T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T

Transkript

1 D AG SORDEN 2011 T E K N I K - OG M I L J Ø U D V A L G E T Dato : Tidspunkt: 11:30 Sted: S-07 KL s mission Varetage demokratisk styrede kommuners fælles interesser og være center for indsamling, udvikling og spredning af viden om det danske kommunestyre KL s grundlæggende mål Bidrage til at kommunerne politisk og administrativt løser deres opgaver til fællesskabets og borgernes tilfredshed KL s tre grundlæggende værdier At være troværdig At vidensdele At vidensgenerere

2 1. Godkendelse af referat Siden sidst Tilbagemeldinger fra bestyrelsen Temadrøftelser Regeringens natur- og landbrugskommission Behandlingssager Kommunalt forslag til fremtidige rammer for affaldsforbrændings anlæg KL's udspil om klimatilpasning Mobilitet Biogas kommunale incitamenter Ny aftale om energibesparelser i kommunerne Kommunernes rolle i forhold til at forbedre mulighederne for mobiltelefoni og mobilt bredbånd Fremrykket renoveringspulje for almene boliger Sager til forventet efterretning Kommunale klimatilpasningsplaner Høringssvar om affaldsbekendtgørelsen mv Status for arbejdet med Min digitale Byggesag (MDB) Skybrudskonference den november Høring af udkast til ændring af lovforslag om biobrændstoffer, VE-loven og byggeloven Eventuelt SIDE 2

3 1. Godkendelse af referat Referat af udvalgsmøde den 3.november 2011 vedlægges til udvalgets medlemmer. SIDE 3

4 2. Siden sidst 2.1. Tilbagemeldinger fra bestyrelsen Følgende Teknik- og Miljøudvalgssager blev behandlet på KL s bestyrelsesmøde den 17. november Klimatilpasning KL s hovedsynspunkter Indstilling Det indstilles, at KL indleder en dialog med regeringen: Om de konkrete barrierer for og incitamenter til at imødegå resultaterne af klimaforandringerne lokalt Om fremtidige finansieringsmekanismer på klimatilpasningsområdet Om hvordan og hvor vi med begrænsede midler på dette område får mest for pengene Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Strategi for opfølgning på vindmølleaftalen Indstilling - Det indstilles, at følgende tiltag iværksættes for at modvirke, at flere kommuner ændrer allerede vedtagne kommuneplaner med det formål at undgå opstilling af vindmøller: En ny skrivelse til landets borgmestre, der præciserer vigtigheden af, at det er et fælles kommunalt ansvar, at kommunerne fastholder den vindmølleplanlægning, som allerede er gennemført KL tager politisk og administrativ kontakt til de kommuner, som for fremtiden måtte lægge op til at ændre deres vindmølleplaner Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen og med den bemærkning, at KL fortsat skal bistå kommuner, som måtte have behov for det. Det er vigtigt at undgå lovgivning om vindmølleplaceringen. Fælleskommunal geodatamodel Indstilling Det indstilles, at geodatamodellen, der indgår i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi, godkendes som fælleskommunal geodatamodel Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. SIDE 4

5 Vandplanernes betydning for havne og havneaktiviteter Indstilling Det indstilles: At anbefalingen om, at vandplanerne udpeger færre områder som stærkt modificeret vandområder og i stedet giver mulighed for, at der i højere grad udlægges aktivitetszoner og blandingszoner for på den måde i højere grad at sikre havnene og havnenes aktiviteter fremover, tiltrædes At KL tilkendegiver over for Naturstyrelsen, at opbakningen til anbefalingen forudsætter, at Naturstyrelsens faglige forudsætninger holder, således denne vejen frem med aktivitetszoner og blandingszoner vil sikre, at eksisterende havneaktiviteter kan forsætte og at nye kan komme til samt at ændringerne ikke har økonomiske konsekvenser for havne og havneaktiviteter Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. Evaluering: Vindmøller - Garantifond og Køberetsordningen Indstilling Det indstilles, at KL i sit høringssvar tilkendegiver: At Garantifonden bibeholdes med den foreslåede ændring i relation til havmøller, så det for fremtiden bliver et krav, at et flertal af borgere har fast bopæl i en kommune, som har en kyststrækning, der ligger inden for en grænse på 16 km fra møllen. Køberetsordningen har medvirket til en positiv lokal forankring af vindmøller. På den baggrund bakker KL op om Energistyrelsens anbefalinger, idet de vurderes i endnu højere grad at kunne forbedre køberetsordningen positivt. Teknik- og Miljøudvalget tiltrådte indstillingen. Beslutning Bestyrelsen tiltrådte indstillingen. SIDE 5

6 3. Temadrøftelser 3.1. Regeringens natur- og landbrugskommission 2012 SAG NR.: nat/trr/cef Baggrund Regeringen har besluttet at nedsætte en uafhængig natur- og landbrugskommission, hvis arbejde forventes igangsat primo Sammenholdt med regeringens ønske om en analyse af den nuværende opgavevaretagelse af natur- og miljøopgaverne, er det et arbejde, der vil være oplagt for KL at sætte på en proaktiv dagsorden. Indstilling Det indstilles, at udvalget drøfter, hvordan rammevilkårene for den sammenhængende forvaltning af det åbne land kan forbedres med størst mulig synergi mellem fysisk planlægning, husdyrgodkendelser, naturbeskyttelse, vandmiljø og klimatilpasningstiltag. Formålet med drøftelsen er at identificere hvilke problemstillinger, KL skal stille skarpt på i det kommende arbejde med en natur- og landbrugskommissionen i første omgang i relation til arbejdsfeltet for kommissionen. Drøftelsen kan tage udgangspunkt i 4 temaer: En fremtidig regulering skal sikre, at vi får mere natur. Det skal landbruget bidrage med ved ændret adfærd, eller ved at jorde tages ud af drift. Midlerne til handling kan være flere, med primær regulering gennem en ændring via EU-støtteordningerne suppleret med en lokalregulering fx via EU s Landdistriktsmidler, jordfordeling fx ved brug af jordkøbsnævn eller ved krav om etablering af eller betaling til erstatningsnatur Den kommunale arealregulering i det åbne land består af flere lovkomplekser, fx regulering af husdyrbrug, regulering af klima forstået som regulering af vandmiljøet, regulering af naturen og regulering gennem den fysiske planlægning. Kommunen har således i dag flere forskellige anledninger til en kontakt til landmanden og kan samtidig med et tilsyn sikre synergi. Det anbefales, at synergierne i den sammenhængende regulering fastholdes Landbruget skal have en klar rolle at spille både ift. klimatilpasning samt reduktion af co2 og drivhusgasser. I forhold til klimatilpasning bør landbruget spille en central rolle i styring af vandets gang. Det kan ske ved periodevis eller konstant at oversvømme marker for at kunne forsinke vandmængder, som på dets vej ellers kan beskadige betydelige investeringer. Kommunerne har i dag næsten ingen indflydelse på SIDE 6

