Antitrombotisk behandling af patienter med valvulær atrieflimren
|
|
- Anna Skov
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Antitrombotisk behandling af patienter med valvulær atrieflimren Ann Bovin 1, Thomas Decker Christensen 2, 3 & Erik Lerkevang Grove 3, 4 STATUSARTIKEL 1) Hjertesygdomme, Hospitalsenheden Vest, Herning 2) Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi, Aarhus Universitetshospital 3) Institut for Klinisk Medicin, Aarhus Universitet 4) Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital Ugeskr Læger 2017;179:V HOVEDBUDSKABER Valvulær atrieflimren indebærer betydeligt forhøjet risiko for tromboemboliske komplikationer og bør antikoagulansbehandles med K-vitamin-antagonist. Atrieflimren (AFLI) har stigende incidens og prævalens i Danmark og bidrager væsentligt til forekomsten af apopleksi på tromboembolisk basis (Figur 1). AFLI kan forekomme isoleret eller sammen med andre sygdomme, herunder medfødte og erhvervede hjerteklapsygdomme. I alt 60-65% af en population med AFLI har samtidig hjerteklapsygdom [1], som er en uafhængig risikofaktor for AFLI med en relativ risiko (RR) på 2,4 (95% konfidens-interval: 1,6-3,6) [2]. Risikoen for at få apopleksi og systemisk emboli (tromboemboli) ved nonvalvulær AFLI er velundersøgt og estimeres ved CHA 2 DS 2 -VASc-score [3]. Oral antikoagulation gives i form af K-vitaminantagonist (VKA) eller non-vitamin K antagonist orale antikoagulantia (NOAK). Acetylsalicylsyre reducerer kun den relative risiko for tromboemboli med 22% i forhold til placebo [4] og anbefales ikke til forebyggelse af tromboemboli ved AFLI [3]. VKA giver 62% risikoreduktion sammenlignet med placebo ved nonvalvulær AFLI [4], mens NOAK giver yderligere 19% risikoreduktion sammenlignet med VKA [5]. NOAK er nu førstevalg ved nonvalvulær AFLI [3]. Evidensen for brug af NOAK til patienter med betydende hjerteklapsygdom er begrænset, da mange patienter med hjerteklapsygdom blev ekskluderet fra NOAK-studierne. Definitionen af betydende hjerteklapsygdom varierer mellem studierne. Vi vil i denne artikel gennemgå tromboembolirisikoen ved forskellige hjerteklapsygdomme, mulige forskelle i trombemekanismen og evidensen for valg af antikoagulation. VALVULÆR ATRIEFLIMREN Betegnelsen valvulær AFLI synes ikke længere at henvise til tilstedeværelse af klapsygdom hos patienter Non-vitamin K-antagonist orale antikoagulantia anbefales ikke til patienter med mekanisk hjerteklap eller moderat-svær mitralstenose. Acetylsalicylsyre anbefales ikke til forebyggelse af tromboemboli ved atrieflimren. med AFLI, men anvendes i stedet om en gruppe patienter med klapsygdomme, der ikke anbefales behandlet med NOAK. I guidelines fra European Society of Cardiology definerer man således valvulær AFLI som tilstedeværelse af AFLI ved reumatisk klapsygdom (altovervejende mitralstenose) og mekanisk hjerteklapprotese. AFLI ved alle andre hjerteklapsygdomme (f.eks. aortastenose (AS) og mitralinsufficiens (MI)) falder uden for betegnelsen valvulær AFLI [3]. Man anbefaler derfor at forlade betegnelsen valvulær AFLI og i stedet benævne de specifikke hjerteklapsygdomme, hvor alene VKA anbefales [3]. I de amerikanske guidelines medtages dog også patienter med biologisk hjerteklapprotese og mitralplastik i definitionen af valvulær AFLI [6]. Tabel 1 viser inkluderede og ekskluderede hjerteklapsygdomme i fase III-studier af behandling med NOAK ved AFLI [7-11], hvorfra der siden er publiceret flere subgruppeanalyser [12-14]. En subgruppeanalyse fra ARISTOTLE viste, at (26,4%) af de inkluderede patienter havde moderat eller svær hjerteklapsygdom eller tidligere havde fået foretaget klapkirurgi. Gruppen med hjerteklapsygdom havde 30% større risiko for at få tromboemboliske komplikationer end gruppen uden hjerteklapsygdom. De hjerteklappatienter, der fik apixaban, havde en lavere forekomst af apopleksi, perifer emboli, stor blødning og intrakranial blødning end de hjerteklappatienter, der fik. Dette var i overensstemmelse med studiets hovedresultater [12]. I en subgruppeanalyse fra RE-LY undersøgte man patienter med hjerteklapsygdom (21,8% af de inkluderede). Denne gruppe havde signifikant højere komorbiditet og flere betydende blødningskomplikationer end gruppen uden hjerteklapsygdom. En sammenligning af de hjerteklappatienter, der fik hhv. dabigatran og, viste ingen signifikant forskel på apopleksi og systemisk emboli [13]. I ROCKET-AF havde (13,7%) af de inkluderede patienter signifikant hjerteklapsygdom, hyppigst MI. Denne gruppe havde mere komorbiditet end de øvrige patienter i studiet. Efter justering for risikofaktorer fandt man, at risikoen for apopleksi og systemisk emboli var ens i gruppen med og uden hjerteklapsygdom [14]. Blødningskomplikationer var lige hyppige ved rivaroxabanbehandling og behandling hos pa- 2
