Professionsbachelor i Leisure Management

Transkript

1 Studieordig for uddaelse til Professiosbachelor i Leisure Maagemet - Gældede fra :;.:=.>:;? [Tekst]

2 Idhold Idhold... D Forord... K Del A: Fakta om professiosbachelor i Leisure Maagemet... P A.A Studieordiges formål P A.D Uddaelses erhvervssigte P A.T Uddaelses mål U A.K Uddaelses opbygig U A.P Fokus på tværfaglighed W A.U Uddaelses fem fagblokke A@ A.W Fokus på karriereudviklig fra studerede til medarbejder, leder eller ege chef AD Del D: Udervisigs- og arbejdsformer...ak D.A Varierede arbejds- og udervisigsformer AK D.D Leisure Maagemet e praksisær og iovatiosorieteret uddaelse AK D.T Studieaktivitetsmodelle AP D.K Obligatoriske aktiviteter AU D.P Obligatoriske aktiviteter er prøveforudsættede AW D.U Studiesprog AW D.W Iteratioaliserig AE Del T: Uddaelses syv semestre... AC T.A SEMESTER A Itroduktio til leisurebrachere AC A. Fagidhold og ECTS / A. semester AC B. Lærigsudbytte / A. semester D@ C. Prøveoversigt / A. semester D@ T.D SEMESTER D Værdiskabelse i leisurebrachere DA A. Fagidhold og ECTS / D. semester DA B. Lærigsudbytte / D. semester DD C. Prøveoversigt / D. semester DD T.T SEMESTER T Orgaisatio og evet i praksis DD A. Fagidhold og ECTS / T. semester DT B. Lærigsudbytte / T. semester DT C. Prøveoversigt / T. semester DK T.K SEMESTER K Iovatio og service DP A. Fagidhold og ECTS / K. semester DP B. Lærigsudbytte / K. semester DP C. Prøveoversigt /K. semester DU T.P SEMESTER P Leisure maagere som projektleder DU A. Fagidhold og ECTS / P. semester DW B. Lærigsudbytte / P. semester DW C. Prøveoversigt / P. semester DE T.U SEMESTER U Leisure maagere i praktik DE A Fagidhold og ECTS / U. semester DC B. Lærigsudbytte / U. semester DC C. Prøveoversigt / U. semester DC T.U.A Retigslijer for praktik DC T.U.D Hådterig af uoveresstemmelser i og afbrud af praktikophold TA T.U.T Omprøve for praktikopholdet TA T.W SEMESTER W De strategiske leisure maager TA A. Fagidhold og ECTS / W. semester TD Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 2 / 42

3 B. Lærigsudbytte / W. semester TD C. Prøveoversigt / W. semester TT T.W.A Udformig og grudlaget for bachelorprojektet TT T.W.D Bachelorprojektets mudtlige del TT T.W.T. Vurderig af bachelor TK T.W.K Forudsætig for at gå til prøve TK T.E Samlet prøveoversigt TK T.C De valgfri uddaelseselemeter/valgfag TU Del K: Prøver geerelt... TW K.A Prøvereglemet TW K.D Studiestartsprøve TW K.T Tilmeldig til prøver TW K.K Særlige prøvevilkår TE K.P Sygeprøver TE K.U Omprøver TE K.W Syd, plagierig og forstyrrede adfærd ved prøver TE K.E Klage- og akemulighed TC Del P: Geerelle regler... K@ P.A Merit K@ P.D Ikrafttræde K@ P.T Overgagsordig K@ P.K Hjemmel K@ P.P Styrigsdokumeter KA P.U Dispesatio KA Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 3 / 42

4 Forord Studieordige for Leisure Maagemet uddaelse heveder sig til alle, der arbejder med uddaelse udervisere, cesorer, samarbejdspartere og ikke midst uddaelses studerede. På Professioshøjskole Absalo sætter vi de studerede i cetrum. Derfor er det følgede forord til studieordige også dedikeret til etop dem: Velkomme til Leisure Maagemet uddaelse! Som professiosbachelor i Leisure Maagemet bliver du uddaet til at arbejde i leisurebrachere evet, turisme, kust, kultur, sport, hotel og restauratio. På T½ år lærer du at udvikle ye aktiviteter og at føre dem ud i livet, så de bliver til oplevelser af høj kvalitet. Oplevelser, som ogle gage er af e kaliber, som vi husker reste af livet, og som er med til at forme os som meesker. For at få succes i leisurebrachere skal du både kue udvikle de gode forretigsidé og føre de ud i livet, og det kræver e række faglige og persolige kompetecer. Derfor er Leisure Maagemet uddaelse opbygget, så du gradvist opbygger di vide om leisurebrachere og udvider die ever til at løse opgaver ide for drift og udviklig af private og offetlige orgaisatioer i leisurebrachere. I løbet af uddaelse får du udervisig ide for e række faglige områder fra iovatio og evet til markedsførig og økoomi, og du bliver skarp til at bruge forskellige aalysemetoder. Leisure Maagemet uddaelse lægger vægt på praksisær udervisig, så du bliver klogere på de særlige træk, som kedeteger etop leisurebrachere. Vi arbejder tæt samme med virksomheder, frivillige foreiger og offetlige orgaisatioer geem bl.a. caseuger, virksomhedsbesøg, studieture og geem et halvt års praktik. Det betyder, at du som studerede hele tide er tæt på virkelighede. Leisurebrachere bliver ofte stærkt påvirket af iteratioale treds. Derfor har Leisure Maagemet uddaelse også et stærkt iteratioalt fokus. Du bliver fx itroduceret til de yeste iteratioale vide, og du ka vælge at tage et semester i udladet hos e af uddaelses stærke iteratioale samarbejdspartere. Leisure Maagemet uddaelse er de eeste af si art i Damark, og de heveder sig til et bredt og bevægeligt felt af mulige arbejdspladser. Det betyder, at du har mulighed for at bruge uddaelse som sprigbræt til mage forskellige karriereveje. Vi hjælper dig i løbet af uddaelse med at fide de rette vej, som giver meig for dig. På alle syv semestre vil du støde på vores employabilityspor, hvor du, med hjælp fra kompetete udervisere, arbejder med at fide frem til etop de karrierevej, du øsker, og hvor du lærer at forstå og matche de krav, som arbejdsgivere i de forskellige bracher stiller. Som leisure maager ka du kombiere sud forretigssas med kreativ idéudviklig. Vi ved, at de kombiatio er med til at skabe vækst og overskud i virksomheder, udvikle ye aktiviteter og forvadle udkat til vadkat. Og vi ved, at det giver dig adgag til mage typer af spædede, krævede og udviklede job. Leisure Maagemet er de mage muligheders uddaelse. Professioshøjskole Absalo Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 4 / 42

