VEDTAGET. Kongresoplæg Medlemmernes FOA F O A F A G O G A R B E J D E

Transkript

1 F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Kogresoplæg 01 Medlemmeres FOA

2 Kogresoplæg: 01 Medlemmeres FOA Redaktio: Per Lage, Jes Peter Erst-Lygbye, Louise Vergo og Lise Isager Politisk asvarlig: Hovedbestyrelse Layout af omslag: GraFOA Maja Hooré Produktio og tryk: Pjec1hede og FOAs trykkeri, oktober 0

3 Kogresoplæg 01 Medlemmeres FOA

4 Idholdsfortegelse Idledig og læsevejledig Oplæggets opbygig Kapitel 1: Kogresoplæggets ambitio Medlemsperspektivet i højsædet Kogresoplæggets ambitio Kapitel : Faglighed og fællesskab Et fællesskab, der styrker faglighede på arbejdspladse Udviklig af arbejdet med fag og faglighed Kapitel : Faglig service og kvalitet Kompetet service med idlevelse og iddragelse Mere værdi for kotigetet Større tilgægelighed Større kvalitet i sagsbehadlige Øget idsats på arbejdspladsere Kapitel : Påvirkig og idflydelse Bredere ivolverig geem sociale medier Bedre motiverig og uderstøttelse af tillidsvalgte Øget samspil om arbejdsgivere Flere lokale og regioale dagsordeer Kapitel : Fællesskabets grudlag Et demokrati, det er emmere at tage del i Et demokrati med færre og mere effektive møder Et demokrati med kortere vej fra beslutig til hadlig Et demokrati med større sammehæg Et demokrati, hvor det er lettere at komme til orde Et demokrati, der spørger medlemmer Evalueriger og videdelig, der udfordrer vaer og styrker idsatsere

5 Idledig og læsevejledig Dette oplæg er hovedbestyrelses forslag til kogresse i 0. Det er et oplæg, der hviler på det omfattede arbejde, som er foregået geem 01 Medlemmeres FOA. Sigtet med oplægget er at give et kokret bud på, hvorda vi ædrer FOAs orgaisatio, struktur og kultur, så vi ka møde fremtides krav til e fagforeig. Det vil blive et arbejde på de idre lijer, me det vil få betydig for, hvorda vi år frem til vores fagpolitiske mål. Ambitioe er at skabe et FOA, der i 01 har stor politisk idflydelse og stor værdi for medlemmeres arbejdsliv. Oplægget beskriver de orgaisatoriske mål og idsatser, som vi vil arbejde efter i kogresperiode. Oplægget består af fem kapitler, der udgør et samlet forslag til ædriger, vi ka foretage i kogresperiode. Det første kapitel (1) beskriver forslagees ramme, afsæt og ambitio. De efterfølgede fire kapitler (-) beskriver fire områder, hvor vi skal gøre e særlig idsats i kogresperiode. Oplægget ideholder forslag, som ødvediggør lovædriger. De kokrete lovædriger er beskrevet i lovpakke og skal behadles samme med øvrige ædrigsforslag. I kapitel 1 beskrives forudsætigere for oplægget. Forudsætigere omfatter de fire vilkår, som vi har debatteret 01-forslaget ud fra i kogresopløbet. Dertil kommer medlemmeres perspektiv, der udgør kere i hele arbejdet med 01 Medlemmeres FOA. Sidst i kapitlet beskrives kogresoplæggets bærede ambitio det overordede mål, som de forskellige forslag til ædriger vil gøre det muligt for os at opå. I kapitel er beskrevet forslag til, hvorda vi i FOA ka blive et fællesskab, der styrker faget og faglighede på arbejdspladse og i fagområdet. Det er samtidig et forslag om at styrke idsatse for at fremme medlemmeres fag og faglighed på arbejdspladsere, i fagområdere, i afdeligere, i sektorere og i hele fællesskabet. I kapitel er beskrevet fem forslag til, hvorda vi forbedrer værdie og kvalitete af vores idividuelle og kollektive faglige ydelser med afsæt i et medlemsperspektiv. Forslagee hadler om, hvorda vi ka levere kompetete ydelser med idlevelse og iddragelse, og hvorda vi geem faglige ydelser ka skabe mere værdi for kotigetet, hvorda vi ka gøre FOA ærværede og tilgægelig, hvorda vi ka skabe effektiv sagsbehadlig, og hvorda vi ka øge idsatse på arbejdspladsere.

6 1 1 1 I kapitel beskrives forslag til, hvorda vi styrker arbejdet med at påvirke og opå idflydelse. Idflydelse på rammere for medlemmeres arbejdsliv og idflydelse på udviklige af velfærdssamfudet. Forslagee hadler om, hvorda vi bliver bedre til ivolverig geem sociale medier, hvorda vi bliver bedre til at ivolvere de tillidsvalgte og medlemmere på arbejdspladsere, hvorda vi styrker arbejdet i forhold til arbejdsgivere, og hvorda vi ka sætte flere lokale og regioale dagsordeer. I kapitel beskrives forslag til udviklig af grudlaget for FOAs orgaisatio og virke, emlig demokratiet og samspillet mellem orgaisatioes mage ekeltdele og aktører. Forslagee hadler om, hvorda vi ka gøre demokratiet mere aktivt, samt hvorda vi geem evalueriger og videdelig ka udfordre vaer og forstærke virkige af det arbejde, vi gør. Kapitlet beskriver udviklige af demokratiet og samspillet i orgaisatioe som forudsætige for, at vi ka å de mål, vi sætter os for de fire idsatsområder. Oplæggets opbygig Figure edefor viser, hvorda oplægget er bygget op: Idledig og læsevejledig Kapitel 1: Kogresoplæggets ambitio Kapitel : Faglighed og fællesskab Kapitel : Faglig service og kvalitet Kapitel : Påvirkig og idflydelse Kapitel : Fællesskabets grudlag

