Dansk som andetsprog (DSA)
|
|
|
- Harald Laursen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Risingskolen Skoleår: 2007/2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser Fordeling af ressourcer til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog Tildelt timeramme til den supplerende undervisning i dansk som andetsprog: 190 Beskriv hvorledes timerne til undervisning i dansk som andetsprog fordeles på kategorierne nedenfor: 1) Sprogcenter 2) Afdelingsteams 3) Klasseteams 4) Holddeling 5) Særlige opgaver 6) Fleksibel pulje Ad 5: Beskriv indholdet af de særlige opgaver. Ad 6: Beskriv anvendelsen af den fleksible pulje. AKT, skole/hjem, tolkning, motorikundervisning Uforudsete opgaver i forbindelse med DSA Anvendelse af timer Hvor mange % af de planlagte timer i DSA gennemføres? (anslået) 95%
2 Side 2 af 5 Organisering På hvilken måde og i hvilken grad organiseres undervisningen i supplerende dansk som andetsprog? (sæt kryds og tilføj gerne kort kommentar) Former Undervisningen i DSA er en integreret del af den alm. klasseundervisning Der tilknyttes ekstra lærer i undervisningen Der gives supplerende undervisning i DSA udenfor den alm. undervisningstid Der gives supplerende undervisning i DSA udenfor klassen i den alm. undervisningstid Skolen tilbyder undervisning i en DSA i lektiecafé Grad af Slet ikke I mindre grad I nogen grad I høj grad Skolens sprogcenter Har skolen et sprogcenter? Hvis beskriv i kort form, hvorledes skolens sprogcenter er organiseret. F.eks. antal lærere, mødefrekvens, faglig sparring med skolens ledelse Fem lærere er tilknyttet. Der afholdes samarbejdsmøde en gang om måneden Skolen har en koordinator for DSA, og denne koordinator har sæde i skolens specialcenter. Sprogcentret gennemfører sprogvurderinger i samarbejde med en en særligt udpeget lærer fra støttecentret. Sprogcentret arbejder primært med elever fra klasse, nyankomne elever, elever fra klasse, der har særlige vanskeligheder i forbindelse med DSA.
3 Side 3 af 5 Sprogvurdering Vurdering af behov for undervisning i dansk som andetsprog ved skolestart Sprogscreener skolen selv tosprogede elever før skolestart? Hvis, hvilket sprogscreeningsmateriale anvendes? Modtager skolen På spring til dansk for alle tosprogede skolestartere? Tilføj evt. kommentarer til På spring til dansk Gennemgås før sommerferien af børnehaveklasselederen og koordinatoren for sprogcentret. Et godt materiale, men ved enkelte elever har der været lidt uoverensstemmelse mellem vurderingen og samtalen med det afgivende børnehus Indstilling til vurdering i løbet af skolegangen Hvem indstiller til vurdering af behov for undervisningen i dansk som andetsprog i løbet af skolegangen? Klasselæreren Udførsel af vurdering Hvem foretager primært vurdering af elevens behov for undervisning i dansk som andetsprog? Person/funktion Faglærere vurderer Klasselærere vurderer Vurdering foretages af særlig sagkyndig (f.eks. i sprogcenter) Vurdering foretages på særskilt skema Vurdering foretages af tale/høre lærer Vurdering foretages af læsevejleder Skolens kommentar vedr. vurderingspraksis Sæt kryds Eleverne vurderes i 3. og 6. klasse. Tidligere blev alle børnehaveklasseelever vurderet. Efter "På spring til dansk" vurderes de elever, hvor vi mener, der er behov. Hvilket vurderingsmateriale / sprogscreeningsmateriale anvendes? (f.eks. OS64, SL120, Vis, hvad du kan, Du har ikke spørgt appelsinen ) Børnehaveklassen: "Du har ikke spørt appelsin" 3. klasse: Chips, mini SL2, Fyrtøjet 6. klasse: Chips, St6, T-prøve, "Vis mig hvad du kan"
4 Side 4 af 5 Indgår trinmål for dansk som andetsprog i elevplanerne for skolens tosprogede elever? Beskrives de tosprogede elevers brug af eget modersmål i elevplanerne? Tilføj evt. kommentarer til elevernes brug af eget modersmål Elevplaner Faglige kvalifikationer Lærerne Formelle og uformelle kvalifikationer (skriv antal) Læreruddannelse med liniefag i DSA 0 Pædagogisk diplomuddannelse i DSA 0 Efteruddannelse i DSA i fagene (CVU Lillebælt) 95% Andre særlige meritter el. særlig erhvervserfaring (kun med mere end et års ansættelse ved særlige institutioner, som f.eks. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp o.l.) Lærere med tosproget baggrund 2 Pædagogerne Formelle og uformelle kvalifikationer? (skriv antal) Særligt temamodul i forbindelse med seminarieuddannelsen svarende til mere 0 end 50 timer Særligt efteruddannelsesforløb svarende til mere end 50 timer 3 Andre særlige meritter el. særlig erhvervserfaring (kun med mere end et års 0 ansættelse ved særlige institutioner, som f.eks. Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp o.l.) Hvor stor en del af skolens pædagogiske personale har tosproget baggrund? 2 (Skriv antal pædagoger og antal pædagogmedhjælpere) Anvendes skolens egne tosprogede lærere el. pædagogisk personale ved tolkeopgaver? Hvis, er der afsat særskilt timepulje til denne opgave?
5 Side 5 af 5 Forældresamarbejde Afsætter skolen særlige timer til udvidet forældresamarbejde med tosprogede elevers forældre? Hvis angiv antal timer Anvender skolen tolk ved skole-hjem samarbejdet? Ofte Sjældent Aldrig Afholder skolen særskilte forældremøder med grupper af tosprogede elevers forældre? Hvis beskriv evt. temaer Andet Har skolen særlige aktuelle udfordringer mht. undervisning af tosprogede elever? Hvis beskriv i kort form og tilføj evt. bilag (f.eks. indsatspapir el. lign.) Har skolen kommentarer eller tilføjelser mht. undervisningen i DSA? Hvis beskriv f.eks. ønsker om særlige efteruddannelsesforløb, ønsker om styrket samarbejde med skoleafdelingen og PPR eller andet Eleverne i klasse (navnlig de tosprogede drenge) kan ikke fastholde den gode start, de fik i indskolingsklasserne. Dette "efterslæb" tager de med op i overbygningsklasserne. Årsagen hertil er bl.a. uhensigtsmæssig adfærd. Der er et behov for en særlig indsats ved overgangen fra indskolingen til mellemtrinnet. Det krævet et øget samarbejde mellem de afgivende og de modtagende lærere.. En målrettet forældreuddannelse kunne være hensigtsmæssig. Der er endvidere behov for en lektiecafe på mellemtrinnet, der arbejder specifikt med DSA.
Dansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Humlehaveskolen Skoleår: 2008-09 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Dansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Tarup Skole Skoleår: 27/28 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser Fordeling
Dansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 7 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Abildgårdskolen Skoleår: 07/08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Dansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 6 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Dalumskolen Skoleår: 2007-2008 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Dansk som andetsprog (DSA)
Side 1 af 5 Dansk som andetsprog (DSA) Skolens navn: Tingkærskolen Skoleår: 2007-2008 1.3.08 Undervisningstimer Dette skema omhandler ikke timer udlagt til undervisning i dansk som andetsprog i modtagelsesklasser
Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering.
Vejledning til gennemførelse af sprogscreening og sprogvurdering. Sprogscreening Sprogscreeningens formål Sprogscreeningen er en begrænset undersøgelse af det enkelte barns sproglige udvikling, som her
Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune
Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund
Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg
Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11.
Strukturen for den specialpædagogiske indsats på Humble skole skoleåret 2010/11. Specialcentret. Specialcentrets opgave er at yde hjælp til de elever, der har særlig behov for støtte. Gennem en fleksibel
Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015
Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog
Praktisk og pædagogisk Vejledning til Sprogstøtte på modersmål og dansk som andetsprog Udarbejdet af Pædagogik og Integration Århus Kommune 2011 3. udgave 1 Forord Byrådet i Århus Kommune vedtog den 18.
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Tosprogede børn og unge
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDE Tosprogede børn og unge Definition og afgrænsning af indsatsområdet I Partnerskab om Folkeskolen har 34 kommuner og KL sat sig som mål at øge elevernes udbytte af undervisningen.
Skolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17
Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen
I Assens Kommune lykkes alle børn. Decentral udviklingsstrategi for Assensskolen Pædagogisk vision. Assensskolen vil være skole for alle de børn og familier, der bor i vores område, så længe fællesskabet
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN
Anerkendelse Fællesskab Lyst til at lære INDSKOLINGEN Kære elever og forældre I denne folder kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen i indskolingen på Haldum-Hinnerup Skolen. Vi
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007
Kirkeby Skole Telefon: 62261276 Assensvej 18 Fax: 62261274 5771 Stenstrup Taki: 62263819 den april 2007 Udviklingsplan Kirkeby Skole Maj. 2007. Sammenhæng. Kirkeby Skole er en skole fra 0. til 7. klassetrin
Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe
BM/marts 2016 Flersprogede børn og unge fælles ansvar - kommissorium for arbejdsgruppe 1. Baggrund De lovgivningsmæssige rammer for basisundervisning for tosprogede elever findes aktuelt i folkeskolelovens
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013. Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013. Herningsholmskolen
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 Herning Kommune, Center for Børn og Læring KVALITETSRAPPORT 2012/2013 Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse 1 {%computation text(668235/3/163809833)%} 3 2 RAMMEBETINGELSER
PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke
Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår
Principper: Forældresamarbejdet
Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning.
Mejrup Skoles Handleplan for Sprog og Læsning. Mål og indsats for læsning i almenundervisningen. Indskolingen: Vi prioriterer, at alle børn får en god start, hvor de oplever læsning og skrivning som meningsfulde
Vedr. ny praksis for undervisning af tosprogede elever i dansk som andetsprog
Hørsholm Kommune Rådhuset, Ådalsparkvej 2 2970 Hørsholm Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Kontor for Grundskolen Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 33 92 50 00 E-mail: [email protected]
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen
Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn
Vejledning til sprogvurderinger. -Dagtilbud og indskoling
Vejledning til sprogvurderinger - og indskoling September 2016 I Holbæk Kommune arbejder vi systematisk og fagligt med udvikling af børns sprog og læsekompetencer. For at sikre pædagoger og lærere de bedste
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN
VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ølgod Skole Skolegade 11 6870 Ølgod Konstitueret skoleleder Jan Nielsen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning: F.eks. bygninger,
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13
Sortedamskolens ressourcecenter 2012-13 Formålet med Sortedamsskolens ressourcecenter Formålet med at omorganisere skolens specialfunktioner er, at opnå en bedre inklusion for alle børn på skolen. Inklusion
Principper for den løbende evaluering
Principper for den løbende evaluering Evalueringen skal: 1. være en integreret del af undervisningen, og skal omfatte den personlige-, den sociale- og den faglige udvikling 2. Omfatte såvel lærerens som
5. Den specialpædagogiske bistand
5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler
Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget.
Principper for C-sporet 1. Målgruppe Optagelse på C-sporet sker, efter indstilling fra PPR (Pædagogisk-Psykologisk Rådgivning), i visitationsudvalget. C-sporet indgår sammen specialklasserækken A-gruppen
Tabelrapport. Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse
Tabelrapport Læseudvikling på mellemtrinnet. Faktorer forbundet med læsefremgang fra 4.- 6. klasse Fejl! Henvisningskilde ikke fundet. Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Schultz Grafisk
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger I skoleåret 2012-13 har vi på Viby Skole fem specialklasser. 3 klasser for elever med specifikke vanskeligheder
10 kl. 2 0. 1 kl. 2 0 2 kl. 2 1 3 kl. 1 0 24 kl. 1 0 5 kl. 1 1 6 kl. 2 0 7 kl. 2 0 8 kl. 4 0 9 kl. 3 0
Kvalitetsrapport 2007/08 rammebetingelser Kvalitetsrapport 2007/08 - Rammebetingelser Skole: Fårvang Skole Skolestruktur Klassetrin og spor (opsamles automatisk) Antal spor pr. klassetrin i 2007/08 Antal
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
Skovvangskolens. Specialcenter
Skovvangskolens Specialcenter 1 Om Skovvangskolens Støttecenter. Fra politisk side vil man i de kommende år udlægge specialundervisningsmidlerne til den enkelte skole. Målet er, at indsatsen overfor de
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING. i Svendborg Kommune
SPROGVURDERING OG SPROGSTIMULERING i Svendborg Kommune 2 KÆRE FORÆLDRE I Svendborg Kommune fokuserer vi på børns trivsel, læring, udvikling og dannelse. Vi ønsker at skabe de bedste livsvilkår for alle
Give 2009-2010. Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole
Give 2009-2010 Brobygning - samarbejde mellem børnehaver og skole Forord Folderen er tænkt som et styreredskab for det pædagogiske personale i henholdsvis børnehaverne, SFO og skole for derigennem bl.a.
Samtaler i børnehaven Samtaler med alle børns forældre afvikles i børnehaven et halvt år inden skolestart.
Sammenhængskraft mellem dagtilbud og skole/sfo Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen vil der være mulighed for KAN opgaver til inspiration og som aftales lokalt.. Breve til kommende forældre Tidspunkt:
Nørre Nebel Skole. - skolestartsgruppen - Afdelingens profil.
Nørre Nebel Skole - skolestartsgruppen - Januar 2012 Afdelingens profil. I afdelingens profil vil vi beskrive, hvad vi helt specifikt gør i Skolestarten, for at hjælpe og støtte udviklingen af elevernes
To sprog én udfordring
To sprog én udfordring 1 Uddrag af spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med Tosprogs-Taskforcen og DRs kampagne To sprog én udfordring Det siger lærerne *** Indblik i svarene fra over 2.000 lærere om
Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune?
Hvordan løfter vi i flok i Greve Kommune? Strategi, samarbejde og erfaringer fra en kommunal konsulent Vinie Hansen, pædagogisk og administrativ konsulent i Greve Kommune siden 2001 Folkeskolelærer siden
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem
Sprogvurderinger i Danmark - og EVA s undersøgelser af dem Center for Børnesprog Jubilæumskonference januar 2010 Specialkonsulent Helene Brochmann, EVA Lovgivningen 2004: Sprogstimulering af tosprogede
Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune
Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan
Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15.
Den 11. marts 2015 Kurser/efteruddannelse i skoleåret 2014/15. Denne orientering drejer sig om følgende kurser/efteruddannelse: 1. Kursus i ministeriets sprogvurderingsmateriale til børnehaveklassen (se
Fællesskabets skole. - en inkluderende skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole - en inkluderende skole Danmarks Lærerforening Den inkluderende folkeskole er et af de nøglebegreber, som præger den skolepolitiske debat. Danmarks Lærerforening deler målsætningen
Understøttende undervisning og dansk som andetsprog. Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj
Understøttende undervisning og dansk som andetsprog Praksis fra Strandgårdskolen i Ishøj Fokus Et bud på hvordan skolens organisering, kan støtte tosprogede elevers læring. Strandgårdskolen 85 % tosprogede
Aktuel viden om integration, der lykkes
Aktuel viden om integration, der lykkes BKF Region Midtjylland og Foreningen af socialchefer Midtjylland Fredag 10. juni kl. 9.00 10.00 Mette Steen og Birgitte Bækgaard Side 1 Disposition 1. Den aktuelle
Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3
Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever
Basisundervisning i Rudersdal 2014
Basisundervisning i Rudersdal 2014 Den nye organisering af basisundervisning - visitering Elevjournal for tosprogede elever Denne elektroniske journal skal følge den tosprogede elev fra indskrivning til
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed
Erfaringer fra samarbejdet mellem kommuner og læringskonsulenternes tosprogsteam om at løfte tosprogede børn og unges sprog og faglighed Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestillings konference om
Trivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Handleplan for dansk som andetsprog
Handleplan for dansk som andetsprog 2009-2012 Skoleområdet 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning til Dansk som andetsprog...3 1.1. Elektronisk elevjournal for tosprogede elever...4 2. Regelgrundlag - Fælles
På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.
Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:
Velkommen til Ørebroskolen
Velkommen til Ørebroskolen Velkommen i Engen Kære forældre til børn i Engen Velkommen til Ørebroskolen og velkommen i Engen. Med denne lille folder ønsker vi at fortælle om skolegangen i Engen. Fra skoleåret
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE
OBLIGATORISK SPROGVURDERING I BØRNEHAVEKLASSEN I BALLERUP KOMMUNE 1 Indholdsfortegnelse procedure for obligatorisk sprogvurdering i børnehaveklassen... 3 Indledning... 3 Lovgrundlaget for den obligatoriske
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport 2008-2009
Datamateriale for Greve Kommunes skoler vedr. Kvalitetsrapport - August Indholdsfortegnelse Rammebetingelser 4 Antal elever i alt pr. skole 4 Elev-lærer ratio 4 Antal spor pr. klassetrin 5 Antal elever
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering
Faaborg-Midtfyn Kommunes mål og rammer for sprogvurdering og sprogstimulering 1 Indholdsfortegnelse Mål og rammer: 3 Formål med Sprogvurderingen... 3 Sprogvurderingen i praksis.. 3 Materialet fra Socialministeriet
