,9% 22 Pædagogikum - NY ordning ,6% Diverse tillægstakster 3017 HF - 2-årig færdiggørelse stk ,6% 3015 Enkelfag hf og stx - udvalgte fag ,2% 3019 OBU - visitationstest (screning) ,8% 3019 OBU - udredning pr. cpr.nr ,6% Fællesudgiftstilskud HF enkeltfag - administration ,0% 5610 AVU - administration ,8% 5610 FVU - administration ,0% 5610 OBU - administration ,0% 3017 Socialt taxameter ,0% Gennemsnitlig ændring i taksterne ca. 2,2% Ovenstående tabel illustrerer en gennemsnitlig stigning i taksterne på ca. 2,2% i Lønninger Der er i budgettet taget udgangspunkt i lønniveauet på VUC Storstrøm ultimo Lønninger er generelt pris- og lønreguleret i forhold til 2017 med 2,7%, pr. den 1. april Timeressourcebudgettet for undervisning Ressourcebehov Der er foretaget en beregning af VUC Storstrøms forventede forbrug af lektioner. Estimeret ud fra de forventede årselever anslås forbruget at ville udgøre ca lektioner ( timer sidste år), under følgende økonomiske gennemsnitsforudsætninger: HF lektioner pr. klasse HFe 25 studerende pr. hold AVU 22 studerende pr. hold FVU 14 studerende pr. hold OBU 5 studerende pr. hold Ressourcerådighed Ressourcer som er til rådighed udgør ca lektioner, som er et estimat ud fra, at lærerne gennemsnitlig underviser: Side 28 af 37

44 Arbejdsnorm Taxameter timer % af arbejdsnorm GL 1650, % AVU, FVU, OBU 1650, % Det er i 2018 på samme niveau som i Lønfølsomhed Der er stor følsomhed i timeressourcebudgettet, da der er flere variabler i spil, såsom antal studerende gennemsnitlige antal studerende pr. hold gennemsnitlige undervisningstimer pr. lærer. Det medfører, at enhver afvigelse fra de budgetterede måltal vil resultere i betydelige afvigelser på lønomkostningerne. Nedenstående tabel viser ændring i lønomkostninger for lærerne ved positiv eller negativ ændring i gennemsnitlige holdstørrelser og gennemsnitlige undervisningstimer. De røde tal er et udtryk for den meromkostning der vil komme, mens de sorte tal er et udtryk for den mindre omkostning ændringen vil medføre. Tabel 20 - Følsomhed ved ændring i holdstørrelser og undervisningstimer (i tusinde kr.) uv.timer/ holdstr Måltal Måltal I tabel 20 er der som grundlag for beregning af lærerressourcen anvendt lærer/studerende ratio inden for HF på 11,0, for AVU 11,6, for FVU 9,4 og for OBU 4,0, hvilket er uforandret i forhold til Side 29 af 37

45 4.4 Fordeling af årsværk og bruttolønninger Nedenstående tabel viser fordelingen af årsværk og løn inkl. pension mellem de forskellige funktioner på VUC Storstrøm. VUC Storstrøm forventer et fald i årsværk, som resultat af en forventet lavere kursistaktivitet. Tabel 21 - Fordeling af årsværk og løn inkl. Pension Budget 2018 Estimat 2017 Årsværk Løn i t.kr Årsværk Løn i t.kr HF 77, , AVU 61, , FVU 5, , OBU 1, , Ledelse 5, , GL PAM 2, , UFB PAM 3, , Undervisningskonsulenter 4, , VUC Erhverv 2, , IT 3, , Undervisning 166, , Ledelse 2, , Projektorg. inkl. leder 2, , Markedsføring 1, ,0 422 Administration 18, , Rengøring 5, , Pedeltjeneste 3, , Kantine 1, ,9 311 I ALT 200, , Øvrige lønomkostninger 1) Løn og lønafhængige omk ) Refusion, feriepenge, censur, lånt personale Side 30 af 37

46 4.5 Udvikling i årsværk Lønninger udgør 72 % af de samlede omkostninger og derfor er der løbende fokus på normeringer og ansætte af årsværk inden for de enkelte områder. Nedenstående tabel viser udviklingen i årsværk for årene samt en indekssammenligning med udviklingen i årselever. Fra 2008 til 2018 er der mere end en fordobling i elevaktiviteten, mens årsværk til undervisning er steget med 53%. Øvrige årsværk har ikke haft nogle store udsving gennem årene og trods fordoblingen af elevaktiviteten, så ligger øvrige årsværk stadig under niveauet i Tabel 22 - Fordeling af årsværk HF 77,9 74,4 64,7 72,1 69,3 73,5 70,9 65,4 55,3 44,6 43,7 AVU/FVU/OBU 67,9 78,9 85,7 76,8 73,3 63,7 60,7 57,0 61,2 59,9 53,9 Ledelse 5,0 5,0 5,0 5,0 5,0 6,0 6,0 6,0 6,0 6,4 6,4 Pædagogisk adm. medarb. 5,5 5,5 4,0 4,0 3,5 2,3 2,0 1,0 0,5 0,0 0,0 Undervisningskonsulenter 6,7 6,9 8,0 7,1 7,1 4,7 5,0 5,2 5,0 4,3 2,0 IT 3,9 3,9 4,0 4,0 3,5 3,5 3,5 3,5 3,5 3,0 3,0 Undervisning 166,9 174,6 171,4 169,0 161,6 153,6 148,1 138,1 131,5 118,2 109,0 Ledelse 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0 Projektorganisation 2,0 2,0 2,5 3,0 1,4 2,4 2,1 1,7 1,0 1,0 1,0 Markedsføring 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,0 1,9 2,0 2,4 2,5 Administration 18,7 16,7 17,5 18,4 17,8 17,3 15,9 14,4 13,2 14,1 17,0 Rengøring 5,4 5,4 6,1 6,8 5,9 5,6 5,9 6,3 8,6 9,0 10,9 Pedeltjeneste 3,0 3,7 3,7 4,7 4,7 4,7 4,7 4,4 4,3 5,5 7,3 Kantine 1,0 0,9 0,9 1,3 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 0,9 Sociale klausuler 0,0 0,0 2,9 0,0 6,7 6,6 6,3 6,0 6,9 2,1 0,0 Øvrige 33,1 31,7 36,6 37,2 40,4 40,5 38,8 37,6 38,9 37,0 41,6 I ALT 200,0 206,3 208,0 206,2 202,0 194,1 186,9 175,7 170,4 155,2 150,6 Årselever 1.719, , , , , , , , ,7 919,9 793,3 Indeks Undervisning årsværk Øvrige årsværk Årselever Særlige initiativer i 2018 Når VUC Storstrøms faste omkostninger er opgjort resterer der kr ,- som foreslås anvendt til Udvikling af uddannelsestilbuddet specielt med sigte på o Trepartsaftalen o Fastholdelse af et decentralt uddannelsestilbud på VUC Storstrøm Bedre kobling af holdbaseret undervisning kombineret med virtuel undervisning Øget lærersamarbejde om forberedelse og materialeudvikling Kompetenceudvikling Internationalt perspektiv i uddannelserne Talentarbejde/udvikling Evalueringskultur mere individuel faglig vejledning. Implementering af initiativer beskrevet i VUC Storstrøms kvalitetssikringsplan og strategi. Side 31 af 37

47 Internationalt perspektiv i undervisningen. VUC Storstrøm ønsker fortsat at markere sig som en visionær og synlig uddannelsesinstitution i sit område, hvor det internationale udsyn og samarbejde indgår som en del af skolens kerneaktiviteter. Det skal være med til at realisere VUC Storstrøms mål for viden-, projekt- og talentudvikling i uddannelserne. Kursisterne skal have en forståelse af, hvad det vil sige at være internationale mobile ved øget inddragelse af skolearbejde på tværs af landegrænser. Målet er et tæt samspil med partnerskoler, for at øge det internationale udsyn og forståelse. VUC Storstrøms internationale engagement vil være centreret om kerneaktiviteterne. Som uddannelsesinstitution har vi brug for tilførsel af ny viden og inspiration udefra, da det skal være med til at sikre, at vi fortsat udvikler os som institution. Det internationale samarbejde skal tilføre en merværdi og som nævnt i ovenstående, støtte kerneaktiviteterne. Det skal også bidrage til VUC Storstrøm, som en attraktiv arbejdsplads, hvor samarbejde med bl.a. uddannelsesinstitutioner rundt omkring i verden bliver en del af medarbejdernes kompetenceudvikling. Det skal derfor være bredt forankret i de faglige miljøer ved VUC Storstrøm Målet for 2015/18 er at få etableret: Internationalt netværk omkring VUC Storstrøm Aftaler med partnerinstitutioner om virtuel brug af Global Guest Teachers Internationale samarbejdsaftaler med partnerinstitutioner vedr. medarbejderudveksling At medarbejdere ved VUC Storstrøm deltager i internationale udviklingsprojekter At medarbejdere ved VUC Storstrøm deltager i kurser tilrettelagt i udlandet, og som har et globalt udsyn og som understøtter skolen visioner. Mulighed for systemeksport i forhold til voksenuddannelseskonceptet 4.7 Finansielle poster Renteudgifter Renteudgifter dækker over kreditforeningslån efter omlægning samt renter af lån i forbindelse med prioritering af nybygning i Næstved. Der forventes optagelse af nyt kreditforeningslån på kr. 80 mio. Side 32 af 37

48 4.8 Institutionsbygninger I nedenstående tabel ses kapacitet i VUC Storstrøms afdelinger. Opgørelsen er delt op i m 2 for første og andet halvår af Det skyldes, at vores nuværende lejemål i Næstved i sommeren 2018 vil blive erstattes af vores egen nye bygning i Næstved. Andelen af egne bygninger i forhold til samlede bygningsmasse vil derfor være betydelig større fra sommeren Tabel 23 Kapacitet 1. halvår 2. halvår Faxe m m 2 Egne bygninger Nakskov m m 2 Egne bygninger Nykøbing F m m 2 Egne bygninger Nykøbing F. Administration 559 m m 2 Egne bygninger Næstved - m m 2 Egne bygninger Vordingborg m m 2 Egne bygninger Egne bygninger i alt m m 2 Maribo 500 m m 2 Lejemål Nykøbing F. 553 m m 2 Lejemål Næstved m 2 - m 2 Lejemål Lejemål i alt m m 2 Egne bygninger og lejemål i alt m m 2 Fordeling af lejemål og egne bygninge 66% 94% Egne bygninger 34% 6% Lejemål Udnyttelse af bygningernes kapacitet kan vises i nedenstående tabel. Tabel 24 - Årselever pr. m 2 Faxe Nakskov/Maribo Nykøbing F. Næstved Vordingborg I alt m Årselever 109,2 236,8 482,8 464,2 185, ,9 m 2 pr. årselev 27,8 11,2 8,1 11,1 10,2 11,2 m 2 pr. årselev estimat ,3 10,4 7,7 9,7 9,6 10,2 Side 33 af 37

49 5 Formål med og principper for økonomistyringen på VUC Storstrøm 5.1 Hovedformål Hovedformålet med den økonomiske styring på VUC Storstrøm er at skabe og fastholde en sund økonomi, så kræfter og ressourcer kan koncentreres om skolen kernevirksomhed - uddannelse. Økonomisystemet skal således bidrage til, at der skabes økonomisk råderum til den daglige undervisningsaktivitet såvel som til pædagogisk og faglig udvikling. I den forbindelse fokuserer økonomisystemet primært på at løse følgende opgaver: Prognoseopgaven Systemet skal sikre, at VUC Storstrøm til enhver tid ligger inde med troværdige prognoser for dens økonomiske resultater i budgetåret, suppleret med summariske fremskrivninger for en længere periode ud over budgetåret Løbende budgetstyring Systemet skal sikre, at de budgetansvarlige har det nødvendige grundlag for at udføre deres økonomiske ledelsesopgave i henhold til skolens decentrale ledelsesprincipper Lønsomhedsvurderinger Økonomisystemet skal levere økonomiske beslutningsgrundlag i såvel den løbende budgetstyring som ad-hoc-basis. Dette med henblik på, at kunne vurdere de økonomiske konsekvenser af både kortsigtede, marginale beslutninger og langsigtede mere vidtrækkende, strategiske beslutninger. 5.2 Decentralisering det overordnede princip for økonomistyring Ledelsesopgaven på VUC Storstrøm er defineret ud fra principper om vis form for decentralisering, hvilket følgelig også gælder den økonomiske styring. Den budgetansvarlige har ansvar for budget inden for eget område. Dette gælder primært omkostninger samt timeressourceforbrug, der udløses af aktiviteten på egen afdeling. 5.3 Ansvarsbudgetter og regnskabsrapporter Udgangspunkt for afdelingsregnskaber er, at omkostninger skal tilregnes de enkelte afdelinger. Dette skal i regnskabet så vidt muligt ske ved direkte kontering. Fordelinger skal så vidt muligt undgås Omsætning Omsætning budgetteres og registreres på centralt niveau. Undervisningstaxametre indtægtsføres i det år, hvor aktiviteten afvikles. Fællesomkostningstaxameter i det år hvor disse modtages, da fællesomkostningstaxameter baseres på sidste års aktivitet Afdelingernes omkostninger Afdelingens direkte omkostninger omfatter alle omkostninger, der kan henføres direkte til afdelingen uden brug af fordelingsnøgler. Side 34 af 37

50 5.3.3 Fællesomkostninger Ved fællesomkostninger forstås omkostninger, som er fælles for hele VUC Storstrøm. Der er tale om omkostninger knyttet til de fælles funktioner. 5.4 Ressourcebudgettet Et væsentligt værktøj i budgetlægningen og budgetopfølgningen er timeressourcebudgettet, som vil blive udarbejdet pr. afdeling. Det er en opgørelse over de arbejdstimer, som er til rådighed på den enkelte afdeling, holdt op i mod det antal arbejdstimer, der er nødvendige for at gennemføre afdelingens planlagte aktivitet. Nedenfor ses en principskitse for ressourcebudget og regnskab. Tabel 25 - Principskitse for ressourcebudget og regnskab antal af arbejdstimer til rådighed i afdelingen - antal af arbejdstimer det kræver at gennemføre afdelingens aktivitet = ressourcebalance (over- eller underkapacitet) Timeressourcebudgetter og timeressourceregnskaber er væsentlige grundlag for vurdering af kapacitetsdisponering, overtid og undertid. Side 35 af 37

51 Bilag 1 - Noter til budget Budget 2018 Noter 1. Statstilskud Budget 2019 Budget 2018 Estimat 2017 Afvigelse Afvig. % Undervisningstaxameter ,3% Fællesudgiftstilskud ,5% Bygningstaxameter ,0% Særlige tilskud ,3% ,3% 2. Deltagerbetaling og andre indtægter Deltagerbetaling, uddannelse ,9% Anden ekstern rekvirentbetaling ,8% Andre indtægter ,4% ,3% 3. Undervisnings gennemførelse Løn og lønafhængige omkostninger ,2% Afskrivning Øvrige omkostninger vedr. undervisningens gennemførelse ,6% ,6% 4. Markedsføring Løn og lønafhængige omkostninger ,2% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende markedsføring ,8% ,4% 5. Ledelse og administration Løn og lønafhængige omkostninger ,4% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende ledelse og administration ,6% ,4% 6. Bygningsdrift Løn og lønafhængige omkostninger ,2% Afskrivning ,4% Øvrige omkostninger vedrørende bygningsdrift ,9% ,5% 7. Aktiviteter med særlige tilskud Løn og lønafhængige omkostninger ,6% Afskrivning Øvrige omkostninger vedrørende særlige tilskud ,2% ,1% 8. Finansielle indtægter Renteindtægter og andre finansielle indtægter Finansielle omkostninger Renteomkostinger og andre finansielle omkostninger ,3% Finansielle omkostninger ,3% Side 36 af 37

52 Bilag 2 - Aktivitet på afdelingsniveau Fordeling af aktivitet på afdelinger HF 2 AVU Faxe 39,3 39,3 45,7 57,3 64,1 62,4 53,5 31,8 42,0 47,5 73,6 95,3 63,8 42,9 20 Maribo 34,0 45,0 51,0 60,7 48,7 55,9 50,0 30 Nakskov 72,0 96,0 105,9 87,3 74,0 58,0 46,7 40 Nykøbing 94,0 94,0 89,1 92,2 91,1 97,3 97,8 198,0 265,0 295,3 311,6 214,0 134,9 110,3 50 Næstved 107,9 107,9 98,7 110,9 121,6 125,5 125,7 161,0 214,0 238,3 240,9 190,0 171,2 153,8 60 Vordingborg 71,0 95,0 104,5 115,2 85,1 80,8 44,5 70 Fjernundervisning 0,0 0,0 0,0 5,5 16,1 7,1 4,9 I ALT 241,2 241,2 233,5 260,4 276,8 285,2 277,0 567,8 757,0 842,5 894,8 723,2 571,7 453,1 Hfe FVU Faxe 23,0 23,0 23,7 25,2 29,7 34,7 44,9 4,1 4,1 4,1 3,3 9,0 14,5 9,5 20 Maribo 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1,6 1,7 0,0 0,0 0,0 1,3 5,0 10,5 9,7 30 Nakskov 84,3 84,3 84,0 61,4 53,1 52,8 48,3 10,0 10,0 12,7 13,4 19,9 34,7 31,7 40 Nykøbing 106,5 106,5 107,4 105,4 79,8 78,5 74,3 12,5 12,5 12,9 14,8 24,9 33,3 26,9 50 Næstved 121,5 121,5 121,3 131,0 108,0 107,5 93,0 15,5 15,5 18,6 18,6 20,1 20,3 17,0 60 Vordingborg 81,2 81,2 82,6 90,8 81,5 92,6 76,9 7,8 7,8 7,8 4,9 8,9 9,5 16,3 70 Fjernundervisnin241,0 241,0 236,2 131,9 113,6 77,4 78,6 I ALT 657,5 657,5 655,2 545,7 465,7 445,1 417,7 49,9 49,9 56,1 56,3 87,8 122,8 111,1 GSK OBU 10 Faxe Faxe 0,2 0,2 0,2 0,2 0,2 0,7 4,2 2,8 1,9 20 Maribo 0,0 0,0 0,0 0,0 0,8 1,2 1,3 30 Nakskov 1,5 1,5 1,5 3,5 1,5 1,8 2,5 40 Nykøbing 1,5 1,5 1,8 1,1 1,0 0,6 3,1 2,1 2,1 2,1 3,4 4,4 4,5 4,9 50 Næstved 2,5 2,5 2,5 2,3 3,5 4,6 7,3 0,8 0,8 0,8 1,7 2,6 3,6 3,5 60 Vordingborg 0,5 0,5 0,5 0,6 1,1 1,3 1,0 70 Fjernundervisning I ALT 4,0 4,0 4,3 3,4 4,5 5,4 10,6 5,1 5,1 5,1 9,9 14,6 15,2 15,1 Andet TOTAL AKTIVITET VUC Faxe 0,6 0,6 0,6 1,0 2,5 99,0 109,2 121,8 161,1 204,8 178,4 152,9 20 Maribo 0,2 5,7 34,0 45,0 51,0 62,2 60,2 69,2 62,7 30 Nakskov 0,6 0,4 2,6 167,8 191,8 204,1 165,6 149,1 147,7 131,8 40 Nykøbing 1,2 1,2 1,2 1,8 0,6 8,7 8,0 415,8 482,8 509,8 530,3 415,8 357,8 325,3 50 Næstved 2,0 2,0 2,0 3,2 1,7 2,8 1,2 411,2 464,2 482,2 508,6 447,5 435,5 401,5 60 Vordingborg 1,4 1,4 1,4 161,9 185,9 196,8 211,5 176,6 184,2 138,7 70 Fjernundervisning 241,0 241,0 236,2 137,4 129,7 84,5 83,5 I ALT 5,2 5,2 5,2 6,2 11,1 11,9 11, , , , , , , ,4 Side 37 af 37

53 Bestyrelsesmødet den 20. december Bilag sag 1c Opfølgning på VUC Storstrøms strategi, herunder status på handlinger for 2017 og beslutning om handlinger i 2018 Bispegade Nykøbing F. Tlf: nhe@vucstor.dk CVR: december 2017 VUC Storstrøm din vej videre Mission VUC Storstrøm vil Forbedre det grundlæggende uddannelsesniveau i vores område, Opkvalificere unge og voksnes almene kompetencer og dermed Forberede unge og voksne til videre uddannelse og erhverv og Være brobygger mellem det grundlæggende uddannelsessystem og de videregående uddannelser. Være en central formidler af almene kompetencegivende uddannelser i Lolland, Guldborgsund, Vordingborg, Næstved, Faxe og Stevns kommuner for unge og voksne til og med højeste gymnasiale niveau. Vision VUC Storstrøm vil med denne strategi sikre at, Vores kursister bliver så dygtige som muligt Vores kursister gives muligheder for at blive mønsterbrydere Vore uddannelser skaber en høj overgangsfrekvens til erhvervsuddannelser eller videregående uddannelser VUC Storstrøm bliver et stærkt led i en værdikæde med øvrige aktører inden for uddannelse og arbejdsmarked Effektiv og innovativ institutionsdrift Koncernstrategi Vi etablerer vores uddannelsestilbud med henblik på at Udvikle skolens høje aktivitetsniveau, Udvikle uddannelsernes høje kvalitet og Dermed konsolidere vores skole. Strategiske principper: VUC Storstrøms strategiske principper er overordnede retningslinjer for, hvordan vi prioriterer i forhold til de strategiske mål. På VUC Storstrøm arbejder vi ud fra nedenstående strategiske principper: Kvalitet er en forudsætning for kvantitet. Beslutninger træffes på det bedste grundlag. Beslutninger træffes tættest muligt på dem som beslutningerne vedrører. Aktiviteter er enkeltvis bæredygtige med mindre der er gode grunde til andet. Vi prioriterer et højt serviceniveau over for vore brugere. Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

