TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 TÅRNBY KOMMUNE Åbent referat til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Tirsdag den 22. september 2015 Mødetidspunkt: 15:30 Mødelokale: Medlemmer: 215, Mødelokale Bjarne Thyregod, Anders Krantz, Brian Bruun, Einer Lyduch, Heidi Ladegaard, Louis Hjelmsø, Vibeke Rasmussen Ingen

2 Indholdsfortegnelse Punkter til dagsorden Side 1. Godkendelse af dagsorden Oplæg om effekter og progression af beskæftigelsesindsatsen Efterretning af Ankestyrelsens afgørelse - LUKKET SAG Boligplacering af flygtninge - LUKKET SAG Meddelelser Fastsættelse af Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets mødedage for Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - August Halvårsstatistik 1. halvår Vedtagelse af ny integrationsydelse Egenbetaling - midlertidigt boligplacerede flygtninge Etablering af kommunale minifleksjob Orientering om den aktuelle ventetid hos Klinisk Funktion i Region Hovedstaden Orientering om genfremsættelse af lovforslag vedr. refusionsomlægning Orientering om brev fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd vedr. opkvalificering af jobparate kontanthjælpsmodtagere Orientering om anvendelse af mentorer i beskæftigelsesindsatsen Eventuelt...27 Bilagsoversigt

3 1. Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: 15/22778 Sagsansvarlig: mas.sf BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Dagsorden godkendt. 2

4 2. Oplæg om effekter og progression af beskæftigelsesindsatsen Åben sag Sagsnr.: 15/23318 Sagsansvarlig: nhs.as RESUMÉ Forvaltningen og KMD fremlægger oplæg om kommunens muligheder ud fra de eksisterende IT-systemer. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 1. at tage oplægget til efterretning. BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Oplægget blev taget til efterretning. Udvalget ønsker at forvaltningen arbejder videre med systemet. 3

5 3. Efterretning af Ankestyrelsens afgørelse - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 15/22778 Sagsansvarlig: mas.sf 4

6 4. Boligplacering af flygtninge - LUKKET SAG Lukket sag Sagsnr.: 14/38995 Sagsansvarlig: mas.sf 5

7 5. Meddelelser Åben sag Sagsnr.: 15/22778 Sagsansvarlig: mas.sf RESUMÉ Orientering, information m.m. til udvalget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER A. Almindelig orientering B. Orienteringsskrivelse af 28. august 2015 vedr. ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommunerne C. Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunen, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne D. Orientering om lov om ændring af lov om social pension E. Skrivelse om udbetaling af ydelse fra a kassen under de første 14 dages sygdom F. Lovbekendtgørelse af sygedagpengeloven G. Brev til a-kasser om behandling af hændelser afledt af dataopretning efter release H. Brev til jobcentre om dataopretning af 99 forløb og WorkBase aktiveringsforløb I. Orienteringsbrev om kontantydelse J. Statistik på sygedagpengeområdet K. Brev fra det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden til kommunens udvalg på bekæftigelsesområdet L. Praksisundersøgelse Ankestyrelsen M. Ny bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2., og 3. ledighedsdag (Gdage) INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 1. at udvalget tager punkterne til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Orienteringsskrivelse af 28. august 2015 vedr. ændringer i /15 Budget- og regnskabssystem for kommuner 2 Åben Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser /15 udbetalt af kommunen, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne 3 Åben Orientering om lov om ændring af lov om social pension /15 4 Åben Skrivelse om udbetaling af ydelse fra a-kassen under de første 14 dages sygdom.pdf /15 6

8 5 Åben Lovbekendtgørelse af sygedagpengeloven.pdf /15 6 Åben Brev til a-kasser om behandling af hændelser afledt af /15 datagenopretning efter release inkl bilag.pdf 7 Åben Brev til jobcentre om datagenopretning af paragraf 99 forløb og /15 WorkBase aktiveringsforløb.pdf 8 Åben Orienteringsbrev om kontantydelse.pdf /15 9 Åben Statistik på sygedagpengeområdet /15 10 Åben Brev fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden til /15 kommunens udvalg på beskæftigelsesområdet 11 Åben Praksisundersøgelse - Ankestyrelsen /15 12 Åben Ny bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2., og 3. ledighedsdag (G-dage) /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 7

9 6. Fastsættelse af Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets mødedage for 2016 Åben sag Sagsnr.: 15/22778 Sagsansvarlig: mas.sf RESUMÉ I henhold til lov om kommunernes styrelse 20 stk. 1 skal Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget træffe beslutning om, hvornår udvalgets møder skal afholdes. Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har hidtil afholdt deres møder på en tirsdag. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler følgende tirsdage, som vil være egnede til afholdelse af møderne i 2016: 19.1, 16.2, 15.3, 19.4, 31.5, 14.6, 16.8, 20.9, 18.10, og Det foreslås, at møderne afholdes kl på nær mødet den 31.5, som forslås afholdt kl Der er som hidtil ikke forslået møde i juli måned. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen anbefaler overfor Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, /kam 1. at godkende ovennævnte mødedage for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets møder for året BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Mødedatoer i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. 8