2 tienter uden hjerteklapsygdom, men var hyppigere ved rivaroxabanbehandling hos patienter med hjerteklapsygdom. Man fandt signifikant færre intrakraniale blødninger ved rivaroxabanbehandling hos patienter uden hjerteklapsygdom, men der var ikke signifikant forskel hos patienter med hjerteklapsygdom [14]. Hvorvidt forskellen er reel eller et resultat af multiple post hoc-subgruppeanalyser er uvist. NATIV HJERTEKLAPSYGDOM Mitralstenose Mitralstenose (MS) er hyppigst reumatisk og ses i Danmark overvejende blandt indvandrere fra ikkevestlige lande, hvor forekomsten af gigtfeber er høj [15]. Mens risikoen for apopleksi i gennemsnit er seks gange højere hos patienter med AFLI end hos personer uden AFLI, er risikonen 15 gange forhøjet hos patienter med både AFLI og MS [16]. Mekanismen er formentlig udtalt low-flow i venstre atrium og aurikel. Der foreligger ikke randomiserede undersøgelser af effekten af antikoagulans (AK)-behandling ved MS, hverken hos patienter med eller personer uden AFLI. Nuværende rekommandationer er baseret på retrospektive studier, hvor man har påvist en faktor 4-15-reduktion i forekomst af apopleksi ved AK-behandling [17]. Der foreligger endnu ingen randomiserede studier af effekten af NOAK hos patienter med moderat-svær MS og AFLI, så NOAK anbefales ikke for nuværende til denne patientgruppe [3]. P.t. afventes INVICTUSstudiet, hvor man undersøger, om rivaroxaban er noninferior til hos patienter med reumatisk klapsygdom, AFLI og mindst en supplerende risikofaktor for apopleksi [18]. Mitralinsufficiens Der er divergerende data for den tromboemboliske risiko ved MI og AFLI, hvilket kan skyldes en inhomogen gruppe med forskellige strukturelle årsager til MI. Nogle studier har indikeret en beskyttende effekt på apopleksi ved MI og AFLI sammenlignet med AFLI uden MI [19]. Et andet studie tyder på en øget risiko for tromboemboli ved let-moderat MI [20], mens der synes at være en beskyttende effekt af svær MI [21], som kan være associeret til øget atrialt flow og returflow (såkaldt washing). I et studie med 917 patienter, hvoraf 61% havde MI, kunne man imidlertid ikke påvise nogen sammenhæng mellem MI og risikoen for tromboemboli [22]. Der er heller ikke evidens for, at mitralprolaps i sig selv øger risikoen for tromboemboli ved AFLI [23]. Aortastenose og -insufficiens AS er den hyppigst forekommende hjerteklapsygdom i de vestlige lande og er hyppigt associeret til AFLI. Disse patienter har ofte mere komorbiditet end patienter, der Figur 1 har AS uden AFLI. Der er imidlertid ikke noget, der indikerer, at AFLI ved AS giver større risiko for tromboemboli, end man kan forvente ved AFLI alene [22]. Risikoen for tromboemboli ved AFLI synes heller ikke at være forhøjet ved aortainsufficiens [22]. En yderligere subgruppeanalyse fra ROCKET-AF [24] tydede på, at NOAK er lige så effektive som til at forebygge tromboemboli ved AFLI hos patienter med moderat AS, men behandlingen medførte også flere blødningskomplikationer end behandling med. Om rivaroxaban adskiller sig fra de andre NOAK på dette punkt, eller om vi blot ser resultatet af multiple post hoc-analyser og statistisk usikkerhed, er uafklaret [25]. KORRIGERET HJERTEKLAPSYGDOM Mekanisk hjerteklapprotese Patienter med mekanisk hjerteklapprotese har høj risiko for at få tromboemboliske komplikationer og har dermed indikation for AK-behandling, også uden AFLI. Risikoen for tromboemboli er 4-23% pr. år uden AK-behandling og afhænger af proteseklappens type og generation, med fordoblet risko ved en mekanisk klap i mitralposition [26]. VKA-behandling reducerer risikoen for tromboemboli til 0,6-1,8% pr. år [26]. Patienter med AFLI og mekanisk hjerteklap blev systematisk ekskluderet fra alle de store NOAK-studier (Tabel 1). Der foreligger kun ét randomiseret fase IIstudie (RE-ALIGN) med dabigatran til patienter med mekanisk hjerteklap i aorta- eller mitralposition, hvoraf kun 23% også havde AFLI. Studiet blev stoppet før tid pga. en øget forekomst af tromboemboliske episoder (5% vs. 0%) og flere større blødningskomplikationer Ved atrieflimren kan blodet danne tromber, typisk i venstre atriums aurikel (stor pil). Tromber kan embolisere til systemkredsløbet, f.eks. til arteria cerebri media som vist her (små pile) og dermed resultere i iskæmisk apopleksi. 3
3 Tabel 1 Oversigt over fase III-studier af non-k-vitamin-antagonist orale antikoagulantia til patienter med atrieflimren og subgruppeanalyser af patienter med hjerteklapsygdom. Reference Præparater Ekskluderet Hovedresultat RE-LY [7] Dabigatran vs. ROCKET-AF [8] ARISTOTLE [9] AVERROES [10] ENGAGE-AF [11] Rivaroxaban vs. Apixaban vs. Apixaban vs. acetylsalicylsyre Edoxaban vs. Klapprotese, alle typer Indikation for klapkirurgi Signifikant mitralstenose Klapprotese, alle typer Planlagt klapkirurgi Signifikant mitralstenose Moderat-svær mitralstenose Operationskrævende klapsygdom Moderat-svær mitralstenose Dabigatran non-inferior til 110 mg dabigatran Tendens til færre apopleksier ved 150 mg dabigatran Rivaroxaban non-inferior til rivaroxaban Apixaban non-inferior til apixaban Apixaban forebyggede apopleksi bedre end acetylsalicylsyre uden flere alvorlige blødninger Edoxaban non-inferior til edoxaban Subgruppeanalyse Inkluderede klapsygdomme, n (%) Ja [13] (21,8) med hjerteklapsygdom, med mitralinsufficiens med trikuspidalinsufficiens 817 med aortainsufficiens 471 med aortastenose 193 med let mitralstenose Ja [14] (14,1) med signifikant hjerteklapsygdom, med mitralinsufficiens 486 med aortainsufficiens 215 med aortastenose Ja [12] (26,4) med moderat-svær hjerteklapsygdom eller tidligere hjerteklapkirurgi, med mitralinsufficiens med trikuspidalinsufficiens 887 med aortainsufficiens 384 med aortastenose 131 med let mitralstenose 251 med tidligere klapkirurgi Nej Nej (4% vs. 2%) i dabigatrangruppen end i gruppen, dvs. at der ikke var nogen gevinst og samtidig øget risiko [27]. Efter dette studie har man stoppet