7 landbrugets udledning af CO2 og drivhusgasser, men vil med enkle virkemidler, herunder afsætning af bioenergi, kunne medvirke til en formindskelse af landbrugets udledning. Initiativer til nedsættelse af udslip af CO2 og drivhusgasser bør indgå i miljøgodkendelser af husdyrbrug Kommunerne skal sikre placeringerne af landbrugets bygninger. KL har tidligere foreslået, at der i planloven bliver mulighed for at klassificere det åbne land. Den differentierede udpegning kan indgå på linje med andre afskæringskriterier i en husdyrgodkendelsessag. Derved sikres der både investeringssikkerhed, samfundsinteresser og landdistriktsudvikling. Sagsfremstilling Baggrund Ved opgave- og strukturreformen i 2007 overtog kommunerne det samlede ansvar for forvaltning af det åbne land så den fysiske planlægning, naturbeskyttelsen, husdyrgodkendelsen og vandløbsreguleringen nu er samlet ét sted. Dermed er der sikret én samlet helhedsorienteret forvaltning af det åbne land og én indgang for borgerne/erhvervet til det offentlige. Det har en effekt. De ofte modstridende interesser mellem benyttelse og beskyttelse bliver nu afvejet helhedsorienteret både på kort og på lang sigt. Planlægningen sikrer afvejningen mellem beskyttelse af natur og landskab og benyttelse i relation til rekreative tiltag og lokalisering af husdyrbrugene. Naturbeskyttelsen integreres i den øvrige forvaltning fx i husdyrgodkendelserne. Og husdyrgodkendelserne varetager dels hensynet til det omkringliggende miljø og dels hensynet til, at vi forsat skal have landbrug i Danmark. Fysisk planlægning Kommunerne oplever et pres på arealanvendelsen i det åbne land. Staten har ønsker til forskellige benyttelser fx opstilling af vindmøller og biogasanlæg, og samtidig skal naturen have mere og bedre plads. Med den seneste planlovsændring skal kommunerne udpege positivområder til placering af store husdyrbrug i kommuneplanen. Dette giver ikke nogen handlepligt for landmændene. Omvendt kan kommunerne heller ikke anvende planlægningen til at definere, hvor placeringen af husdyrbrug bør undgås eller er uhensigtsmæssig. KL har tidligere foreslået, at der i planloven bliver mulighed for at klassificere det åbne land, således den enkelte udpegning får en direkte konse- SIDE 7

8 kvens for de husdyrbrug, der vælger at placere sig eller udvide i det pågældende område. Den differentierede udpegning kan indgå på linje med andre afskæringskriterier i en husdyrgodkendelsessag. Derved sikres der både investeringssikkerhed, samfundsinteresser og landdistriktsudvikling. Naturbeskyttelse Kommunerne skal med kommuneplanen udpege områder til lavbundsarealer, der kan omdannes til vådområder, naturområder med særlige naturbeskyttelsesinteresser og økologiske forbindelser samt potentielle naturområder og potentielle økologiske forbindelser, der er levesteder og spredningsveje for dyr og planter. Kommunerne har imidlertid hverken fået redskaber til at sikre, at disse, ofte private, arealer forbliver naturområder, eller at de bevarer deres naturkvaliteter. Ofte er de områder, som kommuneplanen udpeger i konflikt med landbrugsinteresser, idet områderne i stor udstrækning omfatter landbrugsjord. Udfordringen er derfor, hvordan landbruget i endnu højere grad kan blive en aktiv medspiller til at sikre naturbeskyttelsen. Hvilke incitamenter skal kommunerne kunne anvende. Eksempler kunne være aftaler hvor landmænd i et givent omfang bliver økonomisk kompenseret for en ændret adfærd fx via jordfordeling og tilskudsordninger fx via landdistriksmidlerne, som tilskynder til en given adfærd. En anden model kan være, at bygherre kompenserer for ændret anvendelse af det åbne land, hvor anvendelsen medfører en naturmæssig nedgang. Dette kan ske ved oprettelse af erstatningsbiotoper. Kan dette ikke lade sig gøre, kan penge indbetales til kommunen, som så kan opføre erstatningsnatur andre steder i kommunen. Vandmiljø Kommunerne har ansvaret for at implementere de statslige vandplaner via en kommunal handleplan og en omfattende efterfølgende indsats i forhold til grundvand, spildevand, vandløb, vådområder, ådale m.m. Centralt i vandplanindsatsen er reduktion af nitrat fra landbruget. KL har ultimo 2009 indgået aftale med Miljøministeriet om kommunal implementering af vådområderne. Miljøministeriet og regeringen har imidlertid ultimo 2011 bebudet, at der fra og med 2012 vil ske en sideløbende statslig implementering under bedre rammevilkår også som led i vandplanernes implementering. Når reduktionen af nitrat skal løses, er landbruget en helt central spiller. Spørgsmålet er derfor, hvordan landbruget bør bidrage til en reduktion SIDE 8

