Substantiviske leksikaliseringsmønstre i Ikeas danske og italienske onlinekataloger

Transkript

1 Substantiviske leksikaliseringsmønstre i Ikeas danske og italienske onlinekataloger - en analyse med udgangspunkt i endo- og exocentrisk sprogtypologi. Lise Hinke Guldberg Cand. ling. merc. Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation Copenhagen Business School, januar 2013 Vejleder: Iørn Korzen Department of International Business Communication Antal normalsider eksl. abstract, figurer, noter og bilag: 64 Antal typeenheder:

2 Indholdsfortegnelse Riassunto in italiano... 3 Kapitel 1: Indledning Indledning Emneafgræsning Problemformulering Formål Specialets opbygning... 7 Kapitel 2: Sproget som forskningsobjekt Strukturalisme Saussure Hjelmslev Sapir/Whorf- hypotesen Kognitivisme Kapitel 3: Faglitteratur Kommunikationsmodellen Leksikalsk sprogtypologi Semantisk indhold Prototypeteori og specificeringsniveauer Orddannelse Oversættelsesaspektet Kapitel 4: Empirisk metode og empiri Kapitel 5: Analyse Specificeringsniveau Kategorien stol Kategorien bord Kategorien glas Kategorien lampe Kategorien stel og stativ Kategorien tæppe Semantisk indhold Uafhængige leksemer Derivater Komposita Attributiver Orddannelse Kapitel 6: Diskussion og vurdering Specificeringsgrad Semantisk indhold Orddannelse Oversættelsesaspektet Vurdering Kapitel 7: Konklusion Bibliografi Bilag

3 Riassunto in italiano Lessicalizzazione sostantivale nei cataloghi online d ikea.dk e ikea.it - un analisi partendo dalla tipologia lessicale di endo- ed esocentria. Il punto di partenza di questa tesi è la teoria di una distinzione fra lingue endocentriche e lingue esocentriche tra cui esistono grandi differenze tipologiche. Secondo il cosiddetto modello di comunicazione di Korzen (2003), tutte le lingue sono costituite da tre strutture o livelli: lingua, testo e contesto. Il primo livello è il sistema linguistico, cioè i lessemi e la morfologia. I lessemi formano delle frasi che diventano un testo, che occorre in un certo contesto. Il modello mostra che i lessemi influenzano il resto della lingua. La teoria di lingue endocentriche e lingue esocentriche è una tipologia basata sul sistema lessicale, che risulta molto interessante da analizzare, poiché le differenze trovate nella lessicalizzazione delle due lingue si riflettono su tutti i livelli della lingua. Le lingue germaniche, tra cui il danese, sono di tipo endocentrico e sono caratterizzate da verbi specifici e concreti. I sostantivi invece, sono generali e astratti. Questo vuol dire che la maggior parte dell informazione semantica si trova nel verbo, ovvero, nel centro della frase. Le lingue romanze, tra cui l italiano, sono del tipo opposto, cioè quello esocentrico, in cui l informazione si concentra nei sostantivi concreti e specifici che formano la parte non- centrale della frase, mentre i verbi sono astratti e generali. Nella presente tesi vengono analizzate le differenze tra il lessico danese e italiano in un caso concreto: il catalogo online di ikea.dk e ikea.it. Il materiale empirico consiste in descrizioni dei prodotti nelle due varianti del catalogo, e per questo motivo, l analisi è concentrata sul sistema nominale ed è diviso in tre parti. Nella prima parte, viene analizzato a quale livello di specificità si trovano i sostantivi e sintagmi da ikea.dk e ikea.it. Secondo la teoria, i nomi danesi sono sottospecificati e si trovano su un livello superiore e più generale rispetto ai nomi italiani, che sono più specificati. Si parla 3

4 di iperonomia e iponomia. L analisi rivela che sia i nomi danesi che i nomi italiani, nel materiale empirico sono più specifici della normale tendenza. La seconda parte dell analisi si concentra sui tratti semantici lessicalizzati nei sostantivi e sintagmi dell empiria. Il tratto semantico principalmente lessicalizzato nel sistema nominale e nei lessemi semplici danesi è la loro funzione, mentre quello principale dei lessemi italiani è la loro configurazione. L analisi dimostra quali tratti sono aggiunti nella lessicalizzazione secondaria. La terza e ultima parte dell analisi, tratta del modo in cui questa lessicalizzazione secondaria viene eseguita. La tendenza in danese, è quella di costruire composizioni con l iperonimo generale per ottenere un iponimo più specifico. In italiano invece, è di solito la derivazione con l uso di prefissi e suffissi. Oppure la creazione di composizioni con una preposizione. Nel materiale empirico i nomi danesi seguono il modello, mentre nel caso italiano è presente una maggioranza di composizioni. 4

5 Kapitel 1: Indledning 1.1 Indledning Strukturalismens grundlægger, Ferdinand de Saussure, var den første teoretiker, der formulerede, at ord både har en udtryks- og en indholdsside. Udtrykssiden viser sig i de konkrete sprogtegn, vi bruger, mens indholdssiden tilkendegiver, hvad vi rent faktisk forstår ved ordet. Teorien er interessant, når man arbejder kontrastivt med sprog. Den danske sprogteoretiker Louis Hjelmslev illustrerede i en kendt figur, hvordan ord, der på et sprog gensidigt afgrænser hinanden, på et andet sprog afgrænses anderledes. Hjelmslev arbejdede desuden med sprogtypologier, hvormed verdens sprog kan klassificeres efter forskellige kriterier. Jeg vil i denne afhandling tage udgangspunkt i en leksikalsk sprogtypologi, der er baseret på teorien om, at de germanske og romanske sprog på leksikalsk niveau adskiller sig systematisk fra hinanden. De germanske sprog er endocentriske, idet man finder hovedparten af det semantiske indhold i sætningens centrum, nemlig i verberne. De romanske sprog er derimod exocentriske, fordi det er uden for sætningens centrum, dvs. i substantiverne, at man finder flest semantiske træk. Teorien påviser, at disse forskelle i leksikaliseringsmønstre afspejler sig i sætnings- og tekststrukturering. Jeg analyserer et udvalg af produktbeskrivelser fra den verdensomspændende møbelkæde Ikeas danske og italienske onlinekataloger. Empirien udgøres således af substantiviske leksemer og syntagmer. Med afsæt i Korzen, Herslund og Barons redegørelser for leksikaliseringmønstrene i endo- og exocentriske sprog, analyserer jeg først hvor specificerede de benyttede substantiver er på dansk og italiensk. Dette gøres ud fra teorien om, at dansk benytter hyperonymer, men italiensk er præget af uafhængige leksemer. Dernæst annoterer jeg, vha. Pustejovskys qualier og Buch- Kromann et al s semantiske roller, produktbeskrivelserne, for derved at afdække deres semantiske indhold. Ifølge teorien, leksikaliseres der i de endocentriske substantiviske basisleksemer trækket [funktion], mens der i de exocentriske leksikaliseres trækket [konfiguration]. Desuden danner man på dansk hovedsageligt nye ord ved komposition med hyperonymet, mens man på italiensk i højere grad benytter derivation. Hvorvidt dette også afspejles i empirien, vil jeg ligeledes inddrage i min analyse. 5

6 1.2 Emneafgræsning Jeg arbejder inden for teorien om endo- og exocentrisk sprogtypologi med afgrænsning til det leksikalske system, samt derivation og komposition inden for det morfologiske system. Jeg berører ikke fleksion. Fokus er på dansk og italiensk med afstikkere til germansk og romansk generelt. Inden for det leksikalske system afgrænser jeg til nominalsystemet. Jeg arbejder med specificering, semantisk indhold og orddannelse. I forhold til semantisk indhold afgrænser jeg mig til de træk, der præsenteres i teorien om endo- og exocentri, samt de betydningskomponenter, der bruges til at beskrive modifikatorer i sammensatte substantiver mm. Den kognitive semantik berøres kun perifert, og empirien vil ikke blive analyseret som mentale repræsentationer (Bazzanella, 2008: 68). Mit empiriske materiale stammer fra Ikeas danske og italienske onlinekataloger, der er oversat fra et fælles engelsk udgangspunkt. Jeg vil helt kort komme ind på, hvorfor dette kan have betydning for den sprogbrug, der ses i de danske og italienske kataloger. Udover dette vil jeg ikke beskæftige mig med oversættelsesaspektet. 1.3 Problemformulering Med udgangspunkt i teorien om den endo- og exocentriske sprogtypologi vil jeg analysere brugen af substantivleksemer i produktbeskrivelserne i den danske og italienske version af Ikeas onlinekataloger. Dernæst vil jeg vurdere, hvorvidt denne sprogbrug afviger fra de leksikaliseringsmønstre, der kendetegner dansk og italiensk i et endo- og exocentrisk perspektiv. Analysen er opdelt i tre afsnit med hver sin vinkel på det empiriske materiale: a) Specificeringsniveau b) Semantisk indhold c) Orddannelse 6

7 1.4 Formål Ud fra et kommercielt synspunkt er det essentielt for en international virksomhed som Ikea, at deres produktbeskrivelser er i overensstemmelse med de sproglige normer på de sprog, som onlinekatalogerne præsenteres på. Ikea skal have umiddelbar appel til en kundegruppe, der spreder sig over mange segmenter. Appellen skabes dels gennem en funktionel hjemmeside med et indbydende layout, og dels gennem umarkeret oversættelse af de engelske produktbeskrivelser. Formålet med undersøgelsen er at finde ud af, hvordan en virksomhed i praksis håndterer de leksikalske forskelle på dansk og italiensk og hvordan denne praksis forholder sig til de leksikaliseringsmønstre, der præsenteres i teorien om endo- og exocentriske sprog. 1.5 Specialets opbygning Figur 1 viser hvordan jeg vil strukturere min præsentation af teorigrundlaget. De overordnede paradigmer: Strukturalisme, lingvistisk semantik, kognitivisme Germanske og romanske sprog: endo- og exocentrisk sprogtypologi Nominalsystemet: leksikon, morfologi og syntax* Figur 1 Artefakter: prototypeteori og qualiastruktur *) Syntax inddrages kun i forbindelse med attributive syntagmer i empirien. Sætnings- og tekstsyntax ligger udenfor denne afhandlings område. Indledningsvis vil jeg i kapitel 2 kort redegøre for sproget som forskningsobjekt. Jeg vil berøre de elementer af strukturalismen, som har dannet grundlag for den videre udvikling af 7

8 lingvistikken. Helt kort redegør jeg desuden for kognitivismen og dens kritik af den strukturalistiske tankegang. Dernæst vil jeg i kapitel 3 præsentere kommunikationsmodellen og redegøre for de leksikaliseringsmønstre, der kendetegner hhv. endo- og exocentriske sprog med særligt fokus på nominalsystemet. Endvidere redegør jeg for analyse vha. semantiske roller, prototypeteori og specificeringsniveauer. Som afslutning på dette kapitel præsenteres nogle af de mulige måder, hvorpå der kan dannes nye ord på dansk og italiensk. I kapitel 4 introduceres min metodiske tilgang til empirien og det empiriske grundlag. Kapitel 5 indeholder min analyse, som er opdelt i tre afsnit, der hver beskæftiger sig med specificeringsniveau, semantisk indhold og orddannelse. I kapitel 6 diskuterer og vurderer jeg analysens resultater i relation til mit teorigrundlag og kapitel 7 indeholder min konklusion. 8

9 Kapitel 2: Sproget som forskningsobjekt Interessen for sprog som genstand for forskning, er forholdsvis ny, og jeg vil i det følgende introducere nogle hovedtræk fra de dominerende retninger indenfor sprogforskningen. 2.1 Strukturalisme Saussure Med Cours de linguistique générale grundlagde Ferdinand de Saussure i 1916 den strukturelle lingvistik (Kjørup, 2008: 137), der i 1960 erne slog an og siden har dannet grundlag for lingvistisk forskning. Jeg vil i det følgende opridse de hovedtræk i strukturalismen, der er relevante for denne afhandling. Saussure anser sprog som et system af tegn, og ikke som noget naturligt udviklet. Tidligere har man i lingvistikken ikke interesseret sig for sprogets betydning, forstået som det ordene i sig selv betyder, for det var jo blot resultat af en naturlig udvikling (Spang- Hanssen, 2000: bind 18: 199). Man anskuede f.eks. substantiver som udtryk for de konkrete, substantielle ting i verden (ibid: bind 17: 95). Det banebrydende i Saussures teorier er den opdeling af sproget, han opererer med. De tegn, som sproget består af, har ifølge Saussure både en indholdsside og en udtryksside, der er henholdsvis tegnets betydning i sig selv og tegnets lyd (Kjørup, 2008: 51). Relationen mellem disse to dele af tegnet er arbitrær - sproget er altså en konstruktion 1. Han opstiller en model, der illustrerer denne skelnen: Figur 2 1 Et eksempel på en ikke- arbitrær relation mellem udtryk og indhold er onomatopoetika. 2 Benjamin Lee Whorf var elev af Edward Sapir. 3 Wittgensteins hovedværk Philosophical Investigations (1953) udgives posthumt. 9

10 (Modellen er egen tilvirkning inspireret af figur i Spang- Hanssen, 2000: bind 16: 609 og oversættelse af de franske betegnelser fra Kjørup, 2008: 51.) Da termen reference i lingvistisk sammenhæng ofte benævner syntaktiske sammenhænge såsom anaforiske henvisninger, vælger jeg i denne afhandling at kalde forholdet mellem tegn og genstand for denotation (Korzen, 2000: 164). Netop fordi sammenhængen mellem udtryk og indhold er konstrueret, kan et tegns betydning ikke forklares ved at pege på genstanden i den virkelige verden. Tegnet skal sættes i relation til andre tegn, det skal altså sættes ind i sprogsystemet for at dets værdi kan bestemmes (Spang- Hanssen, 2000: bind 18: 199). Overordnet opdeler Saussure sproget i langue og parole, der henviser til henholdsvis det abstrakte sprogsystem og den konkrete sprogbrug (Spang- Hanssen, 2000: bind 16: 609). Denne distinktion bliver gennemgående for eftertidens lingvistik. Strukturalisterne fokuserer på systemets indre struktur og interesserer sig ikke for ydre forhold (Spang- Hanssen, bind 18: 199) Hjelmslev Danske Louis Hjelmslevs arbejder ligger i forlængelse af Saussures, og han betragtes som en af Saussures vigtigste arvtagere (Kjørup, 2008: 52). Hjelmslev opstiller en række danske pendanter (ibid: 51) til Saussures begreber og er med sine studier bl.a. genetisk og typologisk sprogslægtsskab af en væsentlig bidragsyder til lingvistikken, som vi kender den i dag. Figurerne herunder viser, hvordan dansk og italiensk indordner sig i et genetisk sprogslægtsskab. Figur 3 (Durst- Andersen, 2003: 260) 10

11 Dansk og italiensk er begge knyttet til den indoeuropæiske sprogæt, men tilhører forskellige sprogfamilier, henholdsvis den germanske og den romanske. Den germanske sprogfamilie består af den vestgermanske sprogstamme og den skandinaviske sprogstamme, hvor dansk og svensk udgør den østnordiske gren, mens norsk, islandsk og færøsk udgør den vestnordiske gren. Den romanske sprogfamilie består af den sardiske, den østromanske og den vestromanske sprogstamme. Nedenstående figur indeholder for overblikkets skyld ikke samtlige sprogstammers indhold. Figur 4 (frit efter Durst- Andersen 2003: 260, ) Udover, at indordne sprog som en del af et genetisk slægtsskab, taler Hjelmslev også om det typologiske slægtsskab, der eksisterer mellem sprog, som deler bygningstræk (Hjelmslev, 1963:13). Hjelmslev er ikke ophavsmand til disse typologier, og jeg vil her blot nævne de forskellige kriterier, hvormed man kan inddele sprog i type. Dette gøres for at have noget at placere den leksikalske sprogtypologi, der er hovedomdrejningspunktet i denne afhandling, i forhold til. Den klassiske inddeling af sprog efter type, er baseret på morfologi, og man opdeler således verdens sprog i tre hovedtyper: de isolerende sprog, hvor hvert ord svarer til et morfem, som 11

12 det ses på f.eks. kinesisk. Dernæst de agglutinerende sprog, hvor endelser, der hver især udtrykker tal og kasus bygges på roden, som på tyrkisk. Og til sidst de flekterende sprog, hvor endelserne smelter sammen til en, som på latin (Korzen & Lundquist, 2005: 13). Moderne vesteuropæiske sprog er hybrider, der udviser både isolerende, flekterende og agglutinerende træk (Baron, 2002: 1), og denne inddeling egner sig derfor ikke til at klassificere romanske og germanske sprog i forhold til hinanden. Ud over at inddele efter morfologisk opbygning kan man kategorisere sprog efter deres morfosyntaks, dvs. ordstilling. Her er det igen svært at kategorisere germanske og romanske sprog som værende den ene eller anden type idet det typologisk set er meget blandede (Korzen & Lundquist, 2005: 14) På et syntaktisk niveau inddeles sprog som nominativ- akkusativ- sprog, ergative sprog og inaktiv- sprog, hvor størstedelen af de europæiske sprog hører til førstnævnte (Baron, 2002: 1). Som Baron påpeger egner de ovenstående typologier sig ikke til at beskrive forskelle mellem sprog, der rent genetisk er nært beslægtede, som tilfældet er det med de romanske og germanske sprogfamilier. De ligner ganske enkelt hinanden for meget på morfologisk og syntaktisk niveau. Bevæger man sig derimod ned på leksikalsk niveau, vil man opdage nogle systematiske forskelle mellem de to sprogfamilier. Det er disse forskelle, der er udgangspunktet for teorien om germanske sprog som endocentriske og romanske sprog som exocentriske, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i næste kapitel. Hjelmslev har endvidere opstillet en model, der er væsentlig i relation til problemfeltet i denne afhandling. Modellen illustrerer, hvordan sprogtegn, der denoterer samme referent, på forskellige sprog har mere eller mindre overlappende indholdssider. Tegnenes udtrykssider er selvsagt forskellige. Man taler for eksempel i forbindelse med oversættelse om, at en ækvivalent indholdsmæssig oversættelse kan være udtryksmæssigt helt anderledes (Korzen & Lundquist, 2005: 10). Jeg vender tilbage til modellen i kapitel 3 i afsnittet om leksikalsk sprogtypologi. 12

13 2.1.3 Sapir/Whorf- hypotesen Hovedpointen i Sapir/Whorf- hypotesen er, at den måde vi tænker på, er styret af vores modersmål. Hypotesen, som faktisk ikke blev formuleret som en egentlig hypotese af Sapir og Whorf selv 2, men først efterfølgende er blevet kendt som en sådan, udspringer af den strukturalistiske tankegang om, at sproget strukturerer verden. Whorf talte om det lingvistiske relativitetsprincip: ( ) users of markedly different grammars are pointed by their grammars toward different types of observations and different evaluations of externally similar acts of observation, and hence are not equivalent as observers but must arrive at somewhat different views of the world (Whorf, 1956: 221) Sapir formulerer det således: The fact of the matter is that the real world is to a large extent unconsciously build up around the language patterns of the group (ibid: 134) Det er altså via sproget, at vi strukturerer og kategoriserer verden, dvs. referenterne. Og da der eksisterer mange forskellige sprogsystemer, er der ifølge strukturalisterne ligeså mange forskellige struktureringer af verden (Laursen, 1991: 9). I denne afhandlings øjemed er Sapir/Whorf- hypotesen interessant. Det skyldes at der, som det fremgår af kapitel 3, hersker systematiske forskelle mellem de germanske og de romanske sprog. Forskellene viser, at de to sprogsystemer har forskelligt fokus, hvad angår de træk, der kodes i sprogenes leksikon. 2.2 Kognitivisme I den strukturalistiske tankegang kan man ud fra sprogsystemet alene bestemme et sprogtegns indhold, altså dets betydning. Filosoffen Ludwig Wittgenstein kritiserer denne ensidige forståelse af betydning 3. Han mener, at man ikke kan fastlægge et tegns betydning - 2 Benjamin Lee Whorf var elev af Edward Sapir. 3 Wittgensteins hovedværk Philosophical Investigations (1953) udgives posthumt. 13

14 det er først, når sprogtegnet bruges og optræder i en sammenhæng, at betydningen bliver klar (Johnson- Laird, 1988: 106). Med fremkomsten af den kognitive semantik i midt 70 erne sker et paradigmeskift i forhold til strukturalismen (Laursen, 1991: 2). Den kognitive semantik bygger videre på Wittgensteins kritik og tilføjer erfarings- og begrebsramme som et vigtigt element i tolkningen af ords betydning. Kognitivisterne mener, at ord i sig selv ingen betydning har de skal blot aktivere det begreb, som ordet peger på. Hvor strukturalisterne mener, at ordene denoterer referenter, altså genstande i den virkelige verden, så mener kognitivisterne, at ordene peger på begreber, ved at aktivere en mental repræsentation. Sproget er altså i kognitivistisk tankegang blot et system af tomme tegn med en udtryksside, men ingen iboende indholdsside. Indholdssiden aktiveres nemlig i sprogbrugerens hjerne og er dermed stærkt subjektiv, idet hver sprogbruger har forskellige mentale repræsentationer af de begreber, som sprogtegnenes udtryksside aktiverer (Laursen, 1991: 8). Sproget peger ifølge kognitivisterne altså på mentale repræsentationer af den virkelige verden og ikke på selve genstandene. Disse mentale repræsentationer er resultatet af vores erfaringer (Bazzanella, 2008: 68). Kognitivisterne mener at verden i sig selv er ordnet i kategorier i modsætning til srtrukturalisterne, der jo som nævnt, mener at det er sproget der skaber strukturen. Denne anskuelse er interessant i forhold til teorien om prototyper, jeg som nævnt vil vende tilbage til i kapitel 3. 14

15 Kapitel 3: Faglitteratur 3.1 Kommunikationsmodellen Kommunikationsmodellen (Korzen, 2003: 98) er et godt udgangspunkt for en lingvistisk analyse, idet den med en funktionel tredeling illustrerer, hvordan sprog er opbygget af forskellige strukturer, der hænger sammen og påvirker hinanden fra inderste til yderste niveau. Korzen (2003) viser med kommunikationsmodellen, hvordan sprogets tre niveauer; I: ord, II: tekst og III: kontekst hænger sammen som kinesiske æsker med ordene som de mindste enheder. Figur 5 (Korzen 2003: 98) I A: leksikon I B: morfologi II A: syntaks II B: tekststruktur III A: konkret kommunikationssituation III B: generel baggrund (historie, kultur, traditioner) 15

16 Kommunikationsmodellens inderste niveau har med leksikon og leksikalisering at gøre, dvs. den semantiske opbygning af basisleksemer (Korzen & Lundquist: 2005: 10). Sprogets mindste betydningsbærende bestanddele er morfemerne, der ifølge den strukturelle lingvistik dækker over både grammatiske og leksikalske morfemer. Disse udgør hhv. lukkede og åbne ordklasser, hvoraf de åbne uden videre kan udvides (Talmy, 2003: 295). De leksikalske morfemer leksemerne udgøres af åbne ordklasser, nemlig verber, substantiver, adjektiver og adverbier (Laursen, 1991: 5). Et leksem defineres af Cristofoli & Korzen som en leksikalsk enhed og angives i sin ubøjede form, roden (1998: 7). Basisleksemerne kaldes også simpleksleksemer eller grundleksemer, og dækker over usammensatte, ikke- afledte, ubøjede leksemer. Basisleksemerne udgør et grundordforråd, sprogets leksikalske rygrad, der ikke fornyes, men danner basis for resten af sprogsystemet og dermed sprogbrugen, altså de konkrete sproghandlinger (Korzen & Lundquist, 2005, 20). Ud fra basisleksemerne kan man sammensætte eller aflede andre leksemer, der har et andet eller et mere præcist betydningsindhold, hvilket benævnes komposition og derivation. Denne udvidelse af basisleksemets semantik hører til sprogets morfologi, se figur 6, og udgør sammen med leksikon sprogets mikrostruktur, der svarer til de to inderste æsker i kommunikationsmodellen. Figur 6 (Korzen & Lundquist, 2005: 45) 16

17 Modellen er sproguafhængig og kan derfor benyttes, når man arbejder kontrastivt, til at finde de forskelle, der vil være i de enkelte niveauer på de sprog, man undersøger. Systematiske forskelle på mikroniveau har ført til, at man kan opdele sprog i forskellige leksikalske typer. 3.2 Leksikalsk sprogtypologi Sprogtypologier klassificerer sprog i hovedtyper efter forskellige kriterier, som det ses hos Hjelmslev. I nogle sammenhænge kan det være brugbart, men når man ønsker at sammenligne sprog, der falder inden for samme hovedtype rent sproggenetisk, f.eks. dansk og italiensk, er ingen af de globale typologier brugbare. De forskellige typologier, f.eks den morfologiske klassifikation, som Hjelmslev bl.a. benyttede, tager udgangspunkt i niveau I B i kommunikationsmodellen. Andre typologier, som berørt i kapitel 2 ovenfor, fokuserer på syntaks og bruger dermed sætningsopbygningen som forskningsobjekt. Alt efter hvor detaljeret man ønsker at analysere, kan forskellige typologiske inddelinger benyttes. Forskergruppen Typolex er kommet frem til, at germanske og romanske sprog adskiller sig systematisk på den måde, de leksikaliserer på. I og med, at leksikon er kernen i sproget, jævnfør Korzens (2003) kommunikationsmodel (s. 98) påvirker netop leksikon resten af sprogets opbygning. Ifølge denne leksikalske sprogtypologi udgør germanske og romanske sprog to forskellige leksikalske typer hhv. endocentriske og exocentriske sprog ( Korzen & Lundquist, 2005: 20). Den typologiske skelnen mellem endo- og exocentriske sprog er altså funktionel (Korzen & Lundquist, 2005: 9). Strukturalismen fokuserer på systemet bag sproget og er dermed langt mindre konkret end den funktionelle tilgang. Men fordi jeg analyserer på leksikalsk niveau, er det alligevel interessant at medtage nogle strukturalistiske tankegange, når det kommer til leksemernes betydning. Som nævnt i indledningen vil jeg hovedsageligt basere min analyse på artikler af Herslund, Korzen og Baron. Korzen (2000) påviser, at de forhold som Herslund og Baron har fundet 17

18 gældende på fransk, ligeledes er gældende på italiensk med ganske få afvigelser inden for verber (Herslund, 1997 og Baron, 2002a). Jeg vil derfor i det følgende henvise til såvel de franske som de italienske betragtninger, idet de to romanske sprog er repræsentanter for samme sprogfamilie, nemlig den romanske (Baron, 2002a: 3). Udgangspunktet for den leksikalske sprogtypologi er hypotesen om, at leksikaliseringsmønstrene i de to sprogtyper, de endocentriske og de exocentriske sprog, adskiller sig systematisk fra hinanden (Herslund, 2010: 1). Udover forskelle i leksikon afspejler disse mønstre sig også i både sætnings- og tekststrukturering i de to sprogtyper. Dette er blevet påvist i et forskningsprojekt, hvor en gruppe danske og italienske studerende skulle genfortælle en Mr. Bean- episode (Korzen, 2002: 10). I denne afhandling ligger fokus på leksikon, og jeg vil derfor ikke komme nærmere ind på sætnings- og tekststruktur. Jeg redegør kun for de dele af teorien, der er relevante i forhold til min empiri, og som således vil blive benyttet i analysen 4. Empiriren består af entiteter af første orden, dvs. individer og masser, der eksisterer i dimensionen rum (Korzen, 2000: 164). Entiteterne er ikke- animerede (ibid: 188). Desuden kan man tale om homogene og heterogene entiteter (ibid: 167). Den type entiteter, som empirien består af, må betegnes som heterogene. Den empiriske metode og empirien behandles i kapitel 4 og 5. Når man taler om forskelle i leksikon på sprog, der tilhører hver sin type, er der naturligvis en forskel i ordenes udtryksside, som for eksempel at et træ hedder un albero på italiensk. Men hvis man blot siger træ, er det ikke klart, om der er tale om albero eller legno. Hjelmslevs skema illustrerer, at ordene rent semantisk, altså på indholdssiden, udtrykker noget forskelligt på tværs af sprog, og at man derfor ikke blot kan oversætte 1:1, men skal have den sammenhæng, som ordene optræder i, det være sig sætning, tekst eller kontekst, med i sine overvejelser. 4 Med undtagelse af en kort redegørelse for verberne, idet deres komplementære forhold til substantiverne udgør omdrejningspunktet for teorien om endo- og exocentri. 18

19 Figur 7 (frit efter Hjelmslev, 1943: 50) Den leksikalske sprogtypologi har sidenhen kortlagt disse forskelle. I de endocentriske, germanske sprog, befinder hovedparten af sætningens information sig i sætningens centrum, nemlig i verbet. Omvendt forholder det sig i de exocentriske, romanske sprog, hvor informationstætheden er størst uden for sætningens centrum, dvs. man får mest information i substantiverne (Herslund, 2003: 23). Konkrete Abstrakte Endocentriske sprog verber substantiver Exocentriske sprog substantiver verber Figur 8 (Herslund 2003: 23) Sprogtegn består jf. Saussures opdeling, (se figur 2 i kapitel 2) af en indholdsside og en udtryksside. Indholdssiden denoterer de genstande i verden som sprogtegnet peger på, referenterne (Korzen, 2000: 162). Denotation beskriver forholdet mellem sprogsystemet og entiteterne (ibid: 163) og i modsætning til reference er denotation uafhængig af hvordan og i hvilken sammenhæng leksemet bruges (Lyons, 1995: 79). De entiteter, der denoteres af substantiver, bærer en række træk og egenskaber (Korzen, 2000: 166). Informationstætheden afhænger af, hvor mange semantiske træk det enkelte ord udtrykker. Jo flere semantiske træk, des mere information ligger i ordet, og des mere specifikt og konkret er det. Ord, der er informationsfattige, er da i sagens natur mere generelle og abstrakte. Dette 19

20 forhold opstiller Herslund (1997) som et kontinuum, en såkaldt typologisk skala, der illustrerer hvordan abstrakte verber kræver præcise substantiver og omvendt (s. 16). ß Generel abstrakt Præcis konkret à Fransk: verber substantiver Dansk: substantiver verber Figur 9 Dette skal ikke forstås sådan, at dansk kun indeholder konkrete verber og fransk kun abstrakte verber, men at de to sprogtyper er blandinger med en hovedvægt koncentreret om hver sit yderpunkt på skalaen (ibid: 16). Det samme gør sig gældende for italiensk (Korzen, 2000, 194). De generelle ord kan referere til flere forskellige genstande eller handlinger og kan derfor have flere betydninger de er polyseme. De meget præcise ord er ofte monoseme, da de kun refererer til én og samme type genstand eller handling (Herslund, 1997: 15). Figur 10 (frit efter Herslund, 2003: 23) 20

21 Figur 10 illustrerer, at endocentriske sprog udtrykker konkrete relationer, verberne, mellem abstrakte objekter, substantiverne. Exocentriske sprog udtrykker derimod abstrakte relationer mellem konkrete objekter (Herslund, 2003: 23). Verber og substantivers semantiske indhold komplementerer hinanden på en systematisk måde (Herslund, 2010: 1), som figuren herover viser. Det, som ikke udtrykkes i verbet, skal udtrykkes i substantiverne, og omvendt. Hvad angår verberne vil jeg blot fremhæve bevægelsesverberne, der udgør en slags verbal prototype (Korzen & Lundquist, 2005: 22), og dermed er et godt eksempel på, at de to sprogtyper leksikaliserer systematisk forskelligt. Leonard Talmy opstiller en række træk, som verbers semantiske indhold kan karakteriseres ved hjælp af (Herslund, 1997: 17). De abstrakte, exocentriske bevægelsesverber som f.eks. entrare og uscire udtrykker det semantiske træk [retning], men de fortæller intet om, hvordan bevægelsen sker. Omvendt forholder det sig med de konkrete endocentriske bevægelsesverber, som f.eks. løbe, gå og cykle. De fortæller netop, hvordan bevægelsen foregår, dvs. at de udtrykker trækket [måde], men information om bevægelsens retning skal tilføjes uden for verbet i form af f.eks. en partikel: løbe ud, gå op, cykle ind i gården. Det, at verberne i de germanske sprog er så specifikke, indsnævrer samtidig hvilke subjekter og objekter, der kan udføre handlingerne (ibid: 22), f.eks.: et menneske kan både løbe, gå og cykle, men en fisk kan kun svømme, og en orm kan kun kravle Semantisk indhold De semantiske træk, der kodes i substantiviske basisleksemer, adskiller sig ligesom verberne systematisk fra hinanden i de endo- og exocentriske sprog. Substantivernes overordnede semantiske indhold fordeler sig således på en typologisk skala: ß Generel abstrakt Præcis konkret à Dansk Italiensk Figur 11 21

22 De danske substantiviske basisleksemer er upræcise og generelle. Den dominerende betydningskomponent er deres funktion, dvs. at danske substantiver leksikaliserer trækket [funktion], der dækker over genstandes formål. Dette semantiske indhold kalder Herslund (2010) for en abstrakt idea, idet det vedrører en forestilling om, hvad genstandens formål er (s. 2). Med de italienske substantiviske basisleksemer forholder det sig, jf. den typologiske skala ovenfor, anderledes. De er langt mere specifikke, idet de er baseret på artefaktets udseende. Italienske substantiver udtrykker trækket [konfiguration], der svarer til Korzens figur- qualia og Pustejovskys formal og constitutive qualier (Korzen & Lundquist, 2005: 28), hvilket jeg vil komme nærmere ind på i afsnit herunder. Det semantiske indhold er et konkret immagine (Herslund, 2010: 2). Ifølge Korzen (2003 a) kan dette fokus på visualità ses som gennemgående træk i det italienske samfund og den italienske mentalitet (s. 48). Forskellene i de danske og italienske leksikaliseringsmønstre afspejles, jf. Korzens kommunikationsmodel, i den måde, danskere og italienere bruger sproget på. Fordi de danske basisleksemer kan dække over mange forskellige artefakter, der kun har samme funktion til fælles, er det i mange tilfælde nødvendigt at specificere, hvilken underart af basisleksemet, dvs. hvilket hyponym, der menes. Specificeringen kan ske enten i konteksten eller i selve leksemet ved at tilføje en modifikator. På makroniveau kan et basisleksem gøres mere præcist ved at danne et attributivt syntagme evt. med en præposition (Korzen, 2000: 190). Denne specificering vil jeg komme nærmere ind på i afsnittet om dannelse af nye ord (afsnit 3.2.3). De italienske substantiver er allerede mere specificerede end de danske, idet de udtrykker trækket [konfiguration], der dækker over mange betydningskomponenter, og yderligere specificering er derfor sjældent nødvendig. I og med at germanske basisleksemer leksikaliserer trækket [funktion], kan man kalde dem for relative ord, fordi det er nødvendigt at tilføje en modifikator, der specificerer, hvad genstanden skal bruges til. Romanske substantiver er qua deres leksikalisering af genstandenes konfiguration absolutte i deres betydning (Baron, 2002a: 19). 22

23 I forlængelse af ovenstående kan begreberne intension og ekstension, der benyttes i forbindelse med substantiviske leksemer, introduceres (Korzen, 2000: 165). Et leksems intension er de definerende træk og egenskaber, der kendetegner og er fælles for hele kategorien, og dets ekstension er den kategori af entiteter, det definerer (Lyons, 1995: 81) Pustejovskys qualiastruktur Som Talmy har gjort det for verberne, har James Pustejovsky (1995) for leksikalske størrelser 5 opstillet en række betydningskomponenter, eller qualia som han betegner dem. Med disse kan man beskrive og kortlægge leksemers og sætningers semantik på en systematisk måde. Pustejovsky er inspireret af Aristoteles aitiae, som han oversætter som modes of explanations (ibid: 76). Korzen & Müller (2011) applicerer qualiastrukturen på substantivsystemet: Meget generelt beskrevet kan qualia- strukturen ( ) opfattes som en systematisk fremstilling af de synsvinkler, hvorfra et substantivs denotat kan betragtes. Qualiaens fire komponenter repræsenterer således en del af et substantivs interne semantiske struktur, dvs. en slags semantisk skabelon til beskrivelse af en del af begrebernes anatomi. (Korzen & Müller, 2011: 174) Qualiastrukturens fire komponenter svarer hver til et aspekt af et ords mening (Pustejovsky, 1995: 76), og er altså de egenskaber, der tilsammen bedst beskriver ordets mening (ibid: 77). Samtidig er det disse komponenter, der styrer vores grundlæggende opfattelse af en genstand og er bestemmende for den denotation, genstanden får (ibid: 85). Et ords mening kan ifølge Pustejovsky opgøres ud fra én eller flere af følgende komponenter (Ibid: 76): Constitutive quale beskriver relationen mellem en genstand og de dele, den består af, herunder materiale og vægt (ibid: 85), dvs. genstandens indre opbygning (Korzen, 2000: 188). 5 Pustejovsky taler om lexical items (Pustejovsky, 1995: 76) 23

24 Formal quale: I modsætning til constitutive quale går formal quale på, hvordan genstanden adskiller sig fra andre genstande. Dette bestemmes ud fra genstandens størrelse, form, dimensioner, farve og position (Pustejovsky, 1995: 86). Hvor alle genstande kan beskrives med constitutive og formal quale, er der yderligere to komponenter, der er relevante for artefakter: Telic quale: Ligesom man kan kategorisere verber som teliske eller ateliske, kan man med substantiver vurdere deres referents teliske rolle, dvs. genstandens formål. Agentive quale beskriver, hvordan artefakter er blevet skabt, og alt, der har med genstandens tilblivelse at gøre, hører under agentive quale. Man skelner her mellem naturlige entiteter og menneskeskabte entiteter dvs. artefakter (ibid: 97), hvilket kan paralleliseres til den skelnen mellem animerede og ikke- animerede entiteter, som Korzen (2000) benytter i sin gennemgang af nominalsystemet (s. 188). Udover, at genstandens ophav har betydning for leksemets semantiske indhold, giver det i en analyse af leksikaliseringsmønstre mening at foretage denne skelnen, da leksikalisering inden for biologien på dansk og italiensk ikke helt ligner leksikaliseringsmønstrene for artefakter (ibid: 187). De genstande, jeg analyserer, er udelukkende artefakter, og dermed indgår den naturvidenskabelige taksonomi ikke. Herslund (1997) oversætter disse termer til danske pendanter og betegner dem hhv. opbygning, form, funktion, oprindelse (s. 42). Opbygnings- og formqualierne kan være svære at skelne fra hinanden, og derfor sammenfatter Korzen (2000) de to qualier til komponenten figur (s. 189), også kaldet konfiguration. I denne afhandlings sammenhæng er det de tre første qualier, der er relevante. Pustejovskys qualiasystem handler således om at kortlægge et ords semantiske indhold set fra de fire vinkler uafhængigt af, hvilke bestanddele ordene er dannet ud fra. Qualierne vil jeg supplere med de semantiske roller som Buch- Kromann et al. (2011) benytter til annotation af komposita og derivater i Copenhagen Dependency Treebanks. De kan imodsætning til Pustejovskys qualier give et billede af, hvilke semantiske komponenter, der tilføjes i sekundære leksikaliseringer. Buch- Kromann et al. opererer med 13 forskellige roller 24

25 indenfor substantiv- substantiv komposita. Her præsenteres kort de af rollerne, der benyttes i analysen. Pustejovskys qualier, CONST (constitutive) og AGENT (agentive) går igen i Buch- Kromann et al. s annotationer i Copenhagen Dependency Treebank (2011). Pustejovkys FORMAL har ikke en direkte pendant hos Buch- Kromann et al.. Den er svær at skelne fra CONST, men jeg bruger den i de tilfælde, hvor modifikatoren beskriver en genstands ydre udseende i modsætning til CONST, der bruges, når modifikatoren beskriver genstandens materiale eller bestanddele. Pustejovskys FORMAL indeholder også genstandens position, men i disse tilfælde angiver jeg den mere afgrænsede rolle LOC se nedenfor. Buch- Kromann et al. opererer med FUNC og GOAL svarende til de to betydninger som Pustejovskys TELIC kan dække over, henholdsvis funktion og formål. De to kan være svære at skelne fra hinanden. FUNC bruges, når modifikator udgør en del af kernens funktion. Buch- Kromann et al. bruger eksemplet vindmølle (2011: 36). GOAL bruges derimod, når kernen er beregnet til det, som modifikator specificerer. Her er Buch- Kromann et al. s eksempel krigsskib (ibid: 36). Herunder en liste over de semantiske roller, som jeg benytter i analysen af empirien: CONST: modifikator specificerer kernens bestanddele, herunder materiale og vægt. FORMAL: modifikator specificerer kernens ydre, dens størrelse, form og farve. FUNC: modifikator specificerer kernens funktion eller instrumentelle betydning. GOAL: modifikator specificerer kernens formål. LOC: modifikator angiver kernens position eller lokalisering. POSS: relationen mellem modifikator og kerne er possessiv, dvs. der er en form for tilhørsforhold. TIME: modifikator tillægger kernen en temporal betydning, som f.eks. lørdagskylling eller vinterfrakke (Buch- Kromann et al., 2011: 35 37). Jeg tilføjer rollen PATIENT, som kan bruges til at beskrive substantivets rolle i et verbum - substantiv kompositum, hvor substantivet er objekt for verbalhandlingen. Hvad angår derivater er suffixer de mest relevante i denne analyse. De forskellige suffixer gennemgås nærmere i afsnittet om orddannelse nedenfor. 25

26 De semantiske roller, der benyttes i annotationen af derivaterne i analysen, er: augmentativer (AUG), diminutiver (DIM) af substantiver samt adjektiver afledt fra verber. Buch- Kromann et al. benytter også semantiske roller, der beskriver relationen mellem suffix og kerne. For eksempel suffixet - evole, der danner adjektiver med betydningen potentiality - være i stand til (Buch- Kromann et al., 2011: 43). Disse annoteres POTENT. Korzen & Müller (2011) sammenfatter, hvordan man i praksis kan benytte qualiastrukturen til en systematisk analyse. Dette kan ske ved en annotation, hvor teksten eller ordet nedbrydes i mindre bestanddele, hvorefter disses roller kortlægges i forhold til de andre. På syntaktisk niveau er dependensannotation velegnet, idet den vha. pile beskriver relationer mellem ord. På morfologisk niveau er operatorannotation, der beskriver relationer inden for ordgrænsen i form af derivation eller komposition, velegnet. Operator- og dependensannotationerne har samme indhold, men den visuelle del af annotationen er forskellig (ibid: 182) Prototypeteori og specificeringsniveauer For at kunne sammenligne dansk og italiensk, som jeg vil gøre det i analysedelen af denne afhandling, er en forståelse af kategorier, specificeringsniveauer 6 og prototyper nødvendig. Rosch et al. formulerer det således: A taxonomy is a system of by which categories are related to another by means of class inclusion. The greater the inclusiveness of a category within a taxonomy, the higher the level of abstraction (Rosch et al, 1976: 383). Et basisleksems ekstension repræsenterer en kategori. De generelle, danske basisleksemer dækker med deres store ekstension ligeså store kategorier. De mere præcise, italienske 6 Specificering korrelerer med abstraktion jo mere specificeret en leksem er, des lavere abstraktionsniveau. 26

27 basisleksemer er mere afgrænsede i deres ekstension, og de kategorier, de repræsenterer, er derfor tilsvarende mindre. I hver kategori findes forskellige undertyper af basisleksemet, og jo mere specificerede disse undertyper er, jo lavere abstraktionsniveau befinder de sig på. På dansk dannes undertyperne typisk ved sammensætning med basisleksemet, hvormed der opstår en betydningsrelation mellem de to typer. Overtypen kaldes et hyperonym, mens undertypen kaldes et hyponym. Flere hyponymer dannet med samme hyperonym som kerne kaldes ko- hyponymer. På italiensk danner man ikke i samme omfang sammensætninger ud fra et hyperonym, men man benytter derimod uafhængige leksemer, der allerede er mere specificerede end de danske, og som ikke udspringer af et fælles overordnet leksem. For at kunne sammenligne dansk og italiensk kan man opdele graden af specificering i de forskellige over- og undertyper i niveauer. Korzen opererer med en taxonomi inspireret af zoologien, mens Barons ikke har paralleller til andre videnskaber. Korzen (2000:187) Baron (2002: 10) Min terminologi Overordnet klasse - - familie basisniveau Niveau 0 art underordnet niveau 1 underart underordnet niveau 2 Niveau Niveau 3 Jeg vælger at bruge en tredje terminologi, der kan rumme de specificeringsniveauer, der efter min opfattelse findes på italiensk. Baron (2002: 9) argumenterer for, at der på dansk ikke findes et underordnet niveau 2, men jeg mener dog, at man godt kan arbejde med dette niveau også på dansk, idet kernen kan ændre sig lidt, jo mere man specificerer og dermed nærmer sig det italienske mønster. F.eks.: Niveau 0: kande : kaffe-, te-, vand-, flødekande Niveau 2: glaskaffekande, keramikkaffekande, plastikkaffekande 27

28 Man taler om prototyper, som den mest typiske repræsentant for en kategori (Baron, 2002: 4). På dansk befinder prototyper sig på niveau 0, mens de på italiensk befinder sig på niveau 1. Prototypekategorierne er fælles kulturbestemte kognitive kategorier (Baron, 2002: 13). Denne prototypeforståelse afspejler tankegangen bag Sapir/Whorf- hypotesen jf. afsnit Ovenstående terminologi opererer med afgrænsede niveauer, mens Givón illustrerer prototypekategorierne som cirkler, der hver skal opfattes som et uafgrænset kontinuum, der lapper ind over de andre cirkler i en grad, der afspejler mængden af fælles træk (Baron, 2002: 6) Pointen er, at kategorier kan dække over artefakter, der kun delvis har noget med hinanden at gøre, men som alle har noget til fælles med prototypen. Jo flere fælles træk, des flere overlap eller sagt med andre ord: jo nærmere midten og dermed prototypen et artefakt befinder sig, des mindre specifik og mere prototypisk er det. Jo længere væk fra midten, hvilket medfører færre overlap, des mere specifik og præcis er artefaktet. Leksemer nær midten har altså lille intension og dermed stor ekstension, mens det i yderområderne forholder sig omvendt. Modellen kan bruges til at få et overblik over en kategori og sige noget om medlemmerne af kategoriens intension, altså hvor mange træk, de har fælles med prototypen og de øvrige medlemmer. Det er på dansk som oftest mere ligetil at afgøre hvilket leksem, der denoterer en prototype inden for en kategori, fordi leksemerne konstrueres ud fra et hyperonym. Hyperonymet indgår ofte som en del af den sekundære leksikalisering, og derfor giver det sig selv, at hyperonymets semantiske indhold, må udgøre fællesnævneren for alle undertyperne. Der er dog undtagelser, især for låneord, hvor et substantiv rent semantisk er en del af en prototypekategori, uden at indeholde hyperonymet. Baron (2002) giver for kategorien stol eksemplerne taburet og puf. På italiensk, hvis man ser bort fra zoologisk terminologi 7, befinder prototyperne sig på niveau 1. De italienske kategorier har mindre ekstension end de danske. 7 Jævnfør afsnit om prototypeteori og specificeringsniveau i kapitel 3. 28

29 Herslund taler om primær og sekundær leksikalisering (Herslund, 2010: 2), hvor den primære leksikalisering skal forstås som det, der kodes i basisleksemerne. I de endocentriske substantiver er dette træk, som nævnt ovenfor, [funktion], og i det exocentriske [konfiguration] og kun sjældent [funktion] (Herslund, 2010: 3). Gennem komposition og derivation kan basisleksemet tilføjes det træk, det ikke allerede leksikaliserer, eller det kan specificere det allerede leksikaliserede træk yderligere. Mønstrene for orddannelse i dansk og italiensk præsenteres i afsnit Måden, hvorpå den sekundære leksikalisering skabes, har indflydelse på, hvilket semantisk indhold, der tilføjes. Således sker der ved komposition på niveau 1 på dansk typisk en specificering af genstandens funktion, som f.eks. lænestol. En yderligere specificering, på niveau 2, specificerer da typisk genstandens konfiguration, f.eks. læderlænestol (ibid: 5). De italienske substantiviske basisleksemer adskiller sig fra hinanden i deres konfiguration. I de sekundære leksikaliseringer dannet ved komposition tilføjes typisk trækket [funktion] (Korzen, 2000: 190). Sekundære leksikaliseringer afledt fra andre ordklasser end substantiver, gør almindeligvis det semantiske indhold mere abstrakt og tilføjer trækket [funktion]. Herslund bruger eksemplet scrivere, der afledes til scrivania. Disse derivater kan nu anskues som specificeret på niveau 1 på lige fod med substantiviske basisleksemer. De kan derfor på samme vis specificeres yderligere med komposition, hvorved trækket [konfiguration] typisk tilføjes (Herslund, 2010: 4). Både komposition og derivation forekommer i såvel endo- som exocentriske sprog (Korzen & Lundquist, 2005: 46), men med en overvejende tendens til komposition i endocentriske sprog og derivation i exocentriske sprog. 29

30 3.2.3 Orddannelse Det semantiske indhold af basisleksemer kan specificeres og dermed udvide basisleksemernes intension ved at tilføje ekstra semantiske komponenter. Dette kan ske ved sammensætning med andre leksemer og evt. præpositioner eller ved afledning Komposita Substantiviske komposita består altid af kun to komponenter en kerne og en modifikator. Den ene eller begge af disse kan igen være et kompositum, men den primære relation er mellem én kerne og én modifikator (Korzen & Lundquist, 2005: 52). I germanske sprog, herunder dansk, står kernen til højre, mens den i romanske sprog, herunder italiensk, befinder sig til venstre (ibid: 49). De danske upræcise substantiver, der leksikaliserer en artefakts funktion, kan præciseres ved sammensætning med en modifikator, der specificerer netop funktionen (Korzen & Lundquist, 2005: 30). På dansk dannes syntetiske sammensætninger (Korzen, 2000: 188) og i nogle tilfælde benyttes fugebogstaver til at binde kerne og modifikator sammen. Disse fugebogstaver er e og s. Eksempelvis lysestage og krigsskib Komposita med præpositioner På dansk er præpositionerne neutrale, dvs. at de i sig selv ikke tilføjer betydning til det samlede leksems semantiske indhold (Korzen, 2000: 190). De italienske substantiver er, som vi har set ovenfor, allerede meget præcise, og derfor vil der sjældnere optræde komposita. Når de ses, er de normalt ikke sammenskrevne, dvs. de er analytiske, og der bruges ofte præpositioner til at binde kerne og modifikator sammen. (Cristofoli & Korzen, 1998: 13). Præpositioner i komposita på italiensk er ikke neutrale, som på dansk, men udløser derimod et semantisk indhold i kernesubstantivet. Korzen (2000: 190) beskriver præpositionernes semantiske indhold således: 30

31 da + styrelse udtrykker en funktionel specikation ( ), a + styrelse specificerer form eller opbygning ( ), og di + styrelse specificerer materiale. Det er vigtigt at bemærke, at de italienske præpositioner har mange andre mulige betydninger, men beskrivelsen af disse ligger udenfor denne afhandlings fokus, og jeg vil derfor benytte ovenstående Derivater Ved derivation dannes nye ord ved at føje enten et præfix eller et suffix til et basisleksem, og dermed tilføres en ny betydningskomponent. Brugen af derivater er meget forskellig på dansk og italiensk. Denne måde at danne nye ord på er ikke almindelig på dansk, mens den er hyppigt forekommende på italiensk. I denne afhandlings sammenhæng er kun suffixer relevante. På dansk kan nye ord ikke frit dannes ved tilføjelse af suffixer. Brugen af valutative suffixer ses kun i faste konstellationer som f.eks. suffixet ling, i f.eks. ælling og mandsling. Suffixet - ning ses i en del tilfælde, hvor verber afledes til substantiver, f.eks. læsning og skrivning. Det nye substantiv beskriver således verbets handling. Til gengæld er der som nævnt ovenfor rig mulighed for at på dansk at danne komposita. På italiensk vil man i meget højere grad se dannelse af nye leksemer ved derivation. Man kan præcisere betydningskomponenten konfiguration i et substantiv ved at tilføje et suffix 8 og dermed danne et nyt substantiv, eller man kan ændre ordklassen (Korzen & Lundquist, 2005: 31). Listen af suffixer og den betydning, de tilføjer roden, er lang, og jeg vil i det følgende derfor med få undtagelser kun gøre rede for de suffixer, der optræder i empirien. Til de typer, der kun modificerer, men ikke direkte ændrer, rodens betydning (Korzen & Lundquist, 2005: 47), hører de kvalificerende suffixer: 8 Her udelades de vurderende suffixer såsom vezzeggiativo og peggiorativo, da disse ikke er relevante for empirien. 31

32 Diminutiver: - ino/a, - etto/a, - ello/a og augmentativer: - one Med hensyn til diminutiver og augmentativer skal det bemærkes, at der i nogle tilfælde er tale om fastfrosne derivater, hvor det afledte leksem har en anden betydning, end den suffixet har tilført. Suffixernes valutative betydning er forsvundet, og et fast leksem er opstået i stedet (Cristofoli & Korzen, 1998: 9). Udover diminutiver og augmentativer findes der typer af suffixer, som ændrer roden betydnings- eller formmæssigt ved at lede den over i en anden ordklasse (Korzen & Lundquist, 2005: 47). For eksempel kan et substantiv afledes fra et verbum med suffixet toio og dermed gå fra at beskrive verbets handling til at udtrykke det redskab eller sted, der er knyttet til handlingen (Bach & Schmitt Jensen, 1990: 684) Oversættelsesaspektet Produktbeskrivelserne på både ikea.dk og ikea.it er oversat fra samme engelske manuskript, jf. mail fra den danske kommunikationsafdeling i Ikea, som jeg har kontaktet. Project leader i external communication Ikea, skriver som svar på min henvendelse angående onlinekatalogernes tilblivelse således: Det forholder sig sådan, at vi får alle tekster fra IKEA Global. På engelsk. Derefter oversætter hvert enkelt land, så det tilpasses det rette sprog og med rette forhold. Dette gælder for Danmark, og jeg er overbevist om at dette også er gældende for Italien. Vi får intet produktmateriale på svensk. Kun engelsk. Engelsk er en hybrid (Roberts, 1939: 27-28), idet sproget rent genetisk er germansk, men samtidig har en stor del af sit leksikon fra fransk, hvilket afspejles i at engelsk både udviser endocentriske og exocentriske træk (Korzen & Lundquist, 2005: 14). Hovedvægten af danske, engelske og italienske substantiver fordeler således på den typologiske skala: ß Generel, abstrakt Specifik, konkret à Dansk Engelsk Italiensk 32

33 Man kan således konstatere, at specificeringsgraden (S ) af substantivleksemerne skal forholde sig således til hinanden på dansk, engelsk og italiensk: S (da) S (en) S (it) For at opnå en umarkeret oversættelse (Korzen & Lundquist, 2005: 17) bør den danske oversætter altså, når udgangspunktet tages i de engelske leksemer, oversætte til danske leksemer, der enten er ligeså specificerede som de engelske eller mindre specifikke. På samme vis bør de italienske leksemer være enten ligeså specificerede eller mere specificerede som såvel de engelske som de danske. Uden at gå nærmere ind i de engelske leksikaliseringsmønstre, vil jeg blot fremhæve, at det faktum, at katalogerne er oversat fra engelsk, kan have betydning i form af afsmitning, for de leksikaliseringsmønstre, der ses i onlinekatalogerne. 33

34 Kapitel 4: Empirisk metode og empiri Hovedintentionen med min empiriske undersøgelse er at at foretage en kvalitativ, kontrastiv analyse af et udsnit af produktbeskrivelser i Ikeas danske og italienske onlinekatalog. I enhver kontrastiv undersøgelse kan der være mange variable parametre, som har betydning for undersøgelsens resultat. Jeg har valgt Ikeas danske og italienske hjemmesider som udgangspunkt for empirien til min analyse af flere grunde. Dels for at undgå en del af disse variable, idet begge hjemmesider repræsenterer samme virksomhed, de er stort set identisk bygget op, de henvender sig til samme segment i de to lande mm.. Produkternes svenske navne går igen på både i det danske og italienske onlinekatalog, hvilket gør det nemt at indsamle empirien. Jeg kan ved at forholde mig udelukkende til produktbeskrivelserne undersøge netop brug af substantiver på de to sprog. Dels fordi Ikeas brede udvalg af produkter i alle afskygninger gør det muligt at undersøge, hvordan virksomheden i praksis arbejder på de to sprog. Empirien fra Ikea- casen er velegnet, da substantivleksemer og syntagmer her ikke optræder i sætninger eller tekst, og jeg vil derfor ikke komme ind på substantivers bøjning. Empirien er substantivleksemer og - syntagmer af typen tællelige, førsteordensentiteter (Korzen, 2000: 169). Helt konkret har jeg grebet indsamling af empiri an på følgende måde: Indledningsvis har jeg udvalgt eksempler på hyperonymer i det danske onlinekatalog. Jeg har udvalgt produkter inden for samme kategori, dvs med samme funktion, men med forskellig konfiguration. Udvælgelsen er foretaget således, at flest mulige undertyper er repræsenteret. Dernæst har jeg fundet de samme produkter på den italienske hjemmeside. Produktnavnene er brugt som søgetekst. Udvælgelsen har ført frem til følgende basisleksemer: stol, bord, glas, lampe, stel/stativ og tæppe. Disse er valgt, fordi de i Ikeas katalog danner udgangspunkt for en del undertyper, og det er bl.a. det semantiske indhold samt dannelsen af disse undertyper, der er fokus i min analyse. Empirien består altså af alle de forskellige undertyper, der findes i ikeas katalog, inden for hver kategori. Da der ikke er tale om en kvantitativ analyse, medtages hver type kun en enkelt 34

35 gang, undtagen i de tilfælde, hvor samme leksem beskriver to produkter med tydelig forskellig konfiguration, som f.eks. og, der begge denoteres med hyperonymet stol. Dette gøres for at undersøge, hvordan de tilsvarende produkter denoteres på italiensk. De optællinger jeg undervejs foretager giver således ikke et kvantitativt billede af sprogbrugen i det danske og italienske katalog, men skal derimod blot ses som en opsummering af analysen. I det både den danske og den italienske produktbeskrivelse medtages for hvert produkt, kan tallene sige noget om, hvordan specificering, semantisk indhold og orddannelse forholder sig, inden for det udsnit som empirien udgør. Empirien præsenteres undervejs i min analyse efterhånden som jeg bruger den. Den samlede empiri er desuden vedlagt som bilag. Bilagene indbefatter også de engelske produktbeskrivelser fra ikea.com/gb, da ikea.dk og ikea.it som nævnt er oversat fra den engelske version. De engelske produktbeskrivelser kan give en fornemmelse for, om der i den danske og/eller italienske version kan være tale om afsmitning. 35

36 Kapitel 5: Analyse Jeg vil i det følgende analysere et udvalg af substantivleksemer og syntagmer fra Ikeas danske og italienske onlinekataloger. Leksemerne og syntagmerne benævnes i analysen samlet som produktbeskrivelser. Analysen skal danne grundlag for en diskussion og vurdering af hvorvidt de leksikaliseringsmønstre, der fremsættes i teorien om dansk som endocentrisk og italiensk som exocentrisk sprog, afspejles i Ikeas sprogbrug. Jeg har valgt at opdele min analyse i tre dele med hver sin vinkel på det empiriske materiale. De tre vinkler forklares herunder: A) Specificeringsniveau Som gennemgået i kapitel 3, kendetegnes et endocentrisk sprog bl.a. ved, at de substantiviske basisleksemer er generelle og befinder sig på et overordnet specificeringsniveau, som jeg i denne afhandling har valgt at kalde niveau 0. De exocentriske substantiver er præcise og basisleksemerne befinder sig således på et mere specificeret niveau end de endocentriske. Dette niveau kalder jeg niveau 1. Jævnfør afsnit om orddannelse kan danske og italienske basisleksemer specificeres på forskellig vis og dermed bevæge sig ned på et mere specificeret niveau. De danske basisleksemers udgangspunkt er niveau 0, og de kan med yderligere specificering rykke til niveau 1 eller 2. De italienske basisleksemer, der som udgangspunkt befinder sig på niveau 1, kan ved specificering rykke til niveau 2, og i nogle tilfælde niveau 3. I første del af analysen vil jeg undersøge, hvilket specificeringsniveau substantivleksemerne i det danske og italienske onlinekatalog befinder sig på. B) Semantisk indhold I anden del vil jeg analysere det semantiske indhold i produktbeskrivelserne vha. Pustejovskys qualier (Pustejovsky, 1995) og et udvalg af semantiske roller, som Buch- Kromann et al. (2011) benytter i Copenhagen Dependency Treebank jf. kapitel 3. Danske basisleksemer udtrykker som hovedregel trækket [funktion], mens de italienske udtrykker trækket [konfiguration]. Jo mere specifikt et leksem er, des flere betydningskomponenter indeholder det. For at nå til en dybere forståelse af de to sprogs 36

37 vægtning af [funktion] hhv. [konfiguration] vil det være interessant at undersøge hvilke betydningskomponenter, der føjes til basisleksemerne ved en eventuel specificering. I anden del af analysen vil jeg afdække, hvilket semantisk indhold, der kodes i de benyttede subjektsleksemer i Ikeas onlinekataloger. C) Orddannelse Hvor jeg i første del af analysen undersøger specificeringsgraden, og i anden del, hvad der specificeres, vil jeg i tredje del se på, hvorledes specificeringen konkret udmønter sig i orddannelsen i onlinekatalogerne. På dansk sker orddannelse normalt ved komposition uden brug af præpositioner, mens italiensk hovedsageligt benytter komposition med attributive præpositionssyntagmer og derivation. I tredje del af analysen vil jeg undersøge, om orddannelsen i Ikeas onlinekataloger sker ved nyskabte basisleksemer, komposition, derivation eller med attributive tilføjelser. 5.1 Specificeringsniveau Den følgende analyse skal afdække, hvorvidt brugen af substantivleksemer på hhv. ikea.dk og ikea.it følger de leksikaliseringsmønstre, der er præsenteret ovenfor i kapitel 3, i forhold til, hvilket specificeringsniveau leksemerne befinder sig på. Jeg griber empirien an kategori for kategori med udgangspunkt i de danske leksemer Kategorien stol Fra Ikeas danske onlinekatalog har jeg valgt 22 produkter, der alle beskrives med hyperonymet stol eller med et hyponym, der har stol som kerne. De første fire produkter, se skema 1 herunder, denoteres alle med hyperonymet stol, der befinder sig på niveau 0, og skal illustrere, at dette generelle leksem kan denotere genstande med vidt forskellig konfiguration, men alle med samme overordnede funktion. Dette er helt i tråd med det endocentriske leksikaliseringsmønster, hvor substantiviske basisleksemer er generelle og ofte bruges alene uden nærmere specificering. De italienske produktbeskrivelser 37

38 i skema 1 befinder sig på et mere specificeret niveau end de danske, idet produkterne benævnes med henholdsvis sedia, svarende til køkkenstol eller spisestuestol, og poltrona svarende til lænestol, hvilket viser, at de tre første italienske leksemer befinder sig på specificeringsniveau 1. Produktet Ammerö er mere specificeret i kraft af tilføjelsen relax og derfor befinder sig på niveau 2. Stol Niveau 0 Sedia NORDMYRA Stol Niveau 0 Poltrona BYHOLMA/ MARIEBERG Stol Niveau 0 Poltrona EKTORP JENNYLUND Stol Niveau 0 Sedia relax Niveau 2 Skema 1 AMMERÖ (empiri fra Ikea, bilag 1) Ovennævnte kan også illustreres ved at indsættte de danske og italienske leksemer fra empirien en typologisk skala, hvor det danske hyperonym stol er generelt, mens de italienske niveau 1- leksemer er mere præcise. ß Generel abstrakt Præcis konkret à Dansk Italiensk Stol sedia, poltrona. Figur 12 38

39 Stol er et eksempel på et hyperonym, der dækker over flere forskellige slags stole (se skema 1). Så længe leksemet stol ikke specificeres yderligere, er det semantiske indhold begrænset til det ovennævnte træk funktion. I det danske onlinekatalog ses flere eksempler på en specificering af hyperonymet. Lænestol Poltrona IKEA PS VÅGÖ Højstol Seggiolone BLÅMES Børnestol Seggiolina Skema 2 MAMMUT (empiri fra Ikea, bilag 1) Skema 2 viser eksempler på danske og italienske leksemer, der er specificeret i samme grad. Figur 13 viser, hvordan de primære og sekundære leksikaliseringer fordeler sig på hyperonym- og hyponym- niveau på dansk, mens der på italiensk ikke eksisterer et hyperonym, og niveau 1- leksemerne derfor er uafhængige leksemer og derivater. Jeg vælger at placere seggiolone og seggiolina på niveau 1, da der er tale om fastfrosne derivater jf. afsnit og jeg derfor ikke betragter dem som hyponymer til seggio. 39

40 Figur 13 (empiri fra ikea, bilag 1) I skema 3 ses eksempler på leksikaliseringer på niveau 2 på både dansk og italiensk. Disses gradvise specificering fra niveau 0 hhv. 1 vises i figur 14. Kernen er markeret med fed og det ses hvordan denne ændrer sig fra niveau 1 til 2 i det danske eksempel. Drejelænestol Niveau 2 Poltrona girevole Niveau 2 IKEA PS LÖMSK Drejelænestol Niveau 2 Sedia da ufficio Niveau 2 Skema 3 VOLMAR (empiri fra Ikea, bilag 1) Niveau 0: stol [Ø] : lænestol poltrona, sedia Niveau 2: drejelænestol poltrona girevole, sedia da ufficio Figur 14 (empiri fra ikea, bilag 1) 40

41 Empirien i skema 4 viser nogle eksempler på sekundær leksikalisering på italiensk, der alle er dannet ud fra leksemet sedia. Barstol ½ Sedia bar Niveau 2 INGOLF Juniorstol Sedia alta Niveau 2 URBAN Drejestol Sedia girevole Niveau 2 VILGOT/ NOMINELL Klapstol Sedia pieghevole Niveau 2 TERJE Hvilestol Sedia relax Niveau 2 BROMMÖ Kontorstol Sedia da ufficio Niveau 2 ALRIK Regissørstol Sedia da regista Niveau 2 KALVÖ 41

42 Ungdomsstol Sedia da scrivania Niveau 2 JULES Armstol Sedia a braccioli Niveau 2 SUNDERÖ Armstol Sedia a braccioli Niveau 2 KORPO Gyngestol Sedia a dondolo Niveau 2 VÄRMDÖ Gæstestol Sedia riunioni Niveau 2 JULES Dækstol Poltrona relax Niveau 2 Skema 4 ROXÖ (empiri fra Ikea, bilag 1) Det morfologisk uafhængige leksem sedia bruges som et hyperonym, på samme måde som hyperonymet stol på dansk. Produktet Roxö, der benævnes poltrona relax, er en undtagelse. Det specificeres vha. sammensætning og attributiv. En nærmere klassificering af de forskellige typer komposita foretages i afsnit 5.3 om orddannelse. Figur 15 illustrerer med eksempler fra skema 4 hvordan ko- hyponymerne forholder sig til hyperonymet, dog stadig med en niveauforskydning mellem de danske og italienske. 42

43 Figur 15 (empiri fra ikea, bilag 1) Produktbeskrivelserne for de 22 produkter, der udgør empirien for denne kategori, fordeler de sig således på de tre specificeringsniveauer. Ikea.dk Ikea.it Niveau 0 stol (x4) i alt 4 - læne-, høj-, bar-, junior-, børne-, kontor-, dreje-, klap-, regissør-, ungdoms-, arm- (x2), gynge-, hvile-, dæk-, gæste- i alt 16 sedia i alt 1 Niveau 2 drejelæne- (x2) i alt 2 - bar - riunioni - da ufficio (x2) - da regista - da scrivania - a braccioli (x2) - a dondolo - relax (x2) - alta - girevole - pieghevole i alt 14 Skema 5 seggiolone seggiolina poltrona (x3) i alt 5 poltrona relax poltrona girevole i alt 2 (empiri fra Ikea, bilag 1) 43

44 Kategorien stol har på ikea.dk stor ekstension og dækker over alle de undertyper af stole, der indgår i onlinekataloget. Basisleksemet stol angiver prototypen for hele kategorien, fordi det træk som leksikaliseres i stol, nemlig funktionen: at det er et møbel, der er beregnet til at sidde (eller stå) på, er det eneste træk, der er fælles for alle medlemmer af kategorien. De øvrige medlemmer er mere specificerede end prototypen, dvs. de indeholder flere semantiske komponenter, og derved har de en større intension. Figur 16 (empiri fra ikea, bilag 1) Figur 16, der er inspireret af Givons prototypeteori (Baron, 2002: 6, se evt. kap. 3 i denne afhandling), skal illustrere, at prototypens intension udgør fællesmængden for de semantiske komponenter i kategorien stol. Hvert af de øvrige medlemmer opstår ved specificering og dermed tilføjelse af endnu en semantisk komponent. Fællesmængden af sådanne to undertyper giver en tredje, endnu mere specificeret type, som f.eks. drejelænestol i empirien fra Ikea.dk. Det er vigtigt at bemærke, at prototypen, til trods for overlap med kategoriens øvrige typer, ikke indeholder disses semantiske komponenter, men kun indeholder de prototypiske derfor er prototypens fællesmængde skraveret. 44

45 5.1.2 Kategorien bord De seks produkter i skema 6 har alle samme funktion, men forskellig konfiguration, som f.eks. forskelligt antal ben og forskellig facon. I det danske katalog betegnes produkterne med hyperonymet bord, med undtagelse af Björkudden og Bjursta, der har en mere specificeret funktion, nemlig spisebord. På Ikea.it betegnes de med samme leksem: tavolo, på trods af den forholdsvis store forskel i konfiguration. Bord Niveau 0 Tavolo MÄLARÖ Bord Niveau 0 Tavolo LÄCKÖ Bord Niveau 0 Tavolo VIKA BYSKE Bord Niveau 0 Tavolo BILLSTA Spisebord Tavolo BJÖRKUDDEN Spisebord Tavolo Skema 6 BJURSTA (empiri fra Ikea, bilag 2) 45

46 I skema 7 anføres en række eksempler, hvor de danske leksemer er dannet ud fra hyperonymet bord, mens de italienske leksemer er uafhængige niveau 1- leksemer, der i de fleste tilfælde ikke specificeres yderligere. Hjørnebord Scrivania angolare Niveau 2 GALANT Skrivebord Scrivania GALANT Sofabord Tavolino Lack Aflastningsbord Console HEMNES Vægpuslebord Niveau 2 Fasciatoio da parete Niveau 2 ANTILOP Sengebord Comodino Skema 7 ASPELUND (empiri fra Ikea, bilag 2) 46

47 De uafhængige leksemer tavolo, scrivania, tavolino 9, console, fasciatoio og comodino befinder sig alle på samme specificeringsniveau: niveau 1, hvilket ses i figur 17. Scrivania og fasciatoio er eksempler på derivater, hvis udgangspunkt er verber. I min analyse har jeg valgt at betragte disse som niveau 1- leksemer, dels fordi der er tale om fastfrosne derivater, dels fordi de i nominalsystemet ikke er dannet med et hyperonym. De leksemer, der dannes med tavolo som kerne, er for overblikkets skyld opstillet for sig selv i figur 18 nedenfor efter skema 8. Figur 17 (empiri fra Ikea, bilag 2) 9 Jeg har valgt at sætte det deriverede tavolino på niveau 1, selvom man kan diskutere, om det egentlig er en yderligere specificering af tavolo og dermed befinder sig på niveau 2. Dette gør jeg for at samle alle derivater på samme niveau. 47

48 Skema 8 viser eksempler på produktbeskrivelser, der alle er dannet med hhv. hyperonymet bord på dansk og det uafhængige niveau 1- leksem tavolo på italiensk som kerne. Børnebord Tavolo per bambini Niveau 2 KRITTER Klapbord Tavolo a ribalta Niveau 2 NORDEN Klapbord Tavolo pieghevole Niveau 2 BOLLÖ BJURSTA Vægmonteret klapbord Niveau 2 Barbord Tavolo ribaltabile da parete Niveau 3 Tavolo bar Niveau 2 AMMERÖ Computerbord Tavolo computer Niveau 2 Skema 8 GOLIAT (empiri fra Ikea, bilag 2) Tavolo udgør i det italienske onlinekatalog en prototype, der svarer til den danske prototype bord. Hvor de danske leksemer mestendels befinder sig på niveau 1, befinder de italienske, der er dannet ud fra tavolo sig på niveau 2. 48

49 Som det ses i figur 18 benytter Ikea.it leksemet tavolo langt flere gange end de øvrige niveau 1- leksemer. Samtidig specificeres leksemet tavolo i flere tilfælde yderligere og rykker dermed ned på niveau 2, mens de andre niveau 1- leksemer, benyttes i deres basisform på niveau 1. Figur 18 (empiri fra Ikea, bilag 2) Skema 9 viser fordelingen af leksemer på de forskellige niveauer. Det interessante er, at ud af de 11 italienske leksemer på niveau 1, er de seks tavolo. På dansk bruges hyperonymet bord uden modifikatorer fire gange om de borde, der ses i skema 6 ovenfor. 49

50 Ikea.dk Ikea.it Niveau Niveau Niveau 3-1 Skema 9 (empiri fra Ikea, bilag 2) Kategorien glas Jeg har udvalgt 14 produkter, der har forskellig konfiguration og som benævnes forskelligt på dansk. Den overordede funktion er den samme for alle produkterne i det de er beregnet til at drikke af. Det danske basisleksem glas, som ses brugt i de to tilfælde i skema 9, er et eksempel på et meget generelt leksem, der kan dække over mange typer genstande, der kun har deres materiale til fælles, f.eks. syltetøjsglas, pilleglas, reagensglas og vinduesglas. Disse har både forskellig funktion og forskellig konfiguration. Leksemet glas kan i Ikeas onlinekatalog fungere i sin uspecificerede form, fordi man som kunde ud fra konteksten, ikke er i tvivl om, at der er tale om drikkeglas. Denne specificering bruges dog sjældent, netop fordi konteksten viser, hvilken type glas, der er tale om. Ikeas produkter befinder sig alle indenfor et forholdsvis afgrænset domæne af genstande til brug i hjemmet og derfor vil man ikke finde hverken reagens- eller pilleglas i deres katalog. Basisleksemet bicchiere er det eneste niveau 1- leksem i det italienske katalog, der denoterer produkter svarende til det danske glas. Leksemet bicchiere er allerede mere specificeret end leksemet glas og det bruges i Ikeas katalog, som det ses i skema 10, uden yderligere specificering af funktion eller konfiguration. Glas Niveau 0 Bicchiere Skema 10 BRUKBAR DIOD Glas Niveau 0 Bicchiere (Empiri fra Ikea, bilag 3) 50

51 I nedenstående tilfælde er glassenes funktion specificeret og leksemerne befinder sig på niveau 1 og i få tilfælde niveau 2 i det danske katalog, og på niveau 2 og 3 i det italienske. Vinglas Bicchiere da vino Niveau 2 POKAL Rødvinsglas Bicchiere per vino rosso Niveau 2 HEDERLIG Hvidvinsglas Bicchiere da vino bianco Niveau 2 RÄTTVIK Dessertvinglas Bicchiere per vino da dessert Niveau 2 NÄRHET Champagneglas Bicchiere da champagne Niveau 2 HEDERLIG Whiskyglas Bicchiere da whisky Niveau 2 FRASERA Cognacglas Bicchiere da cognac Niveau 2 OPTIMAL 51

52 Cocktailglas Bicchiere da cocktail Niveau 2 OPTIMAL Ølglas med stilk Niveau 2 Bicchiere a stelo da birra Niveau 3 BEDÅRANDE Ølglas Bicchiere da birra Niveau 2 MJÖD Snapseglas Bicchiere per liquore Niveau 2 POKAL Snapseglas Bicchiere per liquore Niveau 2 SVALKA Skema 11 (Empiri fra Ikea, bilag 3) Niveaufordelingen illustreres i figur 19 med nogle eksempler fra skema

53 Figur 19 (empiri fra Ikea, bilag 3) Som det ses ud fra skema 9 og 10 samt figur 19 er der i alle tilfældene en niveauforskydning mellem de danske og italienske leksemer, hvor de italienske leksemer konsekvent befinder sig et niveau lavere end de danske. Hos Zingarelli et al. (1985) ses det hvordan forskellige typer glas har hver sit eget uafhængige leksem hvor det distinktive træk er konfigurationen. Nogle undertyper, dvs. specificeringer på niveau 2 baseres på genstandenes formål, som f.eks. calice da cocktail og coppa da champagne, mens andre specificerer konfigurationen yderligere, som f.eks. calice tondo. Figur 20 (Zingarelli et al., 1985: 209) 53

54 Dette kan måske forklares med at hvert produkt ledsages af et billede og dermed er det ikke vigtigt at skelne mellem de forskellige typer af drikkeglas. I det italienske katalog benyttes ikke de forskellige basisleksemer, som bliver præsenteret i figur 20. Derimod har man valgt at specificere glassenes funktion ud fra samme basisleksem, nemlig bicchiere, og dermed har man ikke fokuseret på forskelle i konfiguration på niveau 1. Ikeas sprogbrug afspejler altså ikke teorien om, at man i et exocentrisk sprog benytter uafhængige leksemer på niveau 1. Dog viser figur 21, at tendensen til fokus på funktion i danske substantiver og konguration i italienske substantiver kommer til syne på niveau 2 og 3. Dette ses i kernen, der på dansk netop er ølglas og ikke stilkglas på niveau 2, og bicchiere a stelo, og ikke bicchiere da birra på niveau 3. Niveau 0 Niveau 2 Niveau 3 Figur 21 glas ølglas ølglas med stilk - [Ø] bicchiere bicchiere da birra bicchiere a stelo da birra (empiri fra ikea, bilag 3) Kategorien lampe Produktbeskrivelserne inden for denne kategori adskiller sig fra de øvrige kategorier i empirien ved, at hyperonymet lampe ikke optræder alene. Der er i det danske onlinekatalog således kun eksempler på hyponymer dannet med kernen lampe. I det italienske katalog er der langt flest eksempler på leksemer dannet med lampada, men der er også eksempler hvor basisleksemet luce benyttes som kerne. Det danske leksem dækker alle typer af lamper uafhængigt af deres konfiguration og befinder sig som uspecificeret leksem på niveau 0. De to benyttede italienske basisleksemer lampada og luce befinder sig specificeringsmæssigt på samme niveau. De svarer i kataloget begge til det danske leksem lampe, hvilket kan illustreres i en figur inspireret af Hjelmslev. Her har jeg for at illustrere de forskellige betydninger af luce medtaget lys som dog ikke optræder i kataloget. Derfor har jeg heller ikke medtaget alle betydninger af lys på italiensk, f.eks. stearinlys eller duftlys, da de tilhører en anden kategori end den her undersøgte. 54

55 lampe lampada lys luce Figur 22 I skema 12 er de otte produkter præsenteret. Bordlampe Lampada da tavolo Niveau 2 FILLSTA Loftlampe Lampada a sospensione Niveau 2 BASISK Væglampe Lampada da parete Niveau 2 ÅRSTID arbejdslampe lampada da lavoro Niveau 2 ANTIFONI LED 10 arbejdslampe Niveau 2 Lampada da lavoro a LED Niveau 3 JANSJÖ Gulvlampe Lampada da terra Niveau 2 NYFORS 10 LED er et akronym lånt fra engelsk. Det står for Light Emitting Diode. 55

56 læselampe Lampada da lettura Niveau 2 NYFORS LED natlampe Niveau 2 Luce notturna a LED Niveau 3 SPÖKA Skema 12 (empiri fra Ikea, bilag 4) Figur 23 viser fordelingen af produktbeskrivelserne på de forskellige specificeringsniveauer. Hyperonymerne lampe, lampada og luce optræder som nævnt ikke i deres uspecificerede basisform i Ikea- katalogerne, men jeg har for at vise hyperonym- hyponymforholdet valgt at medtage dem i figur 23. *) leksemet optræder ikke i Ikeas onlinekatalog. Figur 23 (empiri fra Ikea, bilag 4) På figuren herover er den italienske denotation for produktet Spöka ikke med. Produktet betegnes luce notturna a LED og befinder sig altså på niveau 3, i det luce udgør niveau 1 og 56

57 luce notturna udgør niveau 2. Der er således intet hyperonym på niveau 0 for hverken lampada eller luce parallelt med hvad jeg har illustreret i figur 17 i afsnit Denotationerne for de otte lampetyper fordeler sig således: Ikea.dk Ikea.it Niveau Niveau Niveau 3-2 Skema 13 (empiri fra Ikea, bilag 4) Produkterne i kategorien lampe er benævnt meget parallelt i det danske og det italienske onlinekatalog, og disse benævnelser afspejler også det engelske udgangspunkt (jf. afsnit 3.3) hvor alle leksemer dannes med kernen lamp, undtagen produktet Spöka, der benævnes med LED night light (se bilag 4) på tilsvarende vis som det italienske luce notturna a LED. Det vil i afsnittet om de benyttede leksemers semantiske indhold nedenfor vise sig, om de betydningskomponenter, der udtrykkes, også stemmer overens på dansk og italiensk. Kategorien lampe og kategorien lampada er eksempler på to kategorier, der selvom de rent specificeringsmæssigt er forskudt et niveau, faktisk er meget ens både mht. intension og ekstension Kategorien stel og stativ Jeg har her valgt at analysere de to kategorier stel og stativ sammen, da de som vist i skema 14 bruges stort set som synonymer i Ikeas danske onlinekatalog. Stel Niveau 0 Struttura ALGOT 57

58 Stativ Niveau 0 Struttura ALGOT Stel Niveau 0 Struttura STUVA Stel Niveau 0 Struttura Skema 14 TROFAST (Empiri fra Ikea, bilag 5) Både de produkter, der kaldes stativ, og dem, der kaldes stel, benævnes i ovenstående tilfælde med det italienske leksem struttura. Figur 24 herunder illustrerer dette forhold. Stativ Struttura Stel Figur 24 (empiri fra ikea, bilag 5) I skema 15 ses eksempler på mere specificerede udgaver af stel og stativ. Når man ser på de italienske betegnelser, der bruges om de samme produkter, bliver det tydeligt, at struttura er et niveau 1- leksem på linje med de øvrige. Dette vises i figur

59 Sengestel Struttura letto Niveau 2 BIRKELAND Sofaseng stel Struttura letto Niveau 2 HEMNES Dvd- stativ Porta DVD Niveau 2 INREDA Tørrestativ Stendibiancheria Niveau 2 MULIG Tørrestativ, væg Stendibiancheria da parete Niveau 3 GRUNDTAL ORDNING Stativ til køkkenredskaber Garderobestativ Portautensili da cucina Niveau 3 Stand appendiabiti Niveau 2 PORTIS Klædestativ Attaccapanni Niveau 2 TJUSIG Skema 15 (empiri fra Ikea, bilag 5) 59

60 Figur 25 illustrerer desuden, at de italienske niveau 1- leksemer intet hyperonym har. Jeg har placeret porta på niveau 0, selvom det ikke findes som selvstændigt leksem, ej heller i Ikeas katalog, men for at illustrere sammenhængen mellem portautensili da cucina og porta DVD. *) disse leksemer optræder ikke i Ikeas katalog. Figur 25 (empiri fra Ikea, bilag 5) Alt i alt fordeler produktbeskrivelserne sig således på de forskellige niveauer: ikea.dk ikea.it Niveau 0 4 [Ø] 8 4 Niveau 2-6 Niveau 3-2 Skema 16 60

61 5.1.6 Kategorien tæppe Den leksikalske prototype tæppe, indeholder det eller de træk, som går igen i alle undertyper det fælles træk. De forskellige betydninger af basisleksemet tæppe ses i ordbogsbeskrivelserne herunder, der alle stammer fra 1. forholdsvis stort stykke stof som typisk er rektangulært, ofte kraftigt eller varmeisolerende, ternet eller mønstret, og som fx bruges som udsmykning på en væg eller til at lægge over kroppen når man hviler sig 2. stort, tykt stykke stof el.lign. der lægges over (en del af) gulvet, fx i en stue hvor man ønsker et blødt og behageligt underlag at gå på 3. stort, ofte rødt forhæng der dækker for en scene, en tribune eller et filmlærred før og efter forestillingen samt i pauser ( Det fælles træk i disse tre beskrivelser 11, og dermed det træk, der skal gøre det ud for prototypens semantiske indhold, må være, at et tæppe er et stort stykke stof, der er beregnet til at dække eller ligge henover noget, for eksempel en person, en seng, en væg, et gulv eller en scene. Det er altså funktionen, der leksikaliseres i tæppe. På ikea.dk bruges tæppe i de to første betydninger. I flere tilfælde specificeres formålet yderligere som det ses i figuren herunder. Der er dog også eksempler på at hyperonymet bruges alene, f.eks. for produkterne Vandring Ruta og Alhede, der denoterer hhv. et tæppe til at have over sig, måske man kan betegne det et slumretæppe, og et gulvtæppe. 11 Udover de tre betydninger, bruges tæppe også metaforisk, for eksempel tæppebombing eller snetæppe. Den metaforiske brug er ikke relevant i forhold til empirien og dens betydning udelades derfor. 61

62 Figur 26 (empiri fra ikea, bilag 6) På ikea ses tre prototyper: tappeto, coperta og copriletto. En samlet diskussion af ovenstående analyse foretager jeg i kapitel 6. Det semantiske indhold af leksemerne kommer jeg ind på i annotationerne i næste afsnit. 5.2 Semantisk indhold Jeg vil i det følgende ved hjælp af operatorannotationen, hvormed man annoterer relationer inden for ordgrænsen (Korzen & Müller, 2011: 181) analysere det semantiske indhold af de substantivleksemer, der optræder på ikea.dk og ikea.it. I tilfælde, hvor der er tale om attributiver, benyttes dependensannotationen for at vise relationen mellem kerne og attributiv. Jeg benytter Pustejovskys qualier og supplerer med Buch- Kromann et al.s semantiske roller, som beskrevet i teoriafsnittet ovenfor. Med operatorannotationen opdeles leksemerne i kerne og modifikator, og det semantiske indhold, der aktiveres af modifikatoren (Korzen & Müller: 180), angives. For eksempel lænestol, hvor stol udgør kernen, mens læne er modifikatoren, der uddyber hvad stolen kan bruges til. Det er altså qualen GOAL, der i dette eksempel aktiveres (ibid: 180). 62

63 For overblikkets skyld opstilles empirien i undergrupper, der tager udgangspunkt i de italienske produktbeskrivelsers opbygning. De danske og italienske produktbeskrivelser, der denoterer samme artefakt, annoteres parvis for at gøre det nemt at sammenligne de dominerende semantiske roller. I nogle tilfælde består produktbeskrivelserne på ikea.it af flere undertyper f.eks. tavolo ribaltabile da parete (Se bilag 2). Sådanne eksempler vil blive grupperet efter den tætteste relation, i dette tilfælde det attributive adjektiv [tavolo ribaltabile] og sekundært det attributive præpositionssyntagme [da parete]. Det semantiske indhold annoteres for hver relation, og relationen mellem leddene markeres med pile. Således annoteres de forskellige typer: Morfologisk uafhængige leksemer: Leksem: citat fra leksikon. I disse tilfælde er der mere tale om en diskussion end en egentlig annotation. Beskrivelser fra et eller flere leksika citeres, og de dominerende semantiske træk, der indgår i beskrivelserne, angives. Derivater, substantiver afledt fra verber: Derivat: verbum + [- suffix]/semantisk ROLLE F.eks.: Fasciatoio: fasciare + [- toio]/func Derivater, substantiver afledt fra substantiver: Derivat: substantiv + [- suffix]/semantisk ROLLE F.eks.: Seggiolina: seggiol + [- ina]/dim Ved derivater angives først det oprindelige verbum eller substantiv, dette følges af et + og dernæst suffixet. Efter skråstreg angives den dominerende semantiske rolle. Komposita sammenskrevet: Modifikatorkerne: kerne ±[modifikator]evt. fugebogstav/semantisk ROLLE F.eks.: Sengestel: stel [seng]e/goal og Stendibiancheria: stendi +[biancheria]/patient 63

64 Komposita ikke sammenskrevet: Kerne modifikator: kerne [modifikator]/ SEMANTISK ROLLE F.eks.: Struttura letto: struttura [letto]/goal Komposita opdeles i kerne og modifikator, som markeres med kantede parenteser. Minus indikerer, at modifikator er foranstillet kernen, mens et plus indikerer, at modifikator er efterstillet. Et eventuelt fugebogstav (ibid: 180) stilles efter slutparentesen. Bemærk, at der ikke angives hverken plus eller minus, når der er tale om et ikke- sammenskrevet kompositum. Attributive led af typen substantivisk kerne + adjektiv: kerne adjektiv/semantisk ROLLE F.eks.: Sedia alta: sedia alta/formal I tilfælde hvor det attributive adjektiv er en derivation, angives suffixets rolle. kerne adjektiv (oprindeligt V el. N + - suffix)/semantisk ROLLE F.eks.: Sedia girevole: sedia girevole (girare + [- evole])/potent Substantivisk kerne + præpositionssyntagme: kerne [præposition attributiv]/ SEMANTISK ROLLE F.eks.: Bicchiere da vino: bicchiere [da vino]/goal Den semantiske rolle angiver betydningen af det samlede attributive led. I det følgende resumeres Pustejovskys qualer og de semantiske roller (jf. afsnit ) for at lette læsningen af analysen: 64

65 CONST (constitutive): modifikator specificerer kernens bestanddele, herunder materiale og vægt. FORMAL: modifikator specificerer kernens ydre, dens størrelse, form og farve. FUNC (function): modifikator specificerer kernens funktion eller instrumentelle betydning. GOAL: modifikator siger noget om kernens formål. LOC (location): modifikator angiver kernens position eller lokalisering. POSS (possession): relationen mellem modifikator og kerne er possessiv, dvs. der er en form for tilhørsforhold. TIME: modifikator tillægger kernen en temporal betydning, som f.eks. lørdagskylling eller vinterfrakke (Buch- Kromann et al., 2011: 35 37). PATIENT: beskriver substantivets rolle i et verbum + substantiv- kompositum, hvor substantivet er objekt for verbalhandlingen. AUG (augmentativ): derivater med augmentativt suffix. DIM (diminutiv): derivater med diminutivt suffix. POTENT (potentiality): adjektiviske derivater af verber med suffixet evole, i betydningen - være i stand til Uafhængige leksemer Poltrona: Ampia seggiola a braccioli, imbottita, per starvi con comodità..- di cuoio, con le rotelle, a sdraio (Zingharelli, 1984: 1429) Sedile ampio e comodo, bene imbottito e munito di braccioli (DISC, 1997: IKEA PS VÅGÖ 1973) I disse leksika beskrevet med klart fokus på FORMAL (Ampia seggiola, Sedile ampio) og CONST (a braccioli, imbottita, bene imbottito e munito di braccioli). FUNC indgår i den ene beskrivelse (per starvi con comodità). Lænestol: stol [læne]/func Modifikator fortæller, hvad stolens funktion er. 65

66 NORDMYRA Sedia: Sedile, d antica origine, per una sola persona, di forma svariata secondo le epoche, gli stili e i materiali impiegati, costituito da una spalliera, un piano orrizzontale o sedile e due, tre o quattro gambe o piedi uniti o no da traverse. (Zingarelli et al., 1984: 1759). I denne beskrivelse er det primære fokus på CONST (se understregning) og FORMAL (di forma svariata secondo le epoche, gli stili), mens FUNC er sekundær (per una sola persona). Stol: siddemøbel med plads til én person, ofte med fire ben, ryglæn og evt. armlæn. (Ordbog.dk). Også i den danske beskrivelse indgår bade FUNC (se understregning) og CONST (ofte med fire ben, ryglæn og evt. armlæn). Tavolo: tavola adibita a usi particolari, p.es. tavolo d ufficio (Zingharelli, 1984: 1967). Beskrivelsen viser at FUNC indgår i meget generel karakter: tavola adibita a usi particolari. BJÖRKUDDEN Spisebord: bord [spise]/func I det danske leksem specificeres funktionen yderligere, idet spise indikerer, at bordet er til at spise ved. Selvom de to leksemer jf. figur 18 ovenfor i afsnit 5.1.2, specificeringsmæssigt begge er niveau 1, kan man altså her se, at spisebord egentlig er en grad mere specificeret i forhold til tavolo. Dette vender jeg tilbage til i diskussionen i kapitel 6. HEMNES Console: tavolo fisso da parete privo delle gambe posteriori e retto da uno o più sostegni. Qualsiasi tavolo da parete retto da sostegni o da gambe (Zingarelli et al., 1984: 437). I denne beskrivelse er fokus på møblets udformning, FORMAL (se understregning), men også på placering (da parete), LOC. specie di tavolino sagomato e riccamente intagliato da appoggiare alle pareti, a due o quattro gambe, tipico dell arredamento delle case signorili 66

67 dei secc. XVII e XVIII. (DISC: 1997: 568). Her er møblets konfiguration, FORMAL, dominerende, mens LOC indgår i da appoggiare alle pareti. VANDRING RUTA Aflastningsbord: bord - [aflastning]s/goal Aflaste + [- ning]. Suffixet ning betegner den eller det, der udfører den aktivitet, som verbet udtrykker (ordnet.dk). I dette tilfælde et bord, der aflaster, hvilket man må betegne som en kreativ sammensætning. Mon ikke der snarere er tale om et anretterbord eller en skænk. Coperta: Panno, drappo, che serve per coprire (Zingarelli et al., 1984: 457) Denne beskrivelse indeholder en telisk komponent (che serve per coprire). Dvs. den dominerende semantiske rolle er GOAL. Tæppe: forholdsvis stort stykke stof som typisk er rektangulært, ofte kraftigt eller varmeisolerende, ternet eller mønstret, og som fx bruges som udsmykning på en væg eller til at lægge over kroppen når man hviler sig. (ordnet.dk). Også i det danske leksem er den semantiske rolle GOAL den mest dominerende (se understregning). Konfigurationen, dvs. FORMAL, indgår i lidt mere generel form i den resterende del. ALHEDE Tappeto: Spesso tessuto di lana, cotone o altra fibra, spec. con disegni ornamentali, destinato a essere collocati sul pavimento per abbellimento o per maggiore confortevolezza. (Zingarelli et al., 1984: 1960) Fokus i denne beskrivelse er primært på GOAL (destinato a og per abbellimento o ). Rollerne CONST (tessuto di lana, cotone altra fibra) og FORMAL (con disegni ornamentali) er begge af mere generel karakter. Tæppe: stort, tykt stykke stof el.lign. der lægges over (en del af) gulvet, fx i en stue hvor man ønsker et blødt og behageligt underlag at gå på. (ordnet.dk). Her er det ligeledes primært GOAL (der lægges over hvor man ønsker et ) og sekundært FORMAL (stort, tykt stykke stof). 67

68 5.2.2 Derivater verbum- substantiv Scrivania: scrivere + [- ia] Mobile per scrivere di forma e dimensioni svariate, solitamente provvisto di cassetti (ibid:1748) Mobile per scrivere e per studiare, simile a un tavolo, composto da un GALANT piano orizzontale con uno o più cassetti sottostanti (DISC, 1997: 2412). Scrivania er et deverbalt substantiv, en såkaldt motiveret leksikalisering (Korzen & Lundquist, 2005: 32) af scrivere. GOAL indgår i Mobile per scrivere e per studiare, mens FORMAL indgår i di forma e dimensioni svariate og simile a un tavolo, og CONST indgår i solitamente provvisto di cassetti og composto da un piano orizzontale con uno o più cassetti sottostanti. Skrivebord: bord [skrive]/goal Bordet er indrettet til at skrive ved. GULLIVER Fasciatoio: fasciare + [- toio]/func I Større Italiensk Grammatik beskrives den betydning som suffixet tilføjer således: (t/s +) oio der kun bruges om redskaber eller steder hvor den pågældende aktivitet foregår (Bach & Schmitt Jensen, 1990: 684). I tilfældet fasciatoio må suffixet tilføre betydningen sted, hvor aktiviteten foregår. Dette ses også ud fra beskrivelserne i de italienske monolingvistiske ordbøger: Piano d appoggio su cui si colloca un neonato per fasciarlo. Deriv. di fasciare con toio. (DISC, 1997: 929) Piano d appoggio di un mobile su cui si depone il bambino per fasciarlo (Zingarelli et al., 1984: 705) Ingen af de roller, som CDT opstiller for verb- noun- derivater (Buch- Kromann et al, 2011: 44) beskriver dette suffixs betydning. Rollen FUNC, som ellers benyttes til at beskrive modifikators rolle i komposita, er den mest akkurate til at beskrive derivatet fasciatoio. 68

69 Puslebord: bord [pusle]/func ASPELUND Comodino: Mobiletto a cassettini e talora munito di sportello che sta accanto al letto (Zingarelli et al., 1984: 408). I følge denne beskrivelse leksikaliserer comodino FORMAL i brugen af de mange diminutiver ( ino, - etto, - ini) samt a cassettini e talora munito di sportello. Mobiletto, generalmente con cassetto e sportello, che si mette accanto al letto (DISC, 1997: 528) Det er interessant, at der på italiensk skal en hel sætning (che sta accanto al letto) til at udtrykke det samme som senge- udtrykker på dansk, nemlig LOC. Fokus er altså på genstandens konfiguration i det italienske leksem, mens der i det danske specificeres genstandens funktion. Dette er et tydeligt træk fra endo- exocentrien. Sengebord: bord [seng]e/loc Derivater substantiv- substantiv Seggiolone: seggiol + [- one/]aug En augmentativ afledning af seggiola, der igen er en diminutiv afledning af seggio. BLÅMES Alto sedile per bambini munito di un piano ribaltabile che serve d appoggio al piatto e al bicchiere e impedisce al bambino di cadere avanti. (Zingarelli et al.: 1984: 1761). Beskrivelsen har fokus på FORMAL (alto sedile) og CONST (un piano ribaltabile) og lidt FUNC (se understregning). Højstol: stol [høj]/formal 69

70 Seggiolina: seggiol + [- ina] /DIM Den dominerende betydning er altså FORMAL. MAMMUT Børnestol: stol [børn]e/goal Ikea kalder produktet en børnestol og ikke en barnestol, som man normalt ville kalde det Komposita Herunder ses eksempler på komposita, hvoraf mange af de italienske indeholder en præposition, der binder kerne og modifikator sammen (Korzen & Lundquist, 2005:53). da + styrelse specificerer formålet med genstanden. a + styrelse specificerer genstandens konfiguration (Cristofoli & Korzen, 1998: 8). per + styrelse specificerer formålet med genstanden Substantiv- substantiv komposita Sedia bar: sedia [bar]/loc INGOLF JULES Barstol: stol [bar]/loc Sedia riunioni: sedia [riunioni]/goal Den italienske oversætter har her valgt at afvige helt fra det engelske udgangspunkt (visitor s chair). Gæstestol: stol [gæst]e/ GOAL 70

71 AMMERÖ Tavolo bar: tavolo [bar]/func Et bord, der skal fungere som bar. Det kunne også være den locative rolle LOC, i betydningen et bord, der skal stå i en bar. Barbord: bord [bar]/func I det danske leksem kan LOC også være en mulig rolle. Tavolo computer: tavolo [computer]/func Computerbord: bord [computer]/func GOLIAT BIRKELAND Struttura letto: struttura [letto]/goal Struttura: insieme degli elementi portanti che constituiscono l ossatura o l intelaiatura di qualcosa (DISC, 1997: 2660) Sengestel: stel [seng]e/goal Et stel beregnet til en seng. Man kunne også bruge CONST, idet stellet er en del af sengen, men de semantiske roller betegner, hvad modifikatoren siger om kernen, og ikke omvendt. Struttura letto: struttura [letto]/goal HEMNES Sofaseng stel: stel [sofaseng]/goal Dette ord burde være sammenskrevet, som danske komposita er. Som beskrevet i kap. 3 består et hvilket som helst kompositum altid kun af to dele: modifikator og kerne. Men disse to dele kan hver især bestå af et kompositum, som det ses i dette tilfælde, hvor modifikator er sammensat af sofa og seng. 71

72 Verbum- substantiv komposita Stendibiancheria: stendi +[biancheria]/patient [comp. di stendere e biancheria] Attrezzo in metallo o plastica di varia struttura, sul quale si stende, anche al interno dell abitazione, la biancheria da asciugare (Zingarelli et al., 1984: 1903) MULIG Atrezzo munito di fili paralleli tenuti tesi da un telai, su cui si mettono i panni ad asciugare (DISC, 1997: 2630) Her bruges rollen PATIENT (jf. afsnit ) fordi stendi repræsenterer en verbal handling i forhold til biancheria. FUNC udtrykkes ligeledes, da verbalhandlingen netop fortæller, hvad stativet er beregnet til. Tørrestativ: stativ [tørre]/func Portautensili da cucina: porta +[utensili da cucina]/patient Handlingen porta i relation til utensili er PATIENT. Den samlede benævnelse udtrykker FUNC, og da cucina udtrykker LOC. ORDNING Stativ til køkkenredskaber: stativ [til køkkenredskaber]/func Her er LOC ligeledes være en del af køkkenredskaber, idet man må formode, at et stativ til sådanne befinder sig i et køkken. Stand appendiabiti: appendi +[abiti]/patient stand er et låneord fra engelsk og er egentlig redundant. Udover PATIENT indgår der også FUNC i den samlede benævnelse. PORTIS Garderobestativ: stativ [garderobe]/func Man kan diskutere, om den semantiske rolle er LOC eller FUNC, idet modifikatoren garderobe- både kan betegne et rum, der er beregnet til at opbevare sit tøj - sin garderobe, i, men modifikatoren kan dog også denotere selve tøjet og dermed betyde et stativ til at hænge sit tøj på. 72

73 TJUSIG Attaccapanni: attacca +[panni]/patient [comp. di attacca(re) e il pl. di panno] Arnese di varia forma, di legno o altro materiale, a cui si appendono cappotti, cappelli, e sim. (Zingarelli et al., 1984: 147). FUNC udtrykkes i sidste del af beskrivelsen. Klædestativ: stativ [klæde]/func BIRGIT STRÅ Copriletto: copri +[letto]/patient [comp. di copri(re) e letto] Coperta superficiale del letto, usata spec. a scopo ornamentale. (Zingarelli et al., 1984: 458) GOAL indgår i usata specialmente a scopo ornamentale. Sengetæppe: tæppe [seng]e/loc Porta DVD: porta [DVD]/PATIENT Derundover indgår FUNC, da genstandens funktion er at holde DVD er. DVD- stativ: stativ [DVD]/FUNC INREDA Tappeto gioco: tappet [gioco]/patient Legetæppe: tæppe [lege]/func LEKPLATS 73

74 Præpositionssyntagmer Sedia da regista: sedia [da regista]/goal Regissørstol: stol [regissør]/goal KALVÖ Sedia da ufficio: sedia [da ufficio]/loc Kontorstol: stol [kontor]/loc FINGAL Sedia da ufficio: sedia [da ufficio]/loc VOLMAR Drejelænestol: lænestol [dreje]/func Dette er et eksempel på, at kernen fra niveau 1: stol til niveau 2 ændrer sig til lænestol. Sedia da scrivania: sedia [da scrivania]/ LOC JULES Ungdomsstol: stol - [ungdom]s/poss Den semantiske rolle kan også være GOAL, idet stolen er beregnet til unge mennesker. Interessant, at den danske oversætter har kaldt stolen dette. Den engelske denotation er swivel chair, hvor modifikator aktiverer rollen FUNC. Det kan tænkes, at ikea.dk ønsker at markedsføre denne stol som beregnet til unge mennesker. 74

75 ANTILOP Fasciatoio da parete: fasciatoio [da parete]/ LOC Attributivet tilføjer genstandens placering. For annotation af kernen fasciatoio se under derivater ovenfor. Vægpuslebord: puslebord [væg]/loc Et eksempel på, at kernen kan være et kompositum. Bicchiere da vino: bicchiere [da vino]/goal Vinglas: glas [vin]/goal POKAL Bicchiere da vino bianco: bicchiere [da vino bianco]/goal Hvidvinsglas: glas [hvidvin]s/goal RÄTTVIK Bicchiere da champagne 12 : bicchiere [da champagne]/goal Champagneglas: glas [champagne]/goal HEDERLIG Bicchiere da birra: bicchiere [da birra]/goal Ølglas: glas [øl]/goal MJÖD Lampada da tavolo: lampada [da tavolo]/loc Bordlampe: lampe [bord]/loc FILLSTA 12 De fleste undertyper af glas på ikea.it er af typen bicchiere da... og annoteres derfor ens. Her er blot medtaget et par eksempler. For øvrige eksempler se bilag 3. 75

76 Lampada da parete: lampada [da parete]/loc Væglampe: lampe [væg]/loc ÅRSTID JANSJÖ Lampada da lavoro a LED: lampada [da lavoro]/func Den primære specificering sker med da lavoro og LED (Light Emitting Diode) kan ses som en yderligere specificering af FUNC jf. eksemplet vindmølle i Buch- Kromann et al. (2011: 36), hvor vind har rollen FUNC, fordi vinden får møllen til at fungere. LED arbejdslampe: lampe [arbejds]/func Den primære specificering er arbejds og sekundært LED. Lampada da terra: lampada [da terra]/loc Gulvlampe: lampe gulv/loc NYFORS Lampada da lettura: lampada [da lettura]/ FUNC Læselampe: lampe [læse]/func NYFORS Stendibiancheria da parete: stendibiancheria [da parete]/patient og sekundært LOC. GRUNDTAL Tørrestativ, væg: stativ [tørre]/patient LOC udtrykkes i tilføjelsen væg, men kan ikke siges at være en del af leksikaliseringen. 76

77 Sedia a braccioli: sedia [a braccioli]/formal Armstol: stol [arm]/formal SUNDERÖ KORPO Sedia a braccioli: som ovenfor. Dette og ovenstående eksempel er medtaget for at vise, at en artefakt denoteres ens på trods af stor forskel i konfiguration. Armstol stol: [arm]/formal Sedia a dondolo: sedia [a dondolo]/func Gyngestol: stol [gynge]/func VÄRMDÖ Tavolo a ribalta: tavolo [a ribalta]/const Klapbord: bord [klap]/const NORDEN Bicchiere a stelo da birra: bicchiere a stelo [da birra] CONST specificeres i den primære relation bicchiere a stelo, og GOAL specificeres med brugen af da. BEDÅRANDE Ølglas med stilk: ølglas med stilk: primært GOAL fordi ølglas er en tættere relation end glas med stilk. Specificeringen af CONST er derfor sekundær. Bemærk, at det forholder sig omvendt på italiensk. Dette er et godt eksempel på, at endo- og exocentriske sprog leksikaliserer forskellige betydningskomponenter i de sekundære leksikaliseringer. 77

78 Lampada a sospensione: lampada [a sospensione]/const Loftlampe: lampe [loft]/loc BASISK ALVE Tavolo per PC portabile: tavolo [per PC portabile]/goal. Den semantiske specificering GOAL ligger i per. Bord til bærbar computer: bord [til bærbar computer]/goal konstruktionen bærbar computerbord er ikke mulig da bærbar relaterer sig til computer og ikke bord. Bicchiere per vino rosso: bicchiere [per vino rosso]/goal Rødvinsglas: glas [rødvin]s/goal HEDERLIG Bicchiere per vino da dessert: bicchiere [per vino da dessert]/goal Dessertvinglas: glas [dessertvin]/goal NÄRHET Bicchiere per liquore: bicchiere per liquore/goal Snapseglas: glas [snaps]e/goal POKAL SVALKA Bicchiere per liquore: bicchiere per liquore/goal Bemærk at de to glas Pokal og Svalka, trods forskellig konfiguration, denoteres ens. Snapseglas: glas [snaps]e/goal Tappeto per bagno: tappeto [per bagno]/loc GUBBSKÄR Badeværelsestæppe: tæppe [badeværelse]s/loc 78

79 5.2.4 Attributiver Sedia relax: sedia relax/goal Låneord fra engelsk. Den engelske denotation er recliner. BROMMÖ Hvilestol: stol [hvile]/goal URBAN Sedia alta: sedia alta/formal Det er altså stolens konfiguration, der er fokus på i den italienske udgave. Juniorstol: stol [junior]/goal I den danske er det derimod formålet og funktion, altså en stol beregnet til juniorer. Man kan diskutere om det er POSS. Poltrona relax: poltrona relax/goal ROXÖ Dækstol: stol [dæk]/loc VILGOT/ NOMINELL Sedia girevole: sedia girevole (girare + [- evole])/potent Girevole er et deverbalt adjektiv afledt fra verbet girare og tilført suffixet evole, direkte oversat drejbar, vendbar. Den samlede benævnelse udtrykker FUNC. Drejestol: stol [dreje]/ FUNC Modifikatoren er et verbum, der siger noget om stolens funktion. 79

80 Poltrona girevole: poltrona girevole (girare + [- evole])/potent IKEA PS LÖMSK Drejelænestol: lænestol [dreje]/func I dette tilfælde er kernen tilnærmelsesvis ækvivalent på dansk og italiensk, i modsætning til produktet Volmar, der blev annoteret ovenfor. Der var kernen på italiensk sedia og lænestol på dansk. TERJE Sedia pieghevole: sedia pieghevole (piegare + [- evole])/potent - evole der betegner en tilbøjelighed til at gøre noget: piegare - > pieghevole (i den konkrete betydning bøjelig ) (Bach & Scmitt Jensen, 1990: 689) Samlet udtrykkes FUNC. Klapstol: stol [klap]/ FUNC BJURSTA Tavolo ribaltabile da parete: tavolo ribaltabile da parete (ribaltare + [- abile]/potent da parete tilføjer LOC. Vægmonteret klapbord: vægmonteret klapbord/loc Tavolo pieghevole: tavolo pieghevole (piegare + [- evole])/potent Se annotation for sedia pieghevole ovenfor. BOLLÖ Klapbord: bord [klap]/ FUNC 80

81 Luce notturna a LED: luce notturna/time a LED tilføjer FUNC, men det er ikke det væsentlige i dette eksempel. SPÖKA LED natlampe: lampe [nat]/time Også i det danske leksem er LED tilføjet med karakter af et adjektiv. Et overblik over produktbeskrivelsernes semantiske indhold kan ses i afsnittet herunder. Resultaterne af den semantiske analyse diskuteres i kapitel Orddannelse I skemaet herunder ses en optælling af de i empirien medtagne produktbeskrivelser. Der er således ikke tale om en komplet optælling af samtlige produktbeskrivelser i de to onlinekataloger. Optællingen skal give et billede et kontrastivt billede af orddannelsesmønstrene i det udsnit, som empirien udgør. En produktbeskrivelse kan bestå af f.eks. både derivat og kompositum, og i disse tilfælde tælles begge orddannelseskomponenter med. Skemaet indeholder desuden en oversigt over det semantiske indhold, der jf. analysen ovenfor leksikaliseres. 81

82 Hyperonym/uafhængig t leksem Kompositum Komp. m. præposition Derivat Dttributiv Dominerende semantisk indhold Sekundært semantisk indhold Primære leksikaliseringer : Sekundære leksikaliseringer 1 poltrona 1 FORMAL, CONST FUNC 2 lænestol 1 FUNC 3 sedia 1 FORMAL, CONST FUNC 4 stol 1 FUNC CONST 5 tavolo 1 FUNC 6 bord 1 FUNC 7 tavolo 1 FUNC 8 spisebord 1 FUNC 9 console 1 FORMAL, LOC 10 aflastningsbord 1 GOAL 11 coperta 1 GOAL 12 tæppe 1 GOAL FORMAL 13 tappeto 1 GOAL FORMAL, CONST 14 tæppe 1 GOAL FORMAL 15 scrivania 1 CONST FORMAL, GOAL 16 skrivebord 1 GOAL 17 fasciatoio 1 FUNC 18 puslebord 1 FUNC 19 comodino 1 FORMAL 20 sengebord 1 LOC 21 seggiolone 1 AUG, FORMAL FUNC 22 højstol 1 FORMAL 23 seggiolina 1 DIM, FORMAL 24 børnestol 1 GOAL 82

83 25 sedia bar 1 LOC 26 barstol 1 LOC 27 sedia riunioni 1 GOAL 28 gæstestol 1 GOAL 29 tavolo bar 1 FUNC LOC 30 barbord 1 FUNC LOC 31 tavolo computer 1 FUNC 32 computerbord 1 FUNC 33 struttura letto 1 GOAL 34 sengestel 1 GOAL 35 struttura letto 1 GOAL 36 sofaseng stel 1 GOAL 37 stendibiancheria 1 PATIENT, FUNC 38 tørrestativ 1 FUNC 39 portautensili da cucina 1 1 PATIENT, FUNC LOC 40 stativ til køkkenredskaber 1 FUNC LOC 41 stand appendiabiti 1 PATIENT, FUNC 42 garderobestativ 1 FUNC LOC 43 attaccapanni 1 PATIENT, FUNC 44 klædestativ 1 FUNC 45 copriletto 1 PATIENT, GOAL 46 sengetæppe 1 LOC 47 porta DVD 1 PATIENT, FUNC 48 DVD- stativ 1 FUNC 49 tappeto gioco 1 PATIENT 50 legetæppe 1 FUNC 51 sedia da regista 1 GOAL 52 regissørstol 1 GOAL 53 sedia da ufficio 1 LOC 54 kontorstol 1 LOC 55 sedia da ufficio 1 LOC 56 drejelænestol 1 FUNC 57 sedia da scrivania 1 LOC 58 ungdomsstol 1 POSS, GOAL 59 fasciatoio da parete 1 1 LOC 60 vægpuslebord 1 LOC 61 bicchiere da vino 1 GOAL 62 vinglas 1 GOAL 63 bicchiere da vino bianco 1 GOAL 83

84 64 hvidvinsglas 1 GOAL 65 bicchiere da champagne 1 GOAL 66 champagneglas 1 GOAL 67 bicchiere da birra 1 GOAL 68 ølglas 1 GOAL 69 lampada da tavolo 1 LOC 70 bordlampe 1 LOC 71 lampada da parete 1 LOC 72 væglampe 1 LOC 73 lampada a lavoro a LED 1 1 FUNC 74 LED arbejdslampe 1 1 FUNC 75 lampada da terra 1 LOC 76 gulvlampe 1 LOC 77 lampada da lettura 1 FUNC 78 læselampe 1 FUNC 79 stendibiancheria da parete 1 1 PATIENT LOC 80 tørrestativ, væg 1 1 PATIENT LOC 81 sedia a braccioli 1 FORMAL 82 armstol 1 FORMAL 83 sedia a dondolo 1 FUNC 84 gyngestol 1 FUNC 85 tavolo a ribalta 1 CONST 86 klapbord 1 CONST 87 bicchiere a stelo da birra 1 CONST GOAL 88 ølglas med stilk 1 1 GOAL CONST 89 lampada a sospensione 1 CONST 90 loftlampe 1 LOC 91 tavolo per PC portabile 1 GOAL 92 bord til bærbar computer 1 GOAL 93 bicchiere per vino rosso 1 GOAL 94 rødvinsglas 1 GOAL 95 bicchiere per vino da dessert 1 GOAL 96 dessertvinglas 1 GOAL 97 bicchiere per liquore 1 GOAL 98 snapseglas 1 GOAL 99 tappeto per bagno 1 LOC 100 badeværelsestæppe 1 LOC 101 sedia relax 1 GOAL 102 hvilestol 1 GOAL 84

85 103 Poltrona relax 1 GOAL 104 dækstol 1 LOC 105 sedia alta 1 FORMAL 106 juniorstol 1 GOAL 107 sedia girevole 1 POTENT, FUNC 108 drejestol 1 FUNC 109 poltrona girevole 1 POTENT, FUNC 110 drejelænestol 1 FUNC 111 sedia pieghevole 1 POTENT, FUNC 112 klapstol 1 FUNC 113 tavolo ribaltabile da parete 1 1 POTENT, LOC 114 vægmonteret klapbord 1 1 LOC 115 tavolo pieghevole 1 POTENT, FUNC 116 klapbord 1 FUNC 117 luce notturna a LED 1 1 TIME 118 LED natlampe 1 TIME I alt Heraf på ikea.dk Heraf på ikea.it Resultaterne diskuteres i næste kapitel. 85

86 Kapitel 6: Diskussion og vurdering Jeg har i ovenstående analyse behandlet empirien fra Ikeas danske og italienske onlinekataloger og vil i dette kapitel diskutere og vurdere, hvorvidt denne sprogbrug afviger fra de leksikaliseringsmønstre for endo- og exocentriske sprog, jeg har præsenteret i kapitel Specificeringsgrad For alle kategorier i empirien gælder, at de danske produktbeskrivelser som hovedtendens befinder sig et specificeringsniveau over de italienske de er altså mere generelle. Den forskydning i specificering, som den endo- og exocentriske teori opererer med, kan således påvises i mit empiriske materiale. Dog har det vist sig, at produktbeskrivelserne ikke befinder sig på de niveauer, der normalt er basisniveauerne på dansk og italiensk, hhv. niveau 0 og niveau 1, men, at de derimod er mere specificerede på begge sprog. Fordi produkterne i mange tilfælde er mere specificerede end hvad de er på basisniveauet, er der både i de danske og italienske eksempler tale om hyperonym- hyponym- relationer mellem niveauerne. Desuden er der i empirien efter min mening eksempler på danske specificeringer på niveau 2. Baron (2002:9) argumenterer for, at dette ikke er muligt på dansk. Man kan efter min mening dog godt tale om et niveau 2 svarende til det italienske niveau 2, fordi kernen, på samme vis, som i de italienske komposita, ændrer sig fra niveau 1 til 2 jf. figur. 14 og 17. Man kan altså anskue forholdet mellem leksemet på niveau 0 og leksemet på niveau 1 som én hyperonym- hyponym- relation, og niveau 1 og 2 som en anden hyperonym- hyponym relation, f.eks. stol lænestol og lænestol drejelænestol. I henhold til prototypeteorien udspringer danske kategorier af et basisleksem, der denoterer den prototypiske genstand inden for kategorien. Idet basisleksemerne har en lille intension, er deres ekstension stor, og de kan derfor dække over mange undertyper. Dette afspejles i empirien. De italienske kategorier udspringer af hver sit mere specificerede leksem på niveau 1, og dermed er kategoriernes ekstension mindre. Der ses dog i empirien en tendens til, at nogle 86

87 leksemer benyttes hyppigere end andre, især i komposita, hvor leksemet udgør et hyperonym. Dette er ikke i sig selv sigende, da det blot kan ses som et udtryk for, at de forskellige undertyper af genstande, leksemet denoterer, er rigt repræsenteret i Ikeas sortiment. Jævnfør teorien om exocentri adskiller italienske niveau 1- leksemer sig fra hinanden i deres konfiguration. Når der ud fra samme hyperonym dannes hyponymer, er det typisk genstandenes funktion, der specificeres. Dette er også tilfældet i de fleste italienske eksempler fra Ikeas katalog, hvilket jeg vil komme nærmere ind på i næste del af diskussionen. Dog kan man ved at se på de genstande, som ko- hyponymerne denoterer, konstatere, at deres konfiguration til trods for det fælles hyperonym, adskiller sig forholdsvis meget fra hinanden, se f.eks. produkterne i skema 4 i afsnit Man kunne have forventet, at produkterne i højere grad ville være benævnt med forskellige niveau 1- leksemer, hvorudfra en eventuel specificering kunne ske. Derimod dannes ko- hyponymer, hvor funktionen er leksikaliseret og og konfigurationen kun indirekte indgår, idet en særlig funktion ofte afspejles i genstandens konfiguration. I det italienske onlinekatalog benytter man sig altså af samme basisleksem, som man vælger at specificere, fremfor at udnytte det brede udvalg af uafhængige niveau 1- leksemer, sproget råder over, jf. figur 20. Denne lidt snævre brug af de italienske basisleksemer kan tyde på, at man kan anskue dem som prototyper i nogle meget overordnede kategorier, som ikke leksikalsk har noget til fælles. De har dog rent semantiske ligheder, nemlig funktionen, men på et mere generelt niveau end de danske kategorier. 6.2 Semantisk indhold I tråd med teorien om endocentriske substantiver leksikaliseres hovedsageligt trækket [funktion] i de danske basisleksemer i Ikeas onlinekatalog. De italienske basisleksemer udtrykker i tilfældene poltrona, sedia og console trækket [konfiguration], mens de i tilfældene tavolo, coperta og tappeto udtrykker trækket [funktion]. Jf. afsnit svarer primær leksikalisering til det, der kodes i basisleksemerne, mens sekundær leksikalisering er orddannelser, hvor derivationer eller tilføjelser til kernen, specificerer enten funktion eller konfiguration. 87

88 I det endocentriske mønster specificeres på niveau 1 typisk funktionen, mens det på niveau 2 er konfigurationen, der tilføjes information om. I de exocentriske sprog er substantiverne som bekendt allerede mere specifikke med konfiguration som distinktivt træk. I hyponymer på niveau 2 specificeres, ifølge Herslund (2010: 5), funktionen. Bevæger man sig ned på niveau 3, er det typisk en yderligere specificering af genstandens konfiguration. Jeg har i analysen benyttet Pustejovskys qualier og Buch- Kromann et al. s semantiske roller til at afdække, hvilket semantisk indhold, der specificeres i de sekundære leksikaliseringer. I den endo- og exocentriske typologi arbejder man med de to overordnede træk [funktion] og [konfiguration], der er sammenfatninger af netop Pustejovskys qualier. Hvor [funktion] er overvejende abstrakt, er [konfiguration] overvejende konkret. jf. afsnit Der er efter min opfattelse tale om et kontinuum fra abstrakt til konkret, hvorpå de forskellige qualier og semantiske roller kan indplaceres. Det har jeg forsøgt at illustrere i figur 27. Abstrakt Konkret FUNC POSS LOC CONST GOAL TIME PATIENT FORMAL POTENT DIM AUG Figur 27 (egen opstilling) Rollerne FUNC, GOAL, CONST og FORMAL har jeg placeret nær yderpunkterne, idet de ligner de overordnede træk fra teorien. Rollen POTENT opfatter jeg som yderst abstrakt, fordi den intet tilfører om konfiguration. POSS, TIME, PATIENT og LOC er svære at kategorisere som enten abstrakte eller konkrete. Dog forstår jeg de to førstnævnte som mere abstrakte end konkrete, idet de hovedsageligt beskriver modifikatorer, såsom nat- eller børne-, der kræver abstraktion. LOC og PATIENT beskriver ofte mere konkrete modifikatorer. 88

89 Man kunne forvente, at det semantiske indhold i de danske og italienske produktbeskrivelser ville være overvejende forskelligt med fokus på hhv. funktion og konfiguration. Dog har det faktum, at både de danske og de italienske produktbeskrivelser er mere specificerede end basisniveauerne, ført til at mange af de sekundære leksikaliseringer indeholder trækket [funktion], dog med PATIENT og LOC i nogle eksempler, der dermed fører det semantiske indhold i en mere konkret retning. Empirien følger således teorien i langt de fleste tilfælde. 6.3 Orddannelse I de danske produktbeskrivelser ses en stor overvægt af syntetiske komposita ganske som forventet i et endocentrisk sprog. På modsvarende vis er andelen af syntetiske komposita i de italienske produktbeskrivelser forholdsvis lille. Derimod ses mange italienske, analytiske komposita med præpositioner i kategorierne stol, bord, glas og lampe. I de øvrige kategorier: stativ/stel og tæppe ses en udpræget brug af uafhængige leksemer, hvilket er forventeligt i et exocentrisk sprog. I empirien er der enkelte eksempler på ord, der kan betegnes som ad hoc- orddannelser, f.eks. aflastningsbord, børnestol, sedia relax, stand appendiabiti. Der optræder i empirien ingen nyskabte basisleksemer. 6.4 Oversættelsesaspektet I bilag 1 6 indgår det engelske udgangspunkt for de danske og italienske kataloger. Produktbeskrivelsene er i mange tilfælde ensartede på tværs af de tre sprog, således at komposita med basisleksem på engelsk også ses som komposita med basisleksem på dansk og italiensk. I empirien bruges følgende basisleksemer i mange tilfælde ækvivalent: stol chair sedia bord table tavolo glas glass bicchiere 89

90 Specificeringen af disse basisleksemer er ikke i alle tilfælde ensartede på tværs af sprogene, hvilket f.eks. gælder for produktet Jules, der denoteres således: ungdomsstol swivel chair sedia da scrivania Som nævnt i tidligere afsnit, er alle de danske produktbeskrivelser dannet ud fra et hyperonym, mens de italienske er uafhængige leksemer. Også i det engelske udgangspunkt er der uafhængige leksemer der dog ikke har ækvivalenter på italiensk, og den italienske pendant bliver derfor en specificering af et andet basisleksem. Dette forhold ses i f.eks: hvilestol recliner sedia relax og cognacglas brandy bowl bicchiere da whiskey Ølglas- eksemplet, jeg i den semantiske analyse ovenfor har fremhævet som et typisk eksempel på endo- og exocentri, ser således ud med engelske udgangspunkt: Ølglas med stilk beerglas with stem bicchiere a stelo da birra I dette tilfælde følger engelsk de endocentriske mønster. Jeg vil vurdere, at den udprægede brug af de samme basisleksemer i de italienske produktbeskrivelser, muligvis kan være resultat af afsmitning. Afsmitning er dog ikke et gennemgående træk i den samlede empiri. 6.5 Vurdering De leksikaliseringer, der ses i produktbeskrivelserne i Ikeas danske og italienske onlinekataloger ligner i overvejende grad de mønstre, som præsenteres i teorien om endo- og exocentri. Som påvist ovenfor er der dog afvigelser, der, som jeg ser det, kan skyldes forskellige forhold: For det første kan årsagen til afvigelser fra teorien i Ikeas sprogbrug findes i den kontekst, katalogerne er en del af, nemlig det afgrænsede univers, Ikea- brandet repræsenterer. Kunderne har allerede, inden de klikker ind på kataloget, en forventning om, hvilket domæne 90

91 Ikeas produkter befinder sig i, nemlig et fluffy- edged område, for at bruge Givons terminologi (Baron, 2002: 6), der består af genstande, man bruger i hjemmet. For det andet er samtlige produkter ledsaget at et foto, hvilket kan overflødiggøre, at produktetbeskrivelsen leksikaliserer konfigurationen. Billedet viser produktets konfiguration de konkrete semantiske komponenter, så i beskrivelsen er der fokus på funktionen de abstrakte semantiske komponenter. Ikeas produkter har svenske navne, der ikke siger noget om produktet, og det kan være en forklaring på, hvorfor flere af både de danske og italienske produktbeskrivelserne er mere specificerede, end hvad man kunne forvente. Ydermere dækker det svenske produktnavn i nogle tilfælde over en serie af produkter, og derfor er en præcis beskrivelse, til at ledsage produktnavn og billede vigtig. Endelig kan der være tale om afsmitning fra det engelske udgangspunkt som behandlet i afsnit 6.4 herover. 91

92 Kapitel 7: Konklusion I denne afhandling har jeg med udgangspunkt i teorien om den endo- og exocentriske sprogtypologi analyseret brugen af substantivleksemer i produktbeskrivelser i den danske og italienske version af Ikeas onlinekataloger. Teorien om germanske sprog som endocentriske og romanske som exocentriske, udspringer af systematiske forskelle i de to typers leksikaliseringsmønstre. Med afgrænsning til nominalsystemet har jeg har undersøgt tre delaspekter af disse forskelle. Min analyse af specificeringsgrad i empirien har vist, at de danske leksemer som gennemgående træk er mere generelle end de italienske. Både de danske og de italienske leksemer befinder sig dog i mange tilfælde på et mere specificeret niveau, end hvad man i teorien anskuer som deres foretrukne basisniveauer. Jeg har i anden del af analysen vha. annotation undersøgt hvilke semantiske komponenter, der tilføjes i specificeringerne. Her har empirien vist sig i langt de fleste tilfælde at ligne teorien, der foreskriver, at danske primære leksikaliseringer indeholder trækket [funktion], mens de italienske indeholder trækket [konfiguration]. I de danske sekundære leksikaliseringer på niveau 1, specificeres overvejende trækket [funktion] yderligere, mens dette træk tilføjes i de italienske sekundære leksikaliseringer. Orddannelsesmønstrene i den danske empiri følger de typiske mønstre og sker ved komposition med et hyperonym. I den italienske empiri ses en udpræget brug af komposita med og uden brug af præpositioner, hvilket er lidt atypisk for italiensk, hvor derivationer normalt foretrækkes. Der kan i disse tilfælde være tale om afsmitning fra det engelske udgangspunkt. Min samlede vurdering baseret på analysen, er, at sprogbrugen i de to kataloger i overvejende grad følger de endo- og exocentriske leksikaliseringsmønstre. 92

93 Bibliografi Bach, S., & Schmitt Jensen, J. (1990). Større italiensk grammatik. København: Munksgaard. Baron, I. (2002). Leksikale prototyper i dansk og fransk. In P. Durst- Andersen (Ed.), Sprog og typer i kontrast: Forskelligartede danske bidrag til forståelse af sproglig typologi (pp. 1-24). København: HHK. Baron, I. (2002a). Sprogtypologiske forskelle i oversættelsesperspektiv med særligt henblik på nominalenheder i dansk og fransk. In V. Smith (Ed.), Lingvistisk teori i oversættelsesstudier (pp. 3-23). København: HHK. Bazzanella, C. (2008). Linguistica e pragmatica del linguaggio: Un introduzione. Roma: Laterza Buch- Kromann, M., Gylling- Jørgensen, M., Knudsen, L. J., Korzen, I., & Müller, H. H. (2011). The inventory of linguistic relations used in the Copenhagen Dependency Treebank. dependency- treebank.googlecode.com/svn/trunk/manual/cdt- manual.pdf. Bundgård, P. F. (2003). Indledning. In P. Bundgård, J. Egholm & M. Skov (Eds.), Kognitiv semiotik: En antologi om sprog, betydning og erkendelse (pp ). København: Haase. Cristofoli, M., & Korzen, I. (2002). Strøm, svig og sprogstruktur: Grammatiske fænomener i tekniske og juridiske tekster på italiensk og dansk. København: HHK. Durst- Andersen, P. (2003). Genetisk og typologisk lingvistik. In M. Herslund & B. L. Jensen (Eds.), Sprog og sprogbeskrivelse (pp ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Herslund, M. (1997). Det franske sprog: Kapitel 1, grundlag. Frederiksberg: HHK. Herslund, M. (2003). Lingue endocentriche e lingue esocentriche: Aspetti storici del lessico. In 93

94 I. Korzen & P. D Achille (Eds.), Tipologia linguistica e società: Due giornate italo- danesi di studi liguistici Roma, novembre 2003 (pp ). København: CBS Herslund, M. (2010). Predicati e sostantivi complessi: complementarità e isomorfia. In E. Cresti & I. Korzen (Eds.), Language, Cognition and Identity: Extensions of the endocentric/exocentric language typology (pp. 1-8). Firenze: Firenze University Press. Hjelmslev, L. (1943). Omkring Sprogteoriens Grundlæggelse. København: Københavns Universitet. Hjelmslev, L. (1963). Sproget: En introduktion. København: Berlingske Johnson- Laird, P. N. (1988). How Is Meaning Mentally Represented? In U. Eco, M. Santambrogio & P. Violi (Eds.), Meaning and Mental Representations (pp ). Bloomington: Indiana University Press. Kjørup, S. (2008). Menneskevidenskaberne 2: Humanistiske forskningstraditioner. Frederiksberg: Roskilde Universitetsforlag. Korzen, I. (2000). VI. Reference og andre sproglige relationer. In G. Skytte & I. Korzen (Eds.), Italiensk- dansk sprogbrug i komparativt perspektiv: Reference, konnexion og diskursmarkering (pp ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Korzen, I. (2002). Fra sprogsystem og kontekst til tekst - og fra de lineære og praktiske dansk til det hierarkiske og poetiske/retoriske italiensk. Sprint, (2), Korzen, I. (2003). Hierarchy vs. linearity: Some considerations on the relation between context and text with evidence from Italian and Danish. In I. Baron (Ed.), Language and Culture: Copenhagen studies in language / nr.29 (pp ). Frederiksberg: Samfundslitteratur. Korzen, I. (2003a). Lingue endocentriche e lingue esocentriche: Lessico, testo e pensiero. In I. 94

95 Korzen & P. D Achille (Eds.), Tipologia linguistica e società: Due giornate italo- danesi di studi liguistici Roma, novembre 2003 (pp ). København: CBS. Korzen, I., & Lundquist, L. (Eds.)(2005). Sprogtypologi og oversættelse. København: HHK. Korzen, I., & Müller, H. H. (2011). The Copenhagen Dependency Treebanks: Forskellige niveauer samme relationer. In P. Durst- Andersen & H. H. Müller (Eds.), Ny forskning i grammatik (pp ). Odense: Syddansk Universitet. Laursen, B. (1991). Leksikalsk semantik: Fra strukturalisme til kognitivisme. København: HHK. Lyons, J. (1995). Linguistic semantics: An introduction. Cambridge: Cambridge University Press. Pustejovsky, J. (1995). The Generative Lexicon. Cambride: MIT Press. Roberts, M. H. (1939). The problem of the hybrid language. The Journal of English and Germanic Philology, 38 (1), Rosch, E., Mervis, C. B., Gray, W. D., Johnson, D. M., & Boyes- Braem, P. (1976). Basic Objects in Natural Categories. Cognitive Psychology, 8 (3), Sabatini, F. (1997). Il Sabatini Colletti: Dizionario della lingua italiana. Milano: Rizzoli Larousse. Spang- Hanssen, E. (2000). Strukturalisme; Saussurre. In Den Store Danske Encyklopædi. København: Gyldendal Talmy, L. (2003). Grammatikkens forhold til kognitionen. In P. Bundgård, J. Egholm & M. Skov (Eds.), Kognitiv semiotik: En antologi om sprog, betydning og erkendelse (pp ). København: Haase. 95

96 Whorf, B. L. (1956). Language, Thought & Reality. USA: MIT Press Zingarelli, N., Dogliotti, M., & Rosiello, L. (1984). Il nuovo Zingarelli: Vocabolario della lingua italiana. Bologna: Zanichelli. Følgende websider er desuden benyttet Da der ikke er tale om artikler, og fordi alt materialet hentet fra siderne fremgår af bilagene eller i selve analysen, angives adresserne for søgningerne ikke. Datoerne for søgningerne fremgår af de enkelte bilag. 96

97 Bilag Bilag 1: Kategorien stol ikea.dk ikea.com/gb ikea.it Stol - Sedia NORDMYRA Stol Armchair Poltrona BYHOLMA/ MARIEBERG Stol Armchair Poltrona EKTORP JENNYLUND Stol - Sedia relax AMMERÖ 97

98 Lænestol Easy chair Poltrona IKEA PS VÅGÖ Drejelænestol Swivel armchair Poltrona girevole IKEA PS LÖMSK Højstol med bakke Highchair with tray Seggiolone con vassoio BLÅMES Barstol Bar stool with backrest Sedia bar INGOLF Juniorstol Junior chair Sedia alta URBAN 98

99 Børnestol Children s chair Seggiolina MAMMUT Kontorstol Swivel chair Sedia da ufficio ALRIK Kontorstol - Sedia da ufficio FINGAL Drejestol (med armlæn) Swivel chair (with armrests) Sedia girevole (con braccioli) VILGOT/ NOMINELL Drejelænestol (med nakkestøtte) Swivel chair (with headrest) Sedia da ufficio (con poggiatesta) VOLMAR 99

100 Klapstol Folding chair Sedia pieghevole TERJE Regissørstol Director s chair Sedia da regista KALVÖ Ungdomsstol Swivel chair Sedia da scrivania JULES Armstol Chair with armrests Sedia a braccioli SUNDERÖ Armstol Chair with armrests Sedia a braccioli KORPO 100

101 Gyngestol Rocking- chair Sedia a dondolo VÄRMDÖ Hvilestol Recliner Sedia relax BROMMÖ Dækstol Armchair Poltrona relax ROXÖ Gæstestol Visitor s chair Sedia riunioni JULES Dansk data hentet fra ikea.dk, italiensk data hentet fra ikea.it. Begge indsamlinger foretaget d. 28/ Engelske denotationer hentet fra ikea.com/gb 14/

102 Bilag 2: Kategorien bord ikea.dk ikea.com/gb ikea.it Spisebord dining table Tavolo BJÖRKUDDEN Bord table Tavolo BILLSTA Bord til bærbar computer laptop table Tavolo per PC portabile ALVE Bord - Tavolo MÄLARÖ Bord Table Tavolo LÄCKÖ 102

103 Bord Table Tavolo VIKA BYSKE Hjørnebord Corner desk Scrivania angolare GALANT Skrivebord Desk Scrivania GALANT Børnebord Children s table Tavolo per bambini KRITTER Sofabord Coffee table Tavolino Lack Klapbord Gateleg table Tavolo a ribalta NORDEN 103

104 Vægmonteret klapbord Wall- mounted drop- leaf table Tavolo ribaltabile da parete BJURSTA Barbord - Tavolo bar AMMERÖ Spisebord Dining table Tavolo BJURSTA Klapbord Folding table Tavolo pieghevole BOLLÖ Computerbord - Tavolo computer GOLIAT Aflastningsbord Console table Console HEMNES 104

105 Puslebord Changing table Fasciatoio GULLIVER Vægpuslebord wall changing table Fasciatoio da parete ANTILOP Sengebord Bedside table Comodino ASPELUND Dansk data hentet fra ikea.dk, italiensk data hentet fra ikea.it. Begge indsamlinger foretaget d. 28/ Engelske denotationer hentet fra ikea.com/gb 14/

106 Bilag 3: Kategorien glas ikea.dk ikea.com/gb ikea.it Glas Glass Bicchiere BRUKBAR Glas Glass Bicchiere DIOD Vinglas Wine glass Bicchiere da vino POKAL Rødvinsglas Red wine glass Bicchiere per vino rosso HEDERLIG Hvidvinsglas White wine glass Bicchiere da vino bianco RÄTTVIK Dessertvinglas Dessert wine glass Bicchiere per vino da dessert 106

107 NÄRHET Champagne- glas Champagne glass Bicchiere da champagne HEDERLIG Whiskyglas Whiskey glass Bicchiere da whisky FRASERA Cognacglas Brandy bowl Bicchiere da cognac OPTIMAL Cocktailglas Cocktail glass Bicchiere da cocktail OPTIMAL Ølglas med stilk Beer glass with stem Bicchiere a stelo da birra BEDÅRANDE Ølglas Beer glass Bicchiere da birra MJÖD 107

108 Snapseglas Snaps glass Bicchiere per liquore POKAL Snapseglas Snaps glass Bicchiere per liquore SVALKA Dansk data hentet fra ikea.dk, italiensk data hentet fra ikea.it. Begge indsamlinger foretaget d. 28/ Engelske denotationer hentet fra ikea.com/gb 14/

109 Bilag 4: Kategorien lampe ikea.dk ikea.com/gb ikea.it Bordlamp Table lamp Lampada da tavolo FILLSTA Loftlampe Pendant lamp Lampada a sospensione BASISK Væglampe Wall lamp Lampada da parete ÅRSTID Arbejdslampe work lamp lampada da lavoro ANTIFONI LED arbejdslampe LED work lamp Lampada da lavoro a LED JANSJÖ Gulvlampe Floor lamp Lampada da terra 109

110 NYFORS Læselampe Floor/reading lamp Lampada da lettura NYFORS LED natlampe LED night light Luce notturna a LED SPÖKA Dansk data hentet fra ikea.dk, italiensk data hentet fra ikea.it. Begge indsamlinger foretaget d. 28/ Engelske denotationer hentet fra ikea.com/gb 14/

111 Bilag 5: Kategorien stel/stativ ikea.dk ikea.com/gb ikea.it Sengestel Bed frame with slatted bed base Struttura letto BIRKELAND Sofaseng stel Day- bed frame Struttura letto HEMNES Stel/4 trådkurve Frame Struttura/4 cestelli ALGOT Stel Frame Struttura STUVA Stel Frame Struttura TROFAST Stativ Frame Struttura ALGOT 111

112 Dvd- stativ DVD rack Porta DVD INREDA Tørrestativ Drying rack Stendibiancheria MULIG Tørrestativ, væg Drying rack, wall Stendibiancheria da parete GRUNDTAL Stativ til køkkenredskaber Kitchen utensil rack Portautensili da cucina ORDNING Garderobestativ Clothes rack Stand appendiabiti PORTIS Klæde- /skostativ Clothes/shoe rack Attaccapanni/rastrelliera scarpe TJUSIG Dansk data hentet fra ikea.dk, italiensk data hentet fra ikea.it. Begge indsamlinger foretaget d. 28/ Engelske denotationer hentet fra ikea.com/gb 14/

113 Bilag 6: Kategorien tæppe ikea.dk ikea.com/gb ikea.it Tæppe/filt Quilt/blanket Coperta VANDRING RUTA Tæppe, lang luv Rug, high pile Tappeto, pelo lungo ALHEDE Tæppe, fladtvævet Rug, flatwoven Tappeto, tessitura piatta ALSLEV Tæppe, kort luv Rug, low pile Tappeto, pelo corto BÄLUM Sengetæppe/tæppe Bedspread/blanket Copriletto/coperta BIRGIT STRÅ Sengetæppe/tæppe Bedspread/blanket Copriletto/coperta 113

114 EIVOR Sengetæppe Bedspread Copriletto TALLÖRT Plaid Throw Plaid MALIN BAND Legetæppe Play mat Tappeto gioco LEKPLATS Legetæppe Play mat Tappeto gioco LEKA CIRKUS Badeværelsestæppe Bath mat Tappeto per bagno GUBBSKÄR Badeværelsestæppe Bath mat Tappeto per bagno SKOGHALL Dansk data hentet fra ikea.dk, italiensk data hentet fra ikea.it. Begge indsamlinger foretaget d. 28/ Engelske denotationer hentet fra ikea.com/gb 14/