KYSTVANDE Indikatorrapport

Transkript

1 KYSTVANDE 24 Indikatorrapport

2 Vandmiljø i Vejle Amt Titel: Kystvande 24 Indikatorrapport Udgiver: Vejle Amt Teknik og Miljø Hav- og Kystafdelingen Damhaven 12, 71 Vejle Tlf.: Udarbejdet af: Redigering: Lisbet Daell Kristensen Rikke Warberg Becker Rikke Holm Sennels Steen Schwærter Torben Vang Ina Ellermann Udgivelsesår: 25 Sideantal: 46 + bilag ISBN:

3 Forord I forbindelse med Vejle Amts marine overvågningsprogram foretages rutinemæssige undersøgelser af en række fysiske, kemiske og biologiske parametre i amtets fjorde og kystnære områder. Data er indsamlet i henhold til den nationale overvågning herunder Vandmiljøplanens overvågningsprogram, NOVA-23 programmet og det efterfølgende NOVANA-24 program. Formålet med rapporten er at beskrive og vurdere påvirkninger, tilstand og udvikling i det marine miljø med fokus på den biologiske tilstand, effekter af kvælstof- og fosforbelastning samt forekomst og effekter af miljøfarlige stoffer. Nærværende rapport er lavet i henhold til paradigma indeholdende retningslinierne for de regionale myndigheders rapportering af resultaterne af det marine delprogram indsamlet i 24. Vejle Amts samlede rapportering består af to elementer: En indikatorrapport og en fokusrapport. Denne rapport indeholder Vejle Amts Indikatorrapport 24. Vejle Amts Fokusrapport 24 forefindes som en særskilt rapport. Vejle Amt Maj 25 Overvågning af kystvande, 24 3

4 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indholdsfortegnelse... 4 Introduktion... 5 Næringsstoffer 1. DIN og TN DIP og TP Dsi N/P N- og P- begrænsning Planteplankton 6. Chl a og biomasse Primærproduktion Sigtdybde Udgået... Zooplankton 1. Biomasse Udgået... Iltforhold 12. Bundkoncentration Udgået... Bundvegetation 14. Ålegræs (dybdegrænse) Ålegræs (dækningsgrad) Bundfauna 16. Individtæthed Biomasse Artsantal Tungmetaller 19. Temporal trend + EACs Miljøfarlige stoffer 2. Temporal trend + EACs Effektmonitering 21. Indeks Sammenfatning Bilag 1 Bilag 2 Bilag 3

5 Introduktion I denne rapport beskrives miljøtilstanden ved hjælp af udvalgte indikatorer, der dels skal beskrive årets gang i 24 dels skal beskrive den tidslige udvikling af den pågældende indikator. I forhold til det samlede datamateriale, der hvert år genereres i overvågningen af fjordene er der foretaget en række valg af stationer, variable og præsentationsformer. For de pelagiske variable er årets gang generelt præsenteret ved én repræsentativ station i Horsens Fjord. Den tidslige udvikling præsenteres primært ved udviklingen i perioden , som er sat i relation til en middel for perioden. I beskrivelsen indgår kun overfladevandets næringsstof- og klorofyl-a-koncentrationer. Fytoplanktonforekomsterne er dybdeintegrerede. For de variable, der knytter sig til bunden, indgår dybdegrænse af ålegræsbevoksninger og dækningsgrad af Ålegræs samt forekomster af bunddyr på blødbund. Tungmetaller og miljøfarlige stoffer er undersøgt i blåmuslinger i Horsens inderfjord. Under effektmonitering er ålekvabbernes reproduktion undersøgt i Vejle Fjord og blåmuslingernes lysosomale stabilitet er undersøgt i hhv. Horsens Fjord og Vejle Fjord. Følgende indikatorer er efter aftale med DMU udgået, og er derfor ikke at finde i nærværende indikatorrapport: 9. Planteplankton - Artsantal, 11. Zooplankton - Artsantal og 13. Iltforhold Areal. Bagerst i rapporten følger en sammenfatning, hvortil der kort er knyttet en kommentar til de enkelte indikatorer. Overvågning af kystvande, 24 5

6 1. Næringsstoffer - DIN + TN Koncentrationen af næringsstoffer er en vigtig variabel for vandkvaliteten. Øgede næringsstofkoncentrationer kan føre til en øget fytoplantonvækst, der igen kan øge risikoen for iltsvind. For høje næringsstofkoncentrationer i vandmiljøet kan forhindre, at en god økologisk tilstand kan opnås. Kvælstof udgør sammen med fosfor hovednæringsstofferne i det marine miljø. Kvælstof kan i perioder være begrænsende for fytoplanktonets vækst (se indikator nr. 5 N og P begrænsning) og kvælstofkoncentrationen kan dermed være bestemmende for primærproduktionen. Nedenfor beskrives kvælstofudviklingen i overfladevandet i Vejle Amts kystvande. Årets gang For at belyse året der gik med hensyn til kvælstof, er der beregnet månedsmidler for hhv. uorganisk og den totale mængde kvælstof. Disse beregninger er opstillet mod månedsgennemsnit for perioden (figur 1.1). DIN Horsens inderfjord TN Horsens inderfjord 1,6 2 1,2 1,5 mg/l,8 mg/l 1,4, Måned Måned Tidsvægtede månedsgennemsnit Tidsvægtede månedsmidler 24 Tidsvægtede månedsgennemsnit Tidsvægtede månedsmidler 24 Figur 1.1: Tidsvægtede månedsmidler af uorganisk og total kvælstof i Horsens inderfjord. Søjlerne angiver et gennemsnit af årene , mens kurven angiver 24 månedsmidler med standard. afvigelse. Månedsmidlerne for uorganisk (DIN) og total kvælstof (TN) lå i 24 indenfor standardafvigelserne af månedsmidlerne for Året 24 startede med næringsstofkoncentrationer af kvælstof, der lå lidt over middel for I fytoplanktonets vækstsæson fra marts til september, lå 24 under gennemsnittet for de tidligere år, for derefter at slutte året lidt over tidsseriens gennemsnit. Tidsudvikling I første halvdel af 9érne lå kvælstofværdierne i Horsens Fjord over middel. Herefter er både det totale kvælstof og uorganisk kvælstof faldet til under eller tæt på gennemsnittet for hele perioden. Årene 22 og 23 adskiller sig fra de sidste godt 1 år ved at både DIN og TN var over langtidsmidlen i Horsens inderfjord i 22, mens der i Horsens yderfjord i 23 blev målt kvælstofværdier, der var højere end den beregnede langtidsmiddel. I 24 var både uorganisk kvælstof og det totale kvælstof i både Horsens inderfjord og Horsens yderfjord under langtidsmidlen. Overvågning af kystvande, 24 6