54 Strategiske målsætninger 1. VUC Storstrøm vil tilrettelægge og udvikle undervisningen, så den opfylder brugernes behov. Forandring kan rumme alt fra mindre justeringer til omfattende processer, hvor det vi kender splittes op og etableres på ny. I en forandringsproces kastes vi ud af vores trygge komfort-zone og for de fleste er det samtidigt både spændende og urovækkende. En forudsætning for at kunne håndtere forandring er dannelse, og dannelse indebærer evnen til og forudsætningen for at kunne indgå i sociale relationer og til at kunne kommunikere med sine forskelligartede omgivelser. Det kræver både viden og fornemmelse. Vi lever i et netværkssamfund, hvor vi, i de forbindelser vi har med andre, skaber sammenhængskraft i samfundet. Det handler om begreber som tillid, tryghed, gensidighed, samfundssind og lyst til at hjælpe hinanden. Vi indgår hver især i netværk med vores forskellige omgivelser og udveksler ideer, informationer og erfaringer til gavn for os selv og forhåbentlig for andre. Der er forventninger om, at vores brede udbud i praksis kan benyttes af alle interesserede i hele oplandet. Den demografiske udvikling med færre unge og unge voksne får nogle uddannelsesinstitutioner til at centralisere. VUC Storstrøm arbejder på at gøre udbuddet fleksibelt i tid og rum, både i den enkelte afdeling og på tværs af afdelingerne. For at støtte udviklingen i forhold til de mange behov deltager VUC Storstrøm i undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingsprojekter, og vi sætter selv gang i projekter, i begge tilfælde assisteret af organisationens udviklingsteam og stabe. Vi vil på VUC Storstrøm udvikle vore uddannelser, så de tilgodeser vore kursisters forskellige behov. Der er kursister, for hvem den klassebaserede undervisning er den bedste mulighed; men der er også kursister, der kan følge undervisningen variabelt over tid og over sted også denne gruppe skal sikres adgang til vore uddannelser. Strategiske fokusområder: Vi vil udvikle forskellige måder at tilrettelægge undervisningen på. Vi vil arbejde med at udvikle vores pædagogik, så den tager hensyn til forskellighed. Vi vil udvikle kombinationer af matrikelbaseret og netbaseret uddannelse. Vi vil udvikle et varieret studiemiljø for de unge voksne, så det tager hensyn til de forskellige krav forskellige tilrettelæggelsesformer stiller. Vi vil arbejde med at styrke OBU- og FVU-undervisningen. Vi vil arbejde med at udvikle målrettede AVU-tilbud, der sikrer en bedre overgang fra AVU til EUD. Vil vi udvikle et differentieret HF-tilbud for unge voksne, udvikle og tone tilbud og studiemiljø i forhold til efterspørgsel og samfundsbehov. Vi vil integrere et internationalt perspektiv i vores undervisning på tværs af niveauer og fag. Vi vil integrere digitalisering i vores undervisning på tværs af niveauer og fag. 2

55 Handlinger gennemført i Styrke mulighederne for differentieret, digitaliseret og fleksibel undervisning i forhold til den enkelte kursist. På begge niveauer AVU og hf er der arbejdet med digitalt undervisnings materiale. UV-materialet ligger på Fronter i holdet rum, så er er muligt at tilgå materialet når det er hensigtsmæssigt. Der er videreudviklet på div. digitaliseringer som understøtter materialet ex. kahooter og flipped classroom øvelser. 2. Udvikling af kombinationer af holdundervisning og virtuel undervisning, herunder udnyttelse af nyt LMS Parallel undervisning er gennemført på udvalgte tilrettelæggelser fx mellem Vordingborg og Faxe. På udvalgte hold og fag er undervisningen gennemført som blended learning med delvis lærertilstedeværelse, delvis lærerstyret fjernundervisning. 3. Udvikling af undervisningsforberedende forløb, som tager højde for kursisternes forskellige faglige og studiemæssige forudsætninger Projektet Liv og Læring er etableret i Guldborgsund, Vordingborg og Næstved kommuner alle steder i tæt samarbejde med Jobcentrene. Formålet er at forbedre ikke-uddannelsesparate unges mulighed for at gennemføre en uddannelse. 4. Implementering af HF reform, herunder fagpakker, som videreudvikling af HF2 toninger og eksisterende fagpakker for hfe VUC Storstrøm har udviklet fagpakkeforløb for HF2 i Faxe, Næstved og Nykøbing Falster med fokus på fagenes bidrag til de enkelte toninger omhandlende naturvidenskab, spil og samfundsøkonomiske udfordringer. Der er arbejdet med optagelsessamtaler, karrierelæring, demokratisk dannelse, fagenes samspil samt studiekompetencer og formativ evaluering for at styrke overgangen til en professionsrettet videregående uddannelse. Omkring karrierelæring er der indgået konkrete aftaler med Erhvervsakademi Sjælland og KEA om studiebesøg. 5. Digitalisering af forløb og materialer til OBU og FVU I 2017 er alle procedurer omkring OBU og FVU blevet optimeret, så vi nu har et mere ensartet tilbud. Undervisningsmaterialet er også optimeret, og der hvor det giver mening er det digitaliseret. Der foreligger et digitalt bibliotek, som indeholder det materiale som anvendes til eksterne FVU opgaver. 6. Implementering af læringsspil og udvikling af ny anvendelse af læringsspil i samarbejde med kursister VUC Storstrøm deltager i projektet Steam som drives af Coventry University og Manzalab (privat spiludviklingsfirma) i Paris. VUC Storstrøm er testafvikler første del er at finde frem til lærernes kompetencer inden for anvendelse af spil via en spørgeskemaundersøgelse. VUC Storstrøm har udviklet en spilplatform som vil kunne anvendes bredt i undervisningen det er kort fortalt en platform hvor læreren selv fylder indhold i og gennem pointstyring driver spillet det 3

56 kan være vendespil eller sætningsopbygning samt spørgsmål med flere svarmuligheder. Det har gode anvendelsesmuligheder på alle tilrettelæggelsesformer. Videoindlæringssystemer kan være et vigtigt element i udviklingen af det europæiske uddannelsessystem. Men det kræver specialkompetencer til at udvikle og implementere en videoindlæringsstrategi, og de fleste skoler har mangel på viden og information om videoindlæringssystemer. I ViSE-projektet, som VUC Storstrøm er en del af, udarbejdes en interaktiv guidebog om implementering af videolæringssystemer, Massive Open og Online Courses (MOOCs) for at udvikle færdigheder hos lærerne til implementering af videolæringssystemer og undervisningspraksis ved brug af videoindlæringssystemer. Handlinger i Med henblik på at udvikle et studiemiljø, der er mere anvendelsesorienteret og målrettet de studerendes videre uddannelse gennemføres handlinger på hf2 og hfe, der skal prioritere projekt-praktik i forhold til jobperspektiv på videregående uddannelser. 2. Projektet ung og iværksætter udvikles i 2017/2018. Der arbejdes henimod en model for projektet, der kan bidrage til, at projektet implementeres i den ordinære undervisning på alle afdelinger. 3. Arbejdet med at udvikle studiepraksis i læringszoner er gennemført på afdelingen i Næstved i 2017 med henblik på implementering i VUC Storstrøms nye bygning. I 2018 opsamles erfaringer fra afdelingen i Næstved, og der udvikles en strategi for overførsel til øvrige afdelinger. 4. Virtuelt indhold skal være et aktivt element i alle uddannelsestilbud på VUC Storstrøm. VUC Storstrøm udvikler kombinationsformer af ordinær, virtuel og fjernundervisning. VUC Storstrøm udvikler didaktikken og skaber nærvær på distancen primært med henblik på at udvikle undervisningsformer, der gør den studerende til producent og læreren til facilitator og sekundært for at sikre, at VUC Storstrøm kan fastholde et decentralt forankret uddannelsestilbud med nærhed til brugerne. 5. Udvikling af konceptualiserede undervisningsforløb sættes i system. 6. VUC Storstrøm vil videreudvikle konceptet global company training (GCT) som en fleksibel uddannelsestilrettelæggelse til små og mellem store virksomheder. Det betyder, at der skal arbejdes på udvikling af uddannelseskoncepter, der kobler almene nøglekompetencer med AMU tilrettelæggelser i en GCT tilrettelæggelse. 7. Faglige efteruddannelseskurser og relevante AVU og hfe forløb udvikles til samlede pakketilbud i samarbejde med erhvervsskolerne. 4

57 2. VUC Storstrøm vil fremstå som en betydende samarbejdspartner og brobygger på uddannelsesområdet. VUC Storstrøm giver sine kursister mulighed for at gennemføre almene kompetencegivende uddannelser. Vore kursister sikres herved mulighed for at påbegynde deres ønskeuddannelse, fastholde deres job eller kvalificere sig til et nyt job. VUC Storstrøm har et særligt ansvar i forhold til det regionale arbejdsmarked og erhvervsliv. Der er stort politisk fokus på forøgelse af kortuddannedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Vi har tradition for et godt samarbejde med en lang række aktører inden for uddannelse og arbejdsmarked. Dette samarbejde skal vi udvikle og styrke yderligere i retning af at være et samarbejdende VUC. Kun ved samarbejde er vi i stand til at sikre forståelse for de særlige udfordringer, man som ung voksen borger står overfor, når man skal påbegynde et nyt uddannelsesforløb. Vi opfatter VUC Storstrøm som et stærkt led i en værdikæde med øvrige aktører inden for uddannelse og arbejdsmarked, der både bygger bro mellem uddannelserne og til arbejdsmarkedet. VUC Storstrøm har særligt fokus på samarbejdet med andre uddannelsesinstitutioner, herunder på erhvervsskolerne og de videregående uddannelser, såvel i Campussamarbejder som individuelt. Voksen- og efteruddannelse gennem hele livet bidrager til, at virksomheder og medarbejdere er bedre rustede til omstilling på arbejdsmarkedet og til, at den enkelte - uanset alderen - er efterspurgt på arbejdsmarkedet. VUC Storstrøm har udarbejdet en VEU-strategi, der skal sikre et særligt fokus på VEU-området. Strategiske fokusområder: Vi samarbejder på tværs i opgaver, hvor det er relevant og nyttigt for brugerne. Vi vil styrke og udbygge samarbejdet med erhvervsskolerne og arbejdsmarkedsuddannelserne. Vi vil styrke og udbygge samarbejdet med erhvervsakademierne. Vi vil forøge og forbedre overgangen fra VUC Storstrøm til videregående uddannelse. Vi vil styrke og udbygge samarbejdet med lokale og landsdækkende virksomheder omkring opkvalificering og efteruddannelse af arbejdsstyrken. Vi vil styrke og udbygge samarbejdet med kommunerne og de faglige organisationer omkring opkvalificering og efteruddannelse af ledige kontanthjælpsmodtagere. Handlinger gennemført i Styrke samarbejdet med videregående uddannelsesinstitutioner i forhold til implementeringen af HF reformen og nye fagpakker. HF2-teamene i Faxe, Næstved og Nykøbing har i samarbejde med hhv. EASJ og KEA udviklet et projekt-praktik forløb for Hf2 med fokus på interesse- og uddannelsesafklaring i forhold til erhvervsakademiuddannelserne. Der er arbejdet målrettet med overgange fra AVU til EUD. På alle hold udvises der ekstra opmærksomhed til de kursister, som har tilkendegivet at de skal videre til en bestemt erhvervsuddannelse. VUC Storstrøm og CELF s vejledere arbejder således tæt sammen om opgaven på Lolland-Falster. 5

58 I Region Sjælland er VUC Storstrøm en del af projekt Uddannelsesvejen til vækst, der skal bidrage til at få flere voksne i en erhvervsuddannelse. På dansk som andetsprog arbejder underviserne målrettet med de kursister som kan og har et ønske om at komme hurtigst muligt videre til en erhvervsuddannelse eller i job. 2. Invitere campuspartnerne til en særlig indsats for at udvikle et attraktivt studiemiljø, herunder forstærkning af relationerne mellem kursister, elever og studerende. Samarbejdet i Campus Nakskov fungerer godt. Vi deler undervisere og vores studerende har en bredere vifte af valgfag, når der kan vælges på tværs af institutionerne. Vi har også et fælles kursistråd som består af medlemmer fra institutionernes egne kursist-og elevråd og opgaven består i at skabe et godt studiemiljø for hele Campus. Der er afviklet fælles personalearrangementer på Campus Nakskov. I Campus Vordingborg er der gennemført fælles personalearrangement i 2017 med emnet disruption. Campus Vordingborg samarbejder i øjeblikket om etablering af en studentercafé på banegården i Vordingborg. Handlinger i VUC Storstrøm skal have fokus på karriereafklaring, målretning fx gennem besøg fra virksomheder, brancher mv. samt andre uddannelser. Koblingen til erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser er væsentlig og skal fortsat udvikles og forbedres. 2. VUC Storstrøm vil i 2018 afsøge mulighederne for at indgå i forpligtende samarbejder om udvikling og udbud af VEU-uddannelsesaktiviteter i samarbejde med Jobcentre, erhvervsskoler og andre VUCcentre. 3. Nye markeder og brancher skal afsøges, 3. VUC Storstrøm vil sikre, at flest muligt kursister gennemfører deres uddannelse. VUC Storstrøm løfter en vigtig opgave, som regional uddannelsesinstitution for alle med behov for styrkelse af deres formelle, almene uddannelse. Nogle i målgruppen finder selv vej til VUC Storstrøm, andre bliver henvist fra et andet sted i uddannelsessystemet, UU eller jobcentret, og nogle har vi selv opsøgt på virksomheder. Uanset kursisternes vej til VUC Storstrøm er der store forskelle i kursistgruppen, og vi kan se, at en del har svært ved at finde motivation, energi og vedholdenhed nok til at gennemføre deres uddannelse hos os. Det er vigtigt, at kursisternes forventninger til uddannelsen er realistiske. Det arbejder vi med via brobygning til erhvervsskolerne. Vi styrker deres perspektiv på uddannelse gennem samarbejde med de regionale videregående uddannelser, UU og Studievalg Sjælland. Internt har vi fokus på, at kvalitetssikring også kan bidrage til fastholdelse og styrkelse af kursisternes motivation. Når vi bidrager med en succes for den enkelte, så giver det mod på at fortsætte. Den øgede tilgang af unge voksne i alderen år stiller nye krav til studiemiljøet. Vi skal opbygge et studiemiljø præget af en anerkendende samværskultur. Vores bygninger skal være præget af sansemæssige 6

59 overraskelser, iøjnefaldende inspiration, bekvemme møbler ja kort sagt imødekommende og indbydende samværsformer. På den måde bliver VUC Storstrøm et godt værested og primært et godt lærested. VUC Storstrøm har udarbejdet en kvalitetssikringsplan, der skal sikre et fortsat fokus på kvalitet, trivsel og gennemførelse hos VUC Storstrøms studerende. Vi har alle, kursister, undervisere, vejledere, administration og ledelse, et fælles ansvar for at skabe muligheder for at så mange som muligt gennemfører deres påbegyndte uddannelse på VUC Storstrøm. Strategiske fokusområder: Vi vil arbejde systematisk med kvalitetssikring og et løft i vores resultater. Vi vil arbejde målrettet med de studerendes trivsel. Vi vil styrke arbejdet med feedback og evaluering fra de studerende. Vi vil udvikle attraktive og produktive studiemiljøer, der bidrager til at de studerende når deres uddannelsesmål Handlinger gennemført i I rekrutteringen sætter vi særligt fokus på opbygning af kommende kursisters kendskab til VUC Storstrøms uddannelser og studiemiljø. Det skal medvirke til at flere vælger den rigtige uddannelse og dermed mindske hurtige og hyppige frafald. Optagelsessamtaler er gjort obligatoriske ved optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen (hf2). Samtalen rummer en dialog om såvel faglige som studiemæssige forventninger og krav til hfuddannelsen på VUC Storstrøm. Vi har tydeliggjort begrebet studieaktivitet i ledelsens og vejledningens indledende og løbende kommunikation med de studerende, og vi har implementeret et formaliseret samarbejdet mellem lærere og studievejledere på alle afdelinger om hurtig identifikation og koordineret indsats overfor manglende studieaktivitet ved implementering af et såkaldt actionskema, som hele tiden holder øje med, om den enkelte studerende er frafaldstruet, samt hvilke tiltag der skal iværksættes for at hjælpe den enkelte. Tilgængeligheden til studievejledningen er øget gennem udvidelser af åbningstiden i åben vejledning, et nyt effektivt bookingsystem og flere udbudte mødetidspunkter til booking. Dermed er der skabt bedre plads til den realitetsafklarende dialog mellem ansøger og studievejleder, der kan have stor betydning for gennemførelsen af den valgte uddannelse. VUC Storstrøm leverer generelt gode faglige resultater på alle vore uddannelsesniveauer. Specielt på hf er der en række centrale data til rådighed, der viser, at VUC Storstrøm har en høj løfteevne, også vores karaktergennemsnit tåler sammenligning med andre uddannelsesinstitutioner både på AVU og på hf. Vi har fokus på Niveauinddeling, så vi bedre kan støtte den enkelte studerende lige der hvor behovet er størst. Karrierelæring for hele tiden at give de studerende et indblik i, hvad der venter dem efter endt uddannelse, og så de bliver bedre rustede til at træffe et kvalificeret uddannelsesvalg fremadrettet. Anvendelsesorienteret undervisning, så undervisningen bliver meningsskabende og spændende, også for studerende med lav læringsselvtillid. 7

60 Klassestrukturer når det er muligt, så de studerende får et bedre sammenhold og lærerteamet kan arbejde sammen på tværs både i forhold til den faglige formidling samt de pædagogiske perspektiver. På AVU har VUC Storstrøm indgået en aftale med Center for Ungdomsforskning, CEFU, om at følge en række AVU-forløb på projektet liv og læring med det formål, at sætte fokus på hvordan man kan forberede unge uddannelseshjælpsmodtagere til videre uddannelse. Følgeforskningen vil indsamle erfaringer fra de involverede i uddannelsesforløbene bla. med henblik på at afklare, hvordan undervisningen bidrager til øget faglig progression, øgede sociale kompetencer, uddannelsesparathed og uddannelsesafklaring hos deltagerne, og i hvilken udstrækning bidrager undervisningen til overgang til og fastholdelse i videreuddannelse eller beskæftigelse og endelig. Samarbejdet med CEFU vil derfor give os en indsigt i en række centrale spørgsmål omkring vore AVU kursisters uddannelse og udvikling. På hf er VUC Storstrøm nysgerrig efter at opnå en større viden og indsigt omkring vore kursisters uddannelsesforløb, derfor projektet følg kursisten hvor kom de fra, hvor gik de hen?. I projektet er det hensigten, at VUC Storstrøm vil følge en række hf-kursister under deres uddannelse på VUC Storstrøm og indtil et år efter, at de har forladt VUC Storstrøm. VUC Storstrøm udvælger tre hf-klasser i 2016 og i 2017, som vi følger under deres uddannelse på VUC Storstrøm og indtil et år efter endt uddannelse. Ansvaret for undersøgelsens gennemførelse påhviler VUC Storstrøms vejledningscenter. Til den praktiske gennemførelse udpeges én lokal vejleder på hver af de tre berørte afdelinger. Udgangspunktet for undersøgelsen er nysgerrighed. VUC Storstrøm vil gerne indsamle mere detaljeret viden om vore kursister før, under og efter uddannelsen på VUC Storstrøm. Undersøgelsen gennemføres i en kombination af spørgeskemaer og fokusgruppeinterviews. Første runde af fokusgruppeinterview i undersøgelsen Følg kursisten er gennemført og afrapporteret. Undersøgelsen har givet anbefalinger til handling på basis systematisk førstehåndsviden om de studerendes baggrund, studiemæssige behov og vurdering af studiet på VUC Storstrøm. 2. Vi udvikler systematisk henvisning til eksterne tilbud om rådgivning og støtte til kursister med særlige personlige og sociale udfordringer Ved optagelsessamtaler på hf2 afdækkes eventuelle behov for støtte og rådgivning, og den studerende præsenteres for støttemuligheder i form af SPS og eksterne offentlige og private tilbud. Vi har indført systematisk overvågning af samtlige studerendes studieaktivitet i undervisningen. Studerende med personlige og sociale udfordringer bliver identificeret og kontaktet med henblik på dialog, støtte og vejledning. I den efterfølgende gennemførelsesvejledning henvises der typisk til UUvejleder, jobcenterets ungevejleder eller sagsbehandler, misbrugs- og SSP-konsulent og vejledere fra andre institutioner og fra kommunale tilbud. I Vordingborg indgår VUC Storstrøm i et 8