afprøvningen af NOAK til patienter med mekanisk hjerteklapprotese. Disse patienter bør behandles med VKA. Selvstyret AK-behandling reducerer incidensen af tromboemboli signifikant mere end konventionel VKAbehandling og bør tilbydes [28]. Trombedannelsen ved nonvalvulær AFLI opstår hyppigst i venstre atriums aurikel, men trombemekanismen og lokaliseringen kan afvige herfra ved valvulær AFLI [29]. Tromber på mekaniske klapelementer kan bestå af et lag af trombocytter på fremmedlegemet og et fibrinnetværk, hvorimod flowforstyrrelser i venstre atriums aurikel typisk medfører dannelse af et fibrinnetværk. Forskelle i virkningsmekanismerne for og dabigatran kan muligvis forklare den høje incidens af tromboemboliske komplikationer, der blev fundet i RE-ALIGN. Tidlige tromboemboliske komplikationer kan være relateret til frigørelse af tissue factor, som aktiverer koagulationen og trombindannelsen. Koagulationssystemet kan også aktiveres ved blodets kontakt med syringen og klapoverfladen og aktivere contact pathway før endotelialisering. Dabigatran hæmmer alene trombin, mens også hæmmer tissue factor-induceret koagulation (via faktor VII) og kontaktinduceret koagulation (via faktor IX) sammen med hæmningen af faktor X og trombin i common pathway. Biologisk hjerteklapprotese og klapplastik Biologiske hjerteklapproteser er mindre trombogene end mekaniske. Trombose- og embolirisikoen er størst i de første tre måneder postoperativt og formodes at være relateret til manglende endotelialisering af bioprotesematerialet. Da der samtidig hyppigt ses postoperativ AFLI efter mitralklapsubstitution, er postoperativ VKA-behandling i tre måneder veletableret til denne gruppe. Evidensen for postoperativ VKA-behandling efter biologisk aortaklapsubstitution er svag, men det anbefales som standardbehandling [3]. Risikoen for trombose af bioproteser er dog øget ved lavt cardiac output og ved forkalket og dysfungerende bioprotese [30]. I ROCKET-AF [8] indgik patienter efter klapplastik (annuloplastik og valvuloplastik), og i ARISTOTLE [9] og ENGAGE-AF [11] indgik patienter med klapplastik 4
4 og biologisk klapprotese. Indtil videre er der ikke publiceret data, der tyder på, at NOAK beskytter dårligere mod tromboemboli end hos denne patientgruppe [3]. Transkutan aortaklapsubstitution (TAVI), kateterbaseret indsættelse af biologisk aortaklapprotese i en ekspanderbar stent, vinder hastigt frem. Der er ingen data for effekten af NOAK hos patienter, der har fået foretaget TAVI og har AFLI, men der er igangværende studier. Patienter, der har fået foretaget TAVI og har AFLI, kan formentlig sidestilles med patienter med biologiske klapproteser og AFLI, men vi anbefaler at afvente igangværende studier og indtil da fortrinsvis anvende VKA. VKA-behandling er associeret med lavere risiko for klaptrombose end enkelt- og dobbeltpladehæmmerbehandling [31]. KONKLUSION Patienter med mekanisk hjerteklapprotese eller moderat-svær mitralstenose og AFLI bør behandles med VKA. Patienter med AFLI og andre native hjerteklapsygdomme end mitralstenose samt patienter med AFLI og klapplastik eller biologisk klapprotese indsat > 3 måneder tidligere kan behandles med VKA eller NOAK efter individuel vurdering af bivirkningsprofilen i samråd med patienten. Evidensen for NOAK til disse patienter er alene baseret på subgruppeanalyser. Der er imidlertid ikke noget, der indikerer, at trombemekanismen og responset på NOAK hos disse patienter adskiller sig substantielt fra effekten hos andre patienter med AFLI. Der kan formentlig også ekstrapoleres til patienter med operationskrævende klapsygdom, som ikke indgik i studierne, men antages at have samme gevinst af NOAK. Vi anbefaler VKA frem for NOAK til patienter, der har fået foretaget TAVI og har AFLI, indtil resultaterne af de igangværende studier foreligger. Betegnelsen valvulær AFLI anbefales erstattet med benævnelsen af de specifikke hjerteklapsygdomme. Acetylsalicylsyre anbefales ikke til forebyggelse af tromboemboli ved AFLI. Summary Ann Bovin, Thomas Decker Christensen & Erik Lerkevang Grove: Antithrombotic treatment of patients with valvular atrial fibrillation Ugeskr Læger 2017;179:V Atrial fibrillation (AF) is associated with a markedly increased risk of thromboembolic events, particularly in patients with valvular AF. Recent trials comparing vitamin K antagonists with non-vitamin K antagonist oral anticoagulants (NOACs) for stroke prevention in AF excluded most patients with valvular AF. Although the definition of valvular AF is disputed, the lack of evidence regarding the use of NOACs for these patients is not. We discuss the definition of valvular AF, the risk of thromboembolism, and the antithrombotic treatment for stroke prevention in these patients. Korrespondance: Erik Lerkevang Grove. erikgrove@dadlnet.dk Antaget: 10. maj 2017 Publiceret på Ugeskriftet.dk: 17. juli 2017 Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk Litteratur 1. Lip GYH, Laroche C, Dan G-A et al. A prospective survey in European Society of Cardiology member countries of atrial fibrillation management: baseline results of EURObservational Research Programme Atrial Fibrillation (EORP-AF) Pilot General Registry. Europace 2014;16: Psaty BM, Manolio TA, Kuller LH et al. Incidence of and risk factors for atrial fibrillation in older adults. Circulation 1997;96: Kirchhof P, Benussi S, Kotecha D