Beskrivelse og vurdering af indsatser... 15

Transkript

1 Side 1

2 Idhold Klare mål 1: Atal elever som efter grudskole søger EUD som 1. prioritet... 4 Vurderig af udviklige i resultater... 4 Positive forhold... 4 Negative forhold... 4 Hvilke udfordriger er særlige for jeres skole? (Skal forstås såda, at det ikke er i forhold til adre skoler, me e af vore ege store udfordriger)... 4 Beskrivelse og vurderig af idsatser... 5 Dårligt kedskab til erhvervsuddaelsere og mulighedere med disse uddaelser hos forældre og på folkeskoler og efterskoler Forforløb til GF Evaluerig af idsatse... 5 Klare mål 2: Frafald fra uddaelsesstart til hovedforløb... 6 Klare mål 2: Socioøkoomisk referece... 8 Klare mål 2: Supplerede idikatorer for frafald... 9 Vurderig af udviklige i resultater for frafald på grudforløbet 1. og 2. del Positive forhold for frafald på grudforløbet 1. og 2. del Negative forhold for frafald på grudforløbet 1. og 2. del Beskrivelse og vurderig af idsatser Klare mål 3: Tilgag til eux, taletspor, fag på ekspertiveau og fag på højere iveau Vurderig af udviklige i resultater Beskrivelse og vurderig af idsatser Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvese for yuddaede Vurderig og beskrivelse af udviklige i resultater Klare mål 4: Eleveres trivsel Beskrivelse og vurderig af idsatser Positive forhold Negative forhold Hvilke udfordriger er særlige for jeres skole? (Skal forstås såda, at det ikke er i forhold til adre skoler, me e af vore ege store udfordriger) Vurderig af udviklige i resultater Beskrivelse og vurderig af idsatser Evaluerig af idsatse Klare mål 4: Virksomhedstilfredshed Vurderig og beskrivelse af skoles resultater Side 2

3 Praktikpladsopsøgede arbejde Positive forhold Negative forhold Det fælles pædagogiske og didaktiske grudlag (FPDG) Virksomhedssamarbejdet Iværksætteri Digitale virkelighed Styrket udervisigsdifferetierig Årligt tema Side 3

4 Klare mål 1: Atal elever som efter grudskole søger EUD som 1. prioritet Istitutio Atal asøgiger Atal asøgiger Atal asøgiger Atal asøgiger, resultatmål Campus Vejle Vi forveter, at der starter 140 elever på GF 1 fordelt således: EUD 40 og EUX 100. De, i skemaet aførte, 130 elever er alee de elever med EUD/EUX som 1. prioritet. Så ligesom de øvrige år i statistikke, forveter vi e stigig. Vurderig af udviklige i resultater Positive forhold 1. Sportscollege og E-sport 2. Helhedsorieteret og praksisær udervisig 3. Succesfuld implemeterig af reforme 4. Campus miljø, godt skolemiljø med mage elever, katie, fester 5. Godt ry 6. Tæt samarbejde med UU i Vejle og abokommuer 7. Tæt samarbejde med øvrige erhvervsskoler i Vejle Negative forhold 1. Erhvervsuddaelsere EUD og EUX Busiess er, for forældre og folkeskoler, stadig ye og relativt ukedte 2. Rygte om at det er svært at få lærepladser og der er ikke kedskab til uddaelsesgarati 3. Mediere og de geerelle opfattelse af HHX og øvrige gymasiale uddaelser geerelt, som opfattes som det sikre valg 4. UU er ku forpligtet til idividuel vejledig for de elever med et lavt karaktergeemsit. Reste bliver vejledt af forældre, grudskolelærere eller e-vejledig. Disse ka ofte selv have e gymasial baggrud og keder måske ikke til de ye erhvervsuddaelser. Hvilke udfordriger er særlige for jeres skole? (Skal forstås såda, at det ikke er i forhold til adre skoler, me e af vore ege store udfordriger) Kedskab til uddaelse hos folkeskoler. Der iværksættes flere projekter med folkeskoler, for at øge kedskab bladt elever, forældre og grudskolelærere. Eksempelvis Projekt Praksisfaglighed i skole samme med Tørrig og Fælleshåbsskole i Børkop. Magler effektivt erhvervsrettet forforløb til GF2 på EUX, så elevere ka optages på GF2. Det er e udfordrig for de helt uge at få elevplads Skole har et godt ry, me ogle elevers primære øske er hadelsgymasiet, og så er æste prioritet EUX Busiess eller EUD Busiess Side 4

