AARHUS TECH telefon: web:

Transkript

1 1/19 AARHUS TECH telefon: web: Endeligt referat fælles Centerråds- og direktørmøde Mødedato: Mandag den 23. september 2013 Tidspunkt: Kl Sted: Learnmark Horsens, Vejlevej 150, 8700 Horsens. Lokale: Elevhuset Mødeleder: Peter Bæk Referent: Annike Martínez Dato: Dagsorden: Pkt. 1 Velkomst ved formanden Formanden bød velkommen. Pkt. 2 Pkt. 3 Godkendelse af dagsorden Beslutning: 1. Dagsordenen blev godkendt. Mødets PowerPoint præsentation er vedhæftet referatet. Orientering om udkast til Udviklingskontrakt v/sekretariatet VEU-centrenes nuværende kontrakter udløber med 2013, og Undervisningsministeriet er i henhold til lovgivningen på området forpligtiget til at indgå nye kontrakter med VEU-centrene for perioden I den forbindelse foreslås en ny kontraktmodel og indhold, som ligger inden for rammerne af det eksisterende formål og opgaver for VEU-centrene, som fastlagt i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Kontraktmodellen har derfor primært fokus på forenkling, gennemsigtighed og en tydeligere styring via økonomiske incitamenter. Det bemærkes, at kontrakterne vil indeholde et generelt forbehold for mulige ændringer af kontrakten fra 2015, som følge af bl.a. de politiske forhandlinger om Vækstplan DK. Ligesom der efter VEU-rådets drøftelser formentlig vil foregå en politisk proces og en proces med VEUcentrene, som kan medføre justeringer i model og indhold. Sekretariatet orienterede om udkast til udviklingskontrakt for VEU-centrene, herunder hvilken betydning og konsekvenser den kommende udviklingskontrakt vil få for VEUcenter Østjylland. Bemærkninger: Kvalitet kontra måltal Hvordan hænger kvalitet sammen med så højt et antal virksomhedsbesøg? Det bør ikke handle om flest mulige besøg, men om besøg, der har fokus på kvalitet og som er værdiskabende for virksomheden. Centerrådets fokus i den nye udviklingskontrakt Hvor skal Centerrådets fokus være i den nye udviklingskontrakt? Det 3. indsatsområde lægger op til, at centerrådet kan gøre en forskel i forhold til at udvikle samarbejdet mellem de tre politikområder. Opfordring om at skelne mellem, hvad der kan klares på skoleniveau og hvad der er på centerråds niveau. Når vi udpeger fokuspunkter, så er det den viden vi har i fælleskab, der er afgørende. Hvor gør VEU-centrene en forskel? Hvor kan man se, at VEU-centrene har gjort en forskel? AMU-statistikken taler sit tydlige sprog. Eksterne målinger viser, at kvaliteten i konsulenternes virksomhedsopsøgende arbejde er højnet, idet man har fået større viden om hinanden via VEU-center samarbejdet. VEU-centrene er ikke sat i verden for at optimere den enkelte skoles økonomi. Side 1 af 8