10 7. Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - August 2015 Åben sag Sagsnr.: 14/38241 Sagsansvarlig: mha.as RESUMÉ Der fremlægges sag til efterretning vedrørende den økonomiske udvikling på udvalgets servicedriftsområder på baggrund af 8 måneders forbrug i UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Den vedlagte statistik på serviceområderne giver et hurtigt overblik over udviklingen i udgifterne og indtægterne i forhold til det budgetterede. Derudover vedlægges en række relevante nøgletal for området. ØKONOMI Efter 8 måneders forbrug er det overordnede billede, at der er forbrugt følgende af budgettet: Nettoforbrugsprocent ultimo august 2014: 65,3 % Nettoforbrugsprocent ultimo august 2015: 72,8 % Forventningen efter 8 måneders faktisk forbrug er, at budgettet på det samlede udvalgsområde overholdes i Der opleves i 2015 et stigende udgiftspres fra flere flygtninge, flere kontanthjælpsmodtagere og endvidere er der blevet tilbagebetalt flere millioner vedr. tidligere års sagsbehandling til staten ifm. revision. Det samlede merforbrug forventes imidlertid udlignet af lavere udgifter til boligindplacering af flygtningene samt øgede refusionsindtægter vedr. 2014, som gennem et udredningsarbejde med ekstern bistand forventes at blive indhentet i Der er på nuværende tidspunkt identificeret ca. 4 mio. kr. primært relateret til manglende grund- og resultattilskud for flygtninge. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget: /kam 1. at budgetopfølgningen tages til efterretning. 9

11 BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Statistik ultimo august 2015.pdf /15 2 Åben Økonomiopfølgning august /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 10

12 8. Halvårsstatistik 1. halvår 2015 Åben sag Sagsnr.: 15/23482 Sagsansvarlig: mha.as RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har udarbejdet statistik for 1. halvår af 2015 på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område. Statistikken er et halvårligt supplement til den løbende budgetopfølgning. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har på baggrund af 1. halvår 2015 udarbejdet en udvidet halvårsstatistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område. Formålet med statistikken er at give udvalget et hurtigt overblik over, hvor kommunen ligger på beskæftigelsesområdet ift. kommuner med samme rammevilkår, og om udviklingen går i samme retning. Der kan være mange bagvedliggende og komplicerede faktorer, som forklarer hvorfor kommunen ligger som den gør på et givet område, men kortlægning af disse forhold er ikke målet med statistikken. Statistikken udarbejdes og præsenteres for udvalget hvert halve år. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at statistikken tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Halvårsstatistik A&B-udvalget, 1. halvår 2015.pdf /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 11

13 9. Vedtagelse af ny integrationsydelse Åben sag Sagsnr.: 15/18885 Sagsansvarlig: ani.as RESUMÉ Udlændinge-, integrations- og boligministeren fremsatte d. 3. juli 2015 lovforslag vedr. indførelse af integrationsydelse samt dansktillæg ved bestået prøve i Dansk 2. Lovforslaget blev vedtaget d. 26. august 2015, og loven trådte i kraft den 1. september Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen fremlægger orienteringssag vedrørende vedtagelse af lovforslaget. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER D. 1. september 2015 trådte de nye reglerne vedrørende en ny integrationsydelse i kraft jfr. vedhæftede bilag. Der ændres ikke på integrationsprogrammet og den indsats, som nytilkommende udlændinge får efter de regler. Øvrige modtagere af integrationsydelse vil være omfattet af den samme beskæftigelsesindsats, som uddannelseshjælps- og kontanthjælpsmodtagere er omfattet af. Det betyder, at Jobcenterets nuværende indsatser overfor integrationsborgerne fastholdes, og at der stadig i høj grad vil være fokus på danskuddannelse og de virksomhedsrettede aktiviteter i forhold til at få flere i arbejde og uddannelse. LOVGRUNDLAG Lovforslag L2 Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) ØKONOMI De bevillingsmæssige konsekvenser vedrørende indførelse af integrationsydelse fremlægges i en særskilt sag ultimo 2015 eller primo 2016, når flygtningekvoterne for 2016 for Tårnby Kommune udmeldes endeligt. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. 12

14 /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben L2_som_vedtaget.pdf /15 2 Åben Ny integrationsydelse pr. 1. september /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 13