5 Del ;: Fakta om professiosbachelor i Leisure Maagemet ;.; Studieordiges formål Dee studieordig fastlægger de regler, rettigheder og pligter, der gælder for studerede på uddaelse til professiosbachelor i Leisure Maagemet på Professioshøjskole Absalo. Studieordige er gældede for Professioshøjskole Absalos Leisure Maagemet uddaelse, ordiær uddaelse, uaset udbudsstedet. Uddaelses mål, varighed og struktur er fastsat i hehold til Bekedtgørelse om uddaelse til professiosbachelor i Leisure Maagemet BEK r. <<< af =</=?/@==A. Studieordige udfolder bekedtgørelses rammer og krav og giver overblik over uddaelses opbygig, mål, idhold og omfag. De giver også e beskrivelse af de forskellige udervisigsformer og studieaktiviteter, der avedes i uddaelse. Formålet med uddaelse til professiosbachelor i Leisure Maagemet er formuleret således i uddaelses bekedtgørelse: Faktaboks Formålet med uddaelse er, at de studerede erhverver sig et grudlag for at udøve erhvervsfuktioer og fugere selvstædigt i fritidsidustrie. Uddaelse har et iteratioalt sigte og retter sig mod private og offetlige virksomheder og adre orgaisatioer, primært i salgs-, marketig-, økoomi- og aalysefuktioer. Stk. >. De studerede skal geem uddaelse erhverve sig bred idsigt i såvel teoretiske som praktiske aspekter ide for erhvervsøkoomi, ledelse, marketig og orgaisatio geerelt, og ide for fritidsidustrie specifikt, samt forudsætiger for at kue fortsætte i kompetecegivede videreuddaelse. Færdiguddaede fra uddaelse har ret til at betege sig professiosbachelor i Leisure Maagemet. På egelsk avedes title Bachelor of Leisure Maagemet. Uddaelse i Leisure Maagemet beytter i et vist omfag e fagtermiologi på egelsk, da der ikke i alle tilfælde fides e tilstrækkeligt dækkede dask betegelse for de begreber, uddaelse arbejder med. ;.> Uddaelses erhvervssigte Uddaelse sigter mod beskæftigelse ide for leisurebrachere, dvs. bracher, som i særlig grad servicerer forbrugeres fritids- og oplevelsesorieterede aktiviteter. Leisure Maagemet Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 5 / 42

6 uddaelse orieterer sig derfor især mod følgede bracher: turisme, evet, hotel og restauratio, kust og kultur og sport. Fririds- og oplevelsesorieterede aktiviteter ka dog også omfatte aktiviteter i adre bracher, der også beytter de kompetecer, som dimitteder fra Leisure Maagemet uddaelse besidder. Udbydere af fritids- og oplevelsesorieterede aktiviteter fides ide for det private erhvervsliv, de offetlige sektor og bladt frivillige og almeyttige orgaisatioer, og Leisure Maagemet uddaelse retter sig derfor mod alle tre sektorer. Professiosbachelorer i Leisure Maagemet også kaldet leisure maagers bliver uddaet til at varetage forskellige typer af ledelsesfuktioer ide for drift og udviklig af orgaisatioer i leisurebrachere. Ledelsesfuktioere omfatter typisk: projektledelse, koordiatio, persoaleledelse, driftsledelse, forretigsudviklig og ligede opgaver. Leisure maagers bliver således uddaet til at varetage ledelsesopgaver med og ude persoaleasvar. Virksomhedere i leisurebrachere er kedeteget ved, at de efterspørger professioelle problemløsere. Det betyder, at medarbejdere skal kue tæke og arbejde tværfagligt og projektorieteret med fokus på, hvorda opgave løses til virksomhedes bedste. Som medarbejder skal ma således kue se udfordriger fra flere faglige vikler og være i stad til at trække på adres kompetecer samt at lede og koordiere samspil med mage aktører. Derved kommer medarbejderes produkt- og orgaisatiosforståelse samt samarbejds- og ledelsesever til at spille e særligt betydigsfuld rolle. ;.M Uddaelses mål Målet med uddaelse til professiosbachelor i Leisure Maagemet er, at de studerede opår e bred og dækkede vide om teorier, metoder og praktiske værktøjer, der ka bidrage til idetifikatio, aalyse og løsig af udfordriger og opgaver ide for økoomi, markedsførig, orgaisatio og ledelse i leisurebrachere og mere geerelt i orgaisatioer, der er ivolverede i aktiviteter ide for leisurebrachere. Uddaelse uddaer kompetete bachelorer til arbejdsområder ide for leisurebrachere, så de opår praktisk, teoretisk og metodisk vide og forståelse på et iveau, der: kvalificerer de studerede til selvstædigt at kue aalysere problemstilliger i leisurebrachere, idetificere og formidle forskellige fagligt begrudede valgmuligheder samt vurdere deres kosekveser kvalificerer de studerede til at varetage opgaver, der kytter sig til ledelse, drift og udviklig af aktiviteter og orgaisatioer ide for leisurebrachere kvalificerer de studerede til kritisk at reflektere over ege faglige aktiviteter i lyset af relevate teoretiske perspektiver og metoder sikrer de studeredes ever til at forme eget kommede arbejdsliv geem opbygig af samarbejdsever, iovativ tækig og forståelse for ege praktiske og teoretiske kompetecers avedelsesmuligheder i leisurebrachere. ;.N Uddaelses opbygig Studerede på Leisure Maagemet uddaelse skal i løbet af deres studietid opå kompetecer, der sætter dem i stad til at varetage opgaver ide for ledelse, udviklig og drift af private og offetlige virksomheder ide for leisurebracher. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 6 / 42

7 For at sikre dette er uddaelse opbygget af syv semestre, jf. edeståede figur, som bider de ekelte fagelemeter samme og sikrer sammehæg og progressio i uddaelse. FIGUR ;: Progressio i Leisure Maagemet uddaelse Leisurebrachere og deres omverde Orgaisatioes samspil med omverde og marked Orgaisatioes itere processer De professioelle Leisure maager Fordybelse Semester A Itroduktio til leisurebrachere Semester D Værdiskabelse i leisurebrachere Semester T Orgaisatio og evet i praksis Semester P Leisure maagere som projektleder Semester W De strategiske leisure maager Semester K Iovatio og service i praksis Semester U Leisure maagere i praktik I løbet af første semester skal de studerede opå et grudlæggede idblik i de forskellige typer af aktører og orgaisatioer i leisurebrachere og i de omverde, der præger deres virke. På adet semester får de studerede vide om og forståelse for, hvorda orgaisatioere i leisurebrachere arbejder på forskellige markeder og plalægger deres aktiviteter. På tredje og fjerde semester bevæger fokus sig fra et bredt samfudsperspektiv på leisureområdet til et fokus på de ekelte orgaisatioers itere opbygig og agere, og de studerede udvikler vide om og færdigheder til at bestride relevate fuktioer i brachere. På femte og sjette semester styrker de ekelte studerede sie idividuelle færdigheder og kompetecer som leisure maager og arbejder i edu højere grad ed tidligere på uddaelse kokret med praksisære udfordriger. På syvede og sidste semester har de studerede mulighed for at fordybe sig og opå idsigt i et særligt udsit af leisurebrachere geem e koblig af elemeter af uddaelse i det afsluttede bachelorprojekt. ;.P Fokus på tværfaglighed Uddaelse er opbygget, så der er stort fokus på både faglighed og tværfaglighed i løbet af hvert semester. De studerede bliver således på hvert semester itroduceret til flere fag, cetrale teorier, metoder og tilgage. Samtidig bliver de forskellige fag og metoder koblet samme geem itegrerede workshops, udervisig, projekter, caseuger, prøver, etc. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 7 / 42