5 Beskrivelse og vurderig af idsatser Dårligt kedskab til erhvervsuddaelsere og mulighedere med disse uddaelser hos forældre og på folkeskoler og efterskoler. Nuværede tiltag: Brobygig ( kl.), itrokurser (8. kl.), SKILLS (8. kl.), Åbet hus i ovember og jauar, JUMP uddaelsesmesse i Vejle, deltagelse på UUs forældremøder, Facebook side, Istagram, markedsførigstiltag (aocekampager), ladsdækkede kampager for EUX Busiess, samt Campus Vejles julemarked, Kombiatiosforløb samme med produktiosskolere. Nye tiltag: Forældreidsatse-besøg på folkeskolere til forældremøder opprioriteres, City of Educatia, som er et oliespil om erhvervsskolere (7.-8. kl.), Byg e Busiess ( kl.) samarbejde med folkeskoler om fag i erhvervstemaer, opprioriterig af markedsførig i lokalemedier, ladspresse, de gode historier om erhvervsuddaelses ry, reklamefilm for uddaelsere og for skole, EUD film, olie vejledig, gamle elever som rollemodeller til f.eks. besøg i klassere. Iværksætterlijer. Besøger lokale efterskoler. Forforløb til GF2 Nuværede tiltag Fjerudervisig via HF ekeltfag til EUX og et ½ års erhvervsrettet forforløb for EUD FED iveau. Fremtidige tiltag Vi arbejder videre itert med e bedre model i samarbejde med HF eller i eget hus. Vi afveter et udspil for FGU, for at vi ka tilbyde et forforløb til EUD GF2. Evaluerig af idsatse Campus Vejle er del af Study Support Ceter (UU, Jobceter, vejledere fra forskellige uddaelsesistitutioer m.fl.) og her evalueres ye iitiativer og der følges op på igagværede idsatser på både ledelses- og vejlederiveau 3 gage årligt. Hvilket resultat forveter I at opå med idsatse? Vi forveter større søgig, mere målrettede/afklarede elever. Hvorfor forveter I, at idsatse vil virke? Vi forveter, at idsatse vil virke, da vi arbejder med hådholdt vejledig. Study Support Ceter ligger fysisk på Campus Vejle og det er cetralt i samarbejdet i Study Support, at vi følger elevere til de rette vejledere på adre uddaelser eller til UU vejledere, for de rette vejledig for de ekelte. Vi arbejder på det samme gode samarbejde i forhold til produktiosskolere, jobcetre m.fl. Det er vigtigt med et godt samarbejde og vi har arbejdet med videsdelig geem 5 år. Særligt har vi forsøgt at udbrede kedskabet til overgagskrav geem måedlige etværksmøder med iteresseter i.f.t. pipelie til erhvervsskolere og ugdomsuddaelser. Hvorda vil I evaluere idsatse? Vi vil holde øje med om der er e stigig i optaget, så flere elever kommer id på uddaelsere og at de fastholdes og eder med geemført uddaelse Side 5

6 Hvorda vil ledelse følge op på, om idsatse har de forvetede virkig? Det følges op på møder samme med vejledere. Klare mål 2: Frafald fra uddaelsesstart til hovedforløb (Status 3 måeder efter geemført grudforløb, for elever der er fulgt side uddaelsesstart det pågældede år) Istituti o Status Result at Resulta t, ladspl a Result at Resulta t, ladspl a Result at Resulta t, ladspl a Result at Resulta t, ladspl a Resultat mål Campus Vejle I hovedforl øb Uddaelsesaftale 19,5 Skolepraktik 14,0 30,1 18,8 8,2 10,1 29,1 14,7 32,5 18,0 35,8 35 8,7 6,5 11,0 7,1 10,6 10 Ikke i hovedforl øb Frafald uder grudforløbet Frafald efter grudforløbet 26,9 34,7 30,0 25,1 26,9 43,1 29,5 25,8 27,2 50,8 26,5 20,3 25,9 47,4 22, ,4 35 Ige aftale, me har haft Studiekompetecegi vede forløb (eux) 2,3 2,5 1,2 2,6 1,5 3,1 2,1 3,4 2 0,7 0,9 4,4 0,8 16,2 Status ukedt 2,6 2,4 1,7 2,8 0,8 1,1 I alt Uddaelsesaftale Vi forveter e stigig i atallet af uddaelsesaftaler, idet vi i de sidste to år har haft særdeles gode resultater år det gælder overgagsfrekvese på EUX Busiess. Lidt aderledes ser det ud for EUD Busiess. Her vælger e stor del at bruge GF1 og GF2 som et sprigbræt til at søge id på ade ugdomsuddaelse. Grudforløbet bruges til at modes og til at forbedre karakterer og ofte er de e gymasialuddaelse eller EUX der efterspørges, efter edt grudforløb. Flere af de uge ytrer ligeledes, at de ikke føler sig klar til at skulle ud som elever og derved idgå på arbejdsmarkedet som vokse. Skolepraktik Vi forsøger at iddrage Praktikcetret i eleveres grudforløb ved bl.a. at etablere korte praktikforløb for EUD Busiess elevere Side 6

7 Dette skal medvirke til, at både grudforløbselever og udervisere har kedskab til Praktikcetret og at elevere vil betragte dette som et reelt alterativ, til at fortsætte deres uddaelse. For de helt uge EUD Busiess elever og deres forældre er det vigtigt, at vi italesætter Praktikcetret som e aturlig forlægelse af deres forløb på Campus Vejle, idet mage virksomheder øsker at elevere får mere erfarig og modehed før de ka tilbydes e elevplads. På EUD forveter e stigig i atallet af elever i Praktikcetret. I 2018 har det været e stigig af tilmeldiger til Praktikcetret i forhold til året tidligere. Dette hadler bladt adet om at vi har øget fokus på at italesætte Praktikcetret som et godt og målrettet tilbud der også sikrer uddaelsesaftaler. Herudover har vi forsøgt at iddrage forældree ved at ivitere dem id til et iformatiosmøde om optagelse i Praktikceter samme med de uge. Dette har været plalagt som et aftearragemet, for at sikre så højt deltageratal som muligt fra forældrees side. Frafald uder grudforløbet Når ma er elev på EUD eller EUX på Campus Vejle, lægger vi vægt på at ma er i stad til at geemføre hele uddaelse, både grudforløb og hovedforløb. Hvis det hurtigt viser sig, at e elev ikke vil være i stad til at gå i lære eller passe si skolepraktik, eksempelvis på grud af psykisk sygdom eller maglede ever til at klare hverdage geerelt, så vejleder vi eleve videre til et bedre tilbud samme med UU. Det er vigtigt for os, at elevere ikke oplever store ederlag ved at være for læge på e for svær eller for krævede uddaelser, hvorfor vi ser det som e vigtig opgave at vejlede elevere kostruktivt videre. Det er ok de overordede forklarig på, hvorfor vi har e lidt højere frafald på grudforløbet ed ladsgeemsittet. Til gegæld betyder det at vi har e højere overgagsfrekves til hovedforløbet, da de elever som færdiggøre grudforløbet også er parat til arbejdsmarkedet. Før 2015, da HG varede 2 år, havde elevere lettere ved at blive klar til de faglige mål og de faglige og praktiske færdigheder, som de skulle have for at blive klar til hovedforløb. Dee målgruppe har u ku 20 uger til at å højere iveauer, samtidig med at de skal søge praktikplads og modes. Vi har i ekelte tilfælde vurderet, at e ekelt elev kue have gav af at tage GF2 om ige. For at det er muligt, har eleve meldt sig ud ide fagee afsluttes. Dee model har i flere tilfælde haft gode resultater. I statistikke tæller dette dog som et frafald. I 2018 er frafaldet på klasser lavere ed 2017, hvor det var på ca 19. Vi startede 110 elever i jauar 2018 og 21 elever gik ud ude at geemføre. I august 2018 startede vi 152 elever og 25 elever gik ud ude at geemføre. Det giver e frafaldsprocet på 17,6. For vores vokse ceter startede der i elever og der var 28 der ikke geemførte uddaelse. Det giver e frafaldsprocet på 16,9. Ud af de 28 elever der ikke geemførte uddaelse, var der 10 elever, som var tilmeldt et olieforløb, kombieret med guideskole. Dette har vist sit ikke at være e realistisk model for elevere, hvilket har medført at vi ikke lægere tilbyder dee model. Dette vil medvirke til e lavere frafaldsprocet fremadrettet. I alt for uge og vokse giver det 428 elever der starter og et frafald på 74 elever. Det giver e frafaldsprocet for uge og vokse på 17,2. Vi forveter at frafaldsprocete falder yderligere i 2019, da der er igagsat e del idsatser i både klasser og vokseceter. Idsatsere for at fastholde elevere har haft positiv idvirkig på frafaldet. Dette uddybes uder afsittet Beskrivelse og vurderig af idsatser uder Klare mål Side 7