15 10. Egenbetaling - midlertidigt boligplacerede flygtninge Åben sag Sagsnr.: 15/23932 Sagsansvarlig: FLA.SF RESUMÉ Midlertidigt boligplacerede flygtninge har ophold på f.eks. campingpladser, hoteller og i andre midlertidige lokationer. Den fulde månedlige udgift hertil afholdes af kommunen. I den sociale ydelse, der udbetales til den enkelte flygtning, indeholdes dog en egenbetaling til delvis dækning af boligudgiften. Det er tidligere besluttet, at man i Tårnby Kommune indeholder den maksimalt tilladte egenbetaling. Efter vedtagelse af loven om Integrationsydelse betyder en indeholdelse på den maksimale egenbetaling, at nogle flygtninges månedlige rådighedsbeløb, efter indeholdelsen, falder til under det vejledende rådighedsbeløb, der anvendes til beregning af enkeltydelser. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER De fleste flygtninge, der modtages i Tårnby Kommune bliver i første omgang ikke tilbudt en fast bolig (på grund af boligmangel). I stedet tilbydes midlertidigt ophold på f.eks. hoteller, campingpladser og andre midlertidige lokationer. Udgiften til denne midlertidige boligplacering overstiger langt den ydelse, der udbetales til den enkelte og det er derfor kommunen, der indledningsvis skal afholde den fulde udgift. Den boligplacerede betaler dog en egenandel. Der er lovbestemte grænser for, hvor stor en egenbetaling kommunerne kan opkræve / indeholde. I Tårnby Kommune indeholdes den maksimale egenbetaling. Efter indførelsen af den nye Integrationsydelse fra vil langt de fleste flygtninge modtage en reduceret ydelse, hvilket betyder, at en fortsat indeholdelse af den maksimale egenbetaling i nogle situationer vil kunne medføre at det månedlige rådighedsbeløb til mad, tøj og øvrige udgifter falder til under størrelsen på det vejledende rådighedsbeløb for beregning af enkeltydelser. Med andre ord vil en række flygtninge fremover have et rådighedsbeløb, der ligger under den grænse, der er fastsat som vejledning for, hvornår man er berettiget til særlige tilskud ud over den månedlige ydelse. Af nedenstående tabel fremgår forskellen mellem de nye og de gamle ydelser. De nye og gamle satser samt forskel (før skat) - månedligt 14

16 Familietype Hjemmeboende under 30 år uden børn Ny Integrationsydelse Tidligere kontanthjælp Forskel Enlig uden børn Gifte/samboende uden børn Enlig med barn/børn Par med barn/børn Vejledende Rådighedsbeløb Begrebet Vejledende Rådighedsbeløb kan beskrives som det beløb, der er fastsat som en minimumsgrænse for, hvad der bør være til rest af den månedlige indtægt efter fradrag for diverse faste og rimelige udgifter. Det Vejledende Rådighedsbeløb skal således dække alle udgifter til mad, tøj, transport, lommepenge, afdrag på eventuelle forbrugslån og øvrige udgifter, der ikke betegnes som faste rimelige udgifter. Faste rimelige udgifter Ved faste rimelige udgifter forstås udgifter som husleje, varme, el, indboforsikring, TVlicens, lægeordineret medicin, telefon (150,-) og børnebidrag. Rådighedsbeløb for midlertidigt boligplacerede Efter indførelsen af integrationsydelsen fra vil der, som nævnt ovenfor, være risiko for, at en række midlertidigt boligplacerede flygtninge vil have et faktisk rådighedsbeløb, der er mindre, end det vejledende rådighedsbeløb. Af nedenstående tabel fremgår i kolonnen Difference det beløb, der udgør forskellen mellem det faktiske rådighedsbeløb og det vejledende (minimums)-rådighedsbeløb, hvis der fortsat beregnes maksimal egenbetaling til boligudgifter. Familietype Enlig u. børn Enlig m. børn Par u. børn Par m. børn Rådighed ved maksimal egenbetaling Før /Efter Maks Faktisk Vejl. skat Egenbetaling Rådighedsb. Rådighedsb. Difference (5.945) (11.888) (11.890) (16.638) Det ses, at især enlige uden børn vil have risiko for, at have et månedligt rådighedsbeløb, der ligger under den grænse, der er sat som vejledning for hvornår, der kan ydes enkeltydelser til særlige udgifter. 15

17 Det skønnes ikke sandsynligt, at boligplacerede flygtninge, vil kunne klare sig for et beløb, der ligger under det vejledende rådighedsbeløb. Særligt, når det tages i betragtning, at man som boligplaceret oftest ikke har adgang til køkkenfaciliteter og derfor ikke har mulighed for at købe billigt ind og selv lave mad til en rimelig penge. For at undgå en øget efterspørgsel efter enkeltydelser til mad og andre fornødenheder skønnes det hensigtsmæssigt, dels ud fra et rent organisatorisk synspunkt, at differentiere egenbetalingen for midlertidigt boligplacerede, således at der efter indeholdelse resterer et beløb til underhold svarende til det vejledende rådighedsbeløb. LOVGRUNDLAG Lov om aktiv socialpolitik 22 Integrationsloven 12 ØKONOMI Ændringerne til egenbetaling i forbindelse med den nye integrationsydelse vurderes at medføre en marginal mindreindtægt for kommunen. Det vurderes, at denne kan afholdes inden for eksisterende budgetramme. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller overfor Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget /kam 1. at forvaltningen arbejder ud fra principper om differentieret egenbetalingen for midlertidigt boligplacerede, således at der efter indeholdelse resterer et beløb til underhold svarende til det vejledende rådighedsbeløb. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Ny integrationsydelse pr. 1. september /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Tiltrådt. 16

