Hvordan opfylder Danmark verdensmålene? Præse tatio af projektet Baseli e for verde s åle e Multistakeholder Forum d. 10.

Transkript

1 Transport-, Bygnings- og Boligudvalget TRU Alm.del Bilag 13 Offentligt Hvordan opfylder Danmark verdensmålene? Præse tatio af projektet Baseli e for verde s åle e Multistakeholder Forum d. 10. oktober 2018

2 Program 1. O projektet Baseli e for verde s åle e // Nikolaj Sveistrup, Da sk Arkitektur Ce ter 2. Præsentation af baseline // Peter Andreas Norn, Rambøll 3. Øvelse: Feedback på baselinens indikatorer // Mie Bjerre Wester, Dansk Arkitektur Center 4. Workshop: Fra baseline til bæredygtig udvikling // Mie Bjerre Wester, Dansk Arkitektur Center 5. Opsamling // Mie Bjerre Wester, Dansk Arkitektur Center

3 OM PROJEKTET

4 Mål på virkeligheden Projektet Baseli e for verde s åle e er e kortlæg i g af, hvorda Danmark opfylder verdensmålene vi starter med verdensmål # 11. En baseline er en nulpunktsmåling et mål på virkeligheden lige nu. Over tid vil man kunne se udviklingen. Baselinen er et grundlag for at træffe beslutninger på tværs af politiske og faglige skel er vi faktisk der, hvor vi gerne vil være og hvor vil vi gerne hen?

5 Danmark i verden SDG-måling Kilde: OECD SDG-index Kilde: Sachs et al.

6 Danmark i verden Danmark ligger som #2 ifølge SDG-indeks fra 2018 Danmark klarer sig bedre end de andre OECD-lande på de fleste mål, men ligger på OECD-gennemsnittet på verdensmål 11 Kun 30 % af data på FNs indikatorer om verdensmål 11 i Danmark er tilgængelig (ifølge OECD-undersøgelse) Der bliver målt på meget få parametre i begge internationale undersøgelser

7 Udfordringer for arbejdet med verdensmålene Danmark ligger i den gode ende målt internationalt. Men de internationale målinger afspejler ikke nødvendigvis virkeligheden. Der er to store udfordri ger. Og det er etop oget af det, projektet Baseli e for verde s åle e skal løse, så verde s åle e ka være afsæt for at skabe bæredygtig udvikling.

8 Udfordring 1: Vi mangler data Det er ikke alle delmål FN har formuleret indikatorer for. Det er ikke alle indikatorer, vi i Danmark har data til at måle på eller hvor indikatoren er op til fortolkning (og altså ikke er entydig) Eksempel FN-indikator: Andel af byer med en direkte inddragelse af civilsamfundet i byplanlægning og forvaltning, som opererer regelmæssigt og demokratisk Hvordan tolker vi det og måler på det?

9 Udfordring 2: Vi måler ikke det, der er relevant i Danmark En indikator er netop blot en indikation på delmålet og ikke hele svaret på, hvordan delmålet nødvendigvis skal opfyldes FNs indikatorer er formuleret i et globalt perspektiv fokus på globale udfordringer og ikke nødvendigvis lokale Eksempel FN-delmål: Byg sikre boliger, der er til at betale Hvordan skal vi måle det i Danmark?

10 Verdensmålene skal skabe forandring Hvis vi måler det, der ikke er relevant i Danmark eller vi bruger data, der egentlig ikke siger noget om, hvor vi står, så bliver verdensmålene ikke grundlag for at skabe forandring. Verdensmålene skal netop skabe udvikling og forandring det er formålet med dette projekt at oversætte indikatorerne til en dansk virkelighed. Danmark kan gå foran internationalt og vise hvordan. Projektet omformulerer ikke verdensmålene men sikrer i stedet, at vi måler dét, der er relevant, og at vi har den bedste data til at gøre det.

11 Projektet: Fra globalt til lokalt og til globalt igen Globalt Nationalt Lokalt

12 Starter med verdensmål 11 Vi starter ed verde s ål Bæredygtige byer og lokalsa fu d det går godt, men der er plads til forbedring. Det er et område, der rummer mange forskellige og komplekse udfordringer og løsninger et godt udgangspunkt for at skabe en model for de øvrige verdensmål.