9 af nitrat, og i hvor høj grad ansvaret herfor skal ligge hos kommunerne, eller det er en løsning, som fx staten skal forestå. Godkendelse af landbrugsdrift I den endnu ikke offentliggjorte rapport fra husdyrreguleringsudvalget anbefales en reguleringsmæssig adskillelse af stalde og marker, og etablering af en generel arealregulering, der i højere grad afspejler de miljømæssige konsekvenser af gødningsanvendelsen. Ændringen forventes at blive en administrativ lettelse for såvel landmand som kommune. En kommende regulering skal have fokus på de miljømæssigt sårbare arealer, og spille sammen med vand- og naturplanerne. I udvalget anbefales på den baggrund en sårbarhedsdifferentieret arealregulering. En sådan regulering vil indebære, at reguleringen tager udgangspunkt i recipienternes sårbarhed. Det betyder, at der på forhånd er givet nogle restriktioner i anvendelsen grundet vurderingen af recipientens sårbarhed. På den anden side kan en sådan regulering også betyde, at det er muligt at drive et landbrug i et sårbart område, hvis man fra starten kan godtgøre, at driften tager hensyn til de offentlige vurderinger af recipienternes sårbarhed. Udvalget anbefaler endvidere, at den administrative kontrol med landbrugsarealerne flyttes til Plantedirektoratet, for at skabe et enstrenget system for den fysiske kontrol. Plantedirektoratet kontrollerer i forvejen en række forhold hos landbrugene. Der argumenteres bl.a. med fordelen ved at specialiseringen samler og skærper kompetencerne. Imod denne løsning taler, at det administrativt er hensigtsmæssigt at have samme godkendelses- og tilsynsmyndighed, og at kommunernes øvrige arealregulering har en meget stor tilknytning til arealreguleringen af landbruget. Et eksempel er, at en kommune ved arealreguleringen ønsker at sammentænke landbrugshensyn, klimahensyn og naturhensyn. Fx kan en landmands 3 udpegninger indgå i en sammenhæng med kommunens øvrige naturområder. Eller landbrugsarealerne kan indgå i kommunernes kommende arealer til klimasikring, så arealerne kan påregnes oversvømmet fra tid til anden. En sammentænkning af reguleringen, men en adskillelse af tilsynet, hvor dele af tilsynet foretages af en anden myndighed end den regulerende, er ikke nødvendigvis den bedste administrative løsning. Dette giver også en SIDE 9

10 KL politisk udfordring i relation til de andre opgaver i det åbne land. Hvis tilsynet ikke fortsat er et kommunalt ansvar, og det åbne land i fremtiden vil indgå i en langt mere helhedsorienteret regulering, kan det være med til at skabe usikkerhed omkring, hvorvidt kommunerne for fremtiden kan fastholde de øvrige opgaver i det åbne land. Biogas Landbruget har igennem et stykke tid set sig selv som leverandør af energiløsninger ved dyrkning af energiafgrøder eller levering af husdyrgødning til et biogasanlæg. I en kommunal kontekst er dette ikke uproblematisk, fordi der med den nuværende lovgivning er fare for, at der kan ske tilplantning af ådale og sølandskaber med energipil. Landskabet vil komme under markant forandring. Borgernes muligheder for friluftsliv og landskabsoplevelse vil blive besværliggjort, ligesom de kommunalt planlagte spredningskorridorer for dyr og planter langs vandløb og søer vil blive kraftigt forringet. En udvidet lokal dispensationsmulighed vil være at foretrække især hvis den kombineres med et planlægningsredskab som for skovrejsning. Her har kommunerne mulighed for at klassificere det åbne land som hhv. positivt og negativt skovrejsningsområde ud fra vurdering af jordbund, landskab, friluftsliv etc. Den private lodsejer har mulighed for at etablere skov i begge områder men får alene statstilskud i de positive områder. Ved en planmæssig lokalisering af energipil kan det sikres, at: der dyrkes tilstrækkeligt store mængder pil i visse områder af landet, hvor der opnås synergier med fx lokal energi- og varmeproduktion (for at sikre samfundsøkonomien) lodsejere opnår større tilskud på velegnede jorder og dermed sikres investeringssikkerhed (for at sikre erhvervsøkonomien) landskab, biodiversitet og friluftsliv tilgodeses (for at sikre natur- og oplevelsesøkonomien). Beslutning SIDE 10

11 5. Behandlingssager 5.1. Kommunalt forslag til fremtidige rammer for affaldsforbrændings anlæg SAG NR.: esg Baggrund Sekretariatet forelagde en analyse af affaldsforbrændingsområdet for bestyrelsen på mødet i juni Siden har sekretariatet arbejdet på et oplæg med kommunale forslag til løsninger på området i samarbejde med RenoSam og affald danmark. Indstilling Det indstilles, at KL lægger forslag til fremtidig regulering af affaldsforbrænding frem, der bygger på følgende hovedsynspunkter: At det afgørende nye er et EU direktiv, der har åbnet for handel med affald fra virksomheder over grænser, At regeringen derfor må tilpasse reguleringen på området til den nye situation, så de danske anlæg er konkurrencedygtige i forhold til udlandet, og At denne tilpasning forudsætter ændringer på de fem områder, der omtales i forslaget, hvor de to vigtigste er den fremtidige regulering af varmepriserne hhv. dækning af de strandede omkostninger, som en omlægning af reguleringen vil medføre. Sagsfremstilling Det omtalte EU direktiv trådte i kraft i december sidste år, så det har siden været en realitet, at danske virksomheder kan vælge at sende deres affald til forbrænding til andre lande../. Det vedlagte oplæg sætter fokus på, at reguleringen skal tilpasses, så danske anlæg i et fremadrettet perspektiv har lige konkurrencevilkår specielt i forhold til de nærmest liggende lande. Dette kræver og forudsætter ændringer på de fem områder, der kort omtales i oplægget: 1) Prisreguleringen skal ensrettes, 2) Udbudsreglerne skal fortolkes ens 3) Reguleringen af varmepriserne skal tilpasses 4) Afgiftsbelastningen skal harmoniseres med udlandet, og 5) Der skal etableres en løsning for strandede omkostninger. SIDE 11

12 Hidtil har man i den danske regulering haft styr på forholdene indenfor landets grænser. Det har været kommunerne, der har anvist, hvor både husholdningers og virksomheders affald til forbrænding skulle sendes hen. Det nye EU-direktiv har åbnet for eksport og import af affald fra virksomheder. Med den nuværende regulering må danske anlæg ikke deltage i konkurrencen om dette affald fra danske virksomheder. Den hidtidige regulering har alene fokuseret på forhold indenfor landets grænser. Som følge af EU-direktivet er det helt naturligt nu at sætte fokus på at harmonisere reguleringen her i landet i forhold til vores nabolande. Denne harmonisering er forudsætningen for, at markedet på tværs af lande kan fungere. Vi skal være opmærksomme på, at Danmark er et lille land, så affaldsstrømmene herhjemme kan ikke styre disse markeder. Danmark må derfor tilpasse sig de nye vilkår. Beslutning 5.2. KL's udspil om klimatilpasning SAG.NR.: mcn Baggrund En stor del af klimatilpasningen i Danmark er en kommunal opgave, og KL s skybrudskonference viste også en meget stor interesse for området. KL går aktivt ind i arbejdet med at tilpasse lovgivningen, så den giver kommunerne de rette håndtag og opstiller rammer for de lokale handlingsplaner for klimatilpasning. KL samler disse forslag i et udspil, som er rettet mod offentligheden og Folketinget. Her stiller KL med brug af kommunale eksempler skarpt på de udfordringer, kommunerne står med, når de skal undgå oversvømmelser. Og peger på en række løsninger. SIDE 12

13 Dette punkt på dagsordenen skal ses i sammenhæng med punktet om kommunale klimatilpasningsplaner. Indstilling Det indstilles, at udvalget afgiver bemærkninger til det foreliggende udkast og giver formanden mandat til at godkende det endelige udspil. Sagsfremstilling Gennem kommunale eksempler fortælles historien om, hvorfor klimatilpasning ikke bare er lige til. Der gives eksempler på, hvad kommuner har gjort, på hvad grundejer, lodsejer, kommuner og vandselskaber kan gøre, og der sættes konkrete tal på, hvor stor udfordringen er. Udspillet består af tre centrale opslag: Et om robuste byer, et om at vandet skal holdes væk fra byerne og et om infrastrukturen. Yderligere giver udspillet et bud på, hvad de kommunale handlingsplaner kan være, og hvordan der foreslåede rejsehold kan blive en succes../. Vedlagte udkast er foreløbigt. Alle dele er endnu ikke gennembearbejdet, men udkastet kan give udvalget en ide om, hvordan det færdige produkt vil se ud. Udspillet skal spille ind i den politiske proces, der netop nu pågår, og udspillet bør derfor sendes i trykken medio dec. Det anbefales derfor, at udvalget dels afgiver bemærkninger og synspunkter, dels giver formanden mandat til at godkende det endelige udspil. Beslutning SIDE 13

14 5.3. Mobilitet SAG NR.: msn Baggrund Mobilitet er blevet et aktuelt tema på den politiske dagsorden. I regeringsgrundlaget er mobilitet nævnt eksplicit som en forudsætning for vækst i samfundet, velfærdssamfundet og frihed for den enkelte. Det må forventes, at debatten om mobilitet ikke bliver mindre med den nye regerings ønsker om bedre og billigere kollektiv trafik samt initiativer som betalingsring rundt om København. Der er derfor behov for, at KL udarbejder en politik på området, således at KL tydeligt kan markere sine holdninger til mobilitet. Der vil løbende blive forelagt manchetter som led i dannelsen af KL s mobilitetspolitik. Indstilling Det indstilles, at: KL arbejder for, at det bliver en klar kommunal opgave at arbejde systematisk og strategisk med mobilitet via trafik- og den fysiske planlægning KL arbejder for et forpligtende samarbejde, hvor de forskellige transportformer i højere grad skal koordineres, og hvor de statslige og kommunale investeringer i infrastrukturen samordnes KL arbejder for, at kommunerne skal have nye redskaber, som også kan være med til at give kommunerne et økonomisk råderum til at investere i øget mobilitet. Sagsfremstilling./. Mobilitet er et bredt begreb, som omhandler meget mere end fagdisciplinen trafikplanlægning. Mobilitet er en tilgang, der kan skabe sammenhæng mellem mange af de visioner og tiltag, som kommunerne har inden for sundhedsområdet, fysisk planlægning, den kollektive trafik og miljøog klimaområdet. At arbejde med mobilitet indebærer, at en række virkemidler sættes i spil for at reducere trængsel, skabe bedre forhold for bæredygtig transport som gang, cykling og kollektiv transport, reducere partikelforurening og opnå gevinster for klimaet. Endvidere øges trafiksikkerheden og sundheden for borgerne gennem tilgangen. Det giver også god mening at koble klima og mobilitet, da anvendelse af mobilitetsplanlægning allerede i dag kan bidrage til, at nogle kommuner bedre kan honorere deres klimamålsætninger. SIDE 14

15 Det er oplevelsen, at mange kommuner arbejder fragmenteret med mobilitet, og dermed er der synergier, som går tabt. Sekretariatet vurderer, at en del af værktøjerne i dag er til stede, men der er nogle centrale udfordringer i forhold til rammebetingelserne for kommunernes arbejde, som ikke er fremmende for en øget mobilitet. Der mangler et incitament for kommunerne til at arbejde systematisk og strategisk med mobilitet. Endvidere mangler der et forpligtende samarbejde mellem stat, region og kommune, hvor der sker en koordinering mellem transportformerne og investeringerne i infrastrukturen. Det er sekretariatets vurdering, at en systematisk og strategisk sammentænkning af kommunernes trafikplanlægning og den fysiske planlægning er afgørende for, at kommunerne opnår de nævnte fordele ved mobilitet. Behovet for denne sammentænkning skyldes, at der er mange aktører i spil; kommune, stat og regioner. Derfor skal der etableres en platform, hvor der skabes en bedre sammenhæng mellem transportformerne og investeringerne på nationalt og kommunalt niveau. Dette vil også i et samfundsøkonomisk perspektiv være en gevinst. Det er potentielt dyrt at tænke i mobilitet. Særligt er det omkostningstungt at tænke mobilitet ind i eksisterende byområder. Derfor er det væsentligt, at der skabes det økonomiske råderum, der skal til, hvis mobiliteten skal fremmes. Beslutning 5.4. Biogas kommunale incitamenter SAG NR.: cef Baggrund KL har indgået en aftale med miljøministeren om, at der skal planlægges for 50 fælles biogasanlæg inden udgangen af Meget tyder på, der med et nyt energiforlig bliver endnu større forventninger til biogasudbygningen. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt rammevilkårene for kommunernes planlægning er gode nok. SIDE 15

16 Indstilling Det indstilles, at KL arbejder for, at: Biogassekretariatet videreføres indtil udgangen af en eventuel ny aftaleperiode Der bliver sat midler af til information og dialog med kommunerne både på administrativt niveau og på politisk niveau. Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem KL og Biogassekretariatet Kommunerne bliver kompenseret direkte for deres merarbejde i den periode, hvor det endnu ikke er et krav, at kommunerne skal planlægge for anlæggene Staten stiller lånegarantier for selskaberne. Sagsfremstilling Senest har både formanden for Folketingets Miljøudvalg og Klima-, energi- og bygningsministeren været fremme med meldinger om, at der skal gang i biogasudbygningen. På nuværende tidspunkt vides ikke, i hvilket omfang det kommer til at ske, og det ligger formentlig først fast efter et kommende energiforlig. Hvis der imidlertid i de pågående energiforhandlinger tegner sig et billede af, at biogasudbygningen skal fremmes, vil der formentlig også blive taget kontakt til KL om, hvordan en ny eller ændret aftale med KL om planlægning for fælles biogasanlæg vil kunne understøtte denne udbygning. Sekretariatet vil derfor anbefale, at følgende punkter indgår i en ny eller ændret aftale om biogas: Biogassekretariatet videreføres indtil udgangen af en eventuel ny aftaleperiode. Biogassekretariatet er allerede nu en stor hjælp for kommunerne ved udførsel af deres screeningsanalyser samt deres faglige viden dels om biogas og dels deres information via FAQ på deres hjemmeside. Erfaringen med vindmølleplanlægningen tilsiger også, at det er vigtigt med en faglig støtte igennem en hel planlægningsproces d.v.s. fra debatoplæg til udarbejdelse af lokalplan og VVM. Der bliver afsat midler til information og dialog med kommunerne både på administrativt niveau og på politisk niveau. Dette skal ske i et tæt samarbejde mellem KL og Biogassekretariatet. SIDE 16