61 netværkssamarbejde via Center for rusmidler med øvrige uddannelsesinstitutioner i Vordingborg mhp. fælles viden om og indsats i forhold til unge med misbrugsproblemer Liv og læring indeholder som end del af forløbet en systematisk afklaring af og handling i forhold til deltagernes personlige og sociale udfordringer i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Jobcenter. Samarbejdet med UU er styrket i form af fælles gennemførelse af gruppevejledning om karrierelæring og forbedret systemrapportering til Ungebasen ved frafald. Vi har indledt samarbejde med Studievalg Sjælland om opsporing af studerende med studiefremmed baggrund og studerende, der er i tvivl om valg af videre uddannelse, med henblik på et særligt tilbud fra Studievalg Sjællands vejledere. Handlinger i I 2018 sættes fokus på øget samspil mellem teori og praksis. Erfaringer med udvalgte emner fra hfreformen beskrives med henblik på overførsel til andre uddannelser og alle afdelinger. 2. I 2018 sættes fokus på øget samspil mellem teori og praksis. Erfaringer med udvalgte emner fra projektet liv og læring beskrives med henblik på overførsel til andre uddannelser og alle afdelinger. 3. Der arbejdes med at etablere studiegrupper på alle uddannelser. Vi udvikler lærernes arbejde med at organisere de studerende i studiegrupper. 4. Der udvikles en model for dobbeltlærer/vikar, hvor der i skemalægningen indgår en anden-lærer, som efter behov kan vikariere i anden undervisning 4. VUC Storstrøm vil udvikle medarbejderne, så vi til stadighed kan løse de opgaver, vi stilles overfor. VUC Storstrøms opgaver løses af flere grupper af medarbejdere, som dagligt oplever nye udfordringer: Teknisk/Administrativt personale (TAP), lærere, konsulenter og ledere. Medarbejdernes professionelle virke handler om både deres kernefaglighed (fag-faglighed) og deres operationelle kompetencer. Arbejdsdelingen betyder, at medarbejderne kan specialisere sig i forhold til varetagelsen af deres respektive professioner, men samtidig er det helt afgørende for organisationens samlede effektivitet og opnåelse af de overordnede målsætninger, at grupperne samarbejder med forståelse og respekt for andres professionelle virke. Det er vigtigt, at medarbejderne inden for administration, IT, bygningsvedligehold og service er synlige for kursisterne og de øvrige personalegrupper. Deres opgaveløsning er helt central i skabelsen af et konstruktivt, effektivt og behageligt studiemiljø. VUC Storstrøms lærere mødes bl.a. af behovet for udvikling i undervisningsformerne, digitalisering, øget fokus på samarbejde og relationer. Lærernes professionelle virke handler således ikke alene om deres kernefaglighed (fag-faglighed), men også om deres øvrige kompetencer i forhold til opgaveløsningen og mødet med de studerende. Der er stort behov for, at lærerne samarbejder og videndeler om udvikling af deres profession, og det medfører behov for nye teamkompetencer og organisationsforståelse. Endelig er 9

62 læringsmiljøet i udvikling hen mod et læringsfællesskab, hvor kursisterne er producenter. Det kræver også nye kompetencer hos lærerne, bl.a. i forhold til at udnytte de kapaciteter, som organisationen stiller til rådighed. Ledelsen er samlet set ændret en del i den sidste strategiperiode, og med ansættelsen af en ny vicedirektør, til erstatning for den afgående uddannelseschef, har vi taget første skridt hen mod et generationsskifte. I slutningen af strategiperioden vil generationsskiftet blive et tema i organisationsudviklingen. VUC Storstrøms kompetenceplan er den overordnede ramme omkring den kompetente medarbejder, og skal sikre en helhedsorienteret og systematisk tilgang til kompetenceudviklingen i forhold til faglighed, teknologi og relationer. Alle tre kompetencer vil samlet bidrage til at styrke VUC Storstrøms uddannelsestilbud. Strategiske fokusområder: Vi har et fortsat fokus på målrettede kompetenceudvikling i forhold til pædagogik, teknologi og relationer. Vi vil styrke lærersamarbejdet og den interne og eksterne brobygning mellem lærergrupperne. Vi vil styrke og udvikle teamstrukturen på VUC Storstrøm. Vi vil skabe et åbent miljø omkring tilrettelæggelse, forberedelse og gennemførelse af undervisning, hvor alle kolleger deler ressourcer og viden. Vi vil integrere et internationalt perspektiv i såvel undervisning som kompetenceudvikling på tværs af niveauer og fag. Vi har attraktive arbejdspladser, der virker tiltrækkende på de bedste medarbejdere Handlinger gennemført i Kompetenceplanen udvikles for at støtte op om konsolidering af delstrategierne, især inden for Vejledning, Kvalitetssikring og Internationalisering, samt fortsat implementering af teamstruktur. Kompetenceudviklingsplanen skal yde sit bidrag til at VUC Storstrøm opfylder tre overordnede målsætninger for vores uddannelser: Vore studerende skal blive så dygtige som de kan Vore studerende skal blive så dygtige som de kan uanset deres sociale baggrund Vore uddannelser skal afvikles i et miljø, hvor trivslen er i top. Kompetenceudviklingen på VUC Storstrøm afspejler VUC Storstrøms strategi, og skal således bidrage til, at vi kommer i mål med de målsætninger, som bestyrelsen har vedtaget. Kompetenceudviklingsplanen skal også bidrage til, at den enkelte medarbejder oplever, at der er plads til at sprudle og boltre sig med kreative og innovative ideer og eksperimenter samtidig med, at der gennem teamarbejdet, læringsfællesskaber og kursist-understøttende aktiviteter foregår sidemandsoplæring. Kompetenceudviklingsplanen omfatter alle medarbejdere på VUC Storstrøm. Den ny kompetenceudviklingsplan beskriver fire nøglekompetencer: Fagfaglige kompetencer Personlige kompetencer Sociale kompetencer Organisatoriske kompetencer 10

63 Som noget nyt indeholder denne kompetenceudviklingsplan en oversigt over kompetencer for lærere. Kompetencerne er markeret med bogstaverne, a, b eller c for obligatoriske kompetencer og bogstavet d for ikke obligatoriske kompetencer. a) Kompetencer som principielt skal være erhvervet inden ansættelse eller funktionsskifte b) Specifik VUC Storstrøm faglighed, som er nødvendig for at arbejde med VUC Storstrøms systemer c) Specifik VUC Storstrøm kompetence, som er nødvendig for at udvikle egen praksis og medudvikle de professionelle læringsfællesskaber d) Kompetencer knyttet til specifikke jobfunktioner, eller kompetencer som den enkelte ønsker at styrke af andre årsager. Bestyrelsen godkendte på sit møde i september 2017 kompetenceudviklingsplanen frem mod Vi gennemfører efteruddannelse og træning af personalet i for at imødekomme nye behov i kursistgruppen i forhold til studiepraksis og studiemiljø. Lærernes daglige pædagogiske it-anvendelse i undervisningen styrkes ved, at kompetenceudvikling indenfor det it-pædagogik område både sker centralt i form af kursusvirksomhed og decentralt på afdelingerne, hvor nye digitale programmer, værktøjer eller ny digital praksis afprøves i undervisningen. For at sikre høj overførselsværdi fra kursus til instruktion i de mange muligheder, er der udpeget to pædagogiske it-fyrtårne på hver afdeling. IT-fyrtårnene understøtter og hjælper den enkelte lærer/lærerteam med at anvende ny digital praksis i egen undervisning. Lærerne understøttes i: At anvende de digitale værktøjer og løsninger i undervisningen. At blive mere fortrolig med at anvende it på nye måder. At inddrage de studerende i problemløsningsstrategier. VUC Storstrøm har i 2016 og 2017 iværksat et omfattende skoleprojekt, der kommer til at sætte spor i hele organisationen - ikke mindst i vores klasserum. Med udgangspunkt i et ministerielt udviklingsforsøg omkring klasserumsledelse og læringsfællesskaber har VUC Storstrøm valgt at gennemføre et gennemgribende skoleprojekt omkring professionelle relationer. I løbet af foråret 2017 deltog alle AVU- og hf-lærere, øvrige medarbejdergrupper samt ledelsen på VUC Storstrøm i et 3 timers kursus i Samarbejde og kommunikations metode med overskriften: Professionelle relationer, klasseledelse & læringsfællesskaber, tilrettelagt af en intern ekspert. Dette kursus blev fulgt op af en række intensive efteruddannelseskurser, hvor 16 lærere i alt, deltog i et supplerings- og træningskursus, så de nu kan agere Fyrtårne i introduktionen af professionelle relationer for studerende på alle hold fra kursusstart august Specielt i forhold til at arbejde med relationerne i undervisninger har VUC Storstrøm i skoleåret fokus på følgende: Introduktion af professionelle relationer for alle nye studerende i starten af skoleåret og ved nye hold i løbet af året, primært januar 2018 Supervision af lærere efter behov Opfølgningsforløb for lærere, som intro for nye og genopfriskning for andre efter behov Suppleringskursus for fyrtårne Et forløb om teori og praksis i professionelle relationer, hvor fyrtårnene har føl med, som sikrer vedligeholdelse og udbygning af fyrtårnene Supplering og uddybning af professionelle relationer i arbejdet med særligt sårbare unge voksne 11

64 3. HR-indsatsen styrkes fortsat med fokus på støtte til personalets muligheder for at leve op til stigende krav til relations arbejdet. Det er HR s opgave at støtte medarbejdernes muligheder for at leve op til de krav, der stilles fra VUC Storstrøms side. HR har via udviklingsprojekter, kompetenceudvikling samt løbende dialog lokalt bidraget til at medarbejderne støttes til at kunne leve op til de stigende krav, der stilles til relations arbejdet. Gennem dialogen med Uddannelseschefer og medarbejdere er HR-indsatserne løbende udviklet og styrket i forhold til relations arbejdet. Handlinger i Der etableres et lederudviklingsprojekt med fokus på coaching af medarbejdere i innovative processer. Projektet skal have særligt fokus på større omstillinger og udviklingsprojekter. 2. Der iværksættes kompetenceudvikling for lærere, der skal kunne undervise på virksomhedsrettede uddannelsesforløb. 5. Omverden og medarbejdere skal have et klart billede af, hvad VUC Storstrøm står for. VUC Storstrøm skal forankres i den almindelige befolknings bevidsthed. Alt for mange ved ikke, hvad VUC Storstrøm er, og hvad vi står for. Derfor har VUC Storstrøm brug for at slå sit navn bedre fast. VUC Storstrøms image i lokalområderne generelt og i særdeleshed hos centrale samarbejdspartnere er meget vigtigt for den fremtidige rekruttering af kursister. For at styrke en klar og troværdig kommunikation har vi udarbejdet en kommunikationsplan med denne overskrift for vores mission: Vi tilbyder kompetencegivende uddannelser, som hjælper voksne mennesker videre i uddannelsessystemet og erhvervslivet. I kommunikationsplanen arbejder vi med, hvordan vi præsenterer VUC Storstrøms tilbud og profil for de studerende, private og offentlige interessenter, samarbejdspartnere og medarbejdere. VUC Storstrøms branding skal også ses i relation til VUC Danmarks kampagner, hvor VUC erne i hele landet i fællesskab arbejder for at øge kendskabet til kvaliteterne og formålet med VUC uddannelserne. Branding starter i den interne kommunikation, såvel mellem ledelsen og medarbejderne, som mellem medarbejderne og mellem medarbejderne og kursisterne. Det vi er stolte af internt, er også det vi gerne vil være kendte for, og som vi har en chance for at blive kendte for. I kølvandet på reformer og nye overenskomster er der behov for at sikre organisationens sammenhængskraft og sociale kapital. Kommunikationsplanen skal skabe sammenhæng i organisationen og bevidsthed om den fælles vision, strategi og de konkrete målsætninger. 12

65 Strategiske fokusområder: Vi vil udvikle og synliggøre VUC Storstrøms identitet som en professionel og udviklende organisation. Vi vil brande VUC Storstrøms uddannelser selvstændigt Vi udvikler VUC Storstrøms brand til det foretrukne valg for målgruppen. Vi vil gøre alle medarbejdere til et led i kommunikationsplanen. Vi vil fortsat udvikle den sociale kapital og den interne kommunikation. Handlinger i Personale og kursister involveres i udvikling af studiemiljøet. Vi får dels et bedre studiemiljø og dels en stor overflade til samarbejdspartnere og potentielle kursister. Udvikling af studiemiljøet er et tema, som der arbejdes med kontinuerligt på alle afdelinger. I efteråret har emnet været optaget til drøftelse på de lokale pædagogiske råds møder. I foråret 17 udarbejdede VUC Storstrøm personportrætter som videofilm af et bredt udsnit af studerende og vejledere. Formålet var at bidrage til at tegne studiemiljøet og den grundfortælling vi ønsker at understøtte ved VUC Storstrøm. De studerende fortæller bl.a. om deres møde med lærere, medstuderende, og hvilken forskel det har gjort for dem i deres valg af videre job- eller studieforløb. Filmene er lagt på hjemmesiden og på forskellige sociale medier. 2. Vi støtter i markedsføring og profilering op om de nye fagpakker og vores særlige HF uddannelser. Der udbydes i 2017/2018 følgende linjer på hf2: Individ og samfund for studerende der er interesserede i samfundsudvikling, internationale forhold, psykologi og indvirkningen af dette helt overordnet og på individ niveau Matematik og fysik for studerende, der er interesserede i at løse teknologiske og naturvidenskabelige problemstillinger og sætte dem i relation til samfundsmæssige udfordringer Mennesker og samfund for studerende, der er optaget af menneskers adfærd, sundhed, livsstil og naturvidenskab Science og kommunikation for studerende, der er interesserede i kommunikation, innovation og problemløsning. Universitetspakken for studerende, der enten ønsker at gå en sproglig eller naturvidenskabelig vej mod universitetet. Markedsføringen foregår på hjemmeside, sociale medier (Facebook), biografreklamer og videoklip med studerende, der beskriver det særlige ved hf2 på VUC Storstrøm. Handlinger i VUC Storstrøms eksterne kommunikation styres af en grundfortælling, der udvikles i På baggrund heraf udvikles en ny pressestrategi, der skal bidrage til at positionere VUC Storstrøm i 13

66 offentligheden på såvel voksenuddannelse som efteruddannelse. Relevante pressehistorier udarbejdes løbende til placering i relevante medier. 2. Der udvikles og planlægges en serie af video, der omhandler forskellige tilbud og uddannelser på VUC Storstrøm. Videoerne skal bidrage til at klargøre for erhvervslivet, at VUC Storstrøm er en relevant samarbejdspartner, når det handler om at uddannelse og udvikle medarbejdere. 3. Der udvikles en strategi og handleplan for synliggørelse af VUC Storstrøm på sociale medier. Alt skal handle om de studerendes hverdag VUC Storstrøm er for og med mennesker, der vil gøre en forskel med deres liv. 14

67 Bilag sag 1d ansøgning om driftsoverenskomst til FVU fra LærDansk Ansøgningsskema til ansøgning om driftsoverenskomst for FVU-undervisning med VUC: Vejledning til ansøgning: Dette ansøgningsskema anvendes ved ansøgning om driftsoverenskomst til at udbyde Forberedende Voksen Undervisning (FVU). Inden ansøgningen udfærdiges bør ansøgeren sætte sig ind i FVU-bekendtgørelsen, Standarddriftsoverenskomsten og VUC s plan for FVU-udbuddet, der tilsammen danner grundlaget for FVU-undervisningen. Ansøgningsskemaet har til formål at lette arbejdsgangen for såvel VUC som for ansøger og samtidig sikre, at de nødvendige oplysninger indgår i ansøgningen. Ansøgningsskemaet er opdelt i et afsnit med ansøgeroplysninger, der tjener til at identificere ansøgeren, og et afsnit der skal sikre at de nødvendige baggrundsoplysninger for indgåelse af driftsoverenskomst er til stede. Ansøgeren kan herudover, hvis det findes formålstjenligt, supplere med yderligere oplysninger. Ansøgningen stiles til VUC, dateres og underskrives af den ansøgende institutions bestyrelsesformand og leder. Ansøgeroplysninger: Lærdansk Vordingborg Adresse: Rådhustorvet 15-17, 4760 Vordingborg SE-nummer: Institutionsnummer:

68 Lærdansk er en del af Dansk Flygtningehjælp og underviser efter Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Lærdansk er landet største leverandør af danskuddannelse til voksne udlændinge og har FVU-undervisning på mange af vore sprogcentre, bl.a. i Ringsted. Forstander Lærdansk Fyn og Sjælland: Jakob Dalsgaard, jd@adm.laerdansk.dk, Leder Lærdansk Vordingborg: Cecilie Sandbjerg, cecilie.sandbjerg@adm.laerdansk.dk, Lærdansk Vordingborg varetager undervisningen i dansk som andetsprog for voksne udlændinge og indvandrere for Vordingborg Kommune. Lærdansk Vordingborg har endvidere den beskæftigelsesrettede indsats for ca. 100 Vordingborgborgere Ansøger om driftsoverenskomst fra følgende dato: 1. januar 2018 Ansøgning sendt d. Forstander Jakob Dalsgaard

69 I ansøgningen skal følgende punkter indgå Emne Indhold A FVU tilbuddet Skal beskrive ansøgerens overordnede formål med at udbyde FVU Lærdansk Vordingborg ønsker at kunne udbyde FVU-start og FVU trin 1 og 2 for nuværende og tidligere kursister på Lærdansk. Lærdansk Vordingborg har erfaring og kompetencer til at undervise 2-sprogede, bogligt svage kursister. Lærdansk Vordingborg har et ønske om at udbyde FVU som et relevant supplement eller en overbygning til den danskundervisning, som vi tilbyder. Muligheden for at få FVU i en kombination med danskuddannelserne, ser vi som en styrkelse af tilbuddet til borgere med læse-/stave-udfordringer. Vi ser det ligeledes som et relevant tilbud at udbyde FVU undervisning til kursister, der har afsluttet deres danskundervisning, men endnu ikke har et niveau til at modtage undervisning andre steder. FVU hos Lærdansk Vordingborg vil være med til at variere udbuddet af skoler, der tilbyder FVU i området. Vi kan samtidig sikre det allerede gode og tætte samarbejde mellem Lærdansk og VUC og dermed overgangen for kursisterne fra Sprogskole til VUC. B Pædagogiske overvejelser Skal beskrive, hvad et FVU tilbud vil bidrage med, samt hvorledes FVU tænkes ind i den eksisterende aktivitet

70 Vi ser FVU som en mulighed for at give et ekstra løft i udlændinges tilegnelse af danskkundskaber, således at udlændingene står så stærkt som muligt både på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i deres hverdag som borgere i Danmark. FVU-undervisning kan være et supplement til undervisning på danskuddannelse eller et tilbud til de, der ikke har mulighed for at benytte sig af undervisningen på danskuddannelsen længere. Da Lærdansk varetager en stor opgave med beskæftigelsesrettet indsats (undervisning, praktikker mv.) for ca. 100 borgere på samme adresse, vil et FVU-tilbud være tæt integreret med såvel danskuddannelse, uddannelsesrettede og beskæftigelsesrettede aktiviteter. Med FVU-start sikres et kursustilbud, som forhåbentligt kan mindske springet fra sprogskolen til videre uddannelsesforløb og arbejde. Det er hensigten, at der bygges bro for flest mulige kursister, hvor mange vil have behov for at styrke deres skolekundskaber, for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Uddannelses- og erhvervsvejledning Med FVU følger en særlig forpligtigelse til at vejlede i forhold til uddannelsesområdet og erhvervsmuligheder. Vi ser denne forpligtelse som en mulighed for at styrke oplysning og individuel vejledning af den enkelte kursist, således at de står stærkere som aktive medborgere på vej mod deres liv i Danmark. På Lærdansk Vordingborg har vi fokus på arbejdsmarkedsrettet danskundervisning, og det vil derfor være naturligt at systematisere denne vejledning i FVU.