et al ESC Guidelines for the management of atrial fibrillation developed in collaboration with EACTS. Europace 2016;18: Hart RG, Benavente O, McBride R et al. Antithrombotic therapy to prevent stroke in patients with atrial fibrillation: a meta-analysis. Ann Intern Med 1999;131: Ruff CT, Giugliano RP, Braunwald E et al. Comparison of the efficacy and safety of new oral anticoagulants with in patients with atrial fibrillation: a meta-analysis of randomised trials. Lancet 2014;383: January CT, Wann LS, Alpert JS et al AHA/ACC/HRS guideline for the management of patients with atrial fibrillation: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on practice guidelines and the Heart Rhythm Society. J Am Coll Cardiol 2014;64:e1-e Connolly SJ, Ezekowitz MD, Yusuf S et al. Dabigatran versus in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2009;361: Patel MR, Mahaffey KW, Garg J et al. Rivaroxaban versus in nonvalvular atrial fibrillation. N Engl J Med 2011;365: Granger CB, Alexander JH, McMurray JJV et al. Apixaban versus in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2011;365: Connolly SJ, Eikelboom J, Joyner C et al. Apixaban in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2011;364: Giugliano RP, Ruff CT, Braunwald E et al. Edoxaban versus in patients with atrial fibrillation. N Engl J Med 2013;369: Avezum A, Lopes RD, Schulte PJ et al. Apixaban in comparison with in patients with atrial fibrillation and valvular heart disease: findings from the Apixaban for Reduction in Stroke and Other Thromboembolic Events in Atrial Fibrillation (ARISTOTLE) Trial. Circulation 2015;132: Ezekowitz MD, Nagarakanti R, Noack H et al. Comparison of dabigatran and in patients with atrial fibrillation and valvular heart disease: the RE-LY trial (Randomized Evaluation of Long-Term Anticoagulant Therapy). Circulation 2016;134: Breithardt G, Baumgartner H, Berkowitz SD et al. Clinical characteristics and outcomes with rivaroxaban vs. in patients with nonvalvular atrial fibrillation but underlying native mitral and aortic valve disease participating in the ROCKET AF trial. Eur Heart J 2014;35: Carroll JD, Feldman T. Percutaneous mitral balloon valvotomy and the new demographics of mitral stenosis. JAMA 1993;270: Laupacis A, Albers G, Dalen J et al. Antithrombotic therapy in atrial fibrillation. Chest 1995;108(suppl 4):352S-359S. 17. Adams GF, Merrett JD, Hutchinson WM et al. Cerebral embolism and mitral stenosis: survival with and without anticoagulants. J Neurol Neurosurg Psychiatry 1974;37: (7. jun 2017). 19. Wada Y, Mizushige K, Ohmori K et al. Prevention of cerebral thromboembolism by low-dose anticoagulant therapy in atrial fibrillation with mitral regurgitation. J Cardiovasc Pharmacol 2001;37: Miyasaka Y, Tsuji H, Tokunaga S et al. Mild mitral regurgitation was associated with increased prevalence of thromboembolic events in patients with nonrheumatic atrial fibrillation. Int J Cardiol 2000;72: Nakagami H, Yamamoto K, Ikeda U et al. Mitral regurgitation reduces the risk of stroke in patients with nonrheumatic atrial fibrillation. Am Heart J 1998;136: Philippart R, Brunet-Bernard A, Clementy N et al. Prognostic value of CHA2DS2-VASc score in patients with non-valvular atrial fibrillation and valvular heart disease: the Loire Valley Atrial Fibrillation Project. Eur Heart J 2015;36: Bonow RO, Carabello BA, Kanu C et al. ACC/AHA 2006 guidelines for the management of patients with valvular heart disease: a report of the American College of Cardiology/American Heart Association Task Force on Practice Guidelines (writing committee to revise the 1998 Guidelines for the Manage. Circulation 2006;114:e84-e231. 5
5 24. Breithardt G, Baumgartner H, Berkowitz SD et al. Native valve disease in patients with non-valvular atrial fibrillation on or rivaroxaban. Heart 2016;102: Hohnloser SH, Lopes RD. Atrial fibrillation, valvular heart disease, and the use of target specific oral anticoagulants for stroke prevention. Eur Heart J 2014;35: Cannegieter SC, Rosendaal FR, Briet E. Thromboembolic and bleeding complications in patients with mechanical heart valve prostheses. Circulation 1994;89: Eikelboom JW, Connolly SJ, Brueckmann M et al. Dabigatran versus in patients with mechanical heart valves. N Engl J Med 2013;369: Christensen TD, Skjoth F, Nielsen PB et al. Self-management of anticoagulant therapy in mechanical heart valve patients: a matched cohort study. Ann Thorac Surg 2016;101: Blackshear JL, Odell JA. Appendage obliteration to reduce stroke in cardiac surgical patients with atrial fibrillation. Ann Thorac Surg 1996;61: Thiene G, Bortolotti U, Panizzon G et al. Pathological substrates of thrombus formation after heart valve replacement with the Hancock bioprosthesis. J Thorac Cardiovasc Surg 1980;80: Hansson NC, Grove EL, Andersen HR et al. Transcatheter aortic valve thrombosis: incidence, predisposing factors, and clinical implications. J Am Coll Cardiol 2016;68:
ESC Guidelines. Danske kommentarer til ESC Guidelines: HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : 2012 focused update of the for the management of atrial fibrillation HØRINGSUDKAST Skrivegruppen består af følgende i alfabetisk rækkefølge: Axel Brandes, Ole Dyg Pedersen, Christian
Læs mereOpsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren. Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling.
Opsporing, diagnostik og behandling af apopleksipatienter med atrieflimren Dorte Damgaard, Overlæge, ph.d. Neurologisk afdeling. AUH % 20-25 % af alle iskæmiske strokes Atrieflimren 40 35 30 25 20 15 10
Læs mereDumme spørgsmål eksisterer ikke..
AK - BEHANDLING Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital E-mail: tdc@clin.au.dk 1 Disposition Hvad er AK behandling
Læs mereAurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital
Aurikellukning ved atrieflimmer (AF) Grethe Andersen Professor dr. med Aarhus Universitets Hospital Orale antikoagulantia og Atrieflimmer (AF) CHADS 2 DS 2 -VASc score > 1 Orale antikoagulantia; klasse
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab ESC/EACTS GUIDELINES FOR THE MANAGEMENT OF VALVULAR HEART DISEASE Sabine Gill og Ulrik Mortensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes
Læs mereAK-behandling i almen praksis med fokus på ATRIEFLIMREN. Christian Lange. Scandic Hotel 28.01.2014
AK-behandling i almen praksis med fokus på ATRIEFLIMREN 28.01.2014 Christian Lange Scandic Hotel Disclosures Christian Lange Modtager af honorar fra: MSD Pfizer Boehringer Ingelheim AstraZeneca Bristol
Læs mereAN , Udeladelse af relevante referencer, vildledning. Strange Beck (formand), Lars Almblom, og Henrik Ullum
AN-2018-2220, Udeladelse af relevante referencer, vildledning Ankenævnets sagsnr.: AN-2018-2220 Afgørelsesdato: 18. juni 2018 Ankenævn: Strange Beck (formand), Lars Almblom, og Henrik Ullum Anke af afgørelse:
Læs mereAtrieflimren. Hjerteforeningens Sundhedskonference. 12. oktober Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby
Atrieflimren Hjerteforeningens Sundhedskonference 12. oktober 2016 Christian Gerdes Hjertesygdomme Århus Universitetshospital Skejby Agenda Hvad er atrieflimren egentligt og hvor hyppigt er det? Er det
Læs mere!!"!# $ !" # $% #... 1... 2
!!"!# $ %&'"( )( & (!'*+&-"' )$ %&./' (+ 0!" #... 1... 2 &"'"#... 2 (... 3 #... 4 #... 4 )... 5 * # +-*./... 5 0 '"# #... 5 "1" #... 5 2"1... 7 &... 8 %##... 8 (%#... 8 3$%#%... 9 4 %... 10 ##$... 12 3
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINE VEDRØRENDE ATRIEFLIMMER (2012 UPDATE) Henrik Kjærulf Jensen Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 10. januar 2013 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereHjertet slår uregelmæssigt betyder det noget?
Hjertet slår uregelmæssigt betyder det noget? Underviser: Albert Marni Joensen, overlæge, AAUH Moderator: Mette Fredberg Greth Nordjysk Praksisdag 2016 Kvalitetsenheden for Almen Praksis i Region Nordjylland
Læs merePerorale antikoagulantia
Klinisk brug af antikoagulantia: VKA vs NOAC Perorale antikoagulantia Erik Lerkevang Grove Afdelingslæge, ph.d., FESC Hjertesygdomme, AUH, Skejby Vitamin-K antagonister: Warfarin (Marevan ) Phenprocoumon
Læs mereMedicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen
Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:
Læs mereINFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN
INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN November 2014 Information om antikoagulansbehandling ved atrieflimren Udgivet af: Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereOral antikoagulations-behandling (AK-behandling)
Selvmonitorering og/eller selvbehandling Antikoagulation søvn og angst Den Regionale Lægemiddelkomitè Region Sjælland 2. december 2014 Maja Jørgensen Uddannelsesansvarlig overlæge Center for Trombose og
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereSkal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis?
Hjertesygdom Skal vi fortsat varetage AK-behandling i almen praksis? Af Susanne Lis Larsen, Jacob Heeholm Sønderstrup, Dines Heeholm Sønderstrup og Jens Christian Toft Biografi Susanne Lis Larsen, Jacob
Læs mereNedsat blødning. Ingen påviselig effekt på mortalitet. Fibrin concentrate
Fibrin concentrate / Tranexamic Acid / Protrombin complex-concentrate / rfviia When do we use these drugs? What can we do when patients are treated with the new anticoagulant drugs? FFP Frosset/optøet
Læs mereSelective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen
SERMs v/bente L Langdahl Selective Estrogen Receptor Modulatorer er farmaka, der kan binde sig til østrogen receptor og/eller. Det er forskellen i affinitet for de to typer østrogen receptorer, der giver
Læs mereForebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI
Forebyggende behandling efter iskæmisk apopleksi og/eller TCI Instruksdokument Senest revideret d. 10 01 2015 Forfattere: Dorte Damgaard og Sidsel Thorup Thomsen Referenter: Helle Iversen og Claus Z. Simonsen
Læs mereOral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren.
Behandlingsvejledning: Oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Fagudvalget under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er et rådgivende udvalg, som udarbejder udkast
Læs mereFølgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved
Følgende dias er fremlagt ved DCS / DTS Fællesmøde 13. januar 2011 og alle rettigheder tilhører foredragsholderen. Gengivelse må kun foretages ved tilladelse. Guidelines om atrieflimren Medicinsk og elektrofysiologisk
Læs mereForskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen
Forskningsprojekter støttet af Hjerteforeningen Konference for kontaktsygeplejersker 2013 Lisbeth Vestergaard Andersen, forskningskonsulent Uddeling af midler til forskning - udvalgte projekter Uddeling
Læs mereNyreinsufficiens og AK-behandling. Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH
Nyreinsufficiens og AK-behandling Thomas Elung-Jensen Nefrologisk Klinik P RH Hvornår anvendes blodfortyndende behandling og hvilken? Ved iskæmisk hjertesygdom ASA Efter PCI Clopidogrel, Ticagrelor, Prasugrel
Læs merelingsindikation med antitrombotiske stoffer. I det følgende anvendes forkortelsen AF hos patienter med en oplagt valvulær
Effekt Bivirkninger pris = Rationel Farmakoterapi Rationel Farmakoterapi Juni 2013 5 Antitrombotisk behandling ved atrieflimren Af Steen Husted* og Axel Brandes** Atrieflimen (AF) er den hyppigst forekommende
Læs mereAVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV
KAP-H Store Praksisdag AVANCERET ANTITROMBOTISK BEHANDLING I ALMEN PRAKSIS VED JONAS B. OLESEN JANNE UNKERSKOV Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden RADS Rådet for anvendelse af dyr sygehusmedicin Nedsat
Læs mereUdfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014
Page 1 of 5 Udfordringer og muligheder ved AK-behandling ved atrieflimmer anno 2014 Af Torben Bjerregaard Larsen* Baggrund valg af antikoagulantia Nyeste opgørelse viser, at der i øjeblikket er omkring
Læs mereGODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS
Dansk Cardiologisk Selskab GODKENDELSE AF ESC GUIDELINES 2015 NSTE-ACS Carsten Toftager Larsen / Ole Havndrup Præsenteret ved DCS/DTS Fællesmøde 7. januar 2016 Materialet må kun anvendes til selvstudium.
Læs mereNordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg
Nordjysk Praksisdag 12/9-14 AK-behandling - hvordan hjælper vi patienten bedst muligt? Helle Ravnslund Sørensen Sygeplejerske Trombosecenter Aalborg Trombosecenter Aalborg, Funktioner Rådgivning Placering:
Læs mereNår hjertet flimrer. Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg
Når hjertet flimrer Overlæge Elsebeth Friis Kardiologisk afdeling SVS Esbjerg Lægedage Syd 24.10.2012 Interessekonflikt: Medlem af advisory board vedr. atrieflimren i region Syd AGENDA Nyeste retningslinier
Læs mereESC Guidelines. ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST
Danske kommentarer til : ESC guidelines for the management of atrial fibrillation (AF) developed in collaboration with EACTS HØRINGSUDKAST Udarbejdet af DCS arbejdsgruppe vedrørende arytmi, pacemaker og
Læs mereHighlights fra det forløbne år. Jens Heisterberg. DSKF Årsmøde, april 2016
Highlights fra det forløbne år Jens Heisterberg DSKF Årsmøde, 14.-15.april 2016 Hvad skal jeg vælge som highlights? HPV vaccine-sagen GVK Bioscience-sagen Godkendelse af mange nye biosimilære produkter
Læs mereINFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN
INFORMATION OM ANTIKOAGULANSBEHANDLING VED ATRIEFLIMREN November 2014 Information om antikoagulansbehandling ved atrieflimren Udgivet af: Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) Sundhedsstyrelsen Axel
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs mereGeriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes. Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG
Geriatrisk selskab Ældre med hypertension og diabetes Kent Lodberg Christensen Hjertemedicinsk afdeling B Århus Univ Hosp, Aarhus Sgh THG Metaanalyse af 39 studier med aktiv beh vs. placebo Død 10 %* CV-død
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereAtrieFlimren i Danmark. Dansk Atrieflimren Database. Dokumentalistrapport. Version 1.0
AtrieFlimren i Danmark Dansk Atrieflimren Database Dokumentalistrapport Version 1.0 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Liste over styregruppen for atrieflimren i Danmark... 4 Indikatorer
Læs mereTransitorisk cerebral Iskæmi (TCI)
Transitorisk cerebral Iskæmi (TCI) Istruksdokument Senest revideret d. 30 12 2014 Forfattere: Paul von Weitzel og Nicole Frandsen Referenter: Boris Modrau Godkender: Claus Z Simonsen, redaktionsgruppe
Læs mereModtagelse af svært tilskadekomne.
Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer
Læs mereKost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen
Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark
Læs merePRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases)
PRAB rapporten (baggrund, bridging applikationen og cases) Thomas Decker Christensen Overlæge, lektor, dr.med., ph.d. Hjerte-, Lunge-, Karkirurgisk Afdeling T Aarhus Universitetshospital 06/10/17 1 Disposition
Læs mereDet randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin
Det randomiserede kontrollerede forsøg og evidens-baseret medicin Laust Hvas Mortensen Institut for Folkesundhedsvidenskab E-mail: lamo@sund.ku.dk Epi forelæsning 2 Dias 1 Hvordan ved vi om behandlingen
Læs mereDansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013
Dansk Cardiologisk Selskab Årsmøde 2013 TAILOR- THROMBOCYTES AND THE INDIVIDUALIZATION OF ORAL ANTIPLATELET THERAPY IN PATIENTS UNDERGOING PCI Nadia Paarup Dridi Denne præsentation må kun benyttes til
Læs mereRigshospitalet Hjertecentret TAVI and use of Local Anesthesia
TAVI and use of Local Anesthesia Barbara Wulff, RN Cath.lab / TAVI Program Coordinator Rigshospitalet Copenhagen University Hospital 1 How many of you do TAVI under Local Anesthesia?? 2 Why did it take
Læs mereHvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik. Mikkel Andersen
Hvilken evidens har vi? - hvad praktiserer vi? Vertebro/Kyfoplastik Mikkel Andersen 1 Definition: Vertebroplastik: Deramond & Galibert 1984 Terapeutisk procedure hvor der injiceres knoglecement i vertebrale
Læs mereFysisk træning til hjerteklapopererede patienter
Fysisk træning til hjerteklapopererede patienter Kirstine Lærum Sibilitz, læge, ph.d.studerende Lars Tang, fysioterapeut, cand.scient.san.stud. Hjertecentret - Rigshospitalet Temadag for Hjerteforeningens
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereKvaliteten af NOAK-behandling ved AFLI-patienter i almen praksis
Kvaliteten af NOAK-behandling ved AFLI-patienter i almen praksis Hold 42 Udarbejdet af: Mia Kamp Jensen Lise Wittrup Lindeloff Maibrit Petri Christensen Katrine Bunk Vejleder: Bo Christensen 1 af 21 Introduktion
Læs mereStrange Beck (formand), Lars Almblom, og Henrik Ullum. Vildledende reklame, indikationsudvidelse, Reklamekodeks 4, stk. 2
AN-2017-4715, vildledende reklame, indikationsudvidelse Ankenævnets sagsnr.: AN-2017-4715 Afgørelsesdato: 11. december 2017 Ankenævn: Strange Beck (formand), Lars Almblom, og Henrik Ullum Anke af afgørelse:
Læs mereAntikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering
Antikoagulantia: Præparatvalg, indikationer og dosering Afdelingen anvender primært følgende præparater: 1. Farmaka der nedsætter dannelsen af normale koagulationsfaktorer: Marevan 2. Farmaka der øger
Læs mereDDD is STILL better than VVI
DDD is STILL better than VVI 가톨릭의대 노태호 VVI(R) 의장점 하나의 lead 시술이용이 시술관련문제발생이적고 가격이저렴, 긴수명 운동시심박출량증가효과가우수 그러나문제는 - absent AV synchrony AV synchrony blood pressure Wu RC and Reynolds DW from Cardiac Pacing.
Læs mereEPIDEMIOLOGI MODUL 7. April Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM
EPIDEMIOLOGI MODUL 7 April 2007 Søren Friis Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse DAGENS PROGRAM Selektionsbias et par udvalgte emner Confounding by indication Immortal time bias
Læs mereAtrieflimmer og fysisk træning. Hanne Rasmusen og Leif Skive
Atrieflimmer og fysisk træning Hanne Rasmusen og Leif Skive Sygehistorie 45 årig veltrænet løber. Gennem 1,5 år har han konstateret, at ved en puls på ca. 165 får ubehag og åndenød og pulsuret galopperer
Læs mereK-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn.
1. Kort klinisk retningslinie vedr. K-tråds osteosyntese af dislocerede suprakondylære humerusfrakturer hos børn. Anbefaling: Overvej at sætte 2-3 K-tråde lateralt fremfor krydsede k-tråde sat medialt
Læs meredepolarisationer, og som en konsekvens heraf, ophævet mekanisk atrial funktion.
Atrieflimren Jan Bech, Overlæge Phd Hjertemedicinsk Afdeling Gentofte Hospital jbech@dadlnet.dk AFLI er ætiologisk ansvarlig for op til 25% af alle tilfælde med iskæmisk apopleksi, er ofte fatal, og de
Læs mereBaggrundsnotat for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren. Indholdsfortegnelse
Baggrundsnotat for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til
Læs mereFakta til "Er det mon en prop i hjernen?"
29. januar 2009 Fakta til "Er det mon en prop i hjernen?" - HjerneSagen og Hjerteforeningen Apopleksi skader hjernen Apopleksi er fællesbetegnelsen for blodprop i hjernen og hjerneblødning og kaldes også
Læs mereKomorbiditet og operation for tarmkræft
Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som
Læs mereEKG og LVH. RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder. RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm
EKG og LVH R S avl V3 RaVL + SV3 > 23 mm for mænd og > 19 mm for kvinder RV5-6 27 mm og/eller RV5-6 + SV1-2 35 mm Skema til hjemmeblodtryksregistrering Dato Tidspunkt Måling 1 Måling 2 Måling 3 Morgen
Læs mereScreening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi
: FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst
Læs mereog generalforsamling 2014
27. NOVEMBER 2014 DSTH efterårsmøde og generalforsamling 2014 Forskningens hus Søndre Skovvej 15 Aalborg Universitetshospital HER LIGGER FORSKNINGENS HUS HUSK Foredragskonkurrence kl. 10.00 - kl. 11.30
Læs mereKomorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.
Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer
Læs mereAtrieflimren og Akbehandling. Dialogmøde 5.oktober 2017
Atrieflimren og Akbehandling Dialogmøde 5.oktober 2017 Håndtering af AFLI Akut vurdering symptomer hæmodynamisk stabil Kardiovaskulær Risiko reduktion behandling af underliggende forhold/livsstil Risikostratificer
Læs mereAnvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed
Anvendelse af Lægemiddelstatistikregistret til forskning: Fra opstart af evidensbaseret behandling til compliance og lægemiddelsikkerhed Gunnar H. Gislason overlæge, ph.d. Kardiologisk afdeling Gentofte
Læs mereASCO Brystkræft
ASCO 2016 - Brystkræft Abstract LBA1: A Randomized Trial (MA17R) of Extending Adjuvant Letrozole for 5 Years of Aromatase Inhibitor Therapy alone or Preceded by Tamoxifen in Postmenopausal Women with Early-stage
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereEksperimentelle undersøgelser. Svend Juul Forår 2003
Eksperimentelle undersøgelser Svend Juul Forår 2003 1 Observationelle studier: $ Studier af forekomst (incidens, prævalens) $ Studier af sammenhænge eller kontraster "i naturen" Eksperiment, forsøg: $
Læs mereHjertetransplantation og træning
Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg
Læs mereTraumatologisk forskning
Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value
Læs mereHjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling
Hjerteklapsygdomme Diagnostik og behandling Sten Lyager Nielsen Overlæge, dr. med., PhD Hjerte- lunge- karkirurgisk afdeling Aarhus Universitetshospital - Skejby Aarhus University Hospital Skejby Milepæle
Læs mereEkkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt. Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København
Ekkokardiografisk risikovurdering efter akut myokarieinfarkt Jacob Eifer Møller, overlæge dr.med, PhD Hjertecentret, Rigshospitalet, København Prognose efter AMI 50 40 30 20 10 0 1950 1970 1980 1990 2000
Læs mereAfgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid).
København, den 23. marts 2016 AFGØRELSE Afgørelse vedr. KO-2016-1089 reklamemateriale vedr. Aubagio (teriflunomid). Granskningsmandspanelet har dags dato truffet følgende afgørelse i klagesagen imellem
Læs merefra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient
AI fra sundhedsteknologisk modeord til praktisk hjælpeværktøj til gavn for den enkelte patient Overlæge, professor Rasmus Møgelvang Leder af Cardiac Imaging, Hjertecenteret, Rigshospitalet Hvorfor? Hvorfor?
Læs mereNationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL
Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading
Læs mereMetodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi.
Metodebog til udarbejdelse af korte kliniske retningslinjer (KKR) indenfor det ortopædkirurgiske område i DOT regi. Indhold 1. Hvad er en KKR? 2. Hvordan skal en KKR udarbejdes? 3. Årshjul for udarbejdelse
Læs mereTolkning af EKG. Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH
Tolkning af EKG Finn Lund Henriksen Kardiologisk afdeling B OUH Disposition EKG ets takker og intervaller EKG læsning EKG er fra hverdagen EKG ets takker og intervaller R P T 0,12 < PQ < 0,22 s Q S QT
Læs mereBETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER
BETYDNINGEN AF FRIE RESEKTIONSRANDE VED BRYSTBEVARENDE OPERATIONER Anne Bodilsen Verdenskort hvor marginern står?? - 21 studier (n: 48-3899) - 14,571 patienter European Journal of Cancer 46 (2010) 319-3232
Læs mereREEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N REEKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N ORDINÆR EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereLægemiddelkomiteer Sygehusapoteker Andre relevante interessenter
Baggrundsnotat for oral antikoagulationsbehandling ved non-valvulær atrieflimren Fagudvalg under Rådet for Anvendelse af Dyr Sygehusmedicin, RADS, er interne, rådgivende arbejdsgrupper, der refererer til
Læs mereEffekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer. Niels-Chr. G. Hansen
Effekt på overlevelsen efter implementering af et CT-baseret opfølgningsprogram for lungecancer Niels-Chr. G. Hansen Årligt antal nye tilfælde af lungekræft i Danmark 5000 4000 Antal 3000 2000 1000 0 1940
Læs mereKan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen
Kan analyser af surveydata sige noget om årsagssammenhænge? Eksempler fra arbejdsmiljøforskningen Hermann Burr * BAuA, Fagområde 3, Arbejde og Sundhed burr.hermann@baua.bund.de Sandsynliggørelse af årsagssammenhænge
Læs mereMedicin og delir DSG s årsmøde 2013
+ = Medicin og delir DSG s årsmøde 2013 Jens-Ulrik Rosholm Overlæge, klin. lekt., ph.d. Geriatrisk afd. G, OUH Hvor stor betydning har medicin for delir? I Drugs is probably the most common cause for delirium
Læs mereOrganisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet
Organisatoriske udfordringer i den kirurgiske behandling kræftpatienter med komorbiditet Fokus på gynækologiske kræftpatienter Professor Claus K., The Gynecologic Clinic, The Juliane Marie Centre, Rigshospitalet,
Læs mereDatabaserne, indikatorer og forskning
Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,
Læs mere29/10/15 KLINISK FARMAKOLOGI VED AK- BEHANDLING CASE FRA PATIENTOMBUDDET INTERESSEKONFLIKTER. Ingen
KLINISK FARMAKOLOGI VED AK- BEHANDLING Birgitte Klindt Poulsen Overlæge Klinisk farmakologisk afdeling Aarhus og Aalborg Universitetshospital INTERESSEKONFLIKTER Ingen CASE FRA PATIENTOMBUDDET 86 årig
Læs mereHvordan går det danske patienter med testis cancer?
Hvordan går det danske patienter med testis cancer? Landsdækkende database for patienter med germinalcelle tumorer (GCC) Databasen dækker patienter behandlet i perioden 1984-2007 Mere end 230 variable
Læs mereStatus -virker rehabilitering efter kræft
Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange
Læs mereBehandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli
Behandlingsvejledning inklusiv lægemiddelrekommandation for behandling og sekundær profylakse efter venøs tromboemboli Medicinrådet har godkendt lægemiddelrekommandationen den 7. juni 2017. Medicinrådet
Læs mereHJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE
HJERTE-KAR FOR PRAKSISPERSONALE Formålet med sessionen er, at give mulighed for at drøfte hjertekarbehandlingen med andre klinik-ansatte. Underviseren, der er praktiserende læge, vil forsøge at formidle
Læs mereGenetisk laktose-intolerance og comorbiditet
SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel
Læs mereMALIGNT MELANOM. Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital
MALIGNT MELANOM Kathrine Synne Weile Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital OUTLINE IMMUNTERAPI PD1-inhibitorer i kombination med eller vs. CTLA4-inhibitorer. Follow-up på store studier med mono-
Læs merePneumoni hos trakeotomerede patienter. Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje.
Pneumoni hos trakeotomerede patienter Mulige årsager og betydningen af fokuseret sygepleje. Trakeotomi på afdeling F, OUH 35-40 trakeotomier årligt. Primært relateret til cancer og stråleskader. Normalt
Læs mereLægedage 2015 8. november 2015
Atrieflimren i almen praksis Lægedage 2015 8. november 2015 Steen Pehrson Hjertecentret, RH Interessekonflikter (seneste 2 år) BMS-Pfizer Foredrag, atrieflimren Eli Lilly Foredrag, lægemiddelinduceret
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne 426 Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Læs mere