Idet hver af de 5 afdelinger i Skønhedens metamorfose indledes med et kort resumé over guddommelighedserfaringens manifestationsformer i den
|
|
- Victor Simonsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 DANSK RESUMÉ Bogen Skønhedens metamorfose er en idéhistoriografisk konciperet introduktion til de æstetiske idéers historie, og den er som sådan den første af sin art. Som introduktion betragtet henvender bogen sig først og fremmest til studerende og undervisere ved de højere læreanstalter, men den vil også kunne læses med udbytte af andre, for eksempel højskoleelever. For at opfylde sit formål som introduktion er bogen udstyret med udførlige litteraturlister over såvel kildemateriale til de æstetiske idéers historie som sekundærlitteratur til det foreslåede kildemateriale. Bogen rummer endvidere 52 kommenterede farveillustrationer og såvel navne- som sagregister. Skønhedens metamorfose sigter imidlertid ikke kun efter at introducere til de æstetiske idéers historie, men ønsker også at skabe grundlag for den erkendelse, at æstetik af væsen er erfaringsmetafysik. Det betyder, at bogen er isprængt et filosofisk perspektiv, som tager afsæt i den skønhedsmetafysiske forbindelse imellem guddommelighed og skønhed, der prægede antikkens tænkning, og som i et opfølgningsskrift til den aktuelle bog vil kulminere i forsøget på - under diskussion af skønhedens aktualitet i dag - at begribe æstetik som erfaringsmetafysik. Skønhedens metamorfose er opdelt i 5 afdelinger betegnet "Antikkens æstetiske idéer", "Middelalderens æstetiske idéer", "Renæssancens æstetiske idéer", "1700-tallets æstetiske idéer" og "19. og 20. århundredes æstetiske idéer". Disse 5 afdelinger er omgivet af en udførlig indledning og en omfattende afslutning, som både er af opsamlende og perspektiverende karakter. Indledningen redegør blandt andet for bogens forståelse af begreber som æstetik (herunder skønhedsmetafysik, kunstteori, kunstfilosofi og filosofisk æstetik), guddommelighed (dennes forhold til Gud og det guddommelige) og guddommelighedserfaring (herunder dens forhold til metafysisk, religiøs og æstetisk erfaring samt modernitetserfaring). I afslutningen, der blandt andet uddyber bogens begreb om erfaring, dens historieforståelse og opfattelsen af forholdet imellem idéhistorie og filosofi, samles de mange tråde og figurer, der er blevet tangeret undervejs, i en diskussion af forholdet imellem det græske og det jødisk-nærorientalske i de æstetiske idéers historie samt i en introduktion til det forestående arbejde: at forstå æstetik som erfaringsmetafysik. 1
2 Idet hver af de 5 afdelinger i Skønhedens metamorfose indledes med et kort resumé over guddommelighedserfaringens manifestationsformer i den pågældende periode og afsluttes med et analogt resumé over samme periodes skønhedsopfattelser, er der bogen igennem to niveauer at bevæge sig på: dels den indføring i de æstetiske idéers historie, som er formuleret i de 5 hovedafdelingers brødtekster, og dels de metarefleksioner og perspektiveringer, som optræder i bogens indledning, afslutning og 10 små resuméer. Selvom der er tale om to forskellige niveauer, er disse imidlertid på ingen måde uforbundne med hinanden. Eksempelvis har den filosofiske perspektivering, der finder sted på bogens metaniveau, den helt afgørende betydning for brødteksten i de 5 hovedafdelinger, at den lader disse afdelingers fremstilling af de æstetiske idéers historie åbne sig som en historie om skønhedsforståelsens - og med den tillige guddommelighedserfaringens - historiske metamorfose. I den filosofiske perspektiverings forklarende lys fremtræder de æstetiske idéers historie som en forvandlingshistorie, i hvilken skønhed og guddommelighed i vor tid har transformeret sig til profan aura og immanent transcendens. Skønhedens metamorfose bygger på den opfattelse, at selvom den filosofiske æstetik og den autonome kunst kun har eksisteret i nogle få århundreder, kan de æstetiske idéers historie følges tilbage til den homeriske poesi eller egentlig helt tilbage til stenalderens hulemalerier. Denne opfattelse implicerer, at æstetik hverken er identisk med den moderne form for filosofi, som kaldes filosofisk æstetik, eller med teorier om autonom kunst. Æstetik er ikke engang det samme som filosofi omhandlende sanselig erfaring, smag eller skønhedens opdragende virkning, ligesom æstetik ej heller kan identificeres med kunstteori eller med teorier om menneskeskabte ting. Tværtimod: æstetik er erfaringsmetafysik og spænder som sådan over hele det felt af æstetiske idéer, som i historiens løb har været splittet op i forskellige områder med forskellige teoriformer tilknyttet. Til disse teoriformer hører såvel antikkens og middelalderens skønhedsmetafysik og kunstteori som nyere tids kunstfilosofi og kunstteori. 2