13 Bredt samarbejde Styregruppen Projektgruppen Referencegruppen

14 Hvor langt er vi i processen?

15 BASELINE

16 DELMÅL 11.1 Byg sikre boliger, der er til at betale

17 DELMÅL 11.1 Byg sikre boliger, der er til at betale Forklaring af delmål (FNs formulering) Inden 2030 skal alle sikres adgang til egnede og sikre boliger til en overkommelig pris med adgang til grundlæggende tjenesteydelser, og slumkvarterer skal opgraderes.

18 DELMÅL 11.1 Byg sikre boliger, der er til at betale Sådan måler FN (indikator) Andelen af bybefolkning, der lever i slumkvarterer, uformelle bebyggelser eller uegnede boligforhold 0% Kilde: Danmarks Statistik Kommentar til resultat fra Danmarks Statistik: Der er ikke hele befolkningsgrupper, der lever i slumkvarterer eller uformelle bebyggelser. Der findes hjemløse og enkelte borgere, der bor i uegnede boliger for mennesker, men ikke af et sådan omfang, at der laves specifikke statistikker på området

19 DELMÅL 11.1 Byg sikre boliger, der er til at betale Sådan måler vi (indikatorer) Status (baseline) 1. Udvikling i kvadratmeterpriser på ejerboliger 2. Udviklingen i husleje for almene boliger 3. Boligformer 4. Antal beboere i ghettoområder??

20 Indeks med udgangspunkt i 2004 DELMÅL 11.1 Byg sikre boliger, der er til at betale Udvikling i kvadratmeterpriser (ejerboliger) Kilde: Realkreditrådets Statistik Parcel/rækkehus Ejerlejligheder Disponibel indkomst

21 DELMÅL 11.1 Byg sikre boliger, der er til at betale Boligformer i Danmark 2018 (opgjort på regioner) Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark Parcel/Stuehuse Række-, kæde og dobbelthuse Etageboliger Andet Kilde: Danmarks Statistik 25 ghettoområder ( borgere) Kilde: Regeri ge s strategi Ét Da ark ude parallelsa fu d - I ge ghettoer i

22 DELMÅL 11.1 Byg sikre boliger, der er til at betale Observationer Priser på ejerboliger (undtagen ejerlejligheder) følger udviklingen i disponibel indkomst i perioden Huslejen for almene boliger er steget i perioden (mindre end den disponible indkomst) Boligmarkedet er uens sammensat i de forskellige regioner (og kommuner) i Danmark. Dette kan nogle steder medføre et mindre fleksibelt boligmarked.

23 DELMÅL 11.2 Skab billige og bæredygtige transportsystemer

24 DELMÅL 11.2 Skab billige og bæredygtige transportsystemer Forklaring af delmål (FNs formulering) Inden 2030 skal der skabes adgang for alle til sikre, tilgængelige og bæredygtige transportsystemer til en overkommelig pris, trafiksikkerheden skal forbedres bl.a. ved at udbygge den kollektive trafik med særlig hensyn til behov hos sårbare befolkningsgrupper, kvinder, børn, personer med handicap og de ældre.

25 DELMÅL 11.2 Skab billige og bæredygtige transportsystemer Sådan måler FN (indikator) Andel af befolkning, der har nem adgang til offentlig transport, fordelt på køn, alder og personer med handicap.! Danmarks Statistik undersøger i øjeblikket, om der findes data til denne indikator

26 DELMÅL 11.2 Skab billige og bæredygtige transportsystemer Sådan måler vi (indikatorer) Status (baseline) 1. Prisudviklingen for kollektiv transport i forhold til udvikling i forbrugerpriser 2. CO 2 -udledning ved transport

27 Indeks med udgangspunkt i 2001 DELMÅL 11.2 Skab billige og bæredygtige transportsystemer Prisudviklingen for kollektiv transport i forhold til udvikling i forbrugerpriser Forbrugerprisindekset i alt Transporttjenester Kilde: Danmarks Statistik

28 Tons CO 2 per indbygger DELMÅL 11.2 Skab billige og bæredygtige transportsystemer Samlet CO 2 -udledning fra personer, virksomheder mv. opgjort på kommunalt niveau I perioden steg CO 2 -udledningen for transportsektoren med 8,7 %, mens den samlede CO 2 -udledning pr. indbygger faldt mere end 20 % Kilde: Energistyrelsens CO 2 -regnskab 5 0 Kommuner Kilde: Energistyrelsens CO 2 -regnskab Note: Figuren viser en geografisk fordeling af den samlede udledning, som foretages af personer, virksomheder, organisationer mv.

