integration af tosprogede elever på Mølleskolen
|
|
|
- Grethe Dideriksen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 integration af tosprogede elever på Mølleskolen
2 Hvad er vores fælles ansvar? Integration er hele skolens ansvar, ikke kun den enkelte læres individuelle opgave. Integration er en proces, der tager tid, og har som sit hovedsigte, at eleven får mulighed for at udvikle sin egen kulturtradition og på samme tid udvikler og opbygger forståelse for danske normer og værdier og sætter de to kulturer i spil med hinanden. Ligeværd og ligestilling mellem kønnene, demokrati og gensidig respekt er grundlæggende værdier i det danske samfund og bør afspejles i skolens hverdag. Hvad har de tosprogede elever krav på? Den enkelte elev har krav på at blive modtaget som et selvstændigt individ samtidig har den tosprogede elev en forpligtelse over for fællesskabet. Der skal være samme krav og forventninger til de tosprogede elever som til de øvrige elever. Eleven skal betragtes som fuldgyldigt medlem af klassen såvel socialt som i faglige sammenhænge. Samvær med danske børn er vigtig for den sproglige udvikling. Tosprogede elever kan have vanskeligheder udover de sproglige og kan derfor have brug for PPR-bistand. Den tosprogede elev får tilbud om lektiehjælp. Eleven udsluses i en alderssvarende klasse og deltager i fag som vurderes relevante for eleven.
3 Hvad skal vi især gøre forældrene opmærksomme på? Forældre til kommende børnehaveklassebørn kontaktes inden skolestart, hvor de bl.a. informeres om skolestart og SFO. Nyankomne forældre inviteres, af ledelse og modtagelærere, til en samtale, hvor de informeres om praktiske skolemæssige forhold. Information til forældrene om folkeskolen og dens spilleregler Rettigheder og pligter i folkeskolen. Forældrene skal opfordres til, efter at have været her i en periode, at udtrykke deres forventninger til skolen. Efter behov afholdes der forældremøder for de tosprogede elevers forældre hvor der evt. tages nogle af flg. emner op: a. Skole/hjem samarbejdets betydning, da der både samarbejdes om det enkelte barn og om klassens og hele skolens hverdag. b. Hvilke fag der er obligatoriske. c. Vigtigheden i ikke at fravælge kristendom. d. Gymnastik og omklædning/bad. e. Svømning. f. Lejrskoleophold. g. Hvad betaler man for i skolen. h. Deltagelse i private arrangementer (f.eks. fødselsdage) og fritidsaktiviteter i. Timeløse fag. j. Tværfaglig undervisning. k. Holddannelse. l. Specialundervisning og PPR. m. Forældre indflydelse via skolebestyrelse m.m.
4 Hvad skal man som lærer til basisklassen være opmærksomme på? Forbered klassen på at modtage den nye elev. Diskuter med klassen, hvad de kan gøre for at hjælpe eleven, både i timerne og i frikvartererne. Lav evt. en tutor-ordning måske på skift, så hele klassen får medansvar for, at den nye elev føler sig velkommen. Sørg for at eleven får en central placering i klassen, hvor han/hun kan se og høre, hvad der foregår. Hvis der er flere elever af samme nationalitet på samme klassetrin, bør de placeres i samme klasse til støtte for hinanden. Dansk som andetsprog er en opgave for alle lærere uanset fag. Sprog er alle vegne. Undervisningen af de tosprogede elever skal tage udgangspunkt i den pædagogik der ligger til grund for dansk som andetsprog. (Meget lig den pædagogik, der bruges ved indlæring af fremmedsprog f.eks. engelsk). - Så tænk det sproglige aspekt ind i undervisningen i alle fag. Undervisningen skal tage udgangspunkt i det enkelte barns forudsætninger. Tilrettelæg klassens emner sådan, at der er mulighed for at arbejde på forskellige niveauer. Skab situationer, hvor eleven er nødt til at være sprogligt aktiv. Arbejd med elevens forforståelse i forbindelse med nye emner. Undervisningen skal give omverdensforståelse, kulturel indlevelsesevne og gensidig respekt mellem mennesker med forskellig baggrund og kommunikation på tværs af kulturbestemte forskelle. Undervisningen skal give kompetencer i dansk, der gør eleverne i stand til at deltage fuldt ud i det danske samfund.
5 Særlige hensyn i forskellige fag a. Hjemkundskab - fasteperioden, halalkød, -- b. Kristendomsundervisningen er ikke forkyndende men kundskabsmeddelende. c. Idræt badning, indretning af badeforhold,---- d. Svømning indretning af badeforhold, evt. svømmedragt der dækker arme og ben,--- e. Ekskursioner og lejrskoler En forståelse for, at det drejer sig om forlagt undervisning, drenge og piger sover hver for sig, hensyn til maden,---- f. Sundheds- og seksualundervisning billeder og film virker anstødelige, drenge og piger undervises hver for sig,--- g. Specialundervisning og psykologbistand. Sprogcenteret Organiseringen af 2.sprogsundervisningen på Mølleskolen. 1. Modtagelsesklasse. Eleven har alle sine timer i sprogcenteret hvor barnet lærer begynderdansk med udgangspunkt i den pædagogik, der ligger til grund for dansk som andetsprog (meget lig den pædagogik, der bruges ved indlæring af fremmedsprog f.eks. engelsk). Supplerende undervisning i dansk som andetsprog: Sprogstøtte på klassen a. Hjælpe eleven i gang i klassen efter udslusning. b. Give eleven tryghed til at deltage aktivt i timerne. c. Hjælpe eleven i gang med et nyt fag. 3. Vekslen mellem støtte på klassen og individuelle timer Her arbejdes med forforståelse - forståelse - evaluering af undervisningen på
6 klassen. 4. Individuelle timer Eleven træner specifikke færdigheder. 5. Kurser for grupper af børn På kurserne trænes forskellige elementer, der indgår i dansk som 2. sprog. Lytte: Lytte respons Tale: Kommunikation, kommunikations strategier og regler. Læse: Læse/forstå, genfortælle, tekstopbygning, genre. Skrive: Skriveproces, grammatik, staveregler. Omverdenskendskab: Det nære miljø, det danske samfund, EU osv. Kurserne er typisk 4-7 ugers forløb med 2 timer pr. dag. Handleplaner Der laves mål og handleplaner for det enkelte barn for overgang mellem daginstitutionen og skolen. Der laves i skoleforløbet mål, handleplaner og evaluering. Der iværksættes en tidlig uddannelses og erhvervs vejledning med inddragelse af forældrene. Der laves mål og handleplaner for udslusning af folkeskolen. Brug af tolk Sedler og aftaler angående møder formidles altid via sprogklassens lærere eller ledelsen. Tolken er til begrænset rådighed. Vær i god tid. Marker det der skal oversættes. Udskriv med dobbelt linjeafstand, det letter oversættelsen.
Folkeskolerne i Lolland Kommune
Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 [email protected] www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet
Basisundervisning i Rudersdal 2014
Basisundervisning i Rudersdal 2014 Den nye organisering af basisundervisning - visitering Elevjournal for tosprogede elever Denne elektroniske journal skal følge den tosprogede elev fra indskrivning til
Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag
Lundergårdskolen Lundergårdskolens værdigrundlag Lundergårdskolens værdigrundlag. Skolens værdigrundlag fungerer som pædagogisk fundament for skolens virke. Værdigrundlaget er blevet til i et tæt og konstruktivt
EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER?
EN GOD MODTAGELSE AF DIREKTE INTEGRE- REDE ELEVER? M Skolen er forberedt Skolen har en procedure for, hvad ledelsen og underviserne skal gøre, når en nyankommen elev starter Skolen får viden om eleven
Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17
Modtagelsesklasser Silkeborg Kommune 2016/17 Kære forældre Velkommen til Silkeborg Kommune. Jeres barn skal nu til at gå i dansk folkeskole. I dette lille hæfte er beskrevet nogle af de områder, hvor I
VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE
Side 2 VELKOMMEN TIL ÅLHOLM SKOLE Børn er forskellige og de skal udfordres på forskellig måde. Det gør vi i s indskoling. Her er plads til alle, både når det gælder læring, og når det handler om at have
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune
Velkommen til Dansk Som Andetsprog (DSA) på Aabybro Skole, Jammerbugt Kommune Jf. Folkeskolelovens bestemmelser tilbyder Aabybro Skole dansk som andetsprog til tosprogede børn, som har fået opholdstilladelse
Nordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge
HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede
Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program
Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,
Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune
Procedure for modtagelsesklassen M3 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af basisordforråd Statisk/dynamisk årsplan
Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg
Dansk-som andetsprog på Præstegårdsskolen i Esbjerg Information om den supplerende undervisning. Den supplerende undervisning i dansk som andet-sprog fra sprogstøttecenteret tilbyder følgende: Læseprojekt.
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen
Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner
Som skolestarter forventer skolen at barnet har øvet sig i nedenstående;
Som forældre kan I forvente en skole, der vægter, at I og Jeres barn oplever skolen som en tryg og stabil ramme for barnets faglige og sociale læring. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn, så starten
Lidt om Abildgårdskolen. God tid. Skolefritidsordning SFO. Vil du vide mere om SFO, skal du kontakte indskolingsleder Charlotte Rieck
2019/2020 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 430 elever med baggrund i mange forskellige kulturer En skole der vægter det faglige højt
Sprogscreening. Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune
Sprogscreening Procedure i skolerne i Hvidovre Kommune 1 Redaktion: Liselotte Larsen Logo: Jørgen Lund Grafisk Tilrettelæggelse: E. S. Bøtcher Skrift: Times New Roman Tryk: Pædagogisk Center 2009 2 Baggrund
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen
Skolebestyrelsen har udviklet principper for skolehjem- samarbejdet på Gerbrandskolen Formålet med skole hjem-samarbejdet på Gerbrandskolen er at skabe den bedst mulige kontakt mellem skole og hjem til
Velkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole.
FORORD Handleplan 2007 2011 for pædagogiske og undervisningsmæssige aktiviteter for tosprogede børn i Høje-Taastrup Kommune i daginstitution og skole. Med udgangen af skoleåret 05/06 udløber nuværende
Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede
Tosprogede børn og unge i Nordfyns kommune. Definition af tosprogede Tosprogsområdet er reguleret af folkeskoleloven og dagtilbudsloven. Undervisningsministeriet tager i sin praksis udgangspunkt i den
THISTED KOMMUNE. Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole
THISTED KOMMUNE Trivselsplan for elever og personale ved Sennels Skole Mål: Vi vil fremme og værne om god trivsel i klassen og på skolen Vi vil forebygge dårlig trivsel blandt skolens elever og personale
Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning
1 Skoleåret 2017 / 2018 Velkommen i skole - børnehaveklasse og skolefritidsordning 2 Indhold Velkommen i skole!... 3 Hvornår skal mit barn i skole?... 4 Om overgangen fra daginstitution til skole... 4
Velkommen på Hældagerskolen. Informationsfolder til nye forældre
Velkommen på Hældagerskolen Informationsfolder til nye forældre Kære forældre At starte i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men også for dig som forælder. Vi har derfor lavet denne folder, da
Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015
Modtagelse i praksis i Hillerød Kommune Multikulturelle Skoler workshop B mandag den 16. og tirsdag den 17. November 2015 16/17-11-2015 Modtagelse i praksis i Hillerød 1 Ny kommune samme overskrifter Hillerød
Fremtidens forældresamarbejde
Fremtidens forældresamarbejde Konference for skolebestyrelser Skole-hjem-samarbejdet - 10 års aftale og forventninger Generelt: Folkeskolens formål 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give
Principper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Odense Kommunes Integrationspolitik
I N T E G R A T I O N Odense Kommunes Integrationspolitik ODENSE KOMMUNES INTEGRATIONSPOLITIK Den 28. november 2001 vedtog Odense Byråd en integrationspolitik for Odense Kommune. Politikken er blevet til
Specialklasse på Fryndesholm Skole. Regnbuen. Elever med generelle indlæringsvanskeligheder
Specialklasse på Fryndesholm Skole Regnbuen Elever med generelle indlæringsvanskeligheder Overordnet i Regnbuen Elevgruppen i Regnbuen er elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Det betyder, at
Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:
Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.
Udfordringer og perspektiver i arbejdet med to-sprogede elever - en skoleleders refleksioner
1 Skolelederen René Arnold Knudsen Skoleledelse i 15 år Skoleledelse under forandring Uddannelse Engagement (DRK, DFH, EVA ) 2 Herningvej Skole - fakta Elev og forældre: socio-økonomiske forhold Organisering
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014
Folkeskolernes handleplan for tosprogede børn og unge 2011-2014 Indholdsfortegnelse Mål:.. 4 Fælles aktiviteter på alle skoler 5 Dansk som andetsprog som dimension i undervisningen. 5 Udvikling af tosprogede
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider
Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har
Principper for Højvangskolens virksomhed
Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for
Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole
Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration
Kontaktforældrebrochure
Kontaktforældrebrochure Venlig hilsen skolebestyrelsen ved Kirstinedalsskolen Velkommen som kontaktforælder Skolebestyrelsen vil gerne byde dig velkommen som kontaktforælder på Kirstinedalsskolen. Vi håber,
Maglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.
Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange
IDÈKATALOG. Ideer. Holdninger. Informationsmateriale for. forældre og klasseforældreråd
Side 1 IDÈKATALOG Ideer Forventninger Muligheder Holdninger Informationsmateriale for forældre og klasseforældreråd Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING..3 2. FORVENTNINGER 3 FORVENTNINGER TIL ELEVERNE...
SKOLEFRITIDSORDNING - SFO: Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig:
På Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 500 elever med baggrund i mange forskellige kulturer En skole der vægter det faglige højt En skole med
Princip for undervisningens organisering:
Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der
Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune
Procedure for modtagelsesklasser 0. M, M1 og M2 i Hillerød Kommune Faglig udvikling Læringsstrategier Løbende evaluering Statisk/dynamisk årsplan Basisundervisning i dansk som andetsprog Opbyggelse af
Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.
Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger
Tilst Skole. Informationsmøde 2014
Tilst Skole Informationsmøde 2014 Dagens program 1. Tilst Skole hvem er vi? 2. Overgang fra børnehave til skole hvordan gør vi? 3. Er mit barn skoleparat? 4. Hvad er med til at skabe en god skolegang?
Skolestart på BillundSkolen
Skolestart på BillundSkolen Formålet med børnehaveklassen er: 1. At lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige udvikling ved at give det enkelte barn udfordringer, der udvikler barnets
Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10
Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med
Skolestart På Abildgårdskolen
Skolestart På Abildgårdskolen 2015/2016 Lidt om Abildgårdskolen Når I vælger Abildgårdskolen til jeres barn vælger I samtidig: En skole med ca. 650 elever med baggrund i mange forskellige kulturer. En
Skolestart på Hillerød Vest Skolen
Skolestart på Hillerød Vest Skolen Skolestart på Hillerød Vest Skolen Program: Præsentation Lovgrundlaget Hvem er vi? De to afdelinger Vores værdigrundlag SFO Skoleparathed Vigtige oplysninger Lovgrundlaget
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Skolereform & skolebestyrelse
Skolereform & skolebestyrelse v/ Pædagogisk udviklingskonsulent Thomas Petersen Overordnede mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Folkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Afdelingens struktur Rosendalskolen er en folkeskole med 800 elever. Skolen har i de sidste år fusioneret med Hvornum og Nordre skole, og er derfor i
Afdelingens struktur Rosendalskolen er en folkeskole med 800 elever. Skolen har i de sidste år fusioneret med Hvornum og Nordre skole, og er derfor i gang med en gennemgribende udvikling og ombygning.
Overordnede retningslinier vedr. elevplaner i Svendborg Kommune
PRINCIPPER VEDR. DEN LØBENDE EVALUERING Evaluering og fastsættelse af mål er hinandens forudsætninger. For at styrke det fælles ansvar for elevernes læring opstiller lærerne tydelige mål, som formidles
Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt
Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser
Fællesskabets skole. En rummelig skole. Danmarks Lærerforening
Fællesskabets skole En rummelig skole Danmarks Lærerforening Sektion til Folkeskolen nr. 1-2/2006 Forord Den rummelige folkeskole er en væsentlig del af folkeskolens berettigelse. Folkeskolen er skolen
Principper for Virum Skole
Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA
AKTIV DELTAGELSE AF TOSPROGEDE FORÆLDRE GENNEM UNDERVISNING I FORÆLDREINTRA Christiane Bech, Udviklingskonsulent og projektleder Lene Mose Nielsen, Underviser RAMMERNE Projekt under Social- og Integrationsministeriet:
Evaluering i Helsingør Privatskole
Evaluering i Helsingør Privatskole Helsingør privatskole har til mål, at understøtte samt udvikle elevernes sociale og faglige kompetencer. For at kunne realisere det mål er udvikling et vigtigt aspekt,
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen
Parat til skole? Til forældre til kommende børn på Ahlmann-skolen Velkommen til Ahlmann-skolen For de fleste børn er overgangen fra børnehave til skole præget af store forventninger til de nye muligheder
Principper for Virum Skole
Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes
Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd Skole
GLADSAXE KOMMUNE Skole og Familie Bilag 1: Notat om oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever NOTAT Dato: 13. oktober 2011 Oprettelse af indskolingsgrupper for tosprogede elever på Bagsværd
Lovgrundlag Sprogstimulering til tosprogede småbørn er beskrevet i Dagtilbudsloven 11.
Indledning Med denne information ønsker Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune at give et overblik over sprogstimulering til tosprogede småbørn, der ikke går i børnehave og som derfor deltager