3 Hovedparten af den æstetik, der er blevet formuleret siden 1700-tallet, har imidlertid været præget af en tendens til at betragte æstetik som filosofi om kunst og det kunstskønne, ligesom den også har været tilbøjelig til at anse kunst og æstetik for at have det etiske formål at tjene menneskets frigørelse. Det naturskønne har i lang tid ikke vækket nær så megen interesse som det kunstskønne, ligesom spørgsmålet om erkendelse længe har været nedtonet til fordel for spørgsmål om etik og politik. Denne tendens fordeler sig i dag på to forskellige positioner: en kunstteoretisk position, som viderefører den aristoteliske interesse for kunstværkets formsprog, og en socialfilosofisk position, som fortsætter den humanistiskidealistiske traditions interesse for det skønnes moralske virkning. Selvom disse to positioner elaborerer på forskellige traditioner, er de fælles om at give kunsten førsteprioritet og at forholde sig moralsk til kunst, ligesom de også begge havner i en livskunstorienteret idé om æstetik som etik, når de forsøger at overskride sig selv. Det er imidlertid hverken kunstteorien, socialfilosofien eller livskunsten, men derimod skønhedsmetafysikken, der har været mest bevidst om og bedst har reflekteret det, der er den grundlæggende tese i Skønhedens metamorfose: at kunst og æstetik udspringer af guddommelighedserfaring. Skønhedsmetafysikken kan følges fra de første ansatser i den homeriske inspirationsteori om poesiens herkomst i guddommeligt vanvid og den pythagoræiske kosmologis idé om kosmos' skønhed over Platons og Plotins fuldt udfoldede skønhedsmetafysikker og byzantismens, gotikkens og den nyplatoniske renæssancefilosofis elaborerede og mere eller mindre esoteriske systemer til den romantiske naturfilosofi og litteraturteori samt den modernistiske kunst og æstetik. Hvis skønhedsmetafysikken - og med den tillige guddommelighedserfaringen - skal have en chance i dag, må den moderne æstetik imidlertid mere effektivt flytte blikket fra værket, kunstneren og kunstinstitutionen til den æstetiske erfaring, ligesom den må tage den erkendelse mere alvorligt, at æstetisk erfaring ikke kun opstår i selskab med kunst eller artefakter. 3
4 Studiet af den skønhedsmetafysiske tradition giver indblik i, at den æstetiske erfaringsform er beslægtet med metafysisk og religiøs erfaring, og at disse forskellige erfaringsfomer har et fælles udspring i guddommelighedserfaring. I Skønhedens metamorfose anvendes ordet guddommelighed ikke som et synonym for det guddommelige, Gud eller guder, og guddommelighedserfaringen anses ikke for at have dét guddommelige, Gud eller Guds nærvær som sin genstand. Til forskel fra klassisk metafysisk og religiøs erfaring har guddommelighedserfaringen ingen genstand i egentlig forstand; den bygger ikke på erfaring af et "noget" af guddommelig karakter. Den erfarede guddommelighed eksisterer kun som en guddommelighedsåbenbarende dimension - en slags ugribeligt og ubegribeligt "mere" - ved såvel metafysiske og religiøse som æstetiske erfaringer. Denne universelle dimension af guddommelighedserfaring, som æstetikken traditionelt har omtalt som "det skønne skin" eller "det sublime", kan ikke kun - men altså også - manifestere sig æstetisk, og æstetikkens historie kan derfor betragtes som et resultat af guddommelighedserfaringens virke. Dermed er også sagt, at Skønhedens metamorfose i sig selv er en måde at fremstille guddommelighedserfaringens idéhistorie, nemlig sådan som denne aftegner sig i kunstens og æstetikkens historie. Guddommelighedserfaringen har manifesteret sig på mange måder i de æstetiske idéers historie, men dog især på to, nemlig henholdsvis som formerfaring og som lyserfaring. Begge disse erfaringer er blevet opfattet som erfaringer af skønhed og har således givet anledning til to forskellige æstetikker, henholdsvis en formæstetik og en lysæstetik. Som formerfaring manifesterer guddommelighedserfaringen sig som erfaring af den skønne forms skønhed, hvilket allerede pythagoræerne var bevidste om; som lyserfaring manifesterer guddommelighedserfaringen sig derimod som en erfaring af det skønne lys' skønhed, og allerede Platon forbandt lyset med sandheden samt med menneskets mulighed for at erkende denne. Mens konturerne af en formæstetik forelå så tidligt som hos Pythagoras, blev lyserfaringen imidlertid først omsat i en egentlig lysæstetik hos Plotin, men herefter fik lyset til gengæld en central æstetisk rolle at spille, både i kunsten og i æstetikken. 4