2 2/19 AARHUS TECH telefon: web: Beslutning: 1. Centerrådet og direktørerne tog orienteringen til efterretning. Pkt. 4 Tema: Strategisk samarbejde mellem de tre politikområder På det fælles Centerråds- og direktørmøde mandag den 3. juni 2013 besluttede Centerrådet, at VEU-center Østjylland skal være best in class til at styrke og udvikle samarbejdet mellem de tre politikområder såvel regionalt som lokalt. Beslutningen blev truffet på baggrund af indlæg om fokuspunkt 4 Strategisk samarbejde mellem de tre politikområder fokus på samspil mellem institutioner, der repræsenterer de tre politikområder, herunder den organisatoriske udvikling, der understøtter den strategiske målopfyldelse. Til denne beslutning blev der knyttet en række handlinger. En af disse handlinger var indlæg fra de 7 kommuner i VEU-center Østjylland i forhold til at få inspiration til, hvordan det lokale samarbejde mellem erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsespolitikken kan udvikles og styrkes. Hvert indlæg tog udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad lykkes I med i samarbejdet? Hvad har I været allermest udfordret på i samarbejdet? Hvad ser I som fælles udfordringer? Hvordan ser I at de to andre kan understøtte jeres arbejde? Hvad skal der til for at vi bliver best in class? Indlæggene er vedhæftet referatet, men findes også på intranettet På forsiden finder I mappen Indsatsområder, klik og der åbner sig tre undermapper, under mappen 3 lokalt og regionalt samarbejde, klik og kommunerne folder sig ud. Her findes indlæggene og supplerende relevant materiale. (Brugernavn: jeres mailadresse, kodeord: VEU-ost20) Horsens/Hedensted v/kim Clausen, Afdelingschef for Learnmark Erhverv og Håndværk, industri og transport Uddannelsesinstitutioner og de faglige organisationer i Horsens og Hedensted har i lang tid haft fokus på samarbejde og netværk. Eksempler på konkret samarbejde: Fælles udviklingsdag for konsulenter indenfor erhvervsfremme, beskæftigelse og uddannelsessystemerne som arbejder med opsøgende virksomhedskontakt. Formålet var at give konsulenterne mulighed for at mødes (de færdes med budskaber fra forskellige systemer men i de samme virksomheder dog sjældent sammen/samtidig) og sammen finde ud af, om man kan give virksomhederne en bedre service, hvis vi samarbejder mere. Og hvis ja; hvordan kan nye samarbejder så se ud. Nedsættelse af en Out of the Box gruppe (med repræsentation hele vejen rundt) som arbejder videre med de gode ideer fra dagen. Jobberedskabet handler om at sikre Nul huller i forhold til vejledning og rådgivning af ledige som er tæt på eller ovre udfaldsdato. Det er et samarbejde mellem medarbejdere fra Jobcenter, LO (repræsentant for LO fagforeninger/a-kasser) og uddannelsesinstitutioner, der samles fysisk i HK huset (overfor Rådhuset og Jobcentret). Side 2 af 8

3 3/19 AARHUS TECH telefon: web: Gode råd: Det er afgørende, at man vil samarbejdet og at det prioriteres strategisk, så det er tydeligt for den enkelte medarbejder, at den tid, der bruges på netværk, også er vigtig, hvis man skal kunne håndtere de stadig skiftende rammebetingelser i vore respektive systemer. Man skal ville samarbejdet, også selvom det på kort sigt ikke giver afkast i form af kurser mm. Det er et ja eller nej måske, hvis vi kan få det finansieret, får sjældent nogen til at brænde for sagen. Når vi sætter delene sammen så kan vi skabe en ny virkelighed og et nyt billede. Vi er på vej i Horsens Hedensted og vores mål er fortsat udvikling af netværk og relationer på tværs af beskæftigelses erhvervs og uddannelsessystemer. Kims indlæg er vedhæftet mailen og findes også på intranettet her kan man læse meget mere om effekter og erfaringer fra de forskellige tiltag (bemærk noterne). Silkeborg v/viggo Thinggaard, formand for HK Østjylland og formand for bestyrelsen for Handelsskolen Silkeborg Regionalt niveau: Opfordring om at der regionalt laves et overordnet forum, der ser på de regionale udfordringer. Samspil mellem regionsrådet, LBR og uddannelsesinstitutionerne. Noget af det findes allerede qua Kompetencerådet. Lokalt niveau Silkeborg: I april 2013 indgås der en samarbejdsaftale mellem erhvervsilkeborg, Handelsskolen Silkeborg, Business College, LO Silkeborg-Favrskov og Teknisk skole Silkeborg. Aftalen indgås på baggrund af en erkendelse af, at krisen i verden og i Danmark har betydet, at det er nødvendigt med fælles initiativer i Silkeborg kommune. Virksomhederne har svære vilkår, beskæftigelsen er faldet og mange borgere risikerer at miste deres forsørgelse. En god og sammenhængende beskæftigelsesindsats kræver et tæt samarbejde og dialog med en lang række samarbejdspartnere Silkeborg Kommune, lokale virksomheder, uddannelsesinstitutioner, a-kasser og faglige organisationer. Parterne enige om at samarbejde om jobskabelse, rekruttering, kompetenceløft og unge. Hele samarbejdsaftalen kan læses her. Uddannelse og beskæftigelse er i højsædet. Der arbejdes blandt andet med: Kan vi lokalt lave et redskab i forhold til RKV, så det er det samme uanset hvor man møder op i Silkeborg? Jobskabelse: hvordan får vi dialogen med virksomhederne? Der arbejdes med sambesøg, men det er op ad bakke, da man har forskellige måltal (jobcentret og VEU-centret) Hvad skal der til? Vigtigt med klare mål og tålmodighed ting tager tid når forskellige systemer skal tale sammen. Husk uddannelse er et redskab. Skanderborg v/keld Laursen, Direktør Skanderborg-Odder Center for Uddannelse og bestyrelsesformand for Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Sonja Mikkelsen I Skanderborg er der et konkret samarbejde mellem jobcenter, karrierercenter, UU og uddannelsesinstitutionerne i området (SOSU Silkeborg, Skanderborg Odder Center for Uddannelse Side 3 af 8