8 Frafaldet efter grudforløbet For de uges vedkommede er der e del der vælger ikke at søge elevplads og gå i hovedforløb efter grudforløbet. Nogle elevere forfølger deres opridelige drøm om at komme på gymasiet og går til optagelsesprøver året efter for at prøve ige. De er blevet så glade for at gå i skole at de u har fået foryet tro på at de er i stad til at tage e gymasieuddaelse. Dette tæller som frafald, me er i virkelighede, for eleve, et omvalg. For de vokses vedkommede starter ogle elever med et EUD detail eller hadelsforløb, fordi EUX i første omgag ka virke uoverskuelig. Nogle af disse vælger, efter deres EUD grudforløb, at starte på et EUX forløb, hvilket bevirker at de kommer til at tælle som frafalde efter EUD grudforløbet, da de ikke går videre i hovedforløb. Studiekompetecegivede forløb Ud af vores samlede forvetede elevoptag i 2019 på 433 (EUD GF2 ja 45, EUX GF2 ja 75, EUD GF1 aug 40, EUX GF1 aug 100, EUD GF2 aug 25 og ÅLC EUD og EUX 143) Vi forveter at 70 elever vil gå på studie kompeteceåret ud af de 433. Det giver 16,2. Klare mål 2: Socioøkoomisk referece 2016 Istitutio Afdelig Uddaelsesgruppe Frafald 3 mdr efter opået kvalifikatio - geemsit Socioøkoomisk referece Forskel (* = sigifikat) Campus Vejle Campus Vejle (631402) Gruppe: Kotor, hadel og forretigsservice 0,68 0,61-0,07* Ma havde forvetet et frafald på 61, me vi edte på et frafald på 68) Det ka eksempelvis skyldes, at der er mage elever der øsker at komme på gymasiet og bruger erhvervsuddaelse, i stedet for 10 klasse, til at blive klar til optagelsesprøve Side 8

9 Klare mål 2: Supplerede idikatorer for frafald Istitu tio Frafalds idikator er At Ad al el elev er lads pla At Ad al el elev er lads pla At Ad al el elev er lads pla At Ad al el elev er lads pla At A al elev er del lads pla Resulta tmål Campus Vejle Frafald på grudforl øbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 md efter tilgag) 43 12, 0 15, , 6 15, , 4 12, , 0 12,1 16 Frafald på hovedforl øb (afbrud u. omvalg, 3 md efter tilgag) 14 15, 4 9, , 3 8, , 7 7,0 3 5,6 7,1 5 Frafald i overgag ml. grudforl øbets 1. og 2. del (ikke igag med GF2 1 måed efter geemfør else af GF1) Frafald i overgag ml. grud- og hovedforl øb (ikke i gag med hovedforlø b 3 måed efter geemfør else af GF2) , 3 46, , 6 46, , 8 40, , 6 37, Side 9

10 På hovedforløbet har vi i 2018 haft et frafald på elever, fordelt som følgede: Kotor, Admiistratio: 6 Aftale ophævet i prøvetid 2 Ophævet efter prøvetid efter gesidig aftale 2 Ophævet efter prøvetid esidigt af elev 2 Detailuddaelse: 2 Ophævet i prøvetide 2 Praktikcetret, Skolepraktik: Kotor, Admiistratio 1 Grudet økoomi 1 Detailuddaelse 12 Ade uddaelse 7 Grudet økoomi 1 Opfylder ikke EMMA 4 På Admiistratio er atallet steget - grudet at forvetigsafstemige mellem elev og virksomhed ikke har været afklaret. Detailuddaelse er y i vores regi i 2018, hvilket gør at vi ikke har oget at måle op i mod. Vi ka i Praktikcetret se e ædrig i elevgruppe grudet de uge alder, hvilket ka være e faktor i forhold til at have valgt rigtig uddaelse desude ka de uge elever have svært ved at overholde EMMA-reglere trods stor opbakig fra vejledere. Idsatser for frafald hovedforløb I forhold til ophævelsere på Admiistratio bistår vi virksomhedere i deres rekrutterigsproces, og forsøger så vidt muligt at hjælpe med at lave de rigtige match. Desude er vi meget opmærksomme på i samarbejde med elev, virksomhed og faglig forbud at sikre os, at eleve kommer videre med uddaelse i skolepraktik, hvis det er uforskyldt at eleve har mistet si læreplads. Vurderig af udviklige i resultater for frafald på grudforløbet 1. og 2. del Positive forhold for frafald på grudforløbet 1. og 2. del Vi fastholder mage elever ved hjælp af god fastholdelsesprocedure, tæt dialog med eleve og med lærerteamet. Og vi aser det også som positivt, at ogle elever, geem e EUD bliver klar til at gå på HHX eller HF, som de ellers ikke var erklæret eget til. Når ma deler adresse med et populært gymasium, så er det aturligt, at mage stræber efter dette. Når elevere er glade for at gå på Campus, så aser de det ikke som et frafald, ærmere bare som e aturlig fortsættelse af deres ugdomsuddaelse at fortsætte på gymasiet eller HF på Campus Vejle Side 10

11 Adre af de frafalde bliver klar over, at de egetligt slet ikke var parate til at starte, me at de var bedre hjulpet med KUU eller produktiosskole til at blive modet og mere afklaret omkrig deres ege styrker og karrieremuligheder. Negative forhold for frafald på grudforløbet 1. og 2. del E faktor, som ka medføre, at vi oplever et lidt større frafald på erhvervsuddaelsere i Vejle ed på ladsgeemsittet ka være, at de fleste elever i Vejle bliver vejledt id på gymasiere. Det betyder, at der er e meget faglig og social svag elevgruppe tilbage som haver på EUD Busiess. Det ka være elever som er meget svage bogligt og har svært ved at hoorere de høje iveaukrav på EUD i forhold til de ormerede tid. Det giver e del ederlag og de svageste elevgruppe er i fare for frafald. Vi oplever, at flere syge uge bliver abefalet at starte på uddaelse, på trods af agst eller depressio. Det ka være pga. forældres forvetiger eller psykiske vaskeligheder, som ikke har været sylige i folkeskole. Det giver store ederlag og år problemere bliver tydelige for skole, så er eleve så frafaldstruede og edu mere agst eller deprimerede, så det ikke er forsvarligt eller muligt at lade dem fortsætte. Beskrivelse og vurderig af idsatser Kommuikatio. Da elevere beytter mage forskellige medier, er det vigtigt, at være tilgægelig på alle måder. Derfor vægter vi højt, at elevere ka kommuikerer med vejledere og udervisere på mage platforme. Eksempelvis mail, sms, Facebook og telefo. Metorordig. På Campus Vejle EUD og EUX har elevere fra Vejle kommue adgag til e fuldtidsmetor, som ka bistå med samtaler, støtte i de kommuale systemer, hevisiger til retshjælp, psykolog hjælp, offetlig økoomisk støtte eller hvad elevere måtte have behov for. Ordige udvides til også at kue tilbydes til Hedested kommues elever. Fastholdelsesteam. Der er oprettet et fastholdelsesteam beståede af metorer, ledere og vejledere, som har til formål, at diskutere tværgåede relevate problemstilliger og sætte tiltag i værk med heblik på at edbrige frafald. I dette samarbejde arbejdes der også med f.eks. SSP. Rådgivig. Det beyttes oftere mulighed for at hevise uge til Spor18 som er aoym rådgivig og der arbejdes tættere samme med kommues misbrugskosuleter Studieparat er e app, som er idkøbt til fri afbeyttelse for alle elever på EUD og EUX. Elevere ka fide øvelser og gode råd til deres studietid, som tager fat i 11 meget forskellige problemområder, som e gruppe psykologer har idetificeret som afgørede for elevers succes i deres studietid. Club Campus er et samarbejde med ugdomsskole, hvor vi iviterer elever, som vejledere og udervisere vurderer vil have glæde af et bedre socialt etværk. Det er e gag om uge, hvor der laves mad samme, bowler, ser film eller adet socialt, for at komme esomme uge i møde og styrke deres relatioer på skole, på tværs af klassere. Optagelsessamtaler. Der afholdes optagelsessamtaler med alle GF2 elever, som ikke har taget GF1 på Campus Vejle, med heblik på at lære eleveres styrker og svagheder at kede, så vi hurtigt ka tilbyde elevere de rette støtte for bedre at kue geemføre uddaelse. Samtidig bidrager samtalere til det vigtige relatios arbejde, som ka være vaskeligt at opå på 20 uger, me som er afgørede for geemførsle Side 11

12 Forældresamarbejde og forældremøder Til velkomstmøder med GF1 elever prøver vi at ridse vores forvetiger og øsker op for forældree til velkomstmøder, hvor vi gør det klart, hvorda forældre ka støtte deres uge i at geemføre uddaelse, så eleve får støtte hele veje rudt. Campus Oe er et skolehjem i Vejle, hvor vi har fået plads til flere elever, som havde problemer hjemme. Hvis ikke elevere havde fået plads der, var de sadsyligvis droppet ud af uddaelse. Studietur til Hamborg. Vi har lavet e Hamborg tur for klassere med 2 overatiger i år, for at fastholde og give elevere e social tur samtidig med det faglige. SP Støtte Registrerig af elever, der får særlig støtte SP, metor eller ade særlig støtte. Kotorets Excel ark over elever som søger id holdes opdateret af studievejleder, metor og læsevejleder i periode op til skolestart, så Excel arket ka uddeles til kotaktlærere efter klassedelig, så de ka fået et overblik over hvilke elever der har behov for særlig støtte. Kotaktlærerfokus. Der lægges vægt på et tæt samarbejde mellem vejledere og udervisere, for at få øje på elever i klasser med udfordriger, så vi ka støtte eleve til at geemføre uddaelse. Karrierelærig, elevere skal blive bedre i stad til at træffe valg omkrig karriere og retig. Der laves to karrieremøder i hver klasse. I EUX laves der i øvrigt e forældre eftermiddag samme med Praktikservice og studievejledig. Gruppesamtaler. Som e del af forskigsprojektet med VELUX fode, skal der geemføres e del gruppesamtaler for at høje tilhørsforholdet og trivsel for elevere. Samtidig er det fokus på eleveres beslutigskompetecer, som forskigsprojektet peger på har betydig for fastholdelse. Trivselsvejleder. I Åbet Lærigsceter for vokse er der udpeget e trivselsvejleder, som har haft held med at rige til de elever, som ikke møder i skole. Fleksibelt. For gruppe af vokse oplever vi, at de ka være vaskelige at fastholde i uddaelse, på grud af eksempelvis sociale problemer, psykiske og fysiske sygdomme eller deres børs vaskeligheder. Derfor lægges idividuelle plaer der imødekommer eleveres udfordriger, samtidig med at stilles krav til faglig idsats og studieaktivitet Side 12

13 Klare mål 3: Tilgag til eux, taletspor, fag på ekspertiveau og fag på højere iveau halvår 2019 Istitutio Ata l Adel ladspla Ata l Adel ladspla Ata l Adel ladspla Resultatmål, adel Campus Vejle Fuldførte med fag på ekspertivea u 11,1 17,8 18,0 0 Tilgag til fag på højere iveau ed det obligatoriske 10 21,3 6, ,4 9, ,6 12,3 4,8 Tilgag eux 87 22,7 9, ,9 10, ,8 12,2 51,2 Tilgag taletspor 6,5 6,0 5,4 0 Vurderig af udviklige i resultater Der er 15 elever der har valgt højere iveauer ed det ødvedige på GF2 holdet som starter i jauar Vi ved ikke hvor mage der vælger højere iveauer i august 2019, me vi tror på 6 ud af et samlet optag på 433. (EUD GF2 ja 45, EUX GF2 ja 75, EUD GF1 aug 40, EUX GF1 aug 100, EUD GF2 aug 25 og ÅLC EUD og EUX 143) Det giver e procet på 4,8 (21 elever/433 elever) Årsage til at færre vælger højere iveauer er, at vi i år tilbyder støttefag og praktikpladssøgig som valgfag, og de er i eleveres øje, mere avedelige ed et højere iveau. Beskrivelse og vurderig af idsatser Tilgag til EUX I 2019 reger vi med e samlet aktivitet på 433 elever. (EUD GF2 ja 45, EUX GF2 ja 75, EUD GF1 aug 40, EUX GF1 aug 100, EUD GF2 aug 25 og ÅLC EUD og EUX 143) Ud af de 433 elever vælger i alt 222 EUX (47 ÅLC, 75 GF2 ja og GF1 aug 100) Ud af de 433, så giver det e procet på 51,2. På optaget i august 2018, af elever som kommer direkte fra grudskole, startede der 117 GF1 elever. Heraf var 36 EUD elever og 81 var EUX elever. Så af de uge elever, som kommer direkte fra grudskole er der hele 69 som vælger EUX Side 13

14 Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvese for yuddaede Isti tutio Beskæf tigelse s- frekve s Beskæftige lsesfrekve s, ladpla Atal færd igudda ed e Atal færdi g- udda ed e, lads pla Beskæf tigelse s- frekve s Beskæftige lsesfrekve s, ladpla Atal færd igudda ed e Atal færdi g- udda ed e, lads pla Beskæf tigelse s- frekve s Beskæftige lsesfrekve s, ladpla Atal færd igudda ed e Atal færdi g- udda ed e, lads pla Cam pus Vejle 0,64 0, ,68 0, ,61 0, Vurderig og beskrivelse af udviklige i resultater Der laves ikke særlige idsatser for beskæftigelse. Der er geerelt god beskæftigelse i Vejle. Der er vækst i butikslivet og lav ledighed. Skole deltager i mage erhvervsetværk i området og der opleves positive tedeser. Der laves e del idsatser for at skabe praktikpladser, som omtalt uder puktet praktikpladssøgig. Klare mål 4: Eleveres trivsel Istitutio Resultat Resultat, ladspla Resultat Resultat, ladspla Resultatmål Campus Vejle Elevtrivsel (Geerel idikator) 3,9 4,0 3,9 4,0 4,0 Ege idsats og motivatio 4,1 4,2 4,0 4,2 Ege ever 4,0 4,0 3,9 4,0 Fysiske rammer 3,6 3,6 3,8 3,7 Lærigsmiljø 3,7 4,0 3,9 4,0 Praktik 3,9 4,1 Velbefidede 4,3 4,3 4,2 4,3 Beskrivelse og vurderig af idsatser De geerelle trivselsidikator øsker vi skal stige til 4,0 i 2019, så vi er på ladsgeemsittet. I 2017 er trivselsidikatore på 3,9, hvilket er lidt uder ladsgeemsittet på alle parametre. Fra 2017 til 2018 er der dog e positiv udviklig på parametree Eleveres motivatio og idsats og på Trivsel og velbefidede (Jeg trives på skole) Side 14

15 Der igagsættes e række iitiativer, for at høje elevtrivsele og derfor tror vi på at vi ka stige i Positive forhold 1. Helhedsorieteret udervisig/virkelighedsær udervisig der er idgået samarbejdsaftaler med edu flere store virksomheder 2. Store fællesskabede aktiviteter på tværs af uddaelsere 3. Kotaktlærere er vigtige for at skabe gode relatioer 4. Fokus på udsatte uge Negative forhold 1. Klasselokalere og gagarealer 2. Netværk. Mere fokus på relatioer og fællesskaber. Elevere er her i kort tid og år kap at dae etværk, med midre der gøres oget ekstraordiært fra skoles side. Hvilke udfordriger er særlige for jeres skole? (Skal forstås såda, at det ikke er i forhold til adre skoler, me e af vore ege store udfordriger) Vi har set det som e problemstillig at EUD og EUX har ligget samme. Derfor har vi lavet ogle orgaisatoriske ædriger, så EUX u ligger samme med gymasieafdelige. Der har i forbidelse med flytige været ogle lærerskift og lokaleskift, som ka måles i evaluerigere. Vi har tidligere forsøgt at køre uddaelsere samme i ogle fag, me forskellee og behovee for de to elevtyper har været for store. Vi har u valgt at skille de to uddaelser. Adskillelse af de to afdeliger er trådt i kraft i august For elevere har det betydet, at de har oplevet ogle itere misforståelser og opstartsvaskeligheder, som ka ses i evaluerigere. Dette arbejdes der videre med og det ser ud til at adskillelse er e succes og de tilfredshed vil kue måles i evaluerige for Vi forveter, at det vil være med til at høje eleveres trivsel og tilfredshed. Vurderig af udviklige i resultater De vokse ligger højt i trivselsevaluerige og er godt tilfredse med deres uddaelsesmiljø. Derfor vil de edeståede idsatser primært omhadle uge elevers trivsel. Beskrivelse og vurderig af idsatser 1. Der igagsættes idsatser for at forbedre ugemiljøet. Det vil diskuteres i læreteamet og bladt elevere, hvad der skal til for at forbedre miljøet. Kotatlærere geemgår de kommetarer som elevere har skrevet i deres trivselsudersøgelse. 2. Frivillige fælles evets, som skal styrke fællesskabet og giver fælles oplevelser der styrker relatioer. 3. Club Campus har fokus på udsatte uge i samarbejde med ugdomsskole 4. Der er oprettet et fælles elevråd på tværs af uddaelsere på Campus Vejle, for at sikre større ivolverig af elevere 5. Der arbejdes særligt med klasserumskultur. Det vil eksempelvis være avskilte år elever starter, der laves fællesskabede aktiviteter før studiestart i form af velkomstmøder og ryste-samme oplevelser. Uder studiestarte laves fælles aktiviteter, som eksempelvis studieture og Side 15

16 aktivitetsdage. Der afholdes kotaktlærermøde, for at udpege idsatsområder i klasserumskulture. 6. Esartethed i regler og studieordesregler på tværs af uddaelser 7. Fokus på årsager til mistrivsel. Vi forsøger at opdele årsager til mistrivsel, så der skeles mellem de rette idsatser overfor eksempelvis modehed. Der arbejder vi med daelse. Mistrivsel ka også skyldes faglig formåe. Her laves særlige differetierede idsatser. Social trivsel er et ade hyppig årsag til mistrivsel. Her arbejder vi med kedskab til eksempelvis agst og tilhørsforhold til uddaelse, 8. Image, stolthed. Elevere skal opleve at de har valgt e god og aerkedt uddaelse, som de med stolthed ka idetificere sig med. 9. Fastholdelsesteamet består af metorer, vejledere, og ledelse. Hvert år udpeges e række idsatsområder. I 2019 er der særlig fokus på trivsel og udvælgelse af idsatser i samarbejde med elevere. 10. Vi øsker, at skabe faste traditioer for traslokatio 11. Vi har haft god erfarig med grudige optagelsessamtaler og velkomstmøder, som modvirker praksischok og skaber tilkytig og tryghed allerede før studiestart. Elevere får tilbudt samtaler på forhåd med de rette metorer eller læsevejledere og vi keder deres udfordriger fra starte og ka hjælpe dem sikkert id i uddaelse. Evaluerig af idsatse Hvilket resultat forveter I at opå med idsatse? Bedre faglig og social trivsel. Bedre udervisig, målrettede aktiviteter, større valgfagsudbud. Hvorfor forveter I, at idsatse vil virke? Vi forveter at idsatse vil virke fordi vi segmetere og retter idsatse mod målgruppe. Hvorda vil I evaluere idsatse? Vi vil evaluere idsatsere ved hjælp af ETU Hvorda vil ledelse følge op på, om idsatse har de forvetede virkig? Via ETU Klare mål 4: Virksomhedstilfredshed Istitutio Resultat Resultat, ladspla Resultat Resultat, ladspla Resultatmål Campus Vejle Virksomhedstilfredshed (Geerel idikator) 7,45 7,48 8,03 7,47 8,4 Virksomhedes oplevelse af samarbejdet med skole 7,19 7,20 7,60 7,19 Virksomhederes oplevelse af elevere 7,98 8,08 8,71 8, Side 16

17 Vurderig og beskrivelse af skoles resultater Svarprocete på virksomhedstilfredsmålige har været yderst lavt, idet ku 11 ud af 42 virksomheder har svaret på det fremsedte spørgeskema. Ud fra tallee ka vi dog kostatere, at der geerelt har været e rimelig virksomhedstilfredshed (VTU e), år det gælder virksomhedes samarbejde med Campus Vejle og virksomhedes oplevelse af eleveres præstatioer. Der hvor vi scorer lavest i VTU e, er ved virksomhederes opfattelse af, at skoleperiodere supplerer praktikperiodere godt. Af ye tiltag til at forbedre dette ka det æves, at vi har idført midmap og bloggig som et redskab på eleveres skoleophold. Dette skal medvirke til at elevere løbede får beskrevet hvad de arbejder med år der er på skole og får gjort dette syligt for arbejdsgiver. Vi opfordrer både elev og arbejdsgiver til at holde opfølgigsmøde efter hvert afsluttet skoleophold, med heblik på at arbejdsgiver bliver opmærksom på, hvad eleve har lært på skoleopholdet og derved får emmere ved at bruge dette i hverdage. Praktikpladsopsøgede arbejde Istitutio OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikatioe er opået) INDIKATORER Atal, istitutio istitutio Ladspla Atal, istitutio istitutio Ladspla RESULTATMÅ L, adel Campus Vejle I hoved - forløb I aftale I skolepraktik Ikke i hoved - forløb Praktikpladssøge de 13 3 Ikke praktikpladssøge de Positive forhold Som tidligere ævt, har vi fokus på at elevere får kedskab til Praktikcetret i eleveres grudforløb. Derved får de kedskab til Praktikcetret, så der bliver e aturlig overgag fra grudforløb til hovedforløb i Praktikcetret, får de elever der har ikke får e uddaelsesaftale lige år de har afsluttet deres grudforløb. Det er vigtigt, at elevere ser Praktikcetret som sprigbræt til at opå e uddaelsesaftale. I eleveres grudforløb itroduceres de for ogle forskellige virksomheder igeem erhvervscases og Jobdatig. Derved forsøger vi også at give elevere mulighed for at komme i dialog med virksomhedere og komme tættere på e uddaelsesaftale Side 17

18 Negative forhold Af egative forhold ka vi se, at udviklige grudet de uge EUD Busiess elever, ligesom sidste år peger på færre ordiære uddaelsesaftaler efter edt grudforløb. Her er det både virksomheder og elever der ytrer, at de ikke er klar til at idgå e aftale efter 1 års grudforløb. Vi ser desværre også e egativ udviklig i de uddaelsesaftaler der bliver lavet med de uge EUD elever, da e del af aftalere bliver ophævet idefor eleves prøvetid. Her er fravær og maglede modehed/asvarsfølelse de største årsag. Af samme årsag forveter vi e øget tilgag til vores Praktikceter. Vores erfarig fortæller os, at de uge EUD Busiess elever har behov for Praktikcetret som træigsbae, før de kommer ud i e restlæreaftale. Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Geemsitlig adel tid i skolepraktik af alle igagværede aftaler Istitutio OPGØRELSESPERIODE 2016/ / Campus UDDANNELSER Istitutio Ladspla Istitutio Ladspla RESULTATMÅL Vejle Alle uddaelser [Skole fastsætter] Uddaelser ide for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddaelser ide for Kotor, hadel og forretigsservice Uddaelser ide for Omsorg, sudhed og pædagogik Uddaelser ide for Tekologi, byggeri og trasport [Skole fastsætter, hvis relevat] [Skole fastsætter, hvis relevat] [Skole fastsætter, hvis relevat] I 2019 vil der fortsat være fokus på at få skolepraktikelevere ud i e kort- eller restlæreaftale. Vi fastholder tallet fra sidste år og forveter at eleveres periode i Praktikcetret, før restlæreaftale er uædret. Dette skyldes, at ogle uge elever stadig har brug for tid til at modes ide de ka afsættes til virksomhedere. Vejledere i Praktikcetret bruger tid på at matche de ekelte elev med e virksomhed og år der laves opsøgede virksomhedsarbejde medbriger vejledere ofte cv er på relevate kadidater fra Praktikcetret Side 18

19 Tabel 3: Geemsitlig tid før e skolepraktikelev får første uddaelsesaftale Istituti o Campus Vejle OPGØRELSESPE RIODE (periode hvor elever der er påbegydt følges i 10 mdr.) INDIKATORER UDDANNELSER Alle uddaelser Uddaelser ide for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddaelser ide for Kotor, hadel og forretigsservic e Uddaelser ide for Omsorg, sudhed og pædagogik Uddaelser ide for Tekologi, byggeri og trasport 2015/ Geemsitligt atal dage SKP ide eleve opår 1. rest- /kombiatiosaft ale 1. delaftale/kort aftale 2016/ Geemsitligt atal dage SKP ide eleve opår 1. rest- /kombiatiosaft ale 1. delaftale/kort aftale Geemsitligt atal i dage SKP ide eleve opår 1. rest- /kombi atiosaftale 1. delaftale/ kort aftale Istituti Ladspl Istituti Ladspl Istituti Ladspl Istituti Ladspl o a o a o a o a RESULTATMÅL [skole [skole fastsætt fastsætt er] er] [Skole [Skole fastsætt fastsætt er, hvis er, hvis relevat relevat] ] [Skole fastsætt er, hvis relevat] [Skole fastsætt er, hvis relevat] [Skole fastsætt er, hvis relevat ] [Skole fastsætt er, hvis relevat ] På EUX Busiess er der e stor overgagsfrekves fra grudforløb til hovedforløb. Sidst har omkrig 70 af afsluttede EUX Busiess elever formået at komme ud i e uddaelsesaftale. Dette medvirker også til e aturlig edgag, år der er tale om atallet af kotorelever i Praktikcetret. Modsat er det år vi taler detailelever på EUD Busiess. Her oplever vi e øget tilgag til Praktikcetret, jf. tidligere afsit omkrig det Praktikpladsopsøgede arbejde. Ved disse elever er målet aturligvis at få dem ud i alterative uddaelsesaftaler som del/kortekombiatios- og restlæreaftaler Side 19

20 Det fælles pædagogiske og didaktiske grudlag (FPDG) Virkelighedsær udervisig på Campus Vejle vil i 2019 have særlig fokus. Det virkeligsære vi vil fokusere på er virksomhedssamarbejdet i projektere, eleveres start af ege virksomhed i uddaelse (Iværksætteri) og de digitale virkelighed på det merkatile område. Virksomhedssamarbejdet Hvilke teg på foradrig forveter I at se? at flere får uddaelsesaftale Større motivatio fastholdelse af elevere med virkelighedsære projekter Øget rekrutterig til uddaelsere EUD og EUX Hvilke kokrete aktiviteter vil I arbejde med for at opå de øskede foradrig? at elever møder virksomheder allerede i de første uge de starter op. lærere skal i praktik idefor detail, hadel og kotor Hvorda vil de pædagogiske ledelse følge op på at der er teg på de øskede foradrig? Det vil ske ved at der evalueres på virksomhedsforløb i hvert grudforløb at der afholdes løbede møder med tovholdere og koordiatorer at der på pædagogiske afdeligsmøder orieteres om y praksis. Iværksætteri Hvilke teg på foradrig forveter I at se? at elever starter ege virksomhed på GF2 Hvilke kokrete aktiviteter vil I arbejde med for at opå de øskede foradrig? at elever får kedskab til iværksætteri på GF1 at elevere vælger Iværksætterprofil på GF2 EUD på detail og EUX på hadel at udervisige foregår i iværksættermiljø i Idea House Praktikceteret og Real Deal tækes id Hvorda vil de pædagogiske ledelse følge op på at der er teg på de øskede foradrig? Det vil ske ved at der er edsat arbejdsgruppe samme med uddaelseschef at der på pædagogiske afdeligsmøder orieteres om y praksis for iværksætteri. Digitale virkelighed Hvilke teg på foradrig forveter I at se? at elever ka forstå data til brug for det merkatile område Side 20

21 Hvilke kokrete aktiviteter vil I arbejde med for at opå de øskede foradrig? at elever arbejder med webshops og sociale medier at elever arbejder med data til brug for det merkatile område udervisere på kursus Udervisere ud og se, hvorda der arbejdes med det i praksis Hvorda vil de pædagogiske ledelse følge op på at der er teg på de øskede foradrig? Det vil ske ved at der evalueres på virksomhedsforløb i hvert grudforløb med fokus på digitaliserig at der afholdes måedlige møder med tovholdere for GF1, GF2 og EUX2 at der på pædagogiske afdeligsmøder orieteres om y digital praksis. Hvorda vil de pædagogiske ledelse sikre, at erfariger fra udervisigspraksis systematisk daer grudlag for evetuelle justeriger i det fælles pædagogiske og didaktiske grudlag og/eller i læreres praksis? I arbejdet med temaere vil der efter hvert af de tre temaforløb på GF1 og GF2 ske e evaluerig af udervisige, der daer baggrud for justeriger i materialer og udervisig. Efter hvert grudforløb vil der ske e samlet evaluerig af forløbet og samme med resultatet af elevtrivselsudersøgelsere skal der skabes y praksis. Løbede møder med tovholdere og koordiatorer Hvorda vil de pædagogiske ledelse følge op på, at de valgte områder bliver omsat i læreres udervisig? De pædagogiske ledelse vil idgå i møder i grudforløbee for at følge udviklige i teamsamarbejdet og de praktiske afviklig af udervisige. På pædagogiske afdeligsmøder arbejdes der med områdere og fastsættes y praksis. Hvorda vil de pædagogiske ledelse sikre, at erfariger fra udervisiges praksis systematisk daer grudlag for evetuelle justeriger i det fælles pædagogiske og didaktiske grudlag og/eller i læreres praksis? Lærerteams idarbejder løbede de opåede erfariger i efterfølgede temaforløb Styrket udervisigsdifferetierig Pr. 1. jauar 2018 overgik EUX til gymasieafdelige på Campus Vejle. Det skal medføre at EUD og EUX skal fide e y, ege idetitet mod e mere præcis målgruppe for de to uddaelsesretiger. For EUX skal det styrke rekrutterige af elever til erhvervslivet med særligt fokus på karriere. For EUD skal det styrke fokus på uge og deres målretig mod detailbrache, hvor vi især ser mulighede for elevpladser Side 21

22 I praksis opdeles elevere i EUD og EUX og herefter i fagretiger detail, hadel og kotor med virkelige virksomheder og 3 virksomhedsforløb på GF2. Udervisigsdifferetierig via styrede forløb i Moodle. Pulje til styrkelse af digitale kompetecer, hvor formålet er at bidrage til videreudviklig af de uværede praksis for IT uderstøttet lærig og at styrke erhvervsskole læreres og lederes digitale kompetecer i praksis i og ude for udervisige. Hvilke teg på foradriger forveter i at se? Bedre fastholdelse af elevere, og øget rekrutterig. Større overgagsfrekves til hovedforløb Hvorda skal digitale midler idgå som redskab i udervisigsdifferetierige? Elevere og udervisere arbejder på fælles IT platform (Tago/Moodle). Arbejde i værksteder, eksempelvis Maker Space, Fab LAP, hvor det bedste udstyr er til rådighed. Alle elever på EUX aveder Blogs. Der er Flatrate aftale med Systime og dermed har alle udervisere og elever adgag til digitale udervisigsmateriale. Hvorda vil de pædagogiske ledelse følge op på, om der er teg på, at de valgte tilgage til udervisigsdifferetierig bidrager til, at elevere år deres mål-, og øger eleveres lærigsudbytte, motivatio og fastholdelse? Vi vil opå, at elevere bliver klar til teamarbejde i de virksomheder de kommer til at arbejde i og ka se ytteværdie i at ma briger kvalitet id i fællesskabet. Arbejdet sker eksempelvis i Maker Space, hvor det bedste udstyr er til rådighed. Motivatioe for arbejdet styrkes Der følges løbede op på fastholdelse. Hvorda vil de pædagogiske ledelse følge op på, at de valgte metoder bliver omsat i læreres udervisig? De pædagogiske ledelse vil idgå i møder i grudforløbee for at følge udviklige i teamsamarbejdet og de praktiske afviklig af udervisige. I arbejdet vil der efter hvert af de tre temaforløb på GF 1 og GF 2 ske e evaluerig af udervisige, der daer baggrud for justeriger i materialer og udervisig. I det daglige arbejde skal der arbejdes med feedback til elevere. Temaet vil idgå i de årlige MUS samtaler På pædagogiske afdeligsmøder arbejdes der med temaet og fastsættes y praksis. Hvorda vil de pædagogiske ledelse sikre, at erfariger fra udervisiges praksis systematisk daer grudlag for evetuelle justeriger i det fælles pædagogiske og didaktiske grudlag og/eller i læreres praksis? Lærerteams idarbejder løbede de opåede erfariger i efterfølgede temaforløb Hvorda arbejder de pædagogiske ledelse med, at læreres erfarigsudvekslig og videsdelig om deres udervisigspraksis bliver avedt til at udvikle og styrke metoder til udervisigsdifferetierig?] Side 22

23 På afdeligsmøder og teammøder på EUD og EUX hvor også de pædagogiske leder deltager, me hvor tovholdere og koordiatorer er omdrejigspuktet. Årligt tema I 2018 blev EUX overflyttet til gymasieafdelige og det er flyttet op i puktet omkrig differetierig i 2019 så der er ikke oget årligt tema Side 23