17 I dag er det i høj grad KL, der står for dialogen på tværs af kommunerne via gratis netværk, konferencer og ekskursioner. Disse aktiviteter er nødvendige særlig i lyset af, at der er meget få kommuner, som på nuværende tidspunkt har den faglige ekspertise til at planlægge for fælles bioga s- anlæg. KL ser gerne, at disse aktiviteter kan forsætte, men ønsker en statslig finansiering af aktiviteterne frem til udgangen af en ny aftaleperiode. Kommunerne bliver kompenseret direkte for deres merarbejde i den periode, hvor det endnu ikke er et krav, at kommunerne skal planlægge for anlæggene. I dag er det frivilligt for kommunerne, om de ønsker at planlægge for fælles biogasanlæg. Med kommuneplanrevisionen efter 2013 bliver det et krav. Derfor er den nuværende ordning, at kommunerne kompenseres for deres frivillige arbejde over bloktilskuddet. Hvis et flertal af partier ønsker yderligere fart i udbygningen af biogassen, herunder at fremme planlægningen, inden den bliver obligatorisk, er det sekretariatets vurdering, at en direkte kompensation for den enkelte kommunes arbejde vil være et incitament for kommunerne til at fremrykke deres planlægning. Staten stiller lånegarantier for selskaberne. I dag har kommunerne mulighed for at stille kommunegarantier for biogasselskaber, der er tilknyttet den kollektive forsyning, og som stadig ønsker at være hvile-i-sig-selv selskaber. Et biogasselskab er en stor investering, som sagens kan beløbe sig til mellem mio. kroner. Biogasbranchen må stadig anses for at være et investeringsområde forbundet med betydelig risiko. Hvis staten ønsker at fremme udbygningen af biogas, bør den ikke være afhængig af, om kommunerne vælger at støtte en lokal udbygning ved at stille kommunegarantier. Staten er derfor den rette til at stille lånegarantierne. Udfordringen ved denne model vil dog være, at den formentlig kan øge et pres på de kommuner, som har en ansøger til et projekt, som samtidig er blevet stillet i udsigt at ville få en statsgaranti. Sekretariatet vurderer dog, at det må være af mindre betydning set i forhold til, at det ellers skal være de kommunale budgetter, der skal understøtte biogasudbygningen. Beslutning SIDE 17

18 5.5. Ny aftale om energibesparelser i kommunerne SAG NR.: brh Baggrund Aftalen om realisering af energibesparelser i kommunerne skal revideres. KL skal indenfor det næste halve år forhandle en ny aftale på plads med Energistyrelsen. Valget står mellem enten en videreudvikling af den gamle aftale eller en kopi af den statslige model. Indstilling Det indstilles, at udvalget tiltræder, at KL påbegynder forhandlinger om en ny aftale om energibesparelser i kommunerne. Sagsfremstilling./. KL indgik i oktober 2007 en aftale med den daværende transport- og energiminister (nu klima-, energi- og bygningsministeren) om realisering af energibesparelser i kommunerne. Aftalen står overfor at skulle revideres, da den udløber i oktober Den nye regering har stort fokus på energibesparelser og kommunerne har indenfor de sidste år gjort en stor indsats på området. Centralt for forhandlingerne bliver, at få skruet en model sammen, som giver mening i kommunerne. Den rigtige aftalemodel vil dels kunne bruges til at sætte fokus på energibesparelser og dels være med til at fremhæve den kommunale indsats. Sekretariatet står overfor at skulle afklare fordele og ulemper mellem modellerne. En videreudvikling af den eksisterende aftale Den nuværende aftale forpligter kommunerne på en indsats indenfor områderne: Energieffektiv adfærd (fx energiledelse eller interne kampagner) Energieffektive indkøb Energieffektive bygninger (herunder energimærkning af bygninger, som har en tilbagebetalingstid til og med 5 år). Denne model kræver en videreudvikling, hvis den skal ligge til grund for en ny aftale. Det handler blandt andet om, at indsatsen skal være mere ligetil at dokumentere. SIDE 18

19 En kopi af statens model Staten lægger op til, at den nye energispareaftale følger en model, der kopierer det statslige cirkulære om energibesparelser. Her er staten forpligtet til at spare ti procent på sit energiforbrug over en årrække, og kan frit vælge, hvilke energireducerende tiltag, der sættes i gang for at nå målet. Til gengæld skal energispareindsatsen dokumenteres minutiøst. I forbindelse med opfølgningen på økonomiforhandlinger i 2009, har KL krævet, at energistyrelsen kortlægger barrierer og muligheder for dokumentation af energiforbruget, hvis den statslige model skal overvejes i en kommunal aftale. Beslutning 5.6. Kommunernes rolle i forhold til at forbedre mulighederne for mobiltelefoni og mobilt bredbånd SAG NR.: akp Baggrund I disse år sker en omfattende udbygning af infrastrukturen til mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Et bredt flertal i Folketinget står bag ønsket om at sikre borgere og virksomheder bedre muligheder for mobilkommunikation, og udbygningen af mobilnettene er efter regeringens vurdering et vigtigt element i at skabe fortsat økonomisk vækst i Danmark. I efterårets omtale i pressen fremgår det, at der er mange sager, hvor kommuner og teleselskaber ikke er enige om hvad der er rimelig betaling for leje af kommunale arealer til masterne hvad der skal forstås ved rimelig kommunal sagsbehandlingstid placeringen af mobilmaster. Indstilling Det indstilles, at KL overfor Erhvervs- og Vækstministeriet tilkendegiver at det er vigtigt at vi styrker samarbejdet om den kommunale rolle i fortsat udbygning af mobilnettet at ministeriet opfordres til at gennemføre en uvildig analyse af, hvilke lovgivningsmæssige barrierer, der er for at opnå hurtigere sagsbehandlingstid SIDE 19

20 at ministeriet på den baggrund udarbejder en ramme for en kommunal masteplan at kommunerne allerede har pligt til at være opmærksomme på prisniveauet for udleje af kommunal jord, jfr. kommunalfuldmagtens bestemmelser - og i tilfælde af for lav prisfastsættelse gøre brug af de muligheder, der er for at genforhandle lejeaftalen. Sagsfremstilling Regeringens ambition er, at Danmark skal have hurtigere bredbånd. Borgere og virksomheder skal have bredbåndstjenester med en anvendelig hastighed - også i de områder af landet, hvor befolkningstætheden ikke er størst. Der er brug for en markant forbedring i mulighederne for at bruge internettet i hjemmet og på farten, og planen er, at alle danskerne senest i 2014 får adgang til mobilt bredbånd på 10 Mbit pr. sekund. Opgraderingen til 10 Mbit er første skridt i Regeringens ambition om at forbedre adgangen til bredbånd. Næste skridt er, at alle skal have adgang til en 100 Mbit-forbindelse i En teleanalytiker har bedt om aktindsigt i alle kommuners behandling af masteansøgninger. En række kommuner har ikke umiddelbart givet aktindsigten, og disse sager er nu indanket for Statsforvaltningen. Teleanalytikeren er meget kritisk overfor kommunerne og mener, at det handler om holdninger. Erhvervs- og Vækstministeriet har taget teleanalytikerens rapport til sig og har tilkendegivet, at der skal ske noget på dette område. Kritikpunkterne kan deles op i tre dele: Prisfastsættelse på leje af jord til opsætning af master Ifølge teleanalytikeren kostede leje af jord til opsætning af en mast kr., men nu er prisen mange steder sat op til kr. og endda til højere niveauer. Teleindustrien opfatter prisstigningerne som kommunal grådighed. Langsommelig sagsbehandling Der står i dag godt mobilantenner i Danmark. Det skønnes, at der i de næste to år vil blive søgt om nye antenner for at imødekomme den stigende efterspørgsel til mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Der har igennem de senere år været gennemført regelforenklinger i den kommunale sagsbehandling. Blandt andet er der givet mulighed for, at SIDE 20

21 når man tillader opsætning af en mast, giver kommunen samtidig tilladelse til opsætning af kommende antenner på masten. Senest er der givet kommunal mulighed for i visse situationer at kræve samhusning og fælles udnyttelse af elektronisk kommunikationsnet. Spørgsmålet er imidlertid, om der er mulighed for at identificere flere mulige regelforenklinger, der kan nedsætte sagsbehandlingstiden. IT- og Telestyrelsen har igennem november måned afholdt fire workshops for kommunale sagbehandlere af maste- og antennesager. Alle arrangementer har været overtegnede. Hvor skal telemasterne stå En række kommuner har arbejdet med at fastlægge overordnede retningslinjer for masteansøgninger. Teleindustrien er positive overfor den type initiativer, da det hjælper teleindustrien til at gøre ansøgningerne fyldestgørende fra starten, og være realistiske i forhold til mulige masteplaceringer. Alt i alt noget, der også kan medvirke til forkortet sagsbehandlingstid. I Haderslev Kommune har man politisk behandlet og offentliggjort en sådan masteplan. Link hertil er i oktober 2011 lagt på KLs hjemmeside til inspiration for andre kommuner ( ), og af statistikker for besøgende på hjemmesiden i den pågældende måned kan vi se, at der har været meget stor interesse for at klikke ind og læse med. Beslutning 5.7. Fremrykket renoveringspulje for almene boliger SAG NR.: akp Baggrund En aftale om at fremrykke offentlige investeringer i almene boliger for 5,5 mia. kr. indgår i Finanslovsforslaget for Aftalen betyder også, at der fremrykkes yderligere 3 mia. kr., så Landsbyggefondens samlede venteliste for renoveringsprojekter på godt 8 mia. kr. kan påbegyndes afviklet. Fremrykning af disse investeringer fremgår af et lovforslag, der er hastefremsat den 21. november og fremsat før høringsfristens udløb. SIDE 21

22 Resultatet af fremrykningen bliver større efterspørgsel på kommunal sagsbehandling af renoveringssager. Der tænkes ikke på byggesagsbehandling, men på sagsbehandling efter reglerne om alment byggeri. Renoveringssagerne har ofte samme omfang, størrelse og kompleksitet som nybyggeri. Indstilling Vedlagte høringssvar til hastelovforslaget indstilles til forventet efterre t- ning. Sagsfremstilling Lovforslaget skaber rammer for, at nedslidte og udsatte almene boligområder hurtigere end tidligere fastsat kan få et tiltrængt løft. Imidlertid medfører det, at kommuner får vanskeligere ved at anvise boliger til de økonomiske svageste borgere, fordi huslejerne på grund af renoveringerne bliver højere. I høringssvaret henvises til behovet for, at der parallelt med drøftelser af loven samtidig overvejes, hvordan der kan sikres billige boliger til de mindre bemidlede borgere. De sager, som kommunerne møder om energirenoveringer og renovering af den almindelige nedslidning fra blandt andet de store almene byggerier fra 60erne og 70erne har med den økonomiske tilførsel af ekstramidler et omfang og en karakter, som ikke har været forudsat i de almindelige økonomiaftaler og den fastlagte gebyrstruktur, som gælder for den kommunale sagsbehandling i forhold til reglerne om almene boliger. I den offentlige støtte til det almene nybyggeri har staten altid opkrævet gebyrer, da der er tale om generel driftsstøtte. Derfor har kommunerne også fået mulighed for at opkræve gebyrer for nybyggeri (svarende til 2,5 af anskaffelsessummen og i virkeligheden en andel af det oprindelige statsgebyr på grund af delegationen til kommunerne i begyndelsen af 1990'erne). Renoveringsstøtteordningen i Landsbyggefonden betragtes som en særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger, og der kan ikke opkræves gebyr for sagsbehandling efter reglerne om alment byggeri. Når det ikke tidligere har været muligt at opkræve gebyr er det fordi, der er tale om særlig driftsstøtte til problemramte boligafdelinger, som man politisk ikke har ønsket at belaste med yderligere udgifter. SIDE 22

23 Flere kommuner har spurgt KL om muligheden for at opkræve gebyr også i renoveringssager. Der henvises fra kommunal side til, at der rent arbejdsmæssigt ikke er den store forskel på selve sagsbehandlingen om det er et nybyggeri eller renovering med støtte fra Landsbyggefonden. Med finanslovsaftalen om fremrykning af en renoveringspulje på 5.5 mia. kr., vil kommunerne ud over de initiativer om fremrykning af renoveringsmidler, der lå i boligpakken fra 2010, udfordre kommunerne rent tidsmæssigt, men i endnu højere grad økonomisk i en tid, hvor den kommunale økonomi er presset. KLs sekretariat vurderer imidlertid, at såfremt der rejses et ønske om at opkræve gebyrer på renoveringssager, vil det være fulgt af et krav om negativ DUT. Det vil muligvis kunne være en økonomisk fordel i de år, hvor der er gang i den store renoveringsbølge, men når den lægger sig, vurderes det, at kommunerne generelt set vil tabe på at rejse sagen. Som alternativ har KLs sekretariat i høringssvaret henvist til de almindelige DUT-regler, og anmodet om, at der indledes forhandlinger om de økonomiske konsekvenser ved lovforslaget med særlig fokus på de år, hvor renoveringsbølgen forventes at komme../. Der henvises til vedlagte høringssvar til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Fremrykning af Landsbyggefondens investeringsramme til renovering). Beslutning SIDE 23

24 6. Sager til forventet efterretning 6.1. Kommunale klimatilpasningsplaner SAG NR.: mcn Baggrund Det fremgår af regeringsgrundlaget, at kommunerne skal lave handlingsplaner for klimatilpasningen inden for to år. Dertil kommer, at staten udarbejder en national handlingsplan for klimatilpasning. Endelig vil der fra starten af 2012 blive oprettet et rejsehold i lighed med det, vi kender fra vindmølleområdet, der skal bistå kommunerne med udarbejdelse af de lokale klimatilpasningsplaner. Dette dagsordenspunkt skal ses sammen med KL s udspil om klimatilpasning andetsteds på dagsordenen. Indstilling Det indstilles, at udvalget tager orienteringen til efterretning. Sagsfremstilling Miljøministeriet har fået ansvaret for at udmønte målene om klimatilpasning i regeringsgrundlaget. På nationalt niveau skal der laves en national handlingsplan, som udstikker de nationale rammer for klimatilpasning i Danmark. Det specifikke samspil mellem de to planer er endnu uklart, men ministeriet har tilkendegivet, at der ikke vil blive ændret på ansvarsfordelingen. Ministeriet har endvidere tilkendegivet stor interesse i at samarbejde om, hvordan de kommunale handlingsplaner for klimatilpasning bedst udformes, og om at få løst lovbarriererne for klimatilpasning i kommunerne. I første omgang med særlig fokus på de barrierer, der er i vandsektorloven. Sekretariatet arbejder på at konkretisere en model for de kommunale handlingsplaner. Sekretariatet foreslår, at handlingsplanerne får deres ophæng i planloven, men at de ikke direkte integreres i kommuneplanen. Sekretariatet foreslår en model, hvor handlingsplanerne tager udgangspunkt i lokalt fastsatte mål for håndteringen af klimatilpasningen i kommunen. Med udgangspunkt i de lokalt fastsatte mål og en lokal risikokortlægning prioriteres hvilke indsatsområder, der er de vigtigste lokalt, hvorefter handlingerne beskrives nærmere. SIDE 24

25 Handlingerne implementeres dog ikke direkte med denne plan, men der imod gennem de enkelte sektorplaner. Modellen kan sammenlignes med den, der ligger til grund for de lokale vandhandleplaner. Ministeriet har oplyst, at de på nuværende tidspunkt ser følgende tidsplan for sig: Lovpakke vedr. ændringer af vandsektorloven mv. sendes i høring ultimo dec National handlingsplan for klimatilpasning forventes færdig sommeren Udkast til lovændringer vedr. kommunale handlingsplaner sendt i høring okt. 2011, vedtages ultimo dec Udkast til kommunale handlingsplaner sendes i høring okt Færdige kommunale handlingsplaner februar Endelig vil der blive oprettet et statsligt rejsehold, der skal understøtte kommunernes arbejde med handlingsplanerne. Et lignende rejsehold kendes fra vindmølle- og biogasområdet, hvor erfaringerne er gode, ligesom KL har gode erfaringer med samarbejdet med rejseholdet. Beslutning 6.2. Høringssvar om affaldsbekendtgørelsen mv. SAG NR.: ach Baggrund Sekretariatet har udarbejdet høringssvar over udkast til 3 ændringsbekendtgørelser på affaldsområdet: Affaldsbekendtgørelsen, elektronikaffaldsbekendtgørelsen og bekendtgørelse om indsamleruddannelse. De to førstnævnte implementerer den politiske aftale om erhvervenes brug af genbrugspladser fra 1. juli Indstilling Sagen indstilles til forventet efterretning Sagsfremstilling Fremover skal kommunen tilbyde virksomheder adgang til genbrugspladsen imod betaling, idet det vil være op til virksomhederne selv at bestemme, om de ønsker at gøre brug af tilbuddet. Der er lagt op til valgfrie løsningsmodeller for kommunerne, der giver sammenhæng mellem benyttelse og betaling på genbrugspladserne, hvilket er positivt. SIDE 25

26 ./. KL har afsendt høringssvar med forbehold for senere politisk behandling. Her peger KL især på fire problemer: 1) Overgangsordning 2) Fritagelser 3) Strandede omkostninger 4) Ordninger i områder med blandet bolig og erhverv. Sekretariatet deltog i møde i Miljøstyrelsen den 21. november, hvor styrelsen redegjorde for, hvad de nu ville lægge frem for forligspartierne på baggrund af alle de høringssvar, de har modtaget. Det fremgik af denne redegørelse, at KL s ønsker ville blive imødekommet ganske langt. Det er sekretariatets vurdering, at vi dermed har opnået, hvad der er muligt i den givne situation. Der er altså sket ændringer, siden KL s høringssvar blev sendt. Det er baggrunden for, at sekretariatet indstiller, at sagen samlet set tages til e f- terretning. Beslutning 6.3. Status for arbejdet med Min digitale Byggesag (MDB) SAG NR.: akp Baggrund Handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi indeholder 32 initiativer. Et af handlingsplanens projekter er Min Digitale Byggesag (MDB), som skal sikre en it-løsning til alle borgere og virksomheder, der søger byggetilladelse. KOMBIT står for at udbyde en løsning, så den kan bruges af alle landes kommuner. Målet i handlingsplanen er, at 80 kommuner i 2015 er på løsningen, og at 70 % af byggeansøgningerne i de tilsluttede kommuner sendes via denne digitale kanal. SIDE 26