4 4/19 AARHUS TECH telefon: web: og AARHUS TECH) omkring unge med uddannelsespålæg pr. 1. januar Samarbejdet forsøger at indkredse opgavens omfang og karakter. Det er ikke identificeret hvilke uddannelsesbehov der giver mening og relevans for de 125 unge, der pt. står til at få uddannelsespåbud pr. 1. januar Er det FVU, OBU, AVU, RKV? UU, jobcenter og karrierecenter udstationerer medarbejder på Skanderborg-Odder Center for Uddannelse. Skal også løbes i gang i forhold til Odder kommune. Der sættes ikke spørgsmålstegn ved, hvad man skal kunne. Vi vil gøre alt hvad vi kan, men vi står ikke på hovedet for at få nogen igennem, som ikke er parate. Der arbejdes dog med forskellige for-forløb på f.eks. VUC (AVU/FVU). Udfordringer: Hvordan kan vi få det 3. ben mere i spil? Hvordan kan uddannelsesudvalgene bringes mere i spil? F.eks. kan man på møder lave temadrøftelser, hvor forskellige brancher inviteres ind for at komme med bud på hvilke branche, der har hvilke behov. Bemærkninger: Vigtigt at alle brancher er med i uddannelsesudvalgene Vigtigt at få de forskellige instanser til at spille sammen overgangene er vigtige. Aarhus v/annette Ernst Lauridsen, Direktør AARHUS TECH 4 partsforhandlinger i Aarhus Kommune dækker over de tre ben, men man har valgt at sige arbejdsgiver- og tager. Ramme for forhandling: Intensivt samarbejde mellem Aarhus kommune, arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutionerne om centrale arbejdsmarkedspolitiske spørgsmål. Der deltager 3 fra hvert område og møderne holdes en gang om måneden korte og vel forberedte. Der spørges hver gang: giver det mening? Skal vi fortsætte med det her? Det skal give mening, og vi skal kunne se en fremdrift. Fokus er på konkrete og synlige initiativer, der underbygger vækst og udvikling i by og region. Det er hands on og man comitter hinanden til at løse opgaven i en fart. Eksempler på temaer: Mangel på arbejdskraft hjælp til rekruttering Styrket samarbejde mellem jobcenter og universitet Mentorer for ledige og nyuddannede Erhvervsuddannelser optag og praktikpladser Sygedagpenge refusion og opfølgning Ægtefæller til international arbejdskraft Nye udbudsformer Kompetenceudvikling/efter og videreuddannelse Jobrotation Hvad lykkes I med? Side 4 af 8