71 Ikke mindst for at sikre den bedst mulige overgang fra et forløb på Lærdansk til VUC. C Udbud og tilrettelæggelse Det skal fremgå, fra hvilke lokaliteter aktiviteten indledningsvist forventes udbudt. Det skal angives, om virksomhedsrettet FVU skal være en del af udbuddet Det forventes, at der i første omgang udbydes FVU på Lærdansk i Vordingborg. Der udbydes virksomhedsforlagt FVU-undervisning, hvis det er relevant. Det kan f.eks. være på en virksomhed, hvor FVU vil være et meningsfuldt tilbud, eller undervisning, der er forlagt til en erhvervsskole i forbindelse med IGU - eller andre forløb, hvor der med fordel kan indgå FVU-undervisning for målgruppen. Lærdansk Vordingborg har i forvejen erfaringer med virksomhedsforlagt undervisning i området. Fysiske rammer - lokaler og udstyr Lærdansk i Vordingborg er en moderne uddannelsesinstitution med gode lokaler alle indrettet med elektroniske tavler, ipads, pc er, studiemiljø mm. Lokalerne er helt nyetablerede i 2016, hvorfor de lever op til de nyeste krav og lidt til. Lærdansk ligger centralt i Vordingborg, og Vordingborg Kommunes Integrationsteam lejer lokaler hos os, så der er et tæt samarbejde til gavn for borgerne.

72 Lærdansk har en stor gruppe frivillige, der understøtter kursisternes læring gennem mundtlig træning og autentiske kommunikationssituationer og roller. IT På Lærdansk er Google Apps den pædagogiske platform, hvor materialer på tværs af hele organisationen i Danmark udvikles og deles. Det betyder, at underviserne på Lærdansk er vant til at arbejde med IT i undervisningen. Kursisterne har gennem Google Apps adgang til et helt univers af læringsmuligheder og kommunikationsmuligheder hvor som helst og når som helst. Lærdansk har særligt udviklet programmer for kursister med svag skolebaggrund, hvilket vil komme FVU-kursister til gode. På Lærdansk understøtter IT læringen, ikke omvendt. IT er et integreret redskab til at realisere vores pædagogiske visioner og mål. På Lærdansk udvikler både lærere og kursister deres ITfærdigheder i et trygt miljø. Derfor tilstræber vi, at alle føler sig fortrolige med brugen af IT, og vi tilstræber, at vores kursister anvender IT-faciliteter og IT-muligheder på det niveau, der matcher dem. Dette understøtter videre uddannelsesmuligheder og beskæftigelsesmuligheder. Der er adgang til ipads, Chromebooks og pc er i undervisningen, således at det efter behov kan inddrages i FVU-undervisningen. Der er minimum 15 chromebooks eller bærbare i hvert lokale. Hertil kommer ipads og brug af kursisternes egne telefoner, så det autentiske sprog kan inddrages.

73 D Primær målgruppe Det skal være tydeligt, om tilbuddet retter sig mod egne kursister eller udefra kommende. Den eller de primære målgrupper skal være beskrevet, og det skal fremgå, hvilke kontaktflader ansøgeren har til de potentielle kursister FVU på Lærdansk Vordingborg - Målgruppe Lærdansk Vordingborgs målgruppe for FVU vil hovedsageligt være udlændinge, der allerede er kendt på skolen. Enten som nuværende eller tidligere kursister. Det kan være personer, der har opbrugt deres ret til danskuddannelse, personer, der ikke viser progression i deres danskundervisning, personer, der har forpasset retten til danskuddannelse, eller udenlandske medarbejdere på danske virksomheder. Lærdansk Vordingborg vil informere om tilbuddet på vores hjemmeside, men også i høj grad informere om tilbuddet i forbindelse med samtaler med kursister, der allerede går på skolen og med virksomheder, som har et sammensat behov. E Måltal* Det skal fremgå, hvorledes institutionen omfangsmæssigt planlægger udbuddet i forhold til eksisterende aktivitet, og hvorledes der planlægges i forhold til eventuelle nye initiativer Vi forventer i løbet af 2018 at have et samlet omfang på 5 kursistårsværk. Vi forventer at udbyde hold i januar 2018 på Lærdansk Vordingborg på FVU-start. I efteråret 2018 vil vi oprette FVU trin 1 og 2.

74 Desuden kan der løbende oprettes forløb i forbindelse med samarbejde med virksomheder og erhvervsskoler, hvis der indgås aftaler om IGU-forløb e.l. F Kvalitet Der skal være en beskrivelse af ansøgerens arbejde med kvalitetssikring, herunder hvorledes ansøgeren vil agere i forhold til driftsoverenskomstens punkt 5.4 Aktivitetsniveau og økonomisk stabilitet Lærdansk Fyn og Sjælland hører under Dansk Flygtningehjælp og er en professionel skole med sammenlagt ca kursister. Lærdansk Vordingborg er statsgodkendt udbyder af danskuddannelse og har været det fra opstarten i januar Sprogskolerne er under ministerielt og kommunalt tilsyn, og kommunerne udarbejder hvert andet år en tilsynsrapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI), som hører under Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet. Danskundervisningen er tilrettelagt efter Ministeriets undervisningsmodel og er delt op i tre forskellige uddannelser: Danskuddannelse 1, 2 og 3. Hver danskuddannelse er delt op i 6 moduler, og hvert modul afsluttes med en obligatorisk test. Testen kan være mundtlig og/eller skriftlig, og testen skal bestås for at rykke til næste modul. Danskuddannelsen afsluttes med en prøve, der afvikles to gange om året. Både test og afsluttende prøver er statskontrollerede og finder sted på Lærdansk. Lærdansk har ministerielt beskikkede censorer på alle 3 Danskuddannelser samt på Studieprøven, som er en overbygning på Danskuddannelse 3. Flere af skolerne i Lærdansk har FVU driftsoverenskomst, bl.a. Lærdansk Aarhus, som vi har et tæt samarbejde med om udvikling af materialer og undervisningsmetoder.

75 Lærdansk Ringsted har også FVU driftsoverenskomst, hvor Jakob Dalsgaard er forstander, udover at være forstander på Lærdansk Vordingborg og på Lærdanskskolerne på Fyn. Økonomi: Se Dansk Flygtningehjælps årsrapport her: Leder- og lærerkvalifikationer Forstander Jakob Dalsgaard har bred ledelsesmæssig erfaring og er overordnet administrativ, pædagogisk og økonomisk ansvarlig. Læreruddannelse Minoritetsstudier Københavns Universitet Indvandrerlæreruddannelse Vejlederuddannelse Master of Public Governance CBS Den daglige ledelse og koordinering af FVU varetages af afdelingsleder Cecilie Sandbjerg, som har bred undervisningserfaring fra danskuddannelsesområdet gennem mange år. BA i Dansk og Pædagogik, KU Dansk som andetsprog, KU Ungementoruddannelsen, ZBC Lærdansk har aktuelt 2 kvalificerede FVU-lærere: Lærer 1: Er uddannet FVU-underviser og har 10 års undervisningserfaring inden for specialundervisning, ordblindeundervisning, dansk som andetsprog for voksne og FVU. Lærer 2: Er uddannet FVU-underviser og har 19 års undervisningserfaring inden for dansk som andetsprog. Er trænet i FVU-screening og -indplacering mv.

76 Plan for opkvalificering af lærerkvalifikationer Vi vil uddanne flere kvalificerede FVU-undervisere i løbet af 2018, hvis det viser sig at være nødvendigt. Uddannelseskrav På Lærdansk er der ud over at man skal have en universitetsuddannelse eller læreuddannelse med speciale i sprog - krav til underviserne om 1 års uddannelse i dansk som andetsprog på DPU eller på KU inden for de første 3 års ansættelse. Der er en stor og stærk tradition for og krav om løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse af underviserne inden for faglig og pædagogisk udvikling med særligt fokus på voksne både gennem interne forløb og eksterne kurser. Det kan eksempelvis være kurser i didaktik, fonetik eller læsestrategier. Der er en udpræget videndeling, således at den viden, der erhverves på kurser og efteruddannelser, efterfølgende deles på interne kurser og på personalemøder. Eventuel forsøgs- og udviklingsvirksomhed Lærdansk har et landsækkende udviklingsarbejde, hvor alle afdelinger deltager. I øjeblikket bl.a. papirløse klasser, branchepakker, EU-projekt om frivillige, netbaseret kommunikation via webkonferencer mv. Lærdansk har de sidste tre år være modtager/medmodtager af den europæiske sprogpris. I lighed med den stærke tradition for opkvalificering af medarbejdere, videndeling samt materialeudvikling vil FVU ligeledes blive et felt med fokus på udvikling af materialer og undervisningsformer.

77 Lærdansk Vordingborg deltager aktivt med medarbejdere i udviklingsprojekter med de øvrige Lærdansk-sprogskoler i Danmark. Der er en åben og gennemsigtig videndeling samt adgang til undervisningsmaterialer og -forløb (gennem google-drev) mellem de ca. 450 undervisere på Lærdansk søsterskoler. Der er flere af Lærdansk sprogskolerne, der udbyder FVU, og der vil således også oparbejdes et samarbejde om videndeling og materialeudvikling på tværs af uddannelsesinstitutionerne omkring FVU. *Hvis der søges indenfor retten til at opnå driftsoverenskomst med en minimumsaktivitet på 5 årskursister. Søges der om driftsoverenskomst under forudsætning af en mindre aktivitet, hvor der ikke er et retskrav, anføres i stedet, hvilke målgrupper der særlig tilgodeses ved et udbud af FVU samt hvor stor en aktivitet, institutionen forventer at opnå.

78 Ansøgningens resultat: 1. Ansøgningen imødekommes 2. Ansøgningen ønskes uddybet i punkterne: 3. Ansøgningen afslås, idet punkterne XX ikke skønnes opfyldt i tilstrækkelig grad

79 Søvej 6D 4900 Nakskov Tlf: Bestyrelsesmødet den 20. december CVR: december 2017 Bilag sag 1d Anmodning om driftsoverenskomst til FVU fra LærDansk Uddannelsesudvalgets indstilling til ansøgning fra Lærdansk om driftsoverenskomst indenfor FVU. Resumé: Lærdansk Vordingborg (Dansk Flygtningehjælp) har søgt om driftsoverenskomst på FVU-området. Baggrunden for ansøgningen er, at Lærdansk med driftsoverenskomstaftalen får mulighed for at tilbyde FVU-undervisning og dermed sikre, at nuværende og tidligere tosprogede kursister på Lærdansk kan få et tilbud indeholdt FVU og derved er der mulighed for at kombinere danskuddannelserne med FVU. Håbet er, at denne kombination bl.a. kan være med til at gøre overgangen fra sprogskole til VUC nemmere for kursisterne. Sagsfremstilling: Lærdansk mener at kunne bidrage med at: FVU indgår som en mulighed for at give et ekstra løft i udlændinges tilegnelse af danskkundskaber, således at udlændingene står så stærkt som muligt både på arbejdsmarkedet, i uddannelsessystemet og i deres hverdag som borgere i Danmark. LærDansk varetager en stor opgave med beskæftigelsesrettet indsats (undervisning, praktikker mv.) for ca. 100 borgere på samme adresse, derfor vil et FVU-tilbud være tæt integreret med såvel danskuddannelse, uddannelsesrettede og beskæftigelsesrettede aktiviteter. FVU-start sikrer et kursustilbud, som forhåbentligt kan mindske springet fra sprogskolen til videre uddannelsesforløb og arbejde. Det er hensigten, at der bygges bro for flest mulige kursister, hvor mange vil have behov for at styrke deres skolekundskaber, for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked. Der følger en særlig forpligtigelse med FVU til at vejlede i forhold til uddannelsesområdet og erhvervsmuligheder. Denne forpligtelse ses som en mulighed for at styrke oplysning og individuel vejledning af den enkelte kursist, således at de står stærkere som aktive medborgere på vej mod deres liv i Danmark. Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

80 LærDansk Vordingborg har fokus på arbejdsmarked rettet danskundervisning, og det vil derfor være naturligt at systematisere denne vejledning i FVU. Ikke mindst for at sikre den bedst mulige overgang fra et forløb på LærDansk til VUC. Det forventes, at der i første omgang udbydes FVU på LærDansk i Vordingborg. Men virksomhedsforlagt FVU-undervisning kan finde sted, hvis det bliver relevant. LærDansk i Vordingborg er en moderne uddannelsesinstitution med gode lokaler alle indrettet med elektroniske tavler, ipads, pc er, studiemiljø mm. LærDansk har Google Apps som den pædagogiske platform, hvor materialer på tværs af hele organisationen i Danmark udvikles og deles. Det betyder, at underviserne er vant til at arbejde med IT i undervisningen. LærDansk understøtter IT læringen, ikke omvendt. IT er et integreret redskab til at realisere vores pædagogiske visioner og mål. Der er en forventning til en aktivitet i løbet af 2018 på 5 kursistårsværk. Flere af skolerne i LærDansk har FVU driftsoverenskomst, bl.a. LærDansk Aarhus, som vi har et tæt samarbejde med om udvikling af materialer og undervisningsmetoder. Man enten har en universitetsuddannelse eller læreruddannelse med speciale i sprog samt krav til underviserne om 1 års uddannelse i dansk som andetsprog på DPU eller på KU inden for de første 3 års ansættelse. LærDansk de sidste tre år har være modtager/medmodtager af den europæiske sprogpris. I lighed med den stærke tradition for opkvalificering af medarbejdere, videndeling samt materialeudvikling vil FVU ligeledes blive et felt med fokus på udvikling af materialer og undervisningsformer. På baggrund af ovennævnte, og tillige i forhold til LærDansk som en mangeårig aktør på voksenundervisningsområdet med stor viden og gode resultater, anbefaler uddannelsesudvalget, at bestyrelsen giver tilsagn til LærDansk om en FVU-driftsoverenskomst. Det skal samtidigt pointeres, at det kan være svært at forudsige om der vil være et aktivitetsniveau på minimum 5 årskursister, men LærDansk påpeger i ansøgningen at det er en særlig målgruppe, som de forsøger at hjælpe ved at kunne tilbyde FVU. Indstilling Uddannelsesudvalget indstiller at Bestyrelsen meddeler tilsagn på FVU-driftsoverenskomst til LærDansk.

81 BEK nr 1077 af 13/09/2017 (Gældende) Udskriftsdato: 7. december 2017 Ministerium: Undervisningsministeriet Journalnummer: Undervisningsmin., Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, j.nr. 17/07115 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser I medfør af 43, stk. 3, 44, stk. 2, og 72, stk. 2, i lov nr af 27. december 2016 om de gymnasiale uddannelser fastsættes: Studie- og ordensregler 1. Institutionen fastsætter sine studie- og ordensregler, jf. lovens 43, for den eller de gymnasiale uddannelser, som institutionen udbyder, inklusive de tilhørende prøver, så reglerne medvirker til at opfylde uddannelsesformålene og bidrager til et godt undervisningsmiljø og god trivsel for eleverne. Stk. 2. Institutionens studie- og ordensregler gælder for eleverne. De gælder tillige for følgende persongrupper med de fravigelser, der er begrundet i deres særlige forhold: 1) Hf-enkeltfagskursister, jf. lovens 41, og kursister, jf. lovens 45, stk. 3. 2) Selvstuderende ved deres deltagelse i vejledningsaktiviteter m.v., herunder laboratoriekurser, som institutionen afholder efter bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. 3) Kursister i gymnasial supplering, jf. lovens 65. Stk. 3. De studie- og ordensregler, som institutionen fastsætter efter bekendtgørelsen, omfatter alene en eventuel kostafdeling, i den udstrækning der er tale om forhold, som ellers ville være omfattet af institutionens studie- og ordensregler for den eller de gymnasiale uddannelser, som institutionen udbyder. Stk. 4. Institutionen fastsætter sine studie- og ordensregler efter høring af elevrådet og et eventuelt pædagogisk råd og på baggrund af mindst én behandling på et møde i institutionens bestyrelse. Institutionen offentliggør sine studie- og ordensregler på sin hjemmeside på en let tilgængelig måde. Stk. 5. Institutionen informerer eleverne om studie- og ordensreglerne, så alle elever under hele deres uddannelse er informeret om reglerne på en måde, som i forhold til de lokale forhold bedst bidrager til, at eleverne er opmærksomme på vigtigheden af, at de overholder reglerne. 2. Institutionen fastsætter sine studie- og ordensregler, så de omfatter følgende: 1) Institutionens nærmere regler (studieregler) om elevernes studiemæssige forhold i relation til deres uddannelse, herunder mødepligten, pligten til aktiv deltagelse i undervisningen og regler om og procedurer for institutionens indgriben over for elevers fravær og forsømmelser, jf. blandt andet 8. 2) Institutionens nærmere regler (ordensregler) om orden og samvær i forbindelse med undervisningen, på institutionen og uden for institutionen, herunder i elevernes fritid, jf. 4, stk. 2. Institutionen fastsætter endvidere sine nærmere regler om procedurer for institutionens håndtering af elevers overtrædelse af disse regler, jf. blandt andet 8. Stk. 2. Institutionen fastsætter sine studie- og ordensregler, så de danner grundlag for en målrettet indsats for at imødegå snyd og lignende, jf. 3, nr. 1, litra e, herunder med skriftligt arbejde og ved prøverne. Stk. 3. Uanset det konkrete indhold af institutionens studieregler indebærer de som minimum, at eleverne skal opfylde de forpligtelser, som de efter loven og regler, som er fastsat i medfør af loven, er underlagt i relation til deres uddannelse, herunder mødepligten og pligten til aktiv deltagelse i undervisningen. Stk. 4. Institutionens ordensregler indebærer endvidere uanset deres konkrete indhold, at eleverne som minimum skal overholde almene normer for god orden og godt samvær for elever på en uddannelsesinsti- 1

82 tution, hvor der er respektfulde relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem eleverne og institutionens bestyrelsesmedlemmer, ledere, lærere og andre ansatte. Reglerne indebærer endvidere uanset deres konkrete indhold en pligt for eleverne til umiddelbart og loyalt at efterfølge de konkrete anvisninger, som institutionen giver dem for at opretholde eller genoprette god orden på institutionen, uanset om disse gives mundtligt eller skriftligt. 3. Institutionen kan blandt andet fastsætte nærmere studieregler, jf. 2, stk. 1, nr. 1, og stk. 3, om følgende: 1) Almindelige normer, som eleverne blandt andet efter loven og regler, som er fastsat i medfør af loven, er underlagt i relation til deres uddannelse, herunder om følgende: a) Eleverne skal møde frem til og deltage aktivt i den del af undervisningen, som kræver deres fysiske tilstedeværelse. Det gælder, uanset om undervisningen foregår på eller uden for institutionens område, herunder ved ekskursioner m.v. efter lovens 60. b) Eleverne skal deltage aktivt i anden undervisning, herunder selvstændigt arbejde og virtuel undervisning. c) Eleverne skal rettidigt aflevere deres skriftlige besvarelser af opgaver uden snyd eller lignende uretmæssig adfærd, jf. litra e. d) Eleverne skal deltage fuldt ud i terminsprøver, årsprøver og andre interne prøver og lignende. e) Eleverne skal undlade snyd og lignende uretmæssig adfærd, som kan forhindre eller modvirke, at de selv eller andre elever fuldfører deres uddannelse, herunder ved at aflægge de nødvendige prøver, i overensstemmelse med uddannelsesformålene. 2) Særlige normer om elevernes studiemæssige forhold i relation til deres uddannelse, herunder om følgende: a) Institutionen kan efter anmodning og en konkret vurdering fritage en elev for dele af undervisningen i et eller flere fag, når eleven på grund af sit handicap eller på grund af funktionsnedsættelse ikke kan deltage aktivt i hele undervisningen i faget eller fagene, eventuelt ved tilbud efter loven om specialundervisning, specialpædagogisk bistand eller sygeundervisning. Det samme gælder for en elev, der af andre grunde midlertidigt ikke kan deltage aktivt i hele undervisningen i et eller flere fag. b) Institutionen kan anmode eleven om en lægeerklæring som dokumentation for en anmodning om fritagelse efter en studieregel fastsat efter litra a eller efter 51, stk. 2, i bekendtgørelse om de gymnasiale uddannelser. Det samme gælder, når der er behov for en lægeerklæring som anden relevant dokumentation, f.eks. for sygdom. Institutionen kan fastsætte en regel om, at eleven selv afholder udgiften til lægeerklæringen. 4. Institutionen kan blandt andet fastsætte ordensregler, jf. 2, stk. 1, nr. 2, og stk. 4, om følgende: 1) Almindelige normer for orden og samvær, herunder om følgende: a) Brug af institutionens undervisningssprog som det almindelige, fælles sprog i et samvær, der inkluderer alle respektfuldt. b) Samvær og adfærd uden støj, larm og lignende. c) Elevernes brug af institutionens lokaler, arealer, faciliteter og inventar, herunder om krav til individuel og fælles oprydning. 2) Særlige normer for orden og samvær om blandt andet følgende: a) Elevbeklædning, i det omfang dette er pædagogisk eller sikkerhedsmæssigt begrundet. b) Mobning. c) Voldelig og truende adfærd. d) Rygning, indtagelse, besiddelse m.v. af alkohol og andre rusmidler, samt negative virkninger heraf på ordenen og samværet. Institutionen kan i sine studie- og ordensregler fastsætte regler om, at 2

