Evaluering af forløbsplaner, version 1, for KOL-patienter i almen praksis CIMT. Tue Kjølhede Kristian Kidholm Lise Kvistgaard

Transkript

1 Evaluering af forløbsplaner, version 1, for KOL-patienter i almen praksis CIMT Tue Kjølhede Kristian Kidholm Lise Kvistgaard

2 Indhold 1. Formål 2. Metode (interviews) 3. Resultater Anvendelsen af forløbsplaner for KOL-patienter Patienternes holdninger Sundhedspersonalets holdninger Forbedringsforslag 4. Opsamling 5. Forbehold

3 1. Formål At afdække KOL-patienters indledende erfaringer, forventninger og holdninger til IT-understøttelse af din digitale forløbsplan At afdække praktiserende lægers og praksissygeplejerskers indledende erfaringer, forventninger og holdninger til IT-understøttelse af forløbsplaner med fokus på arbejdsgangen og på dialogen med patienten. At afdække sundhedspersonalets holdning til digitale forløbsplaner som et generisk værktøj for andre kronikergrupper At foretage en samlet evaluering, som bliver retningsgivende for tilretningen af den endelige tekniske løsning til forløbsplaner, herunder at indsamle forslag til forbedring af senere versioner af de digitale forløbsplaner At evaluere pilotafprøvningen af første version for at kunne udvikle version 2 bedst muligt.

4 Forudsætninger Afprøvningen omfatter en teknisk version 1 af løsningen en pilotafprøvning hos en gruppe læger, der har meldt sig til at pilotafprøve Lægerne har ikke haft lang tid til at anvende løsningen. Typisk 4-5 måneder på tidspunkt for interview. Løsningen bruges kun når patienterne kommer til årskontrol og de har derfor ikke haft lang tid til at gå ind på siden selv.

5 2. Metode - interviews Praksis Placering Patienter Læger Sygeplejersker Annette Tornøe Odense* Kirsten Wengler Odense* Arden Lægehus Arden Bang, Müller og Mühlbrandt Slagelse Jægerspris Lægecenter Jægerspris Kariselægerne Karise Lægehus Nord Kolding Lægehuset Dagmar APS Ringsted I alt * To solopraksisser med fælles klinikpersonale

6 2. Metode udvælgelse af respondenter Medvirkende praksisser er udvalgt af MedCom, som har udpeget 8 af de 12 lægehuse, der har deltaget i pilotprojektet MedCom udpegede sin kontaktperson i hver praksis, hvorefter denne udvalgte øvrigt personale til interviews De medvirkende praksisser har selv udvalgt de deltagende patienter Den primære målgrupper for pilotprojektet er KOL-patienter som bliver fulgt i almen praksis. Det er patienter med KOL i de letteste faser Medvirkende patienter har følgende fælles karakteristika: KOL i de tidlige/mildeste faser Med en vis grad af selvoplyste it-kundskaber I besiddelse af pc og/eller smartphone Villige til at deltage i pilotprojektet Velfungerende og energiske nok til at stille op til interview i lokalt lægehus, hvor de selv skulle sørge for transport

7 2. Metode udførelse af interviews Semistrukturerede interviews foretaget af to konsulenter fra CIMT i otte praksisser med bred geografisk spredning udvalgt af MedCom blandt 12 deltagende praksisser N = 24 9 patienter 9 praktiserende læger 6 sygeplejersker Interviews foretaget efter tre guides på forhånd godkendt af styregruppen Interviews foretaget i involverede praksis (dog et telefoninterview) Interviews blev optaget med respondenternes accept Efterfølgende er alle interviews med læger blevet transskriberet Interviews med patienter og sygeplejersker: behandlet på baggrund af lydfiler NB: kvalitativ undersøgelse, hvor man spørger, indtil nye interviews ikke afdækker nye svar. Kan ikke bruges til statistisk analyse

8 1. Overordnet holdning Interviewguide til patienter Mulighed for at se det, din læge har noteret i sin journal Følge egne data og se videoer om KOL Dine pårørende kan læse om KOL og se videoer om KOL Betydning for dine pårørende Betydning din brug af ydelser i sundhedsvæsenet 2. Om konkret anvendelse af IT-understøttelse af forløbsplaner Har du prøvet at logge på systemet? 3. Forhold mellem læge og patient Hvordan forestiller du dig, at digitale forløbsplaner vil komme til at påvirke din relation til din praktiserende læge i fremtiden? 4. Gevinster Fordele og ulemper for dig ved de IT-understøttede forløbsplaner? 5. Effektmål 6. Udfordringer