5 5/19 AARHUS TECH telefon: web: at tage konkrete problemstillinger op og forpligte hinanden til at finde en løsning Hvad har I været allermest udfordret på? hastighed og resultater når så mange personer samles, skal møderne være velforberedte og der skal være fremdrift. Hvad ser I som fælles udfordringer? traditioner og vaner i sagsbehandling og beslutningsgange. Hvordan ser I at de to andre kan understøtte jeres arbejde? fælles opgave, som vi har påtaget os at løfte. Hvad skal der til for at vi bliver best in class? samtale, samarbejde og vilje. Udkast til Kommissorium og en uddybelse af temaerne findes på intranettet (se tidligere vejledning i begyndelsen af punktet). Drøftelse i plenum Drøftelsen tog udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvilke idéer vil du bringe ind i dit lokale samarbejde mellem erhverv, beskæftigelse og uddannelse? Hvad tænker du om de udfordringer, der nævnes i indlæggene? Hvad ser du Centerrådet kan gøre for at styrke organisering og samarbejde mellem de tre politikområder lokalt så vi bliver best in class? Deltagerne havde følgende kommentarer: Meget optaget af Skanderborg modellen, hvor det gøres konkret. Det er lettere at lave resultatmålinger når man helt konkret ved, hvor mange der får uddannelsespåbud. Alle fortællingerne har det kommunale som initiativtager og omdrejningspunkt. Er det der den ligger? Er det den samlende faktor eller er det tilfældigt? I Horsens er det lokale erhvervsliv med til at sætte dagsordenen. I Aarhus er det svært at lave det fokus, hvis kommunen ikke er med. Vigtigt at de toneangivende er med, det gør at folk kommer og at de comitter sig til opgaven. Altafgørende at kommunen er med. Det ville ikke have samme pondus, hvis det var en uddannelsesinstitution, der gik ud. Samarbejdet i Skanderborg er initieret af et møde med borgmesteren, der er gået i baglandet. Oplagt at gøre uddannelsesudvalg til et firepartsudvalg. Klokken ringer for erhvervsskolerne, og opgaven skal løses. Der er en stor udfordring i at sammentænke de forskellige instanser. Det er vigtigt at få testet og screenet fra start! For at sikre det bedste match fra start! Det ser ud til, at der er to ben, der skal gås på på samme tid. Vigtigt at finde noget at gøre sammen, noget helt konkret. Man udvikler ikke et samarbejde hvor man ikke udvikler noget. For at kunne lave mønsterbrydning har man brug for ny viden, refleksion og handling det der tæller! Store udfordringer vi gerne vil løfte. Mind jer selv om at det kun kan løftes i fælleskab samarbejde, samtale og vilje! Nogle aktører er helt essentielle, der er nogen for hvem det ikke kan lade sig gøre. De tilforordnede medlemmer af Centerrådet lyttede og rundede drøftelsen af ud fra spørgsmålet: Hvad bed jeg mest mærke i under drøftelsen? : Kommunernes rolle og overgangene er altafgørende. Screeninger efter overgangene det er for sent, de bør ligge før. Konkrete samarbejde om helt konkrete ting fungerer. Hurtige resultater. Side 5 af 8

6 6/19 AARHUS TECH telefon: web: Best in class er fint, men husk at være den rette på stedet! Vi har konkrete problemer vi skal klare Beslutning: 1. Centerrådet skal fortsat i dets arbejde i 2014 sætte fokus på, hvordan det kan styrke og udvikle samarbejdet mellem de tre politikområder såvel regionalt som lokalt (indsatsområde 3 i den nye Udviklingskontrakt for ). Ambitionen er stadig at være best in class. Pkt. 5 Orientering fra VEU-sekretariatet Fælles VEU-konference i Region Midtjylland Torsdag den 31. oktober 2013 kl afholder de tre VEU-centre i Region Midtjylland for 3. år i træk den fælles VEU-center konference. Konferencens overskrift er Har din virksomhed smag for vækst? Brug en formiddag på at få nye idéer til, hvordan kreativitet kan udnyttes til at skabe vækst.. Temaet er Innovation som en vej til vækst. Konferencen afholdes på Papirfabrikken i Silkeborg. Konferencen er målrettet små og mellemstore virksomheder (såvel offentlige som private) samt arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer. Link til tilmelding findes her På dagen belyses innovation/vækst fra vinklerne organisations-, produkt- og produktivitetsudvikling i gulvhøjde. Vi ønsker med konferencen at pille ved ærefrygten overfor innovation og synliggøre at innovation er et aktiv, som vi ALLE benytter i arbejdsdagen. Centerrådets funktionsperiode. I henhold til Lov nr om ændring af arbejdsmarkedsuddannelser m.v. af 30. november 2009 løber funktionsperioden for VEU-center Østjyllands første centerråd indtil 30. april Centerrådets næste funktionsperiode er 4 år løbende fra 1. maj efter afholdelse af valg til kommunalbestyrelser. Status på diplomuddannelse til konsulenter Foråret 2014 og foråret 2015 udbydes modul 1 og 2. Modul 1 har individfokus og modul 2 har organisationsfokus. For at komme på modul 2 er det et krav, at man har gennemført modul 1. Diplomuddannelsen tilbydes til VEU-konsulenter i Region Midt og andre projektkonsulenter. Pkt. 6 Gensidig orientering Vækstforum Der er givet 6 millioner kr. til jobrotation (EU midler). Her kan man blandt andet øve sig på samarbejdet mellem de tre ben. Funktionsperioden udløber. Fokus på samarbejdet mellem politikområderne. I december laves der møde mellem regionen og beskæftigelsesdelen, der ses på hvordan uddannelsesdelen kan komme med. Kompetencerådet Ingen bemærkninger. RBR Leo Larsens anbefalinger trækker bygge- og anlægs folk tilbage. Folk, der pga. den økonomiske krise har søgt over i andre brancher. Vigtigt at holde øje med, at der er kompetente folk indenfor alle brancher. Med hensyn til reformen på beskæftigelsesområdet, bliver det spændende at se det i sammenhæng med hele uddannelsesdelen. Side 6 af 8

