Protein til livet når sygdom skal bekæmpes. Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

Transkript

1 Protein til livet når sygdom skal bekæmpes Kia Halschou-Jensen MSc, PhD studerende Institut for Idræt og Ernæring

2 Mad Human Ernæring forebyggende ernæring Til raske: Næringsstofanbefalinger (beskrevet i NNR 2002) De 8 kostråd For at sikre: individets fysiologiske behov for vækst og funktion give forudsætninger for et godt helbred nedsætte risikoen ik for kostrelaterede t sygdomme (eks. Hjertekarsygdomme og Type 2 diabetes) Dias 2

3 Klinisk Ernæring Fokuserer på mad/ernæring til syge mennesker Anderledes fokus i forhold til raske Behovet for energi og næringsstoffer påvirkes af Sygdom Sygdomsforløb (komplikationer, infektioner etc) Graden af sygdom Konsekvenser af sygdom Nedsat appetit Kvalme Ændret smag og lugtesans Metaboliske forandringer og underernæring Dias 3

4 Underernæring 1/3 del af alle indlagte patienter er i risiko ik for underernæring Underernæring defineres ud fra Kropssammensætning BMI Vægt Nyligt vægttab Dias 4

5 Underernæring Underernæring er forbundet med: dårligere muskel- og mental funktion langsom sårheling øget morbiditet forlænget hospitalsophold øget risiko for komplikationer, specielt infektioner og øget dødelighed. Ofte ses yderligere vægttab under hospitalsopholdet Ernæringsterapi Positiv effekt på samtlige parametre!!! 1 Kondrup J, Allison S P, Elia M et al. ESPEN guidelines for nutrition screening Clin Nutr2003; 22: Keys A, Brozek J, Henschel A, Mickelsen O, Taylor HL. The Biology of Human Starvation (2volumes). University of Minnesota Press; Dias 5

6 Kroppens reaktion på faste Hvad sker der med kroppen ved underernæring? Ingen næring hormonelle forandringer Vigtigste næringsstof: Glukose til hjerne, nervesystem De hormonelle forandringer metaboliske forandringer I første fase: glukose i blodet Glykogenlager tømmes Herefter: Fedt og muskel nedbrydes Fedt oxideres og slutprodukt ketonstoffer brændstof til hjernen Ketonstofdannelsen = proteinbesparende mekanisme Fedtsyrer bliver primær energikilde i muskler og fedtvæv AS glukoneogenese i lever og nyre glukose Dias 6

7 Dias 7 Institut for Idræt og Ernæring

8 Dias 8 Institut for Idræt og Ernæring

9 Life magazine photograph of conscientious objectors during starvation experiment. July 30, Volume 19, Number 5, p. 43. Credit: Wallace Kirkland/Time Life Pictures/Getty Images. Dias 9 Kalm L M, Semba R D J. Nutr. 2005;135:

10 Adaptation til vilkårene under semi faste Nedsætter energiforbrug (basalstofskifte) søvnbehovet kropstemperatur puls og minutvolumen Bevarer muskelmassen Skifter til andet brændstof - det, der er tilgængeligt, dvs fedt Reversible forandringer Dias 10

11 Kroppens reaktion på sygdom Hvad sker der med kroppen og forbrug af næringsstoffer under sygdom? Metaboliske ændringer i den syge krop Det vigtigste er nu proteintilførsel for at glukose bremse op for lipid oxidation destruktion af eget protein tab væv Ændring af forbrug af næringsstoffer På linje med at semi faste Hormonelt stress respons Karakteriseret ved: basalstofskifte muskelnedbrydning O 2 forbrug hormoner Ingen adaptation under sygdom Graden af stress respons afhænger af graden af sygdom Dias 11

12 Proteinbehov hos normale Repletion Protein balance (g/ /kg per dag) Shaw 83 Rudman 75 Barac-Nieto 79 Cirrhose protein indtag (g/kg per dag) Dias 12

13 Proteinbehov hos de stress metabole Institut for Idræt og Ernæring Protein requirement after major GI surgery Moghissi 77 Sagar Freund 79 Jensen 85 Balance (g protein/kg pe er d) Dias 13 Protein intake (g protein/kg per d) Moore 86 Figueras 88 Woolfson 89 Hansell 89 Hw ang 93 Sandström 93 Beier-H 96 Singh 98 Moore 92 Daly 84 Bow er 86 Lim 81 Hoover 80 Stehle 89 gln Hammarquist 90 gln Morlion 98 gln

14 Proteinbehov hos de meget stress metabole 0.5 Protein requirement in ICU patients protein/kg per d) Balance (g Cerra 86 (sepsis, surg) Larsson 90 (burns, trauma) Pitkänen 91(sepsis, trauma) Grahm 89 (head) Clifton (head) Macias 96 (ATIN, CVVH) 2042jk 92 (ICU) Dias 14 Protein intake (g protein/kg per d)

15 Syges behov for energi og protein Energi og især protein er vigtig!! Ingen vægttab under sygdom - heller ikke afmagringskur for de overvægtige!! Ernæringsterapi er altafgørende for en bedre ernæringsstatus Mindre men energirige måltider/ energirige drikke daglig energiindtag Flydende kost som et vigtigt supplement Dias 15

16 Udfordringer i Klinisk ernæring Let opgave? Erkendelse af vigtigheden af ernæring både til den underernærede, men også den velernærede for at mindske tab af muskelmasse Ernæringsterapi - sørge for at patienterne faktisk får den skønnede mængde energi og protein Omgivelserne, serveringsforhold og patientens tilstand Monitorering af Ernæringsterapi Udfordringer som målemetoder og arbejdsrutiner hos de forskellige faggrupper Legat og planlagte besøg i Rom, Sverige, England og Holland Dias 16

17 I gangværende forskning Sondeernæring af hoved-hals-cancer patienter Short Bowel Syndrome, optagelse af mikronæringsstoffer Sklerosediæter FODMAP til patienter med colitis ulcerosa ved overgang i remisionsfase. Udvikling af kost til stamcellepatienter i høj-cytotoksisk behandling Fiskeolie til hjerte-kar patienter med smerter Ketogen diæt til apoplexipatienter KOL proteinloading Intradialytisk proteinindgift Præ-opr ernæring af patienter med pancreas cancer Refeeding regimer hos hoved-hals-cancer h patienter t Glutamin og protein til inficerede ældre Effekten af højprotein-diæt + styrketræning på regulationskvaliteten aliteten af DM2 Dias 17

18 TAK FOR OPMÆRKSOMHEDEN! Dias 18