KØBENHAVNS KOMMUNE OG REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI. Inspirationskatalog. Medicinpædagogiske indsatser. Medicinpædagogisk team

Transkript

1 KØBENHAVNS KOMMUNE OG REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Inspirationskatalog Medicinpædagogiske indsatser Medicinpædagogisk team 2018

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion...s.2 Indsatser.....s.3 Medicinpædagogiske forløb... s.3 Medicingennemgang....s.4 Hørt og set..s.5 Undervisning i medicinpædagogik......s.6 Metoder og tilgange s.8 Feedback informed treatment......s.8 Den motiverende samtale.s.9 Åben dialog netværksmøder. s.10 Redskaber...s. 12 Dialogspil.s. 12 Det medicinpædagogiske kompas s. 13 Idékatalog...s.14 Eksempler på skræddersyede forløb. s. 15 Bilag..s. 17 1

3 INTRODUKTION Dette inspirationskatalog er udarbejdet med henblik på at give et samlet overblik over Det medicinpædagogiske teams tilbud til medarbejdere i socialpsykiatrien i Københavns kommune samt medarbejdere i Region Hovedstadens psykiatri. Medicinpædagogik handler om at understøtte borgeren i at opnå øget indsigt i egen sygdom og behandling, øget medansvar samt øget indflydelse på egen medicinsk behandling. Metoderne indenfor medicinpædagogik understøtter, at medicinen bør være et middel til at komme sig og ikke et mål i sig selv, ved samtidig brug af komplementære strategier og personlig medicin. Det er vores erfaring, at de bedste resultater opnås når der arbejdes intensivt med de medicinpædagogiske indsatser i samarbejde med både region og kommune. Formålet med dette inspirationskatalog er at formidle et overblik over de medicinpædagogiske indsatser, metoder og redskaber, som vi benytter og har udviklet. Inspirationskataloget sætter fokus på at styrke og øge borgerens indsigt og indflydelse på egen sygdom og behandling. Vores håb er, at vi kan inspirere medarbejdere til at anvende de medicinpædagogiske metoder som en integreret del af den daglige rehabiliterende indsats og på den måde understøtte borgerne i deres håb og drømme. Er der yderligere spørgsmål til de forskellige indsatser, så kontakt os endelig. God fornøjelse og de bedste hilsner, Det medicinpædagogiske team Anders Helbo Stine Hellerup Brøndum Rikke Bangsgaard Tlf.: Tlf: Tlf: Mail: k44x@kk.dk Mail: qi5h@kk.dk Mail: k44v@kk.dk Christina Aude Lahs Anne Juel Huusom Tlf: Tlf: Mail: EH8E@kk.dk eller christina.erika.bredahl.aude.lahs@regionh.dk Mail: eh8c@kk.dk eller anne.juel.huusom@regionh.dk 2

4 INDSATSER Vi, i det medicinpædagogiske team, tilbyder forskellige indsatser, der alle har til formål at styrker borgeren i at få et øget kendskab til egen psykiske lidelse og behandling, samt styrke borgeren i at få større indflydelse og medansvar ift. egen behandling. I de følgende afsnit kan du læse om vores medicinpædagogiske indsatser. INDIVIDUELLE FORLØB Vi tilbyder en afdækkende samtale samt sparring omkring medicinpædagogiske emner, som borger eller medarbejder efterspørger. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Metode: Når medarbejderen eller borgeren har kontaktet Det medicinpædagogiske team afholdes en afdækkende samtale hvor det afklares, hvad der er behov for af medicinpædagogiske indsatser. Til dette benyttes dialogværktøjet det medicinpædagogiske kompas. (se beskrivelse i inspirationskataloget) Det er vigtigt i et medicinpædagogisk forløb, at have fokus på det tværsektorielle samarbejde. Så alle arbejder sammen med borgeren om dennes fælles mål. Sekundært bruges det tværsektorielle samarbejdsmøde også til at styrke relationerne imellem de tværsektorielle samarbejdspartnere, da erfaringen har vist at det bedste udbytte opnås med samarbejde på tværs Under hele forløbet vil medicinpædagogisk team tilbyde sparring med kontaktperson og øvrig relevante parter til brug af medicinpædagogiske redskaber. Desuden tilbydes Åben Dialog samtaler eller Motiverende samtaler afhængig af behov. Det kan være relevant med Åben Dialog, hvis der er et behov for et styrket samarbejde og en øget forståelse mellem borgeren og dennes netværk. MI kan være relevant hvis der fx er meget ambivalens i den medicinske behandling hos borgeren. 3

