Accelereret patientforløb - Patienternes oplevelser Fast-track surgery - The patients experiences

Transkript

1 Accelereret patientforløb - Patienternes oplevelser Fast-track surgery - The patients experiences Maria Rosenberg Rasmussen Ditte Buus Hansen University College Nordjylland Sygeplejerskeuddannelsen Modul 14, 7. semester Hold S11S Bachelorprojekt Vejleder: Jeanette Navndrup Eskehave Dato for aflevering: Denne opgave indeholder tegn inkl. mellemrum Denne opgave eller dele heraf må kun offentliggøres med forfatterens tilladelse if. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Resume Formål: At beskrive knæ- og hoftealloplastik opererede patienters oplevelser af det, at indgå i et accelereret patientforløb. Metode: Empiri blev indhentet ved kvalitative interviews af 3 knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter. Empirien blev analyseret ved kvalitativ induktiv indholdsanalyse. Fundene blev diskuteret med lignende studier for at nuancere vores fund. Resultater: Patienterne har positive oplevelser ved accelererede patientforløb. De føler sig godt informeret, særligt præoperativt. De oplever, at personalet har travlt hvilket påvirker udskrivelsen og fører til forsømmelse og ventetid. De oplever at det går stærkt, hvilket resulterer i en skræmmende oplevelse ved den tidlige mobilisering postoperativt. Konklusion: Der er behov for yderligere undersøgelser af patientoplevelser ved accelererede patientforløb. Endvidere er der behov for viden om hvordan sygeplejersker kan forbedre patienternes oplevelser af kontakten til personalet samt af udskrivelsen. Abstract Aim: To describe knee and hip arthroplasty patients experiences during fast-track surgery. Methods: Data was collected by qualitative interviews of 3 knee or hip arthroplasty patients. The data was analyzed by qualitative inductive content analysis. Finally the founding was discussed with similar studies to differentiate our findings. Results: During fast-track surgery the patients have positive experiences. They feel well informed, especially preoperative. The patients experience that the staffs are busy, which affects the discharge and leads to neglect and waiting time. All patients think that it is going fast, which results in a terrifying experience of the early mobilization postoperative. Conclusion: There is a need for more research of patients experiences of fast-track surgery. Furthermore there is a need for more studies about how nurses can improve the patients experiences of the contact to the staffs and of the discharge. Side 1 af 66

3 Indholdsfortegnelse 1.0 Problembeskrivelse Redegørelse og argumentation for klinisk sygeplejefaglig problemstilling Indledning Samfundsperspektiv Sygeplejefagligt perspektiv Patientperspektiv Afgrænsning Problemformulering Metodologiske overvejelser Beskrivelse af litteratursøgning Valg af databaser Søgetermer Litteratursøgning Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri Videnskabelige artikler Beskrivelse og begrundelse for valg af metode til bearbejdelse af problemformuleringen herunder videnskabsteoretiske, etiske og juridiske overvejelser Metode Videnskabsteoretisk position Interview Etiske og juridiske overvejelser Problembearbejdelse Analyse Positive oplevelser af informationen ved accelererede patientforløb Patienterne oplever stressede omgivelser, men stadig et roligt personale Patienterne oplever, at det går stærkt i det accelererede patientforløb Diskussion Side 2 af 66

4 3.2.1 Diskussion af: Positive oplevelser af informationen ved accelererede patientforløb Diskussion af: Patienterne oplever stressede omgivelser, men stadig et roligt personale Diskussion af: Patienterne oplever, at det går stærkt i det accelererede patientforløb Diskussion af metode Konklusion Perspektivering References Bilagsliste Side 3 af 66

5 1.0 Problembeskrivelse Vi ønsker i dette afsnit at redegøre for en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med udgangspunkt i refleksion over praksis. Vi vil, med udgangspunkt i undersøgelser og teori, argumentere for problemstillingens relevans ud fra et samfunds-, et sygeplejefagligt og et patientperspektiv. Derefter vil vi afgrænse til en problemformulering. 1.1 Redegørelse og argumentation for klinisk sygeplejefaglig problemstilling Indledning I løbet af uddannelsen har vi stiftet bekendtskab med forskellige patientgrupper. Særligt indenfor de kirurgiske specialer oplever vi, hvordan accelererede patientforløb i højere grad bliver implementeret. I mødet med accelererede patientforløb oplever vi hvordan, der skal ske mange tiltag på kort tid. Patienten skal have samme behandling selvom forløbets varighed afkortes. Trods kortere tid til behandling skal kvaliteten stadig sikres. Vi er i dansk sygeplejepraksis underlagt Den Danske Kvalitetsmodel. Denne har til formål at fremme kvaliteten af patientforløb, at udvikle den kliniske, organisatoriske og patientoplevede kvalitet samt at synliggøre kvaliteten i sundhedsvæsenet(1). Der er ved kvalitetsudvikling fokus på både den organisatoriske, sundhedsfaglige og patientoplevede kvalitet. Disse tre fokusområder indgår også i accelererede patientforløb(2, p.18). Fokus på kvalitetsudvikling ved accelererede patientforløb har til formål at sikre patienten den optimale behandling samt oplevelsen af sammenhæng i forbindelse med forventninger og resultater efter en operation(2, p.10). Accelererede patientforløb blev udviklet i midten af 1900-tallet i forbindelse med optimering af kirurgiske behandlingsforløb. Professor Henrik Kehlet introducerede begrebet i Danmark i 1990 erne og har siden forsket på området(2, p.3). Ifølge Husted og Holm er formålet med implementering af et accelereret patientforløb i ortopædkirurgien, at tilbyde et fysiologisk baseret optimalt hospitalsophold med mindre sygelighed, kortere postoperativ rekonvalescens og færre indlæggelsesdage(3, p.31). Accelereret kirurgi er defineret som den forstærkende og velgørende virkning på tiden efter opstået sygdom, som opnås ved at tilsætte multimodale evidensbaserede plejeprincipper kombineret med optimeret logistik(4, p.1). Et accelereret patientforløb som behandlingskoncept har, ifølge Sekretariatet For Ministerudvalget, vedrørende kvalitet i den offentlige sektor, til formål at forkorte den tid, det tager at komme sig over en operation, samt forkorte indlæggelsestiden(5, p.1). Både accelererede operationsfor- Side 4 af 66

6 løb samt accelererede patientforløb har til formål at nedsætte komplikationsrisikoen og rekonvalescensen. Ved begge begreber beskrives, at dette kan opnås ved præoperativ information, stressreduktion, smertebehandling, mobilisering og målrettet ernæring(2, p.7)(6, p.195). Heraf kan udledes, at accelererede operationsforløb og accelererede patientforløb er to begreber med samme betydning. I resten af opgaven benyttes begrebet accelererede patientforløb, for at tydeliggøre at det er et og samme forløb, der omtaltes Samfundsperspektiv Som beskrevet indledningsvist, oplever vi, hvordan accelererede patientforløb bliver mere udbredt særligt indenfor kirurgi. Accelererede patientforløb anvendes indenfor ortopæd-, abdominal-, gynækologisk, urologisk og onkologisk kirurgi(2, p.8). De største resultater indenfor nedsat indlæggelsestid, nedsættelse af komplikationer og øget patienttilfredshed synes at være opnået indenfor knæ- og hoftealloplastik(7, p.19). Ud fra denne viden kan det være relevant, at have fokus på netop denne patientgruppe. Både knæ- og hoftealloplastik anvendes primært som behandling af artrose i led(8, p.191). Når en patient med artrose er til forundersøgelse vurderes det ud fra røntgen, om der er behov for indsættelse af knæ- eller hoftealloplastik(8, p.192)(9, p.216-9). 25% af den danske befolkning under 70 år har røntgenverificeret artrose(9, p.216). Hos ældre over 75 år har 33% røntgenverificeret artrose(10). Heraf kan det udledes, at der sker en stigning af prævalensen af artrose, i takt med aldersstigning. Dermed kan prævalensen af artrose i Danmark forventes at stige, da der ifølge Danmarks Statistik de næste 40 år vil ske en stigning i antallet af ældre borgere over 65 år(11). Ved øget prævalens af artrose i Danmark kan der i fremtiden blive behov for flere knæ- og hoftealloplastik operationer årligt, hvorfor optimering af dette patientforløb er relevant. En dansk undersøgelse fra 2004 viste, at den nationale gennemsnitlige indlæggelsestid efter knæ- og hoftealloplastik var 7-8 dage. Samme undersøgelse fandt, at den gennemsnitlige indlæggelsestid var 4-5 dage på afdelinger hvor accelererede patientforløb var implementeret(5, p.2). Heraf fremgår det, at implementering af accelererede patientforløb har en effekt på antallet af indlæggelsesdage efter knæ- og hoftealloplastik. En anden dansk undersøgelse fra 2008 fandt, at det gennemsnitlige antal indlæggelsesdage, efter føromtalte operationer, var faldet til 2,8 3,9 dage i forhold til resultaterne fra undersøgelsen fra 2004(4, p.1-2). Dette verificerer vores oplevelse af, at der er stor udvikling indenfor accelererede patientforløb særligt indenfor knæ- og hoftealloplastik. Forskning viser, at accelererede patientforløb fører til hurtigere re- Side 5 af 66

7 habilitering, reduceret sygelighed, øget tilfredshed og økonomiske besparelser(4, p.1). Opgørelser indenfor knæ- og hoftealloplastik viser, at der ved implementering af accelererede patientforløb kan spares op til sengedage årligt, hvilket svarer til ca. 90 millioner kroner(5, p.2). Ovenstående vidner om, at der er et økonomisk udbytte ved implementering af accelererede patientforløb(2, p.18). Dette og nedbringelse af antal indlæggelsesdage pr. patient er kvantificerbare organisatoriske kvaliteter Sygeplejefagligt perspektiv Et andet fokusområde ved accelererede patientforløb er den sundhedsfaglige kvalitet. Denne kvalitet har fokus på det, der finder sted i klinisk praksis(1). I klinisk praksis er det særligt det sundhedsfaglige personale, der er de handlende aktører. Dette gælder også indenfor accelererede patientforløb. I klinisk praksis er det sundhedsfaglige personale underlagt love og bekendtgørelser, som de skal handle ud fra. Sygeplejersker er som autoriserede forpligtiget til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed(12). Sygeplejersker skal i deres virke, også ved accelererede patientforløb, efterkomme en række love og bekendtgørelser. Det er bestemt ved lov, at patienter har ret til selvbestemmelse(13, p.17). Sygeplejersker har pligt til at informere patienten om forhold, som han ikke er bekendt med(13, p.19). Når patienten bliver informeret, giver det ham muligheden for at bevare sin autonomi ved aktivt at tage del i egen situation. Ved accelererede patientforløb er der, i sygeplejerske-patient relationen, forventninger om, at patienten tager aktiv del og et medansvar for, at forløbets mål nås(14, p.59). I sygeplejerske-patient relationen er det vigtigt, at der er fokus på magtforhold. Sygeplejersken skal have fokus på, at der ikke opstår et asymmetrisk magtforhold i relationen, da et sådant magtforhold hindrer, at patienten kan være aktiv medspiller hvilket forventes ved accelererede patientforløb(14, p.58). Ved accelererede patientforløb kan sygeplejersken ikke udelukkende bygge sygeplejen på faktuel viden. Hun skal have fokus på både den sundhedsfaglige, organisatoriske og patientoplevede kvalitet(2, p.18). For at sikre at sygeplejersken inddrager alle tre kvalitetsområder, er der udarbejdet kliniske vejledninger, såsom patientforløbsbeskrivelser ved accelererede patientforløb, som hun kan gøre brug af(15). De kliniske vejledninger skal være vejledende, idet der skal være plads til velbegrundede individuelle afvigelser(2, p.10). Side 6 af 66

8 Accelererede patientforløb kendestegnes ved tidlig mobilisering, målrettet ernæring, smertebehandling, detaljeret præoperativ information herunder information om det postoperative regime, plan for udskrivelse samt reduktion af det kirurgiske stressrespons(16, p.196)(6, p.195). Det kirurgiske stressrespons, som opstår når kroppen bliver påført et traume, er en hensigtsmæssig reaktion ved skader. Pulsen øges for at holde blodtrykket oppe og koagulationsevnen øges for at sikre, at eventuelle blødninger stopper lettere. Ved kirurgi er dele af stressresponset uhensigtsmæssig(17, p.274). Ved kirurgisk stressrespons sker der endokrine, metaboliske og inflammatoriske ændringer, hvilket har fysiologiske konsekvenser(18, p.47). Der kan forekomme træthed, søvnforstyrrelser, kvalme, opkast, nedsat tarmfunktion, nedsat lungefunktion, øget oxygen- og energibehov, cerebral påvirkning, forstyrrelse i væskebalancen, øget blodglukose, katabolisme, immundysfunktion, hypotermi, immobilisering og smerter(17, p.274-5)(18, p.47-8)(19, p.190). Da de fysiologiske ændringer kan have fatale følger for patienten og hans rehabiliteringsforløb, er det vigtigt at sundhedspersonalet har fokus på reduktion af det kirurgiske stressrespons både præ-, per- og postoperativt. Dette fokus er særlig vigtigt ved accelererede patientforløb, da det er en forudsætning, for at der kan opnås nedsættelse af indlæggelsestiden og komplikationer samt øget patienttilfredshed(7, p.19). Præoperativt er det vigtigt, at patienten bliver godt informeret om både anæstesien, den kirurgiske behandling og det postoperative forløb(17, p.274-5). Peroperativt kan kirurgen hæmme stressresponset ved at anvende så minimale invasive teknikker som muligt. Anæstesien kan ligeledes hæmme stressresponset ved, om muligt, at anvende regional anæstesi frem for generel anæstesi(20, p.37). Postoperativt er det fortsat vigtigt, at patienten bliver løbende informeret. En vigtig postoperativ intervention er, at patienten får optimal smertebehandling. Dette er sammen med væskebehandling og målrettet ernæring afgørende for, at tidlig mobilisering er mulig. Yderligere interventioner, som kan nedsætte risikoen for postoperative komplikationer som følge af det kirurgiske stressrespons, er profylaktisk antibiotikabehandling, tromboseprofylakse og iltbehandling(19, p.192). Ovenstående interventioner, som alle har relation til det kirurgiske stressrespons, har til fælles, at de kendetegner kerneområderne ved accelererede patientforløb(16, p.196). Ved at forløbets kendetegn varetages, forebygges postoperative komplikationer. En forudsætning herfor er, at sygeplejersken har forståelse for og viden om ortopædkirurgiske komplikationer. Med denne viden og forståelse kan hun være med til at forebygge, tidligt opdage og behandle komplikationer(21, p.69). Herved kan hun bidrage til at sikre den sundhedsfaglige kvalitet. Side 7 af 66

9 1.1.4 Patientperspektiv Ovenstående er den organisatoriske og sundhedsfaglige kvalitet beskrevet. Det sidste perspektiv på kvalitet, som ifølge Den Danske Kvalitetsmodel skal indgå i sygeplejepraksis, er den patientoplevede kvalitet(1). Patienten bliver i accelererede patientforløb mødt med en forventning om, at skulle deltage aktivt for at opnå opstillede mål(14, p.58). De opstillede mål varierer alt efter hvilken operation patienten skal gennemgå. Fælles for alle accelererede patientforløb er, at der skal være fokus på magtforhold, patientens autonomi samt at patienten støttes til egenomsorg(14, p.58). Et asymmetrisk magtforhold, i sygeplejerske-patient relationen, kan medføre, at patienten kan føle at blive talt til og med. Herved kan der opstå distance i relationen, som hæmmer et godt samarbejde, samt patientens oplevelse af medansvar(14, p.59). Hvis patienten ikke føler sig medansvarlig, undertrykkes hans autonomi. Autonomi defineres som ret til selvbestemmelse, i forhold som angår en selv(22, p.65). Information er nødvendig, for at patientens egenomsorg kan styrkes ved ændringer i sundhed. Egenomsorg er ifølge Orem de handlinger, et menneske tager initiativ til og udfører på egne vegne for at opretholde liv, sundhed og velvære. Ved ændring i sundhed opstår nye egenomsorgskrav. Hvis patienten ikke kan efterkomme disse krav, opstår der behov for sygepleje for at undgå egenomsorgssvigt(22, p.38-9) Afgrænsning Den Danske Kvalitetsmodel fastsætter standarder som er udgangspunktet for akkreditering(1). Standarder vedrørende patientoplevet kvalitet har fokus på, hvordan det sundhedsfaglige personale bedst muligt sikrer denne kvalitet(1). Heraf udleder vi, at patienters subjektive oplevelse af kvalitet, ved accelererede patientforløb, ikke kan sikres ved standarder, da alle patienter ikke har samme opfattelse af hvad god kvalitet er. Ved knæ- og hoftealloplastik er det belyst, at patienterne er tilfredse med det operative resultat(9, p.219)(8, p.193). Hvordan de oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb er sparsomt belyst(14, p.58). De knæ- eller hoftealloplastik opererede patienters oplevelser af, at indgå i et accelereret patientforløb er relevant at undersøge. Det vil på sigt kunne overføres til andre kirurgiske specialer og dermed være med til at hæve kvaliteten af de accelererede patientforløb og patienternes oplevelser heraf. Patienters oplevelser af at indgå i et accelereret patientforløb er beskrevet indenfor særligt colonkirurgi(15). Da denne patientgruppe bliver opereret på baggrund af coloncancer, hvilket ofte medfører eksistentielle problematikker, mener vi, at deres oplevelser af accelererede patientforløb kan være anderledes fra de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienters oplevel- Side 8 af 66

10 ser heraf. Derfor vil vi gerne undersøge, hvordan netop denne patientgruppe oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb. 1.2 Problemformulering Hvordan oplever de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter det, at indgå i et accelereret patientforløb? 2.0 Metodologiske overvejelser I dette afsnit vil vi beskrive vores strukturerede litteratursøgninger. Derefter beskriver og begrunder vi valg af empiri. Efterfølgende beskriver og begrunder vi den valgte metode og videnskabsteoretiske position hvorudfra vi analyserer empirien. Afslutningsvis vil vi beskrive etiske og juridiske overvejelser. 2.1 Beskrivelse af litteratursøgning Før litteratursøgningerne, dannede vi os et overblik over mulige søgetermer. Med afsæt i vores problemformulering fandt vi tre emner. Første emne blev accelererede patientforløb, da det er den kontekst patienterne i problemformulering indgår i. Af problemformuleringen fremgår det, at fokus er på knæ- og hoftealloplastik opererede patienter. Denne gruppe er meget specifik, hvorfor vi valgte at emnet i den anden gruppe, skulle være ortopædkirurgi. Det sidste emne blev patientoplevelser, da problemformuleringen søger at besvare, hvordan de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb Valg af databaser Vi valgte at lave strukturerede litteratursøgninger i databaserne Cinahl, PubMed og The Cochrane Library. Cinahl er en engelsksproget database som indekserer knap 3000 tidsskrifter. Her findes tidsskriftartikler, henvisninger til afhandlinger, konferencepublikationer, standarder og avmateriale primært indenfor sygepleje og andre beslægtede emner(23, p.42). Vi fandt det relevant at søge i Cinahl, da denne er god, hvis man søger efter kvalitativ forskning og artikler om patienterfaringer og oplevelser, hvilket er det opgavens problemformulering ligger op til(23, p.42). Ifølge Kvale giver kvalitativ forskning en beskrivelse af den kvalitative menneskelige verden(24, p.65). Opgavens problemformulering ønsker ligeledes at belyse en kvalitet fra den Side 9 af 66

11 menneskelige verden, idet den søger at beskrive hvordan patienterne oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb. PubMed indeholder referencer til artikler fra ca tidsskrifter. Databasen er engelsksproget. Emneområdet er primært medicinsk, men sygepleje dækkes også. Problemformuleringen ligger op til, at det er patienternes oplevelser, der skal belyses. Disse kan være belyst indenfor det medicinske såvel som det sygeplejefaglige felt. Vi valgte at søge i PubMed, da det er en stor database, med adgang til de nyeste artikler. Alle artikler i databasen er peer-reviewed og der er etiske og moralske retningslinjer for forfatterne(23, p.41). The Cochrane Library indeholder systematiske oversigter over resultater af randomiserede undersøgelser indenfor forebyggelse, diagnostik, pleje og behandling. Hovedvægten ligger på medicinske reviews, men det er muligt at finde sygeplejefaglige reviews(23, p.42). Det er relevant at søge i databasen, da det her kan være muligt at finde reviews, som kan hjælpe til besvarelse af problemformuleringen Søgetermer Efter valg af de tre emner, fandt vi søgetermer for hvert emne. Førstnævnte emne, accelererede patientforløb, har ikke en dækkende søgeterm på engelsk. Derfor valgte vi, at lave en kædesøgning hvor vi gjorde brug af videnskabelige artikler, bachelorprojekter og kandidatspecialer som omhandler accelererede patientforløb. Vi undersøgte hvilke kilder disse havde anvendt. Herefter fandt vi frem til de evidensbaserede kilder, for derefter at undersøge hvilke søgetermer disse angav(23, p.37). Herved fandt vi frem til termerne length of stay, treatment duration, time factors og early ambulation. Endvidere lavede vi en fritekstsøgning på fasttrack, da denne term var angivet ved flere evidensbaserede kilder, men ikke fremgik som heading eller MeSH term. Under emnet ortopædkirurgi fandt vi termerne orthopedic nursing, orthopedic care, orthopedic procedures, arthroplasty replacement hip, arthroplasty replacement knee og surgical patients. Ved dette emne var der ligeledes ved flere evidensbaserede kilder søgt på en term, orthopedic patients, som ikke fremgik som heading eller MeSH term. Derfor lavede vi under dette emne også en fritekstsøgning. Under sidste emne patientoplevelser, fandt vi termerne patients, patient attitudes, patient satisfaction, communication og patient participation. Da vi søger at undersøge patientoplevelser, valgte vi at supplere med fritekstsøgningen patient experience, da denne ikke fremgik som heading eller MeSH term. Side 10 af 66

12 2.1.3 Litteratursøgning Af nedenstående bokse fremgår søgningerne i de beskrevne databaser. Her beskrives de omtalte emner, hvordan der er kombineret under søgningerne samt hvor mange resultater søgningerne gav. En mere detaljeret beskrivelse af søgningerne fremgår af dosisguiden, som er vedlagt som bilag 1. Cinahl 1. Accelererede patientforløb 2. Ortopædkirurgi 3. Patientoplevelser Headings: Length of stay OR Treatment duration OR Early ambulation OR Time factors OR Fritekst: Fast-track Headings: Orthopedic nursing OR Orthopedic care OR Arthroplasty, Replacement, Hip OR Arthroplasty, Replacement, Knee OR Surgical patients OR Fritekst: Orthopedic patient* Headings: Patients OR Patient attitudes OR Patient satisfaction OR Communication OR Fritekst: Patient* experience* AND AND Cinahl headings og fritekstsøgningerne i de 3 blokke kombineres med OR. Dette sikrer at alle termerne fra den enkelte blok inddrages. Blokkene kombineres med AND. Kombinationen af blok 1, 2 og 3 gav 913 resultater. Kriterier til afgrænsning: Max 10 år gammel, dansk, engelsk, svensk eller norsk. Hermed var der 456 resultater. Side 11 af 66

13 PubMed 1. Accelererede patientforløb 2. Ortopædkirurgi 3. Patientoplevelser MeSH: Length of stay OR Early ambulation OR Time factors OR Fritekst: Fast-track MeSH: Orthopedic nursing OR Orthopedic procedures OR Arthroplasty, Replacement, Hip OR Arthroplasty, Replacement, Knee OR Fritekst: Orthopedic patients MeSH: Patients OR Patient satisfaction OR Communication OR Patient participation OR Fritekst: Patient experience AND AND MeSH termerne og fritekstsøgningerne indenfor de 3 blokke kombineres med OR. Dette sikrer at alle termerne fra den enkelte blok inddrages. Blokkene kombineres med AND. Kombinationen af blok 1, 2 og 3 gav 699 resultater. Kriterier til afgrænsning: Dansk, engelsk, norsk eller svensk, human og max 10 år gammel. Hermed var der 450 resultater. The Cochrane Library 1. Accelererede patientforløb 2. Ortopædkirurgi 3. Patientoplevelser MeSH: Length of stay OR Early ambulation OR Time factors OR Fritekst: Fast-track MeSH: Orthopedic nursing OR Orthopedic procedures OR Arthroplasty, Replacement, Hip OR Arthroplasty, Replacement, Knee OR Fritekst: Orthopedic patients MeSH: Patients OR Patient satisfaction OR Communication OR Patient participation OR Fritekst: Patient experience AND AND MeSH termerne og fritekstsøgningerne indenfor de 3 blokke kombineres med OR. Dette sikrer at alle termerne fra den enkelte blok inddrages. Blokkene kombineres med AND. Kombinationen af blok 1, 2 og 3 gav 118 resultater. Side 12 af 66

14 2.2 Beskrivelse og begrundelse for valg af empiri Som det fremgår af ovenstående har vi lavet strukturerede litteratursøgninger i både Cinahl, PubMed og The Cochrane Library. Trods mange resultater var der ikke noget brugbart empiri i relation til opgavens problemformulering ved søgningerne i Cinahl og The Cochrane Library. Ved den strukturerede litteratursøgning i PubMed fandt vi 2 brugbare artikler. De 2 artikler fra PubMed stod som de eneste tilbage efter, at vi ved udelukkelseskriterier havde sorteret i empirien. Empiri som ikke omhandlede knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter blev fravalgt. Endvidere blev empiri der ikke belyste patientoplevelser fravalgt Videnskabelige artikler Blandt de brugbare artikler var Patienttilfredshed efter hofte- og knæalloplastik med kort vs. lang indlæggelse(25). Artiklen er udgivet i Ugeskrift for Læger i maj Artiklen er skrevet af overlæge Henrik Husted, læge Hans C. Hansen, afdelingssygeplejerske Gitte Holm, konsulent Charlotte Bach-Dal, projektsygeplejerske Kirsten Rud, cand.scient.pol. Kristoffer L. Andersen & professor Henrik Kehlet(25, p.2148). Artiklen er fra Danmark og bygger på undersøgelser med knæ- og hoftealloplastik opererede patienter. Hermed har artiklen sit afsæt i samme kontekst som opgavens problemformulering. Artiklen er kvantitativ og bygger på spørgeskemaundersøgelser af 563 patienter som enten havde fået lavet en knæ- eller hoftealloplastik(25, p ). Formålet med undersøgelsen var, at afdække eventuelle forskelle i patienttilfredshed hos patienter opereret i forløb med kort vs. længere indlæggelsesvarighed(25, p.2149). Patienttilfredsheden blev undersøgt, ved at patienterne vurderede forskellige parametre på en skala fra 0-10, hvor 10 er bedst(25, p.2149). For at vurdere artiklens metodiske kvalitet, er den vurderet med Redskabet til Vurdering af Kvantitative Videnskabelig Artikler(26). Vurderingen er vedlagt som bilag 2. Opgavens problemformulering ønsker at undersøge, hvordan ovenstående patientgruppe oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb. Artiklen har fokus på patienttilfredsheden ved kort vs. længere indlæggelse. Fokus på kort vs. længere indlæggelse er ikke relevant for opgavens problemformulering. Denne har udelukkende fokus på accelererede patientforløb. Dog kan de data, som beskriver i hvilken grad patienterne i det korte indlæggelsesforløb var tilfredse med forløbet, bidrage til besvarelsen af problemformuleringen. Side 13 af 66

15 Den anden artikel vi fandt ved den strukturerede litteratursøgning i PubMed var Early discharge following hip arthroplasty: patients acceptance masks doubts and concerns(27). Artiklen er udgivet i Health Expectations i Artiklen er skrevet af forskningsassistent Gillian R. Hunt, professor George M. Hall, narkoselæge Burra V.S. Murthy, outcomes assessment manager Seamus O`Brien, ortopædkirurg David Beverland, ortopædkirurg Martin C. Lynch og klinisk psykolog Peter Salmon(27, p.130). Artiklen er fra England, og bygger på undersøgelser med hoftealloplastik opererede patienter. Hermed er patienterne ikke i helt samme kontekst som patienterne i opgavens problemformulering. Vi mener at resultaterne kan overføres, da den engelske sundhedssektor minder om den danske. Vi må tage højde for, at undersøgelsen kun inddrager hoftealloplastik opererede patienter. Artiklen er kvalitativ og bygger på interviews af 35 hoftealloplastik opererede patienter(27, p.130). Heraf havde 15 af patienterne gennemgået operationen ved et accelereret patientforløb(27, p.132). Artiklens formål var, at identificere evalueringer og bekymringer som var fælles for begge patientforløb, og dem der var specifikke for de accelererede patientforløb(27, p.131). For at vurdere artiklens metodiske kvalitet har vi brugt redskabet CASP(26). Vurderingen er vedlagt som bilag 3. Artiklen ønsker ligesom opgavens problemformulering at undersøge patienters oplevelser af et accelereret patientforløb. Artiklen undersøger også hvordan patienter, i et længere indlæggelsesforløb, oplever forløbet. Denne del af artiklen er ikke relevant for opgavens problemformulering, hvorfor den ikke medtages. Af ovenstående beskrivelse fremgår det, at begge artikler har fokus på at sammenligne patienttilfredsheden og patientoplevelser ved henholdsvis korte og længere indlæggelsesforløb(25)(27). Da opgavens problemformulering har fokus på hvordan patienterne oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb, kan vi kun bruge de dele som belyser patienternes oplevelser i de korte indlæggelsesforløb til besvarelse af problemformuleringen. Den beskrevne empiri, fra litteratursøgningerne, er brugbar men ikke særlig omfattende i forhold til besvarelse af problemformuleringen. Derfor finder vi det nødvendigt at foretage interviews af knæeller hoftealloplastik opererede patienter, som har indgået i et accelereret patientforløb. Interviews er relevant empiri til analysen, da vi ønsker at undersøge de umiddelbare reaktioner på et accelereret patientforløb. Vi ønsker ikke at tillægge patienterne forudindtagede perspektiver ved, at bede dem om at sammenligne med længere patientforløb. Side 14 af 66

16 2.3 Beskrivelse og begrundelse for valg af metode til bearbejdelse af problemformuleringen herunder videnskabsteoretiske, etiske og juridiske overvejelser Indledningsvist i dette afsnit vil vi beskrive og begrunde valgte metode til analyse af empiri. Efterfølgende vil vi beskrive den videnskabsteoretiske position som problemformuleringen ligger op til. Efter dette beskriver og begrunder vi for interview som dataindsamlingsmetode. Afslutningsvist vil vi beskrive etiske og juridiske overvejelser, særlig i forhold til interviewudførelse Metode Med opgavens problemformulering ønsker vi at opnå forståelse for hvilke oplevelser, de knæog hoftealloplastik opererede patienter har, når de indgår i et accelereret patientforløb. Problemformuleringen har fokus på oplevelser generelt og ikke på bestemte oplevelser. Der eksisterer, i problemformuleringen, ingen fordomme om hvilke oplevelser patienterne måtte have, hvilket fordrer, at vi i analysen stiller os åbne overfor alle oplevelser. Ved induktiv indholdsanalyse skal man ifølge Elo og Kyngäs være åben overfor alle resultater(28, p.109). Herved lader man sig styre af empirien, hvilket er centralt i den induktive indholdsanalyse. Endvidere anbefales det at gøre brug af induktiv indholdsanalyse, hvis der ikke findes tilstrækkelig viden indenfor det område, man ønsker at undersøge(28, p.109). Ved induktiv indholdsanalyse skal man ifølge Elo og Kyngäs først opnå forståelse af empirien ved grundig gennemlæsning. Efter at have læst empirien grundigt, laves en åben kodning hvor der laves noter og overskifter i empirien(28, p.109). Efter den åbne kodning er næste punkt at gruppere. Ved gruppering fordeles de overskrifter, der blev lavet ved den åbne kodning. Formålet hermed er at reducere antallet af overskrifter og indkredse overskrifterne til specifikke grupper(28, p.111). Den sidste del af induktiv indholdsanalyse er kategorisering. Kategorisering laves ved at gennemlæse overskrifterne af de forskellige grupper. Herefter vurderes det, om nogle overskrifter overordnet handler om det samme og dermed kan høre til samme kategori(28, p.111). Kategorisering har til formål at sikre, at der opnås en konkret beskrivelse og forståelse af den enkelte kategori, samt at generere viden via kategorierne(28, p.111). Som det fremgår indledningsvist i dette afsnit, er det patienternes oplevelser af at indgå i et accelereret patientforløb, der ønskes belyst ved analysen. For at patienternes oplevelser kan belyses ved den induktive indholdsanalyse, må patienterne ses som hele mennesker med tan- Side 15 af 66

17 ker og følelser(29, p.93). Dette er nødvendigt for, at patienternes oplevelser kan vise sig, hvormed vi kan få opnå en forståelse af patienternes oplevelser Videnskabsteoretisk position Det humanistiske menneskesyn vægter, ifølge Birkler, mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser relateret til den verden, det er en del af(29, p.93). Dette menneskesyn må være udgangspunkt for analysen, for at vi kan besvare problemformuleringen, idet vi anskuer mennesket som et bevidst subjekt med tanker og følelser(29, p.94). Dette er nødvendigt, for at opnå forståelse for hvordan patienterne oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb. Ved den videnskabsteoretiske position, fænomenologi, har man et humanistisk menneskesyn. Fænomenologien blev grundlagt af filosof Edmund Husserl i år 1901(29, p.103). Husserl definerer fænomenologien som læren om bevidsthedsfænomener, hvor man ikke reducerer bevidsthed til objektive forhold, men går til sagen selv og undersøger bevidsthedsfænomenerne direkte(29, p.103-4). Han ligger vægt på, at det er fejlagtigt at adskille subjekt og objekt. Fokus skal i stedet være på måden hvorpå bevidstheden viser sig som en relation til noget(29, p.104). Et vigtigt nøgleord indenfor fænomenologien er intentionalitet, som henviser til bevidsthedens rettethed, hvilket betyder at bevidstheden altid er rettet mod noget og konstant overskrider sig selv(29, p.104). Som eksempel vil de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter altid have deres bevidsthed rettet mod noget og forholde sig til den situation de indgår i. Ifølge den fænomenologiske tankegang ses livsverden som særegen for hver enkelt(29, p.105). Vi forstår livsverden som en hverdagsverden, vi hver især lever vores liv i uden nærmere refleksioner(30, p.65). Livsverden indeholder fænomener som ikke umiddelbart kan deles med andre(29, p.105). For de knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter gør det sig også gældende, at deres livsverden er særegen. Patienternes bevidsthedsfænomener er grundlagt igennem det liv de har levet, hvorfor de vil være forskellige fra andres. Ved en fænomenologisk tilgang skal forforståelsen sættes i parentes. Vi skal ifølge Husserl sætte parentes om begrebslige kategorier og teoretiske fordomme, hvilket indbefatter forudindtagede meninger og holdninger(29, p.109). Formålet hermed er, at opnå en neutralbeskrivelse af sagen selv. Man ønsker ved fænomenologien, at indfange den menneskelige erfaring(29, p.109). Den menneskelige erfaring, er også det vi ønsker at indfange ved analysen, for at kunne besvare problemformuleringen. Problemformuleringen søger at belyse alle ople- Side 16 af 66

18 velser patienterne måtte have ved at indgå i et accelereret patientforløb. For at det er muligt må vi sætte vores forforståelse i parentes, da vi ellers risikerer, at denne vil påvirke hvilke oplevelser vi finder ved analysen, hvormed vi ikke vil få en neutralbeskrivelse af patienternes oplevelser. Ved fænomenologi er det netop oplevelsen af noget, man finder interessant(29). Med problemformuleringen finder vi patienternes oplevelser interessant, hvorfor vi finder fænomenologi som videnskabsteoretisk position relevant. Vi ønsker at forstå en andens oplevelse af en situation og hvordan personen ser verden herigennem. Ifølge Husserl er det vigtigt, at få skabt variation i oplevelserne. Dette skabes ved at patientens beskrivelser varieres, således essensen tydeliggøres. Efterfølgende må oplevelserne reduceres, så deres essens træder frem. Når der reduceres i oplevelserne er i det ifølge Husserl vigtigt, at man ikke generaliserer oplevelserne, men har fokus på at skabe sammenhæng(29, p.110). For at belyse patienternes oplevelser af at indgå i et accelereret patientforløb må vi sørge for, at patienternes beskrivelser af oplevelserne bliver varieret, for at essensen bliver tydelig. Efterfølgende må vi reducere patienternes oplevelser for at skabe sammenhæng, og dermed få essensen af patienternes oplevelser til at træde frem. Reduktion af patienternes oplevelser skal ikke forstås som, at nogle oplevelser bliver kasseret, men i stedet at oplevelserne fra forskellige grupper samles til færre kategorier som indeholder oplevelser der relaterer sig til hinanden. For at tydeliggøre empiriens essens vil vi ved analysen, beskrive de kategorier vi finder i empirien men ikke fortolke disse. Ifølge Birkler må analysanden, for at opnå en teorifri neutralbeskrivelse af patienternes oplevelser, sætte sin forforståelse i parentes da patienternes oplevelser ellers vil blive forurenet heraf(29, p.109). Vi må sætte vores forforståelse i parentes og dermed beskrive og ikke fortolke empirien, for at tydeliggøre empiriens essens og opnå en neutralbeskrivelse af hvordan patienterne oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb Interview Interviewene har til formål, at indhente empiri om hvordan patienterne oplever det, at indgå i et accelereret patientforløb. Interviewene skal være semistrukturerede interviews af enkeltpersoner, da vi ønsker at få den enkelte patients oplevelser belyst. Ifølge Kvale har et semistruktureret interview til formål, at indhente beskrivelser af den interviewedes livsverden med henblik på analyse af de beskrevne fænomener(24, p.19). Et semistruktureret interview af enkeltpersoner skal ifølge Kvale forstås som en samtale mellem to mennesker, der har en struktur og et formål, og ligger imellem en hverdagssamtale og en struktureret spørgeskemaundersø- Side 17 af 66

19 gelse(24, p.45). Et semistruktureret interview har en række temaer der skal dækkes og forslag til spørgsmål, men er åbent overfor ændringer af spørgsmålenes form og rækkefølge, således patientens svar kan forfølges(31, p.129). Til interview af knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter har vi udarbejdet en interviewguide, som er et arbejdsredskab der skal sikre, at vi holder os indenfor det semistrukturerede interviews rammer(32, p.99). Ved at holde os indenfor det semistrukturerede interviews rammer vil vi kunne forfølge nye emner som patienten tager op, da vi ikke er fast bundet af interviewguiden. Ifølge Kvale er en interviewguide et manuskript der strukturerer interviewforløbet og indeholder en oversigt over emner og forslag til spørgsmål(24, p.151). Vores interviewguide er vedlagt som bilag 4. For at interviewene kan udføres skal vi have kontakt til knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter. Kontakten er etableret ved telefonisk kontakt til en afsnitsledende sygeplejerske på en ortopædkirurgisk afdeling. Her gav hun mundtligt samtykke til, at hun ville finde interviewpatienter. Efterfølgende sendte vi pr. mail information om projektet, hvorefter hun gav sit skriftlige samtykke. Dette materiale fremgår af bilag 5. Herved fik vi kontakt til 3 patienter. Patient Operation Køn Alder Indlæggelsesdage Operationstidspunkt Komplikationer A Knæalloplastik Kvinde 58 år 2 dage Aften Blødning fra cicatricen 1. dag post op. Nedsat bevægelighed efter udskrivelse. B Hoftealloplastikationer Kvinde 64 år 1 dag Dag Ingen kompli- C Hoftealloplastik Mand 72 år 3 dage Aften Opkast pga. morfin. Feber post op. Interviewtidspunkt 8 uger efter operation. 6 uger efter operation. 6 uger efter operation. Side 18 af 66

20 Efter de 3 interviews var afholdt med lydoptagelse, transskriberede vi disse, hvorved vi fik skriftlig empiri til analysen. Ifølge Kvale udgør transskriberinger og lydoptagelser det materiale, der gøres til genstand for analysen(24, p.46) Etiske og juridiske overvejelser Ved udførelsen af interviews havde vi etiske og juridiske overvejelser. Som det fremgik af afsnittet om interview, sendte vi informationsmateriale til den afsnitsledende sygeplejerske. Herefter gav hun sit skriftlige samtykke om, at hun ville kontakte patienter, og indhente deres mundtlige samtykke til, at vi måtte interviewe dem. Alle autoriserede sygeplejersker er underlagt autorisationsloven, hvormed de er forpligtiget til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed(12). Alle patienter har jf. sundhedslovens 40 krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen af deres erhverv erfarer eller får formodninger om, angående helbredsforhold og andre fortrolige oplysninger(13, p.162). Den afsnitsledende sygeplejerske måtte altså ikke udlevere kontaktoplysninger på mulige interviewpatienter, før de selv havde givet deres samtykke. Af sundhedsloven fremgår det, at patienter har ret til selvbestemmelse(13, p.18). For at sikre at patienten bevarer denne, måtte vi indhente et skriftligt informeret samtykke fra patienten, inden interviewet kunne starte. Der blev først udleveret informationsmateriale til patienterne, før de skulle tage stilling til om de ønskede at deltage. Informationsmaterialet omhandler formålet med projektet, tydeliggørelse af at deltagelse er frivillig, at patienten til enhver tid kan trække sig, at patienten bliver anonymiseret samt at data der kan identificere patienten, ikke medtages i projektet(31, p ). Materialet er vedlagt som bilag 6. Efterfølgende gav patienten sit skriftlige samtykke til deltagelse. Det skriftlige samtykke opbevares på afdelingen, hvor det ved projektets afslutning vil blive makuleret. Dette gøres for at sikre patientens anonymitet. Datatilsynet er ikke kontaktet, da vi er fritaget fra anmeldelsespligt, da vi er studerende på en professionsbacheloruddannelse og først indhenter personoplysninger efter, at vi har indhentet udtrykkeligt samtykke fra interviewpersonerne(33). 3.0 Problembearbejdelse I dette afsnit vil vi først, ved induktiv indholdsanalyse, analysere den empiri der blev dannet ved interviews af 3 knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter. Ved analysen er opgavens Side 19 af 66

21 problemformulering styrende. Denne ønsker at undersøge patienternes oplevelser af, at indgå i et accelereret patientforløb, hvorfor det er patienternes oplevelser heraf, der søges ved den induktive indholdsanalyse. Efterfølgende vil vi diskutere fundene fra analysen. Afslutningsvis vil vi diskutere valg af metode til bearbejdelsen af opgavens problemformulering. 3.1 Analyse Efter transskribering af de 3 interviews gennemlæste vi empirien grundigt. Efterfølgende lavede vi en åben kodning af de 3 interviews. Næste punkt var, at gruppere det vi fandt ved den åbne kodning. Herved fandt vi 15 grupper, som hver især omhandlede forskellige oplevelser. Derefter kategoriserede vi de 15 grupper, ved at vurdere om nogle af grupperne overordnet havde samme emne. Herved endte vi ud med 3 kategorier af oplevelser. Citater fra de 3 kategorier fremgår af bilag 7. Som det næste vil vi generere viden fra de 3 kategorier, ved at analysere disse. De 3 kategorier er: Positive oplevelser af informationen ved accelererede patientforløb Patienterne oplever stressede omgivelser, men stadig et roligt personale Patienterne oplever, at det går stærkt i det accelererede patientforløb Positive oplevelser af informationen ved accelererede patientforløb Positive oplevelser ved at indgå i det accelererede patientforløb er gennemgående for hele empirien. De knæ- eller hoftealloplastik opererede patienter oplever forløbet positivt, særligt i forhold til at de bliver godt informeret. Jeg vidste hvad jeg gik ind til og jeg vidste hvad jeg skulle, jeg vidste hvor jeg skulle gå hen, og jeg havde set afdelingen, jeg havde set fysioterapeuten, jeg øh, jamen der var ikke noget der skræmte mig overhovedet. Altså det syns jeg bare, at det var så godt. Ovenstående citat omhandler en oplevelse af informationsmødet som patienten deltog i før indlæggelsen. Det fremgår, at patienten oplever de mange informationer positivt. Der er en generel positivitet i forhold til forundersøgelsen og informationsmødet. Særligt den store mængde information medførte, at patienterne følte sig klædt på til forløbet... jeg har ikke haft nogle spørgsmål sådan efterfølgende jeg er kommet i tanke om. Side 20 af 66

22 Patienterne oplever det positivt, at de får mange informationer ved det accelererede patientforløb. Af ovenstående fremgår det, at patienten ydermere oplever, at have fået tilstrækkelig information, hvormed der ikke senere er opstået tvivlsspørgsmål. Af empirien fremgår det, at det ikke kun er ved informationsmødet, at patienterne er positive overfor de mange informationer. Denne oplevelse er gennemgående for hele forløbet. En patient oplever informationsmængden som værende positiv særligt i den præoperative del af indlæggelsen. En anden patient omtaler personalets ærlighed, om hvad der kunne forventes af forløbet, som værende positivt. I forbindelse med oplevelser af selve indlæggelsen udtalte en patient Så nej, det var så godt. Og de var så søde til at forklare mig ting og ja. Jeg syns at de var så søde mennesker alle sammen. Lige fra læge til sygeplejersker. Heraf fremgår det, at et andet positivt element af patienternes oplevelser er, at de bliver mødt af et sødt personale. Som nævnt indledningsvist i dette afsnit er de positive oplevelser gennemgående for empirien. De positive oplevelser bliver nævnt igennem beskrivelsen af hele indlæggelsen. Men positiv, positiv oplevelse at være her. Gennemgående for patienternes beskrivelser af forløbet er, at de har nogle positive oplevelser heraf. Dermed ikke sagt, at patienterne udelukkende oplevede det accelererede patientforløb positivt, hvilket vil fremgå i efterfølgende kategorier. Essensen i denne kategori er, at patienterne oplever at de bliver godt informeret, samt at de er positive overfor de mange informationer. Der er en generel positivitet overfor forundersøgelsen og informationsmødet, idet patienterne oplever at de her bliver godt klædt på til forløbet. Patienterne har generelt positive oplevelser af forløbet Patienterne oplever stressede omgivelser, men stadig et roligt personale En gennemgående oplevelse for patienterne i det accelererede patientforløb er, at de oplever at personalet er stresset. Til trods for dette oplever patienterne stadig, at personalet er roligt i relationen til dem. En konkret del af forløbet, hvor patienterne særligt oplever, at personalet har travlt er ved udskrivelsen... jeg vil jo gerne sige farvel til dem der sådan ligesom havde været omkring mig og sådan noget. De var der ikke, de var væk.. Men de var jo stresset, de var jo i gang med deres næste forløb ikke også, men det syns jeg sådan, der ville jeg godt lige ha sagt tak for denne gang. Men det var sådan, så det var sådan lidt, mærkeligt at gå men øh. Jeg tænkte, gad vide om de ved, at jeg er gået. Side 21 af 66

23 Patienten fra dette udsagn oplever, at personalets travlhed påvirker situationen. Patienten ville gerne sige farvel, men dette hindres, da personalet har travlt. Denne patients oplevelse af stressede omgivelser ved udskrivelsen er ikke enestående, men tværtimod fælles for alle 3 interviews. En patient giver udtryk for at opleve, at personalets travlhed resulterer i en negativ oplevelse af ventetid og forsømmelse. Jamen jeg oplever det på den måde at det er godt det ikke er et hjertestop man snakker om. For når man ringer på dem så går der altså lang tid. Kald det kritik eller ej men altså der kunne godt gå 20 minutter. Så det er lang tid hvis man har rigtig ondt...hold da kæft hvis der var noget galt, altså sådan for alvor, så, for vi kunne ikke komme ud af sengen, vel. I sammenhæng med beskrivelsen af ovenstående oplevelse, giver patienten udtryk for at opleve forsømmelse i forbindelse med smertebehandlingen. Og der tror jeg det er mangel på tid at de siger, så stiller vi et glas morfin tabletter herind, og så kan du selv tage dem når du syns det er galt. Det kunne jo godt misbruges, syns jeg. Patienten giver udtryk for, at personalets travlhed er årsagen til, at patienten oplever denne forsømmelse. På trods af at patientens situation kan blive påvirket af personalets travlhed, oplever patienterne at de i løbet af indlæggelsen, ved det accelererede patientforløb, bliver set af personalet. Men det gik jo også stille og roligt. Altså når personalet er rolig, og jeg føler den der ro, så bliver jeg det også. Jamen det, jeg kan se på deres øjne at det her det kan jeg klare, og så kan jeg også, ikke også. Og man kunne jo mærke at de var professionelle, altså de var jo vant til det. De vidste godt hvordan vi reagerede, ikke. Af første citat fremgår det, at patienten oplever, at personalet styrker patientens tro på, at forestående handling kan klares. Patienterne oplever en ro i relationen til personalet. Patienterne oplever, at personalet er professionelt, gode til at bevare roen og få patienterne til at føle sig set. Side 22 af 66

24 En anden oplevelse der kommer til udtryk i empirien er en patients oplevelse af, at kontakten til lægen var sparsom. Her giver patienten ikke udtryk for, at føle sig set og mødt af personalet. Jeg så jo overhovedet ikke nogen læge i det her forløb. Det syns jeg var lidt mærkeligt, at der ikke kommer en læge.. Jo vi blev jo røntgenfotograferet næste morgen, der tror jeg sku han var inde men jeg snakkede ikke med ham. Jeg mener det var ham. Så det er jo nok det, der er ikke den store personlige kontakt. Af ovenstående fremgår det, at relationen mellem læge og patient var sparsom. Hvorvidt den sparsomme relation blev oplevet negativt for patienten er ikke tydeligt. Endvidere oplever en enkelt patient, at personalet er stresset, men at dette ikke umiddelbart påvirker patientens situation. De har for lidt tid men altså det har de jo generelt alle sammen. Men de gør hvad de skal. De farer jo rundt som blæksprutter. Altså, det er lidt synd syns jeg, for dem, altså, men vi får de svar vi skal, men man kan godt mærke de har travlt. Patienten ligger vægt på, at til trods for oplevelsen af at personalet farer rundt, oplever patienten ikke mangel på svar. Essensen i denne kategori er, at patienterne oplever et stresset personale men at de til trods for dette, oplever at personalet er roligt i relation til dem, hvormed personalet styrker dem i troen på, at de kan klare forestående handlinger. Oplevelsen af et stresset personale påvirker særligt udskrivelsen, samt resulterer i en oplevelse af ventetid og forsømmelse. Et enkeltstående tilfælde af en oplevelse af sparsom lægekontakt viste sig også Patienterne oplever, at det går stærkt i det accelererede patientforløb Af empirien fremgår det, at alle 3 patienter havde forskellige skræmmende oplevelser og de i nogle situationer oplevede, at det gik stærkt. En oplevelse af det accelererede patientforløb, der er dominerende i empirien, er at patienterne oplever det skræmmende at skulle mobiliseres til stående første gang postoperativt. Men der må jeg sige, der blev jeg skræmt. Tænkte nej. Jeg følte ikke engang jeg kunne bevæge mig i sengen, hvordan skulle jeg dog kunne komme ud på gulvet. Som det fremgår af citatet op- Side 23 af 66