8 Uddaelses tværfaglige fokus skal sætte de studerede i stad til at forløse e orgaisatios samlede potetiale ved at kombiere flere forskellige faglige tilgage og arbejdsmetoder. Dette betyder fx også, at hovedparte af uddaelses udprøviger omfatter flere fag. Uddaelse er et fuldtidsstudium på T ½ år, opdelt i syv semestre af ca. ½ års varighed, der hvert udgør T@ ECTS-poit. Faktaboks ECTS-poit Europea Credit Trasfer System er e agivelse for de arbejdsbelastig, som geemførelse af et uddaelsesforløb er ormeret til. Et studeterårsværk er e fuldtidsstuderedes arbejde i et år og svarer til V: ECTS-poit. Studeterårsværket omfatter hele de studeredes studieidsats før, uder og efter deltagelse i udervisig, dvs. selvstudier, opgaver, projekter, eksamesdeltagelse, studietur, vejledig m.m. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 8 / 42

9 OVERSIGT ;: Leisure Maagemet uddaelses opbygig Semester Fokus Nav Fag Atal ECTS Metode I Employability I: Studieparathed P,@ D,@ ; Itroduktio til leisure brachere og deres omverde INTRODUKTION TIL LEISUREBRANCHERNE Itroduktio til leisurebrachere Kultur og treds Markedsførig I W,@ D,@ W,@ Økoomiske rammebetigelser i leisurebrachere W,@ Metode II D,P Employability II: Samarbejde D,@ > Orgaisatioes samspil med omverde og marked VÆRDISKABELSE I LEISUREBRANCHERNE Attraktios- og destiatiosledelse Markedsøkoomi U,@ W,@ Markedsførig II W,@ Orgaisatiosteorier I P,P Metode III D,@ Employability III: De professioelle studerede A,P M Orgaisatioes itere processer ORGANISATION OG EVENT I PRAKSIS Evet Maagemet Virksomhedsøkoomi U,@ P,@ Markedskommuikatio U,@ Orgaisatiosteorier II K,P Valgfag I P,@ Service Maagemet P,@ Service Desig K,@ N Orgaisatioes itere processer INNOVATION OG SERVICE I PRAKSIS Employability IV: Faglig profilerig Økoomistyrig i orgaisatioer K,@ W,@ Iovatio P,@ Valgfag II P,@ Metode IV D,@ Økoomistyrig i projekter K,@ P De professioelle leisure maager LEISURE MANAGEREN SOM PROJEKTLEDER Projektledelse HRM og ledelse af frivillige P,@ P,@ Employability V: Forberedelse til praktik K,@ Valgfag III A@,@ V De professioelle leisure maager LEISURE MANAGEREN I PRAKTIK Praktik T@,@ [ Fordybelse DEN STRATEGISKE LEISURE MANAGER Strategisk leisure maagemet Bachelor A@,@ D@,@ Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 9 / 42

10 ;.V Uddaelses fem fagblokke Ud over praktik og bachelorprojektet er Leisure Maagemet uddaelse opbygget af fem fagblokke. De fem fagblokke er delt op, så de bidrager til de studeredes progressio fra studerede til fremtidige leisure maagers. I løbet af uddaelses syv semestre opår de studerede således gradvist de væsetligste kompetecer ide for de fem fagblokke, samtidig med at de opbygger deres ever til at varetage arbejdsopgaver i praksis ide for leisurebrachere. De fem fagblokke præseteres i edeståede oversigt: OVERSIGT >: Fordelig af fag på de fem fagblokke FAGBLOKKEN LEISURE MANAGEMENT: Målet for fagblokke er, at de studerede erhverver sig kompetecer ide for udvalgte fagområder af særlig relevas for leisurebrachere og bliver i stad til at avede de kompetecer, der er erhvervet i adre fag, i forhold til de problemstilliger, der gør sig gældede i leisurebrachere. Semester Fag ECTS ; Itroduktio til leisurebrachere W,@ ; Kultur og treds D,@ > Attraktios- og destiatiosledelse U,@ M Evet Maagemet U,@ M Valgfag I P,@ N Service Maagemet P,@ N Valgfag II P,@ P Employability V: Forberedelse til praktik K,@ P Valgfag III A@,@ [ Strategisk leisure maagemet A@,@ ANTAL ECTS V: Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 10 / 42

11 FAGBLOKKEN ØKONOMI: Målet for fagblokke er, at de studerede erhverver sig kompetecer til at løse erhvervs- og samfudsøkoomiske problemstilliger ved selvstædigt og i samarbejde med adre at geemføre aalyser af økoomiske problemstilliger og iddrage økoomiske vurderiger som e del af ledelsesmæssige beslutiger. Semester Fag ECTS ; Økoomiske rammebetigelser i leisurebrachere W,@ > Markedsøkoomi W,@ M Virksomhedsøkoomi P,@ N Økoomistyrig i orgaisatioe W,@ P Økoomistyrig i projekter K,@ ANTAL ECTS M: FAGBLOKKEN ORGANISATION OG LEDELSE: Målet for fagblokke er, at de studerede erhverver sig kompetecer ide for orgaisatios- og ledelsesteori og ka geemføre aalyser af orgaisatoriske og ledelsesmæssige problemstilliger på såvel orgaisatios-, gruppe- og idividiveau. På dette grudlag skal de studerede kue fremsætte løsigsforslag og iddrage disse vurderiger som e del af ledelsesmæssige beslutiger. Semester Fag ECTS > Orgaisatiosteorier I P,P M Orgaisatiosteorier II K,P N Iovatio P,@ P Projektledelse P,@ P HRM og ledelse af frivillige P,@ ANTAL ECTS >P FAGBLOKKEN MARKEDSFØRING: Målet for fagblokke er, at de studerede erhverver sig kompetecer ide for afsætigsøkoomi og bliver i stad til, selvstædigt og i samarbejde med adre, at fremsætte løsigsforslag og iddrage afsætigsøkoomiske vurderiger som e del af grudlaget for ledelsesmæssige beslutiger. Semester Fag ECTS ; Markedsførig I W,@ > Markedsførig II W,@ M Markedskommuikatio U,@ ANTAL ECTS >: Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 11 / 42