7 7/19 AARHUS TECH telefon: web: Virksomhedskontakten prioriteres og erfaringerne med efterspørgselsdelen får betydning. Der laves en analyse, der viser hvor mange forskellige måder virksomhedskontakten udfoldes på hvilken type kontakt giver hvilken effekt? Der knokles i jobcentrene på at nyidentificerer sig. Afdækning af gode eksempler på samarbejde. LBR Ingen bemærkninger. Øvrige Ingen bemærkninger. Pkt. 7 Pkt. 8 Evt. Ingen bemærkninger. Næste møde: Direktørmøde: Onsdag den 30. oktober 2013 kl. 9-11, KompetenceSilkeborg, Bredhøjvej 18, 8600 Silkeborg. Resultatseminar AFLYSES: Mandag den 18. november 2013 kl , Scandic Aarhus Vest, Rytoften 3, 8210 Aarhus V. aflyses, der evalueres på forskellig vis med konsulenterne og der sendes elektroniske spørgeskemaer ud til de forskellige mødefora. Centerrådsmøde: Mandag den 6. januar 2014 kl , AARHUS TECH, Halmstadgade 6, 8200 Aarhus N. Lokale: Auditorium 2/bestyrelseslokale. Side 7 af 8

8 8/19 AARHUS TECH telefon: web: Deltagere: Centerrådet: Jens Chr. Sørensen, Horsens HF & VUC Peter Bæk, AARHUS TECH Sonja Mikkelsen, Skanderborg-Odder Center for Uddannelse Svend Skov Jensen, Silkeborg Tekniske Skole Viggo Thinggaard, Handelsskolen Silkeborg Tilforordnet, Centerrådet: John Hermansen, Det Regionale Beskæftigelsesråd Midtjylland Steen Rønnow, Region Midtjylland Direktører: Anita Madsen, Horsens HF & VUC (i stedet for Dinna Balling) Annette E. Lauridsen, AARHUS TECH Gitte Nørgaard Nielsen, Århus Købmandsskole Keld Laursen, Skanderborg - Odder Center for uddannelse Kim Clausen, Learnmark Horsens (i stedet for Hans Werner Jacobsen) Mette Østergaard, VIA University College Niels Brun Madsen, Århus Social- og Sundhedsskole Afbud: Sekretariatet: Niels Petterson Dorthe Jensen Annike V. Martínez Centerråd: Bodil Otto, COK Britta Bang, TH. LANGS HF & VUC (budgetforhandlinger i kommunen) Cliff Præstegård, Handelsfagskolen (anden mødeaktivitet) Hans A. Sørensen, Learnmark, Horsens (møde med Helle Thorning) Hans-Jørgen Hørning, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (byrådsmøde) Johan Schmidt, Bygholm Landbrugsskole Kirsten Normann Andersen, Århus Social- og Sundhedsskole Leo Jensen, Århus Købmandsskole Thomas Møller, Jordbrugets Uddannelsescenter Århus Thor Jensen, VIA University College Vakant, VUC Århus Tilforordnet: Jørgen Thyde, AOF Midtjylland Direktører: Bente Stavad, Handelsfagskolen Bente Strager, Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg (anden mødeaktivitet) Claus Christensen, Jordbrugets Uddannelsescenter Århus (anden mødeaktivitet) Dinna Balling, Horsens HF & VUC (Repræsentantskabsmøde i VUC-lederforeningen) Erik Ernø-Kjølhede, VUC Århus (Repræsentantskabsmøde i VUC-lederforeningen) Kaj Aage Højgaard, Bygholm Landbrugsskole Hans Werner Jacobsen, Learnmark Horsens (møde med Helle Thorning) John Staal, Silkeborg Tekniske Skole Nanna Skulvad, TH. LANGS HF & VUC (Repræsentantskabsmøde i VUC-lederforeningen) Peter Høier, Center for Offentlig Kompetenceudvikling (COK) Torben Jessen, Handelsskolen Silkeborg Side 8 af 8