7 Kapitel 1: Kogresoplæggets ambitio Dette kogresoplæg præseterer ikke e em og hurtig vej til fremtides FOA, der er et FOA med edu større politisk idflydelse og edu større værdi for medlemmeres arbejdsliv. Til gegæld præseterer det et bud på, hvad vi i fællesskab ka gøre for at komme he til det sted i løbet af kogresperiode. Det er hadliger, som kræver mod og vilje til at rykke orgaisatioe. Mod til at udfordre det vate og vilje til at iværksætte iitiativer, som ige af os ka løfte alee. Debattes fire vilkår Kogresoplægget tager afsæt i de debat om orgaisatioes udviklig, som har fudet sted på otte regioale kogresmøder i løbet af foråret 0. Som forårets debat har dette kogresoplæg fire vilkår: FOA skal fortsat være decetralt forakret. Det er forudsætige for både medlemsdemokratiet og ærhede til medlemmet. Faggruppere skal kue se deres ege idetitet i helhede. FOA orgaiserer kap 0 faggrupper, så uderopdelig er et grudvilkår. Forbudet skal rumme plads til magfoldighed. Det gælder både i måde, vi arbejder på, og i vores struktur og orgaiserig. Orgaisatioe skal bero på et aktivt demokrati. Medlemsperspektivet i højsædet Debatte på forårets kogresmøder bekræftede to tig. For det første, at FOA rummer mage forskellige syspukter og perspektiver. For det adet, at FOA rummer e eighed om, hvad det er, vi vil skrue op for og det er medlemsperspektivet. Derfor er det medlemsperspektivet, der udstikker retige for de abefaliger, som dette kogresoplæg kommer med. Debatte på forårets kogresmøder har vist, at vi øsker at være tættere på og i direkte samspil med medlemmere uaset hvilke faggruppe, de kommer fra, og uaset om deres arbejdsplads er kommual, regioal, statslig eller privat.

8 Kogresoplæggets ambitio Oplægget beskriver e retig for, hvorda vi i de kommede år skaber fremtides FOA. Det er sket ud fra vores fælles overvejelser om, hvad der er det vigtigste for os at gøre u og på sigt. Oplægget giver e række abefaliger til, hvad vi ka gøre, for at å 01-målee om at: fastholde og tiltrække medlemmer yde ærværede og kompetet hjælp til medlemmer på arbejdspladse have ydelser, som matcher medlemmeres øsker og behov og som vi løbede udvikler samme med medlemmere give det ekelte medlem mulighed for at skabe bedre arbejdsliv samme med fælles - skabet øve idflydelse på faget, fagområdet, arbejdssituatioe og velfærdssamfudet. Fælles for abefaligere er, at de afspejler det fælles øske om at øge vores perspektiv på medlemmere, og det som fællesskabet giver medlemmere mulighed for at gøre. Det ka vi lade komme til udtryk ved at justere et af afsittee i vores formålsparagraf. Så medlemmere bliver beskrevet som e forudsætig for fællesskabet frem for e ressource.

9 Kapitel : Faglighed og fællesskab Et fællesskab, der styrker faglighede på arbejdspladse I øjeblikket er det ikke alle medlemmer, der ved eller oplever, at et medlemskab af FOA styrker deres fag og deres faglighed. Det kalder på, at vi getæker og reorgaiserer idsatse for at fremme medlemmeres fag og faglighed på arbejdspladsere, i afdeligere, i sektorere og i hele fællesskabet. Vi skal vise, hvorda FOA daer ramme om et fællesskab, der gør de ekelte i stad til at styrke etop det fag og de faglighed, der er brug for på has eller hedes arbejdsplads og fagområde. Det skal stå klart for medlemmere, at de er med til at styrke deres fag og faglighed, år de er med i FOA. Det skal være tydeligt for medlemmere, at faglighede er idbegrebet af de forskel, der er mellem FOA og de overeskomstløse forretiger. I FOA skal vi også sørge for at komme på forkat med udviklige af medlemmeres faglighed og jobområder. Det kræver, at vi bidrager til, at medlemmeres faglighed og uddaelser lever op til de aktuelle krav og forvetiger, ligesom vi skal komme med visioære bud på, hvilke af fremtides fagligheder og jobområder det er oplagt, at FOAs medlemmer byder id på. Vi skal også være visioære, år vi briger medlemmeres vide og erfarig i spil i de politiske debat om udviklige af velfærdssamfudet. Det bliver vi, år vi iddrager medlemmeres kokrete og erfarigsbaserede eksempler på, hvorda velfærdsopgaver ka blive løst med god kvalitet og mere effektivt. Vi har solide argumeter, der viser, at vores medlemmers faglighed er e forudsætig for at fide bedre løsiger på de udfordriger, der er på de cetrale velfærds- og serviceområder. De argumeter skal vi brige i spil. Udviklig af arbejdet med fag og faglighed Der er to spørgsmål, som daer udgagspukt for kogresses debat om, hvorda vi udvikler arbejdet med fag og faglighed: Hvorda gør vi medlemmeres øsker og behov til omdrejigspuktet for ethvert iitiativ på området, og hvorda øger vi sammehæge mellem de forskellige idsatser på tværs af orgaisatioe? Det er to oplagte og ret overordede spørgsmål. Dertil kommer seks kokrete krav som vores udviklig af arbejdet også må leve op til: 1. Vores idsats for faglig kvalitet og uddaelse skal i høj grad skabe sammehæg mellem det, der sker på arbejdspladsere og i jobområdere og de lokale og cetrale politik, vi udvikler.. De politiske koblig eller itegratio mellem idsatser i afdeliger og idsatser i sektorer