12 FAGBLOKKEN METODE: Målet for fagblokke er, at de studerede erhverver sig kompetecer til at udersøge og aalysere samfudsvideskabelige problemstilliger og bliver i stad til at forholde sig kritisk til metode- og teorivalg og til at demostrere idsigt i, hvilke kosekveser valgee har for problemidetificerig og løsigsforslag. Semester Fag ECTS ; Metode I P,@ ; Employability I: Studieparathed D,@ > Metode II D,P > Employability II: Samarbejde D,@ M Metode III D,@ M Employability III: De professioelle studerede A,P N Service Desig K,@ N Employability IV: Faglig profilerig K,@ P Metode IV D,@ ANTAL ECTS >P ;.[ Fokus på karriereudviklig fra studerede til medarbejder, leder eller ege chef Leisure Maagemet uddaelse har fokus på de studeredes ever til at forme deres eget kommede arbejdsliv og karriereveje. Dette fokus skal sikre, at dimitteder ka idgå i et stærkt bevægeligt arbejdsmarked, samt at de ka idgå i forskellige arbejdsformer: fra fastasættelse til projektasættelser, freelace, etrepreørskab og iværksætteri. Ved at sætte fokus på karriereudviklig uderstøtter uddaelse de studerede i at realisere deres karriereøsker. Vi ved, at det bl.a. kræver, at de studerede træer et etrepreat midset. De studerede øver sig i løbet af studietide i at fide og tæke sig selv id i fx ye aktiviteter og jobfuktioer i eksisterede virksomheder, forretigsmuligheder, der ka dae grobud for e y virksomhed, eller ye arbejdsgage, der ka styrke effektivitete i e orgaisatio. For at styrke de studeredes komptecer på dette område har uddaelse et geemgåede employabilityspor. Geem employabilityspor udvikler de ekelte studerede sie ever til at oversætte sit lærigsudbytte af uddaelse til de kokrete idividuelle kompetecer, der bliver eftersprugt i forskellige jobfuktioer i forskellige bracher. De studerede træer på dee måde deres ever til at udersøge og aalysere ege forudsætiger og muligheder ide for leisurebrachere. I employabilitysporet, som fides på alle uddaelses semestre, præseteres de studerede for forskellige kompetecebehov i forskellige bracher og jobfuktioer, de arbejder med at opsætte et professioelt CV og få blik for, hvilke typer erfariger det ville gave dem at tilege sig for at styrke dette, de støttes geem vejledig i at fide de rette praktikplads osv. Det betyder, at employabilitysporet skal ses som støtte og redskab, hvor fagidholdet træer de studerede i at forholde sig metodisk og kritisk til ege lærig og karrierevalg samt til at demostrere idsigt i, hvilke kosekveser disse valg har for fremtide. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 12 / 42

13 Employabilitysporet følger studiets opbygig. På de første del af uddaelse giver sporet de studerede e bred vide om arbejdsmarkedsforhold i leisurebrachere og studietekik; gradvist skifter fokus over på de studeredes idividuelle færdigheder og kompetecer til gav for de fremtidige karriere. Får at opå dee progressio er employabilitysporet iddelt i tre kategorier: Studieparathed og persolige kompetecer Gruppeperformace Karriereveje Geem uddaelse udarbejder de studerede e digital portefølje, som dokumeterer deres erhvervede kompetecer. Portefølje har til formål at hjælpe de studerede med at idetificere og dokumetere deres særlige idividuelle styrker i form af vide, færdigheder, kompetecer, persolige egeskaber og erfariger. Portefølje er et værktøj til de studeredes ege forståelse af udbyttet i studietide og ka bruges som præsetatio over for kommede praktikvirksomhed og arbejdsgivere. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 13 / 42

14 Del >: Udervisigs- og arbejdsformer Leisure Maagemet uddaelse kedeteges ved e udersøgede, eksperimeterede og udviklede tilgag til arbejdsprocessere i leisurebrachere i tæt samarbejde med bracheres aktører. Samlet set er uddaelse tilrettelagt, så der er progressio i kompleksitete af teori og metode geem hele uddaelse. >.; Varierede arbejds- og udervisigsformer I løbet af uddaelse skal de studerede tage aktivt del i e række forskellige typer af studieaktiviteter, som tilsamme udgør et fuldtidsstudie. Udervisige er orgaiseret som e vekselvirkig mellem forelæsiger, vejledig, selvstudie, workshops, studeterfremlæggelser samt projektarbejde. Udervisiges idhold ka være iitieret af de studerede og af udervisere, og der arbejdes idividuelt såvel som i grupper. De varierede arbejds- og udervisigsform skal styrke de studeredes oparbejdelse af vide og medvirke til at opøve samarbejdsever og idsigt i sammehæge på tværs af bracher og orgaisatioer. Formålet er, at de studerede ka bidrage kostruktivt i forskelligartede arbejdssituatioer. De lærigsmæssige aktiviteter på uddaelse tilrettelægges, så udervisiges form uderstøtter det faglige idhold, der arbejdes med, og udviklige af de kompetecer, de studerede skal opå. >.> Leisure Maagemet e praksisær og iovatiosorieteret uddaelse Uddaelse er bygget op omkrig e pædagogisk-didaktisk ramme, hvor de studerede idledigsvist får e bred vide om leisurebrachere som helhed og deres omverde for derefter at fokusere mere og mere på de itere processer i orgaisatioere i leisurebrachere og til sidst arbejde med deres ege idetitet som leisure maager. Uddaelse lægger vægt på, at studieaktivitetere i midre grad fokuserer på traditioel udervisig og i højere grad på aktiviteter, hvor de studerede selv spiller e aktiv rolle. De ekelte studerede har således medasvar for og idflydelse på si ege lærig. Det betyder, at feedback både fra udervisere og til de studerede, fra studerede til udervisere og studerede imellem idgår som et vigtigt elemet i studieaktivitetere. I starte af uddaelse geemføres de praksisære elemeter primært i uderviserdreve lærigsrum, me i løbet af uddaelse vil flere og flere aktiviteter ske i tæt samarbejde med ekstere partere i leisurebrachere, hvor de studerede selv får mulighed for at fide kokrete leisurecases, de vil arbejde med med heblik på at styrke deres ege profil. Udervejs i studiet bliver de studerede bedt om at løse ogle typer af opgaver, hvor målet for deres arbejde med opgaves løsig er defieret på forhåd, og hvor de studeredes idsats er fokuseret på at å de defierede mål. Adre gage vil de studerede arbejde med forskellige udfordriger i mere åbe rammer, hvor e overordet hesigt er klart defieret, me hvor de studerede udervejs ka udvikle og fitue det kokrete mål. Trods opgaveres forskellighed vil de studerede træe deres ever til at arbejde aalytisk og videsbaseret med problemløsig. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 14 / 42

15 Ved at gøre brug af disse to tilgage styrker uddaelse de studeredes eve til at arbejde iovativt, udersøgede og idsigtssøgede og samtidig kue idetificere udfordriger og bud på deres løsiger. Det ruster de studerede til at blive ytækede og selvstædige medarbejdere eller iværksættere/freelacere, der ka idetificere gode forretigsidéer og hadle ytækede i overesstemmelse med de teoretiske faglighed, de opbygger udervejs i studiet. Det er afgørede, at de studerede opår idsigt i vilkåree i leisurebrachere. Dette sker bl.a. geem: Efterligig af praksis med eksempler, cases og projekter fra virksomheder, orgaisatioer og kommuer (real-life cases). Virksomhedsbesøg samt studieture i id- og udlad. Udervisig i itere fysiske rammer, der efterliger forholdee hos virksomheder, orgaisatioer og kommuer. Lærigsrollespil, der fx ka avedes i forbidelse med træig til jobiterview, forhadligstekik etc. Et velstruktureret praktikforløb. Udprøviger, som tager udgagspukt i kokrete problemstilliger fra virksomheder, orgaisatioer og kommuer i leisurebrachere. Mage orgaisatioer i leisurebrachere er kedeteget ved, at de oplever e hård kokurrece om kuder/brugere eller som fx i det offetlige et geerelt behov for at reducere omkostiger og øge effekte. Dette betyder, at eve til at skabe foryelse er et grudvilkår for leisure maagers. Som leisure maager skal ma kue arbejde med iovatio som e vedvarede proces, der tager udgagspukt i brugeres og kuderes behov, år ye løsiger udvikles. Derfor træer uddaelse de studerede i at desige og geemføre iovatiosprocesser, som skaber vide om og ivolverer brugere for på de måde at udvikle de mest meigsfulde og retable løsiger for virksomheder og brugere. At kue arbejde iovativt med udgagspukt i e solid, faglig ballast ruster de studerede til at arbejde kude-/bruger-, projekt- og løsigsorieteret i et omskifteligt arbejdsfelt. >.M Studieaktivitetsmodelle Studieaktiviteter forstås bredt og agiver de udervisigs-, studie- og lærigsformer, som de studerede forvetes at tage del i he over studiet. Uddaelse er tilrettelagt, så de studerede skal arbejde fuld tid på uddaelse i alle T½ år. Et fuldtidsstudie omfatter deltagelse i udervisig virtuelt eller ved fysisk fremmøde samt forberedelse til og efterbehadlig af selve deltagelse i udervisige. De følgede studieaktivitetsmodel er gældede for Leisure Maagemet uddaelse. De viser, hvem der igagsætter, og hvem der deltager i de forskellige udervisigs-, studie- og lærigsaktiviteter. Modelle avedes på uddaelse som afsæt for gesidig forvetigsafstemig mellem udervisere og studerede. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 15 / 42