18 11. Etablering af kommunale minifleksjob Åben sag Sagsnr.: 14/32213 Sagsansvarlig: kdk.as RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har d. 2. december 2014 godkendt en servicerettet fleksjobstrategi, herunder fremlæggelse af separat sag vedrørende godkendelse af etablering af minifleksjob i kommunalt regi. På baggrund af de ændrede regler omkring refusion har sagen afventes at lovgivningen for området fremadrettet blev afklaret. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Jobcentret har udfordringer i forhold til at finde egnede fleksjob til en del af de borgere på ledighedsydelse, som kun står til rådighed for arbejdsmarkedet få timer om ugen. De fleste af disse borgere har været på ledighedsydelse i en længere periode og ofte i mere end 18 måneder. Det er borgere, som er i risiko for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, såfremt der ikke gøres en særlig indsats. Et udvidet tilbud i form af tilpassede minifleksjob i kommunalt regi forventes at kunne nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse og dermed øge andelen af borgere i fleksjob. Fleksjob er job på særlige vilkår for personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen. Et kommunalt minifleksjob kan være første skridt på vejen til at udvikle arbejdsevnen hos en målgruppe, der er langt fra arbejdsmarkedet, hvilket er i overensstemmelse med intentionen med Førtidspensions- og fleksjobreformen fra Minifleksjob kan eksempelvis være inden for følgende områder: Chauffør, kontor, ældreplejen samt tekniskserviceområdet. Fælles for alle arbejdsfunktioner og opgaver er, at de skal tilpasses den enkelte borgers skånebehov. Hvilket vil sige lettere chaufførfunktion, lettere kontorarbejde herunder lettere administrative rutineprægede funktioner, lettere funktioner på plejehjem og daginstitutioner samt lettere praktiske pedelopgaver for de (yngre) borgere, som ikke er fysisk udfordrede. Der kan fx også findes arbejdsopgaver via Teknisk Forvaltning herunder pasning af grønne arealer, institutioner, skoler etc. Fordele ved etablering af minifleksjob i Kommunen: Færre borgere vil være i risikozonen for at miste tilknytningen til arbejdsmarkedet, da der vil være arbejdsopgaver og funktioner, der er tilpasset borgernes forskellige skånebehov og med udgangspunkt i et lavt ugentligt timetal. Bedre service for borgerne på f.eks. plejehjem og daginstitutioner. Der vil være mulighed for at ansætte borgere i minifleksjob på plejehjem og institutioner til lettere praktiske opgaver som f.eks. afspritning af dørhåndtag, tastaturer og andet IT-udstyr, som dagligt benyttes af mange forskellige medarbejdere. Der er dokumenteret effekt på nedsættelse af sygefraværet i de kommuner, hvor sådanne minifleksjob allerede er etableret. 17

19 Der er tale om en ekstra normering på de enkelte arbejdspladser på de timer, som den fleksjobberettigede kan arbejde. Kommunale besparelser til udbetaling af ledighedsydelse, hvilket fremgår af vedlagte notat. Der er ikke øvrige administrative omkostninger forbundet med ansættelse af en fleksjobmedarbejder end ved ordinære ansættelser. Oprettelsen af et fleksjob forudsætter, at der tages individuelle hensyn til arbejdsevne, arbejdsopgaver, effektivitet og skånebehov. Minifleksjob er beregnet til borgere, som maksimalt kan arbejde otte timer om ugen. Det ugentlige timetal kan være helt ned til to til tre timer pr. uge. Målgruppen for minifleksjob er borgere, som har forskellige helbredsmæssige udfordringer psykiske såvel som fysiske, hvilket afgør, hvor mange timer de kan stå til rådighed for et fleksjob/arbejdsmarkedet. Fleksjob kan oprettes inden for alle arbejdsområder, funktioner og stillingstyper i den private såvel som den offentlige sektor. Såfremt borger kan arbejde flere timer end det minifleksjob, der er tilgængeligt, vil borger fortsat stå til rådighed for job, der opfylder kriterierne for borgers eventuelle skånebehov m.v. Der er aktuelt omkring 25 borgere i målgruppen med et gennemsnitligt timetal på fem timer pr. uge. På sigt er forventningen, at antallet af borgere i målgruppen vil stige. LOVGRUNDLAG Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kapitel 13. Lov om aktiv socialpolitik, kapitel 7 og kapitel 14. ØKONOMI Vedlagt er udregninger af udgifter og besparelsespotentiale for Tårnby Kommune i I 2016 vil besparelse ved etablering af minifleksjob for Tårnby Kommune være på kr. under forudsætning af udgiften kan afholdes uden sanktioner fordi kommunen rammer servicedriftsloftet i Realiseringen forudsætter, at Tårnby Kommune etablerer en lønpulje til finansiering af kommunale minifleksjob på kr. Den centrale lønpulje skal placeres under Organisation og Personaleafdelingen, som dermed udbetaler løn til de fleksjobansatte. Jobcenter Tårnby udbetaler fleksløntilskuddet til de fleksjobsansatte. Såfremt kommunen bliver sanktioneret fordi servicedriftsloftet rammes vil besparelsen ændres til en merudgift på ca (60% af udgiften til løn de kr. - på funktion ). Udgifter Funktion Nettoudgift for 25 personer færre på ledighedsydelse Funktion Løn pr. år for 25 personer Funktion Fleksløntilskud for 25 personer Udgifter i alt for 25 borgere kr kr kr kr. Indtægter 18

