Københavns Universitet Styregruppen for Det Ny Campusuniversitet Campusplan 2007

Transkript

1 Københavns Universitet Styregruppen for Det Ny Campusuniversitet Campusplan 2007 Version til brug for kommentarer fra det akademiske råd og samarbejdsudvalget hos fakulteterne, CSU og HSU KU, Campusprogramgruppen, 24. august

2 Resumé (Resumé på 2 sider indarbejdes af Campusprogramgruppen primo september) 2

3 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 5 LÆSEVEJLEDNING 5 DET VIDERE ARBEJDE 6 FORMÅL MED CAMPUSPLANEN 6 DEL 1 8 AFSNIT 1 8 HUSLEJEGRUNDLAG FOR CAMPUSPLANLÆGNINGEN 8 KUAM KØBENHAVNS UNIVERSITETS AREAL MODEL 13 AFSNIT 2 15 RESUMÉ AF CAMPUSPLAN CITY CAMPUS 15 SØNDRE CAMPUS 17 NØRRE CAMPUS 18 AFGANG OG TILGANG AF BYGNINGER 21 AFSNIT 3 24 SAMLET BYGNINGSØKONOMI I CAMPUSPLAN DEL 2 28 CITY CAMPUS 28 INDRE BY 29 CENTER FOR SUNDHED OG SAMFUND 32 BOTANISK HAVE NATURVIDENSKABENS NATIONALMUSEUM 36 ØSTER VOLDGADE 10 - GEOCENTER KØBENHAVN 37 BYGGESAGER I CITY CAMPUS 38 SØNDRE CAMPUS 39 DISPONERING AF KUA 2 OG (KUA 3) 41 LØSNINGER PÅ KORT SIGT (FREM TIL 2009) 43 3

4 ENHEDER I GAMLE KUA VEST I OVERGANGSPERIODEN 46 PROCESAFTALE 47 AREALRAMMER OG FORDELING AF FAKULTETER 49 SÆRLIGE UDFORDRINGER / VIGTIGE OPGAVER 50 NØRRE CAMPUS 51 BYGGESAGER I NØRRE CAMPUS 54 DET SUNDHEDSVIDENSKABELIGE FAKULTET 55 DET NATURVIDENSKABELIGE FAKULTET 59 DET FARMACEUTISKE FAKULTET 62 FREDERIKSBERG CAMPUS 64 NUVÆRENDE FYSISKE FORHOLD 64 FREMTIDIGE BEHOV 65 PLANLAGTE FORNYELSER / FORBEDRINGER FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. DEL 3 66 UDFORDRINGSBILLEDET FOR KU PÅ BYGNINGSOMRÅDET 66 NØRRE CAMPUS 66 CITY CAMPUS 68 SØNDRE CAMPUS 68 FREDERIKSBERG CAMPUS 68 KAPITAL- OG FINANSIERINGSGRUNDLAG 70 KONCEPTER FOR FREMTIDENS UNIVERSITETSBYGGERI 71 BILAGSOVERSIGT FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. 4

5 Indledning Læsevejledning Campusplan 2007, version 31. juli, til styregruppen har Campusstyregruppen som målgruppe. Forslaget er kun sendt til styregruppens medlemmer. Campusplan 2007, version 31. juli indeholder ændringer i forhold til Campusplan 2007, version 15. juni til styregruppen. Campusplanen indeholder fundament og plan for, hvordan KU kan indskrænke sit arealforbrug til en arealkøbekraft, der giver balance i KU s bygningsbudget. Datagrundlaget fra , som ligger til grund for campusarbejdet, viser, at KU (det gamle KU) skal reducere den samlede huslejeomkostning med ca. 100 mio. kr. til et huslejeniveau i 2013 på 555 mio. kr. årligt. Fakulteterne påpegede i efteråret 2006, at dette datagrundlag ikke afspejlede fakulteternes aktivitetsomfang, hvilket var baggrunden for, at rektor i december 2006 bad ØA foretage en genberegning af KU s eksisterende og formodede huslejebetalingsevne frem til 2013 Campusplanen viser, hvordan KU (det gamle KU) kan fortætte og samle enheder og aktiviteter i campusområder samt afhænde nok arealer/bygninger til at reducere den samlede huslejeomkostning til et huslejeniveau i 2013 på 555 mio. kr. årligt baseret på aktivitetsomfanget i Dette er korrigeret med Økonomisk Afdelings genberegninger af KUs arealkøbekraft baseret på realiseret og formodet realvækst i fakulteternes aktiviteter frem til Del 1 er et overbliksafsnit og udgør selve beslutningsgrundlaget. Del 2 er til fordybelse i de løsninger, der foreslås i campusområderne. Del 3 er en beskrivelse af udfordringsbilledet for KU på bygningsområdet. Del 4 indeholder bilag i form af tegningsmateriale, lokaleprogram, m.v. Der er fortsat ikke gjort meget ud af formidlingen i denne version af Campusplanen. Frem til lanceringsdagen den 25. september udarbejder TA og KOM en gennemskrevet version til KU og offentlighed. 5

6 Det videre arbejde Det videre arbejde, frem til at KU i september og oktober 2007 offentliggør campusplanen, omfatter: August den 24. august sendes revideret Campusplan2007 til fakulteterne til høring i de akademiske råd og samarbejdsudvalg, samt sendes til CSU og HSU. September 10. september kl. 9.00: Frist hos fakulteterne for kommentarer til Campusplan september Campus Styregruppemøde, hvor kommentarer drøftes/behandles 17. september Seminar i HSU s Campusudvalg (B-side medlemmer), hvor der informeres om Campusplan september Campusplan2007 sendes til bestyrelsen 25. september Bestyrelsesmøde, hvor bl.a. campusplanen behandles Såfremt bestyrelsens godkender planen uden ændringer oploades netversion af Campusplan2007 den 25./26. september på og dato for de 4 campusdage annonceres 25./26. september orienterer rektor via en mail til hele KU. Oktober Primo oktober afholdes en Åben campusdag i hvert campusområde Temamøde med UBST om Campusplan2007. Formål med Campusplanen Campusarbejdet på KU skal bidrage til at opfylde universitetets målsætning om, at Sikre et bedre miljø for ansatte og studerende Forbedre interaktion mellem enheder og opnå en bedre anvendelse af faciliteter og anlæg Udnytte bygningerne bedre og opnå en bedre styring af bygningsøkonomien Styrke formidlingen af naturvidenskab ved fysisk at skabe et Naturvidenskabens Nationalmuseum, der samler Statens Naturhistoriske Museum (SNM) i tilknytning til Botanisk Have. Det kræver ekstern finansiering, at gennemføre den målsætning. I hovedtræk indebærer aftalerne bag campusplanen, at universitetet i perioden skal fraflytte ældre ejendomme fortrinsvis i indre by, samle aktiviteterne i bygningskomplekser i 3 campusområder, færdiggøre modernisering af Søndre Campus ved at opføre KUA 2 og 3 og foretage begrænsede tilpasninger af visse bygninger i campusområderne til ny anvendelse og nye brugere. Gennemførelsen af campusplanen vil medføre ændringer af de fysiske rammer for en stor del af universitetsbefolkningen. Det giver åbenbare muligheder for at forbedre såvel arbejdsmiljøet som studiemiljøet. For at sikre et ordentligt arbejds- og studiemiljø er det vigtigt at inddrage overvejelser herom i rette tid i forbindelse med gennemførelsen af ny- og ombygninger. Campus styregruppen, HSU s campusgruppe og Arbejdsmiljørådet har tiltrådt en procedure og arbejdsgang til sikring af inddragelsen af arbejdsmiljøorganisationen. Siden arbejdet med campusplanen blev igangsat i juni 2006 har især 4 emner på KU fået forstærket fokus og opmærksomhed. Det er dels fusionen mellem tidligere KVL (nu LIFE), DFU (nu 6

7 FARMA) og KU, dels samarbejder / partnerskab mellem KU og andre aktører om at løse opgaver og realisere potentialer, dels vigtigheden i at fremtidssikre de fysiske rammer på Nørre Campus og dels bæredygtighed på KU. Fusion og campusplan Fusionen indeholder en præmis om at de 2 nye fakulteter ikke er omfattet af det gamle KU s opgave med at reducere arealforbrug for at opnå balance i bygningsøkonomien. LIFE og FARMAs input i Campusplan 2007 er i campusstyregruppen aftalt at være at formidle 1) status over nuværende forhold, 2) planlagte/besluttede dispositioner og fornyelser, 3) tydeliggøre hvor og hvordan campusplanarbejdet på KU kan understøtte fakultetets motiv og formål med fusionen. Resultaterne af LIFE og FARMA medvirken og input i KU s campusplanlægning indarbejdes i Campusplan Fysiske rammer i Nørre Campus Fakulteterne i Nørre Campus fremhæver at nutidens forskning og undervisning stiller nye / flere krav til bygninger, teknologi og infrastruktur. Krav som de ældre bygninger i Nørre Campus ikke i dag kan imødekomme, hvorfor der er brug for at tilføje som målsætning i campusplanen at fremtidssikre bygninger, teknologi og infrastruktur i Nørre Campus. Samarbejder / partnerskaber med eksterne aktører om campusløsninger En række opgaver og udfordringer i campusarbejdet fx et campusområdes integration i den omgivende bydel eller fx tilvejebringelse af privatservice og detailhandel i et campusområde ligger uden for KU s kerneydelser og virkefelt, og skal derfor løses ved, at KU indgår i samarbejde/arbejdsdeling med eksterne parter om at afklare løsninger. Samarbejdsparter i dag er bl.a. Københavns Kommune, Region Hovedstaden, Videnskabsministeriet, andre videns- og forskningsinstitutioner samt almene, private og kommercielle aktører. Bæredygtighed KU har interesse i at forbedre og dokumentere bæredygtig adfærd om egne forhold. Bæredygtighed på KU indgår som et projektspor i campusplanen tilsvarende projektsporene bygningsplan, økonomi, lokaleanvendelse og studiemiljø. Projektsporet Bæredygtighed prioriteres at have følgende indsatsområder: Bygninger og infrastruktur med fokus på at optimere energiforbruget. Adfærd og relationer med fokus på lokalt på KU at udvikle bæredygtige initiativer og praktisere bæredygtig adfærd, bl.a. projektet Grøn stafet. KU og IARU alliancen med fokus på at bringe på KU på niveau med og sammenligne med universiteterne i alliancen. 7

8 DEL 1 Afsnit 1 Huslejegrundlag for campusplanlægningen Indførelsen af SEA-ordningen har medført en ubalance imellem de indtægter på KU, som udløser husleje og KU s omkostninger til husleje. En ubalance, som betyder, at KU i dag anvender midler som ellers kunne være anvendt til kerneydelserne til bygningsområdet. KU har besluttet at skabe balance mellem universitetets udgifter og indtægter til bygningsformål. Der er fra universitetets side primo 2006 fastsat en huslejebetalingsevne for 2013 på 555 mio. kr., svarende til et arealforbrug på ca brugsnetto m 2 for KU før fusion med LIFE og FARMA. En arbejdsgruppe mellem Videnskabsministeriet, Finansministeriet og KU (Inge Thygesen Udvalget) fastlagde i 1. kvartal 2006 de økonomiske og bevillingsmæssige rammer for campusplanen. Arbejdet med campusplanen skal skabe balance i huslejeøkonomien ved udgang af De økonomiske forudsætninger for KU s campusplan blev hjemlet ved Akt 148, herunder en aftale om rådighed over op til 400 mio. kr. til nødvendig bygningstilretning, hvor beløbet finansieres delvis ved provenu fra salg af bygninger som KU fraflytter og delvis ved tilskud fra UBST. De 400 mio. kr. rækker ikke langt. Beløbet anvendes primært til nødtørftige og nødvendige bygningsændringer for at realisere campusplanen. Udgangspunktet for anvendelsen af de 400 mio. kr. er, at byggesagerne vedrører fortætning, rokader og tilpasning af lokaler til ny funktion og nye brugere. Alligevel vil der være brugere og enheder på KU, som må flytte ind og anvende lokalerne, som de er. I efteråret 2006 kort efter starten på campusarbejdet - påpegede flere fakulteter, at datagrundlaget fra , som ligger til grund for campusarbejdet, ikke afspejlede aktivitetsomfanget på fakulteterne på daværende tidspunkt og dermed heller ikke den reelle huslejebetalingsevne på KU. Senere i efteråret 2006 kunne ØA, ud fra foreløbige retningslinjer, endvidere foretage et første skøn på en udmøntning af velfærdsforliget på KU. Begge forhold var baggrund for, at rektor i december bad ØA foretage en genberegning af KU s huslejebetalingsevne, idet der var en positiv forventning til dels at huslejebetalingsevnen var vokset i 2006 dels til KU s formodede andel af globaliseringsmidlerne i årene til og med Campusplanen, der fra starten blev karakteriseret som en fortætningsopgave, blev ved årsskiftet betegnet som en opgave med et dobbeltformål dels at reducere arealforbrug og dels at realisere arealvækst når / hvor der er realvækst i fakulteternes aktiviteter. Denne dobbeltmanøvre i campusplanen er illustreret i figuren nedenfor. 8

9 Figur 1. Illustration af fortætnings- og vækstmodel Areal Faktisk registreret areal Fortætning Basis arealmåltal Areal disponering = Basis måltal (areal + økonomi) + ændrede uddannelses- og forskningsbevillinger Vækst Tid Modellen følger KU s overordnede styringsmodel og fremadrettet håndteres væksten ved at prognosticere, hvad fakulteterne optjener i taxameterkroner og forskningsmidler (både ordinære og eksterne) og beregne, hvad fakulteterne arealmæssigt kan disponere over ved interne KUberegninger. Modellen har tre hovedelementer: Modellen gøres tidstro med hensyn til udmøntning af overhead, hvorved forsinkelser på 2 år fra ibrugtagning af bygning til bevilling gives kan elimineres. Der anvendes et internt bytteforhold for bygningsoverhead på 10 %. Der anvendes et internt bytteforhold med hensyn til STÅ, hvor en tør STÅ afregnes med kr. og en våd STÅ med kr. Væksten i fakulteternes indtjeningsevne udmøntes i en øget købekraft, der kan omsættes til øget arealdisponering. Der er indlagt betydelige forsigtighedsbetragtninger i modellen, hvilket betyder at resultaterne (output) af genberegningerne på ingen måde er overvurderede, snarere neddæmpede/ konservative og dermed anvendelige for KU s fremskrivning af arealforbrug. Med genberegningsmodellen har KU et godt værktøj til at beregne aktuel huslejebetalingsevne og indkredse fremtidig betalingsevne, og således et grundlag for at fastlægge mål og rammer for udvikling i KU s arealforbrug. Modellen til og resultaterne af den genberegning, der er udført i januar-marts 2007, har været behandlet af Campusstyregruppen i april I maj 2007 besluttede Campusstyregruppen, at der skal foregå en fortløbende genberegning, der skal foregå/påbegyndes hvert år i juni-juli, første gang i Resultatet af genberegningen skal anvendes på kort sigt i 2008/09 - til at følge, at fakulteterne tilpasser arealforbrug til aktuel m 2 købekraft, og på langt sigt i til at KU i campusplanen kan forudse og tilvejebringe fakulteternes m 2 købekraft, når huslejeindtægter er til det. Udvikling i fakulteternes købekraft, prognose februar 2007 Fakultet Udvikling i Total købekraft HUM Tilvækst 3,6 1,5 0,2 0,0 0,5 0,5 0,3 6,5 købekraft mio. kr. JUR Tilvækst 1,2 1,0 0,1 0,0 0,2 0,1 0,0 2,6 købekraft mio. kr. NAT Tilvækst købekraft mio. kr. 7,8 5,3 2,9 4,2 3,1 2,5 1,6 27,4 9

10 SAMF SUND TEO Fakulteter i alt Tilvækst købekraft mio. kr. Tilvækst købekraft mio. kr. Tilvækst købekraft mio. kr. Tilvækst købekraft 3,3 0,2 0,6 0,2 0,6 0,4 0,0 5,3 8,3 3,0 0,2 3,1 3,0 2,0 1,6 21,3 0,8 0,3 0,0 0,0-0,1-0,2-0,1 0,7 25,1 11,4 4,0 7,5 7,1 5,3 3,4 63,8 Den første genberegning viser, at fakulteterne samlet set får en forøget husleje købekraft på ca. 64 mio. kr. akkumuleret for perioden Udviklingen i købekraft er naturligvis relateret til fakulteternes relative størrelse samt fakulteternes evne til at tiltrække eksterne midler. KU s m 2 købekraft (opgjort i brugsnetto m 2 ) KU enheder Reg. areal HP05 (gamle KU) beregning Arealramme måltal for 2013 Arealramme inkl. vækst Arealramme inkl. vækst Prognose 1. Fakulteter NAT SAMF SUND TEO JUR HUM FAK i alt Andre SKT FA SUM (2+3) Særlige arealer Nørre Campus City Campus KU KU (4+5) Eksterne Total Ovenstående tabel viser bevægelsen fra KU s faktisk opgjorte areal medio 2006 over behovsareal til KU s arealramme på m 2 brugsnetto i Endvidere er fakulteternes tilvækst i købekraft 10

11 omsat til øget arealdisponering for 2007 og Det ses af tabellen, at tilvæksten i fakulteternes købekraft kan omsættes til ca m 2 brugsnetto. Betegnelsen særlige arealer betegner arealer på KU, der allerede anvendes til kerneydelserne, men som ikke kan fastlægges direkte i fakulteternes arealrammer, og hvor arealreduktion ikke er hensigtsmæssig eller mulig. Særlige arealer findes i Nørre Campus og City Campus. Principper for anvendelse og den konkrete fordeling besluttes af Campusstyregruppen. I Nørre Campus er særlige arealer fordelt ligeligt mellem SUND og NAT. Særlige arealer i Nørre Campus anvendes til bl.a. publikums- og patientområder, til idrætshaller og svømmehal samt til instrumentopstillinger (fx scannere) og dyrestalde. I City Campus er særlige arealer fordelt på GEO Centret, CSS, Indre by og Botanisk Have efter fordelingstal. I City Campus anvendes særlige arealer bl.a. til museumsformål og væksthuse i Botanisk Have og fakultetsbiblioteker for SAMF, JUR og TEO. I City Campus øvrige områder er anvendelsen af særlige arealer fastlagt af de lokale brugere. Genberegningen hviler på en række eksterne og interne forudsætninger, der skal være opfyldt for at resultatet holder: Fakulteternes prognoser: Udarbejdelsen af prognoserne er sket på et ensartet grundlag, der sammen med KU s overordnede styringsmodel og den årlige genberegning af vækstmodellen i campusplanen skal sikre, at tilvæksten i købekraft og øget arealforbrug løbende verificeres. Der er en direkte sammenhæng mellem fakulteternes prognosticering af eksempelvis ekstern virksomhed og tilvæksten i købekraft. Den løbende opfølgning skal sikre opfyldelsen af den prognosticerede købekraft. Ministeriets grundlag for tilskud til kapitalformål: Det er forudsætning, at ministeriets tilskud til kapitalformål via bygningsoverhead fastholdes på det nuværende niveau. Etableringsomkostninger i forbindelse med nybyggeri: En del af fakulteternes vækstpotentiale må formodes at blive effektueret via nyt tilsvarende nybyggeri. Der er derfor en klar forudsætning, at de i modellen anvendte prisoverslag holder. Sker der en yderligere prisstigning i byggesektoren vil det mulige nybyggede areal falde. Arealer til fakultetsbibliotek hos JUR og TEO TEO og JUR efterspørger en løsning så de to fakulteter arealmæssigt stilles lige med SAMF, HUM, NAT og SUND der i dag betjenes af Det Kongelige Bibliotek. I arealrammen til SAMF er tillagt et areal på 820 brugsnetto m 2 til udflytning af SAMF fakultetsbibliotek i Fiolstræde til det nye studentercenter i Gothersgade 140. På tilsvarende måde kan der tillægges et areal til TEO og JUR, som afspejler størrelsen på de 2 fakulteter og hensyn til funktionalitet. Løsningen indeholder at JUR tildeles et brugsnetto areal på 510 m 2 og TEO 194 m 2. De 2 arealtillæg indgår i de særlige arealer i City Campus. Boglader Det nugældende aftalegrundlag for studenterboghandler er fra begyndelsen af 1980 erne. Aftalegrundlaget indeholder at KU inden for egne rammer i hvert campusområde kan stille lokaler vederlagsfrit til rådighed for en studenterboghandel inden for et maksimum på ca. 250 m 2 brutto for salgslokaler, henholdsvis forlagenes arbejdslokaler og ca. 150 m 2 brutto til lagerlokaler. Dette under forudsætning af at studenterboghandlen og -forlaget drives som selvejende institution eller andelsselskab for brugerne, og KU ikke engagerer sig i driften heraf. Drives boghandlen af private med overskud for øje, kan der ikke stilles lokaler vederlagsfrit til rådighed. 1 Omregningen af øget købekraft til øget arealdisponering er foretaget ved at prissætte en kvadratmeter til kr. i årlig husleje for en bruttokvadratmeter. Omregningen til brugsnetto sker ved at anvende en gennemsnitlig brutto/nettofaktor på 2,0, således at årlig husleje for en brugsnetto kvadratmeter bliver kr. Forudsætningen bygger på, at prisen på tilkøbte arealer er identisk med prisen på eksisterende arealer. 11

12 KU og studenterorganisationerne på KU er enige om, at det nuværende behov og brugerunderlag for boglader i de 4 campusområder berettiger til, at en enkelt boglade i hvert campusområde bør gives mulighed for at få stillet større salgs- og lagerlokaler til rådighed vederlagsfrit. Med særligt henblik på at sikre forholdene i Søndre Campus vil KU i 2007 rette henvendelse til Universitets- og Bygningsstyrelsen og drøfte en udvidelse af arealrammerne til ca. 500 m 2 brutto for salgslokaler og 300 m 2 brutto til lagerlokaler. Vuggestuer I dag findes der vuggestuer med tilknytning til Københavns Universitet i Indre By (Krystalgade), ved Botanisk Have (Sølvgade) og på Det Biovidenskabelige Fakultet (Rolighedsvej). Vuggestuer i campusområderne med fortrinsret for børn af KU-ansatte og -studerende er et aktiv, som KU gerne vil tilbyde. KU har som målsætning, at der skal være 1 vuggestue med fortrinsret for børn af ansatte og studerende i hvert campusområde. Campusplanen medfører, at et par af de eksisterende vuggestuer må flytte. Vuggestuen i Krystalgade udflyttes til Søndre Campus, når KU opsiger sit lejemål i Krystalgade. Vuggestuen i Sølvgade 83 foreslås flyttet til ny lokalitet på eller tæt ved CSS, når der træffes beslutning om KU s fremtidige anvendelse af Sølvtorvskomplekset. Der er aktuelt ikke fastlagt tidspunkt for, hvornår vuggestuerne skal fraflytte nuværende lokaler, og heller ikke truffet beslutning om, hvilke lokaler de skal tildeles i campusområderne. Campusgrupperne vil i efteråret 2007 drøfte placeringsmuligheder for vuggestuer i campusområderne. Campusprogramgruppen vil i efteråret 2007 tage kontakt til ledelserne i de omtalte vuggestuer, for i samarbejde med dem at tilrettelægge en proces med Københavns Kommune om vilkår for flytning til adresser i campusområderne. 12

13 KUAM Københavns Universitets Areal Model Med indfasning af SEA ordningen er behovet og betingelserne for dimensionering af KU s bygningsmasse markant ændret. Udfordringen nu er at tilpasse arealforbruget inden for den ramme, der er finansiering til, og ikke som tidligere at definere et behovsareal. KU har udarbejdet en ny arealmodel KUAM. KUAM er udformet til, ud fra m 2 købekraft på fakulteter og i campusområder, at dimensionere enheder og udfylde rammerne. Modellen medtager en række parametre og forudsætninger om brugere, bygninger, lokaleanvendelse, arealrammer og målsætninger for campusplanlægningen. Campusstyregruppen har i foråret 2007 besluttet, at KUAM skal anvendes på KU til fremtidig planlægning og dimensionering af bygninger og enheder. Figur 2. KU's Areal Model KUAM Hvor den nu udfasede HP-model blev anvendt som en facitliste for arealbehov, muliggør KUAM et overblik og kvalitativ stillingstagen. KUAM er en arbejdsmetode og checkliste. Ved brug af KUAM opstiller man præmisser og styrende målsætninger og når frem til en løsning fx en masterplan for et campusområde med principplacering af funktioner, eller et konkret layout for en bygning eller et lokaleprogram for en enhed. 13

14 Niveau på KU Forudsætninger, metoder, værktøjer Administreres af KU Balance i KU s huslejebudget er opgjort til 555 mio. kr. / brugsnetto m 2. ØA / TA Campusområder, FAK, FA m.fl. FAK enhed: institut, projekt, forskningsc enter, sekretariat, serviceenhe d m.m. 555 mio. kr. plus de forudsete / indregnede aktivitetsudvidelser på FAK som giver finansiering til at øge KU s huslejebudget. KU's prognose for huslejebudget i 2013 er arealramme i campusplanlægningen. Årlig genberegning af huslejebetalingsevne anvendes til at justere/verificere samlet arealramme på KU. Hvert FAK og FA tildeles en arealramme for det aktuelle/forestående budgetår og for 2013 som er måletidspunkt for balance i huslejebudgettet. Fakulteterne oplyser deres overvejelser og prioritering af fakultetsplacering i et eller flere campusområder; beslutning finder sted i Campusstyregruppen. Placering af FA enheder i bygningskomplekser fastlægges af Campusstyregruppen; placering af FA enheder internt i et bygningskompleks fastlægges af direktionen. Til brug for lokaleplanlægning i campusområder, på fakulteter og for FA anvendes KUAM KU arealmodel. Arealrammen for en KU enhed kan af FAK fastlægges på flere måder: Hvis der er en særskilt bevilling/finansiering med overhead til husleje, vil det definere/indkredse en arealramme Hvis enheden dannes ved reorganisering/fusion af eksisterende enheder på FAK/KU, vil det areal enheden tildeles blive fraregnet FAKs gældende arealramme Hvis en eksisterende enhed skal justere sit arealforbrug kan FAK benytte (en kombination af) dels KU nøgletal, dels normer for m 2 /person, dels kvalitativ/kvantitativ arealfastlæggelse ud fra konkret funktionalitet, persontal, lokaleegenskaber m.m., som enheden efterspørger En enhed har i samråd med FAK og TA stor selvbestemmelse til at indrette sig inden for egne 4 vægge. TA FAK i samråd med TA Individ Afklares med chef på pågældende enhed/sektion Relevant enhed 14

15 DEL 1 Afsnit 2 RESUMÉ AF CAMPUSPLAN 2007 CITY CAMPUS Center for Sundhed og Samfund En målsætning på KU om, at hele SAMF og visse SUND enheder skal lokaliseres på/tæt ved det tidligere Kommunehospital (KH) forventes realiseret ultimo Tidligere i 2007 blev det besluttet, at følgende bygninger på nuværende tidspunkt indgår i CSS: Det tidligere Kommunehospital (KH), Øster Farimagsgade 2A (ØF2A) og Gothersgade 140 (GG140). Der er identificeret flere/yderligere lejemål på/tæt ved KH som inddrages i CSS i overensstemmelse med fakulteternes efterspørgsel og arealkøbekraft. I foråret 2007 blev der aftalt konkret lokalisering af SAMF og SUND enheder på CSS i overensstemmelse med enhedernes arealkøbekraft aktuelt og en prognose for Udover det eksisterende areal tages GG140 i brug i 2009 som studenterhus, bibliotek m.v. ØF2A tages i brug i 2009 af Psykologi. Bygning 26 tages i brug ultimo 2008 til Økonomi og samme år tages et udvidet areal i bygning 25 i brug til Center for Anvendt Datalogi. I efteråret 2007 skal der udarbejdes en operationel rokadeplan for interne flytninger på KH og for indflytning af enheder på CSS. NIAS, som i dag huses i et KU lejemål i Leifsgade, tilbydes lokalisering i City Campus. Et lejemål til NIAS afklares forventeligt før udløb af september Botanisk Have KU har som ambition at etablere et Naturvidenskabens Nationalmuseum (NN) i Botanisk Have, der har til formål at styrke den naturvidenskabelige formidling og fysisk samle Statens Naturhistoriske Museum. Det bygningsmæssige tyngdepunkt bliver Sølvtorvskomplekset med nybyggeri i forbindelse hermed mod syd. Et NN koncept omfatter at anvende og integrere alle Botanisk Haves bygninger (eksklusiv de bygninger, der indgår i CSS). NN skal etableres med eksterne midler, eventuelt med fondsmidler dedikeret til funktioner/temaer, der etableres i bygningerne. I efteråret 2007 forventer KU at have udarbejdet et idégrundlag for NN med angivelse i hovedtræk af indholdsprofil, fysiske rammer/layout og strategi for lancering/etablering. Idégrundlaget skal anvendes til dialog og forhandling med eksterne samarbejdsparter og investorer. Foreløbig tidshorisont for ibrugtagning af centrale dele af NN er Når KU kan rejse midler til et museum, vil Sølvtorvskomplekset overgå vederlagsfrit fra UBST til KU. NAT s aktiviteter i ØF2A og GG140 afsluttes i 2007, og NAT fraflytter bygningerne. NAT vil i sommer/efterår 2007 udarbejde en rokadeplan for placering af NAT funktioner/enheder i Botanisk Have, som sigter på at bibeholde de enheder/fagmiljøer, der skal indgå i NN konceptet, rømme Sølvtorvskomplekset og udnytte kapacitet i havens øvrige bygninger. 15

16 Universitetsfirkanten FA-enheder skal samles i Universitetsfirkanten og en mindre satellit nær ved. Derfor flytter Studieadministrationen og Det Internationale Kontor ind i området i løbet af Hovedbygningen skal overvejende anvendes til KU aktiviteter som alumneforening, udstillinger og salg og studenterrettede aktiviteter for Det Internationale Kontor og Studieadministrationen. Endvidere flytter en økonomienhed fra LIFE ind i området, den samlede enhed skal være indflyttet før uge 43 i Ultimo juli 2007 er der endnu ikke afklaret konkret/detaljeret placering af hver FA-enhed i Universitetsfirkanten. En mindre del af FA skal placeres udenfor og så vidt muligt tæt på Universitetsfirkanten. En arbejdsgruppe med reference til direktionen har en lokaleplan og rokadeplan færdig senest ved udløb af august KU opsiger og fraflytter lejemål i Fiolstræde 20-24/Krystalgade senest i Biblioteksfunktionerne i Fiolstræde, der betjener SAMF og JUR, flytter til nye adresser senest i Biblioteksbygningen i Universitetsfirkanten skal fra ultimo 2009 overvejende indeholde studenteraktiviteter og sekundært huse dele af FA. Indre By TEO forbliver i eksisterende lokaler i Købmagergade frem til at fakultetet flytter til Søndre Campus i I 2008 vil KU sammen med UBST begynde at udvikle og planlægge det nybyggeri i Søndre Campus, som skal huse TEO og JUR. JUR forbliver i Indre By frem til at fakultetet flytter til Søndre Campus i JUR har ønske om før udflytningen til Søndre Campus, at samle aktiviteterne i færre bygninger omkring Vor Frue Kirke og forbedre studiemiljøet. En mellemløsning for JUR i Indre By skal konkretiseres og vurderes nærmere. Den har udgangspunkt i, at JUR får adgang til flere arealer i Studiegården og Bispetorvet og forlader tilsvarende arealer i bl.a. Købmagergade og Metroannekset. Visse bygninger som KU i dag anvender i Indre By, har interesse for KU også efter at bygningerne opsiges. Når KU forlader disse bygninger vil KU gennem ekstern finansiering m.v., forfølge løsninger der imødekommer behov og ønsker på KU. Det drejer sig om Store Kannikestræde 11 og 13 der påtænkes anvendt til gæsteboliger, Studiegården der efter 2013 påtænkes anvendt til internationalt studentercenter, kollegium og mindre gæsteboliger samt Metroannekset, der påtænkes anvendt til Universiteternes Hus. GeoCenteret Bygningskomplekset skal huse Institut for Geografi og Geologi (IGG) og GEUS m.fl. KU fraflytter bygningsafsnit 5 i GEO Centret senest med udgangen af IGG skal lokaliseres i dele af bygningsafsnit 3, 4 og 6. Der foregår aktuelt en granskning af, hvordan der kan tilvejebringes funktionelle rammer og faciliteter til IGG og for samarbejdet med GEUS, uden at benytte bygningsafsnit 5. NAT har en lokaleplan og rokadeplan for IGG færdig forventeligt primo oktober

17 SØNDRE CAMPUS KU s målsætning for Søndre Campus er at huse fakulteterne HUM, TEO, JUR og IT-enheder, der udspringer af DIKU hos NAT. Hertil kommer forskellige eksterne virksomheder, bl.a. Center for Hjerneskade. Humaniora i KUA1 og KUA2 HUM lokaliseres i eksisterende KUA1 og i et nyt KUA2, som er planlagt klar til indflytning ultimo Den m 2 købekraft, som HUM forventer at have i 2013 (prognose beregnet januar 2007), kan imødekommes i KUA1 og KUA2. HUM har udarbejdet en plan, hvor fakultetet med udløb af 2008 leverer et stort bidrag til at tilpasse sit arealforbrug til fakultetets aktuelle m 2 købekraft. Planen indeholder at fortætte og rokere mange af nuværende HUM enheder rundt i Søndre Campus. Planen muliggør også at huse nuværende HUM enheder i Søndre Campus, mens byggeri af KUA2 finder sted. De HUM enheder, som i dag er lokaliseret uden for Søndre Campus, flytter til Søndre Campus, når KUA2 er klar til ibrugtagning. UBST udlejer i dag lokaler i gamle KUA til iværksættere. Dette lejemål er midlertidigt og ophører i 2008 på grund af byggeriet af KUA2. HUM undersøger aktuelt muligheder for at huse disse iværksætterinitiativer i den vestlige del af gamle KUA fra Samtidig er der i foråret 2007 startet en proces mellem UBST og KU for at tilvejebringe bygninger for et innovations- og iværksættermiljø i Søndre Campus. På hjørnegrunden ved Metroen og den kommende rambla /hovedadgang til Universitetstorvet i Søndre Campus har flere bygherrer/investorer forsøgt at opføre et byggeri, som med højde og placering kan markere indgang til campusområdet. HUM har gennem Ørestad Nord Gruppen aktuelt etableret kontakt til den nuværende grundejer og vil forsøge at medvirke til at skabe grundlag for et byggeri på hjørnegrunden med funktioner, som understøtter et campusmiljø og en arkitektur, som korresponderer med KU bygningerne. Teologi og Jura i KUA3 TEO og JUR lokaliseres i KUA3, som er planlagt klar til indflytning ultimo KUA3 opføres ligesom KUA2 på fundamentet af det gamle KUA. I KUA3 er reserveret og defineret arealer, der honorerer den m 2 købekraft, som hvert af de 2 fakulteter forventer at have i 2013 (prognose fra januar 2007). Den samlede udstrækning af KUA3 bliver større end JUR og TEOs arealforbrug, idet UBST, der er bygherre på KUA3, vil bygge nyt på hele gamle KUAs fundamenter. KU vil blive tilbudt at leje de yderligere arealer i KUA3, men er ikke forpligtet til det. I 2008 vil KU og UBST begynde udvikling og planlægning af KUA3. I en del af KUA3 planlægger UBST opførelse af et byggeri til Center for Hjerneskade. Byggeriet kan få egen adgang fra vest. Centret er i dag lokaliseret i gamle KUA øst og vil i overgangsårene inden indflytning i nyt byggeri, finde et midlertidigt lejemål uden for Søndre Campus. IT / DIKU i KUA1 KU s målsætning om, at IT generelt skal styrkes, udmøntes i Søndre Campus bl.a. ved, at en DIKU fortrop fra NAT og en ny enhed Center for IT innovation lokaliseres i den sydlige del af KUA1 ved årsskiftet Denne placering tæt ved ITU, er valgt for at KU kan realisere potentialer sammen med ITU o.a. i området. På længere sigt forventer DIKU at flytte en større del af instituttet til Søndre Campus, men den konkrete placering er endnu ikke afklaret. UBST har mulighed for at 17

18 opføre et KUA4 på en grund øst for ITU, hvor KU sammen med ITU o.a. kunne opbygge et IT miljø. KU, UBST m.fl. undersøger aktuelt muligheder for, hvordan iværksætterfaciliteter og innovationsfunktioner kan indgå i kommende byggerier, bl.a. i området ved ITU. UBST og KU har i foråret 2007 vurderet og fastlagt arealer, som UBST reserverer til KU som mulige udbygningsområder ud over campusplanens nuværende tidshorisont UBST har foruden området øst for ITU, reserveret et byggefelt vest for nuværende gamle KUA og syd for metrostationen. NØRRE CAMPUS Samarbejde mellem Københavns Kommune m.fl. og KU om Campusplan 2007 I Nørre Campus er der i vinteren 2007 på initiativ af SUND etableret det uformelle interesseforum Koordinationsgruppen for Nørre Campus med foreløbig KU, Københavns Kommune, Rigshospitalet, De Gamles By og Parken A/S som deltagere. Samarbejdet går ud på at realisere en vision for udvikling af Nørre Campus som Science City og oplevelseskvarter gennem projekter til gavn for parterne og byen. Visionen er vedlagt som bilag 3. Afledt af samarbejdet i Nørre Campus har KK foreslået KU at danne en styregruppe for et samarbejde mellem kommunen og KU om de elementer i Campusplan 2007, som har fælles interesse. Kommunens forslag om en styregruppe er udtryk for, at kommunen har stor interesse i KU s Campusplan. SUNDHEDSVIDENSKAB KU s genberegning i vinteren 2007 af fakulteternes huslejebetalingsevne viser, at SUND har en m 2 købekraft, der svarer til fakultetets nuværende og påtænkte arealforbrug. Med nyheden i april om, at SUND får midler til at starte et nyt stort proteinforskningsprojekt i 2008, må det formodes, at SUND i 2008 får en m 2 købekraft, der er større end nuværende arealforbrug. Panum På Panum lokaliseres 5 SUND institutter. Lokaliseringen finder primært sted ved rokader af eksisterende enheder. Dertil lokaliseres snarest 3 nye enheder Proteincentret, Copenhagen HIV Programme og en enhed inden for forskningsmetodologi. SUND satser på at udbygge sine aktiviteter i Panumområdet. KU vil i 2007 indmelde behov for bygningsudvidelser i Panumområdet til Københavns Kommune. KU forestiller sig at bygningsudvidelser bedst kan finde sted langs Blegdamsvej hen mod Skt. Hans Torv. Der er ikke planlagt eller truffet beslutning om nybyggeri i Panumområdet. Teilum og Biocentret I Teilum bygningen lokaliseres Retsmedicinsk Institut og SUND vil fortsat benytte undervisningslokaler i bygningen. I Biocentret har SUND disponeret med følgende enheder: Afdeling for Molekylær Patologi, Biomedicinsk Institut, ny dyrestald og en ny NMR funktion. Nørre Allé 6-8 SUND samler alle studenterfunktioner, som i dag er spredt over hele Panum, i et nyt studenterhus i de tidligere gæsteboliger i Nørre Allé. Huset skal huse basisgrupper, FADL, boglade og bogcafé og på matriklen etableres også en daginstitution. Bygningen ud mod Nørre Allé planlægges fortsat af JUR anvendt til kollegium. 18

19 Bredgade og CSS I Bredgade huser SUND Medicinsk Museion og på CSS det tidligere Kommunehospital har SUND lokaliseret flere enheder (læs evt. om CSS i afsnit om City Campus). Juliane Mariesvej Rockefeller komplekset SUND har mulighed for udvidelse i eksisterende bygninger, når de 2 eksterne enheder Rumforskningscentret og Region Hovedstaden fraflytter Rockefellerbygningen (forventeligt henholdsvis før udgang af 2009 og udgang af 2008). NATURVIDENSKAB Størstedelen af Det Naturvidenskabelige Fakultet samles og fortættes i Universitetsparken/Nørre Campus. NAT har desuden enheder placeret i City og Søndre Campus, herunder Naturvidenskabens Nationalmuseum (NN) i tilknytning til Botanisk Have i City Campus (læs evt. om Botanisk Have og Geo Centeret i City Campus og IT/DIKU i Søndre Campus). Følgende er en oversigt over fortætningen af NAT i Nørre Campus i årene frem til Der er dog fortsat en række uafklarede spørgsmål omkring den endelige placering af nogle af institutterne, som søges afklaret i sensommeren/efteråret Universitetsparken 1-3 (DIKU) En del af DIKU og et nyt Center for IT Innovation flytter 2007/08 til Søndre Campus. En anden del af DIKU indgår i etableringen af escience Centret. Atomistix (ekstern enhed) flytter ind i 2008, og også KUs Innovations- og forskerserviceenhed etableres i bygningen i Den sidste del af DIKU forbliver i bygningen frem til udflytningen til Søndre Campus i Universitetsparken 5-7, HCØ Kemisk institut og Institut for Matematiske fag indskrænker deres arealforbrug. En mulighed er at escience Centret får adresse i bygningen. NanoScience-centret og Niels Bohr Instituttet er også lokaliseret i bygningen. Universitetsparken 15, Zoologisk Museum Statens Naturhistoriske Museum (SNM) indgår i et fremtidigt Naturvidenskabens Nationalmuseum, der søges etableret i tilknytning til Botanisk Have i løbet af I fortættes museets aktiviteter i bygningen. SNM s ledelse og administration flytter i 2007 til Geologisk Museum i Botanisk Have. Frigjorte arealer i bygningen kan anvendes midlertidigt af andre NAT enheder. Ole Maaløes Vej 5 (BioC), Universitetsparken 13 (AKI), og Universitetsparken 15 bygn. 10 & 12 (UP15) Bygningerne huser i dag hovedsagelig Institut for Molekylær Biologi (IMB), Biologisk Institut, en del af Institut for Idræt samt Institut for Naturfagenes Didaktik. Lokaliseringen af Institut for Naturfagenes Didaktik afklares henover sommeren Institut for Idræt forbliver i Universitetsparken 13. IMB og BI, der fusionerer januar 2008, vil i 2007 udarbejde en plan for, hvordan deres enheder kan samles mest muligt både på kort og langt sigt. Det er målet at samle hele det nye Biologisk Institut i Nørre Campus inden udgangen af En arbejdsgruppe er nedsat med henblik på at finde en løsning på hvordan det er muligt. En løsning vil kræve arealer i Nørre Campus ud over de tre adresser, som instituttet i dag er fordelt på (BioC, AKI, UP15). 19

20 Marinbiologisk Laboratorium, Helsingør og Ferskvandsbiologisk Laboratorium, Hillerød Dele af Biologisk Instituts enheder i Nordsjælland flytter til Nørre Campus senest 2012, når en samlet fremtidig løsning er klar. Øresundsakvariet og centrale dele af MBL forbliver i Helsingør. De centrale dele af MBL videreføres som feltstation, og udgår ligesom NAT s andre feltstationer af KU s bygningsbudget. Tagensvej 16 BI flytter i 2007 sammen med andre BI enheder i Universitetsparken. I flytter NAT s fakultetssekretariat til adressen. I 2012 overgår bygningen til ren studenterservice. Nørre Alle 51-57, Institut for Idræt Instituttet forbliver på adresserne og har desuden enheder i August Krogh bygningen og på Panum. Enheden på Panum flytter internt på Panum fra bygning 24 til 33. Der føres dialog med Københavns Kommune om samarbejdsmuligheder vedr. svømmehal og øvrige idrætsfaciliteter. Juliane Mariesvej (Rockefellerbygningen) og Blegdamsvej (NBI) NBI vil fortsat være lokaliseret i disse bygninger og i HCØ. Niels Bohr Instituttets plan er, at Blegdamsvej skal huse Niels Bohr International Academy og Niels Bohr Arkivet. Der arbejdes på en grundforskningscenterlignende model, således at Blegdamsvej ikke belaster KUs bygningsbudget. Det tilstræbes afklaret hos NAT inden udgangen af SUND har eventuelt interesse i at benytte de arealer, som bliver ledige når Rumforskningscentret og Region Hovedstaden forlader Rockefellerbygningen og Michaelsen bygningen. Feltstationer NAT råder i dag over 14 feltstationer i Danmark og Grønland, som tilsammen udgør m 2. I løbet af efteråret 2007 udarbejder fakultetet en plan for feltstationernes fremtid, herunder muligt samarbejde med andre universiteter og øvrige parter. Forventningen er at hovedparten af feltstationer ved udløb af 2008 bliver selvfinansierede via indtægtsdækket virksomhed og udgår af KU s bygningsbudget. NAT overtager huslejeforpligtelsen fra KU på en mindre del af feltstationerne evt. i samarbejde med AU, SDU og RUC. Feltstationerne udgår dermed af KU s bygningsbudget med udgangen af Eksterne lejere KU huser i dag en række eksterne lejemål, hvoraf flere vil blive berørt i forbindelse med realiseringen af campusplanen. I løbet af 2007/2008 vil Campusgrupperne i tæt samarbejde med TA tage hånd om særlige eksterne lejere/brugere i det omfang, der er behov for det. Flere af de eksterne lejemål er der allerede fundet løsninger for. Den samlede liste over eksterne lejemål kan ses af bilag 4. 20

21 Afgang og tilgang af bygninger Arealforbrug for Campusplanen i perioden År Bygning Allindelilleby Artillerivej Bispetorvet Blegdamsvej / Niels Bohr Instituttet Blegdamsvej 3 / Panum Instituttet Bornholm / Gravgærde Bredgade 62 / Bredgadekomplekset Brorfelde Esbjerg / Skalling-Laboratoriet Fiolstræde 10, St.Kannikestræde Fiolstræde 20-24, Krystalgade Fiolstræde 4-6 / Metropolitanannekset Fradrag JUR til Studiegården Frederik V s Vej 9-11 / Teilumbygningen Frederikshavn / De havbiologiske laboratorier Godhavn, Grønland / Arktisk Station Gothersgade 130 / Botanisk Museum Gothersgade Gothersgade 140, Øster Farimagsgade 2A Helsingør / Marinbiologisk Laboratorium Hillerød / Ferskvandsbiologisk Laboratorium Ho / Skalling-Laboratoriet Juliane Maries Vej / Rockefellerkomplekset Klerkegade Kristiansminde / Gl. Skovridergaard

22 Bygning KUA KUA KUA Købmagergade Købmagergade Købmagergade Landemærket Leifsgade Linnésgade Læsø / Læsølaboratorier Njalsgade / KUA Nyt byggeri Gammeltoftegade Nyt lejemål CSS Nørre Allé Nørre Allé Nørregade 10 / Universitetsfirkanten Nørregade Nørregade 7A Ole Maaløes Vej 5 / Biocentret Peter Bangs Vej Rømersgade 17 / Bethesda Rågø / Rågølaboratoriet Salten Skov / Salten Skov Laboratoriet Sankt Peders Stræde Sermelik, Grønland / Sermelik Stationen Skindergade Snorresgade St. Kannikestræde St. Kannikestræde St. Kannikestræde Studiestræde

23 Bygning Studiestræde 38 / Kirkesalen Studiestræde 6 / Studiegården Studiestræde Sølvgade 83 / Sølvtorvskomplekset Tagensvej Tåstrup, Agrovej Universitetsparken 13 / August Krogh Instituttet Universitetsparken 1-3 / DIKU Universitetsparken 15 / Zoologisk Inst. og Museum Universitetsparken 5 / H.C. Ørsted Instituttet Vellerup Vig / Isefjordlaboratoriet Øster Farimagsgade 2A Øster Farimagsgade 2B / Botanisk Have Øster Farimagsgade 5 / Kommunehospitalet Øster Voldgade Øster Voldgade Øster Voldgade 5-7 / Geologisk Museum Københavns Universitet i alt

24 Del 1 Afsnit 3 SAMLET BYGNINGSØKONOMI I CAMPUSPLAN 2007 Den oprindelige strukturplan fra foråret 2006 indeholdt en række forudsætninger om benyttelse af lejemål, placering af institutter og fakulteter. Fakulteterne har ud fra en faglig tilgang vurderet strukturplanens elementer og bearbejdet den. Resultatet heraf er forslaget til campusplan 2007 indeholdende de elementer, der er beskrevet i del 2. Samtidig med fakulteternes bearbejdning af strukturplanen har forventninger til en betydelig vækst i særligt forskningen medført et ønske om, at det økonomiske grundlag for campusplanen genberegnes. Nærværende afsnit sammenholder effekten af de forskydninger, forsinkelser og ændringer, som bearbejdningen har medført. Effekten er opgjort dels på nettoareal og dels på huslejeudgiften. Forudsætningerne for campusplanen er at nå en huslejebalance i 2013 på 555 mio. kr., der samtidig afspejler et arealforbrug på ca m 2 (brugsnetto). Figur 3. Huslejeomkosninger Struktur- og Campusplan (mio. kr.) Strukturplan Campusplan Scenarie uden campusplan År Af ovenstående figur ses, at både campusplanen og strukturplanen opfylder målsætningen om balance i 2013/2014. Som følge af bearbejdningen er afhændelsestakten af lejemål udskudt i forhold til hvad der var forudsat i strukturplanen, hvorfor kurverne forskydes. I bilag 5 ses huslejeomkostningerne for hvert fakultet i årene

25 Det er med UBST aftalt, at ombygninger medfører lejefritagelse i ombygningsperioden, hvilket er estimeret i den oprindelige strukturplan. Tilsvarende er ombygningsperioderne indeholdt i den bearbejdede campusplan med de forskydninger der er sket siden det oprindelige grundlag blev fastlagt. Figur 4. Arealforbrug (brugsnetto) Struktur- og Campusplan Arealforbrug Strukturplan Campusplan År Af ovenstående figur ses den tilsvarende bevægelse. Både campusplan og strukturplan indfrier målsætning om et nettoarealforbrug i størrelsesordenen m 2 (brugsnetto). Arbejdet med først strukturplanen og siden campusplanen medfører et afledt behov for en række arealmæssige tilpasninger og ombygninger af den resterende bygningsmasse. Som led i KU s forhandlinger med Finansministeriet og Videnskabsministeriet er der ved Akt 148 fra juni 2006 hjemlet, at de nødvendige ombygninger, for en ramme på op til 400 mio. kr., kan foretages uden, at KU får en negativ huslejeeffekt heraf. Merudgiften for ombygninger finansieres ved, at KU får en tilsvarende huslejebesparelse på Sølvtorvskomplekset. Det er her en forudsætning, at der sker en fondsfinansiering af museumsløsningen i Botanisk Have. I nedenstående tabel er en række projekter opført, der ønskes gennemført i forbindelse med campusplanen. Af tabellen fremgår endvidere, hvilken finansiering der er påtænkt. Størstedelen af projekterne kan henføres til campusaktstykket. Dernæst er en række projekter knyttet op på SEAfinansiering mod en lejeforhøjelse, da projekterne relateres til de af UBST ejede ejendomme. Et enkelt projekt skal finansieres ved en lejeforhøjelse med privat udlejer og endeligt er et par projekter forudsat finansieret af andre kilder (eksempelvis fonde, justitsministeriet angående retsmedicin), hvorfor de ikke er indregnet i omkostningerne. Beløbene i tabellen udtrykker i visse tilfælde skøn der er baseret på erfairngstal fra tilsvarende/sammenlignelige projekter på KU. Hvis det i nogle byggeprojekter viser sig, at opgaven kan løses for færre midler end anslået i tabellen nedenfor, så vil der blive foretaget en revurdering af anvendelsen af uforbrugte midler. 25