10 skal være sammehægede. Det gælder især idsatser i forhold til arbejdsmiljø, lø, arbejdstid, fag og faglig udviklig.. Vores lokale og cetrale arbejde med påvirkig skal i høj grad tage afsæt i udviklige på arbejdspladsere og i jobområdere.. Vi skal i høj grad motivere og uderstøtte de tillidsvalgtes arbejde med at øge dialoge om faglighed bladt kolleger og med ledelse. Vi skal fremhæve de forskellige faggruppers fælles iteresser.. Vi skal være på forkat med de krav og forvetiger, der vil blive stillet til faggruppere. Vi må have et skarpt blik for udviklige i relevate jobområder.. Vi skal skabe rammer for fællesskab, iteressevaretagelse, faglige tilbud og aktiviteter for alle faggrupper uaset størrelse. Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse, at de i løbet af kogresperiode arbejder med udviklig af arbejdet med fag og faglighed, der lever op til oveævte krav. Sektorere udarbejder til hovedbestyrelse bud på, hvorda arbejdet ka udvikles på sektoreres respektive arbejdsområder. Hvor det er relevat udarbejdes bud i fællesskab mellem to eller flere sektorer, f.eks. år der er arbejdspladsfællesskab mellem flere sektorers medlemmer. Sektorere geemfører ligeledes drøftelser af, om der er behov for ædriger af de eksisterede faggruppestruktur, og giver deres bud på, hvorda der sikres et godt samspil mellem faggrupper og sektorer og afdeliger i de videre udviklig af arbejdet med fag og faglighed. Hovedbestyrelse skal arbejde med udviklig af fag og faglighed med afsæt i vide og erfariger fra e række aktiviteter, som de afholder i kogresperiode. Aktivitetere ka f.eks. være: 0 1 udersøgelser af medlemmeres tilfredshed og oplevelse af FOAs arbejde med fag og faglighed tværgåede samarbejder om faggrupper og fagområder tværgåede samarbejder om fælles kurser, uddaelser og adre aktiviteter, der drejer sig om faglighed iitiativer der motiverer og hjælper tillidsvalgte til at sætte faglighede på dagsordee på arbejdspladse iitiativer, der øger de tillidsvalgtes videdelig om faglige temaer på tværs af orgaisatioe (det kue være e iter social medieplatform)

11 iitiativer, der forsyer deltagere på TR-uddaelse (grududdaelse og adre lærigsforløb) med redskaber til at arbejde med faglighed på arbejdspladse iitiativer, der skaber rammer for fællesskab og dialog for faggrupper f.eks. som samarbejder mellem afdeliger kampager, debatter og ligede, der viser FOA som e orgaisatio, der giver sie medlemmer mulighed for at styrke deres faglighed. Hovedbestyrelses arbejde med udviklig af arbejdet med fag og faglighed skal trække på de erfariger og spørgsmål, som sektorere (bestyrelser samt faggrupper i fællesskab og på tværs af sektorer) har sat fokus på: ytteværdie ved at geemføre faglige projekter på tværs af faggrupper. hvorda vi øger vores påvirkig af lokale og atioale beslutigstagere ved brug af faglige argumeter. hvorvidt der er faggrupper, der bør slås samme, eller skilles ad f.eks. på baggrud af arbejdsgiverområder, arbejdsområder eller fagområder, eller om der evt. bør oprettes ye faggrupper.

12 Kapitel : Faglig service og kvalitet De seere års faldede medlemstal og stigede kokurrece fra de overeskomstløse forretiger kalder på, at vi forbedrer kvalitete af vores idividuelle og kollektive service de faglige ydelser vi tilbyder vores medlemmer. Medlemmere skal opleve et FOA, som er mere tilgægeligt og lettere at komme i kotakt med. Vi skal til stadighed udvikle de faglige ydelser, så de imødekommer medlemmeres øsker og behov. Det kræver, at vi styrker vores kompetecer og det kræver, at vi bliver eige om, hvilke faglig ydelser vi vil levere til medlemmere og hvilke kvalitet, der skal kedetege de. Kompetet service med idlevelse og iddragelse Det er afgørede, at medlemmere oplever, at de pege, de betaler i kotiget hver måed, skaber værdi for dem i det daglige. De skal opleve, at FOAs faglige service udspriger af e omfattede vide om og erfarig med etop deres fag, faglighed og arbejdsvilkår. Og de skal opleve, at de faglige service, de får fra os, bliver givet med empati og vilje til at iddrage deres øsker og behov. For at idfri de ambitio må vi gøre det til e fælles rutie at tilpasse og udvikle vores faglige service i samspil med medlemmere og i takt med samfudsudviklige. Det kræver, at vi styrker vores samspil med de tillidsvalgte på arbejdspladsere. Det kræver også, at vi løbede idsamler vide om, hvorda medlemmere oplever os, så vi ka tage afsæt i deres perspektiv, år vi tilpasser og udvikler vores faglige service. Mere værdi for kotigetet For sart år side defierede vi serviceløfter, som alle afdeliger i fællesskabet forpligtede sig til at levere til deres medlemmer. Me medlemmeres forvetiger til de faglige service, FOA leverer, har ædret sig. Samtidig har vi selv ædret vores orgaisatio f.eks. iddrager vi de tillidsvalgte mere i dag, ed vi gjorde for år side. Vi har også idledt e digitaliserig af de faglige persosager, der vil give muligheder for e y måde at orgaisere arbejdet på.