20 Indtægter Funktion Statsrefusion for 25 personer Funktion Fleksbidrag for 25 personer Indtægter i alt for 25 personer kr kr kr. Samlet besparelse Nettobesparelse Merudgift (ved sanktion) kr kr. PÅTEGNING Den 16. juli 2015 Organisations- og personaleafdelingen fremsender sagen til Økonomiudvalget med oplysning om, at det forventes, at minifleksjob ikke indgår i allerede godkendt normering. Den foreslåede lønpulje på kr. er beregnet ud fra, at 25 personer har 5 timer pr. uge a en timeløn på 150 kr. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget anbefaler overfor Økonomiudvalget: 1. at der ikke etableres mini-fleksjob, idet indførelsen af ordningen påvirker servicesdriftsloftet negativt og indførelsen af ordningen således må forventes at ville være en merudgift for kommunen. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Servicerettet fleksjobstrategi /14 2 Åben Etablering af kommunale minifleksjob 7130/15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Punktet udskydes indtil kommunernes samlede servicerammer er fastlagt. 19

21 12. Orientering om den aktuelle ventetid hos Klinisk Funktion i Region Hovedstaden Åben sag Sagsnr.: 15/2999 Sagsansvarlig: kdk.as RESUMÉ Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen har den 4. august 2015 fremsendt brev til Socialmedicinsk Enhed vedrørende den aktuelle ventetid hos Klinisk Funktion i Region Hovedstaden. Kopi af det fremsendte brev er sendt til Beskæftigelsesministeriet. Forvaltningen har den 14. august 2015 modtaget besvarelse fra Socialmedicinsk Enhed, hvori ledende overlæge, Sven Viskum redegør for ventetidsproblematikken. Sven Viskum har sendt kopi af sin besvarelse til Beskæftigelsesministeriet. Jobcentret afventer fortsat svar fra Beskæftigelsesministeriet. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Ledende overlæge fra Socialmedicinsk Enhed, Sven Viskum beklager, at ventetiden hos Klinisk Funktion har været uhensigtsmæssig og uacceptabel lang. I 6 ud af de 7 sagseksempler, Kommunen har fremsendt til Socialmedicinsk Enhed sammen med brevet, medgiver Sven Viskum, at udredningsforløbet har været uacceptabelt, og at det burde kunne gennemføres på væsentlig kortere tid. I de komplekse sager, hvor der har været behov for inddragelse af andre lægelige specialer, burde Kommunen have modtaget et foreløbigt sagsresumé samt en oversigt over det videre forløb med en forventet afslutningsdato. Socialmedicinsk Enhed oplyser, at der er forbedringer på vej i form af hurtigere tilbagemeldinger og kortere udredningstid. Det oplyses, at kommunerne nu modtager en foreløbig orientering efter første konsultation med læge fra Klinisk Funktion i sager med langvarige udredningsforløb. Samtidig oplyses det i besvarelsen fra Sven Viskum, at der på nuværende tidspunkt er igangsat forskellige initiativer så som stærkere intern kontrol for at minimere ventetiden. Interne arbejdsgange må ikke være en hindring for overholdelse af tidsfristerne. Samtidig pågår interne drøftelser med henblik på at finde mulige løsninger på udfordringen med at overholde 30 dages fristen. Socialmedicinsk Enhed vurderer, at en del af de sager, som henvises til Klinisk Funktion er sager med et i forvejen langt sagsforløb. På den baggrund vurderes det i brevet, at Klinisk Funktion ikke er en generel barriere i forhold til kommunens videres sagsbehandling. Endvidere er udmeldingen fra Klinisk Funktion, at en del af sagerne er så komplekse, at den samlede sagsbehandlingstid må forventes at være relativt lang grundet omfattende undersøgelses- og udredningsforløb. Socialmedicinsk Enhed har siden reformens vedtagelse i 2013 gradvist øget lægestaben fra 2 til 30 læger, og størstedelen af de nyansatte læger har gennemgået et oplæringsforløb ift. det socialmedicinske område. Enheden dækker nu omkring 1800 rehabiliteringsmøder om året i Region Hovedstadens 29 kommuner svarende til omkring borgersager. Hertil udføres omkring 700 undersøgelser pr. år på borgere henvist 20