5 I middelalderen bredte det himmelske lys sig således i de byzantinske ikoner som flader af guld, og siden opdagede de venetianske renæssancemalere det naturlige lys, ligesom der i moderne tid sågar er opstået en selvstændig "lyskunst" i form af fotografi og film, video og holografi, lysshows og neoninstallationer. Den formæstetik, som formerfaringen er resulteret i, regerede imidlertid næsten absolutistisk i antikken, og den har også spillet den afgørende rolle i de perioder, hvor man har forsøgt at genoplive den klassiske æstetik, for eksempel i den karolingiske periode i middelalderen, i den italienske renæssance og i tallets franske klassicisme. Imidlertid var den lysæstetik, som lyserfaringen har været anledning til, som sagt væsentlig for middelalderen, og hinsides renæssancens og klassicismens dyrkelse af formen har lyset spillet en stadig større rolle i romantisk-moderne kunst og æstetik. Forbindelsen til guddommeligheden er med andre ord ikke gået tabt trods den moderne sækularisering; ganske vist har formerfaringen svigtet siden romantikken, men til gengæld har lyserfaringen båret guddommeligheden hjem. Den egentlige formæstetik, som definerer sig ved symmetri og mimesis, opstår, da den klassiske kunst begynder at spejle den pythagoræiske guddommelighedserfaring af kosmisk harmoni antropometrisk i de klassiske bygningers, skulpturers og billeders symmetri. Formæstetikken er således et særdeles græsk fænomen, hvorimod lysæstetikken, som opstår, idet Plotin underkaster skønhedsmetafysikken og formæstetikken en slags erfaringsmetafysisk bearbejdning, er beslægtet med orientalske traditioner. Middelalderen arver både formæstetikken og lysæstetikken og forbinder dem endvidere med Det gamle Testamentes symbolæstetik; den kristne æstetik kan ligefrem betragtes som eet stort forsøg på at forsone formens klassiske harmoni med symbolets nærorientalske dynamik: at legere fredens og livets skønhed med hinanden. I det græsk-katolske område resulterer dette forsoningsforsøg i en metafysisk æstetik, som orienterer sig efter det sande ved det skønne, eftersom medieringen her især iværksættes af Dionysios' mystisk-teologiske lysæstetik. I det romersk-katolske område, hvor det derimod er Augustins fortolkning af Det nye Testamentets morallære, der danner grundlag for foreningen, er resultatet i stedet en etisk-asketisk æstetik, hvis blik er rettet mod det gode ved det skønne. 5
6 Middelalderens kristne forsoningsforsøg støtter sig således til, at grækerne ikke kun reflekterede formerfaringen af pythagoræisk oprindelse, men også den plotinske lyserfaring, og at jøderne ikke kun formulerede det gammeltestamentlige billedforbud, men også nærede en nærorientalsk glæde ved materialet og dets potentielle symbolik. Da lysæstetikken udgør et orientalsk beslægtet indslag i den græske filosofi, er den imidlertid særligt velegnet til at formidle imellem hellenerens erfaring af formens æstetiske skønhed og nærorientalerens erfaring af materialets symbolske betydning. Samtidig indebærer det symbolæstetiske ved den kristne æstetik en alperspektivisme, som ikke fandtes i samme omfang i antikken, og både lysæstetikken, symbolæstetikken, syntesen af græsk og orientalsk tankegang samt alperspektivismen fremgår af de byzantinske ikoner, som ikke ville fremstille Kristus naturalistisk, men henvise til det guddommelige lys og derfor folder flere verdener sammen i samme billede. Middelalderens alperspektivisme forkastes imidlertid, da den græske formæstetik atter programsættes i mere ren form under og 1500-tallets italienske renæssance. Alperspektivismen må bukke under for den "samling" af billedet, som den centralperspektiviske billedkonstruktion foranstalter, og som potenseres til det yderste i højrenæssancen. Renæssancens centralperspektiviske formæstetik kommer eksemplarisk til udtryk i den florentinske skoles produktion, og det skønhedsideal, der er knyttet til denne æstetik, råder herefter næsten enevældigt i århundreder. Kun ansatsvist er der - igennem venetianernes lysæstetiske formfortolkning samt manierismens fragmentering af formen og barokkens dynamisering af samme - optræk til brud på formens hegemoni. I 1700-tallet bliver den centralperspektiviske formæstetik ligefrem tilført nyt liv, idet den moderne frigørelsesfilosofi forsøger at nyttiggøre ny-klassicismen. Samtidig problematiserer romantikken dog formens hegemoni, og med modernismen brydes der endelig med den centralperspektiviske formæstetik; lyset selvstændiggøres nu i den moderne kolorisme, og kubismen genoptager alperspektivismen i en moderne form. 6
7 Modernismens og avantgardens brug af elementer fra middelalderens æstetiske univers har i formmystikkens og tingsmagiens form resulteret i nyfortolkninger af både den lysæstetiske og den symbolæstetiske tradition. Dermed har det moderne brud med renæssancetraditionens centralperspektiviske formæstetik også impliceret et greb bag om det græske element i den europæiske idéhistorie og ned til det nærorientalske element i den. Denne "orientalisering" står i modsætning til ny-klassicismens heroisering af den græske klassik, men er beslægtet med romantikkens kritik af klassicismen. Romantikerne dyrkede ganske vist også antikken, men det var den arkaiske poesi og de arkaiske tempelruiner, som de interesserede sig for, og til forskel fra den klassiske kunst er den arkaiske kunst ikke et produkt af en udpræget græsk kultur, men derimod af en kultur præget af orientalisme. På denne baggrund lykkes det romantikken, modernismen og avantgarden at lancere en moderne form form for skønhed, som ikke kun er ikke-klassisk (dvs. hæslig), men bygger på en sans af "benjaminsk" karakter for den profane aura i og ved den verden, der er vor. Det skønne udgør dermed (atter) en erfaringsmulighed, som ikke er forbeholdt en æstetisk omgang med kunst, men i princippet er tilgængelig hvor og når som helst samt for enhver. Sådan en version af guddommelighedserfaring kalder imidlertid mere på en erfaringsontologisk end på en æstetisk udlægning; den opfordrer til at virkeliggøre æstetikken som erfaringsmetafysik. Oversat af Philipp Joseph Shiels. 7
10 Historien som værk
Forord Tænkning er work in progress. Det er tænkningens væsen at være uden punktum, at fortsætte i det uendelige, ikke have nogen afslutning. I denne forstand er den i stadig fremdrift, in progress. Men
Læs mereDorthe Jørgensen. Poetisk vanvid I anledning af Maurice Blanchots Atheneum. Poesiens væsen
Poetisk vanvid I anledning af Maurice Blanchots Atheneum Poesiens væsen I essayet Atheneum (Blanchot 1969), der omhandler den tidlige tyske romantik, nævner Maurice Blanchot, at surrealismen genkender
Læs mereDen skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching
Den skønne tænkning & Art-Spirit-Coaching Vi har som mennesker ikke kun mulighed for at gøre logiske erkendelser, men kan også gøre den anden form for erkendelse, som Baumgarten gav navnet sensitiv erkendelse.
Læs mereBilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
BILAG TIL PROJEKTRAPPORT: Videnskabelighed og udvikling i humaniora - En projektrapport baseret på gymnasielærerpraktik (Af Mathilde Sofie Madsen, 45393) Bilag 1: Observation ved SRP vejledning med Sofie
Læs mereSkønhed En engel gik forbi
Skønhed En engel gik forbi Skønhed En engel gik forbi Af Dorthe Jørgensen unı vers Skønhed En engel gik forbi Dorthe Jørgensen og Aarhus Universitetsforlag 2006 Tilrettelægning: Jørgen Sparre Omslag: Jørgen
Læs mereHistorie. Formål og perspektiv. Emneområder
Vidar Skolen en eksamensfri friskole der tager dit barns indlæring alvorligt Du er på denne side > Forside > Pædagogik > Kompetenceplaner for overskolen > Historie Historie Formål og perspektiv Historie
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse HTX Valgfag09 Idehistorie B Termin Efterår 2011 forår 2012 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Gymnasiet HTX Skjern HTX Idehistorie B Niels-Arne Hansen HTXValgfag09
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Filosofi og Videnskabsteori Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-906 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse
Læs mereProjektforløb i oldtidskundskab
Projektforløb i oldtidskundskab Læreplanen om projektforløb 3.2 Arbejdsformer 2017 Desuden indgår der mindst et projektpræget forløb, hvor eleverne arbejder med bestemte problemstillinger og perspektiver
Læs mereDidaktik i børnehaven
Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2009-forår 2010 Institution Grenaa tekniske skoler Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Filosofi
Læs mereIndhold. Forord Indledning... 17
Indhold Forord... 14 Indledning... 17 I. Forståelsen af sandhed (virkelighed og erkendelse) i den postmoderne kultur... 28 1. De store fortællingers fallit... 29 2. Afvisning af den rationelle sandhedsforståelse...
Læs mereANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være
ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Efterår 2016 Forår 2017 Institution Gymnasiet HTX Skjern Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Idehistorie
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin 2017-2018 Institution Det Naturvidenskabelige Gymnasium på HRS Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Idéhistorie B Trine Korp Skovgaard 3. x/y vf3 Oversigt over gennemførte
Læs mereKreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld?
Kreativitet og innovation for dannelsens eller nyttens skyld? Lars Geer Hammershøj Fremme af kreativitet i form af leg er med henblik på barnets menneskelige og sociale dannelse, hvorimod fremme af kreative
Læs mereIndholdsfortegnelse. Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9
Indholdsfortegnelse Indledning 5 Del I Etik, kristendomsforståelse, menneskesyn og sprogfilosofi 9 Kap. 1. Løgstrups tænkning: Et kort signalement 11 Kap. 2. Løgstrups fænomenologiske analyse. Et eksempel:
Læs mereEleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions
Læs mereLærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18.
1 Lærerinformation og undervisningsmateriale i forbindelse med udstillingen Dyredamer på KunstCentret Silkeborg Bad 20. maj 18. september 2011 Generel information i forbindelse med besøg på KunstCentret
Læs mereBibelske fortællinger Undervisningen giver eleven mulighed for at kunne tolke grundlæggende værdier ud fra centrale bibelske fortællinger.
Religion Der undervises i religion på 2.- 8. klassetrin. Fra 5.- 8. klasse afholdes en ugentlig fagtime, hvor det i 2.- 4. klasse er integreret i den øvrige undervisning. Kompetencemål efter 9. klasse
Læs merePICASSO KERAMIK. Kontakt. Undervisningsmaterialet består af:
PICASSO KERAMIK Pablo Picasso: Tête de chèvre. 1956. Private Collection Succession Picasso/ VISDA 2018. Photo: Maurice Aeschimann Kontakt Kontakt Louisianas booking for at bestille 1 eller 2-timers forløb
Læs mere5. KLASSE UNDERVISNINGSPLAN RELIGION
2015-16 Lærer: KC Forord til faget i klassen Formålet med undervisningen i faget religion er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte
Læs mereKristendom delmål 3. kl.
Kristendom delmål 3. kl. Livsfilosofi og etik tale med om almene tilværelsesspørgsmål med brug af enkle faglige begreber og med en begyndende bevidsthed om det religiøse sprog samtale om og forholde sig
Læs mereKristendomskundskab 9. klasse 19/20
Formålet for faget kristendomskundskab er at få et indblik i den religiøse, filosofiske og etiske dimension af verden. Vi skal lære om forskellige religioner igennem af året, med afsæt i forskellige emner,
Læs mereAlmen Studieforberedelse
Studentereksamen Forside Opgaven Ressourcerum Almen Studieforberedelse Trailer Vejledning Gammel ordning Print Mandag den 29. januar 2018 gl-stx181-at-29012018 Alternativer ideer til forandring og fornyelse
Læs mereRosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej
1 Rosenkreuzet Symbol på en spirituel udviklingsvej Informationsrække i 7 dele Del 1: Dét, som virkeligt forandrer os Det Gyldne Rosenkreuz' Internationale Skole LECTORIUM ROSICRUCIANUM Internationale
Læs mereKristendomskundskab Fælles Mål
Kristendomskundskab Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Livsfilosofi og etik 8 Bibelske
Læs mereFaglig udvikling i praksis
Faglig udvikling i praksis Læreplaner for filosofi i høring forår 2017 Indsæt note og kildehenvisning via Sidehoved og sidefod Side 1 Program & praktisk 10.00-10.45: Gennemgang af læreplansændringerne
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: juni 14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold EUC Vest,
Læs mereSort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt
Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat
Læs mereSPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL?
SPØRGSMÅLSTEGN VED SPØRGSMÅL? MÅ JEG SPØRGE OM NOGET? Sådan starter mange korte samtaler, og dette er en kort bog. Når spørgsmålet må jeg spørge om noget? sjældent fører til lange udredninger, så er det,
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Efterår 2015/Forår 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer STX Oldtidskundskab C Line Sakariasen - LN Hold 3.i Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereForslag til spørgeark:
Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?
Læs mereReligion på Rygaards skole
Religion på Rygaards skole FAGFORMÅL: Formålet med undervisningen i religion er: At eleven opnår forståelse for den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen hos det enkelte menneske og dets forhold
Læs mereÅrsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 af Helene Dyssegaard Jensen. Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012
Årsplan for kristendom i 5. klasse 2011/2012 Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til at forstå den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereSymbol nr. 43. Symbol over "Livets Bog
Symbol nr. 43 Symbol over "Livets Bog Livets Bog et resultat af pligtfølelse Livets Bogs mission. Livets direkte tale. Livets religion 43.1 Da mit eget liv er af en sådan natur, at jeg ved selvsyn har
Læs mereGrindsted Privatskole Kristendom 8. Kl. 17/18
Vi arbejder, ligesom folkeskolen, hen imod nye Fælles Mål for kristendom efter 9. Klasse, som kan ses via dette link: http://www.emu.dk/sites/default/files/kristendomskundskab%20 %20januar%202016.pdf Vi
Læs mereForord. Den protreptiske samtale hjælper den enkelte medarbejder og leder
FORORD 7 Forord Som leder er det væsentligt at kunne reflektere over værdier på et meget højt plan, fordi det er med til at give overskud af mening og få mennesker til at tage ansvar. Ledelse handler meget
Læs mereIndledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereDe fire kompetencer i oldtidskundskab
De fire kompetencer i oldtidskundskab Digitale, innovative og globale kompetencer samt karrierekompetencer studieretningsprojektet Side 1 De fire kompetencer - Fra lov til læreplan - Fra læreplan til vejledning
Læs meretidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen
tidsskrift for børne- & ungdomskultur BUKS 57 Æstetik Redaktion: Jens-Ole Jensen og Martin Blok Johansen Indhold Forord 5 Kampen mod det æstetiske udtryks dominans 7 Martin Blok Johansen og Ole Morsing
Læs mere- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?
Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold
Læs mereForsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014
Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger
Læs meregolddigger Fire hovedværker
Fire hovedværker GOLDdigger tager afsæt i fire af P.C. Skovgaards landskabsmalerier. Disse hovedværker er udgangspunkt for udforskning af tre perspektiver på Skovgaards identitet som menneske: Hans personlige,
Læs mereforklare forskellen mellem forklare forskellen mellem Eleven bør være i stand til at skelne mellem sin egen subjektive smag inden for kunst og æstetik
Billedkunst Faglige mål med kommentarer fra vejledningen 2017 B STX C STX Kommentarer undersøge en problemstilling gennem en vekselvirkning mellem praksis, analyse og teori undersøge en problemstilling
Læs mereBegreber knyttet til det skønne, kunst og æstetik 38 Det gode liv 39 Kunstens rolle som spejl 40 De nye ismer 40 Farvel til det skønne 43
Indhold Forord 9 1 De æstetiske ideers lange historie kort fortalt... 11 Det skønne, æstetikken og kunsten 12 Oldtiden (650 f.kr.-300 e.kr.) 13 Middelalderen (300-1300) 15 Renæssancen (1300-1600) 17 Moderniteten
Læs mereFRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse. Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk
FRIDA KAHLO Kunst og iscenesættelse Ved underviser Mette Rold, adjunkt www. SKAPOS.dk KUNST OG SELVISCENESÆTTELSE Hvad er identitet og hvordan iscenesætter du dig selv? Frida Kahlos (1907-1954) værker
Læs mereAksetid. Arkaisk religion. Ateisme. Axis mundi. Billedforbud. Bøn. Civilreligion. Divination. Dogmatik. Dogme. Ekstase. Eskatalogi
Aksetid Århundrederne omkring 500 f.kr., hvor der flere steder i verden opstod afgørende nye tanker inde for religion og filosofi. Arkaisk religion Religion i de tidlige statslige samfund, for eksempel
Læs mereRettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen
Rettelsesblad til studieordning 2009 Filosofi Bacheloruddannelsen Ændringer i 13, 24 e) og g), 2 e) og g), 26 f), 33 e) og g), 34 c). 1. Bacheloruddannelsen: Ændring: 13 Førsteårsprøven Ved udgangen af
Læs mereStrandby Skoleafdeling - Distrikt Nord
Strandby Skoleafdeling - Distrikt Nord dok. 151559-15 Livsfilosofi og etik Formålet med faget er, at eleven opnår forståelse og indsigt i udvalgte livsfilosofier og etiske modeller, således at eleven kan
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2013 VUF,
Læs mereVelkommen. Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen
Velkommen Karrierelæring og de klassiske fag Klassikerforeningen 8. marts 2018 Erik Kristensen Projektet Karrierefokus Karrierelæring og reformen Karrierelæring og de klassiske fag (eksempler) Kort gruppediskussion
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Vintereksamen 2018-19 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Vestegnen HF & VUC HFe Billedkunst C-niveau Ole Løwe Graf Hold 1bkC02 18-19 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Læs mereFagmodul i Filosofi og Videnskabsteori
ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Kultur og Identitet Fagmodul i Filosofi og Videnskabsteori DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2017 2012-906 Ændringer af 1. september 2015, 1. februar 2016
Læs mereSidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10
1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem
Læs mereforbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.
$'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden
Læs mereÅrsplan 1415 kristendom 1. kl HT
Årsplan 1415 kristendom 1. kl HT Årsplan 2014 2015 Engum Skole Klasse: 1 Lærer: Helle Thure Fag: Kristendom Dato: august 2014 Fælles mål for faget kan læses på Faget omfatter i år: 2 lektioner pr. uge
Læs mereTPL-skema USH4 kap. 1 Tro og tanker
TPL-skema USH4 kap. Tro og tanker Livsfilosofi og etik (Fase ) Eleven kan redegøre for sammenhængen mellem etiske principper og moralsk praksis i hverdagslivet og i religiøse problemstillinger / Eleven
Læs mereLÆRERVEJLEDNING. Her finder du: Hvad er klatværket? Formål Afsender Brugssituation Klatværkets opbygning Faglige mål Trinmål Litteraturliste
Udforsk billedkunsten og den visuelle kultur med dine elever gennem det digitale univers Klatværket. Oplev mange anerkendte kunstværker gennem fem fællesmenneskelige temaer. Lad eleverne gå på opdagelse
Læs mereStatskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen
Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.
Læs mereÅrsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020
Årsplan kristendomskundskab 9.årgang 2019/2020 Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er, at eleverne opnår kundskaber til forståelse af den religiøse dimensions betydning for livsopfattelsen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni, 2009/2010 Institution HTX Vibenhus Københavns Tekniske Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Htx
Læs mereLene Tortzen Bager: Tankens Museum
Lene Tortzen Bager: Tankens Museum Hvilke genstande kan man forvente at finde i et tankens museum? En kortlægning af store tænkeres bedrifter? Eller objektet selv, Lenins hjerne, fx? Ikke hos Jytte Høy.
Læs mereATeksamensopgaven januar 2018 / MG
ATeksamensopgaven 2018 januar 2018 / MG Tidsplan Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 5 Offentliggørelse Introduktion Vejledning i valg af sag og fag 6 Arbejd selv Vejledning i valg af sag og fag 7
Læs mereÅrsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom. Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside.
Årsplan Skoleåret 2012/13 Kristendom Skolens del og slutmål i kristendom kan læses på skolen hjemmeside. Årsplan Kristendomskundskab 1. årgang 2012/2013 Periode og emne Materialer Metode/arbejdsform Mål
Læs mereModul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed
Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,
Læs mereCoaching og ontologi
KU d. 18.11.2009 Ved: Morten Ziethen Konsulent og ErhvervsPhd studerende Rambøll Attractor og Institut for filosofi og Idehistorie, AU 23 38 28 27 moz@attractor.dk Oplæggets overordnede spørgsmål: Hvor
Læs mereTiden, Æstetikken, Kritikken
Tiden, Æstetikken, Kritikken Fra teknik til transcenderende refleksion i religionsundervisningen Af Mette Rold Religionslærernes dag 13. september 2012 Indledning Jeg skal tale om, hvordan vi ideelt set
Læs mereBilledkunst B stx, juni 2010
Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener
Læs mereInnovation, AT. og de klassiske fag. 04/03/15 Fagkonsulent Jens Refslund Poulsen Side 1
Innovation, AT og de klassiske fag Side 1 DISPOSITION Innovationspolitik Innovation i stx i AT og i fagene Innovationsforståelse Humaniora og innovation: 1) Udfordringerne Humaniora og innovation: 2) Mulighederne
Læs mereCategory. 20.80 Kristendom kristendom mystik gamle_teologisk_litteratur 20.90 Kristendom helgener historie biografie middelalder
Decimal classification 01.56 Forfatter Leksikoner Danmark 01.62 Aszetische Literatur 03.00 Leksikoner og ordbøger 03.50 Leksikoner og ordbøger Teologiske Lexsika 03.81 Leksikoner og ordbøger Græske og
Læs mereSelam Friskole. Religion. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Religion Målsætning og læseplan September 2009 Religionsundervisning Formål for faget Formålet med undervisningen i kundskab til islam er, at eleverne erkender og forstår, at den religiøse
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2016-2017 maj-juni Institution Horsens HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF Billedkunst C Eva
Læs mereESOTERISME. - hvad er det? Erik Ansvang.
1 ESOTERISME - hvad er det? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 ESOTERISME - hvad er det? Af Erik Ansvang Hvilke associationer skaber ordet esoterisk eller okkult? Esoterisk og okkult Flere og flere bruger
Læs mereUndervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Grundskole Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen You remain
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereVisioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark
KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation
Læs mereLæsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)
Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,
Læs mereEksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten
Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over
Læs mereNIETZSCHE 1844 1900 tabet af etisk orientering personlige relationer affortryllelse normopløsende anerkendelse om
NIETZSCHE 1844 1900 I dette forårs studiekreds, og sandsynligvis igen til efteråret, vil det filosofiske fokus ligge på den socialfilosofiske tidsdiagnose, som forhindrer mennesket i at realisere sig i
Læs mereArbejdsrapport. -Fra billede til kontekst
Kunstteori og æstetik, 35 B Efterår 2002 Ved Jacob Wamberg Arbejdsrapport Frederik Langkjær, årskortnr. 20002966 Arbejdsrapport -Fra billede til kontekst Institut for æstetiske fag Afdeling for Kunsthistorie
Læs mereUndervisningsmateriale
Undervisningsmateriale Ungdomsuddannelser Kaarina Kaikkonen You Remain In Me 29/05/2018 16/09/2018 Om undervisningsmaterialet Dette undervisningsmateriale er udformet til udstillingen Kaarina Kaiikonen
Læs mereKompetenceplan for historie på Steiner HF
Kompetenceplan for historie på Steiner HF Indledning Rudolf Steiner skolen er tolvårig med en otteårig grundskole og en fireårig overskole/overbygning. Denne kompetenceplan relaterer sig til overskolen/overbygningen
Læs mereTips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF
Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereSamfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen
Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereDIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C
DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR
Læs mereSansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed
Sansernes og forstandens tvivlsomme brugbarhed I de syditalienske byer Kroton og Elea opstod omkring 500 f.v.t. to filosofiske retninger, som fik stor betydning for senere tænkning og forskning. Den ene
Læs mereReligion C. 1. Fagets rolle
Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.
Læs mereErhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke
28. FEBRUAR 2016 THOMAS RYAN JENSEN Erhvervsfolk filosoferer de ved det bare ikke Erhvervsfilosofi i praksis: Benedikt var en italiensk munk, der levede 480-547. Han blev helgenkåret, fordi han lagde grunden
Læs mereTiltag Hvad skal eleverne lave? Under samme himmel 7/8, Malling Beck, s Malling Beck, s
Klasse: 8.årgang Fag: Kristendom År: 2019/2020 Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? Tiltag Hvad skal eleverne lave? Problemstillinger
Læs mereStudieforløbsbeskrivelse
1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen
Læs mereInnovation lægger vægt på fagenes nytteværdi
12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke
Læs mereFORVANDLINGER Tale ved åbningen af udstillingen Metamorphose. Af Dorthe Jørgensen, professor i filosofi og idéhistorie
FORVANDLINGER Tale ved åbningen af udstillingen Metamorphose Af Dorthe Jørgensen, professor i filosofi og idéhistorie Metamorfose betyder forandring, forvandling, omdannelse, omformning. Det er en metamorfose,
Læs mereIkoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014
Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke
Læs mere