13 Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse at: justere de eksisterede serviceløfter, så der skeles mellem idividuelle løfter, der hadler om det som fællesskabet gør for medlemmer i ekeltsager, og kollektive løfter, der drejer sig om de fælles fagpolitiske iteressevaretagelse. Det abefales, at de kollektive serviceløfter bliver defieret som kereydelser frem for serviceløfter. lægge op til e mere dyamisk måde at arbejde med serviceløfter på. Det ka ske ved, at hovedbestyrelse jævligt forholder sig til, hvilke service forbud og afdeliger skal forpligte sig til at tilbyde medlemmere. Hovedbestyrelse bemydiges til årligt at justere og opdatere de fælles serviceløfter. præcisere idholdet i serviceløftere, især rettighedsgrudlaget og arbejdsgagee. Det skal bl.a. fremgå, hvad det ekelte løfte går ud på, og hvem der udfører hvad i forhold til det ekelte løfte m.m. syliggøre hvilke kereydelser, ma får i FOA med heblik på at fastholde og tiltrække medlemmer. Vi skal øge kedskabet til de service, vi tilbyder i FOA, og sørge for at de særlige fordele ved at være e del af FOA-fællesskabet er kedt på arbejdspladsere der hvor vi har medlemmer, der hvor vi ka få orgaiseret flere medlemmer, og der hvor vi ikke har oge medlemmer. udarbejde e strategi for, hvorda vi møder medlemmere. Dvs. e strategi for, hvorda vi yder hjælp og service på e måde som medlemmere oplever som yttig og af høj kvalitet. Medlemmere skal iddrages, år vi udvikler strategie. Medlemsiddragelse skal ske både cetralt og lokalt og både på arbejdsplads- og afdeligsiveau. udarbejde e strategi for, hvorda FOA fastholder elevmedlemmere og orgaiserer studerede efter edt uddaelse. Kotakte til elever og studerede skal bladt adet itesiveres med heblik på at iformere om kotigetstigig, og om hvorda de ka bruge fagforeige og a-kasse ved heholdsvis job eller ledighed. udarbejde et overblik over opgaver ift. serviceløfter og kereydelser på tværs af FOA. Vi skal tage stillig til, hvilke arbejdsdelig, hvilke ressourcer og hvilke kompetecer, der skal til, for at vi ka imødekomme medlemmeres forvetiger til kvalitet. Det idebærer, at vi defierer kvalitet som e kombiatio af faglighed, empati og effektivitet.

14 tage stillig til det oveævte spørgsmål og drøfte, hvorda vi vil drage ytte af mulighedere for at edsætte ressourceforbruget og skabe større kvalitet i opgaveløsige ved hjælp af opgavefællesskaber. Det idebærer også, at vi drøfter, hvorvidt og hvorda vi vil tilrettelægge opgaveløsige mere esartet på tværs af orgaisatioe Større tilgægelighed Vi ved, at oplevelse af, at FOA er der for mig, år jeg har brug for det betyder alt for et medlem. Det gælder især u, hvor mage medlemmers arbejdsliv er præget af utryghed. I øjeblikket efterspørger vores medlemmer, at vi bliver mere tilgægelige. Vi imødekommer ikke medlemmeres behov for hurtig og effektiv hjælp og afklarig med vores uværede åbigstider og muligheder for telefoisk kotakt. Vi ka også kostatere, at mage medlemmer riger forgæves til os ude for åbigstide. Dertil kommer, at tilfredshede bladt de medlemmer, der har haft mulighed for at beytte det faglige callceter i Nordjyllad i forsøgsperiode, har været meget tilfredse med dette særlige tilbud. Samtidig ved vi, at mage afdeliger har e hverdag, hvor mege tid går med at besvare ekle eller geerelle spørgsmål fra medlemmere. De tid, som der bliver brugt på at besvare sådae spørgsmål fra medlemmere, går imidlertid fra de tid, der kue være blevet brugt til opgaver, som kræver lokalkedskab og ærhed til medlemmere. Hvis vi ka fide e løsig, hvor vi i fællesskabsregi ka besvare de mest ekle og geerelle spørgsmål fra medlemmere, ka vi imødekomme medlemmeres efterlysig af større tilgægelighed. Samtidig ka vi give afdeligere mere tid til de opgaver, der kræver lokalkedskab og ærhed til medlemmere. Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse, at drøfte: hvorda FOA ka opå større tilgægelighed for medlemmere. Hovedbestyrelse skal forholde sig til, hvilke løsig der er de mest øskværdige for medlemmere og for orgaisatioe. 0 1 Større kvalitet i sagsbehadlige Vi ved, at kvalitet i sagsbehadlige øger medlemmeres tilfredshed. Vi ved også, at det ikke er afgørede for medlemmere, at hjælpe kommer fra deres ege afdelig det afgørede er, at kvalitete er i orde. ud af medlemmer erklærede i e udersøgelse, at de var helt eller delvist eige i udsaget så læge hjælpe er god, ka de godt komme fra e ade FOA-afdelig. 1