83 institutionen kan anmode en elev om frivilligt at medvirke til en test for alkohol og andre rusmidler. e) Lyd- og billedoptagelser, herunder videreformidling (deling) heraf, af en andens private forhold eller i øvrigt af en anden under omstændigheder, hvor den anden åbenbart kan forlange sig unddraget fra sådanne optagelser og videreformidling heraf. Det gælder navnlig optagelser med et indhold, der kan krænke blufærdigheden eller andres personlige integritet. f) Religiøs forkyndelse, gudsdyrkelse og lignende. g) Tilskyndelse eller påvirkning til ekstreme eller fundamentalistiske holdninger og adfærd i strid med uddannelsesformålene eller anden adfærd, der kan fremme sådanne holdninger og sådan adfærd, herunder fremme social kontrol af andre elever i strid med uddannelsesformålene. Stk. 2. Institutionen kan fastsætte sine ordensregler, så de også omfatter elevernes adfærd uden for institutionen, herunder i deres fritid. Elevernes adfærd i deres fritid kan dog kun være omfattet af ordensreglerne, når deres adfærd, for eksempel deres digitale adfærd på blandt andet sociale medier, har haft direkte indflydelse på undervisningsmiljøet, herunder ordenen og samværet på institutionen. 5. Institutionen kan mundtligt eller skriftligt give eleven en pædagogisk tilrettevisning i tilfælde af en eller flere overtrædelser af studie- og ordensreglerne, herunder ved prøver, af mindre alvorlig karakter. Stk. 2. Institutionen kan i andre tilfælde af en eller flere overtrædelser af studie- og ordensreglerne, herunder ved prøver, give eleven en skriftlig advarsel. En advarsel bortfalder normalt ved skoleårets udløb eller, hvis institutionen har fastsat dette i studie- og ordensreglerne, efter et år. En advarsel over for en elev, der har begået, medvirket eller tilskyndet til snyd og lignende uretmæssig adfærd, jf. 3, nr. 1, litra e, bortfalder dog normalt ikke. 6. Institutionen fastsætter i sine studie- og ordensregler, hvilken eller hvilke af følgende andre sanktioner end skriftlige advarsler institutionen kan træffe afgørelse om at iværksætte over for elever, der har overtrådt studie- og ordensreglerne, herunder ved prøver: 1) Hel eller delvis udelukkelse fra konkrete eller typer af arrangementer eller aktiviteter. 2) Midlertidig udelukkelse fra undervisning i indtil 10 skoledage. Institutionen registrerer elevens fravær under udelukkelsen som fravær. 3) Forbud mod, at eleven i en nærmere bestemt periode medbringer og anvender nærmere bestemte private genstande eller typer af genstande, herunder mobiltelefon og lignende kommunikationsmiddel, under sit ophold på institutionen og i undervisningen, når og i den udstrækning dette er ordensmæssigt eller pædagogisk begrundet. 4) Tilbageholdelse i normalt højst et døgn af en eller flere af elevens private genstande, herunder mobiltelefon og lignende kommunikationsmiddel. Institutionens iværksættelse af en tilbageholdelse forudsætter, at eleven afleverer genstanden til institutionen. Eleven er forpligtet til umiddelbart at aflevere den eller de genstande, som institutionen har besluttet at tilbageholde, til institutionen. Hvis eleven ikke opfylder denne forpligtelse, kan institutionen træffe beslutning om at iværksætte en relevant sanktion herfor. Dette fritager dog ikke eleven fra pligten til at aflevere genstanden. Institutionen kan fastsætte i studie- og ordensreglerne, at en tilbageholdelse af praktiske eller pædagogiske grunde kan opretholdes ud over det tidspunkt, hvor institutionens tilbud ophører, jf. lovens 43, stk. 3, 2. pkt. 5) Henvisning af en elev i uddannelsen til teknisk, merkantil eller almen studentereksamen til at aflægge prøve i et eller flere fag, der kan afsluttes med prøve på det pågældende klassetrin i det pågældende år, uanset om eleven bliver udtrukket til at aflægge prøve i faget eller fagene, jf. lovens 45, stk. 2. Dette gælder navnlig ved alvorlig eller gentagen snyd eller lignende uretmæssig adfærd, jf. 3, nr. 1, litra e. 6) Fortabelse af retten til at blive indstillet til prøve i et eller flere fag, der afsluttes det pågældende skoleår. Prøve i det eller de pågældende fag skal aflægges det følgende år, hvis institutionen træffer be- 3

84 slutning om, at den pågældende på trods af en eller flere manglende prøver kan oprykkes til næste klassetrin. 7) Bortvisning fra institutionen eller en afdeling af institutionen og overflytning til en anden institution eller en afdeling af institutionen med henblik på, at eleven gennemfører sin uddannelse der. Overflytning til en anden institution sker efter forudgående aftale mellem den afgivende og den modtagende institution. Hvis eleven har tilsagn om overflytning til en anden bestemt institution, som eleven ønsker at overflytte til, hvis eleven bliver bortvist fra sin institution, træffer den afgivende institution beslutning om overflytning af eleven til denne institution. Institutionen kan kun træffe beslutning om denne sanktion, hvis den ikke tidligere i elevens gymnasiale uddannelsesforløb er anvendt over for eleven. 8) Bortvisning (udskrivning) fra uddannelsen. Stk. 2. Institutionen kan i sine studie- og ordensregler fastsætte, at institutionen også kan iværksætte sanktioner i henhold til sine studie- og ordensregler i anledning af elevadfærd, der er nævnt i 4, stk. 2. Stk. 3. Institutionen kan i sine studie- og ordensregler fastsætte, at den som en foreløbig foranstaltning i følgende situationer kan beslutte, at eleven midlertidigt, blandt andet mens en sag undersøges nærmere, ikke må være til stede på institutionen eller i undervisningen (midlertidig hjemsendelse), eller kun må være til stede på institutionen i et nærmere bestemt omfang (midlertidig begrænset adgang til institutionen): 1) Situationer, hvor institutionen anser det for påkrævet af hensyn til den almindelige retsbevidsthed på institutionen om overholdelsen af institutionens studie- og ordensregler, for eksempel hvor det er anmeldt til politiet, at en elev har foretaget en voldelig, truende eller i øvrigt ulovlig handling, som kan have direkte betydning for ordenen og samværet på institutionen, og som i givet fald vil kunne medføre en bortvisning, jf. stk. 1, nr ) Situationer, hvor institutionen anser det for påkrævet for umiddelbart at opretholde ordenen og samværet på institutionen og andre elevers og ansattes deltagelse i undervisningen. 7. Institutionen kan i sine studie- og ordensregler fastsætte en regel om, at institutionen, når den træffer afgørelse om en sanktion, kan gøre iværksættelsen af sanktionen betinget af, at eleven ikke igen overtræder institutionens studie- og ordensregler, eventuelt i en nærmere fastsat periode. Stk. 2. Institutionen kan fastsætte nærmere vilkår for en betinget sanktion, som er pædagogisk begrundet, for eksempel: 1) Inden en nærmere frist udbedrer eleven skadevirkningerne som følge af elevens overtrædelse af studie- og ordensreglerne. 2) Inden en nærmere frist gennemfører eleven på en tilfredsstillende måde nærmere bestemte aktiviteter og lignende, som er egnede til at forebygge, at eleven gentager den skete eller andre relevante overtrædelser af studie- og ordensreglerne, eller egnede til, at eleven og eventuelt forurettede elever, ansatte eller andre gennem mægling bliver forligt eller forsonet. 8. Når institutionen træffer en afgørelse om iværksættelse af en sanktion i medfør af institutionens studie- og ordensregler, jf. 5, stk. 2, og 6, gælder følgende regler, uanset om institutionen ikke er en del af den offentlige forvaltning: 1) Bestemmelserne i forvaltningsloven, herunder bestemmelserne om habilitet, partshøring, begrundelse og klagevejledning, jf. 11. For elever, der er undergivet forældremyndighed, inddrager, informerer og partshører institutionen forældremyndighedens indehaver særskilt ved sagens indledning, behandling og afgørelse. 2) Institutionen træffer sin afgørelse på et retligt grundlag og med et indhold, der er sagligt, herunder med en sanktion, der er rimelig og relevant i forhold til den eller de konkrete overtrædelser af institutionens studie- og ordensregler. Institutionen kan kun træffe en afgørelse om iværksættelse af en sanktion efter 6, stk. 1, nr. 5-8, der er begrundet i en elevs fravær fra undervisningen, hvis elevens 4

85 fravær ikke i væsentligt omfang er begrundet i forhold, som er nævnt i 9, stk. 2 og 3, jf. dog 9, stk. 3, 5. pkt. 3) Forud for en sanktion efter 6, stk. 1, nr. 2 og 5-8, har institutionen givet eleven en skriftlig advarsel om, at institutionen ved gentagen overtrædelse af studie- og ordensreglerne, enten generelt eller specifikt i forhold til nærmere regler i studie- og ordensreglerne, vil kunne iværksætte en sanktion efter 6, stk. 1, nr. 2 og 5-8, eller efter en eller flere af disse regler. I særligt alvorlige tilfælde eller i gentagelsestilfælde kan institutionen dog iværksætte sanktionen uden forudgående skriftlig advarsel. 4) Institutionen træffer så vidt muligt en afgørelse om iværksættelse af en sanktion, der er nævnt i 6, stk. 1, nr. 5-6, senest en måned før offentliggørelsen af den årlige plan for prøvernes afholdelse. Iværksætter institutionen den sanktion, der er nævnt 6, stk. 1, nr. 5, giver institutionen ikke afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i faget eller fagene, og allerede givne afsluttende standpunktskarakterer (årskarakterer) i faget eller fagene bortfalder. 9. Institutionen registrerer digitalt og i overensstemmelse med persondatalovgivningen elevens deltagelse i undervisningen, herunder aflevering af skriftlige opgaver. Eleven har regelmæssigt efter nærmere regler fastsat af institutionen mulighed for at kontrollere og digitalt at afgive bemærkninger til registreringen af sin egen deltagelse i undervisningen. Stk. 2. Institutionen giver mulighed for, at eleven til en registrering af fravær digitalt kan oplyse, om fraværet er begrundet i elevens opfyldelse af sine forpligtelser efter lovgivningen, for eksempel deltagelse i Forsvarets Dag eller varetagelse af et borgerligt ombud. Stk. 3. Institutionen giver endvidere mulighed for, at eleven i et omfang, som er fastsat af institutionen, til registreringer af fravær digitalt kan oplyse, om fraværet er begrundet i deltagelse i elevdemokratiske møder og lignende. Hvis fravær efter institutionens faglige vurdering i en ikke uvæsentlig grad må forventes at svække elevens faglige standpunkt i et eller flere fag, kan eleven ikke begrunde fravær med deltagelse i elevdemokratiske møder og lignende. Det samme gælder, hvis fravær i en tilsvarende grad må forventes at svække elevens faglige forbedring af et konstateret lavt fagligt standpunkt i et eller flere fag. Institutionen giver i så fald eleven meddelelse herom. Hvis eleven på trods af en sådan meddelelse efterfølgende er fraværende på grund af deltagelse i elevdemokratiske møder og lignende, tillægger institutionen sådant fravær samme vægt som andet fravær, når den træffer afgørelse om iværksættelse af en sanktion på grund af elevens fravær fra undervisningen. Stk. 4. Institutionen reagerer hurtigt på elevens fravær, herunder manglende aflevering af skriftlige opgaver, med henblik på at undgå yderligere fravær. Nægtelse af oprykning til næste klassetrin 10. Institutionen tager ved skoleårets afslutning stilling til, om en elev skal nægtes oprykning til næste klassetrin, jf. lovens 44, stk. 1. Stk. 2. Institutionen beregner det karaktergennemsnit, der efter lovens 44, stk. 1, 2. pkt., skal være under 2,0, som et uvægtet gennemsnit af de karakterer, der i det pågældende skoleår er opnået i officielle prøver til eksamen, samt interne prøver ved afslutningen af det pågældende skoleår. I uddannelserne til studentereksamen medregner institutionen elevens standpunktskarakterer ved skoleårets afslutning samt på første skoleår karaktererne i de afsluttende, interne prøver i de forløb, der er nævnt i lovens 21, stk. 3. Stk. 3. Institutionen kan på grundlag af en faglig vurdering træffe afgørelse om, at eleven kan gå det klassetrin om, som eleven senest har gennemført. Det er en forudsætning for en afgørelse efter 1. pkt., at eleven ikke derved bliver mere end 2 år længere om at fuldføre sin uddannelse, end den er tilrettelagt til at vare, jf. lovens 2, stk. 1 og 3, og 61-63, og at eleven ikke tidligere er nægtet oprykning til samme klassetrin. Hvis institutionen ikke træffer afgørelse om at lade eleven gå klassetrinnet om, udskriver institutionen eleven fra uddannelsen. Institutionen træffer afgørelse efter 1. eller 3. pkt. samtidig med afgørelsen om at nægte eleven oprykning til næste klassetrin. 5

86 Klage 11. En klage efter lovens 72 over en afgørelse efter bekendtgørelsen eller institutionens studie- og ordensregler skal stiles til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og sendes til institutionen. Klagen skal være modtaget af institutionen senest 10 dage, inklusive dage uden undervisning, efter, at eleven har modtaget den afgørelse, som eleven klager over. For en klage over en afgørelse efter institutionens studie- og ordensregler om en sanktion efter bekendtgørelsens 5, stk. 2, eller 6, stk. 1, nr. 1-3, er fristen dog 5 dage, inklusive dage uden undervisning. Stk. 2. Hvis institutionen ikke på baggrund af klagen imødekommer den fuldt ud, og eleven ikke har trukket sin klage tilbage, udarbejder institutionen sine eventuelle bemærkninger til klagen. Institutionen sender disse bemærkninger til eleven, så de er modtaget af eleven senest 7 dage, inklusive dage uden undervisning, efter, at institutionen har modtaget klagen. Eleven skal herefter have haft lejlighed til med en frist på 5 dage, inklusive dage uden undervisning, at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger til institutionens bemærkninger til klagen. Sammen med klagen og sine eventuelle bemærkninger sender institutionen elevens eventuelle bemærkninger til styrelsen hurtigst muligt og senest 4 dage, inklusive dage uden undervisning, efter, at institutionen har modtaget dem eller efter udløbet af elevens frist for at fremkomme med sine eventuelle bemærkninger. Stk. 3. Adgangen til at klage over en bortvisning, jf. 6, stk. 1, nr. 8, er ikke begrænset til retlige spørgsmål. Stk. 4. Klage over en sanktion har ikke opsættende virkning, medmindre institutionen henholdsvis styrelsen i ganske særlige tilfælde, navnlig hvor der er en væsentlig begrundet forventning om, at den påklagede afgørelse vil blive ophævet, træffer beslutning herom. Ikrafttræden og overgangsregler 12. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 4. december 2006 om studie- og ordensregler i de gymnasiale uddannelser ophæves. Stk. 3. Reglerne i 9 og 10 i den bekendtgørelse, der er nævnt i stk. 2, finder fortsat anvendelse for elever og kursister, der ikke er omfattet af lov om de gymnasiale uddannelser, jf. lovens 74, stk. 3 og 8. Det samme gælder 14 i bekendtgørelsen, for så vidt angår klager om at nægte oprykning til næste klassetrin af en elev eller kursist, der er omfattet af 1. pkt. Stk. 4. En institutions studie- og ordensregler fastsat i medfør af den i stk. 2 nævnte bekendtgørelse er gældende, indtil institutionen har fastsat nye lokale regler efter denne bekendtgørelse. Undervisningsministeriet, den 13. september 2017 MERETE RIISAGER / Birte Iversen 6

87 Bestyrelsesmødet den 20. december 2017 Bilag sag 1e Studie- og ordensregler for VUC Storstrøm. Indholdsfortegnelse Studie- og ordensregler ved VUC Storstrøm... 1 Studie- og mødepligtsregler... 2 Registrering af fravær... 2 Sanktioner ved fravær... 2 Ordensregler... 3 Digital adfærd... 3 Religionsudøvelse... 4 Fritagelse fra undervisning... 4 Studie- og eksamensadfærd... 4 Dispensation for fravær... 4 Overflytning til en anden afdeling... 4 Våbenbesiddelse... 5 Klageprocedure... 5 Vedtagelse af studie- og ordensregler... 5 Studie- og ordensregler ved VUC Storstrøm Studerende ved VUC Storstrøm er voksne, ansvarsbevidste mennesker, der deltager aktivt i undervisningen af egen fri vilje, og som har et mål for deres deltagelse i undervisningen. Undervisningen tager udgangspunkt i at de studerende møder til tiden, er forberedte og deltager aktivt i undervisningen. Studie- og ordensreglerne for VUC Storstrøm medvirker til at opfylde uddannelsens formål og bidrager til et godt undervisningsmiljø og god trivsel for de studerende. VUC Storstrøm forventer at man opfører sig ordentligt over for medstuderende, ansatte og gæster på skolen, og at man bidrager til et positivt fælles sprog der inkluderer alle respektfuldt. Alle arbejder for et godt studiemiljø, og alle bidrager med at passe på lokaler, faciliteter og inventar ligesom man rydder op efter sig. Reglerne tager udgangspunkt i Bekendtgørelse om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale uddannelser. Link For at sikre at alle studerende og medarbejdere kan være her, og have det godt, er der en række almindelige regler for god opførsel, som skal efterleves.

88 Studie- og mødepligtsregler Der er mødepligt på VUC Storstrøm, og man skal være studieaktiv. At være studieaktiv betyder, at du: Møder rettidigt og deltager i den del af undervisningen som kræver fysisk tilstedeværelse, herunder også introforløb, temadage, ekskursioner og lignende. Møder forberedt til undervisningen og indgår aktivt i undervisningens forskellige arbejdsformer. Deltager i forlagt undervisning, herunder selvstændigt arbejde og virtuel undervisning, der er planlagt som en del af undervisningen. Afleverer alle skriftlige opgaver til tiden. Registrering af studieaktivitet Studieaktivitet, dvs. både tilstedeværelse og aflevering af skriftlige opgaver registreres i LudusWeb. Ved virtuel undervisning, fjernundervisning, flexundervisning og blended learning følges uddannelsesplanen, og studieaktiviteten registreres efter en konkret aftale med læreren. Alle former for fravær registreres af læreren, uanset årsag. Studieaktiviteten vurderes af lærere, vejledere og i sidste ende af uddannelseschefen. Manglende studieaktivitet medfører SU stop. Du skal ved fravær og sygdom give besked inden undervisningens start i Ludus Web. Ved længerevarende sygdom skal du kontakte studievejledningen, og du kan ved længerevarende sygdom maksimalt forvente at modtage SU i 5 måneder. Du kan følge med i dit eventuelle fravær på LudusWeb. Du har ret til at kontrollere og afgive bemærkninger til registreringen af din egen deltagelse i undervisningen. Sanktioner ved utilstrækkelig studieaktivitet For meget fravær eller utilstrækkelig studieaktivitet, vil få konsekvenser for dig. Læreren vurderer løbende dit fravær og studieaktivitet ved brug af et action skema, og i et samarbejde med vejlederen og skolens ledelse vurderes sanktionen. Ved manglende fremmøde og utilstrækkelig studieaktivitet sendes en besked i e-boks om varsel eller ophør af SU. Det er dit ansvar at kontakte vejlederne efter eksempelvis et SU varsel. Vi indkalder ikke til individuelle samtaler, men henviser til, at du kontakter vejledningen. Ved SU varsel: Hvis studieaktiviteten ikke forbedres tydeligt i løbet af den næste måned, ophører retten til SU. Du skal være opmærksom på, at hvis du modtager SU, så vil tab af retten til at følge undervisningen eller gå til eksamen få konsekvenser for, om du fortsat kan modtage SU.

89 Går du på den 2-årige hf, kan et karaktergennemsnit under 02 som er opnået i officielle eller interne prøver ved afslutningen af 1. skoleår få konsekvenser for oprykning til næste skoleår. Ordensregler Et godt og udbytterigt undervisningsmiljø forudsætter, at almindelige normer for god orden og godt samvær på VUC Storstrøm overholdes, herunder gensidig respekt og accept, rummelighed og ansvarlighed. Reglerne indebærer, at du som studerende forpligtes til umiddelbart og loyalt at følge de konkrete anvisninger for at opretholde eller genoprette god orden. Specifikt skal det nævnes, at: Indtagelse og salg af euforiserende stoffer på VUC Storstrøms område medfører øjeblikkelig udmeldelse. Fremmøde i påvirket tilstand medfører bortvisning som minimum den pågældende dag og op til 10 skoledage. Udelukkelsen registreres som fravær. Indtagelse af alkohol på VUC Storstrøms område eller fremmøde i beruset tilstand er forbudt. Overtrædelse medfører som minimum bortvisning den pågældende dag. Udelukkelsen registreres som fravær. Vold eller trusler om vold politianmeldes og medfører øjeblikkelig bortvisning. Hærværk mod skolens ejendom politianmeldes og medfører som minimum bortvisning den pågældende dag og op til 10 skoledage. Udelukkelsen registreres som fravær. Alle bidrager til et positivt psykisk undervisningsmiljø. Mobning er derfor ikke acceptabelt. Handleplanen fremgår af følgende link Medbringelse af kæledyr er ikke tilladt. Rygning er ikke tilladt i VUC Storstrøms bygninger. Reglen gælder også e-cigaretter. Studerende må ryge i dertil indrettede områder. Digital adfærd Du er forpligtet til at kende VUC Storstrøms it-regler og -adfærd og overholde dem. Anvendelse af mobiltelefoner i undervisningen vælges til og fra på baggrund af lærernes refleksion over didaktiske og pædagogiske formål. Anvendelse af hhv. it-udstyr og Internet i undervisningen vælges til og fra på baggrund af lærernes refleksion over didaktiske og pædagogiske formål. Lyd- og billedoptagelse på skolen samt videreformidling af dette uden accept fra den/de optagede er ulovligt og kan medføre skriftlig advarsel eller ved gentagelsestilfælde bortvisning fra VUC Storstrøm. Der skelnes ikke til, om det er sket i skoletiden eller uden for skoletiden. Undervisningsmateriale, der udlånes af VUC Storstrøm, skal afleveres umiddelbart efter at undervisning/eksamen er afsluttet i det enkelte fag. Ved udmeldelse før holdundervisningen er slut, afleveres det lånte materiale straks. Ved manglende aflevering hæfter du for værdien heraf link (til præcisering af udlån af udstyr).

90 Religionsudøvelse På VUC Storstrøm respekterer vi princippet om religiøs frihed, men vi anser religionsudøvelse for en privat sag og religionsudøvelse må ikke påvirke din mulighed for at deltage aktivt i undervisningen eller være til gene for andre studerende. Fritagelse fra undervisning Fritagelse fra dele af undervisningen i et eller flere fag sker kun efter anmodning og en konkret vurdering hvis du på grund af et handicap eller funktionsnedsættelse ikke kan deltage aktivt i hele eller dele af undervisningen. Det er kun i helt særlige tilfælde man kan blive fritaget helt elle delvis for undervisningen i et fag; typisk pga. et handicap/funktionsnedsættelse. Det kræver desuden en lægeerklæring, og denne betaler du selv. Studie- og eksamensadfærd Snyd og plagiering ved eksamen og overtrædelse af eksamensregler f.eks. uretmæssig brug af eller forsøg på at komme på internettet ved eksamen, medfører bortvisning fra den pågældende eksamen, og der henvises til næstkommende eksamenstermin i faget. Plagiering og snyd eller lignende uretmæssig adfærd i forbindelse med aflevering af opgaver i løbet af skoleåret vil ved gentagelsestilfælde medføre, at du ikke indstilles til eksamen i det pågældende fag. Ved manglende deltagelse i eksamen og manglende prøveoplæg i forbindelse med eksamen kan det efterfølgende ikke være muligt at gå til eksamen, og retten til SU mistes uden forudgående varsel. Der henvises til eksamensreglerne her. Dispensation for fravær Du kan i helt særlige situationer få dispensation fra almindeligt fremmøde og i stedet få mulighed for at kompensere for dit fravær ved at følge fjernundervisning eller anden form for alternativ studieaktivitet. Dette skal altid aftales skriftligt med læreren, forud for fraværet. I tvivlstilfælde aftales kompensation for fravær med uddannelseschefen. Sygdom af længere varighed kan medføre krav fra VUC Storstrøms side om en lægeerklæring. Denne betales af dig. Overflytning til en anden afdeling Overflytning til en anden uddannelsesinstitution eller anden afdeling kan kun ske efter forudgående aftale mellem den afgivende og den modtagende institution/afdeling.

91 Våbenbesiddelse Hvis du ser en person med skydevåben eller andre våben på skolen, eller får kendskab til en hændelse, skal du: Advare alle omkring dig om truslen Tilkalde politiet på 112 Barrikadere dig så godt som muligt i nærmeste aflåselige lokale. Lås døren, sæt en stol hen under håndtaget, skub borde og katedre hen foran døren. Lægge dig ned, så du ikke kan ses fra gange og vinduer. Være helt stille husk at sætte mobiltelefonen på lydløs Forblive i lokalet indtil en af dig kendt person eller politiet kalder dig ud. Vær opmærksom i det daglige. Hvis du i det daglige har følt dig utryg over en medstuderende, der har opført sig truende eller talt meget om vold, skyderi, våben eller selvmord, beder vi dig henvende dig til din studievejleder. Måske kan du være med til at forhindre, at der sker noget alvorligt. Læs brandinstruksen grundigt. Opslag findes i undervisningslokaler og fællesrum. Overtrædelse af ovennævnte regler kan i værste fald betyde bortvisning fra faget se i øvrigt om sanktioner under mødepligtsregler. Klageprocedure Klager over skolens afgørelse efter bekendtgørelsen eller VUC Storstrøms studie- og ordensregler skal indstilles til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet og sendes til VUC Storstrøms direktør. For at kunne behandle klagen, skal vi have modtaget den senest 10 dage efter at man har modtaget den afgørelse, som der klages over. Vurderer VUC Storstrøm, at du har snydt eller medvirket til snyd i prøver og eksaminer, har du fem dage efter beskeden er modtaget til at reagere på formodning om snyd, som er rejst af VUC Storstrøm. Klagen indgives skriftligt til VUC Storstrøms direktør, der videresender den til ministeriet sammen med sin egen udtalelse i sagen. Før sagen videresendes, giver direktøren dig lejlighed til at kommentere udtalelsen inden for 1 uges frist. Dine eventuelle kommentarer medsendes til ministeriet. Klage over sanktioner har normalt ikke opsættende virkning. Vedtagelse af studie- og ordensregler Studie- og ordensreglerne er fastsat efter høring i VUC Storstrøms kursistråd, pædagogisk råd, MIO-udvalg og bestyrelse.

92 Link vedr. mobning Mobning At mobbe er at overtræde VUC Storstrøms studie- og ordensregler og sanktioneres. Når en lærer eller vejleder får en henvendelse om en mulig mobning, orienteres ledelsen herom, og der udarbejdes i fællesskab en handlingsplan 10 arbejdsdage. En midlertidig foranstaltning foretages, såsom; Midlertidig bortvisning af mobberen. Afklaring af, hvad den mobbede ønsker, der skal ske. Hvis personen vil hjem, sikres det, at der er nogen derhjemme, der kan tage imod den studerende. Kontakt til den mobbedes forældre/støttepersoner, hvis man er under 18 år. Orientering af klassens lærere om situationen. Ledelse og vejledning vil i løbet af 10 dage i fællesskab afklare situationen og udrede hændelsesforløbet ved at tale med de involverede parter og med klassens lærere. Hvis det vurderes, at der er tale om mobning vil ledelse og vejledere udarbejde en konkret handlingsplan. Elementer i en sådan handlingsplan kan f.eks. være Møde med klassens lærere/klasseteamet Snak i klassen om, hvordan lignende episoder kan forhindres, f.eks. hvorfor ingen reagerede tidligere og om relationerne i klassen. Samtale mellem leder/vejleder, mobber og mobbeoffer, evt. konfliktmægling. link Deltagelse til eksamen, terminsprøver og interne prøver At være studieaktiv betyder, at den studerende er forpligtet til at; Deltage i eventuelle terminsprøver. Deltage i prøver og eksaminer. Prøver, eksaminer; Eksamensdatoer kan ses på Ludus Web. Tidspunkter for mundtlige prøver opslås ligeledes på Ludus Web, når læreren har afleveret en liste over rækkefølgen til eksamen. Mød altid op i god tid til eksamen: Senest 15 min. før start ved skriftlige eksaminer uden PC. Senest 30 min. før start ved skriftlige eksaminer med PC. Ved mundtlige eksaminer møder man op i god tid, svarende til den eksaminationstid der er fastlagt. Der henvises i øvrigt til eksamensfolderen, der findes på fronter. Særlige vilkår; Der tilbydes særlige prøvevilkår til studerende med psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse (eller med andre specifikke vanskeligheder) hvis dette er nødvendigt for at

93 ligestille dig med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at der med tilbuddet ikke sker en ændring af niveauet.

94 Afrapportering og resultatudmåling af resultatløn kontrakt for direktør Niels Henriksen Bispegade Nykøbing F. Tlf: nhe@vucstor.dk CVR: oktober 2017 Afrapportering og resultatudmåling af resultatløn kontrakt for direktør Niels Henriksen for perioden 1. januar december Mellem VUC Storstrøm og direktør Niels Henriksen indgås aftale om resultatløn for perioden 1. januar 2017 til 31. december 2017 jvnfr. Undervisningsministeriets bemyndigelse af 27. juni Resultatlønaftalen indeholder en basisramme på kr ,- og en ekstraramme på kr ,-. Basisrammen relaterer sig til udvalgte indsatsområder, der matcher de uddannelsespolitiske udfordringer, som VUC Storstrøm står overfor. Ekstrarammen skal ifølge bemyndigelsen indeholde målsætninger om et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid og en målrettet indsats mod frafald. Herunder følger afrapportering og resultatudmåling af resultatløn kontrakten for Aftalens basisramme. Resultatlønaftalen indeholder en basisramme på kr De udvalgte resultatkrav bidrager til opfyldelse af flere af VUC Storstrøms uddannelsespolitiske udfordringer. Indsatsområde (vægter 50 % af basisrammen) Udvikling af uddannelsestilbuddet - kvalitetssikring Der vil i kontraktperioden blive sat fokus på at udvikle og systematisere VUC Storstrøms kvalitetssikring. VUC Storstrøm har de sidste mange år oplevet en støt stigning i uddannelsesaktiviteten på alle uddannelsesområder. Tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen foregår i et åbent og inspirerende miljø, hvor lærere og studerende udveksler ressourcer og viden. VUC Storstrøm har studerende med meget forskellig baggrund. Det er af betydning, at alle studerende møder udfordringer, der matcher deres behov, og det er af betydning, at undervisningen er varieret, anvendelsesorienteret og aktiverende. Det er af vital betydning, at gennemførelse og studieaktivitet forøges, ligesom det skal sikres, at endnu flere af VUC Storstrøms kursister efter endt uddannelse på VUC Storstrøm er klar til at fortsætte i anden relevant uddannelse eller beskæftigelse. For at følge udviklingen i rekruttering, gennemførelse og eksamensresultater skal der i dette indsatsområde udarbejdes afdelingsvise rapporter over gennemførelsen og eksamensresultater på AVU, hfe og hf2. Afdelingernes erfaringer med evaluering af undervisningen inddrages i analyser af VUC Storstrøms muligheder for at øge rekruttering og gennemførelse. Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

95 Afrapportering Udvikling af uddannelsestilbuddet og styrket kvalitetssikring yder et positivt bidrag til at øge effekten af VUC Storstrøms uddannelsestilbud i form af øget gennemførelse, bedre karakterer og øget løfteevne. Fra arbejdet i 2017 skal der fremhæves en række emner: Kompetenceudviklingsplanen. Etablering af IT-fyrtårne. Udvikling af professionelle relationer. Rekruttering af studerende følg kursisten Kompetenceudviklingsplanen opfylder tre overordnede målsætninger for vores uddannelser: Vore studerende skal blive så dygtige som de kan Vore studerende skal blive så dygtige som de kan uanset deres sociale baggrund Vore uddannelser skal afvikles i et miljø, hvor trivslen er i top. Kompetenceudviklingsplanen indeholder en oversigt over kompetencer for lærere. a) Kompetencer som principielt skal være erhvervet inden ansættelse eller funktionsskifte b) Specifik VUC Storstrøm faglighed, som er nødvendig for at arbejde med VUC Storstrøms systemer c) Specifik VUC Storstrøm kompetence, som er nødvendig for at udvikle egen praksis og medudvikle de professionelle læringsfællesskaber d) Kompetencer knyttet til specifikke jobfunktioner, eller kompetencer som den enkelte ønsker at styrke af andre årsager. IT-fyrtårne Lærernes daglige pædagogiske it-anvendelse i undervisningen er styrket ved, at kompetenceudvikling indenfor det itpædagogiske område både sker centralt i form af kursusvirksomhed og decentralt på afdelingerne, hvor nye digitale programmer, værktøjer eller ny digital praksis afprøves i undervisningen. For at sikre høj overførselsværdi fra kursus til instruktion i de mange muligheder, er der udpeget to pædagogiske it-fyrtårne på hver afdeling. IT-fyrtårnene understøtter og hjælper den enkelte lærer/lærerteam med at anvende ny digital praksis i egen undervisning. Professionelle relationer VUC Storstrøm har i 2016 og 2017 iværksat et omfattende skoleprojekt med at styrke de professionelle relationer. Med udgangspunkt i et ministerielt udviklingsforsøg omkring klasserumsledelse og læringsfællesskaber har VUC Storstrøm valgt at gennemføre et skoleprojekt omkring professionelle relationer. Rekruttering af studerende følg kursisten VUC Storstrøm leverer generelt gode faglige resultater på alle vore uddannelsesniveauer. Specielt på hf er der en række centrale data til rådighed, der viser, at VUC Storstrøm har en høj løfteevne. Karaktergennemsnittet tåler sammenligning med andre uddannelsesinstitutioner både på AVU og på hf. På hf er VUC Storstrøm nysgerrig efter at opnå en større viden og indsigt omkring vore kursisters uddannelsesforløb, derfor projektet følg kursisten hvor kom de fra, hvor gik de hen?. I projektet følger VUC Storstrøm udvalgte hfstuderende under deres uddannelse på VUC Storstrøm og indtil et år efter, at de har forladt VUC Storstrøm. På AVU har VUC Storstrøm indgået en aftale med Center for Ungdomsforskning, CEFU, om at følge en række AVUforløb med det formål, at sætte fokus på hvordan man kan forberede unge uddannelseshjælpsmodtagere til videre uddannelse. Samarbejdet med CEFU vil derfor give os en indsigt i en række centrale spørgsmål omkring vore AVU kursisters uddannelse og udvikling. 2

96 Eksamensresultater fordelt på niveauer og afdelinger fremgår af nedenstående karakterer Eksamensresultat på hf i 2016, fordelt på område og uddannelse, gennemsnitskarakterer HF2 Hf-enkeltfag Område Gns. Karakter Gns. Karakter VUC Storstrøm 6,3 6,6 Region Sjælland 5,9 6,4 Hele Danmark 6,1 6,9 Kilde: MBUL, Uddannelsesstatistik, gymnasiekarakter KGY, Gennemsnitskarakter og prøvefrekvens i 2016/2017 for VUC Storstrøm, mundtlige prøver, fordelt på afdeling. 2016/2017 AVU Hf-enkeltfag HF2 Afdeling Gns. Karakter Prøvefrekvens i pct. Gns. Karakter Prøvefrekvens i pct. Gns. Karakter Faxe 5,3 61% 6,1 68% 5,6 Maribo 4,2 68% - - Nakskov 5,0 65% 5,3 76% Nykøbing 4,8 63% 5,4 69% 5,6 Næstved 6,0 63% 6,1 67% 6,3 Vordingborg 5,3 60% 5,4 68% Fjern - - 5,9 48% VUC Storstrøm 5,2 63% 5,7 63% 5,9 Kilde: CSC originale rapporter /"Karakterstatistik - 7-trinsskalaen" og "Aktivitetsstatistik pr uddannelse - modulkursister" 2016/2017. Note: Kun fag med mindst 3 vurderinger på 7-trinsskalaen er medtaget. På hf-området er det muligt at sammenligne VUC Storstrøms gennemsnitskarakterer med landsplan. På hf-enkeltfag, der udbydes af VUC erne, ligger VUC Storstrøm helt i top i Region Sjælland og knap under landsgennemsnittet i På den 2-årige hf, derimod, ligger VUC Storstrøm med en gennemsnitskarakter på 6,3 over landsgennemsnittet (6,1). Og VUC Storstrøm ligger karaktermæssigt helt i top over udbyderne af den 2-årige hf i VUC Storstrøms dækningsområde, idet: 6,3 - VUC Storstrøm 6,2 - Næstved Gymnasium og HF 5,8 - Vordingborg Gymnasium og HF 5,6 - Nykøbing Katedralskole 4,8 - Nakskov Gymnasium og HF Prøvefrekvensen er lidt over 60 %. Prøvefrekvensen opgøres som antallet af aflagte mundtlige prøver/taxameterudløsende kursister * 100 %, jf. VUC Lederforeningen. Tabellen viser, iht. VUC Lederforeningens opgørelsesmetode, karaktergennemsnit og prøvefrekvenser for de mundtlige prøver i kursusåret 2016/17. I forhold til kursusåret 2015/2016 er AVU-karaktersnittet forbedret fra 4,9, hf-enkeltfag er stabilt og HF2 er faldet fra 6,6. Både AVU og hf-enkeltfag har i 2016/2017 en prøvefrekvens på 63 %, hvilket er en lille forbedring for begge områder. 3

97 VUC Storstrøms løfteevne på den 2-årige hf i Dansk Engelsk Matematik Kultur- og samfundsfaggrupp e Eksamen 1) Kalenderåret 2016 Kalenderårene Socioøkonomi sk reference Forskel (*=signifikant) Eksamen 1) Socioøkonomi sk reference Forskel (*=signifikant) Mdt A 6,4 6,4 0,0 6,5 6,4 0,1 Skr A 5,5 5,4 0,1 5,7 5,4 0,3 Mdt B 7,2 6,9 0,3 6,9 6,7 0,2 Skr B 5,3 5,6-0,3 5,2 5,4-0,2 Mdt B 5,8 5,5 0,3 5,9 5,6 0,3 Mdt C 4,8 4,9-0,1 5,4 5,1 0,3 Skr B 4,5 4,9-0,4 4,2 4,8-0,6 Skr C 3,8 4,4-0,6 4,3 4,5-0,2 Mdt - 6,6 6,5 0,1 6,4 6,4 0,0 Naturvidenskabelig faggruppe Mdt - 4,9 5,7-0,8 * 5,2 5,7-0,5 * Eksamensresultat (inkl. bonus A) ,1 6,2-0,1 6,1 6,1 0,0 Kalenderåret 2015 Kalenderårene Eksamensresultat (inkl. bonus A) ,3 6,2 0,1 6,1 6,0 0,1 Kalenderåret 2014 Kalenderårene Eksamensresultat (inkl. bonus A) ,0 6,1-0,1 6,1 6,0 0,1 Kalenderåret 2013 Kalenderårene Eksamensresultat (inkl. bonus A) ,1 6,0 0,1 6,2 5,9 0,3 * Kalenderåret 2012 Kalenderårene Eksamensresultat (inkl. bonus A) ,3 6,1 0,2 6,3 5,9 0,4 * Kilde: BMUL Uddannelsesstatistik, De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer Der var i 2016 ingen signifikante afvigelser mellem gennemsnittet af HF2-kursisternes eksamensresultater på VUC Storstrøm og den socioøkonomiske reference. Kursisternes eksamensresultater svarer således til det som kursisterne på landsplan med lignende baggrund kunne forventes at opnå. I perioden ligger VUC Storstrøms samlede eksamensresultater på det 2-årige også på linje med landsgennemsnittene der er ingen signifikante afvigelser. Der er i 2016 én enkelt signifikant karakter på -0,8 i mundtlig naturvidenskab. Den signifikante i naturvidenskab karakter slår også igennem på det 3-årige gennemsnit. I forhold til tidligere år er der tale om en faldende tendens i VUC Storstrøms løfteevne, der frem til 2014 har udviste signifikant positive forskelle i de 3-årige gennemsnit. Indsatsområde (vægter 50 % af basisrammen) Udvikling af VUC Storstrøms interne og eksterne kommunikation For at styrke en klar og troværdig kommunikation er udarbejdet en kommunikationsplan med denne overskrift for vores mission: Vi tilbyder kompetencegivende uddannelser, som hjælper voksne mennesker videre i uddannelsessystemet og erhvervslivet. I kommunikationsplanen arbejdes med, hvordan vi præsenterer VUC Storstrøms tilbud og profil for de studerende, private og offentlige interessenter, samarbejdspartnere og medarbejdere. I kølvandet på reformer og nye overenskomster er der behov for at sikre organisationens sammenhængskraft og sociale kapital. Kommunikationsplanen skal skabe sammenhæng i organisationen og bevidsthed om den fælles vision, strategi og de konkrete målsætninger. 4

98 Den eksterne kommunikation udvikles og styrkes. VUC Storstrøms profil, resultater og pædagogik skal formidles klart og systematisk i dialogen med eksterne samarbejdspartnere. VUC Storstrøm indgår i samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner, offentlige myndigheder og virksomheder om tilrettelæggelse, udvikling og gennemførelse af uddannelsesaktiviteter. VUC Storstrøms uddannelsesaktivitet er i forhold til 2016 øget med 3 %. Afrapportering VUC Storstrøm skal forankres i den almindelige befolknings bevidsthed. Alt for mange ved ikke, hvad VUC Storstrøm er, og hvad vi står for. Derfor har VUC Storstrøm brug for at slå sit navn bedre fast. Der er udviklet en ny kommunikationsplan, der indeholder følgende elementer: Identificering og udvikling af kernebudskaber Positionering i offentligheden Gennemgang og forstærkning af hjemmeside Ny strategi for VUC Storstrøm på sociale medier Drift af sociale medier Videoproduktion Aftalens ekstraramme Resultatlønaftalen indeholder en ekstraramme på kr ,-. Indsatsområde (vægter 100 % af ekstrarammen) Fastholdelse I dette indsatsområde arbejdes med Kobling af holdundervisning og virtuel undervisning (halvdelen af indsatsområdet) Prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid (halvdelen af indsatsområdet). Frem mod 2020 vil uddannelsestaxametrene blive reduceret betydeligt. Det medfører bla. krav om udvikling af metoder, der kobler traditionelle uddannelsestilrettelæggelser med virtuelle tilrettelæggelser. Uddannelsestilbuddet skal derfor udvikles i 2017 i retning af en større samtænkning af traditionelle undervisningstilrettelæggelser med virtuelle undervisningstilrettelæggelser. VUC Storstrøm vil sikre mulighed for, at der i holdundervisningen indgår virtuelt tilrettelagte undervisningselementer. VUC Storstrøm indfører et nyt LMS-system, der giver øgede muligheder for øget differentiering, fleksibilitet, individuel tilrettelæggelse og adgang til undervisningsmateriale via virtuelle studieressourcer. Den forøgede fleksibilitet i tilrettelæggelsesformerne skal bidrage til at sikre, at lærer/kursist-ratioen i kontraktperioden øges med 3 %. Ovenstående initiativer forventes at medvirke til at forøge gennemførelses- og eksamensprocenten på VUC Storstrøm med op til 3 procentpoints. Gennemførelsesstatistik 2015/2016 Gennemførelse i % (ej udmeldte modulkursister) Eksamensprocent af gennemførte modulkursister Kursusår 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 HF2* 57 % 54 % 49 % 57 % 55 % 62 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Hfe 62 % 66 % 68 % 72 % 70 % 71 % 86 % 89 % 89 % 84 % 88 % 84 % AVU 81 % 80 % 76 % 79 % 76 % 76 % 69 % 77 % 78 % 74 % 78 % 83 % Kilde: LUDUS, Gennemførelsesstatistik. * Ny opgørelsesmetode, cpr-kursister 5

99 Gennemførelse og eksamensprocent for afdelingerne / / Gennemførelse i % (ej udmeldte) Eksamensprocent af gennemførte HF2* HFe AVU HF2 Hfe AVU Faxe 49 / / / / / / 84 Maribo - 21 / / / / 90 Nakskov - 69 / / / / 84 Nykøbing F 55 / / / / / / 83 Næstved 58 / / / / / / 78 Vordingborg - 69 / / / / 88 Fjernundervisning - 60 / / / / 81 Kilde: LUDUS, Gennemførelsesstatistik. * Ny opgørelsesmetode, cpr-kursister Afrapportering Kobling af holdundervisning og virtuel undervisning Fjernundervisning henvender sig til studerende som ikke har mulighed for at møde op til den eksisterende undervisning på én af afdelingerne ved VUC Storstrøm. Det skaber en større grad af fleksibilitet for den enkelte, da skoledagen kan tilrettelægges mere fleksibelt. Læringsmaterialerne der benyttes er e- og i-bøger samt det materiale som er udviklet ved VUC Storstrøm til de enkelte fag. Fortløbende skal der skabes en bred vifte af undervisningsformer, der er til gavn for vores fagligt bredtfavnende gruppe af studerende, og således at matrikelbunden undervisning i endnu større grad end i dag kan kobles med fjernundervisning (digital undervisning). For at understøtte og fremme denne udvikling er nedsat en styregruppe hvis formål er at: Sikre retning i overensstemmelse med strategi og handlingsplan for VUC Storstrøm Styrke fokus på pædagogisk og didaktisk udvikling Der udvikles e-lærings materialer som også kan anvendes i den ordinære undervisning på afdelingerne. Medvirke til områdets vækst set i forhold til bl.a. nye markedsområder Sikre en løbende kompetenceudvikling for medarbejdergruppen Sikre fokus på den teknologiske udvikling VUC Storstrøm på fjernundervisningsområdet indgår i relevante netværk og samarbejder både nationalt og internationalt. VISE projekt Anvendelse og udvikling af virtuelle læringsstrategier er i fokus blandt andet i et EU-finansieret udviklingsprojekt kaldet VISE projektet. Projektet skal understøtte lærernes tilgang til videoanvendelse på flere niveauer. Målet med projektet er en håndbog som lærerne kan bruge til inspiration i egen praksis. Håndbogen vil præsentere show cases, dvs. 6-9 showcases i 6 emner: Motiverende elever - video brugt i innovativt samarbejde i det virtuelle klasseværelse. Fjernundervisning og gæsteundervisning med brug af videokonference. Innovationsmetoder og videndeling systemer - forankring af IKT-udvikling i organisationen. Flip i klasseværelset - et nyt læringsbegreb. Webinars og Massive Open og Online Courses (MOOCs) - Live video streaming. Globalt Klasseværelse - Elever forbundet med brug af ægte tilstedeværelse videokonference. Studiemiljø I kontraktperioden er der arbejdet med at videreudvikle studiemiljøet. Handling ift. studiemiljø og kvalitetssikringsstrategien På afdelingerne er udviklet et tættere samarbejde mellem vejledere og lærere om de studerende, for at målrette indsatsen mod frafaldstruede studerende samt synliggøre læringsmål og formål med en uddannelse ved VUC Storstrøm. 6

100 Optagelsessamtaler er gjort obligatoriske ved optagelse på den toårige uddannelse til hf-eksamen (hf2). Ved optagelsessamtaler på hf2 afdækkes eventuelle behov for støtte og rådgivning, og den studerende præsenteres for støttemuligheder i form af SPS og eksterne offentlige og private tilbud. Der er indført systematisk overvågning af samtlige studerendes studieaktivitet i undervisningen. Studerende med personlige og sociale udfordringer bliver identificeret og kontaktet med henblik på dialog, støtte og vejledning. I den efterfølgende gennemførelsesvejledning henvises der typisk til UU-vejleder, jobcenterets ungevejleder eller sagsbehandler, misbrugs- og SSP-konsulent og vejledere fra andre institutioner og fra kommunale tilbud. I Vordingborg indgår VUC Storstrøm i et netværkssamarbejde via Center for rusmidler med øvrige uddannelsesinstitutioner i Vordingborg mhp. fælles viden om og indsats i forhold til unge med misbrugsproblemer Liv og læring indeholder som en del af forløbet en systematisk afklaring af og handling i forhold til deltagernes personlige og sociale udfordringer i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Jobcenter. Tilgængeligheden til studievejledningen er øget gennem udvidelser af åbningstiden i åben vejledning, et nyt effektivt bookingsystem og flere udbudte mødetidspunkter til booking. Dermed er der skabt bedre plads til den realitetsafklarende dialog mellem ansøger og studievejleder, der kan have stor betydning for gennemførelsen af den valgte uddannelse. På hf2 og hf-e er arbejdet med karriereafklaring, projekt- og praktikperioder, hvor innovative, internationale forhold, studiekompetencer begreberne samt refleksive evalueringsformer er bragt i spil. På projektet Liv og Læring samt forløbene Klar til EUD har der været fokus på anvendelsesorienteret undervisning, karriereafklaring, praktik eller brobygning til videre uddannelse. Der er et tæt lærer- og vejledersamarbejde enten på tværs af uddannelsesinstitutioner eller til kommunen. På trods af alle gode hensigter er fraværsprocenten blandt VUC Storstrøms studerende fortsat utilfredsstillende høj, hvilket fremgår af nedenstående tabel. Gennemsnitlig fraværsprocent af læste timer i , holdkursister, fordelt på afdeling og kursusår. Fravær i pct. 2015/ /2017 Afdeling AVU HFe HF2 AVU HFe HF2 Faxe 17% 20% 19% 23% 21% 16% Maribo 27% 39% 30% Nakskov 21% 17% 20% 17% Nykøbing F 30% 20% 21% 30% 25% 18% Næstved 31% 20% 14% 25% 25% 17% Vordingborg 23% 17% 26% 19% VUC Storstrøm 26% 20% 15% 26% 21% 17% Kilde: LUDUS, Query specialudtræk, Kursistfravær på 23 % I 2016/2017 havde VUC Storstrøm et gennemsnitligt kursistfravær på 23 % på tværs af AVU, Hf-enkeltfag og HF2. Kursisterne på AVU har i gennemsnit det højeste fravær på 26 %, efterfulgt af hf-enkeltfag med 21 % og HF2 med 17 %. 7

101 Herunder fremgår gennemførselsstatistik for 2016/2017 Gennemførelsesstatistik 2016/2017 Gennemførelse i % (ej udmeldte modulkursister) Eksamensprocent af gennemførte modulkursister Kursusår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 HF2* 55 % 49 % 57 % 55 % 62 % 60 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Hfe 66 % 68 % 72 % 70 % 71 % 74 % 89 % 89 % 84 % 88 % 84 % 86 % AVU 80 % 76 % 79 % 76 % 76 % 76 % 77 % 78 % 74 % 78 % 83 % 85 % Kilde: LUDUS, Gennemførelsesstatistik. * Ny opgørelsesmetode, cpr-kursister Gennemførelse og eksamensprocent for afdelingerne / / Gennemførelse i % (ej udmeldte) Eksamensprocent af gennemførte HF2* HFe AVU HF2 Hfe AVU Faxe 56 / / / / / / 87 Maribo / / 88 Nakskov - 63 / / / / 89 Nykøbing F 69 / / / / / / 81 Næstved 60 / / / / / / 86 Vordingborg - 81 / / / / 87 Fjernundervisning - 57 / / 78 - Kilde: LUDUS, Gennemførelsesstatistik. * Ny opgørelsesmetode, cpr-kursister På enkeltfag måles gennemførelsen som antal modulkursister, der er tilmeldt et undervisningsmodul, og som ikke er udmeldt inden undervisningen afsluttes, ud af alle tilmeldte. Tilmeldte er i begge tilfælde opgjort efter 4. uge. På den 2- årige hf opgøres antallet af studerende, der går til eksamen, i forhold til antallet af tilskudsudløsende studerende i opstartsåret. På AVU er gennemførelsen konstant med 76 %, mens der på hf-enkeltfag er tale om en stigning i gennemførelsen på 3 %-point. På den 2-årige hf er er gennemførelsen 60 % og dermed let nedadgående i forhold til sidste kursusår. Tallet dækker over store variationer i afdelingernes gennemførelse i kursusåret. Eksamensprocenten måles som antallet af gennemførte studerende (se ovenfor), der slutter modulet med eksamen, ud af alle gennemførte. På AVU er eksamensprocenten steget med 2 %-points til 85 % i 2016/2017, hvilket er den højeste værdi siden overgangen til selveje i Her er det typisk på de mindre afdelinger at procenten ligger over gennemsnittet. På hf-enkeltfag er der tale om en forbedring på 2 %-point fra sidste år. Fjernundervisningen er siden 2015/2016 både gået frem på gennemførelse (fra 57 % til 63 %) og eksamensprocent (fra 77% til 78 %). Der har i kontraktperioden været fortsat fokus på prioritering af lærernes arbejdstid. Lærerarbejdet på VUC Storstrøm tilrettelægges med udgangspunkt i to regelgrundlag. Ét regelgrundlag gældende for AVU-lærere og ét regelgrundlag gældende for hf-lærere. 8

102 Regelgrundlagene er gældende for et år (normperiode) ad gangen, hvorefter de under hensyntagen til eventuelle ændringer i vilkårene for VUC Storstrøms opgaveløsning revideres. Lærer/kursistratioen afhænger af to forhold, dels lærernes taxameterfinansierede undervisningstimetal og dels de enkelte holds størrelse. Lærernes arbejdstid planlægges decentralt på afdelingerne. Uddannelsescheferne og lærerne følger op på opgavesammensætningen via en opgaveportefølje/opgaveoversigt, som drøftelse/evalueres fire gange årligt. Regelgrundlag for planlægning af lærernes arbejdstid styrer afdelingernes planlægning af lærernes arbejdstid. Der foreligger et digitalt styringsredskab (ressourcestyringsskema), der sikrer, at lærer/kursistratioens udvikling følges løbende. Lærer kursist ratio Kalenderår Studieår Årselever Afvig. % Årselever Afvig. % År 2016 År 2015 År 2016/17 ÅR 2015/16 HF2 260,4 276,8-16,4-5,9% 246,3 270,4-24,1-8,9% Hfe 545,7 465,7 80,0 17,2% 619,1 506,7 112,4 22,2% GSK 3,4 4,5-1,1-24,4% 3,4 4,5-1,1-24,4% GL I ALT 809,5 747,0 62,5 8,4% 868,8 781,6 87,2 11,2% 10,6 9,8 11,6 10,4 108,4% 111,3% AVU 894,8 723,2 171,6 23,7% 897,8 817,4 80,4 9,8% FVU 56,3 87,7-31,4-35,8% 54,8 56,2-1,4-2,5% OBU 9,9 14,6-4,7-32,2% 9,6 9,8-0,2-2,0% AVU I ALT 961,0 825,5 135,5 16,4% 962,2 883,4 78,8 8,9% 11,3 10,2 11,3 11,0 110,3% 103,0% I ALT 1.770, ,5 198,0 12,6% 1.831, ,0 166,0 10,0% 11,0 10,0 11,4 10,7 109,5% 106,9% Lærerårsværk GL 76,1 76,1 0,0 0,0% 75,0 75,1-0,1-0,1% AVU 85,3 80,8 4,5 5,5% 85,2 80,6 4,6 5,7% I ALT 161,4 156,9 4,5 2,8% 160,2 155,7 4,5 2,9% Af tabellen herover fremgår lærer/kursist ratioen fordelt på kalenderårene 2015 og 2016 og studieårene 2015/2016 og 2016/2017, samt fordelt på uddannelsesområder. I 2015/2016 har 155,7 lærerårsværk gennemført 1665 kursistårsværk svarende til en lærer/kursistratio på 10,7. I 2016/2017 har 160,2 lærerårsværk gennemført 1831 kursistårsværk svarende til lærer/kursistratio på 11,4. Det svarer til en fremgang i lærer/kursistration på 6,9 %. Fremgangen i uddannelsesaktiviteten fra 2015/2016 til 2016/2017 udgør til 166 kursistårsværk svarende til 10 %. 9

103 Vægtning af mål og vurdering. Vægtningen af hvert mål er noteret ud for målet og angivet i procent. Opfyldelsen af hver handling vurderes indenfor 0 %, 0 % - 33 %, 33 % - 66 % eller 66 % %. Vægtning og opfyldelsesgrad multipliceres og der opnås derved et resultat for hvert mål. Basisrammen: Vægt Resultatmål 0 % 0 pts. 50 Udvikling af uddannelsestilbuddet - kvalitetssikring 50 Udvikling af VUC Storstrøms interne og eksterne kommunikation 0 % - 33 % pts 33 % - 66 % pts. 66 % % Max opnåeligt Resultat pts. resultat 90 % % I alt 87,5 % - 262, Ekstrarammen: Vægt Resultatmål 0 % 100 Kobling af holdundervisning og virtuel undervisning (halvdelen af indsatsområdet) Prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid (halvdelen af indsatsområdet). 0 pts. 0 % - 33 % pts 33 % - 66 % pts. 66 % % Max opnåeligt Resultat pts. resultat 85 % I alt 85 % Samlet målopfyldelse for basisrammen udgør 262,5 points af 300 mulige points. Det svarer til en målopfyldelse på 87,5 %, hvilket berettiger til en udbetaling på 87,5 % af kr ,- svarende til kr ,-. Samlet målopfyldelse for ekstrarammen udgør 255 points af 300 mulige points. Det svarer til en målopfyldelse på 85 %, hvilket berettiger til en udbetaling på 85 % af kr ,- svarende til kr ,-. I alt til udbetaling kr ,-. VUC Storstrøm den Niels Henriksen Direktør Per Skovgaard Andersen Bestyrelsesformand 10

104 Bestyrelsesmødet den 20. december Bispegade Nykøbing F. Tlf: nhe@vucstor.dk CVR: december 2017 Bilag sag 1g Forslag til resultatløn kontrakt for direktøren for 2018 Resultatløn kontrakt for direktør Niels Henriksen for perioden 1. januar december Mellem VUC Storstrøms bestyrelse og direktør Niels Henriksen indgås aftale om resultatløn for perioden 1. januar 2018 til 31. december 2018 jvnfr. Undervisningsministeriets bemyndigelse af 27. juni Resultatlønaftalen indeholder en basisramme på kr ,- og en ekstraramme på kr ,-. Basisrammen relaterer sig til udvalgte indsatsområder, der matcher de uddannelsespolitiske udfordringer, som VUC Storstrøm står overfor, og som bla. udfoldes i VUC Storstrøms strategi. Ekstrarammen skal ifølge bemyndigelsen indeholde målsætninger om et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid og en målrettet indsats mod frafald. Aftalens basisramme. Resultatlønaftalen indeholder en basisramme på kr De udvalgte resultatkrav bidrager til opfyldelse af flere af VUC Storstrøms uddannelsespolitiske udfordringer. Indsatsområde (vægter 50 % af basisrammen) Udvikling af uddannelsestilbuddet - kvalitetssikring Der vil i kontraktperioden blive sat fokus på fortsat at udvikle og systematisere VUC Storstrøms uddannelsestilbud. VUC Storstrøm har de sidste mange år oplevet en støt stigning i uddannelsesaktiviteten på alle uddannelsesområder. Den kommende ny forberedende grunduddannelse vil fjerne en betydelig del af VUC Storstrøms uddannelsestilbud indenfor AVU, FVU og OBU. Med henblik på så vidt muligt at sikre en fastholdelse af et decentralt uddannelsestilbud indenfor AVU, FVU og OBU skal uddannelsestilbuddet udvikles yderligere i retning af koblinger af matrikelbundet undervisning og e-læring. VUC Storstrøms indsats indenfor VEU-området intensiveres. Udviklingen skal ske under hensyntagen til en fortsat forøgelse af de studerendes gennemførelse og studieaktivitet. I udviklingen af uddannelsestilbuddet forventes det, at der fokuseres på, at flere af VUC Storstrøms kursister er klar til at fortsætte i anden relevant uddannelse eller beskæftigelse. VUC Storstrøm har studerende med meget forskellig baggrund. Det er af betydning, at alle studerende møder udfordringer, der matcher deres behov, og det er af betydning, at undervisningen er varieret, anvendelsesorienteret og aktiverende. Faxe Maribo Nakskov Nykøbing F. Næstved Vordingborg