9 Interviewguide til sundhedspersonale 1. Overordnet holdning: erfaringer med digitale forløbsplaner? introduktion til digitale forløbsplaner? holdning til digitale forløbsplaner? tekniske løsning der anvendes i pilotafprøvningen? dit overblik over dine KOL-patienter? 2. Rolle i forhold til KOL-patienter og digitale forløbsplaner? 3. Forhold mellem læge/sygeplejerske og patient? 4. Gevinster? 5. Effektmål? 6. Udfordringer? 7. Generisk løsning?

10 1. Formål 2. Metode (interviews) 3. Resultater Anvendelsen af forløbsplaner for KOL-patienter Patienternes holdninger Sundhedspersonalets holdninger Forbedringsforslag 4. Opsamling 5. Forbehold

11 Anvendelsen af forløbsplaner for KOL-patienter efter 4-6 mdr. Praksis Placering Antal læger Antal Patienter KOL - patienter (est 4%) Antal patienter med planer Forløbsplaner i alt Forløbsplaner i % Patientlogin Annette Tornøe Odense % 4 Kirsten Wengler Odense % 1 Arden Lægehus Arden % 1 Bang, Müller og Mühlbrandt Jægerspris Lægecenter Slagelse % 12 Jægerspris % 0 Kariselægerne Karise % 5 Lægehus Nord Kolding % 1 Lægehuset Dagmar I alt Ringsted % 3 Tallene er trukket den 22. maj 2018

12 Anvendelsen af forløbsplaner for KOL-patienter Overordnet opgørelse: Antal KOL-patienter: Estimeret til 4% af patientpopulationen Andelen af patienter m. forløbsprogram: 3% (Jægerspris) til 22% (Karise) Antal forløbsplaner. Højest: 37 (Ringsted) Lavest: 8 (Jægerspris) Antal patientlogin: Højest: 12 (Slagelse) Lavest: 0 (Jægerspris) Bemærk at forløbsplanerne kun har været fungerende i en kort periode (typisk 3-4 måneder), tallet må forventes at være højere efter et år, når praksis har haft mulighed for at tilbyde det til alle patienter. De deltagende praksisser modtager honorar for at være med i pilotprojektet.

13 Patienternes holdninger Patientgruppen Ni KOL-patienter Den lettere ende af GOLD-standarden, som følges i almen praksis Alder: år Har haft KOL i en årrække, nogle oplyser lungeproblemer hele livet Skelner ikke nødvendigvis mellem KOL og andre lungesygdomme Har NemID, smartphone og computer Har indvilliget i at være med i pilotprogrammet Går til årlige kontroller, nogle herudover hver 3. eller 6. måned Ofte med co-morbiditet

14 Påvirkning i hverdagen af KOL Nogle patienter oplyser, at de ikke oplever påvirkning i hverdagen Nogle patienter oplyser, at de har færre kræfter og bliver hurtigere trætte af fysisk anstrengelser Nogle patienter oplyser, at de har flere konkurrerende lidelser, og derfor ikke kan skelne effekten af KOL i deres hverdag. Bemærk: Alle har lettere KOL Bliver hurtigt forpustet af ingenting..det begrænser mig jo, at jeg ikke har luft. Det gør den ikke (påvirker hverdag). Det er sådan, at jeg nogen gange glemmer at tage medicinen. Så går det vel meget godt

15 Patienternes brug af programmet En patient oplyser at bruge forløbsplanen regelmæssigt Få andre har logget på hjemmefra få gange En enkelt har gjort det som forberedelse til interview Nogle er ikke opmærksomme på muligheden for selv at gå ind i forløbsplanen Den sparsomme brug af forløbsplanen påvirker i høj grad patienternes mulighed for at svare på de øvrige spørgsmål i interviewguiden. Jeg har ikke haft overskud til det (at logge ind selv) Jeg synes, jeg bliver klædt så godt på her (i praksis) at jeg ikke har brug for det.

16 Anvendelse af forløbsplanen hjemme Generelt bruges forløbsplanen meget lidt eller slet ikke. Årsager: Føler ikke behov, får de informationer man har brug for i almen praksis Vil hellere tale ansigt til ansigt med læge eller sygeplejerske Interesserer sig ikke for pc og smartphone i det hele taget Har ikke overskud til at sidde ved pc og arbejde med det af mange årsager: Har mange konkurrerende lidelser og fokuserer derfor ikke specielt på KOL i hverdagen Har syg ægtefælle Benytter mange tilbud til KOL-patienter, især i kommunalt regi Oplever ikke KOL som et stort problem i hverdagen Det (pc, smartphone) interesserer mig ikke en skid. Jeg vil hellere ud og gå og rode. Nu var det kun fordi jeg skulle op og snakke med jer, så skulle jeg ind og prøve det, ellers går jeg sgu aldrig ind og kigger.

17 Forløbsplanens brugervenlighed Patienter har få erfaringer med dette De fleste patienter har slet ikke brugt forløbsplanen, eller har brugt den for lidt til at have en holdning til dette spørgsmål Problem, at den adresse, der udleveres til patienterne, ikke virker, hvilket betyder, at de ikke kan logge ind En patient efterlyser struktur med overskrifter på hjemmesiden På spørgsmål om patient har været inde i forløbsplanen for at se seneste aftaler: Nej for den har jeg jo på papir, ikke

18 Aktuelt Forhold mellem personale og patient Enkelte bemærkede personalets brug af pc Ikke stor forskel i forhold til tidligere konsultationer Forventninger Generelt mener patienterne ikke, at der vil ske megen påvirkning En patient: Måske en positiv forskel, når flere aspekter kommer på En patient: Måske kommer man til at spille en mere aktiv rolle med forløbsplanen Nej, det påvirkede ikke (samtale ml læge og patient), ellers skal jeg nok sige det...hvis de (personalet) sidder med hovedet inde i den (pc), så bliver jeg sgu sur.

19 Hvem bør ellers kunne se forløbsplanen? Dette er generelt ikke et spørgsmål patienterne har holdninger til. Direkte adspurgt har de typisk ikke noget imod, at andre aktører på KOL-området i kommuner og på hospitaler får adgang. Patienterne bruger ikke forløbsplanen sammen med deres pårørende

20 Gevinster ved brug af forløbsplanen Pga. manglende eller sjælden brug af forløbsplanen har de fleste patienter ikke en holdning til dette En enkelt patient oplyser at have fået mere indsigt i egen sygdom (Via informationssiden, ikke via forløbsplanen) Mere indsigt i hvad det indebærer at have den lungesygdom man nu engang har.

21 Sundhedspersonalet Repræsenterer otte praksisser (ud af 12 i pilotprojekt) To (Odense) er fra to solopraksisser, der har fælles personale Bredt fordelt geografisk i Danmark Ni alment praktiserende læger Alder: år Fem sygeplejersker fra almen praksis Alder: år En social- og sundhedsassistent fra almen praksis Alder 45 år

22 Sundhedspersonalets opfattelse af KOL-patientgruppen Ældre, ofte svage patienter med lav uddannelse og svage pc-kundskaber Patienter med lav compliance Bliver væk fra konsultationer Har ofte svært ved livsstilsændringer Oplever KOL som skamfuld og selvforskyldt det er en enorm tung patientgruppe men egentlig så ringer de bare og får deres recepter, så de ellers kan få lov at være i fred, for de vil bare gerne ryge derhjemme. Så de er enormt svære at motivere, det er min erfaring med dem. Jamen der er jo nogen, altså nogle ældre generationer, hvor hvis ikke du mangler det ene ben, så kan du godt gå... altså grænsen for at søge læge ligger lidt højere.

23 Sundhedspersonalets holdninger til brug af forløbsplanen (1) Har ikke fået introduktion, learning by doing i patienternes nærvær En enkelt har senere fået en vis introduktion hos XMO Finder overvejende forløbsplanen let at bruge Ikke alle er opmærksomme på forløbsplanens forskellige funktioner altså hvis man skal implementere noget, så er det rigtig vigtigt, at der kommer noget ordentligt undervisning, så vi ved hvordan vi skal bruge det, og hvad for nogle muligheder der er. da jeg havde været i gang i en måned.og så har jeg faktisk været til noget på XMOs årskursus. Så det bliver sådan noget med, øh undskyld, det er første gang jeg gør det, du må lige.. og så sidder man og trykker lidt her og der og finder ud af hvordan det virker, mens man har patienten ved siden af sig.

24 Sundhedspersonalets holdninger til brug af forløbsplanen (2) Oplever ikke behov hos patienterne Oplever ikke interesse hos patienterne Forventer ikke, at patienterne vil bruge forløbsplanen på egen hånd Oplever ikke at patienterne inddrager pårørende Jeg synes at jeg har rigtig mange som siger: Du må gerne gøre det (oprette dem i programmet), men jeg kommer aldrig til at gå derind. så siger de jamen hvis det (forløbsprogrammet) kan hjælpe dig, så må du gerne. alle andre (end to) har sagt du må gerne oprette mig, men det er for din skyld.

25 Sundhedspersonalets opfattelse af indhold i forløbsplanen Delte meninger om det grafiske indhold Nogle opfatter det som et godt pædagogisk værktøj til patienter, der typisk ikke er bogligt stærke Andre ser det som en løftet pegefinger til en i forvejen udsat gruppe En enkelt respondent ønsker mere nuancerede kategorier. Pt. kan man fx ikke se forskel på cigaretforbrug på 1 eller 40 stk. dagligt Lægerne har generelt svært ved at tale om livsstilsændringer med denne gruppe. Nogle synes forløbsplanen hjælper i forhold til samtale

26 Sundhedspersonalets vurdering af tidsforbrug Aktuelt Nogle oplever ingen forskel Nogle bruger mere tid efter indførelse af forløbsplanen Forventning Nogle forventer effektivisering på længere sigt pga. mere systematiske konsultationer. Det er en ekstra arbejdsgang, altså det tager noget længere tid

27 Sundhedspersonalets anvendelse af forløbsplanen i praksis Forløbsplanen har typisk været fungerende i praksis siden årsskiftet 2018 Oplyser typisk at have brugt planen ca. 10 gange. Forløbsplanen bruges primært til årlige kontroller, dvs. ingen har haft en patient igennem forløbet mere end en gang. Kan derfor ikke udtale sig om virkning over tid. Arbejdsdeling mellem læger og sygeplejersker varierer fra klinik til klinik. Ofte foretager sygeplejersker målinger og skriver resultater ind, hvorefter lægen afslutter med at justere medicin. I nogle praksisser anvendes forløbsplanen kun af læger En klinik, som består af to solopraksisser kan ikke give praksispersonalet adgang De fleste forventer ikke væsentlig ændring i arbejdsdeling mellem læger og sygeplejersker som følge af de digitale forløbsplaner

28 Hvem bør ellers kunne se forløbsplanen? Sundhedspersonalet har ikke stærke holdninger til dette. Måske hospitalsafdelinger, der behandler KOL-patienter? Der er dog usikkerhed blandt respondenterne om, hvorvidt hospitalspersonalet vil have tid til at gå ind i forløbsplanen Sundhedspersonale i kommunale tilbud til KOL-patienter. Der er dog usikkerhed blandt respondenterne om, hvorvidt oplysningerne i forløbsplanen er relevante her.

29 Oplevede gevinster ved brug af forløbsplaner De der kan se gevinster peger på følgende: Aktuelt: Giver populationsoverblik over KOL-patienter i praksis Hjælper til at sikre regelmæssige indkaldelser Forventning: Hjælper måske til sikring af optimal medicinering Kan give bedre struktur i konsultationer Altså vi har været inde og kigge, sådan for at skulle se, er der nogen vi glemmer, og få kaldt ind til årskontrol og sådan noget, så den er fin at have, oversigten. To ting; Den ene ting, det er et rigtigt godt redskab til at lave årskontroller, og den anden ting det er at vi har fået en ordentlig oversigt over vores patienter med KOL

30 Oplevede udfordringer ved brug af forløbsplanen Manglende integration til andre patientsystemer, hvilket medfører dobbeltarbejde Mangler real-time opdatering mellem forløbsplanen og XMO Manglende introduktion har medført manglende viden om funktionaliteter Koster tid i konsultationen (Måske fordi det er nyt) Trækker fokus fra patienterne og mod computer Patientgruppen er ikke det oplagte valg til denne forløbsplan og kan ikke nødvendigvis se meningen med den. Min virkelighed det er at de kontakter mig hvis de er i tvivl, altså mange patienter der føler er mere personligt og mere nærværende og mere tryghedsskabende at de får en ny kontakt med mig end at de går ind og kigger på deres hjemmeside hvad det var vi aftale den gang. Mit indtryk er, at det er noget som vi gør fordi vi skal og ikke noget patienterne sådan at de kan se den helt store mening med eller efterspørger.

31 Personalets forslag til effektmål Compliance: kommer patienterne til deres kontroller? Oplever personalet forløbsplanen som et godt arbejdsredskab? Hvor mange patienter er begyndt på en for form motion? Forskel i andel patienter der ryger? Er diagnoser og medicinering korrekte? Forbrug af antibiotika eller binyrebarkhormon Hvor mange patienter indlægges med exacerbationer? Personalet har svært ved at svare på dette. Men jeg har svært ved.. effektmålet er vel bare at de er lavet

32 Generisk model for patientforløbsplaner? Enighed om at forløbsplanen vil kunne fungere som generisk model Vil sandsynligvis fungere bedre for andre kronikergrupper end KOL, hvor patienterne er yngre og bedre uddannede Forslag Diabetes (er på vej) Hypertension Thyreoidea-lidelser Ledsygdomme Osteoporose Jerninsufficiens En række psykiske lidelser, fx depression og demens Kritiske overfor brug ved lænde/rygsmerter, pga. heterogen patientgruppe. Udenfor kronikerfeltet: Forløbsplan kan erstatte vandrejournalen for gravide. Årsag til positiv vurdering: Læger: populationsoverblik Sygeplejesker: kommunikationsværktøj

33 Sundhedspersonalets ønsker til fremtidige udgaver Bedre opstart og introduktion i almen praksis Bedre integration til eksisterende systemer Afklaring af, hvis redskab forløbsplaner er: A. Patientens? B. Personalets? Revision af indhold (også i forhold til punkt 2) Se særskilt dokument om personalets ønsker

34 1. Formål 2. Metode (interviews) 3. Resultater Anvendelsen af forløbsplaner for KOL-patienter Patienternes holdninger Sundhedspersonalets holdninger Forbedringsforslag 4. Opsamling 5. Forbehold

35 Opsamling patienter Patienterne er trukket fra den bedst fungerende del af KOL-populationen, både hvad angår KOL-status og pc-kundskaber Patienterne har få/ingen erfaringer med selvstændig brug af forløbsplanen Patienter føler ikke det store behov Patienterne inddrager ikke pårørende Patienterne svarer ofte, at de gør det for at imødekomme personalet Patienter oplever ikke, at personalets rolle ændrer sig

36 Opsamling personale Kort erfaring med forløbsplanen, typisk siden årsskiftet 2018 Personalet efterlyser introduktion før ibrugtagning Lægerne er glade for populationsoverblikket, der giver oversigt over praksissernes samlede KOL-population Sygeplejerskerne fremhæver struktur og dialogværktøj til brug i konsultationer Personalet falder i to kategorier: A. Programmet giver mere systematiske konsultationer B. Programmet ændrer ikke arbejdsgangen Stor forskel på fordeling af lægers og sygeplejerskers brug af forløbsplanen Udfordret af patienternes manglende interesse Personalet kan godt se forløbsplanen som en generisk kronikerforløbsplan, der vil passe bedre til andre patientgrupper. Har svært ved at pege på relevante effektmål for forløbsplanen

37 1. Formål 2. Metode (interviews) 3. Resultater Anvendelsen af forløbsplaner for KOL-patienter Patienternes holdninger Sundhedspersonalets holdninger Forbedringsforslag 4. Opsamling 5. Forbehold

38 Forbehold (1) Udvælgelse af respondenter, personale Lægehuse er udvalgt af MedCom, og er typisk lægehuse der også tidligere har testet nye tiltag for KiAP/ MedCom. En del af respondenterne sidder i diverse bruger- eller udviklingsgrupper under KiAP/ eller MedCom. Ikke repræsentative for læger og sygeplejersker i almen praksis i Danmark generelt.

39 Forbehold (2) Udvælgelse af respondenter, patienter De medvirkende praksisser har selv udvalgt de deltagende patienter. Respondenterne har følgende fælles karakteristika: Med en vis grad af selvoplyste it-kundskaber I besiddelse af pc og/eller smartphone Villige til at deltage i pilotprojektet Velfungerende og energiske nok til at stille op til interview i lokalt lægehus, hvor de selv skulle sørge for transport