15 Nogle afdeliger oplever, at det ka være svært at have tilstrækkelig specialistvide lokalt til at tage sig af f.eks. arbejdsskadesager og sygedagpegesager. Det ka gå ud over de faglige kvalitet, og det ka betyde, at de bruger lag tid på sagere, fordi de ikke har haft så mage sager mellem hædere, at de har kuet opøve de tilstrækkelige rutie. Vi ved, at vi ved at samle specialister på disse områder ka øge de faglige kvalitet af sagsbehadlige og desude midske tidsforbruget pr. sag. Begge dele øger medlemmeres tilfredshed og styrker dermed vores eve til at fastholde medlemmer. Ydermere giver de mere effektive sagsbehadlig os mulighed for at bruge tid på adre vigtige opgaver, f.eks. på arbejdspladsere. Det vil øge vores styrke og vores eve til at tiltrække flere medlemmer. Fællesskaber om løsig af udvalgte sager ka også være e god løsig for afdeliger, der gere vil kue trække på specialisthjælp fra f.eks. e socialrådgiver, e jurist eller e ade specialist. Når afdeliger samler deres ressourcer og opgaveløsig på tværs, ka de deles om at fiasiere specialisthjælp, hvilket ka være ødvedigt for at matche modparte og imødekomme medlemmeres forvetiger til kvalitet. Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse at: fide orgaisatoriske løsiger, der sikrer, at alle opgaver bliver placeret, der hvor de ka blive løst mest effektivt og med øget kvalitet. Det ka f.eks. ske ved at oprette fællesskaber om løsig af de opgaver, der ikke kræver omfattede lokalkedskab. Fællesskabere ka f.eks. være regioale. Udgagspuktet for alle løsiger skal være, at alt, hvad der løses mest effektivt lokalt, løses lokalt alt, hvad der løses mest effektivt i fællesskab, løftes i fællesskab. udarbejde et udkast til øskværdige fællesskabsløsiger, og et overslag over de ressourcemæssige besparelse, de vil medføre. 0 1 Øget idsats på arbejdspladsere Vi ved, at medlemmere sætter pris på, vi kommer ud på deres arbejdsplads, og vi har kokret erfarig med, at det giver os mulighed for at udvikle faglige tilbud og idsatser, som medlemmere oplever er relevate, vedkommede og værdiskabede og som de derfor bidrager til og tager del i at geemføre. 1

16 1 Fordi vi vil være Damarks mest decetrale fagforbud og tage udgagspukt i det som medlemmere oplever ude på arbejdspladsere må vi forholde os kritisk til orgaisatioes samlede ressourceavedelse, prioriterig og placerig af opgaver. Vi må tæke ud af de vate rammer det ka vi f.eks. gøre ved at overveje, hvor det er yttigt at oprette opgavefællesskaber på tværs af orgaisatioe. Ved at løse flere opgaver i fællesskaber ka vi frigøre ressourcer, som vi ka bruge til at øge vores idsats på arbejdspladsere heruder vores idsats for at motivere og uderstøtte de tillidsvalgte og koordiere samarbejdet mellem de tillidsvalgte og afdelige. De sidstævte idsats kytter sig til TR-Løfte, der bl.a. går ud på, at afdeligere og forbudet i edu højere grad uderstøtter de tillidsvalgtes opgaveløsig geem idividuelle aftaler og uddaelse. Motiverig af de tillidsvalgte og operatioaliserig af deres opgaver står i cetrum ligesom et velkoordieret samspil, f.eks. år de tillidsvalgte starter e sag op og videregiver de til afdelige. Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse at fide løsiger på, hvorda vi: etablerer etværk og værktøjer til iddragelse af medlemmer i udviklige af afdeliges service og tilbud øger idsatse på og i forhold til arbejdspladsere, og hvorda vi frigiver de ødvedige ressourcer til opgave forstærker vores måde at motivere og uderstøtte tillidsvalgte ud fra pricippere i TR-Løfte skærper vores fokus på at supplere de ydelse, de ekelte tillidsvalgte leverer på arbejdspladse udvikler redskaber, der styrker de tillidsvalgtes opgaveløsig med respekt for, at de arbejder for kollegeres rettigheder og vilkår løbede udarbejder og fremlægger et samlet overblik over, hvilke arbejdsopgaver de tillidsvalgte typisk løser, heruder opgaveres omfag og de ressourcer og kompetecer, som opgaveløsige kræver hos hhv. de tillidsvalgte og afdeligere udarbejder støtteredskaber, der styrker de tillidsvalgtes arbejde med kulturel forskellighed udarbejder støtteredskaber, så afdelige ka se, hvor der er behov for særlig uderstøttelse af de tillidsvalgte arbejder videre med at fide de bedste måder, hvorpå vi ka bakke de tillidsvalgte op. 1