7 Den tidslige udvikling for er vist på figur 1.2. Indekserne er beregnet udfra vintermidler, der er delt med langtidsmidlen og herefter ganget med 1. Den tidslige udvikling er testet med Kendalls Tau. Der er en signifikant fald i kvælstofkoncentrationerne i Horsens inderfjord (P <.5), mens udviklingen ikke er signifikant i Horsens yderfjord. DIN indeks over vintermidler TN indeks over vintermidler Figur 1.2: Udviklingen af kvælstof i perioden på st. 579, 6489 og Indeks er beregnet ud fra vintermidler delt med langtidsmindlen for kvælstof. Der er et signifikant fald i udviklingen i Horsens inderfjord (579) og i As Vig (6883) mens faldet ikke er testet signifikant i Horsens yderfjord (6489). As Vig, station 6883, har kun været med i den nationale overvågning siden 21. Over disse fire år er udviklingen i kvælstof signifikant faldende. Vintermidlerne for Vejle Fjord er ikke medtaget pga. for få eller ingen prøvetagninger i vinterperioden de seneste år (n 24 =2). Mål Horsens Fjord er målsat som særligt værdifuldt naturområde. Desuden er fjorden i forbindelse med det internationale naturbeskyttelsesområde, der ligger ved Endelave og i Horsens yderfjord. Andre lavvandede områder, der er målsat som særlige værdifulde naturområder på havet i Vejle Amt, er Vejle Fjord og Kolding Fjord, samt andre lavvandede områder langs kysten. Der er ikke fastsat miljømål for månedsmiddel eller vintermiddelkoncentrationen af kvælstof i Horsens Fjord eller andre af Vejle Amts kystvande. Overvågning af kystvande, 24 7

8 2. Næringsstoffer DIP + TP Fosfor er som kvælstof et af de vigtigste næringsstoffer i havet. Fosfor kan i perioder være begrænsende for fytoplanktonets vækst (se indikator nr. 5 N og P begrænsning). Koncentrationerne af fosfor i vandet er derfor vigtige variable med hensyn til primærproduktionen og udviklingen af iltsvind. I parameteren totalfosfor (TP) indgår både uorganisk og organisk bundet fosfor, mens parameteren uorganisk fosfor (DIP) kun angiver den mængde, der er tilgængelig for primærproducenterne. I det nedenstående er overfladevandets næringsstofkoncentrationer beskrevet. Årets gang I 24 lå koncentrationerne af både uorganisk fosfor (DIP) og total fosfor (TP) under midlerne for perioden Undtaget herfra var dog TP i maj 24, hvor værdien lå lidt over langtidsmidlen. De lave DIP og TP målt i februar og marts i 24 var særligt markante i Horsens yderfjord (ikke afbilledet). Foråret 24 var præget af en forårsopblomstring af alger, der startede primo marts og kan forklare de lave uorganiske fosformålinger. I maj 24 var der en masseopblomstring af fytoplankton, hvilket forklarer de høje total fosfor værdier målt denne måned. DIP Horsens inderfjord TP Horsens inderfjord mg/l,6,5,4,3,2, Måned Tidsvægtede månedsgennemsnit Tidsvægtede månedsmidler 24 mg/l,1,8,6,4, Måned Tidsvægtede månedsgennemsnit Tidsvægtede månedsmidler 24 Figur 2.1: Tidsvægtede månedsmidler af uorganisk og total fosfor i overfladen i Horsens Fjord. Søjlerne angiver et gennemsnit af årene , mens kurven angiver 24 månedsmidler med standard afvigelser. I Vejle Fjord (st. 4273) og i As Vig (st. 6883) lå månedsgennemsnittene for fosforparametrene DIP og TP i 24 under gennemsnittene for perioderne for Vejle Fjord og for As Vig. Undtaget herfra var dog TP i Vejle Fjord i maj 24 og TP i As Vig i maj 24 og juni 24, hvor gennemsnittene var tæt på eller lidt over de tidligere års gennemsnit. Tidsudvikling Udviklingen i næringsstofferne TP og DIP over årene er beskrevet via et indeks over vintermidlerne. Indekset er beregnet ud fra årets vintermidler delt med langtidsvintermidlen. Indekset for stationerne 579, 6489 og 6883 fremgår af figur 2.2. Overvågning af kystvande, 24 8

9 DIP indeks over vintermidler TP indeks over vintermidler Figur 2.2: Udviklingen af fosfor for perioden på st. 579, 6489 og Indekset er beregnet ud fra vintermidler delt med langtidsmidlen. Der er et signifikant fald i TP og DIP på stationerne 579 og 6489 i perioden (P <,5). Udviklingen af fosforkoncentrationerne er testet med Kendalls Tau. Der er et signifikant fald i udviklingen over årene (P <,5) i Horsens Fjord. Faldet skyldes primært en bedre rensning af spildevandet i oplandet til Horsens Fjord. Der er ikke lavet indeks over vintermidlerne i Vejle Fjord pga. flere år med få eller ingen målinger. Mål Der er ikke fastsat nogle miljømål for fosforkoncentrationerne i Horsens Fjord eller i andre af amtets kystvande. Overvågning af kystvande, 24 9

10 3. Næringsstoffer DSi Silicium benyttes i skalopbygningen af Diatomeer og silicoflagellater. Koncentrationerne af silicium kan i perioder være begrænsende for disse typer af fytoplankton (se indikator nr. 5 - N og P begrænsning). Siliciumkoncentrationen i det marine miljø varierer med afstrømningen fra land, hvor siliciumionen frigives ved minerealisering. Silicium er således ikke under direkte antropogen påvirkning, som eksempelvis kvælstof og fosfor. Nedenfor beskrives forholdene for siliciundioxid i overfladevandet. Årets gang Koncentrationerne af siliciumdioxid i Horsens inderfjord over året er vist i figur 3.1 som månedsmidler for 24 sammenlignet med et gennemsnit af månedsmidlerne for perioden SiO2 Horsens inderfjord mg/l 3,5 3 2,5 2 1,5 1, Måned Tidsvægtede månedsgennemsnit Tidsvægtede månedsmidler 24 Figur 3.1: Koncentration af siliciumdioxid i overfladen i Horsens inderfjord. Data angiver tidsvægtede månedsmidler med standardafvigelser for 24 samt en middel med standardafvigelse for perioden Værdierne for siliciumdioxid lå i første del af 24 lidt under middel for perioden , men lå derefter lidt tilfældigt hhv. over og under middel resten af året. Året 24 ligner dermed samlet de foregående år. Der var i maj 24 en masseopblomstring af kieselalger i Horsens inderfjord, dette har dog ikke indvirket på målingerne jf. figur 3.1. Tidslig udvikling For at belyse den tidslige udvikling af silicium over perioden , er der ud fra vintermidler beregnet en indeksværdi for alle år ved at dele årets vintermiddel med langtidsmidlen. Indekset fremgår af figur 3.2. Overvågning af kystvande, 24 1

11 Silicium indeks over vintermidler Figur 3.2. Udviklingen af siliciumdioxid for perioden på st. 579, 6489 og Indeks er beregnet ud fra vintermidler delt med langtidsmidlen. Kendalls Tau viser ingen signifikant udvikling. Der er ikke teste nogen signifikant udvikling i koncentrationerne af siliciumdioxid på nogle af amtets NOVANA-stationer. Vejle Fjord er ikke medtaget pga. få eller ingen målinger i vinterperioderne. Året 24 lå generelt lidt lavere end de tidligere år. Mål Horsens Fjord er målsat som særligt værdifuldt naturområde. Desuden står fjorden i forbindelse med det internationale naturbeskyttelsesområde, der ligger ved Endelave og i Horsens yderfjord. Andre lavvandede områder, der er målsat som særlige værdifulde naturområder på havet i Vejle Amt, er Vejle Fjord og Kolding Fjord, samt andre lavandede områder langs kysten. Der er ikke fastsat nogle miljømål for månedsmiddel- eller vintermiddelkoncentrationen af silicium i Horsens Fjord eller andre af Vejle Amts kystvande. Overvågning af kystvande, 24 11

12 4. Næringsstoffer - N/P Vintergennemsnittet af N/P (DIN / DIP) forholdet er udregnet efter formlen: Det molære forhold mellem C:N:P (16 C: 16 N: 1 P) - den såkaldte Redfield ratio - baseret på uorganiske forbindelser af kvælstof og fosfor er relativt ens for fytoplankton og havvand, der ikke umiddelbart er påvirket af landbaserede næringsstofkilder. Væsentlige afvigelser fra Redfield ratioen giver information om et af næringsstoffernes potentiale som næringsstofbegrænser. Det stof, der er mindst af i forhold til ratioen vil således i princippet først blive brugt op af fytoplanktonet og en reduktion af dette vil først påvirke primærproduktionen. Afvigelser fra Redfield ratioen kan dog kun ses som én ud af flere parametre, der indgår i bedømmelsen af de enkelte næringsstoffers betydning for de observerede biomasser og primærproduktionen af fytoplankton. Tidslig udvikling DIN:DIP ratioen i Horsens Fjord afviger i vinterperioden fra Redfield ratioen (16:1) med omkring en faktor tre (se figur 4.1 og figur 4.2). Den store afvigelse fra Redfield ratioen viser en ubalance i systemet, som skyldes en stor udvaskning af kvælstof fra oplandet til Horsens Fjord. Den høje værdi indikerer en potentiel fosforbegrænsning i den efterfølgende forårsperiode, hvorimod en værdi tættere på Redfield ratioen, som må forventes i sommer / sensommer perioden, vil indikere co-begrænsning af begge næringsstoffer. Det bemærkes at N/P-forholdet er ca. dobbelt så stort i inderfjorden som i yderfjorden. Dette kan forklares med en større fortynding med Kattegatvand af fjordvandet i yderfjorden, ratioen er her tættere på Redfields ratio. Overvågning af kystvande, 24 12

13 Horsens inderfjord N/P forhold vinter 16 N/P forhold på molbasis Figur 4.1: N/P-forholdet tidsvægtet for perioden dec. - feb. for perioden 1989 til Horsens yderfjord N/P forhold vinter N/P forhold på molbasis Figur 4.2: N/P-forholdet tidsvægtet for perioden dec. feb. for perioden 1989 til 24. Den tidslige udvikling i N/P-forholdet er analyseret med en Kendall-Tau test. Der kan ikke påvises nogen signifikant udvikling i perioden 1989 til 24 (P <.5). Tilstand Gennemsnittet for perioden er vist på figurerne for hhv. Horsens inderfjord og Horsens yderfjord. Som det fremgår af figurerne, ligger N/P-forholdet i vinterperioden 24/25 tæt på gennemsnitsværdien for hele perioden. Der er ikke formuleret noget miljømål for så vidt angår N/P forholdet. Overvågning af kystvande, 24 13

14 5. Næringsstoffer N og P begrænsning Potentiel begrænsning af næringsstofferne kvælstof, fosfat og silicium forekommer ifølge DMU s retningslinier ved DIN < 28 µg/l, DIP < 6,2 µg/l og DSi < 56 µg/l (SiO 2 < 12 µg/l). For at finde antallet af dage i vækstsæsonen marts september, hvor der har været potentiel næringsstofbegrænsning, er der beregnet en tidsintegreret kurve for hver af de tre næringsstoffer. Derud fra er beregnet antallet af dage, hvor koncentrationerne ligger under de nævnte grænseværdier. Tidsudvikling Udviklingen i antallet af dage med potentiel næringsstofbegrænsning er illustreret med et eksempel fra Horsens inderfjord figur 5.1. Figuren viser antallet af dage i vækstsæsonen med hhv. kvælstof-, fosfat- og siliciumbegrænsning. På figuren ses også antallet af dage, hvor der er både potentiel kvælstof- og fosfatbegrænsning. Horsens Inderfjord antal dage DIN DIP DSi DIN og DIP Figur 5.1: Antallet af dage pr. år i vækstsæsonen marts - september med begrænsning af hhv. DIN, DIP og DSi. På figuren ses også antal dage pr. år med samtidig DIN og DIP begrænsning. Antallet af dage er beregnet ud fra en tidsintegreret kurve. Generelt er der en udvikling imod flere dage pr. vækstsæson med potentiel næringsstofbegrænsning på de fire NOVANA-stationer placeret i hhv. Horsens inderfjord, Horsens yderfjord, As Vig og Vejle Fjord. Analyse med en Kendall-Tau test viser, at udviklingen er signifikant (P <,5) for perioden for alle tre næringsstoffer i Horsens inderfjord og for fosfat og silicium i Horsens yderfjord. I As Vig og Vejle Fjord ses der kun en signifikant udvikling i antallet af dage for næringsstoffet DIP. Overvågning af kystvande, 24 14

15 Tilstand I Horsens Fjord var der i dage i vækstsæsonen hvor kvælstof og 127 dage hvor fosfat var potentielt begrænsende for fytoplanktonets vækst. Derudover var der 42 dage ud af vækstsæsonens 214 dage, hvor silicium var potentielt begrænsende for kiselalgernes vækst. I 24 var der 53 dage, hvor både DIN og DIP var potentielt begrænsende. Bedømt ud fra Redfield forholdet DIN:DIP = 7, var DIN alle 53 dage den mest begrænsende. Antallet af dage med næringsstofbegrænsning i 24 i Horsens Fjord ligger for alle tre næringsstoffer over gennemsnittet for perioden Dette er også gældende for NOVANA-stationen i Horsens yderfjord. I As Vig og Vejle Fjord ligger antallet af dage med potentiel næringsstofbegrænsning af kvælstof og fosfat ligeledes over middel for perioden i Vejle Fjord og middel for perioden i As Vig. Derimod ligger antallet af dage i 24 med potentiel siliciumbegrænsning under midlen for de foregående år. Mål Der er ikke angivet mål for indikatorerne N-, P- og Si-begrænsning for Vejle Amts kystvande. Overvågning af kystvande, 24 15

16 6. Klorofyl a og biomasse Klorofyl a koncentrationen og planteplanktons kulstofbiomasse er begge mål for den mængde planteplankton, der er resultatet af faktorer som næringssalttilførsel, græsning, lysindstråling og hydrografiske forhold. Man vil forvente, at ændringer i næringssaltbelastningen vil føre til ændringer i biomassen af planteplankton og klorofyl a koncentrationen. Tidslig udvikling Sommerperiodens gennemsnitlige klorofyl a koncentration og kulstofbiomasse er vist i figur 6.1 for årene 1989 til 24. Både klorofyl a koncentrationen og biomassen er steget i forhold til 23 i Horsens Fjord. Kulstofbiomassen i Horsens Fjord var blandt de højest målte i undersøgelsesperioden. I Vejle Fjord var den gennemsnitlige kulstofbiomasse på samme niveau som 23, men klorofyl a koncentrationen var steget µg pr liter st. 579 st st µg kulstof/l 3 2 µg kulstof/l kiselalger furealger Nanoflagellater Andre kiselalger furealger Nanoflagellater Andre Figur 6.1: Øverst klorofyl a koncentrationen, nederst kulstofbiomassen st. 579, begge beregnet som gennemsnit for perioden 1. maj til 3. september for årene 1989 til 24. Station 579: Horsens inderfjord, station 6489 Horsens yderfjord, Station 4273 Vejle inderfjord. Den tidslige udvikling i klorofyl a koncentrationen er analyseret med en Kendall-Tau test. I Vejle inderfjord er der sket et signifikant fald i klorofyl a koncentrationen. For ingen af fjordene kan en tilsvarende udvikling påvises for kulstofbiomassen. Overvågning af kystvande, 24 16

17 Tilstand I figur 6.2 er månedsmidler af klorofyl a koncentrationen for 24 sammenholdt med månedsmidlerne for de seneste 16 år (Vejle Fjord er en årrække kun undersøgt i sommerperioden, så langtidsmidlen er kun beregnet for maj til september). En langvarig og udbredt masseopblomstring af den skeletløse form af Dictyocha speculum i Lillebælt bredte sig til Vejle Fjord og gav anledning til de høje klorofyl a koncentrationer i maj 24. Der er desværre kun opgørelse af kulstofbiomassen fra en enkelt dato i maj 24, derfor afspejles opblomstringen ikke i samme grad i kulstofbiomassen. Dictyocha speculum spredte sig også til Horsens Fjord i slutningen af maj 24, men de registrerede biomasser var her lave (<5 µgc/l). µg klorofyl/l jan feb mar apr maj juni juli aug sept okt nov dec Måned Tidsvægtet månedsmiddel + std afv ( ) Tidsvægtet månedsmiddel (24) µg C/l Måned Tidsvægtet månedsmiddel + std afv ( ) Tidsvægtet månedsmiddel (23) µg klorofyl a /l Måned Tidsvægtet månedsmiddel + std afv ( ) Tidsvægtet månedsmiddel (24) µg C/l Måned Tidsvægtet månedsmiddel + std afv ( ) Tidsvægtet månedsmiddel (23) Figur 6.2: Klorofyl a koncentrationen (graferne til venstre) og kulstofbiomassen (graferne til højre) angivet som månedsgennemsnit med standardafvigelse for perioden 1989 til 23 (bokse) og som månedsgennemsnit for 24 (linje). Øverst: Vejle Fjord, nederst: Horsens inderfjord. En voldsom opblomstring af Skeletonema costatum i maj 24 og igen i juli 24 i Horsens inderfjord gav anledning til meget høje biomasser disse måneder, hvilket ikke afspejles i klorofylkoncentrationerne. Omvendt blev der målt meget høje klorofylkoncentrationer i august 24, sammenfaldende med lav sigtdybde, mens kulstofbiomassen var på det normale niveau for måneden. I Vejle inderfjord var der i juni 24 også masseopblomstring af Skeletonema costatum. Fra midten af september 24 til starten af oktober 24 var der masseopblomstring af Pseudonitzschia seriata- og pseudodelicatissima-artsgrupperne. Overvågning af kystvande, 24 17

18 Mål Der er fastsat et miljømål for klorofyl a koncentrationen i Horsens Fjord og Vejle Fjord. I inderfjordene er målet en gennemsnitskoncentration for sommerperioden på 4 µg pr. liter, og i Horsens yderfjord på 2 µg pr. liter. I 24 var sommermiddel-koncentrationerne i inderfjordene 7,2 og 8,3 µg pr. liter i hhv. Horsens og Vejle inderfjorde og 4,4 µg pr. liter i Horsens yderfjord. Målene er langt fra opfyldte i både inder- og yderfjorde. Tabel 6.1: Kendalls Tau. Sommergennemsnit af: År St. 579 St St Klorofyl a (1 meters dybde) fald Kulstofbiomasse, (int. Prøve) stigning signifikant stigende, P<,5 fald signifikant faldende, P<,5 - ingen signifikant udvikling Overvågning af kystvande, 24 18

19 7. Planteplankton - Primærproduktion Primærproduktionen er et mål for planteplanktonets produktionen af organisk stof pr. tidsenhed, og dermed afhængig af faktorer som næringssalttilgængelighed, lysindstråling og planktonorganismernes tilstand. Ud fra den målte maksimale produktion, klorofylkoncentrationen og temperaturen beregnes et primærproduktionsindeks, som er en indikation af i hvilken grad produktionen er begrænset af tilgængeligheden af næringssalte. Tidslig udvikling Den årlige primærproduktion var i 24 den højeste i de seneste syv år (se figur 7.1) og var stort set fordoblet i forhold til 23. Variationen fra år til år i årsproduktionen følger i store træk variationen i biomassen, hvor der også var sket en voldsom stigning i forhold til 23 (se indikator 6. - Klorofyl a og biomasse) gc/m2/år Figur 7.1: Den årlige primærproduktion i Horsens inderfjord. På grund af et skift i metode er data ikke sammenlignelige med årene før 1998, og da tidsserien er så kort er der ikke testet for en tidslig udvikling Tilstand I figur 7.2 er produktionsindekset for primærproduktionen (PPI) vist for perioden 1998 til 24. PPI beregnes ud fra den målte maksimale produktion, klorofylkoncentrationen og temperaturen PPI er et mål for planktonpopulationens tilstand. PPI kan antage værdier mellem og 1, hvor høje værdier mellem,5 og 1 er tegn på et produktivt system uden særlig grad af næringsstofbegrænsning, mens lave værdier mindre end,3 indikerer næringssaltbegrænsning. I juli 24 og starten af august 24 har PPI antaget høje værdier over,5, mens det primært er i efterårsmånederne, der var lave PPI-værdier. Dette indikerer at planktonets produktion kun i efterårsmånederne var begrænset af tilgængeligheden af næringssalte. Dette er ikke i overensstemmelse med begrænsningen, vurderet ud fra de målte koncentrationsniveauer af Overvågning af kystvande, 24 19

20 næringssalte. Koncentrationsniveauerne af uorganisk kvælstof og fosfor indikerer potentiel begrænsning af kvælstof, fosfor eller begge i stort set hele perioden fra marts til september. 1,9,8,7,6,5,4,3,2, Figur 7.2: Produktionsindeks for primærproduktionen, Horsens inderfjord Generelt har PPI-værdierne i årene været på et højere niveau end i I årene før 21 antog PPI kun sjældent eller slet ikke værdier over,5 og flere værdier var så lave, at de indikerede, at planktonet var begrænset af tilgængeligheden af næringssalte. Heller ikke dette forhold afspejles i koncentrationsniveuerne af næringssalte (se indikator 5. - Næringsstoffer N og P begrænsning). Mål Der er ikke angivet mål for primærproduktionen for Vejle Amts kystvande. Der er fastsat et miljømål for sigtdybden i Horsens og Vejle fjorde. I inderfjordene er målet en lysnedtrængning, der svarer til en sigtdybde på 6 meter, i yderfjordene 8 meter. Med en sommermiddel på 3 m. og 4,5 m. i hhv. Horsens og Vejle inderfjorde og 3,8 m. i Horsens yderfjord er målene langt fra opfyldelse i både inder- som yderfjorde. Overvågning af kystvande, 24 2

21 8. Planteplankton - Sigtdybde Sigtdybden (secchidybden) er et mål for vandets lysgennemtrængelighed, og afhænger af koncentrationen af partikler, både fytoplankton og resuspenderet bundmateriale. Sigtdybden er således et mål for mængden af fytoplankton i vandet og for forekomsten af ustabile sedimentforhold. Tidslig udvikling Sommerperiodens gennemsnitlige secchidybde (1. maj til 3. september) er vist i figur 8.1 for årene 1989 til meter Station 579 Station 6489 Station 4273 Figur 8.1: Secchidybden, beregnet som gennemsnit for perioden 1. maj til 3. september for årene 1989 til 24. Station 579: Horsens inderfjord, station 6489 Horsens yderfjord, Station 4273 Vejle inderfjord. For ingen af de undersøgte stationer kan der påvises en signifikant udvikling i perioden 1989 til 24 ved en Kendall Tau test (P <.5). På trods af de faldende klorofyl a koncentrationer i Vejle inderfjord (se indikator 6. - Klorofyl a og biomasse) er sigtdybden således ikke forøget. I Horsens inderfjord betyder den lave vanddybde dog, at sigtdybden i høj grad påvirkes af resuspenderet bundmateriale. Desuden er der hyppigt sigt til bunden, hvilket betyder, at en eventuel udvikling i vandets klarhed ikke med sikkerhed kan påvises ud fra middelværdien af sigdybderne. Tilstand Både i Horsens inder- og yderfjord var sigtdybden i august 24, i yderfjorden også i september 24, markant lavere end langtidsmidlen (Figur 8.2). Denne lave sigtdybde er sammenfaldende med høje koncentrationer af klorofyl a, mens kulstofbiomassen i inderfjorden er på niveau med langtidsmidlen. Ellers var sigtdybden i Horsens inderfjord højere end eller på niveau med langtidsmidlen (Figur 8.2). Overvågning af kystvande, 24 21

22 Vejle Fjord er en årrække kun undersøgt i sommerperioden, så langtidsmidlen kan kun beregnes for månederne maj til september. I disse måneder afveg månedsmidlerne ikke markant fra langtidsmidlerne (ikke vist). /l a µg klo rof yl Måned Tidsvægtet månedsmiddel + std afv ( ) Tidsvægtet månedsmiddel (24) µg klorofyl a /l Måned Tidsvægtet månedsmiddel + std afv ( ) Tidsvægtet månedsmiddel (24) Figur 8.2: Sigtdybde i Horsens Fjord angivet som månedsgennemsnit med standardafvigelse for perioden 1989 til 23 (bokse) og som månedsgennemsnit for 24 (linje). Til venstre: Station 579 (Horsens inderfjord), til højre: station 6489 (Horsens yderfjord). Mål Der er fastsat et miljømål for sigtdybden i Horsens Fjord og Vejle Fjord. I inderfjordene er målet en lysnedtrængning, der svarer til en sigtdybde på 6 meter, i yderfjordene 8 meter. Med en sommermiddel på 3 meter og 4,5 meter i hhv. Horsens og Vejle inderfjorde og 3,8 m. i Horsens Yderfjord er målene langt fra opfyldelse i både inder- som yderfjorde. Tabel 8.1: Kendalls Tau. Sommergennemsnit af: år St. 579 St St Sigtdybde stigning signifikant stigende, P<,5 fald signifikant faldende, P<,5 - Ingen signifikant udvikling Overvågning af kystvande, 24 22

23 12. Iltforhold - bundkoncentration Tilstedeværelsen af ilt i vandet har afgørende betydning for dyr og planter samt for den biologiske omsætning i havet. I mange områder er iltsvindsperioderne en begrænsende faktor for udviklingen af et rigt og varieret dyreliv. Iltkoncentrationen er således en indikator for leveforholdene for bunddyr og fisk, der lever ved havbunden. Gennem de seneste mange år har der i kortere og længere perioder været lave koncentrationer af ilt i vores farvande. Iltkoncentrationen i havvand er et resultat af mange fysiske, kemiske og biologiske processer, ligesom transporten af ilt gennem vandmasserne tillige er et resultat af hydrografiske og meteorologiske processer. En analyse af årsagssammenhænge, som fører til lave iltkoncentrationer, er kompliceret, og kræver en nøje indsigt i en række forhold såsom meteorologi, næringsstofbelastning samt de fysiske, kemiske og biologiske forhold i vandmasser og havbund. Tidslig udvikling Iltforholdene i mundingen af Vejle Fjord er rapporteret i Lillebæltrapporten. Den eneste Novana-station i Vejle Amt, der opfylder kravene til lagdeling og dermed er relevant som indikator for iltforhold er station 6489 i Station 6489, iltforhold mundingen af Horsens fjord. Årets målinger af ilt fremgår af figur Perioden med iltsvind varede fra midt i august til sidst i september. Der var flere målinger, hvor iltindholdet var under 2 mg/l, men perioderne med kraftigt iltsvind var kortvarige og forsvandt med ændringer i bundsaliniteten. Dybde i Meter mg/l 8 mg/l 6 mg/l Der er meget dynamiske forhold på stationen, med hurtige ændringer af saliniteten og dermed iltindholdet ved bunden. I september var der iltsvind fra 8 meters dybde, hvilket betyder, at iltsvindet havde en meget stor udbredelse Måned i 24 4 mg/l 2 mg/l mg/l Figur 12.1: Iltindhold på station 6489 i Draget i Horsens Fjord i 24. Overvågning af kystvande, 24 25

24 På figur 12.2 ses månedsmidler af iltindholdet ved bunden i 24 sammenlignet med perioden I forhold til perioden var iltindholdet ved bunden i 24 tæt på normalen (figur 12.2). Dog var iltindholdet ved bunden i august og september lidt lavere end tidligere Station 6489 Iltindhold bund Grader Måned Tidsvægtet gennemsnit med std afv ( ) Tidsvægtet månedsgennemsnit med std afv (24) Figur 12.2: Månedsværdier for iltindholdet i bundvandet i 24 sammenlignet med værdier for perioden I april og maj er der desværre ikke data nok til at beregne en troværdig middelværdi, da iltmåleren ikke virkede. Mål Der er fastsat et miljømål for iltindholdet i bundvandet. Iltindholdet må ikke komme under 2 mg/l. Både den 16. august, den 31. august og den 14. september blev der målt et iltindhold på omkring 1,5 mg/l. Målet er dermed ikke opfyldt. Overvågning af kystvande, 24 26

25 14. Bundvegetation Ålegræs (dybdegrænse) Kortlægning af ålegræssets udbredelse er velegnet til at afspejle omgivelsernes tilstand og ændringer heri, fordi ålegræsset er flerårigt og fordi ålegræssets forekomst påvirkes af de fysiske og kemiske forhold i omgivelserne. Ålegræssets tilvækst reguleres især af lys og næringsstoffer, mens tabet af plantebiomasse især styres af fysisk forstyrrelse samt i nogle tilfælde af græsning og sygdomsangreb. Eksempelvis afspejler planternes dybdegrænse og deres dækningsgrad på dybt vand i høj grad lysforholdene i vandsøjlen og dermed også næringsstoftilførslerne (Sand-Jensen et al., 1994 og Nielsen et al., 21). Tidslig udvikling dybdeudbredelse i meter 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1,5 Vejle inderfjord max. udbredelse af ålegræs Figur 14.1: Den gennemsnitlige dybdeudbredelse for ålegræs i inderfjorden.. Overvågning af kystvande, 24 27

26 dybdeudbredelse i meter 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 1,5 1, Vejle yderfjord max. udbredelse af ålegræs Figur 14.2: Den gennemsnitlige dybdeudbredelse for ålegræs i yderfjorden. Den tidslige udvikling i ålegræssets dybdegrænse er analyseret med en Kendall-Tau test. Der kan ikke påvises nogen signifikant udvikling i perioden 1989 til 24 (P<.5) for inderfjorden, selvom der er en tendens til faldende dybdeudbredelse i den sidste del af undersøgelsesperioden. For yderfjordens vedkommende derimod har der været en signifikant stigning for den samlede periode. Tilstand Der er fastsat et miljømål for så vidt angår ålegræssets dybdegrænse for inder- og yderfjorden på hhv. 5 og 6 meter. Målene er fastsat på baggrund af gamle undersøgelser og forventet nedbringelse af næringsstofbelastningen. Som det fremgår af figur 14.1 og 14.2 er målene langt fra opfyldte i såvel inder- som yderfjorden. Overvågning af kystvande, 24 28

27 15. Bundvegetation Ålegræs (dækningsgrad) Kortlægning af ålegræssets udbredelse er velegnet til at afspejle omgivelsernes tilstand og ændringer heri, fordi ålegræsset er flerårigt og fordi ålegræssets forekomst påvirkes af de fysiske og kemiske forhold i omgivelserne. Ålegræssets tilvækst reguleres især af lys og næringsstoffer, mens tabet af plantebiomasse især styres af fysisk forstyrrelse samt i nogle tilfælde af græsning og sygdomsangreb. Eksempelvis afspejler planternes dybdegrænse og deres dækningsgrad på dybt vand i høj grad lysforholdene i vandsøjlen og dermed også næringsstoftilførslerne (Sand-Jensen et al., 1994 og Nielsen et al., 21). Tidslig udvikling 5 Vejle inderfjord dækningsgrad af ålegræs dækningsgrad i procent m 1-2 m 2-4 m 4-6 m Figur 15.1: Den gennemsnitlige dækningsgrad for ålegræs i inderfjorden.. Overvågning af kystvande, 24 29

28 Vejle yderfjord dækningsgrad af ålegræs 5 dækningsgrad i procent m 1-2 m 2-4 m 4-6 m Figur 15.2: Den gennemsnitlige dækningsgrad for ålegræs i yderfjorden. Den tidslige udvikling i ålegræssets dækningsgrad er analyseret med en Kendall-Tau test. Der kan ikke påvises nogen signifikant udvikling i perioden 1989 til 24 (P<.5) for hverken inderfjorden eller yderfjordens vedkommende. Tilstand Der er ikke fastsat et miljømål for så vidt angår ålegræssets dækningsgrad for hverken indereller yderfjorden. Overvågning af kystvande, 24 3

29 16. Bundfauna - Individtæthed Den marine bundfaunas bestandsstørrelse er et resultat af flere faktorer både naturlige og menneskeskabte. Eutrofiering påvirker bundfaunaen ved øget tilførsel af organisk materiale og dermed øget fødetilgængelighed, men kan også føre til hyppigere forekomst af iltsvind, som i reglen har en reducerende effekt på bundfaunabestanden. Bundfaunaens bestandsstørrelse er derfor en god indikator på miljøtilstanden. Dyrelivet i havbunden kan inddeles i taksonomiske hovedgrupper. De fire vigtigste er Polychaeta (børsteorme), Mollusca (bløddyr), Crustacea (krebsdyr) og Echinodermata (pighuder). Fordelingen mellem de taksonomiske hovedgrupper kan ændres i takt med bl.a. øget tilførsel af organisk materiale og iltsvindshændelser. Tidslig udvikling Der er ikke fundet nogen signifikant stigende eller faldende tendens (Kendalls tau) i bundfaunaens bestandsstørrelse i Horsens Fjord i perioden I Vejle inderfjord er der fundet en signifikant positiv udvikling af bundfaunabestanden i perioden (Kendalls tau; P <,5). Udviklingen kan for en stor del tilskrives en signifikant positiv udvikling i bestanden af bløddyr i samme periode (Kendalls tau; P <,5). I Vejle yderfjord er der i perioden fundet en signifikant positiv udvikling i tætheden af hhv. krebsdyr (Kendalls tau; P <,5) og gruppen Øvrige (Kendalls tau; P <,5), som omfatter arter, der falder udenfor de fire store hovedgrupper nævnt ovenfor. Det drejer sig for eksempel om phoroniden Phoronis muelleri og oligochaeten Tubificoides benedii. For at give et indtryk af bundfaunaens bestandstørrelse i de østjyske fjorde, er den tidslige udvikling i bestandsstørrelsen fordelt på taksonomiske hovedgrupper afbildet på figur Vejle Fjord er opdelt så inderfjorden og yderfjorden er afbildet adskilt. Den totale bestandsstørrelse i de østjyske fjorde herunder Horsens Fjord og Vejle Fjord har svinget over de sidste cirka 16 år (Figur 16.1). Bundfaunabestanden i Horsens Fjord og Vejle inderfjord er generelt mindre end bestanden i Vejle yderfjord, hvilket skyldes, at de førstnævnte områder er mere direkte påvirket af afstrømningen fra land samt de naturgivne forskelle betinget at for eksempel dybdeforhold. Individtætheden i Horsens inderfjord er faldet siden 22 (Figur 16.1), hvor en stor bestand af Hvid pebermusling (Abra alba) bidrog til en høj individtæthed i området. Den store bestand i Vejle inderfjord i foråret 23 (Figur 16.1) skyldtes primært en stor bestand af Hampefrømusling (Corbula gibba), men også Almindelig sandmusling (Mya areanaria) bidrog betydeligt til den store bestand. I foråret 24 fandtes hverken store bestande af Hampefrømusling (C. gibba) eller Almindelig sandmusling (M. arenaria), hvilket er den primære årsag til at individtætheden i Vejle inderfjord i 24 er lavere end i 23. Den store bestand i Vejle yderfjord i 2 (Figur 16.1) skyldtes primært en succesfuld rekruttering af området ovenpå et kraftigt iltsvind i sensommeren i I sommeren 2 dominerede Hvid pebermusling (A. alba) området med en tæthed på 7.7 individer pr. m 2. Bestanden af Hvid pebermusling (A. alba) reduceredes allerede i løbet af sensommeren 2. Reduktionen skyldtes formentlig dels iltsvindet i 2 dels en naturlig bestandsudvikling, hvor individer i en nyetableret bestand af opportunister udkonkurrerer hinanden. Det markante fald i Overvågning af kystvande, 24 31

30 bundfaunabestanden i Vejle yderfjord fra 22 til 23 (Figur 16.1) skyldtes forekomsten af et særligt kraftigt og langvarigt iltsvind i sensommeren 22, som tilnærmelsesvis medførte defaunering af området. I foråret 24 var bundfaunabestanden i Vejle yderfjord reetableret hvad angår bestandsstørrelsen (Figur 16.1). Den høje værdi i foråret 24 skyldtes primært forekomsten af børsteormen Scalibregma inflatum, som dominerer området med en tæthed på individer pr. m 2. Børsteormen S. inflatum er en eutrofieringstolerant art, som er forholdsvis robust overfor iltsvind og høj organisk belastning. Både Hvid pebermusling (A. alba) og Stor kommakrebs (Diastylis rathkei) fandtes i 24 forholdsvist hyppigt i Vejle yderfjord. Både Hvid pebermusling (A. alba) og Stor kommakrebs (D. rathkei) er følsomme overfor eutrofieringsrelaterede parametre herunder særligt følsomme overfor iltsvind, og deres tilstedeværelse tolkes positivt. Der forekommer dog fortsat ikke stabile bestande af hverken krebsdyr, pighude eller iltsvindsfølsomme arter såsom Hvid pebermusling (A. alba). 25 Polychaeta Mollusca Echinodermata Crustacea Øvrige Individer pr. m Individer pr. m Individer pr. m Figur 16.1: Den tidslige udvikling af bundfaunaens bestandsstørrelse fordelt på taksonomiske hovedgrupper i de østjyske fjorde i årene Øverst ses den tidslige udvikling i bundfaunaens bestandsstørrelse i Horsens Fjord, nederst i Vejle Fjord opdelt på hhv. Vejle inderfjord (tv) og Vejle yderfjord (th). Alle bestandsestimater er foretaget på baggrund af bundfaunaundersøgelser foretaget om foråret. Der er ikke fastsat mål for bundfaunaens individtæthed i de østjyske fjorde, men den gældende miljømålsætning indeholder dog mål om at individtætheder af Almindelig slangestjerne (Ophiura albida) skal nå 8-14 individer pr m 2 og at tætheden af Stor østersømusling (Macoma calcarea) øges. Siden 1998 har Almindelig slangestjerne (O. albida) og Stor østersømusling (M. calcarea) kun været repræsenteret ved ganske få individer nogle år. Miljømålsætningen indeholder desuden forventningen om, at antallet af forureningstolerante arter i inderfjordene mindskes. Miljøtilstanden vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være opfyldt i de østjyske fjorde herunder Horsens Fjord og Vejle Fjord. Overvågning af kystvande, 24 32

31 17. Bundfauna - Biomasse Den marine bundfaunas biomasse er et resultat af flere faktorer både naturlige og menneskeskabte. Eutrofiering påvirker bundfaunaen ved øget tilførsel af organisk materiale og dermed øget fødetilgængelighed. Belastes systemet af for høje næringsstoftilførsler kan det dog føre til en hyppigere forekomst af iltsvind, som i reglen har en reducerende effekt på både artsantal, individtæthed og biomasse og i værste fald føre til defaunering. Biomassen er derfor en god indikator på miljøtilstanden. Dyrelivet i havbunden kan inddeles i taksonomiske hovedgrupper. De fire vigtigste er Polychaeta (børsteorme), Mollusca (bløddyr), Crustacea (krebsdyr) og Echinodermata (pighuder). Fordelingen mellem de taksonomiske hovedgrupper kan ændres i takt med bl.a. øget tilførsel af organisk materiale og iltsvindshændelser. Tidslig udvikling Der er ikke fundet nogen signifikant stigende eller faldende tendens (Kendalls tau) i bundfaunaens biomasse i Horsens Fjord i perioden I Vejle inderfjord er biomasse af gruppen Øvrige faldet i perioden (Kendalls tau; P <,5). Gruppen Øvrige omfatter arter, der falder udenfor de fire store hovedgrupper nævnt ovenfor. Det drejer sig for eksempel om arter tilhørende klassen Oligochaeta. I Vejle yderfjord er der i perioden fundet en signifikant positiv udvikling i biomassen af hhv. krebsdyr (Kendalls tau; P <,5) og gruppen Øvrige (Kendalls tau; P <,5). I Vejle yderfjord omfatter gruppen Øvrige for eksempel phoroniden Phoronis muelleri og oligochaeten Tubificoides benedii. For at give et indtryk af bundfaunaens biomasse i de østjyske fjorde, er den tidslige udvikling i biomassen fordelt på taksonomiske hovedgrupper afbildet på figur Vejle Fjord er opdelt så inderfjorden og yderfjorden er afbildet adskilt. Der er en gennemgående tendens i de østjyske fjorde til en faldende biomasse siden sidst i 199 erne (Figur 17.1). Særligt det undersøgte område i Vejle yderfjord er hårdt plaget af tilbagevendende iltsvind, hvilket er med til at holde bundfaunabestanden ung. Iltsvindshændelserne forhindrer bundfaunabestanden i at udvikle sig naturligt og fastholder i stedet bestanden i et tidligt stadie bestående af små forholdsvis nysettlede individer, som ikke bidrager så meget til biomassen som større gamle individer. Det fremgår tydeligt af figur 17.1, at bundfaunaens samlede biomasse i både Horsens Fjord og Vejle Fjord domineres af bløddyrenes biomasse, hvilket primært kan tilskrives at disse er skalbærende, og at de ofte dominerer i antal. Overvågning af kystvande, 24 33