5 Efter 2-3 måneder afholdes en afsluttende samtale med borger, ktp og medicinpædagogisk team, hvor det medicinpædagogiske kompas igen udfyldes. Her kan der muligvis fremkomme flere perspektiver der endnu ikke har været i fokus, hvilket giver mulighed for et videre arbejde med medicinpædagogisk fokus. Supplerende viden: Proces for medicinpædagogisk forløb (se bilag 1) MEDICINGENNEMGANG Formålet med medicingennemgangen er at give borgeren mulighed for at få gennemgået sin medicin, og i den forbindelse få svar på spørgsmål og tilegne sig ny viden om deres behandling. Medicingennemgangen tager udgangspunkt i borgerens ønsker og drømme, og hvorledes medicinen kan understøtte disse. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Derudover er målgruppen borgere, som ønsker større viden om deres medicin, eller som ønsker bekræftelse af, at de får den bedste mulige behandling tilpasset lige præcis deres behov. Metode: Farmaceuten fra medicinpædagogisk team gennemgår den enkeltes medicin i detaljer med udgangspunkt i borgerens ønsker for fremtiden og den opsamlede viden om borgerens behandling, som er tilgængelig i de respektive dokumentationssystemer. Evt. ændring i medicin sigter på at understøtte borgerens ønsker. Inden selve samtalen, har farmaceuten fra medicinpædagogisk team en forventningssamtale med den enkelte borger. Til medicingennemgangen drøfter farmaceuten de foreløbige anbefalinger med borgeren, ud fra farmaceutens faglige viden, borgerens ønsker og medicinhistorie. Farmaceutens anbefalinger videregives til den behandlingsansvarlige læge, i det omfang borgeren ønsker det. For at sikre handling samt opfølgning på medicingennemgangen, foretages der opfølgende samtale med medicinpædagogisk team, hvor der udleveres en kopi af den færdigskrevne medicingennemgang, som borger evt. kan medbringe til egen læge. Tid og rammer: Minimum 3 samtaler med borger og kontaktperson. Et forløb 1-3 måneder. 4

6 HØRT OG SET Hørt og set er en indsats udviklet af det medicinpædagogisk team, som et alternativ til den traditionelle psykoedukation. Formålet med gruppeforløbet Hørt og Set er at borgeren får mulighed for at dele egne erfaringer og oplevelser med de andre i gruppen samt tilegne sig ny viden med udgangspunkt i deres egne udfordringer. Udgangspunktet er, at borgerne er ekspert i eget liv og mødelederne bidrager med deres viden og redskaber i forhold til de emner der tages op. Emnerne kunne f.eks. være: personlig medicin, angst og søvn. Emnerne aftales fra gang til gang. Det overordnede mål med Hørt og Set er at dele viden om medicinpædagogik samt styrke egne ressourcer hos borgerne, således at de får øget selvværd, lyst, energi og mod på at engagere sig i at få det bedre. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Borgerne skal kunne reflektere over egen situation, skal kunne udholde at være i en gruppe, samt have lyst til at dele ud af egne erfaringer og oplevelser i forhold til psykisk sygdom. Metode: Møderne er dialogbaserede ud fra de medicinpædagogiske emner, som borgerne har valgt. Mødelederne underviser i konkrete emner og mødedeltagerne bidrager med deres egne erfaringer fra et liv med en psykisk lidelse og med en kontakt til det psykiatriske system. Idéen er at de forskellige deltagere udover at få indsigt i medicinpædagogik, kan få gavn af hinandens erfaringer, skabe et fællesskab, samt være med til at nedbryde tabu omkring psykisk lidelse. I undervisningen benyttes film- og radioklip, artikler samt materiale fra andre relevante gruppetilbud. Indhold og form tilpasses altid gruppens medlemmer. Ved møderne bliver der ikke skrevet referat og mødedeltagerne informeres om tavshedspligt i gruppen. Medicinpædagogisk team fungerer som supervisorer i forhold til opstart af gruppen og er hvis nødvendigt, deltagende i opstartsfasen. Derefter vil det være 2 kontaktpersoner som er mødeledere. Tid og rammer: Max 5 deltagere sessioner af 1 times varighed 5