22 til Klinisk Funktion. Ventetiden er væsentligt nedbragt, så de fleste borgere nu indkaldes inden for 1 måned fra henvisningstidspunktet. I sager, som kræver reumatologiske og psykiatriske undersøgelser kan ventetiden dog være længere, da efterspørgslen er større end medarbejderkapaciteten. Der er derfor etableret et samarbejde med eksterne psykiatere med erfaring inden for arbejdsmarkedsrettede vurderinger. Den hurtigere og mere kvalificerede lægefaglige rådgivning, kommunerne får, vurderes af Sven Viskum at være til gavn for både borgerne og sagsbehandlerne, idet mulighederne for hurtigere og bedre sagsbehandlingsforløb øges. Samarbejdet med Socialmedicinsk Enhed såvel som Klinisk Funktion opleves generelt som positivt, da lægerne hos Klinisk Funktion arbejder ud fra et arbejdsmarkedsrettet fokus med udgangspunkt i vurdering af borgernes arbejdsevne. Det lægefaglige område i Kommunen har med samarbejdet fået et generelt løft, og det vurderes på regionalt niveau, at antallet af speciallægeerklæringer er faldet. Der er generelt stor tilfredshed med sundhedskoordinatorfunktionen og muligheden for tværfaglige udredninger hos Klinisk Funktion, hvilket har været med til at minimere antallet af speciallægeerklæringer og attester, som indhentes fra de privatpraktiserende læger. Sven Viskum fremhæver afslutningsvis det gode samarbejde med Tårnby Kommune specielt den gode dialog og de generelle drøftelser vedr. udbygning af samarbejdet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, at /kam 1. orienteringen tages til efterretning. BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Henvendelse vedr. ventetid hos Klinisk Funktion i Region /15 Hovedstaden 2 Åben Svar til Tårnby Kommune vedr. ventetid /15 3 Åben Bilag til besvarelse fra Socialmedicinsk Enhed vedr. ventetid /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 21

23 13. Orientering om genfremsættelse af lovforslag vedr. refusionsomlægning Åben sag Sagsnr.: 14/36189 Sagsansvarlig: ani.as RESUMÉ Den nye regering (gen)fremsatte d. 3. juli 2015 lovforslag om refusionsreformen (L 4): Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. Loven blev vedtaget d. 26. august UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne er en genfremsættelse af L 183 fremsat den 8. april Loven er et led i udmøntningen af aftalen om en reform af refusionssystemet og tilpasninger i udligningssystemet, som er indgået mellem Venstre, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. Der indføres et mere enkelt og gennemskueligt refusionssystem, hvor satserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser. Den statslige refusion aftrappes desuden over tid. Det er vedtaget, at: 1. Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser. 2. Refusionssatsen aftrappes over tid fra 80 pct. de første 4 uger, 40 pct. fra uge 5-26, 30 pct. fra uge og 20 pct. fra uge Medfinansieringsprocenterne for kommunerne i forhold til udgifterne til arbejdsløshedsdagpenge, den midlertidige arbejdsmarkedsydelse og førtidspension øges over tid, således at medfinansieringsprocenten er 20 pct. De første 4 uger, 60 pct. fra uge 5-26, 70 pct. fra uge og 80 pct. fra uge Der startes forfra med høj refusionssats, når en borger har haft 1 års sammenlagt ny selvforsørgelse (ordinær ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), inden for en referenceperiode på 3 år. 5. Ydelsen til borgere, som befinder sig på offentlig forsørgelse d. 4. januar 2016, indgår i den nye model på den refusionssats, der svarer til borgernes anciennitet i systemet fra 1. juli Ydelsen til personer, der er tilkendt førtidspension før den 1. juli 2014, indgår ikke i den foreslåede refusionsomlægning. 7. Ydelsen til personer, der er visiteret til fleksjob før den 1. januar 2013, indgår ikke i den foreslåede refusionsmodel, mens ydelser til personer, der er visiteret til fleksjob i perioden fra den 1. januar 2013 frem til den 30. juni 2014, bliver omfattet, hvis personerne bliver revisiteret. 22

24 8. Der etableres et særskilt fleksbidrag til kommunerne for at understøtte den fortsatte oprettelse af fleksjob efter lovens ikrafttræden. 9. Reglen om mellemkommunal refusion for førtidspension skærpes fra tidspunktet for indgåelse af aftale om refusionsomlægning den 2. februar Loven blev vedtaget endeligt d. 26. august 2015 og indfases fra 1. januar LOVGRUNDLAG L 4: Forslag til lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne. ØKONOMI Som tidligere redegjort for er de økonomiske konsekvenser af refusionsreformen af KL opgjort til 7 mia. kr. idet den gennemsnitlige refusion falder fra 38 % til 30 %. For Tårnby Kommune viser forvaltningens beregning, at refusionsreformen vil betyde en merudgift på ca. 9 mio. kr. ved uændret adfærd. For at imødekomme merudgifterne vil jobcenteret gennem en målrettet indsats ved fx hyppigere samtaler tidligt i ledighedsforløbet arbejde på at nedsætte den gennemsnitlige varighed på særligt dagpenge og kontanthjælpsområdet. Ved at nedsætte den gennemsnitlige varighed reduceres merudgifterne som følge af refusionsreformen. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget: 1. At orienteringen tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben L4 som fremsat /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 23

25 14. Orientering om brev fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd vedr. opkvalificering af jobparate kontanthjælpsmodtagere Åben sag Sagsnr.: 15/22797 Sagsansvarlig: kdk.as RESUMÉ Det Regionale Arbejdsmarkedsråd har i et brev stilet til medlemmerne af Kommunens beskæftigelsesudvalg henvendt sig med en række anbefalinger til indsatsen for de jobparate kontanthjælpsmodtagere. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden har på deres seneste møde i juni 2015 drøftet udviklingen på det regionale arbejdsmarked i Region Hovedstaden. Rådet forventer et stort behov for kvalificeret arbejdskraft på baggrund af de mange bygge- og anlægsprojekter. Rådet anbefaler derfor en målrettet indsats, der kan forebygge og afhjælpe eventuel mangel på arbejdskraft herunder sikre opkvalificering af ledige til de forventede nye job. Konsulentfirmaet Mploy har udarbejdet analysen Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere i København, Høje Taastrup og Lolland, som bl.a. danner udgangspunkt for Rådets anbefalinger til kommunerne ift. målgruppen. Analysen viser blandt andet, at de jobparate i Østdanmark i gennemsnit har haft 5 perioder på kontanthjælp, og at varigheden af det seneste forløb i gennemsnit er 1,7 år. De jobparate, der tidligere har været i beskæftigelse, har primært være beskæftiget inden for handel og transport, offentlig eller privat service. Få har været beskæftiget inden for industri og bygge/anlæg. I analysen afdækkes forskellige typer af barrierer for beskæftigelse: Kvalifikationer Jobsøgning Motivation Helbred Sprog Omkring en tredjedel af målgruppen vurderes at have barrierer inden for tre eller flere af de ovennævnte områder. Kun 7 procent af målgruppen vurderes ikke at have barrierer i forhold til at opnå beskæftigelse. Manglende kvalifikationer vurderes at udgøre den største barriere, og den primære årsag er manglende uddannelse. Ifølge analysen er kommunernes første tilbud til målgruppen primært vejledning og opkvalificering, mens offentligt og privat løntilskud i højere grad anvendes senere i ledighedsforløbet. Ordinær uddannelse udgør ifølge analysen kun 4 procent som første tilbud, og kun 7 procent får tilbud om uddannelse senere i forløbet. 24

26 Med beskæftigelsesreformen er mulighederne for opkvalificering af dagpengemodtagere, men behovet for uddannelsesløft gælder i høj grad også de jobparate kontanthjælpsmodtagere, som har behov for omskoling eller som mangler efterspurgte kvalifikationer. På den baggrund opfordrer Rådet kommunerne til at prioritere den jobrettede opkvalificering af jobparate kontanthjælpsmodtagere og samtidig have fokus på at motivere og understøtte de ledige til at deltage i ordinære kurser og uddannelser, som kan forbedre deres kvalifikationer i forhold til ordinær beskæftigelse. Jobcentret deltager som en ud af 16 kommuner i Hovedstadens Rekrutteringsservice, som er et samarbejde på tværs af kommuner, hvor større rekrutteringsopgaver løses i fællesskab på tværs af kommunegrænser. De mange igangværende og kommende bygge- og anlægsprojekter stiller krav til jobcentrene om at forudse behovet for opkvalificering af de ledige samt formidling af relevant arbejdskraft svarende til virksomhedernes behov. Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget har den 19. maj 2015 godkendt Jobcentrets deltagelse i samarbejdet. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til for Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at orienteringen tages til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Brev fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd /15 2 Åben Rapport: Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere.pdf /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterret 25

27 15. Orientering om anvendelse af mentorer i beskæftigelsesindsatsen Åben sag Sagsnr.: 15/24216 Sagsansvarlig: ani.as RESUMÉ CABI udsendte i juni 2015 et notat vedr. anvendelsen af mentorer i beskæftigelsesindsatsen på baggrund af et spørgeskema, som blev udsendt i april til alle landets jobcentre. Formålet med spørgeskemaet var at få et billede af prioriteringen af mentormidlerne og budgetteringen i forhold til de enkelte målgrupper. Jobcenter Tårnbys prioritering af mentormidlerne og budgettering i forhold til de enkelte målgrupper fremlægges til udvalgets orientering. UDDYBENDE BEMÆRKNINGER Jobcenter Tårnby deltog ikke i undersøgelsen, men svarene på samtlige spørgsmål fra spørgeskemaet giver et godt overblik over Jobcenter Tårnbys prioritering af mentormidlerne og budgettering i forhold til de enkelte målgrupper i Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen vil i efteråret 2015 formulere et udkast til en samlet mentorstrategi for 2016 og årene fremefter til forelæggelse for udvalget. INDSTILLING Arbejdsmarkeds- og Sundhedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget, 1. at tage orienteringen til efterretning. /kam BILAGSFORTEGNELSE: 1 Åben Notat om anvendelse af mentorer i beskæftigelsesindsatsen /15 BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Taget til efterretning. 26

28 16. Eventuelt Åben sag Sagsnr.: 15/22778 Sagsansvarlig: mas.sf BESLUTNING I ARBEJDSMARKEDS- OG BESKÆFTIGELSESUDVALGET DEN Ingen bemærkninger. 27

29 Bilagsoversigt 5. Meddelelser 1. Orienteringsskrivelse af 28. august 2015 vedr. ændringer i Budget- og regnskabssystem for kommuner (177982/15) 2. Lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunen, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne (177977/15) 3. Orientering om lov om ændring af lov om social pension (177968/15) 4. Skrivelse om udbetaling af ydelse fra a-kassen under de første 14 dages sygdom.pdf (173559/15) 5. Lovbekendtgørelse af sygedagpengeloven.pdf (173554/15) 6. Brev til a-kasser om behandling af hændelser afledt af datagenopretning efter release inkl bilag.pdf (173547/15) 7. Brev til jobcentre om datagenopretning af paragraf 99 forløb og WorkBase aktiveringsforløb.pdf (173536/15) 8. Orienteringsbrev om kontantydelse.pdf (173530/15) 9. Statistik på sygedagpengeområdet (170774/15) 10. Brev fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Hovedstaden til kommunens udvalg på beskæftigelsesområdet (169557/15) 11. Praksisundersøgelse - Ankestyrelsen (180584/15) 12. Ny bekendtgørelse om dagpengegodtgørelse for 1., 2., og 3. ledighedsdag (G-dage) (187659/15) 6. Fastsættelse af Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets mødedage for Mødedatoer i Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalget 2016 (169109/15) 7. Budgetopfølgning og statistik på Arbejdsmarkeds- og Beskæftigelsesudvalgets område - August Statistik ultimo august 2015.pdf (183002/15) 2. Økonomiopfølgning august 2015 (184258/15) 8. Halvårsstatistik 1. halvår Halvårsstatistik A&B-udvalget, 1. halvår 2015.pdf (183992/15) 9. Vedtagelse af ny integrationsydelse 1. L2_som_vedtaget.pdf (182084/15) 2. Ny integrationsydelse pr. 1. september 2015 (138129/15) 10. Egenbetaling - midlertidigt boligplacerede flygtninge 1. Ny integrationsydelse pr. 1. september 2015 (181483/15) 11. Etablering af kommunale minifleksjob 1. Servicerettet fleksjobstrategi (218854/14) 2. Etablering af kommunale minifleksjob (7130/15) 12. Orientering om den aktuelle ventetid hos Klinisk Funktion i Region Hovedstaden 1. Henvendelse vedr. ventetid hos Klinisk Funktion i Region Hovedstaden (147951/15) 2. Svar til Tårnby Kommune vedr. ventetid (181797/15) 3. Bilag til besvarelse fra Socialmedicinsk Enhed vedr. ventetid (181825/15) 13. Orientering om genfremsættelse af lovforslag vedr. refusionsomlægning 28

30 1. L4 som fremsat (155116/15) 14. Orientering om brev fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd vedr. opkvalificering af jobparate kontanthjælpsmodtagere 1. Brev fra Det regionale Arbejdsmarkedsråd (169684/15) 2. Rapport: Afdækning af jobparate kontanthjælpsmodtagere.pdf (169679/15) 15. Orientering om anvendelse af mentorer i beskæftigelsesindsatsen 1. Notat om anvendelse af mentorer i beskæftigelsesindsatsen (183760/15) 29