9 Marine områder. 9.1 Indledning. 9.2 Baggrund og faglig status. Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2
|
|
- Anders Svendsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Offentlig høring, December 2002 Udkast til programbeskrivelse for NOVANA Del 2 9 Marine områder 9.1 Indledning Overvågningen af de danske farvande fokuserer på 3 elementer: 1. Eutrofiering, inkl. fysiske forhold og modellering, 2. Biodiversitet og naturtyper, og 3. Miljøfarlige stoffer og biologisk effektmonitering. Overvågningen udføres i et samarbejde mellem amterne, Københavns kommune og Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Overordnet er amterne ansvarlige for udførelsen af overvågningen af fjorde og kystvande, mens DMU har ansvaret for overvågningen af de åbne farvande. 9.2 Baggrund og faglig status Overvågningen i de danske farvande er først og fremmest begrundet i en række miljøproblemer som iltsvind, forekomst af generende algeopblomstringer eller miljøgifte, tilbagegang i bundvegetationen eller kystnære fiskebestande samt en ændret biologisk struktur i fjordene. Hovedparten af disse problemer blev for alvor synlige i slutningen af 70erne og begyndelsen af 80erne. En række forskningsprojekter og overvågningsaktiviteter har i løbet af 80erne og 90erne slået fast, at flere af disse problemer i større eller mindre grad skyldes tilførsler af forurenende stoffer som næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. De danske farvande ligger i overgangszonen mellem den brakke Østersø og den salte Nordsø, og omfatter en lang række forskellige områder som spænder fra små lukkede nor til åbne farvandsområder. Der er derfor en stor variation fra nord mod syd. Desuden er der en stor variation fra inderfjorde til yderfjorde gennem kystnære farvande og videre ud mod åbne farvande. Miljø- og naturkvaliteten i de danske farvande er desuden påvirket af menneskelige aktiviteter. En høj befolkningstæthed, en intensiv udnyttelse af det åbne land og en tæt skibstrafik resulterer i udledninger, emissioner og tab af forurenende stoffer til havet. Dertil kommer forskellige andre påvirkninger som klimaændring, fiskeri, samt fysisk modifikation af kysterne og havbunden. Overvågningsprogrammet er tilrettelagt så det tager højde for den store variation i såvel de fysiske, kemiske og biologiske forhold i havet som i de forskellige påvirkningsfaktorer. Overvågning af miljø- og naturkvaliteten i de danske farvande er først sket i større målestok inden for de seneste 25 år. I dele af de åbne farvande og enkelte kystområder startede overvågningen i -1-
2 midten af 1970erne og er blevet løbende udbygget i løbet af 1980erne. Først med Vandmiljøplanens overvågningsprogram fra 1988 blev der indført systematisk overvågning af kystområderne i alle amter samtidigt med at overvågningen af de åbne farvande blev intensiveret Behovsopgørelse Overvågningen af miljø- og naturforholdene i de danske farvande er behovsstyret. Herved at forstås at programmet tager udgangspunkt i de forpligtelser og behov som er beskrevet af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen. Danmark har en række internationale forpligtelser (bl.a. i HELCOM, OSPAR og Nordsøkonferencerne) og er undergivet mange EU-forpligtelser (bl.a. vandramme- og habitatdirektiverne). Nationalt er der vedtaget en række handlingsplaner (først og fremmest vandmiljøplanerne) om beskyttelse og overvågning af miljø- og naturforholdene i havområderne omkring Danmark. Tilsammen udgør de internationale forpligtelser i form af konventioner og direktiver et meget omfattende og i nogen grad uoverskueligt spind af forpligtelser, der i vidt omfang vedrører de samme forhold og afspejler dermed også, at de som oftest er udtryk for omhyggeligt forhandlede kompromiser. Det er derfor ikke altid indlysende, hvilken af forpligtelserne, der er den strengeste, og som derfor repræsenterer den minimumsforpligtigelse, som Danmark skal opfylde. I et nationalt perspektiv er Vandmiljøplanerne vigtige. Det var Vandmiljøplan I som førte til etableringen af et koordineret, landsdækkende overvågningsprogram. Vandmiljøplanernes krav med hensyn til overvågning af miljø- og naturforholdene i de danske farvande har en meget generel karakter sammenlignet med EU direktiver og havkonventioner Faglig status Siden sidste revision af programmet for marin overvågning i 1997 er der sket en videnopbygning i forbindelse med række nationalt og EU-finansierede forskningsprojekter. Resultaterne fra disse forskningsprogrammer samt den indsamlede viden og erfaring fra overvågningen i perioden udgør den faglige baggrund for revisionen af programindholdet. I den hidtidige overvågning har de centrale elementer været næringsstoffer, plankton, bundvegetation og bundfauna. Erfaringen fra Vandmiljøplanens overvågningsprogram og NOVA-2003 er, at de anvendte parametre generelt er gode til at beskrive tilstand og udvikling i de marine områder. Overvågningen af forekomst og effekter af miljøfarlige stoffer inkl. tungmetaller har været med i programmet siden Erfaringerne indtil videre er relativt begrænsede, men det er almindeligt accepteret at de valgte stoffer, matricer og frekvenser er hensigtsmæssige. Eutrofiering Den vel nok største og mest synlige effekt af menneskets aktiviteter på havmiljøet er eutrofiering. Eutrofiering, der kan oversættes med velnæret, skyldes forurening med næringsstoffer. I både de danske farvande og de tilgrænsende havområder i Østersøen og i den sydlige del af Nordsøen er effekterne af eutrofiering veldokumenteret for mange parametre. Overvågningsprogrammet fokusere på en række kemiske og biologiske parametre, som respondere på ændringer i næringsrigdommen, og på en række fysiske forhold som har betydning for de kemiske og biologiske forhold. Næringsstoffer i vand Koncentrationen og omsætningen af kvælstof, fosfor og silicium er afgørende for det biologiske system i de marine områder. Planteplanktonets vækst er generelt begrænset af tilførslen af næringssalte fra sidst på vinteren og frem til det sene efterår. En øget tilførsel af næringssalte giver derfor en højere koncentration af planktonalger. Denne forøgelsen i koncentrationen af planktonalger giver anledning til en række negative effekter på vandmiljøet. Analyser af data fra danske fjorde og kystområder har vist, at der er en tæt sammenhæng mellem ændringer i det biologiske system og koncentrationen af næringsstoffer (Borum et al. 1990; Kaas et al og Sand-Jensen et
3 al. 1994). Mængden af næringsstoffer er på den anden side signifikant korreleret til tilledningernes størrelse (Kaas et al. 1996). Næringsstofforholdene i de åbne områder påvirkes af fjord- og kystområdernes evne til tilbageholde og omsætte næringssalte som udledes fra land. Fjordene virker derfor som næringsstoffilter i forhold til de landbaserede tilledninger. Massebalancer for 9 danske fjorde antyder, at disse processerbevirkeratmangefjordeudgøreteffektivtkvælstoffilterfordeåbnehavområder.imodsætning hertil eksporterede 7 ud af de 9 fjorde fosfor til det nærliggende havområde (Kaas et al. 1996). Der kan imidlertid være store sæsonvariationer, og der er derfor behov for at vurdere filtereffekten og det vil sige massebalancerne med en højere tidsmæssig frekvens. Tidligere undersøgelser i forbindelse med overvågning og forskning har vist, at der er betydelige variationer i næringstofkoncentrationerne gennem året, og prøvetagningsfrekvensen bør derfor være tilstrækkelig høj til at dække denne variation. Intern belastning Sedimentprocesser påvirker næringsstofforholdene i vandet og dermed til tilgængeligheden af næringsstoffer for primærproducenterne. Kvælstof tabes ved denitrifikation i sedimentet, og både kvælstof og fosfor fjernes ved begravelse af organisk stof i sedimentet. Ved mineraliseringen af det sedimenterede organiske stof frigives uorganisk fosfor og kvælstof, som kan afgives til den ovenliggende vandsøjle. Stofomsætningen og fluxenes størrelse afhænger af sedimenttypen og tilstedeværelsen af bentiske blomsterplanter (f.eks. ålegræs) og alger (mikroalger og algemåtter) samt gravende dyr. Iltforholdene påvirker også afgivelsen, og dårlige iltforhold eller iltsvind øger frigivelseaffosfor.idelavvandededanskefjordeogkystvandeskerderderforofteenstorfosforfrigivelse fra sedimentet i sommerhalvåret. Iltforhold En del af det organiske stof som planterne producerer vil tilføres havbunden som levende eller dødt materiale. Det organiske stof bliver her omsat gennem en række stofskifteprocesser, hvorved de bundne næringsstoffer frigives. Nedbrydningen af det organiske stof sker under forbrug af ilt, og jo større stofmængde, der tilføres havbunden, jo større mængder ilt går der til nedbrydningen. Iltsvind optræder jævnligt i danske havområder. Overordnet er forekomsten af iltsvind betinget af en høj tilførsel af organisk stof til sedimentet, mens den aktuelle situation i høj grad er bestemt af de meteorologiske forhold. Iltsvind opstår typisk i perioder med varmt og stille vejr, hvor bundvandet kun i ringe grad får tilført nyt ilt, fordi vandmasserne er lagdelte eller vandudskiftningen er lille. Planteplankton udgør et vigtigt element i akvatiske økosystemer. Variationer i mængden og sammensætningen af planteplankton har afgørende indflydelse på den biologiske struktur i de marine områder. Biomassen af planteplankton bestemmer hvor stor en andel af lyset som absorberes af planteplankton og dermed er tilgængelig for produktion af organisk stof. Planteplanktonbiomassen er dermed med til at bestemme den potentielle primærproduktion. Desuden er planteplanktonbiomassen et mål for den mængde føde, der er tilgængelig for dyreplankton. Planteplanktonbiomassen er resultatet af balancen mellem vækst, dvs. primærproduktionen og tabet som følge af græsning og sedimentation. Planteplankton græsses af dyreplankton og i lavvandede områder af muslinger og andre bundlevende filtratorer. En undersøgelse af danske fjordområder viser, at planktonets biomasse hovedsagelig er reguleret af kvælstoftilgængeligheden og mængden af bentiske græssere, og at der kan opnås en 25 % reduktion i klorofylkoncentrationen hver gang kvæstofkoncentrationen halveres (Kaas et al. 1996). Planteplanktonets artssammensætning har desuden stor betydning for den biologisk tilstand, idet både fødenettenes sammensætning og stofomsætning påvirkes, når strukturen i planteplanktonet ændres. -3-
4 I kystområder og åbne farvande samt i nogle fjorde udgør dyreplanktonets græsning en væsentlig tabsproces for planteplanktonet. Dyreplanktonets struktur og biomasse giver således viden om reguleringen af planteplanktonet og omsætningen af næringsstoffer og kulstof, og er dermed vigtige elementer for forståelsen af årssagssammenhænge. Mesodyreplanktonets rolle i marine økosystemer har været kendt i lang tid, mens betydningen af mikrodyreplankton først er erkendt i fuldt omfang inden for de seneste tiår. I modsætning til mesodyreplanktonet har mikrodyreplanktonet væksthastigheder, som svarer til planteplanktonets og principielt må ændringer i planteplanktonbiomasse og artssammensætning afspejle sig i mikrodyreplanktonbiomassen. Bundvegetation Bundlevende marine planter er velegnede til at afspejle omgivelsernes tilstand og ændringer heri, fordi de lever forholdsvis længe og deres forekomst påvirkes af de fysiske og kemiske forhold i omgivelserne. Planternes tilvækst reguleres især af lys og næringsstoffer, mens tabet af plantebiomasse især styres af fysisk forstyrrelse samt i nogle tilfælde af græsning og sygdomsangreb. Eksempelvis afspejler planternes dybdegrænse og deres dækningsgrad på dybt vand i høj grad lysforholdene i vandsøjlen og dermed også næringssalttilførslerne (Sand-Jensen et al. 1994). Bundfaunaen er en central del af det marine økosystem som filtrerer og nedbryder materiale produceret i vandsøjlen. Den udgør også et væsentlig fødegrundlag for højere trofiske niveauer som fisk. I lavvandede områder omsættter bundfaunaen en stor del af den pelagiske produktion. Det gør sig i særlig grad gældende for den filtrerende bundfauna, som i mange områder har potentiale til at kontrollere den pelagiske planteplanktonproduktion (Cloern 1996 og Kaas et al. 1996). Bundfaunaen i lavvandede områder er desuden meget påvirket af stokastiske hændelser, som iltsvind og isvintre, med store variationer i biomasse til følge. De svingninger i biomassen har stor betydning for økosystemers biologiske struktur og dermed for eutrofieringens effekter i disse områder. Modellering af randdata og vand- og stoftransporter Først med NOVA-programmet er modellering og kvantificering af vand- og stoftransporter integret i overvågningen og vurderingerne af miljøtilstanden i de indre danske farvande. Tidligere, dvs. i perioden , blev vand- og stoftransporterne hovedsageligt estimeret gennem kvalitative evalueringer og korrelationsbaserede analyser. I forbindelse med forskellige forskningsprogrammer, bl.a. Hav90, er kendskabet til de hydrografiske forhold i de danske farvande øget, ligesom der er udviklet og opstillet hydrografiske modeller for de danske farvande. Beregninger af vand- og stoftransporter er en forudsætning for vurdering af miljøforholdene, både i de mere åbne farvandsområder, hvor overvågningsfrekvenserne er relativt lave og i de kystvande hvor de landbaserede tilførsler er beskedne i forhold til tilførslerne for de omgivende farvands-områder. Kun med modelværktøjer kan der tilvejebringes den nødvendige information om tilførsler til de danske farvande for de omkringliggende havområder og betydningen af udenlandske kilder. Til brug for amternes vurderinger af de mere åbne farvandes indflydelse på miljø- og naturforholdene i kystvandene beregnes randdata. I nogle områder tæt på kysten kan modeller vanskeligt beregne randdata korrekt. Dette forhold vil i NOVANA-programmet få særlig opmærksomhed, både i forbindelse med udbudet af modelkomplekset og i den egentlige driftfase. Kystvandsmodellering Med NOVA-programmet er modellering af tilbageholdelsen af næringsstoffer i udvalgte fjorde blevet en integreret del af overvågningen. Modelleringen er gennemført med sigte på: (1) at fastlægge vand- og stofudvekslingen med det tilstødende farvand, (2) at understøtte vurderingen af fjordens tilstand og biologiske hændelser i forhold til naturlige variationer i de fysiske forhold, (3) at sammenstille stofudvekslingen med lokale tilførsler og intern omsætning.
5 De hidtil gennemførte aktiviteter har bidraget med information om tilbageholdelsen af næringsstoffer i fjordene, ligesom den har bidraget med information om udvekslingen af næringsstoffer mellem fjordene og de tilstødende kystvande. Med NOVANA-programmet fortsættes disse aktiviteter samtidigt med at der kommer en øget fokus på de mere åbne kystvande, idet der skal opsættes og drives modeller for tre åbne kystvande. Biodiversitet og naturtyper Som noget nyt har det marine overvågningsprogram særlig fokus på biodiversitet og beskyttede naturtyper og arter. Forgængerne for NOVANA-programmet har som en del af vurderingen af miljøforholdene selvsagt haft fokus på de biologiske forhold, specielt fyto- og zooplankton, makroalger i kystvande og på stenrev samt blødbundsfauna. Den information som ligger i disse data vil kunne indgå i de fremtidige vurderinger af den marine biodiversitet. Ligeledes vil dele af den løbende eutrofieringsovervågning, både mht. biologiske parametre og støtteparametre, kunne understøtte den generelle vurdering af biodiversiteten i de danske farvande. Biodiversitet Hvad overvågningen af den marine biodiversitet angår vil programmet tilvejebringe information for de mest betydende grupper af organismer: fytoplankton (artssammensætning, individtæthed og biomasse), zooplankton (mikro- og mesozooplankton artssammensætning, individtæthed og biomasse), fastsiddende undervandsvegetation (makroalger på hård bund og fastsiddende blomsterplanter artssammensætning og dækningsgrad), fauna på blødbund (artssammensætning, individtæthed og biomasse), hårdbundsfauna (semi-kvantitative undersøgelser af artssammensætning og individtæthed), og fisk (artssammensætning, størrelsesfordeling, biomasse og CPUE). Overvågningafhavfugleogmarinepattedyrindgårikkeidetmarinedelprogram,menidelprogrammet for naturtyper og arter. Beskyttede naturtyper Der er i Danmark 76 habitatområder, der som en del af udpegningsgrundlaget indeholder marine naturtyper. Et bilag i programbeskrivelsens del 3 indeholder en oversigt over udpegningsgrundlaget for de enkelte områder. De beskyttede marine naturtyper er: 1. Sten- og boblerev 2. Større lavvandede bugter og vige 3. Kystlaguner (excl. strand- og brakvandssøer) 4. Mudder og sandflader vedvarende blottet ved ebbe 5. Flodmundinger 6. Sandbanker ved lavvande vedvarende dækket af havvand 7. Havgrotter Det forventede omfang af overvågningen af marine naturtyper er summeret i tabel 9.1. Overvågningen er baseret på et repræsentativt udsnit af naturtyperne. Således indgår ikke alle områder, det være sig habitatområder eller deres udpegningsgrundlag. -5-
6 Tabel 9.1 Forventet omfang af overvågningen af marine naturtyper i NOVANA-programmet Naturtype Antal NOVANA Dækning 1. Sten- og boblerev % 2. Større lavvandede bugter og vige % 3. Kystlaguner excl. strand- og brakvandssøer % 4. Mudder og sandflader % 5. Flodmundinger % 6. Sandbanker % Fodnote: Dækningen er ikke endelig, da forhandlingerne med amterne vil kunne afstedkomme ændringer. Som udgangspunkt skal overvågningen af de lokaliteter som indgår i overvågningsprogrammet, dvs. både habitatområder og naturtyper, omfatte de parametre som ligger til grund for bevaringsmålæstningen, og de parametre som vides at repondere på ændringer i påvirkninger i den menneskelige aktivitet i de pågældende områder eller oplande. Da der ikke er udviklet bevaringsmålsætninger er der ved fastlæggelsen af overvågningsaktiviteterne taget udgangspunkt i at den mest betydende enkeltfaktor for ændringer i den økologiske status i såvel habitatområder som i naturtyperne i det enkelte habitatområde er udledning og tilførsler af næringsstoffer. Vurderingen af både den marine biodiversitet og de enkelte naturtypers status vil ske dels gennem det specifikke program for naturtyper, dels ved at inddrage data fra eutrofieringsprogrammet. Miljøfarlige stoffer og biologisk effektmonitering Miljøfarlige stoffer og tungmetaller indgik først fra 1998 i det nationale program for overvågning af vandmiljøet. I forbindelse med Danmarks internationale forpligtelser er der inden da gennemført en overvågning af tungmetaller i biota på 4 stationer i de åbne farvande siden 1979, samt udført to baggrundsundersøgelser i henholdsvis 1985 og Her blev koncentrationen af tungmetaller og udvalgte organiske forbindelser blev målt. I de kystnære områder har flere amter gennemført undersøgelser for tungmetaller og miljøfarlige stoffer men der har ikke tidligere været gennemført en systematisk landsdækkende overvågning. Kortlægning af den geografisk udbredelse eller tidslige tendenser af forekomsten af miljøfarlige stoffer og tungmetaller i det marine miljø baseres sædvanligvis på målinger af koncentrationen i biota (f.eks. i fisk eller muslinger) eller i sediment. Herved opnås viden om tilførslerne af forurenende stoffer til vandområdet over en længere tidsperiode. En tilsvarende enkel måling af koncentrationen i vandfasen giver alene et øjebliksbillede af koncentrationen. I akkumulationsområder kan såvel de nuværende som tidligere forureningsniveauer undersøges ved at analysere segmenter (lag) af en sedimentsøjle som repræsenterer den forudgående tidsperiode, hvor søjlens længde (dybde) er afhængig af sedimentations hastigheden i området. Billedet kan dog forstyrres af bioturbationen, dvs. dyr der graver i sedimentet i området. For at tidsfæste de forskellige lag af sedimentet og beregne graden af bioturbation er det nødvendigt at lave en datering af sedimentet. Dateringen kan derefter bruges til at se på tidsudviklingen af andre stoffer i sedimentet, f.eks. næringsstoffer og miljøfarlige stoffer. Flere såvel udenlandske som danske undersøgelser har vist at man kan finde effekter af organiske tinforbindelser fra skibsmaling i de marine områder. I danske farvande er der konstateret forekomst af imposex hos forskellige arter af konksnegle og intersex hos den almindelige strandsnegl (Littorina littorea). I NOVANA er der foreslået 3 yderligere effektmålinger:
7 Effekter på reproduktion/kønsfordeling og abnormiteter i fiskeyngel hos ålekvabber hvilket integrerer effekter af mange stofgrupper og som har et generationsperspektiv. Målinger af aktiviteten af afgiftningsenzymer i fisk (ålekvabber) som et mål for påvirkninger til stofgrupper som PAHer og PCBer. Undersøgelser af celleskader i muslinger. I det danske overvågningsprogram bliver det derved muligt at koble effekter på muslinger med aktuelle koncentrationer da muslinger er den organisme som bruges i det nuværende overvågningsprogram (NOVA) til at vurdere belastningen af miljøfarlige stoffer i forskellige områder. 9.3 Formål Det overordnede formål delprogrammet er at: Beskrive forureningskilder, vand- og stoftransporter og deres effekt på tilstand og udvikling i de danske kystvande og åbne farvande Overordnet dokumentere effekten af nationale vandmiljø- og naturhandlingsplaner og foranstaltninger - herunder om målsætningen er nået og om udviklingen går i den ønskede retning Opfylde Danmarks forpligtelser ihenholdtileu-lovgivning, internationale konventioner og national lovgivning Bidrage til at styrke det faglige grundlag for fremtidige internationale tiltag, nationale handlingsplaner, regional forvaltning og andre foranstaltninger til forbedring af vandmiljø og natur, herunder bidrage til at udvikle forskellige værktøjer Der er i forlængelse af de overordnede formål formuleret særskilte delmål for overvågningen af hhv. kystvande og de åbne farvande. For kystvandene er delmålene: at belyse den kvantitative udvikling i en række væsentlige fysiske, kemiske og biologiske parametre (bl.a. plankton, makroalger, ålegræs, bundfauna - herunder miljøfarlige stoffer og biologisk effektmonitering, fisk - herunder udvalgte miljøfarlige stoffer og biologisk effektmonitering, vandkemi inkl. miljøfarlige stoffer, samt sedimentkemi inkl. udvalgte miljøfarlige stoffer), at belyse kvantitative sammenhænge mellem tilførsler af næringsstoffer og biologiske effekter, herunder at gøre rede for betydningen af variationer i klima og biologisk struktur, på sigt at etablere kvantitative sammenhænge mellem udledninger, koncentrationer, og effekter af udvalgte miljøfarlige stoffer i biota i udvalgte områder, at give aktuel information om iltsvind, at beskrive transporten af næringsstoffer til og gennem udvalgte danske fjorde og kystvande, bl.a. med henblik på udarbejdelse af budgetter for disse stoffer, og at vurdere langsigtede ændringer pga. menneskelige aktiviteter, herunder tilførsel af miljøfarlige stoffer samt ændret klima og habitatkvalitet. Fordeåbnefarvandeerdelmålene: at beskrive den kvantitative udvikling i en række væsentlige fysiske, kemiske og biologiske parametre (bl.a. plankton, makroalger, bundfauna - herunder miljøfarlige stoffer), fisk - herunder miljøfarlige stoffer, vandkemi, sedimenters indhold af miljøfarlige stoffer), at belyse kvantitative sammenhænge mellem tilførsler af næringssalte og biologiske effekter, herunder at gøre rede for betydningen af variationer i klima og biologisk struktur, -7-
8 at give aktuel information om iltsvind og de maksimale næringsstofkoncentrationer i slutningen af vinteren, at beskrive transporten af næringsstoffer til og gennem de åbne danske farvande, bl.a. med henblik på udarbejdelse af budgetter for disse stoffer, og at vurdere langsigtede ændringer pga. menneskelige aktiviteter, herunder ændret klima og habitatkvalitet. Den væsentligste forskel på delmålene for overvågningen af hhv. kystvande og åbne farvande er: at der kun for udvalgte områder i kystvande vil blive etableret kvantitative sammenhænge mellem udledninger, koncentrationer, og effekter af miljøfarlige stoffer, at ovennævnte sammenhænge alene vil blive fastlagt for udvalgte stoffer, og at den statslige kvikrapportering som noget ny vil omfattet en rapportering af vinternæringsstofkoncentrationer. 9.4 Strategi Aktiviteterne i overvågningsprogrammet er med afsæt i opgørelsen af forpligtelser og behov, de hidtidige erfaringer, den internationale evaluering (se nedenfor) samt projektet om statistisk evaluering (se ligeledes nedenfor) koncentreret omkring 3 indsatsområder: 1. Eutrofiering og fysiske forhold, 2. Biodiversitet og naturtyper, samt 3. Miljøfarlige stoffer og biologisk effektmonitering. Da de danske farvande ligger i overgangszonen mellem den brakke Østersø og den salte Nordsø, og omfatter en lang række forskellige områder som spænder fra små lukkede nor til åbne farvandsområder skal overvågningsstrategien tage højde for den store variation i såvel de fysiske som de kemiske og biologiske forhold. Dette indebærer at der skal skelnes mellem kystvande og åbne farvande samtidigt med at der også tages højde for forskelle kystvandene imellem. Dækningen i tid og rum vil sjældent være optimal, bl.a. af logistiske og ressourcemæssige grunde. Programmet er derfor struktureret så det gennemføres som en niveaudelt opgave omfattende kystvande og åbne farvande og samtidigt dækker de 3 indsatsområder (1) eutrofiering, (2) biodiversitet og (3) miljøfarlige stoffer, jf. følgende tabel: Tabel 9.2 Overordnet indhold af overvågningen af miljø- og naturforholdene i de danske farvande. Niveau-1 Niveau-2 Niveau 2+ Kyst Åbent Kyst Åbent Kyst Åbent Eutrofiering, herunder fysiske forhold - - E2 E2 E2+ E2+ Biodiversitet og naturtyper B1 B1 B2 - - Miljøfarlige stoffer mv. MFS1 MFS2 - - Modellering er et centralt element i forbindelse i behandlingen af de indsamlede data og vurderingen af miljø- og naturtilstanden, både i kystvande og helt overordnet for de åbne farvande. Indsatsen er koncentreret om tre aktiviteter: (1) beregning af vand- og stoftransporter i de åbne dele af de indre danske farvande samt beregning af randdata til udvalgte kystvande, (2) beregning af dominerende strømme, og (3) modellering af niveau 2+ kystvande. Med disse modelleringsaktiviteter og den generelt øgede fokus på modellering skabes der grundlag for en stærkere kobling mellem overvågning og forvaltningen af de danske kystvande end hidtil.
9 Et væsentligt udgangspunkt for revisionen har været den international evaluering af NOVAprogrammet. Evalueringen af det marine delprogram konkluderer: at formål og delmålene i tilstrækkelig grad lever op til forpligtelser og behov, både nationale og internationale, at det marine delprogram bidrager til det overordnede formål med NOVA-programmet, at koordineringen med øvrige delprogrammer er tilstrækkelig tæt, specielt med delprogrammerne for vandløb og atmosfæren, at strategien med niveaudeling (intensive/ekstensive områder og stationer) er hensigtsmæssig, at metoderne er relevante med de opstillede formål og delmål, at de overvågede parametre er relevante og hensigtsmæssige, og at balancen mellem modellering og egentlig overvågning er hensigtsmæssig. Den internationale evaluering er grundlæggende meget positiv over for den hidtil gennemførte overvågning af de danske farvande. Dog anbefales det at antallet af parametre bliver optimeret. Baggrunden herfor er at der i NOVA-perioden dels er indsamlet data som ikke er vurderet og rapporteret, dels gennemført overvågning som ikke er begrundet i form af forpligtelser. Dette er taget til efterretning, idet målinger af TOC udgår, ligesom antallet af sediment-kemiske parametre med det foreliggende programforslag er reduceret. Et andet udgangspunkt for revisionen har været et projekt om statistisk optimering. Heri konkluderes det bl.a. at de frekvenser som overvågningen af de frie vandmasser hidtil har været gennemført med har været hensigtsmæssige. I slutningen af NOVANA-perioden vil man således kunne udtale sig om år-til-år-variationer med statistisk sikkerhed. På denne baggrund er de relativt høje prøvetagningsfrekvenser for pelagiale parametre fastholdt. Det marine delprogram er afhængigt af data fra delprogrammerne for Punktkilder, Vandløb og Baggrundsovervågning. 9.5 Programmets indhold I dette afsnit beskrives måle- og analyseprogrammet, valget af parametre samt den fastlagte frekvens for prøvetagningen mv. Samtidig angives detektionsgrænser og hvilke område- og stationstyper, hvor parametrene indgår i overvågningen. I de tilfælde hvor analyseresultat er metodeafhængigt er analysemetoden angivet. Disse frekvenser er i tabeller angivet som 1/6 (én gang i programperioden, 2/6 (2 gange i programperioden) og 3/6 (3 gange i programperioden). Udvælgelsen af måleparametre (indikatorer) er foretaget på basis af en kombination af kendskabet til hvilke strukturer, der bedst karakteriserer marine økosystemer, disse strukturers robusthed og målbarhed samt udgifterne, der er forbundet med at gennemføre målingerne. Prøvetagnings- og analysemetoder er beskrevet i den teknisk anvisning for marin overvågning (se Kaas & Markager, 1998). De tekniske anvisninger følger de retningslinier, der er lagt for overvågning under de internationale havkonventioner: HELCOM s Manual for Marine Monitoring in the Combine Programme of HELCOM, og OSPAR s Joint Assessment and Monitoring Programme. Disse retningslinier er bindende for danske stationer, der indgår i NOVANA Eutrofiering og fysiske forhold Eutrofieringsovervågningen omfatter følgende parametre: -9-
10 Fysisk-kemiske forhold i vandsøjlen: Plankton: Bundvegetation: Bunddyr: Sediment: Profilmålinger (tryk, temperatur, konduktivitet, lyssvækkelse og flourescens) næringsstoffer (total N, nitrit+nitrat, ammonium, total P, orthofosfat P, uorganisk silicium (silikat), klorofyl a) ilt fytoplankton (artssammensætning og biomasse) zooplankton alger areal ålegræs, herunder skudtæthed artssammensætning, individtæthed og biomasse biomasse af filtrerende dyr intern belastning pigmenter Der henvises til den tekniske anvisning for yderligere oplysninger om prøvetagning, analysemetoder og den øvrige behandling af de indsamlede prøver (Andersen, in prep.). Modellering af randdata og vand- og stoftransporter i åbne farvande I NOVA-2003 blev vand- og stoftransporter systematisk kvantificeret ved brug af 3D-modellering. Desuden blev randdata til udvalgte fjorde og kystvande beregnet. I NOVANA fortsættes denne aktivitet ved: at der i regi af det amtslige program beskrives og udbydes et projekt med det formål: - at beregne randdata til udvalgte kystvande, - at opgøre vand- og stoftransporterne i de indre danske farvande og langs den jyske vestkyst, - at opgøre tilførslerne af vand- og næringstoffer til de indre danske farvande fra udvalgte, store fjordsystemer, - at beregne de dominerende strømme (retning og styrke), at driften af 3 målebøjer (vedligehold og dataoverførsel) er en del af projektet, og at driften af 3 intensive havstationer er en del af projektet. I den forbindelse er det forudsat: at modelleringsopgaven sendes i udbud, at assimilering af såvel bøjedata og data fra skibsbaserede målinger er en integreret del af projektet, at der i 2006 foretages en ekstern evaluering af modellen og dens output, at randdata til de foreslåede 9 niveau-2+ kystvande også bliver målt på de foreslåede 9 randstationer, og at behovene for en fortsat drift af disse randstationer vurderes i forbindelse med ovennævnte midtvejsevaluering, at udgifterne til modellering, målebøjer og de supplerende vandkemiske analyser fordeles imellem amterne og Københavns Kommune efter en fordelingsnøgle, og at M-FDC inden for rammerne af det statslige program løfter en række specifikke opgaver, herunder: bistand til udarbejdelse af udbudsmateriale, bistand ved vurdering af bud og deltagelse i kontraktforhandlinger, deltagelse i styringsgruppe og midtvejsevaluering, samt validering. Disse aktiviteter er et nødvendigt supplement til den del af modelkomplekset. Modellen skal være en tredimensional hydrodynamisk model opstillet for de åbne danske farvandsområder. Det primære beregningsnet strækker sig fra Arkona bassinet i den vestlige Østersø via Darss og Drogden-tærsklerne gennem de indre danske farvande til Skagen. Modellen beregner den tidslige udvikling i strømforhold, vandstand, salinitet og temperatur i de åbne farvandsområder i 3 dimensioner under hensyntagen til densitetsvariationer og bundtopografi. De eksterne drivende kræfter er:
11 meteorologi - vind, atmosfæretryk, lufttemperatur til beregning af varmeudveksling med atmosfæren, samt nedbør (klimatologisk månedsmiddel), astronomisk tidevand, klimatologisk laterale saliniteter/temperaturer langs modellens åbne rande, og ferskvandstilstrømningen til modelområdet beregnet som klimatologisk månedsmiddel fra større danske vandløb, samt udenlandske floder. Stoftransporterne beregnes på grundlag af næringssaltmålinger på intensiv stationer og ekstensiv stationer i de åbne farvande, samt tilsvarende målinger fra øvrige nationale og internationale måleprogrammer i modelområdet. Der anvendes målinger af parametrene uorganisk kvælstof og fosfor samt af total kvælstof og total fosfor. Til støtte for modelberegningerne anvendes målinger fra 6 automatiske målebøjer, hvorfra hydrografiske data til modellen indsamles. Målebøjerne er udlagt i følgende områder: Hjelm Bugt ved Darss Tærsklen, Lillebælt ved Lillebæltsbroen, Kattegat ved Læsø fyr, vest for Læsø, Kattegat, øst for Læsø, Storebælt, og Øresund ved Drogden Tærsklen. De 3 første bøjer er en integreret del af NOVANA-programmet. Målebøjen øst for Læsø er svensk og drives af SMHI, mens bøjerne i Storebælt og Øresund drives af Farvandsvæsenet. Kystvandsmodellering (niveau 2+ områder) Formålet med modellering af de 8 niveau-2+ kystområder er: at fastlægge volumen-, salt- og stofudvekslingen med det tilstødende farvand, at fysiske forhold kvantificeres således, at kystområdets tilstand og biologiske hændelser kan vurderes i forhold til de naturlige variationer i de fysiske forhold, at stofudvekslingen sammenstilles med lokal tilførsel og intern omsætning, og at modellere eventuelle specielle fysiske forhold. Niveau-2+ kystvandenes morfologi skal være beskrevet og opgjort, således at fjordvolumen og - areal kendes som funktion af dybden. Bundtopografien for væsentlige snit skal være fastlagt. Væsentlige snit er bl.a. fjordmundingen og basin-adskillelser. Den overordnede model for de indre farvande skal beregne randdata til forskellige kystvande. Desuden skal der foretages profilmålinger mv. på randstationerne til niveau-2+ områdene. Transporten af volumen, salt og næringsstoffer over områdets rand(e) til de tilstødende farvande beregnes med tidsskridt på 1 døgn eller mindre således, at transporterne rapporteres på døgnbasis. Netto-massebalancer for fjordene opstilles, og stoftilbageholdelsen estimeres. Niveaudeling af eutrofieringsovervågningen Overvågningen af eutrofiering er tilrettelagt som en niveaudel opgave for hhv. kystvande og åbne farvande og omfatter 4 aktiviteter: E2 kystvande (tidligere benævnt repræsentative områder ), E2 åbent vand (tidligere benævnt havstationer ), E2+ kystvand (tidligere benævnt typeområder ), og E2+ åbent vand (tidligere benævnt intensive havstationer ). -11-
12 E2 kystvande Den generelle overvågningen af eutrofiering i niveau-2 kystvande, som vil finde sted i 32 områder, errygradeniovervågningenafeffekterneafeutrofiering.i8afdisseområdervilderbliveudført supplerende aktiviteter og modellering (se under E2+ kystvande). Måleprogrammet for niveau 2 kystvande fremgår af tabel 9.3. De niveau-2 områder som indgår i overvågningsprogrammet og aktiviteterne i de enkelte områder fremgår af tabel 9.4. Tabel 9.3 Måleprogram for eutrofiering i niveau-2 kystvande med angivelse af antal områder, antal stationer pr. område, antal delprøver (dybder) pr. station og gennemsnitsfrekvens for prøvetagning og analysering. Antal områder Antal stationer Antal pr. station Frekvens n Fysisk-kemiske forhold i vandsøjlen: profilmålinger, chl a, næringsstoffer og ilt Plankton: artssammensætning og biomasse micro- og mesozooplankton Bundvegetation makroalger /6 ålegræs Bunddyr: artssammensætning, individtæthed og biomasse HAPS 1 Fodnote: Forhandlingerne med amterne vil kunne føre til ændringer i programmet.
13 Tabel 9.4 Niveau 2 områder med angivelse af hvilke parametre som skal overvåges i de enkelte områder. PM: profilmålinger; VK: vandkemi; FP: fytoplankton; ZP: meso- og microzooplankton; IB: intern belastning; MA: makroalger; ÅG: ålegræs; ABS: arealudbredelse, biomasse og skudtæthed; FL: Flyfotografering; FI: filtratorer; BF: blødbundsfauna. Niveau 2 områder PM+VK FP PP ZP IB MA ÅG ABS FL FI BF st. st. st. st. omr. trans. trans. omr. omr. omr. omr. Bornholm Dybsø Fjord Flensborg Fjord Hevring Bugt Hjelm Bugt Horsens Fjord * Isefjord Kalundborg Fjord Karrebæksminde Bugt Køge Bugt * Lillebælt, nordlige del Lillebælt, sydlige del Limfjorden, central del Limfjorden, østlig del Limfjorden, vestlig del Mariager Fjord Nissum Fjord Odense Fjord * Præstø Fjord * Randers Fjord Ringkøbing Fjord * Roskilde Fjord * Sejerø Bugt Sjælland, nordøst kysten Skive Fjord/Lovns Bredning * Sydfynske Øhav * Vadehavet, nordlige del Vadehavet, sydlig del * Vejle Fjord Øresund, centrale del Åbenrå Fjord Århus Bugt * Fodnote: Forhandlingerne med amterne vil kunne føre til ændringer i programmet. E2 åbent vand Den generelle overvågning af eutrofieringsforholdene i de åbne farvande, som varetages af Danmarks Miljøundersøgelser, omfatter aktiviteterne beskrevet i tabel 9.5 Overvågningen omfatter 5 togter i de indre danske farvande, hvor der er 26 faste stationer. Desuden sejles der ét vintertogt i Nordsøen og Skagerrak. -13-
14 Tabel 9.5 Måleprogram for eutrofiering i niveau-2 åbent vandsområder med angivelse af antal stationer, antal delprøver (dybder) pr. station og frekvens for prøvetagning og analysering. Prøvetype Antal stationer Antal pr. station Frekvens Fysisk-kemiske forhold i vandsøjlen: profilmålinger, chl a, næringsstoffer og ilt dybder 5 profilmålinger, chl a, næringsstoffer og ilt dybder 1 Plankton: primærproduktion mesodyreplankton Bundfauna: artssammensætning, individtæthed og biomasse HAPS * 1 Sediment: pigmenter *) 5 HAPS pr. station, HELCOM-stationer 10 HAPS. E2+ kystvande De 8 kystområder som benævnes E2+ kystvande fremgår af tabel 9.4. Alle disse 8 områder overvåges som nævnt på niveau-2 (se afsnit og tabel 9.3). Det supplerende måleprogram for niveau-2+ aktiviteterne i kystvande er beskrevet i den følgende tabel hvad angår antallet stationer pr. område, antal prøver pr. station der skal udtages og den årlige frekvens for prøvetagning og analysering. Tabel 9.6 Måleprogram for eutrofiering i niveau-2+ kystvande med angivelse af antal områder, antal stationer, gennemsnitligt antal delprøver (dybder) pr. station og gennemsnitsfrekvens for prøvetagning og analysering. Antal områder Antal stationer Antal pr. station Frekvens n Fysisk-kemiske forhold i vandsøjlen: profilmålinger, næringsstoffer og ilt 1) profilmålinger, næringsstoffer og ilt 2) Plankton: primærproduktion mikro-mesodyreplankton Sediment: intern belastning x 2/6 Bundvegetation: arealudbredelse, biomasse, skudtæthed /6 flyfotos /6 Bundfauna: biomasse af filtrerende dyr ) Denne aktivitet er en overbygning på niveau 2 stationen. 2) Denne aktivitet, som er ny i forhold til de aktiviteter som sker i niveau 2 kystvande, omfatter bl.a. randdata og ekstra bassinstationer. Det er forudsat at randdata til niveau 2+ kystvandene tilvejebringes ved placering af en intensiv station på eller nær randen. Som udgangspunkt skal én af de supplerende stationer med prøvetagning 47 gange årligt være randstation. Ide5afniveau2+områdernesomeregentligefjorde(OdenseFjord,PræstøFjord,Ringkøbing Fjord, Roskilde Fjord, samt Skive Fjord/Lovns Bredning) vil modellering især fokusere på tilbageholdelse af næringsstoffer og udveksling mellem tilstødende farvandsområder. De øvrige 3 niveau 2+ områder (Køge Bugt, Det Sydfynske Øhav, samt Vadehavet, sydlig del) er så åbne at modelleringen især vil fokusere på de tilstødene åbne farvandes betydning.
15 E2+ åbent vand Måleprogrammet for niveau 2+ havstationer fremgår af tabel 9.7. Disse aktiteter er ikke en overbygning på niveau 2 aktiviteter, da amterne ikke gennemfører sådanne i de åbne farvande. Tabel 9.7 Måleprogram for eutrofiering i niveau-2+ stationer i åbent vand med angivelse af antal områder, antal stationer, antal delprøver (dybder) pr. station og gennemsnitsfrekvens for prøvetagning og analysering. Stationer Delprøver Frekvens n Fysisk-kemiske forhold i vandsøjlen: profilmålinger, næringsstoffer og ilt profilmålinger, næringsstoffer og ilt Plankton: primærproduktion artssammensætning+biomasse micro+mesodyreplankton Fodnote: Forhandlingerne med amterne vil kunne føre til ændringer i programmet. De foreslåede 7+2 niveau-2+ havstationer fremgår af tabel 9.8: Tabel 9.8 Niveau 2 havstationer med angivelse af hvilke parametre som skal overvåges ved de enkelte stationer. PM: profilmålinger; VK: vandkemi; FP: fytoplankton; ZP: meso- og microzooplankton. PM + VK FP PP ZP Bornholm, øst Esbjerg Gniben Hirtshals Hirtshals Ven Nordsøen (ved Ringkøbing Fjord) Storebælt Ålborg Bugt I alt Fodnote: Forhandlingerne med amterne vil kunne føre til ændringer i programmet. Aktiviteter specifikt knyttet til modelleringen af de åbne farvande Modelleringen af randdata samt vand- og stoftransporter i de åbne farvande kræver ud over driften af modellen også en række specifikke aktiviteter. Disse aktiviteter omfatter vedligeholdelse og servicering af 3 målebøjer og drift af 3 intensive havstationer. På de 3 havstationer måles profilmålinger og næringsstoffer med det formål af få randdata til beregning af vand- og stoftransporterne i de indre danske farvande. De specifikke aktiviteter fremgår af tabel 9.9. Tabel 9.9 Aktiviteter i forbindelse med modelkompleks mv. med angivelse af antal områder, antal stationer, antal delprøver (dybder) pr. station og gennemsnitsfrekvens for prøvetagning og analysering. Stationer Delprøver Frekvens n Modellering Målebøjer, vedligeholdelse og service 3-10 Intensive havstationer Fodnote: Forhandlingerne med amterne vil evt. kunne føre til ændringer i programmet, først og fremmest med hensyn til den eksakte placering af bøjer og intensive havstationer -15-
16 9.5.2 Biodiversitet og naturtyper Overvågningsaktiviteterne med hensyn til overvågning af biodiversitet og naturtyper er fokuseret på overvågning af beskyttede marine naturtyper og overvågning af fisk i 6 kystområder. Hertil kommer at aktiviteterne i et væsentligt omfang vil kunne udnytte data fra overvågningen af eutrofiering, først og fremmest data vedrørende de biologiske forhold. B1 - kystvande og åbent vand Niveau 1 overvågningen af biodiversitet og marine naturtyper omfatter følgende elementer: vegetation og fauna på sten- og boblerev, blødbundsfauna, og fisk. Overvågning af vegetation og fauna på sten- og boblerev vil på dette niveau omfatte 13 rev årligt. Med den valgte prøvetagningsfrekvens (hvert 3. år) vil i alt 39 rev være omfattet. Hertil kommer 12 rev som overvåges på niveau 2, dvs. hvert år (se senere). Overvågningen af blødbundsfaunaen skal dækker så mange kystområder som muligt. Det vurderes at hovedparten af de udpegede naturtyper, som er kystnære, vil være omfattet af overvågningen. Det gælder først og fremmest følgende naturtyper: større lavvandede bugter og vige, kystlaguner, mudder og sandflader vedvarende blottet ved ebbe, og flodmundinger. Fiskebestandene vil blive undersøgt i følgende 6 områder: i den vestlige del af Limfjorden, Ringkøbing Fjord, Randers Fjord, Horsens Fjord, Det Sydfynske Øhav, samt i den nordlige del af Isefjorden. Måleprogrammet for B1 aktiviteter i kystvande fremgår af tabel Tabel 9.10 B1-måleprogram for niveau-1 kystvande og åbent vand med angivelse af antal områder, antal stationer, antal delprøver (dybder) pr. station og frekvens for prøvetagning og analysering. B1 Antal områder Antal stationer Antal pr. station Frekvens n Bundvegetation: sten- og boblerev 3 x 13 3,75-2/6 Bundfauna: artssammensætning, individtæthed og biomasse van Veen 1/6 hårdbundsfauna (semi-kvantitativt) 3 x 13 3,75-2/6 Fisk: artssammensætning, størrelsesfordeling og CPUE 6???? 1/6 Fodnote: Forhandlingerne med amterne vil kunne føre til ændringer i programmet. B2 - åbent vand Overvågningen på dette niveau, som finder sted på 12 sten- og boblerev i de åbne farvande, omfatter bundvegetation (makroalger) og semi-kvantitativ overvågning af hårdbundsfaunaen.
17 Tabel 9.11 B2-måleprogram for niveau 2 åbent hav med angivelse af antal områder, antal stationer, antal delprøver (dybder) pr. station og frekvens for prøvetagning og analysering. B2 Antal stationer Antal pr. station Frekvens Bundvegetation: sten- og boblerev 12 4,3 1 Bundfauna: hårdbundsfauna (semi-kvantitativt) 12 4,3 1 n Supplerende aktiviteter Som tidligere nævnt vil information fra den løbende eutrofieringsovervågning, både mht. biologiske parametre og støtteparametre, skulle understøtte den generelle vurdering af status og udvikling for biodiversiteten i de danske farvande. B1- og B2-aktiviteterne har ikke et omfang som er nødvendigt for at kunne vurdere den generelle status for og udvikling i den marine biodiversitet. Information om fyto- og zooplankton vil komme fra eutrofieringsprogrammet. Havfugle og marine pattedyr forudsættes at være omfattet af delprogrammet for terrestrisk natur og biodiversitet. For overvågningen af de marine naturtyper er situationen næsten identisk. Kun med inddragelse af elementer fra eutrofieringsovervågningen opnås en fagligt forsvarlig geografisk dækning. Tabel 9.12 gør for hver naturtype rede for om vurderingsgrundlaget vil blive tilvejebragt via B1- og B2-aktiviteterne eller om data vil komme fra eutrofieringsprogrammet. Tabel 9.12 Angivelse af antal områder for hver af naturtyperne hvor flora (blomsterplanter eller makroalger) eller fauna (blødbundsfauna eller hårdbundsfauna) indgår. Antal NOVANA B1 B2 E2 1. Sten- og boblerev flora 39 12? fauna (semi-kvantitativt) 39 12? 2. Større lavvandede bugter og vige flora 0 0? fauna 30 0? fisk Kystlaguner flora 0 0? fauna 21 0? 4. Mudder og sandflader flora 0 0? fauna 20 0? 5. Flodmundinger 4 4 flora 0 0? fauna 3 0? fisk Sandbanker flora fauna 21 0? Fodnote: Forhandlingerne med amterne vil kunne føre til ændringer i programmet. -17-
18 9.5.3 Miljøfarlige stoffer og biologisk effektmonitering Valget af miljøfarlige stoffer og tungmetaller er baseret på de forpligtelser, der foreligger i henhold til en række EU-direktiver og de internationale havkonventioner, herunder Nordsøkonferencerne. Da de fleste miljøfarlige stoffer og tungmetaller akkumuleres i biota og sediment er disse valgt som undersøgelsesmedie for at opnå et integrerende mål for påvirkningen af miljøet. Samtidig bliver koncentrationbestemmelserne mere sikre på grund af de højere koncentrationer sammenlignet med vandfasen. For enkelte flygtige stoffer skal prøver udtages i vandfasen. Vandfase Enkelte miljøfarlige stoffer måles i vandfasen fordi de er vand-opløselige, de ikke akkumuleres i biota eller sediment eller fordi der på nuværende tidspunkt ikke er udarbejdet en velegnet analysemetode for disse matricer. Sediment Mange miljøfarlige stoffer og tungmetaller har affinitet for partikler og vil derfor sedimentere ud af vandfasen for af blive aflejret i et sedimentationsområde. Ud fra stoffernes fysiske karakter er der valgt en række stofgrupper, hvis forekomst skal undersøges i sediment. Det skal tilstræbes, at stationerne for sedimentprøverne til analysering af organotinforbindelser og biologisk effektmonitering er de samme eller er beliggende så tæt på hinanden som muligt. Biota Ved anvendelse af biota til undersøgelse af forekomsten af miljøfarlige stoffer og tungmetaller skal der tages højde for, at biokoncentrationsfaktoren (BCF) varierer med art og stofgruppe. For at kunne sammenligne koncentrationer af de miljøfarlige stoffer i biota, er der derfor kun udvalgt få organismer til at indgå i programmet, og indsamlingen skal ske inden for en afgrænset tidsperiode. De udvalgte dyrearter og de vævsdele, der skal analyseres i overvågningsprogrammet fremgår af tabel Blåmuslinger er valgt, fordi de er vidt udbredte i fjord- og kystområderne. Samtidig er de stationære, så de giver udtryk for den lokale påvirkning. De filtrerer desuden store mængder af vand med deraf stor potentiel mulighed for at akkumulere. Blandt fisk er især ålekvabben stationær, men da tidligere målinger ofte er foretaget på skrubber, er det valgt at fortsætte med denne art i de fleste områder. Tabel 9.13 Udvalgte organismer og vævsdele, der analyseres for miljøfarlige stoffer og tungmetaller. Art Blåmusling Mytilus edulis Skrubber Platichthys flesus Ålekvabbe Zoarces viviparus Rødspætte Pleuronectes platessa Vævstype Hele bløddyrsdelen Hg i muskel, alle andre stoffer i lever Hg i muskel, alle andre stoffer i lever Hg i muskel, alle andre stoffer i lever Biologisk effektmonitering I dette måleprogram undersøges effekterne af organisk tinforbindelser (antibegroningsmidler) fra skibsmaling gennem en registrering af forekomsten af imposex hos almindelig konk (Buccinum undatum) eller, i de områder hvor Buccinum mangler eller er fåtallig, ved undersøgelser af dværgkonk (Hinia reticulata). Muslinger: Undersøgelser af celleskader i muslinger, som også anbefales af ICES, bruges allerede i forbindelse med overvågning i flere europæiske lande. I det danske overvågningsprogram bliver det derved muligt at koble effekter på muslinger med aktuelle koncentrationer, da blåmusling er den organisme, som bruges i det nuværende overvågningsprogram (NOVA) til at vurdere belastningen med miljøfarlige stoffer i forskellige områder.
19 Fisk: Effekter på reproduktion/kønsfordeling og abnormiteter i fiskeyngel hos ålekvabber integrerer effekter af mange stofgrupper og har et generationsperspektiv. Ålekvabben er en meget velegnet fisk da den er stationær indefor et område og bær levende yngel. Den er blevet brugt til overvågning i Tyskland og Sverige, hvor man også har påvist effekter - formentlig grundet miljøgifte - på reproduktion, deformiteter og kønsfordeling af yngel. Måling af aktiviteten af afgiftningsenzymerifisk(ålekvabber)sometmålforpåvirkningertilstofgruppersompaherog PCBer anbefales af ICES og bruges i overvågning i flere europæiske lande samt Canada. Det svenske overvågningsprogram har brugt denne markør og har gennem de seneste år vist at enzymaktiviteten er øget i fisk fra Østersøen på trods af at koncentrationerne af kendte miljøfarlige stoffer generelt er blevet lavere. Dette kunne antyde at der er nye stoffer som også giver en effekt. M1 kystvande Måleprogrammet for M1 aktiviteter i kystvande fremgår af tabel Tabel 9.14 MFS-måleprogram for niveau-1 kystvande med angivelse af områder, stationer, delprøver og frekvens. Det skal bemærkes, at der endnu i enkelte tilfælde endnu ikke er taget stilling til antallet af områder (kun det samlede antal stationer). Områder Stationer Delprøver Frekvens Vand miljøfarlige stoffer? 5 3 1/6 Sediment miljøfarlige stoffer? /6 Muslinger miljøfarlige stoffer (supplerende stoffer)? /6 Biologisk effektmonitering snegle (imposex/intersex) /6 Fodnote: Forhandlingerne med amterne vil kunne føre til ændringer i programmet, specielt med hensyn til fordelingen mellem områder/stationer/delprøver. M1 åbent vand Måleprogrammet for M1 aktiviteter i de åbne farvande fremgår af tabel Tabel 9.15 MFS-måleprogram for niveau-1 åbent vand med angivelse af områder, stationer, delprøver og frekvens. Områder Stationer Delprøver Frekvens Sediment miljøfarlige stoffer? 15-1/6 Muslinger miljøfarlige stoffer (supplerende stoffer) 3 1-2/6 Biologisk effektmonitering snegle (imposex/intersex) /6-19-
20 M2 kystvande Måleprogrammet for M2 aktiviteter i kystvande fremgår af tabel Tabel 9.16 MFS-måleprogram for niveau-2 kystvande med angivelse af områder, stationer, delprøver og frekvens. Det skal bemærkes, at der endnu i enkelte tilfælde endnu ikke er taget stilling til antallet af områder (kun det samlede antal stationer). Områder Stationer Delprøver Frekvens Muslinger miljøfarlige stoffer (basis)? Fisk miljøfarlige stoffer Biologisk effektmonitering muslinger (celleskader) fisk (reproduktiv succes og afgiftningsenzymer) Fodnote: Forhandlingerne med amterne vil kunne føre til ændringer i programmet, specielt med hensyn til fordelingen mellem områder/stationer/delprøver. M2 åbent vand Måleprogrammet for M2 aktiviteter i de åbne farvande fremgår af tabel Tabel 9.17 MFS-måleprogram for niveau-2 åbent vand med angivelse af områder, stationer, delprøver og frekvens. Områder Stationer Delprøver Frekvens Muslinger miljøfarlige stoffer Fisk miljøfarlige stoffer Biologisk effektmonitering muslinger (celleskader) fisk (reproduktiv succes og afgiftningsenzymer) Væsentlige ændringer ift. NOVA-2003 De væsentligste ændringer i forhold til NOVA-2003 er summeret i de følgende afsnit. Eutrofieringoghydrografimv. Overordnet set koncentreres eutrofieringsovervågningen i kystvande om færre områder og stationer. Niveaudelingen i programmet styrkes, således at niveau 2+ aktiviteter (svarende til typeområder) er en overbygning på niveau 2 aktiviteter (svarende til repræsentative områder). Frekvenserne er kun ændret i mindre grad, da projektet om statistisk optimering konkluderet at man i NOVANA-perioden med de nuværende frekvenser vil kunne udtale sig om år-til-årændringer med tilstrækkelig statistisk sikkerhed. De væsentligste ændringer i overvågningen af eutrofiering i de danske farvande kan sammenfattes til følgende:
Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA
Plantekongres 2011, 11.-13. januar 2011, Herning Kongrescenter Session N10. Nyt overvågningsprogram for miljø og natur Sådan ser overvågningsprogrammet ud NOVANA 2011-15 Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,
Læs mereÆndringer i NOVANA Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen
Ændringer i NOVANA 2011-2015 Naturstyrelsens udmøntning af budgettilpasning som følge af 2020-planen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 11. oktober 2012 Susanne Boutrup DCE Antal sider:
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereJagten på den gode økologiske tilstand
Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?
Læs mereEndelave Havbrug. 26. januar 2014 1
Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter
Læs mereJustering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 L 68 Bilag 15 Offentligt Målrettet kvælstofregulering Justering af reglerne om kvælstofnormer Flemming Møhlenberg DHI Miljø- og Fødevareudvalget - 23. februar 2016 Høring
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering
Læs mereOdense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser
Møde i Det Grønne Råd Odense den 17. november 2016 Odense Fjord Overvågningsprogram, miljøtilstand, indsatser Chefkonsulent Stig Eggert Pedersen Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA) Odense Fjord
Læs mereMiljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side
Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience
Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og
Læs mereDet sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet
Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2
Læs mereFORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE
FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (
Læs mere2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?
Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,
Læs mereUdfordringer og indsatser på havet
Udfordringer og indsatser på havet Mette Blæsbjerg WWF Verdensnaturfonden Natura 2000-debatmøde November 2014 21 January 2015-1 Natura 2000 i danske havområder 97 områder er helt eller delvis marine Stenrev
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport oktober 2001. Oversigtskort. Sammenfatning oktober 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport oktober 2001 DMU's Afdeling for Havmiljø udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober måned.
Læs mereNæringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden
Næringsstoffer - Udvikling, status og fremtiden Har de sidste 25 års indsats været en succes eller en fiasko?, Kvælstoftilførsler, landbaserede 140000 20000 120000 18000 Tons N år -1 100000 80000 60000
Læs mereFastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen
Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef
Læs mereHvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?
Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions
Læs mereReferencetilstand - udfordringer
Referencetilstand - udfordringer Fjorde og havet Ringkøbing Fjord, Nissum Fjord, Limfjorden og Vesterhavet Martha Laursen, By- og Landskabsstyrelsen, Miljøcenter Ringkøbing Disposition Kvalitetselementerne
Læs mereBasisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021
Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer
Læs mereIltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense
INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske
Læs mereReduktioner i overvågningsprogrammet
Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig
Læs mereSlusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord
Slusedrift og miljøkonsekvens - Ringkøbing Fjord Stormflodsbarriere konference, Holstebro torsdag den 23. maj 2019 Cathrine Bøgh Pedersen, Ringkøbing Fjord åbning i dag m sluse gamle åbning 2 / Miljøstyrelsen
Læs mere1. Problemstilling. 2. Retligt grundlag. Jura J.nr. MST Ref. liwgr Den 24. august Fredericia Kommune
Fredericia Kommune Jura J.nr. MST-088-00003 Ref. liwgr Den 24. august 2018 Bindende udtalelse vedr. udkast af 7. juni 2018 til afgørelse om miljøskade eller overhængende fare for miljøskade fra Fredericia
Læs mereÅlegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder
Ålegræsværktøjets forudsætninger og usikkerheder Jacob Carstensen Afd. for Marin Økologi, DMU, Aarhus Universitet Vandrammedirektivet Biologiske kvalitetselementer Fytoplankton Makroalger og blomsterplanter
Læs mereSammenfatning. Målinger
Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater
Læs mereModeller for danske fjorde og kystnære havområder
NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport
Læs mereKvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?
Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres
Læs mereOrientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering
Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra
Læs mereDet nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010
Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 629 Offentligt Det nationale miljø- og naturovervågningsprogram (NOVANA) - teknisk gennemgang for FMPU den 18. juni 2010 Formål Overordnet formål
Læs mereKortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord
Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mereLimfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?
Læs mereDanmarks Havstrategi. Miljømålsrapport
Miljøudvalget 2011-12 MIU alm. del Bilag 413 Offentligt < &? Danmarks Havstrategi Miljømålsrapport Miljøministeriet Naturstyrelsen Indholdsfortegnelse Forord 3 1. Indledning 4 1.1 Introduktion 4 1.2 God
Læs mereStatus for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler
Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt
Læs mereVirkemidler til at opnå en renere Limfjord Stiig Markager, Aarhus Universitet
Virkemidler, Limfjorden Virkemidler til at opnå en renere Limfjord, Indhold 1) Status for Limfjorden - miljøtilstand og tilførsler af næringsstoffer 2) Virkemidler - oversigt 3) Stenrev 4) Vejen tilbage
Læs mereIltsvind i de danske farvande. Iltrapport september Oversigtskort. Sammenfatning september 2001
Iltsvind i de danske farvande Iltrapport september 2001 DMU's Afdeling for Marin Økologi udsender rapporter om iltforhold og iltsvind i de danske havområder den sidste fredag i august, september og oktober
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereModo finem justificat?
Modo finem justificat? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Vandrammedirektivet sætter rammerne Definerer hvad der forstås ved økologisk tilstand med hovedvægt på biologiske kvalitetselementer
Læs mereBiologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord
5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.
Læs mereMålet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det?
Målet er et godt vandmiljø men hvordan måler vi det? Målsætningen om et godt vandmiljø kan man ikke anfægte men - det er nødvendigt anvende andre indikatorer til at supplere erstatte Xxx? ålegræssets dybdegrænse
Læs mereHvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI
Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle
Læs mereÅlegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen
Læs mereAARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. december Marie Maar. Institut for Bioscience
Notat om belysning af potentiel reduktion i koncentrationen af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) i danske farvande ved indførelsen af et generelt discardforbud i fiskeriet Notat fra DCE - Nationalt Center
Læs mereUdvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?
Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:
Læs mereIltsvind og landbruget
Nr. 178 september 2002 Iltsvind og landbruget Striden om kvælstof i havet frikender ikke landbruget, pointerer begge parter Landbruget er stadig i søgelyset > Strid om, hvordan kvælstoftransporter i havet
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev
Basisanalyse for Natura 2000 område 206, Stevns Rev Figur 1.1 Afgrænsning af Natura 2000 område 206, Stevns Rev. 1. Områdets afgrænsning Natura 2000 område 206, Stevns Rev, udgøres af 1 beskyttelsesområde:
Læs mereHvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen
Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann. Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt
Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt AARHUS DECEMBER 2015 MARINE VIRKEMIDLER KAN DE BIDRAGE TIL ET FORBEDRET HAVMILJØ? Karen Timmermann UNI VERSITET ET GODT HAVMILJØ HVAD
Læs mereKøge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv
Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden
Læs mereNotat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning
Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereMiljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark
& kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereF A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.
72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte
Læs mereHvor er data tilgængelige? På Danmarks Arealinformation. Naturstyrelsen Naturstyrelsen Løbende WinBio Ja 4 Systemunderstøttet i ODA
Bilag til Dataansvarsaftale Senest revideret september 01 (Type 1-) Vandløb NOVANAovervågning Stationsnet (økologisk) Stations-stamdata Navn Stationsnet (Vand og stoftransport) Stations-stamdata Navn Løbende
Læs mereDMU Danmarks Miljøundersøgelser
. M I L J Ø M I N I S T E R I E T DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi M-FDC J.nr. 112/101-0005 Ref. JA Referat af mødet i den marine styringsgruppe, afholdt 13. august 2003 hos Danmarks
Læs mereSammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet
Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø
Læs mere25 års jubilæum for Det store Bedrag
25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg
Læs mereHAV- OG FISKERIBIOLOGI
HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med
Læs mereØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET
ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig
Læs mereDanmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Marine områder 2004 Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten
Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Bilag Marine områder Tilstand og udvikling i miljø- og naturkvaliteten Faglig rapport fra DMU, nr. 551 2005 Gunni Ærtebjerg, m.fl. Bilag 1 Bilag 2 Beskrivelse
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande
1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges
Læs mereNaturgenopretning ved Hostrup Sø
Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet
Læs mereNOVANA Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur Programbeskrivelse
NOVANA Det nationale overvågningsprogram for vandmiljø og natur 2017-21 Programbeskrivelse September 2017 Redaktion: Miljøstyrelsen Forfatter: Miljøstyrelsen, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi ved
Læs mereVandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord
22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af
Læs mereDokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med
Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger
Læs mereBig data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning
Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning
Læs mereStenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?
Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,
Læs mereHvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?
Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt
Læs mereBasisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev
Basisanalyse for Natura 2000-område nr. 243, Ebbeløkke Rev Følgende EF-fuglebeskyttelses- og EF-habitatområder indgår: o EF-habitatområde nr. 243, Ebbeløkke Rev 1. Området Ebbeløkke Rev er et større område
Læs mereVandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder
Vandplaner, vandrammedirektiv og punktkilder Overblik og udfordringer Thomas Hansen Geolog,, ATV-møde 20. november 2008 Forurenede grunde over overfladevand: Udfordringer og samarbejder? Oplæg - Vandrammedirektivet
Læs mereMILJØBIBLIOTEKET Iltsvind
82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale
Læs mereBilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen
Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007
Læs mereNæringsstoffer i vandløb
Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige
Læs mereKvælstof, iltsvind og havmiljø
Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof
Læs mereMiljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt
Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål
Læs mereProgrambeskrivelse 2. del
Udkast til offentlig høring 2010 NOVANA Det nationale program for overvågning af vandmiljøet og naturen 2011-15 Programbeskrivelse 2. del Miljøministeriet, By- og Landskabsstyrelsen i samarbejde med DMU
Læs mereSÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES
SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde
Læs mereKonsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning
Konsekvensnotat vedr. forslag om reduceret iltsvindsovervågning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi 12. november 2014 Jens Würgler Hansen David Rytter Jacob Carstensen Institut for Bioscience,
Læs mereRisum Enge og Selde Vig N221. Basisanalyse
Risum Enge og Selde Vig N221 Basisanalyse Indholdsfortegnelse Side 1. Beskrivelse af området...2 2. Udpegningsgrundlaget...3 3. Foreløbig trusselsvurdering...3 3.1 Søer...3 3.2 Terrestriske naturtyper...3
Læs mereHvordan vurderes recipienternes sårbarhed?
Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner
Læs mereTeknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014
Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.2 Hårdbundsfauna Steffen Lundsteen Karsten Dahl Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.2-1 Indhold 4.2 Hårdbundsfauna
Læs mereSammenfatning. 31 søer indgår i overvågningsprogrammet
Sammenfatning 31 søer indgår i overvågningsprogrammet for søer Amterne varetager drift af programmet Det åbne land bidrager med flest næringsstoffer til søerne Stor vandtilførsel og dermed korte opholdstider
Læs mereMARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER
MARINE VIRKEMIDLER STATUS OG PLANER Hanne Bach Direktør, DCE/ OVERBLIK Baggrund Marine vs. landbaserede virkemidler Oversigt over inkluderede marine virkemidler Status for viden om inkluderede marine virkemidler
Læs mereAnvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner
Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer
Læs mereSammenfatning. depositioner til de enkelte farvands- og landområder, kildefordeling og det danske bidrag til depositionen
Sammenfatning Denne rapport sammenfatter de vigtigste konklusioner fra atmosfæredelen af NOVA 2003 og opsummerer hovedresultaterne vedrørende måling og beregning af koncentrationer af atmosfæriske kvælstof-,
Læs mereIltrapport Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind
MIHJE/BIVIN, 18. september 2009 Notat Iltforhold 24. august 18. september 2009 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er fortsat udbredt iltsvind (under 4 mg/l) i det sydlige Lillebælt og i bassinerne
Læs mereMiljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug
. Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU
Læs mereVurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016
Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience
Læs mereCB Vand & Miljø. - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb
CB Vand & Miljø Ferskvandsbiologiske konsulenter - Biologiske undersøgelser i søer og vandløb 1 Indhold Fiskeundersøgelser Side 4 Fugletællinger Side 5 Planktonanalyse Side 6 Vegetationsundersøgelser Side
Læs mereØkosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det?
Økosystem-baseret forvaltning: Hvordan går det? Fra Vandmiljøplaner til Marine Strategier Jesper H. Andersen 1, 2 1: Department of BioScience, Aarhus University 2: National Center for Environment and Energy
Læs mereEVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)
29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning
Læs mereDMU Danmarks Miljøundersøgelser
. M I L J Ø M I N I S T E R I E T Kommenteret dagsorden for mødet i NOVANA-styringsgruppen for marine områder den 9. februar 2005 hos Miljøstyrelsen DMU Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Marin Økologi
Læs mereLimfjorden og vandmiljøproblemer
Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen
Læs merePunktkildernes betydning for fosforforureningen
6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret
Læs mereImplementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark
Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder
Læs mere