7 UNDERVISNING I MEDICINPÆDAGOGIK Formålet med undervisning i medicinpædagogik er, at deltagerne får en grundlæggende viden om hvad medicinpædagogik er samt får kendskab til de metoder teamet anvender i praksis. Målet er, at deltagerne bliver inspireret til at arbejde med medicinpædagogik i deres hverdag i samarbejde med borgerne. Målgruppe: Målgruppen er personale på bosteder samt 85, der ønsker viden og inspiration om medicinpædagogik med henblik på at arbejde med det i praksis. Metode: Undervisningen vil være en blanding af tavle undervisning samt dialog på baggrund af eksempler, cases, videoklip, gruppeøvelser og dialogspil. Deltagerne vil få kendskab til: Medicinpædagogisk kompas Medicindagbog Medicingennemgang Personlig medicin Vi tilbyder at undervise på temadage, personalemøder, beboermøder afhængig af behovet. Derudover tilbyder teamet også undervisning i konkrete medicinpædagogiske emner f.eks. Forberedelse til psykiatersamtalen Stigmatisering/selv-stigmatisering Seksualitet Denne undervisning vil som oftest indeholde en dilemmahistorie, som vil give medarbejderne mulighed for at drøfte relevante dilemmaer, indenfor det medicinpædagogiske område. Dilemmahistorierne kan også bruges som et enkeltstående fagligt indslag på et f.eks. personalemøde. Tid og rammer: Tidsrammen aftales individuelt 6

8 METODER OG TILGANGE I arbejdet med de medicinpædagogiske indsatser, har vi erfaret at de følgende tilgange og metoder bedst understøtter den medicinpædagogiske tankegang. Af denne grund er vores indsatser forankret i Feedback Informed Treatment, Den Motiverende Samtale og Åben Dialog. FEEDBACK INFORMED TREATMENT Feedback Informed Treatment (FIT) er et evidensbaseret dialog- og evalueringsredskab, der er udviklet til professionelle behandlere, som ønsker borgerinddragelse i tilrettelæggelsen af indsatsen. Det er et metaredskab, som kan anvendes på alle behandlingsforløb uafhængig af metode. FIT består af to enkle skemaer, som har fokus på effekt/trivsel (ORS-skema) og samarbejde (SRS-skema). Begge skemaer udfyldes af borgeren for at få indblik i borgerens generelle trivsel, og for at samarbejdet omkring forløbet og behandlerens praksis udvikles og tilpasses den enkelte borger. FIT benyttes via et program som kan købes og bruges på en Ipad. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Metode: Hver samtale kan starte med at borgeren scorer sin trivsel i det første skema (ORSskema). Et effektmålingsskema som spørger til borgerens velbefindende siden sidst ud fra 4 parametre. Foruden at vise en status tegner skemaet et billede af, om borgeren oplever forandringer i den retning, det ønskes. Ligeledes er det et godt afsæt for den efterfølgende samtale. Ved samtalens slutning, bliver borgeren bedt om at score i det andet skema, (SRS-skema) som er et samarbejdsskema. Her scorer borgeren ud fra 4 parametre, som udelukkende relaterer sig til det samarbejde der har været mellem de professionelle og borgeren ved dagens samtale. Foruden øget gennemførelse og effektivitet, sikres relevant match mellem 7

9 borger og den ydede indsats. I forløbet evalueres effekten af samtalerne ud fra scoringerne og der tages stilling til, om samtalerne skal fortsætte eller om der eksempelvis skal skiftes til anden behandler eller benyttes en anden tilgang. Supplerende viden: DEN MOTIVERENDE SAMTALE Motiverende samtaler er en evidensbaseret samtaleteknik, som oprindeligt er udviklet til samarbejde med borgere med misbrugsproblematikker. Samtaleteknikken bruges i dag til borgere, som har et ønske om en konkret ændring i deres hverdag. Det kan f. eks være vægttab, mere motion, nedtrapning af medicin m.m. Grundlæggende handler den motiverende samtale om at finde frem til borgerens indre motivation for en ændring. Den motiverende samtale arbejder bevidst med fokus på løsninger og tager udgangspunkt i borgerens positive forestillinger om en løsning. Samtalen orienteres omkring borgerens ressourcer og succeser og holder fokus på, hvad borgeren tidligere er lykkedes med. Dermed får borgeren synliggjort sine styrker og kompetencer og styrkes i troen på sine egne evner. I det medicinpædagogiske team er to af teamets medlemmer Anne Juel Huusom og Christina Aude Lahs medlemmer at MINT (Motivation al Interviewning Network of Traners) som er en international organisation som forsker og uddanner i den motiverende samtale på verdensplan. Som medlemmer af MINT tilbyder vi derfor undervisning i den motiverende samtale på et højt niveau for medarbejdere ansat i Københavns Kommune og Region Hovedstaden. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Målgruppen er ligeledes borgere, som har et ønske om en forandring af en konkret adfærd eller livsstil. 8