27 MDB bygger videre på de erfaringer, der er indsamlet i forbindelse med et pilotprojekt, hvor 6 kommuner sammen med Erhvervs- og Byggestyrelsen og KL har afprøvet et ansøgningsmodul på de seks kommuners hjemmesider. Pilotprojektet afsluttes den 1. januar Forarbejdet til pilotprojektet har vist stort potentiale. Det er lagt til grund, at der årligt gennemføres ca byggesager i kommunerne, og at effektiviseringspotentialet ved en landsdækkende digital ansøgningsløsning er op til 100 mio. kr. Indstilling Det indstilles, at sagen tages til efterretning. Sagsfremstilling Organisering I MDB er der etableret en administrativ styregruppe, hvor KL, KOMBIT samt to kommuner udpeget af KTC deltager. Der er endvidere etableret en referencegruppe med deltagelse af 20 kommuner, der kan udtale sig i forhold til projektet. Der er endelig planlagt etableret et dialogforum med eksterne interessenter fx Bygherreforeningen, FRI, ARK, Dansk Byggeri mv. Arbejdet med kravspecifikation og rammearkitektur I pilot-projektet er der udviklet en prototype til de seks kommuner. Prototypen lever imidlertid ikke op til den fælleskommunale rammearkitektur. Det gør den svær at integrere med andre løsninger, herunder at genbruge komponenter. Der laves nu en ny løsning, der baserer sig på rammearkitekturen, og som i videst muligt omfang tager udgangspunkt i erfaringerne fra pilotversionen. På baggrund heraf er KOMBIT nu i færd med at udarbejde kravspecifikation for et udbud. Arbejdet med kravspecifikationen er påvirket af en eftermåling gennemført i 2. kvartal 2011 i pilotprojektet. Eftermålingen viste, at det kun i begrænset omfang er muligt at hente gevinster ved at bruge den digitale ansøgningsløsning i den form, der findes i pilotprojektet. Derfor gøres der nu overvejelser om, hvordan MDB kan udvikles, så der i langt højere grad hjemhentes gevinster for kommunerne. Der er fokus på, hvordan itløsningen i højere grad kan udbygges til at understøtte de processer og SIDE 27

28 den dialog, der er mellem ansøger og kommune både før og efter ansøgningen er sendt. Det kan nævnes, at de seks pilotkommuner har besluttet at fortsætte med pilotversionen indtil en ny landsdækkende løsning er på plads. Dermed fastholdes de kunder, der allerede har vænnet sig til at gøre brug af den digitale kanal. Økonomi KOMBIT har givet forhåndstilsagn om, at indtil finansieringsmodellen ligger fast, vil KOMBIT lægge udviklingsmidler ud. De kommuner, som beslutter sig for at anvende MDB, skal betale til KOMBIT ved idriftsættelsen af systemet, dog først primo MDB-projektet planlægges finansieret ved en kombination af bloktilskudsmidler, finansiering fra KOMBIT og egenfinansiering fra kommunerne. Den endelige model for, hvor meget af bloktilskudsmidlerne fra Økonomiaftalen for 2012, der gives til MDB, forventes fastlagt i KLs bestyrelse i december Beslutning 6.4. Skybrudskonference den november 2011 SAG NR.: nis Baggrund KL Teknik og Miljø afholdt den november 2011 skybrudskonference i Kolding. Der deltog 260 personer fordelt over to dage. Der var oplæg fra KL, en række kommuner, staten og Miljøministeren. Målet var at sætte klimatilpasning på dagsordenen og at vise, at der er mange gode løsninger i kommunerne. Indstilling Det indstilles, at de 5 anbefalinger fra konferencen indgår i det videre arbejde med klimatilpasning. Sagsfremstilling Med stor entusiasme deltog 260 personer fra stat, kommune, forsikring, beredskab osv. i debatten om fremtidens løsninger for at sikre et robust Danmark. SIDE 28

29 Konferencen er mundet ud i fem konkrete anbefalinger, som KL og kommunerne vil tage med i det videre arbejde med at klimatilpasse Danmark. Anbefalingerne fra konferencen lyder: 1. Der er ikke længere én løsning. Løsningerne er mange og skal passe til det lokale problem. Derfor er samarbejde et nøgleord. 2. Klimatilpasning skal være til gavn for vores byer og det danske erhvervsliv. 3. Vand er en ressource, som i fremtiden vha. en bred vifte af løsninger skal være en del af by og land. 4. Handleplaner for klimatilpasning kan blive et godt redskab, men finansieringen af løsningerne skal på plads. 5. Mange kommunale projekter bremses, fordi lovgivningen ikke er lavet til klimatilpasning. Derfor skal klimatilpasningen indarbejdes i lovgivningen. Konferencen afprøvede flere nye initiativer, herunder speakers corner og Innovérbar, hvor deltagerne kunne bidrage med holdninger og løsningsforslag. Konferencen blev dækket af både aviser, TV-avisen, radio og flere elektroniske medier. Beslutning 6.5. Høring af udkast til ændring af lovforslag om biobrændstoffer, VE-loven og byggeloven SAG NR.: akp Baggrund KL er blevet bedt om at give kommentarer til en lov indeholdende ændringer i tre love: lov om biobrændstoffer, VE-loven og byggeloven. Indstilling Sagen indstilles til forventet efterretning. Sagsfremstilling Med lovforslaget foreslås, minimumskrav til indhold af biobrændstof i brændstof til landtransport. Ministeren får en snæver dispensationsmulighed, der kan bruges i force majeure situationer og lignende SIDE 29

30 bestemmelser om arealreservationer til mulige fremtidige udbud af store havmølleparker, så ministeren kan afslå ansøgninger, hvis det er hensigtsmæssigt for et kommende statsligt udbud i det udpegede område at bygherres pligt til at tegne en byggeskadeforsikring præciseres for at få en klar og entydig forståelse af lovens ordlyd og en ensartet praksis i statsforvaltningernes afgørelser (og dermed i kommunernes byggesagsbehandling). KLs sekretariat har i høringssvaret alene haft indholdsmæssige bemærkninger til ændringen af byggeloven. Det er foreslået, at der i lovforslaget indarbejdes en præcisering af reglerne om partshøring i byggesager, så det undgås, at byggesagbehandlingstiden forlænges som følge af usikkerhed omkring partshøring../. Der henvises til vedlagte høringssvar fra sekretariatet. Beslutning SIDE 30

31 7. Eventuelt SIDE 31