105 I dette indsatsområde Udvikles et mere anvendelsesorienteret studiemiljø, der gennemføres handlinger på hf2 og hfe, der skal prioritere projekt-praktik i forhold til jobperspektiv på videregående uddannelser. Arbejdes med at udvikle studiepraksis i læringszoner. I 2018 opsamles erfaringer fra afdelingen i Næstved, og der udvikles en strategi for overførsel til øvrige afdelinger. Arbejdes på, at virtuelt indhold skal være et aktivt element i alle uddannelsestilbud på VUC Storstrøm. VUC Storstrøm udvikler kombinationsformer af ordinær, virtuel og fjernundervisning. VUC Storstrøm udvikler didaktikken og skaber nærvær på distancen primært med henblik på at udvikle undervisningsformer, der gør den studerende til producent og læreren til facilitator og sekundært for at sikre, at VUC Storstrøm kan fastholde et decentralt forankret uddannelsestilbud med nærhed til brugerne. Udvikles konceptualiserede undervisningsforløb. Videreudvikles global company training (GCT) som en fleksibel uddannelsestilrettelæggelse til små og mellem store virksomheder. Der arbejdes på udvikling af uddannelseskoncepter, der kobler almene nøglekompetencer med AMU tilrettelæggelser i en GCT tilrettelæggelse. Indsatsområde (vægter 50 % af basisrammen) VUC Storstrøm vil fremstå som en betydende samarbejdspartner og brobygger på uddannelsesområdet VUC Storstrøm anerkender sit særlige ansvar i forhold til det regionale arbejdsmarked og erhvervsliv. Der er stort politisk fokus på forøgelse af kortuddannedes deltagelse i voksen- og efteruddannelse. Vi har tradition for et godt samarbejde med en lang række aktører inden for uddannelse og arbejdsmarked. Dette samarbejde skal vi udvikle og styrke yderligere i retning af at være et samarbejdende VUC. Kun ved samarbejde er vi i stand til at sikre forståelse for de særlige udfordringer, man som ung voksen borger står overfor, når man skal påbegynde et nyt uddannelsesforløb. Voksen- og efteruddannelse gennem hele livet bidrager til, at virksomheder og medarbejdere er bedre rustede til omstilling på arbejdsmarkedet og til, at den enkelte - uanset alderen - er efterspurgt på arbejdsmarkedet. I dette indsatsområde Sættes fokus på karriereafklaring, målretning fx gennem besøg fra virksomheder, brancher mv. samt andre uddannelser. Koblingen til erhvervsuddannelserne og de videregående uddannelser er væsentlig og skal fortsat udvikles og forbedres. Afsøges mulighederne for at indgå i forpligtende samarbejder om udvikling og udbud af VEUuddannelsesaktiviteter i samarbejde med Jobcentre, erhvervsskoler og andre VUC-centre. Afsøges nye markeder og brancher. Aftalens ekstraramme Resultatlønaftalen indeholder en ekstraramme på kr ,-. Indsatsområde (vægter 100 % af ekstrarammen) Fastholdelse I dette indsatsområde arbejdes med Kobling af holdundervisning og virtuel undervisning (halvdelen af indsatsområdet) Prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid (halvdelen af indsatsområdet). Ny forberedende grunduddannelse, nye VEU-muligheder samt fortsatte effektiviseringskrav fra centralt hold medfører betydelige krav om udvikling af metoder, der kobler traditionelle uddannelsestilrettelæggelser med virtuelle tilrettelæggelser. Uddannelsestilbuddet skal derfor udvikles i 2018 i retning af en større samtænkning af traditionelle undervisningstilrettelæggelser med virtuelle undervisningstilrettelæggelser. VUC Storstrøm vil sikre mulighed for, at der i holdundervisningen indgår virtuelt tilrettelagte undervisningselementer. Det ny LMS-system giver øgede muligheder for øget differentiering, fleksibilitet, individuel tilrettelæggelse og adgang til undervisningsmateriale via virtuelle studieressourcer. 2

106 Sammenhængen mellem afdelingernes uddannelsestilbud skal forbedres. Det betyder, at der i kontraktperioden skal etableres nye måder at planlægge uddannelsestilbuddet og anvendelsen af medarbejderressourcer. I indsatsområdet arbejdes med Fokus på øget samspil mellem teori og praksis. Erfaringer med udvalgte emner fra hf-reformen beskrives med henblik på overførsel til andre uddannelser og alle afdelinger. Erfaringer med udvalgte emner fra projektet liv og læring beskrives med henblik på overførsel til andre uddannelser og alle afdelinger. Etablering af studiegrupper på alle uddannelser. Udvikling af en model for dobbeltlærer/vikar, hvor der i skemalægningen indgår en anden-lærer, som efter behov kan vikariere i anden undervisning Udvikling af nye modeller for planlægning af uddannelsestilbuddet og dets gennemførelse samt anvendelsen af medarbejderressourcer Den forøgede fleksibilitet i tilrettelæggelsesformerne skal bidrage til at sikre, at lærer/kursist-ratioen i kontraktperioden fastholdes på niveauet fra 2016/2017 Ovenstående initiativer forventes at medvirke til at forøge gennemførelses- og eksamensprocenten på VUC Storstrøm med op til 3 procentpoints. Gennemførelsesstatistik 2016/2017 Gennemførelse i % (ej udmeldte modulkursister) Eksamensprocent af gennemførte modulkursister Kursusår 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 HF2* 55 % 49 % 57 % 55 % 62 % 60 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % 100 % Hfe 66 % 68 % 72 % 70 % 71 % 74 % 89 % 89 % 84 % 88 % 84 % 86 % AVU 80 % 76 % 79 % 76 % 76 % 76 % 77 % 78 % 74 % 78 % 83 % 85 % Kilde: LUDUS, Gennemførelsesstatistik. * Ny opgørelsesmetode, cpr-kursister Gennemførelse og eksamensprocent for afdelingerne / / Gennemførelse i % (ej udmeldte) Eksamensprocent af gennemførte HF2* HFe AVU HF2 Hfe AVU Faxe 56 / / / / / / 87 Maribo / / 88 Nakskov - 63 / / / / 89 Nykøbing F 69 / / / / / / 81 Næstved 60 / / / / / / 86 Vordingborg - 81 / / / / 87 Fjernundervisning - 57 / / 78 - Kilde: LUDUS, Gennemførelsesstatistik. * Ny opgørelsesmetode, cpr-kursister 3

107 Lærer kursist ratio Kalenderår Studieår Årselever Afvig. % Årselever Afvig. % År 2016 År 2015 År 2016/17 ÅR 2015/16 HF2 260,4 276,8-16,4-5,9% 246,3 270,4-24,1-8,9% Hfe 545,7 465,7 80,0 17,2% 619,1 506,7 112,4 22,2% GSK 3,4 4,5-1,1-24,4% 3,4 4,5-1,1-24,4% GL I ALT 809,5 747,0 62,5 8,4% 868,8 781,6 87,2 11,2% 10,6 9,8 11,6 10,4 108,4% 111,3% AVU 894,8 723,2 171,6 23,7% 897,8 817,4 80,4 9,8% FVU 56,3 87,7-31,4-35,8% 54,8 56,2-1,4-2,5% OBU 9,9 14,6-4,7-32,2% 9,6 9,8-0,2-2,0% AVU I ALT 961,0 825,5 135,5 16,4% 962,2 883,4 78,8 8,9% 11,3 10,2 11,3 11,0 110,3% 103,0% I ALT 1.770, ,5 198,0 12,6% 1.831, ,0 166,0 10,0% 11,0 10,0 11,4 10,7 109,5% 106,9% Lærerårsværk GL 76,1 76,1 0,0 0,0% 75,0 75,1-0,1-0,1% AVU 85,3 80,8 4,5 5,5% 85,2 80,6 4,6 5,7% I ALT 161,4 156,9 4,5 2,8% 160,2 155,7 4,5 2,9% I 2016/2017 har 160,2 lærerårsværk gennemført 1831 kursistårsværk svarende til lærer/kursistratio på 11,4. VUC Storstrøm den Niels Henriksen Direktør Per Skovgaard Andersen Bestyrelsesformand 4

108 Bestyrelser for Institutioner for erhvervsrettet uddannelse Almene gymnasier Private gymnasier, studenterkurser m.v. Voksenuddannelsescentre Lov- og Kommunikationsafdelingen Frederiksholms Kanal København K Tlf Fax uvm@uvm.dk CVR nr Bemyndigelse til at indgå resultatkontrakter med institutionens øverste leder og øvrige ledere, samt retningslinjer herfor 27. juni 2013 Sags nr.: N.391 Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger med dette brev bestyrelsen til at indgå resultatkontrakt med institutionens øverste leder. Ministeriet for Børn og Undervisning bemyndiger desuden bestyrelsen til at udbetale engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Denne bemyndigelse ophæver tidligere givne bemyndigelser til at anvende resultatkontrakter og engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Bemyndigelsen fastlægger de nærmere retningslinjer, rammer og vilkår, inden for hvilke bestyrelsen uden forudgående godkendelse fra ministeriet kan indgå aftaler om resultatkontrakter og engangsvederlag for merarbejde og en særlig indsats. Retningslinjerne indebærer en høj grad af lokal dispositionsadgang for den enkelte bestyrelse. Det er bestyrelsen, der beslutter, om den vil benytte både basis- og ekstrarammen eller kun basisrammen. Bestyrelsen kan også beslutte ikke at indgå resultatkontrakt med øverste leder. Forholdet mellem basisrammen og en ekstrarammen er justeret en smule i forhold til tidligere. Dette skyldes, at ministeriet ønsker at inspirere til at bestyrelserne bruger resultatkontrakten til drage nytte af, at aftalebindingerne på lærernes arbejdstid er væk. Bestyrelsen bemyndiges ligeledes til at indgå resultatkontakt og udbetale engangsvederlag for merarbejde/ særlig indsats med institutionens øvrige ledere. Bestyrelsen beslutter, hvilken model for resultatløn for øvrige ledere der er mest hensigtsmæssig for institutionen. Bestyrelsen kan såle-

109 des beslutte sig for samme model til øvrige ledere, som benyttes for øverste leder. Dette er dog ikke obligatorisk. 2 Ledere af grundskoleafdelinger er ikke omfattet af denne bemyndigelse. 1. Formål med resultatkontrakten Resultatkontrakten med den øverste leder skal tjene følgende overordnede formål: Den skal fungere som et styringsredskab for bestyrelsen Den skal understøtte dialogen mellem bestyrelse og ledelse om fastsættelse og gennemførsel af væsentlige lang- og kortsigte målsætninger Den skal skabe synlighed og gennemskuelighed omkring institutionens mål og resultater. 2. Basisramme og ekstraramme Der er mulighed for at indgå resultatkontrakt indenfor to økonomiske rammer: En basisramme og en ekstraramme. Det er et generelt krav, at målene i resultatkontrakten forudsætter en ekstra indsats af den pågældende leder. Ligeledes er det et krav, at resultatkontraktens indsatsområder vedrører institutionens væsentlige og aktuelle udfordringer. For de aftalte indsatsområder skal kontrakten indeholde konkrete mål for lederens indsats. Målene skal være formuleret præcist og gennemskueligt, så det er tydeligt og forståeligt, også for tredjemand, hvorledes målopfyldelse af kontrakten evalueres. Det skal nedfældes i kontrakten, hvordan hvert enkelt indsatsområde vil blive målt efter endt kontraktperiode. Det skal kunne konstateres objektivt og målbart om et mål er opfyldt, delvist opfyldt eller slet ikke opfyldt. Det vil ofte være vanskeligt at dokumentere målopfyldelse, hvis ikke der er taget stilling til evalueringsmetoderne i kontrakten Det er bestyrelsens ansvar, at kontrakten formuleres, således at målene kan evalueres. Der er knyttet følgende retningslinjer og krav til brugen af de to økonomiske rammer. 2.1 Basisrammen: Bestyrelsen bestemmer, hvilke indsatsområder der skal indgå i basisrammen. Indsatsområderne skal afspejle institutionens udfordringer, kortsigtede som langsigtede, jf. ovenfor. 2.2 Ekstrarammen: Til ekstrarammen er der knyttet tre krav:

110 Indsatsområderne skal indeholde krav om markante resultater, som fører til synlige ændringer for institutionen. Blandt indsatsområderne i ekstrarammen skal indgå målsætninger om Et målrettet arbejde med prioritering og planlægning af lærernes arbejdstid, så lærerne anvender en større del af deres arbejdstid sammen med eleverne ved undervisning eller andre læringsaktiviteter. En målrettet indsats mod frafald. 3 Begge indsatsområder skal indgå i kontrakter, hvori ekstrarammen benyttes. Bestyrelsen bestemmer indsatsområderne efter dialog og aftale med lederen. Det er bestyrelsens ansvar at vurdere, hvilke opgaver, udover de nævnte, som egner sig til ekstrarammen. 3. Økonomiske rammer Bestyrelsen kan indgå resultatkontrakt indenfor nedenstående økonomiske rammer. Beløbene er alle i aktuelt niveau og skal ikke fremskrives. Antal årselever Basisramme Ekstraramme I alt < Den maksimale udbetaling af resultatløn må ikke overstige 25 pct. af lederens samlede faste løn (grundløn + varige tillæg). Institutionen skal afholde udgifterne til resultatløn inden for institutionens normale budget. Der følger således ikke yderligere tilskud med bemyndigelsen til at anvende resultatløn.

111 4 3.1 Specielt for institutioner, som udbyder AMU, hf-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning. For at tage højde for den større administrative ledelsesopgave, der er forbundet med håndtering af årselever, der består af flere cpr-numre, kan institutioner med aktive udbud af AMU, hf-enkeltfag, FVU, AVU og ordblindeundervisning vægte årselever fra disse uddannelser, jf. nedenstående skema. Øvrige elever vægter med 1. Udbud AMU 4 Hf-enkeltfag 1,5 FVU 3 AVU 1,5 Ordblindeundervisning 3 Vægtning 3.2 Pension Der er mulighed for at aftale lokalt, at resultatlønnen og/eller engangsvederlaget for merarbejde/ særlig indsats skal være pensionsgivende. I så fald reduceres beløbet til udmøntning af resultatkontraktens ramme og engangsvederlaget for merarbejde/særlig indsats med pensionsprocenten. Nedenstående eksempel illustrerer forholdet udmøntning og pensionsprocent. Udmøntning Pensionspct. Resultatløn ex. Pension Pensionsbidrag , Øvrige rammer, vilkår og anbefalinger 4.1 Revisors opgaver Institutionens revisor skal påse, at nærværende retningslinjer overholdes. Dette gælder både udbetalinger og øvrige regler. Eksempelvis skal revisor påse, at kravene til indgåelse af resultatkontrakt indenfor ekstrarammen, opfyldes. Revisors opgaver i relation til resultatkontrakten er indføjet på ministeriets revisor-tjeckliste. 4.2 Offentliggørelseskrav Ministeriet for Børn og Undervisning ønsker mest mulig inddragelse af medarbejdere og offentlighed omkring arbejdet med resultatkontrakter. Følgende elementer af resultatkontrakter skal derfor offentliggøres på institutionens hjemmeside: Kontraktens indsatsområder, herunder mål Bestyrelsens vurdering af målopfyldelsen af de enkelte mål

112 5 Den endelige udmøntning af resultatkontrakten udtrykt i procent. 4.3 Bestyrelsens opgaver i forbindelse med kontrakten Det er bestyrelsen, der bemyndiges til at indgå resultatkontrakt med den øverste leder og til at indgå aftaler med institutionens øvrige ledere. Det forventes dog, at bemyndigelsen til at indgå resultatkontrakt med institutionens øvrige ledere videredelegeres til institutionens øverste leder, med mindre særlige lokale forhold taler væsentligt herimod. Ved kontraktindgåelse med den øverste leder fastlægger bestyrelsen efter aftale med lederen både aftalens økonomiske ramme, indsatsområder og mål for lederens indsats. Efter endt periode drøftes det forgangne års resultatopfyldelse i bestyrelsen efter dialog med lederen. Den samlede bestyrelse træffer derpå uden lederens tilstedeværelse beslutning om størrelsen af den endelige udbetaling på baggrund af målopfyldelsen. Beslutningen herom er alene bestyrelsens. Det forudsættes, at bestyrelsen selvstændigt skal vurdere og begrunde graden af målopfyldelse, og at en tilfredsstillende præstation ikke nødvendigvis skal medføre en maksimal udbetalingsgrad. En udbetalingsgrad på 100 pct. forventes således kun i ganske særlige tilfælde. For skoler med høje udbetalingsprocenter forventer ministeriet, at der er progression i det følgende års målfastsættelse, således at ambitionsniveauet hæves. 4.4 Krav om dokumentation Ministeriet prioriterer højt, at bestyrelserne har en høj grad af lokal dipositionsadgang. Med denne frihed følger ansvaret for, at bestyrelsens arbejde følger retningslinjerne i øvrigt, og at dette arbejde er veldokumenteret. Således skal bestyrelsens beslutninger i relation til kontrakten og den efterfølgende evaluering kunne dokumenteres i form af bestyrelsesreferater. Eksempelvis skal det kunne dokumenteres, hvorfor et mål er opfyldt, delvist opfyldt eller ikke opfyldt. 5. Indberetning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Det er Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, som fører tilsyn med bemyndigelsens og retningslinjernes overholdelse. Til brug for tilsynet skal institutionerne indberette følgende oplysninger om resultatkontraktens udmøntning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen: Institutionsnavn, institutionsnummer og institutionstype Antal årselever fordelt på uddannelser, jf. afsnit 3.1 Basisrammens kontraktbeløb Basisrammens udbetalingsprocent Ekstrarammens kontraktbeløb

113 6 Ekstrarammens udbetalingsprocent Frister for indberetning: Senest 15. oktober for institutioner, hvor kontrakten følger skoleåret Senest 15. marts for institutioner, hvor kontrakten følger kalenderåret 5.1 Ny procedure for indberetning til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Hidtil er ovennævnte oplysninger blevet indberettet til styrelsen pr. mail. Som noget nyt skal oplysningerne fremover indberettes på et elektronisk indberetningsskema. Institutionen vil modtage en mail med link til det elektroniske indberetningsskema, hvori de nævnte oplysninger skal indtastes. Mailen med linket til indberetningsskemaet vil blive sendt til institutionens hovedmailadresse hhv. d. 20. august og d. 20. januar. 6. Tilsyn Som led i det almindelige tilsyn og med henblik på fortsat forbedring af resultatkontrakterne, vil Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bede et antal institutioner om deres resultatkontrakter samt anden dokumentation for deres anvendelse af resultatløn efter kontraktperioden. På den baggrund vurderes det, hvorvidt resultatkontrakten anvendes efter sit formål, og i øvrigt overholder retningslinjerne. Ved konstatering af særlig mangelfuld eller uhensigtsmæssig anvendelse af resultatlønskonceptet vil konsekvensen være, at styrelsen tilbagekalder institutionens bemyndigelse til at indgå resultatkontrakter. 7. Varighed og frister for indgåelse af resultatkontrakter Resultatkontraktens indgåelse: Senest 1. november for kontrakter der følger skoleåret 2013/14. Fristen for de følgende skoleår er 1. oktober Senest 1. marts for institutioner, hvor kontrakten følger kalenderåret En resultatkontrakt løber almindeligvis i 12 måneder. Afvigelse fra dette kræver godkendelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. 8. Engangsvederlag for merarbejde/ særlig indsats Bestyrelsen kan udbetale engangsvederlag for eventuelt merarbejde/ en særlig indsats. Det er bestyrelsen, som tager stilling til omfanget og honoreringen af eventuelt merarbejde og den særlige indsats.

114 7 Bestyrelsen kan udbetale op til kr. årligt til ledere for merarbejde/ særlig indsats (aktuelt niveau). Bestyrelsen kan ikke udbetale beløb som overstiger dette uden forudgående godkendelse fra ministeriet. Der er tale om et værktøj, som kan bruges til at belønne varetagelsen af uforudsete opgaver eller opnåelse af ekstraordinære resultater. Denne bemyndigelse kan således ikke bruges som belønning for almindelig veludført arbejde. Ligeledes kan bemyndigelsen ikke bruges til at udligne lønmæssige forskelle internt i organisationen. Det forudsættes, at det normalt er institutionens øverste leder, som tager stilling til eventuel honorering af merarbejde eller en særlig indsats for institutionens øvrige ledere. 9. Resultatkontrakter for øvrige ledere Det anbefales generelt at anvende resultatkontrakter for hele institutionen for yderligere at understøtte formålene. Resultatlønsordningen begrænser ikke mulighederne for at anvende resultatbaseret løn i hele organisationen, såfremt det ønskes. Der er ikke fastsat økonomiske rammer for øvrige lederes resultatløn, men niveauet skal dog afspejle institutionens hierarki og målenes karakter. Det gælder i denne forbindelse, at udbetaling af resultatløn ikke må overstige 25 pct. af pågældende leders faste løn (grundløn plus faste tillæg). 10. YDERLIGERE INFORMATION OG KONTAKTOP- LYSNINGER Yderligere oplysninger og eventuelle aktuelle oplysninger vil fremgå af ministeriets hjemmeside: Generelt kan henvises til Finansministeriets vejledning om resultatløn i publikationen Ansvar for styring vejledning om styring fra koncern til institution, februar Kontaktpersoner Spørgsmål vedrørende retningslinjerne og rammerne kan rettes til specialkonsulent Michael Rosenørn de la Motte tlf , michael.rosenoern.de.la.motte@uvm.dk Spørgsmål vedrørende tilsyn og indberetninger kan rettes til fuldmægtig Lars Held tlf , lars.held@ktst.dk Med venlig hilsen Michael Rosenørn de la Motte

115 Specialkonsulent Direkte tlf

116 Økonomisk-Administrativt Center Oktober 2017 Institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse Samt institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som udbyder almengymnasial uddannelse Indberetning af opgørelse af klassekvotienter for første klassetrin af de gymnasiale fuldtidsuddannelser for skoleåret Institutionsnummer: Institutionsnavn: VUC Storstrøm Afdelingsnummer: Afdelingsnavn: Antal optagne elever - heraf optaget ved fravigelse efter: Uddannelse Tilrettelæggelse Klassedannelse Antal klasser I alt Klassekvotient 3017 Ordinær Dansk A , SP Dansk A 1 5 5,0 Den gennemsnitlige klassekvotient er opgjort i henhold til bestemmelserne herom i bekendtgørelse om tilskud m.v. til institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse samt i henhold til reglerne herom i AGV-instruksen. Institutionen har fraveget tilskudsbetingelsen i henhold til de gældende regler og har udarbejdet en redegørelse herfor. Opgørelsen er godkendt af institutionens bestyrelse d. (Dato) Institutionens leder (underskrift m. blåt) Sagsnr.: 17/ KL AGV LRE Side 1 af 3