10 Metode: Benyttes ved medicinpædagogiske forløb. Tid og rammer: Samtalerne afholdes i de rammer hvor borgeren føler sig bedst tilpas. Antallet af samtaler er individuelt for den enkelte borger. Supplerende viden: ÅBEN DIALOG - NETVÆRKSMØDER Vi tilbyder Åben Dialog, da denne måde at samtale på kan være en hjælp, når en borger oplever at der er mange aktører ind over deres behandling og liv, og måske oplever at det kan være svært at blive hørt og forstået. En Åben Dialog handler om at blive set, hørt, forstået og anerkendt som dét menneske, man er. Dette er et fundamentalt behov, der understreger at den enkelte er ekspert i eget liv. Gennem Åben Dialog kan vi få denne ekspertviden aktivt i spil i det medicinpædagogiske arbejde. I en Åben Dialog kan man invitere relevant netværk, som mødes på lige fod. Det vil sige, at alle oplevelser, tanker, følelser og meninger har lige stor betydning i en samtale. Tankegangen er, at positive forandringer sker i dialog med andre mennesker, og at den anderledes måde at tale sammen på kan skabe nye forståelser. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Metode: Netværksmødet styres af en mødeleder. Inden dialogen sættes i gang, afklares rammerne for netværksmødet, fx hvor lang tid der er afsat til mødet, eller behovet for særlige spilleregler undervejs. En medarbejder fra medicinpædagogisk team vil oftest fungere som mødeleder eller sørge for, at der findes én der er kvalificeret til dette. Dette er også gældende i forhold til det reflekterende team. 9

11 Under dialogen sørger mødelederen for at alle bliver hørt, og at deltagerne kun taler, når de har ordet, så der skabes et rum til at lytte og tænke. Til netværksmøderne kan der være et reflekterende team. Deres rolle er at tænke højt om nye forståelser, nye vinkler eller refleksioner, som man har Fået i løbet af samtalen, og som muligvis kan være givtig for den videre dialog. Netværksmødet afsluttes ikke nødvendigvis med en beslutning eller videre plan. Borgeren og dennes netværk kan evt. aftale at dialogen skal fortsætte ved et nyt møde, eller der ønskes at invitere andre betydningsfulde personer med. 10

12 REDSKABER I arbejdet med medicinpædagogik har vi udviklet følgende redskaber, der er med til at sætte et fagligt fokus på medicinpædagogik samt kvalificere vores indsatser. DIALOGSPIL Det medicinpædagogiske team har udviklet et dialogspil med henblik på at styrke en mere medicinpædagogisk tilgang til den medicinske behandling, samt sætte gang i de udviklende dialoger mellem personale og borger. Dialogspillet kan med fordel bruges til at holde undervisningsseancer specifikt om medicinpædagogik, da der i alle spillets spørgsmål tages udgangspunkt i medicinpædagogiske begreber, og alle deltagere engageres og involveres i refleksionerne. Målgruppe: Spillet kan anvendes af både borgere, patienter og medarbejdere i behandlingspsykiatri og socialpsykiatri sammen og hver for sig. Det anbefales dog at medarbejdere og borgere spiller sammen helst i grupper af for at få de mest nuancerede dialoger, og få så mange perspektiver frem som muligt. Man behøver ikke som personale at være medicinansvarlig for at kunne deltage, hvorfor elever og studerende også kan være med. Metode: Hvis spillet kun spilles af medarbejdere, skiftes der mellem at læse kortene op og besvare dette i plenum. Den, der læser kortet, er ansvarlig for at være ordstyrer og holde resten af deltagerne på sporet. Hvis der spilles både med borgere og personale kan man overveje at opdele deltagerne i hold, af max 3 på hvert, for at gøre det nemmere at komme til orde. Hvert hold skiftes så til at dreje pilen på spillepladen og får spørgsmålet læst op af det andet hold. Inden spillet startes aftales det, med hensyn til spillernes forudsætninger, hvor længe man skal spille. Nogle af spørgsmålene vil have svar eller svarmuligheder, og andre lægger op til dialog, da der ikke er et rigtigt eller forkert svar. Blandt spørgsmålene er der også enkelte fakta kort. Med spillet følger en ordliste, der skal bruges til de spørgsmål, hvor det er anført. 11

13 Tid og rammer: Det anbefales at spille minimum en time, da erfaringerne viser at dialogerne kan tage tid og er vigtige for udbyttet af spillet. Supplerende viden: Spilleplade (Bilag 2). DET MEDICINPÆDAGOGISKE KOMPAS Det Medicinpædagogiske Kompas (MPK) er et dialogredskab, udviklet af medicinpædagogisk projekt. Kompasset kan visuelt hjælpe borgeren til at blive bevidst om sin udvikling i forhold til at opnå en bedre håndtering samt forståelse af egen sygdom og behandling. MPK bruges primært ved opstart af individuelle forløb. MPK er delt op i forandringsdimensionerne: 1. Kendskab til sin psykiske lidelse 2. Kendskab til egen medicin 3. Indflydelse i forhold til egen behandling 4. Håndtering af symptomer 5. Balancen mellem psykisk sygdom og det liv, der ønskes levet. I MPK er der mulighed for at borgeren kan sætte egne mål for den medicinpædagogiske indsats ind i kompasset, så der i forløbet også er fokus på disse. Målgruppe: Målgruppen er borgere tilknyttet socialpsykiatriske botilbud, samt til borgere i eget hjem som modtager 85 støtte. Metode: Borgeren scores ud fra en vejledning som er tilknyttet kompasset (se bilag). Kompasset scores i dialog mellem borger og medarbejder med cirka 1-2 måneds interval. Det er borgerens vurdering af den enkelte scoring, der er den gældende, i tilfælde hvor medarbejder og borger er uenige. En eventuel uenighed kan danne grundlag for en drøftelse af, hvorfor den pågældende score vurderes så forskelligt. I takt med at der kommer flere scoringer i MPK (se bilag) bliver det tydeligt for borgeren i hvilken retning udviklingen går. 12

14 MPK kan bruges som et redskab til at samle op og gøre status på de andre indsatser. Supplerende viden: Eksempel på udfyldt kompas (Bilag 3) Vejledning til kompas (Bilag 4) IDÉKATALOG Idékataloget er lavet som inspiration til bla. kontaktpersoner på socialpsykiatriske bosteder. Idékataloget er tænkt som en inspiration til kontaktperson og beboer til medicinpædagogiske emner, man kan drøfte i det videre medicinpædagogiske forløb. Idekataloget indeholder både artikler og links til filmklip, som kan bruges i samtalen om medicinpædagogiske emner, sammen med borgeren. Derudover kan idékataloget også bruges som inspiration til Hørt og set gruppeforløbene, hvor kontaktpersonerne også fører gruppeforløbet videre efter opstart af det medicinpædagogiske team. Målgruppe: Idékataloget er tiltænkt som en inspiration til kontaktpersoner på 107 og 108 botilbud samt 85 hjemmevejledere, til videreførelse af individuelle forløb samt Hørt og set gruppe. Metode: Idékataloget indeholder forskelligt fagligt materiale, der er relevant ift. medicinpædagogik. F.eks. er der motto kort som kan være med til at sætte fokus på at det for nogle borgere er en hjælp, at have et motto i deres liv, der kan være en hjælp i svære tider. Et motto kun være: I morgen bliver en bedre dag eller Du kan godt klare det. Derudover er der mange artikler og pjecer omhandlende medicinpædagogiske emner, f.eks. stigmatisering, personlig medicin m.m. Materialet kan være en indgangsvinkel til medcinpædagogisk samtaleemner for medarbejder og borger. 13