9 Centerråds- / direktørmøde /19

10 Orientering om udkast til udviklingskontrakt Ny kontraktmodel, som er indenfor de eksisterende formål og opgaver for VEU-centrene (fastlagt i lov om arbejdsmarkedsuddannelser) 10/19 Formål: Forenkling (for mange mål og indikatorer nationale og lokale). Sikre gennemsigtighed (gør resultaterne sammenlignelig på tværs af VEU-centrene). Tydeligere styring via økonomiske incitamenter (manglende økonomiske incitament til at opnå resultater bevillingen gøres afhængig af målbare resultater) og fokus på effekt og mindre grad af detailstyring. Forbehold for ændring af kontrakt fra 2015: politiske forhandlinger om Vækstplan DK generelle politiske drøftelser (VEU-centrene er et politisk værktøj)

11 Orientering om udkast til udviklingskontrakt /19 Principper i ny kontraktmodel: 3 indsatsområder, 3 resultatmål og 15 indikatorer (fastsættes centralt af ministeriet). Indsatsområderne er de samme i kontraktperioden. Resultatmål og indikatorer er gældende for et år. Ingen lokale resultatmål (sikre sammenlignelighed på tværs af alle VEU-centre). Ingen individuelle møder omkring kontraktforhandling og afrapportering.

12 12/19 Indsatsområde 1: VEU-centrene medvirker til at skabe større fokus på kvalitet og effekt af den grundlæggende erhvervsrettede og almene voksen- og efteruddannelsesindsats Resultatmål 1: Et koordineret samarbejde og én indgang til rådgivning og vejledning skaber bedre kvalitet, større kendskab og mere overskuelighed om erhvervsrettet og almen voksen- og efteruddannelse. Indikatorer: fysiske antal virksomhedsbesøg på små og mellemstore virksomheder (med ansatte) (en stigning på 69 % i forhold til 2012), og antal personer har modtaget individuel rådgivning og vejledning (en stigning på 135 % i forhold til 2012). Øget kvalitet af rådgivningen og vejledningen af små og mellemstore virksomheder. Vurdering og anerkendelse af realkompetencer gennemføres ud fra fælles procedurer og kvalitetsstandarder. Koordineret samarbejde mellem de almene og erhvervsrettede uddannelsesområder (FVU, AVU og AMU). Systematiseret samarbejde i VEU-centret om udbudsstrategi og ventelister.

13 13/19 Indsatsområde 2: VEU-centret medvirker til, at beskæftigede og lediges behov for almene og erhvervsrettede kompetencer imødekommes. Resultatmål 2: Beskæftigede og ledige ufaglærte og faglærte kompetencevurderes og får opdateret og løftet deres almene og erhvervsrettede færdigheder og kompetencer. Indikatorer: xx antal små og mellemstore virksomheder, som har modtaget opsøgende rådgivning og vejledning, har efterfølgende sendt ansatte på AMU, FVU eller AVU. Målet vil være opfyldt, når succesraten ligger på min. 30 pct. blandt et udvalgt udsnit af virksomheder, der har modtaget vejledning og rådgivning af et VEU-center kursister/ 906 årselever på AMU. (En stigning på 0 % i forhold til 2012) antal deltagere på FVU og AVU på FVU og på AVU (for begge tal gælder det, at det er en stigning på 5 % i forhold til 2012) antal personer, der modtager IKV i AMU. (En stigning på 20 % i forhold til 2012) 141,5 antal årselever på GVU. (En stigning på 5 % i forhold til 2012)

14 14/19 Indsatsområde 3: VEU-centrene medvirker til, at VEU-indsatsen indtænkes i den regionale og lokale erhvervs- og beskæftigelsesindsats. Resultatmål 3: VEU-centret samarbejder med relevante aktører inden for beskæftigelses- og erhvervsområdet, som fremmer opkvalificering af beskæftigede og ledige. Indikatorer: Der er et lokalt samarbejde mellem VEU-centret og aktører på beskæftigelsesområdet som jobcentre, lokale beskæftigelsesråd, a- kasser og fagforeninger om kompetencevurdering og uddannelse af ledige. Der er etableret samarbejde med beskæftigelsesregionerne og de regionale beskæftigelsesråd om aktuelle udfordringer og analyser på beskæftigelsesområdet. Der samarbejdes med regionale aktører på erhvervsområdet som bl.a. vækstfora om gennemførelse, herunder finansiering af projekter og/eller analyser. Der deltages i formaliserede samarbejdsfora med regionale og lokale aktører, som resulterer i strategiske drøftelser om samspillet mellem erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet. VEU-centret har og gør brug af en samlet strategi for VEU-centrene i regionen i forhold til samarbejdet med de regionale aktører inden for erhvervs- og beskæftigelsesområdet.

15 Orientering om udkast til udviklingskontrakt /19 Finansieringsmodel: Fast driftstilskud 1,5 mio. kr. Fast områdeafhængigt tilskud opgjort efter antal kortuddannede samt antal små og mellemstore virksomheder i hvert VEU-center. Bonus på 0,5 mio. kr. ved 80% (12 point) opfyldelse af kontrakt, 100% (15 point) opfyldelse af kontrakt maks. 1,2 mio. kr. ( bruges til en særlig indsats). Der er afsat midler til måling og evaluering af resultater på tværs af VEU-centrene. Afrapporteringen indsendes 31. januar hvert år og vil indeholde dokumentation, der indhentes på tre måder: 1) Ministeriet er ansvarlig for at trække bl.a. aktivitetstal, 2) årlig ekstern evaluering af VEU-centrene samt 3) VEU-centrenes egen dokumentation bl.a. via CRM.

16 Fælles udfordring de 3 politikområder 16/19 Eget rationale Egen udfordring Egen udfordring Eget rationale Lovgivning Kultur Opgaver m.v. Erhverv Vækst/Innovation Beskæftigelse Jobåbning/matching Den fælles udfordring Uddannelse Kompetenceløftet Egen udfordring Eget rationale Hvis et politikområde skal lykkes er det nødvendigt at benytte sig af de 2 andre politikområdes indsatser

17 Formål med kommuneindlæg og drøftelse 17/19 At give inspiration til Centerråd og direktører Ved hjælp af cases at vise hvad vi sammen kan gøre for at styrke kompetenceudviklingen Videndeling omkring hvad der skal til for at styrke samarbejdet Give pejling til Centerrådet på hvad det skal arbejde videre med for, at vi bliver best in class Hvis man ikke ønsker at blive bedre, holder man op med at være god Eskild Ebbesen

18 Refleksion over kommuneindlæggene 18/19 Hvilke idéer vil du bringe ind i dit lokale samarbejde mellem erhverv, beskæftigelse og uddannelse? Hvad tænker du om de udfordringer, der nævnes i indlæggene? Hvad ser du Centerrådet kan gøre for at styrke organisering og samarbejde mellem de tre politikområder lokalt så vi bliver best in class? Afrunding: De tilforordnede medlemmer af Centerrådet lytter og runder drøftelsen af ud fra spørgsmålet: Hvad bed jeg mest mærke i under drøftelsen?

19 Indhold i kommuneindlæggene 19/19 Hvert oplæg tager udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvad lykkes I med i samarbejdet? Hvad har I været allermest udfordret på i samarbejdet? Hvad ser I som fælles udfordringer? Hvordan ser I at de to andre kan understøtte jeres arbejde? Hvad skal der til for at vi bliver best in class?

20 Horsens løfter i flok Eksempler på samarbejder mellem erhvervsfremme-, beskæftigelses- og uddannelsessystemerne

21

22

23

24 Resultater og effekter

25

26 Erfaringer og næste skridt

27