32 Polychaeta Mollusca Echinodermata Crustacea Øvrige Biomasse, g tørvægt pr. m Biomasse g tørvægt pr. m Biomasse g tørvægt pr. m Figur 17.1: Den tidslige udvikling af bundfaunaens biomasse fordelt på taksonomiske hovedgrupper i de østjyske fjorde i årene Øverst ses den tidslige udvikling i bundfaunaens biomasse i Horsens Fjord, nederst i Vejle Fjord opdelt på hhv. Vejle inderfjord (tv) og Vejle yderfjord (th.). Alle biomasser er bestemt på baggrund af bundfaunaundersøgelser foretaget om foråret. Der er ikke fastsat mål for bundfaunaen biomasse i de østjyske fjorde herunder Horsens Fjord og Vejle Fjord. Overvågning af kystvande, 24 34

33 18. Bundfauna - Artsantal Dyrelivet på havbunden afspejler det miljø dyrene lever i. Nogle arter favoriseres ved en øget næringsstofbelastning, og andre bukker under. Nogle arter kan modstå iltsvind, andre arter forsvinder. Med en øget miljøpåvirkning er artsantallet generelt faldende. Antallet er derfor en god indikator på miljøtilstanden. Arter indenfor hovedgrupperne krebsdyr og pighuder er generelt følsomme overfor en øget tilførsel af organisk stof til havbunden og deraf følgende iltsvindshændelser. Når iltsvindshændelserne er kraftige og langvarige er det typisk kun få arter af børsteorm og muslinger der overlever, og i meget svære tilfælde uddør hele bundfaunaen i området. Tidslig udvikling Der er i perioden fundet en signifikant stigning i antallet af arter i de østjyske fjorde (Kendalls tau, P <,5) herunder Horsens Fjord og Vejle Fjord. I Vejle Fjord er inderfjorden og yderfjorden afbilledet adskilt da de fysiske forhold såsom forekomsten af iltsvindshændelser adskiller de to områder. For at give et indtryk af artsrigdommen i de østjyske fjorde er den tidslige udvikling i det totale antal arter fundet ved forårsprøvetagningen i årene afbildet i figur Artsantal Å Vejle yderfjord Vejle inderfjord 3 Artsantal År Figur 18.1: Den tidslige udvikling i det totale antal arter i de østjyske fjorde i årene Øverst ses den tidslige udvikling i antallet af arter i Horsens Fjord, nederst i Vejle Fjord opdelt på hhv. Vejle inderfjord og Vejle yderfjord. Overvågning af kystvande, 24 35

34 Det markante fald i artsantallet i Vejle yderfjord fra 22 til 23 skyldes forekomsten af et særligt kraftigt og langvarigt iltsvind i sensommeren 22. Af data fra 24 (Figur 18.1) ses, at artsantallet igen er steget. De arter, som forsvandt med det kraftige iltsvind i sensommeren 22, er i 24 dels blevet erstattet af nye arter og har dels rekoloniseret området. Bundfaunabestanden i de østjyske fjorde, særligt inderfjordene, er fortsat karakteriseret ved arter af bunddyr, som er robuste overfor iltsvind. Dette gælder f.eks. børsteormene Nephtys hombergii og Heteromastus hombergii samt Hampefrømusling (Corbula gibba). Arter indenfor hovedgrupperne krebsdyr og pighuder er generelt sjældne i de østjyske fjorde, hvilket formentlig skyldes, at fjordene er påvirket af en høj organisk belastning og særligt for Vejle Fjords vedkommende tilbagevendende iltsvindshændelser. Der er ikke fastsat mål for antallet af arter i de østjyske fjorde, men den gældende miljømålsætning indeholder mål om tilstedeværelsen af følgende arter: Almindelig slangestjerne (Ophiura albida) og stor østersømusling (Macoma calcarea). Siden 1998 har almindelig slangestjerne og stor østersømusling kun været repræsenteret ved ganske få individer nogle år. Miljømålsætningen indeholder desuden forventningen om at antallet af forureningstolerante arter i inderfjordene mindskes. Miljøtilstanden vurderes på baggrund af ovenstående ikke at være opfyldt i de østjyske fjorde herunder Horsens Fjord og Vejle Fjord. Overvågning af kystvande, 24 36

35 19. Tungmetaller De metaller, der indgår i NOVANA programmet, kan principielt deles i to grupper. Zink, kobber og nikkel er mikronæringsstoffer, dvs. stoffer der er nødvendige for organismerne i små mængder, idet de indgår i livsvigtige enzymer. Kviksølv, bly og cadmium derimod er nonessentielle metaller, dvs. metaller som ikke har nogen naturlig funktion i organismerne. Tungmetallerne kan generelt skade lever- og nyrefunktion (Walker, 1996; Bjerregaard, 1988), og især kviksølv og bly vides at påvirke centralnervesystemet (Bjerregaard, 1988; Miljøstyrelsen, 1998). Nogle af metallerne kan give allergi og f.eks. kobber mistænkes for at være kræftfremkaldende. Tungmetallerne tilføres primært det marine miljø via udledninger fra renseanlæg, fra luften og fra skibsbundmaling. Cadmium og kobber kan også tilføres ved afstrømning fra dyrkede arealer (Bjerregaard, 1988; Miljøstyrelsen, 1996). Tidslig udvikling Tungmetaller i blåmusling 2 ug / kg TS Zn Cu Hg Cd Ni Pb Figur 18.1: Tungmetalkoncentrationer + std. i blåmusling på station 5589 i Horsens inderfjord. Koncentrationen af zink er divideret med 1, mens kviksølvkoncentrationen er ganget med 1. Koncentrationsniveauerne har ikke varieret væsentligt i undersøgelsesperioden NOVA/NOVANA, figur Sammenligning med tidligere undersøgelser af muslinger i fjorden viser, at koncentrationsniveauerne for de pågældende metaller har svinget fra år til år i den sidste 18 års periode, og man kan ikke tale om nogen egentlig tendens i opad- eller nedadgående retning (Andersen og Dall, 1995). Da muslingerne til en hvis grad er i stand til at regulere optag og udskillelse af disse essentielle metaller, vil de udsving man ser i koncentrationerne fra år til år ikke blot kunne tilskrives forskellig forureningsbelastning, men også forskelle i muslingernes fysiologiske status. Overvågning af kystvande, 24 37