17 Kapitel : Påvirkig og idflydelse Påvirkig er et af vores vigtigste midler til at opå større idflydelse. Idflydelse på rammere for medlemmeres arbejdsliv og idflydelse på udviklige af velfærdssamfudet. Vi stræber efter at få edu større idflydelse og e edu stærkere forhadligspositio lokalt, regioalt og atioalt. Det ka vi opå, hvis vi forstærker vores idsats på bestemte områder. Vi skal f.eks. blive edu bedre til at drage ytte af de ye muligheder for iddragelse, som de sociale medier giver os. Vi skal også blive edu bedre til at ivolvere tillidsvalgte og medlemmer på arbejdspladsere. E tredje vigtig forudsætig for, at vi ka få større idflydelse og e stærkere forhadligspositio, er, at vi styrker vores itere samspil om arbejdsgivere, især det øgede atal private arbejdsgivere. Edelig må vi blive edu skarpere til at sætte dagsorder i de offetlige debat. Bredere ivolverig geem sociale medier Ivolverig af medlemmer i e debat om et kokret eme på f.eks. Facebook er også påvirkig, fordi det gør dem, der deltager i debatte, skarpere på deres holdiger og meiger, og giver dem mod til at stå på mål for dem. Facebook ka også flytte ogle ikke-medlemmer, for år di gode kollega Pia liker og deler et budskab fra FOA, så ka det være, at Lee pludselig hører sig selv sige: Såda havde jeg slet ikke tækt på det før måske er det kotiget alligevel ikke spild af pege. De sociale medier gør det emmere for medlemmere at give deres meig til kede, og de ka gøre det mere spotat. Og år vi vælger et eme, som er vedkommede og relevat for deres arbejdsliv, så egagerer de sig gere i e dialog på f.eks. Facebook. Det gælder også medlemmer, der måske ikke er vat til at tage ordet i e forsamlig. E debat på Facebook eller et adet socialt medie ka give medlemmere mere lyst til at søge idflydelse på deres arbejdsplads. De sociale medier ka altså bidrage til at skabe og øge hadlekraft i hverdage. Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse at fide løsiger på, hvorda: afdeligere ka idsamle og dele erfariger med at bruge sociale medier til at ivolvere medlemmere. 1

18 forbudet ka itegrere de oveævte erfariger i rådgivigstilbud i bruge af sociale medier til afdeliger, sektorer og tillidsrepræsetater. Derudover skal forbudet forstærke si brug af sociale medier på måder, som giver medlemmere mulighed for at kommetere og stå på mål for FOAs holdiger og strategier. 1 Bedre motiverig og uderstøttelse af tillidsvalgte Erfarigere fra TR-Løfte peger på, at vi ka blive edu bedre til at motivere og uderstøtte de tillidsvalgte til at søge større idflydelse. Vi ka i højere grad ispirere og motivere til at ivolvere kolleger og søge idflydelse, og vi skal stille kokrete erfariger og redskaber til rådighed, så det bliver e overskuelig opgave at gøre det. Vi ser de tillidsvalgte som afgørede, år der skal skabes og holdes e positiv kotakt mellem FOA og medlemmere heruder elever. Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse at fide løsiger på, hvorda vi: idsamler og deler erfariger med at motivere og uderstøtte de tillidsvalgte, år de søger idflydelse, f.eks. i MED, ved idgåelse af lokale aftaler eller aftaler med arbejdsgivere sørger for, at forbudet itegrerer de oveævte erfariger i uddaelse af tillidsvalgte giver tillidsrepræsetatere de ødvedige redskaber til at iformere medlemmere om relevate tilbud i FOA Ugdom, FOA Elev, klubber, etværk og lokalafdeliger. 0 1 Øget samspil om arbejdsgivere Det er afgørede, at vi matcher arbejdsgivere, også år de er private, regioale eller statslige. På de tre områder er vores idsats udfordret af, at FOAs itere strukturer går på tværs af arbejdsgiveres. I de seeste år har vi fudet ye løsiger ved at øge samspillet på tværs. Vi er ået et godt stykke vej. Fora os ligger dels arbejdet med at forstærke samspillet om de regioale arbejdsgivere, dertil kommer arbejdet med at getæke og forstærke samspillet om de statslige og ikke midst de private arbejdsgivere. Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse at fide løsiger, der: lader forbudet forhadle for statsasatte medlemmer, så de berørte afdeliger ikke skal bruge ressourcer på at vedligeholde e kompetece, som e gaske lille gruppe af deres medlemmer har brug for. 1

19 styrker idsatse for privatasatte medlemmer og potetielle medlemmer. De særlige arbejdsdelig mellem forbud og afdeliger om de private arbejdsgivere skal getækes og forstærkes. styrker idsatse for regioalt asatte, så vi koordierer fælles udfordriger på tværs af regioere Flere lokale og regioale dagsordeer FOAs medlemmer har e uik vide om, hvorda velfærdssamfudet ka blive edu bedre. De vide skal vi avede, år vi deltager i de offetlige debat de lokale, de regioale såvel som de atioale. FOAs idspark i de offetlige debat især de lokale og de regioale har potetiale til at ramme og rykke mage flere, ed de gør i dag. Vi ka blive edu bedre til at bruge medlemmeres vide og erfarig som autoritetsargumet. Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse at fide løsiger, der: gør det emt og yttigt for afdeligere at udveksle erfariger med at sætte dagsordee i velfærdsspørgsmål i lokale og regioale debatter og medier. sikrer, at forbudet itegrerer de oveævte erfariger i deres tilbud til afdeligere om rådgivig i skriftlig og mudtlig kommuikatio. 1