16 FIGUR >: Studieaktivitetsmodelle Studieaktivitetsmodelle syliggør fordelig af forvetet arbejds- og studiebelastig i de fire forskellige aktivitetskategorier. For hvert ekelt semester beskrives studieaktivitetere mere detaljeret i e semesterpla, som de studerede har adgag til på uddaelses digitale platform ide semestrets start. >.N Obligatoriske aktiviteter På Leisure Maagemet uddaelse har de studerede pligt til at være studieaktive og deltage i alle uddaelses aktiviteter, som fremgår af studieaktivitetsmodelle og semesterplaere. Obligatoriske aktiviteter ka fx være kokretiseret ved deltagelse i udervisig, fremlæggelser, gruppearbejder, fællesprojekter, studietur samt afleverig af idividuelle opgaver. Semesterplae for det ekelte semester beskriver de kokrete krav i forbidelse med obligatoriske aktiviteter, som skal være opfyldt, for at de studerede ka opå e godkedelse og dermed få adgag til prøve. Ved semestrees begydelse foreligger e kokret beskrivelse af projekter, opgaver, produkter og fremlæggelser mv. samt frister, der ligger til grud for godkedelse af disse obligatoriske aktiviteter. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 16 / 42

17 Maglede opfyldelse af obligatoriske aktiviteter ka have betydig for, hvorvidt e studerede er berettiget til at fortsætte på uddaelse og få States Uddaelsesstøtte (SU). Professioshøjskole Absalo ka dispesere fra kravet om deltagelse i obligatoriske aktiviteter, hvis der foreligger usædvalige forhold. >.P Obligatoriske aktiviteter er prøveforudsættede E obligatorisk aktivitet er prøveforudsættede, dvs. at de skal være geemført, for at de studerede ka gå til prøve. Afleveres e obligatorisk opgave ikke, har de studerede brugt et prøveforsøg. De studerede har dog mulighed for at aflevere e y opgave ide for e fastlagt tidsfrist. Afleveres dee opgave heller ikke, registreres dette som edu et prøveforsøg. De studerede får u e tredje mulighed for at aflevere opgave, og afleveres dee heller ikke, har de studerede gjort brug af de tre prøveforsøg og bliver herefter varslet udskrevet af uddaelse. Maglede afleverig af obligatoriske og prøveforudsættede opgaver ligestilles således med udeblivelse fra e prøve, og forholdet registreres på samme måde, medmidre de studerede ka dokumetere sygdom, eller der ka opås dispesatio. Maglede afleverig af e prøveforudsættede opgave ka betyde, at de studerede må vete med at gå til prøve idtil æste plalagte prøve. Det er uddaelse, som fastlægger afleverigsfrister for obligatoriske opgaver samt prøvedatoer. Maglede godkedelse af deltagelsespligte/obligatorisk aktivitet ka af de studerede påklages skriftligt til uddaelsesadmiistratioe seest fem hverdage efter, at de maglede godkedelse er meddelt. Ved dokumeteret sygdom ka der idgås aftale om særligt tilrettelagt studieaktivitet. De studerede har mulighed for at søge dispesatio til at avede et fjerde prøveforsøg, hvis der foreligger usædvalige forhold. Asøgig om dispesatio sedes til leisuremaagemet@pha.dk. >.V Studiesprog Leisure Maagemet uddaelse er e dasksproget uddaelse, hvor hovedparte af udervisige geemføres på dask. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 17 / 42

18 Nogle fagelemeter eller dele heraf geemføres på egelsk, og der stilles krav om, at de studerede ka geemføre disse. Det vil sige, at de studerede skal kue læse tekster på egelsk, deltage aktivt i egelsksproget udervisig og fremlægge projekter på egelsk. Uddaelseselemeter, der udbydes på egelsk, eksamieres på dask eller egelsk. Iformatio om, hvilke uddaelseselemeter der bliver geemført på egelsk, offetliggøres på uddaelses digitale platform et semester frem. So udgagspukt er alle valgfag på egelsk. >.[ Iteratioaliserig Uddaelse til professiosbachelor i Leisure Maagemet ideholder iteratioale studieelemeter, der skal medvirke til, at de studerede får mulighed for at styrke deres fagprofessioelle, iteratioale og iterkulturelle kompetecer med det formål at kue agere professioelt i e globaliseret verde. Iteratioale studieelemeter idgår i uddaelse i udervisig, hvor de studerede har mulighed for at tilege sig vide om iteratioale tedeser og forskig. Desude ka de studerede også tilege sig iteratioale perspektiver, bl.a. via aktiviteter som studiebesøg. Studerede på uddaelse har også mulighed for at tage på studieophold (P. semester) og/eller praktik (U. semester) i udladet. Ved studieophold skal de studerede søge om forhådsgodkedelse af de specifikke studieaktivitet i udladet. Ved forhådsgodkedelse af studieophold i udladet har de studerede pligt til, efter edt studieophold, at dokumetere det godkedte studieopholds geemførte uddaelseselemeter. Ved forhådsgodkedelse ases uddaelseselemetet for geemført, hvis det er bestået efter gældede regler på området. Uddaelse har idgået lokale aftaler og mobilitetsprogrammer med udeladske uddaelsesistitutioer disse fremgår af uddaelses digitale platform. På Professioshøjskole Absalos hjemmeside ka der også læses uddybede om iteratioaliserig via studie- eller praktikophold. Ved praktik i udladet gælder de samme regler og retigslijer som for et praktikophold i Damark. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 18 / 42

19 Del M: Uddaelses syv semestre I de følgede del beskrives for hvert semester: Formål og fokus Mål for lærigsudbytte Semestrets prøver M.; SEMESTER ; Itroduktio til leisurebrachere Formålet med første semester er at give de studerede e grudlæggede forståelse af uddaelses gestadsfelt og lærigsformer. Geem semestret arbejder de studerede aktivt med udviklig af studietekikker og itroduceres til gruppearbejde og -processer. I arbejdet med forskellige typer lærigsaktiviteter itroduceres de studerede til cetrale begreber i forhold til vide, færdigheder og kompetecer, og der sættes fokus på forskellige lærigsformers betydig for tilegelse af idholdet på uddaelse og de ekelte studeredes lærigsproces. Første semester tager udgagspukt i e itroduktio til leisurefagets forskellige faglige elemeter og de bracher, som Leisure Maagemet uddaelse fokuserer på. De studerede itroduceres til de forskellige leisurebracher i Damark og iteratioalt ved at forholde sig til allerede produceret datamateriale og aalysere det geem ekle teoretiske modeller. De studerede opår vide om leisurebracheres rammevilkår og de mekaismer, der har idflydelse på dem. På baggrud heraf skal de studerede bl.a. kue udføre e bracheaalyse og forstå, hvilke muligheder og trusler der defierer bracheres rammebetigelser. A. Fagidhold og ECTS / ;. semester Fag Kort om fagidhold Atal ECTS Metode I Employability I: Studieparathed Itroduktio til leisurebrachere Kultur og treds Markedsførig I Økoomiske rammebetigelser i leisurebrachere Itroduktio til akademisk metode: i: idsamlig og aalyse af sekudære data/empiri, litteratursøgig og aalysefærdigheder, problemformulerig, strukturerig af projekter, akademisk sprog og skrivig. Kvatitativ metode og aalyseredskaber. Studietekik, præsetatiostekik, professiosidetitet, etværk og gruppedaelse. Historisk udviklig af leisurebrachere (atioalt og iteratioalt), udbydere af leisure, samspillet mellem delbrachere på leisureområdet og samfudsudviklige, regulerig/lovgivig, der i særlig grad påvirker området. Historisk og kulturel forståelse for leisurebracheres muligheder, fæomeer, treds samt begiveheder i samtide, som ka være gestad for udviklig af forretigsidéer og produktudviklig. Grudlæggede markedsførig, avedelse af eksisterede marketigdata på bracheiveau, bracheaalyse, kokurretaalyse, kokurrecesituatioe, markedsførigslovgivig, omverdesaalyse og global markedsførig. Makroøkoomiske sammehæge der påvirker de økoomiske muligheder for at drifte virksomheder ide for leisure brachere, fx økoomisk vækst, iflatio og ledighed, betaligsbalace, udbud/efterspørgsel på atioalt iveau, samt leisure bracheres betydig for atioal økoomie fx betaligsbalace iteratioal hadel, multiplikatoreffekte. P,@ ECTS D,@ ECTS W,@ ECTS D,@ ECTS W,@ ECTS W,@ ECTS Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 19 / 42

20 B. Lærigsudbytte / ;. semester Mål for lærigsudbytte på ;. semester Vide Har et overblik over, vide om og ka reflektere over leisurebracheres grudlæggede forhold og rammebetigelser atioalt og iteratioalt. Har vide om og ka reflektere over udviklige i leisurebrachere i et historisk, utidigt og fremtidigt perspektiv. Har vide om og ka redegøre for forskellige metodiske tilgage til idsamlig og brug af sekudære data på et Færdigheder grudlæggede iveau. Ka udvælge og avede relevate metoder og teorier til udarbejdelse af desig af e bracheaalyse, heruder e kokurretaalyse. Ka vurdere og formidle forskellige kvatitative aalysemetoders avedelighed i forhold til e give problemstillig. Ka vurdere og formidle de samfudsøkoomiske udvikligs betydig for drift og udviklig af virksomheder i Kompetecer leisurebrachere. Ka udføre e bracheaalyse på et grudlæggede iveau. Ka demostrere idsigt i ege teoretiske og metodiske til- og fravalg i forhold til e bracheaalyse. C. Prøveoversigt / ;. semester Prøveoversigt ;. semester PRØVE / ECTS / FAG CENSUR BEDØMMELSE Prøvebetegelse: Studiestartprøve ECTS Prøvebetegelse: ;. semesterprøve Omfag: T@ ECTS Uddaelseselemet: Metode I, Employability I: Studieparathed, Itroduktio til leisurebrachere, Kultur og treds, Markedsførig I og Økoomiske rammebetigelser i leisurebrachere. Beskrivelse: Skriftlig gruppeprøve med efterfølgede mudtlig gruppeprøve. Prøve afholdes som e kombieret skriftlig og mudtlig prøve, hvor projektet og de mudtlige eksamiatio bedømmes i si helhed. Gruppestørrelse: E gruppe består af T-U studerede. Der er ikke mulighed for at vælge idividuel prøve. Obligatoriske aktiviteter: Opfyldelse af kravee i fag Employability I: Studieparathed er forudsætig for, at de studerede ka gå til semesterprøve. Adre obligatoriske aktiviteter er beskrevet i semesterplae for semestret, som er tilgægelig på uddaelses digitale portal ved semesterstart. Bevis: Der aføres e samlet karakter på eksamesbeviset. Iter cesur Iter cesur Bestået / ikke bestået Bedømmelse er idividuel og sker efter W-trisskalae Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 20 / 42

21 M.> SEMESTER > Værdiskabelse i leisurebrachere Formålet med adet semester er at give de studerede vide om og forståelse for, hvorda orgaisatioere i leisurebrachere arbejder på forskellige markeder. De studerede opår vide om samspillet mellem orgaisatioer i leisurebrachere og deres omverde og arbejder fx med, hvorda orgaisatioere i leisurebrachere plalægger deres aktiviteter. Fokus er især på markedskedskab og på de forskellige aktører i leisurebrachere, og de studerede arbejder med at iitiere og orgaisere idsamlig af data, der sætter dem i stad til at aalysere og beskrive orgaisatioer i leisurebrachere og samspillet med deres omverde. Derudover er der fokus på orgaisatioeres specifikke samspil med kuder, iteresseter og forbrugere, og de studerede arbejder med at strukturere og geemføre e markedsaalyse, baseret på relevate data og modeller, fx i samarbejde med e ekeltståede orgaisatio eller bracheorgaisatioer. A. Fagidhold og ECTS / >. semester Fag Kort om fagidhold Atal ECTS Metode II Employability II: Samarbejde Attraktios- og destiatiosledelse Markedsøkoomi Markedsførig II Orgaisatiosteorier I Kvalitativ metode (iterview, observatio, deltagerobservatio), aalyseredskaber til kvalitativ empiri, selvudført dataidsamlig og aalyse. Præsetatiostekik, udviklig og performace i gruppe, koflikthådterig, karrieremuligheder. Samarbejdsrelatioer i geografisk afgræsede områder, ledelse af attraktiosvirksomheder og adre leisurevirksomheder i e destiatioskotekst, admiistrative udfordriger og avedelse af relevate admiistrative værktøjer og modeller, besøgsattraktioer og turistdestiatioers karakteristika og potetialer, iteressetaalyse. Årsregskaber, regskabsaalyse, udbud- og efterspørgselsteori på markedsiveau, værdikæder og værdikædeoptimerig, omkostigsaalyse, deleøkoomi, klyger, prisfastsættelse, priselastivitet, budgetterig af virksomhederes idtjeig og omkostigsstruktur og markedsstrukturer. Segmeterig-målretig-positioerig (SMP), markedsaalyse, marketig mix-strategier, markedsførigspla og avedelse af vide om forbrugeradfærd. Grudlæggede orgaisatiosteorier (orgaisatiosdesig), orgaisatiosforståelse, orgaisatioe og omverdee, iteratioaliserig i virksomheder i leisurebrachere, forskellige orgaisatiosformers betydig for effektivitet og foradrig af orgaisatioer i leisurebrachere. D,P ECTS D,@ ECTS U,@ ECTS W,@ ECTS W,@ ECTS P,P ECTS Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 21 / 42

22 B. Lærigsudbytte / >. semester Mål for lærigsudbytte på >. semester Vide Har vide om og forståelse for leisureorgaisatioers karakteristika og iteraktio med omverdee. Har vide om og forståelse for turistdestiatioer og -attraktioers praksis. Har vide om markedets overordede økoomiske og forbrugeradfærdsmæssige tematikker og bevægelser. Færdigheder Ka desige kvalitative udersøgelser samt idhete og aalysere primære og sekudære data. Ka udarbejde og formidle e markedsaalyse på baggrud af bl.a. e aalyse af det markedsøkoomiske omfag og potetiale samt forbrugeradfærde på markedet. Kompetecer Ka udarbejde kokret forslag til, hvorda der ka skabe værdi for e leisure orgaisatio og des stakeholder. Ka vurdere de økoomiske værdiskabelse af forskellige aktiviteter i e orgaisatio. C. Prøveoversigt / >. semester Prøveoversigt >. semester PRØVE / ECTS / FAG CENSUR BEDØMMELSE Prøvebetegelse: >. semesterprøve Omfag: T@ ECTS Uddaelseselemet: Metode II, Employability II: Samarbejde, Attraktios- og destiatiosledelse, Markedsøkoomi, Orgaisatiosteorier I og Markedsførig II. Beskrivelse: Idividuel mudtlig prøve, baseret på T afgræsede selvstædige skriftlig gruppe opgaver og e metodisk overligger. Prøve afholdes som e kombieret skriftlig og mudtlig prøve, hvor opgavere og de metodiske overligger samt de mudtlige eksamiatio bedømmes i si helhed. Gruppestørrelse: E gruppe består af T-P studerede. Der er ikke mulighed for at vælge idividuel prøve. Obligatoriske aktiviteter: Opfyldelse af kravee i fag Employability II: Samarbejde er forudsætig for, at de studerede ka gå til semesterprøve. Adre obligatoriske aktiviteter er beskrevet i semesterplae for semestret, som er tilgægelig på uddaelses digitale portal ved semesterstart. Bevis: Der aføres e samlet karakter på eksamesbeviset Ekster cesur Bedømmelse er idividuel og sker efter W-trisskalae M.M SEMESTER M Orgaisatio og evet i praksis Formålet med tredje semester er at give de studerede vide om orgaisatioeres itere processer og værdikæder (række af værdiskabede aktiviteter, som tilsamme skaber værdi for kude) og at gøre de studerede i stad til at plalægge og geemføre aktiviteter i leisurebrachere; på dette semester i form af e evet. Semestret fokuserer på de studeredes praktiske udførelse af e evet. På semestret vægtes derfor praktiske færdigheder ide for evet maagemet, markedsførig og økoomistyrig. Derudover fokuserer semestret på orgaisatiosteorier, der øger forståelse for orgaisatioers itere processer i leisurebrachere. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 22 / 42

23 De studeredes evets udføres i samarbejde med e eller flere ekstere samarbejdspartere eller for de ekelte studeredes ege virksomhed. A. Fagidhold og ECTS / M. semester Fag Kort om fagidhold Atal ECTS Metode III Employability III: De professioelle studerede Evet Maagemet Virksomhedsøkoomi Markedskommuikatio Orgaisatiosteorier II Valgfag I Udersøgelser med fokus på orgaisatioes itere processer med udgagspukt i (service-)værdikæde, kvatitative metoder og koblig til statistik. Karrierefokus, CV og asøgig. Teorier, processer og tekikker i relatio til udviklig og udførelse af evets. Bogførig og udarbejdelse af årsregskaber, fiasierig, break-eve-aalyse, omkostigsteori, risikoaalyse, budgetopfølgig, itroduktio til økoomistyrig. Det kommuikative og leisureorieterede budskab, rettet mod specifikke målgrupper, forskellige markedsførigsmetoder ikl. PR, effektmålig samt itegreret markedskommuikatio, digital markedsførig, evet som markedsførigsværktøj. Grudlæggede orgaisatiosteorier (orgaisatiosdesig), orgaisatiosforståelse, orgaisatioe og omverdee, iteressetledelse, iteratioaliserig i leisurevirksomheder, teorier og modeller til udviklig og foradrig af serviceorgaisatioe. De udbudte valgfag er ærmere beskrevet i det valgfagskatalog, som er tilgægeligt på uddaelses digitale portal. D,@ ECTS A,P ECTS U,@ ECTS P,@ ECTS U,@ ECTS K,P ECTS P,@ ECTS B. Lærigsudbytte / M. semester Mål for lærigsudbytte på M. semester Vide Har vide om og ka reflektere over plalægigsprocesser, styrig af økoomi og tilrettelæggelse af forskellige typer evets. Har vide om og ka vurdere forskellige evaluerigsmetoder i forbidelse med plalægig og afholdelse af et evet. Har vide om orgaisatioes itere opbygig og ledelse i relatio til øget effektiviserig af orgaisatioe og de øgleaktiviteter, der idgår i virksomhedes værdikæde. Færdigheder Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 23 / 42

24 Ka vurdere forskellige orgaisatiosformers betydig for itere processer og samarbejdet med orgaisatioes stakeholdere. Ka demostrere overblik over og koceptudvikligsprocesse, kyttet til et evet. Ka avede, vurdere og begrude teorier om markedskommuikatio ift. formidlig af det rette budskab i e marketigstrategi. Ka udarbejde og reflektere over et økoomisk grudlag for at kue træffe beslutig om, hvorvidt aktiviteter skal igagsættes og er retable. Kompetecer Ka plalægge, desige, geemføre og evaluere e evet, heruder evaluere dets økoomiske outcome og effekter. Ka udarbejde e markedsførigspla på baggrud af e markedsførigsstrategi. Ka beskrive og vurdere e orgaisatiosopbygig. C. Prøveoversigt / M. semester Prøveoversigt M. semester PRØVE / ECTS / FAG CENSUR BEDØMMELSE Prøvebetegelse: M. semesterprøve Omfag: D@,P ECTS Uddaelseselemet: Metode III, Employability III: De professioelle studerede, Evet Maagemet, Virksomhedsøkoomi og Markedskommuikatio. Beskrivelse: Skriftlig gruppeprøve på baggrud af et afholdt evet med efterfølgede mudtlig prøve. Prøve afholdes som e kombieret skriftlig og mudtlig prøve, hvor opgave og de mudtlige eksamiatio bedømmes i si helhed. Gruppestørrelse: E gruppe består af T-P studerede. Der er ikke mulighed for at vælge idividuel prøve. Obligatoriske aktiviteter: Opfyldelse af kravee i fag Employability III: De professioelle studerede er e forudsætig for, at de studerede ka gå til prøve. Adre obligatoriske aktiviteter er beskrevet i semesterplae for semestret, som er tilgægelig på uddaelses digitale portal ved semesterstart. Bevis: Der aføres e samlet karakter på eksamesbeviset. Iter cesur Bedømmelse er idividuel og sker efter W-trisskalae Prøvebetegelse: Orgaisatiosteorier II Omfag: K,P ECTS Uddaelseselemet: Orgaisatiosteorier II. Beskrivelse: Idividuel T timer skriftlig prøve med alle hjælpemidler. Obligatoriske aktiviteter: Obligatoriske aktiviteter er beskrevet i semesterplae for semestret, som er tilgægelig på uddaelses digitale portal ved semesterstart. Prøvebetegelse: Valgfag I Omfag: P,@ ECTS. Uddaelseselemet: Valgfag I. Beskrivelse: De udbudte valgfagsprøver er ærmere beskrevet i det valgfagskatalog, som er tilgægeligt på uddaelses digitale portal. Iter cesur Ekster cesur Bedømmelse er idividuel og sker efter W-trisskalae Bedømmelse er idividuel og sker efter W-trisskalae Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 24 / 42