15 EKSEMPLER PÅ SKRÆDDERSYEDE MEDICINPÆDAGOGISKE FORLØB De forskellige indsatser, som beskrives i dette katalog, kan man sætte sammen i et nærmere tilrettelagt medicinpædagogisk forløb. Forløbet vil tage afsæt i de områder som arbejdspladsen har særligt fokus på og som borgerne særligt efterspørger og har behov for. Inden indsatserne iværksættes, er det vigtigt at personalet har viden om de medicinpædagogiske principper og værktøjer, hvorfor vi indleder samarbejdet med en grundig introduktion af personalegruppen. Nedenfor vises 3 eksempler på skræddersyede forløb. Disse fungerer kun som inspiration, så har I andre ideer, tag da endelig kontakt til os. Eksempel 1: Et bosted henviser en borger, som efterspørger øget indsigt i egen lidelse og behandling. Medarbejdere ønsker redskaber til at støtte borgeren heri. Kontakt Kontaktperson og/eller borger tager kontakt til medicinpædagogisk team. (MPT) Efter indledende samtale aftales det videre forløb. 1-4 borger samtaler med team I samtaler afklares via kompas den relevante MPT støtte. Brug af Feedback informed treatment (FIT) Koord. sam.arb.- møde Fælles og særskilte mål aftales mellem samarbejdspartnerne Åbent Dialog møde Borgerens netværk deltager Borger og Kontaktperson Arbejder videre med pointer fra dialogmøde Superviserende og rådgivende samtaler Kontaktperson, borger og evt. øvrige medarbejdere superviseres og introduceres til relevante indsatser: Medicingennemgang. MI, videre brug af kompas, flere åbne dialogmøder. Opfølg ende borger samtale Opfølg ning på de mål som blev aftalt, forløb evaluer es. Opfølgning og evaluering MPT, relevante aktører, mødeleder. Afsluttende brug af FIT 14

16 Eksempel 2. Et bosted ønsker at borgerne er klædt bedre på til at engagere sig i egen behandling. Ønske om øget fokus på sammenhæng mellem medicin og socialfaglige indsatser. Kontakt Leder tager kontakt til team. Efter indledende samtale aftales det videre forløb. Mål for forløb fastsættes. Opstart af gruppeforløb Rekruttering af borgere til Hørt og Set og/eller psykoedukation. Gruppen køres sammen med medarbejder fra bosted Dialogspil Ved 2 beboermøder og 2 teammøder aftales dialogspil for at kickstarte fokus på Medicinpædagog ik. Evt. til Åbne Dialogcafeer Borgernes netværk deltager. Dialog ledes af 2 mødeledere. Henvender sig til borgere som ikke kan indgå i gruppeforløb Superviserende og rådgivende samtaler Kontaktperson, borger og evt. øvrige medarbejdere superviseres og introduceres til relevante indsatser: MI, videre brug af kompas, flere åbne dialogmøder. Opfølgning og evaluering MPT, relevante aktører og borgerrepræse ntant evaluerer målene. Eksempel 3: En kontaktperson henvender sig med henblik på at få nogle nye redskaber til at støtte en borger i forhold til at få et større kendskab til sin psykiske lidelse og behandling. Borgeren ønsker ikke selv kontakt til MPT. Kontakt Samtaler Superviserende og rådgivende samtaler Kontaktperson og en Kontaktperson Kontaktperson og MPT har medarbejder fra afholder 1. løbende samtaler om brug af teamet afholder samtale med kompas, øvrige ønsker fra indledende møde borger hvor borger samt andre relevante hvor der lægges en kompasset redskaber som f.eks brug af MI, plan. De forskellige præsenteres Åben dialog, FIT indsatser og redskaber og borgerens præsenteres. mål formuleres. Samarbejdsmød e Der afholdes et tværsektorielt samarbejdsmød e for at sikre fælles indsats. Opfølgning og evaluering MPT samt kontaktperson evaluerer forløbet og der aftales opfølgende samtale om 2-3 mdr. 15

17 BILAG 1: INDIVIDUELLE FORLØB Henvendelse fra borger/ktp/leder/behandlingspsykiatrien Der gives samtykke til at MPT må læse i SP og CSC MPT forbereder samtale med data fra SP og CSC Afdækkende samtale med afsæt i det medicinpædagogisk kompas. Borger orienteres om at MPT holder samtaler med ktp og AOP Superviserende samtale med ktp, hvor der lægges en plan for forløbet og der findes fagligt materiale som ktp kan bruge. Der tilbydes at oprette fokusområde i CSC sammen med ktp MPT holder løbende kontakt med ktp, om hvordan forløbet går. Dette kan være på mail, tlf eller møder. Evt. samarbejdsmøder med ktp og behandlingspsykiatri Afsluttende samtale med borger, ktp og MPT, hvor det medicinpædagogiske kompas igen udfyldes. Dette efter 2-3 måneder hvor borger og ktp har haft fokus på emnet. 16

18 BILAG 2: SPILLEPLADE TIL DIALOGSPIL 17

19 BILAG 3: UDFYLDT KOMPAS 18

20 BILAG 4: VEJLEDNING 19

21 20