20 Kapitel : Fællesskabets grudlag Fællesskabet FOA er e sammesat størrelse. Helhede består af mage forskellige dele. Derfor må vi udvikle vores idbyrdes samspil. Vi må forstærke de gamle og skabe ye forbidelser itert i FOAs orgaisatio og med vores medlemmere, deres tillidsvalgte og deres arbejdspladser. Det er e forudsætig for, at vi ka øge vores styrke, legitimitet og tiltrækigskraft som orgaisatio. Vi vil gøre det ved at udvikle det formelle demokrati i FOA og øge dialoge med medlemmere. Vi vil også skrue op for delig af vide og erfariger ved at følge og evaluere det, vi opår for medlemmere. Udviklige af demokratiet, medlemsdialoge og det itere orgaisatoriske samspil er samtidig helt grudlæggede for, at vi ka styrke os på de tre idsatsområder: Faglighed og fællesskab, faglig service og kvalitet samt påvirkig og idflydelse. Et demokrati, det er emmere at tage del i % af medlemmere siger, at det er vigtigt, at FOA keder deres holdiger. Me der er ikke så mage medlemmer, der vælger at deltage aktivt i FOAs demokrati. F.eks. er det i geemsit ku % af medlemmere, der deltager i geeralforsamliger i deres afdelig eller sektor. Derfor vil vi gere fide frem til, hvorda vi ka gøre det emmere, sjovere og mere spotat at tage del i FOAs demokrati. Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse: at samle vide id og afprøve ye måder at deltage i FOAs demokrati, som gør det emmere og mere attraktivt for medlemmere at vælge at tage aktivt del i det. at udersøge de effekt det har, hvis medlemmere får bedre muligheder for at stemme elektroisk eller med fuldmagt til geeralforsamliger i deres afdelig og sektor. 0 1 Et demokrati med færre og mere effektive møder De dialog, som fider sted på møder, er e cetral del af FOAs demokrati. Ikke midst dialoge på de møder, der følger af forbudslovee. Disse møder er også e meget ressourcekrævede aktivitet. Isoleret set er det ikke et problem, me set i e sammehæg hvor vi øsker at bruge flere ressourcer på påvirkig og på aktiviteter tæt på medlemmere, er det relativt store ressourceforbrug, vi bruger på lovpligtige møder e kritisk faktor. Dertil 0

21 kommer, at y tekologi giver os mulighed for at holde sådae møder på adre måder. Måder som vi allerede har erfariger med, og som har vist sig også at være effektive i betydige virkigsfulde. Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse at effektivisere møder i det formelle demokratiske system ved at: udbrede bruge af elektroiske møder, ikke midst i situatioer, hvor der er brug for hurtig respos og mødet bliver idkaldt med kort varsel. Som orgaisatio skal vi kue reagere hurtigere. Derfor skal vi også miimere de tid, som vi aveder på møder og formidske vores rejsetid og rejseomkostiger. helægge orieterigspukter til elektroiske møder eller skriftlig kommuikatio. 1 Kogresse pålægger også hovedbestyrelse: at fællesskabet, sektorere og afdeligere geemgår samtlige møder, der følger af forbuds-, sektor- og afdeligslove. Hesigte med geemgage er at vurdere, hvorvidt det er muligt at reducere atallet af møder. at vi fortsat eksperimeterer med at holde flere e-møder på alle iveauer i orgaisatioe og evt. også møder, hvor ogle er fysisk til stede, mes adre deltagere er med digitalt. Målet er også at ivolvere flere med kortere varsel. Når vi eksperimeterer, skal vi holde os kvalitete af e-møder for øje. 0 1 Et demokrati med kortere vej fra beslutig til hadlig Vi vil gere skabe e tættere sammehæg mellem de hadliger og valg, som FOA træffer på det politiske pla og de hadliger og valg, som medlemmer foretager hver dag på deres arbejdsplads. Veje fra politisk beslutig til hadlig på arbejdspladsere ka blive kortere og mere dyamisk. Det er vi i fuld gag med at gøre i kraft af TR-Løfte. TR-Løfte øger orgaisatioes eve til at motivere og uderstøtte de tillidsvalgtes hadliger og valg på arbejdspladse, heruder deres ivolverig af kollegere. Det æste skridt er at ivolvere de tillidsvalgte mere i udfoldelse af hvorda-dele af de beslutiger, der bliver truffet i det repræsetative demokratiske system. Nærmere bestemt de del, der hadler om at beskrive, hvorda de tillidsvalgte omsætter overordede beslutiger til kokrete hadliger på arbejdspladse på e måde, som skaber værdi for medlemmere. 1