25 M.N SEMESTER N Iovatio og service Formålet med fjerde semester er at gøre de studerede i stad til at arbejde etrepreat med udviklig af serviceydelser og/eller produkter i leisurebrachere geem tilegelse af iovatiosmetoder til at udvikle, teste og afprøve idéer, kocepter. På fjerde semester fastholdes fokus på orgaisatioeres itere forhold, og der arbejdes med kokrete iovative processer og de ledelsesmæssige udfordriger, som er tilkyttet til at udvikle ye produkter og serviceydelser. De studerede itroduceres til og arbejder med forskellige teorier om og metoder til arbejdet med at udvikle, plalægge og udføre iovative processer i leisurebrachere. De studerede udarbejder og præseterer deres idéer og kocepter på visuelle og eksperimeterede måder. De avedte cases tager afsæt i e eller flere orgaisatioer, der i videst muligt omfag ivolveres i proces, præsetatio og evt. efterfølgede realiserig af de studeredes arbejde. A. Fagidhold og ECTS / N. semester Fag Kort om fagidhold Atal ECTS Service Desig Employability IV: Faglig profilerig Service Maagemet Økoomistyrig i orgaisatioe Iovatio Valgfag II Teorier, metoder og redskaber i praktisk udviklig af service desig i leisurebrachere, plalægig, tilrettelæggelse og optimerig af serviceydelse, formidlig af akademiske resultater med fokus på observatiosstudier, koceptualiserig, adfærdspsykologi og visualiserig. Jobsamtale og etværk. Grudbegreber og udviklig i serviceerhvervet, parameter-optimerig med fokus på persoaleledelse, udviklig af persoale i serviceorgaisatioer, prisfastsættelse, reveue maagemet og målig af servicekvalitet. Økoomistyrig, reveue maagemet, kapitalbudgetterig, fiasierigsomkostiger, arbejdskapital og likviditetsstyrig. Iovatiosteorier, medarbejder- og brugerdreve iovatio samt iovatiosprocesser og -ledelse. De udbudte valgfag er ærmere beskrevet i det valgfagskatalog, som er tilgægeligt på uddaelses digitale portal. K,@ ECTS K,@ ECTS P,@ ECTS W,@ ECTS P,@ ECTS P,@ ECTS B. Lærigsudbytte / N. semester Mål for lærigsudbytte på N. semester VIDEN Har vide om og ka reflektere over værdiskabelse i leisureorgaisatioer i forbidelse med service- og produktudviklig. Har vide om, hvorda orgaisatioer i leisurebrachere træffer ivesterigs- og økoomiske beslutiger i forbidelse med service- og produktudviklig. Har vide om iovatiosprocesser ide for leisurebrachere. FÆRDIGHEDER Ka idetificere, vurdere og formidle relevate teorier og metoder ide for iovatio og service til udviklig af services og produkter i leisurebrachere. Ka idetificere og drøfte karaktertræk ved hovedivesterigsvurderigsmetoder, der avedes i praksis. KOMPETENCER Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 25 / 42

26 Ka udvikle, plalægge og udføre iovative processer i e orgaisatio ide for leisurebrachere. Ka udvikle, plalægge og udføre værdiskabede services ide for e orgaisatio i leisurebrachere. Ka demostrere idsigt i de økoomiske overvejelser, der idgår i e orgaisatios beslutigsgrudlag. C. Prøveoversigt /N. semester Prøveoversigt N. semester PRØVE / ECTS / FAG CENSUR BEDØMMELSE Prøvebetegelse: N. semesterprøve Omfag: AE ECTS Uddaelseselemet: Service Desig, Service Maagemet, Employability IV: Faglig profilerig, Iovatio. Beskrivelse: Mudtlig gruppeprøve med udgagspukt i e skriftlig gruppe aalyse. Gruppestørrelse: E gruppe består af T-P studerede. Der er ikke mulighed for at vælge idividuel prøve. Obligatoriske aktiviteter: Opfyldelse af kravee i fag Employability IV: Faglig profilerig er forudsætig for, at de studerede ka gå til prøve. Adre obligatoriske aktiviteter er beskrevet i semesterplae for semestret, som er tilgægelig på uddaelses digitale portal ved semesterstart. Bevis: Der aføres e samlet karakter på eksamesbeviset. Prøvebetegelse: Økoomistyrig i orgaisatioe Omfag: W ECTS Uddaelseselemet: Økoomistyrig i orgaisatioe. Beskrivelse: Idividuel skriftlig prøve. Obligatoriske aktiviteter: Obligatoriske aktiviteter er beskrevet i semesterplae for semestret, som er tilgægelig på uddaelses digitale portal ved semesterstart. Prøvebetegelse: Valgfag II Omfag: P ECTS Uddaelseselemet: Valgfag II. Beskrivelse: De udbudte valgfagsprøver er ærmere beskrevet i det valgfagskatalog, som er tilgægeligt på uddaelses digitale portal. Ekster cesur Iter cesur Ekster cesur Bedømmelse er idividuel og sker efter W-trisskalae Bedømmelse er idividuel og sker efter W-trisskalae Bedømmelse er idividuel og sker efter W-trisskalae M.P SEMESTER P Leisure maagere som projektleder Formålet med dette semester er at styrke de studeredes idsigt i de mage aspekter af fuktioe som leisure maager samt de idividuelle kompetecer persolige og faglige som dee fuktio forudsætter. På semestret fokuseres der på, at de studerede tileger sig vide om forskellige typiske roller og arbejdsopgaver, som leisure maagers varetager, bl.a. ide for projektledelse og geerel ledelse/koordiatio heruder i samarbejdet med frivillige og frivillige orgaisatioer. I dette arbejde lægges der vægt på, at de ekelte studerede reflekterer over og søger at tilrettelægge si resterede tid på uddaelse ud fra dee vide samt de pågældedes karriereøsker, fx geem valg af valgfag, praktiksted mm. Professioshøjskole Absalo / Leisure Maagemet/ Studierordig Gældede 26 / 42