29 DELMÅL 11.2 Skab billige og bæredygtige transportsystemer Observationer Priserne for offentlig transport er steget relativt mere i forhold til forbrugerprisindekset generelt. Dette betyder, at borgerne betaler mere for transport set i forhold til andre typer af varer og tjenesteydelser. Der er stor forskel mellem kommunerne, når der ses på CO 2 -udledning pr. indbygger som følge af transport. CO 2 -udledningen fra transport er steget, mens den samlede CO 2 -udledning pr. indbygger er faldet.

30 DELMÅL 11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige

31 DELMÅL 11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige Forklaring af delmål (FNs formulering) Inden 2030 skal byudvikling gøres mere inkluderende og bæredygtig, og kapaciteten til en inddragende, integreret og bæredygtig boligplanlægning og forvaltning i alle lande skal styrkes.

32 DELMÅL 11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige Sådan måler FN (indikatorer) 1. Forholdet mellem arealanvendelsesraten (LCR) og befolkningstilvækst 2. Andel af byer med en direkte inddragelse af civilsamfundet i byplanlægning og forvaltning, som opererer regelmæssigt og demokratisk Mindre 100 % Kilde: Danmarks Statistik Kommentar til resultat fra Danmarks Statistik: Igennem retten til at deltage i kommunevalg, er ingen voksne borgere (18 år og derover) afskåret fra at kunne deltage i den offentlige planlægning og forvaltning. Kilde: Danmarks Statistik

33 DELMÅL 11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige Sådan måler vi (indikatorer) Status (baseline) Befolkningstilvækst ift. vækst i natur-, landbrugsog bygnings- og boligareal fra 2011 til 2016

34 DELMÅL 11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige Befolkningstilvækst ift. vækst i natur-, landbrugs- og bygnings- og boligareal fra 2011 til 2016 Kilde: Danmarks Statistik

35 DELMÅL 11.3 Gør byerne inkluderende og bæredygtige Observationer Befolkningstilvæksten er højere end væksten i areal, der anvendes til bygninger, bebyggede områder og infrastruktur fra 2011 til 2016.

36 DELMÅL 11.4 Beskyt verdens kultur- og naturarv

37 DELMÅL 11.4 Beskyt verdens kultur- og naturarv Forklaring af delmål (FNs formulering) Indsatsen for at beskytte og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes

38 DELMÅL 11.4 Beskyt verdens kultur- og naturarv Det vil FN måle (indikator) Samlede udgifter (offentlige og private) pr. indbygger anvendt til bevaring, og beskyttelse af al kultur- og naturarv. Der findes endnu ikke en endelig FN-definition på denne indikator.

39 DELMÅL 11.4 Beskyt verdens kultur- og naturarv Sådan måler vi (indikatorer) Status (baseline) 1. Antal m2 bygning, der er fredet 2. Antal m2 natur under Natura 2000? 3. Offentlige udgifter til biodiversitet og landskab (miljøbeskyttelse)

40 Antal ejendomme DELMÅL 11.4 Beskyt verdens kultur- og naturarv Udvikling i antal fredede ejendomme, ,64 % ,07 % ,86 % ,13% +0,12 % +3,60 % 0 Hele landet Region Hovedstaden Region Syddanmark Region Sjælland Region Midtjylland Region Nordjylland Kilde: Danmarks Statistik

41 Udgifter i kr Beskyt verdens kultur- og DELMÅL 11.4 naturarv Offentlige udgifter til biodiversitet og landskab ,3 % af det danske landareal og 17,7 % af det danske hav er udpeget som Natura 2000-område. Kilde: Miljøstyrelsen Kilde: Danmarks Statistik Stat Kommune

42 DELMÅL 11.4 Beskyt verdens kultur- og naturarv Observationer Antallet af fredede bygninger er stort set uændret fra 2012 til 2017, men der er store forskelle på antallet i de forskellige regioner. Det er svært at opgøre fredet natur i DK Offentlige udgifter til at understøtte biodiversitet og landskab ligger i gennemsnit på ca. 4 mia. kr. årligt. De offentlige udgifter steg i perioden Fra har de ligget uændret.

43 DELMÅL 11.5 Reducer skaderne på grund af naturkatastrofer

44 DELMÅL 11.5 Reducer skaderne på grund af naturkatastrofer Forklaring af delmål (FNs formulering) Inden 2030 skal antallet af dødsfald og antallet af berørte personer samt reduktion i de direkte økonomiske tab i forhold til det globale bruttonationalprodukt, som følge af katastrofer, herunder vandrelaterede katastrofer, reduceres betydeligt med fokus på beskyttelse af de fattige og mennesker i sårbare situationer.

45 DELMÅL 11.5 Reducer skaderne på grund af naturkatastrofer Sådan måler FN (indikator) 1. Antal af døde, forsvundne personer og personer, som er berørt af katastrofe pr mennesker 2. Direkte økonomisk tab 0 %! Kilde: Danmarks Statistik Kommentar til resultat fra Danmarks Statistik: Der udarbejdes ikke statistikker på dette område, men det vurderes, at det forekommer meget sjældent eller aldrig Danmarks Statistik undersøger i øjeblikket, om der findes data til denne indikator.

46 DELMÅL 11.5 Reducer skaderne på grund af naturkatastrofer Sådan måler vi (indikatorer) Status (baseline) 1. Offentlige udgifter pr. indbygger anvendt til beskyttelse mod klimaforandringer 2. Forsikringsudbetaling vedr. skybrud og stormflod?

47 Mio. DKK DELMÅL 11.5 Reducer skaderne på grund af naturkatastrofer Offentlige udgifter anvendt til beskyttelse mod klimaforandringer ,50% 5,00% 4,50% 4,00% 3,50% 3,00% 2,50% Procentvis andel Luft og klima Andel af totale udgifter til miljøbeskyttelse Kilde: Danmarks Statistik

48 Mio. DKK DELMÅL 11.5 Reducer skaderne på grund af naturkatastrofer Forsikringsudbetaling vedr. skybrud og stormflod Fra 1362 til 2017 er der i alt registreret 132 stormfloder. Mere end en femtedel af dem er foregået fra 1991 til januar Kilde: Kystdirektoratet Erstatningsbeløb skybrud Erstatningsbeløb stormflod Kilde: Forsikring og Pension samt Stormrådet

49 DELMÅL 11.5 Reducer skaderne på grund af naturkatastrofer Observationer De offentlige udgifter til beskyttelsen af luft og klima udgør en mindre andel af de samlede offentlige udgifter til miljøbeskyttelse. Andelen er faldet siden Der kan pt. ikke måles på vandselskabernes udgifter til klimasikring. Forsikringsudgifter til skybrud svinger meget fra år til år. Det må forventes, at samfundet (offentlige og private aktører) fremover vil komme til at afholde betydeligt større udgifter til såvel klimasikring og klimatilpasning, samt udbedring af skader.

50 DELMÅL 11.6 Minimer byernes miljøpåvirkning

51 DELMÅL 11.6 Minimer byernes miljøpåvirkning Forklaring af delmål (FNs formulering) Inden 2030 skal den negative miljøbelastning pr. indbygger reduceres, herunder ved at lægge særlig vægt på luftkvalitet og på husholdnings- og anden affaldsforvaltning.

52 DELMÅL 11.6 Minimer byernes miljøpåvirkning Sådan måler FN (indikator) 1. Det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler (f.eks. PM2.5 og PM10) i byer (vægtet indbyggertal). 2. Andel af affald fra byer, der indsamles regelmæssigt og har en tilstrækkelig affaldsbehandling Kommentar til resultat fra Danmarks Statistik: I Danmark er al affaldsindsamling og behandling under offentlig kontrol 100 % Kilde: Danmarks Statistik

53 DELMÅL 11.6 Minimer byernes miljøpåvirkning Sådan måler vi (indikatorer) Status (baseline) 1. Det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler (PM og NOx) 2. Tons affald pr. indbygger 3. Andel genanvendt affald

54 µg/m3 NO2 (µg/m3) DELMÅL 11.6 Minimer byernes miljøpåvirkning Det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler, PM Det årlige gennemsnitsniveau af fine partikler, NOx PM10 - By, baggrund PM2,5 - By, baggrund PM10 - By, gade PM2,5 - By, gade København/1103 København/1257 Odense/9156 Århus/6153 Kilde: Aarhus Universitet Kilde: Aarhus Universitet

55 DELMÅL 11.6 Minimer byernes miljøpåvirkning Tons affald pr. indbygger Kilde: Aarhus Universitet

56 Andel af total mændge affald DELMÅL 11.6 Minimer byernes miljøpåvirkning Andel genanvendt affald, % 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland Danmark Region Hovedstaden Region Nordjylland Kilde: Miljøstyrelsen

57 DELMÅL 11.6 Minimer byernes miljøpåvirkning Observationer Graden af luftforurening ligger stabilt. Målt på PM-værdier overskrider luftforureningen ikke grænseværdierne (25 for PM 2,5 og 40 for PM 10). Målt på NOx overstiges grænseværdierne i alle, bortset fra én, gademålinger. Mængden af affald pr. indbygger er stort set uændret fra 2014 til Genanvendelsesgraden er steget fra 31 % til 36 % i perioden 2014 til Der er forskel på andelen af genanvendt affald mellem regionerne. Særligt i Region Sjælland er genanvendelsesgraden optimeret i perioden 2014 til 2016.

58 DELMÅL 11.7 Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum

59 DELMÅL 11.7 Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum Forklaring af delmål (FNs formulering) Inden 2030 skal der gives universel adgang til sikre, inkluderende og tilgængelige, grønne og offentlige rum, især for kvinder og børn, for ældre mennesker og for personer med handicap.

60 DELMÅL 11.7 Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum Det vil FN måle (indikator) 1. Den gennemsnitlige andel af bebyggede områder i byer, der er åbent tilgængelig for offentlig brug for alle, opdelt på køn, alder og personer med handicap. Der findes endnu ikke en FN-definition på denne indikator. 2. Andel af personer, der er ofre for fysisk eller seksuel chikane, opdelt på køn, alder, handicap og ulykkessted, indenfor de seneste 12 måneder. Der findes endnu ikke en FN-definition på denne indikator.

61 DELMÅL 11.7 Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum Sådan måler vi (indikatorer) 1. Oplevet tryghed i byrum Status (baseline)? 2. Antal indberettede seksual- og voldsforbrydelser 3. Antal dræbte i trafikuheld 4. Areal (m 2 )parker, sportsanlæg og andre rekreative områder pr. indbygger?

62 Oplevet tryghed i byrummet i 2015 fra 1-10 DELMÅL 11.7 Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum Oplevet tryghed i byrum Nationalt gns år år år år år 70 år og derover Mænd Kvinder Kilde: Danmarks Statistik

63 Indeks DELMÅL 11.7 Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum Antal dræbte i trafikuheld Nationalt indeks Region hovedstaden Region Sjælland Region Syddanmark Region midtjylland Region nordjylland Kilde: Danmarks Statistik

64 Antal indberettelser DELMÅL 11.7 Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum Indberettede seksual- og voldsforbrydelser % af seksuelle krænkelser bliver ikke meldt til politiet. 84 % af ofrene er kvinder. Kilde: Det Kriminalpræventive Råd Seksualforbrydelser i alt Voldsforbrydelser i alt Kilde: Danmarks Statistik

65 DELMÅL 11.7 Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum Areal (km 2 ) parker, sportsanlæg og andre rekreative områder i 2016 Kilde: Danmarks Statistik

66 DELMÅL 11.7 Skab sikre og inkluderende grønne offentlige rum Observationer Kvinder oplever mindre tryghed i det offentlige rum end mænd. Forskellen er særlig markant i aldersgruppen år, men varer ved gennem hele livet. Antallet af trafikdræbte faldt fra 1998 til omkring 2012, hvor udviklingen forblev uændret og for nogle regioner endda steg. Antallet af indberettede seksuelle forbrydelser er steget fra

67 TAK FOR I DAG

68 KONTAKT Anne Katrine Harders Senior projektleder // Dansk Arkitektur Center (DAC) // Peter Andreas Norn Senior Market Manager // Rambøll Management Consulting //