22 Et demokrati med større sammehæg De lokale afdeliger i FOA må i dag orgaisere sig, som de vil. Der er imidlertid eksempler på, at forskelle mellem lokale og cetrale sektorstrukturer gør det vaskeligt for medlemmer i lokale sektorer og faggrupper at blive repræseteret på sektor eller faggruppeladsmøder. Derfor ka kogresse overveje mulighede for at skabe større sammehæg mellem det lokale og det cetrale sektoriveau. Det ka ske ved at tillade, at medlemmer af e faggruppe ka vælge at lade sig repræsetere af et medlem fra e ade faggruppe på et faggruppeladsmøde. Faggruppe ka f.eks. vælge e tillidsrepræsetat, der dækker de pågældede faggruppe, selv om ha eller hu selv tilhører e ade faggruppe. Ligeledes ka kogresse overveje mulighede for at styrke sammehæge mellem det lokale og cetrale sektoriveau ved at tillade, at medlemmer, der ikke tilhører de lokale sektor, ka få stemmeret samt valgbarhed, så læge medlemmet er valgt af de lokale afdeligssektor eller tilsvarede demokratiske mydighed. Der forekommer tilfælde, hvor grupper af medlemmer giver udtryk for, at de oplever, at deres iteresser ville blive varetaget bedre, hvis de varetages af é frem for flere afdeliger. I dag er det muligt at imødekomme et sådat øske fra e gruppe af medlemmer. Det kræver imidlertid, at der foreligger e aftale mellem de berørte afdeliger. Det er imidlertid ikke altid muligt for de berørte afdeliger at å til eighed. Derfor ka kogresse overveje det øskværdige i at lade hovedbestyrelse bestemme, hvorvidt ma skal imødekomme øsker fra grupper af medlemmer om at ædre afdeligstilhørsforhold i de tilfælde, hvor de berørte afdeliger ikke ka å til eighed. Et demokrati, hvor det er lettere at komme til orde % af medlemmere meer, at det er vigtigt, at FOA keder deres holdig. Vi ved, at medlemmere øsker, at vi gør det emmere for dem at blive hørt. Derfor vil vi give medlemmere flere muligheder for at komme til orde også ude at kadidere til e post i det formelle demokrati, hvad ete det er i afdeligsbestyrelse, de lokale sektorbestyrelse eller ligede.

23 Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse at fide løsiger, der: styrker dialoge med medlemmer, bl.a. geem sociale medier f.eks. ved at øge orgaisatioes mulighed for tovejs-kommuikatio med medlemmer og flervejs-kommuikatio mellem medlemmer. Medlemmere skal opfordres til at kommetere faglige emer som f.eks. velfærdstekologi og arbejdsmiljø. opfordrer medlemmere til at kommetere politiske beslutiger både før og efter, de er truffet. opfordrer medlemmere til at foreslå pukter til møder i det repræsetative demokrati, f.eks. møder i hovedbestyrelse og afdeligsbestyrelse Et demokrati, der spørger medlemmer Vi har erfariger, der viser, hvorda oplysiger fra medlemspulse og adre medlemsudersøgelser kvalificerer de politiske debat og beslutigsproces. Lokale og ladsdækkede medlemsudersøgelser bidrager til at gøre os klogere f.eks. på medlemmeres arbejdsforhold. Vi ved, at FOAs idspark i de offetlige debat de lokale såvel som de ladsdækkede bliver edu mere troværdig, år vi ka hevise til medlemsudersøgelser. Edelig ved vi, at medlemmere gere svarer, år vi spørger dem om f.eks. deres arbejdsforhold, og selve det at blive spurgt styrker deres følelse af at være e vigtig del af fællesskabet. Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse: at ivitere alle medlemmer med e adresse til at deltage i midst é udersøgelse om året. Sektorere og afdeligere ka stille deres medlemmer spørgsmål efter eget øske. at ivitere ye medlemmer til at deltage i e kort udersøgelse. Forbudet foretager udersøgelse i samarbejde med afdeligere. 0 1 Evalueriger og videdelig, der udfordrer vaer og styrker idsatsere FOA består af afdeliger, fire sektorer og ca. 0 faggrupper. Magfoldighede idebærer, at der er mage måder at å de mål, som orgaisatioe sætter sig. Det betyder også, at vi ka lære meget af hiade ved at evaluere og videdele på tværs af orgaisatioe uder forudsætig af at hesigte med at evaluere og videdele er at udfordre det vate eller det besluttede for at skabe foradrig til fællesskabets fordel.

24 Kogresse pålægger derfor hovedbestyrelse: at skabe systematikker for, hvorda fællesskabet evaluerer ide for de forskellige dele af orgaisatioes forskellige områder. Hesigte skal være at idsamle og formidle vide om de praksis og de processer, som bidrager til, at vi opår de mål, som vi sætter os. Evaluerigere skal også give os de vide, der gør det muligt for os at lære af vores fejl og rette dem. Evaluerigere sker på tværs af fællesskabet og omfatter også udersøgelser af medlemstilfredshed. at skabe systematikker for, hvorda delig af bedste praksis og processer bliver e fast del af dagsordee på hovedbestyrelsesmøder og i regioale fællesskaber. Videdelige skal foregå på e måde, som gør det tydeligt, at det gode eksempel ka ispirere adre gode tiltag. at skabe systematikker, der øger vores vide om virkige af det arbejde, vi gør, og de idsatser vi sætter i værk. Heruder vide som gør os i stad til at følge op og udvikle vores idsatser, så de virker til gav for medlemmere og fællesskabet.

25

26

27

28 Stauigs Plads 1